Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 18. april 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning
og om plantedække
(Afbrænding af husdyrgødning,
offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.)
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004, som ændret
ved § 7 i lov nr. 404 af 1. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. § 11, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Produktionen af kvælstof i
husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for
afvigelser i produktionsniveau. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri fastsætter regler om, for hvilke
dyrearter korrektion af kvælstofindholdet i
husdyrgødning skal finde sted. Produktionen af
kvælstof i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser
i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning.
Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer,
jf. stk. 5, og afvigelserne skal dokumenteres ved
driftsbilag.«
2. I § 11, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om, at kvælstof i
husdyrgødning, der afsættes ud af landet, kan
trækkes fra i virksomhedens samlede forbrug af
kvælstof.«
3. I § 11 indsættes som
stk. 7:
» Stk.
7 . Ministeren kan fastsætte regler om, at
kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet
husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg,
der forbrænder affald, kan fratrækkes i
jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at kvælstof i
husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, som
jordbrugsvirksomheder har afbrændt i eget
miljøgodkendt forbrændingsanlæg, på visse
nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes i
virksomhedens forbrug af kvælstof.«
4. § 22, stk. 1, 1. pkt.,
affattes:
»Virksomheden skal hvert år udarbejde
gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indsende
en underskrevet kopi heraf til ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.«
5. I § 22, stk. 2, udgår
»senest den følgende 15. oktober«.
6. § 22, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Indberetningen for den afsluttede planperiode
skal ske i gødningsregnskabet.«
7. I § 22, stk. 5,
indsættes som 2.
pkt.:
»Ministeren fastsætter regler om frister
for indberetning af de i stk. 1-3 nævnte
oplysninger.«
8. I § 24, 3. pkt . , ændres »samt
forarbejdningsanlæg« til: »,
forarbejdningsanlæg samt
forbrændingsanlæg«.
9. Efter § 27
indsættes:
»
§ 27 a. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren
bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de
oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere
overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør
heraf. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan i
forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af
oplysninger, herunder personoplysninger, i
kontroløjemed.«
10. Efter § 28
indsættes i kapitel
6:
»
§ 28 a. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
offentliggørelse med navns nævnelse dels af
indberettede oplysninger, dels af resultater på grundlag af
kontrol, samt vedtagne administrative bødeforelæg
på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af
offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan
ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse indberettede
oplysninger, kontrolresultater eller sanktioner ikke skal
offentliggøres.
Stk. 3 .
Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske
på internettet på grundlag af et af ministeren oprettet
it-system vedrørende indberettede oplysninger,
kontrolresultater og sanktioner. Ministeren kan på ethvert
tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel
enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra
it-systemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang
til fra it-systemet at få meddelt oplysninger, som har
været offentliggjort. Adgangen omfatter såvel
enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.«
§ 2
Loven træd e r i kraft den 1.
august 2006.