L 55 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven. (Justering af tillægsafgift på alkoholsodavand).

Fremsat den 9. november 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven¹⁾

(Justering af tillægsafgift på alkoholsodavand)

§ 1

I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ved § 63 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »nomenklatur«: », og hvis blandingens alkoholindhold er på under 15 pct. vol., jf. Rådets forordning om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus, «.

§ 2

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ved § 84 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 C indsættes efter 1. pkt.:

»Der opkræves dog ikke tillægsafgift af cider, som opfylder bestemmelserne i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om frugtsaft m.v., og af frugtvin, som opfylder bestemmelserne i Anordning om Frugtvin og Rosinvin.«

§ 3

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ved § 19 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I bilag 1, linje 11, ændres »Øl og sodavand« til: »Øl, andre gærede drikkevarer, sodavand og alkoholsodavand«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens §§ 1 og 2 har virkning fra den 1. juni 2005 og finder anvendelse på varer, der fra og med den 1. juni 2005 (tillægsafgiftens ikrafttrædelsestidspunkt) udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

Stk. 3. Lovens § 3 har virkning fra den 1. april 2005 og finder anvendelse på varer, der fra og med den 1. april 2005 (emballageafgiftsnedsættelsens ikrafttrædelsestidspunkt) udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Tillægsafgiften på alkoholsodavand foreslås justeret således, at:

€ Likør og bitter undtages tillægsafgift.

Spiritusbaseret alkoholsodavand begrænses således til blandingsprodukter med et alkoholindhold på under 15 pct. vol. under henvisning til EU-markedsordningen.

€ Cider og frugtvin undtages tillægsafgift.

Tillægsafgiften på vinbaseret alkoholsodavand ophæves således for blandingsprodukter, der enten lever op til bestemmelserne i Fødevarestyrelsens frugtsaftsbekendtgørelse eller frugtvinsanordningen.

Derudover foreslås en mindre konsekvensrettelse i bilag 1 til emballageafgiftsloven som følge af lov nr. 1392 af 20. december 2004 (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2005).

2. Lovforslagets indhold og baggrund

2.1 Ændring af spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven (tillægsafgift på alkoholsodavand)

Baggrund

Tillægsafgiften på alkoholsodavand blev indført ved lov nr. 1392 af 20. december 2004 (fremsat som lovforslag nr. L 125, 2004-05). Tillægsafgiften på alkoholsodavand er en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2005. Parterne ønskede med pålæggelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug. Indtægterne blev øremærket til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Ved indførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand i forsommeren 2005 viste det sig, at der var begået fejl i forbindelse med afgrænsningen af det afgiftspligtige vareområde. I forbindelse med at tillægsafgiften på alkoholsodavand blev sat i kraft den 1. juni 2005, blev det således klart, at der var begået en fejl for så vidt angår afgrænsningen af hvilke produkter, der skulle omfattes af afgiften. Fejlen medførte, at produkter såsom cider, frugtvin, likør og bitter tillige blev omfattet af afgiftspligt.

Ved fremstilling af disse produkter tilsættes ikke-alkoholholdige drikkevarer €" oftest i form af frugtsafter eller lign. Denne tilsætning af ikke-alkoholholdige drikkevarer resulterede i, at produkterne blev anset for blandinger omfattet af tillægsafgiften på alkoholsodavand. Den oprindelige hensigt med pålæggelse af tillægsafgift var dog ikke at pålægge produkter, såsom cider, frugtvin, likør og bitter, en tillægsafgift. Skatteministeriets departement afholdt derfor drøftelser af en løsningsmodel med de relevante brancheorganisationer.

Den umiddelbare administrative løsning på fejlen blev derefter, at ToldSkat udsendte et supplerende nyhedsbrev (ToldSkats Nyhedsbrev af 31. maj 2005 om Alkoholsodavand €" tillægsafgift) til samtlige i branchen, hvori det præciseres, at der ikke vil blive opkrævet tillægsafgift af de ovennævnte produkter. Udsendelsen af nyhedsbrevet lå forud for tillægsafgiftens ikrafttræden den 1. juni 2005, og der har dermed ikke været opkrævet tillægsafgift af cider, frugtvin, likør og bitter.

I det supplerende nyhedsbrev blev det endvidere samtidig tydeliggjort, at spiritus-, øl- og vinprodukter, som udelukkende er tilsat aromastoffer, ikke er omfattet af tillægsafgiften på alkoholsodavand. Alkoholsodavand er således afgrænset ved at være blandinger af malt(øl)produkter, vinprodukter, frugtvin eller spiritus med ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. den nærmere beskrivelse af afgrænsningen af det afgiftspligtige område nedenfor.

Folketinget er tidligere blevet orienteret om den manglende opkrævning af tillægsafgift på alkoholsodavand af produkter såsom cider, frugtvin, likør og bitter (Skatteudvalget, 2005-06, Alm. del - bilag 18).

Gældende ret

Ved lov nr. 1392 af 20. december 2004 blev alkoholsodavand, som enten er baseret på malt(øl), vin, frugtvin eller spiritus, pålagt tillægsafgift. Tillægsafgiften lægges oveni øl-, vin- eller spiritusafgiften på produkterne.

Uanset alkoholens oprindelse i alkoholsodavand er der tale om ensartede produkter €" både i udseende og smag. Tillægsafgiften på malt- og vinbaserede alkoholsodavand blev derfor udformet således, at der opnåedes en afgiftsmæssig ligestilling mellem de forskellige typer af alkoholsodavand €" uanset om alkoholen stammede fra destillering eller gæring.

For at opnå denne afgiftsmæssige ligestilling skulle den samlede afgiftsbyrde på malt- og vinbaserede alkoholsodavand bringes op på niveau med byrden på de spiritusbaserede alkoholsodavand. Spiritusafgiftssatsen på 150 kr. pr. liter ren alkohol er således næsten tre gange så høj som ølafgiftssatsen på 50,90 kr. pr. liter ren alkohol.

Tillægsafgiftssatserne på malt- og vinbaserede alkoholsodavand blev endvidere gjort afhængige af, hvorvidt alkoholindholdet var over eller under 10 pct. vol., jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 3B og 3C. Oversteg alkoholindholdet ikke 10 pct. vol., blev afgiftssatsen beregnet ud fra en gennemsnitlig alkoholprocent på 5,5 pct. Oversteg alkoholindholdet derimod 10 pct. vol., blev afgiftssatsen beregnet ud fra en gennemsnitlig alkoholprocent på 12 pct.

Derudover blev der pålagt en generel tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand på 2,90 kr. pr. liter ekskl. moms. For de malt- og vinbaserede alkoholsodavand blev denne generelle afgift lagt oveni de ovennævnte tillægsafgiftssatser.

Den samlede afgift €" inkl. enten øl-, vin- eller spiritusafgift €" på en 27,5 cl€™s alkoholsodavand med 5,5 pct. vol. blev dermed ca. 3,85 kr. pr. flaske (inkl. moms) €" uanset alkoholens oprindelse. Tillægsafgiftssatserne på de forskellige typer af alkoholsodavand udgør mellem ca. 1 kr. og 2,85 kr. inkl. moms pr. flaske.

Alkoholsodavand blev afgrænset ved hjælp af henvisninger til EU€™s kombinerede nomenklatur €" svarende til store del af afgiftslovgivningen. Der blev dog ikke €" af hensyn til risikoen for omgåelse €" indsat en øvre grænse for alkoholindholdet i disse alkoholsodavand.

Alkoholsodavand blev €" hér angivet uden henvisning til EU€™s kombinerede nomenklatur €" defineret som:

€ Blandinger af malt(øl)produkter, vinprodukter, frugtvin eller spiritus med:

€ Kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, såsom mineralvand eller sodavand.

€ Ikke-kulsyreholdige drikkevarer, såsom kakaomælk eller mælk.

€ Frugt- eller grønsagssafter, eller -most.

Med malt(øl)- eller vinprodukter menes øl henholdsvis vin, som har mistet sin karakter af øl henholdsvis vin, og dermed kan henføres til »andre gærede drikkevarer« i den kombinerede nomenklatur.

Alkoholsodavand er afgrænset ved at være blandinger af disse »andre gærede drikkevarer« henholdsvis spiritus med ikke-alkoholholdige drikkevarer.

Spiritus, malt(øl) og vin, som udelukkende er tilsat aromastoffer eller aromatiserende ingredienser, er dermed ikke omfattet af tillægsafgiften. Betingelsen for, at aromatiseringen ikke medfører pålæggelse af tillægsafgift er dog, at produktet ikke ændrer karakter og dermed heller ikke skal henføres til en anden position i den kombinerede nomenklatur.

Dette betyder, at så længe øl ikke har mistet sin karakter af øl, og dermed fortsat tariferes som øl, og så længe vin ikke mister sin karakter af vin, og dermed fortsat tariferes som vin, vil produktet ikke blive omfattet af tillægsafgiften på alkoholsodavand. For andre gærede drikkevarer, som allerede tariferes under position 2206, vil der skulle være tale om blanding med ikke-alkoholholdige drikkevarer.

Skatteministeriets praksis

I forbindelse med indførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand viste det sig, at tilsætning af bl.a. frugtsafter i forbindelse med fremstillingen af produkter, såsom cider, frugtvin, likør og bitter, var almindeligt forekommende. For disse produkter var der ikke tale om, at de mistede deres karakter af henholdsvis cider, frugtvin, likør eller bitter, men at det var en naturlig del af fremstillingsprocessen. Derved var disse produkter ved en fejl blev omfattet af den ovennævnte afgrænsning af tillægsafgiften.

Skatteministeriet fandt det uhensigtsmæssigt, at tillægsafgiften på alkoholsodavand utilsigtet kom til at omfatte produkter, såsom cider, frugtvin, likør og bitter. Den administrative praksis blev derfor, jf. det ovennævnte supplerende nyhedsbrev fra ToldSkat, at de nuværende henvisninger til EU€™s kombinerede nomenklatur blev suppleret af henvisninger til EU-markedsordningen (vedr. spiritus, herunder likør og bitter), Fødevarestyrelsens frugtsaftsbekendtgørelse (vedr. cider) henholdsvis frugtvinsanordningen (vedr. frugtvin), jf. også lovforslagets indhold nedenfor.

I ToldSkats supplerende nyhedsbrev præciseredes det således, at der ikke ville blive opkrævet tillægsafgift af de ovennævnte produkter.

Lovforslagets indhold

Hensigten med lovforslaget er, at cider, frugtvin, likør og bitter undtages tillægsafgiften på alkoholsodavand. Dette foreslås gjort ved at supplere de hidtidige henvisninger til EU€™s kombinerede nomenklatur.

Det foreslås således, at de nuværende henvisninger til EU€™s kombinerede nomenklatur suppleres af henvisninger til EU-markedsordningen (vedr. spiritus, herunder likør og bitter), Fødevarestyrelsens frugt­safts­be­kendt­gø­relse (vedr. cider) henholdsvis frugt­vins­anord­ningen (vedr. frugtvin).

Henvisningerne skal sikre, at udelukkende produkter, som det var tiltænkt, omfattes af tillægsafgiften. Anvendelsen af yderligere henvisninger €" frem for at en konkret øvre grænse for alkoholindholdet €" sikrer samtidig, at risikoen for omgåelse minimeres.

Forslaget om at indføje de yderligere henvisninger er i overensstemmelse med gældende praksis på området, som den har været administreret siden udsendelse af det ovennævnte supplerende nyhedsbrev fra ToldSkat.

For så vidt angår de enkelte yderligere henvisninger vil de blive kort beskrevet i det følgende.

Henvisningen til EU-markedsordningen (vedr. spiritus, herunder likør og bitter) medfører, at produkter som lever op til bestemmelserne, herunder et minimumsalkoholindhold på 15 pct. vol. €" og endvidere kan betegnes likør henholdsvis bitter €" ikke omfattes af tillægsafgiften.

EU-markedsordningen er Rådets forordning (EØF) Nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus omfatter fællesskabsbestemmelser for spiritusprodukter til afsætning til konsum. EU-markedsforordningen fastlægger bl.a., at der ved spiritus forstås alkoholiske væsker med et minimumsalkoholindhold på 15 pct. vol. De enkelte spiritustyper, såsom likør og bitter, er endvidere beskrevet ud fra bl.a. minimumsindholdet af sukker, fremstillingsmetoden, tilladte tilsætningsstoffer mv.

Henvisningen til frugtsaftsbekendtgørelsen (vedr. cider) medfører, at produkter som lever op til bestemmelserne €" og dermed kan betegnes »cider« i medfør af frugtsaftsbekendtgørelsen €" ikke omfattes af tillægsafgiften.

Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om frugtsaft m.v. omfatter regler om tilvirkning og sammensætning af bl.a. cider. Bekendtgørelsen fastslår således bl.a., at cider skal indeholde mindst 0,4 pct. vol., at indholdet af frugtsaft skal udgøre mindst 15 pct. af slutproduktet og at der ikke må være tilsat alkohol.

Henvisningen til frugtvinsanordningen (vedr. frugtvin) medfører, at produkter som lever op til bestemmelserne €" og dermed kan betegnes »frugtvin« i medfør af frugtvinsanordningen €" ikke omfattes af tillægsafgiften.

Anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om Frugtvin og Rosinvin angiver retningslinier for produkter til salg under betegnelsen frugtvin. Anordningen fastslår således bl.a., at frugtvins alkoholindhold ikke må overstige 20 pct. vol., og at massefylden ved 15 grader celsius maksimalt må udgøre 1,06 gram/cm3.

2.2 Ændring af emballageafgiftsloven (konsekvensrettelse)

Baggrund

I forbindelse med afgiftsnedsættelsen på 80 pct. på emballager til alkoholsodavand og andre gærede produkter blev bilag 1 til emballageafgiftsloven ikke konsekvensrettet.

Bilag 1 udgør en oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift, som er en stykafgift på drikkevareemballager til spiritus, vin, frugtvin, øl, andre gærede drikkevarer (cider mv.), sodavand og alkoholsodavand.

Afgiftsnedsættelsen på emballager til alkoholsodavand og andre gærede drikkevarer skal ses i sammenhæng med udvidelse af det obligatoriske pant- og retursystem med emballager til disse drikkevarer.

Baggrunden for afgiftsnedsættelsen og udvidelsen af pant- og retursystemet kan ses som en udløber af afgiftsnedsættelsen på emballager til øl og sodavand med 80 pct. pr. 1. februar 2004 ved lov nr. 1217 af 27. december 2003. Afgiftsnedsættelsen skabte en situation, hvor en udvidelse af det eksisterende pant- og retursystem med yderligere emballager forventes at følges af en emballageafgiftsnedsættelse for disse emballager.

Emballager omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, som medfører betaling af diverse gebyrer til tilmeldelse, logistik og indsamling, er således som udgangspunkt omfattet af den lavere volumenbaserede emballageafgift.

Lovforslagets indhold

Det foreslås derfor, at bilag 1 til emballageafgiftsloven konsekvensrettes som følge af lov nr. 1392 af 20. december 2004 ved, at alkoholsodavand og andre gærede drikkevarer hermed indføjes i oversigtstabellen €" sammen med øl og sodavand €" over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift.

Der er tale om en redaktionel konsekvensrettelse.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1 Ændring af spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven (tillægsafgift på alkoholsodavand)

Forslaget vil ikke få provenumæssige konsekvenser, da der ikke hidtil er opkrævet tillægsafgift af disse produkter.

3.2 Ændring af emballageafgiftsloven (konsekvensrettelse)

Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter af ikke nævneværdig omfang samt øgede driftsudgifter af ikke nævneværdig omfang.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Der er tale om notifikation af en teknisk forskrift, dog uden status quo-periode som følge af foranstaltningens fiskale karakter.

9.1 Ændring af spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven (tillægsafgift på alkoholsodavand)

Det oprindelige formål med at lægge afgift på alkoholsodavand var fra regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis side at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug. Forbruget af alkoholsodavand blev vurderet til at være særligt stort blandt unge, og en tillægsafgift på netop disse produkter blev derfor vurderet til at have den største effekt i forhold til at opnå formålet, at hindre en tidlig alkoholdebut, jf. lovforslag nr. L 125, 2004-05.

Hensigten med tillægsafgiften var således at lægge afgift på umiddelbart drikkelige produkter med et alkoholindhold på i omegnen af 5,5 pct. vol., og som i smag og udseende fremstod sodavandslignende og særligt appellerende for børn og unge.

Justeringen af afgrænsningen af afgiften på alkoholsodavand ved at indføje supplerende henvisninger i form af henvisning til EU-markedsordningen (vedr. spiritus, herunder likør og bitter), Fødevaredirektoratets frugtsaftsbekendtgørelse (vedr. cider) henholdsvis frugtvinsanordningen (vedr. frugtvin) ændrer ikke hensigten med tillægsafgiften.

De supplerende henvisninger skal derimod målrette tillægsafgiften netop de produkter, som tillægsafgiften på alkoholsodavand var tiltænkt. Derved opnås, at cider, frugtvin, likør og bitter ikke omfattes af tillægsafgiften på alkoholsodavand. Den oprindelige hensigt med tillægsafgiften var således heller ikke at ramme og dermed påvirke salget af disse produkter.

Konkurrerende produkter

De omhandlede produkter (cider, frugtvin, likør og bitter) og vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand er konkurrerende produkter, som hidtil har været afgiftsbelagt ens i overensstemmelse med alkoholbeskatningsdirektiverne, men som med pålæggelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand foreslås afgiftsbelagt forskelligt.

En forskellig afgift på konkurrerende produkter anses kun for i overensstemmelse med artikel 90, såfremt afgiftsdifferentieringen er sagligt begrundet.

Afgiftsdifferentieringen har til formål at hindre en tidlig alkoholdebut ved at pålægge en tillægsafgift på alkoholsodavand, som lægges oveni den eksisterende øl-, vin- eller spiritusafgift €" afhængig af alkoholbasen. Produkter, som i kraft af sin sodavandslignende karakter, ikke smager af alkohol, og dermed kan føre til et for stort alkoholforbrug på grund af en ikke-mærkbar tilvænning til at indtage alkohol. Produkter, som endvidere særligt appellerer til unge ved deres udformning og smag. Tillægsafgiften på alkoholsodavand skal ses på baggrund af den kraftige stigning i salget af disse produkter siden introduktionen af produkterne i 2001.

Med hensyn til cider, som ydermere i ufortyndet tilstand kan have et alkoholindhold svarende til en alkoholsodavand (4-6 pct. vol.), og dermed er i umiddelbar konkurrence med den letdrikkelige alkoholsodavand, bemærkes, at cider både smags- og fremstillingsmæssigt er direkte sammenlignelig med øl.

Øl (og vin) pålægges ikke tillægsafgift, da en målrettet tillægsafgift på sodavandslignende alkoholsodavand forventes at have den største effekt i forhold til at opnå formålet €" at hindre en tidlige alkoholdebut. Det vurderes, at der ikke vil kunne opnås en tilsvarende effekt ved at pålægge øl og vin, og dermed også cider, en tilsvarende tillægsafgift.

9.2 Ændring af emballageafgiftsloven (konsekvensrettelse)

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Kommunikationsplan

Lovforslaget har til formål at gennemføre en justering af tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Målgrupperne for lovforslaget er alle virksomheder, der er registreret for tillægsafgift på alkoholsodavand (spiritusafgiftsloven og/eller øl- og vinafgiftsloven).

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har samtidig været offentlig tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.

SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de nye regler på sin hjemmeside. SKAT vil desuden sende nyhedsbrev til de berørte brancheorganisationer vedrørende tillægsafgiften på alkoholsodavand (spiritusafgiftsloven og/eller øl- og vinafgiftsloven).

De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af Punktafgiftsvejledningen, som findes på SKATs hjemmeside www.skat.dk.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Organisationernes høringssvar og Skatteministeriets kommentarer hertil

Forslaget har endvidere været sendt i høring hos følgende:

Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Danske Drikkevare Importører (DDI), Dansk Handel og Service, DIAGEO Denmark A/S, Foreningen af Danske Bryghuse, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Københavns Kommune, Skattechefforeningen og VSOD.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at likør og bitter undtages tillægsafgift.

Tillægsafgiften på spiritusbaseret alkoholsodavand foreslås afgrænset ved hjælp af en yderligere henvisning til EU-markedsforordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. EU-markedsforordningen definerer bl.a. spiritus, som havende minimum et alkoholindhold på 15 pct. vol.

Henvisningen medfører, at alkoholholdige drikkevarer som må benævnes »likør« eller »bitter«, og som derfor mindst har et alkoholindhold på 15 pct. vol. eller derover, ikke omfattes af tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at cider og frugtvin undtages tillægsafgift.

Tillægsafgiften på vinbaseret alkoholsodavand foreslås ophævet for blandingsprodukter, der enten lever op til bestemmelserne i Fødevarestyrelsens frugtsaftsbekendtgørelse eller frugtvinsanordningen.

Det foreslås, at tillægsafgiften på vinbaseret alkoholsodavand afgrænses ved hjælp af en henvisning til Fødestyrelsens frugtsaftsbekendtgørelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Fødevarestyrelsens frugtsaftsbekendtgørelse fastslår bl.a., at indholdet af frugtsaft skal udgøre mindst 15 pct. af slutproduktet og at der ikke må være tilsat alkohol.

Henvisningen medfører, at produkter som må benævnes »cider«, og som derfor mindst har et indhold af frugtsaft på 15 pct. vol., ikke omfattes af tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Det foreslås endvidere, at tillægsafgiften på vinbaseret alkoholsodavand begrænses yderligere ved hjælp af en henvisning til frugtvinsanordningen, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Frugtvinsanordningen fastslår bl.a., at frugtvins alkoholindhold ikke må overstige 20 pct. vol., og at massefylden ved 15 grader celsius maksimalt må udgøre 1,06 gram/cm3.

Henvisningen til frugtvinsanordningen medfører, at frugtvine som må sælges under denne betegnelse, ikke omfattes af tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at bilag 1 til emballageafgiftsloven konsekvensrettes som følge af lov nr. 1392 af 20. december 2004, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Ved lovændringen blev emballageafgiften på alkoholsodavand og andre gærede drikkevarer nedsat til niveauet for emballager til øl og sodavand, dvs. med 80 pct. Konsekvensrettelsen af bilag 1 blev dog ved en fejl ikke medtaget.

Det foreslås derfor, at alkoholsodavand og andre gærede drikkevarer indføjes i oversigtstabellen €" sammen med øl og sodavand €" over afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift.

Der er tale om en redaktionel konsekvensrettelse.

Til § 4

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovforslagets §§ 1 og 2 foreslås tillagt tilbagevirkende kraft fra den 1. juni 2005 (tillægsafgiftens ikrafttrædelsestidspunkt).

Lovforslagets § 3 foreslås tillagt tilbagevirkende kraft fra den 1. april 2005 (emballageafgiftsnedsættelsens ikrafttrædelsestidspunkt).

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger.

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punkt­afgifts­strukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.