L 54 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven m.v. (Indførelse af motorankenævn m.v.).

Fremsat den 9. november 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og
skatteforvaltningsloven mv.
(Indførelse af motorankenævn mv.)

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 med de ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004 og § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår »tilhører og«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 7, litra b , indsættes efter »personbefordring«: ». Køretøjerne må dog gerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse«.

3. § 2, stk. 1, nr. 11, affattes således:

»11) påhængs- og sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Disse påhængs- og sættevogne må ikke benyttes til personbefordring, medmindre der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet uddannelse,«.

4. I § 4, stk. 7, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.

5. § 4, stk. 12, 4. pkt., affattes således:

»Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9, stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi til den værdi, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, jf. § 10, stk. 2.«.

6. I § 4, stk. 13, 1. pkt., ændres »afgiftsberigtiges efter vurdering af« til: », afgiftsberigtiges efter skøn over«.

7. I § 7 a, stk. 3, 5. pkt., ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.

8. I § 7 c, stk. 1, udgår », jf. § 10,«.

9. I § 7 c, stk. 4, udgår », samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer«.

10. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »forhandleravance« til: »samlet avance for importør og forhandler«.

11.§ 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

12.§ 9, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance.«.

13. I § 9, stk. 4, ændres »ved vurdering af køretøjet« til: »af køretøjet skønsmæssigt«.

14. §§ 10-13 affattes således:

» § 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.

Stk. 3. Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne indgår i myndighedens værdifastsættelse af køretøjet. Værdifastsættelsen kan ske uden at køretøjet forevises for myndigheden. Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den finder det nødvendigt.

Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, jf. § 4, stk. 10, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter stk. 1-4.

Motorankenævn

§ 11. Motorankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om:

1) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter § 9, stk. 4.

2) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter § 10.

3) Fastsættelse af godtgørelse efter § 7 b.

4) Afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1-3.

§ 12. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse.

Stk. 2. Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer. Medlemmerne tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af skatteministeren.

Stk. 3. Af de 3 nævnsmedlemmer skal en være teknisk kyndig og en handelskyndig. Disse to medlemmer udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Hovedorganisationerne skal indstille mindst to personer til henholdsvis teknisk kyndigt og handelskyndigt medlem af motorankenævnet, og mindst to personer til hver af funktionerne som suppleant for hvert af disse to medlemmer.

Stk. 4. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og Landsskatteretten.

Stk. 5. Den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter af motorankenævn er 4 år. Den første funktionsperiode begynder den 1. april 2006.

Stk. 6. Er et medlem fraværende fra motorankenævnets møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af motorankenævnet. Skatteministeren udnævner i så fald efter reglerne i stk. 2-4 et nyt medlem af motorankenævnet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af et motorankenævn.

Stk. 7. Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for motorankenævnene.

Stk. 8. Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af motorankenævns medlemmer.

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene.

§ 13. Klage til et motorankenævn kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Stk. 2. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig i det. I andre tilfælde sender told- og skatteforvaltningen klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen.

Stk. 4. Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3, om sagsfremstilling og høring finder tilsvarende anvendelse ved motorankenævnets behandling af en klage.

Stk. 5. Ved høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.

Stk. 6. Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.

Stk. 7. Ved klage over afslag på en anmodning om genoptagelse kan motorankenævnet vælge at gennemføre ændringen, hvis parterne er enige deri og genoptagelse findes berettiget.

15. I § 22, stk. 3, udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

16. I § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af afgiften«.

17. I § 27, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 13, stk. 2,«.

§ 2

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, ændres »eller et vurderingsankenævn« til: », et vurderingsankenævn eller et motorankenævn«, og »skatte- eller vurderingsankenævn« til: »skatte-, vurderings- eller motorankenævn«.

2. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 5 :

»5) Motorankenævnenes afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.«.

3. I § 12, stk. 1, ændres »2« til: »4«.

4. I § 12, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således:

» Stk. 4. Ud over de retsmedlemmer, der er nævnt i stk. 3, udnævner skatteministeren 4 særligt motorsagkyndige retsmedlemmer. Af disse medlemmer skal to repræsentere bilbranchen og to Færdselsstyrelsen.«.

5. I § 19, stk. 5, indsættes som nr. 6 :

»6) Afgørelser, der kan påklages til motorankenævn, jf. § 11 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.«.

6. I § 42, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »retsmedlemmer«: », eller ved klage over afgørelser truffet af motorankenævn«.

7. I § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres »og sager vedrørende vurdering af fast ejendom« til: », sager vedrørende vurdering af fast ejendom og sager vedrørende vurdering af køretøjer efter registreringsafgiftsloven«.

§ 3

I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. (Opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 44 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 18, stk. 4 , indsættes som 2. pkt .

»Inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse, jf. § 14, og ved udpantning.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens §§ 1 og 2 har virkning fra den 1. april 2006.

Stk. 3. De pr. den 1. april 2006 igangværende sager hos vurderingsmændene om indsigelser mod vurderingsmændenes afgørelser overgår den nævnte dato til behandling ved motorankenævnene i det omfang, afgørelsen ligger inden for motorankenævnenes kompetence efter § 11.

Stk. 4. De pr. den 1. april 2006 igangværende sager i første instans hos vurderingsmændene overgår den nævnte dato til behandling i told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Afgørelser truffet af vurderingsmænd i første instans før den 1. april 2006 kan påklages til motorankenævnene efter reglerne i § 13.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det primære formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden ved administration af registreringsafgiftsloven.

Det sker ved at afskaffe den gældende ordning med vurderingsmænd. Disse vurderingsmænd afgør visse spørgsmål af skønsmæssig karakter efter registreringsafgiftsloven; de såkaldte vurderingssager. Vurderingsmændenes afgørelser er med enkelte undtagelser endelige forstået på den måde, at der ikke kan klages til anden administrativ myndighed over vurderingsmændenes afgørelser.

I stedet foreslås en ordning, hvor alle afgørelser i første instans om registreringsafgift træffes af told- og skatteforvaltningen.

I ordningen indgår, at der etableres 3-4 motorankenævn til at afgøre klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, men kun klager over afgørelser af den type, der hidtil er blevet afgjort af vurderingsmænd. Motorankenævnenes afgørelser vil kunne påklages til Landsskatteretten.

Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af told- og skatteforvaltningen, kan som i dag påklages direkte til Landsskatteretten.

Forslaget sikrer således, at der bliver en reel klagemulighed i vurderingssager, og at der bliver en adskillelse mellem den myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til.

Samtidig forventes den foreslåede ordning at kunne medføre en effektivisering af administrationen af registreringsafgiftsloven derved, at alle afgørelser i første instans om registreringsafgift fremover træffes af told- og skatteforvaltningen. Det forventes således, at sagsbehandlingstiden vil kunne halveres.

Herudover foreslås nogle mindre justeringer af registreringsafgiftsloven, jf. § 1, nr. 1-3, 10-12, 14 (fsva. § 10, stk. 4, 2. pkt.) og 15 og opkrævningslovens § 18, stk. 4.

2. Gældende ret

2.1. Første instans : Registreringsafgiftsloven administreres som udgangspunkt af told- og skatteforvaltningen, jf. dog nedenfor under punkt 2.3.

Told- og skatteforvaltningen har således kompetencen til at træffe afgørelser i første instans om registreringsafgift, bortset fra følgende typer af afgørelser (de såkaldte vurderingssager):

1) Afgørelser om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten ikke er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

2) Afgørelser om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler, jf. registreringsafgiftslovens § 10.

3) Afgørelser om afgiftsberigtigelse eller godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel af et køretøj fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1.

2.2. Klage : Indtil den 1. november 2005 kunne afgørelser truffet af ToldSkat i første instans om følgende spørgsmål påklages direkte til Landsskatteretten, jf. den daværende § 29 a i registreringsafgiftsloven:

1) Spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3, og § 7 og § 7 a.

2) Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter § 2 og § 3, stk. 1-3.

3) Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6.

4) Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.

I Landsskatteretten blev disse klager afgjort med medvirken af særligt motorsagkyndige retsmedlemmer.

Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af de regionale told- og skattemyndigheder, kunne indtil den 1. november 2005 påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelse af klagen ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Fra den 1. november 2005 påklages alle afgørelser om registreringsafgift, truffet af told- og skatteforvaltningen, direkte til Landsskatteretten, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 og lov nr. 428 af samme dato. Klager som nævnt i den tidligere § 29 a i registreringsafgiftsloven afgøres fortsat med medvirken af særligt motorsagkyndige, mens øvrige klager afgøres som kontorsager i Landsskatteretten.

Såvel før som efter den 1. november 2005 betales gebyr for at indgive klage til Landsskatteretten over afgørelser som nævnt i den tidligere § 29 a i registreringsafgiftsloven, og staten yder omkostningsgodtgørelse til klager for udgifter ved at klage.

Der bliver ikke ydet omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter forbundet med andre klager til Landsskatteretten over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter registreringsafgiftsafgiftsloven, og der betales ikke gebyr for disse klager.

2.3. Vurderingsmyndighed : De typer af afgørelser i første instans om registreringsafgift, der ikke træffes af told- og skatteforvaltningen, jf. ovenfor under punkt 2.1., træffes af særlige vurderingsmænd. Det har sammenhæng med, at disse afgørelsestyper normalt er forbundet med et ikke ubetydeligt skøn.

Vurderingsforretningerne udføres for hver vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd. Der er i dag 6 vurderingsdistrikter. Told- og skatteforvaltningen yder sekretariatsbistand til vurderingsmændene.

Vurderingsmænd udnævnes af skatteministeren. Af de tre vurderingsmænd i et vurderingsdistrikt skal en være teknisk kyndig og en handelskyndig. Disse to vurderingsmænd udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.

Vurderingsmænd afgør ikke kun spørgsmål af den nævnte karakter i første instans, men i praksis som udgangspunkt også indsigelser mod deres egne afgørelser. Vurderingsmænds afgørelser kan som udgangspunkt ikke påklages til anden administrativ myndighed, og dermed kun ændres af domstolene.

Klager over vurderingsmænds afgørelser kan dog indgives til told- og skatteforvaltningen for så vidt angår spørgsmål, om vurderingsmændene har fulgt de bestemmelser, der er fastsat i Skatteministeriets cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer m.v., jf. § 4, stk. 3, i cirkulæret. Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter forbundet med klage til told- og skatteforvaltningen over vurderingsmænds virke.

3. Lovforslaget

3.1. Første instans : Det foreslås at forenkle den struktur, hvori registreringsafgiftsloven administreres.

Det sker for det første med et forslag om at samle kompetencen til at administrere registreringsafgiftsloven i første instans hos told- og skatteforvaltningen. Dette er i overensstemmelse med princippet i § 1 i skatteforvaltningsloven, hvorefter told- og skatteforvaltningen bl.a. udøver forvaltning af lovgivningen om skatter.

Dette indebærer, at ordningen med vurderingsmænd, der træffer afgørelser i første instans, afskaffes.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter allerede i dag en foreløbig værdi for hvert enkelt køretøj. Efter forslaget skal told- og skatteforvaltningen fremover fastsætte den endelige værdi. Herved undgås dobbeltarbejde, og ekspeditionstiden reduceres.

Det er tanken, at skatteforvaltningens administration af registreringsafgiftsloven samles i Aalborg, Århus, Odense og Høje-Taastrup, således at Aalborg, Århus og Odense geografisk dækker områderne for hver af de kommende 3 regioner på Fyn og i Jylland, mens Høje-Taastrup dækker hele Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

Ved denne samling af kompetencen i første instans bliver organisationen lettere at forstå for den enkelte borger, og der skabes mulighed for at gøre administrationen mere effektiv. Således forventes sagsbehandlingstiden i disse sager at kunne nedbringe betragteligt.

3.2. Klage : Der foreslås en ny klagestruktur for vurderingssager, jf. punkt 2.1. Forslaget berører ikke de sagstyper, der i dag afgøres af told- og skatteforvaltningen med klageadgang direkte til Landsskatteretten.

Told- og skatteforvaltningens afgørelser i vurderingssager skal efter forslaget kunne påklages til regionale motorankenævn. Motorankenævnenes afgørelser skal kunne påklages til Landsskatteretten.

Det foreslås, at Landsskatterettens afgørelser af klager over motorankenævnenes afgørelser skal ske med medvirken af særligt motorsagkyndige retsmedlemmer.

Det foreslås, at der ikke skal kunne indhentes syn og skøn ved Landsskatterettens behandling af klager over afgørelser efter registreringsafgiftsloven. Dette svare til den gældende ordning ved klage til Landsskatteretten over vurderingsankenævns afgørelser.

Det foreslås, at der, som i dag ved klage til vurderingsankenævn, ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter ved at klage til et motorankenævn.

Det foreslås, at der ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter ved at klage over et motorankenævns afgørelse til Landsskatteretten.

Det foreslås, at der ikke skal betales gebyr ved klage til Landsskatteretten.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14, og § 2.

3.3. Motorankenævn : Det foreslås, at der etableres en ordning med motorankenævn, der afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om:

1) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten ikke er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

2) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler, jf. registreringsafgiftslovens § 10.

3) Godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel af køretøjer fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b.

Efter forslaget bestemmer skatteministeren landets inddeling i motorankenævnskredse. Det er vurderingen, at der næppe er behov for mere end 3-4 motorankenævnskredse, og dermed 3-4 motorankenævn. I den gældende ordning er der omkring 2.000 klager årligt til vurderingsmændene.

Hver af disse motorankenævn sammensættes, ligesom vurderingsmyndigheden i dag inden for et vurderingsdistrikt, af tre personer, hvoraf en skal være teknisk kyndig og en skal være handelskyndig. Disse to medlemmer af et motorankenævn udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.

Medlemmer af motorankenævn udnævnes, som vurderingsmænd i dag, af skatteministeren. Skatteministeren udnævner således uden indstilling et medlem af hvert motorankenævn.

En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af et motorankenævn. Og ingen kan samtidig være medlem af et motorankenævn og Landsskatteretten. Dette for at sikre en klar adskillelse mellem den myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til.

Efter forslaget fastsætter skatteministeren en fælles forretningsorden for motorankenævnenes virke, og regler for vederlæggelse af medlemmer af motorankenævn.

Efter forslaget stiller told- og skatteforvaltningen sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene.

Ligesom ved klage til vurderingsankenævn skal en klage til motorankenævn indgives til sekretariatet, der kan afgøre klagen i forståelse med klageren. Kan der ikke opnås en sådan forståelse, skal klagen forelægges motorankenævnet til afgørelse.

I det hele er det tilstræbt, at reglerne om motorankenævns etablering og virke i størst mulig grad følger reglerne for vurderingsankenævns etablering og virke, jf. kapitlerne 4 og 15 i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005.

Det foreslås, at Skatterådet skal kunne ændre en afgørelse truffet af et motorankenævn, hvis afgørelsen er åbenbart ulovlig. Dette svarer til den gældende ordning vedrørende skatteankenævn og vurderingsankenævn.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14 (fsva. §§ 11-13) og § 2, nr. 1.

3.4. Leasing til statsinstitutioner : Efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er personkøretøjer og visse varevogne, som tilhører og udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, som udgangspunkt fritaget for afgift.

Betingelsen om at køretøjet skal tilhøre en statsinstitution forhindrer, at institutionen kan lease køretøjer afgiftsfrit. Dermed forhindres også, at leasingselskaber kan komme ind på dette marked.

Det foreslås, at statsinstitutionerne også skal kunne lease køretøjer afgiftsfrit.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.5. Beboelse i visse biler over fire tons : Efter registreringsafgiftslovens § 2 stk.1 nr. 7, litra b, er biler med en tilladt totalvægt over fire tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til bibliotek eller til erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, fritaget for afgift. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring.

Indrettes køretøjet med faciliteter som f.eks. sovepladser, køkken, bad eller toilet, således at køretøjet kan anvendes til ophold og beboelse, skal det afgiftsberigtiges som almindelige personbiler, dvs. med fuld afgift.

Det foreslås, at der åbnes for at sådanne specielt indrettede store køretøjer kan anvendes til transport af idrætsudstyr, og at køretøjet i forbindelse hermed kan anvendes til privat personbefordring og beboelse.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 2.

3.6. Forhandleravance : Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, skal der i den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj altid indregnes en forhandleravance på mindst 9 pct.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 28. november 2003, som offentliggjort i SKM2003.128.LSR, præciseret, at loven ikke indeholder krav om en bestemt fordeling af denne mindsteavance mellem forhandler og importør.

Dette foreslås præciseret, at mindsteavancen på 9 pct. omfatter den samlede avance hos importør og forhandler.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 10 og 12.

3.7. Anmeldelse af priser : Efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, kan et nyt køretøj afgiftsberigtiges på grundlag af en anmeldt almindelige pris for køretøjet.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 14. april 2004, som offentliggjort i SKM2004.180.LSR, præciseret, at afgiftsberigtigelsen af en nyt køretøj kan ske til en lavere pris end den anmeldte almindelige pris, hvis det godtgøres, at køretøjet sælges til en lavere pris, og betingelserne efter registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldt.

I den sag, der var forelagt Landsskatteretten til afgørelse, var der anmeldt én almindelig pris for køretøjer af den pågældende art, og en anden almindelig pris af en parallelimportør af disse køretøjer.

Det foreslås præciseret, at der således kan ske afgiftsberigtigelse på grundlag af en anden anmeldt almindelig pris end den oprindeligt anmeldte.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 11.

3.8. Biler over 35 år : Efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5, er den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der er mere end 35 år gamle, køretøjets brugsværdi. I praksis sættes den afgiftspligtige værdi typisk til ca. 40 pct. af den oprindelige nypris.

Ved godtgørelsesordningens indførelse i 2002 blev køretøjer over 35 år undtaget fra godtgørelse, idet der ellers ville blive godtgjort mere end der var betalt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4. Det er dog muligt at få godtgørelse for køretøjer ved udførsel her fra landet lige før de fylder 35, f.eks. til Sverige, med henblik på senere genindførsel med en afgiftspligtig værdi på 40 pct. af nyprisen.

Det foreslås derfor, at afgiften fastsættes til den udbetalte godtgørelse, hvis der for samme køretøj er udbetalt godtgørelse efter § 7 b,.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14 (fsva. § 10, stk. 4, 2. pkt.).

4. Økonomiske konsekvenser for staten, amterne og kommunerne

Lovforslaget har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser for staten, amterne og kommunerne.

5. Administrative konsekvenser for staten

5.1. Told- og skatteforvaltningen

Engangsudgifter til IT, information og uddannelse ca. 0,3 mio. kr.

Løbende besparelser på omkring 3,5 mio. kr. årligt og tilførsel af 6-8 årsværk.

Besparelsen samt antallet af yderligere årsværk fremkommer således:

Nedlæggelse af de nuværende vurderingsmyndigheder betyder, at der sker en besparelse på ca. 5 mio. kr. til aflønning af de ca. 20 eksterne vurderingsmænd.

Besparelsen ved nedlægges af de nuværende vurderingssekretariater skønnes at modsvare den øgede ressourceindsats for endelig værdifastsættelse ved told- og skatteforvaltningen.

Aflønning af medlemmer af 3-4 motorankenævn forventes at udgøre ca. 1€"1,5 mio. kr.

Sekretariatsbistand mv. til motorankenævnene forventes at kræve ca. 6-8 årsværk.

5.2. Landsskatteretten

En gennemførelse af lovforslaget vil medføre en årlig merudgift på omkring 3 mio. kr. Som følge af den betydelige usikkerhed, der er forbundet med skønnet over det årlige antal klager til Landsskatteretten som følge af lovforslaget, er den her opgjorte merudgift også behæftet med betydelig usikkerhed. I merudgiften er indregnet en tilførsel på 5 årsværk og 2 yderligere motorsagkyndige retsmedlemmer.

6. Administrative konsekvenser for amter og kommuner

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for amter og kommuner.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget her ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Lovforslaget har den administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne, at de hurtigere end i dag vil kunne få fastsat registreringsafgiften for et køretøj.

Herudover styrkes retssikkerheden ved indførelse af et administrativt klagesystem i vurderingssager.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forhold til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Udover relevante ministerier har lovforslaget været sendt i høring hos Advokatrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Finans og Leasing, Dansk Handel og Service, Dansk Idræts-Forbund, Dansk Industri, Dansk Ride Forbund, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Skatteborgerforening, FDM, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Landsskatteretten, Motorcykel Importør Foreningen, Told- og Skattestyrelsen og de 6 nuværende motorvurderingsmyndigheder.

Som bilag er medtaget en oversigt over modtagne bemærkninger til lovforslaget og kommentarer til bemærkningerne.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter bestemmelsen kan danske statsinstitutioner nu lease personbiler og visse varevogne afgiftsfrit.

Der henvises herom til punkt. 3.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen kan biler som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, litra b, anvendes til transport af idrætsudstyr og i forbindelse hermed til privat personbefordring og beboelse.

Der henvises herom til punkt. 3.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 4-9 og 13

Ændringerne er redaktionelle følger af forslaget om en ændret struktur, jf. § 1, nr. 14.

Til nr. 10 og 12

Med bestemmelserne præciseres, at kravet om en mindsteavance på 9 pct. gælder den samlede avance i alle led fra importør til forhandler, og ikke kun avancen hos det sidste led i forhandlerkæden.

Der henvises herom til punkt. 3.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Med bestemmelsen præciseres, at afgiftsberigtigelse af et nyt køretøj kan ske på grundlag af en lavere pris end den, der oprindelig er anmeldt for køretøjet, hvis det godtgøres, at køretøjet sælges til den lavere pris, og betingelserne efter registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldte.

Der henvises herom til punkt. 3.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Bestemmelsen i § 10 er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 10 i registreringsafgiftsloven. Bestemmelsen vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler.

Der er dog foretaget den indholdsmæssige ændring, at det i stk. 4, sidste pkt., er anført, at myndigheden (told- og skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten) afgør, om der er grund til at besigtige det køretøj, der skal træffes afgørelse om. Efter den gældende § 10, stk. 3, sidste pkt., i registreringsafgiftsloven kan den, der ønsker bilen værdiansat, kræve, at vurderingsmændene besigtiger køretøjet, før de træffer afgørelsen.

Bestemmelsen følger de almindelige principper for myndighedernes procesledelse. Myndigheden har ansvaret for, at den afgørelse, myndigheden træffer, er tilstrækkelig oplyst. Ved administration af bestemmelsen vil det således blive tillagt betydning, hvis den, som afgørelsen vedrører, ønsker en besigtigelse af køretøjet, før der træffes afgørelse.

Der er endvidere foretaget den ændring vedrørende køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 10, stk. 4, at afgiften fastsættes til den udbetalte godtgørelse, hvis der er udbetalt godtgørelse efter § 7 b for køretøjet.

Bestemmelsen i § 11 angiver de typer af afgørelser, der kan påklages til et motorankenævn. Det er visse afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen.

Nærmere bestemt er det for det første afgørelser om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten ikke er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt.

For det andet afgørelser om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler.

For det tredje afgørelser om godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel af køretøjet fra landet.

For det fjerde afgørelser, hvor told- og skatteforvaltningen har afslået at genoptage en tidligere truffen afgørelse af den karakter, der kan påklages til et motorankenævn.

Bestemmelsen i § 12 angiver de nærmere regler for etablering af motorankenævn.

Efter bestemmelsen tilkommer kompetencen skatteministeren. Skatteministeren bestemmer således:

Landets inddeling i motorankenævnskredse.

Udnævnelse af det enkelte medlem af et motorankenævn.

Forretningsordenen for motorankenævnene.

Regler for vederlæggelse af nævnsmedlemmerne.

Disse kompetencer og deres udmøntning er omtalt nærmere ovenfor under punkt 3.3.

Efter bestemmelsen stiller told- og skatteforvaltningen sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene. Ligesom for sekretariatsbistanden til skatteankenævn og vurderingsankenævn vil det blive sikret, at sekretariatsfunktionen er organisatorisk adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning.

Bestemmelsen i § 13 angiver regler for klage til et motorankenævn og nævnets behandling af en klage. Disse regler følger i størst muligt omfang de regler, der gælder for vurderingsankenævns behandling af en klage over vurdering af fast ejendom.

Efter stk. 1 kan enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i en afgørelse som nævnt i § 11, klage herover til motorankenævnet. Tilsvarende gælder retten til at klage over motorankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller retten til at klage over told- og skatteforvaltningens afgørelser til Landsskatteretten.

Det beror på en konkret vurdering, om en klager er klageberettiget. I praksis vil det være den, der hæfter over for staten for afgiftens betaling, eller som over for staten er berettiget til at få godtgjort afgift, der har ret til at klage.

Efter stk. 2 afvises en klage, hvis den modtages efter udløbet af klagefristen på 3 måneder. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler der for. Sådanne særlige omstændigheder kan eksempelvis være sygdom eller en langvarig rejse.

Efter stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen vælge at genoptage den afgørelse, der er klaget over, frem for at forelægge klagen for motorankenævnet til afgørelse. Genoptagelse kan dog kun ske, hvis klageren er enig deri.

Efter stk. 6 kan motorankenævnet uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis klagen er formuleret som en klage over omfanget af det tilbehør, der er til bilen. Her kan motorankenævnet i sin prøvelse ikke bundet til kun at tage stilling til spørgsmålet om tilbehør, men kan efterprøve den samlede værdifastsættelse af bilen. Motorankenævnet kan endvidere forhøje en påklaget værdifastsættelse, hvis der i øvrigt er grundlag herfor.

Nærmere regler for et motorankenævns behandling af en klage vil blive fastsat i en forretningsorden for motorankenævnene.

Til nr. 15

Bestemmelsen er en redaktionel følge af, at ansvaret for registrering af motorkøretøjer er overført fra justitsministeren til skatteministeren i forbindelse med beslutningen om at indføre digital motorregistrering, jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 2005 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.

Til nr. 16

Bestemmelsen er en sammenskrivning af den gældende § 13, stk. 2, og § 25, stk. 1, 2. pkt., i registreringsafgiftsloven.

Efter § 13, stk. 2, skal køber, sælger samt leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer efter anmodning fra vurderingsmændene give oplysninger til brug ved vurderingsmændenes fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi.

Efter § 25, stk. 1, 2. pkt., skal enhver køber og sælger af køretøjer efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

Efter bestemmelsen udvides oplysningspligten for leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer fra kun at gælde oplysninger til brug for de afgørelser, vurderingsmændene hidtil har truffet i første instans eller som klageinstans, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., til at omfatte oplysninger til brug for alle afgørelser i første instans om beregning af registreringsafgift.

Til nr. 17

Bestemmelsen er en redaktionel følge af forslaget under nr. 14.

Til § 2

Til nr. 1

Efter bestemmelsen kan Skatterådet ændre en afgørelse, truffet af et motorankenævn, hvis afgørelsen er åbenbart ulovlig.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen kan afgørelser, truffet af motorankenævn, påklages til Landsskatteretten.

Til nr. 3 og 4

Efter bestemmelserne udnævnes der 4 særligt motorsagkyndige retsmedlemmer, og en suppleant for hver af disse, til afgørelse af klager over afgørelser efter lov om registrering af motorkøretøjer mv.

Til nr. 5

Efter bestemmelsen skal der ikke udarbejdes en sagsfremstilling og foretages høring efter § 19, stk. 1-3, før der træffes en afgørelse i sager, der kan påklages til motorankenævn.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen skal der ikke betales for at klage til Landsskatteretten over en afgørelse truffet af et motorankenævn.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen kan der ikke udmeldes syn og skøn i landsskatteretssager om værdifastsættelse af køretøjer efter lov om registrering af motorkøretøjer mv.

Til § 3

Ifølge opkrævningslovens § 18, stk. 1, kan sager om overtrædelse af opkrævningsloven, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i visse tilfælde afgøres administrativt, det vil sige uden retslig forfølgning. Opkrævningslovens § 18, stk. 4, der omhandler inddrivelse af disse administrative bøder, blev ved lov nr. 430 af 6. juni 2005 nyaffattet i forbindelse med samlingen af den offentlige restanceinddrivelse i Skatteministeriet. Ved en fejl faldt 2. punktum, hvorefter inddrivelse af administrativt afgjorte bøder kan ske ved lønindeholdelse og udpantning, ud af bestemmelsen.

Konsekvensen er, at der fra og med den 1. november 2005 ikke kan iværksættes lønindeholdelse med henblik på inddrivelse af disse bøder, og at eventuelle verserende lønindeholdelser ikke kan opretholdes. Tilsvarende kan der ikke fra dette tidspunkt foretages udpantning af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogder. Udlæg for administrativt fastsatte bøder vil derfor forudsætte et sædvanligt grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1.

Lønindeholdelse og udpantning i relation til administrativt afgjorte bøder efter opkrævningsloven, der alene gælder for registreringspligtige virksomheder mv., anvendes kun i begrænser omfang. Det var imidlertid ikke hensigten, at inddrivelse af disse krav ikke skulle kunne ske ved anvendelse af de samme inddrivelsesmidler som hidtil. Det foreslås derfor, at hjemlen til at inddrive administrativt afgjorte bøder efter opkrævningsloven ved lønindeholdelse og udpantning genindsættes.

Det følger af forslaget til § 4, at § 3 skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at der fra dette tidspunkt på ny kan ske inddrivelse af administrativt afgjorte bøder ved lønindeholdelse og udpantning.

Til § 4

Lovens ikrafttræden er dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovens §§ 1 og 2 har virkning fra den 1. april 2006.

Fra den 1. april 2006 overgår uafsluttede sager hos vurderingsmændene til afgørelse af henholdsvis told- og skatteforvaltningen og motorankenævnene i overensstemmelse med lovens bestemmelser om disse myndigheders almindelige kompetence.

Klage, der indgives fra den 1. april 2006, over afgørelser truffet i første instans af vurderingsmænd, afgøres af motorankenævnene efter de for disse nævn gældende regler.

Lovens § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det betyder, at inddrivelse af administrativt afgjorte bøder fra og med ikrafttrædelsen af loven igen kan ske ved lønindeholdelse og udpantning.

Oversigt over modtagne udtalelser over lovforslaget og kommentarer til udtalelserne