L 51 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister. (Forenklinger og lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder m.v.).

Fremsat den 16. november 2005 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om
anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det
europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale
Virksomhedsregister

(Forenklinger og lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder m.v.)

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 8. oktober 2004, som ændret ved § 121 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 2 i lov nr. 604 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) antallet eller mindste og højeste antal af revisorer samt revisorernes valgperiode, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning, jf. § 82, stk. 1,«

2. § 6, stk. 1, affattes således:

» § 6. I stiftelsesdokumentet skal optages de bestemmelser, som måtte være truffet om:

1) at aktier skal kunne tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud),

2) at der skal tilkomme stiftere eller andre særlige rettigheder eller fordele,

3) at der med stiftere eller andre skal indgås aftale, hvorved der påføres selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse, samt

4) hvorvidt selskabets årsrapporter ikke skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

3. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

» § 6 a. Skal selskabet overtage værdier i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1, fra stiftere eller andre, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning.«

4. I § 6 a, stk. 1, nr. 1, udgår: »eller erhvervelse«.

5. § 6 a, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for selskabet. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis selskabet er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal åbningsbalancen tillige være forsynet med en revisionspåtegning.«

6. I § 10, stk. 4, ændres: »revisor« til: »eventuelt revisor«.

7.§ 29, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Forslag om kapitalforhøjelse skal fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilstilles disse efter reglerne i § 73, stk. 6, samt fremlægges på generalforsamlingen, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen. Hvis årsrapporten for sidste regnskabsår ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal også følgende dokumenter fremlægges, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen:

1) den seneste godkendte årsrapport,

2) en beretning fra bestyrelsen, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten, og

3) en erklæring fra selskabets revisor om bestyrelsens beretning, hvis selskabets årsrapport er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

8.§ 33, 1. pkt., affattes således:

» § 33. Kan nye aktier indbetales i andre værdier end kontanter, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen.«

9. § 33 a, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Bestyrelsens redegørelse og eventuelt yderligere udarbejdede dokumenter skal mindst otte dage før generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt fremlægges på generalforsamlingen, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen.«

10.§ 34, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Tegning af nye aktier kan ske i generalforsamlingsprotokollen.«

11. I § 39, stk. 1, indsættes efter: »aktier«: », jf. dog stk. 2«.

12. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2 . Til udstedelse af fondsaktier i henhold til stk. 1 kan desuden anvendes overskud i det indeværende regnskabsår, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, kan ligeledes anvendes til udstedelse af fondsaktier.«

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

13. I § 44 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Der skal efter nedsættelsen være« til: »Medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige for, at der efter nedsættelsen er«.

14.§ 44 a, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Skal udbetaling af selskabets midler, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen med angivelse af overkurs såvel som ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold til § 44, stk. 3, jf. § 46, stk. 1.«

15. I § 44 a indsættes som stk. 4 og 5:

» Stk. 4 . Sker en kapitalnedsættelse til de i § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte formål til en lavere kurs end aktiernes pålydende, overføres det resterende beløb op til aktiernes pålydende til selskabets frie reserver.

Stk. 5. Ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud, jf. stk. 1, nr. 1, skal der udarbejdes en erklæring om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Dette gælder dog ikke, hvis der samtidig tegnes en kapitalforhøjelse, som mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Erklæringen skal udarbejdes af en uvildig vurderingsmand, jf. § 6 b.«

16.§ 46 affattes således:

» § 46. Hvis nedsættelsesbeløbet helt eller delvist anvendes til de i § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte formål, og aktiekapitalen ikke samtidig forhøjes ved tegning af et beløb svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb med tillæg af eventuel overkurs, opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til selskabet ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold til § 44, stk. 3, i styrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2. Kapitalnedsættelsen må tidligst gennemføres 3 måneder efter offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige herfor.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt., må anses for betryggende.

Stk. 4. Sker en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne ved udlodning af andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 6 a. Det skal i erklæringen i henhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4, i dette tilfælde angives, at kapitalnedsættelsen, med tillæg af eventuel overkurs, mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der udloddes.

Stk. 5. Er anmeldelse om gennemførelse af aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet senest 12 måneder efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 44, stk. 3, skete anmeldelse slettes af registeret for aktieselskaber.«

17.§ 47, stk. 3 og 4 , affattes således:

» Stk. 3 . Kapitalnedsættelsen kan finde sted uden offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, hvis:

1) nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte aktier,

2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og

3) et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond. Denne fond kan helt eller delvis anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde eller overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 44, stk. 3, og § 46, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved amortisation.«

18.§ 54 b affattes således:

» § 54 b. Bestyrelsen og direktionen skal give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som skal erklære sig om selskabets forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).

Stk. 2. Bestyrelsen og direktionen skal give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som skal erklære sig om selskabets forhold, adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. Bestyrelsen og direktionen i et aktieselskab, der er datterselskab i en koncern i henhold til årsregnskabsloven, har tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens revisor.«

19.§ 55 a ophæves.

20. I § 56, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.«

21.§ 56, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6 . Revisionsprotokollen skal forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, hvis det i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer eller anden lovgivning påhviler revisor at føre en revisionsprotokol, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med selskabet har ført en revisionsprotokol. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.«

22. I § 62, § 117, stk. 2, § 134 l, stk. 2, og to steder i § 159 b, stk. 3 , ændres »Statstidende« til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem«.

23.§ 65, stk. 1, affattes således:

» § 65. Aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskaber udøves på generalforsamlingen, medmindre samtlige aktionærer konkret er enige om at træffe beslutninger på anden måde, jf. dog stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets forhandlingsprotokol.«

24. I § 65 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2 . Aktionærernes ret til at træffe beslutning i statslige aktieselskaber, jf. § 2 a, og aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, samt aktieselskaber, hvor det er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen, kan alene udøves på generalforsamlingen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

25. I § 65 b, stk. 5, ændres »Statstidende« til: »Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem«.

26. I § 69, stk. 1, ændres »den reviderede og godkendte årsrapport« til: »den godkendte årsrapport« og »den reviderede årsrapport« til: »den udarbejdede årsrapport«.

27.§ 69, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om

1) godkendelse af årsrapporten,

2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport,

3) eventuel ændring af beslutning om revision af selskabets kommende årsrapporter, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, og

4) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.«

28. I § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres »revisor« til: »selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1,«.

29. I § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres »revisionsprotokol« til: »revisionsprotokol, hvis der i henhold til lov om statsautoriserede eller registrerede revisorer eller anden lovgivning er krav om at føre en sådan, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med selskabet har ført en revisionsprotokol«.

30. I § 73, stk. 2, 3. pkt., ændres »offentligt« til: »i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem«.

31. I § 73, stk. 6, ændres »revideret årsrapport« til: »årsrapporten«.

32. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »den reviderede årsrapport« til: »årsrapporten«.

33. I § 76 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. , ændres »Revisor« til: »Selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1,«, og i 3. pkt., ændres »revisor« til: »selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor«.

34.§ 76 a, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. På generalforsamlingen skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, besvare spørgsmål om den årsrapport m.v., som behandles på den pågældende generalforsamling.«

35.§ 76 a, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af årsrapporter m.v. Selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har pligt til at deltage, hvis blot ét medlem af bestyrelsen anmoder derom.«

36.§ 82, stk. 1, affattes således:

»Hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabets årsrapport skal revideres, vælger generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal efter § 77, 1. pkt., en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse i henhold til lov og vedtægter. Oplysning om revisor skal i selskaber, der er underlagt revisionspligt, optages i vedtægterne. Optagelse i vedtægterne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7, kræver ikke særskilt vedtagelse. Vedtægterne kan endvidere tillægge andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.«

37. I § 82 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5 . Hvis revisor skal erklære sig om et selskabs forhold, er revisor underlagt de rettigheder og pligter, som følger af denne lov, medmindre der i loven sondres mellem generalforsamlingsvalgte revisorer, jf. § 82, stk. 1, og andre revisorer.«

38.§ 84, stk. 1, affattes således:

» § 84. Fratræder en generalforsamlingsvalgt revisor, jf. § 82, stk. 1, eller ophører revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor straks meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I selskaber, hvis værdipapirer er optaget til notering på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, skal en generalforsamlingsvalgt revisor tillige straks give meddelelse om sin fratræden til denne.«

39. I § 84, stk. 2, 1. pkt., ændres »Fratræder revisor« til: »Fratræder selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1,«.

40. I § 85, 1. pkt., ændres »Revisor« til: »Selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1,«, og ét sted i 2. pkt. og to steder i 3. pkt. ændres »revisor« til: »selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor«.

41. I § 86, stk. 2, 2. pkt., ændres »revisor« til: »eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1,«.

42. I § 109, stk. 1, nr. 1, ændres »den senest reviderede og godkendte årsrapport« til: »den senest godkendte årsrapport«.

43.§ 109 a, stk. 1 og 2, affattes således:

» § 109 a. Generalforsamlingen kan efter aflæggelsen af den første årsrapport med simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt., bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte.

Stk. 2. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og angive eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. Optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.«

44.§ 109 a, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal mellembalancen være gennemgået af revisor.«

45.§ 110, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Til ekstraordinært udbytte efter § 109 a kan anvendes midler, som er omfattet af stk. 1, samt overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. § 109 a, stk. 3, nr. 1, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjorte i det indeværende regnskabsår, kan ligeledes anvendes til ekstraordinært udbytte.«

46. I § 110 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4 . Sker en udbytteudbetaling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 6 a. Det skal i vurderingsmandens erklæring i forhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4, i dette tilfælde angives, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der udloddes.«

47.§ 116, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Likvidator skal sørge for, at anmeldelse af beslutningen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet. Meddelelse om beslutningen skal samtidig med anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendes til alle kendte kreditorer.«

48.§ 118 affattes således:

» § 118. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis det ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillige beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117, hvis et selskab, der er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, ikke har anmeldt en revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan på tilsvarende vis beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117, hvis et selskab, hvor generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres, ikke har anmeldt en revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

49.§ 122 ophæves.

50.§ 123, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

» § 123. Ved registrering og offentliggørelse efter § 116, stk. 3, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator. Likvidator skal samtidig med anmeldelse af beslutningen om likvidation i henhold til § 116, stk. 3, meddele alle selskabets kendte kreditorer om beslutningen.

Stk. 2. Likvidator kan tidligst optage boet til slutning 3 måneder efter offentliggørelse efter stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

51. I § 124, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Likvidationsregnskabet skal revideres, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

52. I § 124 a, stk. 1, ændres »den seneste reviderede årsrapport« til: »den seneste godkendte årsrapport«.

53.§ 124 a, stk. 4, nr. 1, affattes således:

»1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal mellembalancen være gennemgået og påtegnet af revisor.«

54. I § 125 indsættes efter: »aktieselskaber«: »som følge af en likvidation eller opløsning efter § 126 a«

55. I § 126, stk. 1, 2. pkt., ændres »en bestyrelse og revisor« til: »bestyrelse og eventuelt revisor samt udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. § 6 b, om, at kapitalen er til stede«.

56. Efter § 126 indsættes:

» § 126 a. I selskaber, der har betalt alle kreditorer, kan aktionærerne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er opløst. Aktionærernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Stk. 3. Aktionærerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles disse til aktionærerne.«

57.§ 134 b, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Redegørelsen kan vedhæftes et fusionsregnskab, der i givet fald skal udarbejdes efter årsregnskabslovens § 129. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende fusionerende selskab udarbejdes en mellembalance. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

58.§ 134 b, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Sker der i forbindelse med fusionen en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller opstår der et nyt selskab som led i fusionen, skal redegørelsen vedhæftes en beretning fra en vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende selskaber. Vurderingsberetningen skal indeholde:

1) en beskrivelse af hvert indskud,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det fastsatte vederlag og

4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.«

59. I § 134 c, stk. 1, indsættes efter »skriftlig udtalelse«: », jf. stk. 3,«.

60.§ 134 e, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6 . Følgende dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert af de fusionerende selskabers kontor til eftersyn for aktionærerne og vederlagsfrit tilstilles disse, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen:

1) Fusionsplanen.

2) Hvert af de fusionerende selskabers godkendte årsrapporter for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.

3) Bestyrelsens redegørelse, herunder eventuelt fusionsregnskab, eventuel mellembalance og eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 134 b, stk. 2 og 3.

4) Vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer i henhold til § 134 c.«

61.§ 134 h, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Dannes ved fusionen et nyt selskab, og foretages valg af bestyrelse og eventuel revision ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingen har vedtaget fusionen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt selskabets kommende årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

62. I § 134 i, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4« til: »§ 134 e, stk. 6, nr. 3 og 4«.

63.§ 134 j affattes således:

» § 134 j. Opløses et aktieselskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet aktieselskab, der ejer samtlige aktier i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder bestemmelserne i § 134 a, stk. 1, nr. 1 - 2, 5 - 6 og 8 - 10, § 134 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 134 c, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 4, § 134 d, § 134 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-8, § 134 g, § 134 h og § 134 i tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opløses et aktieselskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet aktieselskab, der ejer mindst 90 pct. af aktiekapitalen i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen. Beslutningen skal træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter, at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter § 158, stk. 1. Beslutningen i det ophørende selskab skal endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom. Beslutningen træffes i så fald med det i § 78 foreskrevne flertal samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller fusion. Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter modtagelsen af anmodningen. I øvrigt finder lovens bestemmelser om fusion tilsvarende anvendelse bortset fra § 134 e, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Hvis beslutningen om fusion træffes af bestyrelsen i de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde, regnes fristen i § 134 e, stk. 6, fra bestyrelsens beslutning om fusion.«

64. I § 134 k indsættes efter: »§ 134 b,«: »stk. 1,«.

65. I § 136 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . Hvis et eller flere af de modtagende selskaber i en spaltning opstår som led i anden spaltning eller fusion, der ikke er gennemført, skal dette fremgå af spaltningsplanen, jf. § 136 a, stk. 1, nr. 1. En spaltning til nye modtagende selskaber, der opstår som led i en anden spaltning eller fusion, skal gennemføres og anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i umiddelbar forlængelse af den spaltning eller fusion, som de nye selskaber opstår som led i, jf. § 136 i.«

66. I § 136 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 134 d« til: »§ 136 d«.

67.§ 136 b, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Redegørelsen kan vedhæftes et spaltningsregnskab, der i givet fald skal udarbejdes efter årsregnskabslovens § 130. Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende deltagende selskab udarbejdes en mellembalance. Mellembalancen må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af spaltningsplanen. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

68.§ 136 b, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Sker der i forbindelse med spaltningen kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber, eller opstår der nye selskaber som led i spaltningen, skal redegørelsen vedhæftes en beretning fra en vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige selskaber, der deltager i spaltningen. Vurderingsberetningen skal indeholde:

1) en beskrivelse af hvert indskud,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det fastsatte vederlag og

4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.«

69. I § 136 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 134 e« til: »§ 136 e«.

70. I § 136 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5 . Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis de modtagende selskaber eller de nye selskaber er anpartsselskaber.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

71. I § 136 c, stk. 1, indsættes efter »skriftlig udtalelse«: », jf. stk. 3,«

72.§ 136 e, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6 . Følgende dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert af de bestående selskabers kontor til eftersyn for aktionærerne og vederlagsfrit tilstilles disse, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen:

1) Spaltningsplanen.

2) Godkendte årsrapporter for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.

3) Bestyrelsens redegørelse, herunder eventuelt spaltningsregnskab, eventuel mellembalance og eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 136 b, stk. 2 og 3.

4) Vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer i henhold til § 136 c.«

73.§ 136 h, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5 . Dannes ved spaltningen et nyt selskab, og foretages valg af bestyrelse og eventuel revision ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingen har vedtaget spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt selskabets kommende årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

74.§ 136 j affattes således:

» § 136 j. Ejes samtlige aktier i det indskydende selskab af de modtagende selskaber, kan beslutning om spaltning i det indskydende selskab træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder bestemmelserne i § 136 a, stk. 1, nr. 1 - 3, 7, 8 og 10-12, § 136 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 136 c, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 4, § 136 d, § 136 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-8, samt §§ 136 g-136 i tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis beslutningen om spaltning træffes af bestyrelsen i de i stk. 1 nævnte tilfælde, regnes fristen i § 136 e, stk. 6, fra bestyrelsens beslutning om spaltning.«

75. I § 152, stk. 1, nr. 3, ændres »revideret årsrapport« til: »eventuelt revideret årsrapport«.

76. I § 154 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5 . Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af meddelelser til offentliggørelse, herunder om hvorvidt indsendelsen kan eller skal ske elektronisk.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

77.§ 156, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom. Tilsvarende skal anmeldelse om ændringer vedrørende eventuel revisor valgt af generalforsamlingen til revision af årsrapporten, jf. § 82, stk. 1, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.«

78.§ 157 a affattes således:

» § 157 a. Ved anmeldelse og registrering efter regler fastsat i medfør af § 154, stk. 3-5, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 157, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget. Godtgøres kravene i henhold til 1. og 2. pkt. ikke, fastsætter styrelsen frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne i § 117.«

79.§ 158 affattes således:

» § 158. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i henhold til § 6 c, fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, og § 136 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer fra vurderingsmænd efter § 134 c, stk. 4, og § 136 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 118 a, er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Statstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, anses for at være kommet til tredjemands kundskab, jf. dog § 61, stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.

Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Statstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.

Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indholdet af bekendtgørelsen i Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem og indholdet af registeret for aktieselskaber kan selskabet ikke gøre den bekendtgjorte tekst gældende mod tredjemand. Denne kan derimod gøre den bekendtgjorte tekst gældende over for selskabet, medmindre det bevises, at den pågældende kendte registerets indhold.«

80. Efter § 158 a indsættes:

» § 158 b. Oplysninger om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og hævede selskaber.

Stk. 2. Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 303 af 30. april 2003, § 2 i lov nr. 226 af 31. marts 2004 og § 120 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

2. I § 5, nr. 8, ændres »valg af revisor« til: »valg af revisor, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, jf. § 28 c«.

3.§ 6 affattes således:

» § 6. Stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelser om:

1) navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og eventuelle revisor, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning, jf. § 28 c,

2) anparternes fordeling på stifterne,

3) tegningskursen for anparterne og

4) hvorvidt selskabets årsrapporter ikke skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

4.§ 7 affattes således:

» § 7. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om de bestemmelser, der eventuelt er truffet om, at anparter kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud). Værdierne kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant.

Stk. 2. Skal selskabet overtage værdier i henhold til stk. 1, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning udarbejdet af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, jf. aktieselskabslovens § 6 b. Vurderingsberetningen skal indeholde:

1) en beskrivelse af hvert indskud,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag og

4) erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de anparter, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Stk. 3. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for selskabet. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis selskabet er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal åbningsbalancen tillige være forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Stk. 4. Vurderingen må ikke være foretaget mere end 4 uger før underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny.«

5. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Ledelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen. Endvidere skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en vurderingsberetning, jf. § 7. Anpartshaverne skal gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender erhvervelsen.«

6.§ 13, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Den, der tegner anparter, kan ikke uden ledelsens samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin forpligtelse ifølge anpartstegningen. Samtykke må ikke gives, hvis modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer.«

7. I § 17 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4 . I vedtægterne kan det bestemmes, at fortegnelsen over anpartshavere skal være tilgængelig på elektronisk medie. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring. Er fortegnelsen over anpartshaverne tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 1-3 ved at give adgang til den elektroniske fortegnelse.«

8. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Har et anpartsselskab en bestyrelse, kan bestyrelsen ved forudgående bestyrelsesbeslutning træffe beslutning om, at visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes. Lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.

Stk. 2. Har et anpartsselskab en bestyrelse, kan b estyrelsesmøder afholdes ved anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. Lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde samt elektronisk kommunikation, jf. § 28 b, finder i øvrigt med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på elektronisk bestyrelsesmøder samt på kommunikationen i forbindelse hermed.«

9. § 20 a affattes således:

» § 20 a. Bestyrelsen og direktionen skal give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som erklærer sig om selskabets forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet, og hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern i henhold til årsregnskabsloven.

Stk. 2. Bestyrelsen og direktionen skal give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som erklærer sig om selskabets forhold, adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. Bestyrelsen og direktionen i et anpartsselskab, der er datterselskab i en koncern i henhold til årsregnskabsloven, har tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens revisor.«

10.§ 21, stk. 1 og stk. 2 , affattes således:

» § 21. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer, føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et ledelsesmedlem, der ikke er enig i beslutningen, har ret til at få sin mening indført i protokollen. De tilstedeværende ledelsesmedlemmer underskriver endvidere den af revisor udarbejdede revisionsprotokol, hvis det i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer eller anden lovgivning påhviler revisor at føre en sådan, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med anpartshaverne har ført en revisionsprotokol.

Stk. 2. Selskabets eventuelle revisor valgt af anpartshaverne, jf. § 28 c, skal påse, om ledelsen overholder sine pligter til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt, hvis det i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer eller anden lovgivning påhviler revisor at føre en sådan, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med anpartshaverne har ført en revisionsprotokol. Konstaterer selskabets eventuelle revisor valgt af anpartshaverne, at de omhandlede krav ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til anpartshaverne.«

11. I § 21 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . Hvis revisor skal erklære sig om selskabets forhold, er revisor underlagt de rettigheder og pligter, som følger af denne lov, medmindre der i loven sondres mellem revisorer valgt af anpartshaverne, jf. § 28 c, og andre revisorer.«

12.§ 23, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Fratræder en revisor valgt af anpartshaverne, jf. § 28 c, eller ophører revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor straks meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

13 I § 28 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . Den øverste ledelse kan bestemme, at andre end de i denne lov opregnede personer kan overvære generalforsamlingen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.«

14. Efter § 28 indsættes:

» § 28 a. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan den øverste ledelse i et anpartsselskab beslutte at afholde en delvis elektronisk generalforsamling. Anpartshaverne kan tillige med det i § 33, stk. 1 og 2, nævnte flertal beslutte at afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Stk. 2. Anpartshaverne kan med det i § 33, stk. 1 og 3, nævnte flertal beslutte, at anpartshavere, som deltager elektronisk i en delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling skal stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne.

Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om afholdelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling efter stk. 1, 2. pkt., skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret anpartshaver

Stk. 4. Bestemmelserne om elektronisk generalforsamling i aktieselskabslovens § 65 a finder i øvrigt anvendelse.

§ 28 b. Anpartshaverne kan med det i § 33, stk. 1 og 2, nævnte flertal træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov. Elektronisk kommunikation kan anvendes mellem selskabet og anpartshaverne uanset eventuelle formkrav, som måtte være anført i bestemmelserne vedrørende de pågældende dokumenter og meddelelser, jf. dog stk. 2 og § 78 a.

Stk. 2. Hvor det ved lov er foreskrevet, at selskabets meddelelser m.v. til anpartshaverne skal ske ved bekendtgørelse i Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, kan den i stk. 1 nævnte adgang til at anvende elektronisk kommunikation ikke træde i stedet for dette.

Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om elektronisk kommunikation efter stk. 1 skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret anpartshaver.

Stk. 4. Bestemmelserne om elektronisk kommunikation i aktieselskabslovens § 65 b finder i øvrigt anvendelse.

§ 28 c. Anpartshaverne vælger en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse i henhold til lov og vedtægter, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis anpartshaverne i øvrigt beslutter, at selskabets årsrapport skal revideres. Oplysning om revisor skal i selskaber, der er underlagt revisionspligt, optages i vedtægterne. Optagelse i vedtægterne, jf. § 5, stk. 1, nr. 8, kræver ikke særskilt vedtagelse.

§ 28 d. En anpartshaver kan på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger anpartshaverne en eller flere granskningsmænd.

Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra anpartshavere, som repræsenterer 25 pct. af anpartskapitalen, kan en anpartshaver senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og revisor og i givet fald den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den tilstrækkelig begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 20 a i denne lov og § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.

Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en skriftlig beretning til anpartshaverne, er berettiget til at få et vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten, fastsættes vederlaget af denne.

Stk. 5. Senest otte dage før generalforsamlingen skal granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for anpartshaverne på selskabets kontor.«

15. I § 29, stk. 1, ændres »den reviderede og godkendte årsrapport« til: »den godkendte årsrapport« og »den reviderede årsrapport« ændres til: »den udarbejdede årsrapport«.

16.§ 29, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Anpartshaverne skal træffe afgørelse om:

1) godkendelse af årsrapporten,

2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport,

3) eventuel ændring af beslutning om revision af selskabets kommende årsrapporter, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning og

4) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.«

17. I § 29, stk. 3, ændres »Revisor« to steder til: »Selskabets eventuelle revisor valgt af anpartshaverne, jf. § 28 c,«.

18.§ 29, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4 . På generalforsamlingen skal selskabets eventuelle revisor valgt af anpartshaverne, jf. § 28 c, besvare spørgsmål om den årsrapport m.v., som behandles på den pågældende generalforsamling.«

19. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2 . I de tilfælde, som er nævnt i § 28 a, stk. 1, 2. pkt., og 28 b, stk. 1, er det dog tillige en betingelse, at anpartshavere, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede anpartskapital, ikke stemmer imod beslutningen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

20.§ 39 affattes således:

» § 39. Kan nye anparter indbetales i andre værdier end kontanter, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i § 7 finder tilsvarende anvendelse, dog skal balancen efter § 7, stk. 3, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.«

21. I § 43, stk. 1, nr. 2, ændres: »§ 35.« til: »§ 35,«, og efter nr. 2 indsættes som nr. 3) og 4):

»3) overskud i det indeværende regnskabsår, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet eller

4) frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår.«

22. I § 44, nr. 1, ændres »den senest reviderede og godkendte årsrapport« til: »den senest godkendte årsrapport«.

23.§ 44 a, stk. 1 og 2, affattes således:

»Anpartshaverne kan efter aflæggelsen af den første årsrapport med simpelt stemmeflertal, jf. § 32, 1. pkt., bemyndige ledelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte.

Stk. 2. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og angive eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. Optagelse i vedtægterne kræver ikke anpartshavernes særskilte vedtagelse.«

24.§ 44 a, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal mellembalancen være gennemgået af revisor.«

25. I § 45, stk. 1, ændres »den reviderede årsrapport« til: »årsrapporten«.

26.§ 45, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Til ekstraordinært udbytte efter § 44 a kan anvendes midler omfattet af stk. 1 samt overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. § 44 a, stk. 3, nr. 1, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjorte i det indeværende regnskabsår, kan ligeledes anvendes til ekstraordinært udbytte.«

27. I § 45 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5 . Sker en udbytteudbetaling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 7. Det skal i erklæringen i forhold til § 7, stk. 2, nr. 4, i dette tilfælde angives, at udbytteudbetalingen mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der udloddes.«

28.§ 46, stk. 4-8, affattes således:

» Stk. 4 . Medlemmerne af ledelsen er ansvarlige for, at der efter nedsættelsen er fuld dækning for de i stk. 3 nævnte poster.

Stk. 5 . Skal udbetaling af selskabets midler, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen med angivelse af overkurs såvel som ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold til stk. 5, jf. § 47, stk. 1.

Stk. 6. Sker en kapitalnedsættelse til de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte formål til en lavere kurs end anparternes pålydende overføres det resterende beløb op til anparternes pålydende til selskabets frie reserver.

Stk. 7. Ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud, jf. stk. 2, nr. 1, skal der udarbejdes en erklæring om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Dette gælder dog ikke, hvis der samtidig tegnes en kapitalforhøjelse, som mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Erklæringen skal udarbejdes af en uvildig vurderingsmand, jf. aktieselskabslovens § 6 b.

Stk. 8. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 12. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen er truffet.«

29.§ 47 affattes således:

» § 47. Hvis nedsættelsesbeløbet helt eller delvist skal anvendes til de i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte formål, og aktiekapitalen ikke samtidig forhøjes ved tegning af et beløb svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb med tillæg af eventuel overkurs, skal selskabets kreditorer opfordres til at anmelde deres krav til selskabet ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse af anmeldelse i henhold til § 46, stk. 5, i styrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2. Kapitalnedsættelsen må tidligst gennemføres 3 måneder efter offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Medlemmerne af ledelsen er ansvarlige herfor.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt., må anses for betryggende.

Stk. 4. Sker en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne ved udlodning af andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. § 7. Erklæringen i henhold til § 7, stk. 2, nr. 4, skal i dette tilfælde angive, at kapitalnedsættelsen, med tillæg af eventuel overkurs, mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der udloddes.

Stk. 5. Er anmeldelse om gennemførelse af aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet senest 12 måneder efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 46, stk. 5, skete anmeldelse slettes af registeret for anpartsselskaber.«

30.§ 52 affattes således:

» § 52. Efter reglerne i § 28 skal selskabets øverste ledelsesorgan senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt halvdelen af sin anpartskapital, redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning.«

31.§ 53, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Likvidator skal sørge for, at anmeldelse af beslutningen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet. Meddelelse om beslutningen skal samtidig med anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendes til alle kendte kreditorer.«

32.§ 55 ophæves.

33.§ 56 affattes således:

» § 56. Ved registrering og offentliggørelse efter § 53, stk. 3, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator. Likvidator skal samtidig med anmeldelse af beslutningen om likvidation i henhold til § 53, stk. 3, meddele alle selskabets kendte kreditorer om beslutningen.

Stk. 2. Likvidator kan tidligst optage boet til slutning 3 måneder efter offentliggørelse efter stk. 1.

Stk. 3. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten senest 3 måneder fra brevets afsendelse.

Stk. 4. Fordringer, der anmeldes, efter at boet er optaget til slutning, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til anpartshaverne.«

34. I § 57, stk. 2, 1. pkt., udgår »reviderede«, og som 3. pkt. indsættes:

»Likvidationsregnskabet skal revideres, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

35. I § 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »den seneste reviderede årsrapport« til: »den seneste årsrapport«.

36.§ 57 a, stk. 4, nr. 1, affattes således:

»1) En mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal mellembalancen være gennemgået af revisor.«

37. I § 58 indsættes efter: »anpartsselskaber«: »som følge af en likvidation eller opløsning efter § 59«.

38.§ 61 affattes således:

» § 61. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven, eller hvis det ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillige beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis et selskab, der er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, ikke har anmeldt en revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvor generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres.«

39. I § 62, stk. 1, 2. pkt., ændres »revisor« til: »eventuelt revisor«.

40. I § 62, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»En uvildig vurderingsmand, jf. aktieselskabslovens § 6 b, skal afgive erklæring om kapitalens tilstedeværelse samt om, at lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. «

41. I § 67 a indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . Hvis et eller flere af de modtagende selskaber i en spaltning opstår som led i anden spaltning eller fusion, der ikke er gennemført, skal dette fremgå af spaltningsplanen, jf. § 136 a, stk. 1, nr. 1. En spaltning til nye modtagende selskaber, der opstår som led i en anden spaltning eller fusion, skal gennemføres og anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i umiddelbar forlængelse af den spaltning eller fusion, som de nye selskaber opstår som led i, jf. § 136 i.«

42. I § 69 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4 . Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for brugen af styrelsens edb-informationssystem til indsendelse af meddelelse til offentliggørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om indsendelse af meddelelse til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-system, herunder om hvorvidt indsendelsen kan eller skal ske elektronisk.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

43.§ 71, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Sker der ændringer i selskabets vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom. Tilsvarende skal anmeldelse om ændringer vedrørende eventuel revisor valgt af anpartshaverne være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom.«

44.§ 74 affattes således:

» § 74. Ved anmeldelse og registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk. 2-4, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 73, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget. Godtgøres kravene i henhold til 1. og 2. pkt. ikke, fastsætter styrelsen frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne i § 60.«

45. Efter § 75 indsættes:

» § 75 a. Oplysninger om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og hævede selskaber.

Stk. 2. Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

46. Efter § 78 indsættes i kapitel 12:

» § 78 a. Hvor det i denne lov er foreskrevet eller forudsat, at et dokument skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved hjælp af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af elektronisk signatur efter stk. 1.«

47. I § 79 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3 . Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et elektronisk bestyrelsesmøde, jf. § 19 a, stk. 2, eller en elektronisk generalforsamling, jf. § 28 a, stk. 1.

Stk. 4. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af bestemmelserne om elektronisk kommunikation i § 28 b.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

48. I § 80, stk. 1, indsættes efter: »§ 17, stk. 3,«: », § 19 a,«.

49. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 13 A

Erstatning

§ 80 a. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet anpartshavere, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.

§ 80 b. Med hensyn til erstatningspligt for vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd og selskabs- eller regnskabskyndig, jf. 63, finder § 80 a tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.

§ 80 c. En anpartshaver er pligtig at erstatte tab, som den pågældende ved forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde denne lov eller selskabets vedtægter har tilføjet selskabet, andre anpartshavere eller tredjemand. Hvis retten af hensyn til faren for fortsat misbrug og forholdene i øvrigt finder, at der er særlig grund hertil, kan sagsøgte desuden tilpligtes at indløse en skadelidende anpartshavers anparter til en pris, som fastsættes under hensyn til selskabets økonomiske stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt.

§ 80 d. Erstatning efter reglerne i §§ 80 a €" 80 c kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2. Er flere samtidig erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis erstatningsansvar er lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte beløb. Har en af dem betalt erstatningen, kan den pågældende afkræve hver enkelt af de medansvarlige dennes del under hensyn til størrelsen af den skyld, der måtte påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.

§ 80 e. Beslutning om, at selskabet skal anlægge søgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd eller anpartshavere efter reglerne i §§ 80 a €" 80 c, træffes af anpartshaverne.

Stk. 2. Søgsmål kan anlægges, selv om anpartshaverne tidligere har besluttet ansvarsfrihed eller afstået fra at anlægge søgsmål, såfremt der angående denne beslutning eller det forhold, hvorpå søgsmålet bygger, ikke er givet i alt væsentligt rigtige og fuldstændige oplysninger til anpartshaverne, inden beslutningen blev truffet.

Stk. 3. Har anpartshavere, der repræsenterer mindst en tiendedel af anpartskapitalen, modsat sig en beslutning om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan der af enhver anpartshaver anlægges søgsmål med påstand om, at den eller de ansvarlige tilpligtes at betale selskabet erstatning for det tab, det har lidt. Anpartshavere, som herefter anlægger sag, er ansvarlige for sagsomkostningerne, dog med ret til at få disse godtgjort af selskabet i det omfang, omkostningerne dækkes af det beløb, der gennem retssagen kommer selskabet til gode.

Stk. 4. Går selskabet konkurs, således at fristdagen indtræder senest 24 måneder efter anpartshaverne har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på anlæggelse af søgsmål, kan konkursboet dog anlægge erstatningssag uden hensyn til denne generalforsamlingsbeslutning.

§ 80 f. Søgsmål i henhold til § 80 e, stk. 3, skal anlægges senest 6 måneder efter, at den dér omhandlede beslutning blev truffet af anpartshaverne, eller, hvis der er udpeget en selskabs- eller regnskabskyndig efter reglerne i § 63, efter at gennemgangen er afsluttet.

Stk. 2. Søgsmål i henhold til § 80 e, stk. 4, skal anlægges senest 3 måneder efter, at selskabet er erklæret konkurs.«

§ 3

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 6 og 7 :

» Stk. 6. Et kommanditselskab eller et interessentskab kan slettes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, hvis

1) virksomheden anmelder, at alle interessenterne, henholdsvis komplementarerne ikke længere er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform,

2) virksomheden ikke længere har registreret nogen ledelse, og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller

3) ledelsen ikke til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har indsendt årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler herom

Stk. 7. Viser det sig efter sletningen, at de forhold, der har ført til sletningen ikke længere foreligger, kan interessentskabet eller kommanditselskabet, jf. stk. 6, anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at genregistrere virksomheden. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om genregistrering af de i stk. 6 nævnte virksomheder.«

2.§ 14, stk. 1, affattes således:

» § 14. Registreringer efter denne lov, modtagelse af fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter §§ 21 a og 21 b skal straks offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner og erklæringer fra vurderingsmænd efter § 21 a og 21 b er offentligt tilgængelige.«

3. Efter § 15 indsættes:

» § 15 a. Oplysninger om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og hævede virksomheder.

Stk. 2. Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

4. Efter § 20 indsættes:

» § 20 a. I virksomheder med begrænset ansvar, der har betalt alle kreditorer, kan virksomhedsdeltagerne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at virksomheden er opløst. Virksomhedsdeltagernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende virksomheden.

Stk. 3. Virksomhedsdeltagerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles disse til virksomhedsdeltagerne.«

5. Efter § 21 indsættes:

»Kapitel 6 A

Fusion og spaltning

Fusion

§ 21 a. En virksomhed med begrænset ansvar kan opløses uden likvidation ved overdragelse af virksomhedens aktiver og gæld som helhed til en anden virksomhed med begrænset ansvar, som er omfattet af loven. Det samme gælder, når to eller flere virksomheder med begrænset ansvar sammensmeltes til en ny virksomhed med begrænset ansvar. Beslutning om fusion træffes med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2. Bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Spaltning

§ 21 b. Virksomhedsdeltagerne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, træffe beslutning om spaltning af en virksomhed med begrænset ansvar. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nye virksomheder med begrænset ansvar omfattet af loven mod vederlag til den indskydende virksomheds virksomhedsdeltagere. Virksomhedsdeltagerne kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved en virksomhed med begrænset ansvar overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye virksomheder med begrænset ansvar. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Bestemmelserne om spaltning i aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Stk. 3. Hvis en kreditor i en virksomhed med begrænset ansvar, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de deltagende øvrige virksomheder solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i den enkelte virksomhed på dette tidspunkt.«

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 14. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 21 indsættes:

» § 21 a Ved forudgående bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes. Lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.

Stk. 2. Bestyrelsesmøde kan afholdes ved anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. Lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på elektronisk bestyrelsesmøde.

Stk. 3. Bestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et elektronisk bestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov.«

2.§ 24, stk. 2, ophæves.

3. Efter § 56 indsættes:

» § 56 a. Oplysninger om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og hævede erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

4. I § 63, stk. 3, indsættes efter: »§ 19, stk. 1,«: »§ 21 a,«.

5. I § 63 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et elektronisk bestyrelsesmøde, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 5. Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af bestemmelserne om elektronisk kommunikation i § 21 a, stk. 2, 4. pkt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§ 5

I lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lov nr. 363 af 19. maj 2004, som ændret ved § 12 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

» § 7. Ved et SE-selskabs flytning af hjemsted til en anden medlemsstat i henhold til SE-forordningens regler skal selskabets kreditorer og andre rettighedshavere opfordres til at anmelde deres krav til selskabet ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af flytteplanen. Flytningen må tidligst gennemføres 2 måneder efter offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må flytningen ikke gennemføres.«

2. I § 8, stk. 4, indsættes efter »§ 64«: »§ 66, stk. 2,«, og »§ 140, stk. 1, 2. pkt.« ændres til: »§ 140«.

3. I § 17 indsættes som stk. 3 og 4 :

» Stk. 3 . Oplysninger om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og hævede selskaber.

Stk. 4. Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

§ 6

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 22. juni 2000, som ændret ved lov nr. 1466 af 22. december 2004 og § 118 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, ændres »et« til: »kun et«.

2. I § 11, stk. 5, udgår: »frivillig« og efter »§ 3« indsættes: », herunder frivillige registreringer,«.

3. I § 16 a ændres »§ 11, stk. 3« til: »§ 11, stk. 5«.

4.§ 18, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

5. I § 18, stk. 3, 2. pkt., der fremover bliver 1. pkt., ændres »økonomiministeren« til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

6. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4 . Oplysninger om stilling, navn og adresse på personer omfattet af stk. 3 skal til enhver tid fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder både i aktive og hævede virksomheder.

Stk. 5. Opdatering af personoplysninger efter stk. 4 ophører 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

7. I § 18, stk. 5, som herefter bliver stk. 7, ændres »lov om offentlige myndigheders registre« til: »lov om behandling af personoplysninger«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2006.

Stk. 2. Lovforslagets § 1, nr. 2 og 27, om ændring af aktieselskabslovens §§ 6, stk. 1, og 69, stk. 2, og lovforslagets § 2, nr. 3 og 16, om ændring af anpartsselskabslovens §§ 6 og 29, stk. 2, træder dog i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 3. Anpartsselskaber, som inden lovens ikrafttræden har indført fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. § 28 a, stk. 1, 2. pkt., eller elektronisk kommunikation, jf. § 28 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 14, skal senest den 1. april 2007 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Indholdsfortegnelse

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det er regeringens mål, at Danmark bliver et af verdens mest konkurrencedygtige samfund. Det kræver, at virksomhedernes rammevilkår er i verdensklasse. Som et led i sikringen af gode rammevilkår ønsker regeringen en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning, der er så let som mulig for erhvervslivet at administrere og efterleve. I regeringsgrundlaget »Nye mål« fra februar 2005 er det derfor fastslået, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og være reduceret med op til 25 pct. i 2010. Administrative byrder dækker i denne sammenhæng over de omkostninger, som virksomhederne må afholde for at leve op til de informationsforpligtelser, som myndighederne pålægger virksomhederne at efterleve som følge af national eller international regulering.

Formålet med at reducere virksomhedernes administrative byrder er at frigøre en del af virksomhedernes ressourcer fra administrativt arbejde, så virksomhederne i stedet kan anvende disse ressourcer til at skabe øget vækst og beskæftigelse. Administrative byrder beslaglægger ikke kun virksomhedernes tid og ressourcer, men risikerer også at mindske virksomhedernes energi og virkelyst. Særligt iværksætteres og små virksomheders oplevelse af administrative byrder risikerer således at virke som en stopklods for vækst. En god ide må ikke bremses, fordi reglerne er indviklede eller strukturerne stive.

Et andet væsentligt element i gode rammevilkår er at sikre, at erhvervslivet har et lovgrundlag, som følger den teknologiske såvel som den internationale udvikling. Overimplementering af EU-direktiver bør være undtagelsen. Det skal desuden tilstræbes at udnytte de muligheder, som EU-reguleringen indeholder for at sikre en dynamisk og fleksibel lovregulering, som er til størst mulig fordel for danske virksomheder og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Danske virksomheder skal således efter regeringens opfattelse ikke være underlagt strengere og dermed mere byrdefulde betingelser end de EU-retlige krav, medmindre afgørende hensyn i særlige tilfælde tilsiger det. Endvidere skal det sikres, at utidssvarende regler og hindringer for globaliseringen fjernes, så der ikke ligger unødige bindinger på danske selskaber.

Gode selskabsretlige rammer vil kunne fremme virksomhedernes effektivitet og konkurrenceevne samt sikre investorernes investeringslyst. Regeringen har allerede i 2003 og 2004 gennemført en række tiltag, der forenklede og moderniserede dele af selskabsretten. Der er for eksempel blevet åbnet mulighed for at benytte sig af elektronisk kommunikation i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger og bestyrelsesmøder samt mulighed for spaltning af anpartsselskaber. Endvidere er der åbnet mulighed for at betale ekstraordinært udbytte i aktie- og anpartsselskaber.

Nærværende lovforslag er en fortsættelse af regeringens arbejde med at forenkle selskabslovene. De foreslåede ændringer har således til hensigt at tilpasse det selskabsretlige regelgrundlag i overensstemmelse med regeringens målsætning om at skabe bedre betingelser for erhvervslivet, herunder iværksættere.

Lovforslaget viderefører og udbygger derfor de principper for selskabsregulering, som har ligget til grund for de tidligere gennemførte forenklingsforslag på selskabsrettens område. Det drejer sig om:

€" At indrette selskabslovgivningen så den fremmer anvendelsen af digitale løsninger og informationsteknologi mest muligt. Moderne teknologi kan være en stor hjælp for aktionærer m.v. til at udøve deres rettigheder.

€" At gøre reglerne for kapitalforhold fleksible, så selskabskapitalen let kan tilpasses til selskabets konkrete forhold og aktuelle situation.

€" At begrænse lovreguleringen af interne forretningsgange til det absolut nødvendige, så selskaberne får mulighed for at optimere og effektivisere administrative procedurer i overensstemmelse med deres konkrete forhold.

€" At øge selskabernes valgfrihed mellem enten ekstern, uafhængig kontrol af beslutninger eller et styrket og præciseret ledelsesansvar for de pågældende beslutninger.

€" At undgå overregulering af danske selskaber og således udnytte de muligheder EU-selskabsreglerne giver for at fastsætte fleksible rammer for især mindre virksomheder, så danske virksomheder får tilsvarende vilkår som deres konkurrenter fra andre EU-lande.

Moderniseringen og forenklingen af selskabslovgivningen skal bidrage til fleksible og enkle regler og samtidig reducere de administrative byrder, der ikke er nødvendige for at beskytte kreditorer og aktionærer.

En effektiv og rimelig beskyttelse af aktionærer og kreditorer tillægges således fortsat stor vægt.

Som på alle andre områder kan det imidlertid ikke udelukkes, at enkelte selskaber vil misbruge den øgede fleksibilitet og valgfrihed. Dette er ikke anderledes end i dag.

Skulle det ske, at nogen misbruger de nye muligheder, vil man også fremover kunne gøre et både erstatningsretligt og strafferetligt ansvar gældende mod selskabets ledelse.

Det skal bemærkes, at efter aktieselskabslovens gældende bestemmelser skal bestyrelsen tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Aktieselskabslovens gældende bestemmelse er udtryk for en almindelig selskabsretlig grundsætning om ledelsens opgaver og gælder således også på et ulovreguleret grundlag for blandt andet anpartsselskaber, uanset at anpartsselskabsloven ikke indeholder udtrykkelige regler herom.

Ansvaret for kapitalberedskabet indebærer blandt andet en forpligtelse til ved selskabets stiftelse og senere løbende at være opmærksom på, om selskabet råder over de fornødne likvide midler, herunder låne- og trækningsmuligheder

Det skal endvidere pointeres, at overtrædelser af regnskabs- og selskabsreglerne ikke blot vil være omfattet af straffebestemmelserne i henholdsvis årsregnskabsloven og selskabslovene, men efter omstændighederne tillige af en række bestemmelser i straffeloven. Overtrædelser vil således blandt andet kunne falde ind under straffelovens bestemmelser om skyldnersvig samt bestemmelsen i § 296 om bl.a. grove overtrædelser af særlovgivningens kapitalbeskyttelsesregler.

Der vil efter omstændighederne også kunne være tale om, at handlingen/adfærden er så alvorlig, at der er tale om egentlig bedrageri, som vil kunne straffes efter straffelovens § 279.

Straffeloven, herunder bestemmelsen i § 296, blev ændret i folketingssamlingen 2004/2005, jf. lov nr. 366 af 24. maj 2005. Bestemmelsen blev udvidet til at omfatte samtlige af særlovgivningens kapitalbeskyttelsesregler, herunder overtrædelser vedrørende kapitaltilførsel, reglerne om ulovlige aktionærlån, ulovlig selvfinansiering og kapitaltab. Ved ændringen af straffeloven blev det endvidere præciseret, at bestemmelsen i straffelovens § 296, stk. 1, fortsat skal være en overbygningsbestemmelse vedrørende grove overtrædelser af kapitalbeskyttelsesregler i særlovgivningen. Efter ændringen straffes personer efter bestemmelsen, hvis de:

1) udspreder urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiver kan påvirkes væsentligt,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger om juridiske personers forhold

a) i offentlige meddelelser om økonomiske forhold,

b) i lovpligtige regnskaber,

c) i beretninger, regnskaber eller erklæringer til generalforsamling eller lignende organ eller den juridiske persons ledelse,

d) ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller

e) i udbudsmateriale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelse samt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af konvertible obligationer,

3) groft overtræder den for en juridisk person gældende lovgivning vedrørende

a) kapitaltilførsel eller

b) anvendelse af den juridiske persons midler,

4) groft undlader at opfylde krav i den for en juridisk person gældende lovgivning om

a) førelse af forhandlingsprotokoller,

b) førelse af fortegnelser og oplysningspligter vedrørende ejerandele eller

c) handlepligter ved konstateret kapitaltab.

Straffen for overtrædelser af § 296 blev endelig skærpet, således at strafferammen nu er bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

Det bemærkes i øvrigt, at straffelovens bestemmelser om afgivelse af urigtige oplysninger ligeledes vil være relevant i de tilfælde, hvor der i årsregnskabsloven eller selskabslovene stilles krav om en erklæring fra ledelsen.

Udviklingen i den danske selskabsregulering følger udviklingen i EU-selskabsreglerne. På europæisk plan er der således vedtaget en handlingsplan for modernisering af selskabsretten (KOM (2003) 284 endelig).

Denne handlingsplan lægger både op til en række forenklinger af EU-reglerne for at mindske de administrative byrder og på nogle områder samtidigt en styrket beskyttelse af aktionærer og kreditorer.

Med dette lovforslag foreslås der på den baggrund ændringer inden for aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Hovedparten af forslagene har på et indledende stadie været drøftet med en række af de væsentligste interessenter. Der har generelt været almindelig opbakning til de foreslåede ændringer.

Lovforslaget er en del af en samlet pakke om administrative lettelser inden for den generelle erhvervslovgivning. Pakken omfatter tillige det samtidigt fremsatte lovforslag om ændringer inden for årsregnskabsloven, bogføringsloven samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Som led heri foreslås der i nærværende lovforslag blandt andet en række konsekvensændringer som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten for visse små selskaber i lovforslaget om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Lovforslagets hovedpunkter er:

1) De enkelte selskabslove indeholder en række forskellige særbestemmelser. En af selskabslovene kan som følge heraf indeholde nogle muligheder, der ikke er medtaget i de øvrige love. Det foreslås derfor, at paralleliteten mellem de enkelte love øges ved at overføre regler, der har vist sig gode og velfungerende på ét område, til andre områder.

Det foreslås således at harmonisere reglerne, hvor de nuværende forskelligheder ikke udspringer af egentlige forskelle i de beskyttelseshensyn, der ligger bag lovene. Det vurderes, at der kan opnås en administrativ lettelse alene ved at harmonisere reglerne, idet der derved opnås en større grad af klarhed og gennemsigtighed. Eksempler herpå er muligheden for mere enkle beslutningsprocedurer i aktieselskaber og en lettere adgang til at opløse aktieselskaber og virksomheder med begrænset ansvar, som i dag kun gælder for anpartsselskaber.

Hensynet til bl.a. kreditorer, aftaleerhververe og minoritetsaktionærer tilgodeses i den forbindelse bl.a. ved, at det er en forudsætning for, at aktionærer kan træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling, at alle aktionærer løbende samtykker heri, dvs. at den enkelte aktionær tillægges en vetoret. Endvidere opretholdes krav om dokumentation af beslutninger, hvis disse træffes på anden måde end ved afholdelse af generalforsamling.

Muligheden for, at aktieselskaber kan opløses ved erklæring fra aktionærerne, forudsætter på tilsvarende vis, at selskabet har betalt alle kreditorer, at samtlige selskabets aktionærer personligt har underskrevet erklæring herom, og aktionærerne hæfter personligt for eventuel gæld. Endelig skal der foreligge en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om, at der ikke er skatte- eller afgiftskrav mod selskabet.

2) En række af de foreslåede ændringer har til formål at øge fleksibiliteten i selskabslovgivningen. Den øgede fleksibilitet må dog ikke ske på bekostning af andre beskyttelsesværdige hensyn, herunder bl.a. hensynet til kreditorerne. Den øgede fleksibilitet modsvares derfor på en række punkter af en række sikkerhedsforanstaltninger. Det drejer sig bl.a. om regler, der præciserer bestyrelsens ansvar. Som eksempel på forslag, der skal øge fleksibiliteten i selskabslovene, kan nævnes forslaget om øget mulighed for udstedelse af fondsaktier og fondsanparter.

3) Lovforslaget indeholder desuden forslag til lettelse af en række administrative byrder i selskabslovene, der ikke længere anses for nødvendige, fordi hensynet til blandt andet kreditorer og minoritetsaktionærer allerede varetages i tilstrækkeligt omfang via andre af aktieselskabslovens regler, eller kan varetages på en mindre byrdefuld måde for selskaberne. Det drejer sig for eksempel om forslaget om ophævelse af kravet om et indledende likvidationsregnskab samt forslagene om ophævelse af det hidtidige krav om et fusionsregnskab og et spaltningsregnskab.

4) Nogle af de forslag, som vedrører anpartsselskabsloven, har til hensigt at målrette selskabsformen i forhold til lovens oprindelige formål, som var at skabe en selskabsform, der er særligt egnet for mindre virksomheder og for virksomheder med få ejere. Anpartsselskabsloven skal derfor alene indeholde de regler, der er nødvendige for, at loven kan være et forsvarligt grundlag for stiftelse og drift af en mindre virksomhed. Anpartsselskaber bør derfor bygge på størst mulig aftalefrihed og dermed størst mulig fleksibilitet. Det giver mulighed for at lette nogle af de helt store byrder for anpartsselskaber, for eksempel udgiften til at iagttage proceduren ved kapitaltab.

5) En række af forslagene er udmøntning af et forslag om at etablere én indgang til alle selskabsoplysninger. Grundstammen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem er alle de oplysninger, som efter selskabslovene skal registreres i edb-informationssystemet om de ca. 130.000 aktie- og anpartsselskaber. Der er imidlertid stadig enkelte oplysninger om selskabsforhold, som ikke skal registreres, men som skal offentliggøres i Statstidende. Det medfører en administrativ byrde for selskaberne og deres rådgivere, som både skal indberette og finde oplysninger forskellige steder. Det foreslås derfor, at det bliver muligt at indberette samtlige selskabsoplysninger ét sted samtidig med, at samtlige selskabsoplysninger også bliver tilgængelige ét sted.

Forslag om én indgang til selskabsoplysninger vil bl.a. gøre det nemmere for kreditorer og aktionærer løbende at kunne følge med i selskabets udvikling, bl.a. ved mulighed for en abonnementsordning, hvor man bliver informeret om alle offentliggørelser vedrørende hændelser i selskabet.

Det offentlige selskabsregister skal også omfatte historiske oplysninger om tidligere bestyrelses- eller direktørhverv i selskaber, således at oplysningerne til enhver tid fremgår af hjemmesiden CVR.dk, der er en del af erhvervsportalenVirk.dk. Kreditorer, aftaleerhververe og andre interessenter kan have stor interesse i at kunne se, om en person har været tilknyttet en række selskaber, som er gået konkurs, eller er blevet tvangsopløst. Også offentlige myndigheder har stort behov for personoplysningerne i forbindelse med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Det skal i relation hertil dog præciseres, at regeringen ønsker gode vilkår for iværksættere, som kan skabe nye vækstvirksomheder. Privat foretagsomhed er afgørende for et dynamisk erhvervsliv, der ser og udnytter mulighederne for økonomisk vækst. Regeringen er således opmærksom på, at der skal være plads til at begå fejl eller gå konkurs. Et selskabs konkurs kan således være udtryk for, at en person har prøvet en idé af og indhøstet nogle erfaringer hermed, selvom den pågældende idé efterfølgende viste sig uholdbar. Derfor skal de, som tager en chance ved at prøve noget nyt, ikke straffes. Der skal være mulighed for at tage flere chancer.

Endelig præciseres det i lovforslaget, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hjemmel til i indtil 5 år fra registreringstidspunktet at stille krav om bevis for, at en registrering eller anmeldelse er lovligt foretaget, herunder til at stille krav om indsendelse af en revisorerklæring vedrørende selskabets økonomiske dispositioner i forbindelse med anmeldelsen eller registreringen.

6) En række forslag er konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag til ændring af bl.a. årsregnskabsloven, herunder en foreslået reduktion af revisionspligten for visse små selskaber. Det drejer sig blandt andet om en ændring af det hidtidige krav om revision af selskabsdokumenter i små selskaber, samt kravet om at alle selskaber skal have en revisor.

Endvidere indeholder dette lovforslag visse redaktionelle ændringer af blandt andet lov om det europæiske selskab (SE-loven) samt lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven). Af hensyn til beskyttelse af kreditorer og aftaleerhververe er det endvidere blevet præciseret i CVR-loven, at oplysninger om fuldt ansvarlige virksomhedsindehaveres private bopæl er offentligt tilgængelig, uanset om bopælen er sammenfaldende med virksomhedsadressen. Hvis de fuldt ansvarlige indehaveres private bopæl ikke er offentligt tilgængelig, ville kreditorer og aftaleerhververe i en række tilfælde ikke have noget sted at henvende sig med deres krav, og dermed ikke mulighed for at gøre den personlige hæftelse gældende.

Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer, der har til formål at tydeliggøre den gældende retsstilling samt gøre den eksisterende lovgivning mere forståelig. Det drejer sig bl.a. om at kodificere krav, der på nuværende tidspunkt udelukkende følger af administrativ praksis.

Forenklingerne i loven følges på en række områder op af særlige hensyn til kreditorer, aftaleerhververe og mindretalsaktionærer, så de nye muligheder, øget fleksibilitet og forenklinger ledsages af vilkår og betingelser, der tilgodeser disse parter. Lovforslaget giver således for eksempel såvel kreditorer og aftaleerhververe som offentlige myndigheder øgede muligheder for efterfølgende kontrol af eventuelt misbrug eller ulovlige dispositioner.

Samlet er der tale om en af de mest omfattende ændringer i selskabslovgivningen i en årrække. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil derfor i samarbejde med organisationer og rådgivere gøre en særlig indsats for at informere virksomhederne om ændringerne og deres betydning i forbindelse med lovforslagets gennemførelse.

2. Forslagets baggrund og indhold

2.1. Baggrund

Kortlægningen af de administrative byrder i erhvervslovgivningen er sket inden for rammerne af AMVAB-metoden, (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden har været anvendt i Holland siden 1994 til overvågning af udviklingen i de administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelændringer. Denne målemetode anvendes også i en række andre lande. Det drejer sig blandt andet om Norge, Sverige, Belgien, Frankrig, Italien og Storbritannien.

I AMVAB-processen nedbrydes lovgivningen i de informationsforpligtelser og oplysningskrav, som virksomhederne er forpligtede til at efterleve i forhold til myndighederne. Virksomhedernes tids- og ressourceforbrug forbundet med disse informationsforpligtelser og oplysningskrav fastsættes gennem interviews med et udsnit af repræsentative danske virksomheder. AMVAB måler således virksomhedernes faktiske omkostninger ved at opfylde en given informationsforpligtelse.

AMVAB-metoden måler derimod ikke størrelsen af virksomhedernes faktiske besparelse ved, at de pågældende oplysningskrav ophæves eller lettes. Metoden måler således udelukkende udviklingen i de administrative byrder, der følger af lovkrav. Det er dermed op til den enkelte virksomhed selv at beslutte, hvorledes de vil anvende den øgede fleksibilitet, en administrativ lettelse giver. En konkret virksomhed kan som følge heraf vælge at udnytte fritagelsen for eller reduktionen af det pågældende oplysningskrav eller fortsætte med at give den pågældende information frivilligt.

Selskabslovgivningen, dvs. aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er med ca. 750 mio. kr. årligt et særdeles administrativt omkostningsfyldt område.

De administrative byrder ved aktieselskabsloven udgør ca. 416 mio. kr. årligt på samfundsniveau. De mest omkostningstunge krav for denne lov er forbundet med fusion og spaltning. De administrative byrder ved anpartsselskabsloven udgør ca. 331 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Den største omkostning i anpartsselskabsloven er forbundet med stiftelsen af selskaberne. De administrative byrder ved lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde udgør henholdsvis ca. 3 mio. kr. og 6 mio. kr.

2.2. Indhold

2.2.1. Ændringer af aktieselskabsloven

De foreslåede ændringer kan opdeles i seks hovedområder:

€" Konsekvensændringer som følge af forslaget om reduktion af revisionspligten for små virksomheder

€" Forenkling og øget gennemskuelighed

€" Øget fleksibilitet

€" Lettelse af unødige administrative byrder

€" Øget parallelisering til reglerne i EU

€" Øvrige ændringer

2.2.1.1. Konsekvensændringer som følge af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder

(Lovforslagets § 1, nr. 1, 5, 6, 18, 21, 26-29, 31-42, 44, 48, 51-53, 61, 73, 75 og 77)

Dette lovforslag fremsættes sammen med et lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 135 skal en virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D (dvs. bl.a. alle aktie- og anpartsselskaber), lade årsrapporten revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor.

I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af årsregnskabsloven foreslås en reduktion af revisionspligten for små virksomheder, som fritager virksomheder for revisionspligten, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

a) en balancesum på 1,5 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 3 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Det foreslås dog, at den foreslåede reduktion af revisionspligten ikke skal omfatte holdingvirksomheder og erhvervsdrivende fonde, som således skal revideres uanset størrelse m.v. Hvis et selskab er undtaget fra revisionspligt, og det ikke er undergivet revisionspligt i henhold til anden lovgivning, vil selskabets årsrapport ikke skulle revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, medmindre selskabet selv træffer beslutning herom. Alle selskaber omfattet af årsregnskabsloven har dog fortsat pligt til at indsende en af generalforsamlingen godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det fremgår endvidere af det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, at økonomi- og erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af bestemmelsen i årsregnskabslovens § 135. Dette skal tidligst ske i folketingsåret 2009-10. I de mellemliggende år frem til revisionen af ordningen underkastes lovgivningen særlig overvågning, og der gennemføres analyser af konsekvenserne af ændringen i revisionspligten.

Det foreslås, at det i selskabets stiftelsesdokument skal angives, hvis selskabets kommende årsrapporter ikke skal revideres. Det foreslås endvidere, at det udelukkende på en ordinær generalforsamling, hvor årsrapporten for det sidste regnskabsår skal godkendes, kan besluttes, at selskabets årsrapporter for de kommende regnskabsår ikke skal revideres.

Hvis det var muligt at træffe beslutning om fravalg af revision på et andet tidspunkt end på den ordinære generalforsamling, hvor selskabets årsrapport for sidste regnskabsår godkendes, kunne det føre til en række uhensigtsmæssige situationer. Der ville således være en risiko for, at visse ledelser kunne spekulere i at undlade at få årsrapporten revideret, f.eks. hvor der ville være udsigt til en revisorerklæring med forbehold. Endvidere sikres det med denne begrænsning, at hensynet til aktionærernes udøvelse af rettigheder tilgodeses.

Der er intet til hinder for at træffe beslutning om tilvalg af revision på en ekstraordinær generalforsamling.

Hvis aktionærerne træffer beslutning om fravalg af revision for de kommende regnskabsår, skal dette fremgå af de årsrapporter, der indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af blandt andet årsregnskabsloven.

Generalforsamlingen skal alene træffe beslutning om til- eller fravalg af revision for de kommende årsrapporter. En uændret fortsættelse af den hidtidige beslutning i selskabet om til- eller fravalg af revision skal således ikke løbende bekræftes på selskabets kommende generalforsamlinger.

Opstår der situationer, hvor selskabsdeltagerne får indtryk af, at der måske i selskabet foregår eller er foregået noget kritisabelt, som ikke kan gennemskues, kan selskabsdeltagerne stille forslag om, at der gennemføres en ekstraordinær granskning, jf. betænkning nr. 540/1969 side 126. Granskningsinstituttet fungerer bl.a. som en minoritetsbeskyttelse.

I forhold til forslaget om reduktion af revisionspligten kunne granskningsinstituttet for eksempel være relevant, hvis der blandt en eller flere af selskabsdeltagerne opstår mistanke om, at selskabets ureviderede årsrapporter ikke giver et retvisende billede af selskabets forhold. I så fald vil der kunne stilles forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets årsrapporter. En sådan granskning vil kunne bestå i en revision af selskabets årsrapport foretaget af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Efter aktieselskabslovens gældende regler kan en aktionær bl.a. på den ordinære generalforsamling, fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af for eksempel visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen, kan aktionæren senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Lignende regler vil med dette lovforslag blive indsat i anpartsselskabsloven.

Det skal bemærkes, at krav om granskning ikke er begrænset til de tilfælde, hvor et forhold vil kunne medføre et erstatningsansvar eller strafansvar for blandt andet stiftere og ledelse. Granskning kan også kræves ud fra et ønske om blot at skabe klarhed over et selskabs økonomiske stilling. En anmodning om granskning vil ikke medføre omkostninger for de minoritetsaktionærer eller minoritetsanpartshavere, som har foranlediget den, idet udgifterne skal afholdes af selskabet.

Hvis der indsendes en urevideret årsrapport til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uden at generalforsamling på forhånd har truffet beslutning om fravalg af revision, kan dette føre til tvangsopløsning af selskabet i lighed med, hvad der gælder for virksomheder underlagt revisionspligt.

Den foreslåede ændring af revisionspligten har samtidig en række konsekvenser for den selskabsretlige lovgivning. Det drejer sig bl.a. om, at revisor efter de gældende bestemmelser er pålagt at udføre revision eller har andre rettigheder og pligter i forhold til visse dokumenter. Revisor skal desuden efter det gældende regelsæt medvirke til visse særlige selskabsretlige hændelser, som er reguleret i selskabslovene.

Det er naturligt, at den foreslåede reduktion af revisionspligten indebærer visse konsekvensændringer af kravene til de selskabsretlige dokumenter. Hvis et selskab er undtaget fra revisionspligt efter årsregnskabsloven, og ikke er undergivet revisionspligt i henhold til anden lovgivning, foreslås det, at et sådant selskab som udgangspunkt heller ikke længere skal have pligt til at lade dokumenter, der i dag er revisionspligtige efter selskabslovgivningen, revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor, medmindre der er ganske særlige forhold, der gør, at der bør stilles supplerende krav til dette regnskabsmateriale i forhold til årsrapporten.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er gennemført en ekstern undersøgelse af, i hvilket omfang andre landes selskabsreguleringer stiller krav om revi­sor­medvirken i forbindelse med kapitalforhold. Undersøgelsen omhandler 11 lande, hvoraf de 9 af landene i et eller andet omfang ikke har revisionspligt for de mindste virksomheder. De undersøgte lande er Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Belgien, Italien, Spanien og Irland.

Det er kendetegnende for reglerne i de andre lande, at hvis der ikke er EU-direktiver om revisors medvirken, så stilles der heller ikke særlige nationale krav til revisors medvirken. Dette gælder eksempelvis med hensyn til uddeling af ekstraordinært udbytte. Dog har de undersøgte lande bibeholdt kravet om revisors medvirken i forhold til 4 typer dispositioner. Det drejer sig om stiftelse og kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter samt ved fusion og spaltning ved udarbejdelsen af vurderingsmandsudtalelsen om vederlaget til aktionærerne. Revisors medvirken følger i disse 4 tilfælde for aktieselskaber af direktivkrav.

På baggrund af den foretagne undersøgelse kan det konstateres, at de foreslåede ændringer i nærværende lovforslag af de selskabsretlige regler som følge af den påtænkte reduktion af revisionspligten vil stemme overens med reglerne i de andre lande, der i et eller andet omfang har fritaget de mindste virksomheder for revisionspligten. Det foreslås derimod, at revisor i selskaber, der er fritaget for revisionspligt, fremover i modsætning til i dag ikke skal medvirke ved udbetaling af udbytte og ekstraordinært udbytte, kapitalforhøjelser, kapitalnedsættelser, medmindre der er tale om en kapitalnedsættelse til dækning af underskud, og der ikke samtidig tegnes en tilsvarende kapitalforhøjelse, samt ved likvidation. Herudover stilles der i nærværende lovforslag af hensyn til kreditorerne krav om, at der ved en kapitalnedsættelse til dækning af underskud skal være en revisorudtalelse, uanset om selskabet er fritaget for revisionspligten, medmindre der samtidigt tegnes en tilsvarende kapitalforhøjelse.

Ligesom selskaber, der ifølge loven er fritaget for revisionspligt, kan lade årsrapporten revidere frivilligt, kan selskabets ledelse eller generalforsamling ligeledes frivilligt beslutte, at særlige selskabsdokumenter skal revideres.

Som eksempel på denne naturlige forbundethed mellem revisionspligten og selskabsforslagene kan nævnes de foreslåede ændringer med hensyn til ekstraordinært udbytte. Hidtil er udbetaling af udbytte sket på baggrund af en revideret årsrapport. På tilsvarende vis har det hidtil været et krav, at udbetaling af ekstraordinært udbytte skal ske på baggrund af en mellembalance, der er gennemgået af revisor. Den foreslåede reduktion af revisionspligten for de helt små virksomheder indebærer blandt andet, at der i disse selskaber fremover vil kunne udbetales udbytte på baggrund af en urevideret årsrapport. Der er ikke nogle hensyn, som begrunder, at der skal stilles strengere krav til regnskabsmaterialet ved udbetaling af ekstraordinært udbytte end ved almindeligt udbytte. Derfor kan kravene til mellembalancen ændres tilsvarende.

Selskabets ledelse er både i aktie- og anpartsselskaber erstatningsansvarlig for økonomiske tab, som den pågældende ved udførelsen af sit hverv har tilføjet selskabet, selskabets aktionærer/anpartshavere, kreditorer eller tredjemænd forsætligt eller uagtsomt. Hvis en kreditor i et aktieselskab eller anpartsselskab således lider et tab som følge af, at bestyrelsen ikke har påset og taget stilling til, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til driften, vil den pågældende kreditor kunne rejse et erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne. Endvidere vil forholdet i særligt grove tilfælde kunne falde ind under de strafferetlige regler. Aktieselskabsloven indeholder allerede i dag erstatningsregler for blandt andet ledelsen. Med henblik på at tydeliggøre ledelsens erstatningsansvar i anpartsselskaber foreslås det, at erstatningsreglerne på tilsvarende vis indskrives i anpartsselskabsloven.

En række af aktieselskabslovens regler har imidlertid baggrund i EU-retlige direktiver, hvilket betyder, at visse selskabsdokumenter også fremover vil skulle udarbejdes af en revisor eller forsynes med en erklæring fra en revisor. Det drejer sig blandt andet om vurderingsberetningen om apportindskud ved et aktieselskabs stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter, eller hvis aktiekapitalen forhøjes ved indskud af sådanne andre værdier end kontanter. Der vil endvidere ved fusion og spaltning fortsat være krav om en vurderingsmandserklæring om kreditorernes retsstilling samt en vurderingsmandsudtalelse om fusions- eller spaltningsplanen vedrørende vederlaget.

Det foreslås, at et selskab, der ikke er undergivet lovpligtig revision, frit kan vælge at lade enkeltstående dokumenter, herunder årsrapporten, revidere. Tilsvarende foreslås det, at selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller efter anden lovgivning, ikke har pligt til at vælge en revisor.

Det foreslås dog, at generalforsamlingen skal vælge en revisor, når selskabet har revisionspligt, eller hvis generalforsamlingen frivilligt vælger at lade årsrapporten revidere. Dette gælder både ved stiftelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en fusion eller spaltning, ved genoptagelse og i løbet af selskabets levetid. Det foreslås desuden, at en sådan generalforsamlingsvalgt revisor, der er valgt til revision af årsrapporten, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved revision af enkeltstående dokumenter, eksempelvis hvis revisor foretager gennemgang (review) af årsrapporten, foreslås det derimod, at der ikke skal være krav om, at revisor skal vælges på en generalforsamling.

Det foreslås endvidere, at udlodning af ordinært udbytte, kapitalforhøjelse og likvidationsudlodninger fremover kan ske på baggrund af en af generalforsamlingen godkendt årsrapport. Ledelsen har i den forbindelse pligt til at oplyse aktionærer om forhold, som er af betydning for bedømmelsen af den godkendte årsrapport. Ekstraordinært udbytte og likvidationsudlodninger kan endvidere ske på baggrund af en mellembalance og en beretning fra bestyrelsen. Hvis selskabet har revisionspligt, foreslås det, at mellembalancen skal være gennemgået af en revisor. Generalforsamlingen kan i dette tilfælde endvidere som hidtil beslutte, at mellembalancen skal være revideret, uanset at lovteksten udelukkende stiller krav om gennemgang.

Hvis revisor afgiver en erklæring i forbindelse med udarbejdelsen af selskabsdokumenter reguleret i aktieselskabsloven foreslås det, at aktieselskabslovens bestemmelser om revisors rettigheder og pligter skal finde tilsvarende anvendelse i forhold til de enkeltstående opgaver, uanset om den pågældende i øvrigt reviderer årsrapporten. Revisor er således som udgangspunkt omfattet af disse pligter og rettigheder, uanset om den pågældende er valgt til udelukkende at erklære sig om et enkelt konkret forhold, for eksempel hvis et selskab vælger at lade en revisor vurdere et enkelt aktiv i forbindelse med et apportindskud. Revisor har således f.eks. under alle omstændigheder ret til at få de oplysninger, han beder om. Hvis den pågældende skal afgive erklæring om et enkelt forhold, er den pågældendes rettigheder og forpligtelser i henhold til aktieselskabsloven begrænset til denne opgave. Revisor har dog kun ret og pligt til at møde op på generalforsamlingen, hvis han er valgt af generalforsamlingen til at revidere årsrapporten.

Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om, at det alene er generalforsamlingsvalgte revisorer, som har ret til at indkalde til en generalforsamling, pligt til at efterkomme generalforsamlingens krav vedrørende revisionen af årsrapporten, ret/pligt til at være til stede på generalforsamlinger og bestyrelsesmøder og besvare spørgsmål vedrørende årsrapporten og andre dokumenter, der er påtegnet eller gennemgået af revisor.

Endelig foreslås det, at revisor alene i de tilfælde, hvor der er tale om, at en generalforsamlingsvalgt revisor fratræder, har pligt til at underrette Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herom. Ledelsen har ligeledes kun i dette tilfælde pligt til at vælge ny revisor.

2.2.1.2. Forenkling og øget gennemskuelighed

2.2.1.2.1. ‰n indgang til selskabsoplysninger

(Lovforslagets § 1, nr. 30, og konsekvensændringerne i § 1, nr. 76 og 79)

Alle selskabsoplysninger, der skal registreres, fremgår i dag af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem CVR.dk (det tidligere Publi-com). Oprindeligt skulle sådanne oplysninger også offentliggøres i Statstidende, men i 1989 blev der indført hjemmel i aktieselskabsloven til, at oplysningerne både kan registreres og offentliggøres i Publi-com med samme retsvirkning, som hvis de var blevet offentliggjort i Statstidende. Denne hjemmel er på nuværende tidspunkt udnyttet i forhold til alle Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregistreringer.

Ændringen betød en væsentlig bedre service og færre administrative byrder for selskaberne, deres rådgivere og øvrige kunder til selskabsoplysninger.

Ændringen i 1989 har ikke haft retssikkerhedsmæssig betydning, da man ved lovændringen sikrede, at oplysninger om selskabsforhold kan offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem med samme retsvirkning som offentliggørelse i Statstidende.

Imidlertid omfattede ændringen i 1989 ikke de selskabsoplysninger, som ikke bliver registreret, men alene offentliggjort. Aktieselskabslovens gældende bestemmelser foreskriver derfor i en række tilfælde, at oplysninger skal offentliggøres i Statstidende. Der er således stadig enkelte oplysninger om selskabsforhold, som skal offentliggøres i Statstidende.

På nuværende tidspunkt skal der ske offentliggørelse i Statstidende som følge af 9 bestemmelser i aktieselskabsloven. Aktieselskabsloven foreskriver endvidere, at indkaldelsen til generalforsamlingen i et selskab med ihændehaveraktier som udgangspunkt skal ske offentligt, hvilket i praksis betyder i to landsdækkende aviser.

Den gældende retsstilling betyder således, at aktionærer, kreditorer og andre interessenter skal holde sig ajour med både Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem og Statstidende samt i visse tilfælde dagbladene for at have det fulde overblik over offentligt tilgængelige oplysninger om det enkelte selskab. Endvidere skal selskaberne og deres rådgivere sørge for, at visse oplysninger om selskabsforhold skal indberettes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, som omfatter hovedparten af offentligt tilgængelige selskabsoplysninger, mens andre oplysninger skal indberettes til Statstidende.

Den nuværende opdeling indebærer således en administrativ byrde for selskaberne og deres rådgivere, og den indebærer, at man ikke på en enkel måde kan få et fuldstændigt overblik over de offentligt tilgængelige oplysninger om det enkelte selskab.

Målet bør være, at der skabes én indgang til al selskabsregistrering og offentliggørelse, og at dette i fremtiden sker på Virk.dk.

Første skridt er taget ved det nye system CVR.dk, der blev lanceret den 16. september 2005. Det nye CVR.dk omfatter såvel det gamle CVR.dk (bl.a. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber) som Publi-com.dk (bl.a. aktie- og anpartsselskaber), og bliver en del af Virk.dk, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse om virksomheder i Danmark bliver en del af Virk.dk. Det er hensigten at udvikle en tilsvarende løsning for registrering af blandt andet aktie- og anpartsselskaber, der i dag sker via Webreg.dk, således at denne på tilsvarende måde også bliver en del af Virk.dk.

Næste skridt er, at der udarbejdes en fælles grænseflade på Virk.dk, der kan samle de ovenfor beskrevne oplysninger om selskaber, og derefter fordele informationerne til henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen. Dette vil give brugerne en mulighed for at registrere de ovennævnte selskabsoplysninger til henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen ét sted i én arbejdsgang.

Det vil fortsat være Statstidende, som er registreringstidende for de oplysninger, som i dag alene offentliggøres på Statstidende.dk, men oplysningerne vil fremover kunne indberettes fra Virk.dk., som beskrevet ovenfor. De økonomiske belastninger ved henholdsvis indberetning og offentliggørelse af de nævnte meddelelser, forbliver som i dag, i henhold til blandt andet Statstidendeloven. Den nye grænseflade vil indeholde et betalingsmodul, som sikrer, at Statstidende får overført den betaling for offentliggørelse, som kræves i dag, idet der er tale om en indtægtsdækket virksomhed.

Det er væsentligt, at brugerne får mulighed for en samlet adgang til alle selskabsoplysninger. Det foreslås således, at der samtidigt etableres en elektronisk linje mellem det nye CVR.dk, som ligger på Virk.dk, og IT- og Telestyrelsens Nettidende, således at offentliggjorte selskabsoplysninger fra Statstidende løbende overføres til det nye CVR.dk.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der nedsættes en gruppe med repræsentanter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen, som skal etablere den fælles grænseflade, så indberetning og offentliggørelse af alle meddelelser på Virk.dk bliver mulig.

Det foreslås endvidere, at det gældende krav om, at indkaldelse til generalforsamling i et selskab med ihændehaveraktier som udgangspunkt skal ske offentligt, erstattes med et krav om indsendelse af en meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem

En rapport udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Dansk Industri €"»Vil vi satse digitalt?« (september 2003) €" viser, at der er inter­net­adgang i over 95 % af alle virksomheder. Det fremgår endvidere af rapporten, at hvis effektiviseringspotentialet ved digital forvaltning skal realiseres, skal incitamenterne til at anvende digital registrering øges. Hvis der bliver mulighed for at registrere og få adgang til alle selskabsoplysninger fra et sted, vil det i sig selv kunne øge incitamentet til at bruge den digitale selskabsregistrering.

Som led i forslaget om én indgang til selskabsoplysninger foreslås det, at der indsættes en hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af meddelelser til bekendtgørelse i CVR.dk på Virk.dk., herunder om hvorvidt indsendelsen kan eller skal ske elektronisk.

I foråret 2004 blev der indført en tilsvarende hjemmel om selskabsanmeldelser, ligesom der i slutningen af 2004 blev indsat en tilsvarende bestemmelse i lov om det centrale virksomhedsregister.

Baggrunden for en sådan hjemmel var og er fortsat, at virksomhederne i stigende grad gør brug af digital forvaltning, og i takt med denne udvikling kan stadig flere typer af anmeldelser overgå til at skulle foregå elektronisk. Allerede i dag foretager selskaberne, eller deres rådgivere, direkte selskabsregistreringer via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens on-line registrering af selskabsstiftelser og diverse selskabsændringer på Webreg.dk. Ved on-line registrering €" elektronisk anmeldelse €" opnår selskaberne den store fordel, at den foretagne anmeldelse registreres og offentliggøres straks, og sagsbehandlingstid undgås derved.

På samme måde vil meddelelser, som er sendt elektronisk til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, blive offentliggjort straks.

Med forslaget forberedes yderligere digitalisering af sagsbehandlingsgange, som på nuværende tidspunkt er manuelt byrdefulde €" for bl.a. selskaberne. Dette understøtter intentionen om en mere effektiv offentlig sektor.

2.2.1.2.2. Præcisering af reglerne om skriftlige bestyrelsesmøder

(Lovforslagets § 1, nr. 20)

Med lov nr. 226 af 31. marts 2004 blev det muligt for bestyrelser i aktieselskaber at træffe visse beslutninger på skriftlige bestyrelsesmøder.

Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at den eksisterende formulering i praksis har givet anledning til tvivl om, hvorvidt de almindelige regler om fysiske bestyrelsesmøder også gælder for skriftlige bestyrelsesmøder.

Med forslaget præciseres det, at aktieselskabslovens almindelige bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde med de fornødne afvigelser finder tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.

2.2.1.3. Øget fleksibilitet

2.2.1.3.1. Aktionærers mulighed for at fravælge dokumentfremlæggelse før generalforsamlingen

(Lovforslagets § 1, nr. 7, 60 og 72)

Efter de gældende regler er der ved visse kapitalforhøjelser samt ved fusioner og spaltninger krav om, at der i en bestemt periode forud for den besluttende generalforsamlings afholdelse skal ske fremlæggelse af en række dokumenter.

Det bør imidlertid være op til den enkelte aktionær at beslutte, hvorvidt den pågældende vil udnytte sin ret til at gøre sig bekendt med en række dokumenter inden generalforsamlingen. Hvis ingen af aktionærerne ønsker at få adgang til den i loven foreskrevne information, inden der på generalforsamlingen træffes beslutning om kapitalforhøjelse, fusion eller spaltning, er det vanskeligt at se argumenterne for, at et selskab alligevel skal fremlægge dokumenterne for aktionærerne.

Det foreslås, at dokumenterne fremover ikke skal fremlægges af selskabet inden generalforsamlingen, hvis samtlige aktionærer samtykker heri. Hvis blot én aktionær anmoder herom, skal dokumenterne dog fremlægges før generalforsamlingen.

Forslaget vil formentlig især være relevant i aktieselskaber med få aktionærer, der er bekendte med selskabets forhold.

2.2.1.3.2. Mulighed for aktionærerne til at træffe beslutninger uden afholdelse af generalforsamling

(Lovforslagets § 1, nr. 23, og konsekvensændringen i § 1, nr. 24)

Aktionærernes ret til at træffe beslutninger i et aktieselskab kan efter de gældende regler udelukkende udøves på generalforsamlingen. Med lov nr. 303 af 30. april 2003 blev der indført mulighed for, at aktieselskaber kan afholde elektronisk generalforsamling.

I anpartsselskaber kan anpartshaverne i enighed beslutte at træffe beslutninger på anden vis end på en generalforsamling.

I anpartsselskaber er det herved overladt til anpartshaverne ved enighed at afgøre, om de ønsker at træffe beslutninger vedrørende selskabet på en fysisk generalforsamling eller på anden måde. Anpartsselskabsloven tager således ikke udgangspunkt i generalforsamlingen som selskabsorgan, men lader det være op til anpartshaverne som gruppe at beslutte, hvordan beslutningsprocedurerne skal foregå og tilrettelægges i det konkrete selskab. Herved kan beslutningsprocedurerne tilrettelægges mere smidigt i overensstemmelse med det enkelte selskabs behov.

Baggrunden for anpartsselskabslovens fleksible tilgang er, at anpartsselskaber ofte bygger på et nært samarbejde mellem nogle få selskabsdeltagere. I det indbyrdes forhold mellem anpartshaverne er der således tilladt en stor grad af aftalefrihed, hvis dette kan ske uden forringelse af kreditorernes retsstilling.

På baggrund af den mulighed aktionærerne i aktieselskaber har fået med de nye bestemmelser om elektronisk generalforsamling og den omstændighed, at aktieselskaber ligesom anpartsselskaber kan have en lille ejerkreds, findes det unødvendigt at opretholde de hidtidige formelle regler om beslutningsprocessen i aktieselskaber. Hvis samtlige aktionærer konkret er enige om, at beslutninger kan træffes på anden vis end på en generalforsamling, ses der ingen begrundelse for en opretholdelse af kravet om en fysisk generalforsamling.

Det foreslås, at aktionærerne fremover i enighed kan beslutte, at de kan træffe beslutninger på anden vis end på en generalforsamling. Den enkelte aktionær har således en vetoret.

Forslaget betyder, at aktionærerne får mulighed for at træffe beslutninger vedrørende et aktieselskab uden afholdelse af en generalforsamling og uden iagttagelse af procedurerne forud for en generalforsamling (udsendelse af dagsorden m.v.). Dette medfører bl.a., at aktionærerne får udtrykkelig mulighed for at træffe beslutninger skriftligt. Reglerne om elektronisk generalforsamling vil fortsat gælde, når der ikke er enighed blandt aktionærerne om at afholde generalforsam­lingen på anden vis.

Selvom der med lovforslaget således gives mulighed for en større aftalefrihed og en mindre formbunden beslutningsproces i aktieselskaber, vil hensynet til den enkelte aktionær fortsat kunne varetages ved generalklausulen om utilbørlige begunstigelser. Endvidere opretholdes kravet om, at aktionærernes beslutninger skal kunne dokumenteres, hvis beslutningerne træffes på anden måde end ved afholdelse af generalforsamling.

Den tilsvarende regel i anpartsselskabsloven, hvor der ligeledes er krav om enighed, har ikke givet anledning til store problemer, uanset om der har været tale om et anpartsselskab med eller uden bestyrelse. Det foreslås dog, at aktieselskaber i modsætning til anpartsselskaber udelukkende konkret kan beslutte at træffe beslutninger på anden vis. I anpartsselskaber er det også muligt at lave en generel ordning i vedtægterne om fravigelse af generalforsamlingskravet. I aktieselskaber foreslås det således, at aktionærerne løbende i forbindelse med den enkelte generalforsamling skal beslutte at træffe beslutninger på anden vis end på en generalforsamling. Baggrunden herfor er, at det siden indførelsen af aktieselskaber som en selskabsform har været et af de grundlæggende karakteristika for disse selskaber, at aktionærerne træffer beslutninger på en generalforsamling. Den foreslåede regel er således en væsentlig ændring i forhold til den hidtidige retstilstand, og det foreslås på den baggrund, at det i første omgang udelukkende bliver muligt at fravige kravet om en generalforsamling konkret, og alene hvis der er enighed herom blandt aktionærerne.

Det vurderes derfor at være forsvarligt at indføre tilsvarende regler for aktieselskaber. Dette skyldes også, at det må forventes, at denne øgede fleksibilitet hovedsagligt vil blive brugt af aktieselskaber med en lille ejerkreds. Det vil formentlig være vanskeligt at opnå den fornødne enighed i aktieselskaber med en større og mere spredt ejerkreds.

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabsloven skal statslige aktieselskabers generalforsamlinger være åbne for pressen. Det foreskrives endvidere, at i statslige aktieselskaber skal indkaldelsen indeholde samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige årsagen hertil. Børsnoterede selskabers generalforsamlinger skal tillige være åbne for pressen, jf. Fondsrådets bekendtgørelse nr. 331 af 23. april om betingelserne for optagelse til notering af værdipapirer på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land (betingelsesbekendtgørelsen). Ligeledes kan det ved lov eller bekendtgørelse være fastsat, at andre aktieselskabers, herunder f.eks. realkreditinstitutters, generalforsamlinger skal være åbne for pressen. Det foreslås derfor, at den foreslåede mulighed for at afholde generalforsamlingen på anden vis ikke skal omfatte disse selskaber.

Der er derimod intet til hinder for, at et børsnoteret eller statsligt aktieselskab afholder en elektronisk generalforsamling efter reglerne i aktieselskabslovens § 65 a, hvis pressen får mulighed for at koble sig på den elektroniske generalforsamling og derved følge generalforsamlingen på tilsvarende vis, som havde det været en fysisk generalforsamling.

2.2.1.3.3. Mulighed for opløsning af aktieselskaber ved en erklæring

(Lovforslagets § 1, nr. 56, og konsekvensændring i § 1, nr. 54)

Det fremgår af de gældende regler, at solvente aktieselskaber skal opløses ved likvidation. Dette medfører bl.a., at der skal foretages to anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indrykkes proklama i Statstidende samt udarbejdes både et indledende og et afsluttende likvidationsregnskab. Kravet om at udarbejde et indledende likvidationsregnskab samt det eksisterende krav om indrykning af proklama i Statstidende foreslås afskaffet med dette lovforslag.

Ved forenklingen af anpartsselskabsloven i 1996 (lov nr. 378 af 22. maj 1996) blev der givet mulighed for en ny afviklingsmetode. Begrundelsen for denne forenklede opløsningsmetode af anpartsselskaber var i henhold til bemærkningerne til loven, at der ofte i anpartsselskaber kun er én eller få anpartshavere. I en sådan situation forekommer det unødig bureaukratisk at stille krav om, at selskabets opløsning sker ved en egentlig likvidation.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at kravet om opløsning ved likvidation utvivlsomt har været medvirkende til, at en række anpartsselskaber har været opretholdt, uden at der forekom en egentlig erhvervsdrift i disse. Disse selskaber blev ofte tvangsopløst på grund af manglende ledelse, revisor eller regnskabsindsendelse. En tvangsopløsning medfører besvær for anpartshaveren samt en unødvendig belastning af skifteretterne. Ydermere er en tvangsopløsning forbundet med ikke ubetydelige økonomiske omkostninger for staten. Den forenklede opløsningsform for anpartsselskaber har ikke givet anledning til uhensigtsmæssige forhold.

En lang række aktieselskaber har ligeledes alene én eller få aktionærer. Det er således ikke længere realiteten, at anpartsselskaber udelukkende er små selskaber, og at aktieselskaber hovedsagligt er store selskaber med en stor ejerkreds.

De argumenter, der kommer til udtryk i bemærkningerne til anpartsselskabsloven fra 1996, gør sig i dag tilsvarende gældende i forhold til aktieselskaber. Af samme årsag er det vanskeligt at begrunde, at aktieselskaber ikke skal have samme mulighed for at anvende den samme forenklede opløsningsmetode, som er mulig for anpartsselskaber. Hertil kommer, at den forenklede opløsningsmåde for anpartsselskaber har vist sig ikke at give anledning til misbrug.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i aktieselskabslovens kapitel 14, hvorefter aktieselskaber ligesom anpartsselskaber kan opløses ved en erklæring fra samtlige aktionærer i selskabet.

2.2.1.3.4. Øget mulighed for udstedelse af fondsaktier

(Lovforslagets § 1, nr. 12, og konsekvensændringen i § 1, nr. 11)

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabsloven kan en fondsaktieemission alene gennemføres på baggrund af beløb, som i selskabets seneste årsrapport er opført som overført overskud eller reserver, dog ikke reserve for egne aktier.

Ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 blev det muligt for generalforsamlingen i aktieselskaber at bemyndige bestyrelsen til at uddele udbytte flere gange om året på baggrund af blandt andet overskud optjent siden afslutning af seneste regnskabsår.

Fondsaktier medfører, at frie midler i et selskab overføres til selskabets bundne selskabskapital. I modsætning til uddeling af udbytte forbliver midlerne i selskabet ved udstedelse af fondsaktier.

På denne baggrund synes det også rimeligt, at selskaber har adgang til at udstede fondsaktier på baggrund af blandt andet et overskud optjent siden afslutning af det seneste regnskabsår. Det foreslås derfor, at aktieselskaber kan anvende overskud i det indeværende regnskabsår til udstedelse af fondsaktier, hvis disse beløb ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Det foreslås endvidere, at der ikke stilles samme krav til regnskabsmateriale m.v. til udstedelse af fondsaktier, som der stilles til uddeling af ekstraordinært udbytte.

Bestyrelsens mulighed for at beslutte at indstille udstedelse af fondsaktier afhænger af selskabets økonomiske stilling, og bestyrelsen er underlagt sit almindelige ansvar for at sikre forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab. Bestyrelsen har således en forpligtelse til at sikre, at grundlaget for beslutningen er fuldstændigt oplyst, og at selskabet eller dets kreditorer ikke vil lide skade som følge af fondsaktieemissionen.

2.2.1.4. Lettelse af unødige administrative byrder

2.2.1.4.1. Afskaffelse af krav om revisorerklæring i forbindelse med kapitalforhøjelser ved gældskonvertering

(Lovforslagets § 1, nr. 9)

I henhold til gældende ret skal bestemmelser om, at nye aktier kan indbetales ved konvertering af gæld, angives i forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering. Ligeledes skal revisor afgive en udtalelse om den regnskabsmæssige gennemførelse af konverteringen.

Kravet om en erklæring fra revisor om de balancemæssige posteringer vurderes ikke at have væsentlig informationsværdi, idet revisor blot kan konstatere, at kontoen for gæld er reduceret, og at egenkapitalkontoen er tilsvarende forøget. Der er således alene tale om at konstatere bogføringsmæssige ændringer.

Det foreslås derfor, at det eksisterende krav om en revisorerklæring i forbindelse med kapitalforhøjelser ved gældskonverteringer ophæves.

2.2.1.4.2. Øget mulighed for tegning af aktier i generalforsamlingsprotokollen

(Lovforslagets § 1, nr.10 )

I henhold til de gældende regler skal tegning af nye aktier som udgangspunkt ske på tegningslister, der underskrives af bestyrelsen. Som en undtagelse kan tegning af nye aktier ske i generalforsamlingsprotokollen, hvis samtlige aktionærer og de efter generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede er til stede på generalforsamlingen, og alle aktier tegnes på denne måde.

Det nuværende krav om, at alle aktionærer skal være til stede, medfører, at undtagelsen får et særdeles begrænset anvendelsesområde. Der er tale om en unødig administrativ byrde, idet tegningen af nye aktier i generalforsamlingsprotokollen giver tilstrækkelig sikkerhed for, hvem der har tegnet.

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at aktionærer og de efter generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede altid skal kunne tegne aktier i generalforsamlingsprotokollen.

2.2.1.4.3. Mulighed for stående bemyndigelse til ekstraordinært udbytte og øget mulighed for udlodning af ekstraordinært udbytte

(Lovforslagets § 1, nr. 43 og 45)

Med lov nr. 226 af 31. marts 2004 blev der åbnet op for, at generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan højst gives for en periode frem til næste ordinære generalforsamling. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne, og den skal angive datoen eller begivenheden, hvor bemyndigelsen ophører.

Det nuværende krav om, at der skal foretages en vedtægtsændring, hvert år bemyndigelsen forlænges, bygger på en forudsætning om, at en sådan bemyndigelse er noget særligt, som alene ville blive udnyttet lejlighedsvist.

Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at en betydelig andel af selskaberne udnytter muligheden for at bemyndige bestyrelsen til at udbetale ekstraordinært udbytte som led i en mere fleksibel likviditetsstyring. Dermed må det siges at være almindeligt at bemyndige selskabets bestyrelse hertil, og det findes derfor ikke nødvendigt, at generalforsamlingen hvert år skal forny bemyndigelsen.

Det foreslås som følge heraf, at det skal være muligt for generalforsamlingen at give en stående bemyndigelse til ekstraordinært udbytte. Forslaget om en stående bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale ekstraordinært udbytte, indebærer samtidig, at den årlige vedtægtsændring, som selskaberne hidtil er blevet påtvunget som følge af, at ophørsdatoen skulle angives i vedtægterne, afskaffes.

Efter den gældende bestemmelse kan de beløb, som kan anvendes til sædvanligt ordinært udbytte, samt overskud optjent fra starten af det indeværende regnskabsår og frem til datoen for den mellembalance, der ligger til grund for beslutningen, anvendes til ekstraordinært udbytte.

Formuleringen af den eksisterende bestemmelse har imidlertid i praksis givet anledning til tvivl om, hvorvidt reserver, som var bundet pr. statusdagen, men som efterfølgende i det indeværende regnskabsår var blevet til frie reserver, kunne uddeles som ekstraordinært udbytte. Den samme tvivl gjaldt ligeledes med hensyn til selskabers øvrige frie reserver, som var opstået i indeværende regnskabsår.

For at opnå klarhed over retstilstanden på dette punkt foreslås det, at det præciseres direkte i bestemmelsens ordlyd, hvilke midler der kan anvendes til ekstraordinært udbytte, herunder at frie reserver, der er opstået eller blevet frigjorte i det indeværende regnskabsår, kan anvendes til ekstraordinært udbytte.

2.2.1.4.4. Afskaffelse af det indledende likvidationsregnskab

(Lovforslagets § 1, nr. 49)

Efter de gældende regler skal likvidatorerne for et selskab i likvidation udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Ved fusion har der tidligere været et tilsvarende krav om, at der skulle udarbejdes et lignende mellemregnskab, hvis tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning ikke var sammenfaldende med skæringstidspunktet for de fusionerende selskabers regnskabsår. Kravet om mellemregnskaber ved fusioner blev dog afskaffet i forbindelse med den nye årsregnskabslov i 2001 (lov nr. 448 af 7. juni 2001). Af bemærkningerne hertil fremgår det:

»Kravet er i det væsentlige overflødigt, da den pågældende balance i forvejen vil fremgå af fusionsregnskabet. Det vil således kun være resultatopgørelsen, der kan tilføre nye oplysninger. Disse kan dog næppe anses for relevante i et ophørende selskab, og for det fortsættende selskabs vedkommende indgår de i selskabets årsrapport for fusionsåret. Forekommer der usædvanlige eller ekstraordinære handlinger i den pågældende periode, skal de fremgå af denne årsrapport.«.

Ved likvidationer skal der efterfølgende udarbejdes et endeligt likvidationsregnskab. Dette regnskab indeholder de væsentligste regnskabsmæssige informationer om selskabet. På den baggrund anses det ikke for nødvendigt, at der skal udarbejdes to regnskaber ved likvidationer.

Det foreslås derfor, at kravet om det indledende likvidationsregnskab afskaffes.

2.2.1.4.5. Undtagelse fra krav om vurderingsberetning ved spaltninger til anpartsselskaber

(Lovforslagets § 1, nr. 70)

Det følger af de gældende regler i aktieselskabsloven, at hvis der som led i en spaltning sker kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber, eller der opstår nye selskaber som led i spaltningen, skal der til spaltningsredegørelsen vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand om, hvorvidt de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

I en spaltning er der en lang række spaltningsdokumenter, der skal udarbejdes. Der skal således bl.a. udarbejdes en spaltningsplan, en spaltningsredegørelse, indhentes en udtalelse fra en uafhængig vurderingsmand om spaltningsplanen, herunder spaltningsvederlaget, og en vurderingsmandserklæring om, hvorvidt kreditorerne i de involverede selskaber er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.

Disse spaltningsdokumenter, herunder særligt kravet om en vederlagsudtalelse og en kreditorerklæring fra en vurderingsmand, vurderes i fuldt tilstrækkeligt omfang at varetage den beskyttelse, vurderingsberetningen om apportindskud ellers skulle have varetaget. På denne baggrund anses det for forsvarligt at afskaffe kravet om en vurderingsberetning om apportindskud ved en spaltning.

Andet selskabsdirektiv (77/91/EØF), som samtlige aktieselskaber skal opfylde uanset størrelse, medfører imidlertid, at der udelukkende kan lettes på kravet om en vurderingsberetning, hvis det modtagende selskab er et anpartsselskab.

Det er således udelukkende muligt at ophæve kravet om en vurderingsberetning om apportindskud, hvis de modtagende eksisterende selskaber eller de nye selskaber er anpartsselskaber. Et af de regelforenklingsforslag, der fra Økonomi- og Erhvervsministeriets side er spillet ind til EU-kommissionen, er, at kravet om vurderingsberetning også afskaffes, hvis det modtagende selskab i en spaltning er et aktieselskab.

Hertil kommer, at der allerede i dag ved fusion stilles forskellige krav til, hvornår der skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud. Der skal således ikke udarbejdes vurderingsberetning om apportindskud, hvis det fortsættende selskab i en fusion er et anpartsselskab, og der i forbindelse med fusionen sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab. Hvis der derimod er tale om fusion mellem et anpartsselskab og et aktieselskab, og aktieselskabet er det fortsættende selskab, og der samtidig sker kapitalforhøjelse som led i fusionen, skal der udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud.

Det foreslås på den baggrund, at kravet om en vurderingsberetning om apportindskud ikke skal finde anvendelse, hvis de modtagende eksisterende selskaber eller de nye selskaber er anpartsselskaber.

2.2.1.4.6. Afskaffelse af proklama ved kapitalnedsættelse og likvidation

(Lovforslagets § 1, nr. 16 og 50, og konsekvensændring i § 1, nr. 14 og 17)

Efter de gældende regler skal der ved selskabers indtræden i likvidation - samt ved kapitalnedsættelser til udbetaling og til henlæggelse til en særlig fond - ske offentliggørelse af en meddelelse i Statstidende umiddelbart efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort styrelsens registrering af beslutningen om kapitalnedsættelsen eller likvidationen i styrelsens edb-informationssystem.

Meddelelsen i Statstidende og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af registreringen af beslutningen er reelt to offentliggørelser med det samme formål. Formålet er at gøre kreditorer opmærksom på, at der er truffet beslutning om at træde i likvidation eller om nedsættelse af selskabets aktiekapital.

Ved fusioner og spaltninger, der på nogle punkter minder strukturmæssigt om likvidationer og kapitalnedsættelser til udbetaling eller henlæggelse til en særlig fond, har kreditorerne i visse tilfælde ret til at anmelde deres fordringer. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan kreditorerne forlange betryggende sikkerhed.

Kreditorernes rettigheder ved fusion og spaltning samt ved disse typer kapitalnedsættelser og likvidationer er således identiske. Der er imidlertid forskel på, hvorledes de enkelte regelsæt foreskriver, at kreditorerne opfordres til at udnytte deres rettigheder.

I fusion og spaltning sker opfordringen til kreditorerne ved, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af den påtænkte transaktion samtidig indeholder oplysning om kreditorernes rettighed til at anmelde deres fordringer.

Hvis der derimod er tale om en kapitalnedsættelse til udbetaling eller en likvidation, skal der sideløbende med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af beslutningen ske en selvstændig indrykning af meddelelse i Statstidende med henblik på at oplyse kreditorerne om deres rettigheder.

De lempeligere regler vedrørende oplysning af kreditorerne i forbindelse med fusion og spaltning har i praksis vist sig velfungerende og har ikke betydet en forringelse af kreditorernes retsstilling.

Det vurderes på den baggrund, at kreditorerne også ved kapitalnedsættelser til udbetaling eller til henlæggelse til en særlig fond samt ved likvidationer kan oplyses om deres rettigheder i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse og registrering af beslutningen herom.

Det foreslås som følge heraf, at kravet om indrykning af proklama i Statstidende ophæves for disse særlige typer sager, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forvejen offentliggør beslutningen.

2.2.1.4.7. Afskaffelse af vurderingsmandserklæringer ved kapitalnedsættelser

(Lovforslagets § 1, nr. 13, 15 og 16)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiller i en række tilfælde krav om, at en uvildig vurderingsmand skal udarbejde en vurderingsberetning eller en tilsvarende erklæring ved kapitalnedsættelser.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabsloven, er det fastsat, at generalforsamlingen kan træffe afgørelse om anvendelse af nedsættelse af kapitalen til bl.a. udbetaling til aktionærerne og til henlæggelse til en særlig fond. Det fastsættes derudover i bestemmelsen, at der efter en sådan kapitalnedsættelse skal være dækning for en række poster, herunder aktiekapitalen og selskabets øvrige bundne reserver.

I henhold til fast administrativ praksis kræver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at der efter nedsættelsen er fuld dækning for selskabets bundne reserver.

En kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en særlig fond må ikke gennemføres, så længe anmeldte forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Ved en kapitalnedsættelse til eksempelvis udbetaling til aktionærerne får kreditorerne således viden om dispositionen samt mulighed for at tilgodese sine behov.

I henhold til bemærkningerne til denne bestemmelse i aktieselskabsloven, skal anmeldelse om kapitalnedsættelsen endvidere vedlægges en af bestyrelsen og revisor underskrevet erklæring om, at denne betingelse er iagttaget. Revisors opgave består i disse tilfælde i at gennemgå de anmeldte krav og erklære, at de er betalt, eller at der er stillet betryggende sikkerhed herfor.

Udarbejdelsen af sådanne dokumenter kan efter de gældende regler være byrdefuldt og medføre betydelige udgifter, da der skal inddrages en vurderingsmand til udarbejdelse heraf, ligesom det eksisterende krav i en række tilfælde vurderes at være unødvendigt. Der er således i vidt omfang tale om forhold, som naturligt vil kunne falde ind under det almindelige ledelsesansvar. Bestyrelsen har således bl.a. en almindelig forpligtelse til at sørge for, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt.

Hertil kommer, at bestyrelsen ved udbytteudbetalinger har en tilsvarende forpligtelse til at sørge for, at aktiekapitalen og de øvrige bundne reserver ikke anvendes til udbytteudbetaling, og der stilles således ikke krav om en særlig erklæring fra ledelsen og/eller en revisor om, at de pågældende reserver fortsat er til stede ved udbytteudbetalinger.

Det foreslås som følge heraf, at det eksisterende krav om medvirken af en uafhængig vurderingsmand som udgangspunkt ophæves. Det foreslås derfor, at der fremover ikke længere stilles krav om en sådan uvildig vurderingsmandserklæring ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne, men at det i stedet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at det er bestyrelsens ansvar, at der efter kapitalnedsættelsen er dækning for selskabets aktiekapital og øvrige bundne reserver.

Det foreslås endvidere, at ledelsen fremover ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne og til henlæggelse til en særlig fond bliver ansvarlig for, at anmeldte, forfaldne krav er fyldestgjort, og at der på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Denne ændring vil lette virksomhederne for en administrativ byrde. Den foreslåede ændring vil samtidig kunne løse det eksisterende problem med gennemførelse af kapitalnedsættelsen inden for 1-årsfristen. En kapitalnedsættelse skal således effektueres senest 1 år efter den oprindelige beslutning, hvilket i visse situationer kan være vanskeligt, når anmeldte, forfaldne krav skal være fyldestgjort, og når der på forlangende skal være stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav.

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige administrative praksis skal der ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud udarbejdes en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet, medmindre der samtidig tegnes en kapitalforhøjelse, der mindst svarer til nedsættelsesbeløbet.

Baggrunden herfor er, at der ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud i modsætning til kapitalnedsættelser til blandt andet udbetaling til aktionærerne ikke er krav om offentliggørelse af beslutningen forud for effektueringen. Ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne har kreditorerne endvidere en ret til at anmelde deres krav og forlange forfaldne fordringer indfriet samt betryggende sikkerhed for uforfaldne krav. Kreditorerne har derimod ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud ikke tilsvarende særlige kreditorrettigheder. Hvis kapitalen ved en kapitalnedsættelse til dækning af underskud nedsættes med et større beløb end underskuddet, vil der blive overført midler fra selskabets bundne reserver til dets frie reserver, uden at selskabets kreditorer gøres opmærksom herpå og uden at de tillægges nogen særlige beskyttelsesrettigheder.

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis kodificeres i lovteksten.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige administrative praksis, at der ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne ved udlodning af andre værdier end kontanter fortsat skal stilles krav om, at der udarbejdes en vurderingsberetning af en uvildig vurderingsmand. Det skal bl.a. fremgå af vurderingsberetningen, at kapitalnedsættelsen, med tillæg af eventuel overkurs, mindst svarer til den ansatte værdi af det eller de aktiver, som udloddes til aktionærerne.

Baggrunden for opretholdelsen af vurderingsberetning i dette tilfælde er kreditorbeskyttelse. En kapitalnedsættelse i andre værdier end kontanter udgør således den samme risiko for kreditorerne som en stiftelse eller kapitalforhøjelse i værdier. De samme beskyttelsesforanstaltninger, som opstilles for kapitalforhøjelser og stiftelser i andre værdier end kontanter, skal som følge heraf opstilles for kapitalnedsættelser i værdier, hvilket vil sige en vurderingsberetning om apportindskud udarbejdet af en uvildig vurderingsmand.

2.2.1.5. Øget parallelisering til reglerne i EU

2.2.1.5.1. Ophævelse af moderselskabers oplysningspligt overfor datterselskaber

(Lovforslagets § 1, nr.19 )

I henhold til de gældende danske regler skal et moderselskab underrette dets datterselskabers bestyrelser om forhold, der har interesse for koncernen som helhed. Et datterselskabs bestyrelse skal endvidere underrettes om beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden endelig stillingtagen finder sted. Der er tale om nationale krav, som ikke følger af EU-lovgivning.

Det bør være op til den enkelte koncern at beslutte, hvorledes informations- og beslutningsprocesserne bør være, herunder hvorledes datterselskaber bør inddrages.

Dertil kommer, at bestemmelsen ikke synes tidssvarende, da den skaber et misforhold imellem danske og udenlandske moderselskaber ved, at de danske moderselskaber pålægges en tvungen informationspligt, der ikke nødvendigvis pålægges udenlandske moderselskaber, idet dette vil afhænge af lovgivningen i moderselskabets hjemland. Ejerskabet på det danske aktieselskabsmarked har udviklet sig til, at flere og flere selskaber indgår i koncerner. En opretholdelse af den nuværende bestemmelse vil derfor betyde en fortsat stigning i omfanget af den administrative byrde, som bestemmelsen medfører.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i moderselskabers underretningspligt over for datterselskaber ophæves.

Det bemærkes, at ophævelsen af den lovbestemte oplysningspligt ikke vil begrænse moderselskabets mulighed for at informere datterselskabet.

2.2.1.5.2. Ophævelse af krav om generalforsamlingsbeslutning i det ophørende selskab i fusioner, hvor det fortsættende selskab ejer mindst 90 pct. af det ophørende selskab

(Lovforslagets § 1, nr. 63)

I henhold til de gældende regler træffes beslutningen om fusion i det ophørende selskab af generalforsamlingen. Hvis der er tale om en lodret fusion, det vil sige en fusion hvor det fortsættende selskab ejer samtlige aktier i det ophørende selskab, kan beslutningen om gennemførelsen af fusion i det ophørende selskab - i modsætning til de almindelige regler - dog træffes af bestyrelsen.

Fusionsdirektivet, tredje selskabsdirektiv (78/855/EØF), indeholder imidlertid hjemmel til, at medlemslandene kan beslutte, at bestyrelsen i det ophørende selskab kan træffe beslutningen om gennemførelsen af fusionen, hvis det fortsættende selskab ejer mindst 90 pct. af aktierne i det ophørende selskab, og visse minoritetsbeskyttelsesregler er opfyldt.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse svarende til direktivbestemmelsen, så bestyrelsen også i tilfælde, hvor det fortsættende selskab ejer mindst 90 pct. af aktierne i det ophørende selskab, som udgangspunkt tillægges beslutningskompetencen.

Til varetagelse af minoritetsaktionærers interesser foreslås det i overensstemmelse med direktivet, at beslutningen om gennemførelse af fusionen skal træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer mindst 5 pct. af aktiekapitalen, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter, at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort. Hvis vedtægterne har en lavere grænse end 5 pct. for indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling, kan denne bestemmelse ligeledes benyttes.

2.2.1.5.3. Afskaffelse af fusionsregnskabet og spaltningsregnskabet

(Lovforslagets § 1, nr. 57 og 67, og konsekvensændringerne i § 1, nr. 58 og 68)

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabsloven skal fusionsredegørelsen være vedhæftet et fusionsregnskab, og efter spaltningsreglerne skal en spaltningsredegørelse være vedhæftet et spaltningsregnskab.

De gældende krav om fusionsregnskab og spaltningsregnskab bygger ikke på en direktivbestemmelse, og er derfor ikke krævet efter de EU-selskabsretlige regler.

Af hensyn til det hidtidige danske krav om et fusionsregnskab fik Danmark i forbindelse med forhandlingerne om tredje selskabsdirektiv optaget en erklæring i Rådets protokol, hvoraf det fremgår, at Rådet tager til efterretning, at de danske myndigheder udover direktivets fusionsdokumenter vil stille krav om en fælles regnskabsopstilling.

Baggrunden for det hidtidige danske nationale krav om et fusionsregnskab er, at danske nationale fusioner tidligere var såkaldte massefusioner, hvor fem til ti selskaber deltog i fusionen. Som følge af det store antal selskaber fandtes det derfor nødvendigt, at aktionærerne inden fusionens gennemførelse fik et overblik over de regnskabsmæssige konsekvenser af fusionen. Forholdene har imidlertid ændret sig. I danske fusioner deltager der på nuværende tidspunkt typisk to til tre selskaber. Det er endvidere meget almindeligt, at fusioner i dag er koncerninterne, hvilket vil sige, at fusionerne involverer selskaber inden for den samme selskabskoncern. Det historiske udgangspunkt for kravet om et fusionsregnskab har som følge heraf også ændret sig.

Kravet om fusionsregnskab er et rent nationalt krav. Det har således vist sig, at kravet om et fusionsregnskab kan være en hindring for den stadig stigende globalisering, der finder sted. Fusionsregnskabet giver således væsentlige problemer i forbindelse med etableringen af SE-selskaber ved fusioner, ligesom fusionsregnskabet vil kunne være til skade for danske selskaber i forbindelse med grænseoverskridende fusioner, når 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusion af kapitalselskaber bliver inkorporeret i dansk ret.

Det vurderes som følge heraf, at der ikke længere er behov for, at der i alle fusioner skal udarbejdes et fusionsregnskab.

Det foreslås derfor, at det hidtidige krav om udarbejdelse af fusionsregnskab ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der fortsat vil blive stillet krav om udarbejdelse af en udtalelse fra en vurderingsmand om fusionsplanen, herunder vederlaget, samt om en vurderingsmandserklæring om kreditorernes retsstilling. Disse dokumenter skal fortsat udarbejdes, uanset om de deltagende selskaber er underlagt revisionspligt og vil til fulde varetage hensynet til bl.a. kreditorerne og aktionærerne, også i tilfælde hvor mange selskaber fusionerer.

På tilsvarende vis foreslås det, at det eksisterende krav om et spaltningsregnskab også ophæves, idet der ikke er begrundelser for, hvorfor der på dette punkt skal være forskel mellem fusionsregelsættet og regelsættet for spaltninger. Også spaltningsregnskaber skyldes nationale regler, der ikke følger af EU-lovgivning.

2.2.1.5.4. Udelukkende krav om vurderingsberetning om apportindskud ved indskud i værdier

(Lovforslagets § 1, nr. 2 og 8, og konsekvensændringerne i § 1, nr. 3 og 4)

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabsloven skal der ved stiftelse af et aktieselskab og ved kapitalforhøjelser udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis aktierne i selskabet kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud), eller hvis selskabet skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier.

De gældende bestemmelser i aktieselskabsloven medfører, at der under visse omstændigheder skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud for et selskab, der er stiftet ved kontantindskud, eller ved en kontant kapitalforhøjelse. Dette er bl.a. tilfældet, hvis det i forbindelse med kontantstiftelsen af selskabet eller kontantforhøjelsen i selskabet er forudsat, at selskabet umiddelbart efter stiftelsen skal erhverve en række aktiver.

Andet selskabsdirektiv foreskriver, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis selskabet stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter, eller hvis kapitalforhøjelsen i selskabet sker ved indskud af andre værdier end kontanter.

Derimod stiller EU-reglerne ikke krav om en vurderingsberetning, hvis selskabet skal overtage sådanne andre værdier på anden måde end mod vederlag i aktier i forbindelse med kapitalforhøjelsen eller stiftelsen. Dette er således et nationalt krav.

I forhold til erhvervelser fra tredjemænd foreslås det, at det skal være det almindelige marked, der regulerer værdiansættelsen af selskabets erhvervelse og kontraktsvilkårene i øvrigt.

Bestyrelsen vil kunne ifalde ansvar efter de almindelige erstatningsregler, hvis den foretager dispositioner, der påfører selskabet eller dets kreditorer m.v. tab.

Hvis der er tale om erhvervelser fra en stifter eller en aktionær, der er selskabet bekendt, indeholder aktieselskabsloven en særlig beskyttelsesregel om, at der i en række tilfælde skal udarbejdes en vurderingsberetning om erhvervelse af andre værdier end kontanter. Med lovforslaget ændres der ikke på dette.

Det anses på baggrund af ovenstående for forsvarligt at ophæve det hidtidige krav om, at der også skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis selskabet i forbindelse med stiftelsen eller kapitalforhøjelse skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier.

Det foreslås som følge heraf, at de eksisterende bestemmelser i aktieselskabsloven ændres således, at hovedreglen bliver, at der fremover udelukkende er krav om vurderingsberetning om apportindskud, hvis selskabet er stiftet ved indskud af andre værdier end kontanter, og hvis en kapitalforhøjelse sker ved indskud af andre værdier end kontanter.

2.2.1.6. Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer af mere teknisk eller redaktionel karakter. Det drejer sig om lovforslagets § 1, nr. 22, 25, 46, 55, 59, 62, 64-66, 69, 71 og 74.

Derudover indeholder lovforslaget forslag om:

2.2.1.6.1. Hjemmel til opbevaring af personoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem

(Lovforslagets § 1, nr. 80)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer og offentliggør stilling, navn og adresse på personer, som er tilknyttet et aktieselskab, som bl.a. stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører. Oplysningerne offentliggøres i styrelsens edb-informationssystem, hvor alle har mulighed for at få søgeadgang. Oplysningerne bliver i dag ikke slettet igen. Oplysningerne er nødvendige for at kunne identificere, hvem der som ledelse er eller har været berettiget til at tegne det pågældende selskab. Oplysningerne er ligeledes nødvendige for, at såvel myndigheder og private som kreditorer og aftaleerhververe kan få kontakt med den ansvarlige ledelse af selskabet.

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem er det tillige muligt at foretage søgning på personer på baggrund af deres navn eller adresse. Ved søgningen fremkommer alle de aktive og hævede selskaber, som en person har været eller er knyttet til, det være sig som bestyrelsesmedlem, direktør, stifter eller andet. Personen vises alene med navn og adresse, og det er tydeligt angivet, hvornår en person er fratrådt. Søgning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem adskiller sig fra aktindsigt efter offentlighedslovens regler derved, at der kan foretages en generel søgning på en persons tilknytning til diverse selskaber. Søgemulighederne er nødvendige, fordi selskabets interessenter eksempelvis kan have behov for at kunne se, om en person har været tilknyttet en række selskaber, som er gået konkurs eller tvangsopløst. Disse oplysninger er også nødvendige for offentlige myndigheder i forbindelse med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Dette hensyn til bl.a. kreditorer og offentlige myndigheder ligger også bag lov nr. 442 af 1. juni 1994 (selskabstømmerloven). Med denne lov forkortede man fristen for anmeldelse af ledelses- eller revisorskift fra fire til to uger for at øge aktualiteten af de registrerede personoplysninger.

Det skal i relation hertil dog præciseres, at regeringen ønsker gode vilkår for iværksættere, som kan skabe nye vækstvirksomheder. Privat foretagsomhed er afgørende for et dynamisk erhvervsliv, der ser og udnytter mulighederne for økonomisk vækst. Der skal derfor være plads til at begå fejl eller gå konkurs. Et selskabs konkurs kan således være udtryk for, at en person har prøvet en idé af og indhøstet nogle erfaringer herved, selvom den pågældende idé efterfølgende viste sig uholdbar. De, som tager en chance ved at prøve noget nyt, skal have mulighed for at tage flere chancer. Regeringen har netop derfor med ændringen af konkursloven i 2005 gjort det lettere at starte igen.

Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR) har enhver ret til at få navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private. Efter lov om behandling af personoplysninger må behandling af personoplysninger kun finde sted under en række nærmere angivne vilkår, herunder bl.a. at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, som en myndighed er pålagt efter lovgivningen. Behandlingen kan også ske, hvis dette er nødvendigt for, at den registeransvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Der knytter sig således ikke særlige betingelser til at opnå adressebeskyttelse. Hvis oplysninger om adresse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register derfor ikke måtte videregives i sådanne tilfælde, ville det betyde, at kreditorer og aftaleerhververe samt andre interessenter ville få væsentligt sværere ved at kontakte selskabets ansvarlige ledelse, dvs. direktion og bestyrelse.

Oplysninger om navn og adresse på medlemmer af direktion og bestyrelse bør som hovedregel kunne videregives til såvel private som til myndigheder uanset en eventuel adressebeskyttelse i CPR-registeret, medmindre helt særlige omstændigheder taler imod dette.

Dertil kommer, at 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF) pålægger medlemsstaterne at sørge for, at der bl.a. er offentlighed om identiteten af personer, som deltager i ledelsen af et aktieselskab. Oplysningerne skal registreres og offentliggøres i det nationale officielle tidende, hvilket i dansk ret er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Disse oplysninger skal endvidere sammen med andre selskabsoplys­ninger henlægges i en til selskabet oprettet aktmappe, hvori der efter anmodning gives aktindsigt. Sidstnævnte svarer til, hvad der følger af offentlighedslovens regler om aktindsigt.

I henhold til direktivet skal bestemmelserne om bl.a. offentlighed om selskabsoplysninger, herunder oplysninger om ledelse, tjene til at beskytte »såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser«. Der er således et væsentligt beskyttelseshensyn bag offentliggørelse af personoplysningerne. Da direktivet er fra før, der blev indført edb, tager det ikke stilling til, hvor længe oplysningerne om personer må være tilgængelige i et offentligt tilgængeligt edb-register. Der er heller ikke taget stilling til spørgsmålet i senere ændringer til direktivet.

Imidlertid følger det af persondataloven, at den registrerede til enhver tid over for den dataansvarlige kan gøre indsigelse imod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. Hvis indsigelsen er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger. Hvis et registreret ledelsesmedlem fremkommer med en sådan indsigelse, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konkret vurdere, om adressebeskyttelsen i det enkeltstående tilfælde er begrundet i særligt beskyttelsesværdige hensyn, og i så fald kan styrelsen undtagelsesvis undlade at videregive oplysningerne til private. Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke giver den pågældende medhold i indsigelsen, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse indbringes for Datatilsynet.

Efter persondataloven må indsamlede oplysninger ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Hvis oplysninger om personers stilling, navn og adresse i både aktive og hævede selskaber ikke på noget tidspunkt slettes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, bør der være en præcis hjemmel i særlovgivningen, som skal være begrundet i, at en opbevaring på ubestemt tid er nødvendig af hensyn til formålet med registrering af oplysningerne.

For at der ikke fremover skal herske tvivl om retstilstanden, tydeliggøres med dette lovforslag Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmel til at opbevare oplysningerne på ubestemt tid i styrelsens offentlige edb-informationssystem. Det præciseres endvidere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan offentliggøre oplysninger om en person, der har været aktiv i et fortsat aktivt selskab, men hvor personen ikke længere er tilknyttet selskabet, for eksempel som følge af at den pågældende er fratrådt som bestyrelsesmedlem i selskabet. Herved sikres det, at blandt andet kreditorer og andre aftaleerhververe samt offentlige myndigheder til enhver tid kan se, hvem selskabets registrerede ledelse på et givent tidspunkt var.

I henhold til de almindelige forældelsesregler gælder der almindeligvis en 5- eller 20-årig forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Værdien af opdaterede personoplysninger vil efter dette tidspunkt være begrænset. Det foreslås som følge heraf, at personoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem udelukkende vil være til­gæng­elige i opdateret form i 20 år efter, at den pågældende ophører med at være aktiv i virksomheder registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem. Med virksomheder menes alle de typer virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber, foreninger med begrænset ansvar m.v.

Er en person eksempelvis direktør i et aktieselskab og bestyrelsesmedlem i en fond, regnes de 20 år fra det tidspunkt, hvor personen er udtrådt af såvel selskabet som fonden. Er der således forløbet 20 år siden, personen fratrådte som bestyrelsesmedlem i fonden og 5 år siden fratrædelse i selskabet, vil der fortsat ske opdatering af adresse og eventuelt nye efternavne på personen i yderligere 15 år i såvel selskabet som fonden.

Offentligheden omkring, hvilke virksomheder en person har været tilknyttet, ophører aldrig. Det er alene opdatering af personens adresse samt eventuelle navneændringer, som ophører.

2.2.1.6.2. Præcisering af bestemmelse om dokumentation for anmeldelser og registreringer

(Lovforslagets § 1, nr. 78)

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabsloven har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ret til at kræve indsendelse af bevis for, at anmeldelser eller registreringer er lovligt foretaget.

Det er ledelses ansvar, at forhold, der anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, opfylder lovens krav. Generelt vil der ikke blive foretaget en særlig efterprøvning af anmeldte forhold. Konkret kan der dog være så megen tvivl om en anmeldelse eller registrering, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser og kræve dokumentation, herunder at indhente en revisorerklæring.

Det foreslås som følge heraf, at rækkevidden af den gældende bestemmelse i aktieselskabsloven præciseres, således at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i visse særlige konkrete tilfælde kan anmode om indsendelse af en revisorerklæring om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med anmeldelsen eller registre­ringen er lovligt foretaget.

De situationer, som vil kunne foranledige, at selskabet pålægges at indsende en revisorerklæring, vil ofte være, når der er mistanke om, at der er sket misbrug, herunder af den digitale signatur, eller om at der er foretaget dispositioner, der kan medføre et erstatnings- eller strafansvar.

Det foreslås, at erklæringen udelukkende kan udarbejdes af en statsautoriseret eller registreret revisor.

I forbindelse med indhentelsen af dokumentationen skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som hidtil ud fra et forvaltningsretligt proportionalitetsprincip sikre, at omkostningerne for selskabet forbundet med indhentelsen af den nødvendige dokumentation, herunder den krævede erklæring fra revisor, og det formål, der forfølges, er proportionelle.

2.2.2. Ændringer af anpartsselskabsloven

De foreslåede ændringer i anpartsselskabsloven kan, som forslagene til aktieselskabsloven, opdeles i en række hovedområder. Ændringerne i anpartsselskabsloven kan opdeles i seks hovedområder:

€" Konsekvensændringer som følge af forslaget om reduktion af revisionspligten for små virksomheder

€" Forenkling og øget gennemskuelighed

€" Øget fleksibilitet

€" Lettelse af unødige administrative byrder

€" Øget parallelisering til reglerne i EU

€" Øvrige ændringer

Elleve af de foreslåede ændringer for anpartsselskaber er identiske med de foreslåede ændringer til aktieselskabsloven. Det drejer sig om forslagene (2.2.1.1.), (2.2.1.2.1.), (2.2.1.3.4.), (2.2.1.4.3.), (2.2.1.4.4.), (2.2.1.4.6.), (2.2.1.4.7.), (2.2.1.5.3.), (2.2.1.5.4.), (2.2.1.6.1.) og (2.2.1.6.2.).

Lovforslaget indeholder dog også fem forslag, der udelukkende vedrører anpartsselskabsloven. Dette skyldes navnlig, at EU-selskabsreglerne som hovedregel ikke gælder for anpartsselskaber, som desuden ofte er mindre virksomheder med en begrænset ejerkreds. Det drejer sig om forslagene:

€" Udfyldende regler om elektronisk generalforsamling og bestyrelsesmøde samt elektronisk dokumentudveksling i anpartsselskaber (2.2.2.3.1.)

€" Lempeligere regler for anpartsselskabers afholdelse af stiftelsesomkostninger (2.2.2.4.1.)

€" Ophævelse af forbud mod modregning ved tegning af anparter (2.2.2.4.2.)

€" Lempelse af reglerne om kapitaltab i anpartsselskaber (2.2.2.4.3.)

2.2.2.1. Konsekvensændringer som følge af forslaget om reduktion af revisionspligten for små virksomheder

(Lovforslagets § 2, nr. 2, 9-12, 14-18, 22, 24-25, 34-36, 38-39, 43-44 og 49)

De foreslåede konsekvensændringer i aktieselskabsloven som følge af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder (2.2.1.1.) vil som udgangspunkt ud fra de samme betragtninger også gælde for anpartsselskabsloven.

Aktieselskabsloven indeholder allerede i dag regler om blandt andet ledelsens erstatningsansvar. Anpartsselskabsloven indeholder ikke tilsvarende regler. Dette indebærer imidlertid ikke, at ledelsens erstatningsansvar i anpartsselskaber er anderledes end i aktieselskaber, idet aktieselskabslovens regler herom er identiske med de generelle regler herom i erstatningsansvarsloven. Med henblik på at synliggøre ledelsens ansvar i anpartsselskaber foreslås som led i blandt andet den foreslåede reduktion af revisionspligten, at erstatningsreglerne for ledelsen indskrives i anpartsselskabsloven.

Efter aktieselskabslovens gældende regler kan en aktionær på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen, kan en aktionær efter bestemmelsens stk. 2. senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd.

Opstår der situationer, hvor selskabsdeltagerne får indtryk af, at der måske i selskabet foregår eller er foregået noget kritisabelt, som ikke kan gennemskues, kan selskabsdeltagerne stille forslag om, at der gennemføres en ekstraordinær granskning, jf. betænkning nr. 540/1969 side 126. Granskningsinstituttet fungerer bl.a. som en minoritetsbeskyttelse.

I forhold til forslaget om reduktion af revisionspligten kunne granskningsinstituttet for eksempel være relevant, hvis der blandt en eller flere af selskabsdeltagerne opstår mistanke om, at selskabets ureviderede årsrapporter ikke giver et retvisende billede af selskabets forhold. I så fald vil der kunne stilles forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets årsrapporter. En sådan granskning vil kunne bestå i en revision af selskabets årsrapport foretaget af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Anpartsselskabsloven indeholder ikke på nuværende tidspunkt tilsvarende regler om granskning. Som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten foreslås det dog som en minoritetsbeskyttelse, at reglerne om granskning indsættes i anpartsselskabsloven . Den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabsloven er indholdsmæssig identisk med den tilsvarende gældende regel i aktieselskabsloven.

2.2.2.2. Forenkling og øget gennemskuelighed

Den foreslåede ændring for aktieselskaber, som udspringer af intentionen om forenkling og øget gennemskuelighed (2.2.1.2.), foreslås tillige indført for anpartsselskaber. Det drejer sig om forslaget »‰n indgang til selskabsoplysninger« (2.2.1.2.1.), jf. lovforslagets § 2, nr. 42.

2.2.2.3. Øget fleksibilitet

Forslaget om »Øget mulighed for udstedelse af fondsaktier« for aktieselskaber (2.2.1.3.4.), der har til formål at øge fleksibiliteten, foreslås tillige indført for anpartsselskaber, jf. lovforslagets § 2, nr. 21.

Der foreslås endvidere en række selvstændige ændringer i anpartsselskabsloven, som udspringer af ønsket om en øget fleksibilitet:

2.2.2.3.1. Udfyldende regler om elektronisk generalforsamling og bestyrelsesmøde samt elektronisk dokumentudveksling i anpartsselskaber

(Lovforslagets § 2, nr. 8 og 14, samt konsekvensændringerne i § 2, nr. 7, 13, 19 og 46-48)

Reglerne om elektronisk generalforsamling, elektronisk kommunikation og elektronisk bestyrelsesmøde, der med lov nr. 303 af 30. april 2003 blev indført for aktieselskaber, er ikke indført i anpartsselskabsloven.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 303 af 30. april 2003, at der ikke blev foreslået tilsvarende bestemmelser om elektroniske generalforsamlinger i anpartsselskaber, da det fremgår af anpartsselskabslovens gældende bestemmelser, at anpartshaverne, hvis de alle er enige herom, kan træffe beslutning om at udøve deres ret til at træffe beslutning i selskabet på anden måde end på generalforsamlingen.

Det har hidtil været antaget i praksis, at den gældende anpartsselskabslov, samt den omstændighed, at der ikke stilles særlige krav til formen for kommunikation med anpartshaverne, ikke stiller juridiske hindringer for, at elektroniske medier kan bringes i anvendelse ved beslutningstagning og kommunikation efter anpartshavernes nærmere bestemmelse.

For aktieselskabers vedkommende har der derimod - på baggrund af, at der ikke har været en bestemmelse i aktieselskabsloven som i anpartsselskabsloven om, at der kan træffes beslutning på anden vis - været tvivl om, hvorvidt elektroniske medier kunne anvendes. Der blev derfor indført en udtrykkelig hjemmel hertil med lov nr. 303 af 30. april 2003.

Bestemmelserne i aktieselskabsloven fra 2003 kan imidlertid give anledning til tvivl i forhold til den for anpartsselskaber gældende retstilstand. Denne usikkerhed vil kunne blive mere udtalt i lyset af, at det i dette lovforslag bl.a. foreslås, at aktieselskaber kan beslutte at afholde generalforsamling på anden måde end ved afholdelse af en fysisk generalforsamling, hvis aktionærerne er enige om at træffe beslutning på anden måde. Der vil være risiko for, at der kan opstå modsætningsslutninger til den for anpartsselskaber gældende retstilstand, idet aktieselskabsloven tillige indeholder bestemmelser om elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation.

For at der ikke skal opstå tvivl om, at anpartsselskaber på lige fod med aktieselskaber kan anvende moderne teknologi i kommunikationen med anpartshaverne, foreslås det, at der indføres en udtrykkelig hjemmel hertil i anpartsselskabsloven. Det foreslås således, at der indføres bestemmelser i anpartsselskabsloven, der på tilsvarende måde som i aktieselskabsloven giver en udtrykkelig hjemmel til anvendelse af elektronisk kommunikation mellem selskabet og anpartshaverne og afholdelse af en elektronisk generalforsamling.

Med forslaget får anpartshaverne bl.a. mulighed for at afholde elektronisk generalforsamling, uden at det kræver enighed herom mellem anpartshaverne. Endvidere får anpartsselskaber mulighed for at benytte sig af nye teknologiske muligheder uanset eventuelle formkrav i loven.

Endelig foreslås det, at der på tilsvarende måde som i aktieselskaber indføres en udtrykkelig hjemmel til, at der kan afholdes elektroniske bestyrelsesmøder og skriftlige bestyrelsesmøder.

2.2.2.4. Lettelse af unødige administrative byrder

En række af de foreslåede ændringer for aktieselskaber, som udspringer af ønsket om at lette unødige administrative byrder (2.2.1.4.), foreslås tillige indført for anpartsselskaber. Det drejer sig om forslaget »Mulighed for stående bemyndigelse til ekstraordinært udbytte« (2.2.1.4.3.), jf. lovforslagets § 2, nr. 23 og 26, forslaget »Afskaffelse af det indledende likvidationsregnskab« (2.2.1.4.4.), jf. lovforslagets § 2, nr. 32, forslaget »Afskaffelse af proklama ved kapitalnedsættelse og likvidation« (2.2.1.4.6.) jf. lovforslagets § 2, nr. 28, 29, 31 og 33, og forslaget »Afskaffelse af vurderingsmandserklæringer ved kapitalnedsættelser« (2.2.1.4.7.), jf. lovforslagets § 2, nr. 28-29.

Der foreslås endvidere en række selvstændige ændringer i anpartsselskabsloven, som har det samme formål. Det drejer sig om:

2.2.2.4.1. Lempeligere regler for anpartsselskabers afholdelse af stiftelsesomkostninger

(Lovforslagets § 2, nr. 1 og konsekvensændringen i § 2, nr. 3)

Det følger af den gældende anpartsselskabslov, at anpartsselskaber alene kan afholde omkostningerne ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende.

Tilsvarende bestemmelse om beskyttelse af den oprindelige selskabskapital i forbindelse med stiftelsen findes ikke for aktieselskaber.

Den gældende bestemmelse i anpartsselskabsloven er således udtryk for en tankegang om, at selskabskapitalen er mere beskyttelsesværdig i anpartsselskaber end i aktieselskaber.

Denne tankegang forekommer imidlertid ikke velbegrundet, da kravet vanskeliggør stiftelse af anpartsselskaber. En række andre faktorer end selskabskapitalen, herunder selskabets samlede kapitalberedskab samt forholdet mellem selskabets kortfristede gæld og omsætningsaktiver, har betydning for selskabets økonomi.

Beskyttelsen af den oprindelige kapital er endvidere af begrænset karakter, således som bestemmelsen er formuleret i dag. Så snart selskabet er stiftet, kan selskabet anvende hele kapitalen til et hvilket som helst af selskabets formål og således reelt fjerne den oprindelige selskabskapital. Bestemmelsen kan således give en falsk tryghed. Det foreslås derfor, at den hidtidige begrænsning ophæves.

Efter de gældende regler er der endvidere krav om, at stiftelsesdokumentet indeholder bestemmelser om de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale. Kravet skal ses i sammenhæng med begræns­ningen i anpartsselskabers mulighed for at afholde stiftelsesomkostningerne.

Da denne begrænsning foreslås ophævet, foreslås det også, at det fremover ikke skal angives i stiftelsesdokumentet, hvad stiftelsesomkostningerne har været, og hvem der har afholdt de pågældende omkostninger.

2.2.2.4.2. Ophævelse af forbud mod modregning ved tegning af anparter

(Lovforslagets § 2, nr. 6)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i anpartsselskabsloven, at fordringer på et selskab i forbindelse med stiftelsen af et anpartsselskab ikke kan modregnes i en forpligtelse til at tegne anparter. I aktieselskaber kan en sådan modregning finde sted, hvis bestyrelsen meddeler samtykke hertil.

Bestyrelsen og direktionen i et anpartsselskab har ligesom i aktieselskaber en pligt til udelukkende at varetage selskabets selvstændige interesse. Bestyrelsen og direktionen vil ligeledes efter de almindelige erstatningsregler være ansvarlige, hvis de uagtsomt eller forsætligt påfører selskabet, aktionærer, kreditorer m.v. økonomisk tab som følge af deres ledelsesdispositioner.

Det foreslås på den baggrund, at den eksisterende bestemmelse i anpartsselskabsloven ændres, så den svarer til den tilsvarende bestemmelse i aktieselskabsloven, idet de almindelige erstatningsbestemmelser vurderes at sikre, at dette ikke medfører en øget risiko for selskabet, dets aktionærer og kreditorer m.v.

2.2.2.4.3. Lempelse af reglerne om kapitaltab i anpartsselskaber

(Lovforslagets § 2, nr. 30, og konsekvensændringen i § 2, nr. 49)

Det følger af de gældende krav i anpartsselskabsloven, at hvis et anpartsselskab taber mere end 40 pct. af anpartskapitalen, skal selskabets øverste ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der enten fører til fuld dækning af anpartskapitalen eller til opløsning af selskabet.

Som en undtagelse hertil kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen give selskabet en frist til at retablere anpartskapitalen ved egen indtjening. Det kræver, at selskabet udfærdiger og indsender konsolideringsplaner m.v. Typisk består disse af en handlingsplan med udgangspunkt i en beskrivelse af de forhold, som har medført tabet af kapital tillige med revisorpåtegnede og ledelsesgodkendte budgetter, der indeholder budgetforudsætninger eller hovedtal med forudsætninger.

I aktieselskaber skal bestyrelsen foranledige, at generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at selskabet har tabt halvdelen af sin aktiekapital. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om, hvilke foranstaltninger der bør træffes.

Aktieselskabsloven indeholder således ikke krav om fuld genetablering af aktiekapitalen. Endvidere vurderer ledelsen i det enkelte tilfælde, om opstilling af regnskab, perioderegnskab og mellembalance m.v. er en nødvendig forudsætning for at kunne fortsætte selskabet forsvarligt. Der er ikke nogen pligt til at involvere hverken revisor eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Anpartsselskabsformen er beregnet for mindre selskaber, der har en mere beskeden størrelse end aktieselskaber. Derfor kan det anføres, at reglerne for anpartsselskaber bør være mere enkle og mindre omkostningstunge end reglerne for aktieselskaber, medmindre helt særlige hensyn taler herimod. Endvidere forekommer det at være problematisk, at der pålægges et selskab i økonomiske vanskeligheder den væsentlige byrde, det kan være at opfylde reglerne om kapitaltab.

Det foreslås derfor, at anpartsselskabslovens bestemmelse om kapitaltab tilpasses den tilsvarende bestemmelse i aktieselskabsloven.

Med henblik på at tydeliggøre ledelsens ansvar i anpartsselskaber, vil de almindelige erstatningsregler blive indskrevet direkte i anpartsselskabsloven, således som det også kendes fra aktieselskabsloven.

Hertil kommer, at straffelovens § 296, stk. 1, endvidere vil kunne finde anvendelse ved særligt grove overtrædelser af reglerne om kapitaltab.

2.2.2.5. Øget parallelisering til reglerne i EU

En af de foreslåede ændringer for aktieselskaber, som udspringer af intentionen om at øge paralleliseringen til reglerne i EU (2.2.1.5.), foreslås tillige indført for anpartsselskaber. Det drejer sig om forslaget »Udelukkende krav om vurderingsberetning om apportindskud ved indskud i værdier« (2.2.1.5.4), jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 20.

2.2.2.6. Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder endvidere nogle ændringer af rent teknisk eller redaktionel karakter. Det drejer sig om lovforslagets § 2, nr. 37, 40, 41, 44 og 45.

De foreslåede øvrige ændringer for aktieselskaber foreslås bl.a. tillige indført for anpartsselskaber. Det drejer sig om forslaget: »Hjemmel til opbevaring af personoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem« (2.2.1.6.1.), jf. lovforslagets § 2, nr. 45, og forslaget »Præcisering af bestemmelse om dokumentation for anmeldelser og registreringer« (2.2.1.6.2.), jf. lovforslagets § 2, nr. 44.

2.2.3. Ændringer af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Anvendelsesområdet for lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde. Filialer af tilsvarende udenlandske virksomheder er tillige omfattet af loven.

To af de ændringer, som foreslås for aktieselskaber, foreslås tillige indført for virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det drejer sig om forslaget: »Hjemmel til opbevaring af personoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem« (2.2.1.6.1.), jf. lovforslagets § 3, nr. 3, samt forslaget »Mulighed for opløsning af aktieselskaber ved en erklæring« (2.2.1.3.3.), jf. lovforslagets § 3, nr. 4

Der foreslås endvidere to selvstændige ændringer i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder:

2.2.3.1. Mulighed for fusion og spaltning af virksomheder med begrænset ansvar

(Lovforslagets § 3, nr. 5, og konsekvensændringen i § 3, nr. 2)

Der er ingen bestemmelser i den gældende lov om visse erhvervsdrivende virksomheder om fusion og spaltning af virksomheder med begrænset ansvar, herunder andelsselskaber med begrænset ansvar (A.m.b.a.). I dag kan udelukkende aktie- og anpartsselskaber fusionere og spalte.

Hvis to virksomheder med begrænset ansvar for eksempel ønsker at blive sammensmeltet, er de derfor i dag nødt til at likvidere den ene virksomhed. Derefter kan deltagerne i denne virksomhed indskyde nettoformuen i den anden virksomhed. Der er ikke mulighed for universalsuccession, hvilket bl.a. betyder, at indgåede kontrakter ikke kan overføres til den fortsættende virksomhed, men må genforhandles. I praksis giver dette en del besvær.

I forbindelse med fremsættelse af den oprindelige lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i 1996 tilkendegav de berørte branche- og interesseorganisationer, at de ikke fandt, at der var behov for en materiel regulering af bl.a. andelsselskaber. Derfor kom loven ikke til at indeholde materielle regler hverken for andelsselskaber eller de andre virksomhedstyper. I årene siden lov om visse erhvervsdrivende virksomheders vedtagelse har der imidlertid vist sig et praktisk behov for at konsolidere bl.a. erhvervsdrivende virksomheder ved virksomhedssammenlægninger. Dette har været mest tydeligt indenfor brancher, domineret af andelsselskaber, men der har også været konsolideringsaktivitet i foreninger og selskaber med begrænset ansvar. På tilsvarende måde kan der være behov for at foretage spaltninger af disse virksomhedstyper.

Det foreslås derfor, at virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, får mulighed for at fusionere med andre virksomheder inden for en tilsvarende virksomhedstype og spalte på tilsvarende vis. Det vil således for eksempel være muligt at fusionere et selskab med begrænset ansvar og en forening med begrænset ansvar. Der er mange fælles træk ved disse virksomhedstyper. Typisk har disse virksomheder med begrænset ansvar ingen kapital, hver virksomhedsdeltager har én stemme, ligesom retten til udbytte er knyttet enten til personen eller til de varer/tjenester, der ydes til virksomheden.

Omvendt er der væsentlige forskelle mellem de nævnte selskabstyper og kapitalselskaber. I aktie- og anpartsselskaber er der en fast registreret kapital, og stemme- og udbytterettigheder er knyttet til den enkelte selskabsdeltagers kapitalandel, ligesom de er omfattet af en materiel lovgivning. Det foreslås som følge heraf, at en fusion eller spaltning mellem kapitalselskaber og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke kan finde sted.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det fra den 18. august 2006 bliver muligt for andelsselskaber, der har grænseoverskridende aktiviteter, at fusionere til et europæisk andelsselskab (SCE) i kraft af reglerne i Rådets forordning om det europæiske andelsselskab (SCE) (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE), EU-tidende L 207/1 af 18.8.2003).

2.2.3.2. Sletning og genregistrering af interessentskaber og kommanditselskaber

(Lovforslagets § 3, nr. 1)

Efter de gældende bestemmelser i lov om erhvervsdrivende virksomheder skal interessentskaber og kommanditselskaber anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis alle interessenterne, henholdsvis komplementarerne er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform. Selskaberne skal bl.a. anmelde en ledelse. En række af interessentskaberne og kommanditselskaberne skal også have en revisor.

Registrering af disse interessentskaber og kommanditselskaber er begrundet i kravet om offentliggørelse af årsrapporter. Der er derimod ikke tale om en retsevneregistrering.

For andre selskabstyper registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gælder, at de kan tvangsopløses, hvis de ikke har den i loven foreskrevne ledelse eller revisor, eller hvis de ikke indsender årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler herom.

Der er oprindeligt ikke indsat tilsvarende regler for interessentskaber og kommanditselskaber, da registreringen heraf - i modsætning til andre virksomheder omfattet af loven - ikke har betydning for deres retsevne.

Dette har i praksis givet anledning til problemer, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eksempelvis ikke har nogen reaktionsmulighed, hvis f.eks. et kommanditselskabs ledelse fratræder, og selskabet trods opfordring ikke vælger og anmelder en ny ledelse.

Med henblik på at kunne sikre, at interessentskaber og kommanditselskaber, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, opfylder gældende regler, forslås det, at der indføres hjemmel til, at interessentskaber og kommanditselskaber kan slettes af registeret, såfremt de ikke har den i loven foreskrevne ledelse eller revisor, eller hvis de ikke indsender årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler herom.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om genregistrering af slettede interessentskaber og kommanditselskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan blandt andet fastsætte regler om, under hvilke betingelser genregistrering kan finde sted, samt hvilken dokumentation som skal vedlægges en anmeldelse om genregistrering af et slettet kommanditselskab eller interessentskab.

2.2.4. Ændringer af lov om erhvervsdrivende fonde

De foreslåede ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde kan opdeles i tre hovedområder:

€" Øget fleksibilitet

€" Øget parallelisering til reglerne i EU

€" Øvrige ændringer

2.2.4.1. Øget fleksibilitet

Der foreslås en enkelt selvstændig ændring i lov om erhvervsdrivende fonde, som udspringer af intentionen om en øget fleksibilitet. Det drejer sig om:

2.2.4.1.1. Mulighed for skriftlige og elektroniske bestyrelsesmøder

(Lovforslagets § 4, nr. 1, og konsekvensændringerne i § 4, nr. 4 og 5)

Det følger af lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsen i en fond er beslutningsdygtig, når halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne eller det højere antal, som foreskrives i vedtægterne, er til stede. Et bestyrelsesmøde i en fond skal således være et fysisk møde.

I 2003 fik aktieselskaber ret til at afholde elektroniske bestyrelsesmøder. Formålet med ændringen var blandt andet at tilgodese det voksende behov for at afholde elektronisk bestyrelsesmøde som følge af den stigende internationalisering. Aktieselskaber fik i samme forbindelse endvidere mulighed for at afholde elektroniske generalforsamlinger og anvende elektronisk kommunikation mellem selskabet og aktionærerne. I 2004 blev der indført en udtrykkelig mulighed for, at bestyrelsen kan afholde skriftlige bestyrelsesmøder.

Kravet om afholdelse af et fysisk møde kan efter omstændighederne virke unødigt formelt og mindre praktisk. Det vurderes på den baggrund, at det kan være hensigtsmæssigt for en fondsbestyrelse blandt andet at kunne behandle visse bestyrelsesanliggender skriftligt eller elektronisk, eksempelvis fordi bestyrelsesmedlemmernes konkrete stillingtagen er påkrævet, men en fælles drøftelse ikke anses for nødvendig.

Det foreslås derfor, at det gøres muligt at behandle visse af bestyrelsen nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender skriftligt eller elektronisk. Udnyttelsen af bestemmelsen forudsætter, at bestyrelsen på forhånd har besluttet, hvilke typer af emner den anser for egnede til skriftlig behandling. Det er en forudsætning for afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde, at dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Bestyrelsens opgaver og ansvar er således uændret, og fondslovens almindelige regler om bestyrelsesmøder finder tilsvarende anvendelse med de fornødne afvigelser.

2.2.4.2. Øget parallelisering til reglerne i EU

En enkelt af de foreslåede ændringer for aktieselskaber, som udspringer af intentionen om en øget parallelisering til reglerne i EU, (2.2.1.5.), foreslås tillige indført for erhvervsdrivende fonde. Det drejer sig om forslaget »Ophævelse af moderselskabers oplysningspligt over for datterselskaber« (2.2.1.5.1.), jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

2.2.4.3. Øvrige ændringer

En af de foreslåede øvrige ændringer for aktieselskaber foreslås tillige indført for erhvervsdrivende fonde. Det drejer sig om forslaget: »Hjemmel til opbevaring af personoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem« (2.2.1.6.1.), jf. lovforslagets § 4, nr. 3.

2.2.5. Ændringer af SE-loven

En af ændringerne for aktieselskaber foreslås tillige indført for SE-selskaber. Det drejer sig om forslaget »Hjemmel til opbevaring af personoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem« (2.2.1.6.1.), jf. lovforslagets § 5, nr. 3. Derudover foretages der nogle mindre redaktionelle ændringer, jf. lovforslagets § 5, nr. 2.

Der foreslås desuden en enkelt selvstændig ændring i SE-loven, som udspringer af intentionen om at lette unødige administrative bryder:

2.2.5.1. Afskaffelse af proklama ved flytning af hjemsted

(Lovforslagets § 5, nr. 1)

Efter den gældende bestemmelse i SE-loven skal der ske indrykning af en meddelelse i Statstidende, hvis et SE-selskab vil flytte hjemsted til et andet medlemsland. I meddelelsen skal kreditorerne og andre rettighedshavere opfordres til at anmelde deres krav. Reglerne i SE-loven er udarbejdet med forbillede i proklamareglerne ved kapitalnedsættelse, som med dette lovforslag foreslås ophævet.

Ved et SE-selskabs flytning af hjemsted skal der ligesom ved fusion og spaltning først offentliggøres en plan, hvoraf det fremgår, at selskabet påtænker at gennemføre denne disposition. Herefter skal der være en periode, hvor kreditorerne kan anmelde deres krav. Efter udløbet af perioden kan dispositionens gennemførelse anmeldes. Kreditorernes rettigheder ved fusion og spaltning samt ved SE-selskabers flytning er identiske.

Der er imidlertid forskel på, hvorledes de enkelte regelsæt foreskriver, at kreditorerne skal opfordres til at udnytte deres rettigheder. I fusion og spaltning sker opfordringen til kreditorerne ved, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af den påtænkte transaktion samtidig indeholder oplysning om kreditorernes rettighed til at anmelde deres fordringer.

Hvis der derimod er tale om et SE-selskabs flytning af hjemsted, skal der efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af flytteplanen ske en selvstændig indrykning af meddelelse i Statstidende med henblik på at oplyse kreditorerne om deres rettigheder.

Fusions- og spaltningsordningen for oplysning af kreditorerne har i praksis vist sig velfungerende og har ikke betydet en forringelse af kreditorernes retsstilling.

Det vurderes på den baggrund, at kreditorer også ved SE-selskabers flytning af hjemsted kan oplyses om deres rettigheder i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af styrelsens modtagelse af planen om hjemstedsflytning.

Den foreslåede ændring med hensyn til SE-selskabers flytning af hjemsted er identisk med dette lovforslags foreslåede ophævelse af proklama ved kapitalnedsættelse til udbetaling eller henlæggelse til en særlig fond eller ved et selskabs indtræden i likvidation (2.2.1.4.6.).

2.2.6. Ændringer i lov om Det Centrale Virksomhedsregister

De foreslåede ændringer skyldes, at CVR-registret pr. september 2005 er en integreret del af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Det Centrale Virksomhedsregister er et samleregister, der indeholder grunddata om alle danske erhvervsdrivende og arbejdsgivere. Grunddata i CVR stammer blandt andet fra data registeret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende selskaber og hos ToldSkat vedrørende ansvarlige virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder.

Virksomhedsregistreringen og selskabsregistreringen blev imidlertid i 2004 samlet ét sted hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem har hidtil indeholdt data, som danske selskaber og en række andre typer virksomheder har indberettet til styrelsen i forbindelse med registrering efter aktie- og anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Disse love stiller bl.a. krav til virksomhederne om at registrere og opdatere oplysninger om virksomhedernes navn, adresse, stiftere, ledelsesmedlemmer samt om revisor, hvis selskabet har pligt til at aflægge reviderede årsrapporter i henhold til årsregnskabsloven.

Oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister består udover af navne og adresseoplysninger bl.a. af oplysninger om CVR-nummer, virksomhedsform, start- og evt. ophørstidspunkt, personligt ansvarlige indehavere, branche og evt. bi-branche, antal ansatte og produktionsenheder (P-numre). For produktionsenheder blev der også optaget en række grunddata.

Begge registre har hidtil stillet oplysninger til rådighed for både private og offentlige myndigheder.

I september 2005 blev den nye hjemmeside CVR.dk imidlertid lanceret. CVR.dk er en del af erhvervsportalen Virk.dk. Formålet med den nye hjemmeside er at integrere data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem og CVR og dermed samle offentliggørelse og salg af data om danske virksomheder ét sted. På den måde bliver det lettere for myndigheder, virksomheder og borgere at finde de virksomhedsinformationer, som de har behov for.

Der foreslås desuden en ændring af reglerne angående, hvilke oplysninger der må videregives fra CVR-registret om ejere af enkeltmandsvirksomheder. En enkeltmandsvirksomhed er blandt andet karakteriseret ved den fuldt ansvarliges personlige hæftelse. Hvis en kreditor eller aftaleerhverver derfor har et krav mod en sådan virksomhed, er det meget afgørende, at den fuldt ansvarliges personlige adresse er offentligt tilgængelig. Det foreslås således ud fra et hensyn til kreditorerne, aftaleerhververne og andre interessenter, at oplysninger om fuldt ansvarlige virksomhedsindehaveres private bopæl er offentligt tilgængelig, uanset om bopælen er sammenfaldende med virksomhedsadressen. I modsat fald ville kreditorer og aftaleerhververe i en række tilfælde ikke have noget sted at henvende sig med deres krav, og dermed ikke mulighed for at gøre den personlige hæftelse gældende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.6.1. om forslaget »Hjemmel til opbevaring af selskabsoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem«.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget om ophævelse af revisionspligten for små virksomheder og dermed ændringen af det hidtidige krav om, at alle selskaber skal anmelde en revisor til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt forslaget om afskaffelse af det indledende likvidationsregnskab, nødvendiggør nogle få tilretninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens sagssystem og elektroniske anmeldelsessystem.

Forslaget om sletning og genregistrering af visse kommanditselskaber og interessentskaber vil endvidere nødvendiggøre nogle få ændringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens sagssystem.

Det skønnes, at omkostningerne forbundet med de beskrevne ændringer samlet vil beløbe sig til ca. 250.000 kr., som afholdes inden for styrelsens rammer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer en række væsentlige lettelser af de administrative byrder, som i dag følger af selskabslovgivningen. Samlet set forventes forslaget at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og medføre en række lettelser i det administrative arbejde.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen har foretaget beregninger af konsekvenserne på en del af disse forslag på baggrund af AMVAB databasen. De resterende forslag, der ikke umiddelbart kan opgøres på baggrund af oplysningerne i databasen, har Rambøll Management, i samarbejde med revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm, vurderet.

Der vurderes ikke at være administrative omstillingsomkostninger forbundet med ændringsforslagene

På løbende basis vurderes ændringerne at lette de administrative omkostninger med i alt ca. 205 mio. kr. pr. år. Lettelsen er fordelt på de forskellige love i nedenstående tabel:

Kilde: AMVAB på Økonomi- og Erhvervsministeriet

I Aktieselskabsloven er den største lettelse forbundet med ophævelse af kravet om fusionsregnskab (ca. 54 mio. kr.), mens det for anpartsselskaberne er ændringen af kravene ved udbetaling af ekstraordinært udbytte, der skaber de største lettelser i de administrative omkostninger (ca. 20 mio. kr.).

Der er ikke gennemført følsomhedsanalyser på vurderingerne af de administrative konsekvenser af lovforslaget. De standardiserede omkostninger, samt populationer, der ligger til grund for den gennemførte måling, er baseret på AMVAB databasen. Der henvises til rapporten »AMVAB €" Økonomi- og Erhvervsministeriet«, hvor der er afrapporteret følsomhedsanalyser for den samlede måling.

5. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer, at en række rent nationale krav til selskaber foreslås ophævet, således at selskabslovgivningen fremover kommer til at svare til reguleringsniveauet i selskabsdirektiverne. En række af direktivernes valgmuligheder foreslås endvidere udnyttet.

Området vedrørende brug af moderne teknologi ved selskabets kommunikation med selskabsdeltagerne er et område, der er stadig større fokus på i corporate governance-sammenhæng, ligesom spørgsmålet er medtaget i EU-Kommissionens handlingsplan for modernisering af selskabsretten (KOM (2003) 284 endelig).

På denne baggrund indeholder bl.a. transparensdirektivet (direktiv om mindstekrav til gennemsigtighed ved oplysninger tilvejebragt af selskaber, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked (2004/109/EF)) regler, som for børsnoterede selskabers vedkommende vil give mulighed for at anvende moderne teknologi ved kommunikation med aktionærerne.

EU-Kommissionen har endvidere fremlagt et konsultationsdokument henholdsvis den 16. september 2004 (MARKT 16.09.2004) og den 13. maj 2005 (MARKT 13.05.2005) med titlen »Fostering an appropiate regime for Shareholders€™ rights«, som bl.a. berører spørgsmål om brugen af moderne teknologi i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne. Det forventes, at konsultationsdokumentet vil danne baggrund for et forslag til direktiv, som forventes at blive fremlagt i 2005/2006. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at de foreslåede ændringer i dette lovforslag om brugen af moderne teknologi i kommunikationen mellem selskabet og selskabsdeltagerne drejer sig om anpartsselskaber, der typisk er små selskaber med få selskabsdeltagere, mens EU-tiltagene alene retter sig mod børsnoterede selskaber.

7. Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Bonnier Informatics A/S, Børsmæglerforeningen, Civiløkonomerne, COOP Danmark, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Management Råd, Danske Andelskasser, Danske Andelsselskaber, Datatilsynet, De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK), Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det danske Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Insolvensadvokater, Foreningen for Danske Brugsforeninger, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, HK Handel, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen, Krak, Kuratorforeningen, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Universitet, Købmandsstandens Oplysningsbureau (KOB), Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditrådet, REVIFORA, Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Syddansk Universitet, TDC A/S, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

8. Oversigt

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Dette lovforslag fremsættes sammen med et lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, herunder årsregnskabslovens § 135. Den foreslåede ændring vil medføre, at visse små virksomheder i regnskabsklasse B ikke længere vil være omfattet af revisionspligt. Disse virksomheder vil dog fortsat frivilligt kunne vælge at få deres årsrapport revideret eller på anden måde gennemgået af en revisor. Endvidere har ethvert selskab fortsat pligt til at indsende årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse, uanset om årsrapporten er revideret eller ej.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 7, skal et selskabs vedtægter indeholde bestemmelser om antallet eller mindste og højeste antal af revisorer samt om revisorernes valgperiode.

Det foreslås på baggrund af den foreslåede ophævelse af revisionspligten for visse små selskaber, at § 4, stk. 1, nr. 7 , ændres. Det foreslås, at antallet af revisorer samt deres valgperiode alene skal angives i vedtægter for selskaber, som er omfattet af revisionspligt. Det er uden betydning, om revisionspligten følger af årsregnskabsloven eller af anden lovgivning, jf. den foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 82, stk. 1.

I selskaber, der ikke er omfattet af revisionspligt, foreslås det, at der ikke fremover skal være krav om, at bestemmelser vedrørende revisor skal optages i vedtægterne. Dette gælder også, hvis generalforsamlingen frivilligt har valgt revisor til revision af årsrapporten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 2.

Aktieselskabslovens § 6 indeholder de oplysninger, der skal optages i stiftelsesdokumentet, hvis der måtte være truffet bestemmelse herom.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6, stk. 1, nr. 1, skal stiftelsesdokumentet for et aktieselskab bl.a. indeholde de bestemmelser, der måtte være truffet om, at aktierne i selskabet kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud). Efter bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 2, skal stiftelsesdokumentet endvidere indeholde oplysning om, hvis selskabet i forbindelse med stiftelsen skal overtage andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 6, stk. 1, nr. 2, skal ses i sammenhæng med aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt. Denne bestemmelse foreskriver, at der også skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis selskabet i forbindelse med stiftelsen skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier. For at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med styrelsens modtagelse af anmeldelser om stiftelser af selskaber kan fastslå, hvorvidt kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning er opfyldt, er det således nødvendigt, at stiftelsesdokumentet omtaler begge disse tilfælde.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., medfører, at der under visse omstændigheder skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud for et selskab, der stiftes ved kontantindskud. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis det i forbindelse med kontantstiftelsen af selskabet er forudsat, at selskabet umiddelbart efter stiftelsen skal erhverve en række aktiver.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1), at det hidtidige krav i aktieselskabsloven § 6, stk. 1, nr. 2, om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis selskabet overtager andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier, ophæves. På denne baggrund anses det for unødvendigt, at det angives i stiftelsesdokumentet, hvis selskabet skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier. Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 2 , foreslås derfor ophævet.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 (aktieselskabslovens 6 a, stk. 1), om vurderingsberetning om apportindskud ved stiftelse af aktieselskaber.

Det foreslås i dette lovforslags § 1, nr. 27 (aktieselskabslovens § 69, stk. 2), at der i selskaber, som er fritaget for revision, på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport, kan træffes beslutning om, hvorvidt selskabets årsrapporter for de kommende regnskabsår ikke skal revideres.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der udelukkende kan træffes beslutning om fravalg af revision for selskabets kommende årsrapporter på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport. Der er derimod intet til hinder for at træffe beslutning om tilvalg af revision på en ekstraordinær generalforsamling.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er, at hvis det var muligt at træffe beslutning om fravalg af revision på et andet tidspunkt end på den ordinære generalforsamling, hvor selskabets årsrapport for sidste regnskabsår godkendes, kunne det føre til en række uhensigtsmæssige situationer. Der ville således være en risiko for, at visse ledelser kunne spekulere i at undlade at få årsrapporten revideret, f.eks. hvor der er en revisorerklæring med forbehold. Endvidere kan der i visse tilfælde være en risiko for, at hensynet til aktionærernes udøvelse af rettigheder ikke tilgodeses tilstrækkeligt.

Generalforsamlingen skal udelukkende træffe beslutning om fravalg af revision for de kommende årsrapporter eller tilvalg af revision af de kommende årsrapporter. Generalforsamlingen skal således udelukkende træffe beslutning, hvis der skal ske ændringer i den hidtidige beslutning. Den hidtidige beslutning skal som følge heraf ikke bekræftes på selskabets kommende generalforsamlinger

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af blandt andet årsregnskabsloven foreslås, at hvis aktionærerne har truffet beslutning om, at selskabets årsrapporter ikke skal revideres, skal dette fremgå af de årsrapporter, der indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I forlængelse heraf foreslås det, at der i aktieselskabslovens § 6, stk. 1, nr. 4 , indsættes en bestemmelse om, at hvis et selskab ønsker at anvende fritagelsen for revisionspligt med virkning allerede fra selskabets første regnskabsår, skal selskabet angive dette i stiftelsesdokumentet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede reduktion af revisionspligten for de mindste virksomheder.

De øvrige numre i bestemmelsen videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for de mindste virksomheder.

Til nr. 3.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., skal stiftelsesdokumentet for et aktieselskab vedhæftes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis aktierne i selskabet kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud), eller hvis selskabet skal overtage andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., medfører, at der under visse omstændigheder skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud for et selskab, der er stiftet ved kontantindskud. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis det i forbindelse med kontantstiftelsen af selskabet er forudsat, at selskabet umiddelbart efter stiftelsen skal erhverve en række aktiver.

Andet selskabsdirektiv (77/91/EØF) foreskriver i artikel 10, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis selskabet stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter.

I dansk ret stilles der endvidere krav om en vurderingsberetning, hvis selskabet skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 282 af 9. juni 1982, at begrundelsen for, at direktivets krav er udvidet i dansk ret, er, at mindske den risiko, der er forbundet med en uholdbar værdiansættelse og usædvanlige kontraktsvilkår i øvrigt.

Efter aktieselskabslovens § 6 c er det fastslået, at hvis et selskab erhverver formueværdier fra en stifter eller en aktionær, der er selskabet bekendt, skal erhvervelsen i en række tilfælde godkendes af generalforsamlingen. Dette er tilfældet, hvis:

1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret, og

2) vederlaget svarer til mindst en tiendedel af aktiekapitalen.

Hvis erhvervelsen skal godkendes af generalforsamlingen, skal der til brug for generalforsamlingen udarbejdes en vurderingsberetning, der efterfølgende skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Hensynet til at mindske den risiko for selskabet, der er forbundet med en uholdbar værdiansættelse og usædvanlige kontraktsvilkår i øvrigt, gør sig særligt gældende i forhold til stiftere og aktionærer, der har rådighed over selskabet. Den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6 c sikrer imidlertid, at erhvervelser fra denne personkreds er undergivet en række særlige beskyttelsesforanstaltninger.

I forhold til erhvervelser fra tredjemænd foreslås det, at det skal være de almindelige markedsinteresser, der regulerer værdiansættelsen af selskabets erhvervelse og kontraktsvilkårene i øvrigt. Det skyldes, at ved erhvervelser fra tredjemænd vurderes det, at der ikke er den samme risiko for en uholdbar værdiansættelse m.v. for selskabet, og at det derfor vil være forsvarligt, at det er de almindelige markedsinteresser, der regulerer forholdene mellem selskabet og tredjemanden. Det foreslås derfor, at den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt. , ændres således, at der udelukkende er krav om vurderingsberetning om apportindskud, hvis selskabet er stiftet ved indskud af andre værdier end kontanter.

Hvis den foreslåede ændring af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., i en konkret disposition anvendes til at omgå kravet om vurderingsberetning, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fortsat stille krav om en vurderingsberetning om apportindskud. Baggrunden for dette er, at der i en sådan situation vil være tale om en uberettiget omgåelse af formålet med bestemmelsen i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., jf. aktieselskabslovens § 156 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang til at kræve en vurderingsberetning vil dog i visse tilfælde være begrænset af reglerne om selvinkriminering, jf. § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Efter retssikkerhedslovens § 10 gælder lovbestemte oplysningspligter til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, hvis der er en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette gælder dog ikke, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med, at bestyrelsen efter de almindelige erstatningsregler vil kunne ifalde ansvar, hvis bestyrelsen foretager dispositioner, der påfører selskabet eller andre tab.

Det bemærkes, at en revisorerklæring i henhold til § 6 a, stk. 1, 2. pkt., nr. 4, fortsat skal have en høj grad af sikkerhed, idet der i bestemmelsen stilles krav om, at det erklæres, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag.

Til nr. 4.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2, nr. 2, skal en vurderingsberetning om apportindskud bl.a. indeholde en beskrivelse af hvert indskud eller erhvervelse.

Kravet om en beskrivelse af såvel indskud som erhvervelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt. Denne bestemmelse foreskriver, at der også skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis selskabet i forbindelse med stiftelsen skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1), at det hidtidige krav om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis selskabet overtager andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier, ophæves.

På denne baggrund foreslås det, at vurderingsberetninger om apportindskud ikke længere skal indeholde en beskrivelse af erhvervelser. Den gældende bestemmelse i § 6 a, stk. 2, nr. 1, foreslås derfor ændret. Vurderingsberetninger vil som følge heraf fremover udelukkende skulle omtale indskud.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 (aktieselskabslovens 6 a, stk. 1), om vurderingsberetning om apportindskud ved stiftelse af aktieselskaber.

Til nr. 5.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2, skal et selskab, der i forbindelse med stiftelsen overtager en bestående virksomhed, udarbejde en vurderingsberetning, som skal indeholde en revideret åbningsbalance. Åbningsbalancen skal være forsynet med revisionspåtegning uden forbehold. Aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2 finder også anvendelse i forbindelse med kapitalforhøjelser ved apportindskud.

På baggrund af de foreslåede ændrede regler for revisionspligt i henhold til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabslovens § 135 foreslås det at ændre bestemmelsen i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2 , således, at kravet om revision af åbningsbalancen alene gælder selskaber, der er undergivet revisionspligt.

Dette medfører som udgangspunkt, at hvis det modtagende selskab ikke overskrider størrelserne for revisionspligt i årsregnskabslovens § 135, og ikke i øvrigt er omfattet af revisionspligt efter anden lovgivning, er der ikke krav om, at åbningsbalancen skal revideres.

I selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt, kan selskabets generalforsamling eller ledelse dog beslutte, at åbningsbalancen skal revideres eller, at revisor i stedet udfører gennemgang (review) eller andet arbejde, som afsluttes med en erklæring fra revisor.

Det foreslås endvidere, at det eksisterende krav om, at revisionspåtegningen skal være uden forbehold, erstattes med et krav om, at åbningsbalancen som sådan skal være uden forbehold. Dette vil gælde, uanset om et selskab er underlagt revisionspligt. Den foreslåede ændring vil bl. a. medføre, at forbehold i ledelsespåtegningen på åbningsbalancen vil betyde, at selskabet ikke kan registreres. Tilsvarende vil forbehold i revisionspåtegningen i de tilfælde, hvor åbningsbalancen er forsynet med en sådan, betyde, at selskabet ikke kan registreres.

I fusioner og spaltninger finder aktieselskabslovens kapitel 2, herunder § 6 a, ikke anvendelse, jf. aktieselskabslovens § 134 h og § 136 h.

I øvrigt henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for små virksomheder, § 1, nr. 57 (aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2), om fusionsregnskabet og eventuel mellembalance ved fusion og § 1, nr. 67 (aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2), der omhandler spaltningsregnskabet og eventuel mellembalance ved spaltning.

Til nr. 6.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 10, stk. 4, skal der foretages valg af bestyrelse og revisor, når der er truffet beslutning om selskabets stiftelse.

Det foreslås, at selskaber, som ligger under størrelsesgrænserne for revisionspligt i den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, ikke har pligt til at vælge en revisor, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1).

Det foreslås på baggrund heraf, at aktieselskabslovens § 10, stk. 4 , ændres således, at selskaber, som ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, ikke skal have pligt til at vælge en revisor efter beslutningen om stiftelse.

I selskaber, som er underlagt revisionspligt, eller som frivilligt vælger at lade årsrapporten revidere, skal generalforsamlingen dog fortsat foretage valg af revisor(er). Denne revisor skal endvidere anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I selskaber, der ønsker, at en revisor skal foretage gennemgang (review) eller andet arbejde, er der ikke krav om, at denne skal vælges på generalforsamlingen. Den pågældende revisor, der skal foretage gennemgang eller andet arbejde, der afsluttes med en erklæring, skal desuden ikke anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generalforsamlingen eller ledelsen kan dog frivilligt vælge en revisor til at udføre gennemgang (review) eller andet arbejde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), om generalforsamlingsvalgte revisorer.

Til nr. 7.

Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., skal forslag om kapitalforhøjelse fremlægges til eftersyn for aktionærerne og sendes til disse efter reglerne herom i § 73, stk. 6, samt fremlægges på generalforsamlingen. Af aktieselskabslovens § 29, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at hvis der på en generalforsamling skal træffes beslutning om en kapitalforhøjelse, og hvis årsrapporten ikke behandles på den samme generalforsamling, skal flere dokumenter fremlægges, herunder den senest reviderede årsrapport med påtegning om generalforsamlingens beslutning vedrørende det foreliggende regnskabsmæssige overskud eller tab.

Bestemmelsen skal sikre, at aktionærerne har mulighed for at træffe beslutningen om kapitalforhøjelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Det foreslås, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., ændres således, at hvis samtlige selskabets aktionærer samtykker heri, har selskabet ikke pligt til at fremlægge årsrapporten med påtegning om generalforsamlingens beslutning vedrørende det foreliggende regnskabsmæssige overskud eller tab, bestyrelsens beretning og revisors eventuelle udtalelse herom forud for generalforsamlingen eller sende dokumenterne til aktionærerne.

Baggrunden for forslaget er, at aktionærerne i tilfælde af fuldstændig enighed herom, frit skal kunne afskrive sig retten til at blive bekendt med disse dokumenter forud for generalforsamlingen. Dette skyldes, at der i tilfælde af aktionærernes samtykke til at undlade at fremlægge dokumenterne ikke længere er det beskyttelsesværdige hensyn, som en fremlæggelse skal varetage. Dokumenterne skal derimod fortsat fremlægges på selve generalforsamlingen.

Det er dog væsentligt, at samtlige dokumenter fortsat vil skulle fremlægges forud for generalforsamlingen, når blot én aktionær ikke samtykker i at undtage selskabet fra kravet om fremlæggelse. Fremlæggelsen kan eventuelt ske elektronisk i medfør af reglerne i aktieselskabslovens § 65 b. Således vil der ikke være aktionærer, der mod deres vilje afskæres fra at indhente den information, som de nævnte dokumenter i § 29, stk. 2, 2. pkt., indeholder.

Forslaget indebærer udelukkende, at selskabet med samtlige aktionærers accept vil kunne undlade at fremlægge de nævnte dokumenter for aktionærerne inden generalforsamlingen. Den foreslåede bestemmelse indebærer altså fortsat en pligt til at udarbejde disse dokumenter, således at aktionærerne ikke fratages en række informationer, der vurderes som vigtige for aktionærernes beslutningsgrundlag. Dette skal også ses i sammenhæng med bestyrelsens oplysningsforpligtelse i forhold til aktionærerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er almindeligt antaget, at bestyrelsen skal oplyse aktionærerne om, hvis der i en beretning er undladt oplysninger af hensyn til selskabet.

Aktionærerne kan ligeledes ved enighed samtykke i, at blot et eller visse af de omtalte dokumenter skal fremlægges forud for generalforsamlingen.

Der stilles ikke i den foreslåede bestemmelse formkrav til aktionærernes samtykke. Det foreslås som følge heraf, at det overlades til bestyrelsen i det konkrete selskab at fastsætte kravene hertil.

Der gælder ikke et tilsvarende krav om dokumentfremlæggelse i anpartsselskaber.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 29, stk. 2, 2. pkt., er der bl.a. krav om, at selskabets seneste reviderede årsrapport - samt en udtalelse fra en revisor - skal fremlægges på en generalforsamling, når der fremsættes forslag om kapitalforhøjelse, hvis årsrapporten ikke behandles på samme generalforsamling.

På baggrund af de foreslåede ændrede regler for revisionspligt i henhold til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, vil selskaber, som er under størrelsesgrænserne i den foreslåede bestemmelse i § 135 i årsregnskabsloven, undertiden ikke have en revisor, og deres seneste årsrapport vil ikke være revideret.

Som følge heraf foreslås aktieselskabslovens § 29, stk. 2, 2. pkt., ændret.

Den foreslåede bestemmelses nr. 1 indeholder krav om, at den seneste godkendte årsrapport skal fremlægges på generalforsamlingen. I selskaber, der er omfattet af revisionspligten, indebærer kravet om en godkendt årsrapport, at årsrapporten også skal være revideret. Selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, kan derimod undlade at fremlægge en årsrapport, der er revideret, medmindre generalforsamlingen har besluttet, at årsrapporten skal revideres. Årsrapporten kan endvidere være underkastet gennemgang (review) eller andet arbejde, der afsluttes med en erklæring. Årsrapporten skal under alle omstændigheder være godkendt af generalforsamlingen.

På tilsvarende vis foreslås det, at selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt, kan undlade at fremlægge erklæring fra revisor om bestyrelsens beretning, jf. bestemmelsens nr. 3.

Generalforsamlingen og ledelsen kan dog frivilligt beslutte, at en revisor skal erklære sig om bestyrelsens beretning i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Hvis dette er tilfældet, skal erklæringen fremlægges i denne form.

Den gældende bestemmelses nr. 2 foreslås videreført i uændret form.

Det bemærkes i øvrigt, at den revisorerklæring, der kræves i henhold til § 29, stk. 2, nr. 3, vil være en erklæring med moderat grad af sikkerhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 8.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., skal beslutningen om forhøjelse af aktiekapitalen indeholde oplysninger herom, såfremt de nye aktier i selskabet kan indbetales i andre værdier end kontanter (apportindskud), eller hvis selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen skal overtage sådanne andre værdier end kontanter, uden at der ydes vederlag i aktier. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder bestemmelserne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b om vurderingsberetningen tilsvarende anvendelse på sådanne kapitalforhøjelser.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med bestemmelsens 2. pkt., medfører, at der under visse omstændigheder skal udarbejdes en vurderingsberetning om en kontant kapitalforhøjelse i et aktieselskab. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis det i forbindelse med kontantstiftelsen af selskabet er forudsat, at selskabet umiddelbart efter kapitalforhøjelsen skal erhverve en række aktiver.

Andet selskabsdirektiv (77/91/EØF) foreskriver i artikel 10, jf. artikel 27, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis en kapitalforhøjelse i et aktieselskab sker ved indskud af andre værdier end kontanter.

I dansk ret stilles der endvidere krav om en vurderingsberetning, hvis selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier.

Baggrunden for, at direktivets krav er udvidet i dansk ret, er at mindske den risiko, der er forbundet med en uholdbar værdiansættelse og usædvanlige kontraktsvilkår i øvrigt, jf. bemærkningerne til den tilsvarende udvidelse af reglerne om stiftelse i lov nr. 282 af 9. juni 1982.

I forhold til tredjemænd foreslås det, at værdiansættelsen af selskabets erhvervelse og kontraktsvilkårene i øvrigt skal ske på markedsmæssige vilkår. Det skyldes, at ved erhvervelser fra tredjemænd vurderes det, at der ikke er den samme risiko for uholdbar værdiansættelser m.v. for selskabet, og at det derfor vil være forsvarligt, at det er de almindelige markedsinteresser, der regulerer forholdene mellem selskabet og tredjemanden. Det foreslås som følge heraf, at den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at der udelukkende er krav om vurderingsberetning om apportindskud, hvis en kapitalforhøjelse i et aktieselskab sker ved indskud af andre værdier end kontanter.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med, at bestyrelsen efter de almindelige erstatningsregler vil kunne ifalde ansvar, hvis bestyrelsen foretager dispositioner, der påfører selskabet eller andre tab.

Et selskabs erhvervelse af andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i aktier i forbindelse med en kapitalforhøjelse kan falde ind under anvendelsesområdet af aktieselskabslovens § 6 c, der kan betyde, at der på trods af den foreslåede ændring skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud. Dette vil være tilfældet, hvis erhvervelsen sker fra en stifter eller en aktionær, der er selskabet bekendt, og hvis:

1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret, og

2) vederlaget svarer til mindst en tiendedel af aktiekapitalen.

I øvrigt henvises til dette lovforslags § 1, nr. 3 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1), vedrørende den tilsvarende ændring i stiftelsesreglerne.

Til nr. 9.

I henhold til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 33 a, stk. 1, skal bestemmelser om, at nye aktier kan indbetales ved konvertering af gæld, angives i forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen skal redegøre for årsagen til gældsstiftelsen og tidspunktet herfor samt for grundene til forslaget om konvertering.

Ligeledes skal revisor afgive en udtalelse om den regnskabsmæssige gennemførelse af konverteringen. Bestyrelsens redegørelse, revisors udtalelse og de eventuelt oprettede dokumenter skal mindst otte dage før generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt fremlægges på generalforsamlingen, jf. § 33 a, stk. 2.

Revisor skal ikke udtale sig om bestyrelsens redegørelse, som det var tilfældet efter den oprindelige 1973-lov, men alene om, hvilke posteringer der skal foretages i forbindelse med konverteringen. Revisorudtalelsen skal foreligge inden generalforsamlingen. Vedlagt anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal indsendes en revisorerklæring om, at de fornødne posteringer er blevet foretaget og oplysning om datoen for posteringerne. Der er således tale om, at revisorerne skal udføre to meget ens opgaver med kort mellemrum, hvilket må anses for at være en unødvendig administrativ byrde for selskaberne.

Det foreslås, at aktieselskabslovens § 33 a ændres, så den kommer til at svare til anpartsselskabslovens § 40.

Efter anpartsselskabslovens § 40, 2. pkt., skal det øverste ledelsesorgan redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.

For anpartsselskaber er der ikke længere krav om, at revisor skal udtale sig om konverteringen.

I bemærkningerne til anpartsselskabsloven, lov nr. 378 af 22. maj 1996, vurderes en erklæring fra revisor om de balancemæssige posteringer ikke at have væsentlig informationsværdi, idet det blot kan konstateres, at kontoen for gæld er reduceret, og egenkapitalkontoen forøget. Det samme vurderes at være gældende i forhold til aktieselskaber, hvorfor det foreslås at der heller ikke for aktieselskaber skal være krav om, at revisor skal udtale sig om konverteringen.

For anpartsselskaber skal der heller ikke med anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendes en erklæring om, at posteringerne er gennemført, modsat hvad der gælder for aktieselskaber. Anmelderen i anpartsselskaber indestår med sin underskrift for, at posteringerne er gennemført. Denne ordning foreslås overført til også at gælde for aktieselskabsloven. Det foreslås derfor, at der ikke længere skal udarbejdes en revisorerklæring ved kapitalforhøjelser i aktieselskaber, der sker ved gældskonverteringer.

Derudover foreslås det, at samtlige selskabets aktionærer kan samtykke i, at bestyrelsens redegørelse og de eventuelt udarbejdede dokumenter ikke skal fremlægges til eftersyn for aktionærerne forud for generalforsamlingen.

Der stilles ikke i den foreslåede bestemmelse formkrav til aktionærernes samtykke. Det foreslås som følge heraf, at det overlades til bestyrelsen i det konkrete selskab at fastsætte kravene hertil.

Til nr. 10.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 34, stk. 1, skal tegning af nye aktier ske på tegningslister, der underskrives af bestyrelsen. Tegningslisten skal indeholde generalforsamlingens beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen.

I henhold til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 34, stk. 2, skal aktionærerne efter reglerne om indkaldelse til generalforsamling have underretning om tegningslistens fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal udøves. Ved tegningen skal vedtægterne og de i aktieselskabslovens § 29, stk. 2, omhandlede dokumenter (årsregnskab, bestyrelsesberetning og revisorudtalelse) fremlægges.

Som en undtagelse kan tegning af nye aktier i henhold til aktieselskabslovens § 34, stk. 3, ske i generalforsamlingsprotokollen, hvis samtlige aktionærer og de efter generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede er til stede på generalforsamlingen, og alle aktier tegnes på denne måde.

Det foreslås at ændre aktieselskabslovens § 34, stk. 3, således, at aktionærer og de efter generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede altid skal kunne tegne aktier i generalforsamlingsprotokollen. Baggrunden herfor er, at den nuværende bestemmelses krav om, at alle aktionærer skal være til stede, medfører, at undtagelsen får et særdeles begrænset anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den generelle grundsætning om, at alle aktionærer skal stilles lige, jf. aktieselskabslovens § 17.

Forslaget ændrer heller ikke på, at de i aktieselskabslovens § 34, stk. 2, nævnte dokumenter skal fremlægges ved tegningen, og at tegningslisterne bl.a. skal indeholde generalforsamlingens beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen. I øvrigt ændrer den foreslåede bestemmelse ikke på, at en tegningsliste er en opfordring til at gøre tilbud. Således gælder det fortsat, at tegning er et tilbud til selskabet, som først binder selskabet og aktionær(er) ved ledelsens accept af tegningen.

Den foreslåede ændring indebærer, at aktionærer og de efter generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede, der var til stede på generalforsamlingen, kan tegne aktier med det samme, og at disse aktionærer ikke skal afvente fremlæggelsen af tegningslister. Generalforsamlingsprotokollen vil derefter indeholde oplysning om eventuelle aktietegninger, således at aktionærer, der ikke var til stede på generalforsamlingen, vil kunne se de øvrige tegnere. Forslaget ændrer ikke på adgangen til efterfølgende at tegne aktier.

Mulighed for at tegne aktierne direkte i generalforsamlingsprotokollen omfatter ikke den situation, hvor de tegnede aktier er udstedt i henhold til en vedtægtsmæssig bemyndigelse, hvorved bestyrelsen kan beslutte at udvide aktiekapitalen, jf. aktieselskabslovens § 37. Baggrunden herfor er, at der i disse tilfælde ikke er nogen forhandlingsprotokol fra generalforsamlingen.

Til nr. 11.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 39, stk. 1, kan en fondsaktieemission alene gennemføres på baggrund af beløb, som i selskabets seneste årsrapport er opført som overført overskud eller reserver, dog ikke reserve for egne aktier. Som konsekvens af at det i dette lovforslag § 1, nr. 12, foreslås, at selskaber skal have adgang til at udstede fondsaktier på baggrund af bl.a. overskud efter afslutning af det seneste regnskabsår, foreslås det, at der i § 39, stk. 1 , indsættes en henvisning til den nye stk. 2.

I øvrigt henvises til dette lovforslags § 1, nr. 12 (aktieselskabslovens § 39, stk. 2), om fondsforhøjelse, der ikke sker på baggrund af en årsrapport.

Til nr. 12.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 39, stk. 1, kan en fondsaktieemission alene gennemføres på baggrund af beløb, som i selskabets seneste årsrapport er opført som overført overskud eller reserver, dog ikke reserve for egne aktier.

Ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 blev det muligt for generalforsamlingen i aktieselskaber at bemyndige bestyrelsen til at uddele udbytte flere gange om året på baggrund af overskud optjent siden afslutning af seneste regnskabsår.

Som følge af at selskaberne har fået mulighed for at udbetale ekstraordinært udbytte flere gange om året, synes det også rimeligt, at selskaberne på de samme betingelser har adgang til at udstede fondsaktier på baggrund af et overskud optjent siden afslutning af det seneste regnskabsår.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 2 i § 39, hvorefter selskabet kan anvende overskud i det indeværende regnskabsår til udstedelse af fondsaktier, hvis disse beløb ikke er uddelt, forbrugt eller bundet.

Forslaget indebærer, at overskud fra starten af det indeværende regnskabsår og frem til datoen for den mellembalance, der ligger til grund for beslutningen, kan overføres til aktiekapitalen ved en kapitalforhøjelse ved fondsaktieemission, hvis der ikke i det indeværende regnskabsår er disponeret over overskuddet på en måde, hvorved midlerne er brugt eller bundet - eksempelvis ved uddeling af udbytte eller ved selskabets investering.

Ved udlodning af ekstraordinært udbytte er der krav i loven om bl.a. en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, samt en erklæring fra bestyrelsen om, at det beløb, hvormed aktiekapitalen forhøjes, ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling.

Det foreslås, at der ikke skal være krav om f.eks. mellembalance og erklæring fra bestyrelsen ved udstedelse af fondsaktier. Ekstraordinært udbytte medfører i modsætning til fondsforhøjelser, at en del af selskabets formue tages ud af selskabet og udloddes til aktionærerne. Dette kan medføre en risiko for kreditorerne, idet selskabets formue herved formindskes. Fondsforhøjelser betyder i modsætning hertil, at det optjente overskud m.v. bliver i selskabet som en bunden reserve, og selskabets formue vil som følge heraf være uændret ved fondsforhøjelser. Fondsforhøjelser indebærer således ikke på samme måde - som ved ekstraordinært udbytte - en risiko for kreditorerne.

Bestyrelsens mulighed for at indstille udstedelse af fondsaktier til generalforsamlingen afhænger af selskabets økonomiske stilling, og bestyrelsen er underlagt sit almindelige ansvar for at sikre forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab, jf. aktieselskabslovens § 54, stk. 3.

Beslutningen om fondsaktieemission på baggrund af indeværende års overskud kan træffes på såvel en ordinær som en ekstraordinær generalforsamling. Beslutningen skal træffes med det flertal, der kræves til vedtagelse af almindelig fondsaktieemission, dvs. som udgangspunkt med tilslutning fra to tredjedele af aktionærerne, jf. aktieselskabslovens § 78.

Til nr. 13.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 2, er det fastsat, at generalforsamlingen kan træffe afgørelse om anvendelse af nedsættelse af kapitalen til udbetaling til aktionærerne, jf. aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2, og til henlæggelse til en særlig fond, jf. aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 3. Det fastsættes derudover i bestemmelsen, at der efter en sådan kapitalnedsættelse skal være dækning for en række poster, herunder aktiekapitalen og selskabets øvrige bundne reserver.

I henhold til fast administrativ praksis kræver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at der efter nedsættelsen er fuld dækning for de i stk. 2 nævnte reserver.

Bestyrelsen har imidlertid efter aktieselskabslovens § 54, stk. 3, en almindelig forpligtelse til at sørge for, at selskabets kapitalberedskab er tilstrækkeligt. Ved udbetalinger af udbytte er der et tilsvarende krav om, at aktiekapitalen og de øvrige bundne reserver ikke kan anvendes til udbytteudbetaling. Ved udbytteudbetalinger er der imidlertid ikke krav om en særlig erklæring fra ledelsen og/eller en revisor om, at de pågældende reserver fortsat er til stede, idet dette falder ind under bestyrelsens almindelige ansvar. Uanset at kapitalnedsættelser er udlodning af bundne midler, mens udbytte er udlodning af frie midler, er resultatet det samme. Resultatet er både ved udbytteudbetalinger og kapitalnedsættelser, at nogle af selskabets midler udloddes til aktionærerne. Der ses som følge heraf ikke at være begrundelser for, at der skal stilles yderligere dokumentationskrav i relation til de bundne reservers fortsatte tilstedeværelse ved kapitalnedsættelser end ved udbytteudbetalinger.

Det foreslås som følge heraf, at aktieselskabslovens § 44 a, stk. 2 , ændres således, at der fremover ikke længere stilles krav om en sådan uvildig vurderingsmandserklæring, men at det i stedet kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at det er bestyrelsens ansvar, at der efter kapitalnedsættelsen er dækning for selskabets aktiekapital og øvrige bundne reserver.

Til nr. 14.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 3, skal selskabet i forbindelse med en kapitalnedsættelse angive det overskydende beløb i proklamaet i Statstidende, hvis udbetalingen af selskabets midler skal ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet.

Det foreslås i dette lovforslags § 1, nr. 16, om ændring af aktieselskabslovens § 46, at det hidtidige foreskrevne krav om offentliggørelse af en meddelelse i Statstidende ophæves, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse af anmeldelsen om beslutningen om kapitalnedsættelsen fremover skal indeholde opfordringen til selskabets kreditorer om, at de kan anmelde deres krav. Som en konsekvens af dette forslag foreslås det, at aktieselskabslovens § 44 a, stk. 3 , ændres således, at bestemmelsen fremover fastsætter kravene til offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, hvis en sådan kapitalnedsættelse sker til overkurs.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 16 (aktieselskabslovens § 46, stk. 1), om indrykning af meddelelser ved visse kapitalnedsættelser.

Til nr. 15.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 44 a vedrører nedsættelse af aktiekapitalen til dækning af underskud, udbetaling til aktionærerne eller henlæggelse til en særlig fond.

Det fremgår af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 3, at det skal oplyses i beslutningen om kapitalnedsættelse, hvis udbetalingen af selskabets midler til aktionærerne, jf. aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2, eller henlæggelse til en særlig fond, jf. aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 3, skal ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis der er tale om en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en særlig fond, har kreditorerne en række beskyttelsesrettigheder, jf. bestemmelsen i aktieselskabslovens § 46.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hidtil i styrelsens administrative praksis nægtet at registrere kapitalnedsættelser til underkurs, hvilket vil sige, at det beløb, der for eksempel udbetales til aktionærerne, er lavere end aktiernes pålydende, og kursen således er under 100.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ændrede imidlertid i sommeren 2005 administrativ praksis, således at styrelsen accepterede kapitalnedsættelser til underkurs.

Hvis en kapitalnedsættelse sker til underkurs, overføres det resterende beløb op til aktiernes pålydende til selskabets frie reserver.

Hvis en kapitalnedsættelse til aktionærerne på 100.000 kr. således for eksempel sker til kurs 50, indebærer dette, at 50.000 kr. udbetales til aktionærerne, og de resterende 50.000 kr. overføres til selskabets frie reserver.

Da de frie reserver efterfølgende blandt andet kan anvendes til udbetaling af udbytte eller ekstraordinært udbytte, foreslås det af hensyn til blandt andet kreditorerne, at det tydeliggøres i bestemmelsens ordlyd, at det resterende beløb op til aktiernes pålydende overføres til de frie reserver ved en kapitalnedsættelse til underkurs, jf. det foreslåede stk. 4.

Det er udelukkende kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne eller henlæggelse til særlig fond, jf. aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, der kan ske til underkurs. En kapitalnedsættelse til dækning af underskud, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 1, kan udelukkende ske til kurs 100.

Aktieselskabsloven § 44 a er indsat med henblik på at beskytte den bundne kapital. I forlængelse af den beskyttelse, der ligger i bestemmelsens stk. 3, kræver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til styrelsens administrative praksis en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at nedsættelsesbeløbet ikke overstiger selskabets overførte underskud på datoen for beslutningen. Dette gælder dog ikke, hvis der samtidig foretages en kapitalforhøjelse ved tegning, der beløbsmæssigt mindst svarer til kapitalnedsættelsen. Sker en kapitalforhøjelse for eksempel ved udstedelse af fondsaktier vil der som følge heraf, fortsat stilles krav om en vurderingsmandserklæring, idet en sådan kapitalforhøjelse ikke tegnes.

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis kodificeres i lovteksten ved at indsætte et nyt stk. 5 i aktieselskabslovens § 44 a, hvorefter der ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud skal udarbejdes en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet.

I dette lovforslags § 1, nr. 13 (aktieselskabslovens § 44 a, stk. 2), foreslås det, at der fremover ved kapitalnedsættelser til blandt andet udbetaling til aktionærerne ikke længere skal stilles krav om en sådan uvildig vurderingsmandserklæring, men at det i stedet skal være bestyrelsens ansvar, at der efter kapitalnedsættelsen er dækning for selskabets aktiekapital og øvrige bundne reserver.

Ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud er der i modsætning til kapitalnedsættelser til blandt andet udbetaling til aktionærerne ikke krav om udstedelse af et proklama. Ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne har kreditorerne endvidere en ret til at anmelde deres krav og forlange forfaldne fordringer indfriet samt betryggende sikkerhed for uforfaldne krav. Kreditorerne har derimod ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud ikke nogen tilsvarende særlige kreditorrettigheder. Hvis kapitalen ved en kapitalnedsættelse til dækning af underskud nedsættes med et større beløb end underskuddet, vil der blive overført midler fra selskabets bundne reserver til dets frie reserver, uden at selskabets kreditorer gøres opmærksom herpå - f.eks. ved et proklama €" og uden at de tillægges nogle særlige beskyttelsesrettigheder.

Det foreslås som følge heraf, at der fortsat skal stilles krav om en sådan erklæring fra en uvildig vurderingsmand ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud, medmindre der samtidig tegnes en kapitalforhøjelse, der mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Der vil være tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed, idet det er et krav, at vurderingsmændene positivt har erklæret sig om, at underskuddet mindst svarer til udloddede beløb. Kapitalnedsættelser til dækning af underskud er altid til kurs 100. Det er som følge heraf udelukkende kapitalnedsættelsens nominelle beløb, der skal omtales i erklæringen.

Det foreslås, at kravet om en vurderingsmandserklæring ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud også skal gælde for selskaber, som ikke er undergivet revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Baggrunden for dette er, at kreditorhensynet gør sig gældende både i aktieselskaber, der er undergivet revisionspligt, og i aktieselskaber, som er fritaget herfor.

Det foreslås også, at det direkte af stk. 5 fremgår, at vurderingsmandserklæringen skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i § 6 b. Dermed bliver det klart, at erklæringen er underlagt de krav, der i øvrigt gælder ved afgivelse af uafhængige erklæringer, herunder at den skal udarbejdes af en statsautoriseret eller registreret revisor, henholdsvis af en af justitsministeren udpeget tillidsmand.

Den forslåede ændring indebærer, at den gældende retstilstand tydeliggøres, således at de opstillede krav fremgår direkte af bestemmelsernes ordlyd.

Til nr. 16.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., foreskriver, at hvis nedsættelsesbeløbet i en kapitalnedsættelse helt eller delvist skal anvendes til udbetaling til aktionærerne, skal selskabets kreditorer ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder også, hvis kapitalnedsættelsen sker med henblik på henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen. Kravet gælder dog ikke, hvis aktiekapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.

Efter de gældende regler i aktieselskabsloven skal selskabet anmelde beslutning om kapitalnedsættelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 44, stk. 3, og samtidig indrykke proklama i Statstidende, jf. aktieselskabslovens § 46, stk. 1. I dag skal der således ske offentliggørelse af en meddelelse i Statstidende samtidig med, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør styrelsens registrering af beslutningen om kapitalnedsættelsen i styrelsens edb-informationssystem. Der er reelt tale om to offentliggørelser med det samme formål. Formålet er at gøre aktionærer og/eller kreditorer opmærksom på, at der er truffet beslutning om nedsættelse af selskabets aktiekapital.

Ved fusioner og spaltninger, som strukturmæssigt på en række punkter minder om en kapitalnedsættelse til udbetaling eller til henlæggelse til en særlig fond, har kreditorerne også i en række tilfælde nogle særlige rettigheder.

I fusion og spaltning sker opfordringen til kreditorerne imidlertid ved, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af den påtænkte transaktion samtidig indeholder oplysning om kreditorernes rettighed til at anmelde deres fordringer. Hvis der derimod er tale om en kapitalnedsættelse til udbetaling eller til henlæggelse til en særlig fond, skal der ud over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af beslutningen ske en selvstændig indrykning af meddelelse i Statstidende med henblik på at oplyse kreditorerne om deres rettigheder.

Fusions- og spaltningsordningen vedrørende oplysning til kreditorerne har i praksis vist sig velfungerende og har ikke betydet en forringelse af kreditorernes retsstilling.

Det vurderes på den baggrund, at kreditorer også ved kapitalnedsættelser til udbetaling eller til henlæggelse til en særlig fond lige så betryggende kan oplyses om deres rettigheder i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af den første anmeldelse.

Det foreslås som følge heraf, at hvis nedsættelsesbeløbet helt eller delvist skal anvendes til de i § 44, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte formål, og aktiekapitalen ikke samtidig forhøjes ved tegning af et beløb svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb med tillæg af eventuel overkurs, skal kreditorerne som hidtil opfordres til at anmelde deres krav til selskabet. Opfordringen til kreditorerne vil - i stedet for at blive offentliggjort i Statstidende - blive offentliggjort i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse af anmeldelse om beslutning om kapitalnedsættelse i henhold til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 44, stk. 3.

I stk. 1 foreslås det desuden præciseret, at undtagelsen til det hidtidige krav om indrykning af meddelelse i Statstidende alene gælder, hvis den samtidigt tegnede forhøjelse af aktiekapitalen er identisk med kapitalnedsættelsens nominelle beløb samt eventuel overkurs. Kapitalforhøjelser ved gældskonverteringer sker også ved tegning, og en sådan kapitalforhøjelse kan som følge heraf også betyde, at der ikke foreligger krav om en opfordring til kreditorerne. Kapitalforhøjelser som følge af udstedelse af fondsaktier tegnes derimod ikke.

Kravet om, at en samtidigt tegnet forhøjelse af aktiekapitalen skal være identisk med kapitalnedsættelsens nominelle beløb samt eventuel overkurs, betyder for eksempel, at hvis der sker en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne på 100.000 kr. til kurs 200, så vil en samtidig kontant kapitalforhøjelse på 50.000 til kurs 400, ikke betyde, at selskabet undtages fra kravet om en meddelelse til kreditorerne.

Det foreslås i § 46, stk. 2, 1. pkt., at selskabet tidligst kan nedsætte aktiekapitalen 3 måneder efter, at offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem har fundet sted. Der er ikke tale om nogen materiel ændring i forhold til den hidtidige gældende retstilstand. Efter gældende regler skal kreditorerne også varsles i mindst 3 måneder ved proklama i Statstidende, før kapitalnedsættelsen kan effektueres. Det er dog fortsat, som efter de gældende regler, en forudsætning for kapitalnedsættelsens gennemførelse, at forfaldne krav er fyldestgjort, og at der på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav.

I den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 46, stk. 1, 3. pkt., er det anført, at kapitalnedsættelsen ikke må gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Dette foreslås videreført i aktieselskabslovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Hensynet bag bestemmelsen om, at kapitalnedsættelsen ikke må gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, er beskyttelse af selskabets kreditorer. Når et selskab vil nedsætte kapitalen til brug for udbetaling til aktionærerne eller til brug for hensættelse til en særlig fond i henhold til § 44, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der indrykkes proklama i Statstidende i henhold til § 46. Kreditorer vil herefter kunne sikre deres krav ved at anmelde dem til selskabet, og herunder forlange forfaldne krav indfriet og betryggende sikkerhed for uforfaldne krav.

En kapitalnedsættelse skal imidlertid effektueres senest 1 år efter den oprindelige beslutning. Kravet om, at kapitalnedsættelsen ikke må gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, kan i praksis give problemer i forhold til 1 års fristen

I henhold til bemærkningerne til bestemmelsen, skal anmeldelse om kapitalnedsættelsen endvidere vedlægges en af bestyrelsen og revisor underskrevet erklæring om, at denne betingelse er iagttaget. Revisors opgave består i disse tilfælde i at gennemgå de anmeldte krav og erklære, at de er betalt, eller at der er stillet betryggende sikkerhed herfor.

Indhentelse af en erklæring fra en uvildig vurderingsmand er imidlertid omkostningsfuldt og kan udgøre en administrativ byrde for selskaberne. På linje med ændringen i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 3, foreslås det derfor i § 46, stk. 2, 3. pkt. , at ledelsen fremover bliver ansvarlige for, at anmeldte, forfaldne krav er fyldestgjort, og at der på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Denne ændring vil lette virksomhederne for en administrativ byrde og samtidigt kunne løse problemet med gennemførelse af kapitalnedsættelsen inden for 1 års fristen.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 46, stk. 1, 3. pkt. om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på en af parternes begæring afgør, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende, foreslås videreført i det nye § 46, stk. 3.

Efter de gældende regler kan en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne ske ved udlodning af andre værdier end kontanter. I så fald stiller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i praksis krav om, at der udarbejdes en vurderingsberetning i henhold til aktieselskabslovens § 6 a. Det skal bl.a. fremgå af erklæringen, at kapitalnedsættelsen, med tillæg af eventuel overkurs, mindst svarer til den ansatte værdi af det eller de aktiver, som udloddes til aktionærerne.

Baggrunden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens krav er kreditorbeskyttelse. En kapitalnedsættelse i andre værdier end kontanter udgør således den samme risiko for kreditorerne som en stiftelse eller kapitalforhøjelse i værdier. De samme beskyttelsesforanstaltninger, som opstilles for kapitalforhøjelser og stiftelser i andre værdier end kontanter, skal som følge heraf opstilles for kapitalnedsættelser i værdier, hvilket vil sige en vurderingsberetning om apportindskud udarbejdet af en uvildig vurderingsmand.

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis om en vurderingsberetning ved kapitalnedsættelser i værdier kodificeres i ordlyden af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 46, jf. det foreslåede § 46, stk. 4. Herved opnås der klarhed over retstilstanden på dette område. Der vil være tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed, idet vurderingsmanden positivt skal erklære, at det udloddede aktivs værdi højst svarer til det udloddede beløb.

Det foreslås, at kravet om en vurderingsberetning ved kapitalnedsættelser i værdier også skal gælde for selskaber, som ikke er undergivet revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Dette skal ses i sammenhæng med, at der heller ikke ved kapitalforhøjelser og stiftelser i andre værdier end kontanter, sondres mellem, om selskabet er undergivet revisionspligt.

For at effektuere kapitalnedsættelsen skal selskabet i lighed med de gældende regler, efter at proklamafristen er udløbet, foretage en ny anmeldelse af beslutningen om at nedsætte kapitalen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 46, stk. 2, som nu foreslås videreført som aktieselskabslovens § 46, stk. 5.

Til nr. 17.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 47 omhandler amortisation af aktier.

Den gældende bestemmelses stk. 3, der regulerer, hvornår amortisation kan finde sted uden proklama, indeholder en henvisning til proklamareglen i § 46.

I dette lovforslags § 1, nr. 16, om ændring af aktieselskabslovens § 46, foreslås det, at det hidtidige foreskrevne krav om proklama i Statstidende ophæves, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse af anmeldelsen om beslutningen om kapitalnedsættelsen fremover skal indeholde opfordringen til selskabets kreditorer. Som en konsekvens af dette forslag foreslås det, at aktieselskabslovens § 47, stk. 3 , ændres, således at den regulerer, hvornår amortisation kan finde sted uden offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Det foreslås endvidere, at aktieselskabslovens § 47, stk. 3, nr. 3 , ændres således, at stk. 3 udelukkende omhandler de tilfælde, hvor amortisationen kan finde sted uden den foreskrevne offentliggørelse. Hvis der ikke er tale om et tilfælde omfattet af stk. 3, skal der ske offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem i henhold til den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 46.

I aktieselskabslovens § 47, stk. 4 , foreslås det, at henvisningen til § 46, stk. 2, ændres til en henvisning til § 46, stk. 5, som følge af, at bestemmelsens eksisterende stk. 2 foreslås videreført som stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 18.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 54 b, stk. 1, har bestyrelsen og direktion oplysningspligt over for selskabets revisor.

Som følge af reduktionen af revisionspligten for visse små selskaber efter den foreslåede § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl. a. årsregnskabsloven, foreslås det at ændre ordlyden i aktieselskabslovens § 54 b, stk. 1. Herefter gælder oplysningspligten efter bestemmelsens ordlyd selskaber, som er omfattet af revisionspligt, eller som har valgt at lade årsrapporten revidere, eller hvis ledelsen eller generalforsamlingen i øvrigt har bedt en revisor om at erklære sig om selskabets forhold. Oplysningspligten omfatter således også bl.a. gennemgang (review) og anden assistance fra revisor, jf. også nærværende lovforslags § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 5), vedrørende revisors rettigheder og pligter. Ledelsens oplysningspligt over for revisor gælder således, uanset om revisor er valgt på generalforsamlingen eller på anden måde af selskabets organer. Den pågældende skal dog være valgt af selskabet. Ledelsen har som følge af den foreslåede ændring endvidere oplysningspligt over for revisor i forbindelse med revisors udarbejdelse af erklæringer på selskabsretlige dokumenter.

Det er fortsat årsregnskabslovens koncernbegreb, der anvendes i bestemmelsen.

Det foreslås, at aktieselskabslovens § 54 b, stk. 2, videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 19.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 55 a, 1. pkt., fastsætter, at et moderselskab skal underrette dets datterselskabers bestyrelser om forhold, der har interesse for koncernen som helhed. Et datterselskabs bestyrelse skal endvidere underrettes om beslutninger af betydning for datterselskabet, inden endelig beslutning træffes, jf. aktieselskabslovens § 55 a, 2. pkt. Underretningerne i henhold til § 55 a, 2. pkt., skal gives i så god tid, at bemærkninger fra bestyrelsen i datterselskabet kan nå at indgå i beslutningsgrundlaget hos moderselskabet.

Hensigten med bestemmelsen i aktieselskabslovens § 55 a, 1. pkt., er generelt at give datterselskabet større indsigt i koncernens forhold. Tilsvarende er hensigten med bestemmelsens § 55 a, 2. pkt., at give datterselskabets bestyrelse mulighed for at øve indflydelse på beslutninger, som er af betydning for datterselskabet.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 55 a ophæves.

Det bør således være op til den enkelte koncern at beslutte, hvorledes informations- og beslutningsprocesserne skal være, herunder hvorledes datterselskaber bør inddrages.

Hertil kommer, at bestemmelsen udelukkende omfatter danske selskaber. De danske moderselskaber pålægges således en administrativ byrde, som ikke nødvendigvis pålægges udenlandske moderselskaber på trods af, at de har datterselskaber i Danmark.

En ophævelse af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 55 a betyder ikke, at et moderselskabs videregivelse af oplysninger til datterselskaber anses for at være ubeføjet i relation til tavshedspligten i aktieselskabslovens § 160. Et moderselskabs videregivelse af oplysninger, der har interesse for koncernen som helhed, til datterselskaber vil således fortsat anses for velbegrundet og i overensstemmelse med tavshedspligten.

Til nr. 20.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 56, stk. 3, er det muligt for bestyrelsen i et aktieselskab at træffe visse beslutninger på skriftlige bestyrelsesmøder.

Bestemmelsen om skriftlige bestyrelsesmøder blev indført ved lov nr. 226 af 31. marts 2004.

Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at den eksisterende formulering af § 56, stk. 3, i praksis har givet anledning til tvivl om, hvorvidt de almindelige regler om fysiske bestyrelsesmøder også gælder for skriftlige bestyrelsesmøder med de fornødne afvigelser.

Det foreslås derfor, at retstilstanden på dette område gøres tydelig. Det foreslås, at der indsættes et nyt pkt. i § 56, stk. 3, hvoraf det fremgår, at aktieselskabslovens almindelige bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde med de fornødne afvigelser finder tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.

Dette indebærer bl.a., at bestyrelsen er beslutningsdygtig på et skriftligt bestyrelsesmøde, når over halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer har deltaget i behandlingen, forudsat at så vidt muligt alle medlemmer har haft adgang til at deltage i behandlingen, jf. aktieselskabslovens § 57, stk. 1. Dette forudsætter bl.a., at der skal være udsendt en indkaldelse til samtlige mødeberettigede. Det er således ikke en forudsætning, at samtlige de mødeberettigede aktivt har tilkendegivet at have modtaget mødeindkaldelsen. Henvisningen til de almindelige regler for afholdelse af bestyrelsesmøder indebærer endvidere, at f.eks. en direktør, som i henhold til den gældende bestemmelse i § 56, stk. 2, sidste pkt., har »ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder«, ligeledes har ret til at deltage i et skriftligt bestyrelsesmøde.

Bestemmelsen kommer med den foreslåede ændring til at svare til den i aktieselskabslovens § 56, stk. 4, med lov nr. 303 af 30. april 2003 indførte bestemmelse om, at bestyrelsesmøder kan afholdes elektronisk. Det fremgår af denne bestemmelse, at lovens almindelige bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde med de fornødne afvigelser finder anvendelse på elektronisk bestyrelsesmøde og kommunikation i forbindelse hermed.

Til nr. 21.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 56, stk. 6, skal revisionsprotokollen, som det påhviler revisor at føre i henhold til revisorlovgivningen, forelægges på ethvert bestyrelsesmøde.

Det foreslås at ændre aktieselskabslovens § 56, stk. 6 , så revisionsprotokollen alene skal forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, hvis det efter lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (revisorloven) eller anden lovgivning påhviler revisor at føre en revisionsprotokol, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med selskabet har udarbejdet en revisionsprotokol.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring til § 10 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (revisorloven), som følger af den foreslåede reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven. Bestemmelserne i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer foreslås i dette lovforslag ændret, således at der alene skal udarbejdes en revisionsprotokol, hvis selskabet er underlagt revisionspligt. Selskabet kan dog frivilligt beslutte, at der skal udarbejdes en revisionsprotokol, selvom selskabet er undtaget fra revisionspligt og dermed også er undtaget for revisors udarbejdelse af en revisionsprotokol.

Revisionsprotokollen skal som hidtil underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 22.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 62 kan der efter, at der er sket bekendtgørelse af valg eller udnævnelse af bestyrelse eller direktion i Statstidende, ikke påberåbes mangler ved valget eller udnævnelsen over for tredjemand. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet godtgør, at tredjemand kendte manglen.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 117, stk. 2, foreskriver, at der skal ske offentliggørelse af meddelelser i Statstidende vedrørende Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve selskaber tvangsopløst.

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 134 l, stk. 2, anses et aktieselskabs omdannelse til anpartsselskab for at være sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at vedtægterne opfylder kravene i anpartsselskabsloven. Det er desuden et krav, at vedtægtsændringen er registreret og bekendtgjort i Statstidende.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 159 b, stk. 3, skal sagsanlæg vedrørende afgørelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har truffet i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven, ske senest 6 måneder efter registreringens bekendtgørelse i Statstidende. Efter bestemmelsens 4. pkt. skal der endvidere ske bekendtgørelse i Statstidende om udfaldet af sådan en sag.

Uanset disse bestemmelser efter deres ordlyd henviser til offentliggørelse i Statstidende sker offentliggørelsen allerede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, jf. aktieselskabslovens § 158.

Det foreslås, at ordlyden af de nævnte bestemmelser i aktieselskabsloven ændres i overensstemmelse hermed, således at de foreskrevne offentliggørelser af meddelelser i Statstidende erstattes med en meddelelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Der er udelukkende tale om en tydeliggørelse af gældende ret, og der er som følge heraf ikke tilsigtet materielle ændringer ved forslaget.

Forslaget er et led i det overordnede forslag om én indgang til selskabsoplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 (aktieselskabslovens § 73, stk. 2).

Til nr. 23.

Efter gældende ret udøves aktionærernes ret til at træffe beslutning i et aktieselskab på generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens § 65, stk. 1.

Det oprindelige formål med bestemmelsen i aktieselskabslovens § 65, stk. 1, var, at aktionærerne udelukkende skal kunne udøve deres indflydelse på et fysisk møde, hvor det er muligt at debattere dagsordenens punkter. Det hidtidige krav om, at alle beslutninger skal træffes på en formel generalforsamling bygger på en forudsætning om, at aktieselskaber har en større aktionærkreds.

Der er imidlertid med lov nr. 303 af 30. april 2003 indført mulighed i aktieselskabsloven for, at aktieselskaber kan afholde elektronisk generalforsamling, jf. aktieselskabslovens § 65 a. Endvidere er der indført en udtrykkelig hjemmel til, at kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne kan foregå elektronisk, jf. aktieselskabslovens § 65 b.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 28, stk. 1, skal anpartshavernes ret til at træffe beslutninger udøves på en generalforsamling, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på anden måde. I anpartsselskaber kan anpartshaverne således træffe beslutninger vedrørende selskabet uden afholdelse af en egentlig generalforsamling. Beslutninger kan træffes f.eks. skriftligt eller elektronisk.

Princippet om udøvelse af beslutningsret på et skriftligt grundlag i stedet for på generalforsamling kendes også fra EU-rettens 12. selskabsdirektiv om selskaber (86/667/EØF), der alene har en ejer.

På baggrund af den mulighed aktionærerne i aktieselskaber med 2003-loven har fået med bestemmelserne om elektronisk generalforsamling og den omstændighed, at aktieselskaber ligesom anpartsselskaber kan have en lille ejerkreds, findes det unødvendigt at opretholde de hidtidige formelle regler om beslutningsprocessen i aktieselskaber. Hvis samtlige aktionærer er enige om, at beslutninger kan træffes på anden vis end på en generalforsamling, ses der således ingen begrundelse for en opretholdelse af kravet om en fysisk generalforsamling.

Det foreslås derfor, at aktieselskabslovens § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at aktionærerne i enighed konkret kan beslutte at træffe beslutninger på anden vis end på en fysisk generalforsamling, jf. dog forslagets § 1, nr. 24 (aktieselskabslovens § 65, stk. 2) om børsnoterede og statslige aktieselskaber samt andre aktieselskaber, hvor det er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen. Dette medfører bl.a., at aktionærerne får udtrykkelig mulighed for at træffe beslutninger skriftligt. Endvidere kan generalforsamlingen konkret ved enighed beslutte en fravigelse af det generelle krav om en fysisk eller elektronisk generalforsamling uden at optage vedtægtsbestemmelser herom.

Den foreslåede ændring skaber derudover en udtrykkelig hjemmel til afholdelse af en såkaldt »skrivebordsgeneralforsamling« i aktieselskaber. Vedrørende skrivebordsgeneralforsamling fremgår det af bemærkningerne til ændringen af aktieselskabsloven ved lov nr. 303 af 30. april 2003, at »€det i dag er almindeligt anerkendt, at en generalforsamling kan afholdes som en såkaldt »skrivebordsgeneralforsamling«, hvis samtlige aktionærer har givet samtykke hertil. I sådanne tilfælde afholdes generalforsamlingen typisk af en advokat, som samtlige aktionærer har bemyndiget dertil, uden at aktionærerne er til stede på generalforsamlingen. Advokaten fungerer som dirigent og protokollerer de trufne beslutninger.« Afholdelse af en skrivebordsgeneralforsamling kan især være relevant, hvis de punkter, der er på generalforsamlingens dagsorden, ikke nødvendiggør en drøftelse blandt aktionærerne. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis der skal foretages nogle rent tekniske ændringer af et selskabs vedtægt. Som eksempel herpå kan nævnes, at årsregnskabsloven fra 2001 betød, at en række selskaber ændrede ordet »årsregnskab« til »årsrapport« i overensstemmelse med lovens formulering. Tilsvarende vil efterfølgende vedtægtsændringer som følge af allerede foretagne faktuelle ændringer ligeledes ofte kunne finde sted uden en egentlig drøftelse på generalforsamlingen blandt aktionærerne.

Det foreslås, at det i modsætning til anpartsselskaber ikke bliver muligt i aktieselskaber generelt at fravige kravet om en generalforsamling ved en vedtægtsbestemmelse.

Det er afgørende, at beslutningerne kan dokumenteres efterfølgende. Det foreslås derfor i stk. 1, 2. pkt., at alle beslutninger indføres i selskabets forhandlingsprotokol. Det er således en betingelse, at de trufne beslutninger nedfældes skriftligt umiddelbart efter, at de er truffet. Til dokumentation for, at beslutninger er kommet til på lovlig vis, skal der ved anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedlægges kopi af forhandlingsprotokollen. Forhandlingsprotokollen kan være underskrevet af en af aktionærerne bemyndiget person. Det følger af § 5, stk. 1, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Bekendtgørelse nr. 200 af 21. marts 2005), at anmelderen over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indestår for, at anmeldelsen er lovlig foretaget, herunder at der foreligger en behørig fuldmagt.

Hvor lovgivningen kræver, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen, således som det f.eks. efter aktieselskabsloven § 65, stk. 3, er tilfældet med statslige aktieselskaber, skal denne ret sikres. Det foreslås derfor i det nye stk. 2 , at aktionærernes ret til at træffe beslutning i statslige aktieselskaber og aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, samt aktieselskaber, hvor det er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen, alene kan udøves på en generalforsamling, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Forslaget skal ses i lyset af de foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 14 (anpartsselskabslovens §§ 28 a og 28 b), om elektronisk generalforsamling og kommunikation i anpartsselskaber. Med forslaget sidestilles de to regelsæt med nogle enkelte modifikationer. Herved mindskes risikoen for modsætningsslutninger mellem de to love.

Selvom der med lovforslaget gives mulighed for en større aftalefrihed og en mindre formbunden beslutningsproces i aktieselskaber, vil hensynet til den enkelte aktionær fortsat kunne varetages ved generalklausulen om utilbørlige begunstigelser i aktieselskabslovens § 80.

Den tilsvarende regel i anpartsselskabslovens § 28, hvor der er krav om enighed, har ikke givet anledning til store problemer, uanset om der har været tale om et anpartsselskab med eller uden bestyrelse.

Det anses derfor for forsvarligt at indføre tilsvarende regler for aktieselskaber. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det må forventes, at denne øgede fleksibilitet hovedsagligt vil blive brugt af aktieselskaber med en lille ejerkreds. Det vil formentlig være vanskeligt at opnå den fornødne enighed i aktieselskaber med en større og mere spredt ejerkreds.

Hvis der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 1, træffes beslutning ved enighed blandt samtlige aktionærer om, at generalforsamlingen skal afholdes på anden vis, finder de særlige regler om elektronisk generalforsamling i aktieselskabslovens § 65 a ikke anvendelse. Det er dog op til ledelsen at sikre, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis, og at lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder aktionærernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlingen.

Efter aktieselskabslovens § 65 b, stk. 4, kan en eller flere aktionærer ved aftale med selskabet konkret indføre elektronisk kommunikation.

Til nr. 24.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65, stk. 3, skal statslige aktieselskabers generalforsamlinger være åbne for pressen. Det foreskrives endvidere i § 73, stk. 3, at i statslige aktieselskaber skal indkaldelsen indeholde samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige årsagen hertil. Indkaldelsen skal endvidere indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via hjemmesiden www.offentlige-selskaber.dk, hvorefter den offentliggøres, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 3. Børsnoterede selskaber er genstand for en tilsvarende offentlig interesse, jf. betingelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2. Endvidere er der fastsat særlige regler i lov eller bekendtgørelse om, at andre selskabers generalforsamlinger skal være åbne for pressen. Det gælder f.eks. realkreditinstitutioner.

I disse typer af selskaber er der således et særligt offentliggørelseshensyn, der medfører, at pressen skal have adgang til disse selskabers generalforsamlinger. Det foreslås derfor i § 65, stk. 2 , at den foreslåede mulighed for at kunne træffe beslutninger uden afholdelse af en generalforsamling ikke kan anvendes i disse selskaber.

Der er derimod intet til hinder for, at et børsnoteret eller statsligt aktieselskab afholder en elektronisk generalforsamling, hvis pressen får mulighed for at koble sig på den elektroniske generalforsamling og derved følge generalforsamlingen, jf. reglerne i aktieselskabslovens § 65 a.

Til nr. 25.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65 b, stk. 5, 1. pkt., at hvor det ved lov er foreskrevet, at selskabets meddelelser m.v. til aktionærer skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Statstidende, kan adgangen til at anvende elektronisk kommunikation som udgangspunkt ikke træde i stedet for offentlig indkaldelse eller bekendtgørelse i Statstidende. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, der er nævnt i aktieselskabslovens § 34, stk. 2, og § 73, stk. 2, 3. pkt.

I dette lovforslags § 1, nr. 16 (aktieselskabslovens § 46, stk. 1), og § 1, nr. 50 (aktieselskabslovens § 123), foreslås det, at det hidtidige krav om proklama ved selskabers indtræden i likvidation og ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en særlig fond ophæves. Selskabet meddelelser til aktionærerne vil fremover også kunne ske i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Som en konsekvens heraf foreslås det, at den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65 b, stk. 5 , ændres. Herved er offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem også udtrykkeligt omfattet af den gældende begrænsning til at anvende elektronisk kommunikation mellem selskabet og aktionærerne.

Den gældende undtagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 65 b, stk. 5, vedrørende § 34, stk. 2, og § 73, stk. 2, 3. pkt., foreslås videreført uændret. Det foreslås således, at det også fremover skal være muligt for selskaberne at anvende deres hjemmeside til offentliggørelse af de pågældende to typer meddelelser, hvis der er indført elektronisk kommunikation i forhold til aktionærerne i det pågældende selskab.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30 (aktieselskabslovens § 73, stk. 2), om én indgang til selskabsoplysninger.

Til nr. 26.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 69, stk. 1, skal den ordinære generalforsamling afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges til aktionærernes godkendelse.

Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd ændres, således at ordet »reviderede« udgår begge de nævnte steder i § 69, stk. 1. Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Det bemærkes, at alle aktieselskaber fortsat skal udfærdige og indsende en af generalforsamlingen godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, sådan som det også fremgår af ordlyden til den ændrede § 69, stk. 1. I selskaber, der er omfattet af revisionspligten, indebærer kravet om en godkendt årsrapport, at årsrapporten også skal være revideret.

Hvis generalforsamlingen eller ledelsen har besluttet, at årsrapporten skal være underkastet gennemgang (review) eller forsynes med en anden form for erklæring fra revisor, skal det være årsrapporten i denne form, der godkendes af generalforsamlingen. Med hensyn til tvangsopløsning som følge af manglende indsendelse af årsrapport henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 48 (aktieselskabslovens § 118).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 27.

Aktieselskabslovens § 69, stk. 2, omhandler de forhold, som generalforsamlingen skal tage stilling til på den ordinære generalforsamling.

Efter den gældende bestemmelse i § 69, stk. 2, skal generalforsamlingen blandt andet træffe beslutning om godkendelse af årsrapporten og om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt § 69, stk. 2, nr. 3, hvorefter generalforsamlingen i selskaber, der er fritaget for revision, på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport, kan beslutte, at selskabets kommende årsrapporter ikke skal revideres.

Der vil være tale om fravalg af revision, uanset om generalforsamlingen tilvælger en anden ydelse fra revisor, for eksempel gennemgang (review).

Den foreslåede ændring vil betyde, at der udelukkende kan træffes beslutning om fravalg af revision for selskabets kommende årsrapporter på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport. Der er derimod intet til hinder for at træffe beslutning om tilvalg af revision på en ekstraordinær generalforsamling.

Der kan eksempelvis være tale om, at et aktieselskab, der opfylder betingelserne for at fravælge revision afholder ordinær generalforsamling den 15. marts 2006. På generalforsamlingen godkendes selskabets årsrapport for 2005. Samtidig træffer generalforsamlingen beslutning om at fravælge revision af kommende årsrapporter. Denne beslutning kan få virkning for årsrapporten for 2006. Der skal i så fald indsættes oplysning herom i tilknytning til ledelsespåtegningen i årsrapporten for 2005. Det er som nævnt kun nødvendigt at træffe beslutning om fravalg af revision én gang, mens oplysningen herom skal gentages hvert år i den forudgående årsrapport, så længe beslutningen er gældende.

Hvis det var muligt at træffe beslutning om fravalg af revision på et andet tidspunkt end på den ordinære generalforsamling, hvor selskabets årsrapport for sidste regnskabsår godkendes, kunne det føre til en række uhensigtsmæssige situationer. Der ville således være en risiko for, at visse ledelser kunne spekulere i at undlade at få årsrapporten revideret, f.eks. hvor revisor har tilkendegivet, at han påtænker at tage forbehold. Endvidere kan der i visse tilfælde være en risiko for, at hensynet til aktionærernes udøvelse af rettigheder ikke tilgodeses tilstrækkeligt.

Generalforsamlingen skal kun træffe beslutning om til- eller fravalg af revision for de kommende årsrapporter. Generalforsamlingen skal således udelukkende træffe beslutning, hvis der skal ske ændringer i den hidtidige beslutning. Den hidtidige beslutning skal som følge heraf ikke bekræftes på selskabets kommende generalforsamlinger

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af blandt andet årsregnskabsloven foreslås, at hvis aktionærerne har truffet beslutning om, at selskabets årsrapporter ikke skal revideres i de kommende regnskabsår, skal dette fremgå af de årsrapporter, der indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvis der er tale om selskaber, som ønsker at anvende fritagelsen for revisionspligt med virkning allerede fra selskabets første regnskabsår, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2 (aktieselskabslovens § 6, stk. 1), at selskabet skal angive dette i stiftelsesdokumentet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede reduktion af revisionspligten for de mindste virksomheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2. 2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for de mindste virksomheder og lovforslagets § 1, nr. 2 (aktieselskabslovens § 6, stk. 1) om angivelse af fravalg af revision i selskabets første regnskabsår.

Til nr. 28.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, 1. pkt., kan en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes på forlangende af f.eks. revisor, når selskabet ingen bestyrelse har, eller når bestyrelsen undlader at indkalde til generalforsamlingen.

Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd ændres, så det er selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, der er valgt til revision af årsrapporten, jf. aktieselskabslovens § 82, stk. 1, som kan forlange den omtalte generalforsamling indkaldt. I dette lovforslags § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1) foreslås det, at revisor skal vælges på generalforsamlingen, hvis den pågældende skal revidere årsrapporten.

Efter den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, skal selskaber, som ikke er omfattet af revisionspligten efter anden lovgivning, herunder årsregnskabslovens § 135, ikke lade årsrapporten m.v. revidere. Det foreslås i denne sammenhæng, at disse selskaber ikke skal have pligt til at vælge en revisor. Derfor foreslås bestemmelsen i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, 1. pkt. , vedrørende revisors ret til at indkalde generalforsamlingen ændret, så den alene gælder for revisorer, der er valgt på generalforsamling efter bestemmelsen i § 82, stk. 1, til revision af årsrapporten.

Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til revision af årsrapporten, vil dermed være omfattet af bestemmelsens ordlyd. Har ledelsen eller generalforsamlingen i et selskab f.eks. valgt at lade en revisor udføre gennemgang (review), assistance med regnskabsopstilling eller andre opgaver af bogføringsmæssig karakter, kan revisor således ikke forlange generalforsamlingen indkaldt. Den pågældende revisor vil dog uafhængig heraf efter revisorloven have underretningspligt over for ledelsen, dvs. direktionen og bestyrelsen, og i visse tilfælde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med hensyn til økonomisk kriminalitet, jf. revisorlovens § 10, stk. 5.

Bestyrelsen og direktionen har fortsat pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for enhver revisor, der skal erklære sig om selskabets forhold, jf. dette lovforslags § 1, nr. 37 (aktieselskabslovens § 82, stk. 5).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 29.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, 2. pkt., har bestyrelsen pligt til at udlevere revisionsprotokollen til den person, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har bemyndiget til at lede generalforsamlingen.

Det foreslås at ændre ordlyden af aktieselskabslovens § 72, stk. 2, 1. pkt. , således, at denne pligt kun består for bestyrelsen, hvis der er lovkrav om at føre en revisionsprotokol, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med det pågældende selskab har udarbejdet en revisionsprotokol.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven og den foreslåede konsekvensændring med hensyn til revisionsprotokollen i det samme lovforslag.

Der henvises i øvrigt til nærværende lovforslags almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og § 1, nr. 21 (aktieselskabslovens § 56, stk. 6), som omhandler forelæggelse af revisionsprotokollen.

Til nr. 30.

I den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 73, stk. 2, er det foreskrevet, at indkaldelse til generalforsamlingen i et selskab med ihændehaveraktier sker ved, at selskabet henvender sig til offentligheden. Dette indebærer i henhold til bemærkningerne til bestemmelsen indrykning af en annonce i to større dagblade.

Aktieselskabslovens §§ 34, stk. 2, og 73, stk. 2, finder ikke anvendelse for selskaber, der har besluttet at anvende elektronisk kommunikation, hvilket følger af aktieselskabslovens § 65 b. Hvis der på et selskabs generalforsamling er truffet beslutning om anvendelse af elektronisk kommunikation, vil selskabet kunne opfylde kravet i aktieselskabslovens § 73, stk. 2, ved at indkalde til generalforsamling på selskabets hjemmeside.

Et af hovedforslagene i arbejdet med at mindske de administrative byrder i selskabslovene er forslaget om én indgang til selskabsoplysninger for både indberetterne og brugerne af de pågældende oplysninger.

I forlængelse af dette forslag foreslås det, at den foreskrevne offentliggørelse af indkaldelse til generalforsamling i henhold til aktieselskabslovens § 73, stk. 2, 3. pkt. , ændres, således at den offentlige indkaldelse fremover skal ske ved en meddelelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. I dette lovforslags § 1 nr. 76 (aktieselskabslovens § 154, stk. 5), foreslås det bl.a., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indsendelse af meddelelser.

Selskabet vil fortsat være berettiget til at annoncere i dagblade. Der vil med forslaget imidlertid alene være pligt til at offentliggøre indkaldelsen til generalforsamlingen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

I selskaber, hvor der er truffet beslutning om elektronisk kommunikation i forhold til selskabets aktionærer, kan oplysningsforpligtelsen i henhold til § 73, stk. 2, 3. pkt., fortsat opfyldes ved, at selskabet offentliggør indkaldelsen til generalforsamlingen på dets hjemmeside. Disse selskaber kan dog frivilligt vælge også at offentliggøre indkaldelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Baggrunden for forslaget om én indgang er, at alle selskabsoplysninger, der skal registreres, i dag fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem CVR.dk (tidligere Publi-com). Tidligere skulle sådanne oplysninger også offentliggøres i Statstidende, men i 1989 blev der i aktieselskabsloven indført hjemmel til, at oplysningerne både kan registreres og offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem med samme retsvirkning, som hvis de var blevet offentliggjort i Statstidende. Ændringen betød en væsentlig bedre service og færre administrative byrder for selskaberne, deres rådgivere og øvrige kunder til selskabsoplysninger. Imidlertid omfattede ændringen i 1989 ikke selskabsoplysninger, som ikke bliver registreret, men alene offentliggjort. Aktieselskabslovens gældende bestemmelser foreskriver derfor i en række tilfælde, at selskabsoplysninger skal offentliggøres i Statstidende.

Det drejer sig om følgende gældende bestemmelser i aktieselskabsloven:

€" § 20 c, stk. 1, om storaktionærers indløsning af minoritetsaktionærer.

€" § 23 d om indkaldelse af aktier til registrering i værdipapircentral.

€" § 24, stk. 3, om mortifikation af aktiebreve.

€" § 32, stk. 1, og § 34, stk. 2, om forhøjelse af aktiekapitalen ved tegning af nye aktier.

€" § 40 om forhøjelse af aktiekapitalen ved udstedelse af fondsaktier.

€" § 46, stk. 1, om kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til særlig fond.

€" § 62 om valg eller udnævnelse af bestyrelses- eller direktionsmedlemmer.

€" § 117, stk. 2, om tvangsopløsning af selskaber.

€" § 123 om likvidation af selskaber.

€" § 134 l om omdannelse af aktieselskaber til anpartsselskaber.

€" § 135, stk. 6, om omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber.

En række af disse foreskrevne offentliggørelser i Statstidende sker allerede i dag med hjemmel i aktieselskabslovens § 158 a i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Ligesom det i dette lovforslags § 1, nr. 16 (aktieselskabslovens § 46, stk. 1), og § 1, nr. 50 (aktieselskabslovens § 123), foreslås, at det hidtidige krav om proklama ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en særlig fond og ved selskabers indtræden i likvidation ophæves.

Det fremgår af aktieselskabslovens § 158 a, at offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem i enhver henseende i forhold til aktionærer og tredjemænd har samme retsvirkning som offentliggørelse i Statstidende.

Formålet med indrykning af meddelelser i Statstidende er at gøre aktionærer og kreditorer opmærksomme på selskabsretlige dispositioner, herunder vedtægtsændringer m.v., der kan have betydning for deres retsstilling

Det foreslås, at der udvikles en web-service, som sikrer at indberetning til Statstidende også kan ske på andre web-platforme end Nettidende. Den nye web-service lægges på erhvervsportalen Virk.dk.

Det er lige så væsentligt, at brugerne får mulighed for en samlet adgang til alle selskabsoplysninger. Dette er bl.a. forudsætningen for, at en bruger kan abonnere på løbende at modtage alle oplysninger vedrørende et eller flere udvalgte selskaber. At give samlet adgang til alle selskabsoplysninger kræver ikke, at alle selskabsoplysninger samles ét sted. Det kan i stedet ske ved at etablere en elektronisk linje mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem og IT- og Telestyrelsens Nettidende, således at offentliggjorte selskabsoplysninger fra Statstidende løbende overføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Herved kan disse særlige selskabsoplysninger præsenteres samlet med de registrerede oplysninger vedrørende et selskab.

Forslaget letter aktionærernes mulighed for at holde sig   jour med meddelelser fra selskabet. Det skyldes, at aktionærerne får mulighed for at slippe for at orientere sig bl.a. i diverse dagblade med henblik på at få oplysning om meddelelser fra selskabet.

Brugerne kan som hidtil tilmelde sig Erhvervs- og Selskabsstyrelsens abonnementsordning og dermed modtage en elektronisk meddelelse hver gang, der offentliggøres oplysninger, som vedrører selskabet. Tilmelding til denne abonnementsordning og modtagelse af de elektroniske meddelelser er gratis for modtagerne.

Til nr. 31.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 73, stk. 6, skal den reviderede årsrapport senest otte dage før den ordinære generalforsamling fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor og samtidig tilstilles enhver aktionær, som har fremsat anmodning herom.

Som følge af forslaget om at reducere revisionspligten for visse små virksomheder efter den foreslåede ændring af § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af blandt andet årsregnskabsloven vil ikke alle selskabers årsrapporter være reviderede. Ordlyden i aktieselskabslovens § 73, stk. 6 , foreslås derfor ændret således, at årsrapporten skal fremlægges senest otte dage før den ordinære generalforsamling til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, og samtidig tilstilles enhver aktionær, som har fremsat anmodning herom, uanset om årsrapporten er revideret eller ej. Årsrapporten skal være i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler herom, hvilket for selskaber med revisionspligt betyder, at den fortsat skal fremlægges i revideret stand til generalforsamlingens godkendelse. Dette betyder endvidere, at i selskaber, hvor revisor som følge af en generalforsamlings- eller ledelsesbeslutning har udført gennemgang (review), eller i øvrigt har afgivet en erklæring på årsrapporten, skal årsrapporten fremlægges i denne form.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 32.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 76, stk. 1, har ledelsen pligt til at oplyse om forhold af betydning for bedømmelsen af den reviderede årsrapport.

Det foreslås at ændre ordlyden af § 76, stk. 1, 1. pkt., således, at forpligtelsen for ledelsen til at give oplysninger alene gælder i relation til den form, som årsrapporten er aflagt i. Dette betyder bl.a., at i selskaber, der er underlagt revisionspligt, eller hvor generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at årsrapporten skal revideres, vedrører forpligtelsen den reviderede årsrapport. Tilsvarende gælder, hvis revisor har forsynet årsrapporten med en erklæring om gennemgang (review) eller en anden form for erklæring. Hvis selskabets årsrapport ikke er forsynet med en erklæring fra revisor, vedrører forpligtelsen til at svare på spørgsmål udelukkende den ureviderede årsrapport.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om ophævelse af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens ophævelse for visse små virksomheder, og § 1, nr. 31 (aktieselskabslovens § 73, stk. 6), vedrørende fremlæggelse af årsrapporten til aktionærernes gennemsyn otte dage før generalforsamlingen.

Til nr. 33.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1, har revisor pligt til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, hvis bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en aktionær anmoder herom. I statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.

Som konsekvens af forslaget om at reducere revisionspligten for visse små virksomheder efter den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven vil ikke alle selskaber fremover have en revisor.

Det forslås derfor at ændre ordlyden af aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1. Herefter vedrører bestemmelsen som udgangspunkt alene generalforsamlingsvalgte revisorer, der er valgt til at revidere årsrapporten i et selskab.

Hvis et selskab, som ikke er omfattet af lovpligtig revision, vælger en revisor på generalforsamlingen for at få revideret årsrapporten, vil denne revisor få samme rettigheder og pligter, som hvis selskabet havde revisionspligt. Denne revisor vil derfor også have ret til at være til stede på generalforsamlingen samt have pligt hertil, hvis bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en aktionær anmoder herom. Dette følger af forslagets § 1, nr. 37 (aktieselskabslovens § 82, stk. 5), om revisors rettigheder og pligter.

Den ændrede affattelse af bestemmelsen i § 76 a, stk. 1, regulerer derimod ikke de tilfælde, hvor revisor har udført gennemgang (review) eller andet arbejde, der afsluttes med en erklæring. Det vil som følge heraf afhænge af aftaleforholdet mellem revisor og selskabet, hvorvidt en revisor, der f.eks. har udført gennemgang, har ret eller pligt til at være til stede på generalforsamlingen.

En revisor vil, uanset om den pågældende udfører revision eller andet arbejde, efter lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (revisorloven) have underretningspligt over for ledelsen, dvs. direktionen og bestyrelsen, og i visse tilfælde Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) med hensyn til økonomisk kriminalitet, jf. revisorlovens § 10, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 34.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 76 a, stk. 2, har revisor pligt til at besvare spørgsmål om årsrapporter og andre dokumenter, som er påtegnet af revisor.

Det foreslås som konsekvens af forslaget om at ændre årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven at ændre ordlyden af aktieselskabslovens § 76 a, stk. 2 , således, at bestemmelsen alene omfatter generalforsamlingsvalgte revisorer, der er valgt til revision af årsrapporten. Dette gælder, uanset om generalforsamlingen frivilligt har valgt at få årsrapporten revideret, eller om det skyldes, at selskabet er underlagt revisionspligt. Baggrunden er, at det kun er generalforsamlingsvalgte revisorer, som er valgt til at revidere årsrapporten, der har ret og eventuelt pligt til at være til stede på generalforsamlingen.

Den ændrede affattelse af bestemmelsen i § 76 a, stk. 2, regulerer ikke de tilfælde, hvor revisor har udført gennemgang (review) eller andet arbejde, der afsluttes med en erklæring. Det vil som følge heraf afhænge af aftaleforholdet mellem revisor og selskabet, hvorvidt en revisor, der f.eks. har udført gennemgang, har pligt til at besvare spørgsmål vedrørende bl.a. årsrapporten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og § 1, nr. 33 (aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1, 1. pkt.), om revisors ret til at være til stede på generalforsamlingen.

Til nr. 35.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 76 a, stk. 3, har revisor ret til at være til stede på bestyrelsesmøder, hvor årsrapporten, som er forsynet med en revisionspåtegning, skal behandles, samt pligt hertil, hvis et medlem af bestyrelsen anmoder herom.

Det foreslås som konsekvens af forslaget om at ændre årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven at ændre § 76 a, stk. 3 , således, at det udelukkende er selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, der skal revidere selskabets årsrapport, som har ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af årsrapporter m.v. Selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, der er valgt til at revidere årsrapporten, har endvidere pligt til at deltage i bestyrelsesmødet, hvis blot ét medlem af bestyrelsen anmoder derom.

Hvis en revisor udfører gennemgang (review) eller andet arbejde, der afsluttes med en erklæring, medfører dette ikke en tilsvarende lovbestemt ret for revisor til at deltage i bestyrelsesmøder. Det bemærkes i den forbindelse, at revisor er uafhængig af selskabet og dermed frit kan indgå aftaler med ledelsen. Endvidere kan revisor vælge ikke at påtage sig en erklæringsopgave eller tage forbehold i forbindelse med erklæringen, hvis revisor er af den opfattelse, at ledelsen ikke stiller de nødvendige oplysninger til dennes rådighed.

Ledelsen kan endvidere altid give revisor ret til at deltage, uanset at den pågældende efter loven ikke har ret hertil.

En revisor vil endvidere, uanset om den pågældende udfører revision eller andet arbejde, efter lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (revisorloven), under alle omstændigheder have underretningspligt over for ledelsen, dvs. direktionen og bestyrelsen, og i visse tilfælde Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) med hensyn til økonomisk kriminalitet, jf. revisorlovens § 10, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens ophævelse for visse små virksomheder og § 1, nr. 33 (aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1, 1. pkt.), om revisors ret til at være til stede på generalforsamlingen.

Til nr. 36.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 82, stk. 1, vælger generalforsamlingen en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse i henhold til lov og vedtægter. Den gældende henvisning til »lov« betyder efter praksis »denne lov«, hvilket vil sige aktieselskabsloven. Henvisningen omfatter herved ikke årsregnskabsloven.

Som konsekvens af forslaget om at ændre § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven foreslås det at ændre bestemmelsen i § 82, stk. 1, 1. pkt., så generalforsamlingen alene skal vælge revisor(er), når selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen i øvrigt beslutter at lade selskabets årsrapport revidere.

Hvis selskabet er nystiftet, kan selskabet ikke opfylde kravet i årsregnskabsloven om, at størrelserne skal opfyldes i to på hinanden følgende år. Vurderingen af, hvorvidt selskabet har revisionspligt, skal derfor ske på baggrund af de forventede størrelsesgrænser i det første regnskabsår.

Også efter en fusion eller spaltning skal det fortsættende selskab ud fra de forventede størrelsesgrænser i det første regnskabsår vurdere, hvorvidt selskabet vil være omfattet af revisionspligten. Hvis et selskab, der ligger over grænserne i årsregnskabslovens § 135, fusionerer med et selskab, der ligger under grænserne, med det lille selskab som fortsættende selskab, vil det fortsættende selskab derfor som altovervejende hovedregel være omfattet af revisionspligten.

Beslutningen om frivillig revision af årsrapporten og valg af revisor hertil kan ske på den samme generalforsamling.

Generalforsamlingens valg af revisorer sker med simpelt stemmeflertal efter aktieselskabslovens § 77, 1. pkt.

Generalforsamlingen skal som følge af det foreslåede stk. 1 ikke vælge en revisor, hvis den pågældende ikke skal foretage revision af årsrapporten. Generalforsamlingen kan fortsat vælge en revisor, der skal foretage gennemgang (review) eller andet arbejde, der afsluttes med en erklæring på årsrapporten. Der er ikke krav om, at revisor skal vælges på generalforsamlingen, hvis den pågældende skal revidere eller udføre andet arbejde, der afsluttes med en erklæring på andre dokumenter end årsrapporten, f.eks. en mellembalance til brug for udlodning af ekstraordinært udbytte, et afsluttende likvidationsregnskab eller de selskabsretlige erklæringer fra revisor - bl.a. ved kapitalforhøjelser.

Det er udelukkende generalforsamlingsvalgte revisorer, der skal foretage revision af årsrapporten, som skal anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 77 (aktieselskabslovens § 156, stk. 2). Dette gælder, uanset om selskabets årsrapport skal revideres, fordi selskabet er underlagt revisionspligt, eller fordi generalforsamlingen frivilligt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres.

I selskaber, der er underlagt revisionspligt, skal oplysning om revisor optages i vedtægterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (aktieselskabslovens § 4, stk. 1).

Optagelse i vedtægterne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7, kræver ikke særskilt vedtagelse. I modsætning til sædvanlige vedtægtsændringer kan bestemmelse herom således optages i vedtægterne med simpel majoritet, medmindre vedtægterne fastsætter skærpede majoritetskrav, jf. aktieselskabslovens § 77. Det er endvidere ikke et krav, at vedtægtsændringer, som følge af valg af revisor, er et selvstændigt punkt på generalforsamlingen.

Det gældende 2. pkt. om, at vedtægterne endvidere kan tillægge andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer, foreslås videreført som 4. pkt. Dette kan for eksempel være, at en minoritet har ret til at vælge en supplerende revisor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til bemærkningerne til § 1, nr. 1 (aktieselskabslovens § 4, stk. 1), om optagelse af oplysninger i vedtægterne om selskabets revisor.

Til nr. 37.

Ifølge årsregnskabsloven og aktieselskabsloven har alle selskaber omfattet af aktieselskabsloven pligt til at lade deres årsrapport revidere.

En række selskaber vil som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten for små virksomheder ikke længere have en revisor, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabsloven § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven. I en række selskaber vil der fortsat være en revisor, som ledelsen eller generalforsamlingen har valgt til revision eller andet arbejde, eksempelvis i forhold til et eller flere selskabsdokumenter.

Det foreslås som følge heraf, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 82 i aktieselskabsloven, hvorefter revisor er underlagt aktieselskabslovens rettigheder og pligter, hvis den pågældende erklærer sig om et eller flere dokumenter €" herunder årsrapporten - efter denne lov eller anden lovgivning. Revisors pligter er i aktieselskabsloven bl.a. reguleret i lovens kapitel 11, og ledelsens oplysningspligt overfor revisor fremgår f.eks. af aktieselskabslovens § 54 b.

Revisor er således omfattet af disse pligter og rettigheder, uanset om revisor er valgt til udelukkende at erklære sig om et enkelt konkret forhold, for eksempel hvis et selskab vælger at lade en revisor vurdere et enkelt aktiv i forbindelse med et apportindskud. Dette gælder dog ikke, hvis der i lovteksten sondres mellem f.eks. revisorer, der foretager revision af årsrapporten, og andre revisorer, der foretager andet arbejde vedrørende årsrapporten eller andre dokumenter. Hvis revisor skal erklære sig om et enkelt forhold, er revisors rettigheder og forpligtelser i henhold til forslaget begrænset til denne opgave.

Revisor vil dog i alle tilfælde, hvor vedkommende erklærer sig om årsrapporten eller andet, have underretningspligt til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) om økonomiske forbrydelser, der er begået af ledelsen eller andre medarbejdere, efter § 10, stk. 5, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (revisorloven).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder, til bemærkningerne til § 1, nr. 34 og 35 (aktieselskabslovens § 76 a, stk. 2 og 3), vedrørende revisors ret til at være til stede på generalforsamlingen og bestyrelsesmøderne, § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), vedrørende valg revisorer på generalforsamlingen og § 1, nr. 77 (aktieselskabslovens § 156, stk. 2), der omhandler anmeldelse og registrering af generalforsamlingsvalgte revisorer, som er valgt til revision af årsrapporten.

Til nr. 38.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 84 har revisor pligt til at underrette Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis revisor fratræder m.v.

Det foreslås at ændre § 84, stk. 1, 1. pkt., således, at kravet udelukkende omfatter generalforsamlingsvalgte revisorer, der skal revidere årsrapporten. Bestemmelsen vil således fremover gælde for selskaber, der er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvor generalforsamlingen frivilligt har besluttet, at årsrapporten skal revideres.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 39.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 84, stk. 2, har bestyrelsen i et selskab pligt til snarest at foranledige valg af en ny revisor, når selskabets hidtidige revisor fratræder. Endvidere har revisor i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, en tilsvarende pligt overfor denne.

Det foreslås at ændre § 84, stk. 2, 1. pkt. , således, at pligten til at vælge en ny revisor alene gælder, hvis det er en generalforsamlingsvalgt revisor, som er valgt til revision af årsrapporten, jf. § 82, stk. 1, der fratræder. Pligten vil således udelukkende omfatte selskaber, der har pligt til at vælge en revisor som følge af, at selskabet er underlagt revisionspligt, eller selskaber, hvor generalforsamlingen frivilligt har valgt en revisor til revision af selskabets årsrapport.

Hvis selskabet ikke er undergivet revisionspligt, skal generalforsamlingen vælge en ny revisor, hvis generalforsamlingen fortsat ønsker, at selskabets årsrapport skal revideres. Såfremt selskabet ikke længere ønsker at have en generalforsamlingsvalgt revisor, der skal revidere selskabets årsrapport, skal generalforsamlingen træffe beslutning herom. Dette kan kun ske fremadrettet og på en ordinær generalforsamling.

Revisor og selskabet har fortsat pligt til at anmelde revisors fratræden til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder samt bemærkningerne til § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), vedrørende generalforsamlingens valg af revisorer.

Til nr. 40.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 85 har revisor pligt til at efterkomme generalforsamlingens krav vedrørende revisionen for så vidt disse ikke strider mod lov, vedtægter eller god revisionsskik.

Det foreslås at ændre § 85 således, at bestemmelsen alene kommer til at omfatte eventuelle generalforsamlingsvalgte revisorer, som er valgt til at revidere årsrapporten. Dette gælder, uanset om revisor er valgt, fordi selskabets årsrapport er underlagt revisionspligt, eller fordi selskabets generalforsamling frivilligt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres.

Den foreslåede ændring af § 85 medfører ikke, at omfanget af revisors arbejde bliver begrænset af generalforsamlingens krav. Det er således fortsat alene revisor, der afgør omfanget af sit arbejde.

Den foreslåede ændrede affattelse af § 85 regulerer ikke de tilfælde, hvor revisor f.eks. har udført gennemgang (review). Det vil som følge heraf afhænge af aftaleforholdet mellem revisor og selskabet, hvorvidt en revisor, der f.eks. har udført gennemgang (review), har pligt til at efterkomme generalforsamlingens krav vedrørende den pågældendes arbejde.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 41.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 86, stk. 2, skal skifteretten give bl.a. revisor ret til at udtale sig i forbindelse med udnævnelse af granskningsmænd.

Det foreslås at ændre § 86, stk. 2, således, at bestemmelsen alene kommer til at omfatte selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, der er valgt til revision af årsrapporten.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til bemærkningerne til § 1, nr. 33 (aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1), vedrørende revisors ret til at være til stede på generalforsamlingen.

Til nr. 42.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 109, stk. 1, skal udlodning af udbytte ske på baggrund af den seneste reviderede årsrapport.

Det foreslås at ændre § 109, stk. 1, nr. 1 , således, at udbytte kan udloddes på baggrund af den seneste årsrapport. Denne årsrapport vil være revideret, hvis selskabet er underlagt revisionspligt, eller hvis generalforsamlingen frivilligt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres. Udbytte kan således også udbetales på baggrund af en årsrapport, der er urevideret, herunder hvor revisor har afgivet erklæring om gennemgang (review) eller andet arbejde. I selskaber, der er omfattet af revisionspligten, indebærer kravet om en godkendt årsrapport, at årsrapporten også skal være revideret.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens ophævelse for visse små virksomheder.

Til nr. 43.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 109 a kan generalforsamlingen bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan højst gives for en periode frem til næste ordinære generalforsamling.

Det følger af bemærkningerne til lov nr. 226 af 31. marts 2004, at et selskab ikke kan udbetale ekstraordinært udbytte i det første regnskabsår, jf. andet selskabsdirektiv (77/91/EØF) artikel 15(2), litra b. For at undgå tvivl foreslås det, at det præciseres i § 109 a, stk. 1, at der skal foreligge mindst én godkendt årsrapport forud for uddeling af ekstraordinært udbytte.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 109 a, stk. 2, skal bemyndigelsen optages i vedtægterne, og den skal angive datoen eller begivenheden, hvor bemyndigelsen ophører. Oplysningerne skal optages i vedtægterne, således at eventuelle aftaleerhververe og kreditorer gennem den offentlige adgang til vedtægterne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem har mulighed for at søge information om, at selskabets midler kan udbetales til aktionærerne før næste ordinære generalforsamling. Som ved andre vedtægtsændringer skal en ændring af en bestemmelse om bemyndigelse til udbetaling af ekstraordinært udbytte registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det nuværende krav om, at der skal foretages en vedtægtsændring for hvert år, hvis bemyndigelsen skal forlænges, bygger på en forudsætning om, at en sådan bemyndigelse er noget særligt. Den særegne karakter var årsagen til, at det fandtes nødvendigt, at bemyndigelsen skulle fornys og optages i vedtægterne hvert år for at beskytte eventuelle kreditorer og aftaleerhververe.

Det har imidlertid i praksis vist sig, at en betydelig andel af selskaberne benytter sig af muligheden for at bemyndige ledelsen til at udbetale ekstraordinært udbytte. Dermed må det siges at være sædvanligt at bemyndige selskabets ledelse hertil, og forudsætningen om, at en bemyndigelse skulle være noget særligt, har vist sig ikke at være tilfældet i praksis.

Det foreslås på den baggrund, at aktieselskabslovens § 109 a, stk. 2, ændres, således at det bliver muligt for aktionærerne at give bestyrelsen en stående bemyndigelse til at udbetale ekstraordinært udbytte, idet det anses for unødvendigt, at bemyndigelsen skal behandles på generalforsamlingen hvert år. Bemyndigelsen skal udelukkende sættes ind i vedtægterne den første gang, der træffes beslutning om ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan herefter blive stående i vedtægterne, indtil aktionærerne - igen med simpelt flertal - træffer beslutning om, at bestyrelsen ikke længere skal være bemyndiget til at uddele ekstraordinært udbytte.

I henhold til aktieselskabslovens § 109 a, stk. 2, 2. pkt., kræver optagelse i vedtægterne ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Bestemmelsen ændres ikke men har i praksis givet anledning til tvivl. Det skal derfor præciseres, at bestemmelsen betyder, at det ikke kræver et flertal efter aktieselskabslovens § 78 at indsætte bemyndigelsen. Beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen kræver kun simpelt flertal. Hvis der træffes beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen, kan beslutningen således uden videre optages i selskabets vedtægter.

Til nr. 44.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 109 a, stk. 3, nr. 1, skal mellembalancen være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

Det foreslås at ændre § 109 a, stk. 3, nr. 1, således, at mellembalancen i selskaber, der er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal være gennemgået af revisor. Generalforsamlingen eller ledelsen i selskaber, der er underlagt revisionspligt, kan dog frivilligt beslutte, at mellembalancen skal revideres, uanset at det i lovteksten er forudsat, at mellembalancen udelukkende skal gennemgås (review).

Dette medfører samtidigt, at i selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen som udgangspunkt ikke forsynes med en erklæring fra revisor. Generalforsamlingen eller ledelsen i et selskab kan dog frivilligt beslutte, at eksempelvis mellembalancen skal være revideret eller gennemgået af revisor.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 135 i årsregnskabsloven i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, hvorefter revisionspligten foreslås reduceret for visse små virksomheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 45.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 110, stk. 2, kan de beløb, som kan anvendes til sædvanligt ordinært udbytte, samt overskud optjent fra starten af det indeværende regnskabsår og frem til datoen for den mellembalance, der ligger til grund for beslutningen, anvendes til ekstraordinært udbytte.

Muligheden for ekstraordinært udbytte blev indsat ved lov nr. 226 af 31. marts 2004.

Formuleringen af den eksisterende bestemmelse har imidlertid i praksis givet anledning til tvivl om, hvorvidt reserver, som var bundet pr. statusdagen, men som efterfølgende i det indeværende regnskabsår var blevet til frie reserver, kunne uddeles som ekstraordinært udbytte. Den samme tvivl gjaldt ligeledes med hensyn til selskabers øvrige frie reserver, som var opstået i indeværende regnskabsår.

Hvis sådanne reserver ikke kunne anvendes til ekstraordinært udbytte, ville det betyde, at et aktieselskab, der havde opskrevet sine ejendomme til dagsværdi, og som solgte disse straks i det nye regnskabsår, ikke kunne uddele disse frie midler, før den næste ordinære generalforsamling. Modsat kunne et aktieselskab, der havde optaget sine ejendomme til historisk kostpris, og som solgte disse efter statusdagen, umiddelbart efter salget uddele disse indtægter som udbytte til aktionærerne, da indtægterne i dette selskab indgik direkte i overskuddet.

Tilsvarende ville midler, som f.eks. indskydes i et aktieselskab ved en kapitalforhøjelse til overkurs, først kunne uddeles som udbytte på en efterfølgende ordinær generalforsamling det følgende regnskabsår. Dette ville ikke forekomme logisk, eftersom den seneste ændring af aktieselskabsloven netop havde gjort overkursen til en fri reserve.

For at opnå klarhed over retstilstanden på dette punkt foreslås det, at det præciseres direkte i bestemmelsens ordlyd, hvilke midler der kan anvendes til ekstraordinært udbytte, herunder at frie reserver, der er opstået eller blevet frigjorte i det indeværende regnskabsår, kan anvendes til ekstraordinært udbytte.

Det foreslås som følge heraf, at aktieselskabslovens § 110, stk. 2 , ændres, således at det præciseres i bestemmelsens ordlyd, at sådanne frie reserver også kan anvendes til ekstraordinært udbytte. Tilsvarende gælder for frie reserver, der er opstået som følge af ændring af regnskabspraksis.

Bestyrelsens pligt efter § 109 a, stk. 3, nr. 2, til at erklære sig om, hvorvidt det ekstraordinære udbytte overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling, vil også omfatte udlodning af sådanne reserver, der var bundne reserver på statusdagen, men som efterfølgende i det indeværende regnskabsår er blevet til frie reserver samt frie reserver, der er opstået i regnskabsåret.

Til nr. 46.

Udbyttebetaling sker typisk ved udbetaling af kontanter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen accepterer imidlertid efter styrelsens administrative praksis, at udbytte også kan udbetales i andre værdier end kontanter. I så fald stiller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i praksis krav om, at der udarbejdes en vurderingsberetning i henhold til aktieselskabslovens § 6 a. Det skal bl.a. fremgå af erklæringen, at udbyttebetalingen mindst svarer til den ansatte værdi af det eller de aktiver, som udloddes til aktionærerne.

En udbyttebetaling i andre værdier end kontanter udgør den samme risiko for kreditorerne som en stiftelse eller kapitalforhøjelse i værdier. De samme beskyttelsesforanstaltninger, som opstilles for kapitalforhøjelser og stiftelser i andre værdier end kontanter, skal som følge heraf opstilles for kapitalnedsættelser i værdier, hvilket vil sige en vurderingsberetning udarbejdet af en uvildig vurderingsmand.

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis om en vurderingsberetning ved udbyttebetalinger i værdier kodificeres i lovteksten, jf. det foreslåede stk. 4 i aktieselskabslovens § 110. Herved opnås der klarhed over retstilstanden på dette område. Der vil være tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed, idet vurderingsmanden positivt skal erklære, at det udloddede aktivs værdi højst svarer til det udloddede beløb.

Til nr. 47.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 116, stk. 3, skal anmeldelse af beslutning om likvidation være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet. Der er intet krav om, at det er likvidator, som skal være anmelder.

Med den foreslåede ændring af § 116, stk. 3 , er det kun likvidator, som kan foretage anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller en af likvidator befuldmægtiget. Dette er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 50 (aktieselskabslovens § 123), som indebærer, at selskabets kreditorer i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse af anmeldelse om likvidation i styrelsens edb-informationssystem opfordres til at anmelde eventuelle krav til likvidator. Offentliggørelsesteksten erstatter indrykkelse af proklama i Statstidende. Da det efter de gældende regler er likvidator, som skal indrykke proklama, findes det hensigtsmæssigt, at det ligeledes er likvidator eller dennes befuldmægtigede, som forestår anmeldelse af beslutning om likvidationen. Dette arbejde antages likvidator allerede i dag at forestå.

Det foreslås endvidere i § 116, stk. 3, 2. pkt., at der samtidig med anmeldelsen om likvidation skal sendes meddelelse om beslutningen til alle kendte kreditorer. Bestemmelsen erstatter bestemmelsen i aktieselskabslovens § 123, stk. 1, hvorefter likvidator samtidig med indrykning af proklama i Statstidende skal give alle kendte kreditorer meddelelse om indrykningen. Da anmeldelse af beslutning om likvidation til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med de foreslåede ændringer erstatter indrykning af proklama i Statstidende, findes det hensigtsmæssigt, at likvidator skal give meddelelse om likvidationen til alle kendte kreditorer samtidig med, at anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretages.

Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 50 (aktieselskabslovens § 123), om reduktion af det hidtidige krav om indrykning af meddelelse i Statstidende.

Til nr. 48.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 118 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ret til at oversende et selskab til skifteretten til tvangsopløsning, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven.

Det foreslås at ændre ordlyden af § 118.

Det foreslås i stk. 1 , at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som hidtil kan beslutte, at et selskab skal opløses, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven. Kravet om en godkendt årsrapport indbefatter i selskaber, der er omfattet af revisionspligten, at årsrapporten er revideret.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2, 1. pkt. , at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117, hvis et selskab, der er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, ikke har en revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at det i 1. pkt. nævnte tilsvarende gælder, hvor generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres. Et selskab kan derfor tvangsopløses som følge af manglende anmeldelse af revisor, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten, eller såfremt aktionærerne i øvrigt har valgt, at selskabets årsrapport skal revideres.

Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - for eksempel som følge af anmeldelse om en revisors fratræden - konstaterer, at et selskab, der er omfattet af revisionspligt, ikke længere har en revisor, vil styrelsen rette henvendelse til selskabet og anmode om, at der inden udløbet af en af styrelsen fastsat frist vælges og anmeldes en ny revisor. Styrelsen vil samtidig oplyse om, at styrelsen efter udløbet af den pågældende frist uden yderligere varsel kan anmode skifteretten om at opløse selskabet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil endvidere kunne pålægge selskabets bestyrelse tvangsbøder efter aktieselskabslovens § 160, stk. 2, hvis bestyrelsen undlader at indkalde til en generalforsamling, hvor aktionærerne kan vælge en ny revisor, hvis den forrige revisor for eksempel er fratrådt.

Hvis et selskab, der er undtaget fra revisionspligt, men hvor generalforsamlingen har valgt, at selskabets årsrapport skal revideres, indsender en urevideret godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, vil dette ikke stemme overens med, at et sådan selskab har en revisor registreret.

Selskabets årsrapport vil således i sådanne tilfælde ikke anses for at være behørig i henhold til årsregnskabsloven og aktieselskabsloven, da den ikke er revideret.

Tilsvarende vil gælde, hvis der for et selskab, der er undtaget fra revisionspligt, men hvor generalforsamlingen har valgt, at selskabets årsrapport skal revideres, indsender en årsrapport, hvoraf det fremgår, at revisor eksempelvis har udført gennemgang (review) på dette selskabs årsrapport.

Et selskab, der er undtaget fra revisionspligt, men hvor generalforsamlingen oprindeligt har besluttet, at årsrapporten skal revideres, vil således kunne blive oversendt til skifteretten som følge af, at selskabet har indsendt en urevideret årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det bemærkes i den forbindelse at et selskab, der er undtaget fra revisionspligt, kun på den ordinære generalforsamling kan beslutte at fravælge revision af selskabets kommende årsrapporter. Selskabet kan således ikke fravælge revision af en årsrapport på en ekstraordinær generalforsamling eller på den ordinære generalforsamling, hvor den konkrete årsrapport for det forudgående regnskabsår skal godkendes af generalforsamlingen, jf. forslaget om ændring af aktieselskabslovens § 69, stk. 2, i dette lovforslags § 1, nr. 27.

I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af blandt andet årsregnskabsloven foreslås det, at hvis generalforsamlingen har besluttet, at selskabets kommende årsrapporter ikke skal revideres, skal dette angives i de årsrapporter, som indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

De foreslåede ændringer vil således betyde, at generalforsamlingens beslutning om fravalg af revision kun skal træffes én gang, hvorefter beslutningen er gældende for alle kommende årsrapporter, indtil generalforsamlingen beslutter at tilvælge revision igen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder, til bemærkningerne til § 1, nr. 27 (aktieselskabslovens § 69, stk. 2), om selskabets pligt til at indsende en af generalforsamlingen godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), om generalforsamlingens valg af revisorer.

Til nr. 49.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 122 skal likvidatorer for et selskab i likvidation udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Endvidere skal der i forbindelse med afslutningen af likvidationen udarbejdes et afsluttende likvidationsregnskab, jf. aktieselskabslovens § 124, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 370 af 13. juni 1973, at det er aktionærerne, som træffer beslutning om likvidation, og at det i den forbindelse er vigtigt, at aktionærerne modtager information om selskabets økonomiske stilling. Ved likvidationens indtræden skal aktionærerne have denne information via et indledende likvidationsregnskab, jf. aktieselskabslovens § 122. Aktionærerne holdes herefter underrettet om likvidationens forløb gennem regnskabsaflæggelsen på selskabets løbende årlige generalforsamlinger, så længe likvidationen står på. Endelig skal det afsluttende likvidationsregnskab forelægges aktionærerne til godkendelse ved likvidationens afslutning, før selskabets opløsning kan anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 124, stk. 2.

Da der således ved likvidationer skal udarbejdes et afsluttende likvidationsregnskab, anses det for unødvendig byrdefuldt at opretholde et krav om, at der tillige skal udarbejdes et indledende likvidationsregnskab.

Det foreslås, at aktieselskabslovens § 122 ophæves med henblik på at afskaffe det indledende likvidationsregnskab.

Forslaget afskærer ikke aktionærerne fra at kunne indhente særlig information om selskabets økonomiske forhold i forbindelse med en konkret beslutning om likvidation. Aktionærerne vil fortsat have mulighed for at udøve deres ret til at stille spørgsmål på generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens § 76. Dette vil kunne finde sted på såvel den generalforsamling, hvor det besluttes, at selskabet skal træde i likvidation og den afsluttende generalforsamling, hvor likvidationen afsluttes, og hvor selskabet opløses. Hertil kommer, at aktionærerne fortsat vil kunne indhente information via det afsluttende likvidationsregnskab.

Til nr. 50.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 116, stk. 3, skal selskabets indtræden i likvidation anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som i forbindelse med registreringen heraf offentliggør likvidationens indtræden i styrelsens edb-informationssystem. Likvidatorer skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav, jf. § 123, stk. 1, 1. pkt. Meddelelsen om bekendtgørelsens indrykning skal samtidig sendes til alle selskabets kendte kreditorer, jf. 2. pkt. Det bemærkes, at der kan vælges mere end en likvidator. I så fald indestår likvidatorerne i fællesskab for opfyldelse af likvidators pligter.

I dag skal der således ske bekendtgørelse af en meddelelse i Statstidende sideløbende med, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør styrelsens registrering af beslutningen om likvidation i styrelsens edb-informationssystem. Der er reelt tale om to offentliggørelser med det samme formål, som er at gøre aktionærer og/eller kreditorer opmærksom på, at der er truffet beslutning om selskabets opløsning.

Fusioner og spaltninger minder strukturmæssigt på en række punkter om en likvidation. Kreditorernes rettigheder ved fusion og spaltning samt ved likvidationer har stor lighed med hinanden. Der er dog forskel på, hvorledes de enkelte regelsæt foreskriver, at kreditorerne skal opfordres til at udnytte deres rettigheder.

I fusion og spaltning sker opfordringen til kreditorerne ved, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af den påtænkte transaktion samtidig indeholder oplysning om kreditorernes rettighed til at anmelde deres fordringer. Hvis der derimod er tale om en likvidation, skal der ud over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af beslutningen ske en selvstændig indrykning af meddelelse i Statstidende med henblik på at oplyse kreditorerne om deres rettigheder.

Fusions- og spaltningsordningen i relation til oplysning af kreditorerne har i praksis vist sig velfungerende og har ikke betydet en forringelse af kreditorernes retsstilling.

Det foreslås derfor, at kreditorer også ved likvidationer kan oplyses om deres rettigheder i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af anmeldelse om likvidationens indtræden.

Aktieselskabslovens § 123 foreslås på den baggrund ændret, således at kravet om indrykning af proklama i Statstidende bortfalder. Som erstatning for proklama, foreslås det i § 123, stk. 1 , at ved registrering og offentliggørelse af anmeldelse af selskabets indtræden i likvidation efter § 116, stk. 3, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator. At anmeldelse skal ske til likvidator er en præcisering i forhold til gældende ret, jf. lovforslagets § 1, nr. 47 (aktieselskabslovens § 116, stk. 3).

Det foreslås i § 123, stk. 1, 2. pkt. , at der henvises til den foreslåede § 116, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 42), for at gøre opmærksom på, at likvidator, samtidig med anmeldelse af likvidation til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal meddele alle selskabets kendte kreditorer om beslutning om likvidationens indtræden. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 47 (aktieselskabslovens § 116, stk. 3), vedrørende anmeldelse om selskabers indtræden i likvidation.

Det foreslås i § 123, stk. 2 , at likvidator tidligst kan optage boet til slutning 3 måneder efter, at offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem efter § 123, stk. 1, har fundet sted. Der er ikke tale om nogen materiel ændring i forhold til kreditorernes retsstilling. Efter gældende regler skal kreditorerne også varsles i mindst 3 måneder ved proklama i Statstidende, før boet kan optages til slutning.

Til nr. 51.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 124, stk. 2, 2. pkt., skal der aflægges et afsluttende likvidationsregnskab. Det fremgår dog ikke af bestemmelsen, hvorvidt dette skal være revideret. Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige praksis skal det afsluttende likvidationsregnskab imidlertid være revideret.

Da revisionspligten foreslås reduceret for visse små selskaber, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder, foreslås det at ændre § 124, stk. 2, 3. pkt. Den foreslåede ændring vil betyde, at det afsluttende likvidationsregnskab skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Er selskabet ikke omfattet af revisionspligt efter anden lovgivning, kan det frivilligt vælges, hvorvidt det afsluttende likvidationsregnskab skal være revideret, eller om revisor skal forsyne dette med en anden form for erklæring - eksempelvis en erklæring om gennemgang (review) eller om assistance med regnskabsopstilling. Alternativt kan det afsluttende likvidationsregnskab være uden en revisorerklæring.

Til nr. 52.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 124 a kan generalforsamlingen beslutte at udlodde udbytte efter likvidationens vedtagelse på baggrund af selskabets seneste reviderede årsrapport.

Det foreslås at ændre bestemmelsens ordlyd således, at generalforsamlingen kan udlodde udbytte på baggrund af selskabets seneste godkendte årsrapport. Er selskabet underlagt lovpligtig revision, eller har generalforsamlingen vedtaget, at årsrapporten skal revideres, eller er årsrapporten forsynet med en anden form for erklæring fra revisor, skal årsrapporten fremlægges i denne form.

Årsrapporten skal fremlægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, hvilket for selskaber med revisionspligt efter årsregnskabsloven betyder, at den fortsat skal fremlægges i revideret og godkendt stand.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til bemærkningerne til § 1, nr. 26 (aktieselskabslovens § 69, stk. 1), om selskabets pligt til at indsende en af generalforsamlingen godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 53.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 124 a, stk. 4, nr. 1, skal likvidators beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte ske på baggrund af en revideret mellembalance.

Det foreslås at ændre § 124 a, stk. 4, nr. 1 , således, at mellembalancen kun i selskaber, der er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal være gennemgået af revisor.

Selskaber, der er underlagt revisionspligt, kan frivilligt beslutte, at mellembalancen skal revideres, uanset at lovteksten udelukkende foreskriver gennemgang.

Dette medfører, at i selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen som udgangspunkt ikke forsynes med en erklæring fra revisor. Generalforsamlingen eller ledelsen i et selskab kan dog frivilligt beslutte, at mellembalancen for eksempel skal være revideret eller gennemgået af revisor eller forsynet med en erklæring om assistance med regnskabsopstillingen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder, og til § 1, nr. 44 (aktieselskabslovens § 109 a, stk. 3), om gennemgang af mellembalancen ved almindeligt ekstraordinært udbytte.

Til nr. 54.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 125 omhandler, hvornår bobehandlingen i forbindelse med et aktieselskabs opløsning kan genoptages efter skifterettens bestemmelse. Det fremgår af bestemmelsen, at bobehandlingen kan genoptages af skifteretten, hvis der efter selskabets udslettelse af registeret for aktieselskaber fremkommer yderligere midler, eller hvis der i øvrigt måtte være anledning dertil.

I dette lovforslags § 1, nr. 56 (aktieselskabslovens § 126 a) foreslås det, at aktieselskaber ligesom anpartsselskaber skal kunne opløses ved en erklæring fra samtlige aktionærer i selskabet.

Som en konsekvens af dette foreslås det, at ordlyden af aktieselskabslovens § 125 ændres således, at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd, at bobehandlingen af et aktieselskab kan genoptages, uanset om selskabet er opløst ved likvidation eller ved en erklæring fra aktionærerne efter den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 126 a.

Til nr. 55.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 126, stk. 1, skal der ved vedtagelse om genoptagelse af et selskab under likvidation vælges bestyrelse og revisor i selskabet.

Det foreslås at ændre aktieselskabslovens § 126, stk. 1, 2. pkt. , således, at der ikke skal vælges revisor, medmindre selskabet er omfattet af revisionspligt efter anden lovgivning, eller generalforsamlingen har besluttet, at der skal være en revisor, som reviderer selskabets årsrapport. Hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt, er der ikke krav om, at der skal optages bestemmelser om revisor i vedtægterne.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om ophævelse af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i relation til denne del af den foreslåede ændring til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1 (aktieselskabslovens § 4, stk. 1), vedrørende optagelse af oplysninger om revisor i vedtægterne.

Det er i den gældende bestemmelse endvidere bestemt, at den beholdne aktiekapital i forbindelse med en genoptagelse af et selskab i likvidation eller under tvangsopløsning ikke må være mindre end 500.000 kr. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har på baggrund af bemærkningerne til bestemmelsen ved anmodninger om genoptagelse krævet en revisorerklæring om, at kapitalen fortsat var til stede.

Med henblik på at skabe klarhed over den gældende retstilstand foreslås det, at der i aktieselskabslovens § 126 indsættes en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en erklæring fra en vurderingsmand, der typisk vil være en revisor, om, at kapitalen er til stede. Genoptagelse af et selskab kan sidestilles med en nystiftelse ved indskud af værdier, og det foreslås derfor, at der fortsat skal gælde de samme krav til dokumentation for kapitalens tilstedeværelse, som gælder ved nystiftelser. Ved stiftelser er der dog tale om, at der opstår en ny virksomhed, mens der ved genoptagelser er tale om en bestående virksomhed, der træder i drift igen. Det vurderes derfor, at der i modsætning til stiftelsessituationen ikke er brug for en egentlig vurderingsberetning om apportindskud. Det foreslås som følge heraf, at der udelukkende stilles krav om en erklæring om, at kapitalen er til stede.

Det bemærkes i øvrigt, at den erklæring, som en vurderingsmand skal udarbejde, vil være en erklæring med høj grad af sikkerhed.

I den foreslåede ændring af bestemmelsen henvises der direkte til lovens § 6 b således, at det klart fremgår, hvilke krav der gælder i forhold til udarbejdelsen af erklæringen, herunder at den skal udarbejdes af en statsautoriseret eller registreret revisor, henholdsvis en af justitsministeren beskikket tillidsmand.

Til nr. 56.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 116, stk. 1, kan et solvent aktieselskab udelukkende opløses ved likvidation.

Ved forenklingen af anpartsselskabsloven i 1996 ved lov nr. 378 af 22. maj 1996 blev der givet mulighed for en ny afviklingsmetode. Anpartsselskabslovens § 59 indeholder således mulighed for, at et anpartsselskab kan opløses på baggrund af en erklæring fra anpartshaverne. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at begrundelsen for at introducere denne mulighed var, at der ofte i anpartsselskaber kun er en eller få anpartshavere.

En lang række aktieselskaber har en eller få aktionærer, samtidig med at der i dag findes mange store anpartsselskaber. Det er således ikke længere realiteten, at anpartsselskaber udelukkende er små selskaber, og at aktieselskaber udelukkende er store selskaber med en stor ejerkreds.

Det er på denne baggrund vanskeligt at begrunde, at aktieselskaber ikke også skal have mulighed for at anvende den forenklede opløsningsmetode, som anpartsselskaber har. De argumenter, der kommer til udtryk i bemærkningerne til anpartsselskabsloven fra 1996, gør sig i dag tilsvarende gældende i forhold til aktieselskaber.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 126 a i aktieselskabslovens kapitel 14, hvorefter aktieselskaber ligesom anpartsselskaber kan opløses ved en erklæring fra samtlige aktionærer i selskabet.

Den afgørende betingelse for at anvende denne opløsningsmulighed er, at samtlige aktionærer erklærer over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at al gæld er betalt, jf. det foreslåede stk. 1.

Efter det i stk. 2, 1. pkt. foreslåede, skal erklæringen være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen. Aktionærernes erklæring skal desuden vedlægges en erklæring fra Told- og Skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod selskabet, jf. forslaget til stk. 2, 2. pkt. Det er i den forbindelse en forudsætning, at selskabet vælger en skæringsdato for opløsning således, at der kan ske ansættelse af selskabets indkomst for det afsluttede indkomstår dvs. frem til den valgte skæringsdato.

Endelig forslås det i stk. 3 , at aktionærerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Den personlige hæftelse gælder således også for f.eks. skatte- og afgiftskrav, der konstateres efter erklæringens afgivelse, blandt andet som følge af ændring i skatteansættelsen.

Forslaget til aktieselskabslovens § 126 a er identisk med den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 59.

Ligesom i anpartsselskaber stilles der ikke i den foreslåede bestemmelse krav om revisorerklæring, hvis et aktieselskab skal opløses ved en erklæring fra samtlige aktionærer.

Efter straffeloven kan afgivelse af en urigtig erklæring over for offentlige myndigheder, herunder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Kravet i stk. 1 om, at der skal være en erklæring fra samtlige aktionærer med navn og adresse indebærer, at hvis der er tale om et stort aktieselskab med mange aktionærer, herunder udenlandske, vil reglen i sig selv medføre en begrænsning for, hvornår opløsningsmetoden kan anvendes. Tilsvarende gør sig gældende, hvis et aktieselskab har ihændehaveraktier, hvor aktionærernes navne ikke kendes af selskabet.

Til nr. 57.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, skal fusionsredegørelsen være vedhæftet et fusionsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 129. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport omhandler, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance. Fusionsregnskabet og mellembalancen skal efter ordlyden af § 134 b, stk. 2, være revideret, jf. årsregnskabslovens § 129.

Kravet om en mellembalance bygger på en bestemmelse i tredje selskabsdirektiv (78/855/EØF), der vedrører fusioner.

Det hidtidige krav om et fusionsregnskab bygger derimod ikke på en direktivbestemmelse. Kravet om fusionsregnskab er således et rent nationalt krav. Det har vist sig, at kravet om et fusionsregnskab kan være en hindring for den stadig stigende globalisering, der finder sted. Fusionsregnskabet giver således væsentlige problemer i forbindelse med etableringen af SE-selskaber ved grænseoverskridende fusioner, ligesom fusionsregnskabet generelt vil kunne være til skade for danske selskaber i forbindelse med grænseoverskridende fusioner.

Det foreslås derfor, at aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 1. pkt. , ændres, således at det ikke længere er et krav, at der skal udarbejdes et fusionsregnskab, som skal vedhæftes fusionsredegørelsen. Der er intet til hinder for, at ledelserne eller aktionærerne i de deltagende selskaber frivilligt beslutter, at der i en konkret fusion skal udarbejdes et fusionsregnskab. Hvis der udarbejdes et fusionsregnskab, skal det udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelsen i årsregnskabslovens § 129. Det vil derimod være frivilligt om fusionsregnskabet skal undergives revision eller andet arbejde fra en revisor, eller om det skal være uden en revisorerklæring. Dette gælder, uanset om selskabets årsrapport vil være underlagt revisionspligt.

Den foreslåede ophævelse af fusionsregnskabet skal ses i sammenhæng med, at der fortsat under alle omstændigheder vil blive stillet krav om udarbejdelse af en udtalelse fra en vurderingsmand om fusionsplanen, herunder vederlaget, samt om en vurderingsmandserklæring om kreditorernes retsstilling. Disse dokumenter skal udarbejdes, uanset om de deltagende selskaber er underlagt revisionspligt, og skal varetage hensynet til bl.a. kreditorerne og aktionærerne, også i de tilfælde hvor mange selskaber fusionerer.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige administrative praksis har det, hvis der opstod et nyt selskab eller en kapitalforhøjelse i et eksisterende selskab som led i en fusion eller spaltning, været en forudsætning for gennemførelsen af spaltningen eller fusionen, at revisionspåtegningen på fusions- eller spaltningsregnskabet var uden forbehold. Hvis der ikke opstår et nyt selskab som led i transaktionens gennemførelse, og der ikke foretages en kapitalforhøjelse som led i fusionen eller spaltningen, har det hidtil været Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at der ikke kunne stilles krav om, at fusions- eller spaltningsregnskabet skulle være uden forbehold.

Som følge af, at det fremover vil være frivilligt at udarbejde et fusionsregnskab, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke længere stille krav om, at fusionsregnskabet skal være uden forbehold. Dette vil gælde uanset, om der opstår et nyt selskab som led i transaktionens gennemførelse, eller om der foretages en kapitalforhøjelse som led i gennemførelsen.

Det foreslås endvidere, at det hidtidige krav om, at mellembalancen altid skal være revideret, ændres på baggrund af den foreslåede ophævelse af revisionspligten for små virksomheder. Det foreslås som følge heraf, at aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt. , ændres således, at en mellembalance i forbindelse med en fusion skal revideres, hvis det pågældende selskab, som mellembalancen vedrører, er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, er der ikke krav om, at mellembalancen skal være revideret. Selskabets generalforsamling eller ledelse kan dog frivilligt beslutte, at en mellembalance skal undergives revision, gennemgang (review) eller andet arbejde fra revisor. Det kan endvidere besluttes, at mellembalancen skal være uden en erklæring fra en revisor.

Den foreslåede ændring vedrørende mellembalancen er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 2 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2), vedrørende revision af åbningsbalancen.

Til nr. 58.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3, skal fusionsredegørelsen vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand, hvis der i forbindelse med fusionen sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller hvis der opstår et nyt selskab som led i fusionen. Det skal fremgå af erklæringen, hvorvidt den ansatte værdi af de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

Andet selskabsdirektiv (77/91/EØF) artikel 10 foreskriver, at hvis et selskab stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter mod vederlag i aktier, så skal dette indskud vurderes af en uvildig, sagkyndig vurderingsmand, og der skal udarbejdes en særlig vurderingsberetning.

Tredje selskabsdirektiv (78/855/EØF) artikel 23(4), giver imidlertid mulighed for, at medlemsstaterne kan beslutte, at bestemmelsen i andet selskabsdirektivs artikel 10 ikke skal finde anvendelse, hvis et selskab opstår som følge af en fusion.

Bestemmelsen i artikel 27(2), i andet selskabsdirektiv kræver, at de bestemmelser vedrørende vurdering af apportindskud, der finder anvendelse ved stiftelse, ligeledes finder anvendelse i forbindelse med kapitalforhøjelse ved uegentlige fusioner. Dette medfører, at der ved kapitalforhøjelse i de uegentlige fusioner skal udarbejdes en redegørelse af en eller flere af selskabet uafhængige sagkyndige om det pågældende indskud.

Medlemsstaterne kan dog i henhold til artikel 27(3), undlade at anvende kravet om vurdering af kapitalforhøjelser, hvis forhøjelsen for eksempel sker som led i en fusion, hvilket i dansk selskabsret er udnyttet i aktieselskabslovens § 33.

Begge disse muligheder for at undtage fra kravet om vurderingsberetning er i dansk ret udnyttet, jf. aktieselskabslovens § 134 b, stk. 5. Undtagelsesmulighederne gælder imidlertid udelukkende fusioner mellem aktieselskaber. Der skal således udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud i fusioner, hvor det fortsættende selskab er et aktieselskab og det ophørende er et anpartsselskab.

En vurderingsberetning om apportindskud efter aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, skal indeholde:

1) en beskrivelse af hvert indskud eller erhvervelse,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag og

4) en erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 226 af 31. marts 2004, der indførte udfyldende regler om spaltning samt foretog en række præciseringer til det eksisterende regelsæt om fusion, at oplysningerne i § 6 a, stk. 1, nr. 1 til 3, fremgår af de øvrige fusionsdokumenter, herunder fusionsregnskabet. Vurderingsberetninger om apportindskud, som i visse tilfælde skal udarbejdes i anledning af en fusion, skal som følge heraf udelukkende indeholde erklæringen i henhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4, om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

I dette lovforslags § 1, nr. 55 (aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2), er det imidlertid foreslået, at det hidtidige krav om, at der skal udarbejdes et fusionsregnskab ved en fusion, ophæves. Som en konsekvens heraf vil vurderingsberetningen i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3, komme til at mangle en række af de oplysninger, der i henhold til andet selskabsdirektiv skal fremgå af en sådan vurderingsberetning, jf. direktivets artikel 10.

Det foreslås som følge heraf, at aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3 , ændres. Det foreslås, at vurderingsberetningen om apportindskud, der i visse tilfælde skal udarbejdes ved en fusion, fremover skal omhandle samtlige oplysninger i § 6 a, stk. 1.

I øvrigt henvises til dette lovforslags § 1, nr. 57 (aktieselskabslovens § 134 b. stk. 2), om ophævelse af kravet om et fusionsregnskab.

Til nr. 59.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 c, stk. 1, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd for hvert af de i fusionen deltagende selskaber udarbejde en skriftlig udtalelse om fusionsplanen. Efter bestemmelsens stk. 3 skal udtalelsen indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er rimeligt og sagligt begrundet.

Formuleringen af de to stykker har i praksis givet anledning til tvivl om, hvorvidt erklæringen efter stk. 1 har et særskilt indhold. Kravet om vurderingsmandens udtalelse bygger på tredje selskabsdirektiv (78/855/EØF) artikel 10, der alene omtaler en vurdering af vederlaget.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en henvisning i § 134 c, stk. 1, til bestemmelsens stk. 3, således at det præciseres, at der ikke i stk. 1 stilles et særligt indholdskrav til vurderingsmandens udtalelse, men at stk. 3 definerer indholdet heraf.

Da det skal erklæres, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, vil der være tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed. Det samme er tilfældet med erklæringen i henhold til § 134 c, stk. 4, om, at kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede ændring.

Til nr. 60.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6, skal en række fusionsdokumenter, fremlægges på selskabets kontor senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor gennemførelsen af fusionen skal behandles. Det følger endvidere af bestemmelsen, at enhver noteret aktionær, der har anmodet herom, samtidig skal have tilstillet dokumenterne vederlagsfrit.

Tredje selskabsdirektiv (78/855/EØF) om fusioner af aktieselskaber bestemmer i artikel 11, stk. 1, at aktionærerne har ret til at gøre sig bekendt med de væsentligste fusionsdokumenter på selskabets hjemsted mindst 4 uger før generalforsamlingen. Derudover fremgår det af artikel 11, stk. 3, at aktionærerne kan forlange dokumenterne tilsendt uden at betale gebyr herfor.

Bestemmelserne skal sikre, at aktionærerne kan træffe deres beslutning om eventuel gennemførelse af fusionen på et oplyst grundlag.

Tredje selskabsdirektiv fastslår udelukkende, at aktionærerne har ret til at gøre sig bekendt med de væsentligste dokumenter, men regulerer ikke aktionærernes udnyttelse eller frasigelse af denne ret.

Det foreslås, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6 , ændres, således at selskabet ikke har pligt til at fremlægge følgende dokumenter forud for generalforsamlingen, hvis samtlige aktionærer samtykker heri:

1) fusionsplanen,

2) hvert af de fusionerende selskabers årsrapporter for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået,

3) bestyrelsens redegørelse, herunder fusionsregnskabet, eventuel mellembalance og eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 134 b, stk. 2 og 3, og

4) vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer i henhold til § 134 c.

Aktieselskabslovens § 65 b tillader generalforsamlingen at træffe beslutning om anvendelsen af elektronisk post i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne i stedet for fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til loven €" herunder også i relation til de omtalte dokumenter.

I lighed med forslaget i § 1, nr. 7 (aktieselskabslovens § 29, stk. 2), om dokumentfremlæggelse ved kapitalforhøjelser, er baggrunden for forslaget, at aktionærerne i tilfælde af fuldstændig enighed herom, frit skal kunne afskrive sig retten til at blive bekendt med de dokumenter, som selskabet har pligt til at få udarbejdet, forud for generalforsamlingen. Dette skal ligeledes ses i forhold til, at der i tilfælde af aktionærernes samtykke i at undlade fremlæggelse af dokumenterne inden generalforsamlingen ikke er det beskyttelsesværdige hensyn, som fremlæggelse skal varetage.

Det er dog væsentligt, at fusionsdokumenterne fortsat vil skulle fremlægges, når blot én aktionær ikke samtykker i at undtage selskabet fra kravet om fremlæggelse. I så fald vil fremlæggelse skulle ske umiddelbart efter anmodningen herom.

Forslaget indebærer udelukkende, at selskabet med samtlige aktionærers accept vil kunne undlade at fremlægge de nævnte dokumenter for aktionærerne forud for generalforsamlingen, idet dokumenterne, hvis bestemmelsen udnyttes, først skal fremlægges på selve generalforsamlingen. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en mulighed for selskabet til at undlade at udarbejde disse dokumenter, men selskabet vil kunne vente med udarbejdelsen til et senere tidspunkt.

Aktionærerne kan ligeledes i enighed beslutte, at udelukkende et eller nogle af de omtalte dokumenter skal fremlægges forud for generalforsamlingen.

Der stilles ikke i den foreslåede bestemmelse formkrav til aktionærernes samtykke. Det foreslås, at vurderingen heraf overlades til bestyrelserne i de enkelte selskaber.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6, nr. 2, vedrører fremlæggelse af hvert af de fusionerende selskabers reviderede årsrapport for de seneste tre regnskabsår eller den kortere tid, som selskabet måtte have bestået.

Det forslås som konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabslovens § 135 at ændre aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6, nr. 2, således at den fremlagte årsrapport kun skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen eller ledelsen i øvrigt har besluttet, at årsrapporten skal revideres. Dette betyder samtidig, at hvis et selskab er fritaget fra revisionspligt, men selskabets årsrapport desuagtet er forsynet med en erklæring fra en revisor, skal årsrapporten fremlægges med denne erklæring.

Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6, nr. 3 , foreslås endvidere ændret som følge af den foreslåede ophævelse af det hidtidige krav om et fusionsregnskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 57 (aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder, til § 1, nr. 5 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2), vedrørende revision af åbningsbalancen, til § 1, nr. 26 (aktieselskabslovens § 69, stk. 1), om indsendelse af godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og til § 1, nr. 57 (aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2) om ophævelse af kravet om et fusionsregnskab.

Til nr. 61.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 h, stk. 5, skal der foretages valg af bestyrelse og revisor i et nyt selskab, der dannes ved fusion.

Det foreslås at ændre aktieselskabslovens § 134 h, stk. 5 , således, at der ikke skal vælges revisor, medmindre selskabet er omfattet af revisionspligt efter anden lovgivning, eller generalforsamlingen har besluttet, at der skal være en revisor til revision af årsrapporten.

Da det nye selskab ikke kan opfylde kravet i årsregnskabsloven om, at størrelserne skal opfyldes i to på hinanden følgende år, skal indplaceringen i en regnskabsklasse og vurderingen af, hvorvidt selskabet har revisionspligt, ske på baggrund af de forventede størrelsesgrænser i det første regnskabsår. Situationen er således den samme som ved stiftelse af et nyt selskab.

Det foreslås derfor endvidere i stk. 5, at generalforsamlingen skal træffe afgørelse om, hvorvidt selskabets årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabslovens eller anden lovgivning.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om ophævelse af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt, er der ikke krav om, at der skal optages bestemmelser om revisor i vedtægterne, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1 (aktieselskabslovens § 4, stk. 1).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til bemærkningerne til § 1, nr. 2 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2), vedrørende revision af åbningsbalancen.

Til nr. 62.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 i omhandler anmeldelser om gennemførelse af fusioner, herunder hvilke dokumenter der skal vedlægges som bilag til anmeldelsen.

Der foreslås en redaktionel ændring af aktieselskabslovens § 134 i, stk. 1, 3. pkt., idet bestemmelsen fejlagtigt henviser til aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5. Henvisningen skal være til § 134 e, stk. 6.

Til nr. 63.

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 1, træffes beslutningen om fusion i det ophørende selskab af generalforsamlingen. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 j omhandler de såkaldte lodrette fusioner, det vil sige en fusion, hvor det fortsættende selskab ejer samtlige aktier i det ophørende selskab. Det fremgår bl.a. af aktieselskabslovens § 134 j, at bestyrelsen i det ophørende selskab kan træffe beslutning om fusion, når der er tale om en lodret fusion.

Aktieselskabslovens § 134 j, stk. 1, 2. pkt., opregner, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på lodrette fusioner, herunder hvilke dokumenter, der skal udarbejdes.

Aktieselskabslovens § 134 j, stk. 1, foreslås ændret, således at bestemmelsen i henvisningen til fusionsbestemmelserne medtager samtlige punktummer i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, om eventuelt fusionsregnskab og mellembalance, herunder den foreslåede ændring vedrørende selskaber, der ikke er omfattet af revisionspligten, jf. dette lovforslags § 1, nr. 55. Der er endvidere medtaget henvisning til § 134 c, stk. 4, således at den eksisterende bestemmelse i § 134 j, stk. 3 , foreslås ophævet.

Af den nugældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 j, stk. 2, fremgår alene, at der skal udarbejdes et fusionsregnskab. Det fremgår imidlertid af tredje selskabsdirektiv (78/855/EØF) om fusioner artikel 11 (1), litra c, at der skal udarbejdes en mellembalance i de tilfælde, hvor det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, er udløbet senere end 6 måneder før fusionsplanens udarbejdelse. Mellembalancen skal være afsluttet tidligst 3 måneder før fusionsplanens underskrivelse. Der er ikke undtaget fra kravet om mellembalance for de lodrette fusioner.

Det vil med den foreslåede ændring i stk. 1 med henvisningen til § 134 b, stk. 2, fremgå direkte af henvisningerne til aktieselskabslovens bestemmelser, hvilke af bestemmelserne der finder anvendelse ved de lodrette fusioner.

En tilsvarende bestemmelser kendes i anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 65, der henviser til bestemmelserne i aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion.

Bestemmelserne om beslutningskompetencen ved fusioner bygger på artiklerne 7 og 24 i tredje selskabsdirektiv om fusion.

I dansk ret er bestyrelsen i det ophørende selskab udelukkende tillagt beslutningskompetencen, hvis det fortsættende selskab ejer samtlige aktier i det ophørende selskab. Begrundelsen herfor er, at der i disse tilfælde ikke er nogle minoritetsaktionærer at tage hensyn til. Tredje selskabsdirektiv indeholder imidlertid i artikel 27 hjemmel til, at medlemslandene kan beslutte, at bestyrelsen i det ophørende selskab kan træffe beslutningen om gennemførelsen af fusionen, hvis det fortsættende selskab ejer mindst 90 pct. af aktiekapitalen i det ophørende selskab. Dette forudsætter dog, at:

1) fusionsplanen skal offentliggøres mindst 4 uger før den besluttende generalforsamling, og

2) alle aktionærerne har ret til mindst 4 uger inden den besluttende generalforsamling at gøre sig bekendt med fusionsdokumenterne.

Det er dog samtidig i direktivbestemmelsen et krav, at generalforsamlingen skal træffe beslutningen i det ophørende selskab, hvis aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen eller en mindre national fastsat procentdel, skriftligt forlanger generalforsamlingsbehandling, jf. direktivets art. 27, litra c, jf. artikel 8, litra c.

Ved implementeringen af tredje selskabsdirektiv, ved lov nr. 282 af 9. juni 1982, anførtes generelt i lovforslagets bemærkninger, at »ved fusion med helejede datterselskaber findes det ikke hensigtsmæssigt at kræve den dokumentation og beslutningsprocedure, som i øvrigt er foreskrevet i forslagets kap. 15, idet der ikke ved fusionen indtræder en væsentlig ændring i retsstillingen for moderselskabets aktionærer.« Det anførtes ikke, hvorfor der alene blev givet denne mulighed i forbindelse med fusion af helejede datterselskaber.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis et aktieselskab opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet aktieselskab, der ejer mindst 90 % af aktiekapitalen i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen.

Herved udnyttes tredje selskabsdirektivs fleksibilitet vedrørende beslutningskompetencen. De foreslåede ændringer i aktieselskabslovens § 134 j viderefører i øvrigt de hidtil gældende bestemmelser med redaktionelle ændringer.

Til varetagelse af minoritetsaktionærers interesser foreslås i stk. 2, 2. pkt. , at beslutningen skal træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem procent af aktiekapitalen, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter, at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter aktieselskabslovens § 158, stk. 1. Bestemmelsen om en 5 pct.€™s grænse er lavere end procentandelen i aktieselskabslovens § 70 om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling, der som udgangspunkt er 10 pct., medmindre vedtægterne giver mulighed for en mindre procentandel. Det er de tilsvarende regler, der gælder i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 2, vedrørende bestyrelsens beslutningskompetence i det fortsættende selskab, medmindre der skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for det fortsættende. Der er således ikke krav om, at det skal være en aktionær, der opfylder størrelsesgrænsen. Flere aktionærer, der tilsammen ejer 5 pct. af aktiekapitalen, kan således overføre beslutningskompetencen til generalforsamlingen.

Som yderligere beskyttelse af aktionærerne kan anføres, at minoritetsaktionærer i henhold til aktieselskabslovens § 20 d har ret til at kræve, at en storaktionær, der ejer mere end 90 pct. af aktiekapitalen, skal indløse den pågældende.

Hvis vedtægterne skulle have en lavere grænse end 5 pct. for indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling, kan denne bestemmelse ligeledes benyttes. Det foreslås således i stk. 2, 3. pkt. , at beslutningen i det ophørende selskab skal træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom.

Generalforsamlingsbeslutningen træffes i de i stk. 3, 2. og 3. pkt., nævnte tilfælde i så fald i det ophørende selskab med det i § 78 foreskrevne flertal samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne eventuelt måtte indeholde om opløsning eller fusion.

Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at bestyrelsen skal foretage indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter modtagelsen af anmodningen.

Det foreslås i stk. 2, 5. pkt., at lovens bestemmelser i øvrigt finder anvendelse bortset fra § 134 e, stk. 1, 1. pkt.

I relation til beskyttelse af kreditorernes interesser vurderes det, at det er uden betydning, om beslutningen træffes på generalforsamlingen eller af bestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til den nugældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 j, stk. 2.

Der er ikke foreslået en tilsvarende bestemmelse i relation til SE-selskaber, jf. Rådets forordning om det europæiske selskab (SE) (2157/2001/EF), idet det fremgår af forordningens artikel 23 (1), jf. artikel 31, at beslutningen om fusion i SE-selskaber skal træffes af generalforsamlingen.

Til nr. 64.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 k omhandler den situation, hvor et aktieselskab opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til den danske stat eller en dansk kommune. I disse situationer finder en række af fusionsbestemmelserne anvendelse.

Det foreslås, at det i § 134 k præciseres, at det udelukkende er stk. 1 i aktieselskabslovens § 134 b, der finder anvendelse ved denne type overdragelser.

Til nr. 65.

Efter aktieselskabslovens § 136 kan en spaltning ske til bestående selskaber eller til nye modtagende selskaber.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige administrative praksis skal de modtagende selskaber i en spaltning være enten bestående selskaber eller nye selskaber, som opstår som led i den konkrete spaltning. Dette har blandt andet betydet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har nægtet at offentliggøre modtagelsen af en spaltningsplan, hvis de modtagende selskaber i spaltningen var nye selskaber, der opstod som led i en anden endnu ikke gennemført spaltning.

Erhvervsankenævnet har imidlertid i sin afgørelse af 30. juni 2005, sag nr. 04-119.434, udtalt:

»Hverken aktieselskabsloven, dens forarbejder eller Rådets 6. selskabsdirektiv nr. 82/891/EØF om spaltning af aktieselskaber findes at udelukke, at også andre modtagende selskaber end de, som måtte opstå som følge af spaltningen, først opstår i tiden mellem spaltningsplanens underskrivelse og spaltningens eventuelle gennemførelse. I forarbejderne til gældende aktieselskabslovs § 136 a, hvorefter bestyrelserne i de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, er således blandt andet anført, jf. lovforslag nr. L 125, fremsat den 14. januar 2004, om forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber m.m., side 41: «Der er intet til hinder for, at ledelsen i et selskab under stiftelse underskriver en spaltningsplan eller en fusionsplan. Dette skyldes, at en fusions- eller spaltningsplan udelukkende har karakter af et forslag til en aftale, der først bliver bindende, når og hvis de fusionerede selskabers respektive kompetente organer vedtager aftalen, jf. aktieselskabslovens § 134 e, stk. 1 og 2.«.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som følge af ankenævnets afgørelse ændret sin administrative praksis. Det foreslås derfor, at retstilstanden på dette punkt kodificeres i § 136, stk. 3 , således at der kommer klarhed herom. Af hensyn til blandt andet kreditorerne foreslås der dog samtidig en række ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Ved spaltninger er der således et særligt hensyn at tage til kreditorerne, idet der er universalsuccession. Det betyder, at der sker et automatisk debitorskifte, som ikke kræver kreditorsamtykke. Dette er blandt andet baggrunden for, at der i spaltningsreglerne er krav om udarbejdelse og offentliggørelse af en spaltningsplan og en særlig vurderingsmands erklæring om kreditorernes retsstilling, ligesom kreditorerne i visse tilfælde tillægges en række særlige rettigheder.

Det vurderes som følge af hensynet til blandt andet kreditorerne, at det er væsentligt, at kreditorerne orienteres om, hvis en spaltning skal ske til nogle nye selskaber, der endnu ikke eksisterer, men som vil opstå, hvis en anden påtænkt spaltning eller fusion gennemføres. Det foreslås som følge heraf, at hvis de modtagende selskaber i en spaltning er nye selskaber, der vil opstå som led i anden endnu ikke gennemført spaltning eller fusion, skal dette fremgå af spaltningsplanen, der skal udarbejdes i henhold til aktieselskabslovens § 136 a, jf. den foreslåede nye bestemmelse i aktieselskabslovens § 136, stk. 3, 1. pkt. Ved gennemført menes, at fusionen eller spaltningen opfylder kravene i aktieselskabslovens § 134 h og § 136 h, der regulerer, hvornår retsvirkningerne af en fusion eller spaltning indtræder.

Det afgivende selskab i en spaltning kan derimod ikke være et selskab, der opstår som led i en anden endnu ikke gennemført spaltning eller fusion. Anmeldelsen om stiftelsen af et selskab, som skal være det afgivende selskab, skal således være modtaget senest samtidig med anmodningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplanen.

Det skal endvidere præciseres, at den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 136, stk. 3, 1. pkt., ikke betyder, at det er muligt at udarbejde en spaltningsplan med to afgivende selskaber. Det fremgår således af aktieselskabslovens § 136, stk. 1, 1. pkt., og artikel 2 (1) i 6. selskabsdirektiv ((2/891/EØF) om spaltninger, at der udelukkende kan være ét afgivende selskab i en spaltning

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af en spaltningsplan sker udelukkende på selskaber, der er stiftet og registreret på det tidspunkt, hvor styrelsen modtager og offentliggør modtagelsen af spaltningsplanen.

Hvis en spaltning sker til selskaber, der opstår som led i anden endnu ikke gennemført spaltning eller fusion, vil modtagelsen af spaltningsplanen for det afgivende selskab ikke blive offentliggjort på disse nye modtagne selskaber, da de ikke eksisterer, når styrelsen modtager og offentliggør modtagelsen af spaltningsplanen. Efter gennemførelsen af den anden spaltning, hvor selskaberne opstår, vil det ikke være muligt for blandt andet kreditorer og andre aftaleerhververe at se, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på et tidligere tidspunkt har modtaget en spaltningsplan, hvoraf det fremgår, at det påtænkes at overføre en række aktiver og forpligtelser til de nye modtagende selskaber.

Da en spaltning som nævnt medfører universalsuccession vurderes det af hensyn til kreditorerne for nødvendigt, at gennemførelsen og anmeldelsen af en spaltning til nye modtagende selskaber sker i umiddelbar forlængelse af den fusion eller spaltning, som de modtagende selskaber opstår som led i, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 136, stk. 3, 2. pkt.

Herved sikres det, at der ikke kan opstå en situation, hvor der er offentliggjort en spaltningsplan vedrørende en påtænkt spaltning til nogle modtagende selskaber, som er opstået som led i anden spaltning eller fusion, og hvor det ikke muligt for kreditorer at konstatere dette.

Forslaget til § 136, stk. 3, indebærer blandt andet, at hvis et selskab A udarbejder en spaltningsplan, hvoraf det fremgår, at selskabet påtænkes spaltet til de nye selskaber M1 og M2, og et andet selskab B samtidig påtænkes spaltet til de samme to modtagende selskaber M1 og M2, så skal det fremgå af såvel spaltningsplanerne for selskab A og selskab B, at de modtagende selskaber M1 og M2 også skal modtage aktiver og forpligtelser fra det andet selskab. Beslutningen om gennemførelse af spaltningen af selskab B og anmeldelsen heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af spaltningen af selskab A.

Til nr. 66.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 a omhandler bl.a. indholdskravene til en spaltningsplan.

Der foreslås en redaktionel ændring af aktieselskabslovens § 136 a, stk. 2, 2. pkt., idet bestemmelsen fejlagtigt henviser til § 134 d. Henvisningen skal være til § 136 d.

Til nr. 67.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2, skal spaltningsredegørelsen være vedhæftet et revideret spaltningsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 129, jf. § 130.

Det hidtidige krav om et spaltningsregnskab bygger ikke på en bestemmelse i sjette selskabsdirektiv (82/891/EØF), der vedrører spaltninger. De danske spaltningsbestemmelser bygger i vidt omfang med de fornødne tilpasninger på fusionsbestemmelserne. Da der i fusionsbestemmelserne var indført et særligt dansk krav om et fusionsregnskab, blev der indført et tilsvarende krav om et spaltningsregnskab.

Det foreslås i dette lovforslags § 1, nr. 56, at aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at det ikke længere er et krav ved fusioner, at der skal udarbejdes et fusionsregnskab, som skal vedhæftes fusionsredegørelsen.

Derfor foreslås ligeledes, at det hidtidige krav om, at der skal udarbejdes et spaltningsregnskab, også ophæves, jf. den foreslåede ophævelse af § 136 b, stk. 2, 1. pkt.

Der er intet til hinder for, at ledelserne eller aktionærerne i de deltagende selskaber frivilligt beslutter, at der i en konkret spaltning skal udarbejdes et spaltningsregnskab. Hvis der udarbejdes et spaltningsregnskab, skal det udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelsen i årsregnskabslovens § 129, jf. § 130. Det vil derimod være frivilligt, om spaltningsregnskabet skal undergives revision eller andet arbejde fra en revisor, eller om det skal være uden en revisorerklæring.

I henhold til aktieselskabslovens § 136 a, stk. 1, nr. 3, og artikel 3 i sjette selskabsdirektiv om spaltninger skal en spaltningsplan indeholde en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiverne og passiverne, som skal overføres til det eller de modtagende selskaber.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis kan beskrivelsen erstattes af spaltningsregnskabet, som da skal indsendes samtidig med spaltningsplanen. Styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplanen kan i disse tilfælde ikke ske før modtagelsen af spaltningsregnskabet. Et frivilligt udarbejdet spaltningsregnskab kan fortsat erstatte kravet til spaltningsplanen om en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiverne og passiverne, som skal overføres til det/de modtagende selskaber. Dette gælder, uanset om spaltningsregnskabet er forsynet med en revisorerklæring.

Som følge af, at det fremover vil være frivilligt, hvorvidt der i en konkret spaltning skal udarbejdes et spaltningsregnskab, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremover ikke stille krav om, at spaltningsregnskabet skal være uden forbehold, uanset at der opstår et nyt selskab som led i spaltningen, eller der foretages en kapitalforhøjelse i et af de deltagende selskaber som led i spaltningen.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2, skal en eventuel mellembalance være revideret.

Det foreslås, at det hidtidige krav om, at mellembalancen altid skal være revideret, ændres på baggrund af den foreslåede ophævelse af revisionspligten for små virksomheder. Det foreslås som følge heraf, at aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2, 2. pkt., ændres således, at en mellembalance i forbindelse med en spaltning skal revideres, hvis det pågældende selskab, som mellembalancen vedrører, er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Hvis en mellembalance ikke er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, er der ikke krav om, at mellembalancen skal være revideret, men selskabets generalforsamling eller ledelse kan frivilligt beslutte, at en mellembalance skal undergives revision, gennemgang (review) eller andet arbejde fra revisor. Det kan endvidere besluttes, at mellembalancen skal være uden en erklæring fra en revisor.

Den foreslåede ændring af kravene til mellembalancer er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og § 1, nr. 57 (aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2), om den tilsvarende ændring med hensyn til mellembalance ved fusion og den tilsvarende ophævelse af det hidtidige krav om et fusionsregnskab.

Til nr. 68.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 b, stk. 3, skal spaltningsredegørelsen vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand, hvis der i forbindelse med spaltningen sker kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber, eller hvis der opstår nye selskab som led i spaltningen. Det skal fremgå af erklæringen, hvorvidt den ansatte værdi af de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Andet selskabsdirektiv (77/91/EØF) stiller som udgangspunkt krav om, at der ved stiftelser og kapitalforhøjelser, som sker ved indskud af andre værdier end kontanter, skal udarbejdes en vurderingsberetning. Heraf skal det fremgå, om den ansatte værdi af indskuddet mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der ydes som vederlag, med tillæg af eventuel overkurs.

Medlemsstaterne kan dog undlade at anvende kravet om vurderingsberetning, hvis kapitalforhøjelsen eller det nye selskabs opståen sker som led i en fusion.

Spaltninger er derimod ikke undtaget fra kravet om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse vedrørende apportindskuddet, uanset om de modtagende selskaber er bestående selskaber eller selskaber, som opstår som følge af spaltningen. I forbindelse med spaltninger skal der således både, hvis der opstår nye selskaber ved spaltningen, og ved kapitalforhøjelser i eksisterende selskaber som følge af spaltningen udarbejdes en vurderingsberetning.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 226 af 31. marts 2004, der indførte udfyldende regler om spaltning samt foretog en række præciseringer til det eksisterende regelsæt om fusion, at oplysningerne i § 6 a, stk. 1, nr. 1 til 3, fremgår af de øvrige spaltningsdokumenter, herunder spaltningsregnskabet. Vurderingsberetninger om apportindskud, som i visse tilfælde skal udarbejdes som led i en spaltning, skal som følge heraf udelukkende indeholde erklæringen i henhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4, om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes med tillæg af eventuel overkurs.

I dette lovforslags § 1, nr. 67 (aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2), er det foreslået, at det hidtidige krav om, at der skal udarbejdes spaltningsregnskab ved spaltning, ophæves. Som en konsekvens heraf vil vurderingsberetningen i aktieselskabslovens § 136 b, stk. 3, mangle en række af de oplysninger, der i henhold til andet selskabsdirektiv skal fremgå af en sådan vurderingsberetning, jf. direktivets artikel 10.

Det foreslås som følge heraf, at § 136 b, stk. 3 , ændres. Det foreslås, at vurderingsberetningen om apportindskud, der i visse tilfælde skal udarbejdes ved en spaltning, fremover skal omhandle samtlige oplysninger i § 6 a, stk. 1.

I øvrigt henvises til dette lovforslags § 1, nr. 58 (aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3), om den tilsvarende ændring i fusionsbestemmelserne.

Til nr. 69.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 b, stk. 4, regulerer det tidligste tidspunkt for udarbejdelse af vurderingsberetning i forbindelse med spaltning.

Der foreslås en redaktionel ændring af aktieselskabslovens § 136 b, stk. 4, 1. pkt., idet bestemmelsen fejlagtigt henviser til § 134 e. Henvisningen skal være til § 136 e.

Til nr. 70.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 b, stk. 3, skal spaltningsredegørelsen vedhæftes en erklæring fra en vurderingsmand om, hvorvidt de overdragne aktiver og forpligtelser mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Dette gælder dog kun, hvis der som led i en spaltning sker kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber, eller der opstår nye selskaber som led i spaltningen,

Anpartsselskabslovens § 67 a, der omhandler spaltning af anpartsselskaber, henviser til aktieselskabslovens regler herom.

Andet selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 2 og 27 stiller som udgangspunkt krav om, at der ved stiftelser og kapitalforhøjelser på baggrund af indskud af andre værdier end kontanter skal udarbejdes en vurderingsberetning. Af vurderingsberetningen skal det blandt andet fremgå, om den ansatte værdi af apportindskuddet mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der ydes som vederlag, med tillæg af eventuel overkurs.

Medlemsstaterne kan dog i henhold til andet direktivs artikel 27(3), undlade at anvende kravet om vurdering af kapitalforhøjelser, hvis kapitalforhøjelsen for eksempel sker i forbindelse med en fusion.

Tredje selskabsdirektiv (78/855/EØF) artikel 23(4), giver ligeledes mulighed for, at medlemsstaterne kan beslutte, at bestemmelsen i andet selskabsdirektivs artikel 10, ikke skal finde anvendelse, hvis et selskab opstår som følge af en fusion.

Udtagelsesmulighederne er udnyttet i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 5, jf. stk. 3.

Spaltninger er derimod efter EU-reglerne ikke undtaget fra kravet om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse vedrørende apportindskuddet, uanset om de modtagende selskaber er bestående selskaber eller selskaber, som opstår som følge af spaltningen.

I forbindelse med spaltninger har der således skullet udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis der opstod nye selskaber ved spaltningen, eller der skete kapitalforhøjelser i eksisterende selskaber som følge af spaltningen, jf. aktieselskabslovens § 136 b, stk. 3.

Andet selskabsdirektiv finder i dansk ret udelukkende anvendelse på aktieselskaber. Kravene i andet selskabsdirektiv finder således ikke anvendelse på anpartsselskaber.

Det foreslås på den baggrund at indsætte et nyt stk. 5 i § 136 b om, at kravet i bestemmelsens stk. 3 om en vurderingsberetning om apportindskud ikke skal finde anvendelse, hvis de modtagende eksisterende selskaber eller de nye selskaber er anpartsselskaber.

I en spaltning er der ligesom ved en fusion en lang række særlige dokumenter, der skal udarbejdes. Der skal således bl.a. udarbejdes en spaltningsplan, en spaltningsredegørelse, et spaltningsregnskab, en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, herunder vedrørende spaltningsvederlaget og en vurderingsmandserklæring om, hvorvidt kreditorerne i de deltagende selskaber er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen. Det antages derfor, at spaltningsdokumenterne, herunder i særdeleshed kravet om en vederlagsudtalelse og kreditorerklæring, varetager den beskyttelse, som vurderingsberetningen om apportindskud ellers skulle have varetaget.

Hertil kommer, at der allerede i dag ved fusioner er forskel på, i hvilke tilfælde der skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, når det fortsættende selskab er et anpartsselskab, og når det fortsættende selskab er et aktieselskab. Den foreslåede ændring vil betyde, at der kommer overensstemmelse med det selskabsretlige regelsæt om fusioner og spaltninger, når det modtagende selskab er et anpartsselskab, idet der hverken ved fusion eller spaltning vil være krav om en sådan vurderingsberetning.

På den baggrund vurderes det forsvarligt at afskaffe kravet om en vurderingsberetning om apportindskud ved en spaltning, således som det allerede i dag er tilfældet ved fusion. Andet selskabsdirektiv medfører imidlertid, at der ikke kan lettes på kravet om en vurderingsberetning, hvis det modtagende selskab er et aktieselskab.

Henvisningen i anpartsselskabslovens § 67 a til aktieselskabslovens regler indebærer, at den foreslåede lettelse vil gælde, både hvis det afgivende selskab er et aktieselskab, og hvis det er et anpartsselskab.

Til nr. 71.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136, c, stk. 1, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, udarbejde en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen. Efter bestemmelsens stk. 3 skal udtalelsen indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne i det afgivende selskab er rimeligt og sagligt begrundet.

Formuleringen af de to stykker har i praksis givet anledning til tvivl om, hvorvidt erklæringen efter stk. 1 har et særskilt indhold. Kravet om vurderingsmandens udtalelse bygger på sjette selskabsdirektiv (82/891/EØF) artikel 8, der alene omtaler en vurdering af vederlaget.

Det foreslås på denne baggrund at indsætte en henvisning i § 136 c, stk. 1 , til bestemmelsens stk. 3, således at det præciseres, at der ikke i stk. 1 stilles et særligt indholdskrav til vurderingsmandens udtalelse, men at stk. 3 definerer indholdet heraf.

Da det skal erklæres, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, vil der være tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed. Det samme er tilfældet med erklæringen i henhold til § 136 c, stk. 4, om, at kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer ved den foreslåede ændring.

Den foreslåede ændring er identisk med ændringen i fusionsbestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 59 (aktieselskabslovens § 134 c, stk. 1).

Til nr. 72.

Aktieselskabslovens § 136 e, stk. 6, opregner en række spaltningsdokumenter, som senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor gennemførelsen af spaltningen skal behandles, skal fremlægges på selskabets kontor. Samtidig fremgår det af bestemmelsen, at enhver noteret aktionær, der har anmodet herom, samtidig skal have tilstillet dokumenterne vederlagsfrit.

Sjette selskabsdirektiv (82/891/EØF) om spaltning af aktieselskaber bestemmer i artikel 9, stk. 1, at aktionærerne har ret til på selskabets hjemsted mindst 4 uger før generalforsamling at gøre sig bekendt med de væsentligste spaltningsdokumenter. Derudover fremgår det af artikel 9, stk. 3, at aktionærerne kan forlange dokumenterne tilsendt uden at betale gebyr herfor.

Bestemmelserne skal sikre, at aktionærerne kan træffe deres beslutning om eventuel gennemførelse af transaktionen på et oplyst grundlag.

Sjette selskabsdirektiv fastslår udelukkende, at aktionærerne har ret til at gøre sig bekendt med de væsentligste dokumenter, men regulerer ikke aktionærernes udnyttelse eller frasigelse af denne ret.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 136 e, stk. 6 , ændres, således at hvis samtlige aktionærer samtykker heri, har selskabet ikke pligt til at fremlægge følgende dokumenter for aktionærerne forud for generalforsamlingen:

1) spaltningsplanen

2) godkendte årsrapporter for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået,

3) bestyrelsens redegørelse, herunder spaltningsregnskabet, eventuel mellembalance og eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 136 b, stk. 2 og 3, og

4) vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer i henhold til § 136 c.

Forslaget indebærer udelukkende, at selskabet med samtlige aktionærers accept vil kunne undlade at fremlægge de nævnte dokumenter for aktionærerne. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en mulighed for selskabet til at undlade at udarbejde disse dokumenter, men selskabet vil kunne vente med udarbejdelsen til et senere tidspunkt til brug for generalforsamlingen.

Aktieselskabslovens § 65 b tillader generalforsamlingen at træffe beslutning om anvendelsen af elektronisk post i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne i stedet for fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til loven, herunder også dokumenterne omtalt i § 136 e, stk. 6.

I lighed med forslaget i § 1, nr. 7 (aktieselskabslovens § 29, stk. 2), er baggrunden for forslaget, at aktionærerne i tilfælde af fuldstændig enighed herom, frit skal kunne afskrive sig retten til at blive bekendt med de dokumenter, som selskabet har pligt til at få udarbejdet, inden generalforsamlingen. Dette skal ligeledes ses i forhold til, at der i tilfælde af aktionærernes samtykke i at undlade fremlæggelse af dokumenterne inden generalforsamlingen ikke er det beskyttelsesværdige hensyn, som fremlæggelse inden generalforsamlingen skal varetage.

Det er dog væsentligt, at spaltningsdokumenterne fortsat vil skulle fremlægges, når blot én aktionær ikke samtykker i at undtage selskabet fra kravet om fremlæggelse. I så fald vil fremlæggelse skulle ske umiddelbart efter anmodningen herom.

Aktionærerne kan ligeledes i enighed beslutte, at udelukkende et eller nogle af de omtalte dokumenter skal fremlægges forud for generalforsamlingen.

Der stilles ikke i den foreslåede bestemmelse formkrav til aktionærernes samtykke. Det foreslås, at vurderingen heraf overlades til bestyrelserne i de enkelte selskaber.

Den foreslåede ændring til § 136 e, stk. 6, svarer til den foreslåede ændring i § 1, nr. 60 (aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6), hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 e, stk. 6, nr. 2, vedrører fremlæggelse af revideret årsrapport i hvert af de eksisterende deltagende selskabers kontor 4 uger før generalforsamlingen.

Det forslås at ændre aktieselskabslovens § 136 e, stk. 6, nr. 2 , således, at den fremlagte årsrapport kun skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter anden lovgivning, eller i øvrigt har valgt en revisor på generalforsamling til revision af årsrapporten.

Aktieselskabslovens § 136 e, stk. 6, nr. 3 , foreslås endvidere ændret som følge af den foreslåede ophævelse af det hidtidige krav om et spaltningsregnskab, jf. dette lovforslags § 1, nr. 67 (aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder, til § 1, nr. 5 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2), vedrørende revision af åbningsbalancen, til § 1, nr. 26 (aktieselskabslovens § 69, stk. 1), om indsendelse af godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og til § 1, nr. 67 (aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2), om ophævelse af det hidtidige krav om et spaltningsregnskab.

Til nr. 73.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 h, stk. 5, skal der ske valg af bestyrelse og revisor, hvis der ved en spaltning dannes et nyt selskab.

Det foreslås at ændre § 136 h, stk. 5 , således, at der ikke skal vælges revisor, medmindre selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller generalforsamlingen har besluttet, at der skal være en revisor, som skal revidere selskabets årsrapport. Hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt, er der ikke krav om, at der skal optages bestemmelser om revisor i vedtægterne.

Da det nye selskab ikke kan opfylde kravet i årsregnskabsloven om, at størrelserne skal opfyldes i to på hinanden følgende år, skal indplaceringen i en regnskabsklasse og vurderingen af, hvorvidt selskabet har revisionspligt, ske på baggrund af de forventede størrelsesgrænser i det første regnskabsår. Situationen er således den samme som ved stiftelse af et nyt selskab.

Det foreslås derfor endvidere i stk. 5, at generalforsamlingen skal træffe afgørelse om, hvorvidt selskabets årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabslovens eller anden lovgivning.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder, til § 1, nr. 5 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2), vedrørende revision af åbningsbalancen og til § 1, nr. 59 (aktieselskabslovens § 134 h, stk. 5), vedrørende den tilsvarende ændring med hensyn til fusionsbestemmelserne.

Til nr. 74.

Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 136 e træffes beslutning om spaltning i det ophørende selskab af generalforsamlingen. Aktieselskabslovens 136 j regulerer de lodrette spaltninger, dvs. en spaltning hvor samtlige aktier i det indskydende selskab ejes af de modtagende selskaber. Det følger af aktieselskabslovens § 136 j, at hvis der er tale om en lodret spaltning, træffes beslutningen i det ophørende selskab af bestyrelsen.

Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, skal der ligesom ved fusion for hvert af de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejdes en revideret mellembalance, som ikke må have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af planen, jf. også sjette selskabsdirektiv (82/891/EØF) om spaltning artikel 9 (1), litra c. Kravet om mellembalance ved spaltninger fremgår i dansk ret af aktieselskabslovens § 136 b, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Aktieselskabslovens § 136 j foreslås ændret. Det foreslås, at henvisningen til spaltningsbestemmelserne i stk. 1 medtager samtlige punktummer fra § 136 b, stk. 2, om eventuelt spaltningsregnskab og mellembalance, herunder den foreslåede ændring vedrørende selskaber, der ikke er omfattet af revisionspligten, jf. dette lovforslags § 1, nr. 67. Derudover foreslås det, at der også henvises til § 136 c, stk. 4. De eksisterende bestemmelser i stk. 2 og 3 foreslås som følge heraf ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 63 (aktieselskabslovens § 134 j), om lodrette fusioner.

Det foreslås dog i lovforslagets § 1, nr. 63 (aktieselskabslovens § 134 j), at hvis et aktieselskab opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet aktieselskab, der ejer mindst 90 % af aktiekapitalen i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen. Denne foreslåede ændring bygger på artikel 27 i tredje selskabsdirektiv (78/855/EØF). Sjette selskabsdirektiv om spaltninger indeholder ikke en tilsvarende mulighed, og den tilsvarende ændringer er som følge heraf ikke mulig at indføre i spaltningsbestemmelserne.

Til nr. 75.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 152, stk.1, nr. 3, slettes en filial af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, hvis filialbestyreren ikke til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har indsendt revideret årsrapport for det udenlandske selskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens §§ 143 og 144, og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af styrelsen.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 152, stk. 1, nr. 3 , foreslås ændret, således at årsrapporten for et udenlandsk selskab ikke skal indsendes i revideret stand til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis selskabet henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale (EØS-landene), og såfremt revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet, jf. årsregnskabslovens § 143, stk. 3.

Der vil således ikke blive ændret på, at årsrapporten for det udenlandske selskab skal revideres, hvis selskabet ligger i et land, som ikke er omfattet af årsregnskabslovens § 143, stk. 3. Uanset om et udenlandsk selskab er under størrelsesgrænserne for revisionspligt efter den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, skal filialbestyreren indsende revideret årsregnskab for det udenlandske selskab, hvis selskabet ikke er omfattet af undtagelsen i årsregnskabslovens § 143, stk. 3, vedrørende årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der har en filial i Danmark. Det udenlandske selskabs årsrapport skal således indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i den form, det skal aflægges i selskabets hjemland.

Det bemærkes i den forbindelse, at de danske indsendelsesfrister også gælder for filialer af udenlandske selskaber.

I øvrigt henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til nr. 76.

Den gældende bestemmelse i § 154 regulerer anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det foreslås flere steder i dette lovforslag, at indberetterne af selskabsoplysninger får én indgang til selskabsindberetninger.

I den forbindelse påtænker man at udvikle en web-service, som sikrer at indberetning til Statstidende også kan ske på andre web-platforme end Nettidende. En sådan web-service vil kunne lægges på erhvervsportalen Virk.dk, så brugeren med tiden alene skal registrere selskabsforhold ét sted. Den bruger, som skal registrere f.eks. en ledelsesændring i et selskab, der skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, skal samme sted kunne foretage en indberetning til offentliggørelse i Statstidende.

I dette lovforslags § 1, nr. 30 (aktieselskabslovens § 73, stk. 2), foreslås det endvidere, at den foreskrevne offentliggørelse af indkaldelse til generalforsamling i selskaber med ihændehaveraktier i henhold til aktieselskabslovens § 73, stk. 2, 3. pkt., ændres, således, at den offentlige indkaldelse fremover som udgangspunkt skal ske ved en meddelelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem CVR.dk, der er en del af Virk.dk.

Som led i gennemførelsen af forslaget om én indgang til selskabsoplysninger foreslås det, at der indsættes et nyt § 154, stk. 5 , i aktieselskabsloven med hjemmel til at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om indsendelse af meddelelser til offentliggørelse. Herved sikres det, at styrelsen f.eks. ved misbrug bl.a. vil kunne fratage den pågældende adgangen til at bruge styrelsens edb-system, således som det også er tilfældet med adgangen for selskaberne m.v. til selv at foretage registreringer elektronisk.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere med den foreslåede hjemmel fastsætte regler om, hvorvidt indsendelsen kan eller skal ske elektronisk.

Ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 blev der indført en tilsvarende hjemmel i aktieselskabslovens § 154, stk. 4, om selskabsanmeldelser. Efter denne bestemmelse fastsætter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen regler om anmeldelse og registrering, herunder hvilke forhold anmeldere selv kan eller skal registrere i styrelsens edb-system. Tilsvarende bestemmelse er endvidere indsat i lov om det centrale virksomhedsregister ved lov nr. 1466 af 22. december 2004.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 30 (aktieselskabslovens § 73, stk. 2), om én indgang til selskabsoplysninger.

Til nr. 77.

Det følger af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 156, stk. 2, at anmeldelser om ændringer vedrørende et selskabs hjemsted samt om ledelses- og revisorændringer skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.

I dette lovforslags § 1, nr. 35 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), er det som følge af den foreslåede ophævelse af revisionspligten for visse små virksomheder foreslået, at generalforsamlingen i et aktieselskab skal vælge en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse i henhold til lov og vedtægter, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabets årsrapport skal revideres.

Et selskabs generalforsamling vil således udelukkende skulle vælge en revisor, hvis den pågældende skal revidere selskabets årsrapport.

Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 156, stk. 2 , ændres således, at det kun er de generalforsamlingsvalgte revisorer, der skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette gælder både i de selskaber, der er underlagt revisionspligt, og for de selskaber, der er fritaget for revisionspligt, men hvor generalforsamlingen har besluttet, at selskabets årsrapport skal underkastes frivillig revision.

Dette betyder bl.a., at hvis generalforsamlingen i et selskab, der er fritaget fra revisionspligt, beslutter, at en revisor eksempelvis skal udføre gennemgang (review) af selskabets årsrapport, skal den pågældende revisor ikke anmeldes til og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister. Tilsvarende skal en revisor, der udelukkende reviderer f.eks. et selskabs fusionsregnskab eller andre dokumenter efter selskabslovgivningen, ikke anmeldes til og registreres i styrelsen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1 vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), om valg af revisorer på generalforsamlingen.

Til nr. 78.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 157 a har Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ret til at kræve indsendelse af bevis for at anmeldelse eller registrering efter regler fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 154, stk. 3 og 4, er lovligt foretaget.

Ved dette lovforslags § 1, nr. 76 (aktieselskabslovens § 154), foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 4 i bestemmelsen i aktieselskabslovens § 154. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen i aktieselskabslovens § 157 a således, at retten til at kræve bevis for anmeldelsen og for registreringens lovlighed også kommer til at omfatte offentliggørelser efter de regler, som måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede § 154, stk. 4.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 76 (aktieselskabslovens § 154, stk. 4), om den foreslåede hjemmel.

Det foreslås endvidere, at rækkevidden af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 157 a præciseres, således at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i visse særlige konkrete tilfælde kan anmode om indsendelse af en revisorerklæring for, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget.

Den foreslåede præcisering omfatter både papiranmeldelser og elektroniske registreringer, som selskabet eller anmelderne har foretaget på selskabets vegne.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan anmode både selskaber, der er omfattet af revisionspligten, og selskaber, der er fritaget herfor, om indsendelse af den foreslåede revisorerklæring.

De situationer, som vil kunne foranledige, at selskabet pålægges at indsende en revisorerklæring, vil ofte være, når der er mistanke om, at der er sket misbrug, herunder af den digitale signatur, eller om der er foretaget dispositioner, der kan medføre et erstatnings- eller strafansvar.

Efter aktieselskabslovens § 157 a kan der kræves dokumentation i indtil 5 år efter registreringstidspunktet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil i samme tidsrum kunne stille krav om indsendelse af en revisorerklæring.

Det foreslås, at erklæringen udelukkende kan udarbejdes af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Revisorerklæringen vil som udgangspunkt i disse tilfælde skulle afgives med høj grad af sikkerhed.

Det er fortsat ledelsens ansvar, at forhold, der anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, opfylder lovens krav. Generelt vil der ikke blive foretaget en særlig efterprøvning af anmeldte forhold. Konkret kan der dog være så megen tvivl om en anmeldelse eller registrering, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser og kræve dokumentation, herunder at indhente en revisorerklæring. Den foreslåede bestemmelse giver i sådanne særlige tilfælde udtrykkelig hjemmel hertil.

I forbindelse med indhentelsen af dokumentationen skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som hidtil ud fra et forvaltningsretligt proportionalitetsprincip sikre, at omkostningerne for selskabet forbundet med indhentelsen af den nødvendige dokumentation, herunder den krævede erklæring fra revisor, og det formål, der forfølges, er proportionelle.

Til nr. 79.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 158 omhandler retsvirkningerne af registrering og offentliggørelse af anmeldelser om selskabsændringer.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 158, stk. 1, skal der ske offentliggørelse af meddelelser i Statstidende vedrørende registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger m.v.

Offentliggørelse af selskabsregistreringer m.v. sker imidlertid med hjemmel i aktieselskabslovens § 158 a i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Det foreslås som følge heraf i stk. 1 , at lovens foreskrevne offentliggørelse af registreringer m.v. i Statstidende ændres. Der er udelukkende tale om en tydeliggørelse af den allerede gældende retsstilling.

De gældende bestemmelser i § 158, stk. 2-4, omhandler retsvirkningerne af offentliggørelse i Statstidende. En række af de foreskrevne offentliggørelser sker allerede i dag med hjemmel i aktieselskabslovens § 158 a i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, hvilket efter bestemmelsens 2. pkt. har samme retsvirkning som offentliggørelse i Statstidende.

Det foreslås, for at tydeliggøre den gældende retsstilling, at bestemmelserne i § 158, stk. 2-4 , ændres, så de omhandler retsvirkningerne af offentliggørelse i Statstidende og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring ved de foreslåede ændringer.

Til nr. 80.

For at skabe klarhed over, i hvor lang en periode oplysninger om personers stilling, navn og adresse skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, foreslås det med den nye bestemmelse i § 158 b , at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at disse personoplysninger til enhver tid skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer noget andet.

I henhold til de almindelige forældelsesregler gælder der almindeligvis en 5- eller 20-årig forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Værdien af opdaterede personoplysninger vil efter dette tidspunkt være begrænset. Det foreslås som følge heraf i stk. 2 , at personoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem udelukkende vil være tilgængelige i opdateret form i 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem. Med virksomheder menes alle de typer virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber, foreninger med begrænset ansvar m.v.

Er en person eksempelvis direktør i et aktieselskab og bestyrelsesmedlem i en fond, regnes de 20 år fra det tidspunkt, hvor personen er udtrådt af såvel selskabet som fonden. Er der således forløbet 20 år siden personen fratrådte som bestyrelsesmedlem i fonden og 5 år siden fratrædelse i selskabet, vil der fortsat ske opdatering af adresse og eventuelt nye efternavne på personen i yderligere 15 år i såvel selskabet som fonden. Oplysningerne vil fremgå af selskabets eller fondens historik eller ved søgning på personens navn eller adresse.

Opdatering af personers adresser sker automatisk via Det Centrale Personregister (CPR). Idet CPR-nummer ikke må anvendes som søgenøgle er opdateringen af adresser derfor nødvendig for blandt andet i praksis at kunne gøre bestyrelsesansvar gældende i aktieselskaber, ligesom det er nødvendigt for at kunne identificere personer, der eventuelt har været involveret i konkurskriminalitet. En løbende opdatering er personernes adresse er således et nødvendigt redskab for blandt andet kreditorer og offentlige myndigheder.

Offentligheden omkring, hvilke virksomheder en person har været tilknyttet ophører aldrig. Det er alene opdatering af personens adresse samt eventuelle navneændringer, som ophører.

Det følger af persondataloven, at den registrerede til enhver tid over for den dataansvarlige kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. Hvis indsigelsen er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger. Hvis et registreret ledelsesmedlem fremkommer med en sådan indsigelse, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurdere, om adressebeskyttelsen i enkeltstående tilfælde er begrundet i særligt beskyttelsesværdige hensyn, og i så fald kan styrelsen konkret undlade at videregive oplysningerne til private. Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke giver den pågældende medhold i indsigelsen, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse indbringes for Datatilsynet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.6.1. om baggrunden for og præciseringen af denne hjemmel vedrørende personoplysninger.

Til § 2

Til nr. 1.

Det følger af den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., at anpartsselskaber alene kan afholde omkostningerne ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende.

Tilsvarende bestemmelser om beskyttelse af den oprindelige selskabskapital i forbindelse med stiftelsen findes ikke for aktieselskaber.

Den nuværende formulering af § 4, stk. 1, 3. pkt., indebærer imidlertid alene en begrænset beskyttelse. Reglerne hindrer således ikke, at selskabet middelbart efter, at det er stiftet, anvender hele selskabskapitalen til et hvilket som helst af selskabets formål og herved opbruger den oprindelige selskabskapital.

En ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at anpartsselskaber ikke længere skal stiftes til en overkurs, hvis eneste formål er at dække stiftelsesomkostningerne. Herved lettes stiftelsen, da kursen fra starten kan fastsættes for anparterne, uden at det senere er nødvendigt at indregne stiftelsesomkostningerne.

På denne baggrund foreslås det, at anpartsselskabslovens § 4, stk. 1, 3. pkt. , ophæves.

Til nr. 2.

Nærværende lovforslag fremsættes samtidigt med et lovforslag om bl.a. ændring af årsregnskabsloven. Dette lovforslags foreslåede ændring i årsregnskabslovens § 135, stk. 1, vil medføre, at visse små virksomheder i regnskabsklasse B ikke længere vil være omfattet af revisionspligten.

Den foreslåede reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder nødvendiggør en række konsekvensændringer i anpartsselskabsloven.

Der henvises i øvrigt til nærværende lovforslags almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. for en gennemgang af konsekvensændringer i aktieselskabsloven som følge af revisionspligtens reduktion, idet de samme konsekvenser som udgangspunkt gælder anpartsselskaber, jf. også de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.1.

Hvis et selskab, som er under størrelsesgrænserne for revisionspligt i den foreslåede ændring af § 135 i årsregnskabsloven i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, frivilligt vælger at få revideret årsrapporten, skal revisor vælges af anpartshaverne, jf. dette lovforslags § 2, nr. 14 (anpartsselskabslovens § 28 c). Ved revision af enkeltstående dokumenter, der skal udarbejdes efter anpartsselskabsloven, er der ikke krav om, at revisor skal vælges af anpartshaverne. Tilsvarende gælder, hvis revisor skal udføre andet arbejde end revision på selskabsretlige dokumenter efter anpartsselskabsloven.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 5, stk. 1, nr. 8, skal et anpartsselskabs vedtægter indeholde bestemmelser om selskabets revisorer.

På denne baggrund foreslås det, at § 5, stk. 1, nr. 8 , ændres, således, at et selskabs vedtægter udelukkende skal indeholde oplysninger om revisor, hvis det pågældende selskab er omfattet af revisionspligt.

Til nr. 3.

Ifølge den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 6 skal et stiftelsesdokument indeholde en række oplysninger. Det fremgår bl.a. af § 6, nr. 1, at stiftelsesdokumentet skal indeholde bestemmelse om revisors navn og bopæl.

Det foreslås, at anpartsselskabslovens § 6, nr. 1 , ændres, således at det fremgår, at stiftelsesdokumentet alene skal indeholde bestemmelse om selskabets eventuelle revisor, såfremt selskabet er undergivet revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Der henvises i øvrigt i relation hertil til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte lovforslags foreslåede reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder samt bemærkningerne til § 1, nr. 1 (aktieselskabslovens § 4, stk. 1), om den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 6, nr. 4, kræves, at stiftelsesdokumentet indeholder bestemmelser om de omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale.

Bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 6, nr. 4, skal ses i sammenhæng med, at anpartsselskaber alene kan afholde omkostningerne ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende, jf. anpartsselskabslovens § 4, stk. 1, 3. pkt. For at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved stiftelser af anpartsselskaber skal kunne kontrollere overholdelsen af denne bestemmelse, er det nødvendigt, at selskabets eventuelle afholdelse af stiftelsesomkostninger angives.

I dette lovforslags § 2, nr. 1 (anpartsselskabslovens § 4, stk. 1), foreslås det at ophæve den gældende bestemmelse om, at anpartsselskaber alene kan afholde omkostningerne ved stiftelsen, i det omfang omkostningerne kan dækkes af det beløb, som selskabet ved anpartstegningen har modtaget ud over anparternes pålydende. På denne baggrund anses det for unødvendigt, at det angives i stiftelsesdokumentet, hvad stiftelsesomkostningerne har været, og hvem der har afholdt de pågældende omkostninger. Den gældende bestemmelse i § 6, nr. 4 , foreslås derfor ophævet.

For aktieselskaber er der fortsat krav om, at stiftelsesdokumentet skal angive, hvorvidt stiftelsesomkostningerne skal afholdes af selskabet, jf. aktieselskabsloven § 5, nr. 5. Bestemmelsen i aktieselskabsloven bygger imidlertid på en bestemmelse i andet selskabsdirektiv (77/91/EØF), som alene aktieselskaber er omfattet af. En tilsvarende forenkling kan som følge heraf ikke foreslås for aktieselskaber.

Det foreslås i dette lovforslags § 2, nr. 16 (anpartsselskabslovens § 29, stk. 2), at anpartshaverne i selskaber, der er fritaget for revision, på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport, kan træffe beslutning om, at selskabets kommende årsrapporter ikke skal revideres.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der udelukkende kan træffes beslutning om fravalg af revision for selskabets kommende årsrapporter på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport. Der er derimod intet til hinder for at træffe beslutning om tilvalg af revision på en ekstraordinær generalforsamling.

Hvis anpartshaverne har truffet beslutning om, at selskabets årsrapporter ikke skal revideres, skal dette fremgå af de årsrapporter, der indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I forlængelse heraf foreslås det, at der i anpartsselskabslovens § 6, nr. 4 , indsættes en bestemmelse om, at hvis et selskab ønsker at anvende fritagelsen for revisionspligt med virkning allerede fra selskabets første regnskabsår, skal selskabet angive dette i stiftelsesdokumentet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede reduktion af revisionspligten for de mindste virksomheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 2 (aktieselskabslovens § 6, stk. 1), om den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven.

Til nr. 4.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 7 skal anpartsselskaber, der i forbindelse med stiftelsen får en kapitaltilførsel ved indskud af andre værdier end kontanter, iagttage reglerne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a, og 6 b.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., skal stiftelsesdokumentet for et anpartsselskab således bl.a. indeholde de bestemmelser, der måtte være truffet om, at anparterne i selskabet kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud), eller hvis selskabet skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i anparter.

Bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med, at § 7, stk. 2, der som følge af henvisningen til aktieselskabslovens § 6 a og § 6 b foreskriver, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning om apportindskud, hvis anparterne kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud), eller hvis selskabet skal overtage sådanne andre værdier end kontanter på anden måde end mod vederlag i anparter. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis det i forbindelse med kontantstiftelsen af selskabet er forudsat, at selskabet umiddelbart efter stiftelsen skal erhverve en række aktiver.

For at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - i forbindelse med styrelsens modtagelse af anmeldelse om stiftelse af selskabet - kan fastslå, hvorvidt kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning er opfyldt, er det således nødvendigt, at stiftelsesdokumentet omtaler begge disse tilfælde.

Aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, ændret således, at hovedreglen bliver, at der udelukkende er krav om vurderingsberetning om apportindskud, hvis et aktieselskab er stiftet ved indskud af andre værdier end kontanter.

Det foreslås, at der fremover også udelukkende skal udarbejdes en vurderingsberetning i forbindelse med stiftelsen af et anpartsselskab, hvis anpartsselskabet er stiftet ved indskud af andre værdier end kontanter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1), om den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven.

Som konsekvens af denne foreslåede ændring foreslås det, at bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres, så stiftelsesdokumentet fremover udelukkende skal omtale det, hvis selskabet er stiftet ved indskud af andre værdier end kontanter.

Der henvises i øvrigt i relation til denne foreslåede ændring til lovforslagets § 1, nr. 2 (aktieselskabslovens § 6, stk. 1), om den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven.

Den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 7 henviser til aktieselskabslovens §§ 6 a og 6 b, hvilket indebærer, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning af en særlig vurderingsmand, hvis stiftelsen sker ved indskud af andre værdier end kontanter.

Vurderingsberetningen skal indeholde:

€" en beskrivelse af indskuddet,

€" oplysning om fremgangsmåden ved vurderingen,

€" en angivelse af vederlaget og

€" en erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag.

Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Vurderingsmanden skal være en statsautoriseret eller registreret revisor eller beskikket af justitsministeren.

Kravet om en uvildig vurderingsmand skal sikre, at den anmeldte kapital er til stede i selskabet på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Det foreslås, at anpartsselskabslovens § 7, stk. 2, ændres, således at henvisningen til aktieselskabslovens § 6 a erstattes med indholdet af bestemmelsen i § 6 a. Herved tydeliggøres kravene til en vurderingsberetningen i anpartsselskaber.

Det bemærkes, at hvis vurderingsberetningen udarbejdes af en statsautoriseret eller registreret revisor, vil der være tale om en revisorerklæring med en høj grad af sikkerhed, idet der i bestemmelsen stilles krav om, at det erklæres, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 (aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1).

Efter de gældende regler skal vurderingsberetningen indeholde en åbningsbalance, hvis selskabet i forbindelse med stiftelsen overtager en bestående virksomhed.

Åbningsbalancen skal efter de gældende regler være forsynet med revisionspåtegning uden forbehold.

På baggrund af de foreslåede ændrede regler for revisionspligt i henhold til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabslovens § 135 foreslås det i stk. 3 , at kravet om revision af åbningsbalancen fremover alene gælder selskaber, der er undergivet revisionspligt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er identisk med den eksisterende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 7, stk. 3.

Til nr. 5.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 9, stk. 2, skal ledelsen udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelser fra en stifter eller anpartshaver, som er sket efter stiftelsen. Endvidere skal en statsautoriseret eller registreret revisor efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c udarbejde en vurderingsberetning. Beretningen kan dog også udarbejdes af en anden vurderingsmand efter aktieselskabslovens § 6 b. Anpartshaverne skal gøres bekendt med redegørelsen og vurderingsberetningen, inden de godkender erhvervelsen.

Det foreslås, at henvisningen i anpartsselskabslovens § 9, stk. 2 , til aktieselskabslovens §§ 6 a, 6 b og 6 c erstattes med en henvisning til anpartsselskabslovens § 7, som fremover vil indeholde de materielle krav til en vurderingsberetning og ikke som hidtil udelukkende en henvisning til aktieselskabslovens regler, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med den foreslåede ændring.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 4 (anpartsselskabslovens § 7), om vurderingsberetning om apportindskud ved stiftelse af anpartsselskaber.

Til nr. 6.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 13, stk. 2, kan der ikke ske modregning mellem en fordring på selskabet og en forpligtelse til at tegne anparter ved stiftelse af et anpartsselskab. Dermed udelukker bestemmelsen anpartstegnerens ensidige beslutning om modregning.

I modsætning til anpartsselskaber kan der i aktieselskaber ske en sådan modregning, hvis bestyrelsen meddeler samtykke hertil, jf. aktieselskabslovens § 13, stk. 2. I bestemmelsens 2. pkt. er det dog præciseret, at bestyrelsen ikke må give samtykke til modregning, hvis modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer.

Direktionen og en eventuel bestyrelse i et anpartsselskab har ligesom i aktieselskaber en pligt til udelukkende at varetage selskabets interesse. Hvis bestyrelsen og/eller direktionen i et anpartsselskab uagtsomt eller forsætligt påfører selskabet, anpartshavere, kreditorer eller tredjemand økonomisk tab som følge af deres ledelsesdispositioner, er dette ansvarspådragende efter de almindelige erstatningsregler.

Det foreslås på denne baggrund, at bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 13, stk. 2 , ændres, således, at bestemmelsen får samme indhold som bestemmelsen i aktieselskabsloven. Det foreslås herved, at den, der tegner anparter, ikke uden ledelsens samtykke kan bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin forpligtelse ifølge anpartstegningen. Samtykke må ikke gives, hvis modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer.

Til nr. 7.

Efter de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 17, stk. 2, skal fortegnelsen over anpartshavere være tilgængelig for enhver anpartshaver og for offentlige myndigheder.

Efter den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabslovens § 17, stk. 4 , kan det i vedtægterne bestemmes, at fortegnelsen over anpartshavere skal være tilgængelig på elektronisk medie. Selskaber, som fører fortegnelsen i elektronisk form, kan opfylde sine forpligtelser efter § 17 ved i stedet at henvise til denne fortegnelse, når selskabet modtager henvendelser om at se fortegnelsen. Det må dog forudsættes, at en elektronisk adgang til fortegnelsen er så stabil, at fortegnelsen faktisk kan betegnes som tilgængelig.

Bestemmelsen skal ses i lyset af forslagets § 2, nr. 14 (anpartsselskabslovens §§ 28 a og 28 b), om elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation. En tilsvarende bestemmelse gælder i aktieselskabslovens §§ 26 og 28 b, stk. 4, som blev indført ved lov nr. 303 af 30. april 2003.

Til nr. 8.

Det foreslås, at der i anpartsselskaber på tilsvarende vis som i aktieselskaber indføres en udtrykkelig hjemmel til, at der kan afholdes elektroniske bestyrelsesmøder (indført i aktieselskaber med lov nr. 303 af 30. april 2003), og skriftlige bestyrelsesmøder (indført med lov nr. 226 af 31. marts 2003). Bestemmelsernes indhold er nøje beskrevet i bemærkningerne til de to love.

Bestemmelsen blev ikke indført i anpartsselskaber ved de daværende lovændringer. Bemærkningerne til lovene indeholder ikke en begrundelse for dette, men det har hidtil været antaget, at der ikke stilles særlige krav til formen for kommunikation i bestyrelsen i et anpartsselskab. Endvidere antages det, at anpartsselskabsloven ikke stiller juridiske hindringer for, at elektroniske medier kan bringes i anvendelse på generalforsamlingen, jf. anpartsselskabslovens § 28.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af de samtidigt foreslåede bestemmelser om elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation i § 2, nr. 14 (anpartsselskabslovens §§ 28 a og 28 b).

For at der ikke kan opstå tvivl om retstilstanden, foreslås det, at der i anpartsselskabslovens § 19 a, stk. 1, indføres en udtrykkelig hjemmel til, at hvis et anpartsselskab har en bestyrelse, kan bestyrelsen ved forudgående bestyrelsesbeslutning træffe beslutning om, at visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter.

Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et fysisk bestyrelsesmøde skal afholdes. I øvrigt finder lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.

Det foreslås i stk. 2 , at hvis et anpartsselskab har en bestyrelse, kan bestyrelsesmøder afholdes ved anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. Dette vil f.eks. være aktuelt, når der på det pågældende møde skal behandles anliggender eller punkter på dagsordenen, som det enkelte bestyrelsesmedlem eller en direktør vurderer som så væsentlige og principielle, at et fysisk møde er påkrævet.

Lovens øvrige bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde samt elektronisk kommunikation, jf. § 28 b, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på elektroniske bestyrelsesmøder samt på kommunikationen i forbindelse hermed. Dette indebærer f.eks., at udarbejdelsen og fremlæggelsen af en eventuel revisionsprotokol på bestyrelsesmødet kan ske elektronisk, hvis bestyrelsesmødet afholdes elektronisk, jf. § 21. Hvis der føres en revisionsprotokol, kan revisors underskrift på revisionsprotokollen og bestyrelsesmedlemmers underskrifter på tilføjelser til revisionsprotokollen være forsynet med digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur, jf. henvisningen i den foreslåede § 28 b (forslagets § 2, nr. 14), til den foreslåede bestemmelse i § 78 a (forslagets § 2, nr. 46), vedrørende digital signatur m.v.

Det er en forudsætning for afholdelse af elektroniske og skriftlige bestyrelsesmøder, at dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Bestyrelsens opgaver og ansvar er således uændret.

Til nr. 9.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 20 a, stk. 1, har bestyrelse og direktion oplysningspligt over for selskabets revisor. Efter bestemmelsens stk. 2 skal ledelsen give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige.

Som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten for visse små selskaber efter den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven, foreslås det at ændre ordlyden i anpartsselskabslovens § 20 a. Herefter gælder oplysningspligten efter bestemmelsens ordlyd selskaber, som er omfattet af revisionspligt, eller som har valgt at lade årsrapporten revidere, eller hvis ledelsen eller generalforsamlingen i øvrigt har bedt en revisor erklære sig om selskabets forhold. Oplysningspligten omfatter således også bl.a. gennemgang (review) og anden assistance fra revisor. Ledelsens oplysningspligt over for revisor gælder, uanset om revisor er valgt på generalforsamlingen eller på anden måde. Oplysningspligten gælder endvidere også andre dokumenter end årsrapporten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 18 (aktieselskabslovens § 54 b), vedrørende ledelsens oplysningspligt overfor revisor.

Til nr. 10.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 21, stk. 1, skal revisionsprotokollen, som det påhviler revisor at føre i henhold til revisorlovgivningen, forelægges for ledelsen. Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, skal revisor bl.a. påse, at reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt.

Det foreslås at ændre anpartsselskabslovens § 21, stk. 1, således, at revisionsprotokollen alene skal forelægges for ledelsen, hvis det efter revisorloven påhviler revisor at føre en revisionsprotokol, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med selskabet har udarbejdet en revisionsprotokol.

Det foreslås endvidere at ændre bestemmelsens stk. 2 således, at meddelelsespligten kun omfatter anpartshavervalgte revisorer, der skal revidere årsrapporten. Bestemmelsen vil således alene gælde for selskaber, der er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvor anpartshaverne frivilligt har besluttet, at årsrapporten skal revideres.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede reduktion af revisionspligten for små virksomheder samt de foreslåede konsekvensændringer til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, som følger af den foreslåede ophævelse af revisionspligten for små virksomheder, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven. Bestemmelserne i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer foreslås ændret, således at der alene skal udarbejdes en revisionsprotokol, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt. Selskabet kan dog tillige frivilligt beslutte, at der skal udarbejdes en revisionsprotokol, selvom selskabet er undtaget fra revisionspligt og dermed også for pligten til revisors udarbejdelse af en revisionsprotokol.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 21 (aktieselskabslovens § 56, stk. 6), vedrørende fremlæggelse revisionsprotokol.

Til nr. 11.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 21, stk. 3, i anpartsselskabsloven, hvorefter revisor er underlagt anpartsselskabslovens rettigheder og pligter, hvis den pågældende revisor erklærer sig om et eller flere dokumenter €" herunder årsrapporten - efter denne lov eller anden lovgivning.

Revisor foreslås således omfattet af disse pligter og rettigheder, uanset om den pågældende udelukkende er valgt til at erklære sig om et enkelt konkret forhold, for eksempel hvis et selskab vælger at lade en revisor vurdere et enkelt aktiv i forbindelse med et apportindskud. Dette gælder dog ikke, hvis der i lovteksten sondres mellem for eksempel revisorer, der foretager revision af årsrapporten, og andre revisorer, der foretager andet arbejde vedrørende årsrapporten eller andre dokumenter. Hvis den pågældende skal erklære sig om et enkelt forhold, er den pågældendes rettigheder og forpligtelser i henhold til anpartsselskabsloven begrænset til denne konkrete opgave.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), vedrørende revisors rettigheder og pligter.

Til nr. 12.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 23, stk. 3, har revisor pligt til at underrette Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis revisor fratræder m.v.

Det foreslås at ændre § 23, stk. 3 , således, at meddelelsespligten kun omfatter anpartshavervalgte revisorer, der skal revidere årsrapporten. Bestemmelsen vil således gælde for selskaber, der er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvor anpartshaverne frivilligt har besluttet, at årsrapporten skal revideres.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 38 (aktieselskabslovens § 84, stk. 1), vedrørende revisors rettigheder og pligter.

Til nr. 13.

Den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabslovens § 28, stk. 3 , indebærer, at den øverste ledelse kan bestemme, at andre end de i loven opregnede personer kan få adgang til at overvære generalforsamlingen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

Med den foreslåede bestemmelse kan den øverste ledelse bestemme, at udenforstående generelt kan få adgang til at overvære en generalforsamling uden på forhånd at have indhentet selskabets tilladelse hertil, og uden at deres identitet er kendt af selskabet. Denne mulighed gælder for såvel en fysisk som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. forslagets § 2, nr. 14 (anpartsselskabslovens § 28 a), selvom muligheden formentlig navnlig vil være attraktiv for selskaber, der afholder en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. I disse situationer behøver deltagerne ikke at være opmærksomme på, om personer, der ikke har den fornødne tilknytning til selskabet, uberettiget overværer generalforsamlingen. Dette er i tråd med det øverste ledelsesorgans adgang til at give andre end anpartshavere tilladelse til at overvære en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, uden at anpartshaverne deltager i denne beslutning. Bestemmelsen ændrer således ikke ved selskabets adgang til at give konkrete personer tilladelse til at overvære såvel en fysisk som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 65, stk. 4, som blev indført ved lov nr. 303 af 30. april 2003.

Til nr. 14.

Til § 28 a

Efter de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 28, stk. 1, udøves anpartshavernes ret til at træffe beslutninger på en generalforsamling, medmindre anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på anden måde. Regler herom kan optages i vedtægterne.

Med lov nr. 303 af 30. april 2003 er der i aktieselskabsloven indført mulighed for, at aktieselskaber kan afholde elektroniske generalforsamlinger, jf. aktieselskabslovens § 65 a. Endvidere er der indført en udtrykkelig hjemmel til, at kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne kan foregå elektronisk, jf. aktieselskabslovens § 65 b.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 303 af 30. april 2003, at der ikke blev foreslået tilsvarende bestemmelser i anpartsselskaber, da det udtrykkeligt fremgår af anpartsselskabslovens § 28, stk. 1, at anpartshaverne, hvis de alle er enige herom, kan træffe beslutning om at udøve deres ret til at træffe beslutning i selskabet på anden måde end på generalforsamlingen.

Det har således hidtid været antaget i praksis, at den gældende anpartsselskabslovs § 28, stk. 1, 1. pkt., samt den omstændighed, at der ikke stilles særlige krav til formen for kommunikation med anpartshaverne, ikke stiller juridiske hindringer for, at elektroniske medier kan bringes i anvendelse ved beslutningstagning og kommunikation efter anpartshavernes nærmere bestemmelse.

For aktieselskabers vedkommende har der derimod - på baggrund af, at der ikke har været en bestemmelse i aktieselskabsloven som i anpartsselskabsloven om, at der kan træffes beslutning på anden vis - været tvivl om, hvorvidt elektroniske medier kunne anvendes. Der blev derfor indført en udtrykkelig hjemmel hertil med lov nr. 303 af 30. april 2003. Bestemmelsen er nøje beskrevet i bemærkningerne til loven.

Bestemmelserne i aktieselskabsloven fra 2003 kan imidlertid give anledning til tvivl i forhold til den for anpartsselskaber gældende retstilstand. Denne usikkerhed vil kunne blive mere udtalt i lyset af forslagets § 1, nr. 23 (aktieselskabslovens § 65, stk. 1), om, at en tilsvarende bestemmelse som i anpartsselskabslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., indføres i aktieselskabsloven, dog med visse modifikationer. Der vil være risiko for, at der kan opstå modsætningsslutninger til den for anpartsselskaber gældende retstilstand, idet aktieselskabsloven tillige indeholder bestemmelser om elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation.

For at der ikke skal opstå tvivl om retstilstanden, foreslås det derfor, at de to regelsæt ensartes, således at der indføres en udtrykkelig hjemmel til afholdelse af elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation i anpartsselskaber. Herved gives der mulighed for, at anpartshaverne kan afholde en elektronisk generalforsamling, uden at det kræver enstemmighed, sådan som anpartsselskabslovens § 28 kræver det. Endvidere indsættes der en udtrykkelig hjemmel til, at der mellem selskabet og anpartshaverne kan anvendes elektronisk kommunikation.

Det foreslås i anpartsselskabslovens § 28 a, stk. 1, 1. pkt., at det øverste ledelsesorgan €" medmindre vedtægterne bestemmer andet €" som supplement til den fysiske generalforsamling kan beslutte, at de anpartshavere, der ønsker det, kan deltage elektronisk i generalforsamling (delvis elektronisk generalforsamling). Beslutning om delvis elektronisk generalforsamling kan træffes af selskabets øverste ledelsesorgan, medmindre selskabets vedtægter indeholder bestemmelser om andet.

Det foreslås endvidere i anpartsselskabslovens § 28 a, stk. 1, 2. pkt. , at anpartshaverne kan beslutte, at generalforsamlingen alene skal afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde (fuldstændig elektronisk generalforsamling). Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen.

Beslutningen om fuldstændig elektronisk generalforsamling skal optages i vedtægterne og skal træffes af generalforsamlingen med sædvanligt to tredjedeles flertal, jf. anpartsselskabslovens § 33, stk. 1. Det er dog tillige en betingelse, at anpartshavere, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede anpartskapital, ikke stemmer imod beslutningen, jf. forslaget til ændring af lovens § 33 i lovforslagets § 2, nr. 19. Efter de gældende regler i anpartsselskabslovens § 28 ville det kræve fuldstændig enighed at beslutte elektronisk generalforsamling.

Det foreslås i § 28 a, stk. 2 , at anpartshaverne med det i § 33, stk. 1 og 3, nævnte flertal kan beslutte, at anpartshavere, som deltager elektronisk i en delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Beslutningen kan træffes med sædvanlig majoritet til vedtægtsændring. De spørgsmål, der tænkes på med den foreslåede bestemmelse, er spørgsmål, som kan stilles på forhånd på baggrund af indkaldelsen og det materiale, der er gjort tilgængeligt for anpartshaverne forud for generalforsamlingen. Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 65 a, stk. 5.

På baggrund af den betydning som indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling har for anpartshaverne, foreslås det i stk. 3 , at indkaldelse til generalforsamlingen, hvor beslutninger om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling er på dagsordenen, skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer.

Det foreslås i § 28 a, stk. 4, at bestemmelserne i aktieselskabslovens § 65 a om elektronisk generalforsamling finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Aktieselskabslovens § 65 a, herunder i særdeleshed stk. 3, 4 og 6, regulerer nærmere den delvise og fuldstændige elektroniske generalforsamling, herunder blandt andet i relation til optagelse i vedtægterne og oplysninger om elektronisk deltagelse i indkaldelsen til generalforsamlingen. Det fremgår endvidere, at aktieselskabslovens bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser finder tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektroniske generalforsamlinger. Anpartshavernes ret til at deltage i generalforsamlinger, ytre sig og afgive stemme kan således ikke begrænses ved afholdelse af en elektronisk generalforsamling, men måden, hvorpå rettighederne udøves, vil ske ved anvendelse af elektroniske hjælpemidler.

Til § 28 b

Den gældende anpartsselskabslov indeholder ikke bestemmelser om elektronisk kommunikation.

Med lov nr. 303 af 30. april 2003 blev der indført mulighed for elektronisk kommunikation i aktieselskaber som en generel ordning i selskabet. Aktionærerne i et aktieselskab har i henhold til aktieselskabsloven mulighed for at træffe beslutning om elektronisk kommunikation mellem selskabet og aktionærerne i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Elektronisk kommunikation kan anvendes, uanset hvilke formkrav som måtte være anført i aktieselskabslovens bestemmelser. Beslutningen skal optages i vedtægterne, og beslutningen skal træffes med sædvanligt to tredjedeles flertal, jf. aktieselskabslovens § 65 b, stk. 3, jf. § 78, stk. 1. Det er dog tillige en betingelse, at aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede aktiekapital, ikke stemmer imod beslutningen, jf. aktieselskabslovens § 78, stk. 2. Selvom generalforsamlingen ikke har besluttet at indføre elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne, kan kommunikationen dog foregå elektronisk imellem selskabet og en eller flere aktionærer, hvis der mellem selskabet og de pågældende er indgået aftale herom, jf. aktieselskabslovens § 65 b, stk. 4.

Tilsvarende bestemmelser blev ikke indført i anpartsselskabsloven. Det fremgår ikke af bemærkningerne til lov nr. 303 af 30. april 2003, hvad dette skyldes. Det fremgår alene i relation til elektronisk generalforsamling, at der ikke blev foreslået tilsvarende bestemmelser i anpartsselskaber, da det udtrykkeligt fremgår af anpartsselskabslovens § 28, stk. 1, at anpartshaverne, hvis de alle er enige herom, kan træffe beslutning om at udøve deres ret til at træffe beslutning i selskabet på anden måde end på generalforsamlingen. Endvidere er der en generel formodning om, at anpartsselskabsloven ikke indeholder så mange formkrav som aktieselskabsloven.

Den hurtige teknologiske udvikling har dog medført, at der €" på tilsvarende måde som i aktieselskaber €" kan være behov for, at der kan anvendes elektronisk kommunikation som en mere generel ordning i anpartsselskaber, som ikke kræver alle anpartshaveres tilslutning eller ved konkret aftale med den enkelte anpartshaver. Den foreslåede ændring betyder således også, at der kommer klarhed over retstilstanden.

Det foreslås i anpartsselskabslovens § 28 b, stk. 1 , at anpartshaverne med det i § 33, stk. 1 og 2, nævnte flertal kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen mellem selskabet og anpartshaverne (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov. Elektronisk kommunikation kan herved anvendes mellem selskabet og anpartshaverne uanset eventuelle formkrav, som måtte være anført i bestemmelserne vedrørende de pågældende dokumenter og meddelelser, jf. § 28 b, jf. dog stk. 2, og § 78 a.

Det fremgår af forslagets § 28 b, stk. 2, at hvor det ved lov er foreskrevet, at selskabets meddelelser m.v. til anpartshaverne skal ske ved bekendtgørelse i Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, kan den i stk. 1 nævnte adgang til at anvende elektronisk kommunikation ikke træde i stedet for dette.

På baggrund af den betydning som indførelse af elektronisk kommunikation mellem selskabet og anpartshaverne har for anpartshaverne, foreslås det i stk. 3, at indkaldelse til generalforsamlingen, hvor beslutninger om indførelse af elektronisk kommunikation er på dagsordenen, skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer.

Det foreslås i stk. 4, at bestemmelserne om elektronisk kommunikation i aktieselskabslovens § 65 b finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Henvisningen til aktieselskabslovens § 65 b medfører, at selv om anpartshaverne ikke har besluttet at indføre elektronisk kommunikation mellem selskabet og anpartshaverne, kan kommunikationen dog foregå elektronisk mellem selskabet og en eller flere anpartshavere, hvis der mellem de pågældende er indgået aftale herom.

Til § 28 c

Efter den gældende retsstilling vælger anpartshaverne i et anpartsselskab en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse. Der er imidlertid i den gældende anpartsselskabslov ikke udtrykkelige bestemmelser herom.

Det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven indeholder forslag om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber.

Som følge heraf foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i anpartsselskabslovens § 28 c, hvori det forslås, at anpartshaverne alene skal vælge revisorer, når selskabet har revisionspligt efter anden lovgivning, eller hvis anpartshaverne i øvrigt vil have selskabets årsrapport revideret.

Det er udelukkende statsautoriserede og registrerede revisorer, der kan vælges som revisor i et selskab til revision af årsrapporten.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven, § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), samt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder.

Til § 28 d

Efter aktieselskabslovens § 86 kan en aktionær på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen, kan en aktionær senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal i disse tilfælde give selskabets ledelse og revisor og i givet fald den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den tilstrækkelig begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.

Granskningsinstituttet er tiltænkt de situationer, hvor selskabsdeltagerne føler, at der i selskabet foregår eller er foregået noget kritisabelt, som ikke kan gennemskues, og hvor der derfor kan være behov for, at der gennemføres en ekstraordinær granskning, jf. betænkning nr. 540/1969 side 126.

Anpartsselskabsloven indeholder ikke på nuværende tidspunkt tilsvarende regler om granskning. Som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten foreslås det dog som en minoritetsbeskyttelse, at reglerne om granskning indsættes i anpartsselskabsloven som en ny bestemmelse i anpartsselskabslovens § 28 d , idet granskningsinstituttet blandt andet kan anvendes, hvis selskabsdeltagerne finder, at der er tvivl om selskabets årsregnskaber . Den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabsloven er indholdsmæssig identisk med den tilsvarende gældende regel i aktieselskabsloven.

Som nævnt i bestemmelsens stk. 1 kan granskningen vedrører en række forhold, herunder selskabets regnskaber. Dette kan for eksempel være relevant, hvis der er opstået mistanke om, at en eller flere af selskabets årsrapporter ikke giver et retvisende billede af selskabets forhold. I så fald vil gransknings instituttet kunne anvendes til blandt andet at kræve, at et eller flere af selskabets årsregnskaber revideres, hvis selskabsdeltagerne finder det hensigtsmæssigt.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at granskning ikke er begrænset til de tilfælde, hvor et forhold vil kunne medføre et erstatningsansvar eller måske endog et strafansvar for blandt andet stiftere og ledelse. Der er således intet til hinder for, at granskning f.eks. er motiveret af et ønske om at skaffe klarhed over årsagerne til, at selskabets økonomiske stilling er blevet forringet.

Til nr. 15.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 29, stk. 1, skal den ordinære generalforsamling afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges.

Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd ændres, således at ordet »reviderede« udgår begge steder i stk. 1. Ændringen er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabslovens § 135.

Det bemærkes, at alle selskaber omfattet af anpartsselskabsloven fortsat skal udfærdige og indsende en af generalforsamlingen godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I selskaber, der er omfattet af revisionspligten, indebærer kravet om en godkendt årsrapport, at årsrapporten også skal være revideret.

Hvis generalforsamlingen eller ledelsen har besluttet, at årsrapporten skal være underkastet gennemgang (review) eller forsynes med en anden form for erklæring fra revisor, skal det være årsrapporten i denne form, der godkendes af generalforsamlingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 26 (aktieselskabslovens § 69, stk. 1), vedrørende ordinær generalforsamling.

Til nr. 16.

Anpartsselskabslovens § 29, stk. 2, omhandler, hvilke forhold som anpartshaverne skal tage stilling til på den ordinære generalforsamling.

Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, skal anpartshaverne blandt andet træffe beslutning om godkendelse af årsrapporten og om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Det foreslås, at anpartshaverne i selskaber, der er fritaget for revision, udelukkende på en ordinær generalforsamling, hvor der skal godkendes en årsrapport for det seneste regnskabsår, kan beslutte, at selskabets kommende årsrapporter ikke skal revideres.

Anpartshaverne skal udelukkende træffe beslutning om fravalg af revision for de kommende årsrapporter eller tilvalg af revision af de kommende årsrapporter. Anpartshaverne skal således udelukkende træffe beslutning, hvis der skal ske ændringer i den hidtidige beslutning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af blandt andet årsregnskabsloven foreslås, at hvis anpartshaverne har truffet beslutning om, at selskabets årsrapporter ikke skal revideres, skal dette fremgå af de årsrapporter, der indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede reduktion af revisionspligten for de mindste virksomheder. Der henvises i øvrigt til den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven i lovforslagets § 1, nr. 27 (aktieselskabslovens § 69, stk. 2).

Til nr. 17.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 29, stk. 3, har revisor ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, hvis et ledelsesmedlem eller en anpartshaver anmoder herom.

Som konsekvens af forslaget i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. § 135 i årsregnskabsloven om at reducere revisionspligten for visse små virksomheder, vil ikke alle selskaber fremover have en revisor.

Det forslås derfor at ændre ordlyden af anpartsselskabslovens § 29, stk. 3 , således, at bestemmelsen som udgangspunkt kun vedrører revisorer, der er valgt af anpartshaverne til at revidere årsrapporten for et selskab, der er omfattet af lovpligtig revision.

Hvis et selskab, som ikke er omfattet af lovpligtig revision, vælger en revisor på generalforsamlingen til revision af årsrapporten, vil denne revisor få samme rettigheder og pligter, som en revisor i et selskab, der er underlagt revisionspligt. Denne revisor vil derfor også have ret til at være til stede på generalforsamlingen samt i visse tilfælde have pligt hertil.

I øvrigt henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og § 1, nr. 33 (aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1), vedrørende revisors adgang til at være til stede på generalforsamlingen.

Til nr. 18.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i anpartsselskabslovens § 29 a, stk. 4 , hvoraf det fremgår, at en revisor, der er valgt af anpartshaverne til revision af årsrapporten, har pligt til at besvare spørgsmål om årsrapporter og andre dokumenter, som er påtegnet af revisor. Dette gælder, uanset om generalforsamlingen frivilligt har valgt at få årsrapporten revideret, eller om det skyldes, at selskabet er underlagt revisionspligt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i aktieselskabslovens § 76 a, stk. 2. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at anpartshaverne bør have mulighed for at stille spørgsmål om årsrapporten til den/de revisor(er), som har revideret årsrapporten, således som aktionærerne har ret til det efter aktieselskabsloven.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 34 (aktieselskabslovens § 76 a, stk. 2), vedrørende revisors pligt til at besvare spørgsmål på generalforsamlingen.

Til nr. 19.

Efter de gældende regler i anpartsselskabslovens § 33, stk. 1, er beslutning om ændring af vedtægterne kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

Det foreslås, at der indføres et særligt minoritetsbeskyttelseskrav, som anvendes i de tilfælde, hvor der træffes beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling efter forslagets § 28 a eller elektronisk kommunikation efter forslagets § 28 b (lovforslagets § 2, nr. 14).

Til vedtagelse af beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation kræves det efter den foreslåede bestemmelse, at beslutningen skal være tiltrådt af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Som en beskyttelse af de anpartshavere, der ikke ønsker indførelse af elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation imellem selskabet og anpartshaverne, foreslås det i den nye bestemmelse i § 33, stk. 2 , at det tillige er en betingelse for beslutningens vedtagelse, at anpartshavere, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede anpartskapital, ikke stemmer imod beslutningen. Det kræves dog, at de aktivt markerer deres modstand ved at stemme imod forslaget. Det er således ikke tilstrækkeligt, at de undlader at deltage i generalforsamlingen eller undlader at stemme.

Hensynet bag det foreslåede minoritetsbeskyttelseskrav er, at anvendelse af elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation kan medføre store fordele for nogle anpartshavere samtidig med, at anvendelsen af elektroniske medier kan betyde, at andre anpartshaveres forhold vanskeliggøres. Ved at kombinere kravet om to tredjedeles flertal med bestemmelsen om et blokerende mindretal opnås der en ekstra beskyttelse af de anpartshavere, som måtte være imod forslaget.

Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 78, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 303 af 30. april 2003.

Til nr. 20.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 39, 1. pkt., skal en beslutning om forhøjelse af anpartskapitalen indeholde oplysning om, hvorvidt de nye anparter i selskabet kan indbetales i andre værdier end kontanter (apportindskud), eller hvorvidt selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen skal overtage sådanne andre værdier end kontanter uden vederlag i anparter. Efter bestemmelsens eksisterende 2. pkt. finder bestemmelserne i aktieselskabslovens §§ 6, 6 a og 6 b tilsvarende anvendelse på sådanne kapitalforhøjelser.

Bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 39, 1. pkt., sammenholdt med bestemmelsens 2. pkt., medfører, at der under visse omstændigheder skal udarbejdes en vurderingsberetning om en kontant kapitalforhøjelse i et anpartsselskab.

En vurderingsberetning indeholder en beskrivelse af indskuddet, oplysning om fremgangsmåden ved vurderingen, en angivelse af vederlaget og en erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag. Den skal efter de gældende regler udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Vurderingsmanden kan være en statsautoriseret eller registreret revisor eller beskikket af justitsministeren.

Der er ikke i den eksisterende retstilstand forskel på aktieselskaber og anpartsselskaber.

I dette lovforslags § 1, nr. 8 (aktieselskabslovens § 33, stk. 1), foreslås det, at den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at hovedreglen bliver, at der udelukkende stilles krav om vurderingsberetning om apportindskud, hvis forhøjelsen af selskabets aktiekapital sker ved indskud af andre værdier end kontanter. Baggrunden herfor er, at andet selskabsdirektiv (77/91/EØF), som reglerne om vurderingsberetning som udgangspunkt bygger på, udelukkende stiller krav om en sådan vurderingsberetning, hvis forhøjelsen sker ved indskud af andre værdier end kontanter. Ledelsen af selskabet vil endvidere efter de almindelige erstatningsregler kunne ifalde ansvar, hvis de foretager dispositioner, der påfører selskabet eller andre tab.

På tilsvarende vis foreslås det, at anpartsselskabslovens § 39, 1. pkt., ændres således, at hovedreglen bliver, at der udelukkende stilles krav om vurderingsberetning om apportindskud, hvis selskabet er stiftet ved indskud af andre værdier end kontanter.

Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 8 (aktieselskabslovens § 33, stk. 1), om den identiske ændring i aktieselskabsloven, og til § 2, nr. 4 (anpartsselskabslovens § 7), om den tilsvarende ændring i stiftelsesreglerne.

Det foreslås i øvrigt, at anpartsselskabslovens § 39, 2. pkt. , ændres således, at bestemmelsen henviser til den foreslåede § 7 i anpartsselskabsloven. Dette medfører, at det fremover ikke bliver nødvendigt at slå op i aktieselskabsloven for at finde ud af retstilstanden på dette punkt, herunder de dokumentationskrav der stilles til denne type transaktioner.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4 (anpartsselskabslovens § 7, stk. 2 og 3), om udarbejdelse af vurderingsberetning ved stiftelse af anpartsselskaber.

Til nr. 21.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 43, stk. 1, kan en kapitalforhøjelse ved udstedelse af fondsanparter alene gennemføres på baggrund af beløb, som i selskabets seneste årsrapport er opført som overført overskud eller reserver, dog ikke reserve for egne anparter.

Ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 blev det muligt for anpartshaverne at bemyndige ledelsen til at uddele udbytte flere gange om året på baggrund af overskud optjent siden afslutning af seneste regnskabsår.

På denne baggrund synes det også rimeligt, at selskabet på de samme betingelser har adgang til at udstede fondsanparter på baggrund af overskud siden afslutning af det seneste regnskabsår.

Det foreslås derfor, at anpartsselskabslovens § 43, stk. 1, ændres således, at selskabet kan anvende overskud i det indeværende regnskabsår til udstedelse af fondsanparter, hvis disse beløb ikke er uddelt, forbrugt eller bundet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 (aktieselskabslovens § 39, stk. 2), om den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven.

Til nr. 22.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 44, nr. 1, skal udlodning af udbytte ske på baggrund af den seneste reviderede årsrapport.

Det foreslås at ændre § 44, nr. 1 , således, at udbytte kan udloddes på baggrund af den seneste årsrapport. Denne årsrapport vil herefter være revideret, hvis selskabet er underlagt revisionspligt, eller hvis anpartshaverne frivilligt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres. Udbytte kan således også udbetales på baggrund af en årsrapport, der er urevideret, eller hvor revisor har afgivet erklæring om gennemgang (review) eller andet arbejde. I selskaber, der er omfattet af revisionspligten, indebærer kravet om en godkendt årsrapport, således at årsrapporten også skal være revideret.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 42 (aktieselskabslovens § 109, stk. 1), vedrørende udlodning af udbytte i aktieselskaber.

Til nr. 23.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 44 a kan anpartshaverne bemyndige ledelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan højst gives for en periode frem til næste ordinære generalforsamling.

Det følger af bemærkningerne til lov nr. 226 af 31. marts 2004, at et selskab ikke kan udbetale ekstraordinært udbytte i det første regnskabsår, jf. andet selskabsdirektiv (77/91/EØF) artikel 15, stk. 2, litra b. For at undgå tvivl om retstilstanden foreslås det, at det præciseres i § 44 a, stk. 1 , at der skal foreligge mindst én vedtaget årsrapport forud for uddeling af ekstraordinært udbytte.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 44 a, stk. 2, skal bemyndigelsen optages i vedtægterne, og den skal angive datoen eller begivenheden, hvor bemyndigelsen ophører.

Det foreslås, at anpartsselskabslovens § 44 a, stk. 2 , ændres, således at det bliver muligt for anpartshaverne at give ledelsen en stående bemyndigelse til at udbetale ekstraordinært udbytte, idet det anses for unødvendigt, at bemyndigelsen skal behandles på generalforsamlingen hvert år. Bemyndigelsen skal udelukkende sættes ind i vedtægterne den første gang, der træffes beslutning om ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan herefter blive stående i vedtægterne, indtil anpartshaverne - igen med simpelt flertal - træffer beslutning om, at bestyrelsen ikke længere skal være bemyndiget til at uddele ekstraordinært udbytte.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 43 (aktieselskabslovens § 109 a, stk. 1 og 2), vedrørende stående bemyndigelse til bestyrelsen til uddeling af udbytte i aktieselskaber.

Til nr. 24.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 44 a, stk. 3, nr. 1, skal mellembalancen være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

Det foreslås at ændre anpartsselskabslovens § 44 a, stk. 3, nr. 1, således, at mellembalancen i selskaber, der er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal være gennemgået af revisor. I selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen ikke forsynes med en erklæring fra revisor. Anpartshaverne eller ledelsen i selskabet kan dog frivilligt beslutte, at mellembalancen for eksempel skal være revideret eller gennemgået af en revisor.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 44 (aktieselskabslovens § 109 a, stk. 3), om mellembalance ved udlodning af ekstraordinært udbytte i aktieselskaber.

Til nr. 25.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 45, stk. 1, kan anpartshaverne træffe beslutning om fordeling af det overskudsbeløb (udbytte), der ifølge den reviderede årsrapport er til rådighed.

Det foreslås at ændre anpartsselskabslovens § 45, stk. 1 , således, at der også kan finde uddeling sted på baggrund af en ikke revideret årsrapport, i det omfang der ikke for det pågældende selskab foreligger en pligt til at lade årsrapporten revidere. Uddeling kan også finde sted på baggrund af en årsrapport, hvor revisor som følge af en generalforsamlings- eller ledelsesbeslutning har udført gennemgang (review) eller i øvrigt har afgivet en erklæring på årsrapporten.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og bemærkningerne til § 1, nr. 42 (aktieselskabslovens § 109, stk. 1), vedrørende udlodning af udbytte.

Til nr. 26.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 45, stk. 2, kan de beløb, som kan anvendes til sædvanligt ordinært udbytte, samt overskud optjent fra starten af det indeværende regnskabsår og frem til datoen for den mellembalance, der ligger til grund for beslutningen, anvendes til ekstraordinært udbytte.

Det foreslås, at ordlyden af anpartsselskabslovens § 45, stk. 2 , ændres således, at det præciseres, at reserver, der var bundne på statusdagen, men som efterfølgende i det indeværende regnskabsår er blevet til frie reserver, samt frie reserver, der er opstået i det indeværende regnskabsår, også kan anvendes til ekstraordinært udbytte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 45 (aktieselskabslovens § 110, stk. 2), om den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven.

Til nr. 27.

Udbyttebetaling sker typisk ved udbetaling af kontanter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen accepterer imidlertid efter styrelsens administrative praksis, at udbytte også kan udbetales i andre værdier end kontanter. I så fald stiller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i praksis krav om, at der udarbejdes en vurderingsberetning. Det skal bl.a. fremgå af vurderingsberetningen, at udbyttebetalingen mindst svarer til den ansatte værdi af det eller de aktiver, som udloddes til aktionærerne.

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis om en vurderingsberetning ved udbyttebetalinger i værdier kodificeres i lovteksten, jf. det foreslåede stk. 5 i anpartsselskabslovens § 45. Herved opnås der klarhed over retstilstanden på dette område.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 46 (aktieselskabslovens § 110, stk. 4), der omhandler den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven

Til nr. 28.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 46 er det fastsat, at anpartshaverne bl.a. kan træffe beslutning om nedsættelse af anpartskapitalen med henblik på dækning af underskud, udbetaling til anpartshaverne eller til henlæggelse til en særlig fond. Det fastsættes derudover i bestemmelsen, at der efter en sådan kapitalnedsættelse skal være dækning for en række poster, herunder anpartskapitalen og selskabets øvrige bundne reserver.

I henhold til fast administrativ praksis kræver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at der efter nedsættelsen er fuld dækning for anpartskapitalen og de nævnte bundne reserver.

Det foreslås, at der fremover ikke længere skal stilles krav om en sådan uvildig vurderingsmandserklæring. Det foreslås samtidigt, at retstilstanden på dette punkt indskrives i bestemmelsens ordlyd, således at der kommer klarhed over retsstillingen. Det foreslås som følge heraf, at der indsættes et nyt stykke i § 46 således, at det kommer til at fremgå direkte i bestemmelsen, at det er ledelsens ansvar, at der efter kapitalnedsættelsen er dækning for selskabets anpartskapital og øvrige bundne reserver. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis vil således i forbindelse med lovforslaget blive ændret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1 nr. 13 (aktieselskabslovens § 44 a, stk. 2), vedrørende den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 46, stk. 4, skal selskabet i forbindelse med en kapitalnedsættelse angive det overskydende beløb i proklamaet i Statstidende, hvis udbetalingen af selskabets midler skal ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet.

Det foreslås i dette lovforslags § 2, nr. 29, vedrørende ændringen af anpartsselskabslovens § 47, stk. 1, at det hidtidige foreskrevne krav om offentliggørelse af en meddelelse i Statstidende ophæves, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse af beslutningen om kapitalnedsættelsen fremover skal indeholde opfordringen til selskabets kreditorer om at anmelde deres krav. Som en konsekvens af dette forslag foreslås det, at § 47, stk. 4 , der fremover bliver stk. 5 , ændres således, at bestemmelsen fremover fastsætter kravene til offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, hvis en sådan kapitalnedsættelse sker til overkurs.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14 (aktieselskabslovens § 44 a, stk. 3), vedrørende offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ved beslutning om kapitalnedsættelse i aktieselskaber, og § 2, nr. 29 (anpartsselskabslovens § 47, stk. 1), vedrørende offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ved beslutning om kapitalnedsættelse i anpartsselskaber.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 46, stk. 4, at det skal oplyses i beslutningen om kapitalnedsættelse, hvis udbetalingen af selskabets midler til anpartshaverne, jf. stk. 1, nr. 2, eller henlæggelse til en særlig fond, jf. stk. 1, nr. 3, skal ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hidtil i styrelsens administrative praksis nægtet at registrere kapitalnedsættelser til underkurs, hvilket vil sige, at det beløb, der for eksempel udbetales til anpartshaverne, er lavere end anparternes pålydende, og kursen således er under 100.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ændrede imidlertid i sommeren 2005 administrativ praksis, således at styrelsen accepterede kapitalnedsættelser til underkurs.

Hvis en kapitalnedsættelse sker til underkurs, overføres det resterende beløb op til anparternes pålydende til selskabets frie reserver.

Da de frie reserver efterfølgende blandt andet kan anvendes til udbetaling af udbytte eller ekstraordinært udbytte, foreslås det af hensyn til blandt andet kreditorerne, at det tydeliggøres i bestemmelsens ordlyd, at det resterende beløb op til aktiernes pålydende overføres til de frie reserver ved en kapitalnedsættelse til underkurs, jf. det foreslåede stk. 6. Herved sikres det, at retstilstanden på dette punkt tydeliggøres af hensyn til bl.a. kreditorerne.

Det er udelukkende kapitalnedsættelser til udbetaling til anpartshaverne eller henlæggelse til særlig fond, der kan ske til underkurs.

Anpartsselskabsloven §§ 46 og 47 er indsat med henblik på at beskytte den bundne kapital. I forlængelse heraf kræver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - i henhold til bemærkningerne til bestemmelsen om kapitalnedsættelser til dækning af underskud - en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at nedsættelsesbeløbet ikke overstiger selskabets overførte underskud på datoen for beslutningen. Dette gælder dog ikke, hvis der samtidig foretages en kapitalforhøjelse ved tegning, der beløbsmæssigt mindst svarer til kapitalnedsættelsen.

Baggrunden herfor er, at der ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud i modsætning til kapitalnedsættelser til blandt andet udbetaling til anpartshaverne ikke er krav om offentliggørelse af beslutningen rimelig tid forud for effektueringen. Ved kapitalnedsættelser til udbetaling til anpartshaverne har kreditorerne endvidere en ret til at anmelde deres krav og forlange forfaldne fordringer indfriet samt betryggende sikkerhed for uforfaldne krav. Kreditorerne har derimod ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud ikke nogen tilsvarende særlige kreditorrettigheder.

Anpartsselskabslovens § 46 er identisk med aktieselskabslovens § 44 a.

Det foreslås i dette lovforslags § 1, nr. 15, at aktieselskabslovens § 44 a ændres således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis kodificeres i lovteksten. Det foreslås således, at det fremover kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, at der ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud skal udarbejdes en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at selskabets overførte underskud på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet.

Det foreslås på tilsvarende vis, at der indsættes et nyt stk. 7 i anpartsselskabslovens § 46, hvorefter der ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud skal udarbejdes en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet.

Det foreslås ligesom for aktieselskaber, at kravet om en vurderingsmandserklæring ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud også skal gælde for selskaber, som ikke er undergivet revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 15 (aktieselskabslovens 44 a, stk. 4), om den tilsvarende ændring vedrørende aktieselskabsloven.

Den eksisterende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 46, stk. 5, om anmeldelse af beslutningen om kapitalnedsættelse foreslås videreført uændret som stk. 8.

Til nr. 29.

Den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., foreskriver, at hvis nedsættelsesbeløbet i en kapitalnedsættelse helt eller delvist skal anvendes til udbetaling til anpartshaverne, skal selskabets kreditorer ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Dette gælder også, hvis kapitalnedsættelsen sker med henblik på henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af anpartshaverne. Kravet gælder dog ikke, hvis aktiekapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb.

Efter de gældende regler i anpartsselskabsloven skal selskabet dels anmelde beslutning om kapitalnedsættelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og dels indrykke proklama i Statstidende. I dag skal der således ske offentliggørelse af en meddelelse i Statstidende samtidig med, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør styrelsens registrering af beslutningen om kapitalnedsættelsen i styrelsens edb-informationssystem. Der er reelt tale om to offentliggørelser med det samme formål. Formålet er at gøre anpartshavere og/eller kreditorer opmærksom på, at der er truffet beslutning om nedsættelse af selskabets anpartskapital.

Det foreslås, at anpartsselskabslovens § 47, stk. 1 , ændres således, at kravet om indrykning af proklama i Statstidende bortfalder. Det foreslås, at hvis nedsættelsesbeløbet helt eller delvist skal anvendes til de i § 46, stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte formål, og anpartskapitalen ikke samtidig forhøjes ved tegning af et beløb svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb med tillæg af eventuel overkurs, skal kreditorerne opfordres til at anmelde deres krav til selskabet. Opfordringen til kreditorerne vil i stedet for at blive offentliggjort i Statstidende blive offentliggjort i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse af anmeldelse om beslutning om kapitalnedsættelse i henhold til den gældende § 46, stk. 5.

Det er i stk. 1 præciseret, at undtagelsen til det hidtidige krav om indrykning af meddelelse i Statstidende kun gælder, hvis den samtidigt tegnede forhøjelse af anpartskapitalen er identisk med kapitalnedsættelsens nominelle beløb samt eventuel overkurs.

Det foreslås i § 47, stk. 2, 1. pkt., at selskabet tidligst kan nedsætte aktiekapitalen 3 måneder efter, at offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem har fundet sted. Der er ikke tale om nogen materiel ændring i forhold til den hidtidige gældende retstilstand. Efter gældende regler skal kreditorerne også varsles i mindst 3 måneder ved proklama i Statstidende, før kapitalnedsættelsen kan effektueres. Det er dog fortsat, som efter de gældende regler, en forudsætning for kapitalnedsættelsens gennemførelse, at forfaldne krav er fyldestgjort, og at der på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16 (aktieselskabslovens § 46, stk. 1), vedrørende offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ved beslutning om kapitalnedsættelse i aktieselskaber.

I den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 47, stk. 1, 3. pkt., er det anført, at kapitalnedsættelsen ikke må gennemføres, så længe anmeldte krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Dette foreslås videreført i § 47, stk. 2, 2. pkt.

Hensynet bag bestemmelsen om, at kapitalnedsættelsen ikke må gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, er beskyttelse af selskabets kreditorer.

En kapitalnedsættelse skal imidlertid effektueres senest 1 år efter den oprindelige beslutning. Kravet om, at kapitalnedsættelsen ikke må gennemføres, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, kan således i praksis give anledning til uhensigtsmæssigheder i forhold til 1 års fristen.

I henhold til bemærkningerne til bestemmelsen, skal anmeldelse om kapitalnedsættelsen endvidere vedlægges en erklæring underskrevet af ledelsen og revisor om, at denne betingelse er iagttaget. Revisors opgave består i disse tilfælde i at gennemgå de anmeldte krav og erklære, at de er betalt, eller at der er stillet betryggende sikkerhed herfor.

Indhentelse af en erklæring fra en uvildig vurderingsmand er imidlertid omkostningsfuld og udgør også en administrativ byrde for selskaberne. Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at ledelsen fremover bliver ansvarlige for, at anmeldte, forfaldne krav er fyldestgjort, og at der på forlangende er stillet sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav.

Bestemmelsen i den gældende § 47, stk. 1, 3. pkt., om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på en af parternes begæring afgør, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende, foreslås endvidere videreført i det nye stk. 3.

Efter de gældende regler kan en kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne ske ved udlodning af andre værdier end kontanter. I så fald stiller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i praksis krav om, at der udarbejdes en vurderingsberetning i henhold til anpartsselskabslovens § 7. En kapitalnedsættelse i andre værdier end kontanter udgør således den samme risiko for kreditorerne som en stiftelse eller kapitalforhøjelse i værdier. De samme beskyttelsesforanstaltninger, som opstilles for kapitalforhøjelser og stiftelser i andre værdier end kontanter, skal som følge heraf opstilles for kapitalnedsættelser i værdier, hvilket vil sige en vurderingsberetning om apportindskud udarbejdet af en uvildig vurderingsmand.

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis om en vurderingsberetning ved kapitalnedsættelser i andre værdier end kontanter kodificeres i ordlyden af bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 47, stk. 4. Herved opnås der klarhed over retstilstanden på dette område.

Det skal i den forbindelse præciseres, at erklæringen vil skulle afgives med høj grad af sikkerhed. Det skal således erklæres, at det udloddede aktiv højst svarer til det udloddede beløb.

Der henvises i den forbindelse til den tilsvarende ændring af aktieselskabsloven i dette lovforslags § 1, nr. 16 (aktieselskabslovens § 46, stk. 1), samt bemærkningerne til § 2, nr. 4 og 21 (anpartsselskabslovens § 7 og § 39), om vurderingsberetning om apportindskud vedrørende anpartsselskaber.

For at effektuere kapitalnedsættelsen skal selskabet som efter de gældende regler, efter at proklamafristen er udløbet, foretage en ny anmeldelse af beslutningen om at nedsætte kapitalen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, der foreslås videreført uændret som stk. 5.

Til nr. 30.

Af den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 52, følger, at hvis et anpartsselskab taber mere end 40 % af anpartskapitalen, skal selskabets øverste ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til fuld dækning af anpartskapitalen eller stille forslag til beslutning om opløsning af selskabet.

Som en undtagelse til hovedreglen i anpartsselskabslovens § 52, stk. 1, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter anpartsselskabslovens § 52, stk. 2, give selskabet en frist til at retablere anpartskapitalen ved egen indtjening. Fristen er betinget af, at selskabet udfærdiger og indsender konsolideringsplaner m.v. Typisk består disse af en handlingsplan med udgangspunkt i en beskrivelse af de forhold, som har medført tabet af kapital tillige med revisorpåtegnede og ledelsesgodkendte budgetter, der indeholder budgetforudsætninger eller hovedtal med forudsætninger.

Aktieselskabslovens § 69 a indeholder regler om kapitaltab i aktieselskaber. Bestemmelsen i § 69 a udspringer af andet selskabsdirektiv (77/91/EØF). Efter denne bestemmelse skal bestyrelsen i et aktieselskab foranledige, at generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at selskabet har tabt halvdelen af sin aktiekapital. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om, hvilke foranstaltninger der bør træffes.

Aktieselskabsloven indeholder ikke som anpartsselskabsloven et krav om fuld genetablering af aktiekapitalen. I henhold til aktieselskabslovens regler er det i det enkelte tilfælde op til ledelsen at vurdere, om opstilling af regnskab, perioderegnskab og mellembalance m.v. er en nødvendig forudsætning for at kunne fortsætte selskabet forsvarligt. Det er udelukkende for anpartsselskabernes vedkommende, at der består en pligt til at involvere revisor og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Anpartsselskaber har typisk en mere beskeden størrelse end aktieselskaber. Det kan derfor anføres, at reglerne for anpartsselskaber bør være mere enkle og mindre omkostningstunge end reglerne for aktieselskaber, medmindre helt særlige hensyn taler herimod.

En opfyldelse af reglerne om kapitaltab er en væsentlig byrde at pålægge et selskab, som i forvejen har økonomiske vanskeligheder.

Det foreslås derfor, at anpartsselskabslovens § 52 tilpasses aktieselskabslovens § 69 a. Forslaget indebærer dermed, at selskabets ledelse senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt halvdelen af sin anpartskapital, skal redegøre for selskabets økonomiske stilling overfor anpartshaverne og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning.

Forslaget vil medføre, at det fremover bliver op til anpartsselskabets ledelse at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at imødegå kapitaltabet.

Det bemærkes, at efter aktieselskabslovens § 54, stk. 3, 1. pkt., skal bestyrelsen tage stilling til, om selskabets kapital til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift.

Anpartsselskabsloven indeholder ikke tilsvarende regulering. Aktieselskabslovens § 54, stk. 3, er imidlertid udtryk for en almindelig selskabsretlig grundsætning om ledelsens opgaver, og gælder således også på et ulovreguleret grundlag for blandt andet anpartsselskaber.

I anpartsselskaber påhviler forpligtelsen den øverste ledelse. Baggrunden for dette er, at der i anpartsselskaber ikke er krav om, at der både skal være en bestyrelse og direktion. Der er således intet til hinder for, at der i anpartsselskaber for eksempel udelukkende er en direktion. Hvis der både er en direktion og bestyrelse er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan, jf. anpartsselskabslovens § 19, stk. 1.

Ledelsens ansvar i anpartsselskaber for selskabets kapitalberedskab vil som for aktieselskabers vedkommende skulle udøves under hensyntagen til det ansvar, der påhviler ledelsen. Således vil ledelsen kunne ifalde et erstatningsansvar, hvis ledelsen ikke varetager sin pligt i forhold til selskabet, anpartshavere, kreditorer og tredjemænd, jf. de almindelige erstatningsgrundsætninger. Med henblik på at tydeliggøre ledelsens erstatningsansvar i anpartsselskabsloven, foreslås det i dette lovforslags § 2, nr. 49 (anpartsselskabslovens kapitel 13 A), at de almindelige erstatningsregler for blandt andet ledelsen indskrives i anpartsselskabsloven, således som det også kendes for aktieselskabsloven. Ledelsen vil endvidere under skærpende omstændigheder kunne ifalde et strafansvar efter straffeloven, hvis de fortsætter med drive en virksomhed upåvirket af et stadigt voksende kapitaltab.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring foreslås det, at bestemmelsens eksisterende stk. 2 og 3 ophæves.

Til nr. 31.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 57, stk. 3, skal anmeldelsen af beslutningen om likvidation være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet. Der er intet krav om, at det er likvidator, som skal være anmelder.

Med den foreslåede ændring af anpartsselskabslovens § 53, stk. 3 , er det kun likvidator, eller en af likvidator befuldmægtiget, som kan foretage anmeldelsen. Dette er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 33 (anpartsselskabslovens § 56), som indebærer, at selskabets kreditorer i forbindelse med registrering og offentliggørelse af anmeldelse om likvidation i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem opfordres til at anmelde eventuelle krav til likvidator. Offentliggørelsesteksten erstatter indrykkelse af proklama i Statstidende. Da det efter de gældende regler er likvidator, som skal indrykke proklama, findes det hensigtsmæssigt, at det ligeledes er likvidator eller dennes befuldmægtigede, som forestår anmeldelse af beslutning om likvidationen. Et arbejde likvidator allerede i dag antages at forestå.

Det foreslås endvidere i § 53, stk. 3, 2. pkt. , at der samtidig med anmeldelsen om likvidation skal sendes meddelelse om beslutningen til alle kendte kreditorer. Bestemmelsen erstatter bestemmelsen i § 56, stk. 1, hvorefter likvidator samtidig med indrykning af proklama i Statstidende skal give alle kendte kreditorer meddelelse om indrykningen. Da anmeldelse af beslutning om likvidation til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med de foreslåede ændringer erstatter indrykning af proklama i Statstidende, findes det hensigtsmæssigt, at likvidator skal give meddelelse til alle kendte kreditorer om beslutningen om likvidationen samtidig med, at anmeldelsen foretages til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 47 (aktieselskabslovens § 116, stk. 3), vedrørende anmeldelse af likvidation i aktieselskaber.

Til nr. 32.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 55 skal likvidatorerne for et selskab i likvidation udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Endvidere skal der i forbindelse med afslutningen af likvidationen udarbejdes et endeligt likvidationsregnskab, jf. anpartsselskabslovens § 57, stk. 2.

Det foreslås, at anpartsselskabslovens § 55 ophæves med henblik på at afskaffe det indledende likvidationsregnskab.

Forslaget er identisk med forslaget i § 1, nr. 49 (aktieselskabslovens § 122), hvor en tilsvarende ændring foreslås i aktieselskabsloven. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 33.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 53, stk. 3, skal selskabets indtræden i likvidation anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som i forbindelse med registreringen heraf offentliggør likvidationens indtræden i styrelsens edb-informationssystem. Likvidatorerne skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt. Meddelelsen om bekendtgørelsens indrykning skal samtidig sendes til alle selskabets kendte kreditorer, jf. 1. pkt.

I dag skal der således ske bekendtgørelse af en meddelelse i Statstidende sideløbende med, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør styrelsens registrering af beslutningen om likvidation i styrelsens edb-informationssystem. Der er reelt tale om to offentliggørelser med det samme formål, hvilket er at gøre anpartshaverer og/eller kreditorer opmærksom på, at der er truffet beslutning om selskabets opløsning.

Det foreslås, at anpartsselskabslovens § 56 ændres, således at kravet om indrykning af proklama i Statstidende bortfalder. Som erstatning for proklama, foreslås det i § 56, stk. 1 , at ved registrering og offentliggørelse af anmeldelse af selskabets indtræden i likvidation efter § 53, stk. 3, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator. At anmeldelse skal ske til likvidator, er en præcisering i forhold til gældende ret, jf. dette lovforslags § 2, nr. 31 (anpartsselskabslovens 53, stk. 3), om anmeldelsen af beslutningen om kapitalnedsættelsen.

Det foreslås i anpartsselskabslovens § 56, stk. 2 , at likvidator tidligst kan optage boet til slutning 3 måneder efter, at offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem efter stk. 1, har fundet sted. Der er ikke tale om nogen materiel ændring. Efter gældende regler skal kreditorerne også varsles i mindst 3 måneder ved proklama i Statstidende, før boet kan optages til slutning.

Det foreslås endvidere, at der foretages en sproglig ensretning mellem ordlyden af bestemmelserne i aktieselskabsloven og anpartsselskabslovens tilsvarende bestemmelse, idet der ikke findes at være begrundelser for de eksisterende sproglige forskelle.

Den foreslåede § 56, stk. 4 , svarer til den gældende § 56, stk. 1, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 50 (aktieselskabslovens § 123, stk. 1 og 2), vedrørende offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem ved beslutning om likvidation i aktieselskaber.

Til nr. 34.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 57, stk. 2, 2. pkt., skal der aflægges et afsluttende likvidationsregnskab. Det fremgår dog ikke af bestemmelsen, hvorvidt dette skal være revideret. Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige praksis skal det afsluttende likvidationsregnskab imidlertid være revideret.

Da revisionspligten foreslås reduceret for visse små virksomheder i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabslovens § 135, jf. nærværende lovforslags almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1., foreslås det at ændre anpartsselskabslovens § 57, stk. 2, 3. pkt. Den foreslåede ændring indebærer, at likvidationsregnskabet skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Er selskabet ikke omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, kan det frivilligt vælges, hvorvidt det afsluttende likvidationsregnskab skal være revideret, eller om revisor skal forsyne dette med en anden form for erklæring, eksempelvis en erklæring om gennemgang (review) eller om assistance med regnskabsopstilling. Det afsluttende likvidationsregnskab kan endvidere være uden en revisorerklæring.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 51 (aktieselskabslovens § 124, stk. 2), vedrørende revision af det afsluttende likvidationsregnskab.

Til nr. 35.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 57 a kan anpartshaverne beslutte at udlodde udbytte efter likvidationens vedtagelse på baggrund af selskabets seneste reviderede årsrapport.

Det foreslås at ændre bestemmelsens ordlyd, således at anpartshaverne kan udlodde udbytte på baggrund af selskabets seneste godkendte årsrapport. Er selskabet underlagt lovpligtig revision, eller har anpartshaverne vedtaget, at årsrapporten skal revideres, eller er årsrapporten forsynet med en anden form for erklæring fra revisor, skal årsrapporten fremlægges i denne form.

Årsrapporten skal fremlægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, hvilket for selskaber med revisionspligt betyder, at den fortsat skal fremlægges i revideret og godkendt stand.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 52 (aktieselskabslovens § 124 a, stk. 1), vedrørende udlodning af udbytte under likvidation.

Til nr. 36.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 57 a, stk. 4, nr. 1, skal mellembalancen være gennemgået og påtegnet af selskabets revisor.

Det foreslås at ændre anpartsselskabslovens § 57 a, stk. 4, nr. 1 , således, at mellembalancen i selskaber, der er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal være gennemgået af revisor. I selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen ikke forsynes med en erklæring fra revisor. Anpartshaverne eller ledelsen i selskabet kan dog frivilligt beslutte, at mellembalancen for eksempel skal være revideret eller gennemgået af en revisor.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder samt bemærkningerne til § 1, nr. 53 (aktieselskabslovens § 124 a, stk. 4), om mellembalance ved udlodning af ekstraordinært udbytte fra aktieselskaber i likvidation.

Til nr. 37.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 58 kan bobehandlingen i forbindelse med et anpartsselskabs opløsning genoptages efter skifterettens bestemmelse, hvis der efter selskabets udslettelse af registeret for anpartsselskaber fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt måtte være anledning dertil.

Det har efter den gældende bestemmelses ordlyd været uklart, hvorvidt bobehandlingen vedrørende et anpartsselskab, der var opløst ved en erklæring fra selskabets anpartshavere, jf. anpartsselskabslovens § 59, kunne genoptages efter selskabets opløsning.

Det foreslås, at det præciseres, at bobehandlingen af et anpartsselskab kan genoptages, uanset om selskabet er opløst ved likvidation eller ved en erklæring fra anpartshaverne efter anpartsselskabslovens § 59.

Til nr. 38.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 61 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ret til at oversende et selskab til skifteretten til tvangsopløsning, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven.

Det foreslås at ændre ordlyden af § 61. Det foreslås i stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som hidtil kan beslutte, at et selskab skal opløses, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven. Kravet om en godkendt årsrapport indbefatter i selskaber, der er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, at årsrapporten er revideret.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 60, hvis et selskab, der er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, ikke har en revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at det i 1. pkt. nævnte tilsvarende gælder, hvor anpartshaverne i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres. Et selskab kan således tvangsopløses som følge af manglende revisor, hvis selskabet er omfattet af revisionspligten, eller hvis anpartshaverne i øvrigt har valgt, at selskabets årsrapport skal revideres.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til bemærkningerne til det tilsvarende forslag vedrørende tvangsopløsning af aktieselskaber i lovforslagets § 1, nr. 48 (aktieselskabslovens § 118).

Til nr. 39.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 62, stk. 1, skal der ved vedtagelse om genoptagelse af et selskab under likvidation vælges ledelse og revisor i selskabet.

Det foreslås at ændre anpartsselskabslovens § 62, stk. 1, 2. pkt. , således, at der ikke skal vælges revisor, medmindre selskabet er omfattet af revisionspligt efter anden lovgivning, eller hvis anpartshaverne har besluttet, at der skal være en revisor, som reviderer selskabets årsrapport.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om reduktion af revisionspligten for visse små selskaber, jf. den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 135 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. årsregnskabsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1 og 2.2.2.1 vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og til § 1, nr. 55 (aktieselskabslovens § 126, stk. 1), vedrørende genoptagelse af aktieselskaber.

Til nr. 40.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 62 kan et selskab under visse betingelser genoptages. Det har bl.a. hidtil været en betingelse efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis, at der i forbindelse med en anmeldelse om genoptagelse skal indsendes en revisorerklæring til styrelsen, hvoraf det fremgår, at selskabets anpartskapital er til stede.

Med henblik på at kodificere denne faste praksis foreslås det, at der i anpartsselskabslovens § 62, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en erklæring om, at kapitalen er til stede.

Genoptagelse af et selskab kan sidestilles med en nystiftelse i andre værdier end kontanter, og det foreslås derfor, at der fortsat skal gælde de samme krav til dokumentation, som ved nystiftelser for kapitalens tilstedeværelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 55 (aktieselskabslovens § 126), om den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven, og til § 2, nr. 4 (anpartsselskabslovens § 7, stk. 2 og 3), om vurderingsberetning om apportindskud ved værdistiftelser af anpartsselskaber.

Til nr. 41.

Efter anpartsselskabslovens § 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller til nye modtagende selskaber.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige administrative praksis skal de modtagende selskaber i en spaltning være enten bestående selskaber eller nye selskaber, som opstår som led i den konkrete spaltning. Dette har blandt andet betydet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afvist at offentliggøre modtagelsen af en spaltningsplan, hvis de modtagende selskaber i spaltningen var nye selskaber, der opstod som led i en anden endnu ikke gennemført spaltning.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har imidlertid ændret sin administrative praksis. Det foreslås derfor, at retstilstanden på dette punkt kodificeres i anpartsselskabslovens § 67 a, stk. 3 , således at der kommer klarhed herom. Af hensyn til blandt andet kreditorerne foreslås der dog samtidig en række ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Ved spaltninger er der således et særligt hensyn at tage til kreditorerne, idet der er universalsuccession. Det betyder, at der sker et automatisk debitorskifte, som ikke kræver kreditorsamtykke. Dette er blandt andet baggrunden for, at der i spaltningsreglerne er krav om udarbejdelse og offentliggørelse af en spaltningsplan og en særlig vurderingsmands erklæring om kreditorernes retsstilling, ligesom kreditorerne i visse tilfælde tillægges en række særlige rettigheder.

Det vurderes som følge af hensynet til blandt andet kreditorerne, at det er væsentligt, at kreditorerne orienteres om det, hvis en spaltning skal ske til nye selskaber, der endnu ikke eksisterer, men som vil opstå, hvis en anden påtænkt spaltning eller fusion gennemføres. Det foreslås som følge heraf, at hvis de modtagende selskaber i en spaltning er nye selskaber, der vil opstå som led i anden endnu ikke gennemført spaltning eller fusion, skal dette fremgå af spaltningsplanen, der skal udarbejdes i henhold til aktieselskabslovens § 136 a, jf. den foreslåede nye bestemmelse i anpartsselskabslovens § 67 a, stk. 3, 1. pkt.

Det afgivende selskab i en spaltning kan derimod ikke være et selskab, der opstår som led i en anden endnu ikke gennemført spaltning eller fusion. Anmeldelsen om stiftelsen af et selskab, som skal være det afgivende selskab, skal således være modtaget senest samtidig med anmodningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplanen.

Da en spaltning som nævnt medfører universalsuccession, vurderes det af hensyn til kreditorerne for nødvendigt, at gennemførelsen og anmeldelsen af en spaltning til nye modtagende selskaber sker i umiddelbar forlængelse af den fusion eller spaltning, som de modtagende selskaber opstår som led i, jf. den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabslovens § 67 a, stk. 3, 2. pkt.

Herved sikres det, at der ikke kan opstå en situation, hvor der er offentliggjort en spaltningsplan vedrørende en påtænkt spaltning til nogle modtagende selskaber, som er opstået som led i anden spaltning eller fusion, og hvor det ikke er muligt for kreditorer at konstatere dette.

Der henvises i øvrigt til den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven i lovforslagets § 1, nr. 65 (aktieselskabslovens 136, stk. 3).

Til nr. 42.

Det foreslås, at indberetterne af selskabsoplysninger får én indgang til selskabsindberetninger.

Det foreslås således at udvikle en web-service, som sikrer at indberetning til Statstidende også kan ske på andre web-platforme end Nettidende. En sådan web-service vil kunne lægges på erhvervsportalen Virk.dk, så brugeren alene skal registrere selskabsforhold ét sted.

Som led i gennemførelsen af dette forslag foreslås det, at der indsættes en hjemmel i anpartsselskabsloven til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om indsendelse af meddelelser til offentliggørelse i CVR.dk, der er en del af Virk.dk, jf. den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabslovens § 69, stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan med den foreslåede hjemmel endvidere fastsætte bestemmelser om, hvorvidt indsendelsen kan eller skal ske elektronisk.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har en tilsvarende hjemmel vedrørende de almindelige selskabsanmeldelser, styrelsen behandler.

Vedrørende ændringen af anpartsselskabslovens § 69 henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 76 (aktieselskabslovens § 154, stk. 6), om de tilsvarende hjemler i aktieselskabsloven.

Til nr. 43.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 71, stk. 2, skal en anmeldelse om ændringer vedrørende et selskabs hjemsted samt ledelses- og revisorændringer være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.

I dette lovforslags § 2, nr. 14 (anpartsselskabslovens § 29 c), er det foreslået som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder, at anpartshaverne i et anpartsselskab skal vælge en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse i henhold til lov og vedtægter, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis anpartshaverne i øvrigt beslutter, at selskabets årsrapport skal revideres.

Et selskabs anpartshavere har som følge heraf udelukkende pligt til vælge en revisor, hvis den pågældende skal revidere selskabets årsrapport.

Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelsen i § 71, stk. 2, ændres således, at det udelukkende er de revisorer, som er valgt af anpartshaverne, der skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette gælder både i de selskaber, der er underlagt revisionspligt, og for de selskaber, der er fritaget for revisionspligt, men hvor anpartshaverne har besluttet, at selskabets årsrapport skal underkastes frivillig revision.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. og 2.2.2.1. vedrørende konsekvensændringer som følge af revisionspligtens reduktion for visse små virksomheder og lovforslagets § 1, nr. 36 (aktieselskabslovens § 82, stk. 1), om valg af revisorer på generalforsamlingen.

Til nr. 44.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 73 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve indsendelse af bevis for at anmeldelse eller registrering efter regler fastsat i medfør af § 69, stk. 2 og 3, er lovligt foretaget.

Det foreslås, at henvisningen i anpartsselskabslovens § 73 ændres således, at retten til at kræve bevis for anmeldelsen og for registreringens lovlighed også kommer til at omfatte offentliggørelser efter de regler, som måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede § 69, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 42.

Det foreslås endvidere, at rækkevidden af bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 73 præciseres, således at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i visse særlige konkrete tilfælde kan anmode om indsendelse af en revisorerklæring om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget.

Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 78 (aktieselskabslovens § 157 a), vedrørende den tilsvarende bestemmelse i aktieselskabsloven.

Til nr. 45.

For at skabe klarhed over, i hvor lang en periode oplysningerne om personers stilling, navn og adresse skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, foreslås det med den nye bestemmelse i anpartsselskabslovens § 75 a at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at disse personoplysninger til enhver tid skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer noget andet.

I henhold til de almindelige forældelsesregler gælder der almindeligvis en 5- eller 20-årig forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Værdien af opdaterede personoplysninger vil efter dette tidspunkt være begrænset. Det foreslås som følge heraf i stk. 2 , at personoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem udelukkende vil være tilgængelige i opdateret form i 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem. Med virksomheder menes alle de typer virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber, foreninger med begrænset ansvar m.v.

Er en person eksempelvis direktør i et anpartsselskab og bestyrelsesmedlem i en fond, regnes de 20 år fra det tidspunkt, hvor personen er udtrådt af såvel selskabet som fonden. Er der således forløbet 20 år siden personen fratrådte som bestyrelsesmedlem i fonden og 5 år siden fratrædelse i selskabet, vil der fortsat ske opdatering af adresse og eventuelt nye efternavne på personen i yderligere 15 år i såvel selskabet som fonden. Oplysningerne vil fremgå af selskabets eller fondens historik eller ved søgning på personens navn eller adresse.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 80 (aktieselskabslovens § 158 b), om indsættelse af en tilsvarende bestemmelse i aktieselskabsloven og til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.6.1. om baggrunden for og præciseringen af denne hjemmel vedrørende personoplysninger.

Til nr. 46.

Formuleringen af en række bestemmelser i anpartsselskabsloven kan give indtryk af, at de omhandlede dokumenter skal være forsynet med en fysisk underskrift eller påtegning. Det gælder f.eks. kravet i anpartsselskabslovens § 4, stk. 1, om, at stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i 78 a, stk. 1 , der gør det muligt at opfylde alle skrevne og uskrevne underskriftskrav i anpartsselskabsloven ved anvendelse af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur. Den anvendte signatur skal bl.a. give en tilfredsstillende grad af sikkerhed for afsenders identitet.

Hvor det i denne lov er foreskrevet eller forudsat, at et dokument skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved hjælp af en OCES digital signatur eller en tilsvarende elektronisk signatur med tilsvarende eller højere sikkerhedsniveau.

Det foreslås i stk. 2 , at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at udstede nærmere regler om anvendelsen af elektronisk signatur, særligt med henblik på at sikre afsenders identitet. Der er ikke konkrete planer om at udnytte den foreslåede bemyndigelse, men på baggrund af den teknologiske udvikling samt indhøstede erfaringer, kan der opstå et behov for at udstede nærmere regler herom i fremtiden.

Aktieselskabsloven indeholder allerede på nuværende tidspunkt en tilsvarende bestemmelse, som blev indført med lov nr. 303 af 30. april 2003. Denne hjemmel i aktieselskabsloven er ikke på nuværende tidspunkt udnyttet. Bestemmelsen er udførligt beskrevet i bemærkningerne til loven.

Til nr. 47.

Det foreslås i dette lovforslags § 2, nr. 8 (anpartsselskabslovens § 19 a), og § 2, nr. 14 (anpartsselskabslovens §§ 28 a og 28 b), at indføre udfyldende regler i anpartsselskabsloven om elektronisk bestyrelsesmøde.

Som led heri foreslås det, at der indføres en tilsvarende straffebestemmelse som i aktieselskabslovens § 161, stk. 2 og 3, som blev indført med lov nr. 303 af 30. april 2003. Bestemmelsen er udførligt beskrevet i bemærkningerne til loven.

Straffeloven indeholder en række bestemmelser vedrørende it-kriminalitet. Nogle af de lovovertrædelser, som kan tænkes begået i forbindelse med elektronisk bestyrelsesmøde, elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation vil være direkte omfattet af straffeloven. Det gælder f.eks. »hacking«, jf. straffelovens § 263, stk. 2, hvor en person uberettiget skaffer sig adgang til et informationssystem.

Desuden vil bestemmelsen om databedrageri i straffelovens § 279 a efter omstændighederne kunne anvendes, hvis f.eks. en person, som ikke er anpartshaver eller fuldmægtig for anpartshaveren, retsstridigt deltager i afstemningen for derved at påvirke afstemningsresultatet. Straffelovens § 279 a tager dog sigte på de tilfælde, hvor der er berigelsesforsæt.

Indebærer en overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om elektronisk bestyrelsesmøde, elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation, at uberettigede personer derved får adgang til erhvervshemmeligheder eller fortrolige personoplysninger, vil dette efter omstændighederne kunne være omfattet af strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven henholdsvis lov om behandling af personoplysninger.

Af præventive grunde foreslås det, at der - hvor sådanne overtrædelser ikke er strafbare efter ovennævnte love - i anpartsselskabslovens § 79, stk. 3 og 4 , indføres hjemmel til at pålægge bødestraf for overtrædelser af bestemmelserne om elektronisk bestyrelsesmøde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 2 (lovforslagets § 2, nr. 8), elektronisk generalforsamling, jf. de foreslåede bestemmelser i § 28 a (lovforslagets § 2, nr. 14), og elektronisk kommunikation, jf. de foreslåede bestemmelser i § 28 b.

Den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabslovens § 79, stk. 3, vedrører elektronisk bestyrelsesmøde og elektronisk generalforsamling. De personer, der kan straffes efter bestemmelsen, er såvel den som uberettiget videregiver, som den der uberettiget anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller deltage elektronisk i et elektronisk bestyrelsesmøde eller en elektronisk generalforsamling.

For så vidt angår videregivelse af en adgangskode, vil enhver videregivelse af adgangskoden til at overvære et elektronisk bestyrelsesmøde eller en elektronisk generalforsamling som udgangspunkt være uberettiget videregivelse. I visse tilfælde kan det dog tænkes, at det efter aftale med bestyrelsen henholdsvis selskabet kan være berettiget at videregive koden til en stedfortræder for det pågældende bestyrelsesmedlem eller en fuldmægtig for den pågældende anpartshaver.

For så vidt angår uberettiget anvendelse af en adgangskode, vil enhver anvendelse af adgangskoden af andre end det bestyrelsesmedlem, henholdsvis den anpartshaver som adgangskoden er givet til, være uberettiget anvendelse, medmindre den der anvender koden er stedfortræder for det bestyrelsesmedlem eller fuldmægtig for den anpartshaver, som har videregivet adgangskoden til den pågældende stedfortræder eller fuldmægtig som anført ovenfor. Med anvendelse tænkes såvel på passiv overværelse som aktiv deltagelse i bestyrelsesmødet henholdsvis generalforsamlingen. Det bemærkes dog, at passiv overværelse af generalforsamlingen efter omstændighederne i sig selv kan være tilladt efter den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabslovens § 28, stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 13) og § 19 a, stk. 2 (lovforslagets § 2, nr. 8). Den aktive deltagelse kan bestå i at sende indlæg m.v. elektronisk og afgive stemme elektronisk under anvendelse af adgangskoden på bestyrelsesmødet eller generalforsamlingen.

Den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 4, vedrører elektronisk kommunikation. For så vidt angår uberettiget videregivelse og uberettiget anvendelse af adgangskode til at anvende elektronisk kommunikation bemærkes, at personkredsen er den samme som omtalt ovenfor i bemærkningerne til § 79, stk. 3. Anvendelsen kan bestå i at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v.

Til nr. 48.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 80, stk. 1, er det fastsat, at en overtrædelse af en række af lovens bestemmelser kan straffes med bøde.

Den forslåede ændring i § 80, stk. 1 , indebærer, at der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i forslagets § 2, nr. 7 (anpartsselskabslovens § 19 a), vedrørende afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde. Den foreslåede ændring har en præventiv begrundelse.

Til nr. 49.

Anpartsselskabslovens gældende bestemmelser indeholder ikke regulering af ledelsens erstatningsansvar. Ledelsens ansvar i anpartsselskaber har siden 1996 været reguleret i de almindelige erstatningsretlige grundsætninger. Dette kan imidlertid betyde, at ledelsesmedlemmer i anpartsselskaber ikke i tilstrækkeligt omfang er bevidste om, at de ved udførelsen af deres ledelseshverv kan ifalde erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsregler.

Med henblik på at tydeliggøre blandt andet ledelsens erstatningsansvar i anpartsselskaber foreslås det derfor, at de almindelige erstatningsregler indskrives udtrykkeligt i anpartsselskabsloven, jf. det foreslåede nye kapitel 13 A.

Det hensigtsmæssige i at tydeliggøre ledelsesmedlemmers erstatningsansvar ved at indskrive erstatningsreglerne direkte i anpartsselskabsloven understreges også af, at dette allerede er gjort i forhold til aktieselskaber, hvor aktieselskabslovens kapitel 16 omhandler de almindelige erstatningsregler.

De foreslåede regler er som udgangspunkt identiske med de tilsvarende regler i aktieselskabslovens kapitel 16. Der er dog foretaget visse sproglige og tekniske tilretninger som følge af forskelle mellem de to regelsæt. De foreslåede bestemmelser indebærer ikke, at der indføres særlige ansvarsregler på dette område.

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at ledelsesansvaret op gennem 1990-erne især i de større selskaber blev skærpet i domstolenes praksis. Dette gør sig blandt andet gældende i forhold til, hvornår ledelsen i en virksomhed i krise bør overveje at træde i betalingsstandsning. Ledelsen må i dette tilfælde meget nøje overveje hensynet til ikke at pådrage selskabets kreditorer yderligere tab ved en fortsættelse og på den anden side interessen i at søge virksomheden og dermed arbejdspladser reddet.

Domstolenes skærpelse af deres praksis giver sig endvidere udtryk i, at domstolene tidligere udviste særdeles stor velvilje mod især familie-bestyrelsesmedlemmer i små familieejede virksomheder. Denne holdning ændredes imidlertid i januar 2001 af Højesteret, således at erstatningsansvaret for ikke-professionelle ledelsesmedlemmer generelt ikke nedsættes som følge af den manglende erfaring og viden om ledelse af virksomheder. Ledelsesarbejdet forventes således udført rimeligt professionelt, og at det får konsekvenser, hvis dette ikke sker.

Den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabslovens § 80 a omhandler stifterne, bestyrelsesmedlemmer og direktørers ansvar over for selskabet for den lidte skade. Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. gælder de nævnte personers erstatningsansvar også, når skaden er tilføjet anpartshavere, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede regel i anpartsselskabslovens § 80 a ligeledes skal gælde for vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd og selskabs- eller regnskabskyndig, jf. den foreslåede bestemmelse i § 80 b.

Anpartshaverne erstatningsansvar er reguleret i den foreslåede bestemmelse i anpartsselskabslovens § 80 c.

Den foreslåede bestemmelse i § 80 d omhandler, at erstatningsansvaret efter §§ 80 a- 80 c kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

De foreslåede bestemmelser i anpartsselskabslovens §§ 80 e og 80 f omhandler erstatningsansvarssøgsmål ved domstolene.

Til § 3

Til nr. 1.

Efter den gældende bestemmelse i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 3, skal interessentskaber og kommanditselskaber anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis alle interessenterne, henholdsvis komplementarerne er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform. Virksomhederne skal bl.a. anmelde en ledelse. En række af interessentskaberne og kommanditselskaberne skal også have en revisor.

Registrering af disse interessentskaber og kommanditselskaber er begrundet i kravet om offentliggørelse af årsrapporter. I henhold til årsregnskabsloven skal disse virksomheder som udgangspunkt udarbejde og indsende årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. I så fald skal virksomhederne anmelde en revisor til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Interessentskaber og kommanditselskaber kan dog undlade at indsende en årsrapport, hvis de ligger under størrelsesgrænserne i årsregnskabslovens § 4. Hvis en virksomhed er under disse størrelsesgrænser, har virksomheden endvidere ikke pligt til at have en revisor.

Der er i dag ikke mulighed for at slette disse interessentskaber og kommanditselskaber. Dermed har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke nogen reaktionsmulighed, hvis f.eks. et kommanditselskabs ledelse fratræder, og selskabet trods opfordring ikke vælger og anmelder en ny ledelse.

Med henblik på at kunne sikre, at interessentskaber og kommanditselskaber, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, opfylder gældende regler, foreslås det, at der indføres hjemmel i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 6 , til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan slette disse virksomheder fra registret, hvis de ikke har anmeldt en ledelse til registret. Dette vil først kunne ske efter udløbet af en af styrelsens fastsat frist. Tilsvarende foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan slette et interessentskab eller kommanditselskab, hvis virksomheden ikke har en revisor, og det er et krav, at den skal have en revisor.

På samme måde foreslås der indsat hjemmel til, at interessentskaber og kommanditselskaber kan slettes fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister, hvis de ikke har indsendt årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler herom.

Sletningen vil ikke medføre virksomhedens ophør, idet registreringen af interessentskaber og kommanditselskaber ikke er en retsevneregistrering. Slet­ning­en vil dog medføre, at virksomheden ikke længere kan identificeres ved et CVR-nummer, og at den ikke kan indsende årsrapport med henblik på offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, ligesom det vil blive slettet i ToldSkat s registre. Den skatteretlige registrering bygger på den selskabsretlige, og et selskab vil således ikke kunne registreres for rettigheder og pligter, der følger af skatte- og afgiftslovgivningen, før den selskabsretlige registrering er på plads. Sletningen har derimod ingen betydning i forhold til selskabets eventuelle pligt til at betale skat og lignende.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes hjemmel i stk. 7 til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om genregistrering af slettede interessentskaber og kommanditselskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan blandt andet fastsætte regler om, under hvilke betingelser genregistrering kan finde sted, samt hvilken dokumentation der skal vedlægges en anmeldelse om genregistrering af et sådan slettet kommanditselskab eller interessentskab.

Til nr. 2.

Den gældende bestemmelse i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 14, stk. 1, indeholder bestemmelser om offentliggørelse af registreringer.

I dette lovforslag foreslås det bl.a., at der indføres adgang til at lade erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar indgå i fusioner og spaltninger, jf. forslagets § 3, nr. 5, vedrørende indsættelse af et nyt kapitel 6 A i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Som led heri vil virksomhederne skulle indsende spaltnings- og fusionsplaner samt erklæringer fra revisorer om, at kreditorerne i de involverede selskaber vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen henholdsvis spaltningen.

I aktieselskabslovens § 158 og anpartsselskabslovens § 75 er der fastsat bestemmelser om, at modtagelse af fusions- og spaltningsplaner straks skal offentliggøres. Baggrunden for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks skal offentliggøre modtagelsen af disse dokumenter, er, at offentliggørelsen danner baggrund for fristen for, hvornår fusionen eller spaltningen tidligst må vedtages endeligt på selskabets generalforsamling. Det samme vil være tilfældet ved fusion eller spaltning af en virksomhed med begrænset ansvar.

På denne baggrund foreslås det tilføjet i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 14, stk. 1 , at fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter §§ 21 a og 21 b straks skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Til nr. 3

For at skabe klarhed over, i hvor lang en periode oplysningerne om personers stilling, navn og adresse skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, foreslås det med den nye bestemmelse i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 15 a at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at personoplysninger - stilling, navn og adresse - til enhver tid skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer noget andet.

I henhold til de almindelige forældelsesregler gælder der almindeligvis en 5- eller 20-årig forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Værdien af opdaterede personoplysninger vil efter dette tidspunkt være begrænset. Det foreslås som følge heraf i stk. 2 , at personoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem udelukkende vil være tilgængelige i opdateret form i 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem. Med virksomheder menes alle de typer virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber, foreninger med begrænset ansvar m.v.

Er en person eksempelvis direktør i et kommanditselskab og bestyrelsesmedlem i en fond, regnes de 20 år fra det tidspunkt, hvor personen er udtrådt af såvel selskabet som fonden. Er der således forløbet 20 år siden, personen fratrådte som bestyrelsesmedlem i fonden og 5 år siden fratrædelse i selskabet, vil der fortsat ske opdatering af adresse og eventuelt nye efternavne på personen i yderligere 15 år i såvel kommanditselskabet som fonden. Oplysningerne vil fremgå af selskabets/fondens historik eller ved søgning på personens navn eller adresse.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 80 (aktieselskabslovens § 158 b), om indsættelse af en tilsvarende bestemmelse i aktieselskabsloven og til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.6.1. om præciseringen af denne hjemmel vedrørende personoplysninger.

Til nr. 4.

Efter den gældende bestemmelse i § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal virksomheder med begrænset ansvar opløses ved likvidation. Det følger desuden, at aktieselskabslovens regler i kapitel 14 om likvidation gælder med de fornødne tilpas­ning­er under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Baggrunden for bestemmelsen i § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er, at registrering i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder som hovedregel er en retsevneregistrering. Registreringen af interessentskaber og kommanditselskaber, hvor alle interessenterne, henholdsvis komplementarerne er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, er derimod ikke en retsevneregistrering, og disse virksomheder skal som følge heraf ikke opløses ved en likvidation.

Registrering af ophør af andelsselskaber, selskaber og foreninger med begrænset ansvar betyder, at der ikke længere kan rettes krav mod virksomheden. Hensynet til kreditorerne medfører, at alle mellemværender skal være afviklet, inden en virksomhed kan ophøre. Derfor skal virksomheden gennemføre en likvidation efter reglerne i aktieselskabsloven, inden virksomhedens ophør kan registreres.

Efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder registreres endvidere en række interessentskaber og kommanditselskaber, jf. den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3. Registreringen af disse interessentskaber og kommanditselskaber har imidlertid ikke betydning for disse virksomheders retsevne. Disse virksomheder skal som følge heraf ikke ophøre ved likvidation, og de slettes, hvis det dokumenteres, at den pågældende virksomhed er ophørt.

Visse af virksomhederne med begrænset ansvar har ganske få deltagere, ligesom der ind imellem stiftes virksomheder, der aldrig får nogen erhvervsmæssig aktivitet. Virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker opløsning, har ofte betalt deres kreditorer og har ingen midler tilbage i selskaberne. I en sådan situation forekommer det unødig bureaukratisk at stille krav om, at selskabets opløsning skal ske ved en egentlig likvidation.

Kravet om opløsning ved likvidation har utvivlsomt været medvirkende til, at en række virksomheder med begrænset ansvar har været opretholdt, uden at der forekommer nogen egentlig erhvervsdrift i disse. Det vil ofte medføre, at disse virksomheder tvangsopløses på grund af manglende ledelse, revisor eller regnskabsindsendelse. Dette medfører besvær for virksomhedsdeltagerne, en unødvendig belastning af skifteretterne og ikke ubetydelige omkostninger for staten i forbindelse med tvangsopløsningen.

Der skønnes derfor at være behov for at indføre en mulighed for mere uformel opløsning af virksomheder med begrænset ansvar på samme måde, som det er tilfældet med anpartsselskaber. Opløsningen skal ske på baggrund af en erklæring fra samtlige virksomhedsdeltagere om, at samtlige kreditorer er betalt. Opløsningen af virksomheden vil medføre, at virksomhedsdeltagerne personligt overtager hæftelsen for eventuelle ubetalte krav på tidspunktet for opløs­ning­en. Den, der anmelder en opløsning af en virksomhed med begrænset ansvar ved en erklæring, vil efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 200 af 21. marts 2005 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) indestå for oplysningernes rigtighed, således som det er tilfældet ved alle anmeldelser. Dette indebærer ved denne type anmeldelser, at den pågældende også indestår for, at samtlige virksomhedsdeltagere har underskrevet den pågældende erklæring.

Forslaget til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 20 a er identisk med den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 59, og der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 56 (aktieselskabslovens § 126 a), der indeholder et tilsvarende forslag for aktieselskaber.

Til nr. 5.

Den gældende lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indeholder ikke bestemmelser om fusion og spaltning af virksomheder med begrænset ansvar, herunder andelsselskaber med begrænset ansvar. I dag kan udelukkende aktie- og anpartsselskaber fusionere og spalte.

Hvis to virksomheder med begrænset ansvar ønskes sammenlagt, må selskaberne i dag likvidere den ene virksomhed. Derefter kan deltagerne i denne virksomhed indskyde nettoformuen i den anden virksomhed. Der er ikke mulighed for universalsuccession, hvilket bl.a. betyder, at indgåede kontrakter ikke kan overføres til den fortsættende virksomhed uden kreditorsamtykke. Dette indebærer, at en række kontrakter må genforhandles.

I årene siden lov om visse erhvervsdrivende virksomheders vedtagelse har der tilsvarende vist sig et praktisk behov for at konsolidere erhvervsdrivende virksomheder ved virksomhedssammenlægninger. Dette har været mest tydeligt inden for brancher, domineret af andelsselskaber, men der har også været konsolideringsaktivitet i foreninger og selskaber med begrænset ansvar.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes et nyt kapitel 6 A i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der indeholder bestemmelser om, at virksomhed med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, får mulighed for at fusionere, jf. § 21 a , og spalte, jf. § 21 b. Hensigten hermed er at tilbyde erhvervslivet øget fleksibilitet og at formindske de administrative byrder for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

De foreslåede regler bygger på princippet om universalsuccession og giver mulighed for at omstrukturere de af loven omfattede selskaber, jf. § 1, stk. 2. Reglerne om fusion og spaltning kan således benyttes af andelsselskaber, selskaber og foreninger med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde.

Interessentskaber og kommanditselskaber, der skal registreres i henhold til lovens § 2, stk. 3, 2. pkt., vil ikke kunne anvende fusions- og spaltningsreglerne, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt.

Reglerne giver udelukkende mulighed for at spalte og fusionere inden for en tilsvarende virksomhedstype. Hermed menes andre virksomhedstyper med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Et andelsselskab med begrænset ansvar vil således kunne benytte de foreslåede regler til at fusionere med et andelsselskab, et selskab eller en forening med begrænset ansvar, men ikke med et aktieselskab, et anpartsselskab, en fond, et interessentskab eller et kommanditselskab. Tilsvarende kan de virksomhedstyper, der er omfattet af loven, og som har begrænset ansvar, spalte til et eller flere af de af loven omfattede virksomhedstyper med begrænset ansvar. Det forudsættes samtidigt, at selskaber, der opstår ved fusioner eller spaltninger efter de foreslåede regler, skal opfylde de definitioner, der er opstillet i loven.

Den foreslåede § 21 a omhandler fusion af virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Ligesom i aktie- og anpartsselskabsloven kan fusioner af virksomheder med begrænset ansvar ske som uegentlig fusion, hvor en virksomhed med begrænset ansvar kan opløses uden likvidation ved overdragelse af virksomhedens aktiver og gæld som helhed til en anden virksomhed med begrænset ansvar, eller som en egentlig fusion, hvor to eller flere virksomheder med begrænset ansvar sammensmeltes til en ny virksomhed med begrænset ansvar.

Det fremgår blandt andet af aktieselskabslovens regler, at beslutningen om fusion i den ophørende virksomhed som udgangspunkt træffes af generalforsamlingen med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændringer. Det foreslås i § 21 a, stk. 1, 3. pkt., at beslutningen om fusion af virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ligeledes skal træffes med den stemmemajoritet, der kræves til vedtægtsændringer.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indeholder på en lang række punkter ikke materiel lovgivning. Loven indeholder således ikke regulering af vedtægtsændringer, herunder hvem der træffer beslutning herom, hvad majoritetskravet er, samt om ledelsesorganer. Det foreslås som følge heraf, at beslut­ning­en om gennemførelsen af fusionen i det ophørende selskab skal træffes efter virksomhedens vedtægtsbestemmelser om vedtægtsændring, medmindre vedtægterne indeholder særlige regler om fusion. I den fortsættende virksomhed foreslås det, at beslutningen om gennemførelse af fusionen træffes af det øverste ledelsesorgan, hvis selskabet har et sådan. Hvis dette ikke er tilfældet, træffes beslutningen af virksomhedsdeltagerne. Tilsvarende gælder, hvis virksomhedens vedtægter tillægger virksomhedsdeltagerne beslutningskompetencen.

Det foreslås i § 21 a, stk. 2 , at disse fusioner af virksomheder med begrænset ansvar skal ske efter bestemmelserne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger.

Spaltning af virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder foreslås reguleret i § 21 b. Spaltninger kan ske på to måder. Enten ved overdragelse af aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nye virksomheder med begrænset ansvar mod vederlag til den indskydende virksomheds virksomhedsdeltagere. Alternativt kan spaltningen ske ved, at en virksomhed med begrænset ansvar overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye virksomheder med begrænset ansvar mod vederlag til den indskydende virksomheds deltagere.

De foreslåede bestemmelser om spaltning bygger på bestemmelserne i aktieselskabslovens kapitel 15 om spaltning med de fornødne tilpasninger, og er som udgangspunkt identiske med de samtidigt foreslåede bestemmelser i § 21 a om fusion, jf. den foreslåede bestemmelse i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 21 b, stk. 2.

Det er dog i relation til spaltning fundet hensigtsmæssigt at tydeliggøre bestemmelsen i aktieselskabslovens § 136, stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår det, at hvis en kreditor i en deltagende virksomhed efter en spaltning ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige virksomheder solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. Hæftelsen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i den enkelte virksomhed på dette tidspunkt. Denne bestemmelse foreslås som følge heraf indskrevet direkte i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i § 21 b, stk. 3.

Ved udformning af regelsættene om fusion og spaltning tages der således udgangspunkt i reglerne om fusion og spaltning i aktieselskabsloven. Dette medfører, at kreditorer i de involverede virksomheder med begrænset ansvar vil nyde samme beskyttelse som ved fusioner og spaltninger i aktie- og anpartsselskaber.

Til § 4

Til nr. 1.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsen i en fond er beslutningsdygtig, når halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne eller det højere antal, som foreskrives i vedtægterne, er til stede. Et bestyrelsesmøde i en fond skal således være et fysisk møde.

Bestemmelsen om fysiske bestyrelsesmøder har været uændret siden ikrafttræden af erhvervsfondsloven i 1985. På dette tidspunkt var det helt normalt, at et bestyrelsesmøde alene kunne afholdes ved fysisk fremmøde af bestyrelsesmedlemmerne. Kravet om, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne skal være til stede, for at bestyrelsen er beslutningsdygtig, er på linje med det gældende krav i aktieselskabsloven.

Kravet om afholdelse af et fysisk møde kan efter omstændighederne virke unødigt formelt og mindre praktisk. Det vurderes på den baggrund, at det kan være hensigtsmæssigt for en fondsbestyrelse blandt andet at kunne behandle visse bestyrelsesanliggender skriftligt. Dette kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis bestyrelsesmedlemmernes konkrete stillingtagen er påkrævet, men en fælles drøftelse ikke anses for nødvendig.

Aktieselskaber fik ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 udtrykkelig adgang til at behandle visse bestyrelsesanliggender skriftligt. Ved lov nr. 303 af 30. april 2003 fik aktieselskaber udtrykkelig adgang til at afholde elektroniske bestyrelsesmøder, uden at deltagerne er fysisk til stede. Formålet med ændringerne var blandt andet at tilgodese det voksende behov for at afholde skriftlige og elektronisk bestyrelsesmøder som følge af den stigende internationalisering.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at bestyrelsesmøder i erhvervsdrivende fonde kan afholdes skriftligt, jf. den foreslåede § 21 a, stk. 1 , eller elektronisk, jf. den foreslåede § 21 a, stk. 2.

I den foreslåede bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 21 a, stk. 1, 1. pkt., gives der mulighed for at behandle visse af bestyrelsen nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender skriftligt. Et medlem af bestyrelsen vil som følge af bestyrelsesmedlemmets personlige ansvar fortsat kunne forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde, jf. den foreslåede § 21 a, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder i henhold til bestemmelsens ordlyd også eventuelle direktører i fonden.

Beslutning om afholdelse af skriftligt bestyrelsesmøde kan træffes med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 21, stk. 2, 2. pkt. Det vil være hensigtsmæssigt i bestyrelsens forretningsorden nærmere at fastlægge retningslinier m.v. for afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde, hvis bestyrelsen har udarbejdet en sådan.

I lov om erhvervsdrivende fonde § 21 a, stk.1, 3. pkt. , foreslås det, at lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på skriftligt bestyrelsesmøde. Der henvises i relation hertil til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 20 (aktieselskabslovens § 56, stk. 3), om præcisering af reglerne om skriftlige bestyrelsesmøder.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 21 a, stk. 2 , skabes der udtrykkelig hjemmel til, at bestyrelsen kan afholde bestyrelsesmøde ved anvendelse af elektroniske medier, uden at deltagerne er fysisk til stede (elektronisk bestyrelsesmøde). Formålet er blandt andet at tilgodese det voksende behov for at afholde elektronisk bestyrelsesmøde som følge af den stigende internationalisering.

Det fremgår af § 21 a, stk. 2, 1. pkt. , at det er en forudsætning for afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde, at dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Bestyrelsens opgaver og ansvar er således uændret. Bestemmelsen forudsætter dermed, at bestyrelsen på forhånd har fastlagt en ramme for de sager, der kan behandles elektronisk, f.eks. rutineanmodninger om uddelinger. Forhold som tillid og bestyrelsesmedlemmernes personlige kendskab til hinanden spiller sædvanligvis en væsentlig rolle i bestyrelsesarbejdet. Dette opnås antagelig bedst ved, at medlemmerne med mellemrum afholder møder med fysisk deltagelse. Endvidere vil bestyrelsen formentlig nemmere kunne varetage sin tilsynsforpligtelse over for direktionen ved jævnligt at afholde bestyrelsesmøder, hvor såvel de enkelte bestyrelsesmedlemmer som direktionen er fysisk til stede.

Bestemmelsen gør det endvidere muligt, at også de sager, som bestyrelsen har besluttet skal behandles ved skriftlig procedure, i stedet kan behandles på et elektronisk bestyrelsesmøde.

Med forslaget overlades det til bestyrelsen selv nærmere at fastlægge, hvornår og hvordan brugen af elektroniske medier hensigtsmæssigt kan anvendes i bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen må nøje overveje, hvilke anliggender der er egnede til behandling på et elektronisk bestyrelsesmøde, og hvilke der egner sig bedst til et fysisk møde, jf. bemærkningerne til bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Beslutning om afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde kan træffes med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 21, stk. 2, 2. pkt. Det vil være hensigtsmæssigt f.eks. i bestyrelsens forretningsorden nærmere at fastlægge retningslinier m.v. for afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde.

Det foreslås i § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at bestyrelsesmødet skal afholdes ved fysisk fremmøde. Dette vil f.eks. være aktuelt, når der på det pågældende møde skal behandles anliggender eller punkter på dagsordenen, som det enkelte bestyrelsesmedlem eller en direktør vurderer som så væsentlige eller principielle, at et fysisk møde er påkrævet. Baggrunden for denne bestemmelse er, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen kan ifalde personligt erstatningsansvar, og derfor bør have mulighed for at forlange et fysisk møde, når væsentlige eller principielle emner skal drøftes i bestyrelsen. Til sammenligning bemærkes, at et medlem af bestyrelsen eller en direktør efter den gældende bestemmelse i § 26 kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.

I § 21 a, stk. 2, 3. pkt. , foreslås det, at lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på elektronisk bestyrelsesmøde samt på kommunikationen i forbindelse med bestyrelsesarbejdet i øvrigt.

Der henvises i øvrigt i relation hertil til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 20 (aktieselskabslovens § 56, stk. 3), om præciseringen af de eksisterende regler om skriftlige bestyrelsesmøder.

Den foreslåede bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 21 a, stk. 3, indeholder forslag om, at bestyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et elektronisk bestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov.

Bestemmelsen indebærer f.eks., at bestyrelsesprotokollen kan udarbejdes og underskrives m.v. elektronisk. Ligeledes kan udarbejdelsen og fremlæggelsen af revisionsprotokollen på bestyrelsesmødet ske elektronisk, hvis bestyrelsesmødet afholdes elektronisk. Revisors underskrift på revisionsprotokollen og bestyrelsesmedlemmernes underskrifter på tilførsler til revisionsprotokollen skal da være forsynet med digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

Til nr. 2.

Den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 24, stk. 2, indeholder bestemmelse om, at en moderfond løbende skal underrette dattervirksomheder om forhold, der har interesse for koncernens erhvervsvirksomhed som helhed. Dattervirksomheden skal endvidere underrettes om påtænkte beslutninger af væsentlig betydning for dattervirksomheden.

Bestemmelsen blev indført i lov om erhvervsdrivende fonde med henblik på at sidestille de erhvervsdrivende fonde med aktieselskaber. For aktieselskaber gælder en tilsvarende bestemmelse i aktieselskabslovens § 55 a. Aktieselskabslovens § 55 a foreslås ophævet ved dette lovforslags § 1, nr. 19. På linje hermed foreslås det at ophæve den gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 24, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 19 (aktieselskabslovens 55 a), om den tilsvarende ophævelse i aktieselskabsloven.

Til nr. 3.

For at skabe klarhed over, i hvor lang en periode oplysningerne om personers stilling, navn og adresse skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, foreslås det med den nye bestemmelse i lov om erhvervsdrivende fonde § 56 a at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at personoplysninger - stilling, navn, og adresse - til enhver tid skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer noget andet.

I henhold til de almindelige forældelsesregler gælder der almindeligvis en 5- eller 20-årig forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Værdien af opdaterede personoplysninger vil efter dette tidspunkt være begrænset. Det foreslås som følge heraf i stk. 2 , at personoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem udelukkende vil være tilgængelige i opdateret form i 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem. Med virksomheder menes alle de typer virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber, foreninger med begrænset ansvar m.v.

Er en person eksempelvis direktør i et kommanditselskab og bestyrelsesmedlem i en fond, regnes de 20 år fra det tidspunkt, hvor personen er udtrådt af såvel selskabet som fonden. Er der således forløbet 20 år, siden personen fratrådte som bestyrelsesmedlem i fonden og 5 år siden fratrædelse i selskabet, vil der fortsat ske opdatering af adresse og eventuelt nye efternavne på personen i yderligere 15 år i såvel kommanditselskabet som fonden. Oplysningerne vil fremgå af selskabets eller fondens historik eller ved søgning på personens navn eller adresse.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 80 (aktieselskabslovens § 158 b), om indsættelse af en tilsvarende bestemmelse i aktieselskabsloven og til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.6.1. om præciseringen af denne hjemmel vedrørende personoplysninger.

Til nr. 4.

Den gældende bestemmelse i § 63 i lov om erhvervsdrivende fonde omhandler, hvilke bestemmelser i loven der er strafsanktioneret.

Det foreslås, at bestemmelsen i lov om erhvervsdrivende fonde § 63, stk. 3 , ændres.

Den forslåede ændring i § 63, stk. 3, indebærer, at der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i forslagets § 4, nr. 1 (lov om erhvervsdrivende fonde § 21 a), vedrørende afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde.

Til nr. 5.

Det foreslås i dette lovforslags § 4, nr. 1 (lov om erhvervsdrivende fonde § 21 a, stk. 2), at indføre regler i lov om erhvervsdrivende fonde om elektronisk bestyrelsesmøde og elektronisk kommunikation.

Som led heri foreslås det, at der indføres en tilsvarende straffebestemmelse som i aktieselskabslovens § 161, stk. 2 og 3, som blev indført med lov nr. 303 af 30. april 2003. Bestemmelsen er nøje beskrevet i bemærkningerne til loven.

Straffeloven indeholder en række bestemmelser vedrørende it-kriminalitet. Nogle af de lovovertrædelser, som kan tænkes begået i forbindelse med elektronisk bestyrelsesmøde og elektronisk kommunikation, vil være direkte omfattet af straffeloven. Det gælder f.eks. »hacking«, jf. straffelovens § 263, stk. 2, hvor en person uberettiget skaffer sig adgang til et informationssystem.

Indebærer en overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om elektronisk bestyrelsesmøde eller elektronisk kommunikation, at uberettigede derved får adgang til erhvervshemmeligheder eller fortrolige personoplysninger, vil dette efter omstændighederne kunne være omfattet af strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven henholdsvis lov om behandling af personoplysninger.

Af præventive grunde foreslås det, at der - hvor sådanne overtrædelser ikke er strafbare efter ovennævnte love - i lov om erhvervsdrivende fonde § 63, stk. 3 og 4, indføres hjemmel til at pålægge bødestraf for overtrædelser af bestemmelserne om elektronisk bestyrelsesmøde og elektronisk kommunikation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 2 (forslagets § 4, nr. 1).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende ændring vedrørende anpartsselskabsloven i lovforslagets § 2, nr. 47 (anpartsselskabslovens § 79, stk. 3 og 4).

Til § 5

Til nr.1.

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) skal der ske indrykning af en meddelelse i Statstidende, hvis et SE-selskab vil flytte hjemsted til et andet medlemsland. I meddelelsen skal kreditorerne og andre rettighedshavere opfordres til at anmelde deres krav.

I dette lovforslags § 1, nr. 16 (aktieselskabslovens § 46, stk. 1), og § 1, nr. 50 (aktieselskabslovens § 123, stk. 1 og 2), foreslås det, at det hidtidige krav om proklama ved selskabers indtræden i likvidation og ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en særlig fond ophæves.

Baggrunden for disse foreslåede ændringer er, at ved fusioner og spaltninger, der på nogle punkter minder strukturmæssigt om likvidationer og kapitalnedsættelser til udbetaling eller henlæggelse til en særlig fond, har kreditorerne i visse tilfælde ret til at anmelde deres fordringer.

Ved kapitalnedsættelser til udbetaling til aktionærerne eller til henlæggelse til en særlig fond kan kreditorerne på tilsvarende vis anmelde deres krav. I likvidationer skal kreditorerne på tilsvarende vis anmelde deres fordringer.

Kreditorernes rettigheder ved fusion og spaltning samt ved disse typer kapitalnedsættelser og likvidationer er således identiske.

Der er imidlertid forskel på, hvorledes de enkelte regelsæt foreskriver, at kreditorerne skal opfordres til at udnytte deres rettigheder.

I fusion og spaltning sker opfordringen til kreditorerne ved, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af den påtænkte transaktion samtidig indeholder oplysning om kreditorernes rettighed til at anmelde deres fordringer.

Hvis der derimod er tale om en kapitalnedsættelse til udbetaling eller en likvidation, skal der efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af beslutningen ske en selvstændig indrykning af meddelelse i Statstidende med henblik på at oplyse kreditorerne om deres rettigheder.

Fusions- og spaltningsordningen for oplysning af kreditorerne har i praksis vist sig velfungerende og har ikke betydet en forringelse af kreditorernes retsstilling.

Det vurderes på den baggrund, at kreditorer også ved kapitalnedsættelser til udbetaling eller til henlæggelse til en særlig fond og ved likvidationer kan oplyses om deres rettigheder i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af den første anmeldelse.

Det foreslås som følge heraf, at kravet om indrykning af proklama i Statstidende ophæves for disse særlige typer sager.

Ved et SE-selskabs flytning af hjemsted skal der ligesom ved fusion og spaltning først offentliggøres en plan, hvoraf det fremgår, at selskabet påtænker at gennemføre denne disposition. Herefter skal der være en periode, hvor kreditorerne kan anmelde deres krav, og afslutningsvis kan dispositionens gennemførelse anmeldes.

Det vurderes ligesom for likvidationer og kapitalnedsættelser til udbetaling eller henlæggelse til en særlig fond, at kravet om indrykning af proklama i Statstidende kan ophæves for SE-selskabers flytning af hjemsted

SE-lovens § 7, stk. 2 , foreslås på den baggrund ændret således, at kravet om indrykning af proklama i Statstidende bortfalder. Som erstatning for proklama, foreslås det, at selskabets kreditorer ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af flytteplanen i styrelsens edb-informationssystem opfordres til at anmelde deres krav til likvidator.

Der er ikke tilsigtet andre materielle ændringer i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 16 (aktieselskabslovens § 46, stk. 1), og § 1, nr. 50 (aktieselskabslovens § 123), om de tilsvarende ændringer vedrørende kapitalnedsættelser og likvidation.

Til nr. 2.

Den gældende bestemmelse i SE-lovens § 8 omhandler, hvilke bestemmelser i aktieselskabsloven der finder anvendelse på SE-selskaber med et ledelsesorgan og et tilsynsorgan (tostrenget ledelsessystem).

SE-lovens § 8, stk. 4, opregner de bestemmelser i aktieselskabsloven, der gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf, som med de fornødne tilpasninger alene skal anvendes på tilsynsorganet eller medlemmer heraf.

Det foreslås, at der i SE-lovens § 8, stk. 4 , efter § 64 indsættes en henvisning til aktieselskabslovens § 66, stk. 2. Aktieselskabslovens § 66, stk. 2, fastsætter, at fuldmagt til bestyrelsen skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. Det antages, at fuldmagter typisk vil blive givet til ledelsesorganet i et SE-selskab med et tostrenget ledelsessystem, da det er ledelsesorganet, der varetager ledelsen i selskabet. For at der ikke skal opstå tvivl om retstilstanden vedrørende de tilfælde, hvor aktionærerne eventuelt giver en fuldmagt til kontrolorganet, tilsynsorganet, foreslås det klart præciseret i lovteksten, at fuldmagten på tilsvarende måde som til ledelsesorganet alene kan gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. Der er således alene tale om en præcisering af retstilstanden.

Der foreslås endvidere en redaktionel ændring af SE-lovens § 8, stk. 4, idet bestemmelsen fejlagtigt henviser til § 140, stk. 1, 2. pkt., og ikke til hele bestemmelsen i aktieselskabslovens § 140. For at der ikke kan opstå tvivl om retstilstanden vedrørende erstatningsansvaret for ledelsesorganet, tilsynsorganet eller administrationsorganet i et SE-selskab, foreslås det, at henvisningen bliver til hele bestemmelsen i aktieselskabslovens § 140.

Til nr. 3.

For at skabe klarhed over, i hvor lang en periode oplysningerne om personers stilling, navn og adresse skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, foreslås det med de nye bestemmelser i SE-lovens § 56 b, stk. 3, at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at personoplysninger - stilling, navn, og adresse - til enhver tid skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer noget andet.

I henhold til de almindelige forældelsesregler gælder der almindeligvis en 5- eller 20-årig forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Værdien af opdaterede personoplysninger vil efter dette tidspunkt være begrænset. Det foreslås som følge heraf i stk. 4 , at personoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem udelukkende vil være tilgængelige i opdateret form i 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem. Med virksomheder menes alle de typer virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber, foreninger med begrænset ansvar m.v.

Er en person eksempelvis direktør i et SE-selskab og bestyrelsesmedlem i en fond, regnes de 20 år fra det tidspunkt, hvor personen er udtrådt af såvel selskabet som fonden. Er der således forløbet 20 år siden, personen fratrådte som bestyrelsesmedlem i fonden og 5 år siden fratrædelse i selskabet, vil der fortsat ske opdatering af adresse og eventuelt nye efternavne på personen i yderligere 15 år i såvel selskabet som fonden. Oplysningerne vil fremgå af selskabets eller fondens historik eller ved søgning på personens navn eller adresse.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 80 (aktieselskabslovens § 158 b), om indsættelse af en tilsvarende bestemmelse i aktieselskabsloven og til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.6.1. om præciseringen af denne hjemmel vedrørende personoplysninger.

Til § 6

Til nr. 1.

Den gældende bestemmelse i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) § 5, stk. 1, omhandler tildelingen af CVR-numre til juridiske enheder.

Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 1 , præciseres det, at en juridisk enhed alene kan have et CVR-nummer, uanset at den juridiske enhed driver erhverv indenfor forskellige brancher. Der er ikke tale om en materiel ændring.

Til nr. 2

I henhold til den gældende bestemmelse i CVR-lovens § 11, stk. 5, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om frivillig registrering, herunder regler om betaling til dækning af de administrative omkostninger herved.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1466 af 22. december 2004. Det fremgår af bemærkningerne til ændringen, at bestemmelsen som udgangspunkt er en videreførelse af den dengang gældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 2, om, at der kunne fastsættes regler om registrering af andre juridiske enheder end nævnt i stk. 3. Derudover indebærer bestemmelsen en udvidelse af hjemlen til at fastsætte regler om registrering, idet det fremover skulle være muligt også at fastsætte regler om frivillig registrering.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 5 , præciseres lovteksten således, at det tydeligt fremgår, at der både er hjemmel til at fastsætte regler om registrering af enheder, der ikke er omfattet af lovens § 2, og hjemmel til at fastsætte regler om frivillig registrering, herunder regler om betaling til dækning af de administrative omkostninger ved frivillige registreringer.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i CVR-lovens § 16 a omhandler adgangen til at fastsætte regler om, at virksomheder selv kan eller skal anmelde til og registrere grunddata i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Der foreslås en redaktionel ændring af § 16 a, idet bestemmelsen fejlagtigt henviser til lovens § 11, stk. 3. Henvisningen bør være til § 11, stk. 5, der vedrører frivillige anmeldelser.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i CVR-lovens § 18 vedrører adgangen til at få oplysninger om grunddata i registret. Bestemmelsens stk. 3, medfører, at der ikke kan gives oplysning om en fuldt ansvarlig indehavers private bopæl, når denne ikke er sammenfaldende med virksomhedsadressen, i forbindelse med gruppevis udtræk af juridiske enheder eller produktionsenheder.

Det Centrale Virksomhedsregister indeholder oplysninger om selskaber og andre juridiske enheder, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere. Registret er i september 2005 blevet sammenlagt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, der indeholder oplysninger om selskaber, virksomheder og fonde, der skal registreres efter de selskabsretlige regler, herunder om disses ledelse. Formålet har bl.a. været at opnå et bedre og mere komplet register.

Hidtil har man ved at søge på en persons navn kunnet få oplyst, hvilke selskaber denne er knyttet til. Efter sammenlægningen er det også muligt at se, om personen driver personlig virksomhed. Reglen i § 18, stk. 3, medfører dog, at man ikke kan få samlede oplysninger om en persons tilknytning til virksomheder med personligt ansvar, hvis dennes adresse ikke er sammenfaldende med adressen på de(n) personlige virksomhed(er).

Efter lov om Det Centrale Personregister har enhver ret til at få navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private. Efter lov om behandling af personoplysninger må behandling af personoplysninger kun finde sted under en række nærmere angivne vilkår, herunder bl.a. at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, som en myndighed er pålagt efter lovgivningen. Behandlingen kan også ske, hvis dette er nødvendigt for, at den registeransvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Som anført knytter der sig ikke særlige betingelser til at opnå adressebeskyttelse, og hvis oplysninger om adresse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register derfor ikke måtte videregives i sådanne tilfælde, ville det betyde, at kreditorer og aftaleerhververe ikke ville kunne kontakte den fuldt ansvarlige virksomhedsindehaver, hvilket blandt andet ville betyde, at kreditorer og aftaleerhverve ikke har mulighed for at få oplyst, hvor de skal rette et krav mod en personlig virksomhed. En personlig virksomhed er blandt andet karakteriseret ved den fuldt ansvarliges personlige hæftelse. Hvis en kreditor eller aftaleerhverver derfor har et krav mod en sådan virksomhed, er det meget afgørende, at den fuldt ansvarliges personlige adresse er offentligt tilgængelig. Hensynet til kreditorerne og aftaleerhververe vurderes som følge heraf at vægte tung­est, uanset om den fuldt ansvarlige har anmodet CPR-registeret om, at den pågældendes private bopæl skal være hemmelig.

Det foreslås på denne baggrund, at bestemmelsen i § 18, stk. 3, 1. pkt., udgår

Til nr. 5.

Den gældende bestemmelse i CVR-lovens § 18, stk. 3, 2. pkt., indeholder en bemyndigelse for økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler om, i hvilket omfang oplysning om navnet på en fuldt ansvarlig deltager, der er en fysisk person, samt hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om dennes private bopæl kan videregives til private. Det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 5 (CVR-lovens § 18, stk. 3), at bestemmelsen i § 18, stk. 3, 2. pkt., fremover skal være bestemmelsens 1. pkt. som følge af, at det eksisterende 1. pkt. foreslås ophævet.

Ved lov nr. 1466 af 22. december 2004 blev kompetencen til at fastsætte regler om Det Centrale Virksomhedsregister helt generelt overført fra økonomi- og erhvervsministeren til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der foreslås på tilsvarende vis, at hjemlen til at fastsætte regler om videregivelse af navnet på en fuldt ansvarlig deltager i CVR-lovens § 18, stk. 3, 2. pkt. , ændres, således at også sådanne regler fremover kan udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 6

For at skabe klarhed over, i hvor lang en periode oplysningerne om navn og adresse på personer omfattet af stk. 3 €" fuldt ansvarlige deltagere - skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, foreslås det med den nye bestemmelse i § 18, stk. 4 , at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at de personoplysninger - stilling, navn, og adresse - til enhver tid skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer noget andet.

I henhold til de almindelige forældelsesregler gælder der almindeligvis en 5- eller 20-årig forældelse for de fleste typer af krav eller ansvar. Værdien af opdaterede personoplysningerne vil efter dette tidspunkt være begrænset. Det foreslås som følge heraf i stk. 5 , at personoplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem udelukkende vil være tilgængelige i opdateret form i 20 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem. Med virksomheder menes alle de typer virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb- info rmationssystem, herunder enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber og foreninger med begrænset ansvar m.v.

Er en person eksempelvis ejer af et enkeltmandsfirma og direktør i et aktieselskab, regnes de 20 år fra det tidspunkt, hvor personen er ophørt med at drive den personligt ejede virksomhed samt udtrådt af selskabet. Er der således forløbet 20 år siden, personen ophørte med at drive virksomhed og 5 år siden fratrædelse i selskabet, vil der fortsat ske opdatering af adresse og eventuelt nye efternavne på personen i yderligere 15 år i såvel virksomheden som selskabet. Oplysningerne vil fremgå af virksomhedens/selskabets historik eller ved søgning på personens navn eller adresse.

Offentligheden omkring, hvilke virksomheder en person har været tilknyttet, ophører aldrig. Det er alene opdatering af personens adresse €" som sker ved en samkøring mellem styrelsens register og Det Centrale Personregister - samt eventuelle navneændringer, som ophører.

Det følger af persondataloven, at den registrerede til enhver tid over for den dataansvarlige kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. Hvis indsigelsen er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger. Hvis en fuldt ansvarlig deltager fremkommer med en sådan indsigelse, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurdere, om adressebeskyttelsen i enkeltstående tilfælde er begrundet i særligt beskyttelsesværdige hensyn, og i så fald kan styrelsen konkret undlade at videregive oplysningerne til private. Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke giver den pågældende medhold i indsigelsen, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse indbringes for Datatilsynet.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 80 (aktieselskabslovens § 158 b), om indsættelse af en tilsvarende bestemmelse i aktieselskabsloven og til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.6.1. om præciseringen af denne hjemmel vedrørende personoplysninger.

Til nr. 7.

Den gældende bestemmelse i § 18, stk. 5, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister regulerer videregivelse af oplysninger om en virksomheds antal ansatte.

Den foreslåede ændring af stk. 5 , der som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 6, nr. 6, flyttes til stk. 7 , er af redaktionel karakter og indebærer, at henvisningen til lov om offentlige myndigheders registre udgår, idet denne lov med virkning fra 1. juli 2000 blev afløst af persondataloven.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. april 2006.

I forhold til udarbejdelse af dokumenter vedrørende selskaber, der efter lovens ikrafttræden er undtaget fra revisionspligt, er det datoen for dokumentets udarbejdelse, dvs. underskrivelse, der er det afgørende tidspunkt. Dette betyder for eksempel, at det afsluttende likvidationsregnskab i et selskab, der efter den 1. april 2006 vil være fritaget for revisionspligt, skal være revideret, hvis det pågældende likvidationsregnskab er påtegnet af ledelsen og/eller revisor den 28. marts 2006. Dette gælder, uanset om likvidationsregnskabet først indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede reduktion af revisionspligten for de mindste virksomheder i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af blandt andet årsregnskabsloven træder i kraft med virkning fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2006 eller senere. De selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, vil typisk afholde ordinær generalforsamling i april eller maj måned, idet årsrapporten skal være indsendt senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Nogle selskaber afholder imidlertid ordinær generalforsamling før 1. april. Hvis den foreslåede ændring om, at fravalg af revision skal træffes på den ordinære generalforsamling, hvor årsrapporten for det forudgående regnskabsår godkendes, således skal have den fulde virkning, vurderes det som nødvendigt, at ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 2 (aktieselskabslovens § 6, stk. 1), § 1, nr. 27 (aktieselskabslovens § 69, stk. 2), samt § 2, nr. 3 (anpartsselskabslovens § 6) og § 2, nr. 16 (anpartsselskabslovens § 29, stk. 2), træder i kraft den 1. januar 2006, jf. det foreslåede stk. 2.

Efter stk. 3 får selskaber, som inden lovens ikrafttræden har indført fuldstændig elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation imellem selskabet og anpartshaverne som en fast ordning uden at have optaget bestemmelse herom i vedtægterne, en overgangsperiode på et år fra lovens ikrafttræden til at bringe deres vedtægter i overensstemmelse med bestemmelserne i § 2, nr. 14.

Det er ikke nødvendigt at optage bestemmelse om fuldstændig elektronisk generalforsamling i vedtægterne, hvis samtlige anpartshavere konkret har givet samtykke til afholdelse af en elektronisk generalforsamling. Tilsvarende er det heller ikke nødvendigt at optage bestemmelse i vedtægterne om elektronisk kommunikation i øvrigt imellem selskabet og en eller flere anpartshavere, hvis der imellem de pågældende er indgået aftale herom, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 14 (anpartsselskabslovens § 28 b).

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den med lov nr. 303 af 30. april indførte overgangsbestemmelse i aktieselskabsloven i relation til elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation i § 3, stk. 2.

Til § 8

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det er hensigten snarest at søge de færøske og de grønlandske myndigheders tilslutning til, at ænd­ring­erne i aktie- og anpartsselskabslovene sættes i kraft for disse landsdele, således at den selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.