»Bilag 1

Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer

»Bilag 2

Liste over importerede råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften, med tilhørende omregningsfaktorer

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Råstofafgiften foreslås ændret på følgende fem områder:

€ Dansk indvundet bentonit foreslås omfattet af afgiftspligt.

Der er således i de senere år kortlagt og konstateret forekomster af bentonit i Danmark, og der er tillige meddelt konkret tilladelse til indvinding af bentonit. Af importeret bentonit betales råstofafgift og af hensyn til EU-medholdeligheden foreslås dansk indvundet bentonit ligeledes afgiftsbelagt.

€ Importører af cement foreslås igen at kunne anvende de såkaldte leverandør- og fabrikanterklæringer.

Derved sikres importører af cement mulighed for at betale afgift af den dokumenterede anvendte mængde råstoffer til fremstilling af cement €" svarende til indenlandske producenter af cement. Genindførelse af leverandør- og fabrikanterklæringer samt tilsvarende regler for danske producenter af cement bringer lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten.

€ Importeret dolomit- og magnesiumkalk foreslås omfattet af afgiftspligt.

Landbrugets Rådgivningscenter har tidligere oplyst, at anvendelsen af de forskellige kalktyper i landbruget viser, at dolomit- og magnesiumkalk kan substituere dansk kalk. Med forslaget ligestilles dansk kalk og importeret kalk.

€ Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer, såsom moler, tegl, mursten, tagsten mv., foreslås genindført.

En ændret administrativ praksis fra 2000/2001 har medført, at udelukkende simpelt forarbejdede råstoffer har kunnet opnå afløftelse af afgiften ved eksport. Med simpelt forarbejdede råstoffer menes råstoffer, som maksimalt har været underkastet en enkelt bearbejdning, såsom sortering, nedknusning, lufttørring eller lignende simpel bearbejdning.

€ Afregningstidspunktet for råstoffer, der indgår i en videregående proces, foreslås ændret fra udtagningstidspunktet til tilførselstidspunktet.

Den udtagne mængde risikerer i dag at omfatte et eventuelt spild eller svind i form af vandindhold, når råstofferne anvendes i videregående processer. Videregående processer omfatter opvarmning, brænding eller lignende samt tilførsel af andre materialer end vand.

2. Lovforslagets indhold og baggrund

2.1 Indledende bemærkninger

Hensigten med råstofafgiften €" i kombination med affaldsafgiften €" er at tilskynde til, at råstofforbruget begrænses, og at genanvendelse af bygge- og anlægsaffald fremmes. Råstofafgiften er opbygget således, at det afgiftspligtige område fremgår af bilag 1 og 2 til lov om afgift af affald og råstoffer.

Bilag 1 til lov om afgift af affald og råstoffer (danske råstoffer)

Bilag 1 omfatter erhvervsmæssig indvinding af råstoffer i Danmark. Bilag 1 til loven tilsigter at udgøre en udtømmende angivelse af hvilke råstoffer, der findes i Danmark €" uanset om disse indvindes for tiden eller ej.

Afgiftspligten påhviler således dansk indvundne råstoffer, som er omfattet af bilag 1, såfremt råstofferne overgår til forbrug hér i landet. Ved eksport af simpelt forarbejdede råstoffer afløftes afgiften.

De afgiftspligtige mængder af råstoffer omregnes fra ton til m³ efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1.

Bilag 2 til lov om afgift af affald og råstoffer (importerede råstoffer)

Bilag 2 omfatter erhvervsmæssig import af råstoffer og cement fra udlandet. Bilag 2 til loven omfatter råstoffer, der svarer til de danske råstoffer, der på tidspunktet for den seneste lovændring (lov nr. 1071 af 23. december 1992) blev indvundet i Danmark, samt varegrupper, der må antages at være i umiddelbar konkurrence med de danske råstoffer €" f.eks. cement, der ikke modsvares direkte af ét råstof, men af en række råstoffer i bilag 1.

Afgiftspligten påhviler således importerede råstoffer, som er omfattet af bilag 2. Ved eventuel reeksport af simpelt forarbejdede råstoffer vil afgiften kunne afløftes.

De afgiftspligtige mængder af råstoffer omregnes fra ton til m³ efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2.

2.2 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Gældende ret

Dansk indvundet bentonit er ikke omfattet af afgiftspligt, jf. bilag 1 til lov om afgift af affald og råstoffer, da der ved lovændringen i 1992 ikke fandtes forekomster af bentonit i Danmark. Importeret bentonit blev dog omfattet af bilag 2 med henvisning til, at bentonits egenskaber ikke afviger væsentligt fra andre danske råstoffer (lerarter).

Bentonit er en lerart med en særlig sammensætning, der medfører, at leret, når det tilføres vand, udvider sig. Bentonit anvendes derfor bl.a. til at forsegle borehuller. Bentonit bliver endvidere anvendt til vandtætte membraner, jernpelletering, dyrefoder, kattegrus, boremudder, støbesand, kosmetik, maling og papir.

Lovforslagets indhold

Dansk indvundet bentonit foreslås omfattet af afgiftspligt.

Det fremgår af Skatteministeriets og Skov- og Naturstyrelsens »Udkast til rapport om revision af affalds- og råstofafgiften«, januar 2001, at der i de senere år er kortlagt og konstateret forekomster af bentonit, og der er tillige meddelt konkret tilladelse til indvinding af bentonit.

På nuværende tidspunkt indvindes ca. 2-3.000 tons om året i Danmark, men det ventes at stige til ca. 20.-30.000 tons fra 2006, og på sigt vil der kunne indvindes ca. 50.000 tons om året.

På baggrund af den ensidige afgiftspålæggelse af importeret bentonit kan der således rejses tvivl om, hvorvidt råstofafgiften er i overensstemmelse med EU-retten, og det foreslås derfor, at dansk indvundet bentonit omfattes af afgiftspligt.

Bentonitimportørernes krav opstået i årene 2004 og 2005 vil eventuelt kunne medføre tilbagebetaling af den betalte afgift. Ved et eventuelt krav om tilbagebetaling af afgift, vil dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift finde anvendelse.

Den danske indvinding af bentonit oversteg bagatelgrænsen i medfør af § 2a i lov om afgift af affald og råstoffer i 2004, hvorved der skulle have været betalt afgift €" hvis dansk indvundet bentonit havde været afgiftspligtigt og dermed fremgået af bilag 1.

Dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift medfører, at en betingelse for tilbagebetaling er, at virksomhederne kan godtgøre, at de har lidt et tab ved afgiftserlæggelsen. Dansk rets almindelige regler om forældelse, jf. lov om forældelse af visse fordringer af 1908, finder anvendelse.

2.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk

Gældende ret

Dolomitkalk har ikke siden lovændringen i 1992 været omfattet af råstofafgiftsloven. Dolomitkalk blev udtaget af loven, idet man fandt, at indholdet af magnesium i kalken betød, at den kvalitetsmæssigt afveg fra dansk kalk.

Der produceres ikke dolomitkalk eller magnesiumkalk i Danmark, men Landbrugets Rådgivningscenter har imidlertid senere oplyst, at anvendelsen af de forskellige kalktyper i landbruget viser, at dolomit- og magnesiumkalk principielt kan substituere dansk kalk.

Magnesiumkalk er en blanding af almindelig jordbrugskalk og dolomitkalk. Indholdet af magnesium i dolomitkalk er ca. 10,5 pct. Ren jordbrugskalk indeholder ikke magnesium.

Lovforslagets indhold

Importeret dolomit- og magnesiumkalk foreslås omfattet af afgiftspligt.

Det fremgår af Skatteministeriets og Skov- og Naturstyrelsens »Udkast til rapport om revision af affalds- og råstofafgiften«, januar 2001, at der fra flere sider er udtrykt ønske om, at dolomit- og magnesiumkalk, der alene indføres fra udlandet, pålægges råstofafgift. I forbindelse med udarbejdelse af udkast til rapport henvendte foreningen Danske Jordbrugskalkværker, Faxe Kalk A/S og Dansk Industri sig om emnet.

Det foreslås med henvisning til substituerbarheden i forhold til dansk kalk, at dolomit- og magnesiumkalk tilføjes listen af afgiftspligtige importerede råstoffer i bilag 2. Med forslaget ligestilles dansk kalk og importeret kalk.

2.4 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske producenter af cement

Gældende ret

Efter de gældende regler er cement afgiftsbelagt på forskellige måder afhængig af, om cementen er importeret eller fremstillet i Danmark.

Cement afgiftsbelægges således ved import, mens der af den danske produktion betales afgift af de råstoffer, der indvindes og indgår i fremstillingen af cement.

Omregningsfaktoren for importeret cement er 1,1 m³ pr. ton, jf. bilag 2 til lov om afgift af affald og råstoffer. Afgiftssatsen for råstoffer udgør 5 kr. pr. m³ af råstoffet. Den gældende afgiftssats for importeret cement er således 5,50 kr. pr. ton cement €" uanset den medgåede mængde råstoffer ved fremstillingen af cementen.

Ved sammenligning mellem den faste afgiftssats på 5,50 kr. pr. ton importeret cement og den variable afgiftssats, som danske producenter af cement betaler for de medgåede råstoffer ved fremstilling af dansk cement, har der vist sig en afgiftsmæssig forskel €" på ellers ensartede produkter €" på op til ca. 1,50 kr. pr. ton cement.

En række cementimportører har klaget over disse afgiftsmæssige skævheder i forhold til de danske producenter, og efterfølgende indstævnet Skatteministeriet for landsretten.

Det har tidligere været muligt for importører af bl.a. cement at afregne afgift på grundlag af den dokumenterede mængde råstoffer, der er medgået til fremstillingen af færdigvaren. Denne dokumentationsmulighed kaldes ofte leverandør- og fabrikanterklæringer, og blev afskaffet med virkning fra den 1. januar 1993.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at importører igen får mulighed for at betale afgift af den dokumenterede anvendte mængde råstoffer til fremstilling af færdigvaren cement ved hjælp af de såkaldte leverandør- og fabrikanterklæringer. Dette svarer til bestemmelserne for de danske producenter af cement, som mod dokumentation betaler råstofafgift af de råstoffer, der indvindes og indgår i fremstillingen af cement.

På baggrund af den gældende forskellige afgiftsmæssige behandling af danske producenter af cement og importører af cement, kan der således rejses tvivl om råstofafgiftens overensstemmelse med EU-retten.

Kravet om, at der skal være anvendt en væsentlig mindre mængde råstoffer end svarende til omregningsfaktorerne, som det krævedes i forbindelse med de tidligere leverandør- og fabrikanterklæringer, foreslås ikke genindført.

Hvis ikke importøren eller producenten af cement kan fremskaffe dokumentation for den anvendte mængde råstoffer, der er medgået til fremstilling af cementen, vil der skulle betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2 (importerede råstoffer), jf. § 2 i lov om afgift af affald og råstoffer.

Omregningsfaktoren ved import af cement €" i tilfælde af, at der ikke kan fremvises dokumentation for den anvendte mængde råstoffer €" vil være som hidtil. Med en omregningsfaktor på 1,1 m³ vil afgiftssatsen derfor fortsat €" uden dokumentation €" udgøre 5,50 kr. pr. ton cement.

2.5 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer

Gældende ret og praksis

Ved eksport af råstoffer kan der i dag ske afløftelse af afgiften i de tilfælde, hvor råstofferne udelukkende har været underkastet en simpel forarbejdning. Simpelt forarbejdede råstoffer har maksimalt været underkastet en enkelt bearbejdning, såsom sortering, nedknusning, lufttørring eller lignende simpel bearbejdning, og fremstår derfor fortsat €" efter bearbejdningen €" som et råstof omfattet af råstofafgiftens afgiftspligtige område.

Afløftelsen af afgiften sker på to forskellige måder for henholdsvis registrerede virksomheder og ikke-registrerede virksomheder. Registrerede virksomheder kan foretage modregning i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde af den eksporterede mængde simpelt forarbejdede råstoffer. Tilsvarende kan ikke-registrerede virksomheder få godtgjort den betalte afgift ved eksport af simpelt forarbejdede råstoffer.

Der ydes kun modregningsadgang (registrerede virksomheder) henholdsvis afgiftsgodtgørelse (ikke-registrerede virksomheder) ved eksport af simpelt råstoffer, når denne forarbejdning har fundet sted på land.

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer blev ophævet ved lovændringen i 1992 (lov nr. 1071 af 23. december 1992). Videreforarbejdede råstoffer har været underkastet en videregående proces, som f.eks. opvarmning, brænding eller lignende eller er blevet tilført andre materialer end vand. Videreforarbejdede råstoffer kaldes også ofte færdigvarer.

Siden den 1. januar 1993 har loven således udelukkende hjemlet afgiftsgodtgørelse ved eksport af simpelt forarbejdede råstoffer. Der opstår dermed en risiko for, at den indenlandske værdiskabelse stilles endnu ringere end tilsvarende udenlandske processer (videreforarbejdning af råstoffer), jf. lovforslagets indhold nedenfor.

På trods af lovændringen var den administrative praksis dog fortsat frem til udsendelsen af ToldSkats første Punktafgiftsvejledning således, at der blev udstedt bevillinger til afgiftsgodtgørelse ved eksport af råstoffer, som havde været underkastet videregående processer. Udsendelsen af ToldSkats Punktafgiftsvejledning i 2000 medførte, at den administrative praksis kom i overensstemmelse med loven.

Ved Landsskatterettens kendelse af 20. december 2002 (SKM2003.54.LSR) blev tilbagekaldelsen af bevillinger til afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer stadfæstet.

Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at de danske producenter af videreforarbejdede råstoffer, som fra 1993 og til 2000/01 havde ulovhjemlede afgiftsgodtgørelsesbevillinger, derved har fået en retsbeskyttet berettiget forventning om fortsat at opnå afgiftsgodtgørelse ved eksport.

Lovforslagets indhold

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer, såsom moler, tegl, mursten, tagsten mv., foreslås genindført. Afgiftsgodtgørelse ved eksport foreslås dermed gjort uafhængig af forarbejdningsgraden for derved at imødegå en del af forringelsen af konkurrenceevnen, som danske producenter af videreforarbejdede råstoffer oplever.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den danske værdiskabelse i dag konkurrencemæssigt således rammes dobbelt hårdt, da et videreforarbejdet råstof ikke vil blive pålagt afgift ved import til Danmark, og et tilsvarende videreforarbejdet råstof ikke vil blive afløftet afgift ved eksport fra Danmark. Den danske værdiskabelse rammes dermed på sit eget hjemmemarked og tillige på eksportmarkederne.

Med forslaget opnår de registrerede virksomheder, at der kan foretages modregning i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer af eksporterede råstoffer €" uanset bearbejdningsgrad. Tilsvarende opnår ikke-registrerede virksomheder, at der ydes afgiftsgodtgørelse af den betalte afgift ved eksport af råstoffer €" uanset bearbejdningsgrad.

Af hensyn til ressourceforbruget i told- og skatteforvaltningen foreslås det dog, at der i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen indsættes en betingelse om, at den betalte afgift skal udgøre mindst 500 kr. (bagatelgrænse), samt at opgørelsen foretages én gang om året.

2.6 Ændring af afregningstidspunkt for videregående processer

Gældende ret

Der har vist sig en vis usikkerhed i forbindelse med tidspunktet for afregningen af mængden af anvendte råstoffer i tilfælde af, at de udvundne råstoffer indgår i videregående processer.

I dag afregnes afgiften af råstoffer, som indgår i en videregående proces, såsom opvarmning, brænding eller lignende eller tilførsel af andre materialer end vand, på tidspunktet for udtagningen, jf. § 5, stk. 2.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at tidspunktet for afregning af afgiften flyttes fra tidspunktet for udtagningen til tidspunktet for tilførslen af råstofferne til de videregående processer. Dvs. at det først er på tidspunktet, hvor råstoffet indgår i den videregående proces, at der skal ske opgørelse af den afgiftspligtige mængde og dermed afregning af afgiften.

Ved at flytte afregningstidspunktet til tidspunktet for tilførslen af råstofferne til de videregående processer undgås, at der skal ske medregning i den afgiftspligtige mængde af et eventuelt spild eller svind i form af vandindhold.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har følgende provenumæssige konsekvenser:

Forslaget vil have en samlet provenueffekt på ca. - 3 mio. kr. på helårsbasis og i finansåret 2006.

3.1 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Afgift på bentonit skønnes at give et merprovenu på ca. 0,1 mio. kr. på helårsbasis, stigende til 0,2 mio. kr., når indvindingen er på sit højeste.

Der påregnes ikke tilbagebetaling af afgift af importeret bentonit i årene 2004 og 2005 i nævneværdigt omfang, da virksomhederne som udgangspunkt forventes at have overvæltet afgiften i varepriserne.

3.2 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske producenter af cement

Der er pt. kun én importør på markedet. Det skønnes umiddelbart, at adfærdseffekterne vil være yderst begrænsede, da den største producent i Danmark har en meget dominerende stilling på markedet. Provenutabet skønnes med betydelig usikkerhed til ca. 0,5 mio. kr.

Afgiftslempelsen for importører af cement er en følge af EU-regler, og mindreprovenuet kan derfor kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter, jf. regeringens skattestop.

3.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk

Ud fra importtal fra Danmarks Statistik kan det skønnes, at indførelse af afgift på dolomit- og magnesiumkalk vil betyde et merprovenu på ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Afgift på importeret dolomit- og magnesiumkalk kan alene tillades, da den skal ses som en kompenserende afgift, jf. regeringens skattestop.

3.4 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer

Forslaget vil sikre, at virksomheder, som eksporterer videreforarbejdede råstoffer, igen kan opnå afløftelse af afgiften. Med betydelig usikkerhed kan provenutabet skønnes til ca. 2 mio. kr.

3.5 Ændring af afregningstidspunkt for videregående processer

Det har vist sig vanskeligt at få opgjort hvor mange virksomheder, der vil blive berørt af ændringen. Skatteministeriet har således kun kendskab til én enkel virksomhed. På den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre et provenutab på under 1 mio. kr.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter af ikke nævneværdig omfang samt øgede driftsudgifter af ikke nævneværdig omfang.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5.1 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Forslaget skønnes at indebære en afgiftsbelastning for den berørte virksomhed på ca. 0,1 mio. kr. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.

5.2 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske producenter af cement

Importørerne skønnes med betydelig usikkerhed at få reduceret afgiftsbetalingen med ca. 0,5 mio. kr. Forslaget skønnes derudover ikke at få nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk

Importørerne af dolomit- og magnesiumkalk skønnes at blive pålagt en meromkostning på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Det forventes, at importørerne vil overvælte afgiften fuldt ud i priserne.

5.4 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en afgiftslettelse på ca. 2 mio. kr. årligt.

5.5 Ændring af afregningstidspunkt for videregående processer

Det har vist sig vanskeligt at få opgjort, hvor mange virksomheder der vil blive berørt af ændringen. Skatteministeriet har således kun kendskab til én enkel virksomhed. På den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at forslaget vil indebære en afgiftslettelse på under 1 mio. kr. årligt.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Ens afgiftspålæggelse af importører og danske producenter af cement

Genindførelse af leverandør- og fabrikanterklæringer skønnes at tilskynde til begrænsning af råstofforbruget, da afgiften gøres afhængig af mængden af råstoffer, der er medgået til fremstilling af cementen. Herved understøttes formålet med råstofafgiften.

Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Hverken det oprindelige forslag til lov om afgift af affald og råstoffer fra 1989 (L 100 fremsat den 8. december 1989 af daværende miljøminister) eller efterfølgende ændringer af råstofafgiften er blevet notificeret i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske standarder mv., hvorfor nærværende lovforslag notificeres som udkast.

Det foreslås derfor, at afgiftspligtens omfang og afgiftssatser (§§ 1, 2, 2a og 3) genfremsættes.

9.1 Afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit

Der kan på baggrund af den ensidige afgiftspålæggelse af importeret bentonit rejses tvivl om, hvorvidt råstofafgiften er i overensstemmelse med EU-retten, herunder art. 90. Det foreslås derfor, at bentonit tilføjes bilag 1 til lov om afgift af affald og råstoffer, for således at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten.

9.2 Ens afgiftspålæggelse af importører og danske producenter af cement

På baggrund af den forskellige afgiftsmæssige behandling af danske producenter af cement og importører af cement, kan der rejses tvivl om råstofafgiftens overensstemmelse med EU-retten, herunder art. 90. Det foreslås derfor, at leverandør- og fabrikanterklæringer genindføres samt at tilsvarende dokumentationsregler for danske producenter af cement opretholdes.

9.3 Afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk

Importeret dolomit- og magnesiumkalk og dansk indvundet kalk er konkurrerende produkter, som foreslås afgiftsbelagt med samme afgiftssats, og som dermed ligestilles.

9.4 Afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer

Den danske værdiskabelse rammes i dag konkurrencemæssigt dobbelt hårdt, da et videreforarbejdet råstof ikke vil blive pålagt afgift ved import til Danmark, og et tilsvarende videreforarbejdet råstof ikke vil blive afløftet afgift ved eksport fra Danmark. Den danske værdiskabelse rammes dermed på sit eget hjemmemarked og tillige på eksportmarkederne.

Godtgørelse for interne afgifter ved udførsel er i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 90, såfremt der ikke sker godtgørelse af afgift ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte. Forslaget indebærer afgiftsgodtgørelse af den faktiske afgift.

9.5 Ændring af afregningstidspunkt for videregående processer

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Kommunikationsplan

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændringer af råstofafgiften.

Målgrupperne for lovforslaget er alle virksomheder, der er registreret for råstofafgift.

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har samtidig været offentlig tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

ToldSkat vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de nye regler på sin hjemmeside.

ToldSkat vil desuden sende et nyhedsbrev til de virksomheder, der er registreret for råstofafgift.

De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af Told- og Skattestyrelsens Punktafgiftsvejledning, som findes på ToldSkats hjemmeside.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Organisationernes høringssvar og Skatteministeriets kommentarer hertil

Forslaget har endvidere været sendt i høring hos følgende:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Kommunernes Revision, Københavns Kommune, Skattechefforeningen og Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om afgift af affald og råstoffer foreslås navngivet »affalds- og råstofafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til denne version af lovnavnet.

Til nr. 2

Hverken det oprindelige forslag til lov om afgift af affald og råstoffer fra 1989 (L 100 fremsat den 8. december 1989 af daværende miljøminister) eller efterfølgende ændringer af råstofafgiften er blevet notificeret i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske standarder mv., hvorfor nærværende lovforslag bliver notificeret som udkast.

Ved denne genfremsættelse af afgiftspligtens omfang (§§ 1, 2 og 2a) og afgiftssatser (§ 3) foreslås dog følgende ændring:

Der foreslås indført mulighed for importører af cement, jf. den nyaffattede § 3, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 2), at dokumentere mængden af råstoffer, der er anvendt ved fremstillingen af cementen. Dokumentationsmuligheden kaldes ofte en leverandør- eller fabrikanterklæring.

Tilsvarende fremgår det eksplicit af den nyaffattede § 3, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 2), at danske producenter af cement tillige skal fremlægge dokumentation for mængden af medgåede råstoffer ved fremstillingen af cement. Hermed ligestilles importører af cement og danske producenter af cement, idet danske producenter allerede i dag udelukkende skal betale råstofafgift af den mængde råstoffer, der er medgået til fremstillingen af cementen.

Hvis dokumentationsopgaven ikke løftes, vil der skulle betales afgift i overensstemmelse med de anførte omregningsfaktorer i bilag 2. Afgiften på cement vil dermed udgøre 5,50 kr. pr. ton cement.

Til nr. 3, 7 og 8

Der er tale om en redaktionel rettelse. Det foreslås, at der indføjes en henvisning til § 2, stk. 1 (afgiftspligten efter bilag 2 om de importerede råstoffer), således at der ud over en henvisning til bilag 2 ligeledes henvises til den relevante paragraf.

Derudover foretages redaktionelle rettelser i form af indførelse af en mere tidssvarende terminologi. Importeret eller import erstatter dermed »fra udlandet modtaget« eller lignende, og tilsvarende erstatter eksporteret eller eksport »leveret til udlandet« eller lignende.

Til nr. 4

Med forslaget ændres i § 5, stk. 2, »den udtagne mængde« råstoffer ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde til »den tilførte mængde« råstoffer.

Tidspunktet for afregning af afgiften flyttes dermed fra indvindingstidspunktet til tidspunktet for tilførslen af råstofferne til de videregående processer. Derved medregnes ikke et eventuelt spild eller svind i form af et vandindhold fra udvindingstidspunktet til tilførselstidspunktet. Et eventuelt vandindhold i de nyindvundne råstoffer vil endvidere heller ikke blive medregnet i den afgiftspligtige mængde.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at ikke udelukkende simpelt forarbejdede råstoffer, men tillige videreforarbejdede råstoffer kan opnå afgiftsafløftelse ved eksport, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Det foreslås således, at det i § 5, stk. 3 (vedrører registrerede virksomheder), tilføjes, at både råstoffer, der har været underkastet en simpel og en videregående bearbejdning, jf. § 5, stk. 1 og 2, kan modregnes i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer.

Med forslaget opnår de registrerede virksomheder således, at der kan foretages modregning i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer af eksporterede råstoffer €" uanset bearbejdningsgrad.

Det foreslås endvidere, at det tilsvarende i § 7, stk. 1 (vedrører ikke-registrerede virksomheder), tilføjes, at både råstoffer, der har været underkastet en simpel og en videregående bearbejdning, ydes godtgørelse af den betalte afgift ved eksport.

Med forslaget opnår ikke-registrerede virksomheder således, at der ydes afgiftsgodtgørelse af den betalte afgift ved eksport af råstoffer €" uanset bearbejdningsgrad.

Det foreslås, at der i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen indsættes en bagatelgrænse på 500 kr. Derved ydes der kun godtgørelse, såfremt den betalte afgift pr. år mindst udgør 500 kr. Endvidere foreslås det, at denne årlige opgørelse, som danner baggrund for afgiftsgodtgørelsen, kun kan foretages samlet én gang om året.

Der ydes fortsat kun modregningsadgang (registrerede virksomheder) henholdsvis afgiftsgodtgørelse (ikke-registrerede virksomheder) ved eksport af simpelt eller videreforarbejdede råstoffer, når denne forarbejdning har fundet sted på land. Hensigten med denne begrænsning er at understøtte den generelle politik om, at der skal udvises forsigtighed med indvinding af råstoffer på havbunden. Det blev derfor i L 70, 1992-93, skønnet rimeligt, at det kun er råstoffer, der er bearbejdet på land, der fritages for afgift ved eksport.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås, at råstoffet bentonit tilføjes listen af afgiftspligtige råstoffer i bilag 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, da der er meddelt konkret tilladelse til indvinding af bentonit i Danmark. Bentonit er en lerart, som der ikke tidligere har været konstateret forekomst af i Danmark. Importeret bentonit er omfattet af bilag 2.

Det foreslås endvidere, at dolomit- og magnesiumkalk tilføjes listen af afgiftspligtige importerede råstoffer i bilag 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Dolomit- og magnesium kan substituere dansk kalk, som allerede er omfattet af afgiftspligten efter bilag 1.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovens § 1, nr. 2 (ens afgiftspålæggelse af importører og danske producenter af cement), finder anvendelse på cement, der fra og med den 1. januar 2006 udleveres fra en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller importeres. For registrerede virksomheder medfører import først afgiftspålæggelse ved genudlevering fra virksomheden eller tilførsel til en videregående proces. For så vidt angår cement, der udleveres fra en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller importeres før den 1. januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Muligheden for importører af cement for at anvende leverandør- eller fabrikanterklæringer har en begunstigende virkning for de omfattede virksomheder.

Lovens § 1, nr. 4 (ændring af afregningstidspunkt for videregående processer), har virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse på råstoffer, hvor indvindingen i Danmark påbegyndes fra og med den 1. januar 2006. Indvindingen anses for påbegyndt på tidspunktet for udtagningen af råstoffet. For så vidt angår råstoffer, hvor indvindingen i Danmark er påbegyndt før den 1. januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Ændringen af afregningstidspunktet har en begunstigende virkning for de omfattede virksomheder.

Lovens § 1, nr. 5 og 6 (afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer), har virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse på videreforarbejdede råstoffer, der fra og med den 1. januar 2006 udleveres fra en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller eksporteres. For så vidt angår videreforarbejdede råstoffer, der udleveres fra en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller eksporteres før den 1. januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Muligheden for afgiftsgodtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer har en begunstigende virkning for de omfattede virksomheder.

Lovens § 1, nr. 9 (afgiftspålæggelse af dansk indvundet bentonit), har virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse på bentonit, hvor indvindingen i Danmark påbegyndes fra og med den 1. januar 2006. Indvindingen anses for påbegyndt på tidspunktet for udtagningen af råstoffet. For så vidt angår bentonit, hvor indvindingen i Danmark er påbegyndt før den 1. januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.

Lovens § 1, nr. 10 (afgiftspålæggelse af importeret dolomit- og magnesiumkalk), har virkning fra den 1. januar 2006 og finder anvendelse på dolomit- og magnesiumkalk, der fra og med den 1. januar 2006 importeres. For registrerede virksomheder medfører import først afgiftspålæggelse ved genudlevering fra virksomheden eller tilførsel til en videregående proces. For så vidt angår dolomit- og magnesiumkalk, der udleveres fra en registreret virksomhed, angives til fortoldning eller importeres før den 1. januar 2006, finder de hidtidige gældende regler anvendelse.