L 27 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af ophavsretsloven. (Følgeretsvederlag).
Fremsat den 5. oktober 2005 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af ophavsretsloven 1)
(Følgeretsvederlag)
§ 1
I lov om ophavsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 725 af 6. juli 2005, foretages
følgende ændringer:
1.Overskriften til § 38 affattes
således:
»Følgeretsvederlag«
2.§ 38 affattes
således:
» § 38.
Ophavsmanden har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af
kunstværker, herunder malerier, collager, tegninger,
graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper,
keramisk kunst, glaskunst og fotografiske værker
(følgeretsvederlag). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter
eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét
eksemplar eller i et begrænset antal af ophavsmanden selv
eller med dennes tilladelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke
bygningsværker.
Stk. 2. Følgeretsvederlag skal
betales ved alle videresalg, hvor der som sælgere,
købere eller formidlere deltager professionelle på
kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og
kunsthandlere. Pligten til at betale vederlag påhviler
sælgeren eller formidleren. Er det alene køberen, der
er professionel på kunstmarkedet, påhviler
vederlagspligten dog denne. Der skal kun betales vederlag, hvis
salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det samlede vederlag
kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar.
Stk. 3. Vederlaget beregnes som
a) 5 % af den del af salgsprisen, der
udgør indtil 50.000 euro (ekskl. moms),
b) 3 % af den del af salgsprisen, der ligger
mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ekskl. moms),
c) 1 % af den del af salgsprisen, der ligger
mellem 200.000,01 og 350.000 euro (ekskl. moms),
d) 0,5 % af den del af salgsprisen, der ligger
mellem 350.000,01 og 500.000 euro (ekskl. moms), og
e) 0,25 % af den del af salgsprisen, der ligger
over 500.000 euro (ekskl. moms).
Stk. 4. Retten til vederlag
består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63.
Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens
død falder retten dog i arv til ophavsmandens
ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig
ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder
vederlagsretten den organisation, som er nævnt i
stk. 5.
Stk. 5. Følgeretsvederlag kan
kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt
af kulturministeren. Organisationen forestår
opkrævningen og foretager fordelingen til de berettigede. Den
berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3
år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket
videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt
påkrav fra den berettigede.
Stk. 6. Sælgere, formidlere og
købere, jf. stk. 2, 2. og 3. pkt., skal
1) fremsende en årlig opgørelse til
organisationen pr. 1. juni over det foregående års salg
af kunstværker, som omfattes af følgeretsordningen,
jf. stk. 1 og 2, attesteret af en statsautoriseret eller
registreret revisor, og
2) efter anmodning fra organisationen inden 4
uger fra modtagelse af anmodningen fremsende alle de oplysninger,
der er nødvendige for at sikre betaling af vederlag,
når organisationen anmoder herom inden for 3 år efter
videresalget.«
3.§ 76, stk. 1, nr.
4, affattes således:
»4) undlader at fremsende opgørelse
eller oplysninger efter § 38, stk. 6,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. Loven finder anvendelse
på aftaler om videresalg, som indgås den 1. januar 2006
eller senere.
Stk. 3. For så vidt angår
aftaler om videresalg, som er indgået før den 1.
januar 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 274
af 18. april 1996 ophæves.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den gældende ophavsretslov er fra 1995
og er ændret flere gange, senest ved lov nr. 1440 af 22.
december 2004.
Formålet med nærværende
lovforslag er at gennemføre direktiv 2001/84/EF af 27.
september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et
originalkunstværk (herefter følgeretsdirektivet).
Direktivet skal efter art. 12, stk. 1, være
gennemført inden den 1. januar 2006.
En oversigt over de bestemmelser i den
gældende lov, som berøres af lovforslaget, er vedlagt
som bilag 1.
2. Gældende ret
Følgeretten blev indført ved
lov nr. 378 af 7.6.1989 om ændring af ophavsretsloven, som
trådte i kraft 1. juli 1990. Et bredt flertal af Folketingets
partier stod bag lovændringen. Følgeret har
således eksisteret i Danmark i ca. 15 år og må i
dag anses for godt indarbejdet i kunstbranchen.
Retten til følgeretsvederlag blev
indført for at forbedre billedkunstnernes retlige stilling
og var et forsøg på at sidestille
indtægtsgrundlaget for billedkunstnere med andre kunstnere
(fx komponister). Retten til følgeretsvederlag er med til at
sikre billedkunstnere m.v. en andel i en eventuel
værdistigning, der sker efter kunstnerens salg af
værket. Følgeret er omfattet af Bernerkonventionen
art. 14 ter, hvorefter de enkelte lande kan indføre en ret
for ophavsmanden til vederlag i forbindelse med videresalg af hans
eller hendes værker.
Den eksisterende følgeretsordning er
reguleret i ophavsretslovens § 38 og
bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996 om beregning af
følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg af
kunstværker (herefter
følgeretsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er
udstedt med hjemmel i § 38, stk. 3, og
udmønter de specifikke regler om følgeretsvederlaget.
Bekendtgørelsen vedlægges som bilag 2.
Ophavsretslovens § 38, stk. 1,
tillægger kunstneren ret til et vederlag på 5 % ved
erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af
kunstværker. Retten gælder alene ved
erhvervsmæssige videresalg, som omfatter enhver handel, hvor
sælger eller formidler optræder som erhvervsdrivende,
jf. følgeretsbekendtgørelsens § 5,
stk. 1. Private personers direkte salg til en erhvervsdrivende
køber er således ikke omfattet af vederlagsordningen.
Ved førstegangssalg af værkseksemplarer er kunstneren
ikke berettiget til følgeretsvederlag;
førstegangssalget er typisk kunstnerens eget salg af
værkseksemplaret, som kunstneren modtager et honorar for.
Retten til vederlag gælder ved salg af
billedkunst, brugskunst og fotografiske værker €"
værker af brugskunst omfattes dog ikke, hvis de er
fremstillet i flere identiske eksemplarer. Bygningsværker
omfattes ikke af følgeretten. Pligten til at betale vederlag
påhviler sælgeren eller formidleren af salget.
Retten til vederlag er personlig og
uoverdragelig. Vederlaget tilkommer ophavsmanden (dvs. kunstneren).
Efter ophavsmandens død falder retten i arv til
ægtefælle og livsarvinger. Hvis ophavsmanden ikke
efterlader sig berettigede arvinger, tilfalder vederlaget den
organisation, som forvalter følgeretten. Retten til
følgeretsvederlag består indtil ophavsrettens
udløb, dvs. i indtil 70 år efter ophavsmandens
død.
Kravet på følgeretsvederlag kan
alene gøres gældende af Copy-Dan Billedkunst, som er
godkendt til at administrere følgeretsordningen i Danmark.
Den berettigedes krav mod Copy-Dan Billedkunst forældes 3
år efter udgangen af det år, hvori videresalget har
fundet sted, jf. § 38, stk. 5. De
erhvervsmæssige sælgere af kunstværker har pligt
til at indsende en årlig opgørelse af salget, som skal
være attesteret af en revisor, jf. § 38,
stk. 6. Adgangen til at kontrollere de løbende
indberetninger sikrer, at ordningen kan administreres i
praksis.
Der udbetales vederlag ikke alene til danske,
men også til udenlandske ophavsmænd, som på
salgstidspunktet er statsborgere i et EU- eller EØS-land
eller i et tredjeland, der har tiltrådt Bernerkonventionen,
og som har gennemført en ordning som omhandlet i
Bernerkonventionens art. 14 ter.
Indbetalingerne fra salg omfattet af
følgeretsordningen har generelt været stigende siden
ordningens etablering. På grundlag af oplysninger fra
Copy-Dan Billedkunst kan følgende oplyses om udviklingen
siden 1997:
Tabel 1. Følgeretsvederlag
indbetalt til Copy-Dan Billedkunst (i kr.)
År | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 |
Indbetalt i alt | 3.947.071 | 6.326.539 | 4.997.733 | 6.682.704 | 6.479.847 | 7.038.031 | 7.275.733 | 9.570.000 |
Tabel 2. Følgeretsvederlag
udbetalt af Copy-Dan Billedkunst til danske og udenlandske
kunstnere (i kr.)
År | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 |
Udbetalt i alt | 2.806.866 | 4.872.381 | 3.619.118 | 5.045.614 | 4.122.628 | 4.708.078 | 4.938.115 | 6.224.17 |
heraf danske kunstnere | 2.136.927 | 4.120.470 | 3.223.937 | 4.391.076 | 3.602.586 | 4.107.799 | 4.418.325 | 5.053.748 |
heraf udenland-ske kunstnere | 669.938 | 751.911 | 395.181 | 654.538 | 521.245 | 600.280 | 519.790 | 1.170.428 |
Tabel 3. Copy-Dan Billedkunsts
udgifter til administration af følgeretsordningen (i
kr.)
År | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 |
Administration | 589.824 | 975.743 | 761.429 | 1.045.741 | 1.070.654 | 1.084.367 | 1.032.142 | 1.457.675 |
3. Baggrund for lovforslaget:
følgeretsdirektivet
Formålet med følgeretsdirektivet
er at indføre og harmonisere følgeretten inden for
EU. De fleste EU-lande har i forvejen regler om følgeret,
men reglerne er forskellige. Nogle lande har ingen
følgeretsordning. Direktivet er udtryk for en
totalharmonisering, men direktivet harmoniserer ikke alle
bestemmelser i de nationale følgeretsordninger, og der er
valgfrihed i forhold til flere bestemmelser.
Direktivforslaget blev fremsat i 1996 og
vedtaget den 19. juli 2001 med frist for gennemførelse i
national ret den 1. januar 2006. Fristen for gennemførelsen
af direktivet blev af hensyn til lande uden
følgeretsordning, bl.a. Storbritannien, ekstraordinær
lang. Kulturministeriet arbejdede under direktivforhandlingerne
for, at den danske følgeretsordning så vidt muligt
kunne opretholdes uændret for derved at undgå en
forringelse for kunstnerne som følge af direktivet. Danmark
stemte for det endelige direktiv.
Direktivet er vedlagt som bilag 3 ,
og en detaljeret gennemgang af direktivet sammenholdt med de
gældende danske regler følger som bilag
4.
4. Kulturministeriets forslag og
overvejelser
4.1. Indledning
Den gældende danske ophavsretslov er i
hovedsagen i overensstemmelse med direktivet.
Med lovforslaget søges den
nuværende ordning, som må anses for at være
velfungerende, så vidt muligt videreført
uændret. Udgangspunktet er, at der alene foreslås
ændringer, som er påkrævet som følge af
direktivet, mens der ikke stilles forslag om ændringer som
følge af valgfri direktivbestemmelser, der ville
indebære en forringelse for kunstnerne. Denne linje er i
overensstemmelse med det danske mandat i forbindelse med
forhandlingerne om følgeretsdirektivet.
Direktivet tilsigtes gennemført ved en
ændring af ophavsretslovens § 38 og i tilknytning
hertil en ophævelse af bekendtgørelse nr. 274 af 18.
april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved
erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker.
Bekendtgørelsen foreslås ophævet med henblik
på at samle alle bestemmelser om følgeretten i
én bestemmelse i loven af hensyn til reglernes anvendelse i
praksis.
4.2. Anvendelsesområde
Direktivet finder anvendelse på ethvert
videresalg, hvor der deltager en professionel part, hvilket vil
sige en part, som handler på kunstmarkedet, eller som har en
særlig viden om kunst, jf. art. 1, stk. 2. Heri ligger
en ændring af anvendelsesområdet i forhold til den
gældende lovs § 38, som finder anvendelse ved
erhvervsmæssige videresalg:
· Direktivet
indebærer en indskrænkning, idet direkte salg af
værker mellem erhvervsdrivende, der ikke er professionelle
på kunstmarkedet, og direkte salg fra sådanne
erhvervsdrivende til private personer falder uden for
anvendelsesområdet. I dag omfattes sådanne salg af
følgeretten.
· Direktivet
indeholder samtidig en udvidelse af anvendelsesområdet, idet
videresalg fra private personer til kunsthandlere og andre
professionelle på kunstmarkedet vil være omfattet af
ordningen. Salg, hvor hverken sælger eller formidler handler
erhvervsmæssigt, omfattes ikke af følgeretten i
dag.
Direktivets bestemmelser om de omfattede
videresalg foreslås gennemført i ophavsretslovens
§ 38, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets nr. 2.
Efter direktivets art. 2 finder
følgeretten anvendelse ved videresalg af
originalkunstværker, som defineres som værker, der er
udført i et begrænset antal eksemplarer af kunstneren
selv eller med dennes tilladelse. Bestemmelsens indhold er i vid
udstrækning i overensstemmelse med § 38,
stk. 2, i ophavsretsloven, idet kriteriet om et
begrænset antal eksemplarer dog adskiller sig fra de
gældende danske regler om identiske eksemplarer af
kunstværker:
· For så
vidt angår værker af billedkunst indebærer
direktivet en indskrænkning i forhold til den gældende
lovs § 38, stk. 1, hvorefter værker af
billedkunst omfattes, uanset om de er fremstillet i flere identiske
eksemplarer.
· For så
vidt angår værker af brugskunst indebærer
direktivet derimod en udvidelse, idet den gældende ordning
ikke omfatter værker af brugskunst, som er fremstillet i
flere identiske eksemplarer.
Konsekvenserne af disse ændringer
begrænses i væsentligt omfang af reglen om en
mindstesalgspris (i dag 2.000 kr., efter forslaget til
§ 38, stk. 2, 4. pkt., 300 euro), idet identiske
eksemplarer af kunstværker ofte sælges til en pris, der
ligger under disse beløb. Fx udløser salg af plakater
og fotografier i praksis typisk ikke følgeretsvederlag.
De af direktivet omfattede værksarter
adskiller sig ikke fra gældende ret, men den
eksemplificerende opregning af kunstværker i direktivets art.
2, stk. 1, foreslås gentaget ordret.
Direktivbestemmelsen om de omfattede
værker foreslås gennemført i § 38,
stk. 1, jf. lovforslagets nr. 2.
Den gældende følgeretsordning
indeholder en minimumssalgspris på 2.000 kr. Efter
direktivets art. 3 er det overladt til medlemslandene at
fastsætte en minimumssalgspris, der højest kan
udgøre 3.000 euro. Den gældende minimumssalgspris
foreslås principielt opretholdt, men af lovtekniske grunde
omregnet til euro. Beløbet oprundes til 300 euro (ca. 2.200
kr.) og foreslås gennemført i ophavsretslovens
§ 38, stk. 2, 4. pkt., jf. lovforslagets nr. 2.
4.3. Vederlagets beregning
I henhold til direktivets art. 4,
stk. 1, beregnes følgeretsvederlagets størrelse
ud fra en degressiv skala.
Satsen er 4 % for den del af salgsprisen, der
udgør indtil 50.000 euro (ca. 370.000 kr.); efter art. 4,
stk. 2, kan medlemsstaterne dog vælge i stedet at
anvende en sats på 5 %. Herefter udgør satsen 3 % for
den del af salgsprisen, der ligger mellem 50.000,01 og 200.000 euro
(ca. 1.480.000 kr. og 2.600.000 kr.) faldende til 0,25 % for den
del af prisen, som ligger over 500.000 euro (ca. 3.710.000 kr.).
Den gældende ordning i Danmark indeholder en enhedssats
på 5 % af salgsprisen for alle videresalg af
kunstværker.
På grundlag af oplysninger fra Copy-Dan
Billedkunst kan følgende oplyses om fordelingen af de af
følgeretsordningen omfattede salg fordelt efter
salgspris:
Tabel 4. Kunstværker omfattet
af følgeretsordningen i Danmark i 2002-2004 fordelt efter
salgspris
Salgspris i euro* | Antal salg i 2002 | Antal salg i 2003 | Antal salg i 2004 |
Op til 50.000 euro (ca. 370.000 kr.) | 8.464 | 10.792 | 12.681 |
50.000,01-200.000 euro (ca. 370.001-1.480.000 kr.) | 34 | 26 | 46 |
200.000,01-350.000 euro (ca. 1.480.001-2.600.000 kr.) | | 3 | 6 |
350.000,01-500.000 euro (ca. 2.600.001-3.710.000 kr.) | | 1 | 3 |
Over 500.000 euro (ca. 3.710.000 kr.) | | 1 | 1 |
* Den anvendte kurs ved omregning mellem euro og
danske kroner er 743.
Som det fremgår, udgør
salgsprisen i langt de fleste tilfælde under 50.000 euro (ca.
370.000 kr.).
Kulturministeriet foreslår at benytte
muligheden for at anvende en sats på 5 % i stedet for 4 % for
den del af salgsprisen, som ligger under 50.000 euro. Det sker for
at begrænse forringelserne for kunstnerne som følge af
direktivets satser. Følgeretsvederlagene til kunstnere er i
forvejen ofte små på grund af værkernes lave
salgspriser, og en lavere beregningssats end 5 % ville bevirke en
væsentlig reduktion af vederlagene. Salg af fx et maleri til
300.000 kr. vil både i dag og fremover udløse et
følgeretsvederlag på 15.000 kr.
Ved at opretholde den nuværende sats
på 5 % for så vidt angår det første
interval vil gennemførelsen af direktivets regler om
vederlagets størrelse alene få betydning i de
forholdsvis få tilfælde, hvor eksemplarer af
kunstværker herhjemme sælges for over 50.000 euro (ca.
370.000 kr.). Nedsættelsen af beregningssatserne vil derfor
få begrænset betydning i praksis. Som eksempel på
konsekvensen af de ændrede satser kan det anføres, at
salg af fx et maleri til 1 mio. kr. i dag udløser et
følgeretsvederlag på 50.000 kr. (sats på 5 %),
men fremover et vederlag på kun ca. 37.400 kr. (5 % af ca.
370.000 kr. + 3 % af ca. 630.000 kr.).
Bestemmelsen om beregning af vederlaget
foreslås gennemført i ophavsretslovens § 38,
stk. 3, jf. lovforslagets nr. 2. Ved beregningen af vederlag
kan der ikke foretages fradrag af værdien af kostbare
materialer, herunder ædle metaller og ædelstene. Det er
således den samlede salgspris, der skal lægges til
grund ved beregning af følgeretsvederlaget, dog ekskl.
moms.
Direktivets art. 4, stk. 1, sidste
afsnit, indeholder en bestemmelse om, at det maksimale
følgeretsvederlag ved videresalg af et eksemplar af et
kunstværk udgør 12.500 euro (ca. 93.000 kr.). I den
gældende danske ordning findes ikke en tilsvarende
bestemmelse om et loft. Bestemmelsen foreslås
gennemført i lovens § 38, stk. 2, 5. pkt.,
jf. lovforslagets nr. 2.
4.4. Vederlagspligtige
Følgeretsvederlaget skal som
udgangspunkt betales af sælger, men medlemsstaten kan
bestemme, at køber eller formidler ligeledes hæfter
for vederlagets betaling, jf. art. 1, stk. 4, i direktivet.
Efter den gældende danske ordning påhviler
betalingspligten sælgeren eller formidleren, som hæfter
solidarisk.
Kulturministeriet finder, at det vil
være hensigtsmæssigt at udvide kredsen af
vederlagspligtige, således at køber
pålægges pligten til at betale vederlag i de
tilfælde, hvor det alene er køberen, der
optræder som professionel på kunstmarkedet.
Ændringen foreslås som konsekvens af ændringen af
anvendelsesområdet, hvorefter private personers salg til
professionelle på kunstmarkedet omfattes af
vederlagsordningen (se pkt. 4.2 ovenfor). Det er den professionelle
part, der skal hæfte for betalingen, bl.a. af administrative
hensyn.
Bestemmelsen foreslås gennemført
i § 38, stk. 2, 2. og 3. pkt., jf. lovforslagets nr.
2.
4.5. Oplysningspligt
Efter direktivets art. 9 tillægges den,
der opkræver følgeretsvederlaget, en ret til at
indhente oplysninger, som indebærer, at der kan stilles krav
om indsendelse af de nødvendige oplysninger for at sikre
vederlagets betaling hos de professionelle aktører i indtil
3 år efter videresalget. Gældende ret indeholder ingen
tilsvarende regel.
Den danske følgeretsordning er baseret
på obligatorisk kollektiv forvaltning, og det er
således forvaltningsorganisationen, som har retten til at
modtage oplysningerne. Kulturministeriet foreslår, at
bestemmelsen udformes som en oplysningspligt for den professionelle
part, der hæfter for vederlagets betaling, dvs.
sælgere, formidlere og købere. Pligten indtræder
ved modtagelsen af forvaltningsorganisationens anmodning om
oplysninger. Det foreslås, at der fastsættes en frist
på 4 uger for fremsendelse af oplysningerne for derved at
sikre bestemmelsens håndhævelse.
Bestemmelsen foreslås indført i
§ 38, stk. 6, nr. 2, jf. lovforslagets nr. 2.
Det foreslås, at overtrædelse af
denne oplysningspligt skal kunne straffes med bøde, jf.
lovforslagets nr. 3 (forslaget til ændring af lovens
§ 76, stk. 1, nr. 4).
5. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser m.v.
5.1. Konsekvenser for stat, kommuner
og amtskommuner
Lovforslaget har ingen økonomiske
eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller
amtskommuner.
5.2. Konsekvenser for
erhvervslivet
5.2.1. Økonomiske
konsekvenser
Lovforslaget har begrænsede positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet
kunsthandlere, gallerier m.v. skal betale mindre i
følgeretsvederlag til kunstnerne på grund af
nedsættelsen af beregningssatserne. Til gengæld vil
kunstnerne få lidt mindre i følgeretsvederlag. Lovens
samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes at
være neutrale.
Lovforslaget medfører ikke nogen
strukturelle eller direkte erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Som nævnt i pkt. 4.2 sker der på
flere måder ændringer i anvendelsesområdet for
følgeretsordningen (to udvidelser og to
indskrænkninger); konsekvensen af disse ændringer er
økonomisk og administrativt begrænsede, og
nettoeffekten vurderes at være neutral.
5.2.2. Administrative
konsekvenser
Lovforslaget har begrænsede
administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet købere
fremover kan blive forpligtet til at afregne vederlag og indsende
opgørelser m.v. til Copy-Dan.
Endvidere følger det af forslaget til
§ 38, stk. 6, at sælgere €" og i visse
tilfælde købere €" er forpligtet til at sende en
årlig opgørelse til Copy-Dan Billedkunst om det
foregående års salg af kunstværker, som omfattes
af følgeretsordningen. Opgørelsen skal være
attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne
oplysningspligt svarer til gældende ret og
pålægger således ikke virksomhederne en ny
administrativ byrde.
Som noget nyt foreslås det, at Copy-Dan
Billedkunst skal have adgang til efter anmodning at få
tilsendt oplysninger, der er nødvendige for at sikre
vederlagets betaling. Det drejer sig fx om fakturaer, oplysning om
salgstidspunkt og -sted. Anmodningen skal rettes til den eller de
professionelle på kunstmarkedet, som vederlagspligten
påhviler. Sælger, formidler og køber har
herefter en frist på 4 uger til at fremsende de
ønskede oplysninger. Copy-Dan Billedkunst kan dog ikke
anmode om oplysninger vedreørende salg, der har fundet sted
mere end 3 år tidligere, end anmodningen fremsættes.
Denne oplysningspligt forventes alene anvendt i de særlige
tilfælde, hvor der er tvivl om afregning af
følgeretsvederlag, og forpligtelsen skønnes derfor
ikke at indebære en nævneværdig byrde for de dele
af erhvervslivet, som skal betale følgeretsvederlag.
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et
omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel.
Forslaget bør derfor ikke forelægges et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
5.3. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget medfører begrænsede
administrative konsekvenser for borgerne, idet købere
ifølge lovforslaget er vederlagspligtige i de situationer,
hvor det alene er køberen, der optræder som
professionel på kunstmarkedet.
5.4. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget tilsigter at bringe de danske
regler i overensstemmelse med EU-retten (direktiv nr. 2001/84 af
27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et
originalkunstværk).
7. Høring
Adjunkt Hanne Kirk Deichmann,
Advokatrådet, Akademiet for de Skønne Kunster,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arkitektforbundet,
Beskæftigelsesministeriet, Billedkunstnernes Forbund,
Copy-Dan, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Filmfotograf Forbund,
Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk
Handel og Service, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres
Fagforening, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund,
Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Kunstnerråd,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Kunsthåndværkere,
Danske Tegneserieskabere, Det Danske Akademi, Det Kgl. Bibliotek,
docent Thomas Riis, Finansministeriet, Forbrugerrådet,
Foreningen Danske Designere, Foreningen af Auktionsledere i
Danmark, Foreningen af Danske Kunstmuseer, Foreningen for Dansk
Internet Handel, Forsvarsministeriet, Færøernes
Hjemmestyre, Grafisk Arbejdsgiverforening, Grønlands
Hjemmestyre, HTS-I, Håndværksrådet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Kirkeministeriet, Konkurrencestyrelsen,
Kulturarvsstyrelsen, Kunsthandlerforeningen, Kunstrådet,
Landsforeningen til bevaring af fotografier og film, lektor Morten
Rosenmeier, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Ophavsretligt Forum, Patent- og Varemærkestyrelsen,
professor Jens Schovsbo, professor Mads Bryde Andersen, professor
Palle Bo Madsen, professor Peter Blume, Samrådet for
Ophavsret, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statens Kunstfond,
Statens Museum for Kunst, Statsministeriet,
Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Trafikministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet,
Videnskabsministeriet og Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
8. Samlet vurdering af konsekvenserne
af lovforslaget
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Et mindre fald i udgifterne til
følgeretsvederlag for kunsthandlere m.v. | Et mindre fald i indtægterne fra
følgeretsvederlag for kunstnerne |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | I begrænsede tilfælde kan
købere fremover bliver forpligtet til at afregne vederlag og
indsende opgørelser m.v. til Copy-Dan. Desuden vil
professionelle sælgere m.v. efter anmodning fra Copy-Dan
Billedkunst i særlige tilfælde kunne blive pålagt
at udlevere oplysninger af relevans for afregning af
følgeretsvederlag. |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Lovforslaget medfører
begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, idet
købere ifølge lovforslaget er vederlagspligtige i de
situationer, hvor det alene er køberen, der optræder
som professionel på kunstmarkedet. |
Forholdet til EU-retten | Bringer de danske regler i overensstemmelse
med EU-retten (direktiv nr. 2001/84 af 27. september 2001 om
følgeret for ophavsmanden til et
originalkunstværk). |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Overskrift til § 38)
Forslaget er af teknisk karakter.
Forslaget har til formål at
præcisere anvendelsesområdet for den foreslåede
nyaffattelse af § 38.
Til nr. 2 (§ 38)
Til stk. 1
Forslaget indebærer en ændring af
den gældende lovs § 38, stk. 1. Forslaget har
til formål at gennemføre direktivets art. 2.
Opregningen i 1. pkt. af de forskellige typer af kunstværker,
der omfattes af følgeretsordningen, er ikke
udtømmende og tilsigter ingen materiel ændring i
forhold til gældende ret.
Følgeretsvederlag skal betales for
beskyttede kunstværker, der findes i ét eksemplar
(unika), eller som er udført i begrænset antal
eksemplarer af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse.
Sådanne værker vil normalt være nummereret,
signeret eller på anden måde behørigt
autoriseret af kunstneren (jf. direktivets art. 2, stk. 2, 2.
pkt.), hvilket typisk vil være tilfældet for så
vidt angår litografier. Hvis der er tale om flere identiske
eksemplarer, som ikke er nummereret, signeret eller på anden
måde behørigt autoriseret af kunstneren, fx plakater,
skal der ikke betales følgeretsvederlag ved videresalg.
Bestemmelsen sondrer ikke mellem brugskunst og billedkunst.
Brugskunst kan således være omfattet, selv om der ikke
er tale om unika. Også fotografiske værker
omfattes.
Ligesom efter gældende ret omfattes
bygningsværker ikke af følgeretsordningen; det
fremgår af forslaget til stk. 1, 3. pkt.
Der henvises til pkt. 4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til stk. 2
Forslaget har til formål at
gennemføre direktivets art. 1 og 3. Følgeretten
finder anvendelse på alle videresalg, hvor der som
sælgere, formidlere eller købere deltager
professionelle på kunstmarkedet.
Udtrykket »professionelle på
kunstmarkedet« omfatter ifølge art. 1, stk. 2,
bl.a. auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere. Også
kunstmuseer falder under begrebet professionelle på
kunstmarkedet. Dog skal der ifølge direktivets betragtning
nr. 18 ikke betales følgeretsvederlag, når
privatpersoner sælger kunstværker til ikke-kommercielle
kunstmuseer, som er åbne for almenheden, herunder de
statslige og statsanerkendte museer. Erhvervsvirksomheder, der ikke
optræder som professionelle på kunstmarkedet, kan
sælge og købe kunst af hinanden uden at skulle betale
følgeretsvederlag. Sådanne virksomheders handler med
private personer falder €" ligesom rent private handler, hvor
både køber og sælger handler som privatpersoner
€" udenfor.
Vederlagsretten gælder ved alle
»videresalg« af eksemplarer af kunstværker.
Vederlagsretten gælder efter Kulturministeriets opfattelse
ved enhver form for videresalg, herunder butiks- og auktionssalg,
også salg via internetauktioner. Førstegangssalg, dvs.
typisk kunstnerens eget salg af eksemplaret, falder uden for
følgeretsordningen. Det betragtes som
førstegangssalg, hvis den person, som sælger
værkseksemplaret, har erhvervet ejendomsretten til
eksemplaret fra kunstneren ved arv, kreditorforfølgning
eller lignende. Når det gælder værkseksemplarer,
som ikke tidligere har været handlet, og som af kunstneren
indleveres i kommission hos et galleri, der formidler kontakten til
kunden, betragtes handlen som et førstegangssalg, da
ejendomsretten ikke overgår til galleriet, men direkte til
galleriets kunde. Tilsvarende gælder, hvis galleriet
udlåner det værkseksemplar, som en kunstner har
indleveret i kommission, til et andet galleri, som herefter
sælger eksemplaret, da der ikke er tale om et salg mellem
gallerierne.
Når et galleri køber et
eksemplar af et kunstværk af kunstneren selv med henblik
på videresalg, skal der kun betales følgeretsvederlag
ved galleriets videresalg af værket. Køber galleriet
derimod eksemplaret af en anden person end kunstneren selv,
forekommer der to vederlagspligtige handler. Ved auktionssalg
optræder auktionshuset typisk som formidler, og der
forekommer således kun ét salg, nemlig salget mellem
den oprindelige ejer af maleriet og auktionskøberen. Da
auktionshuse er professionelle på kunstmarkedet, skal der
betales vederlag.
Pligten til at betale vederlag påhviler
som udgangspunkt sælger eller formidler, jf. forslaget til
stk. 2, 2. pkt. Et krav på vederlag kan således
rettes imod to personer, som hæfter solidarisk for
vederlagets betaling.
Efter forslaget udstrækkes
vederlagspligten til også at omfatte køber, men kun i
de tilfælde, hvor køberen er den eneste part, der
optræder som professionel på kunstmarkedet i
forbindelse med den pågældende handel, jf.
§ 38, stk. 2, 3. pkt. Det er således muligt at
gøre vederlagskravet gældende over for en professionel
part i alle salgssituationer. En privatperson kan ikke hæfte
for vederlagets betaling.
Der gælder en mindstegrænse for,
hvilke videresalg der udløser følgeretsvederlag.
Handler, hvor salgsprisen er under 300 euro (ekskl. moms) (svarende
til ca. 2.200 kr.), kan gennemføres uden afregning af
følgeretsvederlag til kunstneren. Det følger af
forslaget til § 38, stk. 2, 4. pkt.
Der skal i ingen tilfælde svares mere
end 12.500 euro (svarende til ca. 93.000 kr.) ved et videresalg af
et eksemplar af et kunstværk, jf. forslaget til stk. 2,
5. pkt.
Der henvises til pkt. 4.2 og 4.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til stk. 3
Forslaget indebærer en ændring af
de hidtil gældende regler om beregning af
følgeretsvederlaget. Forslaget har til formål at
gennemføre direktivets art. 4. Der henvises til pkt. 4.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Vederlaget beregnes af salgsprisen inkl.
auktionssalær og værdien af tilbehør.
Tilbehør omfatter rammer, ophæng, sokler, teknisk
udstyr og lignende, som følger med i handelen, uanset om
tilbehøret er fastgjort til eksemplaret. Der kan ikke
foretages fradrag af værdien af kostbare materialer, herunder
ædle metaller og ædelstene. Det er således den
samlede salgspris, der skal lægges til grund ved beregning af
følgeretsvederlaget, dog ekskl. moms.
Det er kursen på salgstidspunktet, der
er afgørende for omregningen fra danske kroner til euro.
Til stk. 4
Den gældende formulering af
§ 38, stk. 4, videreføres uændret.
Retten til følgeretsvederlag
følger den almindelige beskyttelsestid, dvs. at retten varer
i indtil 70 år efter udgangen af ophavsmandens
dødsår.
Følgeretten er personlig og
uoverdragelig, jf. stk. 4, 2. pkt. Retten til
følgeretsvederlag kan ikke overdrages til andre, heller ikke
ved bodeling, eller frafaldes over for den professionelle
køber, sælger eller formidler.
Kredsen af arveberettigede efter kunstneren
er ifølge stk. 4, 3. pkt., begrænset til
ægtefælle og livsarvinger. Kunstneren er således
afskåret fra at testamentere retten til
følgeretsvederlag til andre. I tilfælde, hvor der ikke
findes berettigede arvinger, tilfalder vederlaget den organisation,
som administrerer ordningen, dvs. Copy-Dan Billedkunst (4.
pkt.).
Følgeretten er en særlig
vederlagsret, som ikke er omfattet af ophavsmandens enerettigheder,
jf. ophavsretslovens § 2. Manglende betaling af
følgeretsvederlag udgør derfor ikke en ophavsretlig
krænkelse af § 2.
Til stk. 5
Den gældende formulering af
§ 38, stk. 5, forslås videreført med
enkelte redaktionelle ændringer.
Følgeretsvederlag kan kun gøres
gældende af forvaltningsorganisationen, hvorved der er
etableret en særlig legitimation for organisationen til at
gennemføre vederlagskravene også i tilfælde,
hvor den pågældende kunstner er ukendt eller ikke har
taget kontakt til organisationen. Organisationen oppebærer
ligeledes vederlag for ophavsmænd, som er afgået ved
døden uden at efterlade sig ægtefælle eller
livsarvinger.
I overensstemmelse med den hidtidige praksis
kan de indbetalte vederlag efter udløbet af fristen på
3 år anvendes til almene formål eller til dækning
af administrationsomkostninger, jf. stk. 5, 3. pkt. Ved
godkendelse af organisationen påser ministeriet, at
vedtægterne sikrer, at alle berettigede, herunder udenlandske
ophavsmænd, opnår lige ret med hensyn til
vederlagsfordeling. Organisationen kan i vedtægterne
foreskrive, at visse midler ikke fordeles individuelt, hvis der
foreligger mindretalsgarantier.
Siden ordningens indførelse i 1990 har
det været Copy-Dan Billedkunst, som kulturministeren har
godkendt i medfør af § 38, stk. 5. I 2004
blev organisationens godkendelse forlænget til udgangen af
2007.
Til stk. 6
§ 38, stk. 6, foreslås
ændret. Forslaget har til formål at gennemføre
direktivets art. 9.
Bestemmelsen i stk. 6, nr. 1, om
fremsendelse af en årlig opgørelse svarer i hovedsagen
til gældende ret. Da købere, der er professionelle
på kunstmarkedet, som noget nyt hæfter for betaling af
følgeretsvederlag, jf. forslaget til § 38,
stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at sådanne
købere også skal fremsende en årlig
opgørelse til Copy-Dan Billedkunst.
Bestemmelsen i stk. 6, nr. 2, er ny. I
overensstemmelse med direktivets art. 9 kan Copy-Dan Billedkunst
efter forslaget kræve at få tilsendt alle oplysninger,
der er nødvendige for at sikre vederlagets betaling.
Anmodning om oplysninger rettes til den eller de professionelle
på kunstmarkedet, som vederlagspligten påhviler efter
stk. 2, 2. og 3. pkt. Sælger, formidler og køber
har en frist på 4 uger fra modtagelsen af anmodningen til at
fremsende de ønskede oplysninger. Copy-Dan Billedkunst kan
dog ikke anmode om oplysninger vedrørende salg, der har
fundet sted mere end 3 år tidligere, end anmodningen
fremsættes.
Til nr. 3 (§ 76)
Der er tale om en konsekvensændring.
Pligten til at fremsende en årlig opgørelse udvides
til at omfatte oplysninger, som er nødvendige for at sikre
betaling af vederlag, såfremt Copy-Dan Billedkunst anmoder
herom, jf. forslaget til § 38, stk. 6. Som
konsekvens heraf bør straffebestemmelsen i § 76,
stk. 1, nr. 4, udvides, således at det kan give
bødestraf ikke at iagttage oplysningspligten.
Til § 2
Til stk. 1-3
Direktivet skal være gennemført
i national ret senest 1. januar 2006, og loven forslås derfor
at træde i kraft den 1. januar 2006.
Det betyder, at videresalg, herunder aftaler
om videresalg, af kunstværker, der finder sted den 1. januar
2006 eller senere, er omfattet af lovforslaget.
Ved bedømmelsen af, om det er de nye
eller de gamle regler, som finder anvendelse på et
videresalg, lægges der således vægt på
tidspunktet for indgåelse af aftalen om videresalg.
Lovforslaget finder således anvendelse, hvis aftale om
videresalg indgås den 1. januar 2006 eller senere, uanset om
kunstværket er frembragt på et tidligere tidspunkt.
For så vidt angår
kunstværker, som er aftalt videresolgt før 1. januar
2006, finder de gamle regler anvendelse. Lovforslaget får
således også betydning for kunstværker, der er
frembragt før lovens ikrafttræden.
Til stk. 4
Reglerne i bekendtgørelse nr. 274 af
18. april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved
erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker indarbejdes i
loven i det omfang, direktivet giver mulighed herfor, og
bekendtgørelsen foreslås derfor ophævet.
Til § 3
Da lovforslaget kan siges at have
konsekvenser på områder, der er dækket af
hjemmestyreordningerne på Færøerne og i
Grønland, bør en ikrafttræden på
Færøerne og i Grønland først ske efter
forhandlinger med de færøske og grønlandske
hjemmestyremyndigheder.
1) Loven gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27.
september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et
originalkunstværk (EF-Tidende 2001 L 272, s. 32).
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr.
725 af 6. juli 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Overskriften til
§ 38 affattes således: |
Vederlag for erhvervsmæssigt
videresalg af kunstværker | |
»Følgeretsvederlag« |
| | |
§ 38. Ved
erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af
kunstværker har ophavsmanden ret til et vederlag på 5
pct. af salgsprisen ekskl. moms. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1
omfatter ikke bygningsværker. Værker af brugskunst er
ikke omfattet, hvis de er fremstillet i flere identiske
eksemplarer. Stk. 3. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om vederlagets beregning,
herunder bestemmelser om mindstebeløb for den salgspris, som
skal medføre ret til vederlag. Stk. 4. Retten til vederlag
består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63.
Retten er personlig og uoverdragelig .
Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til
ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader
ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger,
tilfalder vederlagsretten den
organisation, som er nævnt i stk. 5. Stk. 5. Retten til vederlag kan kun
gøres gældende af en organisation, som er godkendt af
kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen
og foretager udlodningen til de berettigede. Den berettigedes krav
mod organisationen består, indtil 3 år er
forløbet fra udgangen af det år, i hvilket
videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt
påkrav fra den berettigede. | | 2. § 38
affattes således: » § 38.
Ophavsmanden har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af
kunstværker, herunder malerier, collager, tegninger,
graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper,
keramisk kunst, glaskunst og fotografiske værker
(følgeretsvederlag). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter
eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét
eksemplar eller i et begrænset antal af ophavsmanden selv
eller med dennes tilladelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke
bygningsværker. Stk. 2. Følgeretsvederlag skal
betales ved alle videresalg, hvor der som sælgere,
købere eller formidlere deltager professionelle på
kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og
kunsthandlere. Pligten til at betale vederlag påhviler
sælgeren eller formidleren. Er det alene køberen, der
er professionel på kunstmarkedet, påhviler
vederlagspligten dog denne. Der skal kun betales vederlag, hvis
salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det samlede vederlag
kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar. Stk. 3. Vederlaget beregnes som a) 5 % af den del af salgsprisen, der
udgør indtil 50.000 euro (ekskl. moms), |
Stk. 6. Ved erhvervsmæssigt
videresalg som nævnt i stk. 1 er sælgeren
forpligtet til at fremsende en årlig opgørelse over
salget af kunstværker attesteret af en statsautoriseret eller
registreret revisor til den organisation, som er nævnt i
stk. 5. | | b) 3 % af den del af salgsprisen, der ligger
mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ekskl. moms), c) 1 % af den del af salgsprisen, der ligger
mellem 200.000,01 og 350.000 euro (ekskl. moms), d) 0,5 % af den del af salgsprisen, der ligger
mellem 350.000,01 og 500.000 euro (ekskl. moms), og e) 0,25 % af den del af salgsprisen, der ligger
over 500.000 euro (ekskl. moms). |
| | Stk. 4. Retten til vederlag
består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63.
Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens
død falder retten dog i arv til ophavsmandens
ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig
ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder
vederlagsretten den organisation, som er nævnt i
stk. 5. |
| | Stk. 5. Følgeretsvederlag kan
kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt
af kulturministeren. Organisationen forestår
opkrævningen og foretager fordelingen til de berettigede. Den
berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3
år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket
videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt
påkrav fra den berettigede. |
| | Stk. 6. Sælgere, formidlere og
købere, jf. stk. 2, 2. og 3. pkt., skal |
| | 1) fremsende en årlig opgørelse til
organisationen pr. 1. juni over det foregående års salg
af kunstværker, som omfattes af følgeretsordningen,
jf. stk. 1 og 2, attesteret af en statsautoriseret eller
registreret revisor, og |
| | 2) efter anmodning fra organisationen inden 4
uger fra modtagelse af anmodningen fremsende alle de oplysninger,
der er nødvendige for at sikre betaling af vederlag,
når organisationen anmoder herom inden for 3 år efter
videresalget.« |
| | |
| | 3. § 76, stk. 1, nr.
4, affattes således: »4) undlader at fremsende opgørelse
eller oplysninger efter § 38, stk. 6,«. |
| | |
| | § 2 |
| | Stk. 1. Loven træder i kraft den
1. januar 2006. |
| | Stk. 2. Loven finder anvendelse
på aftaler om videresalg, som indgås den 1. januar 2006
eller senere. |
| | Stk. 3. For så vidt angår
aftaler om videresalg, som er indgået før den 1.
januar 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse. |
| | Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 274 af
18. april 1996 ophæves. |
| | |
| | § 3 |
| | Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller
delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger. |
Bilag 2
Bekendtgørelse nr. 274 af 18.
april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved
erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker
I medfør af § 38,
stk. 3, i lov nr. 395 af 14. juni 1995 om ophavsret
fastsættes:
§ 1. Efter
ophavsretslovens § 38, stk. 1, har ophavsmanden ved
erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af
kunstværker ret til et vederlag på 5 pct. af
salgsprisen ekskl. moms (følgeret).
§ 2. Retten
tilkommer ophavsmænd, som på salgstidspunktet er
1) statsborgere i eller bosat i et land inden for
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf.
lovens § 85, stk. 4, eller
2) udenlandske statsborgere fra eller bosat i et
land, der har tiltrådt Bernerkonventionen og har
gennemført en følgeretsordning som omhandlet i
konventionens artikel 14 ter, jf. § 4, nr. 2, i anordning
nr. 964 af 12. december 1995 om anvendelsen af ophavsretsloven i
forhold til andre lande m.v.
§ 3. Retten
gælder ved salg af
1) værker af billedkunst, herunder
malerier, skulpturer, tegninger, grafiske arbejder og
billedtekstiler,
2) værker af brugskunst, herunder guld- og
sølvsmedearbejder, smykker og keramiske arbejder, medmindre
de er fremstillet i flere identiske eksemplarer, samt
3) fotografiske værker.
§ 4. Retten
består indtil ophavsrettens udløb, jf. lovens
§ 63.
§ 5. Retten er
knyttet til videresalg, der foretages eller formidles
erhvervsmæssigt, herunder byttehandel, hvad enten salget sker
ved butiks- eller auktionshandel eller på anden måde.
Retten gælder ved salg til såvel private som
erhvervsdrivende.
Stk. 2. Pligten til at betale vederlag
påhviler den, der erhvervsmæssigt sælger eller
formidler salg af kunstværker.
§ 6. Når
ophavsmanden sælger eksemplarer, som ophavsmanden ikke
tidligere har overdraget til andre, skal der ikke betales vederlag.
Det samme gælder, når nogen på grundlag af
ejendomsrettens overgang fra ophavsmanden ved arv,
kreditorforfølgning eller bodeling sælger eksemplarer,
som ophavsmanden ikke tidligere har overdraget til andre.
Stk. 2. Ved private handler, hvor der
ikke medvirker nogen, der erhvervsmæssigt sælger eller
formidler salg af kunstværker, skal der ikke betales
vederlag.
§ 7. Vederlaget
beregnes som 5 pct. af eksemplarets salgspris inkl. eventuelt
auktionssalær, men ekskl. moms.
Stk. 2. I beregningsgrundlaget skal
indgå værdien af rammer, ophæng, sokler, teknisk
udstyr og lignende, som følger med i handelen, uanset om
tilbehøret er fastgjort til eksemplaret. Ved salg af guld-
og sølvsmedearbejder er sælgeren dog berettiget til at
fradrage værdien af ædle metaller og
ædelstene.
§ 8. Der skal
kun betales vederlag, hvis salgsprisen overstiger 2.000 kr. (ekskl.
moms).
§ 9. Den, der
erhvervsmæssigt sælger kunstværker, har pligt til
hvert år at sende Copy-Dan, Billedkunst, en opgørelse
over salget af værker, for hvilke der skal svares
følgeretsvederlag. Opgørelsen skal være
attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf.
lovens § 38, stk. 6. Opgørelsen skal
foreligge senest den 1. juni i året efter det
kalenderår, hvori salget har fundet sted.
§ 10.
Overtrædelse af bestemmelsen i § 9 kan
medføre straf i form af bøde, jf. lovens
§ 76, stk. 1, nr. 4.
§ 11.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1996 og har
virkning fra den 1. juli 1995.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 440
af 8. juni 1990 om beregning af følgeretsvederlag i henhold
til ophavsretsloven ophæves.
Kulturministeriet, den 18. april
1996
Jytte Hilden
/ J. Nørup-Nielsen
Bilag 3
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001
om følgeret for ophavsmanden til et
originalkunstværk
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 95,
under henvisning til forslag fra
Kommissionen, 1)
under henvisning til udtalelse fra Det
Økonomiske og Sociale Udvalg, 2)
efter proceduren i traktatens artikel
251, 3)
på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af
6. juni 2001, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Inden for ophavsret er følgeret
en uoverdragelig og ufrasigelig ret, som giver ophavsmanden til et
originalt billedkunstværk ret til at få del i det
økonomiske udbytte af efterfølgende videresalg af det
pågældende kunstværk.
(2) Følgeret er en formueret, som
giver ophavsmanden/kunstneren mulighed for at modtage vederlag i
forbindelse med efterfølgende videresalg af værket.
Genstanden for følgeret er det fysiske værk, dvs. det
medium, som bærer det beskyttede værk.
(3) Formålet med følgeret er
at sikre ophavsmænd til billedkunstværker del i deres
originale kunstværkers økonomiske succes.
Følgeret bidrager til at give ophavsmænd til
billedkunstværker de samme økonomiske rettigheder som
andre kunstnere, der får indtægter fra den
løbende udnyttelse af deres værker.
(4) Følgeret er en integreret del
af ophavsretten og udgør en væsentlig forrettighed for
ophavsmænd. Det er nødvendigt, at der indføres
en sådan ret i samtlige medlemsstater for at sikre kunstnerne
et passende og ensartet beskyttelsesniveau.
(5) Ifølge traktatens artikel 151,
stk. 4, skal Fællesskabet tage hensyn til de kulturelle
aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i
traktaten.
(6) Ifølge Bernerkonventionen til
værn for litterære og kunstneriske værker kan
følgeret kun anvendes, hvis dette er muligt i henhold til
lovgivningen i det land, hvor ophavsmanden hører til.
Følgeretten er derfor fakultativ og underkastet
gensidighedsprincippet. Det fremgår af De Europæiske
Fællesskabers Domstols retspraksis om anvendelsen af
princippet i traktatens artikel 12 om forbud mod
forskelsbehandling, som præciseret i dommen af 20. oktober
1993 i de forenede sager C-92/92 og C-326/92, Phil Collins m.fl.,
4)
at nationale bestemmelser, som indeholder
gensidighedsklausuler, ikke kan påberåbes for at
nægte statsborgere fra andre medlemsstater de rettigheder,
som tilkommer den pågældende medlemsstats egne
statsborgere. Anvendelsen af sådanne bestemmelser i en
fællesskabsretlig sammenhæng er i strid med det princip
om ligebehandling, der følger af forbuddet mod al
forskelsbehandling på grund af nationalitet.
(7) Med den stadig større
internationalisering af fællesskabsmarkedet for nutidig og
moderne kunst i Fællesskabet, som fremskyndes af virkningerne
af den nye økonomi, og i en retlig situation, hvor kun
få lande uden for Den Europæiske Union anerkender
følgeretten, er det af væsentlig betydning, at Det
Europæiske Fællesskab på internationalt plan
indleder forhandlinger med henblik på at gøre
Bernerkonventionens artikel 14 b obligatorisk.
(8) Under hensyn til netop dette
internationale marked og det forhold, at der ikke eksisterer en
følgeret i visse medlemsstater, samt forskellene mellem de
eksisterende nationale ordninger, der anerkender en sådan
ret, er det af væsentlig betydning, at der både for
så vidt angår ikrafttrædelse og den materielle
regulering af retten indføres overgangsbestemmelser, der
opretholder det europæiske markeds konkurrenceevne.
(9) På nuværende tidspunkt er
følgeret hjemlet i de fleste medlemsstaters lovgivning. I de
tilfælde hvor der findes en sådan lovgivning, er der
imidlertid forskelle, bl.a. hvad angår de omfattede
værker, rettighedshaverne, vederlagssatsen, de
vederlagspligtige transaktioner samt beregningsgrundlaget. Det har
afgørende betydning for konkurrenceforholdene i det indre
marked, om en sådan ret anvendes, da en betalingsforpligtelse
på grundlag af følgeret er et forhold, som enhver, der
ønsker at sælge et kunstværk, skal tage i
betragtning. En sådan ret er derfor en faktor, som bidrager
til at skabe konkurrencefordrejninger samt til flytning af
salgsaktiviteter inden for Fællesskabet.
(10) Sådanne forskelle med hensyn
til følgerettens forekomst i og anvendelse af
medlemsstaterne har direkte negative følger for
gennemførelsen af det indre marked for kunstværker
efter traktatens artikel 14. I den situation er traktatens artikel
95 det rette retsgrundlag.
(11) Ifølge traktaten er
Fællesskabets mål at skabe grundlag for en stadig
snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk, at
styrke forbindelserne mellem Fællesskabets medlemsstater og
at sikre deres økonomiske og sociale fremskridt gennem
fælles handling ved at fjerne de skranker, som deler Europa.
Traktaten foreskriver derfor oprettelse af et indre marked, der
indebærer fjernelse af hindringer for den frie
bevægelighed for varer, fri udveksling af tjenesteydelser og
fri etableringsret samt gennemførelse af en ordning, som
sikrer, at konkurrencen inden for fællesmarkedet ikke
fordrejes. Harmonisering af medlemsstaternes
følgeretslovgivning bidrager til at nå disse
mål.
(12) Ved Rådets sjette direktiv
77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det
fælles merværdiafgiftssystem: ensartet
beregningsgrundlag, 5) indføres der gradvis et
EF-afgiftssystem, som bl.a. finder anvendelse på
kunstværker. Skattemæssige foranstaltninger er
utilstrækkelige til at sikre, at kunstmarkedet fungerer
harmonisk. Dette mål kan kun nås, hvis der
gennemføres en harmonisering af
følgeretslovgivningen.
(13) De lovgivningsmæssige
forskelle, som har forstyrrende virkninger på det indre
markeds funktion, bør fjernes, og det bør forhindres,
at sådanne nye forskelle opstår. Det er ikke
nødvendigt at fjerne eller forhindre forskelle, som kan
forventes ikke at udgøre en hindring for det indre markeds
funktion.
(14) Det indre marked kan kun fungere
korrekt, hvis konkurrencevilkårene ikke fordrejes.
Forskellene mellem de nationale følgeretsbestemmelser
fordrejer konkurrencen og fører til flytning af
salgsaktiviteter inden for Fællesskabet, hvorved der
opstår forskelsbehandling af kunstnere alt efter, hvor deres
værker sælges. Dette spørgsmål har derfor
grænseoverskridende aspekter, som ikke kan reguleres
tilfredsstillende ved en indsats fra medlemsstaternes side.
Manglende fællesskabsindsats vil derfor være i modstrid
med traktatens krav om at hindre konkurrencefordrejning og
forskelsbehandling.
(15) I betragtning af de store forskelle
mellem de nationale bestemmelser er det derfor nødvendigt at
vedtage harmoniseringsforanstaltninger for at fjerne forskellene
mellem medlemsstaternes lovgivninger på de områder,
hvor sådanne forskelle kan medføre, at der skabes
eller opretholdes fordrejede konkurrencevilkår. Det er
imidlertid ikke nødvendigt at harmonisere alle
bestemmelserne i medlemsstaternes følgeretslovgivning. For
at give medlemsstaterne så stor beslutningsfrihed som muligt
er det tilstrækkeligt at begrænse harmoniseringen til
de nationale bestemmelser, der har de mest direkte følger
for det indre markeds funktion.
(16) Direktivet er således i sin
helhed i overensstemmelse med subsidiaritets- og
proportionalitetsprincippet som fastsat i traktatens artikel 5.
(17) Ifølge Rådets direktiv
93/98/EØF af 29. oktober 1993 om harmonisering af
beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede
rettigheder 6) fortsætter ophavsretten
indtil 70 år efter ophavsmandens død.
Følgeretten bør have samme varighed. Det er derfor
kun moderne og nutidige originalkunstværker, der vil
være omfattet af følgeret. For at denne ret kan
inkorporeres i retssystemerne i de medlemsstater, hvor der ved
direktivets vedtagelse ikke findes følgeret for kunstnere,
og for at erhvervsdrivende i disse medlemsstater kan tilpasse sig
denne ret gradvis og samtidig forblive økonomisk
levedygtige, bør de pågældende medlemsstater dog
i en begrænset overgangsperiode kunne vælge ikke at
anvende følgeret for kunstnerens retssuccessorer efter
kunstnerens død.
(18) Følgerettens anvendelse
bør udvides til at omfatte alt videresalg, med undtagelse af
videresalg direkte mellem personer, der handler som privatpersoner,
uden deltagelse af en professionel på kunstmarkedet.
Følgeretten bør ikke udvides til at omfatte
videresalg foretaget af personer, der handler som privatpersoner,
til nonprofitmuseer, som er åbne for offentligheden. I den
specielle situation hvor kunstgallerier erhverver værker
direkte fra ophavsmanden, bør medlemsstaterne have mulighed
for at fritage videresalg af værker i løbet af de
første tre år efter erhvervelsen for følgeret.
Der bør dog tages hensyn til kunstnerens interesser derved,
at denne fritagelse begrænses til videresalg, hvor
videresalgsprisen ikke overstiger 10000 EUR.
(19) Det bør præciseres, at
den harmonisering, som foretages ved dette direktiv, ikke
gælder for forfatteres og komponisters originale
manuskripter.
(20) Det er nødvendigt at
indføre effektive regler med udgangspunkt i de erfaringer
med følgeretten, der allerede er gjort i medlemsstaterne.
Følgeretsvederlaget bør beregnes som en procentdel af
salgsprisen og ikke af værditilvæksten for de
værker, hvis oprindelige værdi er steget.
(21) De kunstværkkategorier, som er
omfattet af følgeret, bør harmoniseres.
(22) Undladelse af at anvende
følgeret for beløb under
minimumsbeløbsgrænsen kan bidrage til at undgå
opkrævnings- og administrationsomkostninger, som er
uforholdsmæssigt store i forhold til gevinsten for
kunstneren. I medfør af subsidiaritetsprincippet skal
medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte nationale
beløbsgrænser, der er lavere end
fællesskabsgrænsen, for at fremme debuterende
kunstneres interesser. På grund af de lave beløb, der
er tale om, forventes en sådan undtagelse ikke at få
nævneværdige følger for det indre markeds
korrekte funktion.
(23) De vederlagssatser, medlemsstaterne
har fastsat for anvendelsen af følgeret, er på
nuværende tidspunkt meget forskellige. For at det indre
marked for moderne og nutidskunst kan fungere effektivt, er det
nødvendigt, at der i videst muligt omfang fastsættes
ensartede satser.
(24) Af hensyn til en behørig
vægtning af de forskellige interesser på markedet for
originalkunstværker bør der fastsættes et
degressivt følgeretsvederlag på grundlag af
beløbsgrænser. Det er vigtigt at nedbringe risikoen
for flytning af salgsaktiviteterne og for omgåelse af
Fællesskabets følgeretslovgivning.
(25) Det bør i princippet
være sælgeren, der skal betale vederlaget.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at gøre
undtagelser fra dette princip, for så vidt angår
pligten til at betale. Sælgeren er den person eller
virksomhed, på hvis vegne salget sker.
(26) Der bør indføres en
ordning med mulighed for regelmæssig justering af
beløbsgrænser og vederlagssatser. Det bør i den
forbindelse pålægges Kommissionen at udarbejde
regelmæssige rapporter om den faktiske anvendelse af
følgeret i medlemsstaterne og om dennes virkning på
kunstmarkedet i Fællesskabet og i givet fald at
fremsætte forslag til ændring af direktivet.
(27) Det skal under overholdelse af
subsidiaritetsprincippet fastsættes, hvem der har ret til
følgeretsvederlag. Dette direktiv bør ikke
berøre medlemsstaternes arveret. Ophavsmandens
retssuccessorer bør dog fuldt ud kunne gøre
følgeretten gældende efter ophavsmandens død, i
hvert fald efter udløbet af ovennævnte
overgangsperiode.
(28) Det påhviler medlemsstaterne at
håndhæve følgeretten, særlig med henblik
på dens forvaltning. Forvaltningen kan eventuelt overlades
til en forvaltningsorganisation. Medlemsstaterne bør sikre,
at forvaltningsorganisationernes arbejde er kendetegnet af
åbenhed og effektivitet. Medlemsstaterne skal også
sikre, at vederlag til ophavsmænd, som er statsborgere i
andre medlemsstater, faktisk opkræves og udbetales. Dette
direktiv berører ikke medlemsstaternes ordninger for
opkrævning og udbetaling.
(29) Følgeretten bør kun
gælde for statsborgere i Fællesskabet og for
ophavsmænd fra de tredjelande, hvor der ydes
ophavsmænd, som er statsborgere i medlemsstaterne, en
sådan beskyttelse. En medlemsstat bør have mulighed
for at udvide denne ret til også at gælde for
ophavsmænd fra tredjelande, som har deres sædvanlige
opholdssted i den pågældende medlemsstat.
(30) Der bør indføres
passende og praktisk anvendelige metoder til kontrol af
handelstransaktionerne for at sikre, at medlemsstaterne faktisk
anvender følgeretten. Dette indebærer også en
ret for ophavsmanden eller dennes repræsentant til at
indhente de nødvendige oplysninger hos den fysiske eller
juridiske person, der er forpligtet til at betale vederlaget.
Medlemsstater, som indfører kollektiv forvaltning af
følgeretten, kan også bestemme, at kun de organer, der
er ansvarlige for denne kollektive forvaltning, har ret til at
indhente oplysninger -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Følgerettens genstand
1. Medlemsstaterne indfører for
ophavsmanden til et originalkunstværk en følgeret, som
er en uoverdragelig og selv på forhånd ufrasigelig ret
til et vederlag baseret på salgsprisen ved ethvert videresalg
af det pågældende kunstværk efter ophavsmandens
første afhændelse af det.
2. Den i stk. 1 nævnte ret
finder anvendelse på alt videresalg, hvor der som
sælgere, købere eller formidlere deltager
professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse,
kunstgallerier og alle kunsthandlere i øvrigt.
3. Medlemsstaterne kan bestemme, at den i
stk. 1 nævnte ret ikke finder anvendelse på
videresalg, hvor sælgeren har erhvervet værket direkte
fra ophavsmanden mindre end tre år inden videresalget, og
videresalgsprisen ikke overstiger 10000 EUR.
4. Følgeretsvederlaget skal betales
af sælgeren. Medlemsstaterne kan bestemme, at en anden af de
i stk. 2 omhandlede fysiske og juridiske personer end
sælgeren er forpligtet til at betale vederlaget enten alene
eller i fællesskab med sælgeren.
Artikel 2
Kunstværker, som er omfattet af
følgeretten
1. Ved
»originalkunstværk« forstås i dette
direktiv billedkunstværker, herunder malerier, collager,
tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer,
vægtæpper, keramisk kunst, glaskunst og fotografiske
værker, i det omfang der er tale om værker, som er
udført af kunstneren selv, eller om eksemplarer, der
betragtes som originalkunstværker.
2. Eksemplarer af kunstværker, som
er omfattet af dette direktiv, og som er udført i
begrænset antal af kunstneren selv eller med hans tilladelse,
betragtes som originalkunstværker for så vidt
angår dette direktiv. Sådanne eksemplarer vil normalt
være nummereret, signeret eller på anden måde
behørigt autoriseret af kunstneren.
KAPITEL II
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Artikel 3
Beløbsgrænser
1. Medlemsstaterne fastsætter en
minimumssalgspris, som udgør grænsen for,
hvornår de i artikel 1 nævnte salg er omfattet af
følgeret.
2. Minimumssalgsprisen kan under ingen
omstændigheder være højere end 3000 EUR.
Artikel 4
Vederlagssatser
1. For det vederlag, der er nævnt i
artikel 1, fastsættes følgende satser:
a) 4 % for den del af salgsprisen, der
udgør indtil 50000 EUR
b) 3 % for den del af salgsprisen, der ligger
mellem 50000,01 og 200000 EUR
c) 1 % for den del af salgsprisen, der ligger
mellem 200000,01 og 350000 EUR
d) 0,5 % for den del af salgsprisen, der ligger
mellem 350000,01 og 500000 EUR
e) 0,25 % for den del af salgsprisen, der ligger
over 500000 EUR.
Det samlede vederlag kan dog ikke være
højere end 12500 EUR.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne
anvende en sats på 5 % for den del af salgsprisen, der er
nævnt i stk. 1, litra a).
3. Hvis den fastsatte minimumssalgspris er
lavere end 3000 EUR, fastsætter medlemsstaten ligeledes en
sats for den del af salgsprisen, der udgør indtil 3000 EUR;
denne sats kan ikke være lavere end 4 %.
Artikel 5
Beregningsgrundlag
De i artikel 3 og 4 nævnte
salgspriser er eksklusive skatter og afgifter.
Artikel 6
Personer med ret til vederlag
1. Det i artikel 1 nævnte vederlag
betales til værkets ophavsmand og, med forbehold af artikel
8, stk. 2, efter dennes død til retssuccessorerne.
2. Medlemsstaterne kan indføre en
obligatorisk eller fakultativ kollektiv forvaltning af det i
artikel 1 nævnte vederlag.
Artikel 7
Statsborgere fra tredjelande med ret
til vederlag
1. Medlemsstaterne fastsætter, at
følgeret kun tilkommer ophavsmænd, som er statsborgere
i tredjelande, og, med forbehold af artikel 8, stk. 2, deres
retssuccessorer i overensstemmelse med dette direktiv og den
pågældende medlemsstats lovgivning, hvis lovgivningen i
det land, hvor ophavsmanden eller dennes retssuccessor er
statsborger, giver ophavsmænd fra medlemsstaterne og deres
retssuccessorer beskyttelse af følgeret i dette land.
2. På baggrund af oplysninger fra
medlemsstaterne offentliggør Kommissionen snarest en
vejledende liste over de tredjelande, som opfylder betingelserne i
stk. 1. Denne liste ajourføres løbende.
3. Enhver medlemsstat kan behandle
ophavsmænd, som ikke er statsborgere i en medlemsstat, men
har deres sædvanlige opholdssted i den pågældende
medlemsstat, på samme måde som deres egne statsborgere
for så vidt angår beskyttelse af følgeret.
Artikel 8
Beskyttelsestiden for
følgeret
1. Beskyttelsestiden for følgeret
er den samme som den, der er fastsat i artikel 1 i direktiv
93/98/EØF.
2. Som en undtagelse fra stk. 1 kan
de medlemsstater, som ikke anvender følgeret [på den i
artikel 13 omhandlede ikrafttrædelsesdato], i en periode, som
udløber senest den 1. januar 2010, undlade at anvende
følgeret for kunstnerens retssuccessorer efter kunstnerens
død.
3. Medlemsstater, som stk. 2 finder
anvendelse på, kan få to ekstra år, hvis det er
nødvendigt med henblik på at sætte de
erhvervsdrivende i de pågældende medlemsstater i stand
til gradvis at tilpasse sig følgeretssystemet og
stadigvæk opretholde deres økonomiske levedygtighed,
før det pålægges dem at anvende følgeret
for kunstnerens retssuccessorer efter kunstnerens død.
Senest 12 måneder efter udløbet af den i stk. 2
omhandlede periode skal den pågældende medlemsstat
underrette Kommissionen og meddele den sine grunde, således
at Kommissionen efter passende høringer kan afgive udtalelse
inden for tre måneder efter modtagelsen af sådanne
oplysninger. Følger medlemsstaten ikke Kommissionens
udtalelse, skal den inden en måned underrette Kommissionen
herom og begrunde sin afgørelse. Medlemsstatens underretning
og begrundelse samt Kommissionens udtalelse skal
offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers
Tidende og videresendes til Europa-Parlamentet.
4. Hvis der inden udløbet af den i
artikel 8, stk. 2 og 3, omhandlede tidsfrist opnås
resultater i internationale forhandlinger om udvidelse af
følgeretten på internationalt plan, forelægger
Kommissionen passende forslag.
Artikel 9
Ret til at indhente oplysninger
Medlemsstaterne fastsætter, at de i
artikel 6 omhandlede personer inden for en frist på tre
år efter videresalget hos de i artikel 1, stk. 2,
nævnte professionelle på kunstmarkedet kan kræve
alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre betaling
af vederlag i forbindelse med videresalget.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 10
Anvendelse i tid
Dette direktiv finder anvendelse på
alle originalkunstværker som defineret i artikel 2, der den
1. januar 2006 fortsat er beskyttet af medlemsstaternes lovgivning
om ophavsret, eller som på denne dato opfylder kriterierne
for beskyttelse i henhold til bestemmelserne i dette direktiv.
Artikel 11
Revision
1. Kommissionen forelægger senest
den 1. januar 2009 og derefter hvert fjerde år
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale
Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og
dets virkninger med særlig vægt på
konkurrencemulighederne på markedet for moderne og
nutidskunst i Fællesskabet, navnlig hvad angår
Fællesskabets stilling i forhold til relevante markeder, som
ikke anvender følgeret, og på fremme af kunstnerisk
udfoldelse samt forvaltningen i medlemsstaterne. Kommissionen
undersøger især direktivets følger for det
indre marked og virkningen af, at følgeret indføres i
de medlemsstater, som ikke anvendte den i national ret inden
direktivets ikrafttræden. Kommissionen forelægger i
givet fald forslag om tilpasning af
minimumsbeløbsgrænsen og vederlagssatserne til
udviklingen inden for branchen, forslag vedrørende det i
artikel 4, stk. 1, nævnte maksimale vederlag samt andre
forslag, som den anser for nødvendige for at gøre
direktivet mere effektivt.
2. Der nedsættes et kontaktudvalg.
Det skal bestå af repræsentanter for medlemsstaternes
kompetente myndigheder. Det skal have en repræsentant for
Kommissionen som formand og mødes enten på formandens
initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats delegation.
3. Udvalget har følgende
opgaver:
€" at tilrettelægge konsultationer om
alle spørgsmål vedrørende dette direktivs
anvendelse
€" at lette informationsudvekslingen mellem
Kommissionen og medlemsstaterne om den relevante udvikling på
kunstmarkedet i Fællesskabet.
Artikel 12
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 2006. De
underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 13
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft
på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Artikel 14
Adressater
Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27.
september 2001.
På Europa-Parlamentets vegne
N. Fontaine
Formand
På Rådets vegne
C. Picqué
Formand
1) EFT C 178 af 21.6.1996, s. 16, og EFT
C 125 af 23.4.1998, s. 8.
2) EFT C 75 af 10.3.1997, s. 17.
3) Europa-Parlamentets udtalelse af
9.4.1997 (EFT C 132 af 28.4.1997, s. 88), bekræftet den
27.10.1999, Rådets fælles holdning af 19.6.2000 (EFT C
300 af 20.10.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af
13.12.2000 (EFT C 232 af 17.8.2001, s. 173), Europa-Parlamentets
afgørelse af 3.7.2001 og Rådets afgørelse af
19.7.2001.
4) Sml. 1993 I, s. 5145.
5) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Senest
ændret ved direktiv 1999/85/EF (EFT L 277 af 28.10.1999, s.
34).
6) EFT L 290 af 24.11.1993, s. 9.
Bilag 4
Gennemgang af
følgeretsdirektivets bestemmelser
Den gældende danske
følgeretsordning er på mange punkter i
overensstemmelse med direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om
følgeret for ophavsmanden til et originalt
kunstværk.
Nedenfor følger en gennemgang af
bestemmelserne i direktivet i forhold til den gældende lov. I
forbindelse med gennemgangen af de enkelte bestemmelser er det
angivet, om bestemmelsen giver anledning til lovændring.
Direktivet tilsigtes gennemført ved en ændring af
ophavsretslovens § 38 og i tilknytning hertil
ophævelse af bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996
om beregning af følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt
videresalg. Den gældende ordning findes at være
velfungerende, og direktivet søges derfor gennemført
ved færrest mulige ændringer i den gældende
ordning.
· Art. 1, stk. 1 ,
pålægger medlemsstaterne at indføre en
følgeret, som er uoverdragelig og ufrasigelig. I henhold til
§ 38 i ophavsretsloven er retten til
følgeretsvederlag personlig og uoverdragelig. Bestemmelsen
giver således ikke anledning til ændringer.
· Art. 1, stk. 2 , definerer
følgerettens anvendelsesområde som videresalg med
deltagelse af professionelle på kunstmarkedet. Handler, hvor
både køber, sælger og evt. formidler handler som
private personer eller som ikke-professionelle på
kunstmarkedet, er undtaget. Anvendelsesområdet i direktivet
adskiller sig fra den gældende lovs anvendelsesområde,
som er erhvervsmæssige videresalg med undtagelse af salg,
hvor en privat person sælger til en erhvervsdrivende.
Gennemførelse af direktivet kræver således en
tilpasning på dette punkt. Bestemmelsen foreslås
gennemført ved en ændring af ophavsretslovens
§ 38, stk. 2.
· Art. 1, stk. 3 , er en
valgfri undtagelse, som angår videresalg af værker,
hvis videresalgspris ikke overstiger 10.000 euro (ca. 75.000 kr.),
og som videresælges mindre end 3 år efter, at
værket er erhvervet fra ophavsmanden. Den gældende lov
indeholder ingen undtagelse af denne karakter. Det er
Kulturministeriets opfattelse, at denne undtagelse væsentligt
ville forringe kunstnernes adgang til følgeretsvederlag,
uden at der ligger særlige hensyn til grund herfor. Den
nuværende følgeretsordning sikrer
følgeretsvederlag til alle kunstnere, når deres
værker videresælges for mere end 2.000 kr. En
gennemførelse af bestemmelsen ville få negative
konsekvenser for kunstnerne, og bestemmelsen foreslås derfor
ikke indført i dansk ret.
· Art. 1, stk. 4, bestemmer,
at vederlaget skal betales af sælgeren. Bestemmelsens 2. pkt.
giver medlemsstaterne mulighed for at pålægge andre
personer end sælgeren pligten til at betale vederlaget.
Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt at udvide
kredsen af vederlagspligtige personer som konsekvens af
ændringen af anvendelsesområdet vedrørende
videresalg med deltagelse af professionelle på kunstmarkedet.
Der foreslås en tilpasning af dansk ret på dette
område, som foreslås gennemført ved en
ændring af § 38, stk. 2, 2. pkt.
· Art. 2 regulerer, hvilke
kunstværker der omfattes af følgeretten. Bestemmelsens
indhold er i vid udstrækning i overensstemmelse med lovens
§ 38, stk. 2, idet der dog er en mindre forskel
vedrørende identiske eksemplarer af kunstværker.
Bestemmelsen foreslås gennemført ved en ændring
af § 38, stk. 1.
· Art. 3 indeholder en obligatorisk
begrænsning af følgeretsvederlaget. Bestemmelsen
overlader det til medlemsstaterne at fastsætte en
minimumssalgspris, som dog højst kan udgøre 3.000
euro (ca. 22.000 kr.). Minimumsprisen er efter gældende ret
fastsat til 2.000 kr. ud fra en afvejning af ressourcemæssige
hensyn og hensynet til kunstnerne. Minimumssalgsprisen på
2.000 kr., jf. § 8 i
følgeretsbekendtgørelsen, kan ifølge
direktivet opretholdes. Niveauet for minimumssalgsprisen
foreslås derfor opretholdt, men beløbet foreslås
af lovtekniske grunde ændret til det nærmeste lige
beløb i euro, nemlig 300 euro. Ændringen
gennemføres i § 38, stk. 2, 4. pkt.
· Art. 4, stk. 1 , regulerer
følgeretsvederlagets beregning efter en degressiv skala,
faldende fra 4 % til 0,25 %, mens vederlaget i den danske
følgeretsordning beregnes ud fra en enhedssats på 5 %.
Ifølge direktivet kan vederlaget maksimalt udgøre
12.500 euro. Der gælder ingen tilsvarende begrænsning
af vederlaget efter gældende dansk lov. Bestemmelsen
foreslås gennemført ved at indsætte ordlyden af
art. 4, stk. 1, som nyt stk. 3 i § 38.
Bestemmelsen om maksimalt vederlag gennemføres som nyt
sidste punktum i stk. 2.
· Art. 4, stk. 2 , er en
valgfri undtagelse, som tillader anvendelse af en sats på 5 %
for den del af salgsprisen, som udgør indtil 50.000 euro.
Undtagelsen gør det således muligt at opretholde den
nuværende sats på 5 % for så vidt angår den
del af salgsprisen, der er mindre end 50.000 euro. Det
foreslås at benytte denne mulighed i forslaget til
stk. 3.
· Art. 4, stk. 3 , bestemmer,
at medlemslande, som har valgt en minimumspris under 3.000 euro,
skal fastsætte en sats på minimum 4 %, som skal
gælde for intervallet mellem minimumsgrænsen og 3.000
euro. Som nævnt foreslås det, at den gældende
sats på 5 % opretholdes ved salgspriser indtil 50.000
euro.
· Art. 5 vedrører
beregningsgrundlaget for følgeretsvederlaget. Grundlaget for
beregning af vederlaget er salgsprisen eksklusiv moms og skatter,
og direktivet indeholder ingen undtagelser herfra. Bestemmelsen i
følgeretsbekendtgørelsens § 7, stk. 2,
om fradrag for særligt værdifulde materialer er ikke
forenelig med bestemmelsen og videreføres derfor ikke.
· Art. 6, stk. 1 , om
vederlagsberettigede personer, tillægger ophavsmanden og
efter dennes død retssuccessorerne retten til vederlaget.
Begrebet »retssuccessorerne« er ikke nærmere
defineret, idet definitionen heraf er overladt til national ret.
Ifølge præamblen, betragtning nr. 27, berører
direktivet ikke medlemsstaternes lovgivning om arveret. Efter
§ 38, stk. 4, begrænses arvefaldet til
ægtefælle og livsarvinger, hvilket er i
overensstemmelse med direktivet.
· Art. 6, stk. 2 , hjemler
valgfrihed med hensyn til indførelse af obligatorisk eller
fakultativ kollektiv forvaltning. Gældende ret foreskriver
obligatorisk kollektiv forvaltning af følgeretsordningen,
hvilket har medført en velfungerende ordning. Direktivet
giver mulighed for at opretholde den nuværende obligatoriske
kollektive forvaltning, som følger af § 38,
stk. 5, og giver således ikke anledning til
ændringer.
· Art. 7 omhandler vederlagsretten
for statsborgere fra tredjelande. Bestemmelsen må
forstås i overensstemmelse med Bernerkonventionen.
Følgeretten tilkommer statsborgere fra tredjelande, hvis
lovgivningen i deres bopælsland på salgstidspunktet
hjemler følgeretsvederlag til ophavsmænd fra andre
medlemslande. Bestemmelsen svarer til gældende ret, jf.
lovens § 38, stk. 4, og § 5 i anordning
nr. 1213 af 17. december 2002 om anvendelse af ophavsretsloven i
forhold til andre lande.
· Art. 8 vedrører
beskyttelsestiden for følgeretten. Bestemmelsen svarer til
gældende ret, jf. § 38, stk. 4, jf.
§ 63, hvorefter retten til vederlag består indtil
70 år efter ophavsmandens død. Beskyttelsestiden for
følgeretten er fastsat i direktiv 93/98/EØF om
harmonisering af beskyttelsestiden for ophavsret og visse
beslægtede rettigheder. Bestemmelsen giver derfor ikke
anledning til ændring af gældende ret, men
foreslås videreført i § 38, stk. 4.
· Art. 8, stk. 2 og 3 , er
overgangsbestemmelser for medlemslande, som ikke anvender
følgeret i forvejen, og er således uden relevans for
Danmark.
· Art. 9 sikrer de
vederlagsberettigede personer (dvs. forvaltningsorganisationen
herhjemme) ret til at indhente oplysninger hos de professionelle
parter, som har deltaget i handlen. Retten til at indhente
oplysninger består i 3 år efter videresalget.
Bestemmelsen foreslås gennemført i § 38,
stk. 6. Ophavsretslovens § 38, stk. 5,
indeholder en tidsmæssig begrænsning af ophavsmandens
krav imod organisationen, idet kravet forældes 3 år
efter det år, hvor salget har fundet sted. Bestemmelsen
foreslås af administrative hensyn opretholdt med hjemmel i
direktivets præambelbetragtning nr. 28, hvorefter
håndhævelse af følgeretten er overladt til
medlemsstaterne. Ifølge § 38, stk. 6, har
sælger pligt til at fremsende en årlig
salgsopgørelse til organisationen senest 1. juni året
efter at salget har fundet sted, jf. § 9 i
bekendtgørelsen. Denne bestemmelse foreslås
videreført i loven.
· Art. 10 om tidsmæssig
anvendelse svarer til gældende ret, jf. ophavsretsloven
§ 10, stk. 1, (de nye regler gælder også
for allerede frembragte værker).
· Art. 11-14 om revision,
gennemførelse m.v. giver ikke anledning til
gennemførelse i dansk ret.