L 27 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven. (Følgeretsvederlag).

Fremsat den 5. oktober 2005 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af ophavsretsloven 1)

(Følgeretsvederlag)

§ 1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 6. juli 2005, foretages følgende ændringer:

1.Overskriften til § 38 affattes således:

»Følgeretsvederlag«

2.§ 38 affattes således:

» § 38. Ophavsmanden har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af kunstværker, herunder malerier, collager, tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper, keramisk kunst, glaskunst og fotografiske værker (følgeretsvederlag). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét eksemplar eller i et begrænset antal af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke bygningsværker.

Stk. 2. Følgeretsvederlag skal betales ved alle videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere. Pligten til at betale vederlag påhviler sælgeren eller formidleren. Er det alene køberen, der er professionel på kunstmarkedet, påhviler vederlagspligten dog denne. Der skal kun betales vederlag, hvis salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det samlede vederlag kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar.

Stk. 3. Vederlaget beregnes som

a) 5 % af den del af salgsprisen, der udgør indtil 50.000 euro (ekskl. moms),

b) 3 % af den del af salgsprisen, der ligger mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ekskl. moms),

c) 1 % af den del af salgsprisen, der ligger mellem 200.000,01 og 350.000 euro (ekskl. moms),

d) 0,5 % af den del af salgsprisen, der ligger mellem 350.000,01 og 500.000 euro (ekskl. moms), og

e) 0,25 % af den del af salgsprisen, der ligger over 500.000 euro (ekskl. moms).

Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5.

Stk. 5. Følgeretsvederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager fordelingen til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede.

Stk. 6. Sælgere, formidlere og købere, jf. stk. 2, 2. og 3. pkt., skal

1) fremsende en årlig opgørelse til organisationen pr. 1. juni over det foregående års salg af kunstværker, som omfattes af følgeretsordningen, jf. stk. 1 og 2, attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor, og

2) efter anmodning fra organisationen inden 4 uger fra modtagelse af anmodningen fremsende alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre betaling af vederlag, når organisationen anmoder herom inden for 3 år efter videresalget.«

3.§ 76, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) undlader at fremsende opgørelse eller oplysninger efter § 38, stk. 6,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på aftaler om videresalg, som indgås den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 3. For så vidt angår aftaler om videresalg, som er indgået før den 1. januar 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996 ophæves.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den gældende ophavsretslov er fra 1995 og er ændret flere gange, senest ved lov nr. 1440 af 22. december 2004.

Formålet med nærværende lovforslag er at gennemføre direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (herefter følgeretsdirektivet). Direktivet skal efter art. 12, stk. 1, være gennemført inden den 1. januar 2006.

En oversigt over de bestemmelser i den gældende lov, som berøres af lovforslaget, er vedlagt som bilag 1.

2. Gældende ret

Følgeretten blev indført ved lov nr. 378 af 7.6.1989 om ændring af ophavsretsloven, som trådte i kraft 1. juli 1990. Et bredt flertal af Folketingets partier stod bag lovændringen. Følgeret har således eksisteret i Danmark i ca. 15 år og må i dag anses for godt indarbejdet i kunstbranchen.

Retten til følgeretsvederlag blev indført for at forbedre billedkunstnernes retlige stilling og var et forsøg på at sidestille indtægtsgrundlaget for billedkunstnere med andre kunstnere (fx komponister). Retten til følgeretsvederlag er med til at sikre billedkunstnere m.v. en andel i en eventuel værdistigning, der sker efter kunstnerens salg af værket. Følgeret er omfattet af Bernerkonventionen art. 14 ter, hvorefter de enkelte lande kan indføre en ret for ophavsmanden til vederlag i forbindelse med videresalg af hans eller hendes værker.

Den eksisterende følgeretsordning er reguleret i ophavsretslovens § 38 og bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker (herefter følgeretsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 38, stk. 3, og udmønter de specifikke regler om følgeretsvederlaget. Bekendtgørelsen vedlægges som bilag 2.

Ophavsretslovens § 38, stk. 1, tillægger kunstneren ret til et vederlag på 5 % ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af kunstværker. Retten gælder alene ved erhvervsmæssige videresalg, som omfatter enhver handel, hvor sælger eller formidler optræder som erhvervsdrivende, jf. følgeretsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Private personers direkte salg til en erhvervsdrivende køber er således ikke omfattet af vederlagsordningen. Ved førstegangssalg af værkseksemplarer er kunstneren ikke berettiget til følgeretsvederlag; førstegangssalget er typisk kunstnerens eget salg af værkseksemplaret, som kunstneren modtager et honorar for.

Retten til vederlag gælder ved salg af billedkunst, brugskunst og fotografiske værker €" værker af brugskunst omfattes dog ikke, hvis de er fremstillet i flere identiske eksemplarer. Bygningsværker omfattes ikke af følgeretten. Pligten til at betale vederlag påhviler sælgeren eller formidleren af salget.

Retten til vederlag er personlig og uoverdragelig. Vederlaget tilkommer ophavsmanden (dvs. kunstneren). Efter ophavsmandens død falder retten i arv til ægtefælle og livsarvinger. Hvis ophavsmanden ikke efterlader sig berettigede arvinger, tilfalder vederlaget den organisation, som forvalter følgeretten. Retten til følgeretsvederlag består indtil ophavsrettens udløb, dvs. i indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Kravet på følgeretsvederlag kan alene gøres gældende af Copy-Dan Billedkunst, som er godkendt til at administrere følgeretsordningen i Danmark. Den berettigedes krav mod Copy-Dan Billedkunst forældes 3 år efter udgangen af det år, hvori videresalget har fundet sted, jf. § 38, stk. 5. De erhvervsmæssige sælgere af kunstværker har pligt til at indsende en årlig opgørelse af salget, som skal være attesteret af en revisor, jf. § 38, stk. 6. Adgangen til at kontrollere de løbende indberetninger sikrer, at ordningen kan administreres i praksis.

Der udbetales vederlag ikke alene til danske, men også til udenlandske ophavsmænd, som på salgstidspunktet er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et tredjeland, der har tiltrådt Bernerkonventionen, og som har gennemført en ordning som omhandlet i Bernerkonventionens art. 14 ter.

Indbetalingerne fra salg omfattet af følgeretsordningen har generelt været stigende siden ordningens etabl­ering. På grundlag af oplysninger fra Copy-Dan Billedkunst kan følgende oplyses om udviklingen siden 1997:

Tabel 1. Følgeretsvederlag indbetalt til Copy-Dan Billedkunst (i kr.)

Tabel 2. Følgeretsvederlag udbetalt af Copy-Dan Billedkunst til danske og udenlandske kunstnere (i kr.)

Tabel 3. Copy-Dan Billedkunsts udgifter til administration af følgeretsordningen (i kr.)

3. Baggrund for lovforslaget: følgeretsdirektivet

Formålet med følgeretsdirektivet er at indføre og harmonisere følgeretten inden for EU. De fleste EU-lande har i forvejen regler om følgeret, men reglerne er forskellige. Nogle lande har ingen følgeretsordning. Direktivet er udtryk for en totalharmonisering, men direktivet harmoniserer ikke alle bestemmelser i de nationale følgeretsordninger, og der er valgfrihed i forhold til flere bestemmelser.

Direktivforslaget blev fremsat i 1996 og vedtaget den 19. juli 2001 med frist for gennemførelse i national ret den 1. januar 2006. Fristen for gennemførelsen af direktivet blev af hensyn til lande uden følgeretsordning, bl.a. Storbritannien, ekstraordinær lang. Kulturministeriet arbejdede under direktivforhandlingerne for, at den danske følgeretsordning så vidt muligt kunne opretholdes uændret for derved at undgå en forringelse for kunstnerne som følge af direktivet. Danmark stemte for det endelige direktiv.

Direktivet er vedlagt som bilag 3 , og en detaljeret gennemgang af direktivet sammenholdt med de gældende danske regler følger som bilag 4.

4. Kulturministeriets forslag og overvejelser

4.1. Indledning

Den gældende danske ophavsretslov er i hovedsagen i overensstemmelse med direktivet.

Med lovforslaget søges den nuværende ordning, som må anses for at være velfungerende, så vidt muligt videreført uændret. Udgangspunktet er, at der alene foreslås ændringer, som er påkrævet som følge af direktivet, mens der ikke stilles forslag om ændringer som følge af valgfri direktivbestemmelser, der ville indebære en forringelse for kunstnerne. Denne linje er i overensstemmelse med det danske mandat i forbindelse med forhandlingerne om følgeretsdirektivet.

Direktivet tilsigtes gennemført ved en ændring af ophavsretslovens § 38 og i tilknytning hertil en ophævelse af bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker. Bekendtgørelsen foreslås ophævet med henblik på at samle alle bestemmelser om følgeretten i én bestemmelse i loven af hensyn til reglernes anvendelse i praksis.

4.2. Anvendelsesområde

Direktivet finder anvendelse på ethvert videresalg, hvor der deltager en professionel part, hvilket vil sige en part, som handler på kunstmarkedet, eller som har en særlig viden om kunst, jf. art. 1, stk. 2. Heri ligger en ændring af anvendelsesområdet i forhold til den gældende lovs § 38, som finder anvendelse ved erhvervsmæssige videresalg:

· Direktivet indebærer en indskrænkning, idet direkte salg af værker mellem erhvervsdrivende, der ikke er professionelle på kunstmarkedet, og direkte salg fra sådanne erhvervsdrivende til private personer falder uden for anvendelsesområdet. I dag omfattes sådanne salg af følgeretten.

· Direktivet indeholder samtidig en udvidelse af anvendelsesområdet, idet videresalg fra private personer til kunsthandlere og andre professionelle på kunstmarkedet vil være omfattet af ordningen. Salg, hvor hverken sælger eller formidler handler erhvervsmæssigt, omfattes ikke af følgeretten i dag.

Direktivets bestemmelser om de omfattede videresalg foreslås gennemført i ophavsretslovens § 38, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets nr. 2.

Efter direktivets art. 2 finder følgeretten anvendelse ved videresalg af originalkunstværker, som defineres som værker, der er udført i et begrænset antal eksemplarer af kunstneren selv eller med dennes tilladelse. Bestemmelsens indhold er i vid udstrækning i overensstemmelse med § 38, stk. 2, i ophavsretsloven, idet kriteriet om et begrænset antal eksemplarer dog adskiller sig fra de gældende danske regler om identiske eksemplarer af kunstværker:

· For så vidt angår værker af billedkunst indebærer direktivet en indskrænkning i forhold til den gældende lovs § 38, stk. 1, hvorefter værker af billedkunst omfattes, uanset om de er fremstillet i flere identiske eksemplarer.

· For så vidt angår værker af brugskunst indebærer direktivet derimod en udvidelse, idet den gældende ordning ikke omfatter værker af brugskunst, som er fremstillet i flere identiske eksemplarer.

Konsekvenserne af disse ændringer begrænses i væsentligt omfang af reglen om en mindstesalgspris (i dag 2.000 kr., efter forslaget til § 38, stk. 2, 4. pkt., 300 euro), idet identiske eksemplarer af kunstværker ofte sælges til en pris, der ligger under disse beløb. Fx udløser salg af plakater og fotografier i praksis typisk ikke følgeretsvederlag.

De af direktivet omfattede værksarter adskiller sig ikke fra gældende ret, men den eksemplificerende opregning af kunstværker i direktivets art. 2, stk. 1, foreslås gentaget ordret.

Direktivbestemmelsen om de omfattede værker foreslås gennemført i § 38, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 2.

Den gældende følgeretsordning indeholder en minimumssalgspris på 2.000 kr. Efter direktivets art. 3 er det overladt til medlemslandene at fastsætte en minimumssalgspris, der højest kan udgøre 3.000 euro. Den gældende minimumssalgspris foreslås principielt opretholdt, men af lovtekniske grunde omregnet til euro. Beløbet oprundes til 300 euro (ca. 2.200 kr.) og foreslås gennemført i ophavsretslovens § 38, stk. 2, 4. pkt., jf. lovforslagets nr. 2.

4.3. Vederlagets beregning

I henhold til direktivets art. 4, stk. 1, beregnes følgeretsvederlagets størrelse ud fra en degressiv skala.

Satsen er 4 % for den del af salgsprisen, der udgør indtil 50.000 euro (ca. 370.000 kr.); efter art. 4, stk. 2, kan medlemsstaterne dog vælge i stedet at anvende en sats på 5 %. Herefter udgør satsen 3 % for den del af salgsprisen, der ligger mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ca. 1.480.000 kr. og 2.600.000 kr.) faldende til 0,25 % for den del af prisen, som ligger over 500.000 euro (ca. 3.710.000 kr.). Den gældende ordning i Danmark indeholder en enhedssats på 5 % af salgsprisen for alle videresalg af kunstværker.

På grundlag af oplysninger fra Copy-Dan Billedkunst kan følgende oplyses om fordelingen af de af følgeretsordningen omfattede salg fordelt efter salgspris:

Tabel 4. Kunstværker omfattet af følgeretsordningen i Danmark i 2002-2004 fordelt efter salgspris

* Den anvendte kurs ved omregning mellem euro og danske kroner er 743.

Som det fremgår, udgør salgsprisen i langt de fleste tilfælde under 50.000 euro (ca. 370.000 kr.).

Kulturministeriet foreslår at benytte muligheden for at anvende en sats på 5 % i stedet for 4 % for den del af salgsprisen, som ligger under 50.000 euro. Det sker for at begrænse forringelserne for kunstnerne som følge af direktivets satser. Følgeretsvederlagene til kunstnere er i forvejen ofte små på grund af værkernes lave salgspriser, og en lavere beregningssats end 5 % ville bevirke en væsentlig reduktion af vederlagene. Salg af fx et maleri til 300.000 kr. vil både i dag og fremover udløse et følgeretsvederlag på 15.000 kr.

Ved at opretholde den nuværende sats på 5 % for så vidt angår det første interval vil gennemførelsen af direktivets regler om vederlagets størrelse alene få betydning i de forholdsvis få tilfælde, hvor eksemplarer af kunstværker herhjemme sælges for over 50.000 euro (ca. 370.000 kr.). Nedsættelsen af beregningssatserne vil derfor få begrænset betydning i praksis. Som eksempel på konsekvensen af de ændrede satser kan det anføres, at salg af fx et maleri til 1 mio. kr. i dag udløser et følgeretsvederlag på 50.000 kr. (sats på 5 %), men fremover et vederlag på kun ca. 37.400 kr. (5 % af ca. 370.000 kr. + 3 % af ca. 630.000 kr.).

Bestemmelsen om beregning af vederlaget foreslås gennemført i ophavsretslovens § 38, stk. 3, jf. lovforslagets nr. 2. Ved beregningen af vederlag kan der ikke foretages fradrag af værdien af kostbare materialer, herunder ædle metaller og ædelstene. Det er således den samlede salgspris, der skal lægges til grund ved beregning af følgeretsvederlaget, dog ekskl. moms.

Direktivets art. 4, stk. 1, sidste afsnit, indeholder en bestemmelse om, at det maksimale følgeretsvederlag ved videresalg af et eksemplar af et kunstværk udgør 12.500 euro (ca. 93.000 kr.). I den gældende danske ordning findes ikke en tilsvarende bestemmelse om et loft. Bestemmelsen foreslås gennemført i lovens § 38, stk. 2, 5. pkt., jf. lovforslagets nr. 2.

4.4. Vederlagspligtige

Følgeretsvederlaget skal som udgangspunkt betales af sælger, men medlemsstaten kan bestemme, at køber eller formidler ligeledes hæfter for vederlagets betaling, jf. art. 1, stk. 4, i direktivet. Efter den gældende danske ordning påhviler betalingspligten sælgeren eller formidleren, som hæfter solidarisk.

Kulturministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide kredsen af vederlagspligtige, således at køber pålægges pligten til at betale vederlag i de tilfælde, hvor det alene er køberen, der optræder som professionel på kunstmarkedet. Ændringen foreslås som konsekvens af ændringen af anvendelsesområdet, hvorefter private personers salg til professionelle på kunstmarkedet omfattes af vederlagsordningen (se pkt. 4.2 ovenfor). Det er den professionelle part, der skal hæfte for betalingen, bl.a. af administrative hensyn.

Bestemmelsen foreslås gennemført i § 38, stk. 2, 2. og 3. pkt., jf. lovforslagets nr. 2.

4.5. Oplysningspligt

Efter direktivets art. 9 tillægges den, der opkræver følgeretsvederlaget, en ret til at indhente oplysninger, som indebærer, at der kan stilles krav om indsendelse af de nødvendige oplysninger for at sikre vederlagets betaling hos de professionelle aktører i indtil 3 år efter videresalget. Gældende ret indeholder ingen tilsvarende regel.

Den danske følgeretsordning er baseret på obligatorisk kollektiv forvaltning, og det er således forvaltningsorganisationen, som har retten til at modtage oplysningerne. Kulturministeriet foreslår, at bestemmelsen udformes som en oplysningspligt for den professionelle part, der hæfter for vederlagets betaling, dvs. sælgere, formidlere og købere. Pligten indtræder ved modtagelsen af forvaltningsorganisationens anmodning om oplysninger. Det foreslås, at der fastsættes en frist på 4 uger for fremsendelse af oplysningerne for derved at sikre bestemmelsens håndhævelse.

Bestemmelsen foreslås indført i § 38, stk. 6, nr. 2, jf. lovforslagets nr. 2.

Det foreslås, at overtrædelse af denne oplysningspligt skal kunne straffes med bøde, jf. lovforslagets nr. 3 (forslaget til ændring af lovens § 76, stk. 1, nr. 4).

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

5.1. Konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

5.2. Konsekvenser for erhvervslivet

5.2.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet kunsthandlere, gallerier m.v. skal betale mindre i følgeretsvederlag til kunstnerne på grund af nedsættelsen af beregningssatserne. Til gengæld vil kunstnerne få lidt mindre i følgeretsvederlag. Lovens samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes at være neutrale.

Lovforslaget medfører ikke nogen strukturelle eller direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Som nævnt i pkt. 4.2 sker der på flere måder ændringer i anvendelsesområdet for følgeretsordningen (to udvidelser og to indskrænkninger); konsekvensen af disse ændringer er økonomisk og administrativt begrænsede, og nettoeffekten vurderes at være neutral.

5.2.2. Administrative konsekvenser

Lovforslaget har begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet købere fremover kan blive forpligtet til at afregne vederlag og indsende opgørelser m.v. til Copy-Dan.

Endvidere følger det af forslaget til § 38, stk. 6, at sælgere €" og i visse tilfælde købere €" er forpligtet til at sende en årlig opgørelse til Copy-Dan Billedkunst om det foregående års salg af kunstværker, som omfattes af følgeretsordningen. Opgørelsen skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne oplysningspligt svarer til gældende ret og pålægger således ikke virksomhederne en ny administrativ byrde.

Som noget nyt foreslås det, at Copy-Dan Billedkunst skal have adgang til efter anmodning at få tilsendt oplysninger, der er nødvendige for at sikre vederlagets betaling. Det drejer sig fx om fakturaer, oplysning om salgstidspunkt og -sted. Anmodningen skal rettes til den eller de professionelle på kunstmarkedet, som vederlagspligten påhviler. Sælger, formidler og køber har herefter en frist på 4 uger til at fremsende de ønskede oplysninger. Copy-Dan Billedkunst kan dog ikke anmode om oplysninger vedreørende salg, der har fundet sted mere end 3 år tidligere, end anmodningen fremsættes. Denne oplysningspligt forventes alene anvendt i de særlige tilfælde, hvor der er tvivl om afregning af følgeretsvederlag, og forpligtelsen skønnes derfor ikke at indebære en nævneværdig byrde for de dele af erhvervslivet, som skal betale følgeretsvederlag.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5.3. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, idet købere ifølge lovforslaget er vederlagspligtige i de situationer, hvor det alene er køberen, der optræder som professionel på kunstmarkedet.

5.4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget tilsigter at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten (direktiv nr. 2001/84 af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk).

7. Høring

Adjunkt Hanne Kirk Deichmann, Advokatrådet, Akademiet for de Skønne Kunster, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arkitektforbundet, Beskæftigelsesministeriet, Billedkunstnernes Forbund, Copy-Dan, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Handel og Service, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Kunstnerråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Kunsthåndværkere, Danske Tegneserieskabere, Det Danske Akademi, Det Kgl. Bibliotek, docent Thomas Riis, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Designere, Foreningen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Danske Kunstmuseer, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forsvarsministeriet, Færøernes Hjemmestyre, Grafisk Arbejdsgiverforening, Grønlands Hjemmestyre, HTS-I, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kirkeministeriet, Konkurrencestyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Kunsthandlerforeningen, Kunstrådet, Landsforeningen til bevaring af fotografier og film, lektor Morten Rosenmeier, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ophavsretligt Forum, Patent- og Varemærkestyrelsen, professor Jens Schovsbo, professor Mads Bryde Andersen, professor Palle Bo Madsen, professor Peter Blume, Samrådet for Ophavsret, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst, Statsministeriet, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

8. Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (Overskrift til § 38)

Forslaget er af teknisk karakter.

Forslaget har til formål at præcisere anvendelsesområdet for den foreslåede nyaffattelse af § 38.

Til nr. 2 (§ 38)

Til stk. 1

Forslaget indebærer en ændring af den gældende lovs § 38, stk. 1. Forslaget har til formål at gennemføre direktivets art. 2. Opregningen i 1. pkt. af de forskellige typer af kunstværker, der omfattes af følgeretsordningen, er ikke udtømmende og tilsigter ingen materiel ændring i forhold til gældende ret.

Følgeretsvederlag skal betales for beskyttede kunstværker, der findes i ét eksemplar (unika), eller som er udført i begrænset antal eksemplarer af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse. Sådanne værker vil normalt være nummereret, signeret eller på anden måde behørigt autoriseret af kunstneren (jf. direktivets art. 2, stk. 2, 2. pkt.), hvilket typisk vil være tilfældet for så vidt angår litografier. Hvis der er tale om flere identiske eksemplarer, som ikke er nummereret, signeret eller på anden måde behørigt autoriseret af kunstneren, fx plakater, skal der ikke betales følgeretsvederlag ved videresalg. Bestemmelsen sondrer ikke mellem brugskunst og billedkunst. Brugskunst kan således være omfattet, selv om der ikke er tale om unika. Også fotografiske værker omfattes.

Ligesom efter gældende ret omfattes bygningsværker ikke af følgeretsordningen; det fremgår af forslaget til stk. 1, 3. pkt.

Der henvises til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til stk. 2

Forslaget har til formål at gennemføre direktivets art. 1 og 3. Følgeretten finder anvendelse på alle videresalg, hvor der som sælgere, formidlere eller købere deltager professionelle på kunstmarkedet.

Udtrykket »professionelle på kunstmarkedet« omfatter ifølge art. 1, stk. 2, bl.a. auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere. Også kunstmuseer falder under begrebet professionelle på kunstmarkedet. Dog skal der ifølge direktivets betragtning nr. 18 ikke betales følgeretsvederlag, når privatpersoner sælger kunstværker til ikke-kommercielle kunstmuseer, som er åbne for almenheden, herunder de statslige og statsanerkendte museer. Erhvervsvirksomheder, der ikke optræder som professionelle på kunstmarkedet, kan sælge og købe kunst af hinanden uden at skulle betale følgeretsvederlag. Sådanne virksomheders handler med private personer falder €" ligesom rent private handler, hvor både køber og sælger handler som privatpersoner €" udenfor.

Vederlagsretten gælder ved alle »videresalg« af eksemplarer af kunstværker. Vederlagsretten gælder efter Kulturministeriets opfattelse ved enhver form for videresalg, herunder butiks- og auktionssalg, også salg via internetauktioner. Førstegangssalg, dvs. typisk kunstnerens eget salg af eksemplaret, falder uden for følgeretsordningen. Det betragtes som førstegangssalg, hvis den person, som sælger værkseksemplaret, har erhvervet ejendomsretten til eksemplaret fra kunstneren ved arv, kreditorforfølgning eller lignende. Når det gælder værkseksemplarer, som ikke tidligere har været handlet, og som af kunstneren indleveres i kommission hos et galleri, der formidler kontakten til kunden, betragtes handlen som et førstegangssalg, da ejendomsretten ikke overgår til galleriet, men direkte til galleriets kunde. Tilsvarende gælder, hvis galleriet udlåner det værkseksemplar, som en kunstner har indleveret i kommission, til et andet galleri, som herefter sælger eksemplaret, da der ikke er tale om et salg mellem gallerierne.

Når et galleri køber et eksemplar af et kunstværk af kunstneren selv med henblik på videresalg, skal der kun betales følgeretsvederlag ved galleriets videresalg af værket. Køber galleriet derimod eksemplaret af en anden person end kunstneren selv, forekommer der to vederlagspligtige handler. Ved auktionssalg optræder auktionshuset typisk som formidler, og der forekommer således kun ét salg, nemlig salget mellem den oprindelige ejer af maleriet og auktionskøberen. Da auktionshuse er professionelle på kunstmarkedet, skal der betales vederlag.

Pligten til at betale vederlag påhviler som udgangspunkt sælger eller formidler, jf. forslaget til stk. 2, 2. pkt. Et krav på vederlag kan således rettes imod to personer, som hæfter solidarisk for vederlagets betaling.

Efter forslaget udstrækkes vederlagspligten til også at omfatte køber, men kun i de tilfælde, hvor køberen er den eneste part, der optræder som professionel på kunstmarkedet i forbindelse med den pågældende handel, jf. § 38, stk. 2, 3. pkt. Det er således muligt at gøre vederlagskravet gældende over for en professionel part i alle salgssituationer. En privatperson kan ikke hæfte for vederlagets betaling.

Der gælder en mindstegrænse for, hvilke videresalg der udløser følgeretsvederlag. Handler, hvor salgsprisen er under 300 euro (ekskl. moms) (svarende til ca. 2.200 kr.), kan gennemføres uden afregning af følgeretsvederlag til kunstneren. Det følger af forslaget til § 38, stk. 2, 4. pkt.

Der skal i ingen tilfælde svares mere end 12.500 euro (svarende til ca. 93.000 kr.) ved et videresalg af et eksemplar af et kunstværk, jf. forslaget til stk. 2, 5. pkt.

Der henvises til pkt. 4.2 og 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til stk. 3

Forslaget indebærer en ændring af de hidtil gældende regler om beregning af følgeretsvederlaget. Forslaget har til formål at gennemføre direktivets art. 4. Der henvises til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Vederlaget beregnes af salgsprisen inkl. auktionssalær og værdien af tilbehør. Tilbehør omfatter rammer, ophæng, sokler, teknisk udstyr og lignende, som følger med i handelen, uanset om tilbehøret er fastgjort til eksemplaret. Der kan ikke foretages fradrag af værdien af kostbare materialer, herunder ædle metaller og ædelstene. Det er således den samlede salgspris, der skal lægges til grund ved beregning af følgeretsvederlaget, dog ekskl. moms.

Det er kursen på salgstidspunktet, der er afgørende for omregningen fra danske kroner til euro.

Til stk. 4

Den gældende formulering af § 38, stk. 4, videreføres uændret.

Retten til følgeretsvederlag følger den almindelige beskyttelsestid, dvs. at retten varer i indtil 70 år efter udgangen af ophavsmandens dødsår.

Følgeretten er personlig og uoverdragelig, jf. stk. 4, 2. pkt. Retten til følgeretsvederlag kan ikke overdrages til andre, heller ikke ved bodeling, eller frafaldes over for den professionelle køber, sælger eller formidler.

Kredsen af arveberettigede efter kunstneren er ifølge stk. 4, 3. pkt., begrænset til ægtefælle og livsarvinger. Kunstneren er således afskåret fra at testamentere retten til følgeretsvederlag til andre. I tilfælde, hvor der ikke findes berettigede arvinger, tilfalder vederlaget den organisation, som administrerer ordningen, dvs. Copy-Dan Billedkunst (4. pkt.).

Følgeretten er en særlig vederlagsret, som ikke er omfattet af ophavsmandens enerettigheder, jf. ophavsretslovens § 2. Manglende betaling af følgeretsvederlag udgør derfor ikke en ophavsretlig krænkelse af § 2.

Til stk. 5

Den gældende formulering af § 38, stk. 5, forslås videreført med enkelte redaktionelle ændringer.

Følgeretsvederlag kan kun gøres gældende af forvaltningsorganisationen, hvorved der er etableret en særlig legitimation for organisationen til at gennemføre vederlagskravene også i tilfælde, hvor den pågældende kunstner er ukendt eller ikke har taget kontakt til organisationen. Organisationen oppebærer ligeledes vederlag for ophavsmænd, som er afgået ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller livsarvinger.

I overensstemmelse med den hidtidige praksis kan de indbetalte vederlag efter udløbet af fristen på 3 år anvendes til almene formål eller til dækning af administrationsomkostninger, jf. stk. 5, 3. pkt. Ved godkendelse af organisationen påser ministeriet, at vedtægterne sikrer, at alle berettigede, herunder udenlandske ophavsmænd, opnår lige ret med hensyn til vederlagsfordeling. Organisationen kan i vedtægterne foreskrive, at visse midler ikke fordeles individuelt, hvis der foreligger mindretalsgarantier.

Siden ordningens indførelse i 1990 har det været Copy-Dan Billedkunst, som kulturministeren har godkendt i medfør af § 38, stk. 5. I 2004 blev organisationens godkendelse forlænget til udgangen af 2007.

Til stk. 6

§ 38, stk. 6, foreslås ændret. Forslaget har til formål at gennemføre direktivets art. 9.

Bestemmelsen i stk. 6, nr. 1, om fremsendelse af en årlig opgørelse svarer i hovedsagen til gældende ret. Da købere, der er professionelle på kunstmarkedet, som noget nyt hæfter for betaling af følgeretsvederlag, jf. forslaget til § 38, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at sådanne købere også skal fremsende en årlig opgørelse til Copy-Dan Billedkunst.

Bestemmelsen i stk. 6, nr. 2, er ny. I overensstemmelse med direktivets art. 9 kan Copy-Dan Billedkunst efter forslaget kræve at få tilsendt alle oplysninger, der er nødvendige for at sikre vederlagets betaling. Anmodning om oplysninger rettes til den eller de professionelle på kunstmarkedet, som vederlagspligten påhviler efter stk. 2, 2. og 3. pkt. Sælger, formidler og køber har en frist på 4 uger fra modtagelsen af anmodningen til at fremsende de ønskede oplysninger. Copy-Dan Billedkunst kan dog ikke anmode om oplysninger vedrørende salg, der har fundet sted mere end 3 år tidligere, end anmodningen fremsættes.

Til nr. 3 (§ 76)

Der er tale om en konsekvensændring. Pligten til at fremsende en årlig opgørelse udvides til at omfatte oplysninger, som er nødvendige for at sikre betaling af vederlag, såfremt Copy-Dan Billedkunst anmoder herom, jf. forslaget til § 38, stk. 6. Som konsekvens heraf bør straffebestemmelsen i § 76, stk. 1, nr. 4, udvides, således at det kan give bødestraf ikke at iagttage oplysningspligten.

Til § 2

Til stk. 1-3

Direktivet skal være gennemført i national ret senest 1. januar 2006, og loven forslås derfor at træde i kraft den 1. januar 2006.

Det betyder, at videresalg, herunder aftaler om videresalg, af kunstværker, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere, er omfattet af lovforslaget.

Ved bedømmelsen af, om det er de nye eller de gamle regler, som finder anvendelse på et videresalg, lægges der således vægt på tidspunktet for indgåelse af aftalen om videresalg. Lovforslaget finder således anvendelse, hvis aftale om videresalg indgås den 1. januar 2006 eller senere, uanset om kunstværket er frembragt på et tidligere tidspunkt.

For så vidt angår kunstværker, som er aftalt videresolgt før 1. januar 2006, finder de gamle regler anvendelse. Lovforslaget får således også betydning for kunstværker, der er frembragt før lovens ikrafttræden.

Til stk. 4

Reglerne i bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker indarbejdes i loven i det omfang, direktivet giver mulighed herfor, og bekendtgørelsen foreslås derfor ophævet.

Til § 3

Da lovforslaget kan siges at have konsekvenser på områder, der er dækket af hjemmestyreordningerne på Færøerne og i Grønland, bør en ikrafttræden på Færøerne og i Grønland først ske efter forhandlinger med de færøske og grønlandske hjemmestyremyndigheder.

1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (EF-Tidende 2001 L 272, s. 32).