L 236 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner).

Fremsat den 24. maj 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner)

§ 1

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som senest ændret ved lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. § 9 C, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2007-2013 beregnes fradraget for befordring over 100 kilometer med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af følgende kommuner: Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2013 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 7 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, jf. dog 6. og 7. pkt., for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage forhøjet befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret 2006 efter ligningsloven § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, har opnået ret til forhøjet fradrag for befordring over 100 kilometer, bevarer retten til fradraget i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, såfremt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de indtil den 31. december 2006 eksisterende kommuner Arden, Fjends, Holsted, Lundtoft, Nørager, Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup, Tinglev eller Aalestrup, og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. For skattepligtige, som er omfattet af 5. pkt., og som i løbet af perioden 2007-2013 opnår ret til fradrag efter 3. pkt., regnes de 7 år fra den 1. januar 2007, jf. dog 7. pkt. Opfyldte den skattepligtige den 1. januar 2007 hverken betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter den 1. januar 2007, hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

I dag kan pendlere, der bor i særligt udpegede udkantskommuner tage forhøjet befordringsfradrag for kørsel over 100 km dagligt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Ordningen gælder for indkomstårene 2004-2006 og indebærer, at fradraget kan beregnes med samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km dagligt. Formålet med lovforslaget er at videreføre denne ordning for indkomstårene 2007-2013 for visse særligt udpegede kommuner.

Det forhøjede befordringsfradrag indgik i regeringens »Den Regionale Vækststrategi« fra maj 2003, der fremlagde en række initiativer til at styrke det erhvervsmæssige grundlag og bosætningsmulighederne i yderområderne. Målet med den nuværende ordning er at gøre det mere attraktivt for personer, der arbejder i de større byer, at bosætte sig i yderområderne og at fastholde erhvervsaktive, der allerede bor der. Dette vil dels styrke befolkningsudviklingen, dels give yderområderne større del i indkomstfremgange i de større byer. En videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag i udkantskommunerne vil betyde, at befolkningen her fortsat har et ekstra incitament til at søge job i andre områder eller i byerne. Fradraget medvirker derfor til at øge jobmobiliteten samt til at tiltrække og fastholde ressourcestærke indbyggere i yderområderne. Lovforslaget understøtter således regeringens målsætning om, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i alle egne af landet.

Forlængelsesperioden 2007-2013 falder tidsmæssigt sammen med den periode, som Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder med, i forbindelse med udpegningen af de yderområder, der skal have del i EU€™s strukturfondsmidler i budgetperioden 2007-2013. Det er herved muligt at skabe en høj grad af sammenfald mellem de kommuner, der udpeges som yderområder i strukturfondssammenhæng, og de kommuner, der udpeges som udkantskommuner, der er omfattet af det forhøjede befordringsfradrag fra 2007.

Den nuværende ordning omfatter 50 kommuner. Som følge af kommunalreformen og de deraf følgende kommunesammenlægninger eksisterer mange af disse kommuner ikke efter 1. januar 2007, ligesom deres økonomiske grundlag kan være ændret. Det er derfor nødvendigt at fastlægge nye kriterier for, hvilke kommuner der fremover skal være omfattet af ordningen med det forhøjede befordringsfradrag.

Inden udgangen af 2013 vil den foreslåede ordning blive taget op til fornyet revision.

2. Gældende regler

Den nuværende ordning med forhøjet befordringsfradrag for pendlere bosat i udkantskommuner gælder for indkomstårene 2004-2006.

Ordningen omfatter i dag pendlere i 50 kommuner, der pendler mere end 100 km dagligt mellem hjem og arbejde. Disse personer får i årene 2004-2006 beregnet befordringsfradraget for kørsel over 100 km dagligt med den samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km.

Retten til forhøjet befordringsfradrag bevares i 5 år fra det tidspunkt, den skattepligtige første gang har opnået ret til fradraget inden udgangen af 2006 (den individuelle femårs-periode). En individuel femårs-periode udløber således senest den 31. december 2011.

Efter de almindelige regler kan der foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med en standardsats, i det omfang befordringen overstiger 24 km pr. dag. Satsen fastsættes årligt af Skatterådet, og for 2006 udgør den 1,78 kr. pr. km. For daglig kørsel mellem 24 og 100 km beregnes fradraget med 1,78 kr. pr. km, og for kørsel ud over 100 km beregnes fradraget med halv sats, det vil sige 0,89 kr. pr. km.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag i den skattepligtige indkomst, der udgør beskatningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter. Den skattemæssige fradragsværdi for ligningsmæssige fradrag udgør 33,3 pct. i 2006 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at forlænge ordningen med forhøjet befordringsfradrag for pendlere, der er bosat i særligt udpegede udkantskommuner. Det foreslås, at disse pendlere for indkomstårene 2007-2013 kan beregne befordringsfradraget for kørsel over 100 km dagligt med samme sats som for kørsel mellem 24-100 km dagligt.

Som følge af kommunalreformen og de deraf følgende kommunesammenlægninger eksisterer mange af de 50 kommuner, der er omfattet af den gældende ordning, ikke efter 1. januar 2007, ligesom deres økonomiske grundlag kan være ændret. Det er derfor nødvendigt at fastlægge nye kriterier for hvilke kommuner, der fremover skal være omfattet af regelsættet.

Det foreslås, at de kommende udkantskommuner udpeges på baggrund af to objektive samfundsøkonomiske indikatorer, nemlig lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling.

Erhvervsindkomsten pr. indbygger er det mål, som kommer tættest på det gængse velstandsmål BNP pr. indbygger, som dog ikke opgøres på kommuner. Befolkningsudviklingen anvendes også typisk som en central indikator for, hvor godt/dårligt det går i en region. Disse to kriterier ligger i forlængelse af de anvendte kriterier i den hidtidige ordning. De to kriterier understøtter endvidere regeringens målsætning om, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i alle egne af landet.

Det foreslås derfor, at de nye udkantskommuner bliver udpeget på basis af følgende kriterier:

Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er maksimalt 90 pct. af landsgennemsnittet (udregnet som et gennemsnit for perioden 2001-2003).

Svag befolkningsudvikling: Kommunen har oplevet et fald i befolkningstallet, eller befolkningstilvæksten i kommunen har været på mindre end 50 pct. af landsgennemsnittet siden år 2000 (udregnet som gennemsnittet for perioden 2000-2005).

Kriterierne er fastlagt i et samarbejde mellem Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I alt 16 af de 98 nye kommuner, som Danmark vil bestå af pr. 1. januar 2007, opfylder ovenstående to kriterier. Det drejer sig om Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.

De 16 kommuner omfatter 53 af de nuværende kommuner, hvoraf 41 er udpeget som udkantskommuner i dag, mens 12 er nye i denne sammenhæng. 9 af de 50 kommuner, der er udpeget som udkantskommuner i dag, vil falde ud af ordningen.

Det skønnes, at 900 personer i disse 9 udkantskommuner således ikke vil blive omfattet af den foreslåede forlængelse af ordningen med det forhøjede befordringsfradrag. Lovforslaget sikrer dog, at disse pendlere bevarer retten til fradraget i 5 år fra det tidspunkt, de første gang har opnået ret til fradraget inden udgangen af 2006 (den individuelle femårs periode).

De valgte kriterier sikrer, at der opnås en høj grad af sammenfald mellem udkantskommunerne i regi af det forhøjede befordringsfradrag og i regi af Økonomi- og Erhvervsministeriets udpegning af yderområder i forhold til strukturfondsmidlerne for perioden 2007-2013.

Det foreslås, at ordningen bevares som en midlertidig ordning, der løber i perioden 2007-2013, ligesom det gælder for udpegningen af yderområder i forhold til strukturfondsmidlerne. Inden udgangen af 2013 vil ordningen blive taget op til fornyet revision.

For at bevare incitamenterne i ordningen helt frem til 2013 foreslås det, at den skattepligtige kan benytte det forhøjede befordringsfradrag i 7 år, hvis den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2013 har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag for befordring over 100 km. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige bliver boende i en udkantskommune og i øvrigt er berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom. Ved at vælge en individuel periode på netop 7 år opnår man, at de personer, der opnår ret til forhøjet befordringsfradrag i løbet af perioden 2007-2013, vil kunne få det forhøjede fradrag i lige mange indkomstår.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke nye henholdsvis nuværende kommuner der omfattes af den forlængede ordning, og hvilke af de nuværende kommuner der ikke omfattes efter 2006.

4. Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner

De provenumæssige konsekvenser af ordningen består primært af provenutabet ved det ekstra befordringsfradrag for den personkreds, der i forvejen bor i de omfattede kommuner, og som i forvejen pendler mere end 100 km dagligt. Hertil kommer, at de forbedrede regler bevirker et provenutab vedrørende tilflyttere til kommunerne og vedrørende nuværende beboere, der finder beskæftigelse længere fra deres bopæl.

Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for et præcist skøn for det samlede provenutab ved ordningen.

Det kan med en vis usikkerhed skønnes, at ca. 9.300 pendlere i de nuværende 50 udkantskommuner har et ekstra fradrag ud over det normale befordringsfradrag. Dette skønnes at medføre et provenutab på ca. 35 mio. kr. årligt. Som følge af den individuelle femårs-periode vil den nuværende ordning medføre dette provenutab frem til og med 2008. Der vil herefter frem til 2011 blive tale om beskedne provenutab som følge af pendlere, der har opnået ret til det forhøjede befordringsfradrag senere end 1. januar 2004.

Den foreslåede forlængelse af ordningen fra 2007-2013 skønnes ligeledes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 35 mio. kr. årligt. Forlængelsen af ordningen vil således stort set være provenuneutral i forhold til den gældende ordning.

Der skønnes at komme yderligere godt 1.600 pendlere ind under ordningen, mens omkring 900 pendlere i nuværende udkantskommuner ikke bliver omfattet. I alt skønnes der fra 2007 at blive ca. 10.000 pendlere med ret til forhøjet befordringsfradrag.

Med indførelsen af sundhedsbidraget fra 2007 vil provenutabet ved ligningsmæssige fradrag blive båret af kommunerne med tre fjerdedele og af staten med en fjerdedel. (Kommuneskat vil i gennemsnit udgøre ca. 25 pct. og det statslige sundhedsbidrag 8 pct.). For 2007-2013 skønnes lovforslaget således at medføre et provenutab for kommunerne på ca. 25 mio. kr. årligt.

For finansåret 2007 skønnes provenutabet at udgøre ca. 35 mio. kr.

5. Administrative konsekvenser for stat og kommuner.

Implementeringen af lovforslaget skønnes at medføre udgifter til systemtilretninger på 5,5 mio. kr. Heri er medregnet 1,0 mio. kr. til de systemaktiviteter, der vedrører afviklingen af den gældende og den nye ordning. Den nye ordning indebærer en øget kompleksitet, da der skal kunne holdes styr på 2 forskellige ordninger sideløbende.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at have visse positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, dels som følge af den forventede gunstigere økonomiske udvikling i de omfattede lokalområder, dels som følge af, at virksomhederne i de tilstødende kommuner og regioner fortsat kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra et større geografisk område.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget om den gældende ordning blev i sin tid forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som vurderede, at forslaget alene berørte borgerne og ikke erhvervslivet. Forslaget medførte således ikke nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget blev derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Da lovforslaget blot er en videreførelse af den eksisterende ordning, har det ikke været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne. Det forhøjede befordringsfradrag beregnes maskinelt. Ligeledes foretages en maskinel beregning af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i de 9 nuværende udkantskommuner, der falder ud af ordningen fra 2007, men hvor pendlerne bevarer det forhøjede fradrag i den individuelle femårs-periode.

9. Miljømæssige konsekvenser

I det omfang det forhøjede befordringsfradrag medfører øget energiforbrug til privat eller kollektiv befordring, kan der blive tale om negative miljømæssige konsekvenser, der dog skønnes at blive meget beskedne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Sammenfatning af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at forlænge den gældende ordning i ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., om forhøjet befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner. Det foreslås således, at pendlere med bopæl i visse særligt udpegede kommuner kan beregne befordringsfradrag for kørsel over 100 km dagligt med den samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km. Det foreslås, at ordningen skal gælde for indkomstårene 2007-2013.

Efter forslaget gælder ordningen for skattepligtige, der har deres sædvanlige bopæl i en af de følgende 16 kommuner: Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.

Kommunerne er udpeget for perioden 2007-2013. Inden udgangen af 2013 vil ordningen blive taget op til fornyet revision.

Retten til det forhøjede befordringsfradrag opnås, når den skattepligtige inden for perioden 2007-2013 samtidig opfylder betingelsen om at have sædvanlig bopæl i en udkantskommune og pendler mere end 100 km dagligt for at komme til og fra arbejde.

I forslaget til § 9 C, stk. 3, 4. pkt., foreslås det, at hvis den skattepligtige inden udgangen af 2013 har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag, skal den skattepligtige kunne benytte fradraget i 7 år. De 7 år skal regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige første gang har opnået ret til at foretage forhøjet befordringsfradrag efter den foreslåede § 9 C, stk. 3, 3. pkt. For skattepligtige, der har været omfattet af den gældende ordning om forhøjet befordringsfradrag, er der foreslået fastsat særlige regler i § 9 C, stk. 3, 6. og 7. pkt.

Syvårs-reglen kan nærmere illustreres ved nedennævnte eksempler. I eksemplerne er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk er berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningsloven § 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger 100 kilometer pr. dag.

Eks. 1. En borger bor i en udkantskommune den 1. januar 2007, hvor de foreslåede regler træder i kraft. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2007 til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en udkantskommune.

Eks. 2. En borger flytter til en udkantskommune den 1. juni 2008. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. juni 2008 til og med den 31. maj 2015. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en udkantskommune.

Eks. 3. En borger bor i en udkantkommune den 1. januar 2007, men flytter den 25. maj 2009 til en kommune, der ikke er udpeget som udkantskommune. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2007 til og med den 24. maj 2009. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele denne periode bor i kommunen.

Eks. 4. En borger bor i en udkantskommune den 1. januar 2007, men flytter den 1. juli 2008 til en kommune, der ikke er udpeget som udkantskommune. Den 1. januar 2009 flytter borgeren tilbage til en af de udpegede udkantskommuner. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2007 til og med den 30. juni 2008, samt fra den 1. januar 2009 til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i de nævnte perioder bor i de to udkantskommuner.

Eks. 5. En borger bor i en udkantskommune den 1. januar 2007, men flytter den 1. december 2010 til en anden af de udpegede udkantskommuner. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra 1. januar 2007 til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i de nævnte kommuner.

Perioder, hvor den skattepligtige ikke er berettiget til forhøjet befordringsfradrag, men hvor den skattepligtige efter perioden igen er berettiget til forhøjet befordringsfradrag, medregnes til syvårs-perioden. Det kan eksempelvis være perioder, hvor den skattepligtige er arbejdsløs, eller perioder, hvor den skattepligtiges transportvej pr. arbejdsdag, som opgjort efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-2, ikke overstiger 100 kilometer.

Retten til det forhøjede befordringsfradrag opnås, som nævnt, når den skattepligtige inden for perioden 2007-2013 samtidig opfylder betingelsen om at have sædvanlig bopæl i en udkantskommune og pendler mere end 100 km dagligt for at komme til og fra arbejde.

Dette kan illustreres af følgende eksempler. I eksemplerne er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk er berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningsloven § 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger de 100 kilometer pr. dag.

Eks. 6. En borger bor i en udkantskommune den 1. januar 2007. Borgerens kørsel overstiger 100 km pr. dag fra den 1. januar 2010. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2010 til og med 31. december 2016. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en udkantskommune.

Eks. 7. En borger bor i en udkantskommune den 31. december 2013. Borgerens kørsel overstiger først 100 km pr. dag fra den 1. januar 2014. Borgeren har ikke ret til forhøjet befordringsfradrag.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., sikrer, at skattepligtige, der bor i en kommune, der er udpeget som udkantskommune i indkomstårene 2004-2006, men ikke for indkomstårene 2007-2013, bevarer deres ret til forhøjet befordringsfradrag i 5 år (den individuelle femårs-periode) fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået. Den skattepligtige skal for at bevare retten fortsat have sin sædvanlige bopæl i en af de indtil 31. december 2006 eksisterende udkantskommuner, og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag skal i øvrigt være opfyldt.

Det forhøjede befordringsfradrag vil også efter kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007 kunne beregnes automatisk frem til udgangen af 2011 for pendlere, der har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag i en individuel femårs-periode efter de nugældende regler, og som er bosat i de 9 kommuner, som falder ud af ordningen. Det er Arden, Fjends, Holsted, Lundtoft, Nørager, Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup og Tinglev, samt Aalestrup kommune for så vidt angår de områder, der ikke bliver en del af den nye Vesthimmerland kommune.

Femårs-reglen kan nærmere illustreres ved nedennævnte eksempler. I eksemplerne er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk er berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger 100 km pr. dag.

Eks. 8. En borger bor i Sejlflod kommune den 1. januar 2004. Borgeren har fortsat ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2007 til og med den 31. december 2008. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i det, der indtil 31. december 2006 var Sejlflod kommune.

Eks. 9. En borger er flyttet til Sejlflod kommune den 1. juni 2005. Borgeren har fortsat ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2007 til og med den 31. maj 2010. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i det, der indtil 31. december 2006 var Sejlflod kommune.

Eks. 10. En borger bor i Sejlflod kommune den 1. januar 2004, men flytter den 1. maj 2006 til en kommune, der ikke er udpeget som udkantskommune. Den 1. juni 2007 flytter vedkommende til Arden kommune. Da borgeren har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag første gang inden udgangen af 2006, har borgeren ret til forhøjet befordringsfradrag efter den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., fra og med den 1. juni 2007 til og med den 31. december 2008. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i de nævnte perioder har boet i de to udkantskommuner.

Ifølge forslaget til § 9 C, stk. 3, 6. pkt., regnes den individuelle syvårs-periode efter de nye regler fra den 1. januar 2007 for skattepligtige, som har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag i en individuel femårs-periode efter den foreslåede regel i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., og som siden hen flytter til en udkantskommune som nævnt i § 9 C, stk. 3, 3. pkt. I de situationer, hvor den skattepligtige i løbet af perioden 2004-2006 har mistet retten til forhøjet befordringsfradrag, fordi den skattepligtige enten ikke pendlede langt nok eller ikke længere boede i en udkantskommune, og den skattepligtige således den 1. januar 2007 hverken opfylder betingelserne for at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt., regnes de 7 år efter 4. pkt. fra det tidspunkt efter den 1. januar 2007, hvor den skattepligtige første gang opnår ret til at foretage forhøjet befordringsfradrag efter 3. eller 5. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 7. pkt.

For en skattepligtig, der i perioden 2004-2006 har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag, men er flyttet fra en af de nuværende udkantskommuner til en kommune, der hverken er udkantskommune efter de gældende regler eller efter de foreslåede regler, for derefter inden udgangen af 2013 at flytte til en af de udkantskommuner, der er udpeget i nærværende lovforslag, løber den nye syvårs-periode således fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige flytter til en af de udkantskommuner, der er udpeget i nærværende lovforslag, eller til en af de kommuner, der er nævnt i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., inden for den individuelle 5 års periode.

Det samme vil være tilfældet, hvis den skattepligtige i perioden 2004-2006 har opnået ret til forhøjet befordringsfradrag men på et tidspunkt i løbet af denne periode holder op med at køre over 100 km dagligt mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Syvårs-perioden løber i så fald fra det tidspunkt efter den 1. januar 2007, hvor den skattepligtige igen kører over 100 km daglig til og fra arbejde, jf. den foreslåede § 9 C, stk. 3, 7. pkt.

Eksempel 11-15 viser, hvornår en individuel femårs-periode, der er en følge af de gældende regler, bliver afbrudt og afløst af en ny syvårs-periode efter de foreslåede regler. I eksemplerne er det forudsat, at den skattepligtige rent faktisk er berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2, og at kørslen overstiger 100 km pr. dag.

Eks. 11. En borger bor i en udkantskommune den 1. januar 2004, som også er udpeget som udkantskommune for indkomstårene 2007-2013. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1. januar 2007, og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en udkantskommune.

Eks. 12. En borger bor i en udkantskommune den 1. januar 2004, som ikke er udpeget som udkantskommune for indkomstårene 2007-2013. Borgeren flytter den 1. januar 2008 til en af de nye udkantskommuner. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1. januar 2007, og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag til og med den 31. december 2013. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en udkantskommune. For indkomståret 2007 har borgeren ret til forhøjet befordringsfradrag som følge af den individuelle femårs-periode, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt.

Eks. 13. En borger bor i en udkantskommune den 1. januar 2004, men flytter den 1. januar 2006 til en kommune, der ikke er udpeget som udkantskommune. Den 1. januar 2008 flytter borgeren til en af de for indkomstårene 2007-2013 udpegede udkantskommuner. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1. januar 2008, og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag til og med den 31. december 2014. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i en udkantskommune.

Eks. 14. En borger bor i en udkantskommune den 1. januar 2004, der også er udpeget som udkantskommune for indkomstårene 2007-2013. Borgeren stopper den 1. januar 2006 med at køre over 100 km dagligt frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Den 1. januar 2008 begynder borgen igen at køre over 100 km dagligt frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1. januar 2008, og borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag til og med den 31. december 2014. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i hele perioden bor i kommunen.

Eks. 15. En borger bor i Sejlflod kommune den 1. januar 2004, men flytter den 1. januar 2006 til en kommune, der ikke er udpeget som udkantskommune. Den 1. januar 2008 flytter borgeren tilbage til Sejlflod kommune. Den 1. januar 2012 flytter borgeren til en af de for indkomstårene 2007-2013 udpegede udkantskommuner. Borgerens individuelle syvårs-periode løber fra den 1. januar 2008, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 7. pkt. Borgeren har ret til forhøjet befordringsfradrag fra den 1. januar 2008 til og med den 31. december 2008 som følge af den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 5. pkt., samt fra den 1. januar 2012 til og med den 31. december 2014 som følge af den foreslåede bestemmelse i § 9 C, stk. 3, 4. pkt. Det gælder dog kun, såfremt den pågældende i de nævnte perioder bor i de to udkantskommuner.

Til § 2

Lovforslagets formål er at videreføre den nuværende ordning for indkomstårene 2007-2013. Den nuværende ordning udløber ved udgangen af 2006, og mange af nuværende udkantskommuner eksisterer ikke efter den 1. januar 2007 som følge af kommunalreformen og de deraf følgende kommunesammenlægninger. Det foreslås derfor i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2007.