L 229 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om valg til Folketinget. (Bortfald af eftervederlag ved
lange private orlovsperioder).
Fremsat den 7. april 2006 af
Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S),
Poul Nødgaard (DF),
Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget
(Bortfald af eftervederlag ved lange private
orlovsperioder)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004, som ændret
ved § 1 i lov nr. 294 af 27. april 2005, § 78 i lov nr.
537 af 24. juni 2005, § 46 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 og
§ 12 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1. I § 109,
stk. 12, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Retten til eftervederlag bortfalder, hvis
orlovsperioden overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og
udgør mindst 12 måneder. I særlige
tilfælde kan Folketingets formand efter forhandling med
næstformændene træffe beslutning om at bevilge et
medlem, hvis ret til eftervederlag bortfalder efter 2. pkt.,
eftervederlag i indtil 24 måneder. Stk. 3 og 4 finder
anvendelse på eftervederlag, der ydes i medfør af 3.
pkt. «
2. I § 109,
stk. 14, indsættes som 2. pkt.:
»Hvis orloven er begæret og bevilget
af andre grunde end de i stk. 7-11 nævnte, bortfalder retten
til eftervederlag, hvis det midlertidige medlems orlovsperiode
overstiger halvdelen af den pågældendes
medlemsperiode.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra
første folketingsvalg, der afholdes efter lovens
ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Folketingets Præsidium har i forbindelse
med et folketingsmedlems anmodning om orlov uden vederlag (privat
orlov) anmodet en arbejdsgruppe om at komme med forslag til,
hvordan reglerne om privat orlov kan ændres, således at
retten til eftervederlag begrænses som følge af privat
orlov.
På den baggrund fremsættes forslag
til ændring af folketingsvalgloven, således at et
ordinært medlems ret til eftervederlag bortfalder, hvis
medlemmet holder privat orlov i en periode, der overstiger
halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst et
år. I særlige tilfælde kan Folketingets formand
efter drøftelser med næstformændene bevilge
medlemmer, hvis ret til eftervederlag bortfalder, eftervederlag i
indtil to år. For ordinære medlemmer medfører
forslaget, at længere perioder med privat orlov får
økonomiske konsekvenser i form af fuldstændigt
bortfald af retten til eftervederlag €" uanset hvor
længe den pågældende har været
ordinært medlem.
Endvidere foreslås, at et midlertidigt
medlems ret til eftervederlag bortfalder, hvis det midlertidige
medlem holder privat orlov i en periode, der overstiger halvdelen
af den pågældendes medlemsperiode. For midlertidige
medlemmer medfører forslaget således også, at
længere perioder med privat orlov får økonomiske
konsekvenser i form af fuldstændigt bortfald af retten til
eftervederlag.
I forbindelse med administrationen af medlemmers
ansøgning om privat orlov vil man fremover bede det
orlovssøgende medlem om at oplyse orlovsperiodens forventede
længde, således at stedfortræderen, dvs. det
midlertidige medlem, kan indrette sig herpå.
Det foreslås, at de nye bestemmelser
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra første folketingsvalg, der
afholdes efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Et ordinært medlems ret til eftervederlag
efter folketingsvalglovens § 109, stk. 2, 1.-4. pkt.,
begrænses, således at retten bortfalder, såfremt
medlemmet holder privat orlov i en periode, der overstiger
halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst et
år. Forslaget medfører, at retten til eftervederlag
bortfalder fuldstændigt, uanset hvor længe den
pågældende har været ordinært medlem forud
for orlovsperioden.
Dog indsættes en dispensationsadgang, som
sikrer, at der i særlige tilfælde kan ydes
eftervederlag til medlemmer, som i den seneste valgperiode har
holdt en lang privat orlov. Der vil således kunne være
grund til at anvende dispensationsadgangen i tilfælde, hvor
et medlem efter en lang parlamentarisk karriere bliver
udnævnt til en vigtig, men tidsbegrænset stilling
i FN eller en anden international organisation, og hvor
placeringen af et folketingsmedlem på posten også
vil have betydning for Folketingets anseelse. Beslutningen
herom beror på en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde. Beslutningen træffes af Folketingets formand
efter forhandling med næstformændene efter samme
fremgangsmåde som ved forlængelse af
eftervederlagsperioden efter folketingsvalglovens § 109, stk.
5.
Det forudsættes, at det eftervederlag, der
ydes efter dispensationsbestemmelsen i folketingsvalglovens §
109, stk. 12, 3. pkt., ikke overstiger det eftervederlag, som
medlemmet ville have optjent efter § 109, stk. 2.
Til § 1, nr. 2
Et midlertidigt medlems ret til eftervederlag
efter folketingsvalglovens § 109, stk. 2, 5. pkt.,
begrænses, således at retten bortfalder, hvis medlemmet
holder privat orlov i en periode, der overstiger halvdelen af den
pågældendes medlemsperiode. Det bemærkes, at der
efter praksis ikke meddeles orlov til midlertidige medlemmer.
Til § 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra
første folketingsvalg, der afholdes efter lovens
ikrafttræden. Forslaget medfører, at de nye regler
gælder for alle folketingsmedlemmer fra og med den
førstkommende nye valgperiode. Folketingsmedlemmerne vil
dermed få mulighed for at tage højde for de
økonomiske konsekvenser, som forslaget vil medføre,
ved planlægningen og afholdelsen af privat orlov.
Skriftlig fremsættelse
Christian Mejdahl (V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
valg til Folketinget. (Bortfald af eftervederlag ved lange private
orlovsperioder).
(Lovforslag nr. L 229).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
§ 109, stk. 12. Et
ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 7-11
nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke
oppebære vederlag i orlovsperioden, ligesom denne periode
ikke medtages ved beregningen af pensionsanciennitet. | | § 109, stk. 12. Et
ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 7-11
nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke
oppebære vederlag i orlovsperioden, ligesom denne periode
ikke medtages ved beregningen af pensionsanciennitet. Retten til
eftervederlag bortfalder, hvis orlovsperioden overstiger halvdelen
af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder.
I særlige tilfælde kan Folketingets formand efter
forhandling med næstformændene træffe beslutning
om at bevilge et medlem, hvis ret til eftervederlag bortfalder
efter 2. pkt., eftervederlag i indtil 24 måneder. Stk. 3 og 4
finder anvendelse på eftervederlag, der ydes i medfør
af 3. pkt. |
§ 109, stk. 14. Et
midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov,
oppebærer ikke vederlag og opnår ikke
pensionsanciennitet i orlovsperioden. | | § 109, stk. 14. Et
midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov,
oppebærer ikke vederlag og opnår ikke
pensionsanciennitet i orlovsperioden. Hvis orloven er begæret
og bevilget af andre grunde end de i stk. 7-11 nævnte,
bortfalder retten til eftervederlag, hvis det midlertidige medlems
orlovsperiode overstiger halvdelen af den pågældendes
medlemsperiode. |