L 228 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab. (Frihed for folkekirken og andre trossamfund for at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab).

Fremsat den 7. april 2006 af Lissa Mathiasen (S), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Kamal Qureshi (SF),  Majbrit Berlau (EL) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om registreret partnerskab

(Frihed for folkekirken og andre trossamfund for at medvirke ved indgåelse af registreret
partnerskab)

§ 1

I lov om registreret partnerskab, jf. lov nr. 372 af 7. juni 1989, som senest ændret ved lov nr. 525 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ægteskabsloven finder tilsvarende anvendelse på registrering af partnerskab.«

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Præster har i ingen tilfælde pligt til at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 130 (2004-05, 2. samling), se Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2753 og tillæg A side 5458.

Siden vedtagelsen af lov om registreret partnerskab i foråret 1989 er der sket en almindelig anerkendelse i det offentlige liv af ligeværdet mellem samlevende af modsat køn og samlevende af samme køn.

Dette har ført til mange forslag om at gennemføre en ligelig behandling af ægteskaber og registrerede partnerskaber, også for så vidt angår indgåelsen, hvor reglerne for indgåelse af partnerskab ved vedtagelsen af lov om registreret partnerskab blev holdt adskilt fra vielsen i ægteskabsloven.

Synspunktet om ligebehandling har med megen bevågenhed været fremført af bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen: »Jeg har vanskeligt ved at tro, at Vorherre skulle have et mere anstrengt forhold til bøsser og lesbiske end til alle andre. Men kirkens indre liv skal vi som politikere ikke blande os i. Det må vi overlade til præsterne i samspil med menighederne.« (Søndagsavisen den 12. januar 2004). Mange mennesker har givet sig til kende i debatten €" såvel inden for som uden for de forskellige trossamfunds rammer.

Siden 1995 har der været en grundig drøftelse inden for folkekirken af holdningen til vielse i forbindelse med et registreret partnerskab. Synspunkterne spænder vidt €" fra Indre Mission, der har indsamlet mange tusinde underskrifter mod indførelse af et vielsesritual i folkekirken for registrerede partnere, til de mange præster og biskopper, der har talt for.

Biskopperne har på grundlag af et udvalgsarbejde gentagne gange drøftet emnet. De er ikke enige om det ønskelige i at udfærdige et ritual, men de er enige om at tage afstand fra den i nogle sammenhænge fremførte kristelige fordømmelse af mennesker, der har valgt at leve sammen i et registreret partnerskab.

Forslagsstillerne ønsker ikke at gribe ind i disse debatter. Forslagsstillerne tager derimod skarpt afstand fra det synspunkt, at det skal være folkekirken og andre trossamfund, der anmoder om en fjernelse af en hindring for ligebehandling, før vi som lovgivere fjerner hindringen. Det er ikke trossamfund, der skal vælge ligebehandlingsmuligheden i lovgivningen €" det skal lovgiver. Det er til gengæld ikke lovgiver, der skal vælge, om ligebehandlingsmuligheden skal bruges €" det skal trossamfundene selv afgøre.

Lovgivningen skal således ikke være en hindring, men alene det saglige og retlige grundlag, hvorpå andres beslutninger kan udøves.

De borgerlige vielser kan gennemføres fra lovens ikrafttræden og de kirkelige vielser fra samme tidspunkt, i det omfang kirkens egne fora og præster måtte ønske dette. Det er således med lovforslaget understreget, at der ikke er en forpligtelse for den enkelte præst til at medvirke til kirkelige vielser af partnere, der ønsker at indgå et registreret partnerskab.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad nr. 1

Reglerne i ægteskabsloven om vielse finder tilsvarende anvendelse på registrering af partnerskab.

Ad nr. 2

Det understreges, at ingen præster har pligt til at foretage vielser af partnere, der ønsker at indgå i et registreret partnerskab. Bemyndigelsen til kirkeministeren i § 17 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, hvilke præster i folkekirken der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil, vil således ikke kunne anvendes.

Til § 2

Der er afsat forholdsvis god tid inden ikrafttrædelsen, så de forskellige administrative retningslinjer kan bringes på plads uden hastværk.