Bilag

»Bilag

FORTEGNELSE OVER FOLKETINGSVALGKREDSE

Bemærkning: Grænsen er midtlinjen af den angivne gade, vej osv., medmindre andet er angivet.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

I december 2004 besluttede formændene for folketingsgrupperne at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen med henblik på udarbejdelse af et forslag til nye valgkredse som følge af kommunalreformen. Forslag til andre ændringer i den gældende valgordning end dem, der er en nødvendig eller hensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling, lå uden for arbejdsgruppens område.

Folketingets formand, Christian Mejdahl, har været formand for arbejdsgruppen. Herudover har folketingsgrupperne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterne udpeget 7 medlemmer, og folketingsgrupperne for Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har udpeget 6 medlemmer.

Arbejdsgruppen har den 9. marts 2006 afgivet en indstilling om resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen til Udvalget for Forretningsordenen med henblik på en beretning herom fra dette udvalg. Dette har formændene for folketingsgrupperne tilsluttet sig.

Arbejdsgruppens indstilling indeholder dels et forslag til en ændret valgkredsinddeling, dels et forslag til en ændring af betingelserne for deltagelse i fordelingen af visse kredsmandater for at sikre, at det som følge af den ændrede valgkredsinddeling hverken bliver lettere eller sværere for et parti eller en kandidat uden for partierne at komme i Folketinget. Arbejdsgruppens indstilling er afgivet i enighed af arbejdsgruppen.

Udvalget for Forretningsordenen har på et møde den 15. marts 2006 behandlet arbejdsgruppens indstilling og har afgivet en beretning, hvori et enigt udvalg har tiltrådt indstillingen og anmoder udvalgets formand om at oversende denne beretning og arbejdsgruppens indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren med opfordring til at fremsætte lovforslag i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstilling. Folketingets formand har ved brev af 20. marts 2006 anmodet indenrigs- og sundhedsministeren om at fremsætte et lovforslag i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstilling.

Udvalget for Forretningsordenen har endvidere anmodet professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit, Aarhus Universitet, om inden den 1. maj 2006 at foretage et udredningsarbejde om konsekvenserne af eventuel indførelse af d´Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne mellem partier og kandidater uden for partierne, således at resultatet heraf kan indgå i overvejelserne om lovændringens endelige udformning. Folketingets formand har ved brev af 20. marts 2006 anmodet Jørgen Elklit om at gennemføre ekspertundersøgelsen på grundlag af det kommissorium, arbejdsgruppen har indstillet, og Udvalget for Forretningsordenen har tiltrådt, med henblik på afgivelse af en redegørelse til Udvalget for Forretningsordenen inden den 1. maj 2006.

Herværende lovforslag fremsættes på baggrund af den nævnte beretning fra Udvalget for Forretningsordenen.

Udvalget for Forretningsordenens beretning, den parlamentariske arbejdsgruppes indstilling, den parlamentariske arbejdsgruppes kommissorium, og Udvalget for Forretningsordenens kommissorium for Jørgen Elklits udredningsarbejde er optrykt som bilag 3, 4, 5 og 7 til lovforslaget.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udmøntning af den parlamentariske arbejdsgruppes forslag til ny valgkredsinddeling

Den parlamentariske arbejdsgruppe har i enighed afgivet et forslag til en ny valgkredsinddeling for hele landet. Forslaget indebærer, at Danmark ligesom i dag inddeles i tre landsdele, men at disse landsdele tilpasses regionsgrænserne, således at landsdelene fremover kommer til at blive landsdelen Hovedstaden bestående af Region Hovedstaden, landsdelen Sjælland-Syddanmark bestående af Region Sjælland og Region Syddanmark og landsdelen Midtjylland-Nordjylland bestående af Region Midtjylland og Region Nordjylland. Forslaget indebærer endvidere, at de nuværende 17 amts- og storkredse nedlægges og erstattes af ti nye storkredse. Landsdelen Hovedstaden inddeles i fire storkredse: Københavns, Københavns Omegns, Nordsjællands og Bornholms Storkredse. Landsdelen Sjælland-Syddanmark inddeles i tre storkredse: Sjællands Storkreds svarende til Region Sjælland, medens Region Syddanmark inddeles i Fyns og Sydjyllands Storkredse. Landsdelen Midtjylland-Nordjylland inddeles i tre storkredse: Region Midtjylland inddeles i Østjyllands og Vestjyllands Storkredse, mens Region Nordjylland udgør Nordjyllands Storkreds. Forslaget indebærer endelig, at hver storkreds inddeles i et antal opstillingskredse. I alt inddeles landet i 93 opstillingskredse.

Med den foreslåede nye valgkredsinddeling tilpasses valgkredsinddelingen de nye regioner og kommuner, der etableres med kommunalreformen den 1. januar 2007. De foreslåede tre landsdele består af en eller flere hele regioner og går således ikke på tværs af regionsgrænserne. Tilsvarende går de foreslåede ti nye storkredse ikke på tværs af regions- og kommunegrænserne, idet hver region består enten af en hel storkreds eller af flere hele storkredse, ligesom hver af storkredsene består af et antal hele kommuner.

Som nævnt foreslås landet inddelt i 93 opstillingskredse i stedet for de nuværende 103. Forslaget indebærer, at grænserne for opstillingskredsene som hovedregel ikke går på tværs af de nye kommunegrænser. I enkelte tilfælde har det dog vist sig nødvendigt at foreslå opstillingskredse, hvis grænser går på tværs af de nye kommunegrænser: Fire opstillingskredse består af en lille/mindre kommune og en del af en større kommune (Lejrekredsen, Esbjerg Bykredsen, Favrskovkredsen og Hedenstedkredsen), og en femte opstillingskreds består af to mindre kommuner og en del af en større kommune (Århus Sydkredsen). Ved fastlæggelsen af opstillingskredsenes geografiske udstrækning har arbejdsgruppen endvidere tilsigtet at undgå for store afvigelser i størrelse (vælgertal) mellem opstillingskredsene inden for en storkreds med henblik på at sikre en passende ligeværdig konkurrence mellem de opstillede kandidater også inden for samme parti.

Arbejdsgruppen har endvidere for at sikre såvel en passende konkurrence mellem kandidaterne som et passende antal stedfortrædere for de valgte kandidater for selv det største parti som vejledende rettesnor ved fastlæggelsen af antallet af opstillingskredse i den enkelte storkreds arbejdet med en tommelfingerregel, hvorefter der inden for hver storkreds skal ske en opdeling i opstillingskredse i et antal, der mindst udgør 2 mere end det antal mandater, de store partier har fået valgt ved de gode valg for det pågældende parti. Arbejdsgruppen har dog fraveget tommelfingerreglen i såvel opadgående som nedadgående retning, hvis dette på grund af de nye kommunegrænser og de befolkningsmæssige og geografiske forhold i storkredsen skønnedes mere hensigtsmæssigt.

En beregning af, hvor mange opstillingskredse der på grundlag af folketingsvalgene i 1990, 1994, 1998, 2001 og 2005 skal være i hver af storkredsene som følge af tommelfingerreglen, og som er vedhæftet som bilag til den parlamentariske arbejdsgruppes indstilling, er optrykt som bilag 6 til lovforslaget.

Arbejdsgruppen har i forbindelse med sit forslag til ny valgkredsinddeling ud fra en række nærmere principper, der er angivet i indstillingen, kommet med forslag til kredsenes betegnelse, navngivning og rækkefølgen for angivelsen af kredsene samt til, hvilken af flere kommuner, der helt eller delvis indgår i en opstillingskreds, der skal være kredskommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag, der er afgivet i enighed blandt alle partier, der er repræsenteret i Folketinget eller var repræsenteret i Folketinget ved arbejdsgruppens nedsættelse.

Arbejdsgruppens forslag er indeholdt i dette lovforslags forslag til en ændret fortegnelse over folketingsvalgkredse, der udgør et bilag til folketingsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Arbejdsgruppens forslag til ændret kredsinddeling har endvidere nødvendiggjort en ny affattelse af folketingsvalglovens § 8, stk. 1 €" 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 , ligesom arbejdsgruppens forslag til sammensætningen af valgbestyrelsen for opstillingskredsene, der tilsammen dækker Esbjerg og Fanø Kommuner henholdsvis Århus, Odder og Samsø Kommuner, har nødvendiggjort en særlig regulering i folketingsvalglovens § 24, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Kort over den nye valgkredsinddeling er optrykt som bilag 8 til lovforslaget.

2.2. Udmøntning af den parlamentariske arbejdsgruppes forslag til ændring af betingelserne for deltagelse i fordelingen af visse kredsmandater

Den parlamentariske arbejdsgruppe har afgivet et forslag til en ændring af betingelserne for deltagelse i fordelingen af visse kredsmandater for at sikre, at det som følge af den ændrede valgkredsinddeling hverken bliver lettere eller sværere for et parti eller en kandidat uden for partierne at komme i Folketinget.

Arbejdsgruppens forslag til ny valgkredsinddeling indebærer, at de nuværende 17 stor- og amtskredse reduceres til 10 storkredse. Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. stor- eller amtskreds uden for Bornholm er i dag (133:16=) 8,3 kredsmandater med en variation fra 4 kredsmandater (Søndre og Vestre Storkredse) til 16 kredsmandater (Århus Amtskreds). Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. storkreds uden for Bornholm vil med arbejdsgruppens forslag blive forøget til (133:9=) 14,8 kredsmandater med en variation fra 10 kredsmandater (Nordsjællands Storkreds) til 21 kredsmandater (Sjællands Storkreds). Forøgelsen af det antal kredsmandater, der skal vælges for hver storkreds, indebærer, at det bliver lettere for et parti eller en kandidat uden for partierne at få et kredsmandat med heraf følgende adgang for et parti til at deltage i fordelingen af tillægsmandater.

Arbejdsgruppen har på den baggrund overvejet to forskellige modeller for ændring af de nuværende regler for fordeling af kredsmandater på partier og kandidater uden for partierne. En model, arbejdsgruppen har overvejet, er indførelse af d´Hondts fordelingsmetode til anvendelse ved fordeling af kredsmandater mellem partierne og kandidater uden for partierne inden for hver storkreds, dvs. ved anvendelse af divisorerne 1, 2, 3, 4 osv. Det er en ændring i forhold til i dag, hvor man siden folketingsvalgloven af 1953 har anvendt den modificerede Sainte-Laguës metode til fordeling af kredsmandater, dvs. med divisorerne 1,4, 3, 5, 7 osv. Der ville dermed være tale om en genindførelse af d´Hondts metode, idet d´Hondts metode indtil folketingsvalgloven af 1953 blev anvendt til fordeling af kredsmandater.

En anden model, arbejdsgruppen har overvejet, har været at fastsætte spærreregler i folketingsvalgloven for, hvornår et parti eller en kandidat uden for partierne kunne deltage i fordelingen af kredsmandater inden for den pågældende storkreds. Kredsmandaterne skulle i givet fald fordeles efter den gældende mandatfordelingsmetode (modificeret Sainte-Laguë) mellem de partier og kandidater uden for partierne, der opfyldte betingelserne i en sådan spærreregel.

En sådan spærreregel skulle i givet fald bestå i, at et parti eller en kandidat uden for partierne for at få adgang til at deltage i fordelingen af kredsmandater inden for en storkreds enten skal 1) have vundet det 1. €" 15. kredsmandat i kredsen eller 2) have opnået mindst et kredsmandat i en anden storkreds, der ved det pågældende valg har højst 15 kredsmandater, eller have opnået mindst et af de 15 af kredsmandaterne i en anden storkreds, der ved det pågældende valg har flere end 15 kredsmandater, 3) inden for to af de tre landsdele, landet er inddelt i, have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 4) på landsplan have opnået mindst 2 pct. af de samlede afgivne gyldige stemmer. For det tyske mindretals parti skulle spærrereglen dog ikke gælde.

Spærrereglen ville kun få relevans for de af arbejdsgruppen foreslåede storkredse med flere end 15 kredsmandater, dvs. for Sjællands Storkreds med 21 kredsmandater, Sydjyllands Storkreds med 18 og Østjyllands Storkreds med 17. Fastsættelsen af grænsen til det 15. opnåede kredsmandat er sket med det formål, at det hverken bliver lettere eller sværere for at opnå et kredsmandat end ved valgkredsinddelingen i 1970 som følge af den forrige kommunalreform, hvor den største stor- eller amtskreds på daværende tidspunkt (Københavns Amtskreds) havde 15 kredsmandater.

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil begge de beskrevne modeller være egnede til at opfylde arbejdsgruppens målsætning om, at gennemførelsen af en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat.

Arbejdsgruppen har imidlertid ikke fundet at have det fornødne grundlag for at tage stilling til modellen vedrørende en genindførelse af d´Hondts metode til fordeling af kredsmandater ved folketingsvalg, idet virkningen af d´Hondts metode for fremtidige valg ikke kan belyses i fuldt omfang på baggrund af den af arbejdsgruppen foranstaltede gennemregning af folketingsvalgene fra og med 1987 med anvendelse af d`Hondts metode og arbejdsgruppens forslag til ny valgkredsinddeling.

Det er derfor arbejdsgruppens indstilling, at det fremover bør være en betingelse for at opnå et kredsmandat i en storkreds enten, at partiet eller kandidaten uden for partierne har opnået det 1. €" 15. kredsmandat efter den modificerede Sainte-Laguës metode, eller at partiet efter de gældende spærreregler i øvrigt har adgang til at deltage i fordelingen af tillægsmandater. Spærrereglen skal dog ikke gælde for det tyske mindretals partis deltagelse i fordelingen af kredsmandater.

Det er endvidere arbejdsgruppens indstilling, at Folketingets Udvalg for Forretningsorden bør anmode professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit, Aarhus Universitet, om som ekspert i valgsystemer at foretage en undersøgelse af virkningen af en eventuel indførelse af d´Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne i de af arbejdsgruppen foreslåede storkredse. Udvalget for Forretningsordenen har i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstilling anmodet Jørgen Elklit om inden den 1. maj 2006 at foretage et udredningsarbejde om konsekvenserne af eventuel indførelse af d´Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne mellem partier og kandidater uden for partierne, således at resultatet heraf kan indgå i overvejelserne om lovændringens endelige udformning. Folketingets formand har ved brev af 20. marts 2006 anmodet Jørgen Elklit om at gennemføre ekspertundersøgelsen på grundlag af det kommissorium, arbejdsgruppen har indstillet, og Udvalget for Forretningsordenen har tiltrådt, med henblik på afgivelse af en redegørelse til Udvalget for Forretningsordenen inden den 1. maj 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag, der er afgivet i enighed blandt alle partier, der er repræsenteret i Folketinget eller var repræsenteret i Folketinget ved arbejdsgruppens nedsættelse. Arbejdsgruppens forslag udgør dog, hvad arbejdsgruppen også selv har peget på, et brud med hidtidige principper for tildeling af kredsmandater, hvorefter kredsmandater alene fordeles ud fra kredsens stemmetal. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan derfor tilslutte sig, at Folketinget på grundlag af Jørgen Elklits undersøgelse foretager en nøje vurdering af konsekvenserne ved indførelse af d´Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne i stedet for gennemførelse af ovennævnte spærreregel for opnåelse af visse kredsmandater.

Arbejdsgruppens forslag er indeholdt i den foreslåede indsættelse af folketingsvalglovens § 76, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

2.3. Andre forslag

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en række andre ændringer af folketingsvalgloven, Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det naturligt og hensigtsmæssigt at fremsætte i forbindelse med den foreslåede udmøntning af den parlamentariske arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling.

For at fremtidssikre den foreslåede valgkredsinddeling foreslås den hidtidige bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til ved bekendtgørelse at foretage mindre ændringer i valgkredsfortegnelsen videreført, jf. folketingsvalglovens § 8, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Endvidere foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse kan foretage de ændringer i valgkredsfortegnelsen, som er nødvendige for at bevare landets valgkredsinddeling uanset ændringer i landets kommunale eller sognemæssige inddeling, jf. folketingsvalglovens § 8, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Dette svarer i det væsentlige til, hvad der ellers ville gælde pr. 1. januar 2007. Herved sikres, at de geografiske enheder, der er fastlagt med den parlamentariske arbejdsgruppes forslag, kan bevares, uanset at angivelsen i valgkredsfortegnelsen af kredsenes geografiske område må ændres som følge af eventuelle fremtidige ændringer i landets kommunale eller sognemæssige inddeling.

Som følge af de kommunebrud, der i enkelte tilfælde sker som følge af arbejdsgruppens forslag til inddeling i nye opstillingskredse, skal kommunalbestyrelsen i visse større kommuner vælge valgbestyrelse til såvel den opstillingskreds, der alene består af en del af den større kommune, som den opstillingskreds, der består af en del af den større samt hele den mindre kommune. I disse tilfælde bør borgmesteren for den større kommune, der er født formand for valgbestyrelsen for den opstillingskreds, der alene består af en del af den større kommune, ikke have mulighed for i stedet at vælge medlemskab af den anden valgbestyrelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslås i den forbindelse præciseret, at valget af alle kommunens medlemmer til den valgbestyrelse, borgmesteren ikke indtræder i, sker ved forholdstalsvalg, dvs. uden at nogen af pladserne på forhånd er reserveret til et født medlem, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Arbejdsgruppens forslag til ti nye storkredse indebærer endvidere et behov for at fastlægge, hvilken myndighed der skal være anmeldelsesmyndighed for hver af de ti nye storkredse. Det hidtidige princip har været, at kandidatanmeldelser skal indgives til vedkommende statsamtmand, medmindre storkredsen alene består af én kommune og/eller ligger uden for statsamtmændenes område, i hvilket tilfælde kandidatanmeldelsen i stedet skal indgives til formanden for den valgbestyrelse, kommunalbestyrelsen har valgt. Kandidatanmeldelser for opstillingskredsene i Søndre og Østre Storkredse skal derfor i dag indgives til formanden for Københavns Kommunes valgbestyrelse, mens kandidatanmeldelser for opstillingskredsene i Vestre Storkreds skal indgives til formanden for Frederiksberg Kommunes valgbestyrelse, ligesom kandidatanmeldelser for opstillingskredsene i Bornholms Kommune skal indgives til formanden for Bornholms Kommunes valgbestyrelse.

Den foreslåede nye inddeling af landet i ti storkredse indebærer, at alene Bornholms Storkreds består af én kommune, nemlig Bornholms Kommune. I overensstemmelse med det nævnte princip foreslås det derfor, at kandidatanmeldelser fremover alene for opstillingskredsene i Bornholms Storkreds skal indgives til valgbestyrelsens formand, mens kandidatanmeldelser for opstillingskredse beliggende i de øvrige storkredse, herunder Københavns Storkreds, der består af fire kommuner (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner), fremover skal indgives til vedkommende statslige myndighed, dvs. vedkommende statsforvaltning, der oprettes pr. 1. januar 2007 i stedet for de nedlagte statsamtmænd. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

Endelig foreslås, at der indsættes en udtrykkelig regulering i folketingsvalgloven af, hvad der gælder, hvis et parti ikke har et tilstrækkeligt antal kandidater i en storkreds til at besætte de mandater, partiet har opnået i storkredsen. Folketingsvalgloven indeholder ikke i dag regler herom, men det foreslås €" for at tage højde for eventuelle fremtidige situationer af denne karakter €" at de regler i folketingsvalgloven, der gælder, hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en storkreds, finder tilsvarende anvendelse. Dette er i overensstemmelse med, hvad der hidtil har været antaget at gælde, og i overensstemmelse med, hvorledes man forholdt sig ved folketingsvalget den 22. september 1964, hvor Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds fik et mandat mere end antallet af opstillede kandidater for partiet i amtskredsen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.

Lovforslaget indeholder endelig en række konsekvensændringer og redaktionelle ændringer som følge af de fremsatte forslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3-5, 7, 9, 11, 12, 14-17 og 20 , samt en række overgangsbestemmelser, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og § 4.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at valgkredsinddelingen i så vidt omfang som muligt tilpasses den nye statslige, regionale og kommunale struktur pr. 1. januar 2007. Lovforslaget vil derfor indebære en administrativ lettelse for myndighederne ved forberedelsen af valgene og opgørelsen af resultatet af stemmeafgivningen i de enkelte opstillingskredse sammenlignet med en uændret videreførelse af den nuværende valgkredsinddeling.

Etableringen af de nye valgkredse skønnes ikke at medføre økonomiske udgifter af betydning for det offentlige.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Alle landets forberedelsesudvalg, sammenlægningsudvalg og kommunalbestyrelser i fortsættende kommuner samt Amtsrådsforeningen, Det tyske mindretals Generalsekretariat, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Kort- og Matrikelstyrelsen, KL, KMD A/S samt alle partier, der er opstillingsberettigede ved folketingsvalg eller har været opstillingsberettigede ved folketingsvalgene i 2001 og 2005.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 3 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om nedlæggelsen af de nuværende stor- og amtskredse og om inddelingen af landet i storkredse, jf. nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede nye affattelse af folketingsvalglovens § 8 er en udmøntning af den parlamentariske arbejdsgruppes forslag til en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen, som Udvalget for Forretningsordenen har tiltrådt.

I § 8, stk. 1, angives den foreslåede fremtidige inddeling i tre landsdele. Landsdelenes antal, rækkefølge og navne er angivet i bestemmelsen. Landsdelenes geografiske områder er angivet i bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen). Landsdelene danner grundlag for den stedlige fordeling af de 175 mandater og de 135 kredsmandater, inden kredsmandaterne fordeles på de enkelte storkredse, jf. § 10, og for den stedlige fordeling af det enkelte partis tillægsmandater, inden disse fordeles på de enkelte storkredse inden for den pågældende landsdel, jf. § 78.

I § 8, stk. 2 , angives, at hver af landsdelene inddeles i et nærmere angivet antal storkredse, hvis rækkefølge, navne og geografiske områder er angivet i valgkredsfortegnelsen. Bestemmelsen indebærer, at hver landsdel skal bestå af et helt antal storkredse. Som anført i bestemmelsen foreslås landet inddelt i 10 storkredse i stedet for de nuværende 17 stor- og amtskredse. Storkredsene danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne, efter at disse er fordelt på landsdelene, jf. § 10, for kredsmandaternes fordeling mellem partier og kandidater uden for partierne, jf. § 76, og for den endelige stedlige fordeling af det enkelte partis tillægsmandater, efter at disse er fordelt på landsdelene, jf. § 79.

I § 8, stk. 3 , angives, at hver af storkredsene inddeles i opstillingskredse, hvis antal, rækkefølge, navne og geografiske områder er angivet i valgkredsfortegnelsen. Bestemmelsen indebærer, at hver storkreds skal bestå af et helt antal opstillingskredse. Opstillingskredsene danner grundlag for kandidaternes opstilling, jf. §§ 38-41, for stemmesedlens udvisende, jf. § 43, og for tildeling af partistemmer til de enkelte kandidater, jf. § 73, stk. 5.

§ 8, stk. 4, 1. pkt. , foreslås ændret, således at det fremgår af bestemmelsen, at en opstillingskreds består af en eller flere kommuner helt eller delvis. Efter den gældende § 8, stk. 3, 2. pkt., består en opstillingskreds af en eller flere kommuner eller af en del af en kommune. Disse former for opstillingskredse er også mulige med den ændrede formulering og er endvidere relevante efter forslaget til en ny inddeling af landet i opstillingskredse, jf. bilaget til loven. Af de foreslåede 93 opstillingskredse består 26 opstillingskredse således af én kommune, 24 af to kommuner, 1 af tre kommuner og 37 af en del af kommune. Der henvises nærmere til bilaget til loven. Den ændrede formulering giver bl.a. mulighed for, at en opstillingskreds kan bestå af en del af en kommune og en eller flere andre kommuner, hvilket er relevant efter forslaget til en ny inddeling i opstillingskredse. Af de foreslåede 93 opstillingskredse består 4 opstillingskredse således af en kommune og en del af en anden kommune (Lejrekredsen, Esbjerg Bykredsen, Favrskovkredsen og Hedenstedkredsen) og 1 opstillingskreds består af to kommuner og en del af en tredje kommune (Århus Sydkredsen).

En opstillingskreds kan herudover efter bestemmelsen bestå af dele af flere kommuner eller bestå af en eller flere kommuner og dele af flere kommuner. Disse andre tilfældegrupper er ikke ud fra den foreslåede valgkredsinddeling og den nuværende kommunale inddeling relevante, men vil kunne blive relevante ved eventuelle fremtidige ændringer i den kommunale inddeling, der vil kunne medføre, at de geografiske enheder, der er fastlagt ved valgkredsfortegnelsen, skal angives ved hjælp af dele af nye kommunale enheder, jf. § 8, stk. 6.

§ 8, stk. 4, 2. pkt. , foreslås af samme grund ændret i forhold til den gældende § 8, stk. 3, 3. pkt., således at det fremgår af bestemmelsen, at de fælles funktioner udføres i kredskommunen, ikke blot i opstillingskredse bestående af flere kommuner, men også i opstillingskredse bestående af dele af flere kommuner, eller af en eller flere kommuner og en del af en kommune eller dele af flere kommuner.

I § 8, stk. 5 , videreføres den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 8, stk. 4, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse kan foretage mindre ændringer i valgkredsfortegnelsen.

Før kommunalreformen i 1970 havde indenrigsministeren ingen bemyndigelse til at ændre valgkredsenes grænser. I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev også valgkredsinddelingen ændret, hvilket skete ved lov nr. 283 af 10. juni 1970 om ændring af folketingsvalgloven (FT 1969-70, 4003, 6905, 7238, A 2689, B 2307, 2539). I samme forbindelse indsattes i den dagældende folketingsvalglovs § 17, stk. 3, 3. pkt., en bemyndigelse for indenrigsministeren til at foretage sådanne mindre væsentlige forandringer i valgkredsfortegnelsen, som var en naturlig følge af ændringer i landets kommunale inddeling. Bemyndigelsen til også at foretage ændringer i valgkredsenes grænser blev i bemærkningerne til lovforslaget begrundet med, at det principielt måtte anses for uheldigt at bevare en fra den kommunale inddeling forskellig valgkredsinddeling. Ved folketingsvalgloven af 1987, jf. lov nr. 271 af 13. maj 1987, (FT 1986-87, 6697, 11201, 11491, A 3237 og B 1529), indsattes den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 8, stk. 4, idet der i bemærkningerne til lovforslaget henvistes til, at den hidtidige bestemmelse dels var overflødig (mindre ændringer i kommunernes grænser medfører automatisk ændringer i andre inddelinger, der er baseret på kommuner/amtskommuner), dels utilstrækkelig, idet den ikke, som den foreslåede og nu gældende bestemmelse, gav den ønskelige og nødvendige hjemmel til at foretage mindre ændringer i opstillingskredsenes grænser i kommuner, der omfatter flere opstillingskredse. Den gældende bestemmelse foreslås som nævnt videreført med dette lovforslag.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til at foretage mindre grænseændringer imellem de opstillingskredse, der helt eller delvis består af en del af en kommune. Bestemmelsen vil kunne anvendes i sammenhæng med, at der som led i ændringer i landets kommunale inddeling sker ændringer i det geografiske område for den kommune, flere opstillingskredse helt eller delvis indgår i, jf. herved også § 8, stk. 6.

Sker der ændringer i grænserne mellem to eller flere kommuner, uden at disse kommuners navne ændres, og uden at der sker nedlæggelse af disse kommuner eller oprettelse af nye kommuner, vil grænserne mellem de berørte valgkredse i kraft af henvisningen til de pågældende kommuner i bilaget automatisk blive tilsvarende ændret. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i medfør af §§ 49 og 50 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling kunne foretage mindre grænseændringer henholdsvis afgøre tvivlsspørgsmål om kommunale grænser. Endvidere henvises til det af indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte forslag til lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovforslag nr. L 137.

I de tilfælde, hvor grænsen mellem to opstillingskredse ligger inden for en kommune og følger sognegrænser, vil ændringer i grænserne mellem sognene, uden at der sker nedlæggelse af disse sogne eller oprettelse af nye sogne, ligeledes automatisk bevirke, at der sker en tilsvarende ændring af opstillingskredsenes grænser.

I vurderingen af, om en ændring af valgkredsenes grænser, der ikke er en følge af en ændring af den kommunale eller sognemæssige inddeling, er en mindre ændring, må der lægges vægt på, hvor mange vælgere og hvor store arealer der ved omlægningen flyttes fra én opstillingskreds til en anden, samt hvad årsagen er til omlægningen. Bestemmelsen vil kunne anvendes i forbindelse med grænseændringer, der er en naturlig følge af regulering af offentlige veje, anlæg af veje, regulering af vandløb, diger og andre forhold i naturen, matrikulære forandringer, arealoverførsler og sager om jordfordeling. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis en mindre grænseændring i øvrigt er begrundet i befolkningsmæssige, geografiske, erhvervsmæssige, trafikale, administrative eller økonomiske forhold. Bestemmelsen vil i almindelighed ikke, medmindre der er tale om forandringer, der er en naturlig følge af de nævnte forhold, kunne anvendes til flytning af over 500 vælgere. Der følger ikke af § 8, stk. 5, noget krav om, at de forhold, der kan begrunde en ændring af valgkredsinddelingen, skal være opstået efter revisionen af valgkredsinddelingen ved dette lovforslag.

I § 8, stk. 6 , foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse kan foretage de ændringer i valgkredsfortegnelsen, som er nødvendige for at bevare landets valgkredsinddeling, uanset ændringer i landets kommunale eller sognemæssige inddeling. Bestemmelsen svarer til folketingsvalglovens § 8, stk. 5, som indsat ved § 46 i lov nr. 540 af 24. juni 2005, bortset fra, at der ved bestemmelsen nu også tages højde for ændringer i landets sognemæssige inddeling. Bestemmelsen foreslås indsat for at tage højde for senere ændringer i landets kommunale inddeling efter kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007, jf. også det af indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte forslag til lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovforslag nr. L 137, og for eventuelle ændringer i landets sognemæssige inddeling.

Bestemmelsen giver indenrigs- og sundhedsministeren adgang til at sikre, at landets valgkredsinddeling, dvs. de geografiske enheder, som er fastlagt på grundlag af den fastlagte kommunale inddeling, der får virkning pr. 1. januar 2007, jf. indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, ikke berøres af ændringer i landets kommunale eller sognemæssige inddeling.

Bestemmelsen vil kunne anvendes, såfremt to eller flere kommuner sammenlægges, eller såfremt en kommune deles mellem to eller flere andre kommuner. Bestemmelsen vil kunne anvendes, hvad enten sammenlægningen eller delingen sker inden for samme opstillingskreds, storkreds eller landsdel eller på tværs af den i valgkredsfortegnelsen fastlagte valgkredsinddeling. Sker sammenlægningen eller delingen inden for samme opstillingskreds, vil angivelsen i bilaget af, at opstillingskredsen omfatter de pågældende kommuner henholdsvis den pågældende kommune, skulle erstattes af en angivelse af, at opstillingskredsen omfatter den nye sammenlagte kommune henholdsvis de kommuner inden for opstillingskredsen, imellem hvilke kommunen er blevet delt. Sker sammenlægningen eller delingen på tværs af valgkredsinddelingen, vil angivelsen i bilaget af, at opstillingskredsen omfatter de pågældende kommuner henholdsvis den pågældende kommune, skulle erstattes af en angivelse af, hvilken del af den nye kommune opstillingskredsen omfatter i form af en henvisning til sogne, matr.nr. eller gader, veje, banelinjer eller andre geografiske kendetegn, henholdsvis en tilsvarende angivelse af, hvilke dele af de kommuner, imellem hvilke kommunen er blevet delt, opstillingskredsen omfatter.

Bestemmelsen vil tilsvarende kunne anvendes ved sammenlægninger af sogne på tværs af grænser for opstillingskredsene.

Bestemmelsen giver ikke adgang til at fastsætte en geografisk ændret valgkredsinddeling, men der vil i visse tilfælde i kraft af bemyndigelsen i § 8, stk. 5, kunne ske mindre ændringer i valgkredsenes geografiske områder, således som disse er fastlagt i valgkredsfortegnelsen. Større ændringer i valgkredsenes geografiske områder vil kun kunne gennemføres ved lov.

Det forudsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren ved ændringer i den kommunale eller sognemæssige inddeling, der gør en ændring af den i valgkredsfortegnelsen fastlagte angivelse af valgkredsenes geografiske områder nødvendig, enten ved bekendtgørelse fastsætter de fornødne ændringer i valgkredsfortegnelsen, hvis betingelserne herfor i § 8, stk. 5 og 6, er opfyldt, eller fremsætter lovforslag herom.

Bestemmelsen giver endvidere indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at foretage de fornødne ændringer i valgkredsfortegnelsens angivelse af, hvilken af kommunerne i opstillingskredsen der er kredskommune, hvis kredskommunen sammenlægges med eller deles mellem andre kommuner, med henblik på at sikre, at den kommune, i hvilken kredskommunen indgår, bliver kredskommune for opstillingskredsen. Dette gælder, uanset kun dele af kredskommunen indgår i opstillingskredsen, og uanset at den sammenlagte kommune herved kan blive kredskommune for flere opstillingskredse. Indgår kredskommunen i flere kommuner, vil indenrigs- og sundhedsministeren skulle vælge imellem, hvilken af disse der bliver opstillingskredsens kredskommune.

Det forudsættes, at de ændringer i valgkredsfortegnelsen, indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i medfør af § 8, stk. 5 og 6, så vidt muligt sker i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige bekendtgørelse om ændringer i landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. det af indenrigs- og sundhedsministeren fremsatte forslag til lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovforslag nr. L 137.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring. Det følger af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 10, at den stedlige fordeling af de 175 mandater og de 135 kredsmandater på landsdelene og på de enkelte stor- og amtskredse sker på grundlag af det offentliggjorte folketal hvert 5. år i de år, hvis årstal ender på 0 eller 5. Ved ændringen tydeliggøres, at den stedlige fordeling på de nye landsdele og storkredse for en fuld 5-årsperiode første gang finder sted, når folketallet pr. 1. januar 2010 er offentliggjort. Se også lovforslagets § 4, stk. 1.

Til nr. 6

§ 23, stk. 5, indeholder en regulering af, hvorledes man skal forholde sig, hvis et medlem af kommunalbestyrelsen (borgmesteren eller for magistratskommuner et magistratsmedlem eller for kommuner med delt administrativ ledelse en udvalgsformand) samtidig er født medlem af flere valgbestyrelser, kommunalbestyrelsen skal vælge medlemmer til. Bestemmelsen, der blev indsat ved § 46 i lov nr. 540 af 24. juni 2005, har først virkning for folketingsvalg, der afholdes efter den 1. januar 2007, jf. § 47, stk. 4, i lov nr. 540 af 24. juni 2005, og har derfor ikke hidtil fundet anvendelse, idet der ikke hidtil har forekommet sådanne tilfælde. Efter denne bestemmelse har det medlem, der opfylder betingelserne for at være født medlem af flere valgbestyrelser, valgfrihed, med hensyn til hvilken valgbestyrelse medlemmet skal være medlem af.

I den situation, hvor en person, der opfylder betingelserne for at være født medlem af en valgbestyrelse, samtidig opfylder betingelserne for at være født formand for en anden valgbestyrelse, foreslås det som noget nyt, at vedkommende ikke har valgfrihed, med hensyn til hvilken valgbestyrelse vedkommende kan være medlem af, men skal være medlem af den valgbestyrelse, vedkommende er født formand for.

Med den parlamentariske arbejdsgruppes forslag til en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen vil borgmesteren i Roskilde, Randers og Horsens Kommuner være såvel født formand for valgbestyrelsen for henholdsvis Roskildekredsen, Randerskredsen og Horsenskredsen som født medlem af valgbestyrelsen for henholdsvis Lejrekredsen, Favrskovkredsen og Hedenstedkredsen. Det foreslås i denne situation, at de nævnte borgmestre, eftersom ingen kan være medlem af to valgbestyrelser, alene er medlem af den valgbestyrelse, de er født formand for.

Opfylder et medlem betingelserne for at være født medlem af flere valgbestyrelser, uden at være født formand for den ene af disse, foreslås der ingen ændring i det gældende princip om, at medlemmet har valgfrihed, med hensyn til hvilken valgbestyrelse medlemmet skal være medlem af. Det skal dog samtidig bemærkes, at der ved den foreslåede valgkredsinddeling ikke vil være nogen tilfælde med den kommende kommunale inddeling pr. 1. januar 2007, hvor denne situation vil opstå.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen under nr. 6.

Til nr. 8

Ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen præciseres, at alle kommunens medlemmer af den valgbestyrelse, hvori det fødte medlem ikke indtræder, jf. de foregående punktummer i bestemmelsen, vælges ved forholdstalsvalg af kommunalbestyrelsen blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, dvs. uden at nogen af pladserne på forhånd er reserveret til et født medlem. Den nuværende affattelse af bestemmelsen kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt den person, kommunalbestyrelsen skulle vælge til at indtræde i valgbestyrelsen i stedet for det fødte medlem, skulle vælges ved flertalsvalg i stedet for ved forholdstalsvalg.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen under nr.10.

Til nr. 10

Den foreslåede opstillingskreds Esbjerg Bykredsen består af Fanø Kommune og en del af Esbjerg Kommune, medens resten af Esbjerg Kommune udgør Esbjerg Omegnskredsen. Ved bestemmelsen i § 24, stk. 2, 1. pkt., foreslås i overensstemmelse med den parlamentariske arbejdsgruppes forslag en fælles valgbestyrelse for de to opstillingskredse med repræsentanter for såvel Esbjerg Byråd som Fanø Kommunalbestyrelse og med Esbjerg Kommune som kredskommune. Den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3 , indebærer, at valgbestyrelsen for Esbjerg Bykredsen og Esbjerg Omegnskredsen består af 5 medlemmer fra Esbjerg Byråd og 2 medlemmer fra Fanø Kommunalbestyrelse.

Den foreslåede opstillingskreds Århus Sydkredsen består af to hele kommuner (Odder og Samsø Kommuner) og en del af en større kommune (Århus Kommune), der samtidig er inddelt i fire andre hele opstillingskredse. Ved bestemmelsen i § 24, stk. 2, 2. pkt. , foreslås i overensstemmelse med den parlamentariske arbejdsgruppes forslag en valgbestyrelse for alle fem opstillingskredse med repræsentanter for kommunalbestyrelserne i de tre kommuner, der tilsammen svarer til de fem opstillingskredses geografiske område, og med Århus Kommune som kredskommune. Den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3 , indebærer, at valgbestyrelsen for de fire hele opstillingskredse i Århus Kommune og for Århus Sydkredsen består af 5 medlemmer fra Århus Byråd, 2 medlemmer fra Odder Kommunalbestyrelse og 2 medlemmer fra Samsø Kommunalbestyrelse.

Der foreslås i begge ovennævnte situationer en tilsvarende ordning med hensyn til valgbestyrelsens sammensætning, som der i dag gælder for den nuværende Aalborg Nordkreds og de to hele opstillingskredse i den nuværende Aalborg Kommune.

Til gengæld foreslås den gældende regulering i folketingsvalglovens § 24, stk. 2, af valgbestyrelsens sammensætning for den nuværende Aalborg Nordkreds og de to hele opstillingskredse i den nuværende Aalborg Kommune ophævet, da den nye Aalborg Kommune foreslås inddelt i tre hele opstillingskredse.

Til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen under nr. 10.

Til nr. 12

De nævnte bestemmelser om valg af næstformand af kommunalbestyrelsen i kredskommunen (§ 26, 2. pkt.), om valgbestyrelsens forsamling i kredskommunen til foretagelse af fintælling (§ 74, stk. 1, 2. pkt.) og om opbevaring af valgmaterialet i kredskommunen (§ 104, stk. 1, 2. pkt.) foreslås ændret, således at de nævnte bestemmelser ikke blot omfatter tilfælde, hvor en opstillingskreds består af flere kommuner, men også tilfælde, hvor en opstillingskreds består af en eller flere kommuner og en del af en kommune.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nye inddeling af landet i opstillingskredse, jf. bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen). Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede nye bestemmelse i § 8, stk. 4, 1. pkt., jf. nr. 2.

Til nr. 13

Bestemmelsen regulerer, hvilke myndigheder der er anmeldelsesmyndighed.

Ved bestemmelsen fastholdes princippet om, at kandidatanmeldelser skal indgives til vedkommende statslige myndighed, medmindre storkredsen alene består af én kommune, i hvilket tilfælde kandidatanmeldelser i stedet skal indgives til formanden for den valgbestyrelse, kommunalbestyrelsen har valgt. Den foreslåede nye inddeling af landet i ti storkredse indebærer, at alene Bornholms Storkreds består af én kommune, nemlig Bornholms Kommune. I overensstemmelse med det nævnte princip foreslås det derfor, at kandidatanmeldelser fremover alene for opstillingskredse beliggende i Bornholms Storkreds skal indgives til valgbestyrelsens formand, mens kandidatanmeldelser for opstillingskredse beliggende i de øvrige storkredse, herunder Københavns Storkreds, der består af fire kommuner (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner), fremover skal indgives til vedkommende statslige myndighed. Dette indebærer, at den gældende ordning, hvorefter kandidatanmeldelser for Søndre og Østre henholdsvis Vestre Storkreds indgives til formanden for valgbestyrelsen for Københavns henholdsvis Frederiksberg Kommune ophæves.

Som følge af oprettelsen af fem regionale statsforvaltninger pr. 1. januar 2007, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regionale statsforvaltninger, foreslås det endvidere, at kandidatanmeldelser fremover uden for Bornholms Storkreds indgives til vedkommende statsforvaltning, dvs. statsforvaltningen i den region, storkredsen ligger i.

Dette indebærer, at kandidatanmeldelser for opstillingskredse beliggende i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds skal indgives til Statsforvaltningen Hovedstaden med hovedsæde i Storkøbenhavn, at kandidatanmeldelser for opstillingskredse beliggende i Sjællands Storkreds skal indgives til Statsforvaltningen Sjælland med hovedsæde i Nykøbing Falster, at kandidatanmeldelser for opstillingskredse beliggende i Fyns Storkreds og Sydjyllands Storkreds skal indgives til Statsforvaltningen Syddanmark med hovedsæde i Aabenraa, at kandidatanmeldelser for opstillingskredse beliggende i Østjyllands Storkreds og Vestjyllands Storkreds skal indgives til Statsforvaltningen Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing, og at kandidatanmeldelser for opstillingskredse beliggende i Nordjyllands Storkreds skal indgives til Statsforvaltningen Nordjylland med hovedsæde i Aalborg.

Kandidatanmeldelse skal i overensstemmelse med de i øvrigt gældende regler ske på en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, forsynet med kandidatens underskrift og for kandidater uden for partierne tillige med underskrifter fra det fornødne antal stillere. Formularen kan inden for den tidligste og seneste frist for indgivelse af kandidatanmeldelser indgives ved personlig henvendelse, pr. post eller pr. telefax til statsforvaltningens hovedsæde eller til eventuelle afdelingskontorer eller filialer, statsforvaltningen måtte have oprettet.

Til nr. 14

Som en konsekvens af forslaget om nedlæggelsen af de nuværende stor- og amtskredse og om inddelingen af landet i storkredse, jf. nr. 2, præciseres det ved den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 42, stk. 1 , at det ikke længere er for hver storkreds og amtskreds, men alene for hver af de ti nye storkredse, at anmeldelsesmyndigheden skal udarbejde fortegnelser over de opstillede kandidater. Der er således tale om en konsekvensændring i forhold til den affattelse af bestemmelsen, der er foretaget ved § 12, nr. 4, i lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning.

Som en konsekvens af forslaget om nedlæggelsen af de nuværende amtskredse og om inddelingen af landet i storkredse, jf. nr. 2, præciseres det ved den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 42, stk. 2, at det ikke længere er for hver amtskreds, men fremover for hver storkreds, at anmeldelsesmyndigheden skal sende kandidatfortegnelserne til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i storkredsen. Denne forpligtelse foreslås dog ikke at gælde for Bornholms Storkreds som en konsekvens af, at formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune foreslås at være anmeldelsesmyndighed for denne storkreds, jf. nr. 13. Forpligtelsen foreslås at gælde enhver af de ni storkredse uden for Bornholms Storkreds, herunder også Københavns Storkreds, som en konsekvens af, at vedkommende statsforvaltning foreslås at være anmeldelsesmyndighed for disse storkredse, jf. nr. 13. Der er således tale om konsekvensændringer i forhold til den affattelse af bestemmelsen, der er foretaget ved § 12, nr. 4, i lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning.

Til nr. 15

Som en konsekvens af, at Statsforvaltningen Hovedstaden fremover foreslås at være anmeldelsesmyndighed for Københavns Storkreds, jf. nr. 13, foreslås forpligtelsen efter folketingsvalglovens § 42, stk. 3, for formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune til at sende kandidatfortegnelsen for Vestre Storkreds til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune ophævet.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen under nr. 15.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen under nr. 18.

Til nr. 18

De foreslåede ændringer af folketingsvalglovens § 76 er en udmøntning af den parlamentariske arbejdsgruppes forslag til ændring af betingelserne for deltagelse i fordelingen af visse kredsmandater, som Udvalget for Forretningsordenen har tiltrådt.

For storkredse, der ved det pågældende valg har til og med 15 kredsmandater, jf. § 10, fordeles kredsmandaterne som hidtil efter den modificerede Sainte-Laguës metode mellem de i storkredsen opstillede partier og kandidater uden for partierne på grundlag af disses stemmetal i storkredsen, jf. den gældende bestemmelse i § 76, stk. 2.

For storkredse, der ved det pågældende valg har 16 kredsmandater eller derover, jf. § 10, fordeles 15 af storkredsens kredsmandater ligeledes efter den modificerede Sainte-Laguës metode mellem de i storkredsen opstillede partier og kandidater uden for partier på grundlag af disses stemmetal i storkredsen, jf. den gældende bestemmelse i § 76, stk. 2. Den endelige fordeling af de resterende kredsmandater (storkredsens kredsmandater minus de 15 kredsmandater, der er fordelt) kan imidlertid først foretages, efter at stemmerne på landsplan er opgjort. De resterende kredsmandater i storkredsen kan nemlig alene fordeles blandt de i storkredsen opstillede partier, der opfylder en eller flere ud af følgende fem betingelser (spærreregler for tildeling af kredsmandater): Partiet skal 1) have opnået et eller flere af de 15 af storkredsens kredsmandater, der i første omgang skal fordeles efter den modificerede Sainte-Laguës metode uden begrænsninger, 2) have opnået mindst et kredsmandat i en anden storkreds, der ved det pågældende valg har højst 15 kredsmandater, eller have opnået mindst et af de 15 af kredsmandaterne i en anden storkreds, der ved det pågældende valg har flere end 15 kredsmandater, 3) inden for hver af to af de tre landsdele have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, 4) i hele landet have opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer, eller 5) være det tyske mindretals parti. Blandt disse partier fordeles de resterende kredsmandater ved fortsat anvendelse af den modificerede Sainte-Laguës metode, efter at de 15 af storkredsens kredsmandater er fordelt, dvs. man skal fortsætte med anvendelsen af divisorrækken ud fra de kvotienter, der allerede er fordelt. Der ses ved fordelingen af de resterende kredsmandater bort fra de kvotienter, der vedrører eventuelle partier, der ikke har ret til at deltage i fordelingen af de resterende kredsmandater, ligesom der ses bort fra de kvotienter, der vedrører eventuelle kandidater uden for partierne.

Forslaget indebærer, at et parti eller en kandidat uden for partierne, der ikke har opnået et kredsmandat ved fordeling af storkredsens 15 kredsmandater, og som ikke opfylder de øvrige betingelser, i praksis navnlig 2 pct.-spærrereglen, afskæres fra at opnå et eller flere af storkredsens resterende kredsmandater, selv om de efter den modificerede Sainte-Laguës metode måtte være berettiget hertil. En kandidat uden for partierne har efter sagens natur ikke mulighed for at opfylde nogen af de øvrige spærreregler.

Til nr. 19

For det tilfælde, at et parti ikke har et tilstrækkeligt antal kandidater til at besætte alle de mandater, partiet har opnået i en storkreds, foreslås det, at de regler, der gælder, hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en storkreds, finder tilsvarende anvendelse. Den gældende folketingsvalglov indeholder ikke nogen regulering af, hvad der gælder i dette tilfælde, men det antages dog, at de nævnte regler for indkaldelse af varig eller midlertidig stedfortræder finder tilsvarende anvendelse. Den eneste gang, den situation opstod, hvor et parti ikke havde kandidater nok til at besætte de mandater, partiet havde opnået i en stor- eller amtskreds, var ved folketingsvalget den 22. september 1964, hvor Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds fik 9 mandater, men hvor partiet kun havde opstillet 8 kandidater i amtskredsen. I denne situation blev det ene mandat overført til Odense Amtskreds, som var den amtskreds inden for landsdelen Øerne, der havde nummer 1 i kredsenes nummerering til brug for stedfortræderlisten for Socialdemokratiet.

Dette princip foreslås nu €" for at tage højde for eventuelle fremtidige situationer af denne karakter €" udtrykkeligt præciseret i selve loven. Det bemærkes herved, at selv om den foreslåede inddeling i opstillingskredse, jf. den valgkredsfortegnelse, der udgør et bilag til loven, lægger op til, at der i hver storkreds som udgangspunkt er to flere opstillingskredse end det højeste antal mandater, et parti ved et folketingsvalg fra og med 1990 har fået i storkredsen, er der ingen forpligtelse for et parti til at opstille et antal kandidater, der svarer til antallet af opstillingskredse, ligesom der ikke kan tages fuldt højde for eventuelle fremtidige befolkningsforskydninger eller fremtidige stemmetal. Det kan derfor ikke med sikkerhed udelukkes, at et parti ved fremtidige valg ikke har kandidater nok til at besætte de mandater, partiet opnår i en storkreds.

For det tilfælde, at et parti ikke har et tilstrækkeligt antal kandidater til at besætte alle de mandater, partiet har opnået i en storkreds, foreslås det således, at mandatet overføres til den storkreds inden for landsdelen, som er nærmest berettiget til mandatet, jf. § 92, stk. 2, og hvis der ikke i landsdelen er nogen ikke-valgt kandidat for partiet, til den storkreds inden for de to andre landsdele, som er nærmest berettiget til mandatet, jf. § 92, stk. 3. Hvis der ikke er nogen ikke-valgt kandidat for partiet efter disse regler, foreslås det, at Folketinget afgør, om der skal afholdes udfyldningsvalg, jf. § 92, stk. 4.

Opmærksomheden henledes på, at det som hidtil er en forudsætning for at opnå mandater i en storkreds, at partiet i storkredsen gyldigt har opstillet en eller flere kandidater, jf. kapitel 6 i lov om valg til Folketinget.

Til nr. 20

Det præciseres med den foreslåede bestemmelse, at de kommuner, iblandt hvilke de udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, skal fordeles af valgbestyrelsens formand, vil være de kommuner, der helt eller delvis indgår i opstillingskredsen. Det præciseres endvidere med den foreslåede bestemmelse, at fordelingen af udgifter sker i forhold til det senest offentliggjorte folketal i kommunen eller, hvis kun en del af kommunen indgår i opstillingskredsen, i vedkommende del af kommunen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede nye inddeling af landet i opstillingskredse, jf. bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen). Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede nye bestemmelse i § 8, stk. 4, 1. pkt., jf. nr. 2.

Til nr. 21

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den valgkredsfortegnelse, der er bilag til denne lov, træder i stedet for den valgkredsfortegnelse, der er bilag til folketingsvalgloven.

Bilaget til folketingsvalgloven (valgkredsfortegnelsen) indeholder den parlamentariske arbejdsgruppes forslag til en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen, som Udvalget for Forretningsordenen har tiltrådt.

I bilaget til folketingsvalgloven (valgkredsfortegnelsen) er i den i bilaget fastsatte rækkefølge angivet de af den parlamentariske arbejdsgruppe foreslåede landsdele, storkredse og opstillingskredse med angivelse af landsdelenes navne, hvilke storkredse angivet ved navn hver landsdel er inddelt i, og hvilke opstillingskredse angivet ved navn hver storkreds er inddelt i. Det geografiske område for hver enkelt opstillingskreds er angivet ved en henvisning til, hvilken eller hvilke kommuner og/eller hvilken del af en kommune opstillingskredsen består af. Angivelsen af, hvilken del af en kommune opstillingskredsen består af, sker i form af henvisning til sogne, matr. nr. eller gader, veje, banelinjer eller andre geografiske kendetegn.

Den nye valgkredsinddeling foreslås at træde i kraft den 1. januar 2007 samtidig med kommunalreformen, jf. lovforslagets § 2. Henvisningen til kommuner i bilaget går derfor på de nye kommuner, der etableres med kommunalreformen den 1. januar 2007, jf. indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 8, stk. 5 og 6, jf. § 1, nr. 2.

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen vedrører lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Indenrigs- og sundhedsministeren vil om nødvendigt kunne udnytte de foreslåede bemyndigelser i folketingsvalglovens § 8, stk. 5 og 6, til i løbet af 2006 at fastsætte ændringer i valgkredsfortegnelsen med ikrafttræden fra og med den 1. januar 2007.

Til stk. 2

Det fastsættes i bestemmelsen, at lovforslaget finder anvendelse for folketingsvalg, der afholdes den 1. januar 2007 eller senere, uanset om folketingsvalget udskrives før den 1. januar 2007.

Lovforslaget finder således også anvendelse for folketingsvalg, der udskrives inden den 1. januar 2007 til afholdelse den 1. januar 2007 eller senere. Det betyder, at lovforslagets regler, herunder den foreslåede valgkredsinddeling, uanset at disse først træder i kraft den 1. januar 2007, vil skulle anvendes af myndighederne i 2006 som led i forberedelsen til det pågældende valg. Der skal således f.eks. senest, når folketingsvalget er udskrevet, vælges valgbestyrelser for de kommende opstillingskredse samt valgstyrere og tilforordnede for de kommende afstemningsområder, jf. herved stk. 3, ligesom kandidatanmeldelser, partiernes godkendelse af kandidaterne, partiernes anmeldelse af opstillingsform, kandidatfortegnelser og tilvejebringelse af stemmesedler skal ske i forhold til de kommende opstillingskredse. Brevstemmeafgivningen skal ligeledes ske på den måde, at den vælger, der ønsker det, kan stemme på en af de kandidater, der er opstillet i den kommende storkreds, hvor vælgeren er opført på valglisten.

De forpligtelser, der efter folketingsvalglovgivningen påhviler myndigheder, der efter anden lovgivning først oprettes den 1. januar 2007, kan selvsagt ikke ved forberedelsen i 2006 af et folketingsvalg, der afholdes i 2007, før disse myndigheders oprettelse påhvile disse myndigheder. Dette gælder også de foreslåede regler. Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 3 og 4.

Til § 3

Som en konsekvens af den ved dette lovforslag foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 33, stk. 2, jf. § 1, nr. 13, henholdsvis § 42, stk. 1 og 2, jf. § 1, nr. 14, foreslås det, at den ved § 12, nr. 1 og 4, i lov nr. 542 af 24. juni 2005 foretagne affattelse af de samme bestemmelser ophæves for at undgå enhver tvivl om, hvilken affattelse der er gældende pr. 1. januar 2007.

Til § 4

Til stk. 1

Som en konsekvens af den foreslåede nye valgkredsinddeling, der træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, skal indenrigs- og sundhedsministeren inden da fastsætte den stedlige fordeling af de 175 mandater og 135 kredsmandater på landsdelene og de enkelte storkredse, jf. folketingsvalglovens § 10. Fordelingen gælder med virkning for folketingsvalg, der afholdes den 1. januar 2007 eller senere, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Det foreslås, at fordelingen i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 10 sker på grundlag af det offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2005. Fordelingen gælder, indtil indenrigs- og sundhedsministeren efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 2010 fastsætter og bekendtgør den nye stedlige fordeling, jf. folketingsvalglovens § 10, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4.

Til stk. 2

Efter folketingsvalglovens § 9, der ikke foreslås ændret ved dette lovforslag, skal hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds være inddelt i afstemningsområder. Bestemmelsen indebærer, at et afstemningsområde ikke må ligge i flere opstillingskredse.

Med den parlamentariske arbejdsgruppes forslag til en ny inddeling af landet i opstillingskredse deles et afstemningsområde enkelte steder i landet mellem to opstillingskredse. Det drejer sig om en række afstemningsområder i Københavns og Esbjerg Kommuner. I disse tilfælde har kommunalbestyrelsen efter folketingsvalglovens § 9 pligt til at sørge for, at der sker den fornødne ændring af kommunens afstemningsområder.

Med henblik på at sikre, at denne tilpasning af afstemningsområderne sker i god tid inden den 1. januar 2007, foreslås det, at kommunalbestyrelsen i kommuner, der helt eller delvis omfatter flere af de ved bilaget til denne lov fastsatte opstillingskredse, senest den 1. oktober 2006 skal træffe beslutning om de ændringer af afstemningsområderne i kommunen, der er nødvendige for at sikre, at ingen af kommunens afstemningsområder er beliggende i flere opstillingskredse. Beslutningen skal straks indberettes til CPR. Ændringen af afstemningsområderne vil i givet fald også have virkning for folketingsvalg, der afholdes inden den 1. januar 2007 på baggrund af den gældende valgkredsinddeling. Tilpasningen af afstemningsområderne skal derfor også ske med respekt af den nugældende valgkredsinddeling.

Til stk. 3

Ved folketingsvalg, der udskrives før den 1. januar 2007, og som afholdes den 1. januar 2007 eller senere, er det efter de gældende regler kommunalbestyrelsen, der vælger valgbestyrelsen, selv om det følger af stk. 1, at det er den opstillingskreds, der oprettes den 1. januar 2007, hvortil der skal vælges valgbestyrelse.

Da de fleste af de kommuner, der danner grundlag for afgrænsningen af opstillingskredsene, der oprettes den 1. januar 2007, først oprettes den 1. januar 2007, forekommer det hensigtsmæssigt, at valgbestyrelsen til et sådant folketingsvalg i stedet for at blive valgt af kommunalbestyrelserne i de pågældende nuværende kommuner vælges af sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner.

Det foreslås derfor, at de opgaver, der i medfør af lov om valg til Folketinget ved valg af valgbestyrelse er tillagt kommunalbestyrelsen henholdsvis borgmesteren for en kommune, der oprettes den 1. januar 2007, i stedet varetages af sammenlægningsudvalget henholdsvis dettes formand. Det betyder bl.a., at sammenlægningsudvalgets formand indtræder som født medlem af henholdsvis formand for valgbestyrelsen.

Til stk. 4

De forpligtelser, der efter folketingsvalglovgivningen påhviler myndigheder, der efter anden lovgivning først oprettes den 1. januar 2007, kan selvsagt ikke ved forberedelsen i 2006 af et folketingsvalg, der afholdes i 2007, før disse myndigheders oprettelse påhvile disse myndigheder. Dette gælder også de foreslåede regler i dette lovforslag, der efter § 2, stk. 2, foreslås at gælde for et folketingsvalg, der udskrives i 2006 og afholdes i 2007. Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, om, hvilken af de pr. 1. januar 2007 oprettede statsforvaltninger der er anmeldelsesmyndighed, kan selvsagt ikke få virkning før statsforvaltningernes oprettelse den 1. januar 2007. I stk. 4 foreslås der derfor en særlig regulering af, hvilke af de hidtil eksisterende statsamter der er anmeldelsesmyndighed ved et sådant folketingsvalg.

Det foreslås, at de opgaver, der i medfør af lov om valg til Folketinget er tillagt anmeldelsesmyndigheden, ved et sådant folketingsvalg varetages af statsamtmanden for det amt, hvori den statsforvaltning, storkredsen er beliggende i, har sit hovedsæde. Opmærksomheden henledes på, at statsamtmandens beføjelser i 2006 varetages af direktøren for vedkommende statsforvaltning, der oprettes den 1. januar 2007, jf. § 1 i indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 1165 af 6. december 2005 om varetagelse af statsamternes og statsamtmændenes opgaver mv. i 2006.

Der foreslås ingen særlig regulering af, hvad der gælder for Bornholms Storkreds, da valgbestyrelsen for Bornholms Kommuner er anmeldelsesmyndighed for opstillingskredsene i denne storkreds, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Til stk. 5

Udskrives et folketingsvalg i 2006 til afholdelse i 2007, vil der som følge af de ændringer i den offentlige sektors struktur og opgaver, der finder sted den 1. januar 2007 som følge af kommunalreformen, kunne opstå særlige overgangsproblemer, som vil kunne gøre det nødvendigt at fravige lovgivningen for at sikre valgets forberedelse og afholdelse.

Det foreslås derfor, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte de fravigelser af lovgivningen, som er fornødne til forberedelse og afholdelse af folketingsvalg, der udskrives før den 1. januar 2007, og som afholdes den 1. januar 2007 eller senere.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne benyttes til at fastsætte, at valglovgivningens regler om, på hvilken dag før valgdagen valglisterne skal udskrives og valgkortene skal udsendes, vil kunne ændres som følge af, at der i nogle få dage i december måned 2006 ikke vil kunne foretages udtræk af CPR til brug for valglister som følge af konverteringen til de nye kommunale enheder.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

I det følgende foretages en sammenholdelse af lovforslaget med den pr. 1. januar 2007 gældende affattelse af lov om valg til Folketinget.

Bilag 2

Den gældende fortegnelse over folketingsvalgkredse, der er optaget som bilag til lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004

FORTEGNELSE OVER FOLKETINGSVALGKREDSE

Bemærkning: Grænsen er midtlinjen af den angivne gade, vej o.s.v.

Bilag 3

Beretning afgivet af Folketinget €" Udvalget for Forretningsordenen den 15. marts 2006 om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Beretning
om
nye valgkredse som følge af kommunalreformen

I december 2004 besluttede formændene for folketingsgrupperne at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af et forslag til nye valgkredse som følge af kommunalreformen.

Folketingets formand, Christian Mejdahl, har været formand for arbejdsgruppen. Herudover har folketingsgrupperne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterne udpeget 7 medlemmer, og folketingsgrupperne for Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har udpeget 6 medlemmer. Medlemmer blev Svend Erik Hovmand (V), Flemming Damgaard Larsen (V), Poul Nødgaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Else Theill Sørensen (KF), Pia Christmas-Møller (KF), Mogens Nørgård Pedersen (KD), Pia Gjellerup (S), Klaus Hækkerup (S), Jan Petersen (S), Aage Frandsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV) og Keld Albrechtsen (EL). I forbindelse med nedsættelsen af arbejdsgruppen blev det aftalt, at de udpegede medlemmer, som på daværende tidspunkt alle var medlemmer af Folketinget, kunne fortsætte arbejdet også efter folketingsvalg.

Det var oprindelig hensigten, at formændene for folketingsgrupperne skulle fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af arbejdsgruppens arbejde. Indenrigs- og sundhedsministeren skulle efter vedtagelsen heraf fremsætte et forslag til ændring af lov om valg til Folketinget med henblik på vedtagelse i indeværende folketingssamling.

På arbejdsgruppens møde den 3. februar 2006 opnåedes der enighed om €" ud fra et ønske om at fremskynde processen mest muligt og give Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedre tid til at udarbejde lovforslag €" at afslutte arbejdet med en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen med henblik på en beretning herom fra dette udvalg. Dette har gruppeformændene tilsluttet sig i et møde d.d.

Indstillingen fra arbejdsgruppen er optrykt som bilag til denne beretning.

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet arbejdsgruppens indstilling på et møde og har anmodet udvalgets formand om at oversende denne beretning og arbejdsgruppens indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren med opfordring om at fremsætte lovforslag i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstillinger.

Udvalget har endvidere anmodet professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit, Aarhus Universitet, om at foretage et udredningsarbejde om konsekvenserne af eventuel indførelse af d€™Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne mellem partier og kandidater uden for partierne, således at resultatet heraf kan indgå i overvejelserne om lovændringens endelige udformning.

P.u.v.

Christian Mejdahl

fmd.

Bilag 4

Indstilling afgivet den 9. marts 2006 af Folketingets parlamentariske arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Indstilling
om
resultatet af arbejdet i Folketingets parlamentariske arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

1. Arbejdsgruppens arbejde

I december 2004 besluttede formændene for folketingsgrupperne at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen med Folketingets formand som formand med henblik på udarbejdelse af et forslag til nye valgkredse som følge af kommunalreformen.

Kommissorium

Den parlamentariske arbejdsgruppes kommissorium er optrykt som bilag 1 til indstillingen. Der fremgår følgende vedrørende arbejdsgruppens opgaver:

Arbejdsgruppen skal i lyset af de ændringer, der vil ske i den kommunale inddeling som følge af kommunalreformen, overveje behovet for ændringer af den gældende inddeling i landsdele, stor- og amtskredse samt opstillingskredse og komme med forslag hertil.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde lægge til grund, at Danmark som hidtil skal inddeles i et antal kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, og at disse kredse skal inddeles i et antal opstillingskredse. Arbejdsgruppen skal lægge til grund, at Bornholm fortsat skal være sikret to kredsmandater. Arbejdsgruppen skal overveje behovet for en inddeling af Danmark i landsdele.

Forslag til andre ændringer i den gældende valgordning end dem, der er en nødvendig eller hensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling, ligger uden for arbejdsgruppens område.

Arbejdsgruppen skal sikre, at den fremtidige inddeling af landet i kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmandaterne, i opstillingskredse og eventuelt i landsdele er tilpasset den kommende regions- og kommuneinddeling i Danmark, således at det så vidt muligt sikres, at grænserne for de nævnte folketingsvalgkredse ikke går på tværs af regionerne og kommunerne.

Arbejdsgruppen skal sikre, at der ved den fremtidige inddeling af landet i de nævnte folketingsvalgkredse er taget hensyn til geografisk samhørighed.

Arbejdsgruppen skal på denne baggrund fremlægge det forslag til en ændret valgkredsinddeling, som arbejdsgruppen kan anbefale som det mest hensigtsmæssige.

Arbejdsgruppen bedes i den forbindelse komme med forslag til en ordning, hvor hver af de kommende regioner som udgangspunkt udgør to eller flere kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, idet Bornholm herved skal være sikret to kredsmandater, og idet en region kan udgøre en kreds, hvis dette befolkningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigtsmæssigt.

Det præciseres i den forbindelse, at hele den gældende valgkredsinddeling kan tages op til overvejelse og ikke blot de dele af valgkredsinddelingen, der direkte berøres af kommunesammenlægninger.

Arbejdsgruppens sammensætning

Folketingets formand har været formand for arbejdsgruppen. Herudover har folketingsgrupperne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterne udpeget 7 medlemmer, og folketingsgrupperne for Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har udpeget 6 medlemmer. I forbindelse med nedsættelse af arbejdsgruppen blev det aftalt, at de udpegede medlemmer, som på daværende tidspunkt alle var medlemmer af Folketinget, kunne fortsætte arbejdet også efter et folketingsvalg.

Folketingets administration har ydet sekretariatsmæssig bistand til arbejdsgruppen i samarbejde med tre tilforordnede med særlig sagkundskab, som indenrigs- og sundhedsministeren har udpeget.

Møder

Arbejdsgruppen har holdt 13 møder.

Skriftlige henvendelser

Den parlamentariske arbejdsgruppe har i forbindelse med sit arbejde modtaget 24 skriftlige henvendelser, som er optrykt som bilag 2 til indstillingen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Proceduren for den videre proces efter arbejdsgruppens arbejde

Den parlamentariske arbejdsgruppe har besluttet €" ud fra et ønske om at fremskynde arbejdsgruppens arbejde mest muligt og hermed give Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedre tid til at udarbejde lovforslag €" at afslutte arbejdet ved, at arbejdsgruppen afgiver en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen, med henblik på at Udvalget for Forretningsordenen på grundlag af indstillingen afgiver en beretning, der opfordrer indenrigs- og sundhedsministeren til at fremsætte det fornødne forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. Formændene for folketingsgrupperne vil således ikke skulle fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af arbejdsgruppens arbejde.

Arbejdsgruppen har noteret sig, at Kommunaludvalget vil være det udvalg, hvortil forslaget til lov om ændring af lov om valg til Folketinget naturligt vil kunne henvises til behandling. Tinget kan også beslutte i medfør af forretningsordenens § 7, stk. 7, at nedsætte et særligt udvalg til behandling af forslaget.

Med henblik på at drage nytte af den erfaring, som medlemmerne af den parlamentariske arbejdsgruppe er i besiddelse af om forløbet af arbejdet i arbejdsgruppen, ville det formentlig være nyttigt €" f.eks. på baggrund af modtagne høringssvar m.v. €" at afholde en høring eller et fælles møde, hvori medlemmer af valgkredsarbejdsgruppen kunne få mulighed for at deltage.

Ændringen af proceduren i forbindelse med afslutning af arbejdsgruppens arbejde vil skulle godkendes af gruppeformændene.

Arbejdsgruppens indstilling

Den parlamentariske arbejdsgruppes indstillinger til Udvalget for Forretningsordenen er som følger:

Landsdele

Arbejdsgruppen skal efter kommissoriet overveje behovet for en inddeling af Danmark i landsdele.

Behovet for landsdele

Arbejdsgruppen har vurderet, at der fortsat er behov for en inddeling af landet i landsdele med henblik på at sikre den stedlige fordeling af tillægsmandaterne og dermed også den stedlige placering af partiernes tillægsmandater. Arbejdsgruppen finder det fortsat mest hensigtsmæssigt, at tillægsmandaterne er bundet til enheder af landet, der er større end de kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmandater (storkredse). Opmærksomheden henledes på, at fordelingen af så vel det samlede antal mandater som kredsmandater på de tre landsdele sker på grundlag af forholdstal, hvori ikke blot folketallet og vælgertallet, men også landsdelens areal indgår som en faktor, jf. folketingsvalglovens § 10. Herved sikres en forholdsvis større repræsentation i Folketinget af de tyndere befolkede områder af landet. Dette princip er i overensstemmelse med grundlovens § 31, stk. 3, hvorefter der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.

Landsdelenes betegnelse

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil en passende betegnelse for den ovennævnte enhed, som bl.a. har betydning for den geografiske placering af tillægsmandaterne, som hidtil være »landsdel«.

Principper for inddelingen i landsdele

Arbejdsgruppen har vurderet, at antallet af landsdele som hidtil skal være tre. Ved en stedlig fordeling af tillægsmandaterne i alene to landsdele vil der ikke i tilstrækkeligt omfang kunne sikres en hensigtsmæssig stedlig fordeling af tillægsmandaterne.

Arbejdsgruppen finder, at det ved den geografiske inddeling i landsdele skal sikres, at hver landsdel består af et helt antal regioner. Endvidere skal der, så vidt det er muligt, tilstræbes en nogenlunde ensartet størrelse (vælgertal og mandater) af landsdele, ligesom der skal tages hensyn til geografisk samhørighed.

Principper for landsdelenes navne

Arbejdsgruppen har vurderet, at udgangspunktet for navngivning bør være, at navnet er umiddelbart oplysende i henseende til, hvilke dele af landet de enkelte landsdele omfatter. De nye administrative enheder, regionerne, og disses afgrænsning og navne vil efterhånden blive indarbejdet i befolkningens bevidsthed. Da landsdelene endvidere omfatter en eller flere regioner, vil det være nærliggende at navngive landsdelene efter den eller de regioner, de omfatter.

Forslag til landsdele

I det følgende angives arbejdsgruppens forslag til de landsdele med tilhørende navne, landet skal inddeles i ved folketingsvalg. Det er angivet ud for hver landsdel, hvilken region eller hvilke regioner landsdelen omfatter. Regionsinddelingen følger den regionsinddeling, der gælder fra den 1. januar 2007. Det angivne vælgertal er vælgertallet ved folketingsvalget den 8. februar 2005. Den stedlige fordeling af kreds- og tillægsmandater er sket i overensstemmelse med de gældende regler i folketingsvalglovens § 10.

Arbejdsgruppen foreslår, at landet inddeles i følgende tre landsdele:

1. Hovedstaden, der omfatter Region Hovedstaden. Vælgertal: 1.192.358. Samlet mandattal: 49, heraf 38 kredsmandater (inkl. Bornholms Storkreds) og 11 tillægsmandater.

2. Sjælland-Syddanmark, der omfatter Region Sjælland og Region Syddanmark. Vælgertal: 1.480.892. Samlet mandattal: 66, heraf 51 kredsmandater og 15 tillægsmandater.

3. Midtjylland-Nordjylland, der omfatter Region Midtjylland og Region Nordjylland. Vælgertal: 1.330.366. Samlet mandattal: 60, heraf 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

Storkredse

Arbejdsgruppen har som angivet i kommissoriet lagt til grund, at Danmark som hidtil skal inddeles i et antal kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne.

Storkredsenes betegnelse

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil en passende betegnelse for de enheder af landet, som danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandater og for fordelingen af kredsmandater mellem partier, være »storkreds«. Betegnelsen »storkreds« har siden folketingsvalgloven af 1920 været benyttet som betegnelse for de pågældende enheder i Københavns og Frederiksberg Kommuner, der ligger uden for den gældende amtsinddeling, og hvor betegnelsen »amtskreds« derfor ikke kunne anvendes. Betegnelsen »storkreds« foreslås udstrakt til resten af landet som en konsekvens af, at der ikke i hele landet eksisterer en administrativ enhed, som svarer til enhver af de foreslåede enheder, som danner grundlag for kredsmandatfordelingen, jf. nedenfor, udstrakt til resten af landet.

Principper for inddelingen i storkredse

Hver landsdel skal efter sagens natur bestå af et helt antal storkredse. Grænserne for storkredsene må ikke gå på tværs af landsdelene.

Arbejdsgruppen har endvidere lagt til grund, at hver region inden for hver landsdel skal bestå af en eller flere hele storkredse, og at hver storkreds skal bestå af en eller flere hele kommuner. Regions- og kommunegrænserne skal således lægges til grund for den fremtidige inddeling af landet i storkredse.

Arbejdsgruppen har endvidere lagt til grund, som det fremgår af kommissoriet, at hver region som udgangspunkt skal bestå af to eller flere storkredse, idet Bornholm herved skal være sikret to kredsmandater, og idet en region kan udgøre en kreds, hvis dette befolkningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigtsmæssigt.

Arbejdsgruppen har endvidere tilsigtet en nogenlunde ensartet størrelse (vælgertal og kredsmandater) af storkredsene inden for en landsdel, ligesom arbejdsgruppen har taget hensyn til befolkningsmæssig og geografisk samhørighed.

På den baggrund foreslår arbejdsgruppen under hensyn til regionernes befolkningsmæssige størrelse og under hensyn til den befolkningsmæssige og geografiske samhørighed, at Region Sjælland og Region Nordjylland udgør hver sin storkreds, mens Region Hovedstaden opdeles i fire storkredse, hvoraf Bornholms Kommune udgør den ene, og Region Syddanmark og Region Midtjylland opdeles i hver to storkredse. En del af arbejdsgruppens medlemmer så dog gerne flere og mindre storkredse.

Arbejdsgruppen har særlig overvejet, om Region Sjælland skulle deles i to storkredse eller udgøre én storkreds. For en deling af Region Sjælland i to storkredse taler regionens geografiske omfang og regionens vælgertal. Imod en deling af Region Sjælland taler vanskelighederne ved at finde en afgrænsning af de to eventuelle storkredse inden for regionen, der ville være egnet til at sikre, at storkredsene hver for sig ville kunne inddeles i opstillingskredse, der så vidt muligt på den ene side ikke gik på tværs af de nye kommunegrænser og på den anden side ikke var for uensartede i vælgertal, jf. nedenfor om principperne for den geografiske inddeling af en storkreds i opstillingskredse. Efter en samlet afvejning indstiller arbejdsgruppen, at Region Sjælland alene skal udgøre én storkreds.

Arbejdsgruppen har under hensyn til de befolkningsmæssige og geografiske forhold fundet det mere hensigtsmæssigt at lade Dragør og Tårnby Kommuner indgå i Københavns Storkreds, der tillige omfatter Københavns og Frederiksberg Kommuner, frem for i Københavns Omegns Storkreds, uanset at Københavns Storkreds herved bliver noget større end de to andre storkredse i landsdelen Hovedstaden uden for Bornholm (Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds). Arbejdsgruppen har desuden fundet det mere hensigtsmæssigt at respektere den naturlige geografiske inddeling af Region Syddanmark i (en del af) Jylland og Fyn, uanset at Fyns Storkreds herved bliver noget mindre i størrelse end de to andre storkredse i samme landsdel (Sjællands Storkreds og Sydjyllands Storkreds). Arbejdsgruppen har endvidere under hensyn til de befolkningsmæssige og geografiske forhold i Region Midtjylland fundet det mere hensigtsmæssigt at lade Østjyllands Storkreds blive noget større end Vestjyllands Storkreds end at lade de to storkredse blive nogenlunde lige store.

Principper for storkredsenes navne

Med hensyn til navnene for de nye storkredse finder arbejdsgruppen, at de ligesom de gældende navne for stor- og amtskredsene bør være korte og indeholde oplysning om, hvor i landet den pågældende storkreds er beliggende.

Forslag til storkredse

I det følgende angives arbejdsgruppens forslag til de storkredse med tilhørende navne, landet skal inddeles i ved folketingsvalg. Det er angivet ud for hver storkreds, hvilken landsdel storkredsen henhører under, ligesom det ud for hver storkreds er angivet, hvilken region, hvilken kommune eller hvilke kommuner storkredsen omfatter. Kommuneinddelingen følger den kommuneinddeling, der gælder pr. 1. januar 2007. Storkredsene er angivet i den rækkefølge, hvori storkredsene skal angives i bilaget til folketingsvalgloven. Det angivne vælgertal er vælgertallet ved folketingsvalget den 8. februar 2005. Den stedlige fordeling af kredsmandaterne er sket i overensstemmelse med de gældende regler i folketingsvalglovens § 10.

Arbejdsgruppen foreslår, at landet inddeles i følgende 10 storkredse:

1. Københavns Storkreds, der omfatter Dragør, Frederiksberg, Københavns og Tårnby Kommuner eller i alt 4 kommuner beliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden. Vælgertal: 482.681. Kredsmandater: 15.

2. Københavns Omegns Storkreds, der omfatter Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk Kommuner eller i alt 13 kommuner beliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden. Vælgertal: 362.041. Kredsmandater: 11.

3. Nordsjællands Storkreds, der omfatter Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Kommuner eller i alt 11 kommuner beliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden. Vælgertal: 314.296. Kredsmandater: 10.

4. Bornholms Storkreds, der omfatter Bornholms Kommune beliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden. Vælgertal: 33.340. Kredsmandater: 2.

5. Sjællands Storkreds, der omfatter Region Sjælland og dermed Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg Kommuner eller i alt 17 kommuner, og som dermed indgår i landsdelen Sjælland-Syddanmark. Vælgertal: 603.340. Kredsmandater: 21.

6. Fyns Storkreds, der omfatter Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner eller i alt 10 kommuner beliggende i Region Syddanmark, og som dermed indgår i landsdelen Sjælland-Syddanmark. Vælgertal: 357.781. Kredsmandater: 12.

7. Sydjyllands Storkreds, der omfatter Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa Kommuner eller i alt 12 kommuner beliggende i Region Syddanmark, og som dermed indgår i landsdelen Sjælland-Syddanmark. Vælgertal: 519.771. Kredsmandater: 18.

8. Østjyllands Storkreds, der omfatter Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Syddjurs og Århus Kommuner eller i alt 10 kommuner beliggende i Region Midtjylland, og som dermed indgår i landsdelen Midtjylland-Nordjylland. Vælgertal: 525.190. Kredsmandater: 17.

9. Vestjyllands Storkreds, der omfatter Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg Kommuner eller i alt 9 kommuner beliggende i Region Midtjylland, og som dermed indgår i landsdelen Midtjylland-Nordjylland. Vælgertal: 370.751. Kredsmandater: 14.

10. Nordjyllands Storkreds, der omfatter Region Nordjylland og dermed Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands og Aalborg Kommuner eller i alt 11 kommuner, og som dermed indgår i landsdelen Midtjylland-Nordjylland. Vælgertal: 434.425. Kredsmandater: 15.

Opstillingskredse

Arbejdsgruppen har som angivet i kommissoriet lagt til grund, at de kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, skal inddeles i et antal opstillingskredse.

Opstillingskredsenes betegnelse

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil betegnelsen opstillingskreds fortsat være en passende betegnelse for denne enhed, der bl.a. har betydning for kandidatopstilling og kandidatudvælgelse.

Principper for antallet af opstillingskredse i en storkreds

Arbejdsgruppen har som vejledende rettesnor arbejdet med en tommelfingerregel, hvorefter der inden for hver storkreds skal ske en opdeling i opstillingskredse i et antal, der mindst udgør 2 mere end det antal mandater, de store partier har fået valgt ved de gode valg for det pågældende parti. Antallet af opstillingskredse og dermed antallet af opstillede kandidater i en storkreds bør være af en sådan størrelse, at selv det største parti ikke kan forvente at få valgt alle sine kandidater i den pågældende storkreds, dels fordi der bør være en passende konkurrence mellem kandidaterne inden for selv det største parti, dels fordi der for hvert parti bør være et passende antal ikkevalgte kandidater, der som stedfortrædere kan indtræde i stedet for valgte kandidater i tilfælde af midlertidig eller varig mandatledighed. Arbejdsgruppen har dog fraveget tommelfingerreglen i så vel opadgående som nedadgående retning, hvis dette på grund af de nye kommunegrænser og de befolkningsmæssige og geografiske forhold i storkredsen skønnedes mere hensigtsmæssigt, jf. nedenfor.

Arbejdsgruppen har foretaget en beregning af, hvor mange opstillingskredse der på grundlag af folketingsvalgene i 1990, 1994, 1998, 2001 og 2005 skal være i hver af storkredsene som følge af tommelfingerreglen. Tabellen er optrykt som bilag 3 til indstillingen.

Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med tommelfingerreglen foreslået 8 opstillingskredse i Københavns Omegns Storkreds, 6 opstillingskredse i Nordsjællands Storkreds, 13 opstillingskredse i Sjællands Storkreds og 11 opstillingskredse i Østjyllands Storkreds.

Arbejdsgruppen finder det ikke nødvendigt at inddele Bornholms Storkreds i mere end 2 opstillingskredse, selv om tommelfingerreglen tilsiger et minimumsantal på 3. Det lille antal kredsmandater i storkredsen og dennes beskedne størrelse gør det ikke nødvendigt at følge tommelfingerreglen i dette tilfælde.

Arbejdsgruppen har i tre storkredse foreslået flere opstillingskredse, end hvad tommelfingerreglen tilsiger. Det er ikke forbundet med valgmæssige betænkeligheder. Det drejer sig om Københavns Storkreds, hvor der er foreslået 12 opstillingskredse mod tommelfingerreglens 10, Sydjyllands Storkreds, hvor der er foreslået 13 opstillingskredse mod tommelfingerreglens 11, og Vestjyllands Storkreds, hvor der er foreslået 11 opstillingskredse mod tommelfingerreglens 9.

Arbejdsgruppen har i to storkredse foreslået færre opstillingskredse, end hvad tommelfingerreglen tilsiger. Det drejer sig om Fyns Storkreds, hvor der er foreslået 8 opstillingskredse mod tommelfingerreglens 9, og Nordjyllands Storkreds, hvor der er foreslået 9 storkredse mod tommelfingerreglens 10. Under hensyn til de nye kommunegrænser og de befolkningsmæssige og geografiske forhold i disse storkredse har arbejdsgruppen fundet det mere uhensigtsmæssigt at foreslå en inddeling i et antal opstillingskredse svarende til tommelfingerreglen, samtidig med at et mindre antal i disse storkredse er fundet forsvarligt.

Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at landet inddeles i i alt 93 opstillingskredse.

Principper for den geografiske inddeling af en storkreds i opstillingskredse

Hver storkreds skal efter sagens natur bestå af et helt antal opstillingskredse. Grænserne for opstillingskredsene må ikke gå på tværs af storkredsene. Da ingen storkreds ligger i flere regioner, jf. ovenfor under storkredse, vil ingen opstillingskreds således komme til at ligge i flere regioner.

Arbejdsgruppen har arbejdet med to principper, som i flere tilfælde kan føre til forskellige resultater.

Arbejdsgruppen har som sit ene princip tilsigtet at undgå opdeling af kommuner, hvor disse kommuner ikke er eller er blevet så store, at der kan ske en opdeling af kommunen i et antal hele opstillingskredse. Arbejdsgruppen har herved så vidt muligt tilstræbt, at grænserne for opstillingskredsene ikke går på tværs af kommunerne. Hensynene til partiernes interne organisering og til kommunernes forberedelse og afholdelse af folketingsvalgene taler for at undgå, at en opstillingskreds omfatter dele af flere kommuner eller af en eller flere hele kommuner og dele af en eller flere andre kommuner. Og formålet med at nedsætte arbejdsgruppen har som angivet i kommissoriet også været at komme med et forslag til en inddeling af landet i opstillingskredse, der så vidt muligt var tilpasset den kommende kommuneinddeling i Danmark.

Arbejdsgruppen har som sit andet princip tilsigtet en nogenlunde ensartet størrelse (vælgertal) af opstillingskredsene inden for en storkreds. Det skal så vidt muligt sikres, at en opstillingskreds ikke afviger så meget i opadgående eller nedadgående retning fra opstillingskredsenes gennemsnitlige størrelse i storkredsen, at opstillingskredsens størrelse i sig selv vil udgøre en væsentlig faktor i kandidatens muligheder for at opnå valg. Der skal være en passende ligeværdig konkurrence mellem de opstillede kandidater også inden for samme parti.

Det vil efter sagens natur være umuligt uden tilsidesættelse af kommuneinddelingen og de geografiske forhold i øvrigt at opnå fuldstændig ensartethed. Arbejdsgruppen har alene ved sine forslag til inddeling af storkredsene i opstillingskredse søgt at undgå for store afgivelser fra gennemsnittet.

Arbejdsgruppen har herudover taget hensyn til geografisk samhørighed ved sit forslag til inddeling af landet i opstillingskredse.

De to principper fører ikke altid til samme resultat. De større og færre kommunale enheder, der er blevet resultatet af kommunalreformen, kan i visse dele af landet gøre det vanskeligt, endsige umuligt, at foretage en inddeling i opstillingskredse, der samtidig er nogenlunde ensartede. Arbejdsgruppen har derfor i flere sammenhænge måttet vælge imellem løsninger, der hver for sig havde elementer, der måtte betragtes som mindre hensigtsmæssige, og vælge den mindst uhensigtsmæssige løsning.

Arbejdsgruppen har i vidt omfang kunnet tilgodese hensynet til, at grænserne for de nye opstillingskredse ikke går på tværs af de nye kommunegrænser. De fleste opstillingskredse, arbejdsgruppen foreslår, består enten af en kommune eller af flere hele kommuner eller af en del af en kommune. Arbejdsgruppen har i flere tilfælde fundet det hensigtsmæssigt at inddele de store kommuner i flere hele opstillingskredse. Det drejer sig om Københavns Kommune (9 opstillingskredse), Odense og Aalborg Kommuner (3 opstillingskredse hver) samt Frederiksberg, Herning, Kolding, Silkeborg, Viborg og Vejle Kommuner (2 opstillingskredse hver). I tilfælde, hvor den kommune, der skal deles, består af både en større by og et landområde, har arbejdsgruppen ladet det bero på de lokale forhold, hvorvidt by og land skulle deles i hver sin opstillingskreds eller hver af de to opstillingskredse skulle bestå af både by og land.

Arbejdsgruppen har, for så vidt angår Århus Kommune, som efter sin størrelse skal deles i flere opstillingskredse, foreslået at dele Århus Kommune i 4 hele opstillingskredse og derudover at henføre en del af Århus til en opstillingskreds, der tillige omfatter Odder og Samsø Kommuner (Århus Syd). Odder og Samsø Kommuner ville sammenholdt med de øvrige opstillingskredses størrelse i Østjyllands Storkreds være for små til alene at udgøre en opstillingskreds, og som følge af Århus Kommunes nuværende og forventede vælgertal ville det også være en fordel at undlade at dele Århus Kommune i kun 4 opstillingskredse.

Arbejdsgruppen har endvidere i enkelte tilfælde, hvor en større kommune grænser op til en mindre kommune, der er for lille til selv at udgøre en opstillingskreds, foreslået dels en opstillingskreds bestående af den mindre kommune og en del af den større, dels en anden opstillingskreds bestående af resten af den større kommune. Det har typisk været tilfælde, hvor en opdeling i opstillingskredse, der ikke gik på tværs af kommunegrænsen, ville have været mere uhensigtsmæssig ud fra navnlig hensynet til at sikre vælgermæssigt nogenlunde ligeværdige opstillingskredse, og hvor en opstillingskreds bestående af alene den mindre kommune ville have et utilfredsstillende lille vælgertal i forhold til de øvrige opstillingskredse i storkredsen. I disse tilfælde har en opdeling af den større kommune uanset ulemperne herved efter arbejdsgruppens opfattelse været den mindst uhensigtsmæssige løsning.

I disse tilfælde har arbejdsgruppen dog så vidt muligt undladt at tildele opstillingskredsen, hvori den mindre kommune er beliggende, den del af den større kommune, hvor den hidtidige større kommune eller det større bysamfund er beliggende, ligesom arbejdsgruppen alene har tildelt den mindre kommune den del af den større kommune, der er nødvendig for, at opstillingskredsen, hvori den mindre kommune er beliggende, kan opnå en acceptabel størrelse.

Arbejdsgruppen har således foreslået en opstillingskreds bestående af Lejre Kommune, der sammenholdt med de øvrige opstillingskredses størrelse i Sjællands Storkreds, ville være for lille til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, og en del af Roskilde Kommune samt en anden opstillingskreds bestående af resten af Roskilde Kommune. Arbejdsgruppen har endvidere foreslået en opstillingskreds bestående af Fanø Kommune, der er for lille til selv at udgøre en opstillingskreds, og en del af Esbjerg Kommune samt en anden opstillingskreds bestående af resten af Esbjerg Kommune. Desuden har arbejdsgruppen foreslået en opstillingskreds bestående af Favrskov Kommune, der sammenholdt med de øvrige opstillingskredses størrelse i Østjyllands Storkreds ville være for lille til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, og en del af Randers Kommune, der ville være for stor til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, samt en anden opstillingskreds bestående af resten af Randers Kommune. Arbejdsgruppen har endelig foreslået en opstillingskreds bestående af Hedensted Kommune, der sammenholdt med de øvrige opstillingskredses størrelse i Østjyllands Storkreds ville være for lille til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, og en del af Horsens Kommune samt en anden opstillingskreds bestående af resten af Horsens Kommune.

Arbejdsgruppen har endvidere, i det omfang det var muligt, søgt at tilgodese hensynet til at undgå for store spredninger i opstillingskredsenes størrelse inden for samme storkreds, men har dog, hvor særlige forhold har gjort sig gældende, fundet det mindst uhensigtsmæssigt at lade en opstillingskreds være betydelig mindre end andre opstillingskredse i storkredsen. Det har typisk været tilfælde, hvor en anden inddeling af storkredsen i opstillingskredse ville have været mere uhensigtsmæssig ud fra navnlig hensynet til, at der skete en opdeling af storkredsens kommuner på opstillingskredse omfattende dele af flere kommuner eller af én kommune og dele af en eller flere andre kommuner.

I Fyns Storkreds og Nordjyllands Storkreds er der hvert sted én opstillingskreds (henholdsvis Assens og Mariagerfjord), der ligger meget under gennemsnittet, men der har ikke været muligheder for andre og mindre utilfredsstillende løsninger.

Principper for opstillingskredsenes navne

Arbejdsgruppen har med hensyn til navnene for de enkelte opstillingskredse valgt som udgangspunkt at følge samme principper herfor, som de gældende navne for opstillingskredsene er udtryk for.

I tilfælde, hvor en kommune udgør en opstillingskreds, lægger denne kommune navn til opstillingskredsen.

I tilfælde, hvor to eller flere hele kommuner udgør en opstillingskreds, lægger den største kommune navn til opstillingskredsen.

Denne hovedregel kan dog fraviges i tilfælde, hvor hensynet til enkelthed, hensynet til valg af den mest oplysende betegnelse eller historiske grunde taler derfor. I tilfælde, hvor den største kommune har et dobbeltnavn, vil det være nærliggende kun at bruge den ene del af navnet som navn for opstillingskredsen. Arbejdsgruppen har derfor i sine forslag til navngivning af opstillingskredse undgået dobbeltnavne. Endvidere har arbejdsgruppen i et enkelt tilfælde valgt den ene del af navnet for den mindre kommune i opstillingskredsen ud fra hensynet til, at dette var det mest oplysende navn for hele opstillingskredsen (Brønderslevkredsen). Endelig har arbejdsgruppen i et enkelt tilfælde, hvor navnene for begge kommuner, der indgår i opstillingskredsen, er sammensat af et verdenshjørne og navnet for samme geografiske enhed, valgt at navngive opstillingskredsen efter den fælles geografiske enhed (Djurskredsen). Endvidere vil der eventuelt kunne lægges vægt på, om der i navnet på en af de kommuner, der indgår i opstillingskredsen, indgår et kommunenavn, der hidtil har været brugt som navn på en opstillingskreds. Arbejdsgruppen har dog ikke i nogen tilfælde fundet anledning til at tillægge dette hensyn afgørende betydning.

I tilfælde, hvor en kommune udgør 1½ opstillingskreds, lægger kommunen navn til den hele opstillingskreds, mens den kommune, der sammen med den halve opstillingskreds udgør en opstillingskreds, lægger navn til denne.

I tilfælde, hvor andre kommuner end Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner opdeles i to eller flere (hele) opstillingskredse, anvendes kommunens navn og det relevante verdenshjørne til at navngive opstillingskredsen, eventuelt tillige angivelsen »midt«, hvis antallet af verdenshjørner ikke slår til. I enkelte tilfælde vil det være mere oplysende at benytte andre angivelser (by, land, omegn). I Københavns og Frederiksberg Kommuner navngives opstillingskredsene som hidtil efter de områder i kommunerne, som de omfatter. I Bornholms Kommune navngives opstillingskredsene som hidtil Rønnekredsen og Aakirkebykredsen.

Principper for rækkefølgen for angivels e n af opstillingskredse

Med hensyn til den rækkefølge, hvori opstillingskredsene inden for den enkelte storkreds skal opføres så vel i fortegnelsen i bilaget til loven som i statistikker m.v., har arbejdsgruppen anvendt følgende principper:

1. Særskilt nummerering inden for hver storkreds.

2. Nummereringen starter enten i den største by inden for storkredsens område eller i et hjørne af denne.

3. Den fortløbende nummerering skal være geografisk sammenhængende.

4. Så vidt muligt fortløbende nummerering af opstillingskredsene inden for en kommune.

5. En opstillingskreds tildeles så vidt muligt samme nummer som den nuværende opstillingskreds af samme navn.

Principper for fastlæggelsen af kredskommune

a. Arbejdsgruppen foreslår, at der som hidtil i de kommuner, der omfatter flere hele opstillingskredse, vælges en valgbestyrelse af og blandt medlemmerne i kommunalbestyrelsen, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Denne kommune er dermed også automatisk kredskommune.

b. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at valgbestyrelsen for en opstillingskreds, der omfatter flere kommuner, som hidtil vælges af og blandt medlemmerne i kommunalbestyrelserne for de kommuner, der indgår i opstillingskredsen. I dag er der den ordning, at hver kommunalbestyrelse vælger et i folketingsvalgloven nærmere fastsat antal medlemmer til valgbestyrelsen, og at borgmesteren for en i bilaget til folketingsvalgloven fastlagt kredskommune er formand for valgbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens §§ 24, stk. 1. Det er endvidere i kredskommunen, valgbestyrelsen samles senest dagen efter afstemningen for at forestå fintællingen, jf. folketingsvalglovens § 72. Denne ordning foreslås videreført.

Som følge af denne ordning er det derfor nødvendigt for de opstillingskredse bestående af flere kommuner, som arbejdsgruppen foreslår, at fastsætte, hvilken af kommunerne i opstillingskredsen der er kredskommune.

I tilfælde, hvor to eller flere hele kommuner udgør én opstillingskreds, er den kommune, hvis navn eller del heraf er valgt til at give navn til opstillingskredsen, jf. ovenfor, også den kommune, der er foreslået som kredskommune. Det er dermed normalt den største kommune, der bliver kredskommune. Har ingen af kommunerne eller begge kommuner givet navn til opstillingskredsen, vil det normalt være den største kommune, der er foreslået som kredskommune (Syddjurs Kommune i Djurskredsen).

c. Under den gældende inddeling i opstillingskredse forekommer kun ét tilfælde, hvor en opstillingskreds består af hele kommuner og en del af en anden kommune (Aalborg Nordkredsen bestående af Hals og Aabybro Kommuner samt en del af Aalborg Kommune). Valgbestyrelsen for denne opstillingskreds er særskilt reguleret i folketingsvalglovens § 24, stk. 2, derved, at der for denne opstillingskreds og for de to andre opstillingskredse i Aalborg Kommune vælges en fælles valgbestyrelse, hvortil hver af de tre berørte kommunalbestyrelser vælger et nærmere fastsat antal medlemmer, og hvor Aalborg Kommune er kredskommune. (Aalborg Nord-modellen).

Med arbejdsgruppens forslag til nye opstillingskredse vil en tilsvarende situation komme til at foreligge for den foreslåede Århus Sydkreds bestående af Odder og Samsø Kommuner samt en del af Århus Kommune. Arbejdsgruppen foreslår i lighed med Aalborg Nord-modellen, at der for denne opstillingskreds og for de fire andre opstillingskredse i Århus Kommune vælges en fælles valgbestyrelse, hvortil hver af de tre berørte kommunalbestyrelser vælger et nærmere fastsat antal medlemmer, og hvor Århus Kommune er kredskommune.

Med arbejdsgruppens forslag til nye opstillingskredse vil der endvidere være en række tilfælde, hvor en hel mindre kommune sammen med en del af en anden større kommune udgør en opstillingskreds, mens den resterende del af den anden større kommune udgør en selvstændig opstillingskreds. Hvis den mindre kommune udgør en mindre del af opstillingskredsen, hvor den mindre kommune er beliggende (Fanø Kommune i Esbjerg Bykredsen), foreslår arbejdsgruppen samme ordning som for Aalborg Nord, dvs. en fælles valgbestyrelse for Esbjerg Bykredsen og Esbjerg Omegnskredsen med Esbjerg Kommune som kredskommune.

Hvis den mindre kommune udgør en større del af og giver navn til opstillingskredsen, hvor den mindre kommune er beliggende (Lejre Kommune i Lejrekredsen, Favrskov Kommune i Favrskovkredsen og Hedensted Kommune i Hedenstedkredsen), foreslår arbejdsgruppen, at opstillingskredsen, hvor den mindre kommune er beliggende, får sin egen valgbestyrelse, som begge kommunalbestyrelser vælger medlemmer til, og at den mindre kommune bliver kredskommune for den opstillingskreds, hvori den mindre kommune er beliggende.

Forslag til opstillingskredse

I det følgende angives arbejdsgruppens forslag til de opstillingskredse med tilhørende navne, landet skal inddeles i ved folketingsvalg. Opstillingskredsene er grupperet efter, hvilken landsdel og hvilken storkreds opstillingskredsen henhører under, ligesom det ud for hver opstillingskreds er angivet, hvilken kommune, hvilke kommuner eller hvilke dele af kommuner opstillingskredsen omfatter. Kommuneinddelingen følger den kommuneinddeling, der gælder pr. 1. januar 2007. Opstillingskredsene er angivet i den rækkefølge, hvori opstillingskredsene skal angives i bilaget til folketingsvalgloven. I tilfælde, hvor en opstillingskreds omfatter mere end en kommune, er det ligeledes angivet, hvilken af de kommuner, opstillingskredsen omfatter, der er kredskommune. Det angivne vælgertal er vælgertallet ved folketingsvalget den 8. februar 2005. Der foreslås fremover at være 93 opstilllingskredse.

Et kort over de foreslåede storkredse og opstillingskredse er optrykt som bilag 4 til indstillingen.

LANDSDELEN HOVEDSTADEN

Københavns Storkreds

1. Østerbrokredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: Ryvang, den del af Ryvang Syd, der ligger øst for Lersø Parkallé (roderne 90-94, 161 og 162), den del af Rådhus Øst, der består af Langelinie (rode 395), Blågård Nord, Østbane, Østerbro og Østerbro Nord. Vælgertal: 52.855.

2. Sundbyvesterkredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: Christianshavn Syd, Christianshavn Øst, Christianshavn Vest og Sundby Vest. Vælgertal: 34.288.

3. Indre Bykredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: Christianshavn, Rådhus, Rådhus Øst med undtagelse af den del, der henhører under Østerbrokredsen, Rådhus Vest og Østbane Syd. Vælgertal: 35.955.

4. Sundbyøsterkredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: Sundby, Sundby Øst, Amagerbro og Amagerbro Syd. Vælgertal: 36.802.

5. Nørrebrokredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: den del af Ryvang Syd, der ligger vest for Lersø Parkallé (roderne 158-160, 163 og 164), Blågård, Blågård Syd, Nørrebro, Nørrebro Nord, Nørrebro Syd, Bispeeng og Bispeeng Syd. Vælgertal: 52.457.

6. Utterslevkredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: Ryvang Vest, den del af Husum Øst, der ligger øst for Hareskovvej, Bispeeng Nord, Bispebjerg og Bispebjerg Nord. Vælgertal: 36.484.

7. Brønshøjkredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: Husum, Husum Nord, den del af Husum Øst, der ligger vest for Hareskovvej, Husum Vest, Bispeeng Vest, Brønshøj, Bellahøj, Frederiksgård, Katrinedal, Kirkebjerg og Vanløse med undtagelse af den del af Vanløse, der henhører under Valbykredsen. Vælgertal: 51.780.

8. Valbykredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: Valby, Valby Nord, Valby Syd, Valby Øst, Valby Vest, Enghave Vest, Enghave Nordvest og den del af Vanløse, der ligger syd for Grøndalsparken (roderne 236 og 237). Vælgertal: 34.056.

9. Vesterbrokredsen, der omfatter følgende afstemningsområder i Københavns Kommune: Vesterbro, Vesterbro Øst, Vesterbro Vest, Enghave, Enghave Nord og Enghave Syd. Vælgertal: 37.199.

10. Falkonerkredsen, der omfatter den del af Frederiksberg Kommune, der i dag henhører under Falkonerkredsen og Gammel Kongevejkredsen. Vælgertal: 36.740.

11. Slotskredsen, der omfatter den del af Frederiksberg Kommune, der i dag henhører under Slotskredsen. Vælgertal: 34.896.

12. Tårnbykredsen, der omfatter Dragør og Tårnby Kommuner, og hvor Tårnby Kommune er kredskommune.Vælgertal: 39.182.

Københavns Omegns Storkreds

1. Gentoftekredsen, der omfatter Gentofte Kommune. Vælgertal: 49.573.

2. Lyngbykredsen, der omfatter Lyngby-Taarbæk Kommune. Vælgertal: 38.194.

3. Gladsaxekredsen, der omfatter Gladsaxe Kommune. Vælgertal: 44.908.

4. Rødovrekredsen, der omfatter Herlev og Rødovre Kommuner, og hvor Rødovre Kommune er kredskommune. Vælgertal: 46.504.

5. Hvidovrekredsen, der omfatter Hvidovre Kommune. Vælgertal: 36.166.

6. Brøndbykredsen, der omfatter Brøndby, Ishøj og Vallenbæk Kommuner, og hvor Brøndby Kommune er kredskommune. Vælgertal: 46.433.

7. Taastrupkredsen, der omfatter Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner, og hvor Høje-Taastrup Kommune er kredskommune. Vælgertal: 50.679.

8. Ballerupkredsen, der omfatter Ballerup og Glostrup Kommuner, og hvor Ballerup Kommune er kredskommune. Vælgertal: 49.584.

Nordsjællands Storkreds

1. Helsingørkredsen, der omfatter Helsingør Kommune. Vælgertal: 44.406.

2. Fredensborgkredsen, der omfatter Fredensborg og Hørsholm Kommuner, og hvor Fredensborg Kommune er kredskommune. Vælgertal: 45.098.

3. Hillerødkredsen, der omfatter Gribskov og Hillerød Kommuner, og hvor Hillerød Kommune er kredskommune. Vælgertal: 62.100.

4. Frederikssundkredsen, der omfatter Frederikssund og Frederiksværk-Hundested Kommuner, og hvor Frederikssund Kommune er kredskommune. Vælgertal: 54.137.

5. Egedalkredsen, der omfatter Egedal og Furesø Kommuner, og hvor Egedal Kommune er kredskommune. Vælgertal: 53.733.

6. Rudersdalkredsen, der omfatter Allerød og Rudersdal Kommuner, og hvor Rudersdal Kommune er kredskommune. Vælgertal: 54.822.

Bornholms Storkreds

1. Rønnekredsen, der omfatter den del af Bornholms Kommune, der i dag henhører under Rønnekredsen. Vælgertal: 16.079.

2. Aakirkebykredsen, der omfatter Christiansø og den del af Bornholms Kommune, der i dag henhører under Aakirkebykredsen. Vælgertal: 17.261.

LANDSDELEN SJÆLLAND-SYDDANMARK

Sjællands Storkreds:

1. Lollandkredsen, der omfatter Lolland Kommune. Vælgertal: 38.343.

2. Guldborgsundkredsen, der omfatter Guldborgsund Kommune. Vælgertal: 49.364.

3. Vordingborgkredsen, der omfatter Vordingborg Kommune. Vælgertal: 35.432.

4. Næstvedkredsen, der omfatter Næstved Kommune. Vælgertal: 59.184.

5. Faxekredsen, der omfatter Faxe og Stevns Kommuner, og hvor Faxe Kommune er kredskommune. Vælgertal: 42.268.

6. Køgekredsen, der omfatter Køge Kommune. Vælgertal: 40.098.

7. Grevekredsen, der omfatter Greve og Solrød Kommuner, og hvor Greve Kommune er kredskommune. Vælgertal: 49.097.

8. Roskildekredsen, der omfatter den del af Roskilde Kommune, der ikke henhører under Lejrekredsen. Vælgertal: 46.791.

9. Lejrekredsen, der omfatter Lejre Kommune og den del af Roskilde Kommune, der består af Svogerslev Lynghøjskolen og Roskildehallen/Æblehaven afstemningsområder i den nuværende Roskilde Kommune og Dåstrup og Syv/Viby afstemningsområder i den nuværende Ramsø Kommune, og hvor Lejre Kommune er kredskommune.  Vælgertal: 30.893.

10. Holbækkredsen, der omfatter Holbæk Kommune. Vælgertal: 48.950.

11. Kalundborgkredsen, der omfatter Kalundborg og Odsherred Kommuner, og hvor Kalundborg Kommune er kredskommune. Vælgertal: 62.148.

12. Ringstedkredsen, der omfatter Ringsted og Sorø Kommuner, og hvor Ringsted Kommune er kredskommune. Vælgertal: 43.821.

13. Slagelsekredsen, der omfatter Slagelse Kommune. Vælgertal: 56.951.

Fyns Storkreds

1. Odense Østkredsen, der omfatter den del af Odense Kommune, der i dag henhører under Odense Østkredsen. Vælgertal: 48.475.

2. Odense Vestkredsen, der omfatter den del af Odense Kommune, der i dag henhører under Odense Vestkredsen. Vælgertal: 41.490.

3. Odense Sydkredsen, der omfatter den del af Odense Kommune, der i dag henhører under Odense Sydkredsen. Vælgertal: 49.230.

4. Assenskredsen, der omfatter Assens Kommune. Vælgertal: 30.559.

5. Middelfartkredsen, der omfatter Bogense og Middelfart Kommuner, og hvor Middelfart Kommune er kredskommune. Vælgertal: 48.368.

6. Nyborgkredsen, der omfatter Kerteminde og Nyborg Kommuner, og hvor Nyborg Kommune er kredskommune. Vælgertal: 40.509.

7. Svendborgkredsen, der omfatter Langeland og Svendborg Kommuner, og hvor Svendborg Kommune er kredskommune. Vælgertal: 55.241.

8. Faaborgkredsen, der omfatter Faaborg-Midtfyn og Ærø Kommuner, og hvor Faaborg-Midtfyn Kommune er kredskommune. Vælgertal: 43.909.

Sydjyllands Storkreds

1. Sønderborgkredsen, der omfatter Sønderborg Kommune. Vælgertal: 56.201.

2. Aabenraakredsen, der omfatter Aabenraa Kommune. Vælgertal: 43.418.

3. Tønderkredsen, der omfatter Tønder Kommune. Vælgertal: 30.103.

4. Esbjerg Bykredsen, der omfatter den del af Esbjerg Kommune, der henhører under følgende afstemningsområder i den nuværende Esbjerg Kommune: Områdecentret Strandby, Esbjerg Rådhus, Skovbo, Rørkjær Skole, den del af Bakkeskolen, der ligger vest for motorvej E 20, Boldesager Skole, den del af Østerbycentret, der ligger vest og nord for motorvej E 20 og nord for Gammelby Ringvej, Gjesing Skole, Sædding Skole, Ungdomsklubben Askelunden, Ådalskolen og Blåbjerggårdskolen, samt Fanø Kommune, og hvor Esbjerg Kommune er kredskommune. Vælgertal: 48.524.

5. Esbjerg Omegnskredsen, der omfatter den øvrige del af Esbjerg Kommune. Vælgertal: 38.931.

6. Vardekredsen, der omfatter Varde Kommune. Vælgertal: 35.903.

7. Vejenkredsen, der omfatter Billund og Vejen Kommuner, og hvor Vejen Kommune er kredskommune. Vælgertal: 49.315.

8. Vejle Nordkredsen, der omfatter den del af Vejle Kommune, der består af de nuværende Give og Jelling Kommuner, den del af den nuværende Tørring-Uldum Kommune, som pr. 1. januar 2007 henhører under Vejle Kommune, Bredsten, Nørup og Randbøl afstemningsområder i den nuværende Egtved Kommune samt følgende afstemningsområder i den nuværende Vejle Kommune: Nørremarksskolen, Engum Skole, Hældagerhallen, Grejsdalens Fritidscenter, Petersmindeskolen og Skibet Skole. Vælgertal: 35.909.

9. Vejle Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af Vejle Kommune. Vælgertal: 39.481.

10. Fredericiakredsen, der omfatter Fredericia Kommune. Vælgertal: 36.744.

11. Kolding Nordkredsen, der omfatter den del af Kolding Kommune, der består af den nuværende Lunderskov Kommune, den del af den nuværende Egtved Kommune, der pr. 1. januar 2007 henhører under Kolding Kommune, samt følgende afstemningsområder i den nuværende Kolding Kommune: Parkhallen, Dyrehaveskolen, Lyshøjskolen, Eltang Centralskole, Almind-Viuf-hallen, Bramdruphallen og Festsal Palmealle. Vælgertal: 29.671.

12. Kolding Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af Kolding Kommune. Vælgertal: 34.071.

13. Haderslevkredsen, der omfatter Haderslev Kommune. Vælgertal: 41.500.

LANDSDELEN MIDTJYLLAND-NORDJYLLAND

Østjyllands Storkreds

1. Århus Sydkredsen, der omfatter Odder og Samsø Kommuner og den del af Århus Kommune, der består af følgende afstemningsområder: Rundhøjhallen i Holme, Tranbjerg Skole, Eskegården Lokalcenter, Malling Plejehjem, Mårslet Skole, Solbjergskolen og Skåde Skole, og hvor Århus Kommune er kredskommune. Vælgertal: 48.265.

2. Århus Vestkredsen, der omfatter den del af Århus Kommune, der består af følgende afstemningsområder: Kragelundskolen, Rosenvangskolen, Vibyhallen, Ormslev Borgerhus, Hasselager Skole, Højvangskolen, Gammelgaardsskolen, Engdalskolen/Brabrand Lokalcenter, Nordgårdhallen, Næshøjskolen, Søndervangskolen og Åby Skole/Plejehjem. Vælgertal: 48.777.

3. Århus Midtkredsen, der omfatter den del af Århus Kommune, der består af følgende afstemningsområder: Sct. Annagade Skole, Lokalcenter Frederiksbjerg/Langenæs, Rådhushallen, Samsøgades Skole og Skovvangskolen. Vælgertal: 51.927.

4. Århus Nordkredsen, der omfatter den del af Århus Kommune, der består af følgende afstemningsområder: Hasle Skole, Skjoldhøjskolen, Havkær Lokalcenter, Borum Forsamlingshus, Sabro-Korsvejskole, Møllevangskolen, Frydenlundskolen, Katrinebjergskolen og Vorrevangskolen. Vælgertal: 43.068.

5. Århus Østkredsen, der omfatter den øvrige del af Århus Kommune. Vælgertal: 46.483.

6. Djurskredsen, der omfatter Norddjurs og Syddjurs Kommuner, og hvor Syddjurs Kommune er kredskommune. Vælgertal: 58.748.

7. Randerskredsen, der omfatter den del af Randers Kommune, der består af de nuværende Nørhald og Randers Kommuner, den del af den nuværende Mariager Kommune, som pr. 1. januar 2007 henhører under Randers Kommune, samt Spentrup og Gassum afstemningsområder i den nuværende Purhus Kommune. Vælgertal: 57.821.

8. Favrskovkredsen, der omfatter Favrskov Kommune og den del af Randers Kommune, der ikke henhører under Randerskredsen, og hvor Favrskov Kommune er kredskommune. Vælgertal: 43.143.

9. Skanderborgkredsen, der omfatter Skanderborg Kommune.Vælgertal: 38.739.

10. Horsenskredsen, der omfatter den del af Horsens Kommune, der består af den nuværende Horsens Kommune samt den nuværende Gedved Kommune. Vælgertal: 50.691.

11. Hedenstedkredsen, der omfatter Hedensted Kommune og den del af Horsens Kommune, der ikke henhører under Horsenskredsen, og hvor Hedensted Kommune er kredskommune. Vælgertal: 37.498.

Vestjyllands Storkreds

1. Struerkredsen, der omfatter Lemvig og Struer Kommuner, og hvor Struer Kommune er kredskommune. Vælgertal: 33.676.

2. Skivekredsen, der omfatter Skive Kommune. Vælgertal: 36.142.

3. Viborg Vestkredsen, der omfatter den del af Viborg Kommune, der består af de nuværende Fjends og Karup Kommuner samt følgende afstemningsområder i Viborg Kommune: Tinghallen, Løgstrup og Hald Ege. Vælgertal: 35.514.

4. Viborg Østkredsen, der omfatter den øvrige del af Viborg Kommune. Vælgertal: 30.726.

5. Silkeborg Nordkredsen, der omfatter den del af Silkeborg Kommune, der består af de nuværende Gjern og Kjellerup Kommuner samt følgende afstemningsområder i den nuværende Silkeborg Kommune: Funder, Gødvad, Kragelund, Frederiksdal, Linå, Laven, Resenbro, Sejs, Lemming, Sejling, Sinding og Serup. Vælgertal: 29.383.

6. Silkeborg Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af Silkeborg Kommune. Vælgertal: 32.475.

7. Ikastkredsen, der omfatter Ikast-Brande Kommune. Vælgertal: 28.469.

8. Herning Sydkredsen, der omfatter den del af Herning Kommune, der består af den nuværende Aaskov Kommune og af følgende afstemningsområder i den nuværende Herning Kommune: Herning, Arnborg, Fasterholt, Kølkær, Lind og Studsgård. Vælgertal: 30.330.

9. Herning Nordkredsen, der omfatter den øvrige del af Herning Kommune. Vælgertal: 30.568.

10. Holstebrokredsen, der omfatter Holstebro Kommune. Vælgertal: 41.673.

11. Ringkøbingkredsen, der omfatter Ringkøbing-Skjern Kommune. Vælgertal: 41.795.

Nordjyllands Storkreds

1. Frederikshavnkredsen, der omfatter Frederikshavn og Læsø Kommuner, og hvor Frederikshavn Kommune er kredskommune. Vælgertal: 50.386.

2. Hjørringkredsen, der omfatter Hjørring Kommune. Vælgertal: 50.512.

3. Brønderslevkredsen, der omfatter Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt Kommuner, og hvor Brønderslev-Dronninglund Kommune er kredskommune. Vælgertal: 55.543.

4. Thistedkredsen, der omfatter Thisted og Morsø Kommuner, og hvor Thisted Kommune er kredskommune. Vælgertal: 51.196.

5. Vesthimmerlandkredsen, der omfatter Rebild og Vesthimmerlands Kommuner, og hvor Vesthimmerlands Kommune er kredskommune. Vælgertal: 48.884.

6. Mariagerfjordkredsen, der omfatter Mariagerfjord Kommune. Vælgertal: 31.033.

7. Aalborg Østkredsen, der omfatter den del af Aalborg Kommune, der består af den nuværende Sejlflod Kommune samt følgende afstemningsområder i den nuværende Aalborg Kommune: Sønderbroskolen, Hans Egedes Kirkes menighedssal, Vejgaardhallen, Vejgård Østre Skole, Mellervangskolen, Klaruphallen, Gug Skole, Gistrup Skole, Fjellerad Skole og Tornhøjskolen. Vælgertal: 54.133.

8. Aalborg Vestkredsen, der omfatter den del af Aalborg Kommune, der består af den nuværende Nibe Kommune og følgende afstemningsområder i den nuværende Aalborg Kommune: Sønderholm Skole, Vesterkærets Skole, Poul Paghs Gades Skole, Skipper Clement Seminarium, Hallen ved Skalborggård, Gl. Hasseris Skole, Svalegården, Nørholm Skole, Frejlev Skole, Ridemandsmølle, Svenstruphallen, Ellidshøj Skole, Kærbyskole, Fritidshuset i Dall Vill, Ferslev Skole og Volsted Forsamlingshus. Vælgertal: 46.165.

9. Aalborg Nordkredsen, der omfatter den øvrige del af Aalborg Kommune. Vælgertal: 46.573.

Andre hensigtsmæssige eller nødvendige ændringer af valglovgivningen

Arbejdsgruppen har, som angivet i kommissoriet, vurderet, om der var behov for at stille forslag til andre ændringer i den gældende valgordning, som var en nødvendig eller hensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling.

Arbejdsgruppen finder ikke som følge af arbejdsgruppens forslag til en ændret valgkredsinddeling anledning til at stille forslag om en ændret fordeling af de 175 mandater, der skal vælges her i landet, på kreds- og tillægsmandater. Der skal som hidtil være 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater til fordeling ved folketingsvalg.

Arbejdsgruppen finder heller ikke som følge af arbejdsgruppens forslag til en ændret valgkredsinddeling anledning til at stille forslag om ændrede regler for den stedlige fordeling af det samlede antal mandater og af det samlede antal kredsmandater på landsdelene og den stedlige fordeling af antallet af kredsmandater imellem storkredse, jf. folketingsvalglovens § 10. De nævnte regler bygger i overensstemmelse med grundlovens § 31, stk. 3, på det princip, at der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.

Behov for overvejelser om ændring af betingelserne for opnåelse af kredsmandat og for deltagelse i fordelingen af tillægsmandater

Efter de gældende regler i folketingsvalgloven fordeles det antal af de 135 kredsmandater, der er fordelt til den enkelte stor- eller amtskreds, jf. ovenfor, mellem de i stor- eller amtskredsen opstillede partier og kandidater uden for partierne efter den modificerede Sainte-Laguës metode, dvs. ved anvendelse af divisorerne 1,4, 3, 5, 7, 9, osv. De 40 tillægsmandater fordeles på landsplan mellem de partier, der deltager i fordelingen af tillægsmandater, efter den største brøks metode, idet et parti dog beholder eventuelle overskydende kredsmandater. For at kunne deltage i fordelingen af tillægsmandater skal et parti enten 1) have opnået mindst ét kredsmandat eller 2) inden for to af de tre landsdele, landet er inddelt i, have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 3) på landsplan have opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer.

Udvalgets forslag til ny valgkredsinddeling indebærer, at de nuværende 17 stor- og amtskredse reduceres til 10 storkredse. Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. stor- eller amtskreds uden for Bornholm er i dag (133:16=) 8,3 kredsmandater med en variation fra 4 kredsmandater (Søndre og Vestre Storkredse) til 16 kredsmandater (Århus Amtskreds). Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. storkreds uden for Bornholm vil med arbejdsgruppens forslag blive forøget til (133:9=) 14,8 kredsmandater med en variation fra 10 kredsmandater (Nordsjællands Storkreds) til 21 kredsmandater (Sjællands Storkreds).

Forøgelsen af det antal kredsmandater, der skal vælges for hver storkreds, indebærer, at det bliver lettere for et parti eller en kandidat uden for partierne at få et kredsmandat med heraf følgende adgang for et parti til at deltage i fordelingen af tillægsmandater. Ifølge faglitteraturen om valgsystemer kan det beregnes, hvilket stemmeantal et parti ved anvendelse af den modificerede Sainte-Laguës metode mindst skal have for enten at have sikkerhed for at opnå et mandat (den øvre spærretærskel) eller mulighed for at opnå et mandat (den nedre spærretærskel). Begge spærretærskler falder, jo flere mandater der er på valg i en storkreds. Til illustration kan nævnes, at forøgelsen af det højeste antal kredsmandater i en storkreds fra 16 til 21 ved 10 partiers deltagelse i et valg indebærer, at den øvre spærretærskel falder fra 5,56 pct. til 4,07 pct., og at den nedre spærretærskel falder fra 3,21 pct. til 2,61 pct.

Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling med stemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005, 2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 for at belyse konsekvenserne for mandatfordelingen, såfremt arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling havde været gældende ved det pågældende folketingsvalg. Beregningerne viser, for så vidt angår folketingsvalget i 1987, at Venstresocialisterne, der ikke opnåede repræsentation ved den nuværende valgkredsinddeling, ville have opnået et kredsmandat i den nye Københavns Storkreds, og, for så vidt angår folketingsvalget i 1990, at Enhedslisten, der ikke opnåede repræsentation ved den nuværende valgkredsinddeling, ville have opnået et kredsmandat i den nye Københavns Storkreds. Ved folketingsvalgene i 1988, 1994, 1998, 2001 og 2005 er der ingen ændringer i mandatfordelingen mellem partierne.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at gennemførelsen af en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat. Det er endvidere på baggrund af ovenstående arbejdsgruppens opfattelse, at der som følge af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling er behov for at ændre de nuværende regler for fordeling af kreds- og tillægsmandater på partier og kandidater uden for partierne.

Model 1 for ændring af reglerne for fordeling af kreds- og tillægsmandater: Genindførelse af d€™Hondts metode ved fordeling af kredsmandater

Arbejdsgruppen har overvejet to forskellige modeller for ændring af de nuværende regler for fordeling af kreds- og tillægsmandater på partier og kandidater uden for partierne. En model, arbejdsgruppen har overvejet, er indførelse af d€™Hondts fordelingsmetode til anvendelse ved fordeling af kredsmandater mellem partierne og kandidater uden for partierne inden for hver storkreds, dvs. ved anvendelse af divisorerne 1, 2, 3, 4 osv. Der er tale om en genindførelse af d€™Hondts metode, idet d€™Hondts metode indtil folketingsvalgloven af 1953 blev anvendt til fordeling af kredsmandater.

Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling med stemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005, 2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 for at belyse konsekvenserne for mandatfordelingen, såfremt arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling havde været gældende ved det pågældende folketingsvalg og d€™Hondts metode anvendt i stedet for den modificerede Sainte-Laguës metode. Beregningerne viser, at hverken Venstresocialisterne eller Enhedslisten under disse forudsætninger ville have opnået repræsentation i Folketinget ved folketingsvalget i 1987 henholdsvis 1990, samtidig med at Jacob Haugaard fortsat ville have opnået et kredsmandat ved folketingsvalget i 1994.

Beregningerne viser, at den lettere adgang til at få et kredsmandat som følge af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling ved disse folketingsvalg neutraliseres ved anvendelsen af d€™Hondts metode, idet mandatfordelingen mellem partierne ved disse folketingsvalg forbliver uændret. Beregningerne viser endvidere, at der ved de pågældende folketingsvalg var et tilstrækkeligt antal tillægsmandater til at sikre, at intet parti fik flere kredsmandater end det samlede mandattal, partiet var berettiget til, idet selv det største parti ved de nævnte folketingsvalg skulle tildeles et vist antal tillægsmandater.

Hertil kommer, at det fald i spærretærsklerne, det større antal kredsmandater i en storkreds medfører ved fortsat anvendelse af den modificerede Sainte-Laguës metode, jf. ovenfor, også mindskes eller måske ligefrem konverteres til en stigning ved en overgang til d€™Hondts metode. Til illustration kan nævnes, at forøgelsen af det højeste antal kredsmandater i en storkreds fra 16 til 21 ved 10 partiers deltagelse i et valg og ved samtidig overgang til d€™Hondts metode indebærer, at den stemmeandel, som et parti mindst skal have for at have sikkerhed for at få opnå et mandat (den øvre spærretærskel), og som ellers ville være faldet fra 5,56 pct. til 4,07 pct., alene falder til 4,55 pct., og at den stemmeandel, som et parti mindst skal have for at have mulighed for at opnå et mandat (den nedre spærretærskel), der ellers ville være faldet fra 3,21 pct. til 2,61 pct., tværtimod stiger til 3,33 pct.

Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling med stemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005, 2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 med alternative fordelinger mellem antallet af kredsmandater på landsplan og antallet af tillægsmandater på landsplan for at belyse, ved hvilket (laveste) antal kredsmandater og dermed også ved hvilket antal tillægsmandater et parti i hele landet ved anvendelse af d€™Hondts metode ville have opnået et antal kredsmandater, der ville overstige det samlede mandatantal, som partiet ville have været berettiget til på landsplan i forhold til sit stemmetal, med 1 mandat. Beregningerne foretaget med 11 storkredse viser, at det laveste antal kredsmandater, ved hvilket et parti ville opnå 1 kredsmandat mere end det samlede mandatantal, som partiet ville have været berettiget til på landsplan i forhold til sit stemmetal, ville udgøre mellem 140 (Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 1998) og 157 (Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 1987). Beregningerne illustrerer robustheden i den gældende fordeling mellem 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater ved anvendelse af d€™Hondts metode.

Der må dog tages nogle forbehold for virkningen af denne model ved fremtidige valg: 1) Det vil ikke kunne udelukkes, at et parti ved fremtidige valg med en given geografisk koncentration af stemmerne, som ikke ville have opnået repræsentation i Folketinget ved den gældende valgkredsinddeling og ved den gældende mandatfordelingsmetode (modificeret Sainte-Laguë), kunne have opnået et kredsmandat ved den ny valgkredsinddeling med 10 storkredse uanset overgang til d€™Hondts metode. 2) Samtidig vil det ikke kunne udelukkes, at et parti, der i en anden del af landet, hvor der med den nye valgkredsinddeling ikke sker tilsvarende forøgelser af storkredsenes størrelse, f.eks. i Fyns Storkreds eller i Østjyllands Storkreds, som følge af overgangen til d€™Hondts metode fremover ikke vil opnå et kredsmandat i den nye storkreds, selv om partiet ville have fået kredsmandat i storkredsen under den gældende valgkredsinddeling og ved den gældende mandatfordelingsmetode. 3) Det kan ikke udelukkes, at der ved fremtidige valg opstår situationer, hvor det største parti får flere kredsmandater end det antal mandater på landsplan, partiet ifølge sit stemmetal er berettiget til, selv om noget tyder på det modsatte.

Model 2 for ændring af reglerne for fordeling af kreds- og tillægsmandater: Omdannelse af 2-procents.-reglen for opnåelse af tillægsmandater til også at være en spærreregel for opnåelse af kredsmandater

En anden model, arbejdsgruppen har overvejet, har været at fastsætte spærreregler i folketingsvalgloven for, hvornår et parti eller en kandidat uden for partierne kunne deltage i fordelingen af kredsmandater inden for den pågældende storkreds. Kredsmandaterne skulle i givet fald blive fordelt efter den gældende mandatfordelingsmetode (modificeret Sainte-Laguë) mellem de partier og kandidater uden for partierne, der opfyldte betingelserne i en sådan spærreregel.

En sådan spærreregel kunne i givet fald bestå i, at et parti eller en kandidat uden for partierne for at få adgang til at deltage i fordelingen af kredsmandater inden for en storkreds skal enten 1) have vundet det 1.-15. kredsmandat i kredsen, eller 2) have opnået mindst et kredsmandat i en anden storkreds, der ved det pågældende valg har højst 15 kredsmandater, eller have opnået mindst et af de 15 kredsmandater i en anden storkreds, der ved det pågældende valg har flere end 15 kredsmandater, eller 3) inden for to af de tre landsdele, landet er inddelt i, have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 4) på landsplan have opnået mindst 2 pct. af de samlede afgivne gyldige stemmer. For det tyske mindretals parti gælder spærrereglen dog ikke.

Den første betingelse får kun relevans for de af arbejdsgruppen foreslåede storkredse med flere end 15 kredsmandater, dvs. for Østjylland med 17, Sydjylland med 18 og Sjælland med 21 kredsmandater. Fastsættelsen af grænsen til det 15. opnåede kredsmandat er sket med det formål, at det hverken bliver lettere eller sværere at opnå et kredsmandat end ved valgkredsinddelingen i 1970 som følge af den forrige kommunalreform, hvor den største stor- eller amtskreds på daværende tidspunkt (Københavns Amtskreds) havde 15 tillægsmandater.

Den tredje og fjerde betingelse svarer til de gældende spærreregler nr. 2 og 3 for opnåelse af tillægsmandater for at sikre, at de partier, der efter gældende regler har adgang til at få tillægsmandater, dermed også har adgang til at få kredsmandater.

Opmærksomheden henledes på, at fastsættelsen af grænsen til det 15. opnåede kredsmandat ikke hindrer, at et parti eller en kandidat uden for partierne i en foreslået storkreds, der erstatter en nuværende stor- og amtskreds med mindre end 15 kredsmandater, fremover vil kunne opnå op til det 15. kredsmandat i den foreslåede storkreds, selv om det pågældende parti eller kandidat uden for partierne ikke ville have opnået et kredsmandat under den gældende stor- eller amtskredsinddeling. Den foreslåede spærreregel ville således ikke have hindret Venstresocialisterne henholdsvis Enhedslisten i at opnå et kredsmandat i den foreslåede Københavns Storkreds ud fra stemmetallene ved folketingsvalget i 1987 henholdsvis 1990, selv om de pågældende partier ikke opnåede et kredsmandat i nogen af de tre meget mindre københavnske storkredse ved de pågældende folketingsvalg.

Modellen vil indebære et formelt brud med hidtidig tradition og principper: Adgangen til deltagelse i fordelingen af kredsmandater i de enkelte valgkredse sammenkædes med stemmetallet opnået på landsplan og indtræder ikke alene i kraft af, at partiet rent faktisk har opstillet kandidater i den pågældende valgkreds, ligesom adgangen til deltagelse i fordelingen af kredsmandater i den enkelte valgkreds afskæres, uanset om partiet i den pågældende valgkreds eventuelt måtte have opnået stemmer nok til et kredsmandat. Et parti, der har stemmer nok til at opnå et kredsmandat, men ikke på landsplan har det fornødne stemmeantal til at deltage i mandatfordelingen, afskæres således fra opnåelse af kredsmandatet og fra deltagelse i fordelingen af tillægsmandater.

Arbejdsgruppens vurdering af de to modeller

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil begge de beskrevne modeller være egnede til at opfylde arbejdsgruppens målsætning om, at gennemførelsen af en ny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformen hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat.

Arbejdsgruppen har imidlertid ikke det fornødne grundlag for at tage stilling til modellen vedrørende en genindførelse af d€™Hondts metode til fordeling af kredsmandater ved folketingsvalg, idet virkningen af d€™Hondts metode for fremtidige valg ikke kan belyses i fuldt omfang på baggrund af den foretagne gennemregning af folketingsvalgene fra og med 1987 med anvendelsen af d€™Hondts metode og arbejdsgruppens forslag til ny valgkredsinddeling.

Det er derfor arbejdsgruppens indstilling, at det fremover bør være en betingelse for at opnå et kredsmandat i en storkreds enten, at partiet eller kandidaten uden for partiet har opnået det 1.-15. kredsmandat efter den modificerede Sainte-Laguës metode, eller at partiet efter de gældende spærreregler i øvrigt har adgang til at deltage i fordelingen af tillægsmandater. Spærrereglen skal dog ikke gælde for det tyske mindretals parti.

Det er endvidere arbejdsgruppens indstilling, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bør anmode professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit, Aarhus Universitet om som ekspert i valgsystemer at foretage en undersøgelse af virkningen af en eventuel indførelse af d€™Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne i de af arbejdsgruppen foreslåede storkredse. Forudsætningerne og formålet med analysen så vel som de tidsmæssige rammer herfor må i givet fald præciseres.

Det er i den forbindelse arbejdsgruppens indstilling, at Jørgen Elklit bør anmodes om at afslutte undersøgelsen inden for en sådan tidsramme, at Folketinget får reel mulighed for at forholde sig til spørgsmålet om en eventuel indførelse af d€™Hondts metode til fordeling af kredsmandater i forbindelse med Folketingets behandling af det af ministeren fremsatte forslag til ændring af folketingsvalgloven.

Et udkast til kommissorium for Jørgen Elklits arbejde er optrykt som bilag 5 til indstillingen.

Christian Mejdahl (V) fmd. Svend Erik Hovmand (V) Flemming Damgaard Larsen (V)

Poul Nødgaard (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Else Theill Sørensen (KF)

Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S)

Jan Petersen (S) Niels Helveg Petersen (RV) Aage Frandsen (SF) Keld Albrechtsen (EL)

Bilag 5

Nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Baggrund

Efter den gældende folketingsvalglov er landet i valgmæssig henseende inddelt i tre landsdele: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene er i alt inddelt i 17 stor- og amtskredse. Landsdelen København-Frederiksberg består af tre storkredse, og landsdelene Øerne og Jylland består af hver syv amtskredse. De tre storkredse er særlige geografiske enheder, der ikke følger andre administrative grænser, mens de i alt 14 amtskredse følger amtskommunernes grænser. Stor- og amtskredsene er igen inddelt i alt i 103 opstillingskredse, der som altovervejende hovedregel består af to eller flere kommuner, en kommune eller dele af en kommune. Den nærmere kredsinddeling fremgår af folketingsvalglovens § 8 og det til denne bestemmelse hørende bilag til loven (valgkredsfortegnelsen).

Landsdelene benyttes til den stedlige fordeling af tillægsmandaterne og den stedlige placering af partiernes tillægsmandater. Stor- og amtskredsene er de egentlige valgkredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne. Opstillingskredsene har betydning for, hvilke kandidater der skal besætte de mandater (kreds- såvel som tillægsmandater), et parti opnår i en stor- eller amtskreds.

Den aftale om en kommunalreform, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, indebærer, at der oprettes fem nye regioner, og at forligspartierne opfordrer kommunerne til at finde sammen i nye større kommuner. Regions- og kommuneinddelingen skal være klar med henblik på, at der i november 2005 afholdes valg til de nye regioner og kommunalbestyrelserne i de nye, sammenlagte kommuner og i landets øvrige kommuner.

Gennemførelsen af kommunalreformen rejser et behov for at se på den gældende inddeling i landsdele, stor- og amtskredse samt opstillingskredse.

Folketingets inddragelse forud for udarbejdelse af lovforslag

Efter drøftelser med indenrigs- og sundhedsministeren har formændene for folketingsgrupperne besluttet, at arbejdet med nye valgkredse som følge af kommunalreformen forankres i Folketinget, og at der inden fremsættelse af lovforslag herom udarbejdes et forslag til en folketingsbeslutning herom med henblik på fremsættelse ved formændene for folketingsgrupperne.

Nedsættelse af arbejdsgruppe

Med henblik på udarbejdelse af et sådant forslag til en folketingsbeslutning nedsætter gruppeformændene en parlamentarisk arbejdsgruppe med Folketingets formand som formand.

Arbejdsgruppen sammensættes i øvrigt således:

Folketingsgrupperne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterne udpeger 7 deltagere, og folketingsgrupperne for Sociademokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten udpeger 6 deltagere i arbejdsgruppen.

Valgforbundene kan frit udskifte sine repræsentanter.

Opgaver

Arbejdsgruppen skal i lyset af de ændringer, der vil ske i den kommunale inddeling som følge af kommunalreformen, overveje behovet for ændringer af den gældende inddeling i landsdele, stor- og amtskredse samt opstillingskredse og komme med forslag hertil.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde lægge til grund, at Danmark som hidtil skal inddeles i et antal kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, og at disse kredse skal inddeles i et antal opstillingskredse. Arbejdsgruppen skal lægge til grund, at Bornholm fortsat skal være sikret to kredsmandater. Arbejdsgruppen skal overveje behovet for en inddeling af Danmark i landsdele.

Forslag til andre ændringer i den gældende valgordning end dem, der er en nødvendig eller hensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling, ligger uden for arbejdsgruppens område.

Arbejdsgruppen skal sikre, at den fremtidige inddeling af landet i kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmandaterne, i opstillingskredse og eventuelt i landsdele er tilpasset den kommende regions- og kommuneinddeling i Danmark, således at det så vidt muligt sikres, at grænserne for de nævnte folketingsvalgkredse ikke går på tværs af regionerne og kommunerne.

Arbejdsgruppen skal sikre, at der ved den fremtidige inddeling af landet i de nævnte folketingsvalgkredse er taget hensyn til geografisk samhørighed.

Arbejdsgruppen skal på denne baggrund fremlægge det forslag til en ændret valgkredsinddeling, som arbejdsgruppen kan anbefale som det mest hensigtsmæssige.

Arbejdsgruppen bedes i den forbindelse komme med forslag til en ordning, hvor hver af de kommende regioner som udgangspunkt udgør to eller flere kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, idet Bornholm herved skal være sikret to kredsmandater, og idet en region kan udgøre en kreds, hvis dette befolkningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigtsmæssigt.

Det præciseres i den forbindelse, at hele den gældende valgkredsinddeling kan tages op til overvejelse og ikke blot de dele af valgkredsinddelingen, der direkte berøres af kommunesammenlægninger.

Tidsplan

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde inden 1. februar 2006 med henblik på gennemførelse af beslutningsforslag og lovforslag inden sommeren 2006.

Sekretariatsmæssig bistand

Folketingets administration yder sekretariatsbistand til arbejdsgruppen.

På baggrund af tilkendegivelse herom fra indenrigs- og sundhedsministeren vil arbejdsgruppen have adgang til at trække på Indenrigs- og Sundhedsministeriets ekspertise som led i udvalgsarbejdet.

Folketingets formand vil opfordre indenrigs- og sundhedsministeren til at udpege to tilforordnede til arbejdsgruppen med særlig sagkundskab og til at stille sekretariatsbistand til rådighed, som vil skulle arbejde efter instruktion fra arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen udarbejder et budget for sit arbejde med henblik på forelæggelse for Præsidiet.

17. december 2004

J.nr. 20

Fortegnelse over medlemmer af parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Folketingets formand, Christian Mejdahl (formand)

Erik Larsen (Venstre)

Flemming Damgaard Larsen (Venstre)

Poul Nødgaard (Dansk Folkeparti)

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti)

Else Theill Sørensen (Det Konservative Folkeparti)

Pia Christmas-Møller (Det Konservative Folkeparti)

Mogens Nørgård Pedersen (Kristendemokraterne)

Pia Gjellerup (Socialdemokratiet)

Klaus Hækkerup (Socialdemokratiet)

Ole Stavad (Socialdemokratiet)

Aage Frandsen (Socialistisk Folkeparti)

Niels Helveg Petersen (Det Radikale Venstre)

Keld Albrechtsen (Enhedslisten)