Skriftlig fremsættelse (5. april 2006)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ny valgkredsinddeling, spærreregler for kredsmandaternes fordeling m.v.)

(Lovforslag nr. L 222).

Lovforslaget indeholder et forslag til en ændret valgkredsinddeling for hele landet, der er tilpasset de nye regioner og kommuner, der etableres med kommunalreformen. Forslaget er i overensstemmelse med den indstilling, en parlamentarisk arbejdsgruppe under ledelse af Folketingets formand og med deltagelse af alle Folketingets partier i enighed har afgivet til Udvalget for Forretningsordenen. Udvalget for Forretningsordenen har tiltrådt indstillingen den 15. marts 2006. Folketingets formand har ved brev af 20. marts 2006 på udvalgets vegne anmodet mig om at fremsætte lovforslag i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstilling.

På denne baggrund fremsætter jeg først lovforslaget på nuværende tidspunkt.

Forslaget indebærer, at Danmark fremover inddeles i landsdelene Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, at de nuværende 17 stor- og amtskredse erstattes af ti nye storkredse, og at de nuværende 103 opstillingskredse erstattes af 93 nye opstillingskredse.

Landsdelen Hovedstaden, der består af Region Hovedstaden, inddeles i fire storkredse: Københavns, Københavns Omegns, Nordsjællands og Bornholms Storkredse. Landsdelen Sjælland-Syddanmark inddeles i tre storkredse: Region Sjælland udgør Sjællands Storkreds, mens Region Syddanmark inddeles i Fyns og Sydjyllands Storkredse. Landsdelen Midtjylland-Nordjylland inddeles i tre storkredse: Region Midtjylland inddeles i Østjyllands og Vestjyllands Storkredse, mens Region Nordjylland udgør Nordjyllands Storkreds.

Lovforslaget indeholder endvidere arbejdsgruppens indstilling, som Udvalget for Forretningsordenen har tiltrådt, om en ændring af betingelserne for deltagelse i fordelingen af visse kredsmandater for at sikre, at det som følge af den ændrede valgkredsinddeling hverken bliver lettere eller sværere for et parti eller en kandidat uden for partierne at komme i Folketinget. Med de nye færre og større storkredse ville det ellers med de gældende regler for fordeling af kredsmandater blive lettere for et parti eller en kandidat uden for partierne at opnå et kredsmandat med heraf følgende adgang for et parti til at deltage i fordelingen af tillægsmandater.

På den baggrund foreslås det, at hvis en storkreds har flere end 15 kredsmandater, hvilket er tilfældet for Sjællands, Sydjyllands og Østjyllands Storkredse, kan de resterende kredsmandater i storkredsen kun fordeles til partier, der har fået mindst 2 pct. af stemmerne på landsplan, har vundet det 1. €" 15. kredsmandat i denne eller i en anden storkreds eller i 2 landsdele har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer pr. kredsmandat i landsdelen. Spærrereglen foreslås dog ikke at gælde for det tyske mindretals parti. Fastsættelsen af grænsen til det 15. kredsmandat er sket med det formål, at det hverken bliver lettere eller sværere at opnå et kredsmandat end ved valgkredsinddelingen i 1970 som følge af den forrige kommunalreform, hvor den største stor- eller amtskreds på daværende tidspunkt havde 15 kredsmandater.

Som den parlamentariske arbejdsgruppe også selv har peget på, udgør arbejdsgruppens forslag imidlertid et brud på hidtidige principper for tildeling af kredsmandater, hvorefter kredsmandater alene fordeles ud fra kredsens stemmetal.

Jeg har derfor noteret mig, at den parlamentariske arbejdsgruppe også har overvejet en eventuel indførelse af d´Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne i de nye storkredse mellem partier og kandidater uden for partierne, og at Udvalget for Forretningsordenen som foreslået af arbejdsgruppen har anmodet professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit, Aarhus Universitet, om inden den 1. maj 2006 at foretage en undersøgelse af virkningen af en eventuel indførelse af d´Hondts metode.

Jeg kan tilslutte mig, at Folketinget på grundlag af Jørgen Elklits undersøgelse foretager en nøje vurdering af konsekvenserne ved indførelse af d´Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne i stedet for gennemførelse af ovennævnte spærreregel for opnåelse af visse kredsmandater.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at de kommende statsforvaltninger bliver den myndighed, der skal modtage kandidatanmeldelser m.v. for de nye storkredse, bortset fra Bornholms Storkreds, hvor denne opgave som hidtil foreslås varetaget af formanden for Bornholms Kommunes valgbestyrelse.

Lovforslaget indeholder herudover en række præciseringer og konsekvensændringer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling og vedtagelse i denne samling.