Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 31. maj 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
(Ændret hovedsigte, kompetencegivende
undervisning og omlægning af individuel elevstøtte til
generelt tilskud m.v.)
§ 1
I lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 19. august
2004, som ændret ved § 117 i lov nr. 428 af 6. juni 2005
og § 3 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres
»folkelig oplysning« til: »livsoplysning,
folkelig oplysning og demokratisk dannelse«.
2. Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev
som en del af en folkehøjskoles, husholdningsskoles eller
håndarbejdsskoles kursus kan følge
prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter
anden lovgivning, når denne undervisning højst
udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en
uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning er godkendt
hertil. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning og
om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev
følger sådan undervisning.
Stk. 2. Den undervisning, som en
folkehøjskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole skal give til en elev, der følger den
i stk. 1 nævnte undervisning, skal mindst udgøre 15
timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være undervisning
af bred almen karakter.
Stk. 3. Bortset fra prøver til
forberedende voksenundervisning (FVU) kan prøver og
eksamener ikke holdes på en folkehøjskole.«
3.§ 12, stk. 1,5. pkt., ophæves.
4. Overskriften til
kapitel 7 affattes
således:
»Individuel supplerende
støtte til elever på efterskoler m.v.«
5. § 37, stk. 1, affattes
således:
»Staten yder støtte til
nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten
ydes som individuel støtte til elever efter skolens
vurdering, således at skolen vil være i stand til at
opfylde bestemmelsen i § 15, stk. 2, om, at efterskolernes
kurser er for alle. Elevbetalingen skal dog opfylde kravet i §
11, stk. 4 og 5, om mindste elevbetaling og mindste
egenbetaling.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, træder
i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 3. For folkehøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler finder den hidtidige
betemmelse i § 37, stk. 1, jf. stk. 2 og 4, i lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler) anvendelse for
ikkeforbrugte midler den 1. januar 2007 til individuel
elevstøtte.