Skriftlig fremsættelse (5. april
2006)
Undervisningsministeren
(Bertel Haarder):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om uddannelsen til
professionsbachelor som lærer i folkeskolen
(Lovforslag nr. L 220).
Lovforslaget er en udmøntning af det
forlig om en reform af læreruddannelsen, som regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) den 28. marts 2006 indgik
med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre.
Formålet med lovforslaget er at sikre en
læreruddannelse, som lever op til de nuværende og
kommende krav til lærerprofessionen, og at styrke
fagligheden, herunder de pædagogiske fagområder, med
fokus på de kompetencer, de færdiguddannede
lærere skal have for at kunne varetage de mange forskellige
opgaver i folkeskolen.
Fagligheden i uddannelsens linjefag styrkes
bl.a. ved, at linjefagene dansk og matematik aldersspecialiseres
mod henholdsvis skolens begynder- og mellemtrin og mellem- og
sluttrin. Fagligheden i linjefagene styrkes yderligere ved, at alle
linjefag øges i omfang €" de aldersspecialiserede fag,
dansk og matematik, samt fagene natur/teknik, fysik/kemi, historie,
engelsk og idræt øges markant €" og at den
studerende kun skal vælge to eller tre (mod i dag fire)
linjefag. Hertil kommer, at der skabes mulighed for opbygning af en
tydelig faglig profil, og at der vil blive stillet krav til de
studerendes kvalifikationer som betingelse for optagelse på
linjefag.
Uddannelsens pædagogiske fag styrkes ved
dels at integreres i de obligatoriske linjefag, hvor de vil
udgøre et supplement til den didaktik, der i forvejen findes
i alle linjefag, dels at tildeles 0,55 årsværk alene og
0,2 årsværk i sammenhæng med de obligatoriske
linjefag. I de pædagogiske fællesfag skal blandt andet
indgå grundlæggende specialpædagogik,
undervisning af tosprogede, klasserumsledelse og
skole-hjemsamarbejdet. Der skal fortsat være et samarbejde
mellem linjefagene og de pædagogiske fag.
Det nuværende fag kristendomskundskab/
livsoplysning skifter navn til kristendomskundskab/ livsoplysning
/medborgerskab. Tilføjelsen af medborgerskab skal sikre, at
alle lærerstuderende gennem uddannelsen får kendskab
til grundlæggende demokratiske værdier og dansk
folkestyre og bliver i stand til at videregive disse værdier
til folkeskolen.
Lovforslaget indeholder
bemyndigelsesbestemmelser til administrativt at fastsætte de
nærmere regler om uddannelsen, bl.a. fagenes indhold,
deltagelsespligt, herunder mødepligt på første
årgang, indførelse af vejledende timetal, de
nærmere krav til kvalifikationer for optagelse på
linjefag, faglige suppleringskurser og styrkelse af praktikken ved
øget samarbejde med linjefagene,
professionsbachelorprojektet og de pædagogiske fag samt ved
opstramning af praktikkens bedømmelse.
Lovforslaget indebærer, at der skal
etableres et evalueringsprogram, der sikrer, at forligskredsen kan
vurdere den reformerede uddannelses elementer, deres samspil og den
overordnede målopfyldelse, og at forligskredsen vil blive
indkaldt til drøftelser af behovet for at foretage
justeringer i loven. I vurderingen af reformen skal bl.a.
indgå, hvorvidt de nyuddannede lærere ved
ansættelse i folkeskolen underviser i deres linjefag, og
hvorledes reformen implementeres i form af ændrede
prioriteringer og nye tiltag på
uddannelsesinstitutionerne.
På baggrund af de indgående
drøftelser i forligskredsen, som først den 28. marts
2006 udmøntede sig i et bredt forlig, har det ikke
været muligt at fremsætte lovforslaget for Folketinget
inden den 1. april 2006. Af samme grund kunne lovforslaget ikke
sendes i høring før den 31. marts 2006. Jeg ser
gerne, at Folketingets førstebehandling af lovforslaget
først finder sted, når høringssvar og
høringsnotat foreligger. Det bemærkes, at lovforslaget
gerne ses endeligt behandlet i denne folketingssamling
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg
mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i
det høje Ting.