Skriftlig fremsættelse (31. marts
2006)
Forsvarsministeren
(Søren Gade):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
(Ændringer som følge af regeringens
terrorhandlingsplan og Aftale om forsvarets ordning 2005-2009
m.v.)
(Lovforslag nr. L 218).
Lovforslaget har til formål at
udmønte regeringens handlingsplan for
terrorbekæmpelse, som indeholder en række initiativer
med henblik på at styrke det danske samfunds indsats og
beredskab mod terror. I handlingsplanen er angivet, hvordan
regeringen vil arbejde videre med hver enkelt af arbejdsgruppens
anbefalinger.
Det foreliggende lovforslag er et led i
udmøntningen af handlingsplanens anbefaling 2 og 3 og
indgår sammen med lovforslag fra bl.a. justitsministeren og
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i regeringens
antiterrorlovpakke.
Med ovenstående anledning som
udgangspunkt er det endvidere fundet hensigtsmæssigt
samtidigt at foretage en række mindre justeringer af
forsvarsloven. Justeringerne relaterer sig til forsvarets opgaver
og organisation og er en konsekvens af den politiske aftale om
forsvarets ordning 2005-2009 (efterfølgende
forsvarsforliget).
Med lovforslaget skabes der udtrykkelig
hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes
efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også
kan medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der
opholder sig i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at
tydeliggøre, at Forsvarets Efterretningstjeneste ved
løsning af sine opgaver kan medtage oplysninger om danske
statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, når
oplysningerne fremkommer under indhentning rettet mod forhold i
udlandet.
Denne omstændighed er ikke udtryk for en
ændring af efterretningstjenestens opgaver, men en konsekvens
af den globale udvikling og nutidens trusselsbillede.
Forsvarets Efterretningstjenestes
efterretningsmæssige registrering af danske statsborgere, jf.
§ 13, stk. 3, bør underkastes Wamberg-udvalgets tilsyn.
Forsvarsministeriet vil derfor i samarbejde med Wamberg-udvalget
tilpasse udvalgets kommissorium således, at udvalget fremover
kan foretage det nødvendige tilsyn hermed.
Lovforslaget indebærer desuden, at der
tilvejebringes lovgrundlag for, at efterretningstjenesterne kan
udveksle fortrolige oplysninger, herunder personoplysninger, uden
den pågældende persons samtykke og uden en konkret
vurdering af hver enkelt oplysnings betydning i det omfang,
videregivelsen kan have betydning for varetagelse af tjenesternes
opgaver.
Bestemmelsen omfatter alle oplysninger. Det
betyder, at der med hjemmel i bestemmelsen kan videregives
både ikke-fortrolige og fortrolige oplysninger, herunder
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Bestemmelsen
omfatter tillige oplysninger om såvel enkeltpersoner og
juridiske personer som andre oplysninger. Med hensyn til
personoplysninger skal det bemærkes, at bestemmelsen giver
mulighed for at videregive oplysninger om både danske og
udenlandske statsborgere.
Om forholdet til anden lovgivning
bemærkes, at bestemmelsen i § 13, stk. 4 bygger
på, at spørgsmålet om, hvorvidt det er
berettiget at videregive og indhente oplysninger i de
tilfælde, der er omfattet af bestemmelsen, skal
bedømmes efter § 13, stk. 4 og ikke efter regler om
videregivelse mv. i navnlig forvaltningslovens § 28.
Lovforslaget fastslår, at
forsvarsministeren har det overordnede koordinerende ansvar for
søredningstjenesten i danske farvende. Bestemmelsen er
indsat som følge af rigsrevisionens beretning 5/02 om
søredningstjenestens effektivitet. På baggrund af
beretningen blev det i regeringen besluttet at skabe klare
ansvarsforhold i relation til søredninstjenesten i Danmark.
Det blev samtidigt besluttet, at det overordnede koordinerende
ansvar for søredningstjenesten i danske farvande
påhviler forsvarsministeren.
Som en konsekvens af det ændrede
trusselsbillede og de ændrede sikkerhedspolitisk
vilkår, herunder i særdeleshed udvidelsen af både
NATO og EU, er fokus ikke længere rettet med særlig
vægt på de central- og østeuropæiske
lande. Som følge heraf justeres forsvarsloven, så det
fremgår, at forsvaret som sikkerhedspolitisk instrument skal
være i stand til i en multinational ramme at rette fokus
globalt og løse problemerne, der hvor de opstår.
Ændringer i NATO€™s
organisation har ligeledes medført behov for justering af
forsvarsloven. Der eksisterer ikke længere en
øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker i
Atlantområdet (SACLANT), da denne kommando er overtaget af
den øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker
i Europa (SACEUR). Af hensyn til en lovtekstmæssig sikring af
evt. fremtidige organisationsændringer i NATO er det fundet
hensigtsmæssigt at ændre lovens bestemmelser, så
der alene henvises til "NATO€™s
øverstkommanderende for De Fælles
Forsvarsstyrker".
Den forsvars- og sikkerhedspolitiske
virkelighed har også medført ændringer i det
organisatoriske forhold til NATO, idet den beredskabsmæssige
foranstaltning om, at danske styrker hurtigt kunne indsættes
i NATO-sammenhæng ved et angreb i det regionale område,
blev afskaffet den 1. januar 2005. Som en konsekvens heraf er
stillingen som Chef for Forsvarets Operative Styrker nedlagt og
bestemmelsen herom i forsvarsloven udgår.
Idet jeg i øvrigt henviser til
bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget
til Folketingets velvillige behandling.