L 213 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om forurenet jord. (Ændring af kortlægning af
forurenede arealer m.v.).
Fremsat den 29. marts 2006 af
miljøministeren (Flemming Hansen, fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forurenet
jord
(Ændring af kortlægning af
forurenede arealer m.v.)
§ 1
I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet
jord, som ændret bl.a. ved lov nr. 1109 af 29. december 1999,
§ 4 i lov nr. 1373 af 20. december 2004 og senest ved lov
nr. 568 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2. Miljøministeren
fastsætter regler om, hvad der i denne lov forstås ved
lettere forurenet jord.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2.§ 3 affattes
således:
» § 3.
Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen
kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser,
af forurenede arealer, jf. §§ 4 og 5.
Stk. 2. Forsvarsministeriet foretager
dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af
forurenede arealer på vidensniveau 1 på
Forsvarsministeriets ejendomme.
Stk. 3. Arealer, hvor der alene
forefindes lettere forurenet jord, kortlægges ikke. Arealer
kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i
særlige tilfælde kan have skadelig virkning på
grundvand eller indeklima.
Stk. 4. Arealer, der anvendes til
offentlig vej, kortlægges ikke på vidensniveau 1.
Stk. 5. Når regionsrådet
har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til
bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for
en kortlægning på vidensniveau 1 eller 2 er opfyldt,
skal en afgørelse træffes inden for 2 år.
Stk. 6. Regionsrådet orienterer
ejeren af arealet herom, når rådet har
tilstrækkelig viden om arealet til at påbegynde en
vurdering, jf. stk. 5.«
3. I § 7, stk. 3 ,
ændres »2 år« til: »1
år«.
4. Efter § 12
indsættes:
» § 12 a. I
forbindelse med en afgørelse om kortlægning på
vidensniveau 2 af et areal, der anvendes til bolig, skal
regionsrådet ud fra den foreliggende viden nuancere
kortlægningen på baggrund af den risiko, den kortlagte
forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle
anvendelse til boligformål, som:
1) F0: Forureningen udgør ingen risiko ved
ejendommens aktuelle anvendelse som bolig,
2) F1: Forureningen udgør ingen risiko ved
ejendommens aktuelle anvendelse til boligformål, hvis simpel
rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves, eller
3) F2: Forureningen udgør eller kan
udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til
bolig, eller der foreligger ikke viden nok til at nuancere
kortlægningen.
Stk. 2. Regionsrådet skal
revidere nuanceringen af kortlægningen, når der
foreligger videregående undersøgelser eller andre nye
oplysninger, der gør dette muligt.
Stk. 3. Kortlægningen af andre
ejendomme end boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau
2, og som overgår til boliganvendelse, samt kortlægning
af boligejendomme, som den 1. januar 2007 er kortlagt på
vidensniveau 2, skal efter skriftlig anmodning fra ejeren nuanceres
efter stk. 1.
Stk. 4. Regionsrådet skal
underrette ejeren, kommunalbestyrelsen og skatteforvaltningen om en
nuancering af kortlægningen efter stk. 1-3. Grundlaget
for nuanceringen af kortlægningen skal oplyses, herunder i
hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen
af kortlægningen. Underretning om en nuancering af
kortlægningen efter stk. 1 skal ske samtidig med
underretningen om kortlægningen efter § 12. Ejere
skal underrette lejere om en nuancering af kortlægningen
efter stk. 1-3.
Stk. 5. Oplysning om nuancering af
kortlægningen skal ikke indføres i matrikelregisteret
efter § 14, medmindre miljøministeren
fastsætter regler herom i medfør af § 15,
nr. 7.«
5. I § 15, nr. 5 ,
ændres ».« til: »,«.
6. I § 15 indsættes
som nr. 6 og 7 :
»6) indholdet af og tidsfrister, procedurer
og kriterier for nuancering af kortlægningen efter
§ 12 a af en ejendom, der anvendes til bolig, og
7) at oplysning om nuancering af
kortlægningen efter § 12 a skal indføres i
matrikelregisteret.«
7. I § 17, stk. 1,
indsættes som 2. pkt
.:
»Regionsrådet kan i særlige
tilfælde udføre undersøgelsesprojekter og
afværgeforanstaltninger på arealer med lettere
forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller
offentlige legepladser.«
8.§ 28, stk. 2 ,
affattes således:
» Stk. 2 . Foranstaltninger,
som kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om efter
§ 9, stk. 2, dækkes ikke af
værditabsordningen.«
9.§ 50 affattes
således:
» § 50. Enhver, der
flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver
der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver
anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers
sundhed og miljøet i øvrigt.
Stk. 2. Opgravning og flytning af
forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af
en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej
, samt fra en ejendom, som er omfattet af
områdeklassificeringen efter § 50 a, skal af
vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen . Der skal
ligeledes ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen ved flytning af
jord fra et godkendt modtageanlæg for jord.
Stk. 3. Miljøministeren kan
fastsætte regler om anmeldeordningen efter stk. 2,
herunder om
1) opgavefordelingen mellem myndighederne,
2) krav til anmeldelsens indhold og form,
3) krav til anmelderen og modtageren af jorden om
prøvetagning og analyse af den af anmeldelsen omfattede
jord,
4) at der på bestemte typer af arealer
eller i områder, som fastlægges af kommunalbestyrelsen,
ikke skal udtages analyse af jorden,
5) at den, der udfører mange
jordflytninger fra arealer med ensartet forurening, og den, der
flytter jord fra et godkendt modtageanlæg for jord, kan
anmelde jordflytningerne samlet for en given periode,
6) at små jordmængder fra bestemte
typer af arealer eller fra områder, som fastlægges af
kommunalbestyrelsen, er undtaget fra kravet om anmeldelse,
7) at der kan ske anmeldelse samtidig med eller
efter at jorden flyttes, herunder at anmeldelse kan ske samtidig
med aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg for
jord, samt betingelserne herfor,
8) at fristen på 4 uger efter stk. 5
og 6 under nærmere fastlagte betingelser begrænses,
9) en følgeseddelordning og krav til
anmelderen og modtageren om dokumentation for jordens
håndtering, herunder dokumentation for, at genanvendelse er
sket i overensstemmelse med gældende regler, og
10) særlige regler for anmeldelse af jord
fra arealer, der anvendes til offentlig vej, til privat vej, hvor
der måtte være pligt til anmeldelse, og fra et godkendt
modtageanlæg for jord.
Stk. 4. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen under inddragelse
af offentligheden skal fastsætte regulativer om
anmeldeordningen efter stk. 2. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, hvorledes offentligheden inddrages i
forbindelse med udarbejdelse af regulativerne, regulativernes
offentliggørelse og ikrafttræden.
Stk. 5. Opgravning og håndtering
af jord, der udføres i overensstemmelse med regler udstedt i
medfør af stk. 3 og § 51 samt regulativer,
jf. stk. 4, må iværksættes 4 uger efter
anmeldelsen, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Hvis opgravning og
håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte
regler, eller hvis kommunalbestyrelsen, hvor jorden ønskes
anvendt, ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse
eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver
kommunalbestyrelsen anmelderen meddelelse herom inden 4 uger efter
anmeldelsen. Anmelderen kan i sådanne tilfælde ikke
iværksætte opgravningen og håndteringen.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter stk. 6 om, at opgravning og
håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte
regler og afgørelser efter regler udstedt i medfør af
stk. 3 eller 4 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
10. Efter § 50
indsættes:
» § 50 a. Byzone,
jf. planlovens § 34, klassificeres som område, der
kan være lettere forurenet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har
viden om, at et større, sammenhængende område
inden for byzone ikke er lettere forurenet, skal
kommunalbestyrelsen gennem et regulativ undtage området fra
klassificeringen.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har
viden om, at et større, sammenhængende område
uden for byzone er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen
gennem et regulativ inddrage området som omfattet af
klassificeringen. Undtaget herfra er Forsvarsministeriets
ejendomme, idet Forsvarsministeriet uden regulativ i samarbejde med
kommunalbestyrelsen inddrager sådanne områder som
omfattet af klassificeringen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen inddrager
offentligheden forud for klassificeringen af et større,
sammenhængende område i et regulativ efter stk. 2
og 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal
offentliggøre regulativet. Offentliggørelsen skal ske
ved annoncering i lokale blade og på den kommunale
hjemmeside. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes offentliggøre
oplysning om baggrunden for regulativet. Ved samme lejlighed skal
kommunalbestyrelsen oplyse om de sundhedsmæssige konsekvenser
vedrørende arealer med lettere forurenet jord.
Stk. 6. Et regulativ træder i
kraft dagen efter offentliggørelsen eller senere efter
kommunalbestyrelsens beslutning.
Stk. 7. Miljøministeren kan
fastsætte regler om udarbejdelse, offentliggørelse,
omfang og indhold af regulativer, herunder regler om undtagelse
eller inddragelse af visse typer af områder, jf. stk. 2
og 3, samt regler om principper for afgrænsningen af
større, sammenhængende områder.«
11. I § 57, stk.1, 1. pkt. ,
ændres »og § 68, stk. 1, 2 og 4«
til: », § 68, stk. 1, 2 og 4, § 73 a
og § 73 b«.
12.§ 68, stk. 4 ,
affattes således:
» Stk. 4 . I tilfælde,
hvor et areal er kortlagt, omfattet af områdeklassificeringen
efter § 50 a eller lettere forurenet, kan
kommunalbestyrelsen gennemføre undersøgelser og
afværgeforanstaltninger.«
13. I § 70 indsættes
som stk. 3 og 4 :
» Stk. 3 . Regionsrådet
underretter kommunalbestyrelsen, hvis regionsrådet får
viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er
lettere forurenet jord, jf. § 2, stk. 2.
Regionsrådet underretter tillige ejeren og gør i den
forbindelse opmærksom på anmeldepligten efter
§ 50, stk. 2, og muligheden for rådgivning
efter § 72 a. Regionsrådet skal samtidig
gøre ejeren opmærksom på ejerens pligt efter
stk. 4.
Stk. 4. Ejeren underretter skriftligt
og inden for 4 uger lejere om oplysninger, som ejeren har modtaget
skriftligt fra miljømyndighederne efter stk. 3,
medmindre lejerne har modtaget tilsvarende underretning fra
miljømyndighederne.«
14.§ 71, stk. 2 ,
ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Arbejdet må
først genoptages 4 uger efter, at regionsrådet har
modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre
regionsrådet forinden skriftligt har meddelt, at det ikke
agter at træffe afgørelse om, at det
pågældende areal skal kortlægges, eller at
grundlaget for arealets kortlægning ikke er ændret.
Stk. 3. Hvis regionsrådet inden
udløbet af den i stk. 2 nævnte frist giver skriftlig
meddelelse om, at det agter at træffe afgørelse om, at
det pågældende areal skal kortlægges, eller at
grundlaget for arealets kortlægning er ændret, må
arbejdet ikke genoptages, før regionsrådet har givet
underretning om kortlægning eller om ændring af
kortlægningen, og der, hvis arbejdet er omfattet af krav om
tilladelse efter § 8, er meddelt sådan tilladelse eller
foretaget nødvendig revision af en tidligere meddelt
tilladelse.
Stk. 4. Regionsrådet underretter
samtidig kommunalbestyrelsen og den stedlige
arbejdstilsynsmyndighed om meddelelser efter stk. 2 og
3.«
15. Efter § 72 indsættes
før overskriften »Krav på udgiftsdækning
og erstatning m.v.«:
» § 72 a.
Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med regionsrådet give
generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser
vedrørende arealer, der er omfattet af
områdeklassificeringen efter § 50 a eller er
lettere forurenede. Kommunalbestyrelsen skal i sin generelle
rådgivning gøre opmærksom på ejeres pligt
efter stk. 2.
Stk. 2. Ejere af ejendomme skal
skriftligt og inden 4 uger underrette lejere om rådgivning om
sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der
er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a
eller er lettere forurenede, som ejere skriftligt har fået
fra miljømyndighederne, medmindre lejerne har fået
tilsvarende underretning fra miljømyndighederne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
på alment tilgængelige udendørs arealer, der er
omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a
eller er lettere forurenede, meddele påbud til ejere om, at
disse inden en nærmere fastsat frist skal foretage eller
opretholde nærmere bestemte, mindre omkostningskrævende
foranstaltninger, herunder indhegning og flisedækning, hvor
der kan være en sundhedsmæssig risiko ved den
nuværende anvendelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for
bestemte arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen
efter § 50 a eller er lettere forurenede, fastsætte
regler om, at ejere inden for en nærmere fastsat frist skal
foretage eller opretholde foranstaltninger på alment
tilgængelige udendørs arealer som nævnt i
stk. 3.
Stk. 5. Påbud og regler, jf.
stk. 3 og 4, påhviler den til enhver tid værende
ejer af ejendommen og kan tinglyses på ejendommen.
Stk. 6. Ejere skal underrette lejere
om påbud eller regler, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 7. Regler udstedt i medfør
af stk. 4 skal indeholde bestemmelser om, at
kommunalbestyrelsen kan dispensere, såfremt ejeren
dokumenterer, at der ikke er behov for de pålagte
foranstaltninger.
Stk. 8. Miljøministeren kan
fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og
regionsrådet efter stk. 1 samt regler om indholdet af
lokale regler efter stk. 4 og om offentliggørelse
heraf.
Krav vedrørende
øverste jordlag på arealer med bolig,
børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller
sommerhus
§ 72 b.
Før en ejer eller bruger af et areal ændrer
anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution,
offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller
brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af den
ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er
etableret en varig, fast belægning.
Stk. 2. I forbindelse med at ejer
eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på
en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig,
børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller
sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet
berørte areal sikre, enten at det øverste 50 cm
jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast
belægning.
Stk. 3. En efterfølgende
fjernelse af det påkrævede jordlag eller den
påkrævede belægning efter stk. 1 og 2
må alene ske, hvis ejer eller bruger på ny sikrer,
enten at det øverste 50 cm jordlag ikke er forurenet, eller
at der er etableret en varig, fast belægning.
Stk. 4. Bygge- og
anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en- eller
tofamilieshuse udfører på ejendommen, er ikke omfattet
af kravet i stk. 2, medmindre der er tale om opførelse
af ny bolig.
Stk. 5. Miljøministeren kan
fastsætte regler om etablering og opretholdelse af
foranstaltninger efter stk. 1-4, herunder om begrænsning
af foranstaltningerne, hvor der er tale om bevarelse af
naturmæssige værdier, ved ledningsarbejder, og hvor
foranstaltningerne kan medføre væsentlige tekniske
problemer, samt regler om dokumentation for overholdelse af
bestemmelserne.
Krav om erklæring om
forureningstilstand
§ 72 c.
Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra en ejer eller bruger,
der har gennemført en forureningsundersøgelse, i det
omfang den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor, afgive
en erklæring om arealets forureningstilstand.
Erklæringen skal være i overensstemmelse med en
indhentet udtalelse fra regionsrådet. Kommunalbestyrelsen
underretter regionsrådet om erklæringen.
Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og
regionsrådet efter stk. 1.
Stk. 3. En erklæring efter
stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
16. I § 88, stk. 1, nr.
4 , ændres »§ 50, stk. 4«
til: »§ 50, stk. 5«.
17. I § 88, stk. 1, nr.
5 , ændres »§ 50, stk. 5«
til: »§ 50, stk. 6«.
18. I § 88, stk. 1 ,
indsættes efter nr.
10 som nye numre:
»11) overtræder § 70,
stk. 4, og § 72 a, stk. 2 og 3,
12) overtræder § 72 b,
stk. 1-4,«.
Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Kortlagte arealer, der efter
regionsrådets vurdering kan være omfattet af
bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov om forurenet jord,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal tages op til
ny behandling med henblik på en afgørelse om, hvorvidt
der skal ske ophævelse af kortlægningen.
Regionsrådets afgørelse skal meddeles ejeren senest
den 1. juli 2008. Ved en meddelelse om ophævelse af
kortlægningen underrettes ejeren samtidig om, at ejendommen
kan være omfattet af bestemmelsen om anmeldepligt for
flytning af jord, jf. § 50, stk. 2, samt
§ 50 a i lov om forurenet jord, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 9 og 10.
Stk. 3. § 7, stk. 3, i
lov om forurenet jord, som ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 3, finder anvendelse på anmodninger, der
modtages den 1. januar 2007 eller senere. Er en anmodning modtaget
i tidsrummet fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007, skal
kortlægningen frem til vidensniveau 2 dog blot være
gennemført inden den 1. januar 2009.
Stk. 4. § 50 a,
stk. 1-6, i lov om forurenet jord, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2008.
Miljøministeren kan dog fastsætte, at § 50
a, stk. 1-6, træder i kraft for en eller flere bestemte
kommuner på et tidligere tidspunkt, dog tidligst den 1.
januar 2007.
Stk. 5. § 72 b i lov om
forurenet jord, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15,
finder ikke anvendelse, hvis der inden den 1. januar 2007 er
indgivet påkrævet ansøgning efter byggeloven og
anden lovgivning, eller hvis der inden den 1. januar 2007 er
indgået aftale om ændringen eller arbejdet.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med lovforslaget ændres
kortlægningskriterierne for forurenet jord, således at
den lettere forurenede jord ikke længere skal
kortlægges. Samtidig mindskes de ulemper, kortlægningen
medfører for borgerne, og den forebyggende indsats bevares i
de lettere forurenede områder.
1. Baggrunden for lovforslaget
1.1. Generelt om
jordforureningsloven
Med lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet
jord er der lagt en ramme for det offentliges indsats i forhold til
jordforurening. Amtsrådene har til opgave at prioritere,
således at pengene hovedsagelig bruges i de områder,
hvor der er knyttet særlige drikkevandsinteresser til
grundvandet, samt på arealer med bolig,
børneinstitution og offentlig legeplads.
Herudover kan nogle boligejere med forurenede
ejendomme tilmelde deres ejendom til værditabsordningen og
herigennem modtage en forureningsoprensning uden om den almindelige
offentlige indsats efter miljø- og sundhedsmæssig
prioritering. Det er en betingelse for tilmelding, at boligejeren
var uvidende om forureningen ved købet af ejendommen.
Gennem teknologiprogrammet for jord- og
grundvandsforurening, jf. lovens § 17, stk. 3,
sikres udviklingen af teknologier over for jord- og
grundvandsforurening og af metoder til vurdering af
risikofaktorer.
Den i loven fastsatte forebyggende indsats
sikrer imod yderligere forurening af miljøet i forbindelse
med anvendelse og bortskaffelse af jord, blandt andet gennem en
ansøgningspligt ved ændring til boliganvendelse og en
anmeldepligt ved flytning af forurenet jord.
Sigtet med loven er derudover først og
fremmest i det fremadrettede perspektiv at fastholde forureneren
som den, der skal foretage de nødvendige foranstaltninger
til at afværge følgerne af en jordforurening.
Jordforureningsloven bygger på et
kortlægningssystem, som har til formål at
tydeliggøre, hvilke arealer der er eller kan være
forurenede. Herved markeres, hvor der skal være en
forebyggende indsats. Det undgås blandt andet, at forurenet
jord spredes til andre ejendomme. Det undgås desuden, at nye
købere kommer økonomisk i klemme, og der skabes et
grundlag for at sikre, at den offentlige indsats i forhold til
jordforurening sker der, hvor der opnås mest miljø for
pengene. Det er amtsrådets opgave at kortlægge de
forurenede arealer.
Den tidligere lov om affaldsdepoter omfattede
udelukkende punktkilder (spildt, henlagt eller nedgravet affald),
hvor forureningen var sket før nogle i loven nærmere
definerede tidspunkter i midten af 1970€™erne.
Punktkildeforurening består typisk af en forholdsvis
velafgrænset forurening, hvor der er høje
forureningskoncentrationer, som f.eks. stammer fra en virksomhed,
der har spildt eller deponeret affald i jorden. Med lov om
forurenet jord blev tidsgrænserne ophævet, og den
diffuse jordforurening blev omfattet af reguleringen. Den diffuse
jordforurening er opstået gennem længere tids
spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som
typisk stammer fra flere forureningskilder. De diffust forurenede
områder er typisk ældre boligområder samt
områder, der er påvirket af mange års trafik og
industriel aktivitet.
Som en del af kommunalreformen er det
besluttet, at de opgaver, som hidtil har været varetaget af
amtsrådene, pr. 1. januar 2007 overtages af de nye
regionsråd. Kommunerne vil dog fremover skulle behandle
ansøgninger om tilladelser til ændringer af
arealanvendelsen af kortlagte arealer og til bygge- og
anlægsarbejder, efter høring af regionerne. Denne
opgave lå tidligere alene hos amterne. Bestemmelserne herom
er fastlagt i lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov
om forurenet jord (udmøntning af kommunalreformen), jf.
lovens § 8 og § 8 a.
1.2. Kortlægning og
kriterier
Kortlægningen af forurenede arealer
efter jordforureningsloven sker i to trin, de såkaldte
vidensniveauer. Kortlægningen på vidensniveau 1 bygger
på oplysninger om tidligere og eventuelle nuværende
aktiviteter og virksomheder, som kan have medført
jordforurening på arealerne. Kortlægningen på
vidensniveau 2 bygger som hovedregel på tekniske analyser af
jorden. Mens arealer uden for lovens indsatsområder, jf.
§ 6, stk. 1, kan forblive på vidensniveau 1,
skal arealer inden for indsatsområderne bringes frem til
vidensniveau 2. Indsatsområder er blandt andet arealer med
forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning
på mennesker på et areal, børneinstitution eller
offentlig legeplads.
Ved kortlægning på vidensniveau 2
anvender amterne de kvalitetskriterier, som er fastsat i
vejledninger fra Miljøstyrelsen, og som er offentliggjort
på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.
Kvalitetskriterierne har form af grænseværdier for de
almindeligt forekommende forurenende stoffer. Der er både
jordkvalitetskriterier, grundvandskvalitetskriterier og
luftkvalitetskriterier. Når alle 3 typer af
kvalitetskriterier er overholdt på et areal, er forebyggende
indsats unødvendig. Kvalitetskriterierne betegnes derfor som
»forebyggende kriterier«.
Et forureningsniveau i jorden, som er lavere
end jordkvalitetskriterierne, sikrer imod risiko ved direkte
kontakt med jord, eventuelt jord i form af støv. Det sikrer
imidlertid ikke mod udvaskning til grundvandet eller afdampning til
indeklima. Det er nødvendigt at kontrollere, at
grundvandskvalitetskriterierne og luftkvalitetskriterierne
også kan overholdes. Når stofferne er lav-mobile, vil
overholdelse af jordkvalitetskriterierne dog i langt de fleste
tilfælde sikre, at der ikke sker uacceptabel nedsivning eller
afdampning.
For de lav-mobile stoffer har
Miljøstyrelsen fastsat de såkaldte
afskæringskriterier, som for de fleste lav-mobile stoffer er
10 gange højere end jordkvalitetskriterierne.
Afskæringskriterierne angiver for arealer med bolig og
børneinstitution det niveau af jordforurening, over hvilket
der bør ske en total afskæring af al kontakt med
jorden. Det sker typisk ved oprensning eller afgravning. I denne
sammenhæng er lav-mobile stoffer: arsen, bly, cadmium, chrom,
kobber, kviksølv, nikkel, zink, PAH-total
(tjærestoffer), benz(a)pyren samt di-benz(a,h)antracen.
Når forureningsniveauet er lavere end
afskæringskriterierne, vil der stadig være en rimelig
sikkerhed for, at der ikke sker uacceptabel nedsivning eller
afdampning. Der kan dog være undtagelser, for eksempel kan
der være risiko for afdampning af kviksølv til
indeklimaet eller udvaskning af tungmetaller til grundvandet som
følge af specielle jordbundsforhold eller lignende.
Når afskæringskriterierne er overskredet, vil der
være behov for en offentlig indsats i form af f.eks.
oprydning. Afskæringskriterierne kaldes derfor også
»indsatskriterier for oprydning«.
Det kræver ikke lovændring at
ændre kvalitetskriterierne og afskæringskriterierne.
Miljøministeren kan, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 14, stk. 1, til vejledning for myndighederne
angive kvalitetskrav til luft, vand og jord. Miljøministeren
har delegeret vejledningsopgaven til Miljøstyrelsen.
1.3. Hovedlinjerne i
lovforberedelsen
Efter de første knap 4 år med
jordforureningsloven afgav miljøministeren i december 2003
en redegørelse om jordforureningsloven til Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg.
Redegørelsen anbefalede en række
initiativer, blandt andet et lovforberedende arbejde i 2 ad
hoc-arbejdsgrupper: En gruppe, der skulle vurdere kriterierne for
kortlægning af forurenet jord (kriteriegruppen), og en
gruppe, der skulle udarbejde forenklede modeller for
kortlægning af diffus forurening og jordflytning
(jordforureningsgruppen). Jordforureningsgruppen skulle desuden
komme med forslag, der kunne begrænse den tid,
amtsrådene bruger på kortlægning af den enkelte
boliggrund.
Kriteriegruppen, som var sammensat af
repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formand),
Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne, Arbejdstilsynet,
Fødevarestyrelsen, Amtsrådsforeningen, KL og
Københavns og Frederiksberg kommuner, afgav rapport i
december 2004. Rapportens væsentligste anbefalinger var:
€" Det generelle høje
beskyttelsesniveau, som hidtil har ligget bag fastlæggelsen
af forebyggende kriterier for jord, vand og luft, skal bibeholdes,
og der skal i den forbindelse tages særligt hensyn til
børn.
€" Principperne for kortlægning skal
ændres:
€" Hvor kortlægningen efter
jordforureningsloven i dag for alle stoffer finder sted ved det
forebyggende kvalitetskriterium (jordkvalitetskriteriet), skal
kortlægningen af lav-mobile stoffer (f.eks. bly og PAH)
fremover ske ved indsatskriteriet for oprydning
(afskæringskriteriet).
€" Den diffuse forurening skal ikke
kortlægges i matrikelregisteret, men i stedet
områdeklassificeres.
€" Den forebyggende indsats blandt andet ved
jordflytninger skal lige som i dag tage udgangspunkt i de
forebyggende kriterier (jordkvalitetskriterierne). Derved
undgår man at skabe fremtidige jordforureningsproblemer.
Om den forebyggende indsats skriver
kriteriegruppen, at det skal sikres, at jord, der indeholder
lav-mobile stoffer i koncentrationer mellem de forebyggende
kriterier (jordkvalitetskriterierne) og indsatsniveauet for
oprydning (afskæringskriterierne), fortsat skal anmeldes ved
jordflytning, og at myndighederne i forbindelse med nybyggeri skal
kunne stille krav om, at jord til boliganvendelse og lignende
overholder de forebyggende kriterier (jordkvalitetskriterierne).
Der skal ligeledes kunne stilles særlige krav til
børneinstitutioner og legepladser. Med henblik på at
give borgerne mulighed for at reducere den lille sundhedseffekt,
der er ved den diffuse jordforurening i byerne og i områder,
hvor forureningen i jorden ligger under indsatskriteriet
(afskæringskriteriet), orienteres borgerne om betydningen af
forureningen, idet der sammenlignes med andre risikofaktorer og
oplyses om, hvorledes kontakten til jorden kan nedbringes.
I foråret 2005 var der politiske
forhandlinger om kriteriegruppens anbefalinger, og den 16. juni
2005 blev der indgået en skriftlig aftale mellem alle de
politiske partier om opfølgningen. Aftalen indebar, at
ministeren fik tilslutning til at nedsætte en
jordforureningsgruppe, som skulle komme med anbefalinger til,
hvordan man i praksis kunne udmønte kriteriegruppens
anbefalinger.
Det var blandt andet en forudsætning
for aftalen, at regeringen ikke på et senere tidspunkt ville
ændre på definitionen af »lav-mobil« uden
en ny politisk flertalsbeslutning.
Miljøministeren aftalte desuden med de
politiske partier, at jordforureningsgruppen herudover skulle
overveje spørgsmål vedrørende:
€" nuancering af kortlægningen inden
for det eksisterende kortlægningssystem
€" begrænsning af tid fra start til
afslutning af kortlægningsarbejdet med en ejendom og
€" restforureninger med f.eks. olie, der
ikke udgør et miljø- og sundhedsmæssigt
problem.
Jordforureningsgruppen blev nedsat af
miljøministeren i juni 2005 med repræsentanter for
Miljøstyrelsen (formandskab), Justitsministeriet,
Finansministeriet, Skatteministeriet, Amtsrådsforeningen, KL,
Københavns og Frederiksberg kommuner. Jordforureningsgruppen
afsluttede sit arbejde med en rapport til miljøministeren
den 2. december 2005. Rapporten indeholdt blandt andet et udkast
til lovforslag.
Nærværende lovforslag bygger
på jordforureningsgruppens udkast til lovforslag.
I tilknytning til kriteriegruppens forslag
stillede Miljøstyrelsen, støttet af Sundhedsstyrelsen
og embedslægerne, forslag om at hæve
jordkvalitetskriteriet for tjærestoffer (PAH) med en faktor
3. EU's fødevarekomité har den 3. november 2005
anbefalet den metode, som var grundlag for Miljøstyrelsens
forslag. Miljøministeren har herefter i december 2005, i
forståelse med et bredt udsnit af Folketingets partier,
besluttet at hæve tjærekriteriet med en faktor 3.
Miljøstyrelsen har den 22. december 2005 skriftligt
underrettet samtlige kommuner og amter om ændringen af
tjærekriteriet, og ændringen er dermed trådt i
kraft. Beslutningen om at hæve tjærekriteriet betyder,
at arealer, der er kortlagt på grund af
tjærekoncentrationer, der ligger i intervallet mellem de
gamle og de reviderede kriterier, skal udtages af
kortlægningen. Revurderingen af kortlægningen vil blive
foretaget af de enkelte amter.
De nye kriterier for PAH-total samt de
enkelte PAH-forbindelser benz(a)pyren og di-benz(a,h)anthracen vil
blive lagt til grund ved udarbejdelsen af den i
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1,
nævnte liste.
2. Lovforslagets formål og
indhold
Sigtet med lovforslaget er at skabe enklere
og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Indsatsen skal
i højere grad målrettes og prioriteres, så den
tager udgangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og
miljø. Det generelle høje beskyttelsesniveau skal
bibeholdes, og de ulemper, som jordforureningslovens
kortlægningssystem medfører for borgerne, skal
begrænses, i det omfang det er muligt.
Hovedindholdet i forslaget er, at
kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves,
så den lettere forurenede jord ikke længere skal
kortlægges. Arealer med lettere forurenet jord
kortlægges dog, hvis den lettere forurening i særlige
tilfælde kan medføre risiko for forurening af
grundvandet eller for indeklima.
Det foreslås, at miljøministeren
får beføjelse til at fastsætte regler for, hvad
der i denne lov skal forstås ved lettere forurenet jord.
Lettere forurenet jord forventes blandt andet defineret ud fra, at
indholdet af lav-mobile stoffer ligger på et niveau mellem
jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne, jf.
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1. Uanset at
jordkvalitetskriterierne hidtil har kunnet fastsættes af
Miljøstyrelsen som vejledende kriterier, foreslås det
således, at kriterierne for lav-mobile stoffer, der anvendes
ved definitionen af lettere forurenet jord i denne lov,
gøres bindende i en bekendtgørelse, som udstedes af
miljøministeren. Herved imødekommes den aftale,
miljøministeren har indgået med de politiske partier
som opfølgning på kriteriegruppens rapport.
De diffust forurenede områder vil
typisk være lettere forurenede. Bly og tjærestoffer er
de mest udbredte forureningsstoffer i disse områder, men
også andre lav-mobile stoffer kan forekomme. Disse
områder skal ikke længere kortlægges og
indlægges i matrikelregister, men områdeklassificeres.
Som et andet eksempel kan nævnes områder med lettere
forurenet fyldjord, der også kan inddrages i
områdeklassificeringen.
Dermed tilvejebringes et grundlag for en
forenkling af bestemmelserne i forhold til de nuværende
regler, hvor hver enkelt ejendom med diffus jordforurening skal
gennemgå en kortlægningsproces og registreres i
matrikelregisteret. Ca. 95.000 ejendomme kan på denne
måde undgå kortlægning. Dette kan ske uden en
svækkelse af det sundhedsmæssige
beskyttelsesniveau.
Desuden foretages opstramninger af
tidsgrænser for kortlægning for, i det omfang det er
muligt, at afhjælpe de ulemper, som kortlægning kan
medføre for borgeren, og der indføres særlige
krav ved nyetablering af bolig, børneinstitution, offentlig
legeplads, kolonihave og sommerhus.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2007, samtidig med ikrafttrædelsen af
kommunalreformen.
2.1. De vigtigste elementer i
lovforslaget
Områdeklassificering og
anmeldepligt
Med forslaget udmøntes
kriteriegruppens forslag om områdeklassificering af arealer,
hvor der skal ske en forebyggende indsats.
Områdeklassificeringen er et redskab til at indkredse de
arealer, der med høj sandsynlighed er lettere
forurenede.
Områdeklassificeringen betyder, at
myndighederne får mulighed for at målrette generel
rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være
ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord.
Desuden betyder områdeklassificeringen,
at der er anmeldepligt ved flytning af jord. Formålet med
anmeldepligten er at sikre, at forurenet jord ikke spredes til
uforurenede arealer.
Amterne har i dag valgt at nedprioritere
kortlægningen af de diffust forurenede arealer, indtil man er
færdig med kortlægningen af de mere forurenede
punktkilder. Amternes valg er ud fra en faglig vurdering
støttet af Depotrådet, som er nedsat i medfør
af lovens § 24. Områdeklassificeringen kan
gennemføres hurtigt efter lovforslagets vedtagelse. Dermed
kan den generelle rådgivning hurtigere målrettes til
dem, den er relevant for. Desuden vil reguleringen af
jordflytninger fra de mange endnu ikke kortlagte arealer, der
ligger inden for lettere forurenede områder, få
hurtigere virkning, så man undgår en ikke reguleret
spredning af forurenet jord til uforurenede arealer. Besparelsen
på kortlægningen vil desuden betyde, at oprydningen vil
kunne opprioriteres fra 2017.
Som udgangspunkt foreslås hele byzonen
områdeklassificeret. Når det foreslås, at der som
udgangspunkt skal være anmeldepligt i hele byzonen, skyldes
det, at man med en forholdsvis lille indsats og med få
ulemper for borgerne kan opnå en miljømæssig
gevinst og forebygge at jordforureningen spredes. Spredning af
forurenet jord til uforurenede områder kan have langsigtede
konsekvenser for miljøet.
Desuden er byzonemodellen valgt, fordi:
€" byzonen er sammenhængende arealer,
og det forventes, at eventuelle værditabsproblemer vil
være begrænset til randområderne,
€" byzonegrænsen er et objektivt og
let forståeligt kriterium, og
€" det som udgangspunkt kræver meget
få ressourcer at identificere arealet.
Kommunalbestyrelsen skal gennem et regulativ
undtage større, sammenhængende områder inden for
byzone fra klassificeringen og dermed fra anmeldepligten, hvis
kommunalbestyrelsen har viden om, at områderne ikke er
forurenede. Med større, sammenhængende områder i
byzonen tænkes der typisk på kvarterer i en by eller
lignende arealer med mange enkeltejendomme, der f.eks. er
afgrænset af et vejnet eller andre fysiske forhold.
Desuden skal kommunalbestyrelsen gennem et
regulativ inddrage større, sammenhængende
områder uden for byzone under klassificeringen og dermed
under anmeldepligten, hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at
områderne er lettere forurenede. Disse områder kan
typisk ligge i nærheden af særligt forurenende
virksomheder, trafikerede vejstrækninger eller være
områder med jordfyld eller lignende.
Det forventes, at det klassificerede
område, hvor der er anmeldepligt, kan reduceres
væsentligt gennem de kommunale regulativer, da der er store
områder inden for byzonen, især nyere udstykninger, som
er uforurenede, eller hvor forureningsniveauet ligger lavere end
jordkvalitetskriterierne. Det samlede byzoneareal i Danmark er ca.
2.500 km2. Ifølge et skøn fra Amternes
Videncenter for Jordforurening var der 700 km2 byzone,
som var udbygget, eller stort set udbygget i 1940. Der er
målinger, som tyder på, at arealer bebygget før
1940 udgør den væsentlige del af de diffust forurenede
arealer.
Hvis hele byzonen blev
områdeklassificeret på én gang, ville kommunerne
på én gang få en mærkbar forøgelse
af sagsantallet, idet det skønnes, at antallet af
anmeldepligtige jordflytninger ville stige fra de nuværende
ca. 12.000 årlige anmeldelser til ca. 30.000 årlige
anmeldelser. Ikrafttrædelse af klassificeringen og dermed af
anmeldepligten i byzoneområderne er derfor udskudt til 1.
januar 2008, det vil sige et år efter loven foreslås at
træde i kraft. Det er forudsat, at kommunerne i løbet
af 2007 udfærdiger regulativer, jf. den foreslåede nye
§ 50 a, stk. 2, som reducerer det areal, hvor der er
anmeldepligt, således at regulativerne kan få virkning
senest den 1. januar 2008. Som følge af kommunernes
regulativer forventes områdeklassificeringen at
medføre en mere moderat stigning i antallet af
anmeldelser.
Den foreslåede ændring af lovens
§ 50 vil tilvejebringe muligheder for, at anmeldepligten
kan forenkles i medfør af den bekendtgørelse,
ministeren udsteder om anmeldeordningen, og de regulativer, som
kommunerne udsteder i medfør heraf. Desuden kan
regulativerne kombineres med affaldsregulativerne, i det omfang
jorden, som flyttes, falder ind under affaldsdefinitionen. De nye
regulativer, som kan betegnes
»jordstyringsregulativer«, kan således
sidestilles med, at der i affaldsregulativer foreskrives
særlige bortskaffelsesordninger i delområder af en
kommune.
Kommunerne er desuden byggemyndighed, og
jordflytning vil ofte foregå i forbindelse med byggesager.
Der er dermed mulighed for, at kommunen kan koordinere
jordforureningsområdet med byggesagsområdet.
Det er forudsat, at kommunerne kun skal
anvende eksisterende data ved udpegningen af områderne. Der
skal ikke analyseres nye jordprøver for at gennemføre
områdeklassificeringen, men allerede eksisterende analyser af
jordprøver fra området kan anvendes som
retningsgivende. Områdeklassificeringen er således ikke
en præcis afgrænsning af de lettere forurenede
områder, men en udpegning af områder, som ud fra
generel viden kan forventes at være diffust forurenede.
Anmeldepligten fremgår af den
gældende lovs § 50, stk. 2. Ifølge
denne bestemmelse skal opgravning og flytning af forurenet jord og
jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller
et areal, som anvendes til offentlig vej, anmeldes til
kommunalbestyrelsen. Anmeldepligten er endvidere reguleret i
bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af
flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer
og offentligt vejareal, som er udstedt med hjemmel i lovens
§ 50, stk. 2 og 3.
Efter de gældende regler kræver
hver jordflytning, som er omfattet af anmeldepligten, konkret
sagsbehandling. Udgangspunktet for lovforslaget er, at der fortsat
skal være anmeldepligt for flytning af forurenet jord og jord
fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom og et areal,
som anvendes til offentlig vej. Desuden skal der være
anmeldepligt i de klassificerede områder. På langt sigt
ville der alligevel, med den gældende lovgivning, blive
anmeldepligt i store dele af disse områder, idet de med tiden
skulle kortlægges.
Derudover giver den foreslåede
ændring af § 50 mulighed for, at
miljøministeren kan indføre forskellige forenklinger
vedrørende anmeldepligten. For eksempel at små
jordmængder på særlige betingelser er undtaget
fra kravet om anmeldelse, eller at flere flytninger af
sådanne små mængder kan ske på én
gang. Miljøministeren kan i forlængelse heraf
bestemme, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte regulativer
om anmeldepligten.
Erklæring om
forureningstilstand
Af hensyn til grundejere, som gerne vil have
viden om forureningsforholdene på netop deres grund, er der i
den foreslåede nye § 72 c indført en generel
bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra en ejer,
der selv har foretaget en forureningsundersøgelse, skal
afgive en erklæring om arealets forureningstilstand i
overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet.
Erklæringen gives i det omfang, den fremsendte dokumentation
giver mulighed herfor.
Krav til nybyggeri, ombygning til
bolig m.v. samt bygge- og anlægsarbejder på arealer,
der anvendes til bolig m.v.
Med den foreslåede nye § 72 b
sikres det, at nyetablerede boliger, børneinstitutioner og
offentlige legepladser samt kolonihaver og sommerhuse kan anvendes,
uden at beboerne eller brugerne behøver at følge
råd om forsigtighed ved kontakt med jorden. Dette kan
opfyldes med en minimal indsats, idet der er tale om marginale
udgifter, især i forbindelse med nybyggeri eller ombygning af
f.eks. erhvervsbygninger til boliger, børneinstitutioner og
offentlige legepladser, hvor der som regel i forvejen afsluttes med
et lag uforurenet jord. Tilsvarende gør sig gældende i
forbindelse med sommerhuse og kolonihaver, herunder også
nyttehaver uden bygninger.
Bestemmelsen er indsat som en generel regel
og indebærer således ikke, at der i bestemte
områder skal indhentes særlig tilladelse til de
nævnte arbejder.
I relation til nybyggeri og ombygning til
boligformål vil bestemmelsen typisk få virkning i
randen af eksisterende byområder, hvor hidtidig
erhvervsanvendelse ophører, eller på f.eks.
havnearealer, hvor der sker en ændring fra erhvervsanvendelse
til boligformål.
For arealer, der allerede anvendes til de
pågældende formål, gælder bestemmelsen
ligeledes for det areal, der direkte omfattes af et bygge- og
anlægsarbejde. Dog er bygge- og anlægsarbejder, som en
ejer eller bruger af et en- eller tofamiliehus udfører eller
lader udføre på sin ejendom, undtaget.
Miljøministeren foreslås at
få mulighed for at fastsætte regler om etablering og
opretholdelse af de nødvendige foranstaltninger. Ligeledes
foreslås miljøministeren at få mulighed for at
fastsætte regler om begrænsning af kravene til
foranstaltninger. Der kan være tale om bevarelse af
naturmæssige værdier, f.eks. bevaringsværdige
træer, og om ledningsarbejde, typisk i situationer, hvor
ledningsarbejdet medfører opgravning og tilbagelægning
af den opgravede jord inden for et afgrænset areal, eller om
situationer, hvor der f.eks. tæt ind til eksisterende
bygninger af forskellig art kan være væsentlige
tekniske problemer forbundet med en fuld efterlevelse af
kravene.
Ved fastlæggelsen af
begrænsningerne af foranstaltninger inddrages
sundhedshensynet, der ligger bag bestemmelsens krav.
Byggemyndigheden skal i forbindelse med en
byggesag påse, at krav efter anden lovgivning er overholdt.
Erhvervs- og Byggestyrelsen vil skrive bestemmelsen ind i sin
vejledning til de lokale byggemyndigheder ved førstkommende
revision.
Mulighed for offentlig indsats
på børneinstitutioner m.v.
Den gældende lovs § 68,
stk. 4, giver kommunalbestyrelsen mulighed for, blandt andet
med byfornyelsesformål, at kunne rydde op på kortlagte
grunde uden at komme i konflikt med kommunalfuldmagten. Forslaget
om ændring af § 68, stk. 4, sikrer, at
kommunalbestyrelsen fortsat har den fornødne hjemmel til at
foretage undersøgelser og afværgeforanstaltninger
på lettere forurenede arealer, når lettere forurenede
arealer ikke længere skal kortlægges. Forslaget betyder
blandt andet, kommunalbestyrelsen kan rydde op på lettere
forurenede børneinstitutioner og offentlige legepladser.
Forslaget har baggrund i kriteriegruppens rapport.
Med henblik på at give
regionsrådet en tilsvarende mulighed for så vidt
angår børneinstitutioner og offentlige legepladser
foreslås en tilføjelse i § 17, stk. 1,
således at regionsrådet i særlige tilfælde
kan udføre undersøgelser og oprydninger på
lettere forurenede arealer, der anvendes til
børneinstitutioner eller offentlige legepladser.
Rådgivning af borgerne om
betydningen af lettere forurening
Det foreslås, jf. kriteriegruppens
anbefalinger, at der skal ske en generel rådgivning af
borgerne om betydningen af en lettere forurening, jf. den
foreslåede nye § 72 a, stk. 1. Generel
rådgivning om forureningens sundhedsmæssige betydning,
og hvad den enkelte kan gøre for at nedsætte risikoen,
skal målrettes i forhold til beboere i de lettere forurenede
områder og på lettere forurenede enkeltejendomme uden
for områderne, f.eks. gennem informationskampagner. Det kan
navnlig være relevant at informere børneinstitutioner.
Opgaven foreslås lagt hos kommunalbestyrelsen i samarbejde
med regionsrådet. For at sikre borgerne én indgang er
det valgt, at det er kommunerne, der har kontakten til
borgerne.
Det forudsættes, at
Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejder
generelt materiale, som kan anvendes i forbindelse med varetagelsen
af informationsopgaven.
Endvidere forudsættes, at
miljøministeren efter lovens § 61 vil
pålægge kommunerne efter en 3-års periode med de
nye regler at oplyse, hvordan de har opfyldt deres
rådgivningsforpligtelse efter den foreslåede nye
§ 72 a, stk. 1.
Ændring af tidsgrænser
for kortlægning m.v.
Forslaget indebærer opstramninger af
reglerne for kortlægning af forurenede arealer på
boligejendomme for, i det omfang det er muligt, at afhjælpe
de ulemper, som kortlægningen kan medføre for
borgerne, ved hurtigere at afklare forureningsforholdene og
gøre baggrunden for en kortlægning mere
forståelig. Dette forventes at kunne medvirke til at reducere
problemer med låntagning og værditab på
forurenede ejendomme.
Dette sker for det første ved at
fastlægge en frist på 2 år for, hvor lang tid der
må gå, fra regionsrådet har et
tilstrækkeligt grundlag til at starte en vurdering af, om der
skal ske kortlægning, og til beslutning herom tages. For det
andet ved at afkorte perioden, fra en boligejer har anmodet om at
få afgjort, om en ejendom, der er kortlagt på
vidensniveau 1, skal kortlægges på vidensniveau 2 eller
udgå af kortlægningen, til en afgørelse
foreligger. Det foreslås, at perioden afkortes til 1 år
fra de nuværende 2 år. Endelig foreslås det, at
regionsrådet som led i kortlægningen inddeler
forureningen på alle boligejendomme i en forureningskategori
(nuancering af kortlægningen ) afhængig af risikoen ved
forureningen i forhold til anvendelsen af arealet.
3. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at forslaget på langt
sigt vil betyde en samlet besparelse for den offentlige
kortlægningsindsats på ca. 0,9 mia. kr.
Besparelserne i kortlægningsudgifter
hidrører primært fra, at mange lettere forurenede
ejendomme, herunder mange boliger i diffust forurenede
byområder, ikke vil blive kortlagt. Som konsekvens af
lovforslaget skal ca. 95.000 diffust forurenede ejendomme alligevel
ikke kortlægges, men i stedet områdeklassificeres med
henblik på den forebyggende indsats. Derudover skønnes
det, at 5.000 ejendomme med punktkilder alligevel ikke skal
kortlægges. Heraf er 1.000 allerede kortlagt og vil skulle
tages ud af kortlægningen. Idet kortlægningen af de
diffust forurenede arealer bevidst har været nedprioriteret,
indtil kortlægningen af de mere forurenede punktkilder er
afsluttet, vil den faktiske besparelse først forekomme
omkring 2016, hvor kortlægningen af punktkilder forventes at
være afsluttet, og de diffuse forureninger alternativt skulle
have været kortlagt.
Regionernes opgaver
Lovforslaget ændrer ikke ved, at
regionsrådene, som besluttet med kommunalreformen, står
for kortlægning, undersøgelse og oprydning m.v. af
forurenede arealer.
Det vurderes, at lovforslaget de
første år vil medføre udgifter for
regionsrådene, som vist i tabellen nedenfor. Udtagningen af
allerede kortlagte ejendomme finder sted i en 18 måneders
periode frem til juli 2008. Udgiften er vurderet til 4 mio. kr.
baseret på den forudsætning, at amterne i 2006 har
kunnet forberede udtagningen i forbindelse med revurderingen af
kortlægningen på baggrund af ændringen pr. 21.
december 2005 af jordkvalitetskriteriet for tjære (PAH).
Udgifterne hertil kan blive større, hvis det viser sig, at
det ikke er muligt for amterne at afslutte denne opgave i 2006.
Skønnet over antallet af ejendomme, der skal revurderes, kan
også påvirke udgiftens størrelse.
Opgaven med underretning af ejere om, at der
er startet en kortlægningssag på deres ejendom,
halveres i 2016, da kortlægningen på det tidspunkt er
tæt på afslutning. Nuancering af kortlægningen af
allerede kortlagte boligejendomme forventes afsluttet i 2011, mens
der ikke kan sættes sluttidspunkt på opgaven
vedrørende udtalelser til brug for kommunernes
erklæringer om ejendommens forureningstilstand.
Mio. kr. pr. år | 2007 | 2008 | 2009-2011 | 2012-2015 | 2016 |
Udtagning af allerede kortlagte
ejendomme | 3* | 1* | 0 | 0 | 0 |
Underretning af ejere i forbindelse med 2
års-reglen | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,3 |
Nuancering af allerede kortlagte ejendomme
på anmodning | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0 | 0 |
Erklæring om ejendommes
forureningstilstand | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
Samlede udgifter pr. år | 5,2 | 3,2 | 2,2 | 1,6 | 1,3 |
* I udgifterne er indregnet, at amterne i 2006
har forberedt udtagningen i forbindelse med revurderingen af
kortlægningen på baggrund af ændringen af
jordkvalitetskriteriet for tjære.
Udgifterne til såvel disse opgaver
som forberedelsen af udtagningen og revurderingen af
tjærekriteriet må efter Miljøministeriets
opfattelse finansieres ved omprioritering inden for den samlede
ramme til kortlægning, som i 2003 var 66 mio. kr.
Mio. kr. pr. år | 2007 | 2008 | 2009-2011 | 2012-2015 | 2016 | 2017- |
Udgifter de første år | 5,2 | 3,2 | 2,2 | 1,6 | 1,3 | 1 |
Kortlægning | 60,8 | 62,8 | 63,8 | 64,4 | 64,7 | 5 |
Samlet ramme | 66 | 66 | 66 | 66 | 66 | 6 |
På langt sigt vil der være en
besparelse på kortlægningsindsatsen, idet regionerne
ved fortsættelse af det nuværende aktivitetsniveau (66
mio. kr. pr. år) forventes at kunne afslutte
kortlægningsopgaven omkring år 2016. Der vil derefter
være løbende udgifter på 6 mio. kr. årligt
til kortlægning. Udgifterne i de første år kan
dog betyde, at kortlægningsaktiviteten bliver lavere,
især i starten efter lovens ikrafttræden, men vil dog
kun betyde ca. et halvt års forsinkelse i forhold til
afslutningen af kortlægningsopgaven.
Det forudsættes, at det frigjorte
økonomiske råderum på 60 mio. kr. årligt
efter 2016 anvendes til at fremskynde oprydningsindsatsen.
Miljøministeriet finder, at der i forbindelse med sommerens
økonomiforhandlinger om regionernes ramme bør
indgås aftale herom.
Amtsrådsforeningen tilslutter sig
ovenstående skøn over de økonomiske
konsekvenser, men ønsker spørgsmålet om
finansieringen af regionernes administrative merforbrug de
nærmest følgende år inddraget i
fastlæggelsen af regionernes ramme for 2007.
Amtsrådsforeningen tilslutter sig endvidere, at den
langsigtede besparelse bør anvendes til at fremskynde
oprydningsindsatsen.
Kommunernes opgaver
Kommunerne vil få nye udgifter af et
mindre omfang til tilsyn, borgerkontakt samt til generel
rådgivning. Disse vil blive opvejet af forenklingen af
reglerne om anmeldepligt for anmeldelse af jordflytning.
Kommunernes opgaver i forbindelse med den
foreslåede områdeklassificering består af 2 dele:
For det første udpegning af de relevante områder, der
skal inddrages i henholdsvis udtages af
områdeklassificeringen. For det andet udformning af lokale
regulativer om jordstyring, etablering af mulighed for elektronisk
at anmelde jordflytninger og borgerkontakt.
Merudgifterne for kommunerne hertil
skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. i perioden
2007-2024, fordelt som vist i tabellen.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010-2015 | 2016-2024 |
Udpegning af områder | 1 | 1 | 1 | 0 | 0 |
Regulativer om jordstyring | 6 | 4 | 2 | 1 | 1 |
Kommunernes udpegning af de relevante
områder, der skal inddrages i, henholdsvis udtages af
områdeklassificeringen
Miljøstyrelsen skønner, at
udgifterne i forbindelse med udpegningen af de relevante
områder, der skal inddrages i henholdsvis udtages af
områdeklassificeringen, udgør ca. 3 mio. kr. i
perioden 2007-2009. Baggrunden for skønnet er, at
områdeklassificeringen er baseret på den eksisterende
byzoneklassificering, og at kommunerne i forbindelse med
inddragelse/udtagelse af områder kan benytte eksisterende
datamateriale. Der vil ikke være behov for indsamling af nye
oplysninger i form af undersøgelser, da udpegningen skal
tage udgangspunkt i eksisterende kommunale data, herunder
bebyggelsestidspunkter, trafikal og industriel belastning.
Kommunerne skal således ikke lave nye undersøgelser
eller indhente nye data. Dertil kommer, at kommunerne i varierende
grad vil ønske at inddrage og udtage områder af
områdeklassificeringen. Til forenkling og lettelse af
kommunernes administration vil Miljøstyrelsen desuden
udarbejde vejledende retningslinjer for udpegning af områder
i regulativerne. Miljøstyrelsen skønner, at opgaven
kan løses over en 3-årig periode af ca. 1,8
årsværk pr. år svarende til i alt 3 mio. kr. i
årene 2007, 2008 og 2009.
Kommunernes udformning af lokale
regulativer om jordstyring, etablering af mulighed for elektronisk
at anmelde jordflytninger og borgerkontakt
Den del af merudgifterne, der omfatter
regulativer om jordstyring, er skønnet til i alt 27 mio. kr.
i perioden 2007-2024. Udgifterne kan finansieres over
affaldsgebyret efter miljøbeskyttelseslovens § 48,
når jorden er kategoriseret som affald. Baggrunden for
Miljøstyrelsens skøn er, at kommunernes udformning af
regulativer vil være baseret på Miljøstyrelsens
vejledende retningslinjer, der vil blive specificeret i et
sådan omfang, at kommunerne kan udfylde en foreliggende
standardskabelon med kommune- og områdespecifikke data. En
sådan sagsgang forventes at minimere kommunens administrative
udgifter. Ydermere er det Miljøstyrelsens skøn, at
muligheden for elektronisk at anmelde jordflytninger vil kunne
tilvejebringes som en fælles løsning, der kan anvendes
i alle kommuner. Med hensyn til borgerkontakten skal der ske en
generel offentliggørelse af regulativerne frem for
individuel underretning af ejerne i de udpegede områder. Den
generelle offentliggørelse i form af f.eks. avisannoncer vil
være mindre omkostningsfuld end den individuelle
borgerkontakt. Miljøstyrelsen skønner, at opgaven kan
løses løbende over en længerevarende periode af
ca. 51 årsværk svarende til 27 mio. kr.
Derudover vil kommunerne have administrative
omkostninger i forbindelse med udstedelsen af
forureningserklæringer efter indhentelse af udtalelse fra
regionerne. Miljøstyrelsen skønner, at udgifterne vil
være på mellem 20.000 og 50.000 kr. pr. år og
dermed af begrænset størrelse.
Ovenstående er udtryk for
Miljøstyrelsens foreløbige skøn og forventes
at kunne fastlægges nærmere, når
bekendtgørelsen om regulativerne er udstedt.
Kommunernes Landsforening har på dette
grundlag anmodet om, at de økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget for kommunerne behandles under
ét i forbindelse med den kommende udmøntning af
forslaget i de relevante bekendtgørelser.
Miljøstyrelsen har tilsluttet sig dette.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
entreprenørerne
Forslaget om forenkling af anmeldepligten for
jordflytning vil medføre en administrativ lettelse for
byggeriets aktører ved håndtering af jord.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervsmæssige bygherrer
Der kan komme begrænsede
økonomiske konsekvenser i form af udgifter i forbindelse med
bestemmelsen om krav til det øverste jordlag ved nyt
boligbyggeri m.v. Der er tale om marginale udgifter i forhold til
udgifterne til selve byggeriet.
Områdeklassificeringen kan betyde, at
belånings- og salgsmulighederne for lettere forurenede
ejendomme forbedres - dette gælder både bolig- og
erhvervsejendomme. Dette kan få positive økonomiske
konsekvenser for de erhvervsmæssige bygherrer.
Administrative konsekvenser for
modtageanlæg for jord
Anmeldepligt ved flytning af jord kan
medføre let øget administration.
Økonomiske konsekvenser for
modtageanlæg for jord
Anmeldepligt ved flytning af jord vil
medføre en mindre stigning i udgifter til
prøvetagning.
5. Administrative og
økonomiske konsekvenser for borgerne
Det er en administrativ lettelse for ejerne
af de lettere forurenede ejendomme, at de ikke længere skal
have deres ejendomme kortlagt som enkeltejendomme og dermed
være underlagt reguleringen for kortlagte ejendomme.
Derudover kan der komme positive økonomiske konsekvenser, da
det som følge heraf forventes, at der i mindre grad end
tidligere vil opstå problemer ved belåning og salg. For
ejerne af de stærkere forurenede boliggrunde, der
kortlægges, kan nuanceringen af kortlægningen
også få en positiv økonomisk konsekvens, da
nuanceringen kan afhjælpe belånings- og salgsproblemer
- dog formentlig kun for de ejendomme, som kan kategoriseres som F0
eller F1.
Det vil være en administrativ lettelse
for ejere af potentielt forurenede boligejendomme, at de nu, fra
kortlægningsarbejdet kan påbegyndes, højst skal
vente 2 år på at få en afklaring af
forureningstilstanden på vidensniveau 1 eller direkte
på vidensniveau 2. Det er også en administrativ
lettelse, at der bliver tale om en afkortning til en 1
års-frist af den tidligere 2 års-frist for
amtsrådet - efter kommunalreformen regionsrådet - til
at beslutte om en boligejendom, der er kortlagt på
vidensniveau 1, skal kortlægges på vidensniveau 2,
eller om kortlægningen skal ophæves.
Bestemmelsen om krav til det øverste
jordlag i forbindelse med nyt boligbyggeri m.v. vil medføre
økonomiske konsekvenser for ejere og brugere af ejendomme
med lettere forurenet jord. Dog indføres der en undtagelse
for ejere og brugere af en- og tofamilieshuse, jf. den
foreslåede nye § 72 b.
Forenklingen af anmeldepligten vil være
en administrativ lettelse for ejere og brugere, når de skal
flytte jord fra ejendommen.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Med loven opnås mindst samme
høje miljø- og sundhedsmæssige
beskyttelsesniveau som hidtil. Der vil være en miljø-
og sundhedsmæssig gevinst, fordi den forebyggende indsats i
form af generel rådgivning om forureningen, anmeldelse af
jordflytninger og krav ved nybyggeri m.v. med forslaget kan
træde i kraft hurtigere, end hvis man havde fortsat med de
nuværende regler. Endvidere vil der være en
miljø- og sundhedsmæssig gevinst ved, at besparelsen
på kortlægningen fra 2017 kan anvendes til at
opprioritere oprydningsindsatsen.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været i høring
hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Affalddanmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Banedanmark, Beskæftigelsesministeriet,
Boligselskabernes Landsforening, Byggesocietetet, DAKOFA, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik, Den Danske
Landinspektørforening, DMU, Embedslægeforeningen,
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet,
Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Forsvarets Bygningstjeneste,
Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Freja Ejendomme A/S,
Friluftsrådet, Fødevarestyrelsen, GEUS, HTS,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i
Danmark, Justitsministeriet, KL, Kort & Matrikelstyrelsen,
Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrugsrådet,
Miljøklagenævnet, Ministeriet for Familie og Forbrug,
Naturklagenævnet, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening,
Reno Sam, Realkreditrådet, SBS Byfornyelse s.m.b.a., Skat,
Skov- og Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Teknologirådet,
Transport- og Energiministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
9. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang) | Negative Konsekvenser/merudgifter (Hvis ja, angives omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | På lang sigt besparelser i
størrelsesordenen 0,9 mia. kr. | På kort sigt merudgifter til
igangsættelse af nye regler, i regioner omprioritering inden
for eksisterende ramme. Forslaget vil medføre merudgifter
for kommunerne på ca. 3 mio. kr. i perioden 2007-2009 |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Reduktion i kortlægningsopgaven | Diffus forurening
områdeklassificeres |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forbedring af belånings- og
salgsmuligheder for lettere forurenede ejendomme | Krav til øverste jordlag i
forbindelse med nyt boligbyggeri m.v. Forøget prøvetagning for
modtageanlæg |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forenkling af anmeldepligt for bygherrer | Let øget administration for
modtageanlæg |
Miljømæssige konsekvenser | Neutralt - positiv fordel på kort sigt
på grund af områdeklassificering | |
Administrative konsekvenser for borgerne | Lettere forurenede ejendomme undgår
regulering for kortlagte ejendomme. Lettelse ved forenkling af anmeldepligt. Indførelse af frist for
kortlægningsarbejde frem til V1,V2. Afkortning af frist for kortlægning
fra V1 til V2. | |
Økonomiske konsekvenser for
borgerne | Forbedring af belånings- og
salgsmuligheder for lettere forurenede ejendomme. Forbedring af belånings- og
salgsmuligheder i forbindelse med nuancering af kortlagte
ejendomme | Krav til øverste jordlag i
forbindelse med nyt boligbyggeri m.v. - dog undtagelse for en- og
tofamilieshuse |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Under nr. 1 foreslås en ny
§ 2, stk. 2, som giver miljøministeren
beføjelse til at fastsætte regler for, hvad der i
denne lov skal forstås ved lettere forurenet jord. Det
forventes, at miljøministeren udsteder en
bekendtgørelse herom samtidig med lovens ikrafttræden.
Definitionen af lettere forurenet jord er den nødvendige
forudsætning for at kunne undtage de arealer fra
kortlægningen, der alene er forurenet i en så ringe
grad, at en kortlægning ikke er nødvendig i relation
til kontaktrisikoen.
Det forventes, at bekendtgørelsen vil
indeholde en liste over lav-mobile stoffer med tilhørende
jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier som vist i
nedenstående tabel.
Jordkvalitetskriterier og
afskæringskriterier for jord forurenet med tungmetaller og
PAH-forbindelser
| Jordkvalitetskriterium | Afskæringskriterium |
Bly | 40 mg/kg | 400 mg/kg |
Cadmium | 0,5 mg/kg | 5 mg/kg |
Chrom** | 500 mg/kg | 1000 mg/kg |
Kobber | 500 mg/kg | 1000 mg/kg |
Kviksølv | 1 mg/kg | 3 mg/kg |
Zink | 500 mg/kg | 1000 mg/kg |
PAH-total* | 4 mg/kg | 40 mg/kg |
Benz(a)pyren | 0,3 mg/kg | 3 mg/kg |
Di-benz(a,h)anthracen | 0,3 mg/kg | 3 mg/kg |
* Tjærestoffer. PAH-total måles
som sum af de 7 PAH-forbindelser:
fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen,
benz(a)pyren, di-benz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren.
** Kriterierne for chrom er et total
kriterium, der tager højde for, at chrom oftest forekommer
som chrom III. Desuden er der fastsat et jordkvalitetskriterium, og
ikke afskæringskriterium, for chrom VI.
Lettere forurenet jord kan defineres som
jord, der er forurenet med stoffer nævnt på listen,
når forureningen er på et niveau, der ligger mellem
jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne, og som
ikke er forurenet med andre stoffer, der kan have skadelig virkning
på mennesker og miljø.
Jorden kan betegnes som forurenet, hvis
niveauet for stofferne på listen ligger over
jordkvalitetskriterierne, eller hvis jorden er forurenet med andre
stoffer, der kan have skadelig virkning på mennesker og
miljø. I specielle situationer kan jorden betegnes som
forurenet, selv om forureningsniveauet med stoffer på listen
er lavere end jordkvalitetskriterierne. De specielle situationer
må forventes typisk at være relateret til
punktkildelignende jordforureninger med f.eks. risiko for
afdampning af kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af
tungmetaller til grundvandet som følge af specielle
jordbundsforhold eller lignende.
Jordkvalitetskriterier angiver for arealer
med meget følsom arealanvendelse (bolig,
børneinstitution og offentlige legepladser) det niveau af
jordforurening, over hvilket der kan være en risiko ved
direkte kontakt med jorden, eventuelt jord i form af
støv.
Afskæringskriteriet angiver for arealer
med meget følsom arealanvendelse (bolig,
børneinstitution og offentlige legepladser) det niveau af
jordforurening, over hvilket der bør ske en total
afskæring af al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller
afgravning.
Begrebet »lettere forurening« er
tidligere anvendt i Miljøstyrelsens vejledning om
rådgivning til beboere på lettere forurenede arealer
nr. 7, 2000. I vejledningen er der defineret
afskæringskriterier for følgende stoffer og
stofgrupper: arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv,
nikkel, zink, PAH-total, benz(a)pyren og di-benz(a,h)anthracen. Det
er denne gruppe af stoffer og stofgrupper, der tillige har
været inddraget i kriteriegruppens arbejde.
Ændringer af stoffer og kriterier
på listen i den bekendtgørelse, der ventes udstedt ved
lovens ikrafttræden, kan komme på tale, hvis der
fremkommer ny viden om - eller er foretaget en revurdering af -
forurenende stoffer og deres betydning og virkning i forhold til
sigtet med denne bestemmelse. Ændringer vil ske med
inddragelse af Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg.
For chrom skal det bemærkes, at der
findes jordkvalitetskriterier for indhold af henholdsvis total
chrom og hexavalent chrom i jorden. For hexavalent chrom er der
ikke et afskæringskriterium, hvorfor denne ikke er omfattet
af definitionen for lettere forurenet jord, der jo
forudsætter såvel jordkvalitetskriterium som
afskæringskriterium.
For arsen og nikkel skal det nævnes, at
afskæringskriteriet ifølge Miljøstyrelsens
vejledning nr. 7, 2000, svarer til jordkvalitetskriteriet. De 2
stoffer forventes derfor ikke optaget på listen. Jord, som
indeholder lav-mobile stoffer, der er optaget på listen,
på et niveau, der ligger mellem jordkvalitetskriterierne og
afskæringskriterierne, kan ikke betegnes som lettere
forurenet, hvis jorden samtidig indeholder arsen eller nikkel
på et niveau over jordkvalitetskriteriet
(=afskæringskriteriet). Ifølge Miljøstyrelsens
vejledning nr. 7, 2000, er jordkvalitetskriteriet
(=afskæringskriteriet) for arsen 20 mg/kg, og for nikkel 30
mg/kg.
Til nr. 2
Der er ikke foreslået ændringer i
ordlyden af de eksisterende tre stykker i § 3, som bliver
stk. 1, 2 og 4. Den foreslåede ændring
består i tilføjelse af tre nye stykker: stk. 3, 5
og 6, og der er således med lovforslaget ikke i øvrigt
tilsigtet ændringer vedrørende den gældende lovs
§ 3, ud over hvad der fremgår af nedennævnte
bemærkninger.
Ifølge stk. 1 foretager
amtsrådet - efter kommunalreformen regionsrådet - i
samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt
gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer, jf.
§§ 4 og 5. Som udgangspunkt skal der ikke
kortlægges, hvis niveauet for stofferne på den i
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1,
nævnte liste ligger under jordkvalitetskriterierne, forudsat
at jorden ikke er forurenet med andre stoffer, der kan have
skadelig virkning på mennesker og miljø, især
ved udvaskning til grundvandet eller afdampning til indeklima. I
specielle situationer kan der dog være grundlag for
kortlægning, selv om forureningsniveauet med stoffer på
listen er lavere end jordkvalitetskriterierne. De specielle
situationer må forventes typisk at være relateret til
punktkildelignende jordforureninger med f.eks. risiko for
afdampning af kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af
tungmetaller til grundvandet som følge af specielle
jordbundsforhold eller lignende.
Ad § 3, stk. 3
Denne bestemmelse er en undtagelse fra lovens
almindelige kortlægningspligt for forurenede arealer, jf.
§ 3, stk. 1.
Undtagelsen betyder, at arealer med jord, som
alene er lettere forurenet, jf. den i bemærkningerne til
§ 1, nr. 1, nævnte liste, heller ikke skal
kortlægges. I visse specielle situationer, som nævnt
ovenfor kan der dog være grundlag for alligevel at
kortlægge arealer med lettere forurening.
Undtagelsen omfatter lettere jordforurening
forårsaget af såvel punktkilder som forurening, der
beskrives som diffus jordforurening.
Formålet med denne undtagelse fra
lovens generelle bestemmelser er at undtage lettere forurenede
arealer, som alene udgør en risiko ved direkte kontakt med
jord, fra lovens kortlægning af forurenede arealer. Der vil
være tale om samme type jordforurening, som omfattes af
Miljøstyrelsens rådgivningsvejledning nr. 7, 2000.
Kontaktrisikoen omfatter typisk indtagelse af jord gennem munden,
hudkontakt med jord, indånding af støv og partikler,
samt optag gennem spisning af afgrøder fra arealet. Den
generelle rådgivning, jf. den under nr. 15 foreslåede
§ 72 a, skal netop imødegå disse risici.
En lettere jordforurening, der i specielle
situationer kan medføre risiko for forurening af grundvandet
eller indeklimaet, skal fortsat kortlægges, jf.
§ 3, stk. 3, 2. pkt., og prioriteres inden for den
offentlige indsats. De specielle situationer må forventes
typisk at være relateret til punktkildelignende
jordforureninger med f.eks. risiko for afdampning af
kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af tungmetaller
til grundvandet som følge af specielle jordbundsforhold
eller lignende.
Det må forventes, at der i enkelte
byområder optræder diffus forurening over
afskæringskriteriet. Disse områder er stadig omfattet
af lovens kortlægningspligt.
Allerede kortlagte arealer med lettere
forurening skal revurderes med hensyn til, om arealerne skal
udtages af kortlægningen, jf. overgangsreglen i forslagets
§ 2, stk. 2.
Ad § 3, stk. 5
Hvis det indledende kortlægningsarbejde
for et areal udstrækkes over meget lang tid, kan der, blandt
andet på grund af den offentlighed og åbenhed, der i
øvrigt vil være omkring arbejdet, opstå en
unødigt belastende usikkerhed for boligejere, for hvem
ejendommens fremtidige forureningsstatus har særlig stor
betydning. Det foreslås derfor, at når
regionsrådet har tilstrækkelig viden i forhold til et
bestemt areal, der anvendes til bolig, til at påbegynde en
vurdering af, om betingelserne for en kortlægning er opfyldt,
så skal der træffes afgørelse om
kortlægning vedrørende det konkrete boligareal inden
for 2 år.
Inden de 2 år er gået, skal
regionsrådet have truffet en afgørelse om
kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2
eller en afgørelse om, at der ikke er grundlag for en
kortlægning. I alle tilfælde skal afgørelsen om
kortlægning meddeles til ejeren inden for en periode af
højst 2 års varighed. Bestemmelsen om fristen
gælder således, uanset om regionsrådet arbejder
efter en kortlægning på vidensniveau 1 eller arbejder
direkte efter en kortlægning på vidensniveau 2 uden
først at ville kortlægge på vidensniveau 1.
Fristen begynder, når
regionsrådet er i besiddelse af tilstrækkelig viden til
at påbegynde en kortlægningssag om det konkrete areal.
Bestemmelsen betyder f.eks., at oplysninger, som ligger på
Internettet, men som regionsrådet ikke aktivt har inddraget i
kortlægningsarbejdet, ikke kan udløse, at 2
års-fristen starter. Der kan således godt være
offentlig adgang til oplysninger, som kan relateres til mulig
jordforurening på et konkret areal, uden at fristen
starter.
For at fristen starter, skal
regionsrådet typisk have tilvejebragt viden om potentielt
forurenende aktiviteter inden for et geografisk område, som
omfatter det pågældende konkrete boligareal. Den videre
vurdering frem til beslutning om kortlægning på
vidensniveau 1, som skal ske inden for 2 år, består i
en mere konkret angivelse og stedfæstelse af aktiviteten samt
en nærmere vurdering af, om aktiviteten kan have været
kilde til jordforurening på det konkrete boligareal, jf.
lovens § 4.
Alternativt kan den videre vurdering, som
skal ske inden for 2 år, bestå i tilvejebringelse af
dokumentation om forureningen i jorden. Dermed kan der inden for
fristen tages beslutning om kortlægning direkte på
vidensniveau 2, jf. lovens § 5.
Viden, som foreligger for regionsrådet
på baggrund af f.eks. en frivillig undersøgelse, kan
betyde, at regionsrådet inden for 2 år skal tage
stilling til, om ejendommen skal kortlægges. Dette
gælder dog kun, når det fremlagte datamateriale er
tilstrækkeligt. Det er således afgørende, at der
med den frivillige undersøgelse er fremlagt et
tilstrækkeligt sikkert og dækkende datagrundlag mindst
svarende til det, regionsrådet selv ville have fremskaffet
før påbegyndelse af en kortlægningssag.
Før en frivillig undersøgelse lever op til den
standard, hvorefter regionsrådet normalt påbegynder en
kortlægning, er 2 års-fristen ikke aktuel.
Som udgangspunkt vil en manglende
efterlevelse af fristen på 2 år kunne give ejeren et
grundlag for at forlange kortlægningssagen afgjort og, hvis
der er lidt et tab, eventuelt søge om erstatning efter dansk
rets almindelige erstatningsregler. Ejerens krav har endvidere en
sådan karakter, at vedkommende tilsynsmyndighed har mulighed
for at sanktionere pligtstridighed fra regionsrådets
side.
Det skal fremhæves, at uanset om
fristen måtte være overskredet, kan arealet fortsat
kortlægges, hvis der er grundlag herfor.
Uanset hvilken afgørelse
regionsrådet måtte træffe om kortlægning,
vil der som hidtil stadig være mulighed for at revurdere
afgørelsen, hvis der er grundlag herfor.
Ad § 3, stk. 6
Ejeren skal have meddelelse, når 2
års-fristen starter, for at få mulighed for at kunne
disponere over arealet ud fra forventningen om, at der bliver
truffet en afgørelse inden for 2 år. Ejeren kan derved
også fastholde regionsrådet på sin ret til en
afklaring.
Regionsrådet foreslås derfor at
skulle orientere ejeren af arealet herom, når
regionsrådet har tilstrækkelig viden om arealet til at
påbegynde en vurdering, jf. stk. 5. Ejeren har
således krav på en meddelelse om, at regionsrådet
inden for 2 år vil træffe en afgørelse om
kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2
eller en afgørelse om, at der ikke er grundlag for en
kortlægning.
Til nr. 3
Efter den nugældende regel i
§ 7, stk. 3, har boligejeren, hvis ejendom
kortlægges på vidensniveau 1, krav på at få
ejendommen undersøgt med henblik på kortlægning
på vidensniveau 2 inden for 2 år efter, at denne har
anmodet herom. Med forslaget forkortes fristen for denne afklaring
til 1 år. Det betyder, at ventetiden reduceres fra i dag
maksimalt 2 år til i fremtiden maksimalt 1 år.
For at sikre regionsrådene en
hensigtsmæssig overgang til den nye tidsfrist etableres der
en overgangsordning, således at boligejeres anmodninger om
gennemførelse af vidensniveau 2-undersøgelse, der
indgives i 2007, skal være imødekommet med udgangen af
2008, jf. overgangsreglen i forslagets § 2,
stk. 3.
Til nr. 4
Ad § 12 a, stk. 1
Vidensniveau 2-kortlægningen af
boliggrunde skal i fremtiden i alle tilfælde omfatte en
nuancering af kortlægningen af ejendommen på baggrund
af den risiko, som den kortlagte forurening udgør for den
aktuelle anvendelse som bolig. Nuanceringen af kortlægningen
skal hjælpe boligejeren til lettere at forstå
betydningen af den kortlagte forurening på ejendommen.
Nuanceringen af kortlægningen skal ligeledes hjælpe
dem, der står for at skulle købe, sælge eller
belåne en forurenet boliggrund. Systemet skal også
gøre de professionelle aktører på
området, som f.eks. ejendomsmæglere, advokater og
realkreditinstitutter, i stand til bedre at vurdere de praktiske
konsekvenser for anvendelsen af boligen, hvis grunden er
forurenet.
Baggrunden for denne bestemmelse er et
ønske om, i det omfang det er muligt, at mindske generne for
ejerne af boligejendomme kortlagt på vidensniveau 2. Der
tænkes i denne sammenhæng på gener for ejerne i
relation til belåning og handel med fast ejendom.
Systemet til nuancering af
kortlægningen af jordforurening inddeler boliggrundene i tre
kategorier: F0, F1 og F2. F0 betyder, at forureningen ingen risiko
udgør ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. F1
betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved ejendommens
aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om
ejendommens anvendelse efterleves. F2 betyder, at forureningen
udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens
aktuelle anvendelse til bolig, eller at der ikke foreligger viden
nok til en nuancering af kortlægningen.
Nuanceringen af kortlægningen sker ud
fra samme teknisk-faglige baggrund som kortlægningen.
Der skal ikke udarbejdes et særligt
dokument ved en hushandel, men der kan henvises til den F-kategori,
som regionsrådet tidligere har tildelt boliggrunden.
Systemet er på frivilligt initiativ
afprøvet i en række amter. Erfaringerne fra de amter,
der har prøvet ordningen, viser, at nuanceringen af
kortlægningen kan ske på det foreliggende grundlag og
ikke kræver flere undersøgelser, end der traditionelt
udføres som grundlag for kortlægning på
vidensniveau 2. Et stort flertal af grunde bliver kategoriseret som
F2 efter kortlægningsundersøgelsen. Først efter
en videregående undersøgelse kan der for disse grunde
tages stilling til, om de skal være F0 eller F1.
Realkreditrådet har støttet, at
det afprøvede nuanceringssystem for vidensniveau 2-kortlagte
ejendomme indarbejdes i jordforureningsloven. Det er rådets
opfattelse, at nuanceringen af kortlægningen kan bidrage
væsentligt til, at vidensniveau 2-kortlagte ejendomme, med de
problemer der nu engang er knyttet til kortlægningen, kan
rummes inden for det almindelige marked for omsætning af fast
ejendom med de prissætningsmekanismer, der gælder
her.
Forslaget forudsætter, at nuanceringen
af kortlægningen foretages på grundlag af den
foreliggende viden. Det betyder, at regionsrådet ikke skal
foretage selvstændige undersøgelser med henblik
på at kunne give en nuancering. Nuanceringen af
kortlægningen er blot en forenklet og standardiseret
måde, hvorpå de oplysninger, som myndigheden har om et
givet vidensniveau 2-kortlagt areal, kan formidles.
Som eksempel på et område, hvor
nuanceringen af kortlægningen vil få positiv betydning
for grundejerne, kan nævnes de sager, hvor der er sket
oprensning efter lovens særlige forsikringsordning for
olietanke. Hvis det her ikke har været muligt at fjerne hele
forureningen, vil der typisk kunne gives en nuancering af
kortlægningen med F0, under forudsætning af at
forureningen ikke udgør en aktuel indeklimarisiko. De
grunde, som har stærkere forurening eller forurening med
ikke-lav-mobile stoffer, skal fortsat kortlægges, også
selv om forureningen ligger utilgængeligt (mere end ½
meter under terræn eller under befæstelse) og ikke
udgør en indeklimarisiko. For disse grunde vil nuanceringen
af kortlægningen være relevant, idet det er
forureningsstatus for den tilgængelige jord, som
afgør, om det bliver F0, F1 eller F2, når
dybereliggende forurening ikke udgør en indeklimarisiko.
Der vil blive udarbejdet en vejledning til
brug for nuanceringen af kortlægningen af vidensniveau
2-kortlagte boligejendomme.
Der er ikke mulighed for at klage over
nuanceringen, jf. lovens § 16.
Ad § 12 a, stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at
regionsrådet skal revidere nuanceringen af
kortlægningen, når der foreligger videregående
undersøgelser eller andre nye relevante oplysninger, der
gør dette muligt.
Ad § 12 a, stk. 3
Kortlægningen af ejendomme, der ikke er
boligejendomme, men som er kortlagt på vidensniveau 2, og som
overgår til boliganvendelse, samt boligejendomme, som ved
lovens ikrafttræden den 1. januar 2007 er kortlagt på
vidensniveau 2, skal efter skriftlig anmodning fra ejeren nuanceres
efter stk. 1.
Ad § 12 a, stk. 4
Bestemmelsen indebærer, at
regionsrådet skal underrette ejeren, kommunalbestyrelsen og
skatteforvaltningen om nuanceringen af kortlægningen samtidig
med underretningen om kortlægningen efter § 12, ved
ændring af nuanceringen som følge af ny viden samt ved
nuancering af kortlægningen efter stk. 3.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at
ejere skal underrette lejere om en nuancering af
kortlægningen. Dette svarer til ejeres pligt efter lovens
§ 12 til at underrette lejere om kortlægning.
Regionsrådet skal ved en nuancering af
kortlægningen oplyse om grundlaget herfor, herunder i hvilket
omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen, f.eks.
ved ny viden. Ny viden kan være en følge af yderligere
undersøgelser af de konkrete forureningsforhold på
ejendommen, som regionsrådet udfører, eller som
regionsrådet får fra ejeren eller andre, men kan
også være en ny forståelse eller vurdering af de
samme faktiske forureningsforhold. Det er væsentligt, at
grundlaget for nuanceringen af kortlægningen beskrives
således, at de forudsætninger, der ligger til grund for
regionsrådets erklæring om nuanceringen af den
vidensniveau 2-kortlagte boliggrund, er klar og tydelig.
Ad § 12 a, stk. 5
Oplysningerne om nuanceringen af
kortlægningen skal ikke indføres i matrikelregistret
efter § 14, medmindre miljøministeren
fastsætter regler derom i medfør af § 15,
nr. 7. Som udgangspunkt er det vurderet, at oplysningerne om
regionrådets nuancering af kortlægningen vil kunne
placeres på regionsrådenes hjemmesider eller anden
internetportal, således at der er direkte adgang til
informationen via Internettet.
Til nr. 5 og 6
Ad § 15, nr. 6
Med bestemmelsen gives der
miljøministeren mulighed for at udfylde rammerne i
nærværende lovforslag om nuanceringen af
kortlægningen af vidensniveau 2-kortlagte ejendomme efter
§ 12 a. Dette kan omfatte fastsættelse af
tidsfrister for behandling af anmodninger fra ejere af allerede
kortlagte ejendomme, nærmere procedureregler eller
nærmere tekniske afgrænsninger, definitioner m.v.,
så der kan sikres en ensartet praksis i hele landet.
Ad § 15, nr. 7
Med bestemmelsen gives der
miljøministeren mulighed for at beslutte, at oplysningerne
om nuanceringen af kortlægningen af vidensniveau 2-kortlagte
boliggrunde, jf. § 12 a, skal indføres i
matrikelregistreret. I matrikelregistret er der i dag noteret data
om ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 1 og
vidensniveau 2, og en eventuel boligerklæring om, at der ikke
er risiko ved boliganvendelse på en ejendom efter
afslutningen af en offentlig indsats.
Til nr. 7
Med tilføjelsen i § 17,
stk. 1, får regionsrådet hjemmel til i
særlige tilfælde at udføre undersøgelser
og oprydninger på lettere forurenede
børneinstitutioner eller offentlige legepladser, selv om
disse ifølge lovforslaget ikke længere skal
kortlægges.
Ved særlige tilfælde
forstås børneinstitutioner eller offentlige
legepladser, som drives på en sådan måde, at
børnene i særlig grad er i daglig kontakt med jorden
på udearealer. Det vil typisk være efter anbefaling fra
embedslægen, at regionsrådet tager den nye hjemmel i
brug.
Til nr. 8
Ad 28, stk. 2
Ved lov nr. 568 af 24. juni 2005 om
ændring af lov om forurenet jord (udmøntning af
kommunalreformen) overføres kompetencen til at meddele
påbud efter lovens § 9, stk. 2, fra
amtsrådet til kommunalbestyrelsen. Ved en fejl blev dette
myndighedsskift i § 9, stk. 2, ikke korrekt
afspejlet i lovens § 28, stk. 2, idet
regionsrådet ved den nævnte lovændring
indsættes i bestemmelsens omtale af kompetencen til at
meddele påbud efter § 9, stk. 2. Det rettes
ved det foreliggende forslag.
Der er således med den foreslåede
affattelse af § 28, stk. 2, ikke i øvrigt
tilsigtet ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 9
Der er ikke foreslået ændringer i
ordlyden af den gældende lovs § 50, stk. 1,
men derimod i ordlyden af § 50, stk. 2-6. Dog svarer
de foreslåede bestemmelser i § 50, stk. 5-7, i store
træk til den gældende lovs § 50, stk. 4-6. De
foreslåede ændringer er beskrevet i
bemærkningerne til de enkelte stykker. Der er med
lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer
vedrørende den gældende lovs § 50, ud over
hvad der fremgår af nedennævnte bemærkninger.
Ad § 50, stk. 1
Bestemmelsen er uændret.
Ad § 50, stk. 2
Anmeldepligten findes allerede i dag i lovens
§ 50, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal
opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt
ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes
til offentlig vej, anmeldes til kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen betyder, at selv om de diffuse
arealer i dag ikke er kortlagt, er der anmeldepligt ved
jordflytning fra arealerne, alene fordi jorden er forurenet. Det
må dog formodes, at lettere forurenet jord i mange
tilfælde er flyttet uden anmeldelse, fordi den, der flytter
jorden, ikke har kendt til forureningen.
Med forslaget skal der, ud over de
ovennævnte tilfælde, være anmeldepligt for jord,
som flyttes i og fra de områder, som klassificeres
ifølge den foreslåede nye § 50 a. Når
en jordflytning sker i et klassificeret område, herunder hvor
områder uden for byzone er inddraget i
områdeklassificeringen i medfør af § 50 a,
stk. 3, kan den, der flytter jorden, som udgangspunkt ikke
være i god tro.
Det foreslås desuden, at der
indføres anmeldepligt ved flytning af jord fra godkendte
modtageanlæg for jord. Anmeldepligten ligger i så fald
hos den, der er ansvarlig for anlæggets drift, og anmeldelse
skal ske til den kommune, hvor anlægget er beliggende. Hermed
lukkes et hul i den nuværende bestemmelse om anmeldepligt,
idet det forhold, at det er »opgravning og flytning«,
der skal anmeldes, må tolkes således, at jordflytningen
kun skal anmeldes, når jorden er opgravet eller
planlægges opgravet på det areal, hvorfra jorden
ønskes flyttet.
Det foreslås af forenklingshensyn, at
§ 50, stk. 2, 2. pkt., udgår. Teksten, som
udgår, lyder efter kommunalreformen således:
»Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det
pågældende regionsråd og den
pågældende kommunalbestyrelse, hvor jorden
ønskes anvendt«. Det har ingen reel betydning, at 2.
pkt. udgår, da miljøministeren i bekendtgørelse
nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet
jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt
vejareal (anmeldebekendtgørelsen) har brugt sin adgang til
at fastsætte regler om opgavefordelingen mellem
myndighederne, således at der er sikret én indgang for
anmelderen. Ifølge bekendtgørelsen skal
kommunalbestyrelsen straks efter modtagelsen sende en kopi af
anmeldelsen til regionsrådet og til en eventuel anden
kommune, hvor jorden ønskes anvendt. Sidstnævnte krav
gælder dog ikke, når jorden flyttes til et projekt, der
er tilladt efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven,
eller til et anlæg, der er godkendt efter kapitel 5 i
miljøbeskyttelsesloven.
Hjemlen for ministeren til at fastsætte
regler om anmeldelse efter opgravning og flytning af jorden flyttes
til stk. 3, nr. 7, for at samle de bestemmelser, hvorefter
ministeren får hjemmel til at fastsætte regler.
Ad § 50, stk. 3
Stk. 3 giver miljøministeren
hjemmel til at fastsætte regler om anmeldeordningen. I
bestemmelsen er der en ikke udtømmende opremsning af
miljøministerens muligheder. De eksisterende muligheder for
regelfastsættelse er kombineret med nye muligheder i en ny,
nummereret opstilling. Det påregnes, at
miljøministeren udnytter sin hjemmel i § 50,
stk. 3, til at udarbejde regler, inden lovændringen
træder i kraft. Reglerne kan f.eks. udarbejdes som
ændringer af anmeldebekendtgørelsen. I 2006
nedsættes et udvalg med de kommunale parter og inddragelse af
byggeriets aktører, som skal komme med forslag til
reglerne.
Ad nr. 1
Miljøministerens hjemmel til at
fastsætte regler om opgavefordelingen mellem myndighederne
eksisterer også i den nuværende lov. Som nævnt
under bemærkningerne til stk. 2, har
miljøministeren anvendt denne hjemmel i
anmeldebekendtgørelsen. Der kan være tale om at
regulere opgavefordelingen mellem kommunen, hvorfra jorden flyttes,
og kommunen, hvortil jorden flyttes.
Ad nr. 2
Med henblik på at tydeliggøre
den eksisterende hjemmel til, at miljøministeren kan
fastsætte regler om anmeldeordningen, foreslås det i
nr. 2, at anmeldelsens indhold og form kan blive underlagt
regulering. Blandt andet skal det være muligt at stille krav
om, at anmeldelse skal ske i elektronisk form.
Ad nr. 3
I den gældende lov har
miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at
anmelderen skal lade jorden analysere. Som noget nyt foreslås
det under nr. 3, at ministeren skal kunne fastsætte regler
om, at der også kan stilles krav til modtageren af jorden om
prøvetagning og analyse af den af anmeldelsen omfattede
jord. Denne mulighed skal blandt andet ses i sammenhæng med
den under nr. 7 omtalte mulighed for at fastsætte regler om,
at anmeldelse skal kunne ske samtidig med aflevering af jorden til
et godkendt modtageanlæg for jord. Disse bestemmelser giver
mulighed for, at anmeldelse og analyse af jorden kan
udsættes, indtil jorden er afleveret på
modtageanlægget. Det kan hjælpe den, der har behov for
en hurtig jordflytning, og som ikke kan afvente, at jorden
analyseres.
Ad nr. 4
Under nr. 4 indføres en ny mulighed
for forenkling relateret til bestemte typer af arealer.
Miljøministeren kan f.eks. fastsætte regler om, at der
ikke skal udtages analyse af jorden på arealer, som anvendes
eller har været anvendt til bestemte formål, eller
arealer, hvor forureningsforholdene på forhånd er
afklaret gennem undersøgelser. Desuden er der mulighed for
at anvende hjemlen i sammenhæng med
områdeklassificeringen efter § 50 a. Der skal
således være mulighed for, at miljøministeren
kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan foretage
en underopdeling af de områder, hvor der er anmeldepligt,
således at der i visse delområder ikke skal udtages
analyser af jorden. Underopdelingen skal i givet fald ske efter
nærmere kriterier, som fastlægges af
miljøministeren, f.eks. ud fra kommunens kendskab til, at
forureningen i delområdet er meget ensartet eller af meget
let grad.
Ad nr. 5
Med hjemlen i nr. 5 bliver der mulighed for,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at den,
der udfører mange jordflytninger fra arealer med ensartet
forurening, kan anmelde jordflytningerne samlet for en given
periode. Her tænkes f.eks. på jordflytning i
forbindelse med ledningsarbejder og lignende.
Miljøministeren kan definere, hvad der skal forstås
ved ensartet forurening.
Samtidig gives der mulighed for, at
miljøministeren kan fastsætte regler om, at et
godkendt modtageanlæg for jord kan anmelde flere
jordflytninger samlet for en given periode. Miljøministeren
kan knytte betingelser til, hvilke jordtyper der kan anmeldes
samlet fra anlægget, f.eks. at det skal være renset
jord, som opfylder visse dokumentationskrav, eller jord fra visse
lettere forurenede områder.
Miljøministeren kan normere
størrelsen af de enkelte jordflytninger, som må
anmeldes samlet, og længden af den periode, hvorover der
må anmeldes samlet. Miljøministeren kan knytte
betingelser til adgangen til at anmelde flere jordflytninger
samlet, f.eks. at den jord, som anmeldes samlet, transporteres til
samme bestemmelsessted.
Ad nr. 6
Under nr. 6 indføres mulighed for
fastlæggelse af en bagatelgrænse for anmeldepligten.
Miljøministeren kan i reglerne fastlægge de
jordmængder, som skal være omfattet af
bagatelgrænserne. Der er ikke en bagatelgrænse i de
gældende regler, dog er der mulighed for, at
jordmængder på mindre end 1 m3 kan anmeldes
ved afleveringen på et kommunalt modtageanlæg.
Begrundelsen for, at man ikke hidtil har villet indføre en
bagatelgrænse, har været, at selv små
jordmængder kan udgøre et miljøproblem,
når jorden er stærkt forurenet. Den nye mulighed kan,
ligesom under nr. 4, knyttes til bestemte typer af arealer eller
bestemte områder, og dermed kan det søges sikret, at
bagatelgrænserne ikke får virkning på
stærkt forurenede arealer.
Ad nr. 7
Miljøministerens hjemmel til at
fastsætte regler om, at anmeldelse i særlige
tilfælde kan ske efter opgravning og flytning af jorden,
eksisterer allerede i den nuværende lov. Hjemlen er udnyttet
i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000
(anmeldebekendtgørelsen), § 6, vedrørende
akut opgravning og flytning. I nr. 7 foreslås det, at
miljøministeren herudover får hjemmel til at
fastsætte regler om, at der skal være mulighed for at
anmelde samtidig med, at jorden flyttes. Miljøministeren kan
knytte betingelser til, hvornår anmeldelse således kan
ske efter eller samtidig med, at jorden flyttes. I nr. 7 er det
desuden præciseret, at miljøministeren kan
fastsætte regler om, at anmeldelse kan ske samtidig med
aflevering af jorden til et godkendt modtageanlæg for jord. I
de nuværende bestemmelser i anmeldebekendtgørelsen
eksisterer en sådan mulighed kun ved aflevering af små
jordmængder på under 1 m3 på et
kommunalt modtageanlæg. Miljøministerens hjemmel i nr.
7 er et led i den nye mulighed for at smidiggøre
anmeldesystemet, så de fleste jordflytninger kan foregå
uden forudgående konkret sagsbehandling.
Ad nr. 8
Efter den gældende lovs § 50,
stk. 4, som med forslaget bliver stk. 5, må
opgravning og håndtering af jorden iværksættes 4
uger efter anmeldelsen. Med nr. 8 får miljøministeren
hjemmel til at fastsætte regler om, at 4 ugers-fristen under
nærmere betingelser begrænses. Dette er et led i
smidiggørelsen og forenklingen af anmeldesystemet.
Ad nr. 9
Nr. 9 om en følgeseddelordning er
overført fra de eksisterende regler, idet det dog
tilføjes, at der også kan stilles krav til modtageren
af jorden om dokumentation for jordens håndtering. Denne
mulighed skal blandt andet ses i sammenhæng med den under nr.
7 omtalte mulighed for at fastsætte regler om, at anmeldelse
skal kunne ske samtidig med aflevering af jorden til et godkendt
modtageanlæg for jord. Med hjemlen i nr. 9 kan der f.eks.
fastsættes regler om, at modtageanlægget skal kvittere
for modtagelsen af jorden på følgesedlen og melde
tilbage til den kommune, hvor jorden er gravet op.
Ad nr. 10
Nr. 10 giver mulighed for at udnytte
fælles træk ved de mange jordflytninger, der sker i
forbindelse med vejarbejder og fra godkendte modtageanlæg for
jord, til en rationalisering af anmeldepligten for disse. For
eksempel kan der - i lighed med ovennævnte nr. 5 -
fastsættes regler om, at der ved flytning af mange små
jordmængder i forbindelse med ledningsarbejder på
vejarealer, kan anmeldes én gang for en given periode.
Ifølge en undersøgelse, der blev udført af
jordforureningsgruppen, sker 42 % af alle anmeldte jordflytninger
på offentlige vejarealer. Der kan også være andre
temaer for rationalisering af jordflytninger fra veje henholdsvis
modtageanlæg, som ikke allerede er dækket af nr. 5.
Ad § 50, stk. 4
Som noget nyt indføres der med
§ 50, stk. 4, mulighed for, at
miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunerne
skal udarbejde regulativer om anmeldepligten. Ministeren forventes
at udnytte sin hjemmel til at fastsætte regler om
regulativerne, således at reglerne er færdige ved
lovens ikrafttræden den 1. januar 2007. Der vil i høj
grad blive tale om en standardisering af kommunernes regulativer,
f.eks. en standardskabelon for regulativer, som den enkelte kommune
skal udfylde. Ved fastsættelse af regler om inddragelse af
offentligheden kan der forventes en procedure, som vil ligne den
offentliggørelsesprocedure, der gælder for
affaldsregulativer, jf. bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni
2000 om affald, § 34.
Hjemlen i § 50, stk. 4, kan
anvendes selvstændigt, men den kan også ses i
sammenhæng med hjemlen i den foreslåede nye
§ 50 a til i regulativer at begrænse eller udvide
de områder, hvor der er anmeldepligt. Selv om hjemlen til at
udarbejde regulativerne således er i to forskellige
bestemmelser, vil der i praksis i kommunen kunne forventes at
være tale om ét regulativ, som kan betegnes som et
»jordstyringsregulativ«.
Jordstyringsregulativerne kan desuden
kombineres med affaldsregulativerne, hvilket vil være
medvirkende til en samlet effektivisering. Her er således
tale om et samspil mellem jordforureningslovens og
miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. En kombination af
anmeldeordningen med affaldsregulativerne fungerer allerede i dag i
eksempelvis Københavns Kommune.
Jord betegnes som affald, hvis indehaveren
skiller sig af med det, agter at skille sig af med det, eller er
forpligtet til at skille sig af med det, jf. bekendtgørelse
nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, § 3, stk. 1, nr.
1, med bilag 1 og 2.
Det følger af
affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at det
er op til kommunalbestyrelsen at afgøre, om en konkret
mængde opgravet jord falder ind under affaldsdefinitionen
eller ej. Hvis der er tale om affald, skal kommunen anvise
håndtering af dette, og anvisningerne skal fremgå af
kommunalbestyrelsens regulativer efter
affaldsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
Kommunen skal dog ikke anvise håndteringen af jorden, hvis
genanvendelsen sker lovligt efter bestemmelserne i
bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af
restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, eller
efter en allerede meddelt tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens, § 19.
Under visse betingelser må uforurenet
jord, der graves op, antages at falde uden for affaldsdefinitionen.
Dette er tilfældet, når jordproducenten har en aftager
af den uforarbejdede jord på opgravningstidspunktet, og
jorden derfor aldrig når at blive til affald, før den
finder anden anvendelse. I disse tilfælde må jorden
anses for at være et produkt. Ved afgørelsen af, om
der er tale om et produkt eller affald, bør der lægges
vægt på, at aftalen om aftagning af jorden er
indgået senest på opgravningstidspunktet, og at jorden
kun oplagres for en kortere tidsafgrænset periode, inden den
finder fornyet anvendelse. Såfremt jorden oplagres for en
længere eller ikke-tidsafgrænset periode, må
jorden anses for at udgøre en byrde for ejeren, hvilket er
et indicium for, at der er tale om affald. Støtte for
sådanne betragtninger findes i præmisserne for den
såkaldte »Sidestensdom« fra EF-domstolen (dom af
18. april 2002, sag C-9/00).
På de arealer, hvor der er
anmeldepligt, er der en forventning om, at jorden kan være
forurenet. Anmeldepligten betyder, at kommunalbestyrelsen får
mulighed for at sikre, at eventuel forurening erkendes, før
jorden flyttes, og at vurdere, om jorden er omfattet af
affaldsreglerne, og om jorden kan flyttes lovligt som anmeldt. I
forbindelse med anmeldelsen kan kommunen kræve analyser af
den jord, der ønskes flyttet, og kommunen kan kræve
dokumentation for, at der er en aftager af jorden.
For at få de nye jordstyrings- og
affaldsregulativer til at fungere skal kommunerne på kortere
sigt udføre en opgave med at udforme regulativerne og
herunder inddrage offentligheden, planlægge
tilstrækkelig modtagekapacitet for lettere forurenet jord,
etablere mulighed for elektronisk at anmelde jordflytninger og
informere borgerne. Der er hjemmel i miljøbeskyttelseslovens
§ 48 til, at kommunerne kan dække udgifterne til
denne opgave gennem gebyrer, når jorden falder inden for
affaldsdefinitionen. Anmeldeordningen falder allerede i dag inden
for anvendelsesområdet for miljøbeskyttelseslovens
§ 48, når jorden falder inden for
affaldsdefinitionen. Opgaven med selve udpegningen af de
klassificerede områder efter den foreslåede
§ 50 a, stk. 2 og 3, hvor der er anmeldepligt, jf.
§ 50, stk. 2, kan dog ikke finansieres over
affaldsgebyret.
I lighed med, hvad der gælder for
affaldsregulativerne i dag, vil der i de nye
jordstyringsregulativer kunne fastsættes, at
overtrædelse kan straffes, jf. lovens § 88,
stk. 3.
Ad § 50, stk. 5 og
6
De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og
6 svarer i store træk til den gældende lovs stk. 4 og
5. Den eksisterende 4 ugers-frist foreslås opretholdt, da det
fortsat er hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen har 4 uger
til at vurdere sagen, inden jorden flyttes. Her tænkes blandt
andet på flytninger af stærkt forurenet jord fra
kortlagte arealer eller flytninger til atypiske
genanvendelsesprojekter. Kommunalbestyrelsen skal således
inden 4 uger efter anmeldelsen give anmelderen en meddelelse, hvis
den anmeldte flytning ikke kan ske efter gældende regler
udstedt i medfør af stk. 3 og § 51 samt
regulativer, jf. stk. 4, eller hvis kommunalbestyrelsen
ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse eller
stille vilkår herfor. Dette gælder dog ikke i
tilfælde, hvor der er fastsat undtagelser fra kravet om
forudgående anmeldelse, eller hvor fristen på 4 uger er
begrænset, jf. de foreslåede bestemmelser i henholdsvis
nr. 7 og 8 i § 50, stk. 3.
Ad § 50, stk. 7
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7
svarer i store træk til den gældende lovs § 50,
stk. 6. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsernes
afgørelser efter stk. 6 om, at opgravning og
håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte regler
og afgørelser efter regler udstedt i medfør af stk. 3
eller 4 ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Til nr. 10
Ad § 50 a, stk. 1
Med lovforslaget bliver byzone, jf.
planlovens § 34, klassificeret som område, der som
udgangspunkt er lettere forurenet og dermed omfattet af
anmeldepligten for flytning af jord efter § 50,
stk. 2, eller regler udstedt i medfør heraf.
Anmeldepligten gælder således som udgangspunkt for alle
områder i byzonerne, indtil andet er bestemt i de kommunale
regulativer, der skal udstedes i medfør af § 50 a,
stk. 2. Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, jf.
§ 50 a, stk. 2 og 3, skal de klassificerede
områder henholdsvis reduceres inden for byzonen og udvides
uden for byzonen. Kommunen skal således ved regulativ justere
størrelsen af de områder, der er omfattet af regler
for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til de
områder, hvor der efter den foreliggende viden er en lettere
jordforurening.
§ 50 a, stk. 1, får
først virkning den 1. januar 2008, men med overgangsreglen i
forslagets § 2, stk. 4, er der givet mulighed for,
at kommunalbestyrelsen fra den 1. januar 2007 til den 1. januar
2008 kan bestemme, at kommunens byzoner skal være omfattet af
anmeldepligten efter § 50, stk. 2. I så fald
finder § 50 a, stk. 2-6, anvendelse i kommunen fra
det tidspunkt, hvor anmeldepligten indtræder.
Det påregnes, at miljøministeren
udnytter sin hjemmel i § 50 a, stk. 7, til at
fastsætte regler om udarbejdelse, offentliggørelse,
omfang og indhold i regulativer, i forbindelse med at
lovændringen træder i kraft. I 2006 nedsættes et
udvalg med de kommunale parter og med inddragelse af byggeriets
aktører, som skal komme med forslag til reglerne.
Såfremt et areal inden for et
område, der er klassificeret efter § 50 a, bliver
kortlagt efter lovens kapitel 2, vil arealet fortsat være en
del af det klassificerede område. Dette betyder, at arealet
vil være omfattet af den regulering, der gælder i
medfør af lovens bestemmelser for kortlagte arealer og for
arealer, der er omfattet af en områdeklassificering.
Ad § 50 a, stk. 2
Ifølge stk. 2 skal
kommunalbestyrelsen gennem et regulativ undtage større,
sammenhængende områder inden for byzone fra
klassificeringen og dermed fra anmeldepligten, hvis
kommunalbestyrelsen har viden om, at området ikke er
forurenet.
Med større, sammenhængende
områder i byzonen tænkes der typisk på kvarterer
i en by eller lignende arealer med mange enkeltejendomme, der
f.eks. er afgrænset af et vejnet eller andre fysiske
forhold.
De regler, som miljøministeren ventes
at fastsætte i forbindelse med lovens ikrafttræden i
medfør af § 50 a, stk. 7, skal blandt andet
indeholde nærmere retningslinjer om, hvilken viden der er
relevant, for at kommunalbestyrelsen kan undtage områder fra
klassificeringen, og hvorledes områderne skal indarbejdes i
regulativer.
Det forudsættes, at kommunerne kun skal
anvende eksisterende data ved udpegning af områderne. Der
skal ikke udtages nye jordprøver for at gennemføre
udpegningen.
Ved afgrænsningen af områder
forudsættes det, at kommunerne blandt andet tager
udgangspunkt i viden om følgende forhold:
Bebyggelsestidspunkt (før ca. 1940), intensiteten af
arealanvendelsen, trafikbelastning, industriel belastning,
opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, kendte forureningsdata,
historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord,
m.v.
Ved udpegningen kan misforståelser
omkring forureningsforholdene undgås, hvis der tages
forbehold for, at der ikke er taget stilling til en mulig
tilstedeværelse af eventuelle stærkere forurenede
punktkilder eller arealer, hvor det diffuse forureningsniveau
overskrider afskæringskriterierne. Disse vil i givet fald
efterfølgende blive kortlagt af regionsrådet.
Når der foreligger ny viden, vil
kommunalbestyrelsen skulle vurdere behovet for nye eller reviderede
regulativer.
Ad § 50 a, stk. 3
Såfremt kommunalbestyrelsen har
kendskab til større, sammenhængende områder med
lettere jordforurening uden for byzonen, skal kommunalbestyrelsen
gennem regulativ inddrage disse områder i klassificeringen og
dermed anmeldepligten for flytning af jord efter § 50,
stk. 2.
Når der foreligger ny viden, vil
kommunalbestyrelsen skulle vurdere behovet for nye eller reviderede
regulativer.
Erfaringsmæssigt findes der uden for
byzone større, sammenhængende områder, der er
påvirket af en jordforurening svarende til det lettere
forurenede niveau. Disse områder vil typisk ligge i
nærheden af særligt forurenende virksomheder,
trafikerede vejstrækninger eller være relateret til
områder med jordfyld eller lignende.
De regler, miljøministeren ventes at
fastsætte i medfør af § 50 a, stk. 7, i
forbindelse med lovens ikrafttræden, forventes blandt andet
at indeholde nærmere retningslinjer om, hvilken viden der er
relevant, for at kommunalbestyrelsen kan inddrage områder, og
hvorledes denne viden anvendes ved fastsættelse af
regulativer.
De lettere forurenede enkeltejendomme, som
ikke udgør et større, sammenhængende
område, skal ikke inddrages i de klassificerede
områder.
Det er forudsat, at kommunerne kun skal
anvende eksisterende data ved udpegning af områderne uden for
byzonen. Der skal ikke udtages nye jordprøver for at
gennemføre udpegningen. Ved afgrænsningen af
områder kan kommunerne tage udgangspunkt i viden om
følgende forhold: Trafikbelastning, industriel belastning,
kendte forureningsdata, historik, kendskab til opfyld med fyldjord,
råstofudgravninger m.v.
Ved udpegningen vil misforståelser
omkring forureningsforholdene kunne undgås, hvis der tages
forbehold for, at der ikke er taget stilling til en mulig
tilstedeværelse af eventuelle stærkere forurenede
punktkilder eller arealer, hvor det diffuse forureningsniveau
overskrider afskæringskriterierne. Disse vil i givet fald
efterfølgende blive kortlagt af regionsrådet.
Det må forventes, at klassificeringen
af lettere forurenede områder uden for byzonen vil omfatte en
del af forsvarets områder og etablissementer. Her vil
Forsvarsministeriet uden regulativ i samarbejde med
kommunalbestyrelsen inddrage sådanne områder som
omfattet af klassificeringen og dermed anmeldepligten for flytning
af jord. Det må forventes, at en del af disse områder
er sikrede områder, hvor oplysninger om præcise
placeringer m.v. har karakter af, i forsvarsmæssig
sammenhæng, klassificerede oplysninger. De områder og
etablissementer inden for forsvaret, som vil være omfattet af
de foreslåede regler om områdeklassificering, vil
være kendte af kommunalbestyrelsen, men skal ikke
offentliggøres.
Ad § 50 a, stk. 4
Kommunalbestyrelsen inddrager offentligheden
forud for klassificeringen af et større,
sammenhængende område i et regulativ. Derved bliver der
mulighed for, at borgerne og regionsrådet kan komme med
kommentarer, inden regulativet offentliggøres.
Kommunalbestyrelsen kan f.eks.
offentliggøre i lokale blade og på kommunens
hjemmeside udkast til regulativ vedrørende klassificering af
områder inden for og uden for byzonen samt kan f.eks.
bestemme, at der inden en frist på f.eks. 4 uger efter
offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte
udkast over for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan
samtidig offentliggøre nærmere oplysning om baggrunden
for regulativerne.
Ad § 50 a, stk. 5
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre
regulativerne. Samtidig skal kommunalbestyrelsen
offentliggøre nærmere oplysning om baggrunden for
regulativerne og de sundhedsmæssige konsekvenser.
Offentliggørelsen af regulativet skal
ske ved annoncering i en lokalt tilgængelig avis og skal
endvidere fremgå af den kommunale hjemmeside.
Beskrivelsen af de sundhedsmæssige
konsekvenser af at leve og bo i lettere forurenede områder
tager udgangspunkt i generelt informationsmateriale, udarbejdet af
Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, jf.
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15,
vedrørende den foreslåede nye § 72 a.
Ad § 50 a, stk. 6
Regulativerne, der undtager eller inddrager
områder, træder i kraft dagen efter, at regulativerne
er endeligt offentliggjort, efter afslutning af offentlighedens
kommenteringsperiode, eller senere efter kommunalbestyrelsens
beslutning.
Ad § 50 a, stk. 7
Med bestemmelsen gives miljøministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler til
udfyldelse af rammerne om regulativer for
områdeklassificeringen. Rammerne kan omfatte regler om
udarbejdelse, offentliggørelse, omfang og indhold af
regulativer, herunder regler om undtagelse eller inddragelse af
visse typer af områder, jf. stk. 2 og 3 og
bemærkningerne hertil, samt regler om principper for
afgrænsningen af større, sammenhængende
områder. Bemyndigelsen forventes udnyttet i en
bekendtgørelse, i forbindelse med at lovændringen
træder i kraft.
Til nr. 11
Ved lov nr. 1373 af 20. december 2004 om
ændring af en række love på
miljøområdet som opfølgning på lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, indsattes §§ 73 a og 73 b i
loven. Ved en fejl blev disse to paragraffer ikke tilføjet i
adgangsbestemmelsen i lovens § 57, stk. 1, 1. pkt.
Det rettes ved det foreliggende forslag.
Til nr. 12
Den gældende lovs § 68,
stk. 4, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at bidrage til
undersøgelser og oprydning på fremmed ejendom på
kortlagte arealer uden at komme i konflikt med
kommunalfuldmagten.
For at sikre, at kommunalbestyrelsen fortsat
har den fornødne hjemmel til at foretage
undersøgelser og afværgeforanstaltninger på de
arealer, der ikke længere skal kortlægges, jf. den
foreslåede ordlyd af lovens § 3, stk. 3,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen fremover har en
tilsvarende mulighed i de områder, der ifølge
forslaget fremover skal klassificeres, jf. § 50 a, og
på enkeltejendomme uden for de klassificerede områder,
hvor der er konstateret en lettere forurening.
Til nr. 13
Ad § 70, stk. 3
Regionsrådet skal efter bestemmelsen
underrette kommunalbestyrelsen og ejeren, hvis regionsrådet
får viden om, at der på et areal, der ikke
kortlægges, er en lettere jordforurening. Regionsrådet
skal i sin underretning til ejeren gøre denne
opmærksom på anmeldepligten efter § 50,
stk. 2, og muligheden for rådgivning efter
§ 72 a. Regionsrådet skal samtidig gøre
ejeren opmærksom på ejerens pligt til at underrette
lejere efter stk. 4.
Med underretningspligten sikres det, at den
viden, som regionsrådet har opnået om en given
lokalitet, som ikke skal kortlægges, deles med
kommunalbestyrelsen og ejeren. Den indsamlede viden benyttes af
kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformning af regulativer,
jf. § 50 a, og i forbindelse med kommunalbestyrelsens
tilsyn med, at anmeldepligten i § 50, stk. 2,
overholdes.
Efter de almindelige regler om handel med
fast ejendom har ejeren ved salg pligt til at oplyse køber
om en eventuel restforurening. Efter offentlighedslovens og
forvaltningslovens bestemmelser, samt bestemmelserne i loven om
aktindsigt i miljøoplysninger, vil potentielle købere
få adgang til oplysningerne ved henvendelse til
myndighederne. Der er mulighed for, at myndighederne kan
lægge de faktiske sagsoplysninger om de enkelte ejendomme ud
på Internettet.
Ejendomsmæglere er desuden, jf.
Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr.
48 af 20. januar 2000 om ejendomsformidling, forpligtet til at give
oplysning om en række punkter af væsentlig betydning,
herunder oplysninger om forurening, i de salgsopstillinger, de
udarbejder i forbindelse med ejendomshandler. Forurening er ikke
nævnt som et særskilt oplysningspunkt i
bekendtgørelsen om ejendomsformidling, men det er Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens fortolkning, at forurening i henhold til
jordforureningsloven er en oplysning af væsentlig betydning,
som skal fremgå af salgsopstillingen. Forurening vil blive
indsat som et særskilt oplysningspunkt i
bekendtgørelsen om ejendomsformidling ved næste
revision, som forventes i sommeren 2006.
Ad § 70, stk. 4
Med denne bestemmelse skal det sikres, at
ejeren underretter lejere om oplysninger, som ejeren har modtaget
skriftligt fra miljømyndighederne efter stk. 3,
medmindre lejerne har modtaget tilsvarende underretning fra
miljømyndighederne. Ejerens underretning af lejerne skal
foretages skriftligt og være gennemført inden for 4
uger efter modtagelse af regionsrådets underretning efter
stk. 3. Underretningspligten foreslås strafbelagt, jf.
§ 1, nr. 18.
Til nr. 14
Det følger af den gældende lovs
§ 71, stk. 1, at arbejdet skal standses,
såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal,
der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden.
Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt
den konstaterede forurening ikke er beskrevet i
kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer
og den, der udfører eller lader udføre det
pågældende arbejde.
Ifølge den gældende lovs
§ 71, stk. 2, kan arbejdet genoptages efter 4 uger,
eller når amtsrådet har taget stilling til, om der skal
fastsættes vilkår herfor.
Med kommunalreformen er beføjelsen
efter § 71, stk. 2, overført fra
amtsrådet til regionsrådet, fordi det er
regionsrådet, der får kompetencen til at beslutte, om
arealet skal kortlægges efter bestemmelserne i lovens kapitel
2. Ved at regionsrådet udøver beføjelsen efter
§ 71, stk. 2, sikres bygherren den hurtigst mulige
afklaring af mulighederne for at genoptage byggeriet.
Når bestemmelsen i § 71,
stk. 2, nu foreslås ændret, skyldes det et behov
for at præcisere, at det er regionsrådets beslutning om
arealets kortlægningsstatus, der primært er
afgørende for, om arbejdet kan genoptages, og om der skal
fastsættes vilkår herfor.
Det foreslås præciseret i §
71, stk. 2, at arbejdet først må genoptages 4 uger
efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den
konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden
skriftligt har meddelt, at det ikke agter at træffe
afgørelse om, at det pågældende areal skal
kortlægges, eller skriftligt har meddelt, at grundlaget for
arealets kortlægning ikke er ændret. Det
præciseres i det foreslåede stk. 3, at arbejdet €"
når regionsrådet har givet meddelelse om, at det agter
at træffe afgørelse om kortlægning, eller at
grundlaget for kortlægningen er ændret €" ikke
må genoptages, før regionsrådet har givet
underretning om kortlægning eller om ændring af
kortlægningen. For at genoptage arbejdet er det endvidere en
forudsætning, at der, hvis arbejdet er omfattet af krav om
tilladelse efter § 8, er meddelt sådan tilladelse eller
foretaget nødvendig revision af en tidligere meddelt
tilladelse.
I det foreslåede stk. 4 bestemmes, at
regionsrådet samtidig underretter kommunalbestyrelsen og den
stedlige arbejdstilsynsmyndighed om meddelelser efter stk. 2 og
3.
Bestemmelsen betyder som hidtil, hvis
regionsrådet meddeler, at arealet ikke skal kortlægges,
eller at grundlaget for en allerede eksisterende kortlægning
ikke er ændret, at bygge- og jordarbejdet kan
igangsættes umiddelbart efter, dog under overholdelse af
lovens øvrige regler.
Som en konsekvens af forslaget om, at lettere
forurenet jord ikke længere skal kortlægges, jf. den
foreslåede nye § 3, stk. 3, vil der være
den mulighed, at regionsrådet meddeler, at det
pågældende areal ikke skal kortlægges, da arealet
udelukkende er lettere forurenet, og denne lettere forurening ikke
har skadelig virkning på grundvand eller indeklima, jf.
§ 3, stk. 3.
Underretning om konstatering af forurening
skal ske til tilsynsmyndigheden, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 21. Såfremt tilsynsmyndigheden er
kommunalbestyrelsen, giver kommunalbestyrelsen underretning til
regionsrådet.
Til nr. 15
Ad § 72 a, stk. 1
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i
samarbejde med regionsrådet skal give generel
rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser
vedrørende arealer, der er omfattet af
områdeklassificeringen efter § 50 a eller er
konstateret lettere forurenede.
Herigennem sikres, at borgere, der lever
på lettere forurenede arealer, orienteres om miljø- og
sundhedsmæssigt relevante råd. Informationsmaterialet
skal styrke den forebyggende indsats på de lettere forurenede
arealer med henblik på at sikre borgernes sundhed.
Beskrivelsen af, hvorledes risikoen fra den
lettere forurenede jord kan nedbringes, kan tage udgangspunkt i
Miljøstyrelsens vejledning om »Rådgivning af
beboere i lettere forurenede områder«, vejledning nr.
7, 2000. Ved udarbejdelse af informationsmateriale og formidling af
dette bør konkrete erfaringer fra rådgivningsprojekter
i kommuner og regioner inddrages.
Miljøstyrelsen vil i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen udarbejde generelt materiale, som kan benyttes i
den videre informationsindsats.
Selve informationsmaterialet kan have flere
former, f.eks. pjecer, annoncer i lokalaviser, materiale til
præsentation på kommuners og regioners hjemmesider,
reklamespots i TV, som afpasses de borgergrupper, der skal
informeres. Informationen skal gentages med jævne mellemrum,
således at den ikke går tabt, og at der opbygges en
generel forståelse af, at jorden i ældre
byområder og tilsvarende områder ofte er lettere
forurenet og derfor kan udgøre en risiko svarende til andre
kendte risikofaktorer, som f.eks. indtag af almindelig dansk kost,
men at risikoen kan imødegås ved enkle tiltag.
Når det gælder udlejningsboliger,
bør kommunalbestyrelsen og regionsrådet, såfremt
det er praktisk muligt, sikre sig, at informationsmateriale ikke
kun når ejere af de pågældende boliger, men i
givet fald også omdeles til lejere, eventuelt ved at
materialet tilknyttes andet materiale, som ejeren eller
boligforeningen videregiver til lejerne (ejendommens
informationsblad, hjemmeside etc.).
Boligejere med lettere forurenede grunde uden
for de klassificerede områder vil modtage individuel
information, samtidig med at de orienteres om, at der er lettere
forurenet jord på deres ejendom, jf. den foreslåede
§ 70, stk. 3, i forslagets § 1, nr.
13.
Som supplement til ovenstående
informationsmateriale vil der desuden kunne afholdes
orienteringsmøder med deltagelse af lokale myndigheder og
embedslæger. Orienteringen vil hensigtsmæssigt kunne
lægges i forbindelse med aktiviteter i lokalområdet,
f.eks. generalforsamlinger, beboermøder,
forældremøder osv.
Daginstitutioner kan hensigtsmæssigt
informeres ved, at både ledelse, personale, forældre og
børn har adgang til information. For eksempel kunne
rådgivningsmaterialet være et bilag til de
virksomhedsplaner, mange daginstitutioner udarbejder og
drøfter i forbindelse med årlige
forældremøder. Materiale til børnene kunne
f.eks. svare til billedbogen »Victor vasker
hænder«, som Københavns Kommune har runddelt i
sine børneinstitutioner.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig i sin
generelle rådgivning gøre ejere opmærksom
på deres pligt til at underrette lejere efter
stk. 2.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give
generel rådgivning gælder også, når et
areal, som er kortlagt efter lovens kapitel 2, ligger inden for det
klassificerede område. For beboere på sådanne
kortlagte arealer vil den generelle rådgivning ikke altid
være tilstrækkelig, da den generelle rådgivning
alene retter sig imod forebyggelse i forhold til lettere
forurening. Når der på et kortlagt areal er en
stærkere forurening eller en forurening med mobile stoffer,
f.eks. et opløsningsmiddel, som kan udgøre en risiko
ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, kan der være
behov for en specifik rådgivning om, hvordan beboerne skal
forholde sig hertil. Denne specifikke rådgivning gives efter
kommunalreformen af regionsrådet i medfør af
§ 9, stk. 1. Der vil typisk være tale om, at
regionsrådet giver rådgivningen i forbindelse med den
skriftlige underretning af ejeren om kortlægning, jf.
§ 12, stk. 1. Der vil f.eks. kunne være behov
for midlertidigt at følge visse forholdsregler på en
boligejendom, indtil der sker en videre offentlig indsats over for
forureningen. Set i forhold til den foreslåede regel om
nuancering i § 12 a, stk. 1, vil der i det
nævnte eksempel være tale om en boligejendom, der
kategoriseres som F2.
Ad § 72 a, stk. 2
Ejere af ejendomme skal skriftligt og inden 4
uger underrette lejere om rådgivning om sundhedsmæssige
konsekvenser vedrørende arealer , der er
omfattet afområdeklassificeringen efter § 50 a
eller er lettere forurenede , som ejere skriftligt har
fået fra miljømyndighederne, medmindre lejerne har
fået tilsvarende underretning fra miljømyndighederne.
Underretningspligten foreslås strafbelagt, jf. forslagets
§ 1, nr. 18.
Ad § 72 a,
stk. 3-7
De foreslåede bestemmelser i
§ 72 a, stk. 3-7, svarer til bestemmelserne om
handlepligt i lovens § 9, stk. 2-6, og er medtaget
for at sikre, at muligheden for handlepligt ikke blot gælder
kortlagte arealer, jf. § 9, stk. 2-6, men også
arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter
§ 50 a eller er konstateret lettere forurenede.
Bestemmelserne vil også kunne anvendes på kortlagte
arealer. Det er kommunalbestyrelsen, der er myndighed såvel
efter § 9, stk. 2-6, som efter § 72 a, stk. 3-7.
Kommunalbestyrelsen kan således sikre koordineringen mellem
de to regelsæts anvendelse.
Hvad angår de arealer, der er omfattet
af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er
konstateret lettere forurenede, betyder den foreslåede
§ 72 a, stk. 3-7, således, at bestemmelserne
om handlepligt videreføres, selv om arealerne ikke
kortlægges. På disse arealer finder bestemmelserne
primært anvendelse til påbud om permanente
foranstaltninger, såsom etablering af græsdække,
udlægning af barkflis, fast bund i sandkasser m.v., på
fællesarealer til boligbebyggelse, i beboelsesområder,
parker, legepladser eller andre arealer med almindelig adgang.
I øvrigt skal bestemmelserne fortolkes
på samme måde som den gældende lovs § 9,
stk. 2-6.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 72 a, stk. 3, giver således
kommunalbestyrelsen hjemmel til på alment tilgængelige
udendørs arealer, der er omfattet af
områdeklassificeringen efter § 50 a eller er
konstateret lettere forurenede, at meddele påbud til ejere
om, at disse inden en nærmere fastsat frist skal foretage
eller opretholde nærmere bestemte, mindre
omkostningskrævende foranstaltninger, herunder indhegning og
flisedækning, hvor der kan være en sundhedsmæssig
risiko ved den nuværende anvendelse.
Efter stk. 4 vil kommunalbestyrelsen for
bestemte arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen
efter § 50 a eller er konstateret lettere forurenede,
ligeledes kunne fastsætte regler om, at ejere inden for en
nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde
foranstaltninger på alment tilgængelige udendørs
arealer som nævnt i stk. 3.
Det følger af stk. 5, at
påbud og regler, jf. stk. 3 og 4, påhviler den til
enhver tid værende ejer af ejendommen og kan tinglyses
på ejendommen. Ved stk. 6 pålægges ejere
pligt til at underrette lejere om påbud eller regler, jf.
stk. 3 og 4.
Det følger af stk. 7, at regler
udstedt i medfør af stk. 4 skal indeholde bestemmelser
om, at kommunalbestyrelsen kan dispensere, såfremt ejeren
dokumenterer, at der ikke er behov for de pålagte
foranstaltninger.
Ad § 72 a, stk. 8
Ifølge stk. 8 kan
miljøministeren fastsætte regler om samarbejdet mellem
kommunalbestyrelsen og regionsrådet efter stk. 1. Denne
hjemmel svarer til den med lov nr. 568 af 24. juni 2005 om
ændring af lov om forurenet jord (udmøntning af
kommunalreformen) vedtagne hjemmel i § 15, nr. 1,
vedrørende lovens § 8 og § 8 a. Den
foreslåede hjemmel i stk. 8 giver således
miljøministeren mulighed for at fastsætte regler, der
tilsigter det enklest mulige samspil mellem regionsrådet og
kommunalbestyrelsen ved rådgivning af de berørte
borgere.
Stk. 8 indeholder endvidere hjemmel for
miljøministeren til at fastsætte regler om indholdet
af lokale regler efter stk. 4, og om offentliggørelse
heraf. Denne hjemmel svarer til den gældende lovs hjemmel i
§ 15, nr. 3, vedrørende § 9,
stk. 3.
Ad § 72 b
Det foreslås med bestemmelsen, at en
ejer eller bruger af et areal, før denne ændrer
anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution,
offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal sikre, enten
at det øverste 50 cm jordlag af den ubebyggede del af
arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast
belægning.
Bestemmelsen vil betyde, at boliger,
børneinstitutioner, offentlige legepladser, kolonihaver
eller sommerhuse, der etableres efter lovens ikrafttræden,
vil være indrettet, så der ikke bliver behov for
rådgivning om forsigtighed ved kontakt med jorden. Dette kan
opnås med en minimal indsats, idet der er tale om marginale
udgifter i forbindelse med nybyggeri eller ombygning af f.eks.
erhvervsbygninger til følsomme formål, hvor
anlæggelsen af udearealer som regel under alle
omstændigheder afsluttes med et lag ren muldjord eller fast
belægning.
Bestemmelsen er generel og gælder
uanset, om arealet er kortlagt, er klassificeret, jf.
§ 50 a, er konstateret lettere forurenet eller ikke er
forurenet. Bestemmelsen vil typisk få størst praktisk
betydning, hvor der har været erhvervsaktiviteter, eller
på f.eks. havnearealer, hvor der sker en ændring til
boligformål.
I denne bestemmelse forstås kolonihaver
bredt, således at også nyttehaver uden bygninger er
omfattet.
Det ikke forurenede øverste jordlag
eller belægningen skal være til stede, inden arealet
tages i brug til de nævnte formål.
Ejer eller bruger må, ud fra en samlet
afvejning af de oplysninger, der foreligger, tage stilling til, om
arealet allerede opfylder kravet om, at de øverste 50 cm
jord ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast
belægning. Herunder må ejer eller bruger vurdere, om
der skal søges yderligere oplysninger, herunder foretages
analyser. Miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation, jf. stk. 5, som omtalt nedenfor.
Hvis arealet ikke er forurenet, er der ikke
andre forpligtelser for ejeren eller brugeren i forbindelse med
bygge- og anlægsprojektet i henseende til denne bestemmelse
end at sikre sig, at der ikke tilføres forurenet jord.
Ad § 72 b, stk. 2
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2, at også i forbindelse med, at ejer eller bruger
udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget
del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution,
offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller
brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af det
ubebyggede areal, der berøres af det pågældende
arbejde, ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig,
fast belægning.
Bestemmelsen omfatter arbejder, som ejeren
eller brugeren udfører, og indebærer, at det udeareal,
der direkte omfattes af det pågældende bygge- og
anlægsarbejde, såsom udgravning eller lignende, skal
sikres ikke at være forurenet.
Bygge- og anlægsarbejder vil i denne
bestemmelse som udgangspunkt omfatte arbejde af samme karakter som
nævnt i lovens § 8, stk. 2. Da formålet
med § 72 b er at undgå behov for rådgivning
om forsigtighed ved kontakt med jorden, vil bestemmelsen i
§ 72 b dog alene omfatte bygge- og anlægsarbejder,
som giver anledning til jordarbejder, herunder fjernelse af
befæstelse, der har afskåret fra kontaktrisiko med en
underliggende jordforurening. Almindeligt havearbejde, såsom
lugning, såning og plantning vil ikke være
omfattet.
Hvis arealet er kortlagt efter bestemmelserne
i lovens kapitel 2, og ejer eller bruger skal ansøge
kommunalbestyrelsen om tilladelse i medfør af § 8,
stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ikke i medfør af
§ 8, stk. 4, stille lempeligere vilkår end,
hvad der fremgår af bestemmelserne i § 72 b,
stk. 2.
Ad § 72 b, stk. 3
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3, at en efterfølgende fjernelse af det
påkrævede jordlag eller den påkrævede
belægning efter stk. 1 og 2 alene må ske, hvis
ejer eller bruger på ny sikrer, enten at det øverste
50 cm jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en
varig, fast belægning.
Ad § 72 b, stk. 4
I stk. 4 er det fastsat, at bygge- og
anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af et en- eller
tofamilieshus lader udføre på ejendommen, ikke er
omfattet af kravet i stk. 2. Dette gælder, medmindre der
er tale om opførelse af ny selvstændig bolig. Er der
tale om en ny bolig, gælder kravet i stk. 2 hele bygge-
og anlægsarbejdet, f.eks. vil etablering af en terrasse til
boligen være omfattet. Undtagelsen i stk. 4 betyder, at
der kan udføres bygge- og anlægsarbejder i forbindelse
med den eksisterende bolig, uden at ejeren eller brugeren er
forpligtet til at sikre, at det øverste 50 cm jordlag ikke
er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast
belægning.
Ved afgrænsningen af undtagelsen til
en- eller tofamilieshuse lægges det til grund, at der typisk
er tale om et ejerforhold, hvor alene en enkelt eller to ejere
eller brugere har den fulde udgift. Herved adskiller en- eller
tofamilieshuse sig i denne sammenhæng fra de
andelsboligejendomme, ejerlejlighedsejendomme eller
udlejningsejendomme, hvor der er flere end to selvstændige
boliger og dermed flere end to ejere eller brugere, der vil have
udgiften i fællesskab.
Ad § 72 b, stk. 5
I stk. 5 gives der
miljøministeren mulighed for at fastsætte
nærmere regler om etablering og opretholdelse af
foranstaltningerne samt om dokumentation i forbindelse hermed,
så der i nødvendigt omfang kan sikres en ensartet
praksis i hele landet. Som dokumentation kan der være tale om
forudgående dokumentation om, at arealet ikke er forurenet,
eller efterfølgende dokumentation for, at foranstaltningerne
er etableret efter lovens bestemmelser.
Ligeledes gives der mulighed for at
fastsætte regler om begrænsning af kravene til
foranstaltninger, dvs. typisk en arealmæssigt afgrænset
reduktion eller ophævelse af krav om sikring af 50 cm ikke
forurenet øverste jordlag eller varig, fast belægning.
Der kan være tale om bevarelse af naturmæssige
værdier, f.eks. bevaringsværdige træer, hvor
rodnettet ikke kan tåle afgravning omkring træet,
situationer, hvor f.eks. ledningsarbejde medfører opgravning
og tilbagelægning af den opgravede jord inden for det af
ledningsarbejdet afgrænsede areal, eller situationer, hvor
der f.eks. tæt ind til eksisterende bygninger af forskellig
art kan være væsentlige tekniske eller praktiske
problemer forbundet med en fuld efterlevelse af kravene. Ved
fastlæggelsen af begrænsningerne af foranstaltninger
inddrages sundhedshensynet, der ligger bag bestemmelsens krav.
Byggemyndigheden skal i forbindelse med en
byggesag påse, at krav efter anden lovgivning er overholdt.
Erhvervs- og Byggestyrelsen vil skrive bestemmelsen ind i sin
vejledning til de lokale byggemyndigheder ved førstkommende
revision.
Ad § 72 c, stk. 1
Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra
en ejer eller bruger, der har foretaget en
forureningsundersøgelse, i det omfang den fremsendte
dokumentation giver mulighed herfor, afgive en erklæring om
arealets forureningstilstand. Erklæringen skal være i
overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra
regionsrådet.
Regionsrådets udtalelse skal indeholde
en vurdering og fortolkning af undersøgelsesresultaterne,
idet regionsrådet har særlig ekspertise på dette
område. I øvrigt inddrages den viden om ejendommen,
der i forvejen foreligger i kommunen og i regionen, i forbindelse
med kommunalbestyrelsens erklæring og regionsrådets
udtalelse.
En borger kan således for egne midler
vælge at lade sin ejendom undersøge med henblik
på at få fastlagt den mulige forureningssituation
på ejendommen. Kommunalbestyrelsen skal udstede
erklæringen med baggrund i undersøgelsen og dennes
indhold, omfang og kvalitet. Det bemærkes, at
erklæringen kun kan gives, i det omfang den fremsendte
dokumentation giver mulighed for det.
Undersøgelsen kan give anledning til,
at arealet kortlægges eller udtages af kortlægningen
efter kapitel 2. Undersøgelsen kan desuden for
boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2, give
anledning til en meddelelse om nuancering af kortlægningen
efter § 12 a, eller en ændring af en allerede
meddelt nuancering. Erklæringen har ikke i sig selv nogen
retsvirkning.
Hvis undersøgelsen giver mulighed for
at fastslå, at arealet ikke er forurenet, skal det
fremgå af erklæringen.
For at sikre, at det af ejer eller bruger
udarbejdede dokumentationsmateriale har en tilstrækkelig
kvalitet og omfang, anbefales det, at borgerne tager direkte
kontakt til kommunen og eventuelt regionen med henblik på at
fastlægge det tilstrækkelige omfang af
undersøgelser, der skal dokumentere arealets
forureningstilstand, så der skabes enighed om
undersøgelsens tilstrækkelighed, inden opstart af den
fysiske undersøgelse.
Kommunalbestyrelsen skal underrette
regionsrådet om erklæringen. Baggrunden for, at
regionsrådet skal underrettes om erklæringen, er, at
erklæringen kan omfatte såvel kortlagte som ikke
kortlagte arealer, at den tilvejebragte viden kan være nyttig
for regionsrådet i forbindelse med udførelse af
regionsrådets opgaver i medfør af
jordforureningsloven, samt at regionsrådet som myndighed har
bidraget med en udtalelse til erklæringen.
Hvis arealet er kortlagt, gælder der i
dag 3 bestemmelser om erklæringer: § 11, (som
vedrører et afsluttet projekt eller oprydning efter
§ 8), § 21, stk. 3, (som vedrører
en kortlagt forurenings betydning for ejendommens anvendelse til
bolig efter en foretaget offentlig indsats) og § 30,
stk. 6, (som vedrører en kortlagt forurenings betydning
for ejendommens anvendelse til bolig efter en foretaget offentlig
indsats efter værditabsordningen). Disse bestemmelser finder
typisk anvendelse efter oprydning. Endvidere gælder
§ 13, stk. 1, ifølge hvilken et areal skal
udgå af kortlægningen, når regionsrådet
finder det godtgjort, at der ikke er miljø- eller
sundhedsmæssig begrundelse for at opretholde
kortlægningen af det pågældende areal.
Ifølge § 13, stk. 2, skal regionsrådet
give skriftlig underretning herom til ejeren. Den foreslåede
§ 72 c gælder både kortlagte og ikke
kortlagte arealer.
Ad § 72 c, stk. 2
Ifølge stk. 2 kan
miljøministeren fastsætte regler om samarbejdet mellem
kommunalbestyrelsen og regionsrådet efter stk. 1. Denne
hjemmel svarer til den foreslåede hjemmel i § 72 a,
stk. 8. Den foreslåede hjemmel i stk. 2 giver
således miljøministeren mulighed for at
fastsætte regler, der tilsigter det enklest mulige samspil
mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen ved afgivelse af
erklæringer til de berørte borgere.
Ad § 72 c, stk. 3
I lighed med, hvad der gælder for de
nuværende erklæringer efter § 11,
§ 21, stk. 3, og § 30, stk. 6,
præciseres det med bestemmelsen i stk. 2, at der ikke er
klageadgang for kommunalbestyrelsens erklæringer efter den
foreslåede § 72 c.
Til nr. 16 og 17
Der er tale om konsekvensændringer.
Til nr. 18
Det foreslås, at manglende efterlevelse
af de foreslåede nye bestemmelser i § 70,
stk. 4, og § 72 a, stk. 2, om ejeres
underretning om rådgivning til lejere skal kunne straffes.
Det foreslås endvidere, at manglende efterlevelse af de
foreslåede nye bestemmelser i § 72 a, stk. 3,
om påbud til ejere og § 72 b, stk. 1-4, om
forpligtelser ved nybyggeri m.v. skal kunne straffes.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2007, samtidig med ikrafttrædelsen af lov
nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord
(udmøntning af kommunalreformen), jf. dog stk. 3 og
4.
I stk. 2 foreslås, at
regionsrådet i løbet af de første 18
måneder efter lovens ikrafttræden skal revurdere de
arealer med lettere forurening, der allerede er kortlagt. Der er
dermed foretaget en afvejning mellem regionsrådets praktiske
mulighed for at gennemføre en revurdering og den kortlagte
ejendoms ejers interesse i at få sin kortlagte, lettere
forurenede ejendom revurderet.
I stk. 3 foreslås, at den nye
forkortede frist for behandling af boligejeres anmodninger til
regionsrådet efter lovens § 7, stk. 3, har
virkning for anmodninger, der modtages af regionsrådet fra
den 1. januar 2007. For anmodninger, der er modtaget i tidsrummet
fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007, skal
kortlægningen frem til vidensniveau 2 dog blot være
gennemført inden den 1. januar 2009. Herved er der som
ovenfor vedrørende stk. 2 foretaget en afvejning af
regionsrådets mulighed for at efterkomme den kortere frist i
forhold til ejerens interesse i at få en hurtigere
afgørelse.
I stk. 4 foreslås det, at
bestemmelsen om områdeklassificering efter § 50 a,
stk. 1, og dermed anmeldepligt for flytning af jord i byzone,
først får virkning den 1. januar 2008. Dermed gives
der kommunerne tid til at forberede administrationen af den nye
ordning. Miljøministeren kan dog ved bekendtgørelse
fastsætte, at § 50 a, stk. 1-6, træder i
kraft i kommunen på et tidligere tidspunkt, dog tidligst den
1. januar 2007. Bemyndigelsen vil kun blive udnyttet efter
anmodning fra en eller flere kommuner, der måtte ønske
det.
Kravet efter den foreslåede
§ 72 b, jf. § 1, nr. 15, vil først
skulle efterleves fremover. For at undgå at gribe ind i
eksisterende kontraktforhold fastlægges i stk. 5 en
overgangsordning. Bestemmelsen i § 72 b finder
således ikke anvendelse, hvis der inden 1. januar 2007 er
indgivet påkrævet ansøgning efter anden
lovgivning om ændringen af anvendelsen eller bygge- og
anlægsarbejdet. Det er en forudsætning, at der er
indgivet ansøgning om alle tilladelser, dispensationer m.v.,
der er påkrævet i den konkrete sag. Med anden
lovgivning tænkes f.eks. på byggeloven, planloven og
naturbeskyttelsesloven. Bestemmelsen i § 72 b finder
ligeledes ikke anvendelse, hvis der inden den 1. januar 2007 er
indgået aftaler om ændringen af anvendelsen eller
bygge- og anlægsarbejdet. Med aftaler tænkes
såvel på aftaler med entreprenører,
håndværkere og lignende som på aftaler om
lejeforhold eller brugsrettigheder, der knytter sig til
ændringen af anvendelsen eller bygge- og
anlægsarbejdet.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale anvendelsesområde.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov med de ændringer, som følger af lov
nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord
(udmøntning af kommunalreformen)
Gældende formulering med de
ændringer, som følger af lov nr. 568 af 24. juni 2005
om ændring af lov om forurenet jord (udmøntning af
kommunalreformen) | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | |
| | I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som
ændret bl.a. ved lov nr. 1109 af 29. december 1999,
§ 4 i lov nr. 1373 af 20. december 2004 og senest ved lov
nr. 568 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
Kapitel 1 | | |
Formål m.v. | | |
§ 2. Loven omfatter jord,
der på grund af menneskelig påvirkning kan have
skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og
miljøet i øvrigt. | | |
Stk. 2. Loven omfatter ikke jord
påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam,
gødning og pesticider m.v. | | 1. I
§ 2 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: » Stk. 2. Miljøministeren
fastsætter regler om, hvad der i denne lov forstås ved
lettere forurenet jord.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. |
| | |
Kapitel 2 | | |
Forureningskortlægning og
tilladelse til ændret arealanvendelse m.v. | | |
§ 3. Regionsrådet
foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning,
eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede
arealer, jf. §§ 4 og 5. | | 2. § 3 affattes
således: » § 3.
Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen
kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser,
af forurenede arealer, jf. §§ 4 og 5. |
Stk. 2. Forsvarsministeriet foretager
dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af
forurenede arealer på vidensniveau 1 på
Forsvarsministeriets ejendomme. | | Stk. 2. Forsvarsministeriet foretager
dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af
forurenede arealer på vidensniveau 1 på
Forsvarsministeriets ejendomme. |
Stk. 3. Arealer, der anvendes til
offentlig vej, kortlægges ikke på vidensniveau 1. | | Stk. 3. Arealer, hvor der alene
forefindes lettere forurenet jord, kortlægges ikke. Arealer
kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i
særlige tilfælde kan have skadelig virkning på
grundvand eller indeklima. |
| | Stk. 4. Arealer, der anvendes til
offentlig vej, kortlægges ikke på vidensniveau 1. |
| | Stk. 5. Når regionsrådet
har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til
bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for
en kortlægning på vidensniveau 1 eller 2 er opfyldt,
skal en afgørelse træffes inden for 2 år. |
| | Stk. 6. Regionsrådet orienterer
ejeren af arealet herom, når rådet har
tilstrækkelig viden om arealet til at påbegynde en
vurdering, jf. stk. 5.« |
| | |
§ 7. Inden for de i
medfør af § 6, stk. 1, fastlagte arealer, der
er kortlagt på vidensniveau 1, foretager regionsrådet
gennem tekniske undersøgelser i form af opgravninger,
boringer, analyser eller lignende en kortlægning af den
mulige jordforurening frem til vidensniveau 2. | | |
Stk. 2. Ved kortlægning frem til
vidensniveau 2 kan tekniske undersøgelser undlades, i det
omfang der i øvrigt foreligger dokumentation, der
tilvejebringer et tilsvarende sikkert grundlag for at
kortlægge arealet på vidensniveau 2. | | |
Stk. 3. Den i stk. 1 og 2
nævnte kortlægning frem til vidensniveau 2 skal
gennemføres inden for 2 år efter, at ejeren af en
grund med bolig har anmodet herom. Dette gælder dog ikke
grunde med boliger, der er tilmeldt Oliebranchens
Miljøpulje. | | 3. I § 7,
stk. 3, ændres »2 år« til:
»1 år«. |
Stk. 4. Kortlægning frem til
vidensniveau 2 kan undlades, hvor der efter regionsrådets
vurdering som følge af arealets befæstelse ikke er
tale om aktuel skadelig virkning på grundvand eller
mennesker. | | |
| | |
| | 4. Efter § 12
indsættes: » § 12 a. I
forbindelse med afgørelse om kortlægning på
vidensniveau 2 af et areal, der anvendes til bolig, skal
regionsrådet ud fra den foreliggende viden nuancere
kortlægningen på baggrund af den risiko, den kortlagte
forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle
anvendelse til boligformål, som: 1) F0: Forureningen udgør ingen risiko ved
ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, 2) F1: Forureningen udgør ingen risiko ved
ejendommens aktuelle anvendelse til boligformål, hvis simpel
rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves, eller 3) F2: Forureningen udgør eller kan
udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til
bolig, eller der foreligger ikke viden nok til en nuancering af
kortlægningen. |
| | Stk. 2. Regionsrådet skal
revidere nuanceringen af kortlægningen, når der
foreligger videregående undersøgelser eller andre nye
oplysninger, der gør dette muligt. |
| | Stk. 3. Kortlægningen af andre
ejendomme end boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau
2, og som overgår til boliganvendelse, samt kortlægning
af boligejendomme, som den 1. januar 2007 er kortlagt på
vidensniveau 2, skal efter skriftlig anmodning fra ejeren nuanceres
efter stk. 1. |
| | Stk. 4. Regionsrådet skal
underrette ejeren, kommunalbestyrelsen og skatteforvaltningen om en
nuancering af kortlægningen efter stk. 1-3. Grundlaget
for nuanceringen af kortlægningen skal oplyses, herunder i
hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen
af kortlægningen. Underretning om en nuancering af
kortlægningen efter stk. 1 skal ske samtidig med
underretningen om kortlægningen efter § 12. Ejere
skal underrette lejere om en nuancering af kortlægningen
efter stk. 1-3. |
| | Stk. 5. Oplysning om nuancering af
kortlægningen skal ikke indføres i matrikelregisteret
efter § 14, medmindre miljøministeren
fastsætter regler herom i medfør af § 15,
nr. 7.« |
| | |
§ 15. Miljø- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om | | |
1) formen og indholdet af ansøgninger
efter § 8, stk. 1 og 2, og samarbejdet mellem
kommunalbestyrelsen og regionsrådet efter § 8
a, | | |
2) tilfælde, hvor tilladelse efter
§ 8, stk. 1 og 2, ikke er nødvendig, herunder
ved mindre bygge- og anlægsarbejder, | | |
3) indholdet af lokale regler efter
§ 8, stk. 9, og § 9, stk. 3, og om
offentliggørelse heraf, | | |
4) tidsfrister og procedurer for
forureningskortlægningen og om regionsrådenes pligt til
at underrette andre myndigheder, | | |
5) indholdet af og kriterier for
kortlægningen af arealer samt om, at nærmere angivne
forudsætninger skal lægges til grund for
kortlægningen. | | 5. I
§ 15 , nr. 5, ændres
».« til: »,«. |
| | |
| | 6. I
§ 15 indsættes som nr. 6 og
7 : 6) »indholdet af og tidsfrister, procedurer
og kriterier for nuancering af kortlægningen efter
§ 12 a af en ejendom, der anvendes til bolig, og 7) at oplysning om nuancering af
kortlægningen efter § 12 a skal indføres i
matrikelregisteret.« |
| | |
Kapitel 3 | | |
Den offentlige undersøgelses- og
afværgeindsats | | |
§ 17.
Regionsrådet udfører undersøgelsesprojekter
vedrørende jordforurening på kortlagte arealer og
udarbejder forslag til projekter til afværgeforanstaltninger,
herunder oprydninger, og udfører dem. Stk. 2. Regionsrådet indsamler
erfaringer med gennemførelse af
afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger efter jord- og
grundvandsforurening. | | 7. I § 17, stk. 1 ,
indsættes som 2. pkt
.: »Regionsrådet kan i særlige
tilfælde udføre undersøgelsesprojekter og
afværgeforanstaltninger på arealer med lettere
forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller
offentlige legepladser.« |
Stk. 3. Miljø- og
energiministeren forestår udvikling og afprøvning af
ny teknologi inden for jordforureningsområdet. | | |
Stk. 4. Ministeren kan i forbindelse
med den i stk. 3 nævnte opgave fastsætte regler om
administrationen, afholde udgifter og yde tilskud til projekter
vedrørende afværgeforanstaltninger, herunder de af
regionsrådet udførte foranstaltninger, jf.
stk. 1. Ministeren kan afholde udgifter, herunder yde tilskud
til udviklingsprojekter, kriteriefastsættelse,
risikovurdering, information og erfaringsopsamling. Der kan
ligeledes afholdes udgifter, herunder ydes tilskud, til udbud af
projekter, administration, revision, evaluering og til forsikringer
vedrørende eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med
udførelsen af opgaven. | | |
Stk. 5. Udgifterne til fremme af den i
stk. 3 nævnte teknologiudvikling afholdes indenfor de
beløbsrammer, der fastsættes på de årlige
finanslove. Der kan inden for et finansår afgives tilsagn om
udbetaling i det efterfølgende finansår. | | |
| | |
Kapitel 4 | | |
Værditabsordning for boligejere
m.v. | | |
§ 28. Regionsrådet
rydder op på ejendomme, der omfattes af
værditabsordningen, når ejeren anmoder om det, jf. dog
§ 34. Det er en betingelse, at ejendommen ved ejerens
anmodning om oprydning fortsat anvendes til helårsbeboelse,
og at forureningen har en skadelig virkning på mennesker
eller miljø eller indebærer en fare herfor i forhold
til den faktiske boliganvendelse på ejendommen. | | |
Stk. 2. Foranstaltninger, som
regionsrådet kan meddele påbud om efter § 9,
stk. 2, dækkes ikke af værditabsordningen. Stk. 3. Oprydninger gennemføres
i det omfang, der er afsat bevilling hertil på de
årlige finanslove. | | 8. § 28, stk. 2,
affattes således: »Stk. 2. Foranstaltninger, som
kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om efter § 9,
stk. 2, dækkes ikke af
værditabsordningen.« |
Stk. 4. Regionsrådenes udgifter
i medfør af bestemmelser i dette kapitel afholdes inden for
den beløbsramme, der fastsættes på de
årlige finanslove. Der kan inden for et finansår
afgives tilsagn til udbetaling i det efterfølgende
finansår. | | |
Stk. 5. Materiel, der anskaffes som
nødvendigt led i gennemførelsen af en oprydning,
overgår efter brug vederlagsfrit til regionsrådets
videre anvendelse, afhændelse eller bortskaffelse. Udgifter
eller indtægter i den forbindelse tillægges
regionsrådet. | | |
Stk. 6. Regionssrådet kan
afholde udgifter til forsikringer vedrørende eventuelt
erstatningsansvar i forbindelse med oprydninger. | | |
| | |
Kapitel 6 | | |
Bortskaffelse og anvendelse af jord | | |
§ 50. Enhver,
der flytter jord uden for den ejendom, hvor der er opgravet, og
enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden
ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand,
menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. | | 9. § 50 affattes
således: » § 50. Enhver, der
flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver
der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver
anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers
sundhed og miljøet i øvrigt. |
Stk. 2. Opgravning og flytning af
forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af
en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, skal af
vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen. Anmeldelse af jordens
anvendelse skal tillige ske til det pågældende
regionsråd og den pågældende kommunalbestyrelse,
hvor jorden ønskes anvendt. Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse i
særlige tilfælde kan ske efter opgravning og flytning
af jorden og om betingelserne herfor. | | Stk. 2. Opgravning og flytning af
forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af
en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej
, samt fra en ejendom, som er omfattet af
områdeklassificeringen efter § 50 a, skal af
vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen . Der skal
ligeledes ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen ved flytning af
jord fra et godkendt modtageanlæg for jord. |
Stk. 3. Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om anmeldeordningen
efter stk. 2, herunder regler om opgavefordelingen mellem
myndighederne og om, at anmelderen skal lade jorden analysere.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om en
følgeseddelordning og om dokumentation for jordens
håndtering, herunder dokumentation for, at genanvendelse er
sket i overensstemmelse med gældende regler. | | Stk. 3. Miljøministeren kan
fastsætte regler om anmeldeordningen efter stk. 2,
herunder om 1) opgavefordelingen mellem
myndighederne, 2) krav til anmeldelsens indhold og form, 3) krav til anmelderen og modtageren af
jorden om prøvetagning og analyse af den af anmeldelsen
omfattede jord, 4) at der på bestemte typer af arealer
eller i områder, som fastlægges af kommunalbestyrelsen,
ikke skal udtages analyse af jorden, |
| | 5) at den, der udfører mange
jordflytninger fra arealer med ensartet forurening, og den, der
flytter jord fra et godkendt modtageanlæg for jord, kan
anmelde jordflytningerne samlet for en given periode, |
| | 6) at små jordmængder fra bestemte
typer af arealer eller fra områder, som fastlægges af
kommunalbestyrelsen, er undtaget fra kravet om anmeldelse, |
| | 7) at der kan ske anmeldelse samtidig med eller
efter at jorden flyttes, herunder at anmeldelse kan ske samtidig
med aflevering af jorden til godkendt modtageanlæg for jord,
samt betingelserne herfor, |
| | 8) at fristen på 4 uger, efter stk. 5
og 6 under nærmere fastlagte betingelser begrænses, |
| | 9) en følgeseddelordning og krav til
anmelderen og modtageren om dokumentation for jordens
håndtering, herunder dokumentation for, at genanvendelse er
sket i overensstemmelse med gældende regler, og |
| | 10) særlige regler for anmeldelse af jord
fra arealer, der anvendes til offentlig vej, til privat vej, hvor
der måtte være pligt til anmeldelse, og fra et godkendt
modtageanlæg for jord. |
Stk. 4. Opgravning og håndtering
af jord, der udføres i overensstemmelse med regler udstedt i
medfør af stk. 3 og § 51, må
iværksættes 4 uger efter anmeldelsen, jf. dog
stk. 5 og 6. | | Stk. 4. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen under inddragelse
af offentligheden skal fastsætte regulativer om
anmeldeordningen efter stk. 2. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, hvorledes offentligheden inddrages i
forbindelse med udarbejdelse af regulativerne, regulativernes
offentliggørelse og ikrafttræden. |
Stk. 5. Hvis opgravning og
håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte
regler, eller hvis kommunalbestyrelsen, hvor jorden ønskes
anvendt, ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse
eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver
kommunalbestyrelsen anmelderen meddelelse herom inden 4 uger efter
anmeldelsen. Anmelderen kan i sådanne tilfælde ikke
iværksætte opgravningen og håndteringen. | | Stk. 5. Opgravning og håndtering
af jord, der udføres i overensstemmelse med regler udstedt i
medfør af stk. 3 og § 51 samt regulativer,
jf. stk. 4, må iværksættes 4 uger efter
anmeldelsen, jf. dog stk. 6. |
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter stk. 5 om, at opgravning og
håndtering ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte
regler og afgørelser efter reglerne udstedt i medfør
af stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed. | | Stk. 6. Hvis opgravning og
håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte
regler, eller hvis kommunalbestyrelsen, hvor jorden ønskes
anvendt, ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse
eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver
kommunalbestyrelsen anmelderen meddelelse herom inden 4 uger efter
anmeldelsen. Anmelderen kan i sådanne tilfælde ikke
iværksætte opgravningen og håndteringen. |
| | Stk. 7. Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter stk. 6 om, at opgravning og
håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte
regler og afgørelser efter regler udstedt i medfør af
stk. 3 eller 4 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.« |
| | |
| | 10. Efter § 50
indsættes: » § 50 a. Byzone,
jf. planlovens § 34, klassificeres som område, der
kan være lettere forurenet, jf. dog stk. 2. |
| | Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har
viden om, at et større, sammenhængende område
inden for byzone ikke er lettere forurenet, skal
kommunalbestyrelsen gennem et regulativ undtage området fra
klassificeringen. |
| | Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har
viden om, at et større, sammenhængende område
uden for byzone er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen
gennem et regulativ inddrage området som omfattet af
klassificeringen. Undtaget herfra er Forsvarsministeriets
ejendomme, idet Forsvarsministeriet uden regulativ i samarbejde med
kommunalbestyrelsen inddrager sådanne områder som
omfattet af klassificeringen. |
| | Stk. 4. Kommunalbestyrelsen inddrager
offentligheden forud for klassificeringen af et større,
sammenhængende område i et regulativ efter stk. 2
og 3. |
| | Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal
offentliggøre regulativet. Offentliggørelsen skal ske
ved annoncering i lokale blade og på den kommunale
hjemmeside. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes offentliggøre
oplysning om baggrunden for regulativet. Ved samme lejlighed skal
kommunalbestyrelsen oplyse om de sundhedsmæssige konsekvenser
vedrørende arealer med lettere forurenet jord. |
| | Stk. 6. Et regulativ træder i
kraft dagen efter offentliggørelsen eller senere efter
kommunalbestyrelsens beslutning. |
| | Stk. 7. Miljøministeren kan
fastsætte regler om udarbejdelse, offentliggørelse,
omfang og indhold af regulativer, herunder regler om undtagelse
eller inddragelse af visse typer af områder, jf. stk. 2
og 3, samt regler om principper for afgrænsningen af
større, sammenhængende områder.« |
| | |
Kapitel 7 | | |
Administrative bestemmelser | | |
§ 57.
Miljømyndighederne har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse, jf. dog stk. 2, adgang til offentlige og
private ejendomme og lokaliteter samt transportmidler for at
føre tilsyn efter §§ 65, 66 og 66 a samt
efter tilsvarende regler udstedt i medfør af loven og for at
foretage foranstaltninger efter kapitel 2-4 og § 68,
stk. 1, 2 og 4. Miljømyndighederne har herunder adgang
til at fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage
andre genstande uden vederlag. Kvittering for medtagne genstande
skal udleveres. Tilsvarende gælder de personer, der af disse
myndigheder er bemyndiget hertil, vedkommende embedslæge samt
personer, der er meddelt adgang efter § 58,
stk. 1. | | 11. I
§ 57, stk. 1, 1. pkt. ,
ændres »og § 68, stk. 1, 2 og 4«
til: », § 68, stk. 1, 2 og 4, § 73 a
og § 73 b«. |
Stk. 2. Adgang efter stk. 1
kræver retskendelse, hvor adgangen sker med henblik på
at lade påbudte foranstaltninger udføre, jf.
§ 68, stk. 1. Der kræves dog ikke
retskendelse, hvis | | |
1) der foreligger en situation som beskrevet i
§ 68, stk. 2, eller | | |
2) adgangen til at gennemføre
undersøgelsespåbud eller oprydningspåbud er
påkrævet for at forebygge, at den i § 68,
stk. 2, nævnte situation opstår. | | |
Stk. 3. Politiet yder myndighederne og
personer, der af disse er bemyndiget hertil, bistand ved
udøvelse af beføjelserne efter stk. 1 og 2.
Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. | | |
| | |
§ 68. Tilsynsmyndigheden,
jf. §§ 65, 66 og 66 a, kan på
påbudsadressatens regning lade påbudte foranstaltninger
udføre, når den fastsatte frist er udløbet. | | |
Stk. 2. I tilfælde af
overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde,
hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at
afværge væsentlig forurening eller forureningens
udbredelse, skal tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige
uden påbud. | | |
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens
afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed. | | |
Stk. 4. I tilfælde, hvor et
areal er kortlagt, kan en kommunalbestyrelse gennemføre
undersøgelser og afværgeforanstaltninger. | | 12. § 68, stk. 4,
affattes således: »Stk. 4. I tilfælde, hvor
et areal er kortlagt, omfattet af områdeklassificeringen
efter § 50 a eller lettere forurenet, kan
kommunalbestyrelsen gennemføre undersøgelser og
afværgeforanstaltninger.« |
| | |
Kapitel 9 | | |
Diverse bestemmelser | | |
Underretning om forurening m.v. | | |
§ 70. Såfremt
kommunalbestyrelsen modtager underretning om en jordforurening,
skal kommunalbestyrelsen underrette regionsrådet herom.
Kommunalbestyrelsen skal tillige underrette miljøministeren,
i tilfælde hvor miljøministeren er
tilsynsmyndighed. | | |
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
underretter den stedlige arbejdstilsynsmyndighed, såfremt der
under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af
jorden, jf. § 71, stk. 1. | | |
| | 13. I
§ 70 indsættes som stk. 3 og
4 : »Stk. 3. Regionsrådet
underretter kommunalbestyrelsen, hvis regionsrådet får
viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er
lettere forurenet jord, jf. § 2, stk. 2.
Regionsrådet underretter tillige ejeren og gør i den
forbindelse opmærksom på anmeldepligten efter
§ 50, stk. 2, og muligheden for rådgivning
efter § 72 a. Regionsrådet skal samtidig
gøre ejeren opmærksom på ejerens pligt efter
stk. 4. |
| | Stk. 4. Ejeren underretter skriftligt
og inden for 4 uger lejere om oplysninger, som ejeren har modtaget
skriftligt fra miljømyndighederne efter stk. 3,
medmindre lejerne har modtaget tilsvarende underretning fra
miljømyndighederne.« |
| | |
§ 71. Såfremt der
under bygge- eller jordarbejde på et areal, der ikke er
kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet
standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal,
såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i
kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer
og den, der udfører eller lader udføre det
pågældende arbejde. | | |
Stk. 2. Arbejdet kan genoptages efter
4 uger, eller når regionsrådet har taget stilling til,
om der skal fastsættes vilkår herfor.
Regionsrådet underretter den stedlige arbejdstilsynsmyndighed
om sin afgørelse. | | 14. § 71, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes: » Stk. 2. Arbejdet
må først genoptages 4 uger efter, at
regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede
forurening, medmindre regionsrådet forinden skriftligt har
meddelt, at det ikke agter at træffe afgørelse om, at
det pågældende areal skal kortlægges, eller at
grundlaget for arealets kortlægning ikke er ændret. Stk. 3. Hvis regionsrådet inden
udløbet af den i stk. 2 nævnte frist giver skriftlig
meddelelse om, at det agter at træffe afgørelse om, at
det pågældende areal skal kortlægges, eller at
grundlaget for arealets kortlægning er ændret, må
arbejdet ikke genoptages, før regionsrådet har givet
underretning om kortlægning eller om ændring af
kortlægningen, og der, hvis arbejdet er omfattet af krav om
tilladelse efter § 8, er meddelt sådan tilladelse eller
foretaget nødvendig revision af en tidligere meddelt
tilladelse. |
| | Stk. 4. Regionsrådet underretter
samtidig kommunalbestyrelsen og den stedlige
arbejdstilsynsmyndighed om meddelelser efter stk. 2 og
3.« |
| | |
| | 15. Efter § 72
indsættes før overskriften »Krav på
udgiftsdækning og erstatning m.v.«: » § 72 a.
Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med regionsrådet give
generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser
vedrørende arealer, der er omfattet af
områdeklassificeringen efter § 50 a eller er
lettere forurenede. Kommunalbestyrelsen skal i sin generelle
rådgivning gøre opmærksom på ejeres pligt
efter stk. 2. |
| | Stk. 2. Ejere af ejendomme skal
skriftligt og inden 4 uger underrette lejere om rådgivning om
sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der
er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a
eller er lettere forurenede, som ejere skriftligt har fået
fra miljømyndighederne, medmindre lejerne har fået
tilsvarende underretning fra miljømyndighederne. |
| | Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
på alment tilgængelige udendørs arealer, der er
omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a
eller er lettere forurenede, meddele påbud til ejere om, at
disse inden en nærmere fastsat frist skal foretage eller
opretholde nærmere bestemte, mindre omkostningskrævende
foranstaltninger, herunder indhegning og flisedækning, hvor
der kan være en sundhedsmæssig risiko ved den
nuværende anvendelse. |
| | Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for
bestemte arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen
efter § 50 a eller er lettere forurenede, fastsætte
regler om, at ejere inden for en nærmere fastsat frist skal
foretage eller opretholde foranstaltninger på alment
tilgængelige udendørs arealer som nævnt i
stk. 3. |
| | Stk. 5. Påbud og regler, jf.
stk. 3 og 4, påhviler den til enhver tid værende
ejer af ejendommen og kan tinglyses på ejendommen. |
| | Stk. 6. Ejere skal underrette lejere
om påbud eller regler, jf. stk. 3-4. |
| | Stk. 7. Regler udstedt i medfør
af stk. 4, skal indeholde bestemmelser om, at
kommunalbestyrelsen kan dispensere, såfremt ejeren
dokumenterer, at der ikke er behov for de pålagte
foranstaltninger. |
| | Stk. 8. Miljøministeren kan
fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og
regionsrådet efter stk. 1 samt regler om indholdet af
lokale regler efter stk. 4 og om offentliggørelse
heraf. |
| | |
| | Krav vedrørende øverste
jordlag på arealer med bolig, børneinstitution,
offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus |
| | |
| | § 72 b. Før en
ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet
til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave
eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det
øverste 50 cm jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke
er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast
belægning. |
| | Stk. 2. I forbindelse med at ejer
eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på
en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig,
børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller
sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet
berørte areal sikre, enten at det øverste 50 cm
jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast
belægning. |
| | Stk. 3. En efterfølgende
fjernelse af det påkrævede jordlag eller den
påkrævede belægning efter stk. 1 og 2
må alene ske, hvis ejer eller bruger på ny sikrer,
enten at det øverste 50 cm jordlag ikke er forurenet, eller
at der er etableret en varig, fast belægning. |
| | Stk. 4. Bygge- og
anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en- eller
tofamilieshuse udfører på ejendommen, er ikke omfattet
af kravet i stk. 2, medmindre der er tale om opførelse
af ny bolig. |
| | Stk. 5. Miljøministeren kan
fastsætte regler om etablering og opretholdelse af
foranstaltninger efter stk. 1-4, herunder om begrænsning
af foranstaltningerne, hvor der er tale om bevarelse af
naturmæssige værdier, ved ledningsarbejder, og hvor
foranstaltningerne kan medføre væsentlige tekniske
problemer, samt regler om dokumentation for overholdelse af
bestemmelserne. |
| | |
| | Krav om erklæring om
forureningstilstand |
| | |
| | § 72 c.
Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra en ejer eller bruger,
der har gennemført en forureningsundersøgelse, i det
omfang den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor, afgive
en erklæring om arealets forureningstilstand.
Erklæringen skal være i overensstemmelse med en
indhentet udtalelse fra regionsrådet. Kommunalbestyrelsen
underretter regionsrådet om erklæringen. |
| | Stk. 2. Miljøministeren kan
fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og
regionsrådet efter stk. 1. |
| | Stk. 3. En erklæring efter
stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.« |
| | |
Kapitel 11 | | |
Straf | | |
§ 88. Medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning
straffes med bøde den, der | | |
1) undlader at efterkomme påbud efter
loven, | | |
2) undlader at indgive ansøgning efter
§ 8, stk. 1 eller 2, | | |
3) påbegynder opgravning, flytning og
anvendelse uden anmeldelse efter § 50, stk. 2, | | |
4) i strid med § 8, stk. 1, eller
2 eller § 50, stk. 4, ændrer anvendelse eller
påbegynder arbejder, der er henholdsvis ansøgt om
tilladelse til og anmeldt, | | 16. I
§ 88, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 50, stk. 4« til:
»§ 50, stk. 5«. |
5) uden tilladelse opgraver eller håndterer
jord i strid med kommunalbestyrelsens meddelelser efter
§ 50, stk. 5, | | 17. I
§ 88, stk. 1, nr. 5, ændres
»50, stk. 5« til: » 50,
stk. 6«. |
6) tilsidesætter vilkår knyttet til
en tilladelse eller dispensation efter loven, | | |
7) overtræder § 9, stk. 2,
§ 12, § 49, § 50, stk. 1, eller
§ 52, | | |
8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
i forbindelse med en anmodning efter §§ 29 og 33
eller en anmeldelse efter § 50, stk. 2, | | |
9) undlader at standse arbejdet som nævnt i
§ 71 ved konstateret forurening, | | |
10) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller undlader at afgive oplysninger som nævnt i
§ 72, | | |
11) modvirker adgangen til en ejendom i strid med
§ 57, 12) undlader at efterkomme krav i en
afgørelse efter § 73 b eller fjerner eller
ændrer udstyr, som tilsynsmyndigheden har anbragt i
medfør af en afgørelse efter § 73 a eller
§ 73 b, eller | | 18. I
§ 88, stk. 1 , indsættes efter nr. 10
som nye numre: »11) overtræder § 70,
stk. 4, og § 72 a, stk. 2 og 3, 12) overtræder § 72 b,
stk. 1-4,«. Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15. |
13) forsætligt borttager, forvansker eller
beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med
arbejder og undersøgelser efter loven. | | |
Stk. 2. Straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet
eller fremkaldt fare derfor eller der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser. | | |
Stk. 3. I regler og forskrifter, der
udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes
straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under
tilsvarende omstændigheder som anført i
stk. 2. | | |
Stk. 4. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. | | |
Stk. 5. Er der ved en
overtrædelse opnået en økonomisk fordel,
konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv
om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på
miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved
udmåling af en bøde, herunder en eventuel
tillægsbøde. | | |
Stk. 6. Forældelsesfristen for
strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som
omhandlet i stk. 1, nr. 1, dog undtagen undladelse af at
efterkomme undersøgelsespåbud efter
§§ 40 og 48, samt stk. 1, nr. 2-7 og 9. | | |
| | |
| | § 2 |
| | Stk. 1. Loven træder i kraft den
1. januar 2007, jf. dog stk. 3 og 4. |
| | Stk. 2. Kortlagte arealer, der efter
regionsrådets vurdering kan være omfattet af
bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov om forurenet jord,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal tages op til
ny behandling med henblik på en afgørelse om, hvorvidt
der skal ske ophævelse af kortlægningen.
Regionsrådets afgørelse skal meddeles ejeren senest
den 1. juli 2008. Ved en meddelelse om ophævelse af
kortlægningen underrettes ejeren om, at ejendommen kan
være omfattet af bestemmelserne om anmeldepligt for flytning
af jord, jf. § 50, stk. 2, samt § 50 a i
lov om forurenet jord, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 9 og 10. |
| | Stk. 3. § 7, stk. 3, i
lov om forurenet jord, som ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 3, finder anvendelse på anmodninger, der
modtages den 1. januar 2007 eller senere. Er en anmodning modtaget
i tidsrummet fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007, skal
kortlægningen frem til vidensniveau 2 dog blot være
gennemført inden den 1. januar 2009. |
| | Stk. 4. § 50 a,
stk. 1-6, i lov om forurenet jord, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2008.
Miljøministeren kan dog fastsætte, at § 50
a, stk. 1-6, træder i kraft for en eller flere bestemte
kommuner på et tidligere tidspunkt, dog tidligst den 1.
januar 2007. |
| | Stk. 5. § 72 b i lov om
forurenet jord, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15,
finder ikke anvendelse, hvis der inden den 1. januar 2007 er
indgivet påkrævet ansøgning efter byggeloven og
anden lovgivning, eller hvis der inden den 1. januar 2007 er
indgået aftale om ændringen eller arbejdet. |
| | |
| | § 3 |
| | Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger. |