Skriftlig fremsættelse (29. marts
2006)
Miljøministeren
(Flemming Hansen, fg.):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige
andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i
en række love på miljøområdet)
(Lovforslag nr. L 212).
En naturlig del af den skærpede fokus
på håndhævelse er, at det også sikres, at
klagestrukturen på miljøområdet fungerer
hensigtsmæssigt.
Der har været rejst
spørgsmål om Naturklagenævnets
sammensætning €" senest i sommeren 2005. På den
baggrund har Miljøministeriet gennemgået
Naturklagenævnets sammensætning og struktur, og der har
vist sig et behov for ændringer, der tager sigte på
særligt følgende problemstillinger: Den politiske
repræsentation i nævnet afspejler i dag ikke
Folketingets sammensætning, der inddrages i dag ikke i
tilstrækkeligt omfang sagkyndige eksperter i
Naturklagenævnets afgørelser, og de gældende
regler for suppleanters deltagelse kan indebære
uhensigtsmæssige situationer. Med lovforslaget tages der
højde for disse problemer ved forslag til ændringer af
naturbeskyttelsesloven.
Som led i kommunalreformen er der vedtaget
ændringer i klagesystemerne, hvorved de fleste klagesager,
som i dag behandles i Miljøstyrelsen og Skov- og
Naturstyrelsen, med virkning fra den 1. januar 2007 er
overført til henholdsvis Miljøklagenævnet og
Naturklagenævnet. Hermed får
Miljøklagenævnet langt flere sager end hidtil. Med
lovforslaget foreslås, at kompetencen for formanden for
Miljøklagenævnet til at træffe afgørelser
i klagesager udvides, således at formanden eller dennes
stedfortræder på egen hånd kan afgøre
sager på nævnets vegne, når sagerne ikke er
større eller principielle samt i sager, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk
vurdering.
Lovforslaget lægger endvidere op til, at
der skal indføres en visitationsprocedure for, hvilke sager
der skal behandles i selve Miljøklagenævnet i lighed
med, hvad der gælder på Naturklagenævnets
område. I Naturklagenævnet foregår
visitationsprocessen ved, at udvalgets medlemmer med henblik
på kommentering løbende får tilsendt oversigter
over sager med angivelse af formandssager. På grund af
Miljøklagenævnets anderledes sammensætning
foreslås det, at miljøministeren får
bemyndigelse til at nedsætte et eller flere udvalg, som kan
henvise sager til en egentlig nævnsbehandling, ligesom
ministeren kan fastsætte regler for udpegning af medlemmer
til udvalgene og disses virksomhed.
Miljøklagenævnet er
klagemyndighed efter en række love på
miljøområdet. Bestemmelserne om
Miljøklagenævnet i disse love er forskelligartede, og
de har derfor med lovforslaget gennemgået en lovteknisk
revision. Bestemmelserne foreslås nu opbygget efter samme
systematik.
Herudover retter lovforslaget op på en
tidligere fejl i lov om miljø og genteknologi, som
utilsigtet kan give klageadgang til miljøministeren over
visse afgørelser. Det drejer sig om klager over
særskilte vilkår til sikring af det ydre miljø i
afgørelser efter beskæftigelsesministerens
bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. Det
foreslås, at der skabes hjemmel til, at der kan klages til
Miljøklagenævnet i stedet.
Endvidere justeres overgangsbestemmelsen i
kommunalreformændringen af planloven, således at
planlovens § 52 om ministerens adgang til at delegere sine
beføjelser efter loven og til at fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelser, som er truffet efter
bemyndigelse, også kommer til at gælde de
beføjelser, der følger af overgangsordningen i lov
nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).
Idet jeg i øvrigt kan henvise til
lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg
anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.