Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006)

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (‰t Fælles Inddrivelsessystem mv.)

(Lovforslag nr. L 209).

Lovforslaget er et led i regeringens samlede målsætning om en mere effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige. Forslaget skal ses i sammenhæng med de allerede gennemførte ændringer af organiseringen og regelgrundlaget på inddrivelsesområdet.

Som en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform blev al inddrivelse af gæld til det offentlige samlet under Skatteministeriet pr. 1. november 2005. Samtidig blev der gennemført en række forenklinger og harmoniseringer af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige.

De planlagte effektiviseringer af restanceinddrivelsen forudsætter, at de gennemførte ændringer følges op af yderligere regelforenklinger og etablering af ét fælles inddrivelsessystem for alle restancer til det offentlige.

Grundpillerne i ‰t Fælles Inddrivelsessystem (EFI) er, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, samles på en konto for den enkelte skyldner, samt at de inddrivelsesskridt, der iværksættes, foretages med udgangspunkt i den samlede saldo på kontoen (saldoprincippet).

Med lovforslaget foreslås en række harmoniseringer og forenklinger, der er nødvendige for etableringen af det fælles inddrivelsessystem, og for en sammenhængende restanceinddrivelse, der afspejler samlingen af inddrivelsen hos en myndighed.

Forslaget består af følgende hovedelementer:

Det foreslås, at der fastsættes objektiverede og harmoniserede kriterier for, i hvilken rækkefølge fordringer under inddrivelse dækkes (dækningsrækkefølgen). Forslaget indebærer, at der vil gælde en dækningsrækkefølge for alle krav under inddrivelse, der omtrent svarer til den, der i dag gælder for krav, der inddrives ved lønindeholdelse.

Det foreslås, at renter og gebyrer på inddrivelsesområdet harmoniseres. Forslaget indebærer, at alle krav under inddrivelse med undtagelse af bøder forrentes med renten ifølge renteloven fra den 1. i måneden efter modtagelsen af kravet hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Nationalbankens udlånsrente plus 7 pct., der pt. udgør 9,75 pct. p.a.). Renten tillægges fradragsret. Ligeledes stilles forslag om harmoniserede gebyrer for alle krav under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyrerne pålægges oprettelse af ny fordring (100 kr.), rykkere (140 kr.), lønindeholdelse (200 kr.) og udlæg (250 kr.).

Endelig foreslås det, at restanceinddrivelsesmyndigheden gives adgang til at foretage udlæg samt iværksætte lønindeholdelse for statens regreskrav mod skadevolder for erstatning til ofre for forbrydelser.

Etableringen af det fælles inddrivelsessystem vil give skyldnerne et bedre overblik over deres gældforhold, herunder hvilke inddrivelsesskridt, der iværksættes. Endvidere vil skyldnerne som følge af saldoprincippet modtage færre henvendelser fra inddrivelsesmyndigheden. Forslaget indebærer ikke i øvrigt administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Inddrivelsessystemet vil betyde væsentlige administrative lettelser for restanceinddrivelsesmyndigheden, da behandlingen af fordringer under inddrivelse i langt videre omfang end i dag vil kunne ske maskinelt. Desuden vil det fælles inddrivelsessystem betyde, at flere fordringer mod den samme skylder systemmæssigt kan behandles samlet, f.eks. i relation til udsendelse af rykkerskrivelser i modsætning til i dag, hvor inddrivelsesmyndigheden betjenes af 5 forskellige IT-systemer, der ikke er indbyrdes forbundet.

De foreslåede regler for dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse vil betyde mindre forskydninger mellem fordringshaverne have konsekvenser for den indbyrdes fordeling mellem fordringshaverne i forhold til i dag. Forslaget medfører engangsudgifter for SKAT på ca. 550.000 kr. til information, samt 500.000 kr. til edb-tilretning. Endvidere skønnes forslaget at medføre udgifter til tilretning af opkrævningssystemet KOBRA, og kontrollen af regler om fradragsret vil betyde, at ligningsmyndigheden vil blive påført et merårsværksforbrug. Forslaget har ingen miljømæssige eller EU-retlige konsekvenser.

Forslaget om harmonisering af renten indebærer et nettoprovenutab på ca. 25 mio. kr. Tabet dækker over øgede renteindtægter på ca. 295 mio. kr., mens ændret fradragsret giver et tab på 320 mio. kr. Provenuvirkningen skønnes under stor usikkerhed fordelt med et tab for kommunerne på ca. 170 mio. kr., mens staten skønnes at vinde ca. 145 mio. kr. For erhvervslivet skønnes forslaget at indebære en lettelse på 80 mio. kr. årligt. Det skønnes, at harmoniseringen af gebyrerne isoleret set vil være provenuneutral. Lovforslaget har ikke i øvrigt provenumæssige konsekvenser.

Dette lovforslag vil blive fulgt op af forslag om yderligere harmoniseringer/forenklinger af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige og samling af reglerne i en samlet lov med henblik på at realisere målsætningen om et fælles regelsæt for hele inddrivelsesområdet.

De harmoniserede regler for rente, gebyr og dækningsrækkefølge skal træde i kraft i forbindelse med, at ‰t Fælles Inddrivelsessystem sættes i drift, hvilket forventes at ske senest i 2009. Forslaget om adgang til at foretage udlæg og lønindeholdelse for statens regreskrav mod skadevolder for erstatning til ofre for forbrydelser skal træde i kraft den 1. juli 2006.

Idet jeg henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.