L 207 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove. (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform, m.v.).

Fremsat den 29. marts 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform, m.v.)

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 5 affattes således:

" § 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af:

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) sundhedsbidrag efter § 8,

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b, og

7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c."

2. Efter § 7 indsættes:

" § 8. Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes med 8 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Pligt til at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat."

3. Efter § 8 b indsættes:

" § 8 c. For personer, der omfattes af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller § 2, stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Tilsvarende gælder for personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, eller § 9 i lov om beskatning af søfolk, når de pågældende har valgt at blive beskattet, som om de var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der i medfør af § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag."

4.§ 9 affattes således:

" § 9. Indkomstskatten efter §§ 6, 6 a, 7, 8 og § 8 a, stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde."

5.§ 12, stk. 1, affattes således:

"Skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag opgøres som en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, anvendes dog beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af personfradraget med beskatningsprocenterne for bundskat efter § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4."

6.§ 13, stk. 1, affattes således:

"Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat, henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a, 7 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.".

7. I § 13, stk. 2, ændres "stk. 1, 1. pkt." til: "stk. 1, 2. pkt.", og "stk. 1, 3. pkt." ændres til: "stk. 1, 4. pkt.".

8.§ 19 affattes således:

"§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter."

9. § 25 a ophæves.

10.§ 27 a ophæves.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 92, stk. 1, affattes således:

"Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 tilfalder staten. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6."

2.§ 92, stk. 3, affattes således:

"Stk. 3. Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat efter § 31 afholdes 1/3 af den kommune, som ville være berettiget til andel i dødsboskatten efter stk. 1, og 2/3 afholdes af staten."

3.§ 92, stk. 4, affattes således:

"Stk. 4. Kommunens andel af indkomstskatter for mellemperioden som nævnt i § 12 og § 14 samt af dødsboskat som nævnt i § 30 afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med en tredjedel hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår."

§ 3

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september 2002, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

"Ejendomsværdiskatteloven".

2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres "kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskat)" til: "ejendomsværdiskat til staten".

3.§ 16 ophæves.

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto (etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt. , affattes således:

"Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c, i stedet for satsen for kommunal indkomstskat."

2. § 11 A, stk. 1, 4. og 5. pkt. , affattes således:

"Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c, i stedet for satsen for kommunal indkomstskat."

§ 5

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v., (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1182 af 21. december 2005 og ved § 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 14 c indsættes som nr. 4:

"4) Ved fusion og ved spaltning af kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker i medfør af kommunalreformen."

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som ændret senest ved lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages følgende ændring:

1. § 7 A, stk. 4 ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 7

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.§ 40 ophæves.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december 2005 og ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.§ 23 ophæves.

§ 9

I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 2. juni 1999, som ændret ved § 70 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. § 1 A, 1. pkt., affattes således:

"For tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, skal der ikke betales afgift efter denne lov."

§ 10

I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 33 i lov nr. 535 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. § 3 A ophæves.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2007, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 2 har virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 eller senere og som skulle have været afregnet i 2007 eller senere efter reglerne i dødsboskattelovens § 92, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005.

Stk. 3. § 3, nr. 3, har virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 eller senere og som skulle have været afregnet i 2007 eller senere efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat § 16 b, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003 med senere ændringer.

Stk. 4. § 5, har virkning for fusioner og spaltninger med fusionsdato den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 5. § 9, har virkning fra den 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et led i gennemførelsen af kommunalreformen. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende udmøntningsplan fra september 2004. Lovforslaget indeholder desuden ændringer som led i udmøntning af aftale af 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreform.

1. Sundhedsbidrag

I kommunalreformen er det målet, at sundhedsvæsenet skal sikres lige vilkår i hele landet, og at den primære finansieringskilde skal være et ensartet sundhedsbidrag, der opkræves af staten. Samtidig afskaffes indkomstskatten til amtskommunerne.

Der foreslås indført et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct. Sundhedsbidraget skal udskrives på samme grundlag som indkomstskatten til kommune, amtskommune og kirke. Det er den skattepligtige indkomst, hvor der også fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Bidraget til finansiering af sundhedsvæsenet ydes således på samme beskatningsgrundlag som i dag.

2. Ændringer som følge af aftalen om en kommunal finansieringsreform

Som led i udmøntningen af aftalen om en kommunal finansieringsreform foreslås bl.a. en omfordeling af provenuet af ejendomsværdiskatten og pensionsafgifter samt ændringer i skattedelingsreglerne for dødsboskat og visse bøder.

Der foreslås en ændring af ejendomsværdiskatteloven og pensionsbeskatningsloven, således at ejendomsværdiskat og pensionsafgift fra 2007 fuldt ud tilfalder staten. Kommunerne vil i den forbindelse blive kompenseret over bloktilskuddet. Omlægningen til bloktilskud svarer til en 100 procents udligning af disse skatteindtægter. Hermed vil der blive sikret en mere ligelig fordeling mellem kommunerne.

Med omfordelingsforslagene sker der endvidere en forenkling i forhold til i dag, hvor disse skatteindtægter bliver fordelt mellem forskellige myndigheder.

Efter gældende regler tilfalder det kommunale skatteprovenu af de begrænset skattepligtige den kommune, hvor vedkommende sidst boede i Danmark. Begrænset skattepligtige personer har ikke fast bopæl i Danmark og er kun skattepligtige til Danmark af indkomst fra kilder her i landet.

Da der kun er en meget begrænset og usystematisk sammenhæng mellem indtægter og udgifter fra de begrænset skattepligtige foreslås som led i udmøntningen af aftale om en kommunal finansieringsreform, at det fulde provenu af de begrænset skattepligtiges indkomster tilfalder staten. Bestemmelserne herom flyttes derfor fra lov om kommunal indkomstskat til personskatteloven.

Det foreslås således, at begrænset skattepligtige fra 2007 skal betale en skat svarende til kommuneskatten med en landsgennemsnitlig kommuneskatteprocent nedrundet til nærmeste hele procent. Hertil kommer ligesom hidtil de øvrige statslige indkomstskatter inkl. det nye sundhedsbidrag.

Skatten svarende til kommunal indkomstskat svares med en landsgennemsnitlig skattesats, som udgør den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale skatteprocent nedrundet til nærmeste hele procent. For 2006 udgør procenten 32.

Med bortfaldet af amtsskatten og indførelsen af sundhedsbidraget skønnes skatten for begrænset skattepligtige svarende til kommunal indkomstskat at komme til at udgøre 24 pct.

Skatten af skattepligtige dødsboer beregnes ved manuelle ansættelser for mellem- og boperioden under ét. Efter de gældende regler fordeles provenuet herfra med 40 pct. til staten, 20 pct. til amterne og 40 pct. til kommunerne.

I overensstemmelse med aftalen om en kommunal finansieringsreform foreslås det, at den kommunale andel fra og med 2007 bliver nedsat til 1/3, mens staten får 2/3 af provenuet, ligesom det gælder for de øvrige skatter fra dødsboer og for en række øvrige skattearter.

Ved at udforme delereglerne ensartet opnås en mindre administrativ forenkling. Ændringen vurderes ikke at medføre større ressourcebesparelser, men den vil forenkle budgetlægningen og afregningsopgørelserne €" ikke mindst i kommunerne.

Bøder efter skattekontrolloven fordeles efter gældende regler mellem stat, kommuner og amter efter forholdet mellem de skattebeløb, som bøden vedrører. Det indebærer, at der skal laves en manuel beregning af fordelingen i hver eneste sag. Det er administrativt uhensigtsmæssigt. Efter fusionen af de statslige og kommunale skatteforvaltninger har staten fuldt ud overtaget det administrative arbejde med disse sager.

Det foreslås derfor, at hele bødeprovenuet fremover tilfalder staten. Forslaget vil medføre visse administrative og ressourcemæssige besparelser.

3. Andre ændringer

Lovforslaget indeholder også et forslag om ændring af fusionsskatteloven og tinglysningsafgiftsloven. Formålet med ændringen er, at man skatte- og afgiftsfrit kan gennemføre de sammenlægninger af kommunale og amtskommunale feriefonde, som er blevet nødvendige dels som følge af kommunalreformens nye kommuneinddeling, dels som følge af nedlæggelsen af amterne. Med forslaget får disse feriefonde adgang til skattemæssig succession ved sammenlægningerne af fondene. Det foreslås, at sammenlægningerne kan foretages uden betaling af tinglysningsafgift.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at afskaffe årsreguleringerne i vurderingsloven. Årsreguleringerne af ejendoms- og grundværdierne foretages i dag i året mellem de almindelige vurderinger. Reguleringen sker på grundlag af udviklingen i handelspriserne for den pågældende ejendomstype indenfor de enkelte amter. Med nedlæggelsen af amterne opstår der dermed behov for at benytte et andet geografisk område. Hvis årsreguleringen skulle foretages på grundlag af prisudviklingen i et større geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye regioner, ville der være risiko for, at ejendommene i nogle lokalområder inden for regionen blev reguleret højere end prisudviklingen i lokalområdet tilsagde. Hvis årsreguleringen i stedet skulle foretages på grundlag af prisudviklingen i et mindre geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye kommuner, ville det €" på grund af kommunernes størrelse €" blive vanskeligt at fastsætte en reguleringssats, der afspejler den reelle udvikling i handelspriserne i området. På den baggrund og i betragtning af, at årsreguleringen kun har medført små ændringer i forhold til de almindelige vurderinger, foreslås det at afskaffe årsreguleringen. Afskaffelsen medfører mindre administrative besparelser.

Endelig foreslås en ændring af etableringskontoloven, der i lyset af bortfaldet af den amtskommunale indkomstskat sikrer, at efterbeskatning af eventuelle uanvendte midler sker med en samlet skatteprocent, der svarer til fradragsværdien. Det foreslås således, at efterbeskatning sker med summen af skatteprocenterne til kommunen, kirken og sundhedsbidraget.

I det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen ) er samlet konsekvensændringerne som følge af indførelsen af sundhedsbidraget, nedlæggelsen af amtskommunerne og dermed afskaffelsen af den amtskommunale indkomstskat samt konsekvensændringer som følge af, at ejendomsværdiskatten fra 2007 skal tilfalde staten.

Lovforslag om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat samt forslag til ændringer af øvrige skattedelingsregler m.v. som følge af aftalen om en kommunal finansieringsreform fremsættes af indenrigs- og sundhedsministeren samtidig med dette lovforslag. Det drejer sig bl.a. om punkterne i aftalen om ophævelse af den kommunale andel af aktieindkomstskatten, afskaffelse af den kommunale andel af indkomstskatten fra begrænset skattepligtige og ophævelse af reglerne om, at kommunerne skal bære en andel af skatterestancerne.

Provenumæssige konsekvenser for stat og kommuner

Konsekvenserne af det foreliggende lovforslag skal ses i sammenhæng med de af indenrigs- og sundhedsministeren samtidig hermed fremsatte lovforslag om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat, om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og om regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007.

Samlet set har lovforslagene kun meget begrænsede økonomiske konsekvenser for den samlede offentlige sektor og for borgerne under ét. De foreslåede ændringer medfører i det store og hele alene omfordelinger af skatteindtægterne mellem staten og kommunerne.

Virkningerne af dette lovforslag er indregnet i byrdefordelingsberegningerne, der fremgår af forslaget til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som fremsættes samtidig med dette lovforslag af indenrigs- og sundhedsministeren.

I det følgende belyses de økonomiske konsekvenser af nærværende lovforslags enkelte elementer.

Sundhedsbidrag

Til brug for finansiering af hovedparten af de regionale og kommunale sundhedsudgifter foreslås indført et statsligt sundhedsbidrag. Sundhedsbidraget afløser delvist den amtskommunale indkomstskat, som ikke skal opkræves efter nedlæggelsen af amterne fra og med 2007. Den øvrige del af den amtskommunale indkomstskat konverteres til kommunal skat. Sundhedsbidraget udskrives på det kommunale udskrivningsgrundlag og udgør 8 pct. Provenuet indbetales til staten, som fordeler det til regioner og kommuner.

Samlet set skønnes sundhedsbidraget og stigningen i de kommunale skatteprocenter at blive på niveau med den nuværende amtsskat, der i gennemsnit har udgjort ca. 12 pct. For København, Frederiksberg og Bornholms Regionskommune, hvor der ikke opkræves amtskommunal indkomstskat, sker en tilsvarende tilpasning af kommuneskatteprocenten.

Da udskrivningsgrundlaget for sundhedsbidraget bliver det samme som for de nuværende amtsskatter, skønnes det samtidig, at der ikke vil ske nævneværdige ændringer i skatteborgernes samlede skattebetalinger eller i skatteværdien af deres fradrag.

Den del af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradraget, udgør udskrivningsgrundlaget for sundhedsbidraget. Ifølge de seneste skøn udgør dette grundlag ca. 700 mia. kr., hvilket indebærer, at det samlede sundhedsbidrag kommer til at udgøre ca. 56 mia. kr. €" alt i 2006-niveau. Det skønnes, at ca. 4,1 mio. personer har skattepligtig indkomst over personfradraget og vil komme til at betale sundhedsbidrag.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten bliver efter gældende regler fordelt med to tredjedele til kommunerne og en tredjedel til amtskommunerne. For 2006 er ejendomsværdiskatten budgetteret til 11,0 mia. kr. I overensstemmelse med aftalen om den kommunale finansieringsreform foreslås ejendomsværdiskatten fremover fuldt ud at skulle tilfalde staten. Herved mister kommunerne umiddelbart et provenu på ca. 7,3 mia. kr. Kommunerne bliver kompenseret herfor ved fastsættelsen af bloktilskud.

Pensionsafgifter

Pensionsafgiften bliver efter gældende regler fordelt med to tredjedele til staten og en tredjedel til primærkommunerne. Tilsvarende gælder for 45 pct. afgiften af medarbejderobligationer. Disse afgifter afregnes samlet over for kommunerne. For 2006 er afregningsbeløbet til kommunerne budgetteret til godt 2,5 mia. kr. I overensstemmelse med aftalen om den kommunale finansieringsreform foreslås afgiften fremover fuldt ud at skulle tilfalde staten. Kommunerne bliver kompenseret herfor ved fastsættelsen af bloktilskud.

Begrænset skattepligtige

I overensstemmelse med aftalen om den kommunale finansieringsreform foreslås det, at begrænset skattepligtige fremover skal betale en skat svarende til kommunal indkomstskat, som skal tilfalde staten. Det kommunale indkomstskatteprovenu fra begrænset skattepligtige skønnes i dag at udgøre ca. 650 mio. kr. årligt før Øresundsoverførslen i henhold til kapitel 6 i aftalen mellem kongeriget Danmark og kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål. Efter modregning af Øresundsoverførslen og sundhedsbidrag skønnes provenuet at udgøre ca. 325 mio. kr.

Provenuet er hidtil blevet fordelt til de kommuner, hvor de begrænset skattepligtige senest har haft bopæl, mens amterne ikke har haft andel i provenuet. Kommunerne bliver kompenseret herfor ved fastsættelsen af bloktilskud.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for de begrænset skattepligtige.

Ændring af den kommunale andel af dødsboskatten ved manuelle skatteansættelser af dødsboer

I overensstemmelse med aftalen om den kommunale finansieringsreform foreslås det at nedsætte den kommunale andel af dødsboskatten vedrørende de manuelle eller endelige skatteansættelser for dødsboer fra de gældende 40 pct. til 33,3 pct., svarende til andelen for den maskinelt ansatte dødsboskat.

Provenunedgangen ved nedsættelsen skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr. årligt. For den enkelte kommune varierer dødsboskatten betydeligt fra år til år, da skatten primært fremkommer fra et begrænset antal større dødsboer. Provenueffekten af forslaget er indregnet i de samlede økonomiske virkninger af den kommunale finansieringsreform, og fremgår af indenrigs- og sundhedsministerens forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Ophævelse af kommunal andel af bøder efter skattekontrolloven

Det foreslås, at provenuet af bøder efter skattekontrolloven, der i dag bliver fordelt mellem stat, kommuner og amter, fremover fuldt ud skal tilfalde staten. Provenumæssigt drejer det sig om ca. 20 mio. kr. årligt. Provenueffekten af forslaget er indregnet i de samlede økonomiske virkninger af den kommunale finansieringsreform, og fremgår af indenrigs- og sundhedsministerens lovforslag.

Fusion af kommunale og amtskommunale feriefonde

Forslaget om at give kommunale og amtskommunale feriefonde adgang til skatte- og afgiftsfri omdannelse har ingen egentlige provenumæssige konsekvenser, idet der alene gives afkald på et utilsigtet engangsprovenu, der ellers ville opstå i tilknytning til de sammenlægninger og opdelinger af fondene, der er gjort nødvendige af kommunalreformens nye kommuneinddeling.

Med betydelig usikkerhed anslås det, at ophørsbeskatning efter gældende regler af samtlige kommunale og amtskommunale feriefonde ville resultere i en engangsskat i størrelsesordenen 200 mio. kr. Heraf vurderes, ligeledes med betydelig usikkerhed, at ca. en fjerdedel eller 50 mio. kr., kunne være blevet udløst som følge af de nødvendige omdannelser af feriefondene under uændrede skatteregler. Beløbet ville først og fremmest skulle være betalt af fonde knyttet til mindre kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning, som indebærer, at også fondene skal sammenlægges.

Afskaffelse af årsreguleringerne i vurderingsloven

I lyset af skattestoppet for ejendomsværdiskatten og loftet over stigningen i grundlaget for grundskylden vurderes forslaget om at afskaffe årsreguleringerne ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Reguleringen af ejendoms- og grundværdierne i året mellem de almindelige vurderinger blev indført for at sikre, at ændringer i ejendomsværdi og/eller grundværdi hurtigere skulle slå igennem på grundskyld og ejendomsværdiskat. Erfaringerne med reguleringerne har vist, at de på grund af sparsomt statistisk materiale og krav om nedrunding af reguleringsprocent m.v., samlet set kun har medført små ændringer i forhold til de almindelige vurderinger. Endvidere skønnes de seneste almindelige vurderinger at have medført stigninger i grundværdierne, der overstiger de fastlagte stigninger i grundlaget for grundskylden. Årsreguleringerne skønnes derfor at være uden nævneværdig provenumæssig betydning for kommunerne.

Etableringskonto

Forslaget sikrer, at fradragsværdien af indskud på etableringskonti og efterbeskatning af eventuelle hævninger af midler, der ikke anvendes til formålet, bliver fastholdt på det nugældende niveau. Forslaget medfører derfor ingen provenumæssige konsekvenser.

Eksempel på skatteberegningen før og efter indførelse af sundhedsbidrag

Det foreslås, at sundhedsbidraget skal beregnes på helt samme beskatningsgrundlag som indkomstskatten til amtskommunen €" den skattepligtige indkomst. Det fremgår af nedenstående eksempel, at hvis udskrivningsprocenten til kommunen stiger med et antal procentpoint, som svarer til forskellen mellem den hidtidige amtskommunale skatteprocent og sundhedsbidraget, bliver den samlede indkomstskat €" herunder nedslag for skatteloftet €" ens før og efter lovændringen.

Nedenstående eksempel viser principperne i skatteberegningen for en ugift skatteborger med relativt enkle indkomst- og fradragsforhold.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

En gennemførelse af nærværende lovforslag og det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) skønnes at medføre engangsudgifter på i alt ca. 12 mio. kr. til edb-tilretninger.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Den Danske Skatteborgerforening, Den Kristelige Fagbevægelse, Fagligt Fællesforbund, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HK Danmark, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, SKAT, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget nyaffattes personskattelovens § 5, der opremser de personlige indkomstskatter til staten. Det nye i bestemmelsen er, at sundhedsbidraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og skat svarende til kommunal indkomstskat for begrænset skattepligtige, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, indgår som en del af indkomstskatten til staten. Bestemmelserne i personskattelovens § 5, nr. 1-3 og nr. 5-6 er uændrede i forhold til gældende regler.

Til nr. 2

Sundhedsbidrag til staten på 8 pct. af den skattepligtige almindelige indkomst foreslås indsat i personskattelovens systematik i henholdsvis § 5, der opremser de personlige indkomstskatter til staten, og i § 8, hvor sundhedsbidraget og beskatningsgrundlaget herfor fastsættes. Sundhedsbidraget er en del af den statslige indkomstskat.

Personer, der bor på Christiansø, betaler alene indkomstskat til staten. De betaler ikke skat efter lov om kommunal indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat. Derfor foreslås det i forslaget til personskattelovens § 8, stk. 2, at det er personer, der skal svare kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, som skal betale sundhedsbidrag. I modsat fald ville personer, der bor på Christiansø, få en skattestigning i forbindelse med indførelsen af sundhedsbidraget.

Som konsekvens af aftalen om en kommunal finansieringsreform skal begrænset skattepligtige fremover ikke svare skat efter lov om kommunal indkomstskat. Derfor er der i forslaget til personskattelovens § 8, stk. 2 indsat en henvisning til personskattelovens § 8 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, således at begrænset skattepligtige bliver omfattet af pligten til at betale sundhedsbidrag.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af aftalen om en kommunal finansieringsreform, som medfører at skatten for begrænset skattepligtige, der svarer til kommuneskatten, fremover skal tilfalde staten. Det foreslås, at indsætte en bestemmelse i personskattelovens § 8 c om, at der for begrænset skattepligtige skal beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Skatten efter § 8 c, er en del af indkomstskatten til staten, jf. personskattelovens § 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 9 sikrer, at en eventuelt uudnyttet skatteværdi af personfradraget beregnet med beskatningsprocenten for sundhedsbidraget kan modregnes i de øvrige indkomstskatter, ligesom en eventuel uudnyttet skatteværdi beregnet med beskatningsprocenten for bundskatten også kan modregnes i eventuel beregnet sundhedsbidrag. Den skattemæssige fradragsværdi af personfradraget fastholdes herved uændret i forhold til de nugældende regler.

Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage beløbet i beskatningsgrundlagene, men i stedet ved at den beregnede bundskat og de kommunale skatter reduceres med skatteværdien af personfradraget, hvor skatteværdien beregnes med de tilhørende skatters procenter.

Efter forslaget skal teknikken ligeledes gælde for indkomstskat efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3. Teknikken skal efter forslaget også gælde for sundhedsbidraget, der foreslås beregnet af hele den skattepligtige indkomst, hvorefter skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten for sundhedsbidraget fratrækkes i den beregnede skat.

Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er, at beskatningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskatten, sundhedsbidraget og de kommunale skatter er forskellige. Det kan derfor i specielle tilfælde forekomme, at en person kan få beregnet eksempelvis topskat uden at skulle betale bundskat eller sundhedsbidrag, eller får beregnet statsskatter uden at skulle betale kommunale skatter. Beregningsteknikken sikrer således, at der ikke kan forekomme uudnyttet personfradrag samtidig med, at der skal betales indkomstskat.

Til nr. 5

Hidtil er skatteværdien af personfradraget blevet beregnet som summen af skatteprocenterne til kommune, amtskommune og kirke samt statslig bundskat. Med ophævelsen af den amtskommunale indkomstskat sikrer den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 12, stk. 1, at skatteværdien af personfradraget bevares ved, at den beregnes som summen af skatteprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat samt sundhedsbidrag og bundskat. For begrænset skattepligtige, der fremover ikke skal betale kommunal indkomstskat, foreslås det, at skatteværdien af personfradraget beregnes som summen af skatteprocenten efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, og skatteprocenterne for sundhedsbidrag og bundskat.

Den skattemæssige fradragsværdi af personfradraget fastholdes herved uændret i forhold til de nugældende regler.

Til nr. 6 og 7

Underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til skatteværdi og modregnes med skatteværdien i eventuel beregnet bundskat, mellemskat, topskat og progressiv aktieindkomstskat. Den foreslåede ændring af § 13 sikrer, at underskudsreglerne fastholdes uændret efter ophævelsen af den amtskommunale indkomstskat. Efter forslaget omregnes underskud således til skatteværdi med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For begrænset skattepligtige, der skal betale skat efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, i stedet for kommunal indkomstskat, omregnes underskud til skatteværdi med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag og beskatningsprocenten efter § 8 c.

Til nr. 8

Det skrå skatteloft fastholdes på 59 pct. Ved beregningen af nedslaget inddrages sundhedsbidraget, mens den amtskommunale skatteprocent udgår. Endvidere inddrages skatteprocenten efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3. Forslaget om ændring af personskattelovens § 19 medfører, at det hidtil gældende niveau for nedslag fastholdes.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås at ophæve personskattelovens §§ 25 a og 27 a. Bestemmelserne vedrører overgangsregler i Pinsepakken, jf. lov nr. 423 af 26. juni 1998, hvorefter personer med stor negativ kapitalindkomst og store ligningsmæssige fradrag i en periode har fået skatterabat. Ordningerne er udløbet ved udgangen af indkomståret 2005.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92, stk. 1, tilfalder dele af dødsboskatten kommunen og amtskommunen. I overensstemmelse med aftalen om en kommunal finansieringsreform foreslås det, at dødsboskatten efter § 30 og mellemperiodeskatten efter § 14 skal fordeles med 1/3 til kommunerne og 2/3 til staten.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92, stk. 3, skal kommunen og amtskommunen afholde dele af udgifterne til negativ skat efter dødsboskattelovens § 31. I overensstemmelse med aftalen om en kommunal finansieringsreform foreslås det, at 1/3 af udgifterne ved udbetaling af negativ skat skal afholdes af kommunen og 2/3 af staten.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i dødsboskattelovens § 92, stk. 4, skal staten over for kommunerne og amtskommunerne afregne deres andele af dødsboskat m.v. Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, skal dødsboskattelovens § 92, stk. 4, ændres, idet staten fremover kun skal afregne dødsboskat til kommunerne.

Bestemmelserne i den gældende dødsboskattelovs § 92, stk. 4, 3. og 4. pkt. om efterreguleringer af dødsboskatten m.v. medtages ikke i forslaget til nyaffattelse af § 92, stk. 4. Det er en konsekvens af de ændringer af efterreguleringerne af indkomstskatter fra tidligere år, der er foreslået i det forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat, som indenrigs- og sundhedsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag.

Til § 3

Til nr. 1

Som led i aftalen om en kommunal finansieringsreform er det aftalt, at ejendomsværdiskatten skal tilfalde staten fra 2007. Derfor skal ejendomsværdiskattelovens titel ændres. Det foreslås, at titlen bliver "ejendomsværdiskatteloven", hvilket i forvejen er den forkortede titel for lovens gældende titel (lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat).

Til nr. 2

Som led i aftalen om en kommunal finansieringsreform er det aftalt, at ejendomsværdiskatten skal tilfalde staten fra 2007. Som konsekvens heraf foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af ejendomsværdiskattelovens § 1, at ejendomsværdiskatten er en skat til staten.

Til nr. 3

Efter den gældende § 16 i ejendomsværdiskatteloven tilfalder ejendomsværdiskatten kommune og amtskommune i forholdet 2/3 henholdsvis 1/3, og det følger af bestemmelsen, at staten skal afregne ejendomsværdiskatten til den enkelte kommune og amtskommune. I aftalen om en kommunal finansieringsreform er det aftalt, at ejendomsværdiskatten fra 2007 skal tilfalde staten. Det overflødiggør ejendomsværdiskattelovens § 16. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Efter etableringskontoloven skal en eventuel efterbeskatning af etableringskontoindskud ske med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkeskat. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 sker beskatningen dog med bundskatteprocenten og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkeskat. Formålet er, at beskatningsprocenten ved efterbeskatning er tilnærmelsesvis den samme som fradragsværdien af indskuddet, da dette blev fradraget ved indkomstopgørelsen.

Lov om amtskommunal indkomstskat ophæves. Derfor skal der ske en konsekvensrettelse i etableringskontolovens efterbeskatningsregler.

For fortsat at sikre, at beskatningsprocenten ved efterbeskatning er den samme som fradragsværdien af indskuddet, foreslås det, at efterbeskatningen skal ske med satsen for sundhedsbidraget og satserne for den kommunale indkomstskat og kirkeskat. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 foreslås det, at efterbeskatningen skal ske med satsen for bundskat, satsen for sundhedsbidrag, og satserne for den kommunale indkomstskat og de kirkeskat.

Det foreslås endvidere, at for begrænset skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, sker efterbeskatningen fra og med indkomståret 2007 med satsen for sundhedsbidraget og beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c.

Til § 5

Til nr. 1

Efter ferielovens § 36 kan direktøren for Arbejdsdirektoratet inden for områder, hvor der er indgået kollektiv overenskomst, tillade, at den andel af uhævede feriepenge, som skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål. Direktøren kan fastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.

Med hjemmel i denne bemyndigelse har Arbejdsdirektoratets direktør udstedt bekendtgørelse nr. 1284 af 14. december 2004 om feriefonde m.v.

Efter bekendtgørelsen skal Civilstyrelsen tage stilling til, om en feriefond konkret kan undtages fra fondsloven, og om fonden er gyldigt stiftet. Hvis feriefonde ikke opnår fritagelse for fondsloven, skal allerede modtagne uhævede feriepenge indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Hvis en feriefond ikke kan modtage uhævede feriepenge, er der ikke økonomisk grundlag for oprettelsen eller driften af feriefonden. Alle de kommunale og amtskommunale feriefonde er konkret undtaget fra fondsloven.

Fondsbeskatningsloven omfatter kun fonde, som er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde. Da de kommunale og amtskommunale feriefonde konkret er fritaget for fondsloven, er de ikke omfattet af fondsbeskatningsloven. De beskattes i stedet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Feriefonde, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er kun skattepligtige af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste ved salg af aktiver, der er eller har været knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed. Ved erhvervsmæssig virksomhed forstås efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, indtægt ved forretningsvirksomhed herunder indtægt ved drift eller udlejning af fast ejendom. Ved en fusion med en anden feriefond vil disse feriefonde derfor være skattepligtige af avancer på sommerhuse, som feriefonden har anvendt til udlejning. Tilsvarende vil eventuelle genvundne afskrivninger på campingvogne, der har været anvendt til udlejning, skulle beskattes.

Fusionsskatteloven omfatter ikke fusion af fonde omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. De feriefonde, der i forbindelse med kommunalreformen ønskes sammenlagt på grund af sammenlægningen af de tilknyttede forvaltninger, institutioner og virksomheder, har derfor ikke adgang til skattemæssig succession i forbindelse med sammenlægningen. Tilsvarende gælder, hvor en feriefond ønskes opdelt, fordi den tilknyttede forvaltning fremover skal varetages i to eller flere nye kommuner.

Det foreslås, at bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1 også skal finde tilsvarende anvendelse ved fusion og spaltning af kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, når fusionen eller spaltningen sker som følge af kommunalreformen. Herved sikres, at kommunale og amtskommunale feriefonde kan indgå i en skattefri fusion eller spaltning, når sammenlægningen eller opdelingen er begrundet i kommunalreformens sammenlægninger eller opdeling af de forvaltninger, institutioner og virksomheder, som feriefondene er knyttet til. Det er en betingelse, at fusionen eller spaltningen sker som følge af kommunalreformen. Kun fusioner eller spaltninger, som er begrundet i sammenlægning eller opdelingen af kommunale forvaltninger i forbindelse med ændringen af kommuneinddelingen, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Bestyrelserne i de enkelte feriefonde træffer beslutning om sammenlægningen eller opdelingen. Efter bekendtgørelse nr. 1284 af 14. december 2004 om feriefonde m.v. skal sammenlægning eller opdelingen af feriefonde oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, ske ved ansøgning til Arbejdsdirektoratet. Bekendtgørelsen udgør det civilretlige grundlag for fusionen.

Som udgangspunkt gives der efter de fondsretlige regler ikke tilladelse til at fonde opdeles. Det kan dog ikke afvises, at Civilstyrelsen under hensyntagen til den særlige situation, som kommunalreformen udgør, i visse særlige situationer vil give tilladelse til en opdeling af en feriefond. Skattereglen er derfor udformet, så der også kan opnås skattemæssig succession ved spaltning af feriefonde i forbindelse med kommunalreformen.

Fusion efter fusionsskattelovens § 14 c kræver som udgangspunkt ikke tilladelse fra skattemyndighederne. Krav om tilladelse vil dog være aktuelt, hvis en af fondene er stiftet inden for 1 år forud for vedtagelsen af fusionen, jf. fusionsskattelovens § 4, stk. 2.

Fusionsdokumenterne skal efter fusionsskatteloven indsendes til told- og skatteforvaltningen senest en måned efter den dag, hvor fusionen er endeligt vedtaget i alle de fusionerede fonde. Det påhviler den modtagende feriefond at indsende dokumenterne. Fusionsdokumenterne er de dokumenter, som skal indsendes til Arbejdsdirektoratet i henhold til de civilretlige regler om sammenlægning eller opdeling af feriefonde, jf. kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 1284 af 14. december 2004.

Det er en betingelse, at den valgte fusionsdato er sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende fonds regnskabsår, jf. fusionsskattelovens § 5.

Til § 6

Til nr. 1

Efter den gældende § 7 A, stk. 4, i ligningsloven tilfalder en tredjedel af 45 pct.s afgiften af medarbejderobligationer den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat, henholdsvis den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted. Det fremgår af bestemmelsen, at den kommunale andel af afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat. I de forudsætninger, der ligger til grund for aftalen om den kommunale finansieringsreform, indgår, at afgiften fra 2007 fuldt ud skal tilfalde staten. Det foreslås derfor at ophæve ligningslovens § 7 A, stk. 4.

Til § 7

Til nr. 1

Efter den gældende § 40 i pensionsbeskatningsloven tilfalder en tredjedel af pensionsafgiften den afgiftspligtiges skattekommune, henholdsvis den kommune, der var afdødes skattekommune i det kalenderår, hvor dødsfaldet er indtruffet. Det fremgår af bestemmelsen, at den kommunale andel af afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

I aftalen om den kommunale finansieringsreform er det aftalt, at pensionsafgiften fra 2007 skal tilfalde staten. Det foreslås derfor at ophæve pensionsbeskatningslovens § 40.

Til § 8

Til nr. 1

Visse bøder for overtrædelse af skattekontrolloven tilfalder efter de gældende regler i skattekontrollovens § 23 kommunen henholdsvis amtskommunen efter forholdet imellem de skattebeløb, som de strafbare forhold vedrører. I aftalen om en kommunal finansieringsreform er det aftalt, at de pågældende bøder fra 2007 skal tilfalde staten. Det overflødiggør skattekontrollovens § 23. Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen.

Til § 9

Til nr. 1

Forslaget om ændring af tinglysningsafgiftsloven omhandler feriefonde oprettet i medfør af ferielovens § 36, jf. bemærkningerne herom til lovforslagets § 5. Tinglysningsafgiften er en afgift, der som udgangspunkt forfalder ved alle tinglysninger eller registreringer af ejer- og panterettigheder. Lovens anvendelsesområde fremgår af dens § 1, der nævner de afgiftspligtige tinglysninger eller registreringer. Ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 er der i tinglysningsafgiftslovens § 1 A indført en undtagelsesbestemmelse, hvorefter tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen, er fritaget for tinglysningsafgifter. De overdragelser, der er omfattet af bestemmelsen, er overdragelser, der sker i forbindelse med de opgaveflytninger og kommunesammenlægninger, der sker i henhold til kommunalreformen. Dette fremgår af bemærkningerne til § 70 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, jf. lovforslag L 111 (2004-05, 2. samling), Folketingstidende, Tillæg A, side 4357. Derimod er tinglysning af overdragelser til private ikke omfattet af § 1 A, idet disse overdragelser ikke sker i medfør af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

På baggrund af de oprindelige bemærkningers henvisning til opgaveflytninger og kommunesammenlægninger foreslås det nu præciseret, at afgiftsfritagelsen efter § 1 A tillige omfatter tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i forbindelse med kommunalreformen, mellem feriefonde oprettet i medfør af ferielovens § 36, stk. 3.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve vurderingslovens § 3 A og dermed afskaffe den såkaldte årsregulering.

Ifølge vurderingslovens § 3 A skal der ske en regulering af ejendoms- og grundværdierne i året mellem de almindelige vurderinger på grundlag af den konstaterede udvikling i handelspriserne for de enkelte ejendomstyper i det enkelte amt. Med nedlæggelsen af amterne opstår der behov for at benytte et andet geografisk område.

Hvis årsreguleringen skulle foretages på grundlag af prisudviklingen i et større geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye regioner, ville der være risiko for, at ejendommene i nogle lokalområder indenfor regionen blev reguleret højere end prisudviklingen i lokalområdet tilsagde. Hvis årsreguleringen i stedet skulle foretages på grundlag af prisudviklingen i et mindre geografisk område end de nuværende amter, f.eks. de nye kommuner, ville det €" på grund af kommunernes størrelse €" blive vanskeligt at fastsætte en reguleringssats, der afspejler den reelle udvikling i handelspriserne i området.

Det generelle salg af grunde og erhvervsejendomme samt salget af boliger uden for hovedstadsområdet er ofte ikke stort nok til, at der efter gældende regler kan beregnes et gennemsnit for regulering af ejendomsværdier og grundværdier, der kan give det rigtige billede af prisstigningen. Hertil kommer, at reguleringssatserne ifølge gældende regler skal nedrundes til en procent, der er delelig med 5, og at reguleringssatserne ikke kan påklages. Det medfører, at der efter gældende regler ofte ikke foretages nogen regulering af den almindelige vurdering. For 2004 godkendte Ligningsrådet således, at der ikke blev foretaget nogen regulering af vurderingen for enfamilieshuse i hele landet, og at sommerhuse i flere sommerhusamter kun skulle reguleres med 5-10 pct., selv om der visse steder var konstateret betydelige prisstigninger.

På den baggrund foreslås det helt at afskaffe årsreguleringen.

Til § 11

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og som udgangspunkt får virkning fra og med indkomståret 2007. Virkningstidspunktet er dermed det samme som for den øvrige del af kommunalreformen.

I § 11, stk. 2 og 3 foreslås det, at de i § 2 og § 3, nr. 3 foreslåede ændringer af dødsboskatteloven og ejendomsværdiskatteloven får virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2006 og som under uændrede regler skulle have været afregnet i 2007 eller senere. Forslagene er en konsekvens af de ændringer af efterreguleringerne af indkomstskatter fra tidligere år, der er foreslået i det forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat, som indenrigs- og sundhedsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag.

I § 11, stk. 4, foreslås det, at forslaget om skattefri fusion af kommunale feriefonde skal have virkning for fusioner, der gennemføres med fusionsdato pr. 1. januar 2006 eller senere. Regnskabsåret for feriefonde følger kalenderåret. Efter fusionsskatteloven skal fusionsdatoen være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. For feriefonde skal fusionsdatoen således være sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende feriefonds regnskabsår. Fusionsdatoen ved fusioner af feriefonde vil derfor altid være 1. januar i det pågældende år.

Af den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 14 c, nr. 4, jf. dette lovforslags § 5, fremgår, at den skattemæssige succession gælder for fusioner, som gennemføres i medfør af kommunalreformen. Herved tager bestemmelsen sigte på fusioner, som gennemføres i perioden op til og lige efter gennemførelsen af kommunalreformen, som skal være endeligt gennemført 1. januar 2007. Kun helt undtagelsesvis vil fusioner med fusionsdato pr. 1. januar 2008 eller senere kunne siges at ske i medfør af kommunalreformen og dermed være omfattet af adgangen til skattefri fusion.

Den i § 9 foreslåede ændring af tinglysningsafgiftslovens § 1 A knytter sig til den i § 5 foreslåede ændring af fusionsskatteloven. Ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 1 A medfører afgiftsfritagelse i forbindelse med tinglysninger som følge af overdragelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter mellem de kommunale og amtskommunale feriefonde. Det forudsættes, at sådanne overdragelser vil ske inden kommunalreformens ikrafttræden. I § 11, stk. 5, foreslås det på den baggrund, at ændringen af tinglysningsafgiftslovens § 1 A får virkning fra 1. januar 2006.