L 206 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven. (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer).

Fremsat den 29. marts 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven

(Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 1181 af 12. december 2005 og § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A- 5 D, kan ikke opnå fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 2.«

2.§ 54 affattes således:

» § 54. § 18 om fradragsret for forsikringspræmier m.v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet.

Stk. 2. Fradragsretten efter § 18 og § 49, stk. 1, tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen.«

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som ændret ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 10, stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en periode på et år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«

2. Efter § 10, stk. 5, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. P ersoner omfattet af kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end et år, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Valget for et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

2. I § 14 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. For en person omfattet af § 10, stk. 6, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at fremme den grænseoverskridende mobilitet ved for det første at give alle begrænset skattepligtige personer fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og for det andet at give personer, der kun er begrænset skattepligtige til Danmark en del af året, mulighed for at vælge at få et personfradrag ved den danske skatteberegning. En person er begrænset skattepligtig til Danmark, hvis vedkommende bor i udlandet og har indkomst med kilder fra Danmark, f.eks. lønindkomst.

2. Baggrund

I anledning af festligholdelsen af 50 års danske og tyske mindretalsrettigheder og afklaringen af det dansk-tyske bilaterale forhold gennem København-Bonn erklæringerne underskrev statsminister Anders Fogh Rasmussen og forbundskansler Gerhard Schröder den 29. marts 2005 en fælles dansk-tysk erklæring, hvori regeringerne bekræftede viljen til at støtte alle offentlige og private initiativer til styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde i det dansk-tyske grænseområde. Specielt var regeringerne enige om at fortsætte arbejdet med at opmuntre til udveksling og mobilitet over grænsen.

Som bidrag til dette arbejde blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende sociale og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål med det formål at intensivere den nuværende indsats for at fjerne hindringer for grænsependlere og andre relevante spørgsmål inden for rammerne af fællesskabslovgivningen.

Arbejdsgruppen har den 2. februar 2006 offentliggjort en rapport, hvori den anbefaler, at man fra dansk side undersøger muligheden for også at give fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til begrænset skattepligtige personer, der ikke er omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, dvs. personer, der ikke har mindst 75 pct. af deres samlede globale indkomst her fra landet i form af løn m.v.. Arbejdsgruppen anbefaler herudover, at man fra dansk side undersøger muligheden for at give et forholdsmæssigt personfradrag til personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark i kortere tid end ét år.

I forlængelse heraf fremsættes dette lovforslag, der gennemfører de foreslåede initiativer. Lovforslaget fjerner to vigtige skattemæssige hindringer for personer, der bor i udlandet og arbejder i Danmark og gør det dermed lettere for danske virksomheder at tiltrække denne type arbejdskraft.

Forslagene er udformet generelt, så de f.eks. både kommer dansk-tyske og dansk-svenske grænsependlere til gode, og dermed bidrager til at fremme integrationen i begge grænseregioner.

3. Gældende regler og lovforslagets indhold

3.1. Fradrag for begrænset skattepligtige personers bidrag til arbejdsløshedsforsikring

3.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler har fuldt skattepligtige personer, dvs. personer, der bor i Danmark, fradragsret for bidrag til arbejdsløshedsforsikring.

Tilsvarende har begrænset skattepligtige personer, dvs. personer, der bor i udlandet og f.eks. arbejder i Danmark, også fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring, hvis de er omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. En person kan vælge at blive omfattet af grænsegængerreglerne, dvs. blive beskattet efter nogenlunde samme regler, som fuldt skattepligtige personer, hvis personen bor i udlandet og har mindst 75 pct. af sin samlede indkomst her fra landet i form af løn m.v.

Begrænset skattepligtige personer, der har valgt ikke at blive omfattet af grænsegængerreglerne, eller begrænset skattepligtige personer med mindre end 75 pct. af deres samlede indkomst fra Danmark, kan derimod efter gældende regler ikke få fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved beregning af den danske skat.

Hvis en person f.eks. bor i Tyskland og arbejder i Danmark, vil personen som hovedregel være socialt sikret i Danmark ifølge EU€™s forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Ifølge forordning nr. 1408/71 kan en arbejdstager kun være socialt sikret i ét land. Personen vil i den pågældende situation derfor kunne forsikre sig i en dansk arbejdsløshedskasse. Hvis personen er begrænset skattepligtig til Danmark og har valgt ikke at blive omfattet af grænsegængerreglerne, kan personen efter gældende regler ikke fratrække bidraget til arbejdsløshedskasse ved den danske skatteberegning. I eksemplet har personen ikke nogen tysk indkomst, og kan derfor heller ikke udnytte et eventuelt tysk fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Personen vil i den pågældende situation derfor blive dårligere stillet end sin kollega med bopæl i Danmark.

Det samme er tilfældet, hvis den tysk bosatte person f.eks. arbejder 50 pct. i Sverige og 50 pct. i Danmark for en dansk arbejdsgiver. I det tilfælde vil personen som hovedregel også være socialt sikret i Danmark ifølge EU€™s forordning nr. 1408/71, og vil derfor kunne forsikre sig i en dansk arbejdsløshedskasse. Efter gældende regler kan personen ikke fratrække bidraget til arbejdsløshedsforsikring ved den danske skatteberegning, da personen kun er begrænset skattepligtig til Danmark. Personen vil desuden typisk ikke opfylde betingelserne for at kunne vælge at blive omfattet af grænsegængerreglerne, da det forudsætter, at personen har mindst 75 pct. af sin samlede globale indkomst fra Danmark i form af løn m.v. I det omfang, at personen ikke kan få fradrag for bidraget til arbejdsløshedsforsikring i Sverige, vil personen derfor blive dårligere stillet end sine dansk bosatte kollegaer. Dette gælder selvom personen efter tyske skatteregler ville kunne få fradrag for arbejdsløshedsforsikringsbidraget, da personen i eksemplet ikke har nogen tysk indkomst at udnytte fradraget i.

3.1.2. Lovforslagets indhold

For at fremme integrationen i grænseregionerne og i lyset af, at der allerede efter gældende regler gives fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til fuldt skattepligtige personer, samt til begrænset skattepligtige personer, der er omfattet af grænsegængerreglerne, foreslås det at udvide fradragsretten for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til alle begrænset skattepligtige lønmodtagere.

Det er en betingelse for fradragsretten, at personen ikke også kan få fradrag for bidraget til arbejdsløshedsforsikring i udenlandsk indkomst efter udenlandske skatteregler. Hvis personen f.eks. kan få fradrag for bidraget til arbejdsløshedsforsikring efter bopælslandets skatteregler og har en indkomst at udnytte denne fradragsret i, vil den pågældende således ikke også kunne få fradrag for bidraget ved beregningen af den danske skattepligtige indkomst.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

3.2. Personfradrag til personer, der kun er begrænset skattepligtige til Danmark en del af året

3.2.1. Gældende regler

Alle fuldt skattepligtige personer har ret til et personfradrag ved den danske skatteberegning uanset om de er fuldt skattepligtige hele året eller kun en del af året.

Herudover har begrænset skattepligtige personer også ret til et personfradrag, hvis de er begrænset skattepligtige til Danmark hele året og modtager indkomst, omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13 eller stk. 2, 1.-3. pkt. (dvs. især indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, SU, pension m.v. i forbindelse med tidligere tjenesteforhold, folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, arbejdsløshedsdagpenge m.v. samt indkomstskattepligtige udbetalinger efter visse regler i pensionsbeskatningsloven).

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 221 af 31. marts 2004 kan begrænset skattepligtige personer, der kun er begrænset skattepligtige til Danmark en del af indkomståret, ikke længere få et dansk personfradrag ved den danske skatteberegning, medmindre de er omfattet af grænsegængerreglerne, dvs. har mindst 75 pct. af deres samlede indkomst fra Danmark i form af løn, SU m.v.

Til gengæld sker beskatningen udelukkende på grundlag af den indkomst, som den pågældende tjener i den periode, hvor vedkommende er begrænset skattepligtig her til landet. Herved undgår begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst at få nedsat mellem- og topskattegrænserne til en forholdsmæssig del af de årlige beløb, og undgår herved den fulde effekt af progressionen i den danske skatteberegning.

De gældende regler har i visse situationer haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. En person, der f.eks. bor i Tyskland og arbejder i Danmark, vil således miste hele sit danske personfradrag, hvis den skattepligtige f.eks. bliver fyret fra sit danske arbejde tidligt på året, før vedkommende har nået at tjene mindst 75 pct. af sin samlede globale indkomst fra Danmark, da personen i så fald kun er begrænset skattepligtig til Danmark en del af året og ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af grænsegængerreglerne. Tilsvarende gælder for de SU-modtagere, der f.eks. i forbindelse med et udlandsophold er blevet begrænset skattepligtige til Danmark en del af året, og som ikke er omfattet af grænsegængerreglerne, fordi de f.eks. har haft erhvervsarbejde i udlandet ved siden af studierne. I begge tilfælde kan det for den enkelte person virke urimeligt hårdt, at de skal miste hele deres danske personfradrag, blot fordi de ikke er begrænset skattepligtige til Danmark hele året.

3.2.2. Lovforslagets indhold

I erkendelse af, at de gældende regler i visse situationer har haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, og i lyset af de fælles dansk-tyske bestræbelser på at styrke integrationen i det dansk-tyske grænseområde, foreslås det at give personer, der er kun er begrænset skattepligtige til Danmark en del af året, mulighed for at vælge at få et personfradrag ved den danske skatteberegning.

Til gengæld vil de som før lovændringen i 2004 skulle have omregnet deres delårsindkomster til et helt års indkomster. Den danske skat beregnes af helårsindkomsterne med fradrag for et beløb, der svarer til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene. Det sikres herved, at personen kun kommer til at betale den del af de beregnede skatter, som forholdsmæssigt falder på indkomsten i den periode, hvor den pågældende var begrænset skattepligtig til Danmark.

Baggrunden for reglerne om helårsomregning er, at vi i Danmark har en progressiv indkomstbeskatning for fysiske personer, dvs. at skattesatsen er højere for høje indkomster end for lave indkomster. Progressionen sker dels ved personfradraget, som for 2006 er på 38.500 kr. (for personer fyldt 18 år) og dels ved, at personer skal betale mellemskat, hvis deres indkomst overstiger grænsen for mellemskat, som for 2006 er på 265.500 kr., ligesom personer skal betale topskat, hvis deres indkomst overstiger grænsen for topskat, som for 2006 er på 318.700 kr. Personfradraget samt grænserne for mellemskat og topskat reguleres årligt.

Helårsomregning er nødvendig for at fastholde progressionen i indkomstbeskatningen for en person, som kun er skattepligtig til Danmark en kort periode, og som derfor har en lav dansk indkomst. I de tilfælde, hvor personen kun er begrænset skattepligt i en del af året sikrer disse regler således, at grænserne for mellemskat og topskat i praksis nedsættes til en forholdsmæssig del af de årlige beløb, ligesom den pågældende i praksis kun får en forholdsmæssig del af personfradraget.

Hvis man blot genindførte personfradraget uden samtidig at genindføre helårsomregningen ville udenlandsk bosatte personer, som kun arbejder i Danmark i en kort periode, og som derfor kun har en lav dansk indkomst, slet ikke skulle betale dansk skat eller alene skulle betale et beskedent beløb i dansk skat, hvilket ville stille dem bedre end dansk bosatte arbejdstagere.

Begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst skal vælge, om de vil have personfradrag og helårsomregning senest den 1. juli i året efter det pågældende indkomstår, dvs. på selvangivelsestidspunktet. Der er mulighed for at omgøre valget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvilket svarer til skattelovgivningens almindelige omgørelsesfrist.

Begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst, som ikke vælger at få et personfradrag ved den danske skatteberegning, vil få deres skat beregnet efter gældende regler. Beskatningen vil i disse tilfælde ske på baggrund af den faktiske skattepligtige delårsindkomst uden personfradrag og uden omregning af delårsindkomsten til helårsindkomst. En begrænset skattepligtig lønmodtager med delårsindkomst vil således udelukkende blive beskattet på grundlag af den indkomst, som den pågældende tjener i den periode, hvor vedkommende udfører arbejde her i landet.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1-3.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner.

Det er kun i meget begrænset omfang muligt at foretage statistisk underbyggede skøn over provenuvirkningen af lovforslaget, hvilket betyder, at skønnene er forbundet med stor usikkerhed.

Forslaget om at indføre fradragsret for udgifter til arbejdsløshedsbidrag for begrænset skattepligtige skønnes kun at medføre et meget beskedent provenutab, da det antages, at det kun er en lille andel af de begrænset skattepligtige personer i dansk A-kasse, der ikke er omfattet af grænsegængerreglerne.

Muligheden for at vælge et personfradrag kombineret med helårsomregning for begrænset skattepligtige, der kun er skattepligtige en del af året, skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 15 mio. kr. Heraf udgør den kommunale andel i 2006 ca. 10 mio. kr. faldende til ca. 7 mio. kr. fra og med 2007.

Finansårsvirkningen i 2006 skønnes at blive på 7½ mio. kr. såfremt halvdelen af de omfattede i 2006 ændrer deres forskudsansættelser. Finansårsvirkningen i 2007 skønnes til ca. 20 mio. kr., sammensat af virkningen for 2007 og den resterende del af virkningen vedrørende 2006.

5. Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Forslaget om valgfrit personfradrag og helårsomregning skønnes med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter på 3,3 mio. kr. til systemtilretninger.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at lovforslaget ikke er erhvervsrelevant, og medfører således ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skal derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Høringer

Forslaget er sendt i høring den 16. marts 2006 til og med den 10. april 2006 hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Rederiforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Familie- og Forbrugerministeriet, Finansministeriet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Frederiksberg kommune, HTS €" handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Landbrugsrådet, kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Landsorganisationen i Danmark (LO), Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet, SKAT, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, af pensionsbeskatningslovens § 54 medfører, at alle begrænset skattepligtige personer som udgangspunkt kan få fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved den danske skatteberegning.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at begrænset skattepligtige personer kun kan få fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved den danske skatteberegning, hvis bidraget til arbejdsløshedsforsikringen ikke også kan fradrages i udenlandsk indkomst efter udenlandske skatteregler. Herved sikres det, at begrænset skattepligtige personer ikke kan få fradrag for arbejdsløshedsforsikringsbidraget to gange, dvs. både i Danmark og i udlandet. Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, dvs. personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark, og som har mindst 75 pct. af deres samlede globale indkomst her fra landet i form af løn m.v. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.1 og til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, af pensionsbeskatningslovens § 54 medfører, at alle begrænset skattepligtige personer får mulighed for at få fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring ved den danske skatteberegning. Efter gældende regler gives der kun fradrag til fuldt skattepligtige personer og til personer, der er omfattet af grænsegængerreglerne. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.1 og til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

I lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 opdeles bestemmelsen om personfradrag til begrænset skattepligtige personer i en bestemmelse om personfradrag for begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en periode på et år og en bestemmelse om personfradrag for begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end et år.

Lovforslagets § 2, nr. 1, omhandler kun personfradrag til begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en periode på et år. Der foretages ingen materielle ændringer for disse personer.

Til nr. 2

Lovforslagets § 2, nr. 2, omhandler kun begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end et år. Disse personer får efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at vælge at få et personfradrag ved den danske skatteberegning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, om helårsomregning.

Valget skal træffes senest den 1. juli i året efter det pågældende indkomstår, dvs. på selvangivelsestidspunktet. Der er mulighed for at omgøre valget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvilket svarer til skattelovgivningens almindelige omgørelsesfrist.

Hvis den skattepligtige ikke vælger at få et personfradrag ved den danske skatteberegning, finder de gældende regler fortsat anvendelse. Beskatningen vil i så fald ske på baggrund af den faktiske skattepligtige delårsindkomst uden personfradrag og uden omregning af delårsindkomsten til helårsindkomst. En begrænset skattepligtig lønmodtager med delårsindkomst vil således udelukkende blive beskattet på grundlag af den indkomst, som den pågældende tjener i den periode, hvor vedkommende udfører arbejde her i landet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.2 og til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at de begrænset skattepligtige personer med delårsindkomst, der efter lovforslagets § 2, nr. 2, vælger at få et personfradrag ved den danske skatteberegning, skal have omregnet den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst til et helt års indkomster, hvorefter der beregnes en helårsskat. Helårsskatten nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene. Det sikres herved, at personen kun kommer til at betale skat af den del af de beregnede helårsskatter, der forholdsmæssigt falder på indkomsten i den periode, hvor personen var begrænset skattepligtig her til landet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt. 3.2 og til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og skal have virkning fra og med indkomståret 2006. Da lovforslaget udelukkende er begunstigende for de skattepligtige findes det ubetænkeligt at give lovforslaget tilbagevirkende kraft.