L 206 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven og kildeskatteloven.

(Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 29-03-2006

Fremsættelse: 29-03-2006

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l206_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006)

 

 

Skateministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer)

(Lovforslag nr. L 206).

Lovforslaget indeholder to af de initiativer, der blev foreslået i rapporten af 2. februar 2006 fra den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet. Arbejdsgruppen er en del af Sønderborgerklæringen, som blev underskrevet af statsminister Anders Fogh Rasmussen og forbundskansler Gerhard Schröder den 29. marts 2005.

For det første foreslås det at udvide fradragsretten for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til alle begrænset skattepligtige personer. En begrænset skattepligtig person er en person, der bor i udlandet og har indkomst med kilder fra Danmark, f.eks. lønindkomst.

For det andet foreslås det, at personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark i en kortere periode end et år, får mulighed for at vælge at få et dansk personfradrag kombineret med en helårsomregning af deres delårsindkomst. Hvis de ikke vælger personfradraget og helårsomregningen vil beskatningen ske efter gældende regler, dvs. på baggrund af den faktiske delårsindkomst.

Forslagene er udformet generelt, så de f.eks. både kommer dansk-tyske og dansk-svenske grænsependlere til gode, og dermed bidrager til at fremme integrationen i begge grænseregioner.

Det foreslås, at lovforslaget får virkning fra og med indkomståret 2006.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.