Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 23. maj 2006
Forslag
til
Lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven, personskatteloven og kildeskatteloven
(Fradrag for bidrag til
arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til
begrænset skattepligtige personer)
§ 1
I lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1181 af 12. december 2005,
§ 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 7
i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende
ændringer:
1. I § 49, stk. 1,
indsættes som 2. og 3. pkt. :
»Personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens
§§ 5 A-5 D, kan ikke opnå fradrag for udgifter
til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske
skatteregler kan fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af
kildeskattelovens § 2. Personer, som er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1, jf. dog kildeskattelovens
§§ 5 A-5 D, og som anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan ikke opnå fradrag for
udgifter til arbejdsløshedsforsikring, der efter udenlandske
skatteregler kan fradrages i indkomst, som Danmark efter
overenskomsten ikke kan beskatte.«
2.§ 54 affattes
således:
Ȥ 54.
§ 18 om fradragsret for forsikringspræmier m.v.
gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i
landet.
Stk. 2. Fradragsretten efter
§ 18 og § 49, stk. 1, tilkommer ejeren af
den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har
foretaget indbetalingen.«
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14.
november 2005, som ændret ved § 16 i lov nr. 1414
af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 405 og
§ 8 i lov nr. 406, begge af 8. maj 2006, foretages
følgende ændringer:
1.§ 10, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5. For personer, som er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, og hvis
indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år,
nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et
personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de
skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3.
pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang
de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9,
stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i
1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7.«
2. I § 10, indsættes
efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. P ersoner omfattet af
kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse
omfatter en kortere periode end 1 år, jf. dog
kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at
få de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et
personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de
skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3.
pkt. Valget for et indkomstår skal træffes senest den
1. juli i året efter det pågældende
indkomstår. Valget kan omgøres senest den 30. juni i
det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de
skattepligtige indtægter beskattes efter § 9,
stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i
1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2. I § 14 indsættes
som stk. 3 :
»Stk. 3. For en person omfattet
af § 10, stk. 6, omregnes såvel den
skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og
kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede
skattepligt indtræder eller ophører, således at
beløbene kommer til at svare til et helt års
indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster
beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den
beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem
delårsbeløbene og
helårsbeløbene.«
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat
samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer
m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.
november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 1414 af
21. december 2005 og senest ved § 6 i lov nr. 406 af 8. maj
2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2,
indsættes efter »afsnit I A«: »og
pensionsbeskatningslovens § 49«.
2. I § 2, stk. 3,
ændres »og afsnit I A« til: »afsnit I A og
pensionsbeskatningslovens § 49«.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2006.