Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006)

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via ˆn Skattekonto)

(Lovforslag nr. L 205).

Lovforslaget betyder, at opkrævningen af alle ind- og udbetalinger af skatter og afgifter fra og til virksomhederne fremover vil ske efter et saldoprincip, sådan at virksomhedernes krav på udbetalinger fra SKAT automatisk vil blive modregnet i SKATS krav på indbetalinger fra virksomhederne.

Gennemførelsen af den såkaldte "skattekonto" vil lette administrationen af betalinger både for virksomhederne og told- og skatteforvaltningen. Virksomhederne vil som led i skattekontoen fremover alene skulle foretage indbetaling til ét kontonummer.

Efter gældende regler og praksis behandles virksomhedernes indbetalinger af A-skatter, selskabsskatter, moms, told, afgifter mv. og udbetalinger af f.eks. negativ moms eller andre beløb individuelt. Det betyder, at beløbene indbetales til forskellige konti, - at beløbene håndteres i forskellige systemer i told- og skatteforvaltningen, - og at der også (i et vist omfang) anvendes forskellige morarentesatser ved for sen betaling.

Hensigten med skattekontoen er generelt, at sikre, at opkrævning og betaling kan ske mere smidigt ved, at alle betalinger mellem told- og skatteforvaltningen og virksomhederne samles og fremover sker via én og samme konto. Udover de administrative forenklinger får virksomhederne mulighed for hurtigt og enkelt via online-adgang til "skattekontoen" at konstatere, om de skylder - eller har beløb til gode - fra told- og skatteforvaltningen.

Fysiske personers ind- og udbetalinger til/fra told- og skatteforvaltningen vil ikke ske via skattekontoen. Det system der opbygges til at drive skattekontoen, vil dog også skulle bruges til at opkræve motorafgifter fra private personer, når Skatteministeriet fra 2008 overtager opkrævningen af motorafgifterne. Der bliver imidlertid ikke tale om, at der herved etableres en egentlig "skattekonto" €" et saldoprincip €" for private.

Med skattekontoen indføres et "saldoprincip", som er sammenligneligt med det, man kender fra en bankkonto. Indbetalinger og udbetalinger vil automatisk blive modregnet, og det udvisende (den saldo) som kontoen har, kan - i lighed med en bankkonto - være negativt (debetsaldo) eller positivt (kreditsaldo). Enhver indbetaling til told- og skatteforvaltningen vil indgå på saldoen og blive anvendt til dækning af en eventuel skyld (debetsaldo). En indbetaling vil altid blive afskrevet på det/de krav, der har den ældste forfaldsdato.

Beregning og tilskrivning af morarenter er - i kraft af saldoprincippet - ikke længere knyttet til den enkelte fordring i form af indeholdt A-skat, moms, told, punktafgifter mv., men til en eventuel negativ (debet)saldo. For at undgå at skulle beregne rente med flere rentesatser harmoniseres rentesatserne i skatte- og afgiftslovgivningen, sådan at morarente fremover alene beregnes med den rentesats der er fastsat i opkrævningslovens § 7. Renten vil fremover blive tilskrevet dagligt. Det vil sige, at for sen betaling ikke som i dag vil udløse én til to måneders morarente, men blot morarente for de dage, hvormed betalingsfristen er overskredet.

Med gennemførelsen af skattekontoen bliver det muligt for virksomhederne at skylde SKAT op til 5.000 kr., før der udsendes en rykker for hele saldobeløbet. Denne bestemmelse vil betyde, at der fremover vil blive udsendt lang færre rykkere til virksomhederne.

Har virksomheden penge til gode i form af en positiv (kredit)saldo er udgangspunktet, at hele kreditsaldoen udbetales til virksomheden. Virksomheden kan dog ønske, at have et beløb af en vis størrelse, f.eks. 50.000 kr., stående til imødegåelse af kommende skatte- og afgiftskrav, som virksomheden skal betale. Dette "indestående" forrentes med en rentesats på 0,1 pct. pr. måned, svarende til en årlig rente på 1,2 pct. Kun de første 5.000 kr. forrentes. Renten og maksimumgrænsen på de 5.000 kr. er fastsat ud fra den betragtning, at det ikke skal kunne betale sig at bruge skattekontoen som alternativ til andre former for investering.

Der ændres ikke i de eksisterende regler om angivelse, frister for angivelse mv. Med indførelsen af saldoprincippet vil der imidlertid (generelt) ikke længere være behov for - eller krav om - at virksomhederne angiver, hvad en given indbetaling skal dække, f.eks. moms, punktafgifter eller lignende. I skattekontosystemet vil en indbetaling altid vil blive anvendt til dækning af den eksisterende debetsaldo sådan, at de ældste fordringer betales først.

Gennemførelsen af skattekontoen medfører en forenklet håndtering af ind- og udbetalinger til/fra SKAT, og vil lette administrationen af opkrævning og betaling for både virksomhederne og told- og skatteforvaltningen.

Skattekontoen er et led i regeringens handlingsplan "En enklere hverdag for borgere og virksomheder" fra november 2004 samt et væsentligt element i told- og skatteforvaltningens samlede modernisering af it-systemerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.