L 204 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af affalds- og råstofafgiftsloven. (Fritagelse fra
affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner der stammer
fra afgasning og separering af husdyrgødning).
Fremsat den 29. marts 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af affalds- og
råstofafgiftsloven
(Fritagelse fra affaldsafgift for
forbrænding af fiberfraktioner der stammer fra afgasning og
separering af husdyrgødning)
§ 1
I lov om afgift af affald og
råstoffer (affalds- og råstofafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 359 af 22. maj 2000,
§ 1 i lov nr. 487 af 7. juni 2001, § 2 i lov
nr. 1057 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 127 af 27.
februar 2004 og senest ved lov nr. 1408 af. 21. december 2005,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 3,
indsættes som nr. 11:
»11) Fiberfraktioner, der fremkommer efter
afgasning og separering af husdyrgødning. For at være
omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret
biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af
affald til jordbrugsformål«.
§ 2
I lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september
1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 462 af 9.
juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr.
6, indsættes som 2. pkt.:
»Derudover skal der betales afgift af varme
produceret ved forbrænding af varer omfattet af
§ 9, stk. 3, nr. 11 i lov om afgift af affald og
råstoffer«.
§ 3
Stk. 1. Skatteministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for loven.
Stk. 2. Loven har virkning fra 1.
april 2006.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Almindelige bemærkninger
Regeringen ønsker med lovforslaget at
fritage afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer efter
afgasning og separering af husdyrgødning, for affaldsafgift.
Regeringen ønsker dermed at støtte en forbedret
teknologisk proces, hvor husdyrgødning afgasses i et
biogasanlæg og separeres i en våd og en tør
fraktion med henblik på mere optimal
gødningsudnyttelse og CO2 -neutral
energifremstilling.
2. Lovforslagets indhold
Med dette lovforslag foreslås det at
fritage afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer efter
afgasning og separering af husdyrgødning, for
affaldsafgift.
Baggrunden for lovforslaget er, at der i
områder med stor husdyrtæthed er både
miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster forbundet
med behandling af husdyrgødning efter en forbedret
teknologisk proces. Processen indebærer, at
husdyrgødningen afgasses og separeres med henblik på
at opnå en mere optimal gødningsudnyttelse og
CO2 -neutral energifremstilling.
Som et væsentligt led i den samlede
proces indgår afbrænding af den fiberfraktion, som
fremkommer ved separering af afgasset husdyrgødning. Den
eksisterende affaldsafgift for afbrænding af
husdyrgødning gør imidlertid, at det ikke er
driftsøkonomisk rentabelt at etablere anlæg til
afbrænding af fiberfraktionen. Affaldsafgiften fungerer
altså som en økonomisk barriere for realisering af de
miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster, som er
forbundet med den samlede proces.
Regeringens affaldsstrategi 2005 €" 2008
har som målsætning at forebygge ressourcetab og
miljøbelastning fra affald, afkobling af væksten i
affald fra den økonomiske vækst og sikring af mere
miljø for pengene gennem øget kvalitet i
affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor.
Ifølge affaldsstrategien skal
affaldsbehandlingen endvidere som hovedregel følge
affaldshierarkiet, men kun når dette er både
miljømæssigt velbegrundet og samfundsøkonomisk
effektivt. En arbejdsgruppe under Fødevareministeriet har
påvist, at afbrænding af fiberfraktion efter afgasning
og separering af husdyrgødning er samfundsøkonomisk
lønsom.
Separering
Husdyrgødning genanvendes traditionelt
ubehandlet gennem direkte udbringning på markerne. Hensigten
er at udnytte gødningens indhold af kvælstof og fosfor
i planteproduktionen. Hvis jorden tilføres flere
næringsstoffer end planterne har brug for, vil disse blive
ophobet i jordlaget eller udvasket til det omkringliggende
vandmiljø og dermed give anledning til
miljøproblemer. Overskydende fosfor bindes hovedsagelig i
jordlaget indtil et mætningspunkt nås, mens
overskydende kvælstof umiddelbart udgør et problem i
relation til udvaskning. I følsomme områder, og visse
områder med en stor husdyrtæthed, kan der være et
særligt behov for at reducere fosfortildelingen for at
undgå, at jordens mæthedspunkt for fosfor
overskrides.
I de senere år har landbruget erfaret,
at separering udgør en lovende teknologi til forebyggelse af
miljørisikoen forbundet med den traditionelle
genanvendelsesmetode. Dette gør sig især
gældende, når den kombineres med afgasning af
husdyrgødningen i et biogasanlæg. Separeringsteknikken
går i korte træk ud på at separere
husdyrgødning i henholdsvis en våd fraktion og en
tør fraktion (fiberfraktion). Den våde fraktion vil
efter separeringen indeholde 20 til 30 procent af den oprindelige
husdyrgødnings fosforindhold og 70 til 80 procent af dens
kvælstofindhold i uorganisk form. Omvendt vil fiberfraktionen
indeholde 70 til 80 procent af det oprindelige fosforindhold og 20
til 30 procent af det oprindelige kvælstofindhold i
overvejende organisk form.
Effektiv
gødningsanvendelse
Vådfraktionens lave indhold af fosfor
og høje indhold af uorganisk kvælstof betyder, at den
kan udnyttes bedre som gødning på markerne end
rå ubehandlet husdyrgødning.
Gennem spredning af vådfraktionen
på markerne har landmænd for det første mulighed
for at give afgrøderne en præcis mængde
kvælstof, uden samtidig at tildele for store mængder
fosfor. Det er især en fordel i miljøfølsomme
områder, hvor jorden i forvejen er tæt på at
være mættet med fosfor. Risikoen for udledning af
fosfor til vandmiljøet sænkes altså dermed
betydeligt.
For det andet er det uorganiske
kvælstof let tilgængeligt for planterne. Det betyder at
risikoen for udvaskning af kvælstof også minimeres. Den
forbedrede udnyttelse af husdyrgødningens
kvælstofindhold medfører samtidig, at forbruget af
handelsgødning kan reduceres.
Af andre miljøfordele ved spredning af
vådfraktionen, frem for ubehandlet husdyrgødning, skal
også nævnes reducerede emissioner (methan og lattergas)
til luften, samt reduktion af de lugtgener, som spredning af
husdyrgødning på markerne medfører.
Biogasfremstilling
Ved en forudgående afgasning af
husdyrgødningen i et biogasanlæg optimeres
gødningsanvendelsen yderligere. For det første
forbedrer afgasningen separeringsmulighederne, således at en
større del af husdyrgødningens værdifulde
kvælstofindhold ender i den våde del. For det andet
indgår der i afgasningsprocessen typisk andre organiske
materialer, såsom animalsk fedt og slagteriaffald, der
ligeledes indeholder kvælstof, som ender op i den våde
del efter separeringen. Den øgede tilførsel af
kvælstof gør det muligt yderligere at reducere
forbruget af handelsgødning. Endelig produceres der
CO2 -neutral biogas, som bidrager til opfyldelsen af
Danmarks klimaforpligtelser.
Lovændringen har udelukkende til
formål, at fremme en forbedret behandling af
husdyrgødning gennem afgasning og separering, for dermed at
opnå både en mere optimal gødningsudnyttelse og
CO2 -neutral energifremstilling. Afgiftsfritagelsen
gælder derfor kun for fiberfraktioner, der stammer fra
affald, som har været afgasset i et
husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, som defineret i
Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni
2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål
(Slambekendtgørelsen). Slambekendtgørelsens krav for
at blive anset som et husdyrgødningsbaseret anlæg er,
at det afgassede affald indeholder mere end 75 procent
husdyrgødning regnet på tørstofbasis før
afgasning. Ved at anvende Slambekendtgørelsens
afgrænsning gives der mulighed for at tilsætte
små mængder både afgiftsfrit og afgiftsbelagt
affald af organisk oprindelse med henblik på at sikre en
hensigtsmæssig afgasningsproces.
Afbrænding af
fiberfraktionen
Den positive miljøudvikling hen mod en
mere optimal genanvendelse af husdyrgødningens
næringsstoffer gennem afgasning og separering, bremses af
manglende muligheder for at afsætte den tørre del af
husdyrgødningen (fiberfraktionen) til
gødningsformål.
Det skyldes, at fiberfraktionens høje
indhold af fosfor og af organisk bundet kvælstof, giver den
en ringe effektivitet som gødning. Omfanget af fosfor kan
overstige planternes behov og organisk bundet kvælstof
optages kun i ringe grad af planterne. Anvendelsen af
fiberfraktionen som gødning indebærer altså en
forhøjet risiko for udvaskning af fosfor og kvælstof
til vandmiljøet.
De ringe afsætningsmuligheder for
fiberfraktionen gælder især i områder, hvor
husdyrtætheden er stor, og hvor der er særlig risiko
for udvaskning af fosfor og kvælstof til vandmiljøet.
En måde at sænke de lokale miljørisici på,
ville være at transportere fiberfraktionen væk fra de
pågældende områder til udbringning i andre
områder. Undersøgelser har imidlertid påvist, at
det frem for borttransport vil være både
miljømæssigt og samfundsøkonomisk fordelagtigt
at afbrænde fiberfraktionen. Dette med henblik på
generering af yderligere CO2 -neutral energiproduktion.
Ved afbrænding af den afgassede og separerede fiberfraktion,
sker der en forøgelse af energiudnyttelsen i
størrelsesordnen 50 procent i forhold til, hvis der alene
blev satset på biogas.
En yderligere miljøfordel ved
afbrænding er, at stort set hele fiberfraktionens
fosforindhold koncentreres i asken. I denne form vil det være
lettere at transportere til et område med underskud af fosfor
og dér erstatte kunstgødning. Denne genanvendelse er
dog forbundet med en vis usikkerhed, da fosforen i asken er meget
hårdt bundet og kun bliver tilgængelig for planterne,
hvis asken forarbejdes. Den koncentrerede fosfor forventes at kunne
genanvendes i fremstillingen af kunstgødning fra 2008. Dette
gælder ligeledes andre nyttige næringsstoffer (kalium,
svovl og magnesium), som også er indeholdt i asken.
Ved afbrænding forsvinder hovedparten
af fiberfraktionens kvælstofindhold med røggassen som
frit kvælstof. Med hensyn til udledningen af
NOx€™er og andre klimagasser ligger denne inden for
grænseværdierne i EU€™s
affaldsforbrændingsdirektiv.
3. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Da der ikke hidtil er forekommet
afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning
og separering af husdyrgødning, vil en lempelse af
affaldsafgiften ikke umiddelbart føre til provenutab i form
af færre indtægter fra affaldsafgiften.
I det omfang afbrændingen
fortrænger fossile brændstoffer, vil der imidlertid
kunne opstå et provenutab i form af mindre energiafgifter.
Det forventes dog, at fiberfraktionen i første omgang
hovedsageligt vil fortrænge vegetabilsk biomasse, som er
fritaget for energiafgifter.
I det omfang den fortrængte biomasse
herefter erstatter fossilt brændstof, vil der opstå et
provenutab fra mistet energiafgift. Modsat vil afbrændingen
af fiberfraktioner af husdyrgødning dog medføre en
provenugevinst på affaldsvarmeafgiften.
Netto vurderes det, at en fritagelse fra
affaldsafgift for afbrænding af fiberfraktioner, der
fremkommer efter afgasning og siden separering af
husdyrgødning, kan ske uden nævneværdige
provenumæssige konsekvenser i forhold til i dag.
4. Administrative omkostninger for
det offentlige
En implementering af forslaget skønnes
ikke at medføre nævneværdige administrative
meromkostninger til øget kontrol og sagsbehandling.
5. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Det forventes, at en afgiftsfritagelse vil
gøre det driftsøkonomisk rentabelt at etablere
anlæg til afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer
ved afgasning og separering af husdyrgødning. Dette vil give
økonomisk incitament til en bedre behandling af
husdyrgødning, hvor man gennem afgasning og separering,
opnår en mere optimal gødningsudnyttelse og
CO2 -neutral energifremstilling.
6. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at medføre
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vil derfor ikke blive forelagt et af Økonomi-
og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget forventes at have positive
konsekvenser for miljøet. Dette ved at give økonomisk
incitament til fordel for en bedre behandling af
husdyrgødning, gennem afgasning og separering. Behandlingen
giver en mere optimal gødningsudnyttelse, mindre udvaskning
af næringsstoffer til vandmiljøet, færre
emissioner til luften, samt en CO2 -neutral
energifremstilling.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have nogen
administrative konsekvenser for borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres ifølge
informationsproceduredirektivet. Herudover er forslaget notificeret
for Kommissionen efter EU€™s statsstøtteregler.
Skatteministeren bemyndiges til at sætte ændringerne i
kraft med virkning fra 1. april 2006, når Kommissionens
godkendelse foreligger.
10. Kommunikationsplan
Der påregnes udarbejdet et nyhedsbrev
om lovændringen. Merudgifterne hertil skønnes ikke at
være nævneværdige.
11. Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Der forventes ingen nævneværdige
provenumæssige konsekvenser |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | En implementering af forslaget
skønnes ikke at medføre nævneværdige
administrative meromkostninger til øget kontrol og
sagsbehandling. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Det forventes, at en afgiftsfritagelse vil
gøre det driftsøkonomisk rentabelt at etablere
anlæg til afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer
efter afgasning og efterfølgende separering af
husdyrgødning. Dette vil give økonomisk incitament
til fordel for en miljø- og energimæssigt bedre
behandling af husdyrgødning, hvor man gennem først
afgasning og siden separering, opnår en mere optimal
gødningsudnyttelse og en CO2 -neutral
energifremstilling. | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Lovforslaget forventes at medføre
positive miljømæssige konsekvenser. Dette i form af
reduceret risiko for fosfor og kvælstof udvaskning til
vandmiljøet, reduceret brug af kunstgødning og
endelig CO2 -neutral energifremstilling. | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget notificeres ifølge
informationsproceduredirektivet. Herudover skal forslaget
notificeres for Kommissionen efter EU€™s
statsstøtteregler. |
12. Organisationernes
høringssvar og skatteministeriets kommentarer hertil
Dansk Industri | Dansk Industri finder det positivt, at
regeringen er åben for en ændring af håndteringen
af affaldsfraktioner ud fra miljø og
samfundsøkonomiske overvejelser. Dansk Industri mener
hertil, at det faglige princip skal skrives ind i loven og
notificeres i EU. Det vil sige, at hvor samfundsøkonomiske
undersøgelser dokumenterer, at affaldsforbrænding er
den bedste håndtering, skal der ikke svares
affaldsafgift. Dansk Industri påpeger herudover at
problemer omkring medforbrænding af affald og problemerne
omkring import/eksport af affald, der er knyttet hertil bør
løses i forbindelse med revisionen af loven. | Regeringen tager Dansk Industris
høringssvar til efterretning. Det bemærkes herudover
at Skatteministeriet, sammen med Miljøstyrelsen, har
igangsat en undersøgelse af hvilke muligheder der er for at
løse problemer med import og eksport af affald til
industriel medforbrænding. |
Landbrugsrådet | Landbrugsrådet hilser lovforslaget
særdeles velkomment, som et vigtigt skridt i retning af at
skabe grundlag for en mere miljøvenlig husdyrproduktion,
samt udbygning med biogasanlæg. Landbrugsrådet finder samtidig: - at der også bør fritages for
afbrænding af tørstofrige
husdyrgødningstyper. - at det er særdeles uheldigt og i strid
med det generelle princip om afgiftsfritagelse for varme fra
biomasse, at lovforslaget ikke også omfatter fritagelse for
affaldsvarmeafgiften. - at en foreslået regel for
opgørelse mellem afgiftsfrit og afgiftsbelagte materialer
vil give anledning til administrativt bøvl. Det
foreslås i stedet, at afgiftsloven følger
slambekendtgørelsens regler således, at hvis
fraktionerne kan udbringes efter
husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der
fritagelse for afgift, hvorimod der betales for affaldsandelen,
hvis separationsprodukterne skal behandles efter
slambekendtgørelsens regler. | Generel afbrænding af
husdyrgødning Regeringens faglige rapport fra februar
konkluderer at miljøeffekterne ved afbrænding af
husdyrgødning generelt varierer alt efter
gødningstyper eller gødningsfraktioner der
afbrændes. Rapporten konkluderer endvidere, at der kun kan
fremvises et positivt samfundsøkonomisk resultat, hvis der
er tale om meget store anlæg. Endelig konkluderes det, at den
samfundsøkonomiske lønsomhed forudsætter at
varmeproduktionen afsættes til et fjernvarmenet, hvor der er
behov for ny produktionskapacitet og at sådanne behov ikke
forventes i Danmark indenfor de kommende 10 år. På baggrund af de
miljømæssige usikkerheder og den begrænsede
samfundsøkonomiske lønsomhed som er forbundet med
afbrænding af husdyrgødning generelt, har regeringen
besluttet sig for at begrænse den foreslåede
afgiftsfritagelse til afbrænding af den fiberfraktion der
stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning. |
| | Affaldsvarmeafgiften Afgiften af varme produceret ved
affaldsforbrænding blev indført 1. januar 1999. Dette
i forbindelse med stigninger i de almindelige afgifter på
fossile brændsler og for at undgå at give et for stort
incitament til fordel for affaldsbaseret varmeproduktion.
Regeringen finder ikke grundlag for at øge incitamentet for
affaldsbaseret varmeproduktion, gennem en ændring af
affaldsvarmebeskatningen. |
| | Administration af fritagelsen Regeringen har valgt overordnet at
følge Landbrugsrådets forslag om at lade afgiftsloven
følge slambekendtgørelsens regler. Som følge heraf foreslås
afgiftsfritagelsen gjort afhængig af, at afgasningen sker i
et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, som defineret i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni
2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. |
Dansk Landbrug | Dansk landbrug mener: - at fjernelsen af affaldsafgiften også
skal omfatte fiberrig husdyrgødning, som ikke
nødvendigvis har været igennem et biogasanlæg,
idet der også ved afbrænding af fiberrig
husdyrgødning er miljø-, energi- og
samfundsmæssige gevinster. - at man i stedet for en bureaukratisk
beregning, bør indføres en grænse, såldes
at hvis indgangsbiomassen indeholder mindre end 25 procent
tørstof fra afgiftsbelagt affald, så vil fiberen altid
være afgiftsfri ved afbrænding. - at afbrænding af fiberfraktion som
stammer fra afgasset og separeret husdyrgødning også
bør fritages for affaldsvarmeafgift. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet. |
Brancheforeningen for Biogas | Brancheforeningen for Biogas hilser
lovforslaget særdeles velkomment, som et vigtigt skridt i
retning af at fremme udbygningen med biogas med separation. Brancheforeningen for Biogas finder
samtidig: - at der er særdeles uheldigt og i
modstrid med det generelle princip om afgiftsfritagelse for varme
fra biomasse, at lovforslaget ikke også omfatter fritagelse
for affaldsvarmeafgiften. - at en foreslået regel for
opgørelse mellem afgiftsfrit og afgiftsbelagte materialer
vil give anledning til administrativt bøvl. Det
foreslås i stedet, at afgiftsloven følger
slambekendtgørelsens regler således, at hvis
fraktionerne kan udbringes efter
husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der
fritagelse for afgift, hvorimod der betales for affaldsandelen,
hvis separationsprodukterne skal behandles efter
slambekendtgørelsens regler. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om affaldsvarmeafgiften og om administration
af fritagelsen. |
LandboSyd | LandboSyd mener at det er glædeligt at
regeringen fremsætter forslaget, men finder det skuffende og
tilmed uforståeligt, at det tørstofholdige produkt fra
en separation kun kan fritages, hvis husdyrgødningen
forinden har været bioforgasset. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. |
Foreningen Danske Kraftvarmeværker | Danske Kraftvarmeværker finder teksten
uklar og der savnes definitioner af biogasanlæg,
beregningsgrundlag med videre. Danske kraftvarmeværker
foreslår en model til definition af
husdyrgødningsbaseret anlæg baseret på volumen
af det input som indgår til et biogasanlæg. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om administration af fritagelsen. Regeringen bemærker hertil at en
volumenbaseret model som forslået af Danske
Kraftvarmeværker dels skaber usikkerhed omkring
afgiftsfritagelsens grundlag og dels er i uoverensstemmelse med
miljømålsætninger bag lovforslaget. |
Dansk Pelsdyravlerforening | Dansk pelsdyravlerforening finder kravet om
forudgående bioforgasning og separering i lovforslaget
unødigt restriktivt. Man mener, at det vil sætte
udviklingen i de øvrige former for
gødningshåndtering i stå, da der ikke vil
være tilstrækkeligt økonomisk incitament til at
satse på udviklingen af disse teknologier, hvis det ikke
samtidigt er muligt at opnå afgiftsfrihed ved
afbrænding af slutproduktet. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. |
Dansk Rideforbund | Dansk Rideforbund ser gerne at
afgiftsfritagelsen kommer til at gælde for afbrænding
af husdyrgødning generelt. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. |
Dansk Travsports Centralforbund | Dansk Travsports Centralforbund ser gerne at
afgiftsfritagelsen kommer til at omfatte general afbrænding
af en langt større del af den danske
husdyrgødningsproduktion, herunder hestemøg. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. |
Landsudvalget for Heste | Landsudvalget for Heste ser gerne at
afgiftsfritagelsen kommer til at gælde for afbrænding
af husdyrgødning generelt. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. |
CemMiljø A/S og Aalborg Portland
A/S | CemMiljø A/S og Aalborg Portland A/S
finder det højst besynderligt, at en erhvervsgren kan blive
fritaget for affaldsafgiften, dels med en miljømæssig
faglig begrundelse, dels med den begrundelse, at der ikke vil
være et provenutab. Herunder nævnes at tørret
spildevandsslam kan sidestilles med fiberfraktionen fra
husdyrgødning. Det nævnes at denne affaldsfraktion i
dag eksporteres til Tyskland på grund af den høje
affaldsafgift. | Der henvises til svar afgivet til Dansk
Industri. |
Danmarks JordbrugsForskning | Danmarks Jordbrugsforskning gør
opmærksom på at der i Fødevareministeriets
arbejdsgruppe om generel afbrænding af husdyrgødning
ikke var en markant opfattelse af, at der som en betingelse for
afbrænding skulle kræves både afgasning og
separering. | Skatteministeriet bemærker, at
lovforslaget ikke omhandler spørgsmålet om hvilke krav
som stilles til afbrænding af husdyrgødning. Herudover henvises til bemærkninger
afgivet til Landbrugsrådet. |
Hestevæddeløbssportens
Finansieringsfond | Hestevæddeløbssportens
Finansierings Fond ser gerne, at afgiftsfritagelsen kommer til at
gælde for afbrænding af hestegødning
generelt. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. |
Københavns Kommune | Københavns Kommune bifalder, at
regeringen tager initiativ til at søge løsninger
på de miljømæssige problemer der er i
områder med stor husdyrtæthed. Man finder dog en
række af de forudsætninger som lovforslaget bygger
på problematiske i forhold til, at det ikke forekommer
realistisk, at fosfor-indholdet vil blive genanvendt, så der
reelt opnås optimal gødningsudnyttelse. | Regeringen bemærker at man er enig i
at genanvendelsen af fosforen i asken efter afbrænding af
fiberfraktionen er forbundet med en vis usikkerhed, da fosforen i
asken er meget hårdt bundet og kun bliver tilgængelig
for planterne, hvis asken forarbejdes. Men det skal dog hertil
bemærkes at den koncentrerede fosfor forventes at kunne
genanvendes i fremstillingen af kunstgødning fra 2008. Dette
gælder ligeledes andre nyttige næringsstoffer (kalium,
svovl og magnesium), som også er indeholdt i asken. |
Dansk Energi | Dansk Energi er overordnet positive over for
forslaget. Man mener dog, at afgiftsfritagelsen bør omfatte
afbrænding af alle former for fiberfraktioner fra
husdyrgødning. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. |
RenoSam | RenoSam mener, at fjernelse af afgiften for
forbrænding af fiberfraktionen kan have følgende
utilsigtede konsekvenser: - affaldstyper som ikke er egnet til
bioforgasning afleveres til bioforgasning for at undgå eller
begrænse afgiften - andre brancher vil søge om
afgiftsfritagelse. Hermed vil hele satsafgiften for affald
være sat under pres. - hvis affaldsafgiften ophæves generelt
eller for et antal materialer vil incitamentsstrukturen til at
genanvende affald blive forværret generelt. RenoSam mener dog at det er vigtigt at skabe
rammer, der støtter nye initiativer og udvikling af
miljøteknologier for affaldsbehandling. Derfor anbefales
det, at den foreslåede afgiftsfritagelse gives i en
tidsbegrænset forsøgsperiode. | Regeringen er enig med RenoSam i, at det er
imod afgiftsfritagelsens hensigt om den skulle medføre at
affaldstyper, som ikke er egnet til bioforgasning afleveres til
bioforgasning for at undgå eller begrænse afgiften.
Netop denne effekt er derfor også søgt
imødegået ved at gøre afgiftsfritagelsen
afhængig af, at bioforgasningen sker i et
husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, som defineret i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni
2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Regeringen tager i øvrigt RenoSams
høringssvar til efterretning. |
Affald danmark | Affald danmark er positive overfor
regeringens forslag. Man finder dog forslaget for snævert,
idet affaldsafgiften også fungerer som en hindring for andre
projekter og processer, hvori indgår afbrænding af
fiberfraktionen fra husdyrgødning. Affald danmark opfordrer endvidere til at
Skatteministeriet overvejer en gennemgang af området med
henblik på at få indrettet afgiften således at
denne reelt understøtter en hensigtsmæssig
miljø-, energi- og samfundsmæssig udvikling. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. Herudover bemærker regeringen, at den
ikke har planer om at foretage en generel gennemgang af
området. |
Det Danske Fjerkræraad | Det Danske Fjerkræraad foreslår,
at afgiftsfritagelsen udvides til: - at omfatte en generel afgiftsfritagelse for
husdyrgødning, der afbrændes i energiproducerende
anlæg. - at omfatte afgiftsfritagelse for fjer og
fjermel, der afbrændes i energiproducerende anlæg. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om generel afbrænding af
husdyrgødning. Herudover bemærker regeringen, at man
ikke finder grundlag for at afgiftsfritage fjer og fjermel, der
afbrændes i energiproducerende anlæg. |
Miljøstyrelsen | Miljøstyrelsen foreslår, at
afgiftsloven følger slambekendtgørelsens regler
således, at hvis fraktionerne kan udbringes efter
husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der
fritagelse for afgift. | Der henvises til svar afgivet til
Landbrugsrådet om administration af fritagelsen. |
Advokatrådet
Amtsrådsforeningen i Danmark
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Blik- og Rørarbejderforbundet
Brancheforeningen for Decentral
kraftvarme
Byggeriets Arbejdsgivere
Danmarks
Miljøundersøgelser
Danmarks Naturfredningsforening
Danisco
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk byggeri
Dansk Erhvervsgartnerforening
Dansk Fjernvarme
Dansk Funktionærforbund
Dansk Handel og Service
Dansk JordbrugsForskning
Dansk Metal
Dansk tekstil og beklædning
Dansk Transport og Logistik
Danske Speditører
Danske Sælgere
De Danske Landboforeninger
Den danske
Landinspektørforening
Den Danske Skatteborgerforening
Det Økologiske Råd
DK-Teknik og Miljø
EC-Power
Elsam
Energi Danmark
Energinet.dk
Energistyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Finansministeriet
Firma-Funktionærerne
Forbundet Træ-Industri-Byg i
Danmark
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for danske
biogasanlæg
Foreningen for Slutbrugere af Energi
Foreningen af Registrerede Revisorer
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer
Foreningen for Energi- og
Miljø
Forsikring & Pension
Forskningscenter Risø
Frederiksberg Kommune
Færdselsstyrelsen
Fødevareministeriet
Greenpeace Danmark
Handel, Transport og
Serviceerhvervene
Håndværksrådet
International Transport Danmark
Kommunernes Landsforening
Kommunernes Revision
Konkurrencestyrelsen
Landsorganisationen i Danmark
Ledernes Hovedorganisation
Miljøministeriet
Noah
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende
Energi
Oliebranchens
Fællesrepræsentation
Plantedirektoratet
Sammenslutningen af Danske elforbrugere,
SDE
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforening
Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer
SID
Skattechefforeningen
Skatterevisorforeningen
Skov- og naturstyrelsen
SKAT
Transport- og Energiministeriet
Udenrigsministeriet
WWF
Økologisk Landsforening
Økonomi- og
erhvervsministeriet
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Der gives afgiftsfritagelse for
afbrænding af fiberfraktioner, der er fremkommet efter
afgasning og separering af husdyrgødning. Afgiftsfritagelsen
gælder kun for fiberfraktioner, der stammer fra affald, som
har været afgasset i et husdyrgødningsbaseret
biogasanlæg, som defineret i Miljøstyrelsens
bekendtgørelse om anvendelse af affald til
jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen).
Slambekendtgørelsens krav for at blive anset som et
husdyrgødningsbaseret anlæg er, at det afgassede
affald indeholder mere end 75 procent husdyrgødning regnet
på tørstofbasis før afgasning.
Ved at basere afgiftsfritagelsen på
Slambekendtgørelsens definition af
husdyrgødningsbaserede anlæg sikres det, at
fritagelsen lever op til sin hensigt om at tilgodese en forbedret
behandling af husdyrgødning med henblik på at
opnå både en mere optimal gødningsudnyttelse og
CO2 -neutral energifremstilling. Rent administrativt er
det tillige en stor fordel at afgiftsfritagelsen baseres på
en eksisterende regel for afgrænsning af
husdyrgødningsbaserede biogasanlæg.
Til § 2
Til nr. 1
Der gives ikke afgiftsfritagelse for varme
produceret ved afbrænding af fiberfraktioner, der er
fremkommet efter afgasning og efterfølgende separering af
husdyrgødning.
Til § 3
Til stk. 1.
Bestemmelsen i lovens § 1 skal
statsstøttenotificeres til EU-kommissionen, og kan derfor
først træde i kraft, når Kommissionen har
godkendt bestemmelserne efter statsstøttereglerne. På
grund af denne notifikation, bemyndiges skatteministeren til at
sætte loven i kraft, når statsstøttegodkendelsen
foreligger.
Til stk. 2.
Virkningstidspunktet for afgiftsfritagelsen
fastsættes til den 1. april 2006. Lovændringen skal
statsstøttenotificeres til EU-kommissionen, og kan derfor
først træde i kraft, når Kommissionen har
godkendt bestemmelserne efter statsstøttereglerne. På
grund af denne notifikation indsættes der i loven en
bemyndigelse til skatteministeren til at sætte loven i kraft
med virkning fra 1. april 2006, når
statsstøttegodkendelsen er modtaget.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 I lov om afgift af affald og
råstoffer (affalds- og råstofafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998, som
ændret ved § 1 i lov nr. 359 af 22. maj 2000, § 1 i
lov nr. 487 af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 1057 af 17.
december 2002, § 3 i lov nr. 127 af 27. februar 2004 og lov
nr. 1408 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 9. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Fritaget for afgift er: 1)-10) - - - | | 1. I § 9, stk.
3 , indsættes som nr. 11 : »11) Fiberfraktioner, der fremkommer efter
afgasning og separering af husdyrgødning. For at være
omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret
biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af
affald til jordbrugsformålFiberfraktioner, der stammer fra
afgasning og separering af husdyrgødning« |
| | |
| | § 2 I lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september
1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 462 af 9. juni
2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 1. - - - 1)-5) - - - 6) Varme produceret ved forbrænding af
affald, der er omfattet af afgiftspligen i lov om afgift af affald
og råstoffer. Stk. 2-6. - - - | | 1. I § 1, stk.
1, nr. 6 , indsættes som 2. pkt.: »Derudover skal der betales afgift af varme
produceret ved forbrænding af varer omfattet af § 9,
stk. 3, nr. 11 i lov om afgift af affald og
råstoffer«. |