L 19 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af forskellige skattelove. (Udvidelse af definitionen af
aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og
SCE-selskabers flytning af hjemsted).
Fremsat den 5. oktober 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige skattelove
1)
(Udvidelse af definitionen af aktieombytning,
skattemæssigt transparente enheder, SE- og SCE-selskabers
flytning af hjemsted)
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, foretages
følgende ændringer:
1. Som fodnote til loven
indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58, s.
19).«
2. I § 13, stk. 1,
indsættes som 5. pkt.:
»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når
det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i
landet anses for at være en transparent enhed.«
3.§ 13, stk. 2, 1.
pkt., affattes således:
»Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1,
forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en
andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det
opnår et flertal af stemmerne i dette selskab, eller hvis det
allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere
andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes
værdipapirer i sidstnævnte selskab at tildele dem
aktier eller anparter i førstnævnte selskab og
eventuelt en kontant udligningssum.«
§ 2
I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som
ændret senest ved § 27 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til loven
indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58, s.
19).«
2. I § 15, stk. 2-4,
§ 15 a, stk. 1, og § 15 c,
stk. 1, indsættes efter »omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF«: »og ikke ved beskatningen her i
landet anses for en transparent enhed«.
§ 3
I lov om påligningen af
indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som
ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 426 af 6. juni 2005
og senest ved § 42 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til loven
indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58, s.
19).«
2. I § 33 indsættes
efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Når et
indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet og som
ved beskatningen her i landet anses for at være en
transparent enhed, i forbindelse med fusion, spaltning,
tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager aktiver
og passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF,
nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske
beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den relevante
medlemsstat med den skat, som denne medlemsstat kunne have
pålignet overskud eller kapitalvinding i det indskydende
selskab ved overdragelsen, såfremt selskabet ikke var
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
3. I § 33, stk. 4, der
bliver stk. 5, ændres »selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7« til: »selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7-8«.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005
og senest ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til loven
indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58, s. 19).
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 6), som ændret
ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003
(EU-tidende 2004 nr. L 7, s. 41). Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni
2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og
royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater (EU-tidende 2003 nr. L 157, s. 49) , som ændret
ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om
tilpasning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på
området frie varebevægelser, fri udveksling af
tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og beskatning som
følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns,
Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og
Slovakiets tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og
ved Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om
ændring af direktiv 2003/49/EF for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved
anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og
royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr. L 157, s. 106).«
2. Efter
§ 5, stk. 7, indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 8. Stk. 7 finder
tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab
(SE-selskab) eller et europæisk andelsselskab (SCE-selskab),
der ikke beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3,
ophører med at være skattepligtigt efter § 1
som følge af, at selskabet flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af
EU.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
3. I § 5, stk. 8, som
bliver stk. 9, ændres »Stk. 1-7« til:
»Stk. 1-8«
4. I § 32, stk. 10, 1.
pkt., ændres »ligningslovens § 33,
stk. 1 og 5« til: »ligningslovens § 33,
stk. 1 og 6«
§ 5
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om
ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove foretages
følgende ændring:
1. I § 15, stk. 12, 2.
pkt., ændres »ligningslovens § 33,
stk. 5« til: »ligningslovens § 33,
stk. 6«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3,
§ 2, nr. 2, og § 3, nr. 2, har virkning for
fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og
aktieombytninger med fusionsdato, spaltningsdato,
tilførselsdato og ombytningsdato den 1. januar 2006 eller
senere.
Stk. 3. § 3, nr. 3, og
§ 4, nr. 2 og 3, har virkning for europæiske
selskaber (SE-selskaber) og europæiske andelsselskaber
(SCE-selskaber), der flytter vedtægtsmæssigt hjemsted
den 1. januar 2006 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
formål
Rådet har 17. februar 2005 vedtaget et
direktiv (2005/19/EF) om ændring af fusionsskattedirektivet
(90/434/EØF). Ifølge direktivet om ændring af
fusionsskattedirektivet (ændringsdirektivet) skal
medlemsstaterne sætte de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet
senest den 1. januar 2006 for så vidt angår
bestemmelserne om flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted
for SE- og SCE-selskaber og senest 1. januar 2007 for så vidt
angår ændringsdirektivets øvrige
bestemmelser.
En stor del af ændringsdirektivets
bestemmelser er i overensstemmelse med allerede gældende
dansk skattelovgivning.
Formålet med lovforslaget er at
gennemføre de ændringer i dansk skattelovgivning, der
er nødvendige for at efterkomme direktivet. Lovforslaget
indeholder udelukkende ændringer, der implementerer
direktivets bestemmelser.
2. Fusionsskattedirektivet og
ændringsdirektivet
2.1.
Fusionsskattedirektivet
Formålet med fusionsskattedirektivet er
at harmonisere beskatningen af erhvervsmæssige
omstruktureringer. Som udgangspunkt vil en omstrukturering, hvorved
der overdrages aktiver mellem to selskaber, blive betragtet som et
salg. Det har den konsekvens, at kapitalgevinster - såsom
genvundne afskrivninger, fortjeneste på aktier, obligationer
og ejendomme - kommer til beskatning. Direktivet giver mulighed for
at udskyde beskatningen af kapitalgevinster ved fusioner,
spaltninger, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier,
således at selskaber kan foretage omstruktureringer uden at
udløse skat. Samtidig tilgodeser direktivet medlemsstaternes
finansielle interesser ved at stille krav om, at de
overførte aktiver forbliver inden for samme
skattemæssige jurisdiktion.
Fusionsskattedirektivet omhandler i dag fire
typer transaktioner, der er relevante, når et selskab
ønsker at omstrukturere deres aktiviteter. Disse fire
transaktioner er fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier.
Ved en fusion indskyder et selskab samtidig
med dets opløsning uden likvidation samtlige aktiver og
passiver til et andet selskab. Som betaling modtager
selskabsdeltagerne i det indskydende selskab aktier i det
modtagende selskab.
Ved en spaltning indskyder et selskab
samtidig med dets opløsning uden likvidation samtlige
aktiver og passiver i to eller flere eksisterende eller nye
selskaber. Som betaling modtager selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab efter en pro rata-regel aktier i de modtagende
selskaber.
Ved en tilførsel af aktiver indskyder
et selskab en eller flere grene af en virksomhed i et andet
selskab. Som betaling modtager selskabet aktier i det modtagende
selskab.
Ved ombytning af aktier erhverver et selskab
flertallet af stemmerne i et andet selskab. Som betaling modtager
selskabsdeltagerne i dette andet selskab aktier i
førstnævnte selskab.
Ved fusion, spaltning og ombytning af aktier
giver direktivet mulighed for, at der i tilknytning til de modtagne
aktier kan ydes en kontant udligningssum på højst 10
pct. af den pålydende værdi af aktierne. Ved
tilførsel af aktier kan der ikke ydes kontant vederlag.
Direktivet bygger på et
successionsprincip. Det vil sige, at det indskydende selskab ikke
beskattes af fortjeneste eller tab på de aktiver og passiver,
som overføres i forbindelse med omstruktureringen. Til
gengæld anses de overtagne aktiver og passiver ved det
modtagende selskabs indkomstopgørelse for anskaffet på
det tidspunkt og til den anskaffelsessum, som gjaldt for det
indskydende selskab. Tilsvarende anses afskrivninger foretaget af
det indskydende selskab for foretaget af det modtagende selskab.
Beskatningen udskydes således, indtil det modtagende selskab
afstår de overtagne aktiver og passiver (succession på
selskabsniveau).
På tilsvarende vis udskydes
beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab til
tidspunktet for afhændelsen af de aktier, som de har modtaget
i det modtagende selskab. Ved afhændelsen vil det
således være den oprindelige anskaffelsessum for
aktierne i det indskydende selskab, der lægges til grund i
skattemæssig henseende (succession på
aktionærniveau).
Endvidere bygger direktivet på et
princip om, at medlemsstaternes finansielle interesser ikke
tilsidesættes ved transaktionerne. Dette kræver, at
medlemsstaterne ikke mister deres beskatningsret i forbindelse med
transaktionerne. Af denne grund er det ved
grænseoverskridende omstruktureringer alene muligt at
succedere i aktiver og passiver, der tilknyttes et fast driftssted
i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab tidligere var
hjemmehørende.
Fusionsskattedirektivet gælder for
grænseoverskridende omstruktureringer, hvor et eller flere
selskaber er hjemmehørende i forskellige medlemsstater.
Danmark har dog hidtil valgt at gennemføre samme regler for
nationale omstruktureringer.
2.2.
Ændringsdirektivet
Ændringsdirektivet er optrykt som bilag
1 til dette lovforslag. I bilag 2 til lovforslaget er
fusionsskattedirektivets bestemmelser sammenholdt med
ændringsdirektivets bestemmelser.
Ændringsdirektivet indebærer,
€" at fusionsskattedirektivet kan finde
anvendelse på et større antal juridiske personer m.v.
end hidtil, herunder det europæiske selskab (SE-selskabet) og
det europæiske andelsselskab (SCE-selskabet),
€" at direktivet fastsætter rammer for
den skattemæssige behandling, når transparente
selskaber deltager i omstruktureringer,
€" at definitionen af aktieombytning
ændres, så et selskab, der allerede ejer flertallet af
stemmerettighederne i det andet selskab, omfattes af reglerne,
€" at direktivet kommer til at omfatte en ny
type transaktion, der benævnes partiel spaltning,
€" at der ikke skal ske beskatning i
forbindelse med annulleringen af det modtagende selskabs ejerandele
i det indskydende selskab, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct.
eller mere af aktiekapitalen i det indskydende selskab,
€" at direktivet indfører
særlige bestemmelser om omstilling af grene af virksomheden
til datterselskab, og
€" at direktivet omfatter flytning af det
europæiske selskabs (SE€™s) og det
europæiske andelsselskabs (SCE€™s)
vedtægtsmæssige hjemsted.
2.2.1. Fusionsskattedirektivet
kan finde anvendelse på et større antal juridiske
personer m.v. end hidtil, herunder det europæiske selskab
(SE) og det europæiske andelsselskab (SCE),
Fusionsskattedirektivets artikel 3 definerer
udtrykket »selskab i en medlemsstat« som ethvert
selskab:
a) der er organiseret i en af de former, der er
anført i bilaget,
b) som ifølge skattelovgivningen i en
medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne
stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst
om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være
hjemmehørende uden for Fællesskabet
c) som desuden uden valgmulighed og uden
fritagelse er omfattet af en af følgende former for
skat:
€" €€€.
€" Selskabsskat i Danmark
€" €€€.
eller enhver anden form for skat, der
træder i stedet for en af disse former for skat.
Bilaget til ændringsdirektivet (der,
jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 14, erstatter det
hidtidige bilag til fusionsskattedirektivet) indeholder en liste,
der land for land opregner selskaber, der fremover er omhandlet i
artikel 3, stk. 1, litra a. Derved udvides antallet af
selskaber, der kan anvende direktivet.
Udvidelsen af bilaget kræver ikke i sig
selv ændring af danske regler, idet de gældende regler
henviser til bilaget og ikke opregner selskaberne i bilaget. De
relevante bestemmelser henviser til det oprindelige
fusionsskattedirektiv, direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990.
Derved forstås direktiv 90/434/EØF med senere
ændringer, det være sig ændringer ved
ændringsdirektiv eller ændringer ved
tiltrædelsesakt. Udover ændringsdirektivet, er
direktivet og bilaget til direktivet ændret ved
tiltrædelsesakten i forbindelse med Finlands, Sveriges og
Østrigs indtræden i EU og ved tiltrædelsesakten
i forbindelse med Cyperns, Estlands, Letlands, Litauens, Maltas,
Polens, Sloveniens, Slovakiets, Tjekkiets og Ungarns
indtræden i EU.
Den hidtil gældende liste omfattede for
Danmarks vedkommende: »De selskaber, der i dansk ret
benævnes »aktieselskab« og
»anpartsselskab«.«
Den nye liste omfatter derudover:
»Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til
selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst
beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler,
der gælder for »aktieselskaber«.«
Tilføjelsen indebærer, at
selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 2 a, 2 d-g,
3 a, 4, 5, 5 a og 5 b, er omfattet af fusionsskattedirektivet, og
har mulighed for at gennemføre skattefri omstruktureringer
som omhandlet i direktivet, idet de nævnte selskaber og
foreninger m.v. opgør deres skattepligtige indkomst efter de
almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber, og
beskattes med den for aktieselskaber gældende skattesats
på 28 pct. (selskabsskat). Det bemærkes dog, at ikke
alle disse selskaber og foreninger m.v. på nuværende
tidspunkt har selskabsretlig lovhjemmel til at gennemføre
omstruktureringer som nævnt i fusionsskattedirektivet.
Derimod kan andelsforeninger, der er
skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, ikke være omfattet af
fusionsskattedirektivet. De nævnte andelsforeninger
opgør ikke deres skattepligtige indkomst efter de
almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber, men
som en procentdel (4 eller 6 pct.) af deres formue, og de beskattes
ikke med den for aktieselskaber gældende skattesats, men med
en specielt for disse andelsforeninger gældende skattesats
på 14,3 pct. (kooperationsskat).
Endvidere kan foreninger, korporationer,
stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er
skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, ikke være omfattet af
fusionsskattedirektivet, idet de ikke opgør deres
skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der
gælder for aktieselskaber. For de nævnte foreninger
m.v. omfatter skattepligten alene indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder,
der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden
forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning
eller bortforpagtning af fast ejendom. Overskud, som de
nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til
medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig
virksomhed. De nævnte foreninger m.v. beskattes med den for
aktieselskaber gældende skattesats på 28 pct.
(selskabsskat), men de er i realiteten ofte skattefri.
Bilaget til ændringsdirektivet med
listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 3,
stk. 1, litra a, opregner - ud over opregningen af selskaber
land for land - » de selskaber, der er registreret i henhold
til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001
om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets
direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af
supplerende bestemmelser til statut for det europæiske
selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse,
og andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets
forordning (EF) 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE) og Rådets direktiv
2003/72/EF ad 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til
statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt
angår medarbejderindflydelse.«
Forordningen om statut for det
europæiske selskab (SE) trådte i kraft den 8. oktober
2004. Reglerne i forordningen er gengivet i dansk ret med
vedtagelsen af lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf.
lov nr. 363 af 19. maj 2004. Gengivelsen af forordningen i lovens
bilag og de anførte bestemmelser i loven er udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark. Endvidere indeholder SE-loven
supplerende regler til forordningen.
SE-selskaber er aktieselskaber og vil i
Danmark blive beskattet som aktieselskaber. SE-selskaber vil derfor
allerede med den gældende listes formulering (»de
selskaber, der i dansk ret benævnes som
»aktieselskab« og »anpartsselskab«)
være omfattet af fusionsskattedirektivet.
Forordningen om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE) finder anvendelse fra den 18.
august 2006.
Europæiske andelsselskaber, der er
hjemmehørende i Danmark, vil blive beskattet efter de samme
regler som de tilsvarende danske andelsselskaber. Det vil sige, at
et europæisk andelsselskab allerede med tilføjelsen
til den gældende liste vedrørende Danmark vil kunne
blive omfattet af fusionsskattedirektivet, hvis andelsselskabet
vælger at få den skattepligtige indkomst beregnet og
beskattet i henhold til de almindelige skatteregler, der
gælder for »aktieselskaber«.
Europæiske andelsselskaber, der er
hjemmehørende i Danmark, og som vælger at blive
beskattet som andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 3, vil ikke kunne blive omfattet
fusionsskattedirektivet. Andelsforeninger, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er ikke
omfattet af selskabsskatten, men af kooperationsskatten, og
opfylder derfor ikke betingelserne i fusionsskattedirektivets
artikel 3, stk. 1, litra c.
Det vil sige, at en (dansk) andelsforening og
et (dansk) europæisk andelsselskab, der begge vælger at
være omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, behandles ens i relation til
fusionsskattedirektivets bestemmelser.
2.2.2. Fusionsskattedirektivet
fastsætter rammer for den skattemæssige behandling,
når transparente selskaber deltager i omstruktureringer
De virksomheder, der medtages på listen
over selskaber, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a,
er selskabsskattepligtige i den medlemsstat, hvor de er
hjemmehørende, men nogle af dem betragtes på grund af
deres juridiske karakteristika af andre medlemsstater som
skattemæssigt transparente.
I et transparent selskab anses
selskabsdeltagerne €" og ikke selskabet selv €" i
skattemæssig henseende som ejere af selskabets aktiver og
passiver. Et transparent selskab beskattes således ikke som
en selvstændig enhed. I stedet beskattes selskabsdeltagerne
løbende af indkomsten i selskabet. Hver selskabsdeltager
anses for at eje en ideel andel af det transparente selskabs
aktiver og passiver. Efter dansk skatteret er eksempelvis
interessentskaber og kommanditselskaber transparente.
Der vil således kunne opstå
situationer, hvor selskaber, der er hjemmehørende i
én medlemsstat, i hjemstaten anses for at være
selskaber i skattemæssig henseende, mens de i en anden
medlemsstat (hvor en af deltagerne er hjemmehørende) anses
for at være transparente.
Ifølge betragtning 12 og 13 til
ændringsdirektivet bør medlemsstater, der behandler
ikke-hjemmehørende skattepligtige selskaber som
skattemæssigt transparente, anvende de med direktivet
forbundne fordele på sådanne selskaber.
Der er på baggrund heraf ved
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 6 og 9, indsat
bestemmelser i direktivets artikel 4, stk. 2, og artikel 8,
stk. 3, der indebærer, at en medlemsstat, der anser et
udenlandsk selskab, der deltager (eller er selskabsdeltager i et
selskab) i en omstrukturering omfattet af direktivet, for
transparent, ikke skal beskatte deltagerne i det transparente
selskab af kapitalgevinster på de overførte aktiver og
passiver (eller de afståede kapitalandele).
Den ved ændringsdirektivets artikel 1,
nr. 11, indsatte bestemmelse i artikel 10a, giver imidlertid
også medlemsstaterne mulighed for at vælge ikke at
anvende direktivets almindelige bestemmelser i forbindelse med
beskatningen af selskabsdeltagere i transparente selskaber.
Artikel 10a, stk. 1 og 2,
vedrører situationen, hvor det indskydende selskab anses for
transparent. I denne situation er der tale om, at
selskabsdeltageren i det transparente selskab indskyder midler i et
ikke-transparent selskab. Hvis selskabsdeltageren er en person, er
der således i skattemæssig henseende tale om, at en
personligt ejet virksomhed indskydes i et selskab samtidig med, at
personen vederlægges med aktier i selskabet. Hvis
selskabsdeltageren er et ikke-transparent selskab, er der i
skattemæssig henseende tale om hel eller delvis
overførsel af en virksomhed mellem to selskabsbeskattede
selskaber.
Artikel 10a, stk. 3 og 4,
vedrører det tilfælde, hvor det modtagende selskab
anses for transparent. I denne situation er der tale om, at der
flyttes midler fra et ikke-transparent selskab til et transparent
selskab.
2.2.2.1 Indskydende udenlandsk
transparent selskab
Artikel 10a, stk. 1, giver Danmark
mulighed for at beskatte en dansk deltager i et udenlandsk
transparent selskab, hvis det udenlandske selskab tilfører
sin virksomhed til et andet (ikke-transparent) selskab.
Beskatningen vil i så fald svare til beskatningen ved et
egentligt salg af virksomheden.
Hvis der gennemføres en sådan
beskatning skal der dog i henhold til artikel 10a, stk. 2,
gives nedslag for udenlandsk skat på samme måde, som
hvis de overførte aktiver og passiver rent faktisk var
overdraget ved et »almindeligt« skattepligtigt salg.
Der skal således gives nedslag for udenlandsk skat som ikke
er pålagt - en »fiktiv« udenlandsk skat.
Baggrunden er, at omstruktureringen skal
anses for omfattet af direktivet i det land, hvor det transparente
selskab er hjemmehørende. Beskatningen i udlandet skal
derfor udskydes. Nedslaget for »fiktiv« udenlandsk skat
forhindrer, at samme gevinst beskattes to gange €"
først i Danmark ved omstruktureringen og senere i udlandet
ved et egentligt salg af de pågældende aktiver.
Muligheden for beskatning er i
overensstemmelse med gældende dansk ret.
De danske skatteregler indeholder ikke
bestemmelser om nedslag for »fiktiv« skat i relation
til udenlandske transparente selskaber. Princippet findes
imidlertid allerede for ikke-transparente selskaber €"
både i danske regler og i direktivet. Det anvendes
således bl.a., når Danmark mister beskatningsretten til
indkomst fra et dansk selskabs virksomhed i udlandet, fordi
virksomheden i udlandet i forbindelse med en omstrukturering
tilføres et udenlandsk selskab, jf. også direktivets
artikel 10 og nedenfor under 2.2.6. I dette tilfælde
beskatter Danmark kapitalgevinster i den udenlandske virksomhed
på omstruktureringstidspunktet, men giver nedslag for den
skat, som skulle være betalt i udlandet, hvis ikke direktivet
havde forhindret udlandet i at beskatte ved omstruktureringen.
Betydningen af en regel om nedslag for
»fiktiv« skat ved omstruktureringer med udenlandske
transparente selskaber vurderes at være beskeden, fordi det
er sjældent at sådanne omstruktureringer
gennemføres. Dertil kommer, at det ikke-transparente selskab
altid har mulighed for at gennemføre omstruktureringen som
et egentligt salg, hvorved den udenlandske skat betales og der
gives nedslag i Danmark for den faktiske betalte skat.
Det er en betingelse for anvendelse af
fusionsskattedirektivets regler, at det modtagende selskab
indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige
stilling, jf. direktivets artikel 4, stk. 3. Beskatningen
kombineret med nedslaget for »fiktiv« skat vil derfor
ikke ændre de skattemæssige værdier for de
overførte aktiver og passiver, der inden omstruktureringen
var undergivet dansk beskatning. Hvis det modtagende selskab er
dansk, skal det modtagende selskab anvende de samme
skattemæssige værdier, som gjaldt for den deltager, som
indskyder virksomheden.
2.2.2.2 Modtagende udenlandsk
transparent selskab
Når det udenlandske transparente
selskab modtager aktiver fra et ikke-transparent selskab giver
direktivet mulighed for, at Danmark kan beskatte deltageren
på samme måde, som hvis det transparente selskab var
dansk, jf. artikel 10a, stk. 3 og 4.
Det betyder bl.a., at hvis et selskab
indskyder sin virksomhed i et udenlandsk interessentskab kan
Danmark beskatte en dansk interessent i det udenlandske
interessentskab på samme måde, som hvis virksomheden
var indskudt i et dansk interessentskab.
Derved er der ingen ændringer i forhold
til gældende dansk ret.
Det land, hvor det udenlandske selskab er
hjemmehørende, vil være forpligtet til at udskyde
beskatningen, da omstruktureringen €" set fra dette land
€" er mellem to ikke-transparente selskaber omfattet af
direktivet.
Set fra dansk side er der tale om, at de
aktiver og passiver, som overføres fra det ikke-transparente
selskab, betales med andele i det udenlandske interessentskabs
aktiver og passiver. Det svarer til, at det ikke-transparente
selskab optages som interessent ved at indskyde aktiver (og
passiver) i interessentskabet. Det betragtes i skattemæssig
henseende som deltagerens afståelse af (en del af) de
eksisterende aktiver og passiver i interessentskabet og erhvervelse
af (en del af) de overførte aktiver og passiver.
Hvis den danske interessent er aktionær
i det indskydende selskab, kan der gennem omstruktureringen ske en
udlodning fra det indskydende selskab til aktionæren.
Direktivet giver mulighed for at beskatte en sådan
udlodning.
2.2.3. Definitionen af
aktieombytning ændres, så et selskab, der allerede ejer
flertallet af stemmerettighederne i det andet selskab, omfattes af
reglerne
Den gældende definition af
aktieombytning €" både i direktivets artikel 2, litra d,
og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2 €"
omfatter kun aktieombytninger, hvor et selskab erhverver flertallet
af stemmerne i et andet selskab. Aktieombytninger, hvor selskabet i
forvejen er indehaver af flertallet af stemmerettighederne, er
således ikke omfattet af direktivet i dag. De gældende
danske regler giver dog mulighed for at tillade, at sådanne
aktieombytninger kan gennemføres skattefrit, hvis et
selskab, der har stemmemajoriteten i et andet selskab, erhverver
resten af aktiekapitalen i det andet selskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3.
Efter ændringen af direktivet er
aktieombytninger, hvor selskabet i forvejen er indehaver af
flertallet af stemmerettighederne, også omfattet af
direktivet.
Ændringsdirektivet indeholder
således en lille lempelse i forhold til de gældende
danske regler, idet reglerne om aktieombytning kan anvendes, selv
om selskabet er majoritetsaktionær og selv om selskabet kun
erhverver en del af den resterende aktiekapital i det andet
selskab.
2.2.4. Direktivet kommer til at
omfatte en ny type transaktion, der benævnes partiel
spaltning (grenspaltning).
Ved en partiel spaltning indskyder et selskab
€" uden dets opløsning - en eller flere grene af dets
virksomhed til et eller flere eksisterende eller nye selskaber.
Denne form for spaltning benævnes også
grenspaltning.
Fusionsskattedirektivet har hidtil ikke
omfattet spaltninger, hvor det indskydende selskab ikke
opløses i forbindelse med spaltningen.
Med ændringsdirektivet kommer
direktivets regler, jf. direktivets artikel 2, litra ba),
også til at gælde grenspaltninger, hvor det indskydende
selskab bevarer en virksomhedsgren, og hvor dets aktionærer
efter en pro rata-regel modtager aktier i de modtagende selskaber
og maksimalt et kontant vederlag på 10 pct.
Ved lov nr. 487 af 12. juni 1996
indførtes der mulighed for at gennemføre
grenspaltninger med succession efter reglerne i fusionsskattelovens
§ 15 a. Hermed er det allerede muligt ifølge dansk
ret at gennemføre en skattefri spaltning, hvor det
indskydende selskab ikke ophører i forbindelse med
spaltningen.
Direktivets definition af grenspaltning, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3a, er snævrere end
definitionen i gældende dansk ret. Definitionen i
fusionsskattelovens § 15 a indeholder således
hverken et pro rata-krav eller begrænsninger for
kontantvederlæggelse af aktionærerne i det indskydende
selskab. Der stilles heller ikke krav om, at der skal restere en
virksomhedsgren i det indskydende selskab. De gældende danske
regler er således lempeligere end direktivet. Da
fusionsskattedirektivet er et minimumsdirektiv, kan Danmark beholde
disse lempeligere regler uændret.
2.2.5. Der skal ikke ske
beskatning i forbindelse med annulleringen af det modtagende
selskabs ejerandele i det indskydende selskab, hvis det modtagende
selskab ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i det indskydende
selskab.
Ved en fusion og en (fuldstændig)
spaltning ophører det indskydende selskab med at eksistere.
Som følge heraf annulleres eksisterende aktier i det
indskydende selskab.
Fusionsskattedirektivets artikel 7 bestemmer,
at det modtagende selskab ikke kan beskattes af kapitalgevinster
ved annulleringen af dets eventuelle aktier i det indskydende
selskab. Medlemsstaterne kan dog gøre undtagelse herfra,
hvis det modtagende selskab ikke ejer 25 pct. af kapitalen i det
indskydende selskab, jf. den hidtidige affattelse af
fusionsskattedirektivets artikel 7, stk. 2. Kravet om en
ejerandel på 25 pct. skal ses i sammenhæng med det
oprindelige krav i moder-/datterselskabsdirektivet for modtagelse
af skattefri udbytter, idet det modtagende selskab i disse
tilfælde lige så let kunne have modtaget gevinsten ved
udlodning af skattefrit udbytte fra det indskydende selskab.
Ejerandelskravet i moder-/datterselskabsdirektivet er imidlertid
blevet nedsat ved direktiv 2003/123/EF.
Ændringsdirektivets artikel 1, nr. 8,
ændrer derfor fusionsskattedirektivets artikel 7,
stk. 2, således at kravet til ejerandel - for at der
ikke sker beskatning ved annullering af det modtagende selskabs
aktier i det indskydende selskab i forbindelse med en
omstrukturering - nedsættes fra 25 pct. til 10 pct.
Nedsættelsen sker gradvist, så den følger
nedsættelsen af ejerandelskravet i
moder-/datterselskabsdirektivet.
Det følger imidlertid i forvejen af
fusionsskattelovens § 10, stk. 1, at der ikke finder
kapitalgevinstbeskatning sted i forbindelse med annulleringen af
det modtagende selskabs ejerandele i det indskydende selskab,
uanset hvor stor det modtagende selskabs ejerandel i det
indskydende selskab er. Ændringen af bestemmelsen har derfor
ingen betydning for de gældende danske regler. Da
fusionsskattedirektivet som nævnt er et minimumsdirektiv, kan
Danmark beholde denne regel uændret.
2.2.6. Direktivet
indfører særlige bestemmelser om omstilling af grene
af virksomheden til datterselskab i samme land.
Ændringsdirektivets artikel 1, nr. 10,
fastslår med en tilføjelse i fusionsskattedirektivets
artikel 10, stk. 1, at reglerne om den skattemæssige
behandling af det indskydende selskabs faste driftssteder i
udlandet også finder anvendelse, når det faste
driftssted er beliggende i samme medlemsstat som det modtagende
selskab.
Ændringen medfører, at et fast
driftssted kan omdannes til et datterselskab i samme land efter
direktivets regler. Den medlemsstat, hvor det indskydende selskab,
der ejer det faste driftssted, er beliggende, kan i forbindelse
hermed alene beskatte det indskydende selskab af det faste
driftssteds underskud, der tidligere har været fratrukket i
selskabets overskud og som ikke er udlignet af senere overskud fra
det faste driftssted. Endvidere giver direktivet, jf. artikel 10,
stk. 2, adgang til, at Danmark €" hvis det indskydende
selskab er dansk - kan ophørsbeskatte det faste driftssted,
hvis der gives fradrag for skat, som kunne være pålagt
i udlandet, hvis direktivet ikke havde udskudt denne skat. Hvis det
indskydende selskab er dansk, stilles Danmark således
på samme måde, som hvis det faste driftssted var solgt.
Derved er den danske beskatningsret beskyttet.
Ændringen giver ikke anledning til
ændring af reglerne i fusionsskatteloven. De ændrede
regler svarer til de gældende regler om behandlingen af faste
driftssteder beliggende i udlandet ved fusion, spaltning eller
tilførsel af aktiver. De gældende regler
indebærer således i forvejen samme skattemæssige
behandling af det udenlandske faste driftssted, uanset om det
modtagende selskab er beliggende i samme medlemsstat som det faste
driftssted eller i en anden medlemsstat.
Betydningen af reglerne i
fusionsskattedirektivets artikel 10 vil have mindre betydning efter
gennemførelsen af lov nr. 426 af 6. juni 2005 om
ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove
(Nedsættelse af selskabsskatten og indførelse af
globalpulje-princip i sambeskatningen). Herefter beskattes
selskaber som udgangspunkt ikke af indkomst fra faste driftssteder
og fast ejendom i udlandet (territorialbeskatningsprincip), jf.
selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Reglerne i artikel
10 vil derfor kun have betydning, hvis princippet om
territorialbeskatning fraviges. Det vil være tilfældet,
hvis det faste driftssted er CFC-skattepligtigt, eller det
pågældende selskab er en del af en koncern, der har
valgt international sambeskatning efter reglerne i
selskabsskattelovens § 31 A.
2.2.7. Fusionsskattedirektivet
omfatter flytning af det europæiske selskabs (SE-selskabs) og
det europæiske andelsselskabs (SCE-selskabs)
vedtægtsmæssige hjemsted
Som nævnt under 2.2.1. er der vedtaget
både en forordning om statut for det europæiske selskab
(SE-selskabet) og en forordning om det europæiske
andelsselskab (SCE-selskabet). En af de vigtigste
forudsætninger for begge forordninger er, at et selskab kan
flytte vedtægtsmæssigt hjemsted uden, at selskabet
anses for ophørt i skattemæssig henseende.
Forordningerne indeholder derfor en
selskabsretlig nyskabelse, idet det er muligt for et SE- eller
SCE-selskab at flytte sit hjemsted fra et medlemsland til et andet,
uden at dette selskabsretligt bevirker, at selskabet
opløses, eller at der stiftes et nyt selskab. Dette
indebærer en lettelse af selskabernes muligheder for frit at
bevæge sig inden for EU, idet selskaberne ikke skal
gennemgå den normale €" mere administrativt byrdefulde
€" likvidationsprocedure. Det er et krav, at selskabets
hovedkontor er beliggende i den medlemsstat, hvor selskabet har
vedtægtsmæssigt hjemsted.
De to forordninger indeholder ingen
skattemæssige bestemmelser, men henviser til national ret
på området for skat. Lettelsen af de selskabsretlige
muligheder for at flytte hjemsted vil imidlertid ikke få
særlig praktisk betydning, medmindre der også
skattemæssigt gives mulighed for flytning af hjemsted uden
likvidering af selskabet.
Det er baggrunden for, at der med
ændringsdirektivet er indføjet regler om den
skattemæssige behandling, når et SE-selskab eller et
SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Reglerne i fusionsskattedirektivet er ens for SE- og SCE-selskaber,
men SCE-selskaber, der er hjemmehørende i Danmark, vil kun
være omfattet af reglerne, hvis SCE-selskabet beskattes efter
de almindelige skatteregler for aktieselskaber, jf. ovenfor under
2.2.1. I det følgende nævnes kun SE-selskabet.
Med ændringsdirektivets artikel 1, nr.
12, er der i fusionsskattedirektivet indsat et særligt
kapitel med tre nye bestemmelser (artikel 10b -10d) om den
skattemæssige behandling ved flytning af et SE-selskabs
vedtægtsmæssige hjemsted.
I henhold til artikel 10b må flytningen
af et SE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted ikke
udløse beskatning af de aktiver og passiver, som efter
flytningen er knyttet til et fast driftssted i det land, hvor
selskabet var hjemmehørende før flytningen. Det
gælder dog kun, hvis SE-selskabet efter flytningen af
hjemstedet anvender skattemæssige værdier for de
pågældende aktiver og passiver, som om flytningen ikke
havde fundet sted.
I henhold til artikel 10c, stk. 1, skal
henlæggelser og reserver, som SE-selskabet har opbygget inden
flytningen af hjemstedet, og som ikke hidrører fra faste
driftssteder i udlandet, kunne overtages af SE-selskabets faste
driftssted i det land, hvorfra hjemstedet er flyttet.
Hvis der er uudnyttede skattemæssige
underskud og tab i SE-selskabet på tidspunktet for flytningen
af hjemstedet til et andet land, skal disse underskud kunne
videreføres hos det faste driftssted, jf. artikel 10c,
stk. 2. Det er en forudsætning for det faste driftssteds
videreførelse af uudnyttede underskud og tab, at
SE-selskabet ikke ville have mistet underskuddene, hvis hjemstedet
ikke var flyttet eller var flyttet inden for samme land - i stedet
for til et andet land.
I henhold til artikel 10d må flytningen
af SE-selskabets hjemsted ikke i sig selv udløse beskatning
af aktionærerne i SE-selskabet. Beskatningen af eventuel
fortjeneste eller tab på aktierne i SE-selskabet sker
først ved aktionærernes efterfølgende
afståelse af aktierne.
Med nyaffattelsen af fusionsskattedirektivets
artikel 11, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 13,
gælder direktivets generelle antimisbrugsklausul også i
relation til reglerne om flytning af hjemsted for SE- og
SCE-selskaber. Fusionsskattedirektivet giver således mulighed
for at stille særlige vilkår for eller om
nødvendigt nægte et SE- eller SCE-selskab at anvende
bestemmelserne om flytning af hjemsted, hvis hovedformålet
eller et af hovedformålene med den givne transaktion er
skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Det bemærkes i
den forbindelse, at betingelserne for anvendelse af
antimisbrugsklausulen ikke er ændret ved
ændringsdirektivet €" heller ikke selv om den danske
affattelse af reglen er formuleret lidt anderledes end hidtil.
Indsættelsen af regler om
hjemstedsflytning for SE- og SCE-selskaber i
fusionsskattedirektivet medfører, at der skal
indføres regler på dette område i Danmark.
Indtil SE-forordningens ikrafttræden har det ikke været
muligt selskabsretligt at flytte selskabers hjemsted, uden at
selskabet blev anset for opløst. Der har derfor hidtil
skullet ske ophørsbeskatning af selskaber, der flytter
vedtægtsmæssigt hjemsted. Det har også
været tilfældet, selv om selskabets aktiver og passiver
bliver tilknyttet et fast driftssted i Danmark efter
flytningen.
Efter SE-forordningens ikrafttræden kan
et SE-selskab flytte hjemsted uden beskatning, hvis selskabet efter
flytningen er fuldt skattepligtigt til Danmark. Det vil være
tilfældet, hvis selskabets ledelse efter flytningen (fortsat)
har sæde her i landet, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 6, selv om selskabets hjemsted og
hovedkontor er flyttet til et andet medlemsland. De nye regler i
direktivet får derfor kun betydning, hvis selskabet efter
flytningen ikke er skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 1.
3. Lovforslagets indhold
Som det fremgår af gennemgangen af
ændringsdirektivet ovenfor, er der tre områder, hvor
indarbejdelsen af direktivet kræver ændringer af de
gældende regler. For det første skal der
fastsættes regler som følge af, at direktivet
fastsætter regler for behandlingen af skattemæssigt
transparente enheder. For det andet skal definitionen af
aktieombytning udvides. Og for det tredje skal der fastsættes
regler om den skattemæssige behandling, når SE- og
SCE-selskaber flytter hjemsted.
3.1. Behandlingen af
transparente enheder
Udgangspunktet i ændringsdirektivet er,
at udenlandske transparente selskaber skal have samme adgang til
skatteudskydelse, som andre selskaber, der er omfattet af
direktivet.
Derved udstrækkes direktivets
bestemmelser til at omfatte personligt beskattede virksomheder, der
drives gennem transparente udenlandske selskaber. Direktivet vil
således omfatte det tilfælde, hvor en person, der er
skattepligtig til Danmark, ejer andele af et udenlandsk selskab,
som efter dansk skatteret anses for en transparent enhed.
Implementeringen af en sådan retstilstand ville betyde en
væsentlig udvidelse af mulighederne for at udskyde
beskatningen, når en personlig beskattet virksomhed
lægges ind i et selskab.
Det bemærkes i den forbindelse, at
muligheden for at omdanne en udenlandsk virksomhed til et dansk
selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse
blev begrænset ved indførelse af territorialbeskatning
af selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet, jf.
lov nr. 426 af 6. juni 2005. Denne ændring skal forhindre, at
en person ved at lægge sin virksomhed over i et selskab kan
opnå, at den udenlandske virksomhed ikke længere
omfattes af dansk beskatning. Uden forslaget vil en person kunne
opnå, at et eventuelt underskud - herunder
skattemæssige afskrivninger - i etableringsfasen fradrages
fuldt ud i den personlige indkomst. Herefter kan virksomheden,
når den bliver overskudsgivende, lægges over i et
selskab. Overskuddet €" herunder genvundne afskrivninger
€" vil herefter ikke komme til beskatning i Danmark.
Udstrækningen af direktivets
anvendelsesområde til transparente udenlandske selskaber vil
derfor modvirke hensigten med ovennævnte netop
gennemførte ændring af lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Det foreslås i stedet, at Danmark
anvender muligheden i direktivets artikel 10a for at
gennemføre beskatning. Herefter vil en dansk
selskabsdeltager i et indskydende udenlandsk transparent selskab
som udgangspunkt blive beskattet ved en omstrukturering. Til
gengæld skal Danmark give nedslag (credit) for den
udenlandske skat, der ville være betalt, hvis ikke
omstruktureringen var omfattet af fusionsskattedirektivet.
Beskatningen efter de foreslåede regler
kan illustreres ved følgende forenklede eksempel, hvor et
indskydende transparent selskab fusionerer med et dansk
selskab.
Eksempel: Personen A, der er skattepligtig i
Danmark, ejer alle andele i et udenlandsk kommanditselskab B K/S. B
K/S ejer et aktiv, som har en handelsværdi på 200 og en
skattemæssig værdi på 100. B K/S, der beskattes
som et selskab i udlandet, fusionerer med C A/S.
Selskabsskatteprocenten i udlandet er 28 pct.
Set fra det land, hvor K/S B er
hjemmehørende, er der tale om en fusion. Dette land
beskatter derfor ikke aktivet i K/S B, hvis det ved fusionen bliver
et fast driftssted i dette land.
Set fra dansk side har kommanditisten, dvs.
A, solgt aktivet til C A/S, og som betaling modtaget aktier i C A/S
svarende til aktivets værdi.
A vil efter forslaget blive beskattet af
fortjenesten på aktivet ved overdragelsen til C A/S. Der er
ikke mulighed for at udskyde beskatningen. A får nedslag i
skatten for den skat, der ville skulle betales i udlandet, hvis
ikke fusionen havde været skattefri som følge af
direktivets bestemmelser.
Dvs. A konstaterer ved fusionen en
skattepligtig fortjeneste på 200 €" 100 = 100. Med
skatteprocent på 60 vil den danske skat før nedslag
udgøre 60. Nedslaget for den »fiktive« skat i
udlandet udgør 28 pct. af 100 = 28. Den danske skat af
fortjenesten er herefter 32.
A€™s anskaffelsessum for de
modtagne aktier udgør det beløb, der er lagt til
grund ved beskatningen af A, dvs. 200
I C A/S skal aktivet ansættes til den
skattemæssige værdi, som det havde inden fusionen, dvs.
100.
3.2. Ændret definition af
aktieombytning
Lovforslaget ændrer definitionen i
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, så
der også kan foretages skattefri aktieombytning, hvis
selskabet i forvejen er indehaver af flertallet af
stemmerettighederne. Et selskab har således ret til at
anvende reglerne om aktieombytning, selv om selskabet er
majoritetsaktionær og selv om selskabet kun erhverver en del
af den resterende aktiekapital i det andet selskab. Det
gælder dog ikke, hvis hovedformålet eller et af
hovedformålene med aktieombytningen er skatteundgåelse
eller skatteunddragelse.
Det foreslås dog at det fortsat skal
være muligt for skattemyndighederne at tillade et selskab at
anvende reglerne om skattefri aktieombytning, selv om betingelserne
herfor ikke umiddelbart er opfyldt, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3. Det
foreslås, at det som hidtil skal være et krav, at der
opnås helejerskab til det erhvervede selskab.
Det betyder, at der uændret vil
være mulighed for skattefri ombytning af aktier i
tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge selskaber
ikke er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat eller svarer
til danske aktie- eller anpartsselskaber, hvis de
værdipapirer, der ønskes ombyttet, er omfattet af
aktieavancebeskatningsloven.
3.3. Flytning af SE- og
SCE-selskabers hjemsted
Der skal skabes mulighed for, at et
SE-selskab, som flytter sit hjemsted fra Danmark til udlandet, ikke
derved får udløst beskatning af fortjeneste eller tab
på de aktiver og passiver, som efter flytningen er knyttet
til et fast driftssted i Danmark. Tilsvarende må flytningen
ikke udløse beskatning af aktionærerne i
SE-selskabet.
SE-selskabets flytning af hjemsted og
hovedkontor udløser ikke beskatning efter gældende
regler, hvis selskabet efter flytningen (fortsat) ledes fra
Danmark. Ændringerne har derfor kun betydning, hvis selskabet
efter flytningen af sit hjemsted til udlandet ikke længere er
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1.
Flytning af et SE-selskabs hjemsted fra
Danmark til udlandet kan sammenlignes med den situation, hvor et
udenlandsk selskab, der er skattepligtigt til Danmark, fordi
selskabets ledelse foregår fra Danmark, flytter ledelsen af
selskabet til udlandet. I disse tilfælde beskattes aktiver og
passiver, der forbliver under dansk beskatning efter ledelsens
flytning, ikke, ligesom selskabets underskud kan videreføres
hos det faste driftssted.
Direktivets regler svarer således til
de gældende regler, når et selskabs fulde skattepligt
til Danmark ophører som følge af, at selskabets
ledelse flytter til udlandet. Det foreslås derfor, at
reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 7, om
ophør af skattepligt ved flytning af ledelsens sæde
finder tilsvarende anvendelse ved flytning af et SE-selskabs
vedtægtsmæssige hjemsted.
Muligheden for at udskyde beskatningen af de
aktiver og passiver, som tilknyttes et fast driftssted i Danmark,
følger det samme princip, der hele tiden har været
gældende i såvel de danske regler som i
fusionsskattedirektivet.
Udskydelsen af beskatningen af en eventuel
fortjeneste på aktierne i SE-selskabet svarer til den
skattemæssige behandling af aktionærer i selskaber, der
omstrukturerer efter de gældende regler. I disse
tilfælde udskydes beskatningen ligeledes, indtil
aktionærerne efterfølgende afstår aktierne i
selskabet.
Såfremt der ikke indførtes
regler om udskydelse af beskatningen ved flytning af SE-selskabers
hjemsted, ville et dansk SE-selskab kunne opnå samme
udskydelse af beskatningen ved at gennemføre en fusion med
et udenlandsk SE-selskab.
Der ville imidlertid være forskel
på de skattemæssige konsekvenser af en flytning af
hjemsted og en grænseoverskridende fusion i de
tilfælde, hvor det danske SE-selskab har et
skattemæssigt underskud. Et sådant underskud mistes som
udgangspunkt efter gældende regler ved en
grænseoverskridende fusion, selv om der ved fusionen
opstår et fast driftssted i Danmark.
Derimod kan underskuddet videreføres i
det tilbageværende faste driftssted i Danmark, hvis et dansk
SE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til
udlandet.
Denne forskel skyldes, at der ved flytningen
af SE-selskabets hjemsted ikke overføres aktiver og passiver
til eller fra andre selskaber, og der realiseres ingen gevinst ved
flytningen. Ejerskabet til selskabet og dets aktiver og passiver er
fuldstændigt upåvirket af flytningen. Underskuddet er
opstået i det selskab, som efterfølgende kan anvende
det til modregning.
Til forskel herfra sker der ved en fusion en
sammensmeltning af to eller flere selskaber og der ville reelt
kunne ske en overførsel af underskud mellem de fusionerende
selskaber. Dette tillades ikke, fordi et overskudsgivende selskab
ellers gennem en fusion opnår mulighed for at anvende et
andet selskabs uudnyttede skattemæssige underskud.
Det er ikke tilfældet ved flytning af
et SE-selskabs hjemsted.
4. Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget indebærer en beskeden
udvidelse af mulighederne for at udskyde beskatningen ved
omstruktureringer. Det indebærer et rentetab for staten. Det
er ikke muligt at vurdere størrelsen af dette rentetab, men
det skønnes at være beskedent.
5. Administrative konsekvenser
for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for stat,
amter og kommuner.
6. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
En stor del af ændringsdirektivets
bestemmelser er i overensstemmelse med de regler, der allerede
gælder i Danmark. Lovforslaget indebærer dog, at
erhvervslivets muligheder for udskyde beskatningen ved
omstruktureringer udvides. Det bliver bl.a. muligt for et
SE-selskab at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted uden
beskatning, ligesom et selskab, der er majoritetsaktionær,
kan erhverve yderligere aktier ved anvendelse af reglerne om
skattefri aktieombytning.
Lovforslaget skønnes at have små
positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det er
ikke muligt at kvantificere disse.
7. Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
8. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget gennemføres
Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 om
ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater. Ifølge direktivet skal
medlemsstaterne ændre deres interne lovgivning, så de
overholder direktivets bestemmelser vedrørende flytning af
et SE€™s og et SCE€™s
vedtægtsmæssige hjemsted fra 1. januar 2006, og
direktivets øvrige bestemmelser fra 1. januar 2007.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt til
høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Børsmæglerforeningen, Dansk Handel & Service,
Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik, Den
Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening,
Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen,
Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Håndværksrådet,
Investeringsforeningsrådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Fondsbørs,
Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i
Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken,
Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
I bilag 3 refereres og kommenteres modtagne
bemærkninger, som ikke er af lovteknisk art.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for
stat, amter og kommuner | Ingen | Lovforslaget indebærer en beskeden
udvidelse af mulighederne for at udskyde beskatningen ved
omstruktureringer. Det indebærer et rentetab for staten. Det
er ikke muligt at vurdere størrelsen af dette rentetab, men
det skønnes at være beskedent. |
Administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner | Ingen | Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige konsekvenser. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget skønnes at have
små positive direkte konsekvenser som følge af, at
mulighederne for at udskyde beskatningen ved omstruktureringer
udvides. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Med lovforslaget gennemføres
Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 om
ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater. Ifølge direktivet skal
medlemsstaterne ændre deres interne lovgivning, så de
overholder direktivets bestemmelser vedrørende flytning af
et SE€™s og et SCE€™s
vedtægtsmæssige hjemsted fra 1. januar 2006, og
direktivets øvrige bestemmelser fra 1. januar 2007. |
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en
fodnote, der angiver, at aktieavancebeskatningsloven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af
fusionsskattedirektivet.
Til nr. 2
Det foreslås, at det præciseres,
at reglerne om skattefri aktieombytning ikke finder anvendelse,
når enten det erhvervende eller det erhvervede selskab
beskattes som en transparent enhed. Det gælder selv om det
transparente selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivet.
Til nr. 3
Det foreslås, at definitionen af
aktieombytning i § 13, stk. 2, ændres som
følge af den ændrede definition i
fusionsskattedirektivets artikel 2 d). Herefter kan reglerne om
aktieombytning også anvendes i de tilfælde, hvor et
selskab, der allerede har flertallet af stemmerne i et andet
selskab, erhverver yderligere aktier i det pågældende
selskab.
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens
§ 13, stk. 3 giver mulighed for skattefri
aktieombytning i tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller
begge selskaber ikke er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat eller svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber,
hvis de værdipapirer, der ønskes ombyttet, er omfattet
af aktieavancebeskatningsloven. Reglen kan endvidere anvendes af
selskabsdeltagere i selskaber, der er omfattet af dette begreb
efter fusionsskattedirektivet, som supplement til reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1-2.
Reglerne kan anvendes, når det erhvervende selskab erhverver
den resterende del af aktiekapitalen i det erhvervede selskab.
Der er tale om en dansk regel, der supplerer
fusionsskattedirektivet regler om aktieombytning. Anvendelsen af
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3,
kræver told- og skatteforvaltningens tilladelse.
Det foreslås, at bestemmelsen
opretholdes uændret, således at det fortsat er en
betingelse, at der opnås helejerskab til det erhvervede
selskab. Anvendelsesområdet for § 13, stk. 3,
vil dog være indskrænket en smule. Det skyldes, at de
tilfælde, hvor et selskab erhverver resten af aktiekapitalen
i et andet selskab, hvori det allerede har flertallet af
stemmerettighederne, fremover vil være omfattet af reglerne i
§ 13, stk. 1-2.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en
fodnote, der angiver, at fusionsskatteloven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af
fusionsskattedirektivet.
Til nr. 2
Det foreslås, at Danmark anvender
muligheden i direktivets artikel 10 a for at beskatte
selskabsdeltagere i transparente udenlandske selskaber, der
deltager i en omstrukturering efter reglerne i
fusionsskattedirektivet.
Det foreslås derfor præciseret,
at reglerne om grænseoverskridende fusion i § 15,
stk. 2-4, ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor et
selskab, der er omfattet af begrebet selskab i henhold til
fusionsskattedirektivets artikel 3, i skatteretlig henseende anses
som en transparent enhed i Danmark. Tilsvarende præciseringer
foreslås i relation til spaltning og tilførsel af
aktiver.
De pågældende bestemmelser
henviser fortsat til det oprindelige fusionsskattedirektiv,
direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990. Derved forstås
direktiv 90/434/EØF med senere ændringer, det
være sig ændringer ved ændringsdirektiv eller
ændringer ved tiltrædelsesakt. Udover
ændringsdirektivet, er direktivet og bilaget til direktivet
ændret ved tiltrædelsesakten i forbindelse med
Finlands, Sveriges og Østrigs indtræden i EU og ved
tiltrædelsesakten i forbindelse med Cyperns, Estlands,
Letlands, Litauens, Maltas, Polens, Sloveniens, Slovakiets,
Tjekkiets og Ungarns indtræden i EU.
Det foreslås generelt, at det kun
præciseres, at reglerne ikke finder anvendelse i relation til
transparente selskaber, i de bestemmelser, hvor der henvises til et
selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i fusionsskattedirektivet.
Der foretages ikke tilsvarende
præciseringer i andre bestemmelser, hvor der henvises til
udenlandske selskaber. Det gælder eksempelvis i relation til
fusionsskattelovens § 15, stk. 5. Denne bestemmelse
omhandler tilfælde, hvor et dansk selskab ophører ved
fusion med et udenlandsk selskab udenfor fusionsskattedirektivets
område. I disse tilfælde giver bestemmelsen mulighed
for, at aktionærerne i det indskydende selskab kan anvende
successionsreglerne i fusionsskatteloven §§ 9 og 11.
Denne bestemmelse kan €" ligesom efter gældende regler
€" ikke anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om et
udenlandsk transparent selskab.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en
fodnote, der angiver, at ligningsloven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af fusionsskattedirektivet.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i ligningslovens
§ 33, stk. 4, indsættes en regel, der giver
mulighed for nedsættelse af den danske skat, som
pålægges et dansk deltager i et udenlandsk transparent
selskab, der deltager i en omstrukturering, der er omfattet af
fusionsskattedirektivet. Forslaget skal ses i sammenhæng med
ændringsdirektivets artikel 10a, stk. 2, jf. også
de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.
I henhold til forslaget nedsættes den
danske skat med den udenlandske skat, som ville skulle betales,
hvis ikke omstruktureringen var omfattet af
fusionsskattedirektivet.
Den foreslåede bestemmelse minder om
den gældende regel i ligningslovens § 33,
stk. 3, der giver nedslag for »fiktiv« udenlandsk
skat, når et fast driftssted eller en fast ejendom glider ud
af dansk beskatningsret i forbindelse med, at et dansk selskab
overfører aktiver og passiver til et udenlandsk selskab i
forbindelse med en fusion, spaltning eller tilførsel af
aktiver. I sådanne tilfælde nedsættes den danske
skat med den udenlandske skat, som ville være pålagt i
det land, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er
beliggende, hvis ikke overdragelsen havde været omfattet af
fusionsdirektivet.
Den forslåede bestemmelse adskiller sig
fra den gældende bestemmelse i stk. 3 ved også at
omfatte aktieombytninger. Baggrunden er, at en aktieombytning, hvor
en dansk deltager i et udenlandsk transparent selskab ombytter sine
andele heri i med aktier i et ikke-transparent selskab, vil
udløse dansk skat. Den danske selskabsdeltager anses i dette
tilfælde for at have solgt en andel af aktiver og passiver i
det udenlandske transparente selskab, da aktiverne glider ud af
dansk beskatningsret.
Det vil ikke være tilfældet ved
en aktieombytning mellem to ikke-transparente selskaber. I disse
tilfælde påvirkes beskatningsretten til aktiver og
passiver i de berørte selskaber ikke af
aktieombytningen.
Til nr. 3
Hvis et selskab mv. flytter ledelsens
sæde til udlandet og som følge heraf skal medregne
fortjeneste på aktiver og passiver, der udgår af dansk
beskatningsret, nedsættes den danske skat med den skat, som
kunne være pålignet i et fast driftssted eller en fast
ejendom i udlandet, såfremt det faste driftssted eller den
faste ejendom var afstået på samme tidspunkt. Det
følger af reglen i ligningslovens § 33,
stk. 4 (der bliver stk. 5).
Det foreslås, at denne regel også
skal gælde, hvor beskatningen udløses som følge
af, at et SE- eller et SCE-selskab flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra Danmark til udlandet.
Baggrunden er, at det foreslås generelt, at reglerne om
ophør af skattepligt, når et selskab flytter ledelsens
sæde til udlandet, skal finde tilsvarende anvendelse ved
flytning af SE- og SCE-selskabers vedtægtsmæssige
hjemsted til udlandet. Der henvises til ændringerne i
selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 4, og
bemærkningerne hertil.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en
fodnote, der angiver, at selskabsskatteloven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af
fusionsskattedirektivet. I fodnoten angives endvidere, at
selskabsskatteloven også indeholder bestemmelser, der
gennemfører moder-/datterselskabsdirektivet og
rente-/royaltydirektivet.
Til nr. 2
Hvis et SE- eller SCE-selskabs
vedtægtsmæssige hjemsted flytter fra Danmark til
udlandet, har det ikke umiddelbart skattemæssige
konsekvenser, hvis selskabet efter flytningen (fortsat) ledes fra
Danmark. I så fald vil selskabet fortsat være fuldt
skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 6. Direktivets regler om flytning af hjemsted får
derfor kun betydning, hvis selskabet som følge af flytningen
af sit hjemsted ophører med at være skattepligtigt
efter selskabsskattelovens § 1.
Hvis et selskab mv. ophører med at
være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab
eller en forening mv. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet, Grønland eller Færøerne, anses
aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk
beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet.
Salgssummen ansættes til handelsværdien på
fraflytningstidspunktet. Det følger af selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7.
Det foreslås, at denne regel skal finde
tilsvarende anvendelse, når et SE- eller et SCE-selskab
flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra Danmark til
udlandet. Derved behandles flytningen af hjemsted i
skattemæssig henseende på samme måde, som
når et udenlandsk selskab flytter selskabets ledelse fra
Danmark til udlandet.
I overensstemmelse med reglerne i
ændringsdirektivets artikel 10b - 10d medfører
flytningen af hjemsted herefter ikke beskatning af de aktiver og
passiver, som forbliver under dansk beskatningsret, og flytningen
udløser heller ikke skat hos aktionærerne i selskabet.
Hvis selskabet ved flytningen har uudnyttede skattemæssige
underskud, vil disse underskud kunne udnyttes i et eventuelt fast
driftssted i Danmark, der opstår i forbindelse med
flytningen.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af ændringen under nr. 2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt stk. 4 i
ligningslovens § 33, jf. forslagets § 3, nr.
2.
Til § 5
Der er tale om en
konsekvensændring.
Lov nr. 426 af 6. juni 2005 indførte
et såkaldt globalpulje-princip i reglerne om sambeskatning af
selskaber. Lovens § 15, stk. 12, indeholder en
overgangsbestemmelse for de koncerner, der vælger at
fortsætte med sambeskatning med udenlandske selskaber efter
indførelsen af de nye regler. I henhold til bestemmelsen kan
koncernen efter nærmere regler få henstand med en del
af selskabsskatten, der vedrører udenlandske selskaber, som
inddrages under sambeskatning i det første år med de
nye regler.
Den skat, der gives henstand med, beregnes
efter lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 5.
Denne bestemmelse rykkes som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i ligningslovens § 33, jf. forslagets
§ 3, nr. 2.
Til § 6
Ifølge direktivet skal medlemsstaterne
ændre deres interne lovgivning, så de overholder
direktivets bestemmelser vedrørende flytning af et
SE€™s og et SCE€™s
vedtægtsmæssige hjemsted fra 1. januar 2006, og
direktivets øvrige bestemmelser fra 1. januar 2007.
Det foreslås, at implementeringen af
alle bestemmelserne i ændringsdirektivet tillægges
virkning fra den 1. januar 2006. Det vil sige, at ændringerne
tillægges for fusioner, spaltninger, tilførsel af
aktiver, aktieombytninger og flytning af hjemsted pr. 1. januar
2006 eller senere.
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar
2005 om ændring af direktiv 90/434/EØF af 23. juli
1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EU-tidende
2005 nr. L 58, s. 19).
Bilag 1
Rådets direktiv 2005/19/EF
af 17. februar 2005
om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR €"
under henvisning til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 94,
under henvisning til forslag fra
Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet, 1)
under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2) , og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved direktiv 90/434/EØF 3)
blev der indført fælles regler for
erhvervsmæssig omstrukturering, som i konkurrencemæssig
henseende er neutrale.
(2) Formålet med direktiv
90/434/EØF er at udskyde beskatningen af indkomst, overskud
og kapitalvinding i forbindelse med erhvervsmæssig
reorganisering og at beskytte medlemsstaternes
beskatningsrettigheder.
(3) Direktiv 90/434/EØF tager bl.a.
sigte på at fjerne hindringer for det indre markeds funktion,
som f.eks. dobbeltbeskatning. Da dette ikke er opnået fuldt
ud med bestemmelserne i nævnte direktiv, bør
medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger
med henblik herpå.
(4) Erfaringerne siden januar 1992 med
gennemførelsen af direktiv 90/434/EØF har vist
forskellige måder, hvorpå direktivet kan forbedres, og
hvorpå de gavnlige virkninger af de fælles regler, der
blev vedtaget i 1990, kan strækkes.
(5) Den 8. oktober 2001 udstedte Rådet
forordning (EF) nr. 2157/2001 4) om statut for det
europæiske selskab (Societas Europaea €" SE) og direktiv
2001/86/EF 5) om supplerende bestemmelser til
statut for det europæiske selskab for så vidt
angår medarbejderindflydelse. Ligeledes udstedte Rådet
den 22. juli 2003 forordning (EF) nr. 1435/2003 6) om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE) og direktiv 2003/72/EF 7) om
supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske
andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse.
Et af de vigtigste særtræk ved disse instrumenter er,
at både SE og SCE kan flytte deres respektive
vedtægtsmæssige hjemsteder fra en medlemsstat til en
anden uden at opløses og træde i likvidation.
(6) Flytningen af det
vedtægtsmæssige hjemsted udgør et middel til at
udnytte den frie etableringsret, der er fastsat i traktatens
artikel 43 og 48. Der overføres ingen aktiver, og selskabet
og dets selskabsdeltagere har ingen indkomst, overskud eller
kapitalvinding i forbindelse dermed. Selskabets beslutning om at
reorganisere erhvervsudøvelsen ved at flytte det
vedtægtsmæssige hjemsted bør ikke hæmmes
af diskriminerende skatteregler eller af restriktioner, ulemper
eller fordrejninger som følge af national skattelovgivning,
der strider mod EU-retten. Ved flytning af et SE€™s
eller SCE€™s vedtægtsmæssige hjemsted fra en
medlemsstat til en anden ophører SE€™et eller
SCE€™et ikke nødvendigvis med at være
hjemmehørende i den første medlemsstat. Et
SE€™s eller SCE€™s skattemæssige
hjemsted er fortsat bestemt af den nationale lovgivning og
skatteoverenskomster.
(7) Flytning af et selskabs
vedtægtsmæssige hjemsted eller en begivenhed i
forbindelse med denne flytning, der medfører en
ændring af det skattemæssige hjemsted, vil kunne
afføde en eller anden form for beskatning i den medlemsstat,
selskabet flyttes fra. Der kan også forekomme beskatning i
tilfælde, hvor flytningen af det vedtægtsmæssige
hjemsted eller en begivenhed i forbindelse med flytningen ikke
fører til ændring af det skattemæssige hjemsted.
For at imødegå en sådan situation for så
vidt angår SE og SCE er der blevet indsat en række nye
regler i direktiv 90/434/EØF. I tilfælde hvor
SE€™ets eller SCE€™ets aktiver efter
flytningen af et vedtægtsmæssigt hjemsted rent faktisk
vedblivende knyttes til et fast driftssted, som tilhører
dette SE eller SCE og er beliggende i den medlemsstat, som det
vedtægtsmæssige hjemsted blev flyttet fra, bør
det pågældende faste driftssted have de samme fordele
som dem, der er fastsat i artikel 4, 5 og 6 i direktiv
90/434/EØF. Disse artikler vedrører skattefri
henlæggelser og reserver samt overtagelse af tab. Desuden
bør det i overensstemmelse med traktatens principper
udelukkes, at en selskabsdeltager beskattes i forbindelse med
flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted. Under
hensyn til medlemsstaternes forpligtelse i medfør af
traktaten til at træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at afskaffe dobbeltbeskatning er det indtil
videre ikke nødvendigt at fastsætte fælles
regler om det skattemæssige hjemsted for et SE eller SCE.
(8) Direktiv 90/434/EØF
beskæftiger sig ikke med underskud i et fast driftssted i en
anden medlemsstat, der er anerkendt af den medlemsstat, hvor et SE
eller SCE er hjemmehørende. Det forhindrer således
ikke den tidligere hjemstedsmedlemsstat i at medregne det faste
driftssteds underskud, når et SE€™s eller
SCE€™s vedtægtsmæssige hjemsted flyttes til
en anden medlemsstat.
(9) Direktiv 90/434/EØF omfatter ikke
den type spaltning, hvor det selskab, der overfører grene af
virksomheden, ikke opløses. Artikel 4 i nævnte
direktiv bør derfor udvides til også at omfatte
sådanne tilfælde.
(10) I artikel 3 i direktiv 90/434/EØF
defineres de selskaber, der henhører under dets
anvendelsesområde, og et bilag dertil indeholder en liste
over de selskabstyper, hvorpå direktivet finder anvendelse.
Dog er visse former for selskaber ikke medtaget på listen i
bilaget til direktivet, selv om de er skattemæssigt
hjemmehørende i en medlemsstat og er selskabsskattepligtige
i denne. På baggrund af de indhøstede erfaringer synes
dette at være en urimelig mangel, og direktivets
dækning bør derfor udvides til andre virksomheder, som
kan gennemføre grænseoverskridende transaktioner i
Fællesskabet og opfylder alle disse relevante
betingelser.
(11) Da SE er et offentligt selskab med
begrænset ansvar, og da SCE er et andelsselskab, og eftersom
begge er af stort set samme type som andre selskabsretlige former,
der allerede er dækket af direktiv 90/434/EØF,
bør SE og SCE indsættes på listen i bilaget til
direktiv 90/434/EØF.
(12) De øvrige nye selskaber, der er
medtaget på listen i bilaget til dette direktiv, er
selskabsskattepligtige i den medlemsstat, hvor de er
hjemmehørende, men nogle af dem betragtes af andre
medlemsstater som skattemæssigt transparente. For at sikre,
at de med direktiv 90/434/EØF forbundne fordele er
effektive, bør medlemsstater, som behandler
ikke-hjemmehørende selskabsskattepligtige som
skattemæssigt transparente, anvende de med direktivet
forbundne fordele på dem. I betragtning af medlemsstaternes
forskellige skattemæssige behandling af disse
selskabsskattepligtige bør medlemsstaterne imidlertid kunne
vælge ikke at anvende de relevante bestemmelser i direktivet
i forbindelse med beskatning af en af disse selskabsskattepligtiges
direkte eller indirekte selskabsdeltagere.
(13) Hvis selskabsdeltagere i selskaber, som
deltager i de transaktioner, der reguleres af direktiv
90/434/EØF, i skattemæssig henseende behandles som
transparente, bør personer med interesser hos
selskabsdeltageren ikke beskattes i forbindelse med
omstruktureringer.
(14) Der består en vis tvivl med hensyn
til anvendelsen af direktiv 90/434/EØF på omstilling
af grene af virksomheden til datterselskaber. Som led i disse
transaktioner overføres de aktiver, som knytter sig til et
fast driftssted og udgør en »gren af
virksomheden« som defineret i artikel 2, litra i), i direktiv
90/434/EØF, til et nystiftet selskab, som vil være et
datterselskab af det indskydende selskab, og det bør
gøres klart, at denne transaktion, som udgør en
tilførsel af aktiver fra et selskab i én medlemsstat
for et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat til et
selskab i sidstnævnte medlemsstat, er dækket af
direktivet.
(15) Det fremgår ikke af den
nuværende definition af »ombytning af aktier« i
artikel 2, litra d), i direktiv 90/434/EØF, om dette begreb
ud over den erhvervelse, hvorved der opnås et simpelt flertal
af stemmerne, også omfatter yderligere erhvervelse af aktier.
Det er ikke ualmindeligt, at selskabers vedtægter og
afstemningsregler er udformet således, at der kræves
yderligere erhvervelse af aktier, før erhververen
opnår fuld kontrol med målselskabet. Definitionen af
»ombytning af aktier« bør derfor ændres,
så det fremgår, at begrebet også omfatter alle
sådanne yderligere erhvervelser af aktier.
(16) I forbindelse med fusioner og spaltninger
kan det modtagende selskab opnå en fortjeneste i form af den
værdimæssige forskel mellem de modtagne aktiver og
passiver og de aktier, som det måtte have haft i det
indskydende selskab, og som annulleres i forbindelse med disse
transaktioner. I henhold til artikel 7 i direktiv 90/434/EØF
fritages denne kapitalvinding, fordi disse udbytter lige så
let kan indtjenes i form af udloddede udbytter fra det indskydende
selskab, som ville have været fritaget i henhold til
Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater. 8) Målsætningerne i
direktiv 90/434/EØF og direktiv 90/435/EØF med hensyn
til dette særlige spørgsmål er de samme, men de
fastsatte betingelser er ikke de samme, og direktiv
90/434/EØF bør derfor ændres, således at
de deri stillede krav sidestilles med kravene i direktiv
90/435/EØF, og der benyttes samme lavere tærskel for
aktierne som den, der er fastsat i nævnte direktiv.
(17) Da direktiv 90/434/EØF udvides til
også at omfatte delvis spaltning og flytning af et
SE€™s eller SCE€™s
vedtægtsmæssige hjemsted, bør
anvendelsesområdet for den bestemmelse, der skal forhindre
skatteundgåelse og skatteunddragelse, ændres i
overensstemmelse hermed.
(18) Direktiv 90/434/EØF bør
derfor ændres i overensstemmelse hermed €"
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 90/434/EØF foretages
følgende ændringer:
1) Titlen affattes således:
»Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE€™s eller
SCE€™s vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater«.
2) Artikel 1 affattes således:
»Artikel 1
Den enkelte medlemsstat anvender dette
direktiv på følgende:
a) fusion, spaltning, partiel spaltning,
tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som
vedrører selskaber i to eller flere medlemsstater
b) flytning af vedtægtsmæssigt
hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat for
europæiske selskaber (Societas Europaea eller SE), som
etableret ved Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8.
oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) 9) , og
europæiske andelsselskaber (SCE), som etableret ved
Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om
statut for det europæiske andelsselskab (SCE) 10) .
3) I artikel 2 foretages følgende
ændringer:
a) Følgende litra indsættes:
»ba) »partiel spaltning«: den
transaktion, hvorved et selskab uden at blive opløst
overfører en eller flere grene af virksomheden til et eller
flere eksisterende eller nye selskaber, idet dog mindst én
virksomhedsgren forbliver i det indskydende selskab, ved i henhold
til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier
eller anparter i de modtagende selskaber, og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 % af disse
værdipapirers pålydende værdi eller, når
der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi«.
b) Litra d) affattes således:
»d) »ombytning af aktier«: den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet
selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår et
flertal af stemmerne i dette selskab, eller hvis det allerede har
et sådant flertal, erhverver en yderligere andel, ved til
gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i
sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i
førstnævnte selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 % af den pålydende
værdi, eller, når der ikke eksisterer en
pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld
herfor«.
c) Følgende litra indsættes:
»j) »flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted«: den transaktion,
hvorved et SE eller et SCE, uden at det opløses, eller at
der stiftes en ny juridisk person, flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en
anden medlemsstat.«
4) Artikel 3, litra c), ottende led,
vedrørende Italien affattes således:
»€" imposta sul reddito delle
societ i Italien«.
5) Overskriften til afsnit II affattes
således:
»AFSNIT II
Bestemmelser vedrørende
fusion, spaltning, partiel spaltning og ombytning af
aktier«.
6) Artikel 4 affattes således:
»Artikel 4
1. Fusion, spaltning eller partiel spaltning
medfører ingen form for skat på kapitalvinding
beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de
overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige
værdi.
I denne artikel finder følgende
definitioner anvendelse:
a) »skattemæssig værdi«:
det beløb på grundlag af hvilket en fortjeneste eller
et tab ville være blevet beregnet med henblik på
beskatning af det indskydende selskabs indkomst, overskud eller
kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver eller passiver
var blevet solgt samtidig med fusionen, spaltningen eller den
partielle spaltning, men uafhængigt af transaktionen
b) »overførte aktiver og
passiver«: de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller den
partielle spaltning er faktisk knyttet til et af det modtagende
selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat,
og som har betydning for de opnåede resultater, der
lægges til grund ved skatteberegningen.
2. Såfremt stk. 1 finder
anvendelse, og en medlemsstat på grundlag af denne stats
vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge
af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et
ikke-hjemmehørende indskydende selskab som
skattemæssigt transparent og derfor beskatter
selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i det
indskydende selskabs overskud, efterhånden som dette overskud
opstår, beskatter den pågældende stat ikke
indkomst, overskud eller kapitalvinding beregnet på grundlag
af forskellen mellem de overførte aktivers og passivers
indre værdi og deres skattemæssige værdi.
3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse,
hvis det modtagende selskab beregner nye nedskrivninger og
kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og
passiver i henhold til de regler, der ville have været
gældende for det indskydende selskab eller de indskydende
selskaber, såfremt fusionen, spaltningen eller den partielle
spaltning ikke havde fundet sted.
4. Såfremt det modtagende selskab i
henhold til bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat
kan vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding
eller -tab på de overførte aktiver og passiver
på anden måde end den i stk. 3 omhandlede, finder
stk. 1 ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor
der er gjort brug af denne valgmulighed.«
7) Artikel 6 affattes således:
»Artikel 6
Hvis medlemsstaterne, når de i artikel
1, litra a), omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber
i det indskydende selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der
giver mulighed for, at det modtagende selskab overtager det
indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke
afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at
gælde for det modtagende selskabs faste driftssteder, som er
beliggende på deres område, når de overtager det
indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke
afskrevne tab.«
8) Artikel 7, stk. 2, affattes
således:
»2. Medlemsstaterne kan gøre
undtagelser fra stk. 1, når det modtagende selskab har
en kapitalandel på mindre end 20 % i det indskydende
selskab.
Fra 1. januar 2007 skal kapitalandelen mindst
være på 15 %. Fra 1. januar 2009 skal kapitalandelen
mindst være på 10 %.«
9) Artikel 8 affattes således:
»Artikel 8
1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af
aktier må selve tildelingen af aktier eller anparter i det
modtagende eller erhvervende selskab til en selskabsdeltager i det
indskydende eller erhvervede selskab til gengæld for aktier
eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen
beskatning af denne selskabsdeltagers indkomst, overskud eller
kapitalvinding.
2. Ved partiel spaltning må selve
tildelingen til en selskabsdeltager i det indskydende selskab af
aktier eller anparter i det modtagende selskab ikke medføre
nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indkomst, overskud
eller kapitalvinding.
3. Såfremt en medlemsstat på
grundlag af denne stats vurdering af selskabsdeltagerens juridiske
karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder den er
oprettet, betragter en selskabsdeltager som skattemæssigt
transparent og derfor beskatter personer med interesser hos
selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i dennes
overskud, efterhånden som dette overskud opstår,
beskatter den pågældende stat ikke de
pågældende personer af indkomst, overskud eller
kapitalvinding som følge af tildelingen af aktier eller
anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til
selskabsdeltageren.
4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse,
hvis selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier
eller anparter en højere skattemæssig værdi end
den værdi, som de ombyttede aktier eller anparter havde
umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombytningen af
aktier.
5. Stk. 2 og 3 finder kun anvendelse,
hvis selskabsdeltageren ikke tillægger summen af de modtagne
aktier eller anparter og de aktier eller anparter, der besiddes i
det indskydende selskab, en højere skattemæssig
værdi end den værdi, de aktier eller anparter, der
besiddes i det indskydende selskab, havde umiddelbart inden den
partielle spaltning.
6. Anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 er ikke
til hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som
følge af senere afhændelse af de modtagne
værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved
afhændelse af de aktier eller anparter, der fandtes inden
erhvervelsen.
7. I denne artikel forstås ved
»skattemæssig værdi« den værdi, der
skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af en
fortjeneste eller et tab, som medfører beskatning af
selskabsdeltagerens indkomst, overskud eller kapitalvinding.
8. Såfremt en selskabsdeltager i
medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han er
hjemmehørende, kan vælge en anden beskatningsform end
den, der er defineret i stk. 4 og 5, finder stk. 1, 2 og
3 ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er
gjort brug af denne valgmulighed.
9. Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for,
at en medlemsstat ved beskatningen af selskabsdeltageren kan tage
hensyn til den kontante udligningssum, som eventuelt vil blive
tildelt ham ved fusionen, spaltningen, den partielle spaltning
eller ombytningen af aktier.«
10) Artikel 10 affattes
således:
»Artikel 10
1. Når der i forbindelse med fusion,
spaltning, partiel spaltning eller tilførsel af aktiver
blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der
tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en
anden medlemsstat end dette, fraskriver den medlemsstat, hvor det
indskydende selskab er beliggende, sig enhver ret til at beskatte
dette faste driftssted.
Den medlemsstat, hvori det indskydende selskab
er hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige
overskud medregne den del af det faste driftssteds tidligere
underskud, som eventuelt er blevet fratrukket selskabets
skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er udlignet.
Den medlemsstat, hvori det faste driftssted er
beliggende, og den medlemsstat, hvori det modtagende selskab er
hjemmehørende, anvender dette direktivs bestemmelser
på denne tilførsel, som om den medlemsstat, hvori det
faste driftssted er beliggende, var den medlemsstat, hvori det
indskydende selskab er hjemmehørende.
Disse bestemmelser finder også
anvendelse i tilfælde af, at det faste driftssted er
beliggende i samme medlemsstat som den, hvori det modtagende
selskab er hjemmehørende.
2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat,
hvori det indskydende selskab er hjemmehørende,
såfremt den anvender globalindkomstprincippet, ret til at
beskatte overskud eller kapitalvinding, der tilfalder det faste
driftssted som følge af fusionen, spaltningen, den partielle
spaltning eller tilførslen af aktiver, såfremt den
giver fritagelse for den beskatning, der uden dette direktivs
bestemmelser ville være sket af overskuddet eller
kapitalvindingen i den medlemsstat, hvori det faste driftssted er
beliggende, på samme måde og med samme beløb som
den ville have gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet
pålignet og betalt.«
11) Følgende afsnit
indsættes:
»AFSNIT IVa
Særtilfældet:
transparente enheder
Artikel 10a
1. Når en medlemsstat betragter et
ikke-hjemmehørende indskydende eller erhvervet selskab som
skattemæssigt transparent på grundlag af denne
medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den
have ret til ikke at anvende bestemmelserne i dette direktiv i
forbindelse med beskatning af dette selskabs direkte eller
indirekte selskabsdeltager med hensyn til det
pågældende selskabs indkomst, overskud eller
kapitalvinding.
2. En medlemsstat, der udøver den i
stk. 1 nævnte ret, skal give fritagelse for den
beskatning, der uden dette direktivs bestemmelser ville være
sket af det skattemæssigt transparente selskabs
indtægt, overskud eller kapitalvinding, på samme
måde og med samme beløb som den ville have gjort, hvis
denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt.
3. Når en medlemsstat betragter et
ikke-hjemmehørende modtagende eller erhvervende selskab som
skattemæssigt transparent på grundlag af denne
medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den
have ret til ikke at anvende artikel 8, stk. 1, 2 og 3.
4. Når en medlemsstat betragter et
ikke-hjemmehørende modtagende selskab som
skattemæssigt transparent på grundlag af denne
medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, kan den
pågældende medlemsstat i skattemæssig henseende
behandle enhver direkte eller indirekte selskabsdeltager på
samme måde, som hvis det modtagende selskab var
hjemmehørende i den pågældende
medlemsstat.«
12) Følgende afsnit
indsættes:
»AFSNIT IVb
Regler vedrørende flytning af
et SE€™s eller SCE€™s
vedtægtsmæssige hjemsted
Artikel 10b
1. Når
a) et SE eller SCE flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en
anden, eller
b) et SE eller SCE, der er hjemmehørende i
en given medlemsstat, ved flytning af sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en
anden ophører med at være skattemæssigt
hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en
anden medlemsstat,
medfører denne flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted eller ophøret af
skattemæssigt hjemsted ingen beskatning af kapitalvinding,
beregnet i henhold til artikel 4, stk. 1, i den medlemsstat,
hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, der
hidrører fra de aktiver og passiver i SE€™et
eller SCE€™et, der som følge heraf forbliver
faktisk knyttet til et af SE€™et eller
SCE€™et ejet fast driftssted i den medlemsstat, hvorfra
det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, og som har
betydning for de opnåede resultater, der lægges til
grund ved skatteberegningen.
2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis
SE€™et eller SCE€™et beregner nye
nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de aktiver og
passiver, der forbliver faktisk knyttet til dette faste driftssted,
som om flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke
havde fundet sted, eller SE€™et eller SCE€™et
ikke var ophørt med at være skattemæssigt
hjemmehørende der.
3. Såfremt SE€™et eller
SCE€™et i medfør af lovgivningen i den
pågældende medlemsstat kan vælge at beregne nye
nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de aktiver og
passiver, der forbliver i medlemsstaten, på anden måde
end den i stk. 2 omhandlede, finder stk. 1 ikke
anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug
af denne valgmulighed.
Artikel 10c
1. Når
a) et SE eller SCE flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en
anden, eller
b) et SE eller SCE, der er hjemmehørende i
en given medlemsstat, ved flytning af sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en
anden ophører med at være skattemæssigt
hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en
anden medlemsstat,
træffer medlemsstaterne de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når
henlæggelser eller reserver, som SE€™et eller
SCE€™et har opbygget forskriftsmæssigt inden
flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, er helt
eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra
faste driftssteder i udlandet, kan sådanne henlæggelser
eller reserver overtages med samme skattefritagelse af et af
SE€™et eller SCE€™et ejet fast driftssted,
der er beliggende i den medlemsstat, hvorfra det
vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet.
2. I det omfang et selskab, der flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted inden for en medlemsstats
område, ville være berettiget til at fremføre
eller tilbageføre tab, som i skattemæssig henseende
endnu ikke er afskrevet, tillader medlemsstaten det faste
driftssted, der er beliggende på dens område, og som er
ejet af et SE eller SCE, der flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted, at overtage
SE€™ets eller SCE€™ets i skattemæssig
henseende endnu ikke afskrevne tab, forudsat at det
fremførte eller tilbageførte tab under tilsvarende
omstændigheder ville kunne udnyttes af et selskab, der
vedblev med at have sit vedtægtsmæssige hjemsted eller
vedblev med at være skattemæssigt hjemmehørende
i den pågældende medlemsstat.
Artikel 10d
1. Flytningen af et SE€™s eller et
SCE€™s vedtægtsmæssige hjemsted
medfører ikke i sig selv nogen beskatning af
selskabsdeltagernes indkomst, overskud eller kapitalvinding.
2. Anvendelsen af stk. 1 er ikke til
hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som
følge af en senere afhændelse af aktier eller anparter
i det SE eller SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige
hjemsted.«
13) Artikel 11, stk. 1, affattes
således:
»1. En medlemsstat kan nægte at
anvende eller kan tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af
bestemmelserne i afsnit II, III, IV og IVb,
a) hvis hovedformålet eller et af
hovedformålene med fusionen, spaltningen, den partielle
spaltning, tilførslen af aktiver, ombytningen af aktier
eller et SE€™s eller SCE€™s flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted er skatteunddragelse eller
skatteundgåelse; forholder det sig sådan, at en af de i
artikel 1 nævnte transaktioner ikke foretages af gyldige
forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering
eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager
i transaktionen, kan der være grund til at formode, at
hovedformålet eller et af hovedformålene med
transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse
b) hvis fusionen, spaltningen, den partielle
spaltning, tilførslen af aktiver eller ombytningen af aktier
eller et SE€™s eller SCE€™s flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted resulterer i et selskab, som,
uanset om det deltager i transaktionen eller ej, ikke længere
opfylder de nødvendige krav til
medarbejderrepræsentation i selskabets organer i henhold til
de aftaler, som var gældende inden transaktionen.«
14) Bilaget erstattes af teksten i
bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme både bestemmelser vedrørende flytning af
et SE€™s eller SCE€™s
vedtægtsmæssige hjemsted, som fastsat i dette direktivs
relevante bestemmelser, og litra a) i bilaget til dette direktiv
inden den 1. januar 2006. Medlemsstaterne meddeler straks
Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en
sammenligningstabel mellem disse bestemmelser og dette
direktiv.
Disse love og bestemmelser skal ved
vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv for så vidt angår andre
bestemmelser end de i stk. 1 nævnte inden den 1. januar
2007. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til
disse bestemmelser og en sammenligningstabel mellem disse
bestemmelser og dette direktiv.
Disse love og bestemmelser skal ved
vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder
på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17.
februar 2005.
På Rådets vegne
J.-C. Juncker
Formand
1) Udtalelse af 10. marts 2004 (endnu
ikke offentliggjort i EUT).
2) EUT C 110 af 30.4.2004, s. 30.
3) EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1. Senest
ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
4) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
Ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af
1.5.2004, s. 1).
5) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22.
6) EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.
Ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede
EØS-udvalg nr. 15/2004 (EUT L 116 af 22.4.2004, s. 68).
7) EUT L 207 af 18.8.2003, s. 25.
8) EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6. Senest
ændret ved direktiv 2003/123/EF (EUT L 7 af 13.1.2004, s.
41).
9) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
Ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af
1.5.2004, s. 1)
10) EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.
Ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede
EØS-udvalg nr. 15/2004 (EUT L 116 af 22.4.2004, s.
68).«
Bilag
Liste over de selskaber, der er
omhandlet i artikel 3, litra a)
a) de selskaber, der er registreret i henhold til
Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om
statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets
direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af
supplerende bestemmelser til statut for det europæiske
selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse,
og de andelsselskaber, der er registreret i henhold til
Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om
statut for det europæiske andelsselskab (SCE) og Rådets
direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser
til statutten for det europæiske andelsselskab for så
vidt angår medarbejderindflydelse.«
b) De selskaber, der i belgisk ret benævnes
»société anonyme»/»naamloze
vennootschap«, »société en commandite par
actions»/»commanditaire vennootschap op
aandelen«, »société privée
responsabilité limitée»/»besloten
vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«,
»société coopérative
responsabilité
limitée»/»coöperatieve vennootschap met
beperkte aansprakelijkheid«, »société
coopérative responsabilité
illimitée»/»coöperatieve vennootschap met
onbeperkte aansprakelijkheid«, »société
en nom collectif»/ »vennootschap onder firma«,
»société en commandite
simple»/»gewone commanditaire vennootschap«,
offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte
retlige former og andre selskaber, der er oprettet efter belgisk
ret og underlagt belgisk selskabsbeskatning
c) de selskaber, der i tjekkisk ret
benævnes »akciová spolecnost« og
»spolecnost s rucením omezeným«
d) de selskaber, der i dansk ret benævnes
»aktieselskab« og »anpartsselskab«, samt
andre selskaber, der er omfattet af selskabsskatteloven, forudsat
at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold
til de almindelige skatteretlige regler for
»aktieselskaber«
e) de selskaber, der i tysk ret benævnes
»Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf
Aktien«, »Gesellschaft mit beschränkter
Haftung« og »Versicherungsverein auf
Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und
Wirtschaftsgenossenschaft«, »Betriebe gewerblicher Art
von juristischen Personen des öffentlichen Rechts« og
andre selskaber, der er oprettet efter tysk ret og underlagt tysk
selskabsbeskatning
f) de selskaber, der i estisk ret benævnes
»täisühing«, »usaldusühing«,
»osaühing«, »aktsiaselts« og
»tulundusühistu«
g) de selskaber, der i græsk ret
benævnes »»αvώvυμη
εταιρεία« og
»εταιρεία
περιορισμέvης
ευθύvης
(Ε.Π.Ε.)«
h) de selskaber, der i spansk ret benævnes
»sociedad anónima«, »sociedad comanditaria
por acciones« og »sociedad de responsabilidad
limitada« samt offentligretlige enheder, der driver
virksomhed under de privatretlige bestemmelser
i) de selskaber, der i fransk ret benævnes
»société anonyme«,
»société en commandite par actions«,
»société responsabilité
limitée«, »sociétés par actions
simplifiées«, »sociétés
d'assurances mutuelles«, »caisses d'épargne et
de prévoyance«, »sociétés
civiles«, som automatisk underkastes selskabsbeskatning,
»coopératives«, »unions de
coopératives«, offentlige industrielle og kommercielle
virksomheder og foretagender og andre selskaber, der er oprettet
efter fransk ret og underlagt fransk selskabsbeskatning
j) de selskaber, der er registreret eller virker
i henhold til irsk ret, virksomheder registreret i henhold til
Industrial and Provident Societies Act, »building
societies« registreret i henhold til Building Societies Acts
og »trustee savings banks« i henhold til Trustee
Savings Banks Act, 1989
k) de selskaber, der i italiensk ret
benævnes »societ per azioni«,
»societ in accomandita per azioni«,
»societ a responsibilit limitata«,
»societ cooperative« og »societ di
mutua assicurazione« samt offentlige og private virksomheder,
der helt eller overvejende driver handelsvirksomhed
l) de selskaber, der i cypriotisk ret
benævnes
»εταιρείες«
som defineret i indkomstskattelovgivningen
m) de selskaber, der i lettisk ret benævnes
»akciju sabiedriba« og »sabiedriba ar ierobezotu
atbildibu«
n) de selskaber, der er registreret i henhold til
litauisk ret
o) de selskaber, der i luxembourgsk ret
benævnes »société anonyme«,
»société en commandite par actions«,
»société responsabilité
limitée«, »société
coopérative«, »société
coopérative organisée comme une société
anonyme«, »association d'assurances mutuelles«,
»association d'épargne-pension« og
»entreprise de nature commerciale, industrielle ou
minière de l'Etat, des communes, des syndicats de communes,
des établissements publics et des autres personnes morales
de droit public« og andre selskaber, der er oprettet efter
luxembourgsk ret og underlagt luxembourgsk selskabsbeskatning
p) de selskaber, der i ungarsk ret benævnes
»közkereseti társaság«,
»betéti társaság«,
»közös vállalat«,
»korlátolt felelÿsségÿ
társaság«,
»részvénytársaság«,
»egyesülés«, »közhasznú
társaság« og »szövetkezet«
q) de selskaber, der i maltesisk ret
benævnes »Kumpaniji ta' Responsabilita' Limitata«
og »Socjetajiet en commandite li l-kapital taghhom maqsum
f'azzjonijiet«
r) de selskaber, der i nederlandsk ret
benævnes »naamloze vennnootschap«,
»besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«,
»Open commanditaire vennootschap«,
»Coöperatie«, »onderlinge
waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene
rekening«, »vereniging op coöperatieve
grondslag« og »vereniging welke op onderlinge grondslag
als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre
selskaber, der er oprettet efter nederlandsk ret og underlagt
nederlandsk selskabsbeskatning
s) de selskaber, der i østrigsk ret
benævnes »Aktiengesellschaft«,
»Gesellschaft mit beschränkter Haftung« og
»Erwerbs-und Wirtschaftsgenossenschaften«
t) de selskaber, der i polsk ret benævnes
»spólka akcyjna« og »spólka z
ograniczona odpowiedzialnoscia«
u) de handelsselskaber eller almindelige
borgerlige selskaber med handelsmålsætning samt andre
juridiske personer med virksomhed inden for handel eller industri,
som er registreret i henhold til portugisisk ret
v) de selskaber, der i slovensk ret
benævnes »delniška druzba«,
»komanditna druzba« og »druzba z omejeno
odgovornostjo«
w) de selskaber, der i slovakisk ret
benævnes »Akciová spolocnost «,
»Spolocnost s rucením obmedzeným»og
»Komanditná spolocnost«
x) de selskaber, der i finsk ret benævnes
»osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/
andelslag«,
»säästöpankki/sparbank« og
»vakuutusyhtiö/försäkringsbolag«
y) de selskaber, der i svensk ret benævnes
»aktiebolag«,
»försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska
föreningar«, »sparbanker« og
»ömsesidiga försäkringsbolag«
z) de selskaber, der er registreret i henhold til
Det Forenede Kongeriges lovgivning
Bilag 2
Ændringsdirektivet sammenholdt
med det gældende direktiv |
Fusionsskattedirektivet | | Ændringsdirektivet |
| | 1) Titlen affattes således: |
»Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater«. | | »Rådets direktiv 90/434/EØF af
23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE€™s eller
SCE€™s vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater«. |
| | |
| | 2) Artikel 1 affattes således: |
Artikel 1 | | »Artikel 1 |
Den enkelte medlemsstat anvender dette
direktiv på fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier, som vedrører selskaber i to eller flere
medlemsstater. | | Den enkelte medlemsstat anvender dette
direktiv på følgende: |
| | a) fusion, spaltning, partiel spaltning,
tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som
vedrører selskaber i to eller flere medlemsstater |
| | b) flytning af vedtægtsmæssigt
hjemsted fra en medlemsstat til en anden medlemsstat for
europæiske selskaber (Societas Europaea eller SE), som
etableret ved Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8.
oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), og
europæiske andelsselskaber (SCE), som etableret ved
Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om
statut for det europæiske andelsselskab (SCE). |
| | |
Artikel 2 | | |
I dette direktiv forstås ved: | | |
a) fusion, den transaktion, hvorved: | | |
€" et eller flere selskaber som følge
af og samtidig med deres opløsning uden likvidation
overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet,
eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere
aktier eller anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 % af disse
værdipapirers pålydende værdi, eller, når
der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi | | |
€" to eller flere selskaber som følge
af og samtidig med deres opløsning uden likvidation
overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab,
som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller
anparter i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum
på højst 10 % af disse værdipapirers
pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer
en pålydende værdi, deres bogførte
værdi | | |
€" et selskab som følge af og samtidig
med sin opløsning uden likvidation overfører sine
samlede aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde med
samtlige aktier eller anparter i dets kapital | | |
| | |
| | 3) I artikel 2 foretages følgende
ændringer: |
| | a) Følgende litra indsættes: |
b) spaltning, den transaktion, hvorved et selskab
som følge af og samtidig med sin opløsning uden
likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til
to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til
en pro rata regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller
anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 % af disse
værdipapirers pålydende værdi, eller, når
der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi, c) tilførsel af aktiver, den transaktion,
hvorved et selskab uden at være opløst tilfører
den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et
andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det
modtagende selskabs kapital | | »ba) »partiel spaltning«: den
transaktion, hvorved et selskab uden at blive opløst
overfører en eller flere grene af virksomheden til et eller
flere eksisterende eller nye selskaber, idet dog mindst én
virksomhedsgren forbliver i det indskydende selskab, ved i henhold
til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier
eller anparter i de modtagende selskaber, og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 % af disse
værdipapirers pålydende værdi eller, når
der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi«. |
| | |
| | b) Litra d) affattes således: |
d) ombytning af aktier, den transaktion, hvorved
et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med
den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer
tilhørende selskabsdeltagerne i det andet selskab at tildele
dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt
en kontant udligningssum på højst 10 % af den
pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer
en pålydende værdi, af den bogførte værdi
af de værdipapirer, som udleveres til gengæld
herfor | | »d) »ombytning af aktier«: den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet
selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår et
flertal af stemmerne i dette selskab, eller hvis det allerede har
et sådant flertal, erhverver en yderligere andel, ved til
gengæld for selskabsdeltagernes værdipapirer i
sidstnævnte selskab at tildele dem aktier eller anparter i
førstnævnte selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 % af den pålydende
værdi, eller, når der ikke eksisterer en
pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld
herfor«. |
e) et indskydende selskab, det selskab, som
overfører sine aktiver og passiver eller tilfører
alle eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet
selskab | | |
f) et modtagende selskab, det selskab, som
modtager aktiverne og passiverne eller alle eller en eller flere
grene af det indskydende selskabs virksomhed | | |
g) et erhvervet selskab, det selskab, i hvilket
et andet selskab erhverver en andel ved ombytning af aktier eller
anparter | | |
h) et erhvervende selskab, det selskab, som
erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter | | |
i) en gren af en virksomhed, alle aktiver og
passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en
selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere
ved hjælp af egne midler. | | |
| | |
| | c) Følgende litra
indsættes: |
| | »j) »flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted«: den transaktion,
hvorved et SE eller et SCE, uden at det opløses, eller at
der stiftes en ny juridisk person, flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en
anden medlemsstat.« |
| | |
Artikel 3 | | |
Ved udrykket »selskab i en
medlemsstat« forstås i dette direktiv ethvert
selskab: | | |
a) der antager en af de former, der er
anført i bilaget | | |
b) som ifølge skattelovgivningen i en
medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne
stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst
om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være
hjemmehørende uden for Fællesskabet | | |
c) som desuden uden valgmulighed og uden
fritagelse er omfattet af en af følgende former for
skat: | | |
€€. | | |
| | 4) Artikel 3, litra c), ottende led,
vedrørende Italien affattes således: |
€" imposta sul reddito delle persone
giuridiche i Italien | | »€" imposta sul reddito delle
societ i Italien«. |
€€.. | | |
eller enhver anden form for skat, der træder i
stedet for en af de her nævnte former. | | |
| | |
| | 5) Overskriften til afsnit II affattes
således: |
AFSNIT II | | »AFSNIT II |
Bestemmelser vedrørende fusion,
spaltning samt ombytninger af aktier | | Bestemmelser vedrørende fusion,
spaltning, partiel spaltning og ombytning af aktier«. |
| | 6) Artikel 4 affattes således: |
Artikel 4 | | »Artikel 4 |
1. Fusion eller spaltning medfører
ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen
mellem den indre værdi af de overførte aktiver op
passiver og disses skattemæssige værdi. | | 1. Fusion, spaltning eller partiel spaltning
medfører ingen form for skat på kapitalvinding
beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de
overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige
værdi. |
I foregående punktum: | | I denne artikel finder følgende
definitioner anvendelse: |
€" betyder »skattemæssig
værdi« det beløb, som udgør grundlaget,
på hvilket en fortjeneste eller et tab ville være
blevet beregnet med henblik på beskatning af det indskydende
selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding, såfremt
sådanne aktiver og passiver var blevet solgt samtidig med
fusionen eller spaltningen, men uafhængigt af
transaktionen | | a) »skattemæssig værdi«:
det beløb på grundlag af hvilket en fortjeneste eller
et tab ville være blevet beregnet med henblik på
beskatning af det indskydende selskabs indkomst, overskud eller
kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver eller passiver
var blevet solgt samtidig med fusionen, spaltningen eller den
partielle spaltning, men uafhængigt af transaktionen |
€" betyder »overførte aktiver og
passiver« de af det indskydende selskabs aktiver og passiver,
der som følge af fusionen eller spaltningen er virkeligt
knyttet til et af det modtagende selskabs faste driftssteder i det
indskydende selskabs medlemsstat, og som spiller en rolle i
forbindelse med de opnåede resultater, således som de
beregnes med henblik på beskatningen. | | b) »overførte aktiver og
passiver«: de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller den
partielle spaltning er faktisk knyttet til et af det modtagende
selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat,
og som har betydning for de opnåede resultater, der
lægges til grund ved skatteberegningen. |
2. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i
stk. 1 under forudsætning af, at det modtagende selskab
beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på
overførte aktiver og passiver i henhold til de regler, der
ville have været gældende for det indskydende selskab
eller selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke
havde fundet sted. | | 2. Såfremt stk. 1 finder
anvendelse, og en medlemsstat på grundlag af denne stats
vurdering af selskabets juridiske karakteristika som følge
af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, betragter et
ikke-hjemmehørende indskydende selskab som
skattemæssigt transparent og derfor beskatter
selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i det
indskydende selskabs overskud, efterhånden som dette overskud
opstår, beskatter den pågældende stat ikke
indkomst, overskud eller kapitalvinding beregnet på grundlag
af forskellen mellem de overførte aktivers og passivers
indre værdi og deres skattemæssige værdi. |
3. Såfremt det modtagende selskab i
henhold til bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat
kan vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding
eller -tab på de overførte aktiver og passiver
på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder
stk. 1 ikke anvendelse på aktiver og passiver, hvor der
er gjort brug af denne valgmulighed. | | 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse,
hvis det modtagende selskab beregner nye nedskrivninger og
kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og
passiver i henhold til de regler, der ville have været
gældende for det indskydende selskab eller de indskydende
selskaber, såfremt fusionen, spaltningen eller den partielle
spaltning ikke havde fundet sted. |
| | 4. Såfremt det modtagende selskab i
henhold til bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat
kan vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding
eller -tab på de overførte aktiver og passiver
på anden måde end den i stk. 3 omhandlede, finder
stk. 1 ikke anvendelse på de aktiver og passiver, hvor
der er gjort brug af denne valgmulighed.« |
| | |
| | 7) Artikel 6 affattes således: |
Artikel 6 | | »Artikel 6 |
Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1
omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber i det
indskydende selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver
mulighed for, at det modtagende selskab overtager det indskydende
selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab,
udvider de disse bestemmelser til også at gælde for det
modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på
deres område, når de overtager det indskydende selskabs
i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab. | | Hvis medlemsstaterne, når de i artikel
1, litra a), omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber
i det indskydende selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der
giver mulighed for, at det modtagende selskab overtager det
indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke
afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at
gælde for det modtagende selskabs faste driftssteder, som er
beliggende på deres område, når de overtager det
indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke
afskrevne tab.« |
| | |
Artikel 7 | | |
1. Når det modtagende selskab besidder
en del af kapitalen i det indskydende selskab, giver det modtagende
selskabs kapitalvinding i forbindelse med annulleringen af dets
kapitalandel i det indskydende selskab ikke anledning til nogen
beskatning. | | |
| | |
| | 8) Artikel 7, stk. 2, affattes
således: |
2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser
fra stk. 1, når det modtagende selskabs kapitalandel i
det indskydende selskab ikke overstiger 25 % | | »2. Medlemsstaterne kan gøre
undtagelser fra stk. 1, når det modtagende selskab har
en kapitalandel på mindre end 20 % i det indskydende
selskab. |
| | Fra 1. januar 2007 skal kapitalandelen mindst
være på 15 %. Fra 1. januar 2009 skal kapitalandelen
mindst være på 10 %.« |
| | |
| | 9) Artikel 8 affattes således: |
Artikel 8 | | »Artikel 8 |
1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af
aktier må selve tildelingen af aktier eller anparter i det
modtagende eller erhvervende selskab til en selskabsdeltager i den
indskydende eller erhvervede selskab til gengæld for aktier
eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen
beskatning af denne selskabsdeltagers indtægt, fortjeneste
eller kapitalvinding. | | 1. Ved fusion, spaltning eller ombytning af
aktier må selve tildelingen af aktier eller anparter i det
modtagende eller erhvervende selskab til en selskabsdeltager i det
indskydende eller erhvervede selskab til gengæld for aktier
eller anparter i sidstnævnte ikke medføre nogen
beskatning af denne selskabsdeltagers indkomst, overskud eller
kapitalvinding. |
2. Medlemsstaterne gør anvendelsen af
stk. 1 betinget af, at selskabsdeltageren ikke tillægger
de modtagne aktier eller anparter en højere
skattemæssig værdi end den, de ombyttede aktier eller
anparter havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller
ombygningen af aktier. | | 2. Ved partiel spaltning må selve
tildelingen til en selskabsdeltager i det indskydende selskab af
aktier eller anparter i det modtagende selskab ikke medføre
nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indkomst, overskud
eller kapitalvinding. |
Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder
for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som
følge af senere afhændelse af de modtagne
værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved
afhændelse af de aktier og anparter, der fandtes inden
erhvervelsen. Ved »skattemæssig
værdi« forstås det beløb, som skal tjene
som grundlag for den eventuelle beregning af et overskud eller et
tab, som giver anledning til beskatning af selskabsdeltagerens
indkomst, overskud eller kapitalvinding. | | 3. Såfremt en medlemsstat på
grundlag af denne stats vurdering af selskabsdeltagerens juridiske
karakteristika som følge af den lovgivning, hvorunder den er
oprettet, betragter en selskabsdeltager som skattemæssigt
transparent og derfor beskatter personer med interesser hos
selskabsdeltagerne på grundlag af deres andel i dennes
overskud, efterhånden som dette overskud opstår,
beskatter den pågældende stat ikke de
pågældende personer af indkomst, overskud eller
kapitalvinding som følge af tildelingen af aktier eller
anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til
selskabsdeltageren. |
3. Såfremt en selskabsdeltager i
medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han er
hjemmehørende, har ret til at vælge en anden
beskatningsform end den, der er defineret i stk. 2, finder
stk. 1 ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor
der er gjort brug af denne valgmulighed. | | 4. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse,
hvis selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier
eller anparter en højere skattemæssig værdi end
den værdi, som de ombyttede aktier eller anparter havde
umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombytningen af
aktier. |
| | 5. Stk. 2 og 3 finder kun anvendelse,
hvis selskabsdeltageren ikke tillægger summen af de modtagne
aktier eller anparter og de aktier eller anparter, der besiddes i
det indskydende selskab, en højere skattemæssig
værdi end den værdi, de aktier eller anparter, der
besiddes i det indskydende selskab, havde umiddelbart inden den
partielle spaltning. |
| | 6. Anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 er ikke
til hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som
følge af senere afhændelse af de modtagne
værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved
afhændelse af de aktier eller anparter, der fandtes inden
erhvervelsen. |
| | 7. I denne artikel forstås ved
»skattemæssig værdi« den værdi, der
skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af en
fortjeneste eller et tab, som medfører beskatning af
selskabsdeltagerens indkomst, overskud eller kapitalvinding. |
| | 8. Såfremt en selskabsdeltager i
medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han er
hjemmehørende, kan vælge en anden beskatningsform end
den, der er defineret i stk. 4 og 5, finder stk. 1, 2 og
3 ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er
gjort brug af denne valgmulighed. |
| | 9. Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for,
at en medlemsstat ved beskatningen af selskabsdeltageren kan tage
hensyn til den kontante udligningssum, som eventuelt vil blive
tildelt ham ved fusionen, spaltningen, den partielle spaltning
eller ombytningen af aktier.« |
| | |
AFSNIT IV | | |
Særtilfældet:
tilførsel af et fast driftssted | | 10) Artikel 10 affattes
således: |
Artikel 10 | | »Artikel 10 |
1. Når der i forbindelse med fusion,
spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de
tilførte aktiver er et fast driftssted, der tilhører
det indskydende selskab, og som er beliggende i en anden
medlemsstat end dette, fraskriver denne medlemsstat sig enhver ret
til at beskatte dette faste driftssted. | | 1. Når der i forbindelse med fusion,
spaltning, partiel spaltning eller tilførsel af aktiver
blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der
tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en
anden medlemsstat end dette, fraskriver den medlemsstat, hvor det
indskydende selskab er beliggende, sig enhver ret til at beskatte
dette faste driftssted. |
Den stat, hvori det indskydende selskab er
hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige
overskud medregne det faste driftssteds tidligere underskud, som
eventuelt er blevet fratrukket selskabets skattepligtige overskud i
denne stat, og som ikke er udlignet. Den stat, hvori det faste
driftssted er beliggende, og den stat, hvori det modtagende selskab
er hjemmehørende, anvender dette direktivs bestemmelser
på denne tilførsel, som om det indskydende selskab var
hjemmehørende i førstnævnte stat. | | Den medlemsstat, hvori det indskydende selskab
er hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige
overskud medregne den del af det faste driftssteds tidligere
underskud, som eventuelt er blevet fratrukket selskabets
skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er udlignet. |
2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat,
hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, når
den anvender globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud
eller kapitalvinding, der opstår for det faste driftssted ved
fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, hvis den
tillader fradrag af den skat, som i mangel af bestemmelserne i
dette direktiv ville være pålagt dette overskud eller
denne kapitalvinding i den medlemsstat, hvor dette faste driftssted
er beliggende, og hvis den tillader dette fradrag på samme
måde og for samme beløb, som den ville have gjort,
hvis denne skat faktisk var opgjort og indbetalt. | | Den medlemsstat, hvori det faste driftssted er
beliggende, og den medlemsstat, hvori det modtagende selskab er
hjemmehørende, anvender dette direktivs bestemmelser
på denne tilførsel, som om den medlemsstat, hvori det
faste driftssted er beliggende, var den medlemsstat, hvori det
indskydende selskab er hjemmehørende. Disse bestemmelser finder også
anvendelse i tilfælde af, at det faste driftssted er
beliggende i samme medlemsstat som den, hvori det modtagende
selskab er hjemmehørende. |
| | 2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat,
hvori det indskydende selskab er hjemmehørende,
såfremt den anvender globalindkomstprincippet, ret til at
beskatte overskud eller kapitalvinding, der tilfalder det faste
driftssted som følge af fusionen, spaltningen, den partielle
spaltning eller tilførslen af aktiver, såfremt den
giver fritagelse for den beskatning, der uden dette direktivs
bestemmelser ville være sket af overskuddet eller
kapitalvindingen i den medlemsstat, hvori det faste driftssted er
beliggende, på samme måde og med samme beløb som
den ville have gjort, hvis denne skat rent faktisk var blevet
pålignet og betalt.« |
| | |
| | 11) Følgende afsnit
indsættes: |
| | »AFSNIT IVa |
| | Særtilfældet: transparente
enheder |
| | Artikel 10a |
| | 1. Når en medlemsstat betragter et
ikke-hjemmehørende indskydende eller erhvervet selskab som
skattemæssigt transparent på grundlag af denne
medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den
have ret til ikke at anvende bestemmelserne i dette direktiv i
forbindelse med beskatning af dette selskabs direkte eller
indirekte selskabsdeltager med hensyn til det
pågældende selskabs indkomst, overskud eller
kapitalvinding. |
| | 2. En medlemsstat, der udøver den i
stk. 1 nævnte ret, skal give fritagelse for den
beskatning, der uden dette direktivs bestemmelser ville være
sket af det skattemæssigt transparente selskabs
indtægt, overskud eller kapitalvinding, på samme
måde og med samme beløb som den ville have gjort, hvis
denne skat rent faktisk var blevet pålignet og betalt. |
| | 3. Når en medlemsstat betragter et
ikke-hjemmehørende modtagende eller erhvervende selskab som
skattemæssigt transparent på grundlag af denne
medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, skal den
have ret til ikke at anvende artikel 8, stk. 1, 2 og 3. |
| | 4. Når en medlemsstat betragter et
ikke-hjemmehørende modtagende selskab som
skattemæssigt transparent på grundlag af denne
medlemsstats vurdering af selskabets juridiske karakteristika som
følge af den lovgivning, hvorunder det er oprettet, kan den
pågældende medlemsstat i skattemæssig henseende
behandle enhver direkte eller indirekte selskabsdeltager på
samme måde, som hvis det modtagende selskab var
hjemmehørende i den pågældende
medlemsstat.« |
| | |
| | 12) Følgende afsnit
indsættes: |
| | »AFSNIT IVb |
| | Regler vedrørende flytning af
et SE€™s eller SCE€™s
vedtægtsmæssige hjemsted |
| | Artikel 10b |
| | 1. Når |
| | a) et SE eller SCE flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en
anden, eller |
| | b) et SE eller SCE, der er hjemmehørende i
en given medlemsstat, ved flytning af sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en
anden ophører med at være skattemæssigt
hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en
anden medlemsstat, |
| | medfører denne flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted eller ophøret af
skattemæssigt hjemsted ingen beskatning af kapitalvinding,
beregnet i henhold til artikel 4, stk. 1, i den medlemsstat,
hvorfra det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, der
hidrører fra de aktiver og passiver i SE€™et
eller SCE€™et, der som følge heraf forbliver
faktisk knyttet til et af SE€™et eller
SCE€™et ejet fast driftssted i den medlemsstat, hvorfra
det vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet, og som har
betydning for de opnåede resultater, der lægges til
grund ved skatteberegningen. |
| | 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis
SE€™et eller SCE€™et beregner nye
nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de aktiver og
passiver, der forbliver faktisk knyttet til dette faste driftssted,
som om flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke
havde fundet sted, eller SE€™et eller SCE€™et
ikke var ophørt med at være skattemæssigt
hjemmehørende der. |
| | 3. Såfremt SE€™et eller
SCE€™et i medfør af lovgivningen i den
pågældende medlemsstat kan vælge at beregne nye
nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de aktiver og
passiver, der forbliver i medlemsstaten, på anden måde
end den i stk. 2 omhandlede, finder stk. 1 ikke
anvendelse på de aktiver og passiver, hvor der er gjort brug
af denne valgmulighed. |
| | Artikel 10c |
| | 1. Når |
| | a) et SE eller SCE flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en
anden, eller |
| | b) et SE eller SCE, der er hjemmehørende i
en given medlemsstat, ved flytning af sit
vedtægtsmæssige hjemsted fra denne medlemsstat til en
anden ophører med at være skattemæssigt
hjemmehørende i denne medlemsstat og får hjemsted i en
anden medlemsstat, |
| | træffer medlemsstaterne de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når
henlæggelser eller reserver, som SE€™et eller
SCE€™et har opbygget forskriftsmæssigt inden
flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, er helt
eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra
faste driftssteder i udlandet, kan sådanne henlæggelser
eller reserver overtages med samme skattefritagelse af et af
SE€™et eller SCE€™et ejet fast driftssted,
der er beliggende i den medlemsstat, hvorfra det
vedtægtsmæssige hjemsted er flyttet. |
| | 2. I det omfang et selskab, der flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted inden for en medlemsstats
område, ville være berettiget til at fremføre
eller tilbageføre tab, som i skattemæssig henseende
endnu ikke er afskrevet, tillader medlemsstaten det faste
driftssted, der er beliggende på dens område, og som er
ejet af et SE eller SCE, der flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted, at overtage
SE€™ets eller SCE€™ets i skattemæssig
henseende endnu ikke afskrevne tab, forudsat at det
fremførte eller tilbageførte tab under tilsvarende
omstændigheder ville kunne udnyttes af et selskab, der
vedblev med at have sit vedtægtsmæssige hjemsted eller
vedblev med at være skattemæssigt hjemmehørende
i den pågældende medlemsstat. |
| | Artikel 10d |
| | 1. Flytningen af et SE€™s eller et
SCE€™s vedtægtsmæssige hjemsted
medfører ikke i sig selv nogen beskatning af
selskabsdeltagernes indkomst, overskud eller kapitalvinding. |
| | 2. Anvendelsen af stk. 1 er ikke til
hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som
følge af en senere afhændelse af aktier eller anparter
i det SE eller SCE, der flytter sit vedtægtsmæssige
hjemsted.« |
| | |
Artikel 11 | | 13) Artikel 11, stk. 1, affattes
således: |
1. En medlemsstat kan afslå helt eller
delvis at anvende bestemmelserne i afsnit II, III og IV eller
inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en fusion, en
spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af
aktier: | | »1. En medlemsstat kan nægte at
anvende eller kan tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af
bestemmelserne i afsnit II, III, IV og IVb, |
a) som hovedformål eller som et af
hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse;
såfremt en af de i artikel 1 omhandlede transaktioner ikke
foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger,
såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne
i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe
formodning om, at hovedformålet eller et af
hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller
skatteunddragelse | | a) hvis hovedformålet eller et af
hovedformålene med fusionen, spaltningen, den partielle
spaltning, tilførslen af aktiver, ombytningen af aktier
eller et SE€™s eller SCE€™s flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted er skatteunddragelse eller
skatteundgåelse; forholder det sig sådan, at en af de i
artikel 1 nævnte transaktioner ikke foretages af gyldige
forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering
eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager
i transaktionen, kan der være grund til at formode, at
hovedformålet eller et af hovedformålene med
transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse |
b) bevirker, at et selskab, hvad enten det er
impliceret i transaktionen eller ej, ikke længere opfylder
betingelserne for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere
i selskabets organer på samme måde som før
transaktionen. | | b) hvis fusionen, spaltningen, den partielle
spaltning, tilførslen af aktiver eller ombytningen af aktier
eller et SE€™s eller SCE€™s flytning af
vedtægtsmæssigt hjemsted resulterer i et selskab, som,
uanset om det deltager i transaktionen eller ej, ikke længere
opfylder de nødvendige krav til
medarbejderrepræsentation i selskabets organer i henhold til
de aftaler, som var gældende inden transaktionen.« |
2. Stk. 1, litra b), finder anvendelse,
så længe og i det omfang der for de selskaber, der er
omfattet af direktivet, ikke gælder
fællesskabsforskrifter med tilsvarende bestemmelser om
medarbejdernes repræsentation i selskabernes organer. | | |
| | |
| | 14) Bilaget erstattes af teksten i
bilaget til nærværende direktiv. |
Liste over de selskaber, der er
omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a |
a) De selskaber, der i belgisk ret benævnes
»société anonyme«/»naamloze
vennootschap«, »société en commandite par
actions«/»commanditaire vennootschap op
aandelen«, »société privée
responsabilité limitée«/»besloten
vennootschap met beperkte aansprakelijkheid« samt
offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de
privatretlige bestemmelser | | a) de selskaber, der er registreret i henhold til
Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om
statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets
direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af
supplerende bestemmelser til statut for det europæiske
selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse,
og de andelsselskaber, der er registreret i henhold til
Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om
statut for det europæiske andelsselskab (SCE) og Rådets
direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser
til statutten for det europæiske andelsselskab for så
vidt angår medarbejderindflydelse.« |
b) de selskaber, der i dansk ret benævnes
»aktieselskab«, »anpartsselskab« | | b) De selskaber, der i belgisk ret benævnes
»société anonyme»/»naamloze
vennootschap«, »société en commandite par
actions»/»commanditaire vennootschap op
aandelen«, »société privée
responsabilité limitée»/»besloten
vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«,
»société coopérative
responsabilité
limitée»/»coöperatieve vennootschap met
beperkte aansprakelijkheid«, »société
coopérative responsabilité
illimitée»/»coöperatieve vennootschap met
onbeperkte aansprakelijkheid«, »société
en nom collectif»/ »vennootschap onder firma«,
»société en commandite
simple»/»gewone commanditaire vennootschap«,
offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte
retlige former og andre selskaber, der er oprettet efter belgisk
ret og underlagt belgisk selskabsbeskatning |
c) de selskaber, der i tysk ret benævnes
»Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf
Aktien«, »Gesellschaft mit beschraenkter
Haftung«, »bergrechtliche Gewerkschaft« | | c) de selskaber, der i tjekkisk ret
benævnes »akciová spolecnost« og
»spolecnost s rucením omezeným« |
d) de selskaber, der i græsk ret
benævnes »anonymi etairia« | | d) de selskaber, der i dansk ret benævnes
»aktieselskab« og »anpartsselskab«, samt
andre selskaber, der er omfattet af selskabsskatteloven, forudsat
at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold
til de almindelige skatteretlige regler for
»aktieselskaber« |
e) de selskaber, der i spansk ret benævnes
»sociedad anónima«, »sociedad comanditaria
por acciones«, »sociedad de responsabilidad
limitada« samt offentligretlige enheder, der driver
virksomhed under de privatretlige bestemmelser | | e) de selskaber, der i tysk ret benævnes
»Aktiengesellschaft«, »Kommanditgesellschaft auf
Aktien«, »Gesellschaft mit beschränkter
Haftung« og »Versicherungsverein auf
Gegenseitigkeit«, »Erwerbs- und
Wirtschaftsgenossenschaft«, »Betriebe gewerblicher Art
von juristischen Personen des öffentlichen Rechts« og
andre selskaber, der er oprettet efter tysk ret og underlagt tysk
selskabsbeskatning |
f) de selskaber, der i fransk ret benævnes
»société anonyme«,
»société en commandite par actions«,
»société responsabilité
limitée« samt offentlige industri- og
handelsvirksomheder og -foretagender | | f) de selskaber, der i estisk ret benævnes
»täisühing«, »usaldusühing«,
»osaühing«, »aktsiaselts« og
»tulundusühistu« |
g) de selskaber, der i irsk ret benævnes
»public companies limited by shares or by guarantee«,
»private companies limited by shares or by guarantee«,
virksomheder, der er registreret i henhold til «the
Industrial and Provident Societies Acts« eller
»building societies«, der er registreret i henhold til
»the Building Societies Acts« | | g) de selskaber, der i græsk ret
benævnes »» α v ώ v υμη
εταιρεία« og
» εταιρεία
περιορισμέ v
ης ευθύ v ης (
Ε. Π. Ε.)« |
h) de selskaber, der i italiensk ret
benævnes »societ per azioni«,
»societ in accomandita per azioni«,
»societ a responsabilit limitata« samt
offentlige og private industri- og handelsvirksomheder | | h) de selskaber, der i spansk ret benævnes
»sociedad anónima«, »sociedad comanditaria
por acciones« og »sociedad de responsabilidad
limitada« samt offentligretlige enheder, der driver
virksomhed under de privatretlige bestemmelser |
i) de selskaber, der i luxembourgsk ret
benævnes »société anonyme»,
»société en commandite par actions«,
»société responsabilité
limitée« | | i) de selskaber, der i fransk ret benævnes
»société anonyme«,
»société en commandite par actions«,
»société responsabilité
limitée«, »sociétés par actions
simplifiées«, »sociétés
d'assurances mutuelles«, »caisses d'épargne et
de prévoyance«, »sociétés
civiles«, som automatisk underkastes selskabsbeskatning,
»coopératives«, »unions de
coopératives«, offentlige industrielle og kommercielle
virksomheder og foretagender og andre selskaber, der er oprettet
efter fransk ret og underlagt fransk selskabsbeskatning |
j) de selskaber, der i nederlandsk ret
benævnes »naamloze vennootschap«, »besloten
vennootschap met beperkte aansprakelijkheid« | | j) de selskaber, der er registreret eller virker
i henhold til irsk ret, virksomheder registreret i henhold til
Industrial and Provident Societies Act, »building
societies« registreret i henhold til Building Societies Acts
og »trustee savings banks« i henhold til Trustee
Savings Banks Act, 1989 |
k) de handelsselskaber eller almindelige,
borgerlige selskaber i form af handelsselskaber samt andre
juridiske personer, der driver handels- eller industrivirksomhed,
og som er registreret i henhold til Portugals lovgivning | | k) de selskaber, der i italiensk ret
benævnes »societ per azioni«,
»societ in accomandita per azioni«,
»societ a responsibilit limitata«,
»societ cooperative« og »societ di
mutua assicurazione« samt offentlige og private virksomheder,
der helt eller overvejende driver handelsvirksomhed |
l) de selskaber, der er registreret i henhold til
Det Forenede Kongeriges lovgivning. | | l) de selskaber, der i cypriotisk ret
benævnes
»εταιρείες«
som defineret i indkomstskattelovgivningen |
m) de selskaber, der i østrigsk ret
benævnes »Aktiengesellschaft»,
»Gesellschaft mit beschränkter Haftung« | | m) de selskaber, der i lettisk ret benævnes
»akciju sabiedriba« og »sabiedriba ar ierobezotu
atbildibu« |
n) de selskaber, der i finsk ret benævnes
»osakeyhtiö/aktiebolag«,
»osuuskunta/andelslag«,
»säästöpankki/sparbank« og
»vakuutusyhtiö/försäkringsbolag« | | n) de selskaber, der er registreret i henhold til
litauisk ret |
o) de selskaber, der i svensk ret benævnes
»aktiebolag«, »bankaktiebolag«,
»försäkringsaktiebolag«. | | o) de selskaber, der i luxembourgsk ret
benævnes »société anonyme«,
»société en commandite par actions«,
»société responsabilité
limitée«, »société
coopérative«, »société
coopérative organisée comme une société
anonyme«, »association d'assurances mutuelles«,
»association d'épargne-pension« og
»entreprise de nature commerciale, industrielle ou
minière de l'Etat, des communes, des syndicats de communes,
des établissements publics et des autres personnes morales
de droit public« og andre selskaber, der er oprettet efter
luxembourgsk ret og underlagt luxembourgsk selskabsbeskatning |
p) selskaber i henhold til tjekkisk ret:
»akciová spolecnost«, »spolecnost s
rucením omezeným«; | | p) de selskaber, der i ungarsk ret benævnes
»közkereseti társaság«,
»betéti társaság«,
»közös vállalat«,
»korlátolt felelosségu
társaság«,
»részvénytársaság«,
»egyesülés«, »közhasznú
társaság« og »szövetkezet« |
q) selskaber i henhold til estisk ret:
»täisühing«, »usaldusühing«,
»osaühing«, »aktsiaselts«,
»tulundusühistu«; | | q) de selskaber, der i maltesisk ret
benævnes »Kumpaniji ta' Responsabilita' Limitata«
og »Socjetajiet en commandite li l-kapital taghhom maqsum
f'azzjonijiet« |
r) selskaber i henhold til cypriotisk ret:
»εταιρείες«
som defineret i indkomstskattelovene; | | r) de selskaber, der i nederlandsk ret
benævnes »naamloze vennnootschap«,
»besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid«,
»Open commanditaire vennootschap«,
»Coöperatie«, »onderlinge
waarborgmaatschappij«, »Fonds voor gemene
rekening«, »vereniging op coöperatieve
grondslag« og »vereniging welke op onderlinge grondslag
als verzekeraar of kredietinstelling optreedt« og andre
selskaber, der er oprettet efter nederlandsk ret og underlagt
nederlandsk selskabsbeskatning |
s) selskaber i henhold til lettisk ret:
»akciju sabiedriba«, »sabiedriba ar ierobezotu
atbildibu«; | | s) de selskaber, der i østrigsk ret
benævnes »Aktiengesellschaft«,
»Gesellschaft mit beschränkter Haftung« og
»Erwerbs-und Wirtschaftsgenossenschaften« |
t) selskaber registreret i henhold til litauisk
ret; | | t) de selskaber, der i polsk ret benævnes
»spólka akcyjna« og »spólka z
ograniczona odpowiedzialnoscia« |
u) selskaber i henhold til ungarsk ret:
»közkereseti társaság«,
»betéti társaság«,
»közös vállalat« ,
»korlátolt felelosségu
társaság«,
»részvénytársaság«,
»egyesülés«, »közhasznú
társaság«, »szövetkezet«; | | u) de handelsselskaber eller almindelige
borgerlige selskaber med handelsmålsætning samt andre
juridiske personer med virksomhed inden for handel eller industri,
som er registreret i henhold til portugisisk ret |
v) selskaber i henhold til maltesisk ret:
»Kumpaniji ta€™ Responsabilita€™
Limitata«, »Socjetajiet en commandite li l-kapital
taghom maqsum f«azzjonijiet«; | | v) de selskaber, der i slovensk ret
benævnes »delniška druzba«,
»komanditna druzba« og »druzba z omejeno
odgovornostjo« |
w) selskaber i henhold til polsk ret:
»spóka akcyjna«, »spóka z
ograniczona odpowiedzialnoscia«; | | w) de selskaber, der i slovakisk ret
benævnes »Akciová spolocnost «,
»Spolocnost s rucením obmedzeným»og
»Komanditná spolocnost« |
x) selskaber i henhold til slovensk ret:
»delniska druzba«, »komanditna druzba«,
»druzba z omejeno odgovornostjo«; | | x) de selskaber, der i finsk ret benævnes
»osakeyhtiö/aktiebolag«, »osuuskunta/
andelslag«,
»säästöpankki/sparbank« og
»vakuutusyhtiö/försäkringsbolag« |
y) selskaber i henhold til slovakisk ret:
»Akciová spolocnost«, »Spolocnost s
rucením obmedzeným«, »Verejná
obchodná spolocnost«, »Komanditná
spolocnost««. | | y) de selskaber, der i svensk ret benævnes
»aktiebolag«,
»försäkringsaktiebolag«, »ekonomiska
föreningar«, »sparbanker« og
»ömsesidiga försäkringsbolag« |
| | z) de selskaber, der er registreret i henhold til
Det Forenede Kongeriges lovgivning |
Bilag 3
Oversigt over modtagne
høringssvar med kommentarer
Organisation | Bemærkninger i
høringssvar | Kommentarer hertil |
Advokatrådet | Fusionsskattedirektivets antimisbrugsklausul
bør lovfæstes. Samtidig kan det præciseres,
hvordan klausulen skal fortolkes og administreres i praksis. Ved tilførsel af aktiver bør
vederlagsaktierne fastsættes til handelsværdien af de
tilførte aktiver og passiver. I modsat fald kan der blive
tale om dobbeltbeskatning, som er i strid med
fusionsskattedirektivet. Selv om det endelige
ændringsdirektiv €" i modsætning til Kommissionens
forslag til ændringsdirektiv €" ikke indeholder direkte
bestemmelser herom, har medlemsstaterne gennem
ændringsdirektivets 3. betragtning en forpligtelse til at
eliminere dobbeltbeskatning i forbindelse med de af direktivet
omfattede transaktioner. | Der henvises til kommentaren til forslaget
fra Foreningen Registrerede Revisorer om objektivering af
reglerne. Lovforslaget indeholder alene de
ændringer, der er foranlediget af ændringsdirektivet.
Det vurderes ikke, at ændringsdirektivet €" herunder
direktivets 3. betragtning €" indeholder en forpligtelse til
at fastsætte vederlagsaktierne til handelsværdien af de
tilførte aktiver og passiver. Den nævnte (økonomiske)
dobbeltbeskatning kan opstå hvis en eventuel fortjeneste
på de tilførte aktiver og passiver på
tilførselstidspunktet både kan komme til beskatning,
når det indskydende selskab sælger de overførte
aktiver mv., og (indirekte) når det modtagende selskab
afstår vederlagsaktierne. |
| | Dobbeltbeskatning vil imidlertid kun
opstå, hvis det indskydende selskab vælger at
afstå vederlagsaktierne forholdsvis kort tid efter
tilførslen. Hvis vederlagsaktiernes anskaffelsessum
fastsættes til handelsværdien af de tilførte
aktiver og passiver vil aktierne kunne sælges uden
skattepligtig fortjeneste dagen efter tilførslen. Det har
aldrig været hensigten, at et selskab kan anvende direktivets
regler til reelt at sælge aktiver og passiver uden
beskatning. |
| | Der er ikke tale om, at selskaberne automatisk
afskæres fra de skattemæssige fordele, som kan
opnås gennem reglerne om tilførsel af aktiver.
Tværtimod gennemføres hvert år et betydeligt
antal tilførsler af aktiver. Der er intet, der tyder
på, at reglerne hindrer gennemførelsen af reelle
omstruktureringer, der skal tillades efter direktivet. |
Børsmæglerforeningen | Ingen bemærkninger | |
Danmarks Rederiforening | Ingen bemærkninger | |
Dansk Industri | Der kan ske dobbeltbeskatning i forbindelse
med tilførsel af aktiver, og dette problem bør
løses. Der bør foretages en præcisering
af, at stemmeflertal €" og ikke fuld kontrol €" er
afgørende i relation til muligheden for skattefri
aktieombytning. Foreninger, selvejende institutioner m.v.,
der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, bør også kunne omstrukturere deres
erhvervsmæssige virksomhed efter fusionsskattedirektivets
regler. | Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet. Forslaget til ny definition af aktieombytning
i aktieavancebeskatningsloven er en gengivelse af direktivets
definition i art. 2, litra d. De nævnte foreninger m.v. er ikke
omfattet af direktivet, og der ses ikke umiddelbart behov for at
lade dem omfatte af reglerne. |
Finansrådet | Ingen bemærkninger | |
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
(FSR) | En opretholdelse af den dobbeltbeskatning,
som kan ske i forbindelse med tilførsel af aktiver, må
anses for stridende mod intentionerne bag fusionsdirektivet. Foreslår udtrykkelig hjemmel til, at et
eventuelt fast driftssted kan anvende henlæggelser, reserver
og uudnyttede skattemæssige underskud foretaget af SE- eller
SCE-selskabet efter flytningen af SE- eller SCE-selskabets
vedtægtsmæssige hjemsted. Uforstående over for
bemærkningerne i lovforslaget om, at der efter gældende
regler skal ske afståelsesbeskatning af aktiver ved danske
selskabers flytning af hjemsted, selv om aktiverne forbliver under
dansk beskatningsret. Foreslår at der skabes skatteretlig og
selskabsretlig hjemmel til, at erhvervsdrivende fonde også
kan foretage tilførsel af aktiver og eventuelt også at
de kan spaltes. Foreslår at der ved skattefri spaltning
skabes hjemmel til, at der kan optages nye aktiver og passiver i
det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber. | Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet. Der skønnes ikke at være behov
for en sådan udtrykkelig hjemmel, når denne
retsstilling i forvejen har været gældende i relation
til reglerne om flytning af ledelsens sæde. Bemærkningerne omhandler den situation,
hvor flytningen af hjemsted medfører en selskabsretlig
likvidation af det danske selskab (og stiftelse af et nyt
udenlandsk selskab). Reglen i selskabsskattelovens § 5,
stk. 7, omfatter ikke de tilfælde, hvor skattepligten
efter § 1 ophører ved det danske selskabs
likvidation. Der ses ikke umiddelbart behov for at udvide
fusionsskattelovens regler til at omfatte erhvervsdrivende
fonde. Forslaget er ikke afledt af
ændringsdirektivet og er derfor ikke medtaget i
nærværende lovforslag. |
Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) | Ingen bemærkninger til implementeringen
af ændringerne af direktivet. Foreslår at der indføres
objektive regler for spaltning, tilførsel af aktiver og
aktieombytninger for rent indenlandske transaktioner, så
disse transaktioner kan gennemføres uden tilladelse på
samme måde som skattefri virksomhedsomdannelse og i vidt
omfang fusioner mellem danske selskaber. Opfordrer til at der sker en
præcisering af begrebet skatteunddragelse og
skatteundgåelse i lempende retning. | Det er meget vanskeligt at fastsætte
objektive regler. Når der skal foretages en samlet
vurdering af den konkrete transaktion, skyldes det, at der kan
ligge mange forskellige begrundelser og forhold bag ønsket
om en omstrukturering. To i princippet identiske omstruktureringer
kan være båret af vidt forskellige motiver. Det
gælder også nationale omstruktureringer. Objektive regler, hvor visse dispositioner
på forhånd tillades eller nægtes, risikerer enten
at »blåstemple« transaktioner, hvor
formålet er skatteundgåelse eller skatteunddragelse,
eller at udelukke transaktioner, der er båret af rene
forretningsmæssige hensyn. Der ses ikke at være noget vundet ved
at gentage direktivets antimisbrugsklausul i lovgivningen. Deri
ligger ikke i sig selv en vejledning til virksomhederne.
»Usikkerheden« ved en sådan objektivering er en
væsentlig ulempe i forhold til det gældende
tilladelsessystem, der tilmed af og til opdager grundlæggende
fejl i forudsætningerne for at anvende reglerne, inden
fejlene får økonomiske konsekvenser for
virksomhederne. En præcisering af begreberne
skatteudskydelse og skatteunddragelse vil
i øvrigt give samme problemer som en objektivering. |
Foreningen Danske Revisorer (FDR) | Ingen bemærkninger | |
Frederiksberg Kommune | Ingen bemærkninger | |
HTS €" Handel, Transport og
Serviceerhvervene | Ingen bemærkninger | |
Investeringsforeningsrådet | Ingen bemærkninger | |
Kommunernes Landsforening | Ingen bemærkninger | |
Landbrugsrådet | Ingen bemærkninger | |
Bilag 4
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Som fodnote til loven
indsættes: |
| | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58, s.
19).« |
| | |
| | 2. I § 13, stk. 1,
indsættes som 5. pkt.: |
§ 13. Ved
ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab
adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når det erhvervende og det erhvervede
selskab enten er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som
svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er
hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i
denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en
betingelse, at der er opnået godkendelse fra told- og
skatteforvaltningen. Forvaltningen kan fastsætte
særlige vilkår for godkendelsen. | | »1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når
det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i
landet anses for at være en transparent enhed.« |
| | |
| | 3.§ 13, stk. 2, 1.
pkt., affattes således: |
Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf.
stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab
erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den
virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer
tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele
dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt
en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt. om, at det
erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det
erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende
selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i
fusionsskattelovens § 15 a. - - - | | »Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1,
forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en
andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det
opnår et flertal af stemmerne i dette selskab, eller hvis det
allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere
andel, ved til gengæld for selskabsdeltagernes
værdipapirer i sidstnævnte selskab at tildele dem
aktier eller anparter i førstnævnte selskab og
eventuelt en kontant udligningssum.« |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som
ændret senest ved § 27 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Som fodnote til loven
indsættes: |
| | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58, s.
19).« |
| | |
§ 15. Ved
fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet,
og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved
fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i
stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår
for tilladelsen. | | 2. I § 15, stk. 2-4,
§ 15 a, stk. 1, og § 15 c,
stk. 1, indsættes efter »omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF«: »og ikke ved beskatningen her i
landet anses for en transparent enhed«. |
Stk. 2. Ophører et i udlandet
hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab,
der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her
hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1
tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog
alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til et
her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab
på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 7. De af det indskydende selskabs
aktiver og passiver, der bliver tilknyttet det modtagende selskabs
faste driftssted i udlandet, og som ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende
selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de
i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og
§ 8 B angivne anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter. | | |
Stk. 3. Ophører et i udlandet
hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet
hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som
det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder
reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8,
stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der som følge
af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs
faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og
tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 7. | | |
Stk. 4. Ophører et her
hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab,
og er såvel det indskydende som det modtagende selskab
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende
anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene
anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det
modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i
landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5. | | |
Stk. 5. Ophører i andre
tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her
hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab,
finder §§ 9 og 11 tilsvarende anvendelse ved
beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det
indskydende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 5. | | |
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen
kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11
tilsvarende finder anvendelse ved fusion af selskaber eller
foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis
selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for
tilladelsen. | | |
§ 15a. Ved
spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter
reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når
såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen,
at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. | | |
- - - | | |
§ 15c. Ved
tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning
efter reglerne i § 15 d, når såvel det
indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af
begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er
opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige
vilkår for tilladelsen. | | |
- - - | | |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om påligningen af
indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som
ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 426 af 6. juni 2005
og senest ved § 42 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Som fodnote til loven
indsættes: |
| | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58, s.
19).« |
| | |
§ 33. - - - | | 2. I § 33 indsættes
efter stk. 3 som nyt stykke: |
Stk. 3. Når et indskydende
selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse
med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager
aktiver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som er
beliggende i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske
Union, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en
anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved
overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter
stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det
faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, med den
skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud
eller kapitalvinding i det faste driftssted eller den faste ejendom
ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller
tilførslen ikke var omfattet af direktiv
90/434/EØF. | | »Stk. 4. Når et
indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet og som
ved beskatningen her i landet anses for at være en
transparent enhed, i forbindelse med fusion, spaltning,
tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager aktiver
og passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF,
nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske
beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den relevante
medlemsstat med den skat, som denne medlemsstat kunne have
pålignet overskud eller kapitalvinding i det indskydende
selskab ved overdragelsen, såfremt selskabet ikke var
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF.« |
| | Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8. |
| | |
Stk. 4. Hvis et selskab eller
forening mv. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7,
ved indkomstopgø r elsen skal
medregne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes
den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den
pågældende stat, Grønland eller
Færøerne kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom,
såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var
afstået på samme tidspunkt. | | 3. I § 33, stk. 4, der
bliver stk. 5, ændres »selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7« til: »selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7-8«. |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005
og senest ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Som fodnote til loven
indsættes: |
| | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-tidende
1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv
2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-tidende 2005 nr. L 58, s. 19).
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater (EF-tidende 1990 nr. L 225, s. 6), som ændret
ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003
(EU-tidende 2004 nr. L 7, s. 41). Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni
2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og
royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater (EU-tidende 2003 nr. L 157, s. 49) , som ændret
ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om
tilpasning af bl.a. 2003/49/EF på området frie
varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug,
transportpolitik og beskatning som følge af Den Tjekkiske
Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas,
Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EU-Tidende 2004
nr. L 168, s. 35) og ved Rådets direktiv 2004/76/EF af 29.
april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF for så
vidt angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende
overgangsperioder ved anvendelsen af en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede
selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr. L 157,
s. 106).« |
| | |
§ 5. - - - | | 2. Efter
§ 5, stk. 7, indsættes som nyt
stykke: |
Stk. 7. Hvis et selskab eller en
forening mv. ophører med at være skattepligtig efter
§ 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet, Grønland eller
Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat
er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på
fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til
handelsværdien på fraflytningstidspunktet. | | »Stk. 8. Stk. 7 finder
tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab
(SE-selskab) eller et europæisk andelsselskab (SCE-selskab),
der ikke beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3,
ophører med at være skattepligtigt efter § 1
som følge af, at selskabet flytter sit
vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af
EU.« Stk. 8 bliver herefter stk. 9. |
Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke
anvendelse ved overgang til eller ophør med beskatning efter
§ 3, stk. 4, eller § 3 A. | | 3. I § 5, stk. 8, som
bliver stk. 9, ændres »Stk. 1-7« til:
»Stk. 1-8« |
| | |
§ 32. - - - Stk. 10. Nedslag for udenlandske
skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 5, sker
med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer
til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter
stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos
datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske
skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet
ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på
aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den
udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være
pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet,
såfremt det var afstået på samme tidspunkt.
Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat
på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag
vedrørende skattemæssige hensættelser efter
stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4.
pkt. | | 4. I § 32, stk. 10, 1.
pkt., ændres »ligningslovens § 33,
stk. 1 og 5« til: »ligningslovens § 33,
stk. 1 og 6« |
| | |
| | § 5 |
| | I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om
ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove foretages
følgende ændring: |
§ 15. - - - | | 1. I § 15, stk. 12, 2.
pkt., ændres »ligningslovens § 33,
stk. 5« til: »ligningslovens § 33,
stk. 6« |
Stk. 12. Fortsætter en
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, tilladt
efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens
§ 31, gives der i de 3 første indkomstår
delvis henstand med hensyn til betalingen af skatten
vedrørende nye udenlandske selskaber i sambeskatningen, der
den 15. december 2004 er koncernforbundet med de sambeskattede
selskaber, og som ikke den 15. december 2004 er omfattet af
selskabsskattelovens § 32. Henstanden gives i skatten
efter lempelse for udenlandske skatter, jf. ligningslovens
§ 33, stk. 5. I det første indkomstår
gives der henstand med hensyn til ¾ af skattebetalingen, i
det andet indkomstår gives henstand med hensyn til ½
af skattebetalingen, og i det tredje indkomstår gives der
henstand med hensyn til ¼ af skattebetalingen.
Henstandsbeløbene forrentes med 2 pct. pr. år.
Henstandsbeløbet inkl. renter forfalder samtidig med
betalingen af skatten for det tredje indkomstår efter
henstandsåret. Koncernen kan vælge ikke at anvende
muligheden for at opnå henstand. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om administration af
henstandsordningen, herunder om opgørelse af
henstandsbeløbet. | | |