L 187 Forslag til lov om tilskud til distribution af dagblade.

Af: Kulturminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 29-03-2006

Fremsat: 29-03-2006

Lovforslag som fremsat

20051_l187_som_fremsat (html)

L 187 (som fremsat): Forslag til lov om tilskud til distribution af dagblade.

Fremsat den 29. marts 2006 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om tilskud til distribution af dagblade

 

Kapitel 1

Formål

§ 1. Kulturministeren yder tilskud til udgivere til distribution i Danmark af dagblade inden for det beløb, der afsættes til formålet på den årlige finanslov.

Stk. 2. Formålet med tilskuddet er fremme af flerheden og mangfoldigheden af dagblade samt udbredelsen heraf.

Kapitel 2

Tilskudsordninger

§ 2. Der etableres tre tilskudsordninger: en hovedordning, en permanent supplementsordning og en midlertidig 5-årig overgangsordning.

§ 3. For alle tre ordninger gælder følgende betingelser for ydelse af tilskud:

1) Dagbladet skal udkomme mindst fem hverdage om ugen.

2) Prisen på et abonnement skal være fastsat uafhængigt af en abonnents bopæl.

Stk. 2. Alene hverdagseksemplarer, der distribueres i abonnement, er tilskudsberettigede.

Stk. 3. Det samlede tilskud efter denne lov til udgiveren af et dagblad kan maksimalt udgøre 85 procent af de samlede dokumenterede udgifter til distribution.

§ 4. Efter hovedordningen ydes der efter ansøgning tilskud til udgivere af dagblade, således at der for hvert tilskudsberettiget eksemplar ydes et tilskud, hvis størrelse i et givet år beregnes på grundlag af det samlede antal tilskudsberettigede eksemplarer, tilskudssatserne, jf. stk. 3, samt bevillingen i det pågældende år.

Stk. 2. Et dagblad kan maksimalt modtage tilskud til distribution af 7,2 mio. eksemplarer årligt.

Stk. 3. Tilskudssatserne gradueres under hensyn til dagbladenes karakter. Der skelnes mellem følgende bladtyper:

1) Landsdækkende morgendagblade, som modtager højeste tilskudssats.

2) Landsdækkende eftermiddagsblade, som modtager mellemste tilskudssats.

3) Ikke-landsdækkende morgendagblade, som modtager mellemste tilskudssats.

4) Ikke-landsdækkende eftermiddagsblade, som modtager laveste tilskudssats.

§ 5. Efter supplementsordningen kan der efter ansøgning ydes tilskud til udgivere af dagblade med henblik på at fremme mangfoldigheden i udbuddet af dagblade.

Stk. 2. Omfattet er dagblade, som modtager tilskud under hovedordningen, hvis:

1) Dagbladet er et landsdækkende dagblad med et gennemsnitligt dagligt oplagstal under 50.000 eksemplarer, og hvor andelen af redaktionelt stof udgør mindst 75 procent, eller

2) Dagbladet henvender sig til et nationalt mindretal i Danmark.

Stk. 3. Tilskud ydes til et dagblads samlede hverdagsoplag distribueret i abonnement.

Stk. 4. Tilskuddet beregnes ved, at der fastsættes en fast takst per tilskudsberettiget eksemplar, der indgår i ordningen. Taksten beregnes ved at sætte bevillingens størrelse i forhold til det samlede antal tilskudsberettigede eksemplarer.

Stk. 5. Eventuelle uforbrugte midler i et tilskudsår overføres til hovedordningen til anvendelse i samme tilskudsår.

§ 6. Efter overgangsordningen kan der efter ansøgning ydes tilskud til udgivere af dagblade, hvis økonomi i særlig grad berøres negativt af omlægningen af tilskuddet til befordring af dagblade.

Stk. 2. For at modtage tilskud skal følgende kriterier være opfyldt:

1) Udgiveren af dagbladet skal dokumentere, at de samlede distributionsomkostninger per distribueret eksemplar fratrukket tilskud under hovedordningen og supplementsordningen er steget med mindst 10 pct. i forhold til distributionsomkostningerne per eksemplar distribueret under den tidligere gældende bladtilskudsordning.

2) Udgiveren af dagbladet skal fremlægge en plan, der sandsynliggør, at der kan skabes grundlag for en økonomisk bæredygtig drift efter bortfald af midlertidigt tilskud fra overgangsordningen.

Stk. 3. For en koncern, der udgiver flere dagblade, skal vurderingen af, om den i stk. 2, nr. 1, nævnte procentsats er oversteget, foretages samlet for de af koncernen udgivne dagblade.

Stk. 4. Tilskuddets størrelse fastsættes forholdsmæssigt under hensyn til de omkostninger, der overstiger den procentsats, der er nævnt i stk. 2, nr.1.

Stk. 5. For så vidt angår dagblade, hvis udgivelse påbegyndes efter lovens ikrafttræden, fastsætter kulturministeren regler om muligheden for ydelse af tilskud efter overgangsordningen.

Stk. 6. Eventuelle uforbrugte midler i et tilskudsår overføres til hovedordningen til anvendelse i samme tilskudsår.

§ 7. Kulturministeren fastsætter regler om udformningen af de tilskudsordninger, der er nævnt i §§ 4-6.

Kapitel 3

Fordelingsudvalget

§ 8. Kulturministeren nedsætter et fordelingsudvalg, der får til opgave at træffe afgørelse om ydelse af tilskud efter denne lov.

Stk. 2. Fordelingsudvalgets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

§ 9. Fordelingsudvalget består af en formand og 3 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Ingen af udvalgets medlemmer må være repræsentanter for eller ansatte i, eller have væsentlige personlige, herunder økonomiske, interesser i enkelte bladhuse. Udvalget beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 2. Udvalgets formand skal være jurist og have indsigt i medievirksomhed.

Stk. 3. Kulturministeren udpeger et medlem, der har bredt anerkendt ekspertise i driftsøkonomiske forhold.

Stk. 4. ‰t medlem beskikkes efter indstilling af Danske Dagblades Forening.

Stk. 5. ‰t medlem beskikkes efter indstilling af Dansk Journalistforbund.

§ 10. Udvalgets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 2. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 11. Biblioteksstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for udvalget.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

§ 12. Kulturministeren fastsætter regler om fordeling af tilskud, om indsendelse af ansøgninger og afgivelse af oplysninger, om regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse samt om vilkår for anvendelse af tilskud.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 3. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 13. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og kan herunder bestemme, at loven har virkning fra 1. januar 2007.

§ 14. I lov om postbefordring, jf. lov nr. 472 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 11, nr. 3, ophæves. Nr. 4-9 bliver herefter nr. 3-8.

2. I § 11, nr. 4, der bliver nr. 3, udgår », herunder visse momsfritagne blade til Færøerne samt momsfritagne dagblade til Grønland til særligt lave takster«.

3. I § 11, nr. 9, der bliver nr. 8, udgår »,visse momsfritagne blade«.

4.§ 11, nr. 10, ophæves. Nr. 11-15 bliver herefter nr. 9-13.

5.§ 12, nr. 4, ophæves. Nr. 5-9 bliver herefter til nr. 4-8.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at skabe grundlag for en ny ordning for tilskud til udgivere til distribution af kommercielt udgivne dagblade til afløsning af den gældende bladtilskudsordning under Transport- og Energiministeriet. Ændring af en række afgørende forhold har nødvendiggjort en omlægning af den gældende bladtilskudsordning, og med nærværende lovforslag afsluttes en proces, der gennem de senere år har indebåret en række større omlægninger på området.

Ændringerne skal ses i lyset af ønsket om en liberalisering og modernisering af postområdet, som Folketinget besluttede med vedtagelsen af lov om postbefordring (Lov nr. 472 af 9. juni 2004). Den nuværende bladtilskudsordning, hvor alene blade, der distribueres af Post Danmark A/S, er omfattet, er ikke er i tråd med overvejelserne om en modernisering og liberalisering af postområdet.

Samtidig er der blevet rejst tvivl om, hvorvidt den nuværende bladtilskudsordning på sigt er holdbar i forhold til EU€™s konkurrenceregler, herunder statsstøttereglerne.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at dagbladene har en særlig betydning for den demokratiske debat. Det fremgår også, at regeringen vil følge op på det udvalgsarbejde om omlægning af tilskuddet til befordring af dagblade, som blev igangsat i 2004 bl.a. i lyset af, at den gældende ordnings rammevilkår var under forandring. Udvalget, der har bestået af repræsentanter for Danske Dagblades Forening samt Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Skatteministeriet og Statsministeriet, afsluttede arbejdet i november 2005 med offentliggørelse af rapporten »Rapport om tilskud til befordring af dagblade«. Nærværende lovforslag følger op på anbefalingerne i denne rapport.

Overordnet indebærer den foreslåede omlægning, at bladtilskuddet fremover gives direkte til udgiverne, der frit kan vælge, hvem der skal distribuere deres forsendelser. Omlægningen vil således være i tråd med hensigten bag Lov om postbefordring om at modernisere postsektoren og fremme konkurrencen på postområdet.

2. Tilskud til distribution af dagblade

2.1 Den historiske udvikling

Ordninger med befordring af blade på økonomisk fordelagtige vilkår går over 200 år tilbage.

Tilskuddet til distribution er én ud af flere økonomiske særordninger for dagspressen, der overordnet har til formål at fremme flerheden og udbredelsen af dagblade. Disse ordninger udspringer af et politisk ønske om at understøtte de medier, der spiller en afgørende rolle for at opretholde og udvikle den demokratiske debat og folkeoplysningen.

Den nuværende bladtilskudsordning sikrer en større udbredelse af dagblade. Dels fordi ordningen reducerer abonnementspriserne og dermed øger efterspørgslen. Dels fordi ordningen sikrer mulighed for landsdækkende distribution på lige vilkår og dermed alle danskere mulighed for at modtage dagbladene på deres hjemadresse.

Indtil for få år siden omfattede bladtilskudsordningen ud over dagblade også en lang række andre udgivelser. En række ændringer har imidlertid medført en indskrænkning i antallet af bladtitler, der er omfattet af ordningen.

I 2000 indførtes det såkaldte kioskkriterium. Det betød, at uge- og månedsblade kun var omfattet af bladtilskudsordningen, hvis de var momsfritaget på linje med dagbladene, eller hvis de ikke blev solgt i løssalg.

I forbindelse med finansloven for 2004 blev bladtilskuddet til ikke-momsfritagne uge- og månedsblade helt ophævet med virkning fra 1. marts 2004. Siden har alene dagblade samt momsfritagne uge- og månedsblade modtaget bladtilskud. Regeringen ønskede dog fortsat at støtte distribution af visse periodiske blade udgivet på et humanitært eller kulturelt grundlag og oprettede derfor den såkaldte »Bladpulje« under Kulturministeriet, jf. lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.

Senest fremlagde regeringen i foråret 2005 et forslag om ændring af ordningen, således at den nu kun omfatter dagblade, mens momsfritagne uge- og månedsblade er udgået af ordningen pr. 1. januar 2006. I forbindelse med denne ændring er der etableret en ny særskilt ordning for dagbladslignende publikationer. Lovforslag om denne ordning (L 96, Forslag til lov om ændring af lov om distributionsstøtte til visse periodiske blade og tidsskrifter) blev fremsat og førstebehandlet af Folketinget i december 2005. Loven blev vedtaget den 14. marts 2006.

2.2. Den gældende bladtilskudsordning

Den nuværende ordning omfatter alene dagblade, der udkommer fem på hinanden følgende hverdage om ugen.

Færdselsstyrelsen kan i henhold til lov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring i koncessionen til den befordringspligtige postvirksomhed Post Danmark A/S fastsætte vilkår for pålæg om at befordre visse momsfritagne blade til særligt lave takster og fastsætte tilskuddet til befordringen af disse.

De nærmere regler for postbefordring af dagblade til særligt lave takster under denne ordning fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om postbefordring af dagblade til særligt lave takster med Post Danmark A/S nr. 260 af 12. april 2005 med senere ændringer. Bekendtgørelsens regler for sektioner og bladtillæg er endvidere præciseret i Færdselsstyrelsens Vejledning om fortolkning af reglerne for sektioner og bladtillæg i dagbladsbekendtgørelsen af 9. december 2005.

For at være omfattet af bladtilskudsordningen og således få befordret blade til særligt lave takster af Post Danmark A/S skal udgiveren opnå godkendelse af Færdselsstyrelsen.

Dagblade skal ifølge ovennævnte bekendtgørelse bl.a. opfylde følgende betingelser:

· Bladet skal udgives med vedvarende levering for øje.

· Bladet skal udkomme mindst fem på hinanden følgende hverdage pr. uge.

· Hvert nummer skal være på mindst fire sider og have samme udgiver.

· Bladet må ikke udelukkende eller i overvejende grad have til formål at sprede reklame eller meddelelser til forretningsforbindelser fra en enkelt erhvervsdrivende eller en begrænset kreds af erhvervsvirksomheder.

Opfylder dagbladene de gældende betingelser, fungerer ordningen således, at den enkelte udgiver blot indleverer den mængde eksemplarer til Post Danmark A/S, der ønskes omdelt, mod betaling af en særlig lav takst. Det er således en forudsætning for at få gavn af ordningen, at Post Danmark A/S anvendes som distributør.

Taksterne, som udgiverne betaler for distribution af dagbladene under bladtilskudsordningen, udgøres af en stykpris og en pris afhængig af bladets vægt.

Som kompensation for at distribuere til særligt lave takster modtager Post Danmark A/S et direkte tilskud fra staten. Tilskuddet (bladtilskuddet) opgøres som et fast beløb pr. blad befordret under bladtilskudsordningen. Tilskuddet til Post Danmark A/S er således en lovbunden bevilling, og statens udgifter bestemmes af, hvor mange tilskudsberettigede dagblade, der distribueres.

I 2004 var 46 dagblade omfattet af ordningen, jf. bilag 1, og den samlede udgift til formålet androg i 2004 ca. 323 mio. kr.

2.3. Udvalgets vurdering af den eksisterende ordning - ændrede rammevilkår

Det var udvalgets vurdering, at den hidtidige bladtilskudsordning har understøttet og været en afgørende forudsætning for den fortsatte udgivelse af en række dagblade. Samtidig har ordningen medvirket til, at alle husstande i Danmark uanset geografisk beliggenhed har kunnet modtage dagblade til en rimelig abonnementspris, hvortil kommer, at den har været administrativt enkel for især dagbladene, men også for staten.

Det var imidlertid også udvalgets opfattelse, at tiden på flere punkter er løbet fra den eksisterende ordning, og at ændrede rammevilkår har nødvendiggjort en ny ordning for bladtilskuddet.

For det første fandt udvalget, at det forhold, at det er en forudsætning for at få gavn af den eksisterende bladtilskudsordning, at Post Danmark A/S benyttes som distributør, ikke er forenelig med den generelle udvikling i retning af større konkurrence i det danske samfund. Selv om det kan konstateres, at mange dagblade anvender andre distributører end Post Danmark A/S, er det vurderingen, at den eksisterende ordning ikke fremmer udviklingen af markedet for distribution af dagblade, og at distributionen dermed ikke sker så effektivt som muligt. Denne vurdering skal ses i lyset af, at der inden for en overskuelig årrække forventes en fuldstændig liberalisering af postmarkedet.

For det andet fandt udvalget, at det forhold, at staten i april 2005 fandt det nødvendigt ud fra juridiske overvejelser at lade uge- og månedsblade udgå af bladtilskudsordningen af hensyn til EU€™s konkurrenceregler, herunder statsstøtteregler, kan give anledning til tvivl om, hvorvidt også den del af bladtilskudsordningen, der vedrører dagbladene, på sigt vil vise sig holdbar.

For det tredje vurderede udvalget, at den nuværende ordning isoleret set lægger en række uhensigtsmæssige bindinger på de dagblade, der ønsker at modtage tilskud. For at få gavn af ordningen forudsættes det således, at et dagblad kan afleveres trykt til Post Danmark A/S i løbet af natten, og at det pågældende dagblad vil acceptere, at distributionen ikke nødvendigvis er afsluttet før eksempelvis kl. 14.30 den følgende dag, der er det servicemål, som Post Danmark A/S oplyser som det seneste omdelingstidspunkt til postmodtagere i byområder. Selv om den nuværende bladtilskudsordning formelt er åben for alle, kan det ikke udelukkes, at en række dagblade reelt ikke har mulighed for at få gavn af den, fordi de meromkostninger, der er forbundet med at kunne levere til Post Danmark A/S om natten, ikke står mål med den eventuelle besparelse, der er ved at få distribueret oplaget til de særligt lave takster. Dagblade, der distribueres med Post Danmark A/S, opnår heller ikke de fordele, der er ved at være en egentlig morgenavis, d.v.s. være abonnenterne i hænde tidligt om morgenen.

Konsekvensen af disse forhold er ifølge udvalget, at den nuværende ordnings effekt på, hvilke typer af dagblade der er på markedet, er uklar. Nogle dagblade, der ud fra ovenstående betragtninger reelt er afskåret fra at få gavn af den nuværende bladtilskudsordning, kunne således måske have overlevet, hvis de havde fået adgang til det statslige tilskud til distribution af dagblade. Tilsvarende kan ordningen utilsigtet have som konsekvens, at kun visse typer af dagblade kan tænkes at opstå fremover.

I den forbindelse noterede udvalget, at en række gratisaviser, d.v.s. dagblade med gratis eller forholdsvis billige abonnementer, i de senere år har stået for en betydelig del af den mængde dagblade, der under bladtilskudsordningen er blevet distribueret af Post Danmark A/S. Selv om nogle af disse efterfølgende er lukket igen, vurderes forskellige former for gratisaviser at kunne opstå i de kommende år. Idet den nuværende ordning er lovbunden, således at fremkomsten af nye dagblade, der distribueres af Post Danmark ­A/S, ikke påvirker tilskuddet til de eksisterende dagblade, vil en sådan udvikling i første omgang føre til større statslige udgifter til bladtilskuddet. Hvis ud­gifts­pres­set imidlertid blev for stort, var det udvalgets forventning, at der fra statens side ville blive gennemført tiltag for at begrænse udgiftsvæksten, hvilket også vil ramme de eksisterende dagblade. Også i denne forstand fandt udvalget, at der kunne opstå tvivl om den nuværende ordnings holdbarhed.

På ovenstående baggrund var det udvalgets vurdering, at den hidtidige bladtilskudsordning ikke længere kunne anses for hensigtsmæssig.

2.4. Udvalgets overordnede overvejelser

Det var en forudsætning for udvalgets arbejde, at udgifterne til en ny ordning skulle holdes inden for det faktisk udbetalte bladtilskud fra staten til Post Danmark A/S i 2004 svarende til ca. 323 mio. kr. Givet denne økonomiske ramme vurderede udvalget en række forskellige omlægninger af ordningen. Udvalget måtte i den forbindelse anerkende, at enhver omlægning måtte indebære en betydelig omfordeling mellem dagbladene. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at en ændring af tilskuddet til befordring af dagblade ikke burde føre til, at mange dagblade berøres på en sådan måde, at deres videre eksistens trues.

Det var endvidere udvalgets opfattelse, at en omlægning af bladtilskudsordningen må forventes at føre til ændringer på distributionsmarkedet. I sin anbefaling lagde udvalget derfor vægt på, at der gives tilstrækkelig tid til, at både dagbladene og distributionsmarkedet kan tilpasse sig de nye rammevilkår.

Udvalget noterede sig også, at nogle kategorier af dagblade generelt betragtet befinder sig i en finansielt presset situation. Det gælder særligt de små, landsdækkende dagblade og mange af de lokale dagblade. For sidstnævnte kategori gælder desuden det forhold, at de i praksis er udelukket fra at få gavn af den eksisterende bladtilskudsordning, fordi de som oftest udkommer og distribueres efter fristen for indlevering til Post Danmark A/S.

Blandt en række muligheder for at afgrænse en ny ordning for tilskud til distribution af dagblade har udvalget navnlig overvejet det hensigtsmæssige i at indføre et betalingskrav, d.v.s. en vis minimumsbetaling fra abonnenterne, for at et dagblad kunne anses som tilskudsberettiget.

Udvalget nåede imidlertid frem til at anbefale, at indførelsen af et betalingskrav ikke umiddelbart kunne anbefales. Dermed lagde udvalget vægt på, at det kan være vanskeligt at begrunde, hvorfor et dagblad, der i øvrigt er identisk med et andet dagblad, ikke kan blive tilskudsberettiget, blot fordi det udbydes i abonnement gratis eller til en lav pris.

2.5. Udvalgets anbefaling

Udvalget anbefalede på den baggrund en ny ordning bestående af tre elementer:

1. En hovedordning, hvorunder tilskudsberettigede dagblade modtager tilskud efter objektive og målbare kriterier.

2. En supplementsordning, der er en mindre, permanent ordning, hvor dagblade, hvis distributionsomkostninger også på sigt må formodes at udgøre en forholdsvis stor andel af de samlede omkostninger, kan modtage tilskud.

3. En overgangsordning, der er en midlertidig ordning, hvor dagblade, der rammes særligt hårdt af omlægningen, kan modtage tilskud, således at de får mulighed for at tilpasse sig til de ændrede rammevilkår.

De tre ordninger er beskrevet nærmere i udvalgets rapport. Lovforslaget er baseret på udvalgets anbefalinger, og strukturen med de tre ordninger er opretholdt, jf. afsnit 3 nedenfor.

3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

På baggrund af udvalgets arbejde finder regeringen det ønskeligt at tilvejebringe en ny ordning, der indebærer tilskud til udgivere til distribution i Danmark af dagblade med henblik på at fremme flerheden og mangfoldigheden af dagblade samt udbredelsen heraf. Ordningen skal sikre den demokratiske debat ved at understøtte mediepluralismen i Danmark.

Regeringen lægger i forbindelse med udformningen af den nye ordning vægt på, at ordningen bliver rammestyret. Bevillingen til ordningen vil blive fastslagt på de årlige finanslove, og bevillingens størrelse fastlægges som udgangspunkt som størrelsen af det udbetalte tilskud i 2004, d.v.s. 323 mio. kr., jf. også afsnit 4.

Rammestyring af ordningen er bl.a. ønskelig ud fra en statsfinansiel synsvinkel, idet udgifterne hertil bedre kan budgetteres end ved en lovbunden bevilling som i den hidtidige ordning. Endvidere vil en rammestyret ordning også være forenelig med ordningens formål. Ved en fast rammebevilling vil en stigning i antallet af tilskudsberettigede dagblade således automatisk føre til en lavere gennemsnitlig tilskudssats €" og omvendt, hvis antallet falder.

Endvidere lægger regeringen vægt på, at tilskuddene fremover ydes til den enkelte udgiver, der frit kan vælge distributør. Udover de fordele og den fleksibilitet, som den enkelte udgiver opnår herved, vil dette også understøtte udviklingen af postområdet og tiltrække flere udbydere til distributionsmarkedet.

Som nævnt ovenfor har Folketinget vedtaget et lovforslag om støtte til dagbladslignende publikationer, og regeringen har i den forbindelse fundet det afgørende, at der bliver skabt størst mulig sammenhæng mellem de støtteordninger, der udformes for hhv. dagblade og dagbladslignende publikationer.

Endelig lægger regeringen vægt på, at der bliver skabt en ordning, hvor der ikke vil være tvivl om forholdet til EU€™s konkurrenceregler, herunder statsstøttereglerne. Ordningen vil således bl.a. skulle kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet og vil skulle godkendes af Europa-Kommissionen, før loven kan træde i kraft, jf. også afsnit 5.

Det understreges, at støtteordningen omfatter tilskud til egentlige dagblade , da disse i særlig grad bidrager til demokratisk debat og kulturel og samfundsmæssig oplysning. I den ovenfor omtalte rapport fra Udvalget vedrørende tilskud til befordring af dagblade (Finansministeriet, 2005) er dagblade beskrevet ved følgende karakteristika:

»Ved ét dagblad forstås en publikation, (i) der udkommer mindst fem på hinanden følgende hverdage om ugen (ekskl. helligdage), (ii) der henvender sig til en bred kreds af læsere og ikke er rettet mod bestemte erhvervs- eller faggrupper, medlemmer af politiske partier eller foreninger, og (iii) der indeholder aktuelt nyhedsstof inden for et bredt emneområde og behandler politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle spørgsmål.«

Idet denne definition har ligget til grund for udvalgsarbejdet og de afsluttende anbefalinger, vil den nye ordning basere sig på denne definition af dagblade, som således vil blive lagt til grund for afgrænsningen af, hvilke blade der vil kunne opnå støtte.

Regeringen er opmærksom på, at der vil blive tale om så markante ændringer og omfordelinger af tilskud i forhold til den gældende støtteordning, at det er nødvendigt at tage højde for denne situation ved udformningen af den nye ordning. Den nye ordning vil derfor som nævnt bestå af elementer, der giver særligt hårdt ramte dagblade tid til at tilpasse sig de nye forhold.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget i overvejende grad følger anbefalingerne fra Udvalget vedrørende tilskud til befordring af dagblade, hvor dagbladsbranchen, der berøres af dette lovforslag, har været repræsenteret. Udvalgets anbefalinger blev afgivet i enighed.

3.1. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1.1. Tilskudsordninger

På baggrund af de ovenfor nævnte betragtninger foreslår regeringen med det foreliggende lovforslag i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger en støtteordning, der indeholder 3 tilskudsordninger, jf. lovforslagets kapitel 2:

1. En hovedordning, der indebærer tilskud til udgivere af alle dagblade, der opfylder lovens betingelser, jf. lovforslagets §§ 3-4.

2. En permanent supplementsordning, der indebærer, at der kan ydes støtte til udgivere af dagblade i særlige tilfælde med henblik på at sikre mangfoldigheden i udbuddet af dagblade i Danmark, jf. lovforslagets § 5.

3. En midlertidig, 5-årig overgangsordning, der indebærer, at udgivere af dagblade, der i særlig grad er negativt berørt af omlægningen, modtager supplerende støtte i en overgangsperiode, jf. lovforslagets § 6.

Formålet med at etablere tre tilskudsordninger frem for én, samlet tilskudsordning er, at denne udformning bedst sikrer hensynet til de dagblade, der har brug for tid til at tilpasse sig den nye ordning samt til de dagblade, der permanent må forudses at befinde sig i en finansielt presset situation, men som spiller en vigtig rolle for mangfoldigheden på det danske dagbladsmarked.

I forbindelse hermed anerkender regeringen, at ordningen vil indebære en administrativ merbelastning for såvel staten som dagbladene i forhold til den gældende ordning. Det vurderes dog ud fra en samlet betragtning - herunder ikke mindst ønsket om at sikre, at et større antal dagblade ikke vil blive truet af lukning som følge af omlægningen - at kompleksiteten og dermed de administrative konsekvenser af omlægningen ikke kan begrænses. Endvidere er det vurderingen, at den administrative belastning for staten vil blive reduceret, efterhånden som ordningen implementeres, blandt andet som følge af overgangsordningens udfasning.

Det vil gælde generelt for alle tre ordninger, at tilskud beregnes på grundlag af antallet af hverdagseksemplarer distribueret i abonnement. Endvidere vil det gælde generelt, at det samlede tilskud, som et dagblad opnår under hovedordningen, supplementsordningen og overgangsordningen, aldrig kan overstige 85 pct. af det pågældende dagblads samlede og dokumenterede distributionsudgifter.

Det bemærkes for så vidt angår det datagrundlag, der ligger til grund for udformningen af de tre støtteordninger og deres indbyrdes vægtning, at dette hidrører fra beregningerne fra Udvalget vedrørende tilskud til befordring af dagblade. På grund af manglende systematiske data om samlet oplag og abonnementsoplag er ikke alle de dagblade, der i dag bruger ordningen med befordring via Post Danmark A/S, indgået i beregningerne. Det har således kun været muligt at inddrage de dagblade, der indberetter oplysninger til Dansk Oplagskontrol og Danske Dagblades Forening. Disse dagblade stod imidlertid for ca. 80 pct. af den samlede mængde dagblade, som Post Danmark A/S distribuerede i 2004. For at kompensere for de manglende data har det været antaget, at de dagblade, der er indgået i beregningerne, modtog 80 pct. af det faktiske bladtilskud til dagblade i 2004 på 323 mio. kr, dvs. ca. 263 mio. kr. Det er regeringens opfattelse, at det foreliggende datagrundlag er tilstrækkeligt repræsentativt til at kunne anvendes som grundlag for udformningen af de tre foreslåede tilskudsordninger.

For en nærmere beskrivelse af de tre tilskudsordninger henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

3.1.2. Fordeling

Det foreslås, at det vil være et uafhængigt, fagkyndigt fordelingsudvalg, der vil skulle træffe afgørelser om, hvorvidt et dagblad er berettiget til støtte efter de tre tilskudsordninger. Udvalget vil besidde de faglige forudsætninger for at kunne vurdere, om den enkelte publikation opfylder de i lovforslaget opstillede kriterier.

4. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser m.v.

4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Det er hensigten, at der på finansloven for 2007 afsættes en bevilling til den samlede ordning svarende til de 323 mio. kr., der blev givet i tilskud til Post Danmark A/S i 2004 som kompensation for forpligtelsen til at distribuere dagbladene til særlig lav takst under den gældende ordning. Den foreslåede tilskudsordning vil derved være statsfinansielt neutral i forhold til de udgifter, som staten havde til den gældende ordning i 2004.

Af den samlede ramme er det hensigten, at der vil blive afsat 15 mio. kr. årligt til supplementsordningen.

For så vidt angår overgangsordningen er det hensigten, at der i første tilskudsår afsættes et beløb på 30 mio. kr. Det er hensigten, at beløbet aftrappes lineært i de år, ordningen er i kraft, jf. bemærkninger til lovforslagets § 6.

Eventuelle overskydende midler fra overgangsordningen og supplementsordningen i et finansår vil i samme finansår blive overført til hovedordningen.

Som nævnt ovenfor vil den foreslåede ordning indebære en administrativ merbelastning for staten i forbindelse med administrationen af tilskudsordningen. Fremover vil der således skulle behandles ansøgninger mv. fra hvert enkelt dagblad, mens der under den hidtidige ordning alene skete en årlig udbetaling til Post Danmark.

Det er hensigten, at der i 2006 vil blive afsat op til i alt 2,9 mio.kr. til administration af ordningen. Heraf vil 1,2 mio.kr. blive afsat til løn og 1,7 mio.kr. Blive afsat til øvrig drift.

Midlerne vedrørende 2006 tilføres Kulturministeriets ressort på tillægsbevillingsloven for 2006. Fra 2007 indbudgetteres ordningen på de årlige finanslove.

Den foreslåede tilskudsordning vil ikke have konsekvenser for amter og kommuner.

4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at have betydelige økonomiske konsekvenser for en række udgivere af dagblade, jf. tabellen i bilag 2. Mens udgiverne tidligere modtog tilskuddet indirekte gennem en lavere distributionspris hos Post Danmark, vil de fremover få udbetalt tilskuddet direkte. Den foreslåede tilskudsordning vil endvidere indebære, at nogle udgivere vil modtage et større direkte tilskud sammenlignet med det indirekte tilskud, som de hidtil har modtaget, mens andre vil opleve en tilskudsreduktion. Hertil kommer, at omlægningen må forventes at medføre en række ændringer på distributionsmarkedet, der formentlig vil betyde, at en række udgivere vil opleve en stigende egenbetaling for distributionen af dagblade.

Idet tilskuddet ikke længere vil være bundet til anvendelsen af Post Danmark som distributør, forventes lovforslaget også at få økonomiske konsekvenser for en række virksomheder på distributionsmarkedet, herunder ikke kun Post Danmark og andre eksisterende distributører af dagblade, men også eventuelle nye aktører på markedet. Det forventes, at disse konsekvenser overvejende vil være positive.

Endelig bemærkes, at lovforslaget vil være forbundet med begrænsede negative administrative konsekvenser for udgiverne. Mens det tidligere var tilstrækkeligt at indlevere tilskudsberettigede eksemplarer til Post Danmark, vil det under den nye ordning være nødvendigt at indsende en ansøgning samt afgive en række oplysninger til Biblioteksstyrelsen for at kunne modtage tilskud under ordningen.

5. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget kræver notifikation af Europa-Kommissionen, jf. reglerne om statsstøtte i EF-Traktaten, før loven kan træde i kraft.

6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Hørte myndigheder, institutioner og organisationer

Lovforslaget vil parallelt med fremsættelse i Folketinget blive sendt i høring, jf. liste vedlagt som bilag 3.

8. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Den foreslåede tilskudsordning er med en forventet årlig bevilling på 323 mio. kr. statsfinansielt neutral i forhold til de statslige udgifter til den gældende ordning i 2004.

Den foreslåede tilskudsordning er med en forventet årlig bevilling på 323 mio. kr. statsfinansielt neutral i forhold til de statslige udgifter til den gældende ordning i 2004.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ordningen indebærer en administrativ merbelastning. Der forventes anvendt op til 2,9 mio.kr. til dækning heraf i 2006 og op til 2,3 mio.kr. fra 2007 ff.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den forventede årlige bevilling på 323 mio. kr. svarer til det indirekte tilskud i 2004.

Nogle udgivere vil imidlertid modtage et større direkte tilskud sammenlignet med det indirekte tilskud, som de hidtil har modtaget, mens andre vil opleve en tilskudsreduktion.

Den forventede årlige bevilling på 323 mio. kr. svarer til det indirekte tilskud i 2004.

Nogle udgivere vil imidlertid modtage et større direkte tilskud sammenlignet med det indirekte tilskud, som de hidtil har modtaget, mens andre vil opleve en tilskudsreduktion.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Der vil være begrænset administrativt arbejde forbundet med ansøgninger, afgivelse af oplysninger m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget kræver notifikation af Europa-Kommissionen, jf. reglerne om statsstøtte i EF-Traktaten, før loven kan træde i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med bestemmelsen, som vedrører lovforslagets formål, etableres hjemmel til, at kulturministeren yder tilskud til udgivere til distribution i Danmark af dagblade med henblik på at fremme flerheden og mangfoldigheden af dagblade samt udbredelsen heraf. Ved flerhed forstås antallet af distribuerede dagblade, mens mangfoldighed vedrører dagblades forskellige karakteristika.

Afgrænsningen »i Danmark« indebærer, at såvel danske som udenlandske dagblade distribueret i Danmark vil kunne modtage tilskud. Eksemplarer distribueret fra Danmark til de øvrige rigsdele Færøerne og Grønland er omfattet som hidtil. D anske dagblade distribueret fra Danmark til udlandet er ikke omfattet af ordningen.

Hvad angår afgrænsningen af tilskudsberettigede dagblade følger det af forslagets § 3, at:

· Dagbladet skal udkomme mindst fem hverdage om ugen.

For så vidt angår afgrænsning i øvrigt vil det som udgangspunkt blive lagt til grund, at:

· Dagbladet skal henvende sig til en bred kreds af læsere og må ikke være rettet mod bestemte erhvervs- eller faggrupper, medlemmer af enkelte politiske partier eller foreninger.

· Mindst halvdelen af dagbladets indhold skal være redaktionelt stof (d.v.s. ikke annoncer) i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof, og således at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle temaer. Mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende dagblad.

Ved ét dagblad forstås også flere dagbladstitler, der har fælles chefredaktion, og /eller hvis redaktionelle indhold overvejende er det samme.

For så vidt angår andelen af redaktionelt stof skal bemærkes, at udviklingen på annonceområdet vil kunne give anledning til en revurdering af den foreslåede andel.

Det bemærkes, at vurderingen af et dagblads indhold vil blive foretaget som en samlet vurdering på baggrund af et antal numre per år.

Til § 2

Med bestemmelsen foreslås, at der udformes følgende 3 tilskudsordninger:

1. En hovedordning, hvor tilskud ydes til udgivere af alle de publikationer, som er et dagblad i lovens forstand, og som i øvrigt opfylder lovens tilskudskriterier.

2. En permanent supplementsordning, hvor yderligere tilskud kan ydes til dagblade med særlige karakteristika med henblik på at fremme mangfoldigheden i udbuddet af dagblade.

3. En 5-årig overgangsordning, hvor yderligere tilskud kan ydes til dagblade, hvis økonomi kan dokumenteres at være særligt ramt i negativ grad af omlægningen af tilskuddet til befordring af dagblade.

Såfremt et dagblad opfylder de fastsatte kriterier, vil der kunne opnås tilskud fra alle tre ordninger. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. samt til bemærkningerne til § 4-6.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører de generelle betingelser, der foreslås at gælde for modtagelse af tilskud i henhold til alle tre ordninger, som etableres efter § 2. Det drejer sig om følgende:

· Dagbladet skal som minimum udkomme fem hverdage om ugen. Hverdage forstås som mandag til lørdag begge inklusive. Dette indebærer, at det vil være muligt for et dagblad at udkomme fx mandag til tirsdag og torsdag til lørdag og stadig være omfattet af ordningen.

· Prisen på et abonnement skal være fastsat uafhængigt af en abonnents bopæl.

Til stk. 2.

Alene hverdagseksemplarer, der distribueres i abonnement, vil være tilskudsberettigede. Ved eksemplar forstås hver enkelt trykt kopi af den fysiske udgave af den pågældende avis.

I forbindelse med definitionen af et abonnement vil det blive lagt til grund, at der herv ed forstås en aftale mellem abonnent og udgiver, der frit kan opsiges af abonnenten i den forstand, at abonnementet ikke er knyttet til andre relationer €" fx foreningsmedlemsskab €" mellem abonnenten og udgiveren. Endvidere vil det blive lagt til grund, at et abonnementsforhold vil forudsætte en aktiv fornyelse mindst en gang årligt fx ved betaling.

Til stk. 3.

Det foreslås endvidere, at en udgiver af et dagblad maksimalt kan opnå et samlet tilskud på 85 procent af de samlede dokumenterede udgifter til distribution. Tilskudsloftets procentsats er fastsat ved at sammenholde det hidtidige støtteniveau med Post Danmarks listepriser, jf. i øvrigt rapporten fra Udvalget vedrørende tilskud til befordring af dagblade.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører hovedordningen, hvorigennem størstedelen af den samlede bevilling vil blive udbetalt. I det første tilskudsår er det hensigten, at der afsættes et beløb på 278 mio. kr. Herudover vil der i hovedordningen også indgå eventuelle overskydende midler fra supplements- og overgangsordningen, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 5, og § 6, stk. 5. Der er tale om en ordning, hvor tilskud vil blive ydet til udgivere af alle de publikationer, som ansøger om tilskud, og som er et dagblad i lovens forstand, og som i øvrigt opfylder lovens tilskudskriterier, jf. bemærkningerne til § 3.

Tilskudsordningen vil blive udformet således, at der for hvert tilskudsberettiget eksemplar tildeles et tilskud, hvis størrelse i et givet finansår afhænger af det samlede antal tilskudsberettigede eksemplarer, tilskudssatserne samt bevillingen i det pågældende år.

Til stk. 2

Det foreslås, at der fastsættes en overgrænse, idet et dagblad maksimalt kan modtage tilskud til distribution af 7,2 mio. eksemplarer per år. Denne overgrænse er fastsat på grundlag af de beregninger, der er foretaget i rapport fra Udvalget om tilskud til befordring af dagblade.

Til stk. 3

Bestemmelsen vedrører hovedordningens tilskudssatser. Det foreslås, at tilskudssatserne vil blive gradueret under hensyn til dagbladenes karakter. Der skelnes mellem fire forskellige bladtyper:

· Landsdækkende morgendagblade, som modtager højeste tilskudssats

· Landsdækkende eftermiddagsblade, som modtager mellemste tilskudssats

· Ikke-landsdækkende morgendagblade, som modtager mellemste tilskudssats

· Ikke-landsdækkende eftermiddagsblade, som modtager laveste tilskudssats.

De forskellige tilskudssatser er baseret på en forudsætning om, at landsdækkende blade er dyrere at distribuere end ikke-landsdækkende blade, ligesom morgendagblade er dyrere at distribuere end eftermiddagsblade, jf. rapport fra Udvalget vedr. tilskud til befordring af dagblade.

For så vidt angår bladtyperne bemærkes følgende:

Ved landsdækkende morgendagblade forstås et dagblad, hvis redaktionelle deadline normalt ikke ligger tidligere end kl. 19 på den nærmest foregående udgivelsesdag før udgivelsesdatoen, og som normalt ligger trykt inden kl. 05.00 om morgenen, og hvis distribution finder sted i hele landet på udgivelsesdagen; og som i mindst 6 af 11 bladkredse, jf. Dansk Oplagskontrol, har en dækningsgrad €" d.v.s. antal abonnenter i forhold til antal husstande - på mindst 0,1 procent.

Ved landsdækkende eftermiddagsdagblade forstås et dagblad, der ikke er et morgendagblad, og som i mindst 6 af 11 bladkredse, jf. Dansk Oplagskontrol, har en dækningsgrad €" d.v.s. antal abonnenter i forhold til antal husstande - på mindst 0,1 procent.

Ved ikke-landsdækkende morgendagblade forstås et dagblad, hvis redaktionelle deadline normalt ikke ligger tidligere end kl. 19 på den nærmest foregående udgivelsesdag før udgivelsesdatoen, og som normalt ligger trykt inden kl. 05.00 om morgenen, og som ikke er landsdækkende.

Ved ikke-landsdækkende eftermiddagsdagblade forstås et dagblad, der ikke er et morgendagblad og som ikke er landsdækkende.

For så vidt angår størrelsen af tilskudssatserne påregnes det fastsat, at disse beregnes på grundlag af et pointsystem, hvor d e enkelte publikationer tildeles følgende points per tilskudsberettiget eksemplar:

1. Landsdækkende morgenblade: 2,28 points

2. Landsdækkende eftermiddagsblade: 1,86 points

3. Ikke-landsdækkende morgenblade: 1,86 points

4. Ikke-landsdækkende eftermiddagsblade: 0,70 points.

De foreslåede pointsatser er fastsat på grundlag af beregninger foretaget i rapport fra Udvalget om tilskud til befordring af dagblade.

For så vidt angår administrationen af hovedordningen forventes det fastsat, at ordningens årscyklus for fordeling af tilskud er som følger: Hvert år inden den 1. oktober i året før tilskudsåret skal hvert dagblad, der ønsker at modtage tilskud i henhold til loven, indsende en ansøgning til Biblioteksstyrelsen. Ansøgningen skal bl.a. leve op til følgende betingelser:

· Ansøgningen skal dokumentere, at dagbladet opfylder dagbladskriterierne i den bekendtgørelse, der vil blive udstedt i medfør af § 7.

· Ansøgningen skal indeholde en prognose for det antal tilskudsberettigede eksemplarer, som dagbladet forventer at distribuere i abonnement i det efterfølgende kalenderår.

· Prognosen skal være påtegnet af en revisor.

På basis af de indberettede oplysninger udregner Biblioteksstyrelsen foreløbige tilskudssatser for de 4 typer dagblade under hovedordningen. De foreløbige tilskudssatser meddeles dagbladene inden 1. december m.h.p. anvendelse heraf ved de kvartalsvise udbetalinger af tilskud i det efterfølgende kalenderår.

Kvartalsvise udbetalinger vil finde sted på baggrund af følgende:

· Dagbladene indberetter ved afslutning af hvert kvartal på tro og love antallet af tilskudsberettigede eksemplarer i kvartalet. Indberetningerne skal foreligge senest 8 arbejdsdage efter kvartalets afslutning.

· På basis af de indberettede antal eksemplarer og de beregnede foreløbige tilskudssatser udbetaler Biblioteksstyrelsen a conto tilskud til de enkelte dagblade senest en måned efter kvartalets afslutning.

Efter modtagelse af indberetninger for 4. kvartal vil Biblioteksstyrelsen have kendskab til det faktiske antal tilskudsberettigede eksemplarer for det foregående kalenderår. Biblioteksstyrelsen laver en årsopgørelse af:

· Det til rådighed værende beløb under ordningen svarende til rammen på finansloven tillagt eventuelle ubrugte midler fra supplementsordningen og overgangsordningen.

· Det samlede antal tilskudsberettigede eksemplarer for alle fire typer dagblade.

På basis af årsopgørelsen udregner Biblioteksstyrelsen de endelige tilskudssatser med udgangspunkt i den skitserede pointfordeling. De endelige tilskudssatser anvendes til at beregne det tilskud, som det enkelte dagblad var berettiget til at modtage i det foregående kalenderår. Eventuelle forskelle i forhold til de tilskud, som dagbladene har modtaget i løbet af året som a conto udbetalinger, korrigeres i forbindelse med udbetalingen af a conto udbetaling for det efterfølgende års 1. kvartal.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører den permanente supplementsordning, hvortil der afsættes 15 mio. kr. årligt af den samlede bevilling. Det er under udvalgsarbejdet konstateret, at den foreslåede omlægning af tilskuddet til befordring af dagblade vil kunne indebære vedvarende problemer for dagblade, der bl.a. er karakteriseret ved, at distributionsomkostningerne udgør en meget stor del af dagbladets samlede omkostninger. Dette er typisk tilfældet for blade med relativt små oplag, der distribueres landsdækkende.

I det omfang sådanne blade på grund af deres særlige redaktionelle udformning i særlig grad bidrager til mangfoldigheden i udbuddet af dagblade, har regeringen anset det for nødvendigt at etablere en supplementsordning, der giver disse blade mulighed for at forblive i markedet trods omlægningen af tilskudsordningen. Der vil under supplementsordningen også kunne ydes tilskud til dagblade, der henvender sig til nationale mindretal, jf. bemærkninger til stk. 2.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at supplementsordningen omfatter dagblade, der også modtager tilskud under hovedordningen, og som herudover opfylder et af følgende kriterier:

· Dagbladet er et landsdækkende dagblad med et gennemsnitligt dagligt oplagstal under 50.000 eksemplarer, og hvor andelen af redaktionelt stof udgør mindst 75 procent, eller

· Dagbladet henvender sig til et nationalt mindretal i Danmark. Begrebet »nationalt mindretal« forstås i lighed med den definition, der finder anvendelse i forbindelse med Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal. Danmark har i forbindelse hermed erklæret, at rammekonventionen skal gælde for det tyske mindretal i Sønderjylland.

Til stk. 3

Med bestemmelsen foreslås det, at der for tilskudsberettigede dagblade, jf. stk. 2, ikke gælder en overgrænse for antallet af tilskudsberettigede eksemplarer under supplementsordningen, idet tilskud ydes til det samlede hverdagsoplag i abonnement. For at blive tilskudsberettiget skal det samlede daglige oplagstal fortsat være under 50.000 eksemplarer, jf. stk. 2.

Til stk. 4.

Bestemmelsen vedrører fordelingen af puljen. Puljen foreslås fordelt ved, at der fastsættes en fast takst per tilskudsberettiget eksemplar, der indgår i ordningen. Taksten beregnes ved at sætte puljens størrelse i forhold til det samlede antal tilskudsberettigede eksemplarer. Udgiveren modtager tilskud svarende til taksten ganget med antallet af tilskudsberettigede eksemplarer. Såfremt en udgiver rammer loftet på 85 procent, vil den del af det beregnede tilskud, der ligger over loftet på 85 procent, blive overført til hovedordningen.

Til stk. 5

Det foreslås med bestemmelsen, at e ventuelle uforbrugte midler i et tilskudsår overføres til hovedordningen til anvendelse i samme tilskudsår. Dette indebærer, at såfremt der efter fordeling af midlerne i supplementsordningen vil være midler til rest i puljen €" hvilket vil være tilfældet blot et enkelt omfattet dagblad har ramt 85-procentsloftet, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 3, €" vil disse midler blive ført over i hovedordningen og indgå i den endelige fordeling heraf.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører overgangsordningen, hvortil der i det første tilskudsår afsættes et beløb på 30 mio. kr. Beløbet aftrappes lineært i de år, ordningen er i kraft, således at der afsættes 30 mio. kr. i 2007, 24 mio. kr. i 2008, 18 mio. kr. i 2009, 12 mio. kr. i 2010 og 6 mio. kr. i 2011. Det er under udvalgsarbejdet konstateret, at omlægningen af den gældende tilskudsordning vil kunne indebære midlertidige problemer for dagblade, hvis økonomi i særlig grad berøres negativt heraf. Der foreslås derfor etableret en overgangsordning, som skal give dagblade mulighed for at tilpasse sig de nye tilskudsordninger.

Det foreslås i bestemmelsen, at følgende kriterier skal være opfyldt for at en udgiver af et dagblad kan modtage tilskud:

· Udgiveren af dagbladet skal dokumentere, at de samlede distributionsomkostninger per distribueret eksemplar fratrukket tilskud under hovedordningen og supplementsordningen er steget med mindst 10 pct. i forhold til distributionsomkostningerne per eksemplar distribueret med Post Danmark under den gældende bladtilskudsordning.

· Udgiveren af dagbladet skal fremlægge en plan, der sandsynliggør, at der kan skabes grundlag for en økonomisk bæredygtig drift efter bortfald af midlertidigt tilskud fra overgangsordningen.

I relation til det første kriterium vedrørende dokumentation af distributionsomkostninger vil der være tale om en sammenligning mellem en udgivers egenbetaling under den gældende ordning (pris per distribueret eksemplar med Post Danmark i 2005) og egenbetalingen fremover (pris per distribueret eksemplar minus det samlede tilskud per distribueret eksemplar).

En udgiver vil maksimalt kunne blive kompenseret for det antal eksemplarer, som det som følge af omlægningen er blevet dyrere for udgiveren at distribuere €" dvs. et maksimalt antal svarende til det antal eksemplarer, som udgiveren under den gældende ordning distribuerede med Post Danmark i 2005.

I 2007 sammenholdes den faktiske pris/egenbetalingen per distribueret eksemplar med Post Danmark i 2005 med egenbetalingen i 2007.

For så vidt angår årene 2008-2010 vil det være nødvendigt at beregne en »fiktiv Post Danmark-ordningspris«. Dette vil ske ved, at den faktiske pris fra basisåret 2005 per distribueret eksemplar med Post Danmark pl-reguleres med det generelle pris- og lønindeks.

For så vidt angår begrebet distributionsomkostninger bemærkes, at disse omkostninger vil omfatte udgifter til følgende formål:

· Løn til avisbude

· Løn til chauffører

· Gager, kørsels- og budafdeling

· Biludgifter

· Fremmed kørsel

· Administration for kørsel og bude

Til stk. 3

Med bestemmelsen foreslås, at når der er tale om en koncern, der udgiver flere dagblade, skal vurderingen af, om den i stk. 2, nr. 1, nævnte procentsats er oversteget, foretages samlet for de af koncernen udgivne dagblade.

Til stk. 4

Bestemmelsen vedrører fordelingen af puljen. Puljen foreslås fordelt ved, at t ilskuddets størrelse fastsættes forholdsmæssigt mellem udgiverne under hensyn til de omkostninger, der overstiger den procentsats, der er nævnt i stk. 2, nr.1. Herved tages hensyn til, at de dagblade, der kan dokumentere at være blevet hårdest ramt af omlægningen, også vil være dem, som modtager den største andel af midlerne i overgangsordningen.

Til stk. 5

Overgangsordningen indebærer en sammenligning med tilskud til Post Danmark efter den gældende ordning og tilskud direkte til udgivere efter den nye ordning. Denne sammenligning vil uden videre kunne foretages for blade, der har været omfattet af den gældende ordning, jf. bemærkningerne til stk. 1. Blade, der opstår efter den foreslåede tilskudsordnings ikrafttræden, og som er omfattet af hovedordningen, vil også kunne blive omfattet af overgangsordningen. Dette vurderes som vigtigt ud fra en lighedsgrundsætning. Da der er tale om dagblade, der ikke har anvendt Post Danmark tidligere, vil der skulle udvikles en model for tilskudsberegning. Det foreslås derfor, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, efter hvilke principper den ovennævnte beregning vil kunne finde sted.

Til stk. 6

Med bestemmelsen foreslås det, at e ventuelle uforbrugte midler i et tilskudsår overføres til hovedordningen til anvendelse i samme tilskudsår. Dette indebærer, at såfremt der efter fordeling af midlerne i overgangsordningen vil være midler til rest i puljen €" hvilket vil være tilfældet blot et enkelt omfattet dagblad har ramt 85 procentsloftet, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 3, €" vil disse midler blive ført over i hovedordningen og indgå i den endelige fordeling heraf.

Til § 7

Bestemmelsen bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om tilskudsordningernes udformning. De nærmere regler om bl.a. afgrænsning af tilskudsområdet vil blive fastsat ved bekendtgørelse i overensstemmelse med de i bemærkningerne til §§ 3-6 nævnte kriterier.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kulturministeren nedsætter et fordelingsudvalg, der træffer afgørelse om tildeling af tilskud i henhold til de tre tilskudsordninger. Bestemmelsen fastslår desuden, at udvalgets afgørelser er endelige og således ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.

Til § 9

Med bestemmelsen foreslås, at fordelingsudvalget består af en formand og 3 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Udvalgets formand beskikkes direkte af kulturministeren, som endvidere udpeger et medlem, der har bredt anerkendt ekspertise i driftsøkonomiske forhold. ‰t medlem foreslås beskikket efter indstilling af Danske Dagblades Forening og ét medlem efter indstilling af Dansk Journalistforbund.

Med bestemmelsen foreslås, at ingen af nævnets medlemmer må være repræsentanter for eller ansatte i, eller have væsentlige personlige, herunder økonomiske, interesser i enkelte bladhuse. Der er tale om en negativ habilitetsregel m.h.p. at imødekomme ansøgere, der måtte finde, at de sædvanlige forvaltningsretlige habilitetsregler ikke forekommer tilstrækkelige. Samtidig understøttes ved bestemmelsen almindelige konkurrencehensyn.

Til § 10

Bestemmelsen fastlægger de overordnede regler for udvalgets afgørelser. Det bestemmes således, at afgørelserne træffes ved almindeligt stemmeflertal. Bestemmelsen hindrer ikke, at udvalget i sin forretningsorden fastlægger, at visse procesledende beslutninger kan henlægges til formanden, herunder beslutning om, at der i forbindelse med behandling af ansøgninger kan trækkes på konsulentbistand.

Til stk. 2

Bestemmelsen bemyndiger udvalget til selv i øvrigt at fastsætte sin forretningsorden.

Til § 11

Det foreslås, at Biblioteksstyrelsen under Kulturministeriet varetager sekretariatsbetjening af fordelingsudvalget. Biblioteksstyrelsen vil desuden stå for den generelle administration af ordningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at styrelsen i forvejen administrerer ordningerne om distributionsstøtte til periodiske blade og tidsskrifter og også vil skulle administrere den kommende ordning om distributionsstøtte til dagbladslignende publikationer. Biblioteksstyrelsen vil endvidere skulle administrere lov om Dagbladsnævnet og sekretariatsbetjene nævnet.

Til § 12

Til stk. 1

Bestemmelsen vedrører administrative forhold og giver hjemmel til, at kulturministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere bestemmelser om fordeling af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionens udførelse samt om vilkår for tilskud. Bl.a. vil det være nødvendigt at fastsætte, at Biblioteksstyrelsen kan udbede sig alle nødvendige oplysninger for, at det kan vurderes, om en ansøger lever op til tilskudskriterierne.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver bemyndigelse til, at tilskud vil kunne udbetales forskudsmæssigt. Herved sigtes til, at tilskud fra hovedordningen vil blive udbetalt som a conto beløb 4 gange årligt efter udløbet af 1. , 2., 3. og 4. kvartal.

Til stk. 3

Bestemmelsen giver bemyndigelse til, at udbetalte tilskud eller dele heraf kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskud. Herved sigtes primært til den situation, hvor det efter årsopgørelsen viser sig, at de endelige tilskudsbeløb er mindre end de udbetalte a conto beløb.

Til § 13

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden under hensyn til, at lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen i henhold til reglerne om statsstøtte i EF-Traktaten.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse vedrører en række ændringer af lov om postbefordring som følge af, at der nu udarbejdes en ny ordning for tilskud til distribution af blade, der reguleres ved selvstændig lov. Herved ophæves bestemmelserne om, at visse blade kan befordres til særligt lave takster med Post Danmark A/S og bestemmelser om statens ydelse af bladtilskud til Post Danmark A/S. Herefter vil Post Danmark kunne opkræve markedsbestemte priser.

Til § 15

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, idet tilskud til distribution af dagblade er henholdsvis et særanliggende og et hjemmestyreanliggende.


 

Bilag 1. Dagblade omfattet af Post Danmark ordningen i 2004

Bladtitel

Mængde
befordret
af PDK
(1.000 stk.)

Årligt
nettooplag (1.000 stk.)

Abonne-mentsandel (pct.)

Andel
befordret
med PDK
(pct.)

Morgen
(M)/efter­middag (E)

Arbejderen

378

-

-

-

-

Avisen hverDag

9.668

-

-

-

-

Berlingske Tidende

7.755

37.251

94

22

M

Bornholms Tidende

258

3.804

98

7

E

B.T.

3.284

29.233

41

27

M

Børsen

7.649

15.078

81

52

M

Dagbladet Licitationen

1.352

-

-

-

-

Dagbladet/FrederiksborgAmts avis

1.697

15.953

95

11

M

Dagens Industri

23

-

-

-

-

Dagens Næringsliv

39

-

-

-

-

De Bergske Blade

567

14.367

96

4

E

Der Nordschleswiger

488

642

100

76

E

Ekstra Bladet

2.182

33.515

11

60

M

Erhvervsbladet

22.807

25.836

83

88

M

Financial Times

64

-

-

-

-

Flensborg Avis

448

-

-

-

-

Fyens Stiftstidende

2.849

18.845

96

16

M

Fyns Amts Avis

144

5.501

96

3

E

Helsingør Dagblad

66

2.083

93

3

E

Herning Folkeblad

258

4.174

96

6

E

Holbæk Amts Venstreblad

173

5.102

95

4

E

Horsens Folkeblad

130.

5.293

94

3

E

Industriens Dagblade

5.070

-

-

-

-

Information

5.606

6.187

95

95

M

International Herald Tribune

24

-

-

-

-

JydskeVestkysten

6.042

24.502

97

26

M

Jyllands-Posten

10.028

46.612

93

23

M

Kalundborg Folkeblad

139

2.394

95

6

E

Kjerteminde Avis

63

558

100

11

E

Kristeligt Dagblad

8.304

7.260

99

100

M

Lolland-Falster Folketidende

125

6.907

95

2

E

Metroxpress

1.030

-

-

-

-

Midtjyllands Avis

156

4.873

94

3

E

Morsø Folkeblad

75

1.689

96

5

E

Nordjyske Stiftstidende

3.528

22.491

96

16

M

Officiel Kursliste

115

-

-

-

-

Politiken

3.756

40.108

92

10

M

Samsø Posten

698

-

-

-

-

Sjællandske Medier

6.040

7.885

94

82

M

Skive Folkeblad

179

3.849

96

5

E

Statstidende

544

-

-

-

-

Sydsvenska Dagbladet

29

-

-

-

-

Urban

2.357

-

-

-

-

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia

 

 

 

 

 

Dagblad

215

7.500

94

3

E

Zaman

311

-

-

-

-

Århus Stiftstidende

2.040

16.153

95

13

M

I alt

118.753

415.646

-

-

-

Anm.: Oplysningerne for oplagstal er for 2. halvår 2004, omfatter alene dagbladenes hverdagsoplag (mandag til lørdag) og omfatter ikke eksemplarer distribueret uden for landets grænser, herunder Grønland og Færøerne. Kilde: Post Danmark A/S, Dansk Oplagskontrol og Finansministeriets beregninger.


 

Bilag 2. Konsekvenser af den af udvalget anbefalede model

Bladtitel

Langt sigt

Kort sigt

Tilskud støtte i 2004 (mio. kr.)

Det Berlingske Officin A/S

 

 

 

B.T.

16,42

14,51

8,94

Berlingske Tidende

16,42

14,51

21,12

De Bergske Blade

5,04

4,45

1,54

Århus Stiftstidende

13,39

11,83

5,55

ErhvervsBladet

16,42

14,51

62,10

Sum

67,68

59,81

99,26

JP/Politikens Hus A/S

 

 

 

Ekstra Bladet

8,36

7,39

5,94

Jyllands-Posten, Morgenavisen

16,42

14,51

27,30

Politiken

16,42

14,51

10,22

Sum

41,19

36,40

43,47

Øvrige landsdækkende

 

 

 

Børsen

16,42

14,51

20,83

Information

13,42

11,86

15,27

Kristeligt Dagblad

16,42

14,51

22,61

Sum

46,26

40,88

58,70

Øvrige regionale

 

 

 

Fyens Stiftstidende

13,39

11,83

7,76

Nordjyske Stiftstidende

13,39

11,83

9,61

Jydske Vestkysten

13,39

11,83

16,45

Sum

40,18

35,50

33,82

Øvrige lokale

 

 

 

Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis

13,39

11,83

4,62

Helsingør Dagblad

1,36

1,20

0,18

Holbæk Amts Venstreblad

3,38

2,98

0,47

Kalundborg Folkeblad

1,60

1,41

0,38

Sjællandske Medier

13,39

11,83

16,45

Bornholms Tidende

2,61

2,31

0,70

Lolland-Falster Folketidende

4,59

4,06

0,34

Fyns Amts Avis

3,71

3,28

0,39

Kjerteminde Avis

0,39

0,34

0,17

Horsens Folkeblad

3,49

3,08

0,36

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad

4,96

4,38

0,59

Midtjyllands Avis

3,20

2,82

0,42

Herning Folkeblad

2,79

2,47

0,70

Morsø Folkeblad

1,14

1,01

0,21

Skive Folkeblad

2,59

2,29

0,49

Der Nordschleswiger

0,45

0,40

1,33

Sum

63,03

55,70

27,80

 

 

 

 

Sum

258,33

228,29

263,0

Kilde: Rapport fra Udvalget om tilskud til befordring af dagblade.


 

Bilag 3. Høringsliste

Ministerier:

Emailadresse

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

Finansministeriet

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

Justitsministeriet

[email protected]

Kirkeministeriet

[email protected]

Miljøministeriet

[email protected]

Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggende

[email protected]

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration

[email protected]

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

[email protected]

Minsteriet for Videnskab, teknologi og udvikling

[email protected]

Skatteministeriet

[email protected]

Statsministeriet

[email protected]

Transport- og Energiministeriet

[email protected]

Udenrigsministeriet

[email protected]

Undervisningsministeriet

[email protected]

Økonomi- og Erhvervsministeriet

[email protected]

 

 

Øvrige myndigheder og institutioner:

 

Danmarks Journalisthøjskole

[email protected]

Forbrugerrådet

[email protected]

Konkurrencerådet

[email protected]

Rigsrevisionen

[email protected]

Post Danmark A/S

[email protected]

 

 

Organisationer, virksomheder m.v.:

 

Danske Dagblades Forening

[email protected]

Dansk Fagpresse

[email protected]

Dansk Journalistforbund

[email protected]

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder

[email protected]

Ugeaviserne

[email protected]

Dansk Industri

[email protected]

Dansk Folkeoplysnings Samråd

[email protected]

Dansk Handel og Service

[email protected]

Dansk Magasinpresses Udgiverforening

[email protected]

Aller Business

[email protected]

Landsforeningen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser

[email protected]

Den danske Forlæggerforening

[email protected]

SMID Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark

[email protected]