Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 31. maj 2006

Forslag

til

Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Kapitel 1

Befordringsrabattens administrator

§ 1. Befordringsrabatten efter denne lov administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen). De befordringsansvarlige, uddannelsesstederne og kommunalbestyrelserne bistår styrelsen i administrationen, jf. kapitel 5.

Kapitel 2

Uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat

§ 2. Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af

1) lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),

2) lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven),

3) lov om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx),

4) lov om erhvervsuddannelser,

5) lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,

6) lov om landbrugsuddannelser,

7) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,

8) lov om fodterapeuter,

9) lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse,

10) lov om produktionsskoler,

11) lov om almen voksenuddannelse eller

12) lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre end de uddannelsessøgende og deltagere, der er nævnt i stk. 1, har ret til rabat.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at anden persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befordring til og fra udlandet er omfattet af stk. 1.

§ 3. Det er en betingelse for at få rabat, at uddannelse og undervisningsforløb efter § 2, stk. 1, er tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. dog § 9, stk. 2.

Stk. 2. Retten til rabat gælder kun for måneder, hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes undervisning eller eksamen.

Stk. 3. Deltagere i produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, har ikke ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 4. Deltagere i enkeltfagsundervisning, almen voksenuddannelse og forberedende voksenuddannelse i medfør af de i § 2 nævnte uddannelser og undervisningsforløb har ret til rabat, hvis undervisningen samlet er tilrettelagt som heltidsundervisning på mindst 23 timer ugentligt over en sammenhængende periode af mindst 3 måneders varighed, eller hvis uddannelsen er berettigende til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte og de i medfør heraf udstedte regler, jf. dog § 9, stk. 2.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår deltagere i brobygningsforløb har ret til befordringsrabat.

§ 4. Det er en betingelse for at få rabat, at den uddannelsessøgende og deltageren

1) ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution,

2) ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse el.lign. i henhold til andre regler,

3) ikke modtager løn fra praktikvirksomheden i skoleperioden,

4) ikke er i lønnet praktik og

5) er studieaktiv.

Stk. 2. Uddannelsesstedet træffer afgørelse om, hvorvidt den uddannelsessøgende eller deltageren er studieaktiv.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1.

§ 5. Styrelsen træffer afgørelse om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til rabat, og sender meddelelse herom til de pågældende. Afgørelse om befordringsrabat træffes på baggrund af oplysninger fra uddannelsesstedet.

Kapitel 3

Rabattens beregning

§ 6. På grundlag af styrelsens afgørelse giver de befordringsansvarlige rabat til den daglige befordring mellem uddannelsessted og bopæl. Rabatten udgør udgiften til billigste offentlige befordring med fradrag af det beløb, som den uddannelsessøgende eller deltageren selv skal betale ifølge § 7.

§ 7. Den uddannelsessøgende og deltageren skal selv betale et egenbetalingsbeløb på 9,50 kr. for hver dag, abonnementskortet er gyldigt. Ved beregningen af rabatten kan et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.

Stk. 2. Egenbetalingen på 9,50 kr. reguleres én gang årligt den tredje søndag i januar efter udviklingen i indeks for bustransport fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks med ændringen i indekset fra august 2 år før til august året før. Ved reguleringen er det det aktuelle indtil da gældende beløb, som reguleres. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb.

§ 8. Styrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at rabatbeløbet skal udbetales kontant for abonnementskort, der tidligere er købt uden rabat. Rabatten kan dog ikke udbetales kontant, hvis den uddannelsessøgende eller deltageren har undladt at søge om befordringsrabat i tide.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nær­m­ere regler om de befordringsansvarliges kontantudbetaling af rabatbeløb.

Kapitel 4

Særlige ordninger

§ 9. Der kan til særlige grupper, jf. stk. 2 og 3, gives godtgørelse til befordring efter en kilometersats med fradrag af egenbetaling, jf. § 7.

Stk. 2. Deltagere i ordblindeundervisning for voksne, jf. § 2, stk. 1, nr. 12, kan få godtgørelse efter en kilometersats, hvis de har mindre end 5 ugentlige undervisningsdage.

Stk. 3. Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at uddannelsessøgende og deltagere, der er omfattet af § 2, helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler.

Stk. 4. Uddannelsesstedet træffer afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse til, mellem uddannelsesstedet og den uddannelsessøgendes eller deltagerens bopæl.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om retten til befordringsgodtgørelse, befordringsgodtgørelsens beregning, udbetaling, kilometersatsens størrelse og årlige regulering.

§ 10. Det påhviler den enkelte kommunalbestyrelse i bopælskommunen at tilrettelægge vederlagsfri befordring til uddannelsessøgende og deltagere efter § 2, stk. 1, der midlertidigt ikke er i stand til ved egen hjælp at tilbagelægge vejen mellem bopælen og uddannelsesstedet på grund af sygdom eller invaliditet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilrettelægge befordring i tilfælde, hvor befordringsbehovet er under 1 uges varighed, medmindre der i den pågældende uge afholdes prøver, eksaminer el.lign.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at befordring kun tilrettelægges for en periode på højst 3 måneder, men er forpligtet til at tage hensyn til særlige individuelle forhold og eventuel overgang til andre befordringsordninger, herunder eventuel støtte efter anden lovgivning.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig erklæring til brug for vurdering af befordringsbehovet. Den uddannelsessøgende eller deltageren indhenter erklæringen. Uddannelsesstedet bistår uddannelsessøgende og deltagere med henvendelse til kommunen, herunder med fornøden dokumentation for indskrivning, studieaktivitet og eventuelle eksaminer og prøver. Uddannelsesstedet giver kommunen underretning om eventuelt langvarigt fravær eller studieafbrud.

Kapitel 5

Administration

§ 11. Det påhviler hvert trafikselskab, Bornholms Regionskommune, de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, og Ørestadsselskabet (de befordringsansvarlige) at yde rabat efter kapitel 2 og 3.

Stk. 2. Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for, at den i §§ 6 og 7 anførte rabat indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Bornholms Regionskommune.

Stk. 3. Udgiften ved rabatordningen og dennes administration bortset fra den del, der hører under styrelsen, afholdes af de befordringsansvarlige, der er nævnt i stk. 1. Styrelsen refunderer de befordringsansvarlige det beløb, der er ydet i rabat, på grundlag af kvartalsvise opgørelser af rabatbeløbet.

Stk. 4. Revisoren for en befordringsansvarlig efter stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med § 7, stk. 1, og at rabatbeløbet i øvrigt er opgjort korrekt.

Stk. 5. Befordringsansvarlige i EU- og EØS-landene kan efter regler fastsat af undervisningsministeren yde rabat på samme vilkår som de befordringsansvarlige, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) opgørelse af, hvilke beløb der er ydet i rabat, frist for de befordringsansvarliges indsendelse af opgørelsen til styrelsen, indsendelse af opgørelsen i elektronisk form, og hvilke krav der stilles til attestation af opgørelsen,

2) at styrelsen kan indhente yderligere oplysninger hos de befordringsansvarlige om ordningen, herunder bl.a. individbaserede oplysninger om uddannelsessøgende og deltagere, der køber abonnementskort med rabat, rabatbeløbenes størrelse, og

3) elektronisk kommunikation mellem styrelsen og de befordringsansvarlige, der er nævnt i § 11, stk. 1, herunder anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, bl.a. i forbindelse med indsendelse af opgørelse af, hvilket beløb der er ydet i rabat, og oplysninger om ordningen, jf. nr. 1 og 2.

Stk. 7. Reglerne efter stk. 6, nr. 1 og 2, om styrelsens adgang til at indhente individbaserede oplysninger, herunder bl.a. frist for indsendelse af individbaserede oplysninger, fastsættes efter forhandling med de befordringsansvarlige.

§ 12. Styrelsen kan til de befordringsansvarlige, der er nævnt i § 11, stk. 1, videregive oplysninger om uddannelsessøgende og deltagere, der er nødvendige for at yde rabat. Styrelsen kan stille de nævnte oplysninger elektronisk til rådighed for de befordringsansvarlige.

§ 13. Uddannelsesstedet bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse efter en kilometersats. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesstedets administration i forbindelse med befordringsrabatten, herunder elektronisk indberetning af, hvornår retten til rabat begynder og ophører.

Stk. 2. Har et voksenuddannelsescenter indgået driftsoverenskomst om undervisning efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning, bistår voksenuddannelsescenteret styrelsen ved afgørelsen om tildeling af rabat på vegne af driftsoverenskomstparterne og træffer afgørelse efter § 4, stk. 2, og § 9, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Det påhviler den enkelte kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse, der tilrettelægger uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, at meddele styrelsen, hvem der på vegne af uddannelsesstederne bistår ved afgørelse om tildeling af rabat m.v. og træffer afgørelse efter § 4, stk. 2, og § 9, stk. 3 og 4. Den tilrettelæggende kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse kan selv varetage opgaven eller træffe aftale med ét bestemt uddannelsessted om at varetage opgaven.

Stk. 4. Styrelsen fører tilsyn med uddannelsesstedernes administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af opgaven.

§ 14. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) indhold og udformning af ansøgninger, herunder om, at den uddannelsessøgende eller deltageren skal oplyse navn, adresse ifølge Det Centrale Personregister og personnummer, og hvornår den uddannelsessøgende eller deltageren skal søge, og

2) hvordan uddannelsessøgende og deltagere, der i en periode, herunder på grund af gennemgang af forløb ved en kombination af fag inden for de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelses- og undervisningsforløb, skal bruge flere abonnementskort eller en kombination af abonnementskort og særlige ordninger, samlet kan opnå rabat eller godtgørelse.

§ 15. Det Centrale Personregister stiller per­son­adres­seoplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende. Oplysninger skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 16. Afgørelser, som uddannelsesstedet træffer efter § 4, stk. 2, og § 9, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser, som styrelsen træffer efter denne lov, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Kapitel 7

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2006 og finder anvendelse for rabat, der gives fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 18 og 19 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. Indtil den 30. juni 2007 kan elever på 8.-9. klassetrin på Forsøgscentret i Rødovre uden egenbetaling få abonnementskort til billigste offentlige befordringsmiddel, hvis elevens samlede skolevej er 14 km eller derover, og i øvrigt opfylder betingelserne i denne lov.

Stk. 4. Den i § 7, stk. 2, nævnte regulering sker første gang i januar 2008.

Stk. 5. Amtsrådene kan ikke give godtgørelse for befordring, der foretages i tiden efter den 31. december 2006.

§ 18. Følgende bestemmelser ophæves:

1) § 13 i lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004, som ændret ved § 5 i lov nr. 590 af 24. juni 2005,

2) § 37 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006,

3) § 13 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og senest ved § 9 i lov nr. 590 af 24. juni 2005,

4) § 18 i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 593 af 24. juni 2005,

5) §5 a i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret ved § 5 i lov nr. 592 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1153 af 7. december 2005, og

6) § 35 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 og senest ved lov nr. 119 af 27. februar 2006.

§ 19. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 og senest ved lov nr. 120 af 27. februar 2006, foretages følgende ændring:

1. § 67 a, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.