L 183 (som fremsat): Forslag til lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Fremsat den 29. marts 2006 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven
omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren
til at udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen,
uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus
eller enkeltfag, uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, uddannelsen til højere
forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag samt almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne. Private gymnasieskoler og private
studenter- og hf-kurser er ikke omfattet af loven.
Stk. 2. Institutionerne kan af
undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial
ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Ministeren kan
fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 3. Institutionerne er selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning.
Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, der er
godkendt eller fastsat af undervisningsministeren.
§ 2. En
institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner
omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser
varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller
flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 2
Institutionernes oprettelse og
nedlæggelse
§ 3.
Undervisningsministeren kan oprette en ny institution, hvis den
indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af
konstaterede eller forventede behov for sådanne
institutioner. Undervisningsministeren fastsætter
institutionens vedtægt. Efter indstilling fra bestyrelsen kan
ministeren godkende senere ændringer i institutionens
vedtægt.
Stk. 2. For institutioner, der er omfattet
af loven, kan ministeren fastsætte regler om
vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt
standardvedtægt.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
godkende, at en privat gymnasieskole, et privat hf-kursus eller et
privat studenterkursus overgår til at være en
selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter
denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministeren kan
fastsætte vilkår for godkendelsen.
§ 4.
Undervisningsministeren kan godkende oprettelse af kostafdelinger
ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen, hvis der
efter ministerens skøn er behov herfor. Nedlæggelse af
kostafdelinger kan kun ske efter undervisningsministerens
beslutning og efter høring af institutionens bestyrelse.
På en kostafdeling med elever på uddannelsen til
studentereksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus
tilknyttet samme institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler om optagelsen og fordelingen af kostelever
og om elevbetalingen for kostophold.
§ 5.
Undervisningsministeren kan efter høring af institutionens
bestyrelse nedlægge en institution, hvis der ikke
længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen
på grund af sin økonomiske situation skønnes
uegnet til at fortsætte sin virksomhed.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte
vilkår for nedlæggelsen af en institution.
Stk. 3. Ophører en institution,
tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk.
4.
Stk. 4. Ophører en sammenlagt
institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1,
i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet
uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den
del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen,
der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet
uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og
2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den
øvrige del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk.
3.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3
og 4.
Sammenlægning og spaltning af
institutioner
§ 6.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
en eller flere af de institutioner, der er omfattet af § 1,
stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere institutioner for
erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere af
institutionerne sammenlægges til én institution, som
godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.
Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne
følger reglerne i de pågældende uddannelseslove.
Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov
den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den
fortsættende institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en
spaltning af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver,
passiver, rettigheder og forpligtelser som helhed til flere
bestående eller nystiftede selvejende
uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage
beslutning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en
del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere
bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede
institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte
institutions vedtægt.
Stk. 3. Det er en betingelse for at
opnå godkendelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke ophører ved
sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 4. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af
institutioner, herunder regler efter hvilke aktieselskabslovens
kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse
på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
§ 7. Ved en
sammenlægning af institutioner, i hvilken et
voksenuddannelsescenter indgår, påser
undervisningsministeren ved oprettelsen af institutionen, at
sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske
miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den
sammenlagte institution.
Kapitel 3
Kapacitetsstyring m.v.
§ 8.
Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten og
kursuskapaciteten til det 2-årige hf og hf-enkeltfag i et
sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven og i
§§ 6 og 7 i hf-loven, kan optages, og at alle, der har
påbegyndt en uddannelse til studentereksamen eller en
uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan
fuldføre denne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra et eller flere regionsråd og efter
høring af den enkelte institution midlertidigt
fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner,
der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen
eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, med
henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den
eksisterende samlede kapacitet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i
bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til
videregående uddannelse, samt pålægge
institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.
§ 9.
Undervisningsministeren godkender den stedlige placering af
uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. §
11.
Stk. 2. Nedlægges et uddannelsessted,
hvor uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til
højere forberedelseseksamen udbydes, kan
undervisningsministeren pålægge en institution at
optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har
påbegyndt uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen
til højere forberedelseseksamen på det nedlagte
uddannelsessted.
Regionsrådets opgaver
§ 10.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen.
Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle
selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller
flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private
gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser.
Stk. 2. Regionsrådet skal i
samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere
indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige
placering af udbuddet i regionen og kapaciteten med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre og andre
udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private
gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser, skal
samarbejde med regionsrådet om koordineringen.
Stk. 3. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1,
stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud,
herunder anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse,
information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede
studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i
§ 13, stk. 2, og til forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
§ 11.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for
uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
§ 12.
Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i
samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende
institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister
på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere
forberedelseseksamen.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter
et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der
i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk
afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf.
§ 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2
repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de
institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter
§ 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af
lederne af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det
pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget
kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet
uddannelse inden for det pågældende geografiske
område kan være medlemmer af udvalget.
Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager
fordelingen af ansøgere, når antallet af
ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution
overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende
uddannelse.
Stk. 4. Regionen stiller
sekretariatsmæssig betjening til rådighed for
fordelingsudvalgene.
Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister
mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om
henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser).
Samarbejder mellem institutioner
§ 13. De
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen og uddannelsen til højere
forberedelseseksamen i regionen, samarbejder gennem de i § 14,
stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i
stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk.
1 nævnte koordinering.
Stk. 2. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere
handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne.
6) Grunduddannelsen til landmand.
7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
§ 14. En
institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, skal forpligtende samarbejde med andre
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og
varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere
specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende
samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til
højere forberedelseseksamen inden for et geografisk
område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en
passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes
bopæl.
Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter
koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af
studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling, jf. §
12, og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet
og med andre institutioner om koordinering efter § 10, stk.
1.
Stk. 3. Regionsrådet godkender efter
indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter
stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt
af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter
stk. 1 og 2, kan rådet påbyde bestemte institutioner at
indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1
og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets
beføjelser efter stk. 3.
Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende
samarbejder påhviler de deltagende institutioner.
§ 15.
Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre
voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre
uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet
har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres
ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet
om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå
udbuddet af uddannelser.
Stk. 2. Som led i samarbejdet danner
institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som
mødes mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om
året med regionsrådet, jf. § 10, stk. 2.
Kapitel 4
Institutionernes ledelse
§ 16.
Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 6-10
medlemmer, jf. dog stk. 8. Flertallet af medlemmer skal være
udefra kommende, primært fra den enkelte institutions
lokalområde. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4
år og følger normalt valgperioden for kommuner.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal
tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme
institutionens aktuelle og fremadrettede virke. Et medlem udpeges
af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige
udefra kommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og
skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling,
kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder
vurdering af budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for
institutioner for uddannelsen til studentereksamen og institutioner
for uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal der
være udefra kommende medlemmer, der har erfaring fra
erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående
uddannelsessektor. I bestyrelsen for et voksenuddannelsescenter
skal der tillige være et udefra kommende medlem, der har
erfaring fra erhvervsskolesektoren.
Stk. 4. To medlemmer til bestyrelsen
udpeges af og blandt institutionens medarbejdere, af hvilke det ene
har stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd
udpeger to medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har
stemmeret. Eleven eller kursisten, der har stemmeret, skal
være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er
beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene
på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand
blandt de udefra kommende medlemmer.
Stk. 6. Der kan ydes vederlag til
medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret,
efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling med finansministeren.
Stk. 7. Institutionens leder er
bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder
uden stemmeret.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består
af flere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger i
hvilke en institution for erhvervsrettet uddannelse indgår,
og som godkendes efter denne lov, består bestyrelsen i den
fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I en
overgangsperiode på 4-8 år kan undervisningsministeren
tillade, at den fortsættende institution kan have flere end
12 medlemmer.
§ 17.
Følgende personer kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til
institutionen.
3) Advokater, revisorer eller lignende
rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der
udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen.
Stk. 2. Er lejeforholdet af
uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke
anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler
herom.
Bestyrelsens opgaver
§ 18.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.
Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.
§ 19.
Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter
indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af
institutionens øvrige personale.
Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte
retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til
i et nærmere bestemt omfang at udøve
beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 3. Beslutning om suspension af
medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår,
iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af
injuriesøgsmål træffes af institutionens
bestyrelse.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
pålægge en institutions bestyrelse at oprette og
besætte en uddannelsesstilling.
Bestyrelsens ansvar
§ 20.
Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for
institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige
tilskud.
Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer
påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af
nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en
periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage,
således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i
institutionens vedtægt.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine
dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare,
kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen skal
træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et
midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter
reglerne i institutionens vedtægt.
§ 21.
Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver
til størst mulig gavn for institutionens formål.
Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at
vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau
i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig
plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de
tilskudsberettigede aktiviteter. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om institutionernes byggevirksomhed.
Stk. 3. Midler, der ikke er
nødvendige for institutionens daglige drift, skal under
hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af
følgende måder:
1) Som indestående i pengeinstitutter
hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS).
2) I fondsaktiver udstedt af danske
realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner og Regioner i
Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under
offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for
hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som
udsteder eller garant.
4) I værdipapirer fra et
EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og
investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan
sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 4. Institutionen kan uanset
bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig
hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe
likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse
eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som
sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med
begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis
institutionen derved opnår økonomiske fordele.
Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen
skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den
økonomiske fordel.
§ 22. Aftaler,
herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på
vilkår, der ikke er ringere for institutionen end
sædvanlige markedsvilkår, og skal søges
ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger
det.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige
tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås
på andre vilkår end dem, der er nævnt i
stk. 1.
Søgsmålskompetence
§ 23.
Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,
ledere, revisorer eller andre i anledning af tab
påført institutionen kan træffes af bestyrelsen
eller af undervisningsministeren.
Institutionens leder
§ 24.
Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er
ansvarlig for institutionens virksomhed over for institutionens
bestyrelse.
Stk. 2. Institutionens leder
påser,
1) at uddannelserne gennemføres i
overensstemmelse med gældende regler,
2) at de undervisningsmæssige forhold er
forsvarlige,
3) at det af bestyrelsen godkendte budget
overholdes, og
4) at institutionens virksomhed i øvrigt
er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og
retningslinjer.
§ 25. Lederen
af en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen
eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den
pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk.
3.
Stk. 2. Hvis en leder ikke har den i stk. 1
nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til
studentereksamen og til højere forberedelseseksamen
organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der
har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Ledere af voksenuddannelsescentre,
der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen
tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til
studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus samt
studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere
forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx), og som er
ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i
stk. 1 og stk. 2 om undervisningskompetence.
Pædagogisk råd
§ 26.
Institutionen nedsætter et pædagogisk råd, der
omfatter institutionens leder, afdelingsledere og alle
institutionens lærere.
Stk. 2. Det pædagogiske råd er
rådgivende for institutionens leder.
Stk. 3. Det pædagogiske råd
fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin
formand.
Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter regler om pædagogiske råd.
Elevråd og kursistråd
§ 27. Ved hver
institution for uddannelsen til studentereksamen har eleverne ret
til at danne et elevråd, og på institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen
til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til at danne et
kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger
repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg
m.v., som institutionen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for elever/kursister i
almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor
elevers og kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning.
Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til
elevråd og kursistråd, om rådenes virksomhed og
om bestyrelsens forpligtelse over for dem.
Stk. 2. På institutioner, der udbyder
flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller
kursistråd.
Uddannelsesudvalg ved
voksenuddannelsescentre
§ 28. Ved hvert
voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et
uddannelsesudvalg, der rådgiver centeret i
uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også
for institutioner, der er dannet ved sammenlægninger, i
hvilke der indgår et eller flere voksenuddannelsescentre,
uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget
sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og
arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af
repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst
to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have
medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have
tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af
uddannelserne dækker. Undervisningsministeren
fastsætter regler om udpegning af medlemmer til
uddannelsesudvalget.
Kapitel 5
Tilskud til institutionerne m.v.
§ 29. En institution, der er
omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende institution
være uafhængig, og institutionens midler må alene
komme institutionens formål til gode.
§ 30.
Undervisningsministeren yder tilskud til fællesudgifter i
form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på
de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra
den enkelte institutions antal årselever og en takst pr.
årselev, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren yder
taxametertilskud til dækning af de direkte
undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved
deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions
antal årselever og en takst pr. årselev for hver af de
uddannelser og hver type af undervisning, hvortil tilskud ydes
efter denne bestemmelse. Taksten pr. årselev fastsættes
på de årlige finanslove for grupper af uddannelser
eller uddannelsesforløb.
Stk. 3. Undervisningsministeren yder
taxametertilskud til dækning af institutionernes
lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den enkelte
institutions antal årselever og en takst pr. årselev.
Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige
finanslove for grupper af uddannelser og
uddannelsesforløb.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
bestemme, at tilskud til forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne til dækning af
undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter kan
ydes som en samlet takst pr. årselev for henholdsvis
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan yde
lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens
skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk
situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at
institutionen følger ministerens krav til omlægning af
institutionens virksomhed med henblik på genopretning af
institutionens økonomi.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan yde
tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller
spaltning af institutioner og i forbindelse med en institutions
overtagelse af elever efter § 9, stk. 2.
Stk. 7. Der kan på de årlige
finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til
færdiggørelse af uddannelser.
Stk. 8. Undervisningsministeren
fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-7, herunder om
aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse
af årselever efter stk. 1-5, samt om tilbagebetaling og
kontrol af udbetalte tilskud.
Stk. 9. Undervisningsministeren yder
tilskud til dækning af nettoudgifterne ved uddannelse af
pædagogikumkandidater inden for en af ministeren fastsat
ramme. Tilskuddet ydes pr. gennemført forløb pr.
år. Taksterne fastsættes på de årlige
finanslove for de enkelte pædagogikumuddannelser.
Stk. 10. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i § 1, stk.
1, nævnte institutioner og kan herunder i en overgangsperiode
fravige bestemmelserne i dette kapitel.
§ 31.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og
forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål
samt til iværksættelse af nye uddannelser ved
institutionerne.
§ 32. Kommuner
kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1, til
anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning.
Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionernes driftsudgifter
eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.
§ 33.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til en institution, der i
henhold til § 45, stk. 2, i gymnasieloven eller § 40,
stk. 2, i hf-loven udbyder undervisning, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark. Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom, herunder om at der kan
opkræves deltagerbetaling for deltagelse i en sådan
gymnasial uddannelse.
§ 34.
Undervisningsministeren yder tilskud til de i § 4, stk. 1,
nævnte kostafdelinger og fastsætter regler herom.
§ 35. Tilskud
kan udbetales forskudsvist.
§ 36.
Undervisningsministeren kompenserer kvartalsvis de statslige
selvejende institutioners udgifter til betaling af afgifter i
henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved
en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret
(ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne
afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der
ydes tilskud m.v. efter § 30. Undervisningsministeren
fastsætter regler om momskompensationsordningen.
§ 37. Inden for
deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede
statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34, og over
øvrige indtægter. Det er en betingelse, at
institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de
enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den
uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet,
som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud
til anvendelse i følgende finansår til institutions-
og undervisningsformål.
Stk. 2. Tilskud, der efter § 31 er
ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler
tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.
§ 38.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til
institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 39.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte regler om tilskud til de statslige selvejende
institutioners virksomhed efter § 30, stk. 1-7, om
institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om
udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er
omfattet af statens selvforsikringsordning.
§ 40.
Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen.
§ 41.
Undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og
maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til
uddannelserne.
Regnskab og revision
§ 42.
Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Institutionernes regnskaber
revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen
for institutionen en intern revisor, som skal være
statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre
revision i henhold til regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor.
Stk. 3. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan
pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor
til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne
revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene
i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om
intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som
intern revisor.
Stk. 4. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 43.
Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om
uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og
registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage
en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme
m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer,
medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår
lejeforholdet er af uvæsentligt omfang .
Stk. 2. Opfylder revisor ikke på
tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller
tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som
revisor, kan undervisningsministeren pålægge
bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en
anden revisor.
Kapitel 6
Tilskud til elever og kursister samt
deltagerbetaling
Tilskud til specialpædagogisk
bistand
§ 44.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter
gymnasieloven, hf-loven, lov om erhvervsuddannelser, lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om
landbrugsuddannelser, og lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal
have tilbud om specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om administration af de særlige
tilskud til de i stk. 1 nævnte udgifter, herunder om
ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, frister,
tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling
fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne
har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.
Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud administreres af
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte
institutioner skal indsende nødvendige oplysninger til
styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af tilskud,
herunder at oplysningerne skal gives i elektronisk form.
Tilskud til undervisning i
udlandet
§ 45.
Undervisningsministeren kan til gymnasieelever med bopæl i
Danmark, der har gennemført 1. år af uddannelsen til
studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give tilskud
til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der
sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er
adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr.
årselev til private gymnasieskoler, dog højst den
faktiske betaling for undervisningen, jf. § 8, stk. 3, og
§ 30 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud administreres af
en styrelse under ministeriet, og at klager over styrelsens
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Indehavere af
forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den
pågældende ikke er undergivet forældremyndighed,
skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft
fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2
år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens
indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De
Europæiske Fællesskaber.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1
nævnte tilskud og om betingelser for, at elever kan modtage
tilskud, herunder om ansøgning, frister for
ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet, tilskuddets
størrelse, udbetaling og tilbagebetaling.
Deltagerbetaling m.v.
§ 46.
Undervisningen på selvejende institutioner inden for den
offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til
studentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus, og den
2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, er
vederlagsfri, jf. dog stk. 8.
Stk. 2. Elever og kursister, der har
tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17,
stk. 1, i gymnasieloven og § 13 i hf-loven, kan
afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen
forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke
kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører
undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til
afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i
udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er
tale om rabatter, legater eller lignende, der efter givers
bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne.
Undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det
beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.
Stk. 3. Elever og kursister kan
afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf.
§ 16 i gymnasieloven og § 12 i hf-loven, der
indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke
kræves betaling for udgifter, der vedrører
undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form
af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til
gode.
Stk. 4. Ekskursioner m.v. med en
deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og
højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt
døgn pr. deltager, er omfattet af undervisningsministerens
regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke
udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende
erlæggelse af deltagerbetaling.
Stk. 5. Deltagelse i ekskursioner m.v. med
en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning
eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr.
påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den
enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ
undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.
Stk. 6. Det i stk. 4 og 5 nævnte
beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1.
august med satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne
beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på
reguleringstidspunktet gældende grænse før
afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning
til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,
bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
Stk. 7. De undervisningsmidler, der er
nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles
til rådighed for eleverne og kursisterne uden betaling, jf.
dog stk. 8.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at elever og kursister i begrænset
omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier
til undervisningsbrug kan fastsættes som en
gennemsnitsbetaling for institutionens elever og kursister eller
for grupper af elever og kursister på institutionen.
§ 47. Kursisterne ved
enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og
studentereksamen skal for alle fag betale for at deltage i
undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at
gå til prøve. Deltagerbetalingens størrelse er
den pr. 31. december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil
institutionerne overgår til taxameterfinansiering.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
deltagerbetalingen.
Stk. 2. Til kursister, som får
udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales
deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til
deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens
uddannelsesstøtte eller lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 3. Til hf-enkeltfagskursister, som
får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag
i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange
videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen,
jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag
af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om
statens uddannelsesstøtte eller lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen,
herunder om krav til dokumentation som betingelse for
tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling til enkeltfagskursister,
der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert
fag i en fagpakke.
Stk. 5. Indbetaling af deltagerbetaling for
det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse
for at kunne deltage i undervisning og prøver.
§ 48.
Kursisterne på almen voksenuddannelse skal efter regler
fastsat af undervisningsministe-
ren for alle fag betale for at deltage i
undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at
gå til prøve. For fagene dansk, matematik og engelsk
samt dansk som andetsprog udgør deltagerbetalingen 100 kr.
pr. fag. For de øvrige fag er deltagerbetalingen den pr. 31.
december 2006 for det enkelte voksenuddannelsescenter fastsatte,
der er gældende, indtil institutionerne overgår til
taxameterfinansiering.
Stk. 2. Det i stk. 1, 2. pkt., nævnte
beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1.
august med satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. dog stk.
3. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på
grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende
beløb før afrunding. Når reguleringen efter
afrunding giver anledning til en forhøjelse eller
nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af
undervisningsministeren.
Stk. 3. Det i stk. 1, 2. pkt. nævnte
beløb reguleres ikke i 2006.
Stk. 4. Indbetaling af deltagerbetaling for
det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at
kunne deltage i undervisning og prøver.
§ 49. Bestemmelserne i
§ 46, stk. 7 og 8, gælder tilsvarende for kursister
på almen voksenuddannelse.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 50.
Undervisningsministeren fører tilsyn med
institutionerne.
Stk. 2. Finder undervisningsministeren, at
en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne
lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til
institutionen om at ændre den pågældende
virksomhed.
§ 51. Hvis det
af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er
sket lovovertrædelser, eller der konstateres forhold, der
strider mod god forvaltningsskik i forbindelse med forvaltningen af
institutionens midler, skal undervisningsministeren snarest
iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en
lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis
ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de
nævnte forhold.
§ 52.
Undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke
følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og
ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf.
§ 53, eller ministerens påbud, jf. § 50, stk. 2,
tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis
eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det
samme gælder for institutioner, der ikke følger
bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven eller lov om almen
voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love
eller undervisningsministerens pålæg efter
§ 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2,
i hf-loven. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller
lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret
erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller
når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed
må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden
kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har
været fejlagtig.
Stk. 2. For meget udbetalt tilskud kan
modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
§ 53.
Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en
institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis
det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning
eller uddannelse er utilstrækkelig.
Stk. 2. I indsatsaftalen fastsættes
blandt andet mål for kvaliteten af undervisningen eller
uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at
rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af
utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i
forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Oplysninger til ministeren
§ 54.
Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra
institutionerne om uddannelserne, elever, kursister, personalet,
udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre
aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens
medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af
tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af
tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at
sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder
i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til
kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal
anvende fælles administrative systemer sammen med andre
institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan ved
institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer
fastsætte krav hertil.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
institutionerne og Undervisningsministeriet og mellem
institutionerne og andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets
lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
elektronisk kommunikation mellem institutionerne og brugerne af
disse institutioner, herunder om anvendelse af digital
signatur.
§ 55.
Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne
på en lettilgængelig måde er oplyst på
institutionernes hjemmesider på internettet.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Klager
§ 56. Efter
regler fastsat af undervisningsministeren, kan klager over en
institutions afgørelser indbringes for ministeren.
Stk. 2. Klage over et
voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af
prøver kan indbringes for undervisningsministeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om
klagefrist.
§ 57.
Afgørelser, som Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud til
ekstraudgifter til elever og kursister med behov for
specialpædagogisk bistand, jf. § 44, stk. 2,
kan af eleverne og kursisterne inden 4 uger efter meddelelsen af
afgørelsen indbringes for Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den
endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. Ved behandling af en klage over
afgørelse i henhold til stk. 1, tiltrædes
ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af
De Samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om klageproceduren, jf. stk. 1.
Kapitel 8
Særlige institutioner
§ 58.
Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune
driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov finder
tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt
Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af
Københavns Kommune. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen, herunder
regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.
§ 59.
Sorø Akademis Skole er en statsinstitution under
Undervisningsministeriet.
Stk. 2. Til almindelig undervisning betaler
bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er
optaget i grundskolen på Sorø Akademis Skole efter
bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler. Til
undervisning m.v. af elever med behov for specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand i Sorø Akademis 10.
klassetrin betaler elevens bopælskommune bidrag til staten
svarende til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer,
praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring.
Stk. 3. En elev anses for
hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt
folkeregistret den 5. september året før
bidragsopkrævningen (bopælskommunen).
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om fremgangsmåden ved
opkrævningen af bidrag.
Stk. 5. Kommunernes bidrag til staten kan
modregnes i statstilskuddet til kommunerne.
§ 60.
Undervisningsministeren kan godkende, at gymnasie- og hf-delen af
Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole kan overgå til
at blive en selvejende institution inden for den offentlige
forvaltning efter denne lov, jf. § 1, stk. 1 og 3. Ministeren
bestemmer vilkårene herfor, herunder at lovens bestemmelser i
en overgangsperiode på indtil 6 år kan fraviges i
fornødent omfang. Ministeren kan yde tilskud til erhvervelse
og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal
årselever og en takst pr. årselev, fastsat på de
årlige finanslove.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 61. Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution
inden for den offentlige forvaltning på Bornholm fravige
loven med henblik på at skabe særlig mulighed for
samarbejde og sammenlægning af institutioner for
videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser
på Bornholm.
§ 62.
Undervisningsministeren kan bemyndige Universitets- og
Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger,
huslejekontrakter og leasingkontrakter, som
Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra
amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og
Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni
2005.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 63. Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk.2 og 3.
Stk. 2. § 62 træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med
henblik på at forberede bygningsovertagelsen.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 30 om
taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog
stk. 4. For så vidt angår almen voksenuddannelse og
enkeltfag, kan undervisningsministeren bestemme, at bestemmelserne
i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar
2007.
Stk. 4. For så vidt angår
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, træder § 30 i kraft den l. januar 2007.
Stk. 5. Bortset fra de i stk. 3 og 4
nævnte tilfælde ydes indtil den 1. januar 2008
rammetilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1.
Rammetilskuddet til den enkelte institution fastsættes med
udgangspunkt i institutionens udgiftsniveau på det tidspunkt,
hvor institutionen bliver en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning.
Stk. 6. I en overgangsperiode på op
til 4 år kan der etableres overgangsordninger, der udligner
den forskel i institutionernes tilskud, som følger af
overgangen til et tilskudssystem, der er landsdækkende, og
som er udgiftsneutrale for staten. Udligningsbeløbene
fastsættes endeligt ved ordningernes etablering.
Stk. 7. Følgende love og
bestemmelser ophæves:
1) Lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005.
2) Lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1071 af 27. oktober 2005.
Stk.8. Regler fastsat med hjemmel i de i
stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de
afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller
ophæves.
Stk. 9. Undervisningsministeren
fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for
en amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden
udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf) eller almen
voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen
for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning
den 1. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet
uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni
2005.
§ 64. I lov
nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring af lov om institutioner
for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre
love, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, ændres
»de i §§ 1, 3, 7 og 10 omhandlede love« til:
»lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse«.
2. I § 14, stk. 4, ændres
»godkendelse efter henholdsvis § 6, stk. 1, i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, § 15, stk.
1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, § 2, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og § 12, stk. 1, i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre« til:
»at være omfattet af § 5, stk.1, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. Institutioner for grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser overgår til at være godkendt
efter § 2, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.
§ 65. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for
lovforslaget
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.
Forslaget er således et led i udmøntningen af
regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en
strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark.
For at sikre bedre sammenhæng i
ungdomsuddannelserne og sikre gode og tilgængelige
uddannelsestilbud samles alle ungdomsuddannelser i staten. Dette
giver bl.a. mulighed for ensartede styrings- og rammevilkår,
som muliggør et mere vidtgående samarbejde mellem de
enkelte institutionsformer, når faglige og lokale forhold
taler til fordel herfor.
Målet er at sikre de unge et fleksibelt,
sammenhængende og lokalt forankret udbud af
ungdomsuddannelser og dermed et styrket grundlag for de unges
uddannelsesvalg samt at minimere barrierer for samarbejdet mellem
uddannelsesinstitutionerne.
Aftaleparterne ønsker også at
understøtte bedre sammenhæng i uddannelsestilbuddene
til voksne. Der skal derfor skabes ensartede rammevilkår for
voksenuddannelsescentre (VUC€™er) og institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, der i dag er hovedudbydere af
henholdsvis grundlæggende almene voksenuddannelser og
erhvervsrettet voksenuddannelse til og med erhvervsgymnasialt
niveau.
I folketingsåret 2004/05 blev der fremsat
forslag til ændring af lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og forskellige andre love, L 106, fremsat
den 24. februar 2005.
Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 590 af 24.
juni 2005. Loven indeholder de overordnede rammer for de statslige
selvejende institutioner og for de amtskommunale institutioners
overgang til selvejestatus pr. 1. januar 2007.
Lov nr. 590 regulerer ikke endeligt styringen af
de statslige selvejende institutioner, idet det i strukturaftalen
er forudsat, at indretningen af selveje- og bestyrelsesmodellen
først fastlægges, efter at der er foretaget en analyse
af det eksisterende styringssystem for de selvejende institutioner
under Undervisningsministeriet. Denne styringsanalyse er nu
afsluttet.
Lovforslaget er derfor en nødvendig
opfølgning på lov nr. 590 af 24. juni 2005 om
udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår
det almene gymnasium, hf og voksenuddannelsescentre. Lovforslaget
fastlægger med udgangspunkt i styringsanalysen rammerne for
det statslige selveje, herunder finansieringen af institutionerne
og bestyrelsernes sammensætning, opgaver og ansvar.
Med hensyn til sammenhængen mellem
spørgsmålet om de overordnede rammer for
tilskudssystemet for institutionerne og spørgsmålet om
den konkrete indretning af tilskudssystemet, herunder om
fastsættelsen af de enkelte tilskuds størrelse,
henvises til aftalerne af 1. juni 2005 mellem regeringen (Venstre
og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vedrørende L 106
og L 107.
Styringsanalysen stiller forslag
vedrørende taxametersystemet og grundtilskudsmodellen, der
understøtter målsætningen om at sikre fagligt og
økonomisk bæredygtige institutioner og et samlet udbud
af uddannelser, der imødekommer landsdækkende,
regionale og lokale behov herunder institutioner i
udkantsområder. Udmøntning af forslagene
forudsætter grundige analyser.
Inden for de nye selvejende
institutionsområder forudsætter den politiske
stillingtagen til vilkårene for
uddannelsesområdernes overgang til
taxameterfinansiering, som nævnt i de politiske aftaler
omtalt oven for, endvidere et udredningsarbejde, der omfatter
særskilte konkrete analyser inden for de enkelte
uddannelsesområders økonomi.
Dette arbejde pågår i
øjeblikket i Undervisningsministeriet i samarbejde med alle
de berørte institutionsområder.
Når resultaterne af udredningsarbejdet
foreligger, vil undervisningsministeren drøfte udformningen
af tilskudsmodellen med partierne i 2006 og 2007 med henblik
på at undersøge mulighederne for at opnå
enighed.
Tilskudsmodellen indarbejdes på
finansloven. De konkrete tilskudssatser fastsættes på
de årlige finanslove.
Der fremsættes forslag til en ny samlet lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. (statslige selvejende gymnasier, hf-kurser og
VUC€™er), som ud over de nye bestemmelser om selvejet
m.v. tillige indeholder bestemmelserne fra lov nr. 590 og de i
øvrigt gældende regler for de offentlige gymnasier,
hf-kurser og VUC€™er. De tre institutionsformer er i dag
reguleret i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen og lov om almen voksenuddannelse
og om voksenuddannelsescentre. De to førstnævnte love
regulerer i dag også de private gymnasier og hf-kurser. For
at sikre en mere klar og enkel lovstruktur, findes det
hensigtsmæssigt at samle de private gymnasiers samt hf- og
studenterkursers forhold i én lov, jf. det samtidigt hermed
fremsatte lovforslag om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen.
Rollefordelingen mellem
Undervisningsministeriet og de selvejende institutioners
bestyrelser
Lovforslaget bygger på den selvejemodel,
som er udviklet i Undervisningsministeriet over en længere
årrække, og som er baseret på decentralisering af
ansvar og på at fremme og understøtte det personlige
og faglige engagement og medansvar på
uddannelsesinstitutionerne.
Det fremgår blandt andet af
anbefalingerne fra Udvalget for analyse af
uddannelsesområdets styringssystem (styringsanalysen), at det
selvejebaserede styringssystem skal sikre, at de politisk fastlagte
mål for uddannelserne opfyldes, samt at uddannelsernes
kvalitet skal fastholdes og udvikles.
De selvejende uddannelsesinstitutioner har en
central rolle i indfrielsen af disse mål.
Ministeriets styring af
uddannelsesinstitutionerne sker gennem fastlæggelse af
faglige mål og krav til uddannelsernes indhold og kvalitet og
ved at sikre gode rammer for institutionernes virksomhed, herunder
for bestyrelsernes arbejde, institutionernes ledelse og
opgavevaretagelsen i øvrigt og sørge for en
hensigtsmæssig infrastruktur af fagligt og økonomisk
bæredygtige institutioner med et samlet udbud af uddannelser,
som imødekommer landsdækkende, regionale og lokale
behov.
Undervisningsministeriets styringssystem skal
herudover opfylde en række grundlæggende krav til
offentlig forvaltning og myndighedsudøvelse, som sikrer
regeloverholdelse, retssikkerhed for borgerne, forsvarlig
forvaltning af offentlige midler samt effektiv økonomisk og
administrativ drift.
Undervisningsministeriets rolle består
derfor i på den ene side at opstille mål og
rammebetingelser for den lokale styring af institutionerne og
på den anden side blandt andet via tilsynet med
institutionerne at følge op på institutionernes
opfyldelse af de fastsatte mål og krav.
Bestyrelserne for de selvejende institutioner
har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionernes drift
og virksomhed. Dette ansvar omfatter både de uddannelses- og
undervisningsaktiviteter, som institutionerne varetager i henhold
til det vedtægtsbestemte formål, og institutionernes
økonomi og administration. Bestyrelserne har tillige
ansvaret for at sikre, at institutionernes drift og virksomhed
udøves i overensstemmelse med gældende lov.
Det er samtidig en hovedopgave for
bestyrelserne at sikre optimale rammer lokalt for uddannelses- og
undervisningsaktiviteter af høj kvalitet ved blandt andet at
have kvalificerede lærerkræfter, gode fysiske rammer og
et økonomisk råderum, der giver de fornødne
handlemuligheder i forhold til prioriteringen af den samlede
ressourceanvendelse.
Lovforslagets bestemmelser om selveje,
herunder om institutionernes ledelse og tilskud, tager udgangspunkt
i styringsanalysens anbefalinger om institutionernes
bestyrelsessammensætning, finansiering og tilsynet med
institutionerne.
Lovforslagene indeholder alene de forslag, der
kræver lovgivning i indeværende Folketingsår. En
række af forslagene, herunder forslagene om
ressourceregnskaber, brugerdeklarationer, auditering og
akkreditering forudsætter et større udviklingsarbejde
i samarbejde med institutionssiden, der vil blive igangsat i
foråret 2006.
2. Lovforslagets indhold
Nærværende lovforslag rummer: 1) Nye
bestemmelser om bestyrelsessammensætning og statstilskud m.v.
2) De ved lov nr. 590 vedtagne bestemmelser, nogle lettere
ændret og de hidtil gældende bestemmelser, nogle
lettere ændret.
Forslagene tager udgangspunkt i anbefalingerne
fra Udvalget for analyse af uddannelsesområdets
styringssystem fra 2005.
Undervisningsministeriet er generelt enigt i
styringsanalysens konklusioner og anbefalinger. Nogle af
anbefalingerne er indarbejdet i lovforslaget, mens andre
anbefalinger efter ministeriets opfattelse bedre kan fremmes via
dialog og frivillighed end via lovbestemmelser.
Det fremgår af rapporten om
styringsanalysen, at praksis i det centrale tilsyn med
institutionernes kvalitetssystemer hidtil har været baseret
på, at det i forbindelse med det indholdsmæssige tilsyn
på udvalgte institutioner kontrolleres, om institutionerne
lever op til det formelle krav om at anvende et
kvalitetsvurderingssystem med de formelt krævede elementer.
Derimod omfatter tilsynet i almindelighed ikke, hvordan
kvalitetsarbejdet konkret gennemføres.
Kvaliteten af undervisning og uddannelser vil
blive sikret ved anvendelse af følgende styringsredskaber,
der er målrettet kvalitetssikring:
Styrket centralt tilsyn med
enkeltinstitutioners kvalitet suppleret af konstruktive reaktioner
blandt andet gennem indførelse af indsatsaftaler.
Indførelse af ressourceregnskaber, der
skal sikre øget åbenhed og gennemsigtighed i
institutionernes interne økonomiske prioriteringer og
ressourceanvendelse og muliggøre sammenligninger af
resultater på tværs af institutioner. Formålet
hermed er at tilvejebringe et systematisk informationsgrundlag for
styring af uddannelsernes kvalitet både centralt og
decentralt.
Indførelse af brugerdeklarationer, der
skal oplyse over for elever/kursister, hvordan den enkelte
institution konkret planlægger at gennemføre
undervisningen og med hvilke ressourcer. Det er i den forbindelse
relevant at nævne, at elever/kursister foruden den indsigt i
kvalitetsforhold, som brugerdeklarationerne vil give dem, efter
lovforslaget tildeles to pladser i bestyrelsen, heraf en med
stemmeret. I det omfang, der forekommer lærerløse
timer, vil dette blive eksponeret via brugerdeklarationerne.
Indførelse af en kodeks for godt
bestyrelsesarbejde og ledelsesinformation om alle relevante
forhold, herunder om institutionens uddannelseskvalitet.
Indførelse af auditering af
institutionens interne kvalitetssystemer.
Krav til institutionerne om gennemsigtighed og
åbenhed om kvalitet.
Censorinstitutionen.
Regelgrundlaget, herunder lovgivningen om
uddannelserne, lærerkvalifikationskrav, eksamen m.v.
Det almindelige tilsyn med
institutionerne.
Der gennemføres for øjeblikket en
videreudvikling af Undervisningsministeriets tilsyn med det sigte,
at fokus i højere grad skal rettes mod institutionernes
resultater og uddannelseskvalitet.
Arbejdet koncentreres især om
indførelsen af seks overordnede, tværgående
kvalitetsindikatorer. Det drejer sig om prøve- og
eksamensresultater, fuldførelsesfrekvenser,
fuldførelsestider, frafaldstidspunkter, overgangsfrekvens
til anden uddannelse og overgangsfrekvens til
beskæftigelse.
Dette kan som led i det tværgående
tilsyn sikre et bedre grundlag for en dialog mellem
Undervisningsministeriet og institutionerne.
Ad 1) Lovforslaget indeholder bestemmelser om
statslige selvejende gymnasieskoler, hf- og studenterkurser og
VUC€™er. Det foreslås blandt andet, at medlemmerne
af en institutions bestyrelse tilsammen skal have kompetencer, der
bidrager til at fremme institutionens virke, samt at bestyrelsen
skal have et flertal af udefra kommende medlemmer, med erfaring fra
uddannelsesudvikling og kvalitetssikring og fra ledelse,
organisation og økonomi.
Det er ikke hensigtsmæssigt at bevare et
lovkrav om, at regionsrådene udpeger et medlem til
bestyrelserne.
Herudover indeholder forslaget bestemmelser om
tilskud og lån.
Ad 2) Lovforslaget indeholder bestemmelser om
regionernes koordinerende opgaver på uddannelsesområdet
og om gymnasieskolernes og hf- og studenterkursernes pligt til at
indgå i forpligtende samarbejder om at sikre et
tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge i
det pågældende geografiske område.
Regionerne skal i samarbejde med alle
VUC€™er i regionen koordinere indsatsen på
uddannelsesområdet, herunder den geografiske placering af
voksenuddannelsesudbuddet, for at sikre et tilstrækkeligt og
varieret alment voksenuddannelsestilbud til alle i den
pågældende region. Tillige er der i lovforslagets
§ 15 bestemmelser om, at VUC€™er skal samarbejde
med andre VUC€™er samt med institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i et
lokalt fællesskab. Der er således i
kommunalreformlovgivningen skabt rammer for et konstruktivt
samarbejde mellem de forskellige typer af uddannelsesinstitutioner,
som skal udbyde forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne. Herudover findes bestemmelser om
oprettelse af institutioner, fordeling af elever, revision og
institutionsregnskaber, sammenlægning af institutioner m.v.,
administrative samarbejder, bestyrelsesopgaver,
bestyrelseshabilitet, befordringsordning m.v.
Reglerne om deltagerbetaling, ekskursioner og
betaling for undervisningsmidler m.v. foreslås
videreført, dog således at kompetencen til at
fastlægge deltagerbetaling inden for de af
undervisningsministeren fastlagte rammer ligger hos bestyrelsen,
som vedtaget ved lov 590.
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2007 samtidig med nedlæggelsen af
amtskommunerne og etableringen af regionerne.
3. Styring af de statslige
selvejende uddannelsesinstitutioner
Institutionernes ledelse
Det skal sikres, at institutionerne får
professionelle bestyrelser, hvis medlemmer har tilknytning til den
enkelte institutions lokale område. Bestyrelsesmedlemmerne
skal samlet set have kvalifikationer, der kan bidrage til at fremme
den enkelte institutions aktuelle og fremadrettede virkefelt,
herunder en grundlæggende indsigt i regnskab og
økonomi og erfaring med ledelse og organisation samt
uddannelsesudvikling og kvalitetssikring.
Den enkelte institutions bestyrelse skal
bestå af 6-10 medlemmer.
Finansiering
Målsætningen om effektiv
institutionsdrift understøttes i dag primært af
taxametersystemet, som i samspil med selvejet og
bloktilskudsprincippet giver de selvejende institutioner under
Undervisningsministeriet økonomisk dispositionsfrihed og et
selvstændigt økonomisk ansvar og dermed skaber
incitament for institutionerne til at anvende ressourcerne
optimalt.
Taxametersystemet udgør således et
afgørende element i den decentralisering af
beslutningskompetence til de enkelte uddannelsesinstitutioner, som
er intentionen bag indførelsen af selvejet.
Med vedtagelsen af lov nr. 590 af 24. juni 2005
om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og forskellige andre love er der taget
principiel stilling til, at uddannelser afholdt på det almene
gymnasium, hf-kurser og voksenuddannelsescentre skal overgå
til statslig taxameterfinansiering. I nærværende
lovforslag er der en udmøntning af bestemmelserne vedr.
taxameterfinansieringen. Dette indebærer, at institutionerne
skal have tilskud ud fra deres aktivitet og takster knyttet til
aktiviteten.
Den konkrete finansieringsmodel vil i
overensstemmelse med aftalen af 1. juni 2005 mellem Regeringen,
Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om
lovforslagene nr. L 106 og 107 blive udformet således, at der
gennem kombinationen af institutionstilskud (grundtilskud
uafhængigt af elevtal) og elevtalsafhængige tilskud
fortsat er mulighed for, at små lokale institutioner eller
lokale afdelinger af institutioner, som ligger uden for de store
byer, har en økonomi, der sikrer et passende bredt fagligt
udbud i overensstemmelse med intentionerne i de relevante
uddannelseslove.
Lovforslaget lægger således ikke op
til at ændre på gymnasielevernes og hf-kursisternes
nuværende muligheder for at vælge studieretning (kun i
stx) og valgfag. Bredden i institutionernes udbud af
studieretninger og fag og deres pligt til at oprette valgfag,
når 10 henholdsvis syv elever/kursister vælger et givet
valgfag, opretholdes derfor uændret.
Det betyder blandt andet at
- Ethvert alment gymnasium skal udbyde mindst
fire studieretninger og oprette mindst to
- Almene gymnasier med under 400 elever, som
ligger uden for de store byer, og hvor der ikke er et alternativt
udbud, er gennem kombinationen af grundtilskud og
elevtalsafhængige tilskud sikret økonomi til at kunne
oprette en studieretning mere end antallet af klasser i
grundforløbet
- Alle almene gymnasier er sikret økonomi
til at oprette to blandede studieretninger
- På gymnasier og hf-kurser med 400 eller
flere elever skal et valghold oprettes, hvis der er mindst 10
tilmeldte elever eller kursister, og på gymnasier og
hf-kurser med under 400 elever/kursister skal et valghold oprettes,
hvis der er mindst syv tilmeldte elever eller kursister.
Dermed sikres en udmøntning af aftalen af
28. maj 2003 mellem Regeringen og Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, pkt.
9, af hvilket det fremgår, at det skal sikres, at der overalt
i landet er et minimumsudbud af studieretninger, ligesom der
fastsættes minimumsregler for oprettelse af valghold. De
små institutioner vil således kunne få et
særligt tilskud, der kan sikre et tilstrækkeligt udbud
af studieretninger, herunder oprettelse af valghold med syv elever
og derover.
På ungdomsuddannelserne vil aktiviteten
blive opgjort på samme måde som for de øvrige
ungdomsuddannelser, nemlig i årselever, der bygger på
optællinger af aktive elever på bestemte tidspunkter i
skoleåret.
På voksenuddannelserne, der er
karakteriseret ved, at deltagerne følger et eller flere
enkeltfag fra de almene uddannelser på forskellige niveauer,
skal der ske en tidsvurdering af de enkelte fag, som kan
omsættes til en årselevvægt. Tilsvarende skal
foretages for forberedende voksenundervisning (FVU) og for
ordblindeundervisningen.
De nye institutioner skal taxameterstyres som de
øvrige regulerede institutioner. Det vil sige, at de skal
have tilskud efter aktivitet og takster. For at muliggøre
såvel sammenligninger af takstniveauer på tværs
af institutionsformer som anvendelsen af de
sammenlægningsmuligheder, der er mellem gymnasier, VUC'er og
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er det en
forudsætning, at taxametermodellerne er parallelle mellem
disse institutionsformer. Der arbejdes derfor med
taxametermodeller, der omfatter grundtilskud,
undervisningstaxameter (inkl. eventuelt
færdiggørelsestaxameter) og
fællesudgiftstaxameter. Det sidste element i
taxameterhovedmodellen, bygningstaxameter, der indebærer et
selvstændigt ansvar for bygningsforsyning og -finansiering,
vil som hovedregel først blive fuldt indført,
når institutionerne har opnået en vis erfaring med
taxameterstyring. Samme gradvise indfasning af taxameterstyringen
har været anvendt på ministeriets øvrige
regulerede institutionsområder.
Yderligere er der mulighed for at yde
(tillægs)takster til særlige specifikke udgifter
på de enkelte uddannelser, fx tilskud til kostelever.
For FVU og ordblindeundervisning kan der ydes en
enhedstakst, som det i dag sker på FVU.
For gymnasier, hf-kurser og studenterkurser vil
der i 2007 blive fastsat rammetilskud til undervisnings- og
fællesområdet. Det fremgår af
bemærkningerne til Lov nr. 590 af 24. juni 2005, at
institutionerne ikke vil få reguleret deres tilskud efter den
faktiske aktivitet i dette overgangsår, samt at deres tilskud
i overgangsåret skal afspejle de hidtidige tilskudsniveauer i
amtskommunerne.
Da der er forskelle i de nuværende
bevillingsmodeller og bevillingsniveauer fra amtskommune til
amtskommune, vil overgang til landsdækkende takstmodeller
betyde, at der vil være institutioner, som vil få bedre
økonomiske rammer, end de har været vant til, mens
andre institutioner vil få strammere økonomiske rammer
end hidtil. Det er en almindelig erfaring fra de selvejende
regulerede uddannelsesinstitutionsområder, at institutionerne
skal have tid til at tilpasse sig nye bevillingsniveauer, da de
tiltag, som er nødvendige for tilpasningen, først
slår fuldt igennem med en vis forsinkelse. Det har derfor
været sædvanligt med tilpasningsperioder, hvor
årets løbende taxametertilskud blev suppleret med et
tillæg eller fradrag, der udlignede for ændringen i
tilskudsniveau ud fra aktiviteten i grundlagsperioden.
Oprindeligt blev anvendt overgangsperioder
på 10 år, hvor udligningsgraden aftog jævnt over
perioden. Det er dog erfaringen, at en 10 års horisont er
så lang, at der kan nå at ske væsentlige
ændringer i institutionernes vilkår i
overgangsperioden. I de senere år er derfor i stedet anvendt
3- eller 4-årige overgangsperioder, og det er hensigten at
operere med samme tidshorisont for de nye
institutionsområder. Det er derfor tanken, at der skal
beregnes tilskud for alle institutioner efter henholdsvis den
hidtidige amtskommunale model og den nye taxametermodel med samme
elevtal, og at forskellen udlignes gradvist som et tillæg til
eller et fradrag i de løbende taxametertilskud i årene
2008-2010.
For VUC'erne er der i Lov nr. 590 af 24. juni
2005, § 14, stk. 5, åbnet for, at de kan overgå
til aktivitetsbestemte undervisningstilskud for
enkeltfagsundervisningen med virkning allerede fra sommeren 2007.
De skal i givet fald have overgangsordninger efter samme
hovedprincipper som gymnasierne m.fl.
I dette lovforslag er tidspunktet for
VUC€™ernes mulighed for at overgå til
taxameterfinansiering ændret til 1. januar 2007.
Der er på alle institutions- og
uddannelsesområder nedsat følgegrupper med
repræsentanter for skolelederforeninger, amtskommunerne og
eventuelle andre relevante interessenter, hvor disse sammen med
ministeriet drøfter datagrundlag, særlige
problemstillinger og forslag til
aktivitetsopgørelsesmodeller, grundtilskudsmodeller,
taxameterfordelinger og taxameterstrukturer samt analyser af de
økonomiske konsekvenser af omlægningerne på de
enkelte institutioner med tilhørende forslag til
overgangsordninger.
Det er vigtigt, at ikke kun de nye institutioner,
men også de afgivende institutionsejere, nemlig
amtskommunerne, deltager, da en del af det hidtidige
ressourceforbrug på institutionsområderne ikke har
været en del af institutionernes drift, men har været
bundet i administrative, it-mæssige og
planlægningsmæssige fællesfunktioner i den
amtskommunale forvaltning. Ved opgørelsen af
institutionernes hidtidige økonomi er det derfor
nødvendigt at foretage en fordeling af dette
fællesforbrug ud på den enkelte institution, for at
få udarbejdet en retfærdig udligning i
overgangsperioden. Det er i den forbindelse vigtigt at have adgang
til den bevillingsmæssige ekspertise, som ligger i de
amtskommunale forvaltninger.
Der er en række særlige,
afgrænsede problemstillinger, der vil kræve grundigere
analyse. Dette gælder afdækning af behovet for
eventuelle tillægstakster (fx for særlige forløb
som International Baccalaureate) og for særlige geografisk
betingede grundtilskud (særlige udkantsgrundtilskud), som kan
rummes inden for de muligheder, som de kendte modeller giver.
Den enkelte statslige selvejende institutions
bestyrelse vil få ansvaret over for undervisningsministeren
for at sikre, at vilkår for udmeldte tilskud overholdes og
for at sikre varetagelsen af den almindelige drift.
Undervisningsministeren vil være ansvarlig for overholdelse
af den samlede bevilling på finansloven.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Der henvises til de almindelige
bemærkninger til L 106, pkt. 4. Lovforslaget har ikke nye
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
I en overgangsperiode frem til den planlagte
overgang til taxameterstyring vil staten yde tilskud til
institutionernes drift, herunder de direkte undervisningsudgifter,
udgifter til specialundervisning, administration, ledelse,
bygningsdrift samt opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer.
Tilskuddet vil i overgangsperioden frem til taxameterstyring blive
fastsat for hele året og vil ikke blive reguleret for faktisk
aktivitet. Tilskudsordningen for specialpædagogisk bistand
foreslås indrettet på samme måde som den
gældende ordning på erhvervsuddannelsesområdet.
Vedrørende indretningen af befordringsordningen
planlægges der fremsat et selvstændigt lovforslag i
denne samling.
Tilskuddet for 2007 vil blive fastsat og udmeldt
til de enkelte institutioner med udgangspunkt i institutionernes
udgiftsniveau på overtagelsestidspunktet. Dermed opretholdes
som udgangspunkt de nuværende amtskommunale forskelle i
serviceniveau.
Der vil med henblik på at kunne finansiere
uforudsete og uafviselige udgifter på gymnasieskoler,
studenter- og hf-kurser og VUC€™er blive etableret en
mindre bevillingsreserve på finansloven i overgangsåret
2007. Reserven vil blive finansieret inden for de afsatte
bevillinger til områderne.
Fra 2008 vil tilskuddene i en overgangsperiode,
hvis længde fastsættes af undervisningsministeren,
blive reguleret med tillæg eller fradrag, som
fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem tilskuddene
efter hidtidige regler og de nye regler, og som samlet set er
udgiftsneutrale for staten. Tillæg og fradrag aftrappes
gradvist og bortfalder ved overgangsperiodens udløb.
Ændringerne i opgavefordelingen i
forbindelse med reformen vil som nævnt oven for blive
gennemført ud fra princippet om, at reformen er
udgiftsneutral, og at pengene følger med opgaverne.
Undervisningsministeriet udsendte på den baggrund det
tidligere lovforslag, L 106, i DUT-høring den 27. oktober
2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de
økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i
regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede
regnskabsår. Formålet med drøftelserne har
været at kvalificere skønnet over de økonomiske
konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring
af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de
kommunale og amtskommunale driftskonti.
Det gælder generelt for alle de
uddannelsesområder, der berøres af kommunalreformen,
at der i forbindelse med overdragelsen af områderne til
staten vil blive udarbejdet en refusionsopgørelse pr. 31.
december 2006, således at de udgifter, der henhører
til perioden frem til overgangen til selveje (f.eks. lys, vand,
varme, indkøb i perioden m.v.), afholdes af
amtskommunerne.
De nye statslige selvejende institutioner vil fra
1. januar 2007 være omfattet af Finansministeriets
kantinecirkulære og cirkulære om udbud og udfordring af
statslige drifts- og anlægsopgaver, CIS 159.17.12.02. Dog vil
eksisterende kontrakter og lignende aftaler om kantinevirksomhed
kunne fortsætte indtil udløbet af kontrakten.
Institutionerne vil være forpligtet til hurtigst muligt at
bringe kantinevirksomheden i overensstemmelse med
kantinecirkulærets regler.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
L 106, der blev vedtaget som lov 590 af 24. juni
2005, har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kva litet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at
forslaget ikke indeholder økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Dette lovforslag er derfor ikke
forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Institutionernes overgang fra amtskommunalt til
statsligt regi vil medføre ændrede administrative
opgaver for institutionerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja,
angiv omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja,
angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Institutionernes overgang til selveje
medfører ændrede administrative opgaver for den
enkelte institution | |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
10. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt
til høring hos følgende myndigheder og
organisationer: Se bilag 1.
Lovforslaget har desuden været
offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelserne erstatter de ved § 1, nr. 1,
§ 3, nr. 2, og § 10, nr. 15, i lov 590 af 24. juni 2005
ophævede bestemmelser i § 6 i lov om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005, § 16 i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005 og den
nyaffattede § 12 i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004.
Den 1. januar 2007 overgår de
nuværende amtskommunale gymnasieskoler, hf-kurser og
voksenuddannelsescentre (VUC) til at blive statslige selvejende
institutioner, som er omfattet af denne lov. Disse institutioner,
vil - i kraft af deres hidtidige status som amtskommunale
institutioner - ved overgangen til selveje være godkendt af
undervisningsministeren til at udbyde den undervisning og
uddannelse, som de pr. 1. januar 2007 var godkendt til at udbyde,
jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Nye
statslige selvejende institutioner oprettes af
undervisningsministeren. Institutionernes navn og formål
fremgår af vedtægten, herunder hvilken eller hvilke
uddannelser den pågældende institution udbyder.
Herudover vil ministeren også kunne
godkende de statslige selvejende institutioner til at udbyde anden
gymnasial ungdomsuddannelse, f.eks. hhx eller htx og
voksenuddannelse. Dette er præciseret i forhold til lov nr.
590 af 24. juni 2005, idet formuleringen af stk. 2 er ændret
i forhold til formuleringen i § 1, nr. 1 (§ 6, stk. 1) i
lov nr. 590. Ministeren vil derimod ikke kunne godkende, at de
statslige selvejende institutioner udbyder andre ungdomsuddannelser
end de gymnasiale.
Det foreslås, at under visningsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte vilkår for
udbudsgodkendelsen.
Et VUC har ret og pligt til at udbyde almen
voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne. Almen voksenuddannelse skal
tilbydes, så der sikres en passende geografisk placering af
udbuddet og et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle.
Forberedende voksenundervisning, herunder ordblindeundervisning for
voksne, skal tilbydes inden for en rimelig geografisk afstand, jf.
§ 5 i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne. Det er et vilkår for VUC,
at forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne ved driftsoverenskomst skal tilbydes på flere
institutionstyper med henblik på gennem den geografiske
placering af udbuddet og kapaciteten at sikre, at der er et
tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle.
VUC€™er kan også fremover
godkendes til at udbyde studieforberedende enkeltfagsundervisning
til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen
(stx) samt uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som
studenterkursus.
Undervisningsministeren kan endvidere godkende,
at et VUC kan udbyde uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf) tilrettelagt som et 2-årigt
forløb for unge. Godkendelse heraf forudsætter, at
VUC€™et kan dokumentere, på hvilken måde det
vil tilgodese undervisningsmiljøet både for de unge og
navnlig for de voksne. Herudover kan ministeren godkende et VUC til
at udbyde anden voksenundervisning, f.eks. danskundervisning efter
danskuddannelsesloven for udlændinge m.fl.
Det følger af lov nr. 590 af 24. juni
2005, jf. lovens § 1, nr. 13, § 3, nr. 7 og § 10,
nr. 31, at de statslige selvejende institutioner vil være
selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning og
dermed blandt andet omfattet af forvaltningsloven og
offentlighedsloven samt ombudsmandsloven. Lovforslaget opretholder
denne status for institutionerne. Institutionerne er ikke omfattet
af fondsretten eller fondsretlige principper.
Til § 2
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af de tilsvarende nye bestemmelser i lov nr.
590 af 24. juni 2005, jf. lovens § 1, nr. 1, § 3, nr. 7,
og § 10, nr. 31.
De nye statslige selvejende institutioner kan
efter bestemmelsen varetage en række administrative opgaver,
som hidtil er blevet varetaget af amtskommunerne. Det drejer sig
blandt andet om tekniske støttefunktioner. Opgaver, der
indeholder myndighedsudøvelse, kan dog ikke varetages af en
anden institution. Det foreslås at give
undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om de administrative samarbejder mellem institutionerne.
Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte
en standardsamarbejdsaftale, der skal anvendes af institutioner,
der samarbejder om administrative opgaver.
Efter bestemmelsen er der hjemmel til, at en
selvejende uddannelsesinstitution mod vederlag, der følger
reglerne om indtægtsdækket virksomhed, kan varetage
administrative opgaver for andre selvejende uddannelses
institutioner. Det skal fremgå af
institutionsvedtægten, at institutionen varetager en
sådan funktion, og det er et krav, at de
pågældende uddannelsesinstitutioner indgår en
skriftlig aftale herom. Aftalen skal være i overensstemmelse
med Finansministeriets regler om udbud og udlicitering og
Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse om EU€™s
udbudsdirektiv m.v.
Institutionerne kan ligeledes samarbejde med en
eller flere andre uddannelsesinstitutioner om varetagelsen af
administrative opgaver. Det er et krav, at der mellem de
pågældende uddannelsesinstitutioner er indgået en
samarbejdsaftale, der skal være i overensstemmelse med
standardsamarbejdsaftalen.
Til § 3
Bestemmelserne erstatter den ved § 1, nr. 1,
i lov nr. 590 af 24. juni 2005 ophævede § 6 i lov
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005 og den ved
§ 3, nr. 2, i lov 590 nyaffattede § 15 i lov om
institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27.
oktober 2005 samt den ved § 10, nr. 15 i lov 590 og de ved
§ 10, nr. 15 nyaffattede § 12 i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004.
Bestemmelsen indebærer, at
undervisningsministeren efter den 1. januar 2007 kan oprette nye
statslige selvejende institutioner, hvis institutionerne
indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af
konstaterede eller forventede behov for sådanne
institutioner. Tillige medfører bestemmelsen, at det er
ministeren, der fastsætter den nye institutions
vedtægt. Senere ændringer af vedtægten kan
godkendes af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen.
Ministeren kan fastlægge regler om vedtægter, herunder
om en standardvedtægt, som institutionerne skal
følge.
I stk. 3 foreslås som noget nyt, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at godkende, at
en privat gymnasieskole eller et privat hf-kursus overgår til
at være selvejende institution inden for den offentlige
forvaltning, hvis ministeren finder, at den indgår som et
hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller
forventede behov for en sådan institution. Ministeren kan
fastsætte vilkår for godkendelsen. En sådan
institution vil få den offentligretlige forpligtelse til at
sikre uddannelsesudbud i lokalområdet. Institutionen kan
derfor ikke optage særligt udvalgte elever på
bekostning af lokalområdets behov.
Til § 4
Reglerne om kostskoler findes i dag i § 23 i
lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005. Elever
på hf-kurser, der er tilknyttet en institution for
uddannelsen til studentereksamen, kan optages på samme
vilkår som stx-elever. Denne bestemmelse er videreført
ved § 1, nr. 39, i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Formuleringen
af bestemmelsen er dog ændret, idet der i forslaget er
tilføjet, at det er en betingelse for
undervisningsministerens godkendelse af oprettelse af en ny
kostafdeling, at der er behov for kostafdelingen. Herudover er det
af ordensmæssige grunde præciseret, at der på en
kostafdeling kan optages kursister fra et hf-kursus, der er
tilknyttet institutionen med kostafdeling.
Til § 5
Bestemmelserne erstatter de ved § 1, nr. 1,
i lov nr. 590 af 24. juni 2005 ophævede § 6 i lov om
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005, den ved § 3, nr. nr. 3 i lov nr. 590
ophævede § 16 i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1071 af 27. oktober 2005 og den ved § 10, nr. 15 i lov 590
nyaffattede § 12 i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004.
Det foreslås, at undervisningsministeren
får hjemmel til efter høring af en institutions
bestyrelse at nedlægge institutionen, hvis der ikke
længere er behov for den, eller hvis institutionen på
grund af sine økonomiske forhold skønnes uegnet til
at fortsætte. Ministeren kan fastsætte vilkår for
nedlæggelsen af en institution.
Herudover er der indsat forslag til et nyt stk.
4, om, hvorledes der skal forholdes med en erhvervsrettet
institutions formue ved ophør af en sammenlagt institution.
I dag har hver enkelt erhvervsskole opgjort sin formue pr. 31.
december 1990, dog 1991 for landbrugsskoler og 1993 for hidtidige
AMU-centre, jf. § 3, stk. 2, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. Baggrunden herfor er, at staten med
tilskud til drift og ved lån i høj grad har medvirket
til at opbygge de selvejende institutioners formue, og at det i
forbindelse med, at ophør af institutioner kunne blive en
realitet, blev fundet nødvendigt at indføre regler om
restformuens anvendelse til undervisnings- og
uddannelsesformål bortset fra nettoformuen opgjort i
forbindelse med indførelsen af reglerne, og bortset fra
gaver. Ved nedlæggelse af en sammenlagt institution, hvori
der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse, skal
nettoformuen og dens anvendelse derfor opdeles både pr. 31.
december 1990 og på datoen for sammenlægningen. Den
resterende nettoformue tilfalder statskassen.
Bestemmelsen i lov 590, § 1, nr. 1 om, at en
selvejende institution inden for den offentlige forvaltnings
nettoformue tilfalder statskassen ved institutionsophør,
videreføres uændret.
Til § 6-7
Bestemmelserne er en justeret
videreførelse af de tilsvarende nye bestemmelser i lov nr.
590 af 24. juni 2005, jf. lovens § 1, nr. 1, § 3, nr. 7,
og § 10, nr. 17.
I § 6 gives der undervisningsministeren
bemyndigelse til at tillade, at statslige selvejende
ungdomsuddannelsesinstitutioner og VUC€™er efter
indstilling fra de pågældende bestyrelser kan
sammenlægges med hinanden eller med andre
uddannelsesinstitutioner til én samlet institution.
Sammenlægningen medfører, at de enkelte institutioner,
der indgår i sammenlægningen, uden likvidation
overdrager deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution. Forslaget er begrundet i et ønske om at sikre
forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale uddannelsessteder og
derigennem at sikre opretholdelsen af fagligt bæredygtige
uddannelsesforløb ved at give institutionerne mulighed for
samdrift og samarbejde gennem egentlige
institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er
det lokale ønske, og at styrke sammenhængen mellem
VUC€™erne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Tillige foreslås det, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at
en selvejende institution efter indstilling fra bestyrelsen ved
spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed til
flere bestående eller nystiftede selvejende
uddannelsesinstitutioner eller en del heraf til en eller flere
bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med principperne i
aktieselskabslovens § 136 om spaltning.
For så vidt angår godkendelse af
uddannelsesudbud, vil den sammenlagte institution kunne
godkendes til at udbyde uddannelse efter flere love, f.eks.
således at en institution, som er resultatet af en
sammenlægning af et selvejende hf-kursus inden for den
offentlige forvaltning og et VUC, vil kunne blive godkendt til at
udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen efter lov
om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen og samtidig godkendt til at udbyde andre
uddannelser efter lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre. Tilskudshjemlen vil ligeledes være
den for de pågældende uddannelser fastsatte.
Ministeren beslutter, efter hvilken
institutionslov den nye sammenlagte institution får sin
institutionsgodkendelse, dvs., hvilken lov der regulerer
dens styringsforhold (institutionens organisering, bestyrelsens
sammensætning, opgaver og ansvar m.v.). Reglerne om tilskud
til den enkelte institution, der indgår i
sammenlægningen, følger tilskudsreglerne i
lovgivningen for den pågældende uddannelse. Tilsvarende
gælder bestemmelser om uddannelsens specifikke forhold,
herunder samarbejdsforhold m.v.
Ministerens beslutning om, hvilken lov en
sammenlagt institution skal godkendes efter vil bero på en
vurdering af de involverede institutionernes størrelse,
faglige bredde og uddannelsesmæssige tyngde.
Godkendes en sammenlagt institution, i hvilken en
institution for erhvervsrettet uddannelse indgår, efter denne
lov, vil ministeren i forbindelse med godkendelsen af
vedtægten skulle sikre, at de kompetencer, som medlemmer af
den sammenlagte institutions bestyrelse samlet skal have, herunder
erfaring med uddannelsesudvikling og kvalitetssikring, også
vil skulle omfatte erfaring med udvikling og kvalitetssikring af de
erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og andre
uddannelser, som den sammenlagte institution overtager udbudsretten
til fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse. Hovedreglen
vil her være, at denne kompetence fortsat skal sikres
repræsenteret i bestyrelsen ved ligelig adgang for
arbejdsmarkedets parter til udpegning af bestyrelsesmedlemmer med
blandt andet denne kompetence.
Beslutning om at ansøge om tilladelse til
sammenlægning træffes af institutionens bestyrelse.
Hvis der i institutionens vedtægt eller andet grundlag er
fastsat regler om sammenlægning, skal disse følges.
Undervisningsministeren påser, at beslutning om at
søge tilladelse til sammenlægning er truffet i
overensstemmelse med vedtægtens regler herom.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at
sammenlægning og spaltning skal kunne ske uden samtykke fra
institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger således
det almindelige formueretlige princip om, at debitorskifte
kræver samtykke. For at sikre kreditorerne en betryggende
sikkerhed for deres krav skal undervisningsministeren i
medfør af stk. 5 fastsætte regler, efter hvilke
aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger
finder anvendelse ved sammenlægning og spaltning af
uddannelsesinstitutioner. Ved udformningen af reglerne vil
undervisningsministeren tage udgangspunkt i de regler, der
gælder om fusion af erhvervsdrivende fonde. Der kan blandt
andet blive tale om at fastsætte regler om, at ledelsen i de
deltagende institutioner skal udarbejde en redegørelse om
sammenlægningen, ligesom det vil kunne pålægges
revisorerne i de deltagende institutioner at afgive erklæring
om, hvorvidt sammenlægningen kan antages at medføre en
forringelse af muligheden for fyldestgørelse af kreditorerne
i de ophørende eller spaltede institutioner. Tilsvarende
bestemmelser findes i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse
m.v.
VUC€™er er forpligtede til at udbyde
almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne samt til at indgå
driftsoverenskomst med andre institutioner om udbud af forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. §
7 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne. Denne forpligtelse gælder også, hvis et VUC
sammenlægges med en anden institution og fx godkendes efter
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Ved sammenlægning af en selvejende
institution, der udbyder uddannelsen til højere
forberedelseseksamen eller uddannelsen til studentereksamen eller
et VUC med en anden selvejende uddannelsesinstitution, skal det
sikres, at de oprindelige institutioners identitet og faglige
miljø bevares. Ved meddelelse af tilladelse til
sammenlægning, i hvilken et VUC indgår, skal ministeren
påse, at det voksenpædagogiske miljø er
repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution.
Denne repræsentation kan f. eks. bestå af personer
udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det hidtidige
voksenuddannelsescenter, jf. § 7.
§ 6 medfører tillige, at
undervisningsministeren kan give tilladelse til, at en selvejende
institution spaltes (deles) til flere institutioner, eventuelt
således at dele af institutionen indgår i en anden
eller flere andre institutioner. Undervisningsministeren beslutter,
om spaltningen medfører ændringer i, efter hvilken lov
de involverede institutioner har deres institutionsgodkendelse.
Sammenlægning eller spaltning skal ske
under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der
ikke må ske indskrænkning i eksisterende rettigheder
eller eventuelle berettigede forventninger om ydelser fra
institutionen. Formålene i de sammenlagte eller spaltede
institutioner skal endvidere opfyldes på samme måde som
før sammenlægningen eller spaltningen.
Det foreslås, at der gives
undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om
sammenlægning og spaltning af institutionerne. Bemyndigelsen
til ministeren er således gjort generel i forhold til
bemyndigelsen i lov 590, der alene vedrørte
aktieselskabslovens kapitel 15.
Til § 8
Bestemmelsen erstatter den ved § 1, nr. 1, i
lov nr. 590 af 24. juni 2005 ophævede § 6 i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr.1070 af 27. oktober 2005 og
viderefører den nye bestemmelse i § 3, nr. 13 (§
18 d, stk. 5) i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Det følger af bestemmelsen, at
undervisningsministeren midlertidigt og efter indstilling fra et
eller flere regionsråd og høring af den enkelte
institution skal kunne gribe ind over for institutioner, der
fastsætter så høj en elevkapacitet, at det vil
være til skade for en hensigtsmæssig udnyttelse af den
samlede eksisterende kapacitet, herunder særligt på de
små gymnasier. Da en institutions udvidelse af sin kapacitet
også vil kunne have negativ betydning for varetagelsen af
hensynet til en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en
anden region end den region, i hvilken institutionen eller
institutionerne er beliggende, vil ministerens adgang til at
fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne
situationer kunne udnyttes efter indstilling herom fra
regionsrådet i den anden region.
Koordinering af undervisningstilbudet i bestemte
fag skal ske i overensstemmelse med de relevante regler i
bekendtgørelsen om optagelse i de gymnasiale uddannelser og
bekendtgørelserne om uddannelsen til studentereksamen,
højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen og
højere teknisk eksamen.
Til § 9
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af de nye bestemmelser i § 1, nr. 1, og i § 3, nr. 7, i
lov nr. 590 af 24. juni 2005.
I de nævnte bestemmelser i lov nr. 590
fastsættes det, at undervisningsministeren kan
pålægge en institution at overtage alle elever fra en
nedlagt uddannelsesinstitution. Formuleringen i forslagets stk. 2
er modificeret således, at undervisningsministeren nu kan
nøjes med at pålægge en institution at optage en
del af eleverne eller kursisterne, såfremt der ikke kan
skaffes plads til alle institutionens elever eller kursister
på den samme institution. Sådanne elever eller
kursister bør overføres klassevis med samme
studieretning til andre institutioner. Ændringen er
indføjet, fordi det vil kunne være vanskeligt for en
enkelt institution at optage en meget stor gruppe elever eller
kursister ud over de elever eller kursister, der i forvejen er
på institutionen. Tilsvarende bestemmelser (uden den
nævnte ændring) har hidtil været gældende
for private gymnasieskoler og private hf-kurser.
Til § 10
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af de tilsvarende nye bestemmelser i § 1,
nr. 8, § 3, nr.13, og § 10, nr. 31, i lov nr. 590 af 24.
juni 2005.
Bestemmelsen tillægger regionsrådene
koordinerende funktioner i relation til de opgaver, som varetages i
de forpligtende samarbejder vedrørende den geografiske
placering af udbud af studieretninger og valgfag, gymnasiekapacitet
og elevfordeling med henblik på at sikre tilstrækkelig
bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag samt sikre gode og
tilgængelige uddannelsestilbud til alle unge i regionen.
Regionsrådenes koordinerende funktioner varetages
således i samarbejde med bl.a. de forpligtende samarbejder
mellem de statslige selvejende institutioner, der er godkendt til
udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, jf. bemærkningerne
nedenfor om de forpligtende samarbejder.
For at understøtte regionens
udviklingsplan vedrørende uddannelsesområdet skal
regionsrådet kunne give de enkelte uddannelsesinstitutioner
udviklingstilskud til bestemte formål, der skal være
angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f. eks. kunne gives
tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information og
lign. Der vil ligeledes kunne ydes tilskud til institutionernes
anlægsudgifter. Afgrænsningen af de formål, som
regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis
åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske
prioritering af, hvorledes rådets vision for regionens
udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter
af formåls- og tidsbestemte udviklings- og særtilskud
og kan ydes til tiltag af forsøgslignende karakter.
Regionsrådet vil eksempelvis kunne yde et tidsbegrænset
tilskud til udvikling af mere specialiserede studieretninger og til
f. eks. at understøtte et gymnasium i et landdistrikt eller
et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret
udviklingsformål i overensstemmelse med regionens
udviklingsplan. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud
til f.eks. erhvervsskoler, ligesom der også vil kunne ydes
tilskud til forsøg med studieretninger og fag. De regionale
udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til
den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af
uddannelserne. Regionsrådet kan derfor ikke efter den
foreslåede bestemmelse yde tilskud i form af almindelige
driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at
regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et
eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal
være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes
for en tidsbegrænset periode.
På Bornholm skal regionsrådets opgave
med tildeling af udviklingstilskud varetages af
kommunalbestyrelsen.
Regionsrådet kan ikke yde tilskud til
personer. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter
ansøgning fra institutionerne, eventuelt på grundlag
af initiativ fra regionsrådet.
Regionsrådets koordinerende rolle på
ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den rolle for
udviklingen af regionerne, som rådene har fået, og i
den forbindelse den udviklingsplan for regionen, som det enkelte
regionsråd efter lov om regioner skal udarbejde med en samlet
overordnet vision for regionens udvikling af områderne natur
og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse
og kultur samt udviklingen i regionens udkantsområder og
landdistrikter.
Til § 11
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af de nye bestemmelser i § 1, nr. 8, og
§ 3, nr.13, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Det enkelte regionsråd skal afgive
indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering
af nye uddannelsessteder i regionen for uddannelsen til
studentereksamen, bortset fra private gymnasieskoler,
studenterkurser og hf-kurser. Den endelige stedlige placering af de
nye uddannelsessteder bestemmes af undervisningsministeren.
Indstillingsretten vedrører alene den stedlige placering og
ikke den institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.
Til § 12
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af de nye bestemmelser i § 1, nr. 8, og
§ 3, nr.13, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Der skal som hidtil ske en fordeling af
ansøgere, hvis antallet af ansøgere til et gymnasium
eller et hf-kursus overstiger institutionens kapacitet. Det
foreslås derfor, at regionsrådene skal nedsætte
et elevfordelingsudvalg for de enkelte geografiske områder,
hvor institutioner indgår i forpligtende samarbejder, samt at
1-2 repræsentanter for regionsrådet skal være
medlem af fordelingsudvalget, der i øvrigt vil bestå
af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende
samarbejder i det pågældende geografiske område
samt lederne for de private gymnasieskoler og hf-kurser. Lederne af
studenterkurser er dog ikke med i elevfordelingsudvalget, da
studenterkursister optages ved direkte henvendelse til
studenterkurserne og ikke via elevfordelingsudvalgene. Lederne af
de pågældende institutioner kan delegere
beføjelsen til at være medlem af
elevfordelingsudvalget til en anden ansat ved institutionen.
Optagelsessystemet forudsætter efter
gymnasie- og hf-lovgivningen, at elever i prioriteret
rækkefølge kan søge optagelse på
forskellige gymnasiale uddannelser, f.eks. med et alment gymnasium
som 1. prioritet, htx på en teknisk skole som 2. prioritet og
igen et alment gymnasium som 3. prioritet. Skal et sådant
system forvaltes hensigtsmæssigt, herunder i overensstemmelse
med elevernes prioriterede ønsker, bør der i
elevfordelingsspørgsmål være et løbende
samarbejde mellem alle involverede institutioner. For at skabe mere
ensartede rammevilkår for de forskellige institutioner, der
udbyder gymnasial uddannelse, fastsættes det, at
fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner, der
udbyder erhvervsgymnasial uddannelse (hhx og htx) inden for det
pågældende geografiske område, kan være
medlemmer af udvalget.
De statslige selvejende gymnasieskoler, hf-kurser
og studenterkurser skal gennem de forpligtende samarbejder
koordinere deres kapacitet, dvs. at de statslige selvejende
gymnasieskoler og hf-kurser, før ansøgningsfristen
til de gymnasiale uddannelser udløber, skal have fastsat,
hvor mange elever og kursister der skal kunne optages på den
enkelte institution eller det enkelte hf-kursus. Kapaciteten vil
herefter være bindende for institutionerne. Dette kan
være med til at sikre gymnasie- og hf-kapaciteten også
i de tyndt befolkede dele af en region.
Der ændres ikke med denne bestemmelse ved
det forhold, at kompetencen til at afgøre, om en
ansøger kan optages på et gymnasium eller på et
hf-kursus, tilkommer henholdsvis rektoren på det
ansøgte gymnasium og lederen af det ansøgte
hf-kursus, jf. herved bemærkningerne til § 6, stk. 5, i
lovforslag nr. L 33 og til § 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 34
(forslag til lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf-loven)), som ministeren fremsatte
samtidig. Bestemmelsen ændrer heller ikke ved det forhold, at
fordelingen af overtallige ansøgere skal ske under hensyn
til ansøgernes ønsker om skole og studieretning samt
ansøgernes transporttid, jf. igen bemærkningerne til
bestemmelserne i § 6, stk. 5, i de to lovforslag.
Det frie skolevalg opretholdes ligeledes som i
dag.
Undervisningsministeren får €" som i
den gældende lovgivning - bemyndigelse til at fastsætte
regler om fordelingen af elever mellem institutionerne og om
elevfordelingsudvalg. Bemyndigelsen tænkes som udgangspunkt
anvendt til opretholdelse af de nugældende regler om
fordelingen af elever og kursister. Der vil endvidere blive fastsat
regler om, at fordelingen af elever skal ske i et samarbejde mellem
de enkelte regionsråd og forpligtende samarbejder samt de
private gymnasieskoler og hf-kurser i de tilfælde, hvor
eleverne søger om optagelse på institutioner, som er
hjemmehørende i andre regioner eller områder, som
dækkes af andre forpligtende samarbejder.
Endvidere får undervisningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om henvisning af elever
til institutioner, der er godkendt efter lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser). Bemyndigelsen tænkes bl.a.
anvendt til at fastsætte, at elever med
undervisningsministerens godkendelse kan optages på private
studenterkurser, hvis der ikke er et statsligt tilbud inden for en
rimelig afstand fra elevens bopæl. Hvis sådanne
henviste elever optages på de private studenterkurser, vil
udgifterne til deltagerbetaling og befordring blive afholdt af
staten.
Undervisningsministeren vil alternativt kunne
beslutte, at der af en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning skal udbydes studenterkursus. I den
forbindelse vil ministeren kunne godkende, at et privat
studenterkursus efter eget ønske overgår til statsligt
selvejende regi, såfremt betingelserne i § 3, stk. 3, er
opfyldt. Der findes i dag 2 amtskommunale studenterkurser.
Til § 13
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af de nye bestemmelser i § 1, nr. 8, og
§ 3, nr.13, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Private gymnasieskoler og private hf-kurser
indgår ikke i de forpligtende samarbejder.
Regionsrådenes koordinerende indsats for
så vidt angår ungdomsuddannelser skal foregå i
samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen til
studentereksamen og højere forberedelseseksamen og med
institutioner, der udbyder højere handelseksamen,
højere teknisk eksamen samt grundforløb i
erhvervsuddannelserne og grunduddannelsen til landmand og
institutioner, der udbyder grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser. Ligeledes skal regionsrådet i samarbejde
med alle VUC€™er i regionen koordinere indsatsen
på voksenuddannelsesområdet, herunder den stedlige
placering af udbuddet i regionen og kapaciteten.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse
og andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f.eks.
sosu-skoler, VUC€™er og produktionsskoler. Samarbejdet
har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres
ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet
om deres samlede uddannelsesudbud. Disse samarbejder berøres
heller ikke af regionsrådenes koordinerende funktioner,
ligesom indholdet af fag og valgfag som hidtil vil blive fastsat af
ministeren.
De nævnte institutioners selvstændige
kompetencer berøres ikke af regionsrådets
koordinerende funktioner, men det forudsættes, at
institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og
positivt at indgå i samarbejdet med regionsrådet om
koordineringen. Det er således fortsat rektor, som f.eks.
træffer afgørelse om oprettelse af konkrete
studieretninger.
Til § 14
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af de nye bestemmelser i § 1, nr. 8, og
§ 3, nr.13, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
De statslige selvejende gymnasieskoler,
studenter- og hf-kurser og VUC€™er får ved
overgangen til selveje det daglige driftsansvar, herunder ansvar
for beslutninger om kapacitet, optag, udbud af studieretninger og
valgfag og mere specialiserede studieretninger inden for de rammer
for godkendelser til udbud af studieretninger og valgfag, som er
fastsat af undervisningsministeren.
De statslige selvejende gymnasieskoler får
derfor pligt til at indgå i lokale forpligtende samarbejder
med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen
til studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen inden for naturlige geografiske områder.
Dette gælder således også VUC€™er, der
udbyder uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som
studenterkursus.
Ved mere specialiserede studieretninger
forstås, jf. § 14, stk. 2, i gymnasieloven og
bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslag nr. L 33,
som undervisningsministeren fremsatte den 9. oktober 2003 (senere
lov nr. 95 af 18. februar 2004), studieretninger, som ikke er
så efterspurgte blandt gymnasieansøgerne. Det kan
f.eks. være studieretninger, der indeholder græsk og
latin. Amtskommunerne har efter § 14, stk. 2, en forpligtelse
til at sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved
mindst én gymnasieskole i amtskommunen. Der tilsigtes ikke
med nærværende lovforslag en indskrænkning i
denne udbudsforpligtelse, dvs. at mere specialiserede
studieretninger fortsat vil skulle udbydes i et omfang, som mindst
svarer til det nuværende omfang. I modsat fald vil ministeren
have mulighed for at gribe ind med hjemmel i § 14, stk. 4,
hvorefter ministeren kan fastsætte, at visse studieretninger
skal udbydes eller oprettes.
Det forpligtende samarbejde mellem
institutionerne forudsætter, at institutionerne samarbejder
om at sikre den fornødne bredde i udbuddet, hvilket tillige
forudsætter, at der oprettes det fornødne antal
uddannelsesstillinger til dækning af behovet for
færdiguddannede lærere i de enkelte fag.
Det er som udgangspunkt de selvejende
uddannelsesinstitutioner selv, der skal finde sammen i de
forpligtende samarbejder, og det er derfor institutionerne, som
definerer det geografiske område, der skal danne grundlag for
samarbejdet. Ved fastlæggelsen af det geografiske
område forudsættes der bl.a. at blive lagt vægt
på elevernes mulighed for at benytte kollektive
transportmuligheder og på transporttider. Det endelige antal
forpligtende samarbejder vil imidlertid bero på en
regionalpolitisk prioritering på baggrund af udviklingsplanen
for regionen. Det forventes dog, at der på landsplan vil
blive tale om mellem 15 og 25 forpligtende samarbejder, idet tallet
ikke forudsættes at blive lavere end det antal samarbejder,
som ville opnås, hvis der skulle tages udgangspunkt i den
nuværende amtskommunale opdeling på gymnasie- og
hf-området.
De forpligtende samarbejder mellem
institutionerne har pligt til i samarbejde med regionsrådene
at koordinere den nævnte indsats for at sikre den
fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag og
en optimal kapacitetsudnyttelse. Regionsrådene får
beføjelse til at godkende de forpligtende samarbejder mellem
institutionerne.
Da det er hensigten, at alle institutioner, der
er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller
uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et
naturligt geografisk samarbejdsområde, skal deltage i et
forpligtende samarbejde, får regionsrådene bemyndigelse
til at påbyde bestemte institutioner at indgå i
forpligtende samarbejder, hvis regionsrådet skønner
det nødvendigt for at sikre den nævnte indsats
på uddannelsesområdet. Herved sikres, at ingen
institutioner inden for et naturligt geografisk
samarbejdsområde vil kunne holdes ude €" eller holde sig
ude - af det relevante forpligtende samarbejde. Dette gælder
dog ikke private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der,
jf. ovenfor, ikke er omfattet af de forpligtende samarbejder.
Institutionerne i de forpligtende samarbejder vil
også kunne samarbejde om andre spørgsmål,
herunder f.eks. samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et
lokalt fællesskab. Samarbejdet mellem institutionerne kan
tillige omfatte fælles information om uddannelser m.v.,
vejledning og egentlige aftaler om udlægning af undervisning
fra en institution til en anden m.v.
Med angivelsen af, at de nævnte samarbejder
mellem institutionerne kan omfatte fælles information om
uddannelser m.v., tilsigtes ikke en ændring i forhold til
bemærkningerne til § 6 i lovforslag nr. L 33. Det
anføres heri, at skolens udbud af studieretninger og valgfag
skal udmeldes så betids, at ansøgere kan orientere sig
om fagudbuddet, f.eks. på skolens eller amtskommunens
hjemmeside, jf. nedenfor, eller ved orienteringsmøder og
besøg på skolerne før ansøgning om
optagelse. Bestemmelsen ændrer ikke ved institutionernes
mulighed for at afholde sådanne orienteringsmøder
eller på anden måde lade ansøgere aflægge
besøg på institutionen. Institutionerne har hidtil
haft mulighed for at koordinere f.eks. orienteringsmøder i
amtskommunen, f.eks. sådan at møderne ikke faldt
sammen. Det vil være en oplagt mulighed, at institutionerne i
samarbejdet fortsat koordinerer sådanne møder i
samarbejde med regionsrådet.
Undervisningsministeren vil kunne fastsætte
vilkår for de forpligtende samarbejder og om
regionsrådets udøvelse af beføjelserne til at
godkende de forpligtende samarbejder og påbyde bestemte
institutioner at indgå i forpligtende samarbejder. Denne
bemyndigelse tænkes først og fremmest anvendt til
fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for
samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes således ikke anvendt
til fastsættelse af regler om de naturlige geografiske
områders størrelse eller afgrænsning.
Finansieringen af de forpligtende samarbejder
påhviler de deltagende institutioner.
Til § 15
Bestemmelsen er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 12 a i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, som ændret
ved § 10, nr. 16, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Bestemmelsen omhandler voksenuddannelsescentrenes
samarbejde med andre voksenuddannelsescentre, institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i et
lokalt fællesskab.
Til § 16
Bestemmelsen er ny.
Bestyrelsen for en selvejende institution inden
for den offentlige forvaltning skal normalt bestå af 6-10
stemmeberettigede medlemmer, af hvilke et flertal skal være
udefra kommende, primært fra den enkelte institutions
lokalområde. Ved udefra kommende medlemmer forstås
personer, der ikke er ansat på institutionen eller ikke er
elever eller kursister på institutionen. De udefra kommende
medlemmer skal udpeges i på grundlag af deres personlige
kompetencer og ikke som repræsentanter for bestemte
interesser eller sektorer.
I forslaget til stk. 8 bestemmes det, at ved
institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for
erhvervsrettet uddannelse indgår, skal antallet af
bestyrelsesmedlemmer være 6-12.
Det er med lovforslaget hensigten, at give
bestyrelserne frihed til at fastlægge den fremtidige
procedure for udpegning af udefra kommende medlemmer inden for de
rammer, der er fastsat i standardvedtægten.
Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have
kompetencer, der kan bidrage til institutionens udvikling og skal
have erfaring med uddannelsesudvikling og kvalitetssikring samt med
ledelse, organisation og økonomi. Herudover skal der
være medlemmer, der har kendskab til leverandør- og
aftagerinteresser. For VUC€™er kan det tillige
være hensigtsmæssigt blandt medlemmerne af bestyrelsen
at have personer med indsigt i den forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, der efter driftsoverenskomst
udbydes af andre end VUC€™er, f. eks. folkeoplysende
foreninger.
Et antal af de udefra kommende, stemmeberettigede
medlemmer kan udpeges ved selvsupplering, hvilket skal fremgå
af institutionens vedtægt. Det er ikke hensigten, at et
flertal af de udefra kommende medlemmer skal kunne udpeges ved
selvsupplering.
Det skal fremgå af vedtægten, hvem
der udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder hvordan proceduren
skal være ved selvsupplering.
Der vil være mulighed for i særlige
tilfælde, dvs. i tilfælde, hvor bestyrelsen kan
dokumentere et særligt behov, at udpege yderligere 1-2
medlemmer til bestyrelsen. Disse medlemmer kan f.eks.
repræsentere lokale eller landsdækkende foreninger for
ledere eller bestyrelser for regelstyrede selvejende institutioner
eller eventuelt frie gymnasier eller hf-kurser eller have
særlige kompetencer som kontaktformidlere over for
institutionens eksterne kontakter.
Det vil ligeledes i en overgangsperiode på
4-8 år være muligt at have en bestyrelse, der har flere
end 10 medlemmer ved institutionssammenlægninger, i hvilke en
institution for erhvervsrettet uddannelse indgår.
Det foreslås, at der blandt medarbejderne
på den pågældende institution udpeges to
medlemmer til bestyrelsen, heraf et med stemmeret. Det
fremgår af den aftale om L 106, som Regeringen indgik med
Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre
(betænkningsbidrag til L 106), at elev- og kursistråd
udpeger to medlemmer uden stemmeret til de permanente bestyrelser.
I styringsanalysen foreslås det, at elev- og kursistråd
udpeger to medlemmer, heraf et med stemmeret. Eleven eller
kursisten, der skal have stemmeret, skal være myndig ligesom
bestyrelsens øvrige medlemmer.
Medarbejdere, der udpeges til bestyrelsen,
foreslås omfattet af reglerne om afskedigelse/forflyttelse i
Finansministeriets cirkulære om tillidsrepræsentanter i
staten m.v.
Herudover foreslås det, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om bestyrelsens nedsættelse og
organisering m.v. i form af en bindende standardvedtægt.
Selvsupplering vil kunne finde sted i et vist omfang, hvis dette
fremgår af vedtægten. Funktionsperioden foreslås
at være på 4 år og vil normalt skulle
følge valgperioden for kommuner, og genudpegning kan kun
finde sted én gang for så vidt angår
bestyrelsesmedlemmer, der er valgt ved selvsupplering.
Bestyrelsen er forpligtet til at drøfte
mål og strategier for institutionens udvikling og til at
overvåge, om institutionens aktiviteter lever op til de
fastsatte mål og strategier. Bestyrelsen bør
præcisere den daglige leders forpligtelser over for
bestyrelsen, herunder lederens forpligtelse til at sørge
for, at bestyrelsen får alle relevante informationer om
institutionen.
Til § 17
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af bestemmelserne i § 10 a i lov om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005 og § 24 i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, som
ændret ved § 1, nr. 11, og § 3, nr. 23, i lov nr.
590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes på, at
lov nr. 590 af 24. juni 2005 først træder i kraft den
1. januar 2007.
Bestemmelsen vedrører personer, der ikke
kan være medlemmer af en institutionsbestyrelse, idet fx
personer, der udlejer ejendomme til institutionen vil være
økonomisk involveret i driften af institutionen og derfor
inhabile i en række situationer, hvor der skal træffes
beslutninger i bestyrelsen.
Til § 18
Bestemmelsen er ny.
En tilsvarende bestemmelse findes i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr.954 af 28. november 2003, § 7.
Med forslaget præciseres det, at den
overordnede ledelse af en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning varetages af bestyrelsen, samt at
bestyrelsen skal fastsætte en forretningsorden for sit
virke.
Til § 19
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af § 11 i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005 og § 24 i lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005 som
ændret ved § 1, nr. 14, og § 3, nr. 17, i lov nr.
590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes på, at
lov nr. 590 af 24. juni 2005 først træder i kraft den
1. januar 2007.
Bestyrelsen vil kunne delegere kompetencen til at
ansætte og afskedige øvrigt personale til
institutionens leder, således som det er tilfældet
på øvrige selvejende institutioner under
Undervisningsministeriet.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at det er
bestyrelsen alene, der beslutter, om der skal
iværksættes disciplinære foranstaltninger mod en
tjenestemandsansat medarbejder ved institutionen.
Der er indsat et forslag til nyt stk. 4 med en
bestemmelse om, at undervisningsministeren kan pålægge
en institution at oprette en uddannelsesstilling
(pædagogikum). Bestemmelsen tænkes kun anvendt i de
tilfælde, hvor en institution undlader at oprette en
uddannelsesstilling, der er nødvendig set i relation til
behovet for færdiguddannede lærere i de enkelte fag i
den pågældende region og i regionerne som helhed.
Til § 20
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af de nye bestemmelser i § 1, nr. 10, § 3, nr.17 og
§ 10, nr. 17, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
En tilsvarende bestemmelser findes i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, §
10.
Bestemmelsen giver undervisningsministeren
hjemmel til at kunne iværksætte sanktioner mod en
institutions bestyrelse, hvis bestyrelsen ikke efterkommer
påbud fra ministeren om at rette op på nærmere
angivne forhold, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner
bringer institutionens videreførelse i fare. I disse
tilfælde vil ministeren kunne beslutte at sætte
institutionen under administration i større eller mindre
grad og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele
heraf.
Herudover har ministeren hjemmel til at
indsætte en midlertidig bestyrelse for en institution i de
situationer, hvor ministeren har besluttet, at bestyrelsen skal
træde tilbage, og indtil der er udpeget en ny bestyrelse.
I situationer, hvor institutionens
økonomiske situation på grund af bestyrelsens
handlinger eller undladelser har antaget en sådan karakter,
at institutionens trues af lukning, kan ministeren uden varsel
gribe ind og afsætte bestyrelsen.
Til § 21
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af § 18 kk i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005 og § 30 ll i lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005.
Tilsvarende bestemmelser gælder for alle
godkendte selvejende institutioner under
Undervisningsministeriet.
Bestemmelsen beskriver målsætningen
for bestyrelsens økonomiske forvaltning og omfatter alle
økonomiske dispositioner fra enkeltstående
driftsdispositioner til omfattende, langsigtede
kapitaldispositioner. Der skal ved forvaltningen af institutionens
midler tages langsigtede uddannelseshensyn og ikke blot hensyn til
aktuelle aftagere, deltagere i uddannelse og ansatte. Disse hensyn
skal tillige varetages inden for rammerne af de vedtægter,
der gælder for institutionerne.
Undervisningsministeren får som noget nyt
bemyndigelse til at fastsætte regler om institutionernes
byggevirksomhed, således at der herved kan skabes mulighed
for, at der etableres de nødvendige rammer for
institutionernes selvstændige ansvar for bygninger m.v.
Bestemmelserne om institutionernes anbringelse af
midler svarer til de gældende regler for selvejende
institutioner under Undervisningsministeriet.
Til § 22
Bestemmelsen er en videreførelse af de
gældende regler i § 18 h, stk. 4, i lov om institutioner
for ud dannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1070 af 27. oktober 2005 og § 30 i, stk. 4, i lov om
institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27.
oktober 2005, som ændret ved § 1, nr. 19, og § 3,
nr. 28, i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden
henledes på, at lov nr. 590 af 24. juni 2005 først
træder i kraft den 1. januar 2007.
Bestemmelsen, der fastsætter, på
hvilke vilkår husleje- og ejendomsaftaler skal indgås,
skal ses som et led i de krav, der stilles til statslige selvejende
institutioner. Disse krav indebærer, at institutionens midler
skal anvendes til gavn for den aktivitet, som institutionen i
henhold til vedtægten må udføre. En tilsvarende
bestemmelse gælder for alle selvejende
uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.
Til § 23
Bestemmelsen er ny.
En tilsvarende bestemmelser findes i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, §
12.
Det foreslås, at undervisningsministeren
får hjemmel til at anlægge søgsmål mod
bestyrelsesmedlemmer m.fl. Hjemlen svarer til reglerne i lov om
erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger og
vedrører alene erstatningssøgsmål i anledning
af tab, som er påført institutionen.
Søgsmålsadgangen tænkes normalt kun anvendt i
grovere tilfælde og indebærer ikke en skærpelse
af bestyrelsesmedlemmers ansvars- og hæftelsesforhold. Uden
for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående
eller ansatte har lidt et tab på grund af udvist adfærd
fra personer med tilknytning til institutionen.
Til § 24-25
Bestemmelserne er en videreførelse af
bestemmelserne i de gældende love om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til højere
forberedelseseksamen og almen voksenuddannelse m.v., jf. hhv.
lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, § 12,
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, § 21,
og lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, § 13, som
ved § 1, nr. 15, § 3, nr. 18, og § 10, nr. 18, er
ændret i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden
henledes på, at lov nr. 590 af 24. juni 2005 først
træder i kraft den 1. januar 2007.
Lederen har den daglige ledelse af institutionen.
Det betyder, at lederen blandt andet har ansvaret for, at
institutionens virksomhed er i overensstemmelse med de mål
for udvikling af institutionen, som bestyrelsen har fastlagt, og
for overholdelse af institutionens budget. Formuleringen er ny men
svarer til de oven for nævnte gældende regler om den
daglige leders opgaver og ansvar.
Herudover fastsættes, at lederen af en
institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, og
lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for
institutionens fagrække. Opfylder lederen ikke dette krav,
skal undervisningen organiseres i en afdeling under ledelse af en
afdelingsleder, der skal opfylde kravet om undervisningskompetence.
Lederen af et VUC, der udbyder studenterkursus og 2-årigt hf,
skal opfylde de samme krav som rektor ved et alment gymnasium eller
lederen af et selvstændigt hf-kursus, medmindre den
gymnasiale undervisning organiseres i en afdeling under ledelse af
en afdelingsleder, der opfylder disse krav.
Herudover er der i § 25, stk. 3, gjort
undtagelse for så vidt angår ledere, der er ansat
før 1. august 2004, jf. overgangsbestemmelserne i § 2,
stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre.
Bestemmelsen skal ses i lyset af bestemmelsen i
§ 6, der åbner mulighed for, at statslige selvejende
uddannelsesinstitutioner kan sammenlægges med andre
uddannelsesinstitutioner
Til § 26
Bestemmelsen viderefører den
gældende § 13 i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005 (gymnasier), § 22 i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005 (hf-kurser)
og § 17 i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28.maj 2004 (VUC€™er).
Som følge af institutionernes overgang til
selveje i statsligt regi og den deraf følgende ændrede
ledelsesstruktur på institutionerne kan der være behov
for, at institutionernes leder tillægger det
pædagogiske råd en ændret rolle. Den
uændrede formulering indebærer derfor ikke
nødvendigvis en uændret udmøntning af
bestemmelsen. Disse bemærkninger supplerer de almindelige
bemærkninger under pkt. 8.1, nr. 6, i lovforslag nr. L 33 om
uddannelsen til studentereksamen (stx) gymnasieloven.
Ved sammenlægning mellem en selvejende
institution inden for den offentlige forvaltning og en institution
for erhvervsrettet uddannelse, hvor den sammenlagte institution
godkendes efter lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., gælder
bestemmelsen alene for den del af den sammenlagte institution, der
varetager uddannelsen til stx, hf eller avu.
Til § 27
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af reglerne om elev- og kursistråd i lov om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005, § 14, lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, § 23,
samt § 17 a, i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004 som ændret ved hhv. § 1, nr. 17, § 3,
nr. 20, og § 10, nr. 28, i lov nr. 590 af 24. juni.
Opmærksomheden henledes på, at lov nr. 590 af 24. juni
2005 først træder i kraft den 1. januar 2007.
Til § 28
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af den nye bestemmelse i § 10, nr. 27, i
lov nr. 590 af 24. juni 2005. Bestemmelsen erstatter § 16 i
lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004.
Bestemmelsen indebærer, at der skal
nedsættes et uddannelsesudvalg i tilknytning til hvert VUC,
der rådgiver VUC€™et i
uddannelsesspørgsmål, herunder om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning. Arbejdsgivere og
arbejdstagere repræsenteres ligeligt i udvalget. Eventuelle
øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Medlemmerne skal
have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af
uddannelserne dækker. Deltagelsen af lokalt forankrede
repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere skal sikre
en repræsentation af aftagere henholdsvis brugere af
VUC€™ets tilbud i lokalområdet. Rådets
sammensætning afspejler endvidere et ønske om på
lokalt plan at give arbejdsmarkedets parter en aktiv rolle i
forbindelse med udvikling af VUC€™ets udbud. Med
repræsentanter i udvalget for driftsoverenskomstparter for
så vidt angår den forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne sikres det, at den viden og
ekspertise, som driftsoverenskomstparterne repræsenterer,
står til rådighed for institutionen blandt andet i
forbindelse med udarbejdelse af centrets plan for udbud og den
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne.
Hvis et VUC indgår i en
institutionssammenlægning, skal sagkundskaben
vedrørende det voksenpædagogiske miljø
være passende repræsenteret i bestyrelsen for den
sammenlagte institution i forhold til det pågældende
uddannelsesområdes vægt i den nye institution.
Undervisningsministeren vil endvidere i forbindelse med
fastsættelsen af regler om sammenlægning og spaltning
af institutioner sikre, at institutionernes
sammenlægningsredegørelse indeholder en
organisationsplan, herunder en beskrivelse af, hvordan et VUC efter
sammenlægningen er sikret en relevant ledelse.
Undervisningsministeren skal godkende
sammenlægningsredegørelsen og vil i den forbindelse
påse, at også voksenuddannelsesområdet i det hele
tilgodeses ledelsesmæssigt.
Til § 29
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af de gældende bestemmelser i lov om institutioner ofr
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005, § 7, stk. 6, og lov om institutioner
for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, § 18,
stk. 6, som ændret ved hhv. § 1, nr. 7, og § 3, nr.
10, i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes
på, at lov nr. 590 af 24. juni 2005 først træder
i kraft den 1. januar 2007.
Til § 30
Bestemmelsen er ny, idet den udbygger
tilskudshjemlen i § 1, nr. 19, § 3, nr. 28, og § 10,
nr. 17, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Tilskud til institutionerne består som
hovedregel af grundtilskud samt aktivitetsafhængige tilskud
(taxametertilskud) til undervisningsudgifter, fællesudgifter
og bygningsudgifter.
Som det gælder for de øvrige
institutionsområder, er det hensigten, at
taxameterfinansieringen suppleres med grundtilskud, der skal
dække en række basale udgifter ved institutionsdrift,
og som derfor er med til at muliggøre opretholdelsen af
mindre institutioner i en finmasket national institutionsstruktur.
Der vil således kunne fastsættes et særligt
grundtilskud til gymnasier i udkantsområder, dvs. gymnasier
uden for de store byer, der har under 400 elever, for at sikre et
tilstrækkeligt udbud af studieretninger på disse
gymnasier.
I overensstemmelse med rapporten om anbefalinger
styringsanalysen foreslås det, at der etableres en
grundtilskudsstruktur på tværs af
institutionsområder, der i højere grad baseres
på institutionens udbud i et system af grundtilskud af
forskellig størrelse kombineret med et særligt
udkantsgrundtilskud til institutioner med et særligt svagt
demografisk betinget rekrutteringsgrundlag. Fastlæggelsen af
grundtilskudsmodellen sker efter et udredningsarbejde i forbindelse
med implementeringen af taxameterstyringen på de nye
selvejende institutioner. Grundtilskud fastlægges på de
årlige finanslove.
Herudover ydes et særligt tilskud til
institutioner, der ligger uden for de store byer, og som har under
400 stx-elever til oprettelse af en ekstra studieretning.
Taxametertilskuddene omfatter tilskud til
undervisning, tilskud til administration, ledelse og løbende
bygningsdrift samt tilskud til erhvervelse og leje af bygninger og
bygningsvedligeholdelse m.v.
Det i stk. 2 nævnte fradrag for
deltagerbetaling baseres på en forudsat gennemsnitlig
deltagerbetaling og ikke på den på den enkelte
institution fastsatte deltagerbetaling.
Tilskud til bygningsudgifter vil blive ydet som
tilskud pr. årselev. Taksterne pr. årselev
fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til
bygningsudgifter, jf. stk. 3, indrettes under hensyn til
ejerforholdene til bygninger, idet staten indtil videre ejer de
bygninger, som overtages fra amtskommunerne til
uddannelsesformål, og overtager eventuelle huslejekontrakter,
herunder leasingkontrakter.
Institutioner, der godkendes efter denne lov, og
som ikke tidligere har været amtskommunale, vil kunne eje
egne bygninger og vil derfor være omfattet af det almindelige
bygningstaxameter, jf. stk. 3. Det samme gælder, hvis en
institution selv overtager egne bygninger efter 1. januar 2007
eller i forbindelse med en sammenlagt institution, der er godkendt
efter denne lov, hvor en af de institutioner, der indgår i
sammenlægningen har ejet egne bygninger..
Efter forslaget vil undervisningsministeren
få bemyndigelse til at fastsætte regler om
opgørelse af årselever, som danner grundlag for
tildeling af taxametertilskud til den enkelte institution.
Det vil være muligt på de
årlige finanslove at fastlægge særlige tilskud og
principperne for fordelingen heraf. I en overgangsperiode, herunder
under hensyn til, hvornår institutionerne overtager egne
bygninger, vil bestemmelserne i § 30 kunne fraviges med
henblik på at sikre institutionerne rimelige vilkår,
indtil selvejemodellen er endeligt implementeret.
Forslaget i stk. 4 hjemler blandt andet tildeling
af bygningstaxametertilskud i tilfælde, hvor et
voksenuddannelsescenter har indgået driftsoverenskomst med en
anden institutionstype om udbud af forberedende voksenundervisning
eller ordblindeundervisning for voksne.
Herudover sikrer forslaget, jf. stk. 5, at
undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til
nødlidende institutioner. Lån og tilskud ydes med
henblik på at genoprette institutionens økonomi og
dermed sikre dens fortsatte virke.
Lånet eller tilskuddet betinges af, at
institutionen følger undervisningsministerens krav om en
tilpasning af institutionens samlede udgifter i forhold til
aktivitet og faktiske indtægter. Institutionen skal €"
eventuelt i samarbejde med Undervisningsministeriet €"
udarbejde en handlingsplan for genopretningen af dens
økonomiske situation. I forbindelse med opstilling af krav
til handlingsplanen og afdragsvilkår kan ministeriet lade
institutionens muligheder for at opnå rationaliseringsfordele
ved at indgå i et større institutionsfællesskab
indgå.
Undervisningsministeren fastlægger
vilkårene for ydelse af lån og afvikling heraf.
Lånene forrentes med udgangspunkt i den effektive rente
på den toneangivende statsobligation på
udbetalingstidspunktet. Denne rente ligger fast i hele lånets
løbetid. Afdragsperioden fastsættes normalt til 3-4
år
Ministeriet vil endvidere kunne medvirke til en
økonomisk rekonstruktion i forbindelse med en
sammenlægning eller spaltning, jf. stk. 6, og ministeriet vil
kunne yde et engangstilskud eller et ekstraordinært
sammenlægningstilskud. Lån efter stk. 6 forrentes og
afdrages efter samme regler som lån efter stk. 6.
Staten overtager fremover det fulde ansvar for
finansieringen af de musikalske grundkurser (MGK), jf. § 46,
stk. 2, i gymnasieloven og § 41, stk. 2, i hf-loven. Det
betyder, at såvel amtskommunernes som kommunernes hidtidige
tilskud til MGK€™erne overføres til og fremover
udbetales af staten.
Den fremtidige procedure bliver således, at
musikskolerne skal ansøge Kunstrådet/Kunststyrelsen om
et tilskud til MGK-overbygningskurser. Det vil herefter bero
på en konkret overvejelse i Kunstrådet, hvor meget det
enkelte MGK skal have i tilskud. Kulturministeriet, som vil
stå for udbetalingen af tilskud, vil udstede en ny
bekendtgørelse om MGK€™er, som blandt andet
fastlægger kravene til drift og undervisning.
Der ydes statstilskud til gymnasial supplering
(GS).
Kommuner og Arbejdsformidlingen afholder som
hidtil efter reglerne i lov om betaling for uddannelse i
forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgiften til uddannelse af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og personer, der er under
forrevalidering efter § 46, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, og som modtager kontanthjælp eller
starthjælp efter lov om aktiv socialhjælp. Dette
gælder dog ikke ordblindeundervisning.
Staten overtager ejerskabet til de ejendomme og
bygninger, som amtskommunerne har anvendt til
uddannelsesformål, ligesom staten overtager eksisterende
huslejekontrakter m.v. Det er forudsat, at Universitets- og
Bygningsstyrelsen (UBST) skal forestå administrationen af
disse bygninger og huslejekontrakter på
undervisningsministerens vegne.
Efter en overgangsperiode, hvor disse bygninger
og lokaler stilles til rådighed for institutionerne på
nærmere fastsatte vilkår skal finansieringen af
institutionernes udgifter til lokaleforsyning ske efter en
bygningstaxameterordning, der svarer til de øvrige ordninger
på Undervisningsministeriets område. Finansieringen i
overgangsperioden og den langsigtede ordning vil blive udformet
efter forhandlinger med Finansministeriet.
Det foreslås, at der fastsættes et
taxametertilskud, der er øremærket til
uddannelsesstillinger (pædagogikum) for at sikre, at
institutionerne har de nødvendige økonomiske midler
til at oprette uddannelsesstillinger. Nettoudgiften er
lønudgiften til vejledning og tilrettelæggelse samt
lønudgiften til kandidaten, når denne deltager i
kursusundervisning, er i sidefagssupplering eller underviser sammen
med fastansatte lærere. Når pædagogikumkandidaten
underviser alene, spares der løn til fastansatte
lærere.
Det er hensigten, at den enkelte institution frit
skal kunne oprette uddannelsesstillinger inden for den centralt
fastsatte ramme, jf. stk. 9. Der er tale om 1-årige og
2-årige pædagogikumforløb samt uddannelse af
pædagogikumkandidater med baggrund som årsvikar.
Endvidere foreslås, at der gives
undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om tilskud og til at bestemme, at tilskudsreglerne i en
overgangsperiode kan fraviges. Der vil f. eks. være tale om
at fravige bestemmelserne om bygningstaxameter i de første
år efter overgangen til selveje, herunder også en
overgangsordning efter indførelse af bygningstaxameter, og
om at give institutioner for uddannelsen til studentereksamen
rammebevilling i 2007 i stedet for taxameterbevilling.
Til § 31
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan ydes
tilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed i de
tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til forsøgs- og
udviklingsaktiviteter i lovgivningen om uddannelserne. Der kan
være tale om forsøg med indførelse af nye fag
eller nye undervisningsmetoder.
Tilskuddene tænkes anvendt til
særlige udgifter til udvikling af nye uddannelser og
etablering af forsøgshold, der ikke i alle tilfælde
vil kunne rummes inden for de ordinære tilskudssatser.
Herudover vil der kunne gives tilskud til aflønning af
medarbejdere, som en institution har overtaget i forbindelse med
kommunalreformen.
Til § 32
Bestemmelsen er ny.
En tilsvarende bestemmelse findes i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, §
16.
Efter forslaget vil kommunerne få adgang
til at yde tilskud til etablering eller senere udbygning af
statslige selvejende institutioner.
Til § 33
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af bestemmelsen i § 19 i lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.1070 af 27.
oktober 2005, som ændret ved § 1, nr. 37, i lov nr. 590
af 24. juni 2005. Der er tale om en materiel ændring af
bestemmelsen. Opmærksomheden henledes på, at lov nr.
590 af 24. juni 2005 først træder i kraft den 1.
januar 2007.
Der gives undervisningsministeren hjemmel til at
godkende, at der ydes tilskud til undervisning, der sigter mod en
international studentereksamen, herunder uddannelsen til
International Baccalaureate (IB). Det forudsættes, at den
nuværende IB-uddannelse på de offentlige institutioner,
herunder dimensioneringen, fastfryses i 2 år med henblik
på overvejelser om IB-uddannelsens placering i det danske
uddannelsesbillede. Der er som noget nyt i forslaget åbnet
mulighed for, at ministeren kan bestemme, at der skal
opkræves deltagerbetaling for uddannelser, der sigter mod en
international studentereksamen.
Til § 34
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen giver hjemmel til at yde tilskud til
kostafdelinger. Tilskudsordning etableres, fordi der sigter mod at
ligestille gymnasieelever og hf-kursister på institutioner
for uddannelsen til studentereksamen med hhx og htx-elever for
så vidt angår adgang til og betaling for
skolehjemsophold. En sådan ordning bør tage
udgangspunkt i sociale og geografiske kriterier.
Til § 35
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen giver hjemmel til at institutionerne
kan få forskudsvis udbetaling af statstilskud.
Til § 36
Bestemmelsen er ny.
Formålet med bestemmelsen er at skabe
hjemmel til, at de statslige selvejende institutioner kan få
deres udgifter til ikke-fradragsberettiget købemoms
refunderet for så vidt angår institutionernes
driftsudgifter og anlægsudgifter. Undervisningsministeren vil
fastsætte regler om administrationen af
momskompensationsordningen.
Til § 37
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af de gældende regler i lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005, § 18 h, og lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, jf. bekendtgørelse
nr. 1071 af 27. oktober 2005, § 30 i. Der er tale om
materielle ændringer af bestemmelserne.
Bestemmelsen giver institutionerne
dispositionsmuligheder i overensstemmelse med institutionernes
status som statslige selvejende institutioner. Dette er nyt i
forhold til de nævnte gældende bestemmelser.
Tilskuddene ydes uden opdeling i lønudgifter og andre
udgifter og uden personalerammer. Dispositionsfriheden giver
således mulighed for fleksibel udnyttelse af
lærerkræfter, lokaler m.v. samt mulighed for
selvstændigt at disponere over de samlede tilskud til de
tilskudsberettigede uddannelser, fællesudgifter og
bygninger.
Det er dog en betingelse, at institutionerne
opfylder de centrale bestemmelser, der gælder for de enkelte
uddannelser, og gennemfører den uddannelsesaktivitet inden
for de enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget
af.
Institutionerne vil endvidere kunne opspare
tilskud til anvendelse i følgende finansår til de
formål, som tilskuddene er ydet til. De frie muligheder for
opsparing giver dels en nødvendig konsolidering i
budgetteringen, dels mulighed for opsparing til investering
m.v.
Til § 38
Bestemmelsen er en videreførelse af de
gældende regler i § 18 mm i bekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005 af lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen og § 30 nn i bekendtgørelse nr.
1071 af 27. oktober 2005 af lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen. En tilsvarende bestemmelse
findes ikke i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004.
Bestemmelsen giver undervisningsministeren
mulighed for at stille krav til institutionerne om varetagelse af
sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud. En
sådan »social klausul« er et krav om, at
institutionen som tilskudsmodtager påtager sig en
nærmere angiven social forpligtelse. På
uddannelsesinstitutionsområdet har tanken været, at
ministeren vil stille krav om, at uddannelsesinstitutionerne skal
formulere en personalepolitik, der beskriver, hvordan institutionen
vil handle for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.
Til § 39
Bestemmelsen er ny.
En tilsvarende bestemmelse findes i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, §
25.
Det er i Finansministeriets Budgetvejledning
forudsat, at budgetvejledningens regler normalt gælder for
selvejende institutioner, der modtager mere end 50 pct. i
offentlige tilskud. Godkendelse efter loven, jf. forslagets §
1, stk. 1, indebærer, at budgetvejledningens regler (som
udgangspunkt, jf. nedenfor) gælder for de statslige
selvejende institutioner, uanset om det offentlige tilskud i visse
finansår konkret måtte ligge på mindre end 50
pct. af de samlede indtægter. Institutionerne er
således omfattet af budgetvejledningens regler om
indtægtsdækket virksomhed og statens
selvforsikringsordning m.v. Institutionerne er omfattet af statens
selvforsikring, og udgifter til finansiering af statens
selvforsikring indgår på samme måde som for
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og Centre for
Videregående Uddannelser i de ydede statstilskud,
således at institutionerne selv afholder forsikringsudgifter
på op til 1 pct. af den enkelte institutions indtægter
i et finansår.
Til § 40
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af bestemmelserne i § 18 i, i lov om institutioner ofr
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005, og § 30 k i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, samt den nye
bestemmelse i § 10, nr. 22, i lov nr. 590 af 24. juni
2005.
Bestemmelsen forpligter de statslige selvejende
institutioner at følge de af Finansministeriet fastsatte og
aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår for personalet. Bestemmelsen
berører ikke institutionens opgaver og beslutninger med
oprettelse af stillinger og heraf følgende beslutninger om
personaleforbrug og -sammensætning og om ansættelse og
afskedigelse.
Om tjenestemandsforhold henvises til bestemmelsen
herom i § 13 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring
af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov
om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og forskellige andre love og lov om visse
procedurespørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen.
Til § 41
Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen gør det muligt at
fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den
tilskudsudløsende aktivitet. Der vil f. eks. kunne
fastsættes maksimumsrammer for aktiviteten vedrørende
ordblindeundervisning, FVU og uddannelsen til International
Baccalaureate. Der vil være tale om fastsættelse af
minimums- eller maksimumsrammer for den enkelte institution og ikke
på landsplan.
Til § 42
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af de nye bestemmelser i § 1, nr. 19, § 3, nr. 28, og
§ 10, nr. 17, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Bestemmelsen indebærer, at de statslige
selvejende institutioners regnskaber skal revideres af
Rigsrevisionen i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, og
derudover af en statsautoriseret eller registreret revisor
(institutionsrevisor). Bestyrelsen ansætter og afskediger
institutionens interne revisor.
Der bliver ikke hermed tale om dobbelt revision,
idet institutionsrevisionens primære opgaver i relation til
de statslige selvejende institutioners bestyrelse og
Undervisningsministeriet ikke er de samme som dem, Rigsrevisionen
skal varetage. Begrundelsen for at indføre
institutionsrevision er, at der med dette lovforslag
pålægges de statslige selvejende institutioners
bestyrelse et væsentligt selvstændigt ansvar og en
tilsvarende udvidet beslutningskompetence. Dette betyder, at der
må stilles krav om en revision, som er målrettet en
selvejende institution. Det drejer sig dels om løbende
gennemgang og kontrol af regnskaberne (controller-funktion), dels
om den rådgivning og vejledning af bestyrelsen i
økonomiske og andre spørgsmål, som er en
væsentlig del af institutionsrevisionens rolle på andre
uddannelsesområder. En tilfredsstillende løsning af
disse opgaver forudsætter en institutionsrevision, som kan
indgå i en tæt og hyppig dialog med institutionens
bestyrelse og administration.
Ministeriet må ligeledes kræve en
løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder ikke
mindst kontrol af de statslige selvejende institutioners
tilskudsgrundlag. Revisionens controller-funktion er sammen med de
årsregnskabsaflæggelser, som lovforslaget
indebærer, og som indsendes til ministeriet i form af
revisionsprotokollater samt revisorerklæringer om
tilskudsgrundlaget, en væsentlig forudsætning for, at
ministeriet kan varetage tilsynet med institutionerne på
betryggende måde. Institutionsrevisionens ansvar over for
bestyrelsen og ministeriet begrænses ikke af det forhold, at
Rigsrevisionen reviderer institutionernes regnskaber i henhold til
rigsrevisorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle
bemærkninger m.v. til de statslige selvejende institutioners
regnskaber ikke kan fritage institutionsrevisionen for ansvar.
Rigsrevisionen bevarer det overordnede revisionsmæssige
ansvar.
Til § 43
Bestemmelsen er en videreførelse af de
bestemmelser, der ved § 7 i lov nr. 361 af 19. maj 2004 er
indsat i den gældende lovgivning om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen og institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen.
Det foreslås, at bestyrelsen løbende
skal påse revisors uafhængighed, jf. § 11 i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer, og at revisor blandt
andet ikke er udlejer eller har en nærmere angiven
tilknytning til udlejere af institutionens bygninger m.m.,
medmindre der er tale om uvæsentlige dele af de samlede
ejendomsudgifter. Endvidere giver bestemmelsen ministeriet mulighed
for at pålægge bestyrelsen at skifte revisor, hvis
kvaliteten af revisors arbejde er klart utilfredsstillende.
Undervisningsministeriets habilitetskrav til
revisorer ved selvejende uddannelsesinstitutioner indebærer,
at institutionens revisor ikke samtidig må være revisor
for udlejer af institutionens faste ejendomme, dele af en ejendom,
skibe og lignende fysiske rammer for skolevirksomheden eller for
selskaber, fonde m.fl., der kontrollerer udlejer af den faste
ejendom m.m. Revisor må heller ikke selv være udlejer
af institutionens ejendomme. Hvis lejen udgør 2 pct. eller
derunder af institutionens samlede ejendomsudgifter, inklusiv
prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inklusiv
installationer, gælder forbudet dog ikke.
Bestyrelsen kan f.eks. sikre sig ved
jævnligt at indhente en erklæring eller
redegørelse fra revisor om grundlaget for revisors vurdering
af sin uafhængighed.
Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er
revisor for uddannelsesinstitutionen, selv om en anden
selvstændig revisor i samme (landsdækkende)
revisorfirma er revisor for udlejer. Det vil være
afgørende for forbudet, om udlejers revisor har
instruktionsbeføjelse over for institutionens revisor, og er
det tilfældet, må revisor ikke være
institutionsrevisor.
Kravene hænger sammen med, at det er meget
centralt for Undervisningsministeriet, at revisorerne er
uafhængige af modstående hensyn, da de er ministeriets
garanter for, at institutionerne økonomiserer med de
betydelige statslige tilskud, der ydes. Revisor må ved sin
revision alene vurdere en disposition ud fra institutionens
interesser. Kravet gælder også i forhold til offentlige
udlejere.
Endvidere skal revisor påse, at
institutionens aftaler af økonomisk betydning er
indgået på markedsvilkår.
Bestyrelsen skal påse, at revisor
overholder lovgivningens krav vedrørende revisor, revision
mv. Der kan være tale om overtrædelse af selvejelovens
krav til revisor og revision, regler udstedt i medfør heraf,
revisorlovgivningens krav, eller regler udstedt i medfør
heraf og andre krav til revision og revisors arbejde. Bestemmelsen
kan ligeledes benyttes, hvis kvaliteten af revisors arbejde er
klart utilfredsstillende.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministeriets
påbud om at skifte revisor, kan Undervisningsministeriet
benytte lovens forskellige sanktionsbestemmelser, herunder
bestemmelsen om at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde
helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis der
er tale om regelovertrædelser, eller ved at sætte
bestyrelsen under administration for så vidt angår
spørgsmålet om at udskifte revisor.
Til § 44
Der foreslås som noget nyt indført
udtrykkelig hjemmel til at give et særligt tilskud til
institutionernes udgifter til specialpædagogisk støtte
til elever og kursister i ungdomsuddannelser på institutioner
for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til
højere forberedelseseksamen. Elever og kursister skal efter
§ 40 i gymnasieloven, § 36 i hf-loven, § 29 i lov om
erhvervsuddannelser, § 7 i lov om grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser, § 13 i lov om landbrugsuddannelser, og
§ 40 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx) have tilbud om
specialpædagogisk bistand.
Det er planen, at der skal gælde ensartede
regler for elever og kursister på de gymnasiale uddannelser
og erhvervsuddannelserne m.fl., og at Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte skal varetage administrationen af tilskud
til specialpædagogisk bistand.
Det præciseres, at der med undervisning som
specialpædagogisk støtte tænkes på
særligt tilrettelagte undervisningstimer samt
hjælpemidler og anden bistand, der skal være et
individuelt tilrettelagt supplement til den almindelige
undervisning, og som skal sikre, at eleverne og kursisterne kan
opfylde uddannelsens mål på baggrund af deres
særlige uddannelsesforudsætninger og ikke undervisning,
der skal afhjælpe generelt mangelfulde skolemæssige
forudsætninger.
Oplysningspligten, jf. stk. 2, indebærer,
at institutionerne skal indsende de nødvendige oplysninger
til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, herunder
helbredsoplysninger.
Den specialpædagogiske støtte skal
som hidtil efter behov således blandt andet omfatte
særligt tilrettelagte undervisningsforløb,
tegnsprogstolkning og skrivetolkning, hjælpemidler og
instruktion i brug af særligt udformede
undervisningsmaterialer, personlig assistance og
sekretærhjælp samt særligt vilkår for og
arbejdsformer under prøver og eksaminer.
For så vidt angår tilbud om
støtteundervisning til kursister på almen
voksenuddannelse henvises til § 4, stk. 4, i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, som ændret
ved § 10, nr. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Til § 45
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af bestemmelsen i § 19 i lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005, som ændret ved § 1, nr. 37 i lov nr. 590
af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes på, at lov
nr. 590 af 24. juni 2005 først træder i kraft den 1.
januar 2007.
Der er med hjemmel i § 19 udstedt
bekendtgørelse nr. 835 af 19. september 1996 om tilskud til
gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet, der
regulerer de generelle betingelser for ret til tilskud. Det er
umiddelbart hensigten, at bekendtgørelsens regler om
kriterier for opnåelse af tilskud med enkelte
præciseringer opretholdes uændret. Derimod er det
hensigten umiddelbart at bemyndige Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte til at varetage den fulde administration
af tilskudsordningen, herunder tildeling og udbetaling af tilskud
og at bestemme, at styrelsens afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed
for, at der kan ydes tilskud til dækning af betaling for
undervisning ved International Baccalaureate, Option International
Baccalaureate og den Europæiske Studentereksamen ved
Europaskolerne. Dette svarer til den gældende ordning, jf.
bekendtgørelse nr. 835 af 19. september 1996 om tilskud til
gymnasial undervisning til internationale eksaminer i udlandet.
Andre nye uddannelser, der opfylder samme
betingelser, vil kunne godkendes.
Det foreslås endvidere, at klageadgangen
for afgørelser, som styrelsen træffer, kan
afskæres.
Styrelsens afgørelser vil primært
være baseret på adresseoplysninger ifølge Det
Centrale Personregister og indberetninger fra institutionerne om
indskrivning på uddannelsen, studieaktivitet og lederen af
den danske uddannelsesinstitutions vurdering af elevens mulighed
for at gennemføre uddannelsen. Med hensyn til beregningen af
statstilskuddet vil der være tale om oplysninger om
undervisningsafgiften og eventuelle tilskud fra anden side.
Til § 46 og § 49
Bestemmelserne er en justeret
videreførelse af de gældende bestemmelser om betaling
for ekskursioner m.v. for elever på uddannelsen til
studentereksamen og kursister på uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, herunder enkeltfagskursister, i
§ 17 i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005, som ændret ved § 1, nr. 20-23 i lov nr.
590 af 24. juni 2005, og § 29 i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, som
ændret ved § 3, nr. 30-33 i lov nr. 590 af 24. juni
2005, samt § 6 i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004, som ændret ved § 10, nr.8, i lov nr. 590
af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes på, at lov
nr. 590 af 24. juni 2005 først træder i kraft den 1.
januar 2007.
Bestemmelserne om betaling for
undervisningsmidler, jf. lovforslagets § 46, stk. 7 og 8, skal
efter forslaget til § 49 også være gældende
for VUC-kursister.
Reglerne om mødepligt, jf. § 46, stk.
4, er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse
om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser.
Til § 47
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af bestemmelsen i § 29, stk. 2-4 i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, som
ændret ved § 3, nr. 31, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Opmærksomheden henledes på, at lov nr. 590 af 24. juni
2005 først træder i kraft den 1. januar 2007.
Deltagerbetalingens størrelse
fastsættes i dag af de enkelte amtskommuner inden for
minimums- og maksimumstakster, der er fastsat i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse om deltagerbetaling
ved almen voksenuddannelse og hf-enkeltfagsundervisning
(bekendtgørelse nr. 716 af 4. juli 2005).
Det foreslås, at den pr. 31. december 2006
fastsatte deltagerbetaling skal være gældende indtil
overgangen til taxameterfinansiering. Jf. bemærkningerne til
§ 63.
Herudover indebærer bestemmelsen, at
undervisningsministeren fortsat vil have bemyndigelse til at
fastsætte regler om deltagerbetalingen, således at der
også efter den 1. januar 2007 vil være hjemmel til at
udstede en bekendtgørelse om deltagerbetaling, herunder om
tilbagebetaling af deltagerbetaling, ved de nævnte
uddannelser. Det er hensigten, at det, efter at de endelige rammer
for selvejet er fastlagt, skal være de enkelte institutioners
bestyrelse, der fastsætter deltagerbetalingen.
Undervisningsministeriet vil overtage amtskommunernes forpligtelse
til at tilbagebetale deltagerbetalingen til enkeltfagsstuderende,
herunder hf-enkeltfagsstuderende på Centre for
Videregående Uddannelse, der får udstedt bevis for en
samlet enkeltfags højere forberedelseseksamen. Muligheden
for at friholde kursister for betaling for fagpakker er ikke
videreført, men kursister, der får bevis for
bestået prøve i hvert enkelt fag i en fagpakke, vil
få tilbagebetalt deltagerbetalingen.
Til § 48
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af bestemmelsen i § 6 i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004, som ændret ved § 10, nr. 8, i lov nr. 590
af 24. juni 2005.
Bestemmelsen indebærer, at de
gældende betalingsregler videreføres, herunder de
gældende satser for fagene dansk, matematik, engelsk og dansk
som andetsprog, jf. § 6, stk. 1, i lovbekendtgørelse
nr. 402 af 28. maj 2004, dog således at den pr. 31. december
2006 fastsatte deltagerbetaling for de øvrige fag skal
være gældende, indtil overgangen til
taxameterfinansiering, jf. bemærkningerne til § 63, og
således at grundbeløbet på 100 kr. for fagene
dansk, matematik, engelsk og dansk som andetsprog ikke
satsreguleres pr. 1. august 2006, men først pr. 1. januar
2007. Herudover får undervisningsministeren bemyndigelse til
at fastsætte regler om deltagerbetalingen, således at
der også efter den 1. januar 2007 vil være hjemmel til
at udstede en bekendtgørelse om deltagerbetaling ved de
nævnte uddannelser. Det er hensigten, at det, efter at de
endelige rammer for selvejet er fastlagt, skal være de
enkelte institutioners bestyrelse, der fastsætter
deltagerbetalingen. Undervisningsministeren vil overtage
amtskommunernes forpligtelse til at tilbagebetale
deltagerbetalingen til enkeltfagskursister, der får udstedt
bevis for en samlet enkeltfagseksamen. Muligheden for at friholde
kursister for betaling for fagpakker er ikke videreført, men
alle kursister, der får bevis for prøve i hvert enkelt
fag i en fagpakke, vil få tilbagebetalt
deltagerbetalingen.
Til § 50
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af bestemmelserne i § 15 a, i lov om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005, og § 26 a i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, som
ændret ved § 1, nr. 18 og § 3, nr. 26, i lov nr.
590 af 24. juni 2005, samt den nye bestemmelse i § 10, nr. 17
i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes
på, at lov nr. 590 af 24. juni 2005 først træder
i kraft den 1. januar 2007.
Som noget nyt er det præciseret, at
undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne.
Tilsvarende bestemmelser findes i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af
28. november 2003.
Den nye bestemmelse om tilsynet er
nødvendig for at sikre, at institutionerne løbende
følger denne lov og anden lovgivning under
Undervisningsministeriet med tilknytning til institutionernes
virksomhed. Ministeriet kan til brug herfor indhente alle de
fornødne oplysninger om uddannelserne, deltagere i
uddannelse, lærerne og institutionens drift, jf.
lovforslagets § 54. Jf. i øvrigt § 36 i
gymnasieloven og § 32 i hf-loven. Som led i tilsynet kan der
blive tale om at tilbyde vejledning, men da dette er en naturlig
del af et tilsyn, nævnes det ikke direkte i loven.
Til § 51
Bestemmelsen er ny.
En tilsvarende bestemmelse findes i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse jf.
lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, § 28.
Bestemmelsen vedrører situationer, hvor der via revisionen
af institutionen påvises lovovertrædelser eller andre
lignende forhold ved forvaltningen af institutionens midler og
ministerens pligt til at gribe ind med henblik på at
genoprette en lovlig og forsvarlig forvaltning af midlerne.
Til § 52
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af § 18 l i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005, og § 30 m i lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005 samt den nye
bestemmelse i 10, nr. 17, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Med bestemmelsen videreføres adgangen til
at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist
eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis en institution ikke
overholder lovens bestemmelser eller regler fastsat i henhold til
loven eller tilsidesætter ministerens påbud, herunder
påbud til rektor eller kursusleder i pædagogiske
anliggender. Reglerne er identiske med de tilsvarende regler i
lovgivningen for de øvrige selvejende institutionen under
Undervisningsministeriet.
Såfremt en institution modtager for store
tilskud, fx som følge af en forkert
årselevopgørelse eller et forkert taxameterniveau,
skal midlerne altid tilbagebetales, uanset om det kan
henføres til en fejl i Undervisningsministeriet.
Tilbagebetalingen sker i form af modregning i kommende
statstilskud.
Til § 53
Bestemmelsen er ny.
Der henvises til de almindelige
bemærkningers afsnit 2.
Indsatsaftaler mellem undervisningsministeren og
en institution skal ses som et nyt og konstruktivt styrings- og
opfølgningsredskab. Indsatsaftaler skal anvendes
målrettet til at rette op på afgrænsede og
specifikke kvalitetsproblemer på enkeltinstitutioner eller
inden for et institutionsområde. Formålet er at
forpligte bestyrelsen til at iværksætte initiativer til
at opnå bedre kvalitet og resultater.
Til § 54
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af bestemmelsen i § 18 ll i lov om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005, § 30 mm i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005 og § 15
i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, som ændret
ved § 1, nr. 126, § 3 nr. 37, og § 10, nr. 26, i lov
nr. 590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes på,
at lov nr. 590 af 24. juni 2005 først træder i kraft
den 1. januar 2007.
En tilsvarende bestemmelse findes i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, §
31.
Oplysningspligten skal sikre, at
Undervisningsministeriet altid kan gennemføre det
nødvendige materielle tilsyn med de selvejende
institutioner. Oplysningspligten vedrørende deltagerne
omfatter også pligt til at oplyse om karakterer. Der er
endvidere pligt til at oplyse om indtægtsdækket
virksomhed, med henblik på at ministeren kan vurdere
institutionernes samlede uddannelsesaktivitet og gøre denne
til genstand for analyse og statistik. Bestemmelsen er
videreført i forslaget.
Som led i udviklingen i den elektroniske
kommunikation mellem Undervisningsministeriet og institutionerne
kan ministeriet fastsætte, at oplysningerne kan indhentes
elektronisk og formen herfor. Det forventes, at elektroniske
overførsler med tiden helt vil overflødiggøre
papirbaserede indberetninger. Formentlig vil regnskaber også
inden for en kortere periode kunne indsendes elektronisk, og
ministeren vil med hjemmel i stk. 4 blandt andet kunne
fastlægge regler om brug af digital signatur i forhold til
bestyrelsens afgivelse af regnskabet.
Undervisningsministeriet ønsker generelt
at overgå til digital forvaltning for at opnå en mere
sikker og kvalificeret opgaveløsning.
Ministeriet benytter endvidere statistik som led
i overvågningen af undervisningssektoren og som led i den
uddannelsesmæssige planlægning. Det kan f.eks.
være data om overgange mellem uddannelser og arbejdsmarkedet,
sammenligninger på tværs af uddannelsessektorerne og
forløbsanalyser.
Ministeriet vil ikke indhente flere data fra
institutionerne end nødvendigt, og kontrollen med
aktivitetsoplysninger vil være forankret hos institutionernes
revisorer.
Til § 55
Bestemmelsen er ny og vedrører
informationer om institutionerne, som ikke er omfattet af den
pligtmæssige tilgængeliggørelse i lov om
gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Det drejer
sig således om forhold vedrørende institutionens
rammer i modsætning til institutionens virke. Informationerne
kan f.eks. være institutionens vedtægt og bestyrelsens
sammensætning. Samme bestemmelse gælder for
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, §
33.
Til § 56
Bestemmelsen viderefører bestemmelserne i
§ 22 i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovbekendtgørelsen nr. 1070 af 27.
oktober 2005, § 33 i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1071 af 27. oktober 2005 og § 9 i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, som ændret
ved § 1, nr. 38, § 3, nr. 47, og § 10, nr. 13, i lov
nr. 590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes på,
at lov nr. 590 af 24. juni 2005 først træder i kraft
den 1. januar 2007.
Klagebestemmelsen, der i stk. 1 er tilrettet
efter en lignende bestemmelse i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af
28. november 2003, § 38 omhandler klager over
afgørelser truffet af de i § 1, stk. 1, nævnte
institutioners bestyrelser, bortset fra klager over rektors
afgørelser i pædagogiske anliggender for så vidt
angår uddannelserne til hf og stx. Disse klager reguleres i
den respektive uddannelseslovgivning. Klager over et
voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af
prøver kan indbringes for undervisningsministeren, og
bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om disse klager og om klagefrist. Herudover
kan ministeren fastsætte, hvilke afgørelser der kan
indbringes for ministeren. Det bemærkes, at bestemmelsen
også omfatter studenterkurser og hf-enkeltfagskurser samt
hf-kurser, der udbydes af et VUC.
Da der er tale om selvejende institutioner med
bestyrelser, der har kompetencen til at ansætte og afskedige
institutionens personale, vil der blandt andet ikke blive
indført klageadgang for institutionernes afgørelser
vedr. personale, bortset fra rektorer, og afgørelser om
fordeling af stx-elever og hf-kursister, truffet af
fordelingsudvalgene, jf. lovforslagets § 12.
Til § 57
Bestemmelsen er ny. Der henvises til
lovforslagets § 44, stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøttes afgørelser kan indbringes
for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Dette svarer
til den gældende ordning i henhold til lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser.
Klager over Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøttes afgørelser stiles til
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til
styrelsen. A fgørelser, der træffes af en
uddannelsesinstitution efter § 44, stk. 1, kan inden 4 uger
efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af
den, som afgørelsen vedrører.
Det foreslås, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om
klageproceduren.
Til § 58
Bestemmelsen er en justeret videreførelse
af den nye bestemmelse, i § 1, nr. 1, i lov nr. 590 af 24.
juni 2005.
Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at
kunne tillade, at Gymnasieafdelingen på Sankt Annæ
Gymnasium drives af Københavns Kommune som en kommunal
institution, således at gymnasieafdelingen kan forblive i et
integreret fællesskab med folkeskoleafdelingen på Sankt
Annæ Gymnasium med henblik på at sikre det unikke
musikalske miljø på skolen. Undervisningsministeren
får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om
driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium,
herunder regler, der fraviger lovens bestemmelser. Opretholdelse
som kommunalt gymnasium indebærer, at Københavns
Kommune har det overordnede ansvar for institutionens
økonomi, herunder hæfter for eventuel gæld.
Kommunen vil være ankeinstans for klager over institutionens
forhold €" dog ikke for så vidt angår
pædagogiske forhold.
Statstilskuddet, herunder bygningstilskud,
udbetales til kommunen.
Kommunen har kompetencen til ansætte og
afskedige rektor men kan delegere denne til en eventuel bestyrelse.
Ansættelse af institutionens personale sker efter kommunale
overenskomster.
Til § 59
Bestemmelsen om at gymnasieafdelingen på
Sorø Akademis Skole skal drives af staten, og bestemmelserne
om kommunale bidrag til Sorø Akademis Skoles
grundskoleafdeling viderefører i justeret form
bestemmelserne i §§ 18 p-18 r i lov om institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1070 af 27. oktober 2005, som ændret ved § 1, nr. 29-31,
i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Opmærksomheden henledes
på, at lov nr. 590 af 24. juni 2005 først træder
i kraft den 1. januar 2007.
Bestemmelsen viderefører derimod ikke den
gældende mulighed for Sorø Akademis Skoles overgang
til at være en privat gymnasieskole. Baggrunden herfor er, at
en sådan overgang ikke anses for at være relevant, og
at det derfor ikke skønnes at være
hensigtsmæssigt at opretholde muligheden alene på et
administrativt grundlag. Skulle det på et tidspunkt blive
aktuelt for staten at tilslutte sig en sådan overgang, vil
dette skulle ske ved en ændring af denne bestemmelse.
Til § 60
Bestemmelsen i § 3, nr. 42, i lov nr. 590 af
24. juni 2005 ændrer affattelsen af § 30 s i lov om
institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27.
oktober 2005.
Det fremgår blandt andet af
bemærkningerne til denne bestemmelse, at
undervisningsministeren vil godkende hf-kurset på Høng
Gymnasium som et statsligt, selvejende kursus, hvis institutionens
bestyrelse ønsker dette. Den selvejende institution
Høng Gymnasium, Hf-kursus og Efterskole er i dag godkendt
som en kombineret, privat institution efter lov om frie kostskoler
og stx- og hf-institutionslovgivningen, jf. § 7 i lov om
gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005 og § 18 i lov om kursus til højere
forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005.
Institutionens bestyrelse ønsker nu, at institutionen
overgår til at være selvejende institution inden for
den offentlige forvaltning som et gymnasium og hf-kursus.
Hf-kurset i Høng har iflg. den
gældende lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, jf. § 30, stk. 2, i
lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, haft
særstatus med hensyn til kursisters deltagerbetaling, idet
amtskommunen har afholdt denne udgift.
Det foreslås som noget nyt, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at bestemme
vilkårene for gymnasiets og hf-kursets overgang til statslig
selveje. For at lette gymnasiet og hf-kursets overgang til at
være en statslig selvejende institution, foreslås det
ligeledes, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fravige denne lovs bestemmelser i fornødent omfang i en
overgangsperiode på indtil 6 år.
Bemyndigelsen til at fravige lovens bestemmelser
tænkes alene anvendt til at lette overgangen mellem
ejerformerne i overgangsperioden, hvor der vil være behov for
tilpasning som følge af den særlige situation. Der vil
primært være tale om fravigelse af styrelsesregler og
tilskudsregler.
Institutionen skal ikke have en midlertidig
bestyrelse, idet institutionens evt. overgang til at være
statslig selvejende for så vidt angår gymnasiet og
hf-kurset først vil ske efter den 1. januar 2007, hvor de
midlertidige bestyrelsers funktionsperiode er afsluttet.
Institutionens bygninger forbliver privat ejendom.
Til § 61
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af de nye bestemmelser, i § 1, nr. 1,
§ 3, nr. 7, og § 10, nr. 17, i lov nr. 590 af 24. juni
2005
En tilsvarende bestemmelse vedr.
institutioner for erhvervsrettet uddannelse er ved § 7, nr. 8,
i lov nr. 590 af 24. juni 2005 indsat i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af
28. november 2003.
Bornholms Regionsråd har udtrykt
ønske om, at de nuværende ungdoms- og
voksenuddannelsestilbud fastholdes. Uddannelsernes
tilstedeværelse på øen er en væsentlig
forudsætning for, at udkantsproblemer i form af fraflytning
af unge, et lavt uddannelsesniveau og stor arbejdsløshed
ikke forstærkes yderligere.
Med henblik på at skabe særlig
mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner
på tværs af de eksisterende institutioner
uafhængigt af, efter hvilken lov de er godkendt, gives der
ministeren hjemmel til at fravige loven.
Til § 62
Der henvises til lov nr. 590 af 24. juni
2005, § 12.
Med overflytningen af de amtskommunale
institutioner til statsligt regi overtager undervisningsministeren
de faste ejendomme, der huser institutionerne samt administrationen
af eksisterende huslejekontrakter og leasingkontrakter.
Undervisningsministeren stiller herefter ejendommene til
rådighed for de selvejende institutioner på
nærmere fastsatte vilkår, idet det forudsættes,
at institutionerne senere overgår til en
bygningstaxameterordning, der svarer til de eksisterende ordninger
på Undervisningsministeriets område.
Bestemmelsen supplerer § 12 i lov nr.
590 med en bemyndigelse til undervisningsministeren til at delegere
administrationen af de omfattede bygninger til Universitets- og
Bygningsstyrelsen i forbindelse med overflytningen af disse
institutioner til statsligt regi.
Det foreslås, at bestemmelsen skal
træde i kraft dagen efter, at loven er bekendtgjort i
Lovtidende, idet der er behov for at forberede overtagelsen af
bygningerne.
Til § 63
Det foreslås, at loven skal træde i
kraft den 1. januar 2007. Dog skal bestemmelserne i § 30 om
taxameterfinansiering først træde i kraft den 1.
januar 2008. For så vidt angår tilskud til almen
voksenundervisning og enkeltfagsundervisning, kan
undervisningsministeren bestemme, at der kan gives taxametertilskud
fra 1. januar 2007. Det foreslås, at forberedende
voksenundervisning samt ordblindeundervisning for voksne får
taxametertilskud fra den 1. januar 2007.
Bestemmelsen i § 62 om, at ministeren kan
indgår en aftale med Uddannelses- og Bygningsstyrelsen om
administration af bygninger, træder i kraft straks efter
lovens vedtagelse, idet nogle institutioner har behov for at
indgå nye huslejeaftaler i 2006.
Indtil overgangen til taxameterfinansiering ydes
der et rammetilskud til den enkelte institution, der er baseret
på institutionens udgiftsniveau på
overtagelsestidspunktet. Rammetilskuddet vil ikke blive reguleret
for faktisk aktivitet, men der vil på grundlag af en prognose
over aktivitetsstigningen fra 2006 til 2007 blive hensat en pulje
til dækning af stigningen i antallet af elever, som fordeles
mellem skolerne, når elevfordelingen mellem skolerne er
kendt. Endvidere vil der blive afsat en bevilling til uforudsete og
uafviselige udgifter i overgangsåret (2007).
Udligningsordningerne, jf. stk. 5,
indebærer en omfordeling mellem institutionerne,
således at institutioner, der vinder ved overgangen til det
nye tilskudssystem, får modregnet et bidrag til
udligningsordningerne, hvorimod institutioner, der taber ved
overgangen til det nye tilskudssystem, vil modtage tilskud fra
udligningsordningerne. Udligningsordningerne aftrappes i
udligningsperioden og har samlet set ingen finanslovsvirkning.
Til § 64
Der er tale om lovtekniske ændringer blandt
andet som følge af, at titlen på lovforslaget er
ændret.
Til § 65
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Høringsliste
Særlige
myndigheder
Domstolsstyrelsen
Datatilsynet
Rigsrevisionen
Statens Forsknings- og
Uddannelsesbygninger
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
DSB
Danmarks Evalueringsinstitut
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Elevrefusion
SU-styrelsen
UNI-C
Personalestyrelsen
Kommuner/kommunale
organisationer
KL
Amtsrådsforeningen
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
HUR
Bornholms Regionskommune
Rektorforsamlinger,
skolelederforsamlinger ogledersammenslutninger
CVU Rektorkollegiet
Gymnasieskolernes Rektorforening
Lærerseminariernes
Rektorforsamling
Frie Samarbejdende MVU-institutioner
Interesseorganisationen for
handelsskolernes ledelser (HFI)
Handelsskolernes Bestyrelsesforening
Foreningen af skoleledere ved tekniske
skoler
Danmarks Erhvervsskoleforening
Foreningen af private gymnasier,
studenterkurser og hf-kurser
Foreningen af studenterkursusrektorer
Forstanderforeningen for VUC
Foreningen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler
Forstanderkredsen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler
Danmarks Handelsskoleforening
Rektorkollegiet
Sammenslutningen for ledere ved skolerne
for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Pædagogseminariernes
Rektorforsamling
Bestyrelsesforeninger
CVU-Samrådet
Lærerseminariernes
Bestyrelsesforening
Pædagogseminariernes
Bestyrelsesforening
Handelsskolernes Bestyrelsesforening
Rådgivende
organer
Rådet for Mellemlange
Videregående Uddannelser
Erhvervsakademirådet
Rådet for de gymnasiale
uddannelser
Grundskolerådet
Studenterorganisationer
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
(DGS)
Gymnasieelevernes Landsorganisation
(GLO)
Landssammenslutningen af
Kursusstuderende
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Danske Studerendes
Fællesråd
Pædagogstuderendes
Landsråd
Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever
Dansk Ungdoms Fællesråd
Arbejdsgiver- og
Erhvervsorganisationer
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Byggeri
Dansk Handel og Service (DHS)
Dansk Industri (DI)
Dansk Transport og Logistik
Handel, Transport og Serviceerhvervene
(HTS)
Landbrugsrådet
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgivere
Lønmodtagerorganisationer
Akademikernes Centralorganisation (AC)
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
(DJØF)
Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA)
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
HK/Kommunal
HK/Stat
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Ledernes hovedorganisation
Specialarbejderforbundet i Danmark
(SID)
Dansk Magisterforening
Gymnasieskolernes Lærerforening
Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforening (BUPL)
Landsforeningen af
socialpædagoger
Danmarks Lærerforening
Danske Produktionsskolers
Lærerforening
Handelsskolernes Lærerforening
Dansk Teknisk Lærerforbund
Karteller,
Forhandlingsfællesskaber m.v.
Centralorganisationernes
FællesUdvalg (CFU)
Centralorganisationen af industriansatte i
Danmark (CO-Industri)
Det kommunale Kartel
Kommunale tjenestemænd og
overenskomstansatte (KTO)
Statsansattes Kartel
Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab
Øvrige
Det Danske Advokatsamfund
Landsforening af Landsbysamfund
Landdistrikternes
Fællesråd
Sammenslutningen af Danske
Småøer
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer
Foreningen af Registrerede Revisorer
De samvirkende Invalideorganisationer
Det Centrale Handicapråd
Dansk Center for
Undervisningsmiljø
Center for Ligebehandling af
Handicappede
Dansk Blindesamfund
AOF Danmark
Børne- og Ungdomsorganisationernes
Samråd
Danmarks Idræts Forbund
Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Oplysnings Forbund
Folkeligt Oplysnings Forbund
Folkeuniversitetet
Foreningen af Daghøjskoler i
Danmark
Foreningen af Heltidsledere indenfor
Folkeoplysningen
Liberalt Oplysnings Forbund
LVU Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere
Oplysningsforbundenes
Fællesråd
Socialistisk Oplysningsforbund
Danmarks Landboungdom
Dansk Landbrug
Danske Landbrugsskoler
Frit Oplysningsforbund
Landsforeningen af Ungdomsskoler
Høng Gymnasium, HF-kursus og
Efterskole