Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006)

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) og af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Ændring af grundforløbet i de treårige uddannelser)

(Lovforslag nr. L 181).

Formålet med lovforslaget er at give skolerne større frihed til selv at bestemme, hvordan de vil tilrettelægge grundforløbet i de treårige gymnasiale uddannelser. Forslaget bygger dels på anbefalinger fra den følgegruppe, som jeg har nedsat til at følge og foretage en vurdering af realiseringen af gymnasieforløbet, dels på et stort antal tilbagemeldinger fra skolerne €" især det almene gymnasium - om reformen.

Følgegruppens forslag vedrørende grundforløbet i stx-uddannelsen:

Følgegruppen har i sin anden rapport (januar 2006) peget på, at de krav og vilkår, der gælder for grundforløbet, kan gøre det vanskeligt at realisere målene med grundforløbet fuldt ud. Endvidere har mange skoler over for mig givet udtryk for, at der er behov for luft i grundforløbet. Dette skyldes, at der er mange fag, at mindst 20 procent af uddannelsestiden skal bruges til det faglige samarbejde, der finder sted inden for rammen "almen studieforberedelse", og at eleverne møder mange forskellige lærere.

Følgegruppen har på denne baggrund anbefalet, at skolerne får større frihed til selv at bestemme, hvordan undervisningen i almen studieforberedelse skal fordeles over det treårige forløb, således at kravet om, at mindst 20 procent af uddannelsestiden i grundforløbet og mindst 10 procent af tiden i studieretningsforløbet skal anvendes til almen studieforberedelse, bortfalder. I stedet har følgegruppen foreslået en samlet procentsats på 10 procent for hele forløbet i almen studieforberedelse op til studentereksamen, herunder at mindst 1/3 af uddannelsestiden til almen studieforberedelse skal være gennemført ved udgangen af 1.g. Den større frihed, som skolerne får til at tilrettelægge grundforløbet og almen studieforberedelse, indebærer ikke, at skolerne kan undlade at påbegynde almen studieforberedelse i grundforløbet.

I konsekvens heraf har følgegruppen desuden foreslået, at almen studieforberedelse ikke nødvendigvis skal evalueres efter grundforløbet, men at evalueringen skal finde sted, når 1/3 af den samlede uddannelsestid til almen studieforberedelse er gennemført. Evalueringen skal således senest finde sted ved afslutningen af 1.g, og der er dermed mulighed for, at prøven kan indgå som en årsprøve.

Det foreslås tillige, at skolerne får frihed til at beslutte, at undervisningen i et eller flere af de obligatoriske fag dansk, engelsk, historie og idræt, som eleverne i dag har i samtlige tre år, først begynder samtidig med studieretningsforløbet. De enkelte fags uddannelsestid ændres ikke hermed, men skolerne får større frihed til at fordele den samlede uddannelsestid til disse fag mere fleksibelt.

Følgegruppens forslag vedrørende grundforløbet i uddannelserne til hhx og htx:

Følgegruppen har i sin rapport lagt vægt på, at hhx- og htx-skolerne ikke i samme grad som stx-skolerne har givet udtryk for, at de har haft problemer med grundforløbet, men at en række skoler har rejst kritik af fordelingen af timer til studieområdet i henholdsvis grundforløbet og studieretningsforløbet. Argumentet bag kritikken har været, at det faglige samspil har bedre vilkår senere i uddannelsen, fordi eleverne her kan arbejde på baggrund af mere solid enkeltfaglig viden.

For at sikre studieområdet bedre vilkår foreslås det, at skolerne får frihed til selv at beslutte, om der fra grundforløbets start skal påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag, samt at skolerne får frihed til at udstrække studieområdets første del i op til et år, dvs. ud over grundforløbets længde. Ved at give skolerne frihed til at påbegynde flere fag i grundforløbet kan der kompenseres for de timer fra studieområdets første del, der placeres i begyndelsen af studieretningsforløbet. Den større frihed, som skolerne får til at tilrettelægge grundforløbet og studieområdet, indebærer ikke, at skolerne kan undlade at påbegynde studieområdet i grundforløbet.

I konsekvens heraf tilsigtes det at give de skoler, der udstrækker studieområdets første del i op til et år, mulighed for at placere prøven i studieområdets første del senest ved afslutningen af 1. år. Der bliver dermed mulighed for, at prøven kan indgå som en årsprøve.

Med lovforslaget gennemføres de af følgegruppens forslag, der kræver lovændringer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.