L 179 (som fremsat): Forslag til lov om børnemiljø i dagtilbud.

Fremsat den 22. marts 2006 af Ministeren for familie‑ og forbrugeranliggender (Lars Barfoed)

Forslag

til

Lov om børnemiljø i dagtilbud

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring.

§ 2. Loven omfatter alle kommunale og selvejende daginstitutioner, kommunal dagpleje, puljeordninger og privatinstitutioner, jf. servicelovens §§ 9-11 a.

Kapitel 2

Børnemiljøvurderinger

§ 3. Dagtilbuddets ledelse er ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle børnemiljøproblemer samt en handlingsplan.

Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv og i det omfang, det er muligt, inddrages børnenes oplevelse af det.

Stk. 3. Børnemiljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig.

Stk. 4. Børnemiljøvurderingen skal revideres minimum hvert tredje år, og hvis der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.

Stk. 5. Børnemiljøvurderingen skal drøftes med forældrebestyrelsen.

§ 4. Dagtilbud kan søge vejledning og rådgivning i forhold til spørgsmål om børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

Kapitel 3

Ikrafttræden

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2. For den kommunale dagpleje træder kravet om udarbejdelse af børnemiljøvurderinger i kraft 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund

I dag går op mod 87 pct. af de 1-5-årige børn i dagtilbud. Børn tilbringer mange af deres vågne timer i dagtilbuddene, og derfor har det stor betydning, at der er kvalitet i det pædagogiske indhold i dagtilbuddene. Alle dagtilbud skal derfor have fokus på at styrke børnenes kompetencer, så de er bedst muligt rustet til det videre liv i bl.a. skolen.

Dagtilbud har over tid udviklet sig fra tidligere primært at have et pasningsmæssigt formål til også at have sociale og pædagogiske formål. Dette blev yderligere betonet med udbygning af formålene for dagtilbud i 1998, hvor en mere detaljeret formålsbeskrivelse for samfundets forventninger til dagtilbuddene blev skrevet ind i serviceloven. Siden år 2004 er kravene til det pædagogiske indhold i dagtilbuddene blevet yderligere præciseret, idet der 1. august 2004 blev indført lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som forholder sig til seks centralt fastlagte temaer. Formålsbestemmelsen og loven om pædagogiske læreplaner viser, at der er kommet mere og mere fokus på betydningen af det pædagogiske indhold i dagtilbuddene. Der lægges således vægt på, at dagtilbuddene, udover at børnene passes på betryggende måde, også er et sted, hvor børn lærer og udvikler sig.

Men ikke kun det pædagogiske indhold har betydning for børnenes udvikling og læring. Et godt og sundt børnemiljø er en væsentlig medspiller i forhold til at udfordre og stimulere børn. Et godt børnemiljø skal i den forbindelse både forstås i forhold til, at dagtilbuddet har nogle gode fysiske rammer, som stimulerer børnenes fysiske velbefindende (f.eks. at dagtilbuddet har et tåleligt støjniveau, god ventilation, plads til fysisk udfoldelse og sunde hygiejniske forhold). Men et godt børnemiljø handler også om, at der i dagtilbuddet består et godt psykisk og æstetisk børnemiljø, hvor mobning ikke accepteres, hvor der er fokus på børnenes trivsel og udvikling, og hvor udsmykningen i dagtilbuddet virker stimulerende og inspirerende på børnene.

Kommunalbestyrelsen har allerede i dag ansvaret for, at dagtilbuddene lever op til gældende krav og forskrifter fra relevante myndigheder, hvad angår bygnings-, sikkerheds-, og sundhedsmæssige forhold i dagtilbuddet. Sundhedsstyrelsen udgav i år 2004 publikationen €™Vejledning om hygiejne i daginstitutioner; om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø€™. Bogen indeholder en oversigt og gennemgang af alle gældende regler og anbefalinger om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i daginstitutioner.

Regeringen har i samarbejde med Astma-Allergi forbundet, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse udviklet et sundhedstegn, som er et redskab til en sundere hverdag i daginstitutioner, dagplejen, skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og idrætslivet for børn og unge. Ideen med Sundhedstegnet er, at institutionen arbejder med forskellige aspekter af børns og unges sundhed €" leg og bevægelse, sund mad, røgfri miljøer, hygiejne, indeklima, trivsel m.v. På hjemmesiden www.sundhedstegnet.dk kan der hentes inspiration til arbejdet med børnemiljøvurderinger.

Forslaget om udarbejdelse af børnemiljøvurderinger i dagtilbud indeholder ikke nye krav til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i dagtilbud. Børnemiljøet skal således vurderes inden for allerede gældende krav og regler samt de mål og rammer for dagtilbud, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Hensigten er, at den skriftlige børnemiljøvurdering skal medvirke til en løbende og systematisk vurdering af og bevidsthed omkring børnemiljøet i det enkelte dagtilbud og de muligheder, der er lokalt for at udvikle og forbedre dette. I det omfang dagtilbuddet har spørgsmål vedrørende sundheds- og miljømæssige forhold, kan den kommunale sundhedstjeneste bistå med råd og vejledning, jf. lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.

Med indførelse af forældrebestyrelser i dagtilbud i 1993 er det blevet almindeligt, at dagtilbuddene udarbejder virksomhedsplaner, hvori der f.eks. indgår oplysninger om dagsrytme, personalenormering, pædagogiske principper m.v. Mange af disse planer forholder sig også til det fysiske og psykiske børnemiljø, herunder hvordan dette understøtter det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel. Regeringen ønsker imidlertid at sikre, at alle dagtilbud har fokus på og er bevidste om, hvordan det fysiske/kemiske, psykiske og æstetiske børnemiljø understøtter det pædagogiske arbejde, og at dette sker løbende og systematisk. Alle f orældre skal føle sig trygge ved, at dagtilbuddene giver deres børn de bedste betingelser for at trives og udvikle sig.

Af regeringsgrundlaget €™Nye mål€™ fremgår det, at regeringen ønsker at afsætte 2 milliarder kroner over de næste fire år til at forbedre kvaliteten i dagtilbuddene. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 16. januar 2006 aftale om udmøntning af de første 400 mio. kr., hvor en del af disse midler vil blive anvendt til udarbejdelse af børnemiljøvurderinger i dagtilbud.

Reglerne om dagtilbud er i dag en del af serviceloven. Det er hensigten, at alle regler om dagtilbud på sigt samles i en ny selvstændig lov, hvor også dette lovforslag om børnemiljø i dagtilbud vil blive integreret.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at alle dagtilbud skal udarbejde en børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurderingen skal indeholde en:

1) Kortlægning af dagtilbuddets fysiske/kemiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

2) Beskrivelse af eventuelle børnemiljøproblemer og indsatsområder.

3) Handlingsplan.

Børnemiljøvurderingen skal minimum revideres hvert tredje år og i det omfang, der sker ændringer af betydning for børnemiljøet.

De forhold, der vurderes i børnemiljøvurderingen kan f.eks. være den almindelige hygiejne i dagtilbuddet, hvordan de fysiske rammer tager højde for og understøtter de pædagogiske læreplaners temaer, graden af støj, mobning m.v. Hvad angår mobning skal det understreges, at mobning blandt børn skal føre til øjeblikkelig handling, men at mobning f.eks. kan indgå som et indsatsområde i handlingsplanen, hvor der f.eks. sættes fokus på dagtilbuddets sociale strukturer, metoder til håndtering af mobning, inklusion/eksklusion m.v.

Formålet med børnemiljøvurderingerne er at styrke børns fysiske/kemiske, psykiske og æstetiske miljø i dagtilbud ved at udvikle redskaber, der synliggør børnemiljøet. Formålet med børnemiljøvurderingen er således, at ledelsen i dagtilbuddet bliver mere bevidste og fokuserede i forhold til, hvordan det eksisterende fysiske, psykiske og æstetiske miljø bedst muligt bliver udnyttet, vedligeholdt og kan udvikles.

Som reglerne er i dag, fastsætter kommunalbestyrelsen mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde jf. servicelovens § 8, stk. 1. Børnemiljøvurderingerne skal udarbejdes inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, og handlingsplanen kan på den baggrund alene indeholde forslag, som ligger inden for disse.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at børnemiljøvurderingen er et redskab for de ansvarlige parter i dagtilbuddet, men ikke et håndhævelsesinstrument i sig selv. Et forhold eller problem omtalt i børnemiljøvurderingen medfører ikke, at problemet kan kræves løst isoleret, men det vil kunne indgå i en handlingsplan, dvs. i en samlet prioritering af dagtilbuddets konstaterede børnemiljøproblemer, som vil kunne afhjælpes i takt med, at dagtilbuddet har det økonomiske råderum hertil. Børnemiljøvurderingen kan således skabe opmærksomhed og synlighed omkring forholdet. Der er tale om en proces, hvor nogle af de konstaterede børnemiljøproblemer vil være genstand for opfølgende foranstaltninger, og hvor ledelse og det øvrige pædagogiske personale samarbejder om at løse eventuelle børnemiljøproblemer på en fornuftig og konstruktiv måde, hvor også prioriteringsspørgsmål kan indgå. Lovforslaget indeholder derfor ingen forudsætninger om merudgiftskrævende initiativer for dagtilbuddet.

Lovforslaget om børnemiljø i dagtilbud er bl.a. inspireret fra undervisningsområdet, hvor der stilles krav om, at alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, jf. lov nr. 166 af 14/3/2001. Lovforslaget om børnemiljø i dagtilbud har fokus på de særlige forhold, som gør sig gældende for dagtilbud.

Med lovkravet om udarbejdelse af undervisningsmiljøvurderinger i skoler og uddannelsesinstitutioner blev Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) etableret. Centret er et uafhængigt, offentligt videnscenter, der arbejder for at sikre, at undervisningsmiljølovens krav bliver opfyldt. Centret indsamler, systematiserer og formidler viden om undervisningsmiljø samt rådgiver alle, der har spørgsmål om emnet. Dansk Center for Undervisningsmiljø har efter loven adgang til at beskæftige sig med tilsvarende spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed for børn i dagtilbud.

På den baggrund foreslås det, at Dansk Center for Undervisningsmiljø også skal vejlede og rådgive dagtilbud i forhold til spørgsmål om børnemiljø på linje med, at de vejleder skoler og andre uddannelsesinstitutioner om undervisningsmiljøspørgsmål. Det er hensigten, at centret får til opgave at udarbejde materiale om børnemiljø, som dagtilbuddene kan drage nytte af. Det er endvidere hensigten, at centret løbende skal indsamle børnemiljøvurderinger, så centret på denne måde kan følge implementeringen og effekten af børnemiljøvurderingerne. På sigt vil det være naturligt, at de regler der gælder for Dansk Center for Undervisningsmiljø kommer til at afspejle centrets samlede opgaveprofil.

Implementering

For at sikre inddragelse og involvering af ledelse, personale og forældre og dermed sikre den samlede implementering af børnemiljøvurderingerne foreslås det, at:

€" Ledelsen skal udarbejde en handlingsplan.

€" Børnemiljøvurderingen skal drøftes med forældrebestyrelsen.

€" Børnemiljøvurderingen skal være tilgængelig i dagtilbuddet for forældre og andre interesserede og evt. offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

€" Dagtilbuddene kan hente rådgivning og inspiration fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på 14,6 mio. kr. i 2006 og 25,1 mio. kr. årligt i 2007 og følgende år. Der er ved vurderingen af meropgaven for kommunerne lagt til grund, at der skal anvendes samme ressourceindsats pr. daginstitution/legestue, som kommunerne er blevet kompenseret for i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmiljøvurderinger. For dagplejen er lagt til grund, at der udarbejdes én børnemiljøvurdering for dagplejen under ét i kommunen, samt at børnemiljøvurderingen vil have karakter af en beskrivelse af de mere overordnede principper og politikker for børnemiljøet i dagplejen. For dagplejen er der forudsat en ressourceindsats, der svarer til det dobbelte af indsatsen i en institution. Kommunerne kompenseres for merudgifterne ved en regulering af bloktilskuddet. Forslaget skal forhandles med kommunerne.

Forslaget vil herudover medføre merudgifter til arbejdet i DCUM på 1,0 mio. kr. i 2006 og 2,0 mio. kr. årligt fra 2007.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Udgiften er indeholdt i kommunens tilskud til privatinstitutionen.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), FOA - Fag og Arbejde, Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO), Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Socialpædagogernes Landsforbund (SL), KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), FTF, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ankestyrelse, Børnerådet, Det Centrale Handicapråd og De Samvirkende Invalideorganisationer.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med bestemmelsen tydeliggøres det, at børnemiljøet i dagtilbud udgør et væsentligt aspekt i forhold til at sikre alle børns trivsel og udvikling. Bestemmelsen understreger, at et godt børnemiljø ikke blot omhandler den fysiske indretning af dagtilbuddet, men at børnemiljøet også omfatter de psykiske og æstetiske forhold i dagtilbuddet, og at disse forhold tilsammen medvirker til, at børnene får de optimale betingelser for at udvikles og lære.

Til § 2

Det foreslås, at alle dagtilbud med offentligt tilskud efter serviceloven er omfattet af loven. Loven omfatter således både institutioner og dagpleje. Uanset hvilken type dagtilbud, barnet er optaget i, har både børn og forældre krav på, at der er fokus på børnemiljøet, og at forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at alle daginstitutioner skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som kortlægger dagtilbuddets fysiske/kemiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I kortlægningen af dagtilbuddets fysiske børnemiljø kan indgå:

€" Dagtilbuddets hygiejneforhold, lysforhold, ventilation, toilet/pusleforhold, garderobe, udearealer m.v.

€" Stuernes forhold og størrelse

€" Hvorvidt dagtilbuddet er indrettet på en måde, som giver alle børn mulighed for at færdes og udfolde sig på de bedst mulige betingelser

€" Hvorvidt eksisterende stole og borde fremmer børnenes sundhedsmæssige trivsel

€" Hvorvidt de kemiske produkter, som anvendes til rengøring og vedligeholdelse fremmer børnenes sundhedsmæssige trivsel

I kortlægningen af dagtilbuddets psykiske børnemiljø kan indgå:

€" Hvorvidt atmosfæren i dagtilbuddet er præget af tryghed og omsorg for hinanden

€" Samspillet mellem børn og voksne og børnene indbyrdes (adfærdskodeks), om de i deres sprog og handlinger behandler hinanden respektfuldt

€" Hvorvidt der blandt børn og personale er plads til og accept af menneskers forskellighed f.eks. i relation til børn med nedsat funktionsevne

€" Hvorvidt og i hvilken grad der finder mobning sted blandt børnene

I kortlægningen af dagtilbuddets æstetiske børnemiljø kan indgå:

€" Hvorvidt stuernes indretning og udsmykning virker inspirerende for børnene

€" Hvorvidt legepladsen er indrettet på en måde, som fremmer børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig

Alle fysiske, psykiske og æstetiske forhold som dagtilbuddets ledelse finder relevante kan indgå i kortlægningen og beskrivelsen af børnemiljøet.

Handlingsplanen kan indeholde en beskrivelse af i hvilken rækkefølge, de konstaterede problemer planlægges løst, og indsatsen i øvrigt prioriteres.

Børnemiljøvurderingen udarbejdes af det enkelte dagtilbud, så det på denne måde er muligt at tage hensyn til lokale forhold i dagtilbuddet såsom fysisk indretning, børnesammensætning m.v. Hvis dagtilbuddet består af flere enheder, som fysisk er placeret forskellige steder, kan der udarbejdes én samlet børnemiljøvurdering, som så vidt muligt tager hensyn til de fysiske enheders forskelligheder.

Børnemiljøvurderingen udarbejdes ikke nødvendigvis som en selvstændig rapport. Børnemiljøvurderingen kan f.eks. indgå som et selvstændigt afsnit i den pædagogiske læreplan, eller den kan tænkes sammen med virksomhedsplan og den pædagogiske læreplan som tre selvstændige afsnit i en samlet rapport. Der opstilles således ikke specifikke formkrav til børnemiljøvurderingen ud over skriftlighed. Der stilles heller ikke krav om, hvem der inddrages i udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen. Dette afhænger bl.a. af de lokale forhold, hvilke forhold der inddrages i børnemiljøvurderingen, hvilke relevante ressourcepersoner kommunen råder over m.v. Det præciseres alene, at lederen er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen udarbejdes.

For dagplejen indebærer bestemmelsen, at dagplejens ledelse udarbejder én samlet børnemiljøvurdering, som omfatter alle dagplejehjem i kommunen. Dagplejen foregår som udgangspunkt i private hjem. I forbindelse med godkendelsen af dagplejen foretages der en grundig vurdering af hjemmets sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, ligesom både sikkerhed, sundhed, hygiejne, fysiske og psykiske forhold er genstand for det løbende lovpligtige tilsyn med dagplejen. Børnemiljøvurderingen i dagplejen vil være af mere overordnet karakter, idet den som nævnt skal omfatte alle kommunens dagplejehjem, ligesom den skal udarbejdes under hensyntagen til, at dagplejen foregår i private hjem. Da dagplejens fysiske rammer og æstetiske forhold tager udgangspunkt i hjemmet, forudsættes der ikke yderligere initiativer fra kommunen end arbejdet i forbindelse med godkendelse og løbende tilsyn. Børnemiljøvurderingen vil derfor i højere grad have karakter af en beskrivelse af de mere overordnede principper og politikker for disse forhold i dagplejen samt de eventuelle indsatsområder, som der ønskes arbejdet videre med.

Legestuer tilknyttet dagplejen er ofte en vigtig del af dagplejens organisering, og legestuerne indgår derfor også i den kommunale dagplejes samlede børnemiljøvurdering.

Det foreslås i stk. 2, at børnemiljøvurderingen vurderes i et børneperspektiv, det vil sige, at børnemiljøet ses med børnenes øjne, og at børnenes oplevelser af børnemiljøet i det omfang, det er muligt, indgår i den samlede vurdering af børnemiljøet. Der lægges således vægt på, at børnene inddrages i forhold, der vedrører dem selv, jf. FN€™s Børnekonvention artikel 12.

Det foreslås i stk. 3, at børnemiljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig, så forældre og andre interesserede til enhver tid kan se børnemiljøvurderingen. Børnemiljøvurderingen skal hænges op et centralt sted i dagtilbuddet, og hvis dagtilbuddet har en hjemmeside, skal børnemiljøvurderingen også være tilgængelig elektronisk. Der henvises i den forbindelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag nr. L110 om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner, fremsat den 14. december 2005.

Det foreslås i stk. 4, at børnemiljøvurderingen skal revideres jævnligt således, at børnemiljøvurderingen til enhver tid er tidssvarende. Det er ikke tanken, at små ændringer skal give anledning til revidering af børnemiljøvurderingen. Men i det omfang, der sker større ændringer som f.eks. ændret indretning eller ny legeplads, eller der over en periode har fundet mange mindre ændringer sted, som har betydning for børnemiljøet, skal disse forhold beskrives og indgå i børnemiljøvurderingen.

Det foreslås i stk. 5, at børnemiljøvurderingen drøftes med forældrebestyrelsen, så der er mulighed for, at forældrebestyrelsens holdninger afspejles i børnemiljøvurderingen. Hvad angår selvejende daginstitutioner drøftes børnemiljøvurderingen med den selvejende daginstitutions bestyrelse.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at dagtilbud skal kunne søge råd og vejledning i forhold til spørgsmål om børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dagtilbuddene får således mulighed for at trække på Dansk Center for Undervisningsmiljøs erfaringer fra skoleområdet, hvor det må forventes, at der vil være en vis grad af sammenfaldende problemstillinger og spørgsmål. Der vil blive ansat personer i centret, som har viden om børnemiljø, så centrets kompetencer på denne måde udvides.

Dansk Center for Undervisningsmiljø afgiver hvert år en årsberetning, hvori de vurderer udviklingen inden for undervisningsmiljø. Det er hensigten, at Dansk Center for Undervisningsmiljø også skal afgive en årlig beretning på dagtilbudsområdet, hvor udviklingen af børnemiljøet i dagtilbuddene vurderes. I beretningen skal bl.a. indgå oplysninger om graden af implementering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud, oftest stillede spørgsmål/problemstillinger, børnemiljøets generelle status m.v. Årsberetningen skal bl.a. tilgå ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2006. Det er ikke en forudsætning, at børnemiljøvurderingen i det enkelte dagtilbud er udarbejdet på dette tidspunkt, men arbejdet skal som minimum påbegyndes.

Det foreslås i stk. 2, at ikrafttrædelsestidspunktet for den kommunale dagpleje er den 1. januar 2007. Det senere ikrafttrædelsestidspunkt for den kommunale dagpleje skal ses i sammenhæng med de igangværende kommunesammenlægninger. Udarbejdelsen af børnemiljøvurderingerne for den kommunale dagpleje vil således påbegynde, når de nye kommuner er på plads.