L 177 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne. (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v. og udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i visse af Rigsrevisionens dokumenter).

Fremsat den 22. marts 2006 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne

(Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v. og udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i visse af Rigsrevisionens dokumenter)

§ 1

I lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

2. § 1, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i 37. eller højere lønramme kræver dog godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.«

3. I § 4, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) regnskaber fra regionerne,«.

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

4. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis de i medfør af stk. 1 og 2 indhentede regnskaber giver rigsrevisor anledning til at iværksætte nærmere undersøgelser, underretter rigsrevisor vedkommende minister herom.«

5. I § 5 udgår »amtskommunale og«.

6. I § 6, stk. 3, ændres »lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.« til: »årsregnskabsloven«.

7. I § 16, stk. 1, ændres »seks uger« til: »fire uger«.

8. § 17, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Rigsrevisor undersøger fuldstændigheden af statsregnskabet og sammenholder bevillings- og regnskabstal.«

9. § 17, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En sag, der optages i rigsrevisors beretning, skal mindst fire uger inden afgivelsen forelægges vedkommende minister. Vedrører sagen de i § 4, stk. 1, nr. 1, nævnte regioner, skal sagen tillige forelægges regionsrådet. Hvis en sag vedrører de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, skal sagen også forelægges selskabets bestyrelse. Forelæggelse skal ikke finde sted, hvis der tidligere har været brevvekslet om sagen.«

10. § 18, stk. 1, affattes således:

»Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2, til Folketinget og vedkommende minister. Den i § 17, stk. 4, nævnte beretning fremsendes til Folketinget.«

11. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For de i § 4, stk. 1, nr. 1, nævnte regioner indhenter ministeren en udtalelse fra regionsrådet. For de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber indhenter ministeren en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Ministerens kommentarer til regionsrådets eller til bestyrelsens udtalelse indgår tillige med udtalelsen i den i stk. 2 nævnte redegørelse til statsrevisorerne.«

12. I § 18, stk. 4, indsættes efter »Redegørelsen og den i stk. 3 nævnte udtalelse«: »fra regionsrådet eller«.

13. I § 18, stk. 5, 2. pkt., ændres »Den i stk. 3 nævnte udtalelse« til: »De i stk. 3 nævnte udtalelser«.

14. § 18 b, stk. 1, affattes således:

»Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter forelæggelse for statsrevisorerne bestemmelser for rigsrevisor om sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, jf. dog stk. 2.«

15. I § 18 b indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For notater og beretninger til statsrevisorerne samt udkast hertil og uddrag heraf gælder retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen først dagen efter, at notatet eller beretningen er afgivet til statsrevisorerne.«

§ 2

I lov om statsrevisorerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) regionerne,«.

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

2. I § 2, stk. 4, nr. 3, der bliver nr. 4, ændres »nr. 1« til: »nr. 2« og »nr. 2« til: »nr. 3«.

3. I § 5, stk. 2, ændres »§ 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 5«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3-5, 9 og 11-13, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Lovforslaget er i hovedsagen en genfremsættelse af lovforslag nr. L 140 om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne. (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v.), som ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret 2004-05, 2.samling (se Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 1935 og tillæg A side 6369 og 6384). Lovforslaget er ajourført som følge af Folketingets vedtagelse den 9. juni 2005 af lovforslag nr. L 65 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. lov nr. 537 af 24. juni 2005 (regionsloven). Endvidere er lovforslaget justeret under hensyntagen til, at der har vist sig et behov for at indsætte en bestemmelse i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) om udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) i visse af Rigsrevisionens dokumenter til statsrevisorerne.

Rigsrevisorloven

Regionerne finansieres i vidt omfang ved tilskud fra staten. De statslige udgifter vedrørende regionerne optages på statsregnskabet og udgør langt størstedelen af den samlede finansiering af regionernes opgaver.

Regionernes regnskaber revideres i henhold til regionslovens § 28, stk. 1 og 2, af en sagkyndig revision, mens det af regionslovens § 28, stk. 3, fremgår, at rigsrevisor af egen drift eller på anmodning af statsrevisorerne kan foranstalte undersøgelser i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) af regionernes regnskaber samt udvalgte regnskabsområder herunder. Rigsrevisor har til brug for sådanne undersøgelser adgang til regionens regnskabsmateriale m.v. i overensstemmelse med §§ 12 og 13 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Baggrunden for lovforslaget er ønsket om, at ovennævnte adgang til regionernes regnskaber også inkorporeres i rigsrevisorloven, så den fremtidige regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber bliver direkte omfattet af reglerne i rigsrevisorloven. Ved regnskabsgennemgangen påses navnlig, jf. rigsrevisorlovens § 6, stk. 1, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

Rigsrevisionen vil således kunne rapportere til statsrevisorerne om regionsrådenes opgavevaretagelse og ressortministeriets tilsyn med, at lovgivningen virker efter hensigten. Herved vil statsrevisorerne kunne vurdere forvaltningen af området og i givet fald henlede Folketingets opmærksomhed på eventuelle uhensigtsmæssigheder m.v.

Der knytter sig generelle regler om høring til Rigsrevisionens rapportering om revision og om gennemgang af regnskaber. Vedkommende minister skal have lejlighed til at afgive bemærkninger til et udkast, inden beretningen afgives til statsrevisorerne (kontradiktion). I tilfælde, hvor regionsrådenes forvaltning undersøges af Rigsrevisionen, bør både regionsrådene og ministeren have adgang til at udtale sig om et udkast til en beretning.

Der er i henhold til rigsrevisorloven fastsat nærmere bestemmelser om vedkommende ministers afgivelse af redegørelse om, hvilke foranstaltninger og overvejelser statsrevisorernes har givet anledning til. På tilsvarende måde bør regionsrådene have adgang til at udtale sig om statsrevisorernes beretning. Denne udtalelse skal indhentes af vedkommende minister, som kommenterer den i sin redegørelse til statsrevisorerne.

Bestemmelser, der tilgodeser behovet for sådanne procedurer vedrørende regionerne, er indarbejdet i lovforslaget.

Udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven i visse af Rigsrevisionens dokumenter

Der har vist sig behov for en justering af lovforslaget efter fremsættelsen af lovforslag nr. L 140 i Folketinget den 31. marts 2005. Det foreslås således at udskyde tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven i visse af Rigsrevisionens dokumenter ved en ændring i rigsrevisorloven.

Før overførelsen til Folketinget i 1991 var Rigsrevisionen omfattet af de almindelige regler for den offentlige forvaltning som fastsat i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Rigsrevisionens forhold til offentligheden m.v. blev efter overførelsen til Folketinget i 1991 fastsat i Udvalget for Forretningsordenens bekendtgørelse nr. 447 af 6. maj 1992 af instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling, som ændret ved Udvalget for Forretningsordenens bekendtgørelse nr. 129 af 24. februar 1999. Som følge af problemer ved begæringer om aktindsigt i beretningsudkast efter de hidtil gældende regler kom regelsættet bl.a. til at indeholde en bestemmelse (§ 7, nr. 7), hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter notater og beretninger til statsrevisorerne, før vedkommende minister har haft lejlighed til at udtale sig om et udkast hertil.

Det er ikke ualmindeligt, at høringssvarene giver anledning til ændringer i den endelige udgave af beretningen. I de seneste år har Rigsrevisionen givet aktindsigt på et tidspunkt, hvor et høringssvar ganske vist var afsendt fra et ministerium m.v., men hvor det endnu ikke var indarbejdet i det pågældende beretningsudkast. I de pågældende tilfælde skulle Rigsrevisionens foreløbige bemærkninger og beskrivelsen af de faktiske forhold, som var omtalt i beretningsudkastet, ændres væsentligt i den endelige beretning. Således medførte offentliggørelsen af beretningsudkastet en fejlagtig fremstilling i medierne af forhold i ministerier m.v., ligesom Rigsrevisionens foreløbige bemærkninger i et sådant beretningsudkast blev fremstillet i medierne uden den korrekte baggrund. En senere offentliggørelse af statsrevisorernes beretning, som indeholdt korrektioner i forhold til det af pressen allerede offentliggjorte, blev ikke af pressen fundet særlig interessant. Der sattes derfor heller ikke fra pressens side fokus på ministerens eventuelle påpegning af, at den oprindelige kritik var betydeligt nedjusteret og på visse punkter helt fjernet.

Statsrevisorerne har fundet denne situation meget uheldig for både statsrevisorerne og de implicerede myndigheder m.fl. Hverken statsrevisorerne eller de pågældende ministre havde de facto haft mulighed for at tage stilling til revisionssagen eller tage til genmæle over for pressen. Dette skyldes, at Rigsrevisionen endnu ikke havde korrigeret beretningens fremstilling af de faktiske forhold i lyset af høringssvarene og på den baggrund foretaget justering af sine bemærkninger.

Statsrevisorerne havde derfor €" uafhængigt af lovforslag nr. L 140 €" foreslået Udvalget for Forretningsordenen at ændre instruksen, så der først dagen efter, at notater og beretninger var afgivet til statsrevisorerne, kunne gives aktindsigt.

Udvalget for Forretningsordenen stillede i forbindelse med behandlingen af statsrevisorernes forslag et spørgsmål af 5. april 2005 til Justitsministeriet om forholdet mellem offentlighedslovens regler og den ovennævnte instruks for rigsrevisor, jf. folketingsåret 2004-05, 2. samling, UFO alm. del €" spm. 4. Justitsministeriet oplyste i sin besvarelse af 7. juni 2005, at hvis der fremsættes begæring om aktindsigt over for et ministerium eller anden myndighed, der er en del af den offentlige forvaltning, er det offentlighedslovens regler, som i almindelighed finder anvendelse, jf. offentlighedslovens § 1, stk. 1. De af Rigsrevisionen fremsendte udkast til notater og beretninger til statsrevisorerne, som befinder sig hos de nævnte myndigheder, er derfor omfattet af en regel om, at disse myndigheder træffer afgørelse om aktindsigt på grundlag af de materielle regler i offentlighedsloven. Der er således forskel på, om aktindsigtsbegæringen fremsættes over for Rigsrevisionen eller over for den forvaltningsmyndighed, der er i besiddelse af udkast til notater eller beretninger. Dette gælder også ved en eventuel gennemførelse af statsrevisorernes forslag til ændring af instruks for rigsrevisor.

For at ønsket om generelt at udskyde tidspunktet for retten til aktindsigt i beretninger og notater til statsrevisorerne, herunder udkast hertil og uddrag heraf, indtil dagen efter, at dokumentet er afgivet til statsrevisorerne, kan imødekommes, en sådan regel lovfæstes i rigsrevisorloven. Denne bestemmelse bliver herefter en undtagelse fra forvaltningsloven og offentlighedsloven alene med hensyn til tidspunktet for, hvornår der kan gives aktindsigt. Ministerier og andre myndigheder, der er en del af den offentlige forvaltning, forpligtes således til at følge bestemmelsen. Endvidere skal der ske justering i den nævnte instruks for rigsrevisor, så udskydelsen også gælder ved Rigsrevisionens behandling af begæringer om aktindsigt i disse dokumenter.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, at opdele rigsrevisorlovens nuværende § 18 b i et stk. 1 og et stk. 2. § 18 b, stk. 1, skal svare til den nugældende § 18 b, men med tilføjelse om, at de i henhold hertil fastsatte bestemmelser for rigsrevisor skal være i overensstemmelse med det i § 18 b, stk. 2, fastsatte. § 18 b, stk. 2, fastsætter den ovenfor nævnte udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Statsrevisorloven

Statsrevisorerne har i medfør af lov om statsrevisorerne (statsrevisorloven) adgang til at undersøge institutioner m.v., der modtager tilskud eller anden støtte fra staten eller bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, uanset hvilke regler der gælder om regnskabsaflæggelse og revision. Regionernes regnskaber ville således falde herindunder, men af hensyn til klarheden og paralleliteten mellem statsrevisorloven og rigsrevisorloven foreslås indsat et nyt nr. 1 i statsrevisorlovens § 2, stk. 4, hvorefter statsrevisorerne kan foretage undersøgelser og afgive beretninger om regionerne.

Hovedsigtet med lovforslaget er således fortsat at tilpasse rigsrevisorloven og statsrevisorloven til lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (oprindeligt lovforslag nr. L 65).

Som følge heraf blev de nedenfor nævnte høringsparter ikke anmodet om igen at fremkomme med bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Ud over det således i hovedsagen genfremsatte lovforslag (L 140) indeholder det justerede lovforslag forslag til regler i rigsrevisorloven om udskydelse af tidspunktet for ret til aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven i visse af Rigsrevisionens dokumenter (lovforslagets § 1, nr. 15). Høringsparterne blev derfor opfordret til at fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil.

Endelig er lovforslaget yderligere uddybet for så vidt angår oplysninger om de administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Samtidig med forslaget til ændringer af rigsrevisorloven var der i lovforslag nr. L 140 medtaget forslag, hvorefter det søgtes at korrigere enkelte skrivefejl og at tilrette og modernisere andre bestemmelser i rigsrevisorloven. Disse forslag gentages i lovforslaget og omtales nærmere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Endvidere er der medtaget et forslag til korrektion af en fejlagtig henvisning i statsrevisorloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Fejlen opstod i 1996, hvor de to love senest blev ændret i forbindelse med vedtagelsen af lovforslag nr. L 210 (folketingsåret 1995-96), jf. lov nr. 465 af 12. juni 1996.

Lovforslaget, der er udarbejdet af Statsrevisoratet og Rigsrevisionen, fremsættes til fri debat, idet forslagsstillerne har fundet det rimeligst at udskyde en detaljeret realitetsbehandling til efter fremsættelsen. Der er således ikke i forbindelse med fremsættelsen taget politisk stilling til forslaget eller til enkelte dele heraf.

2. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

De administrative og økonomiske konsekvenser følger af kommunalreformen. Rigsrevisionen får flere opgaver end i dag, både som følge af omfordelingen af opgaver mellem staten og kommunerne, og fordi det i regionslovgivningen forudsættes, at rigsrevisor udfører undersøgelser af regionernes regnskaber m.v. i henhold til rigsrevisorloven. Der er således som følge af kommunalreformen behov for øgede ressourcer til Rigsrevisionen i form af en bevillingsudvidelse, som på nuværende tidspunkt skønnes til 5,5 mio. kr. for finansåret 2007 og frem. Bevillingsudvidelsen vil indgå i forslag til finanslov for 2007.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering) ikke administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder

Lovforslag nr. L 140 var i høring i såvel ministerierne som hos Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Registrerede Revisorer og medlemmerne af Kontaktudvalget for Offentlig Revision, der ud over Rigsrevisionen består af Revisionsaktieselskabet af 1.12.1962, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune, Kommunernes Revision og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Disse foreninger m.v. blev sammen med ministerierne på ny anmodet om en udtalelse, for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 15. Endvidere er der i relation hertil foretaget høring hos Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund, Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Radio, TV 2 og Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer.

7. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er alene tale om en ændring af henvisningen i bestemmelsen. Den korrekte henvisning er til § 2, stk. 4, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) i stedet for til § 2, stk. 2.

Til nr. 2

Bestemmelsen indebærer, at der fremover kun for ansættelse og afskedigelse, såvel ansøgt som uansøgt, af medarbejdere i lønramme 37 eller højere lønramme, som chefer i Rigsrevisionen normalt ansættes eller udnævnes i, skal ske godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

Da Rigsrevisionen blev overført til Folketinget i 1991, var den normale lønramme, som chefer ansattes eller udnævntes i, lønramme 36.

Det har vist sig upraktisk, at afskedigelse af alle tjenestemænd, dvs. også ansatte i lønrammer under lønramme 36, efter de gældende regler har skullet godkendes af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

I Forretningsorden for Folketinget, § 45, stk. 3, er indsat en bestemmelse svarende til den nuværende i rigsrevisorlovens § 1, stk. 7. Bestemmelsen vil ved den førstkommende ændring af forretningsordenen blive konsekvensrettet.

Til nr. 3

Der indsættes som nyt nr. 1 i stk. 1 en bestemmelse om adgang til regionernes regnskaber. Bestemmelsen indebærer, at rigsrevisor får adgang til at foretage regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber. Denne adgang vil også omfatte amtskommunale regnskaber for 2006 vedrørende den virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for staten (refusionsregnskaber). Dette skyldes, at disse refusionsregnskaber indgår i de sidste amtskommunale regnskaber, dvs. for 2006, som aflægges af regionernes forretningsudvalg til de respektive regionsråd. Det af regionsrådet godkendte regnskab afgives til revision. Denne foretages af de af amtskommunerne udpegede revisorer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Regionernes fremtidige regnskaber revideres i øvrigt af en sagkyndig revision svarende til den, der er omtalt i § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Rigsrevisionens regnskabsgennemgang vil ske efter reglerne i rigsrevisorlovens § 6, hvorefter det navnlig påses, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af midlerne.

Adgangen til at foretage regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber giver Rigsrevisionen mulighed for at foretage bl.a. tværgående undersøgelser med analyser af regionernes sparsommelighed, effektivitet og produktivitet og at rapportere herom til statsrevisorerne.

Amtsrådsforeningen anførte i sit høringssvar til lovforslag nr. L 140, at lovudkastet var et led i den lovmæssige udmøntning af strukturreformen, og at der med den påtænkte lovændring sker en udvidelse af revisionen i forhold til de nugældende revisionsregler for amterne, der er reguleret gennem styrelsesloven. Amtsrådsforeningen fandt, at såvel den finansielle revision som forvaltningsrevisionen af regionerne burde ske gennem den normale sagkyndige revision, svarende til den nuværende revision af amterne. Amtsrådsforeningen kunne ikke se noget behov for en ekstra revisionsinstans, som både vil være unødvendig og fordyrende.

Amtsrådsforeningen var særlig betænkelig ved den foreslåede udvidelse af forvaltningsrevisionen, som ville indebære et grundlæggende indgreb i de regionale politikeres beslutningskompetence. Efter Amtsrådsforeningens opfattelse burde der være ens revisionsregler for regioner og kommuner.

Det blev bemærket hertil, at der ikke var tale om at indføre en ekstra revisionsinstans, idet den finansielle revision af regionernes regnskaber alene udføres af den sagkyndige revision. Herudover skal den sagkyndige revision udføre løbende forvaltningsrevision og endvidere, når særskilt aftale herom indgås med den reviderede, tillige dyberegående forvaltningsrevision. Rigsrevisionen skal ikke udføre finansiel revision eller løbende forvaltningsrevision, men foretage den i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nævnte regnskabsgennemgang og større undersøgelser på baggrund af de af den sagkyndige revision allerede reviderede regnskaber m.v. Ligesom Rigsrevisionen vil drage nytte af den sagkyndige revisions arbejde, vil regionsrådene kunne drage nytte af de undersøgelser, som Rigsrevisionen vil udføre og rapportere om til regionsrådene og statsrevisorerne i henhold til den foreslåede ændring af rigsrevisorloven. Rapporteringen vil kunne medføre overvejelser i regionsrådene om initiativer til fremme af større sparsommelighed, produktivitet og mere hensigtsmæssig forvaltning i regionerne og dermed også mulighed for bedre service for borgerne. Dette indebærer ikke indgreb i de regionale politikeres beslutningskompetence. Det er i dag ikke muligt for den statslige revision at foretage regnskabsgennemgang og større undersøgelser vedrørende amtskommunerne, når bortses fra refusionsområdet, hvor staten f.eks. finansierer betydelige sociale udgifter. Den fremtidige finansiering af regionerne vil for langt størstedelens vedkommende ske med statslige midler. Det følger heraf, at ordningen om regnskabsgennemgang m.v. bør følge det regelsæt, der gælder for institutioner, der modtager statstilskud, dvs. rigsrevisorlovens § 4 og statsrevisorlovens § 2, stk. 4. Kommunernes finansiering sker derimod for størstedelens vedkommende som hidtil direkte ved skatteopkrævning hos borgerne i de enkelte kommuner. Der er derfor ikke grundlag for en ensartet ordning for regioner og kommuner.

Hovedændringerne i rigsrevisorloven og i statsrevisorloven sker i øvrigt som en direkte konsekvens af lov nr. 537 af 24. juni 2005 (jf. de almindelige bemærkninger, punkt 1 i lovforslag nr. L 65). Med hensyn til de ad­mi­nistrative og økonomiske konsekvenser henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2 og punkt 7.

Kommunernes Landsforening (KL) anførte i sit høringssvar til lovforslag nr. L 140 indledningsvis, at lovudkastet ikke vedrørte kommunerne. Dette kunne KL tilslutte sig fuldt ud, da kommunestyrelseslovens bestemmelser om revision af kommunerne tilgodeser alle de hensyn, der kan stilles til revisionen af regnskaber m.m., der afgives af lokale folkevalgte og helt overvejende selvfinansierende offentlige enheder som kommuner. KL tilføjede, at regionerne udelukkende finansieres ved statslige og kommunale bidrag, og at regionerne også skal have en sagkyndig revision parallelt med bestemmelserne i styrelsesloven.

KL anførte endvidere, at der med bestemmelsen om rigsrevisors adgang til at foranstalte undersøgelser i regionerne var risiko for en form for dobbeltadministration.

Det blev bemærket hertil, at der med den statslige revisions regnskabsgennemgang ikke var tale om administration, og at der heller ikke var tale om dobbelt revision.

KL fandt endelig, at der er en tendens til, at offentlige ressourcer i stigende grad anvendes på indsendelse af oplysninger, kontrol, revision m.m. og i mindre grad på at tilvejebringe en bedre service for befolkningen. KL konkluderede, at Rigsrevisionens arbejdsområde fortsat burde være begrænset til det statslige område, herunder områder, der er finansieret med statslige tilskud, og som ikke er underlagt en lokal folkevalgt kontrol.

Det bemærkedes hertil, at Rigsrevisionens større, tværgående undersøgelser ville blive udført som en konsekvens af lov nr. 537 af 24. juni 2005 og som led i den parlamentariske kontrol. Disse undersøgelser vil kunne resultere i bl.a. bedre borgerservice.

Kommunernes Revision anførte i sit høringssvar til lovforslag nr. L 140, at lovudkastet isoleret set ikke gav anledning til bemærkninger, og at hensigten med forslaget var, at Folketinget sikrer den statslige revision adgang til at foretage undersøgelser af regionernes regnskaber. Kommunernes Revision henviste i øvrigt til, at revisions- og kontrolopgaven med hensyn til de nye regioner i forhold til de tidligere amtskommuner efter Kommunernes Revisions opfattelse er ganske betragtelig. Dette blev begrundet med, at hver region skulle have en sagkyndig revision, og at rigsrevisor af egen drift eller på anmodning af statsrevisorerne kunne foranstalte undersøgelser af regionernes regnskaber samt udvalgte regnskabsområder. Evalueringsinstituttet, som påtænktes etableret som led i kommunalreformen, ville også få adgang til af egen drift at udføre forvaltningsrevisionsundersøgelser i regionerne.

Det blev bemærket hertil, at det ikke var korrekt, når Kommunernes Revision anførte, at Evalueringsinstituttet ville få adgang til at udføre forvaltningsrevisionsundersøgelser i regionerne. I medfør af lovforslaget om Evalueringsinstituttet (L 76 fra folketingsåret 2004-05, 2.samling) var det netop ikke tiltænkt, at der skulle udføres sådanne undersøgelser i konkurrence med den sædvanlige finansielle revision og forvaltningsrevisionen. Instituttets undersøgelser skulle i højere grad søge at gennemføre benchmarking på tværs af sektorområder og kommuner og regioner samt indsamle internationale erfaringer med evalueringer og kunne således ikke sammenlignes med Rigsrevisionens større, tværgående undersøgelser i regionerne. De vil blive udført som en konsekvens af lov nr. 537 af 24. juni 2005 og som led i den parlamentariske kontrol.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) nævnte i sit høringssvar til lovforslag nr. L 140, at lovudkastet i hovedsagen omfatter de nødvendige og hensigtsmæssige konsekvensændringer i rigsrevisorloven og i lov om statsrevisorerne, som fulgte af lovforslag nr. L 65, § 28, om tilrettelæggelsen af regionernes revision. Denne ordning indebar efter FSR€™s opfattelse en afbalancering af hensynet til regionernes behov for en selvstændig revision i lighed med den nugældende amtskommunale revision og statsrevisorernes legitime interesse i indsigt i den regionale forvaltning under hensyn til den betydelige direkte statslige finansiering af regionernes aktiviteter.

FSR fandt, at det vil være hensigtsmæssigt, at revisionen i praksis tilrettelægges efter den såkaldte »enstren­gede revisionsmodel«, som anvendes på de områder af den kommunale forvaltning, som er omfattet af statsrefusion.

Hertil bemærkedes det, at der var enighed om, at den statslige revision ikke skal foretage en fornyet revision af regionernes regnskaber, og der vil således ikke blive tale om en udvidelse af den finansielle revision. Rigsrevisionens regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber og dens udførelse af større undersøgelser vil antage samme form, som den, der nu anvendes på institutioner m.v., der omfattes af rigsrevisorlovens § 4, jf. § 6. Udgangspunktet er derfor, at den sagkyndige revision af regionernes regnskaber udføres af andre end Rigsrevisionen, mens den nærmere vurdering af, om denne revision er betryggende, og om betingelser m.v. for den statslige finansiering er opfyldt, samt om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne, tilkommer den statslige revision som led i den parlamentariske kontrol.

FSR omtalte endvidere, at der efter foreningens opfattelse burde stilles samme kvalitetskrav til revisionen af enhederne (læs: regionerne) som de krav, der er gældende for revisionen af børsnoterede selskaber. I den forbindelse anførte FSR, at (læs: regionernes) revisor bør være underlagt revisorlovens bestemmelser med henblik på at sikre den højest mulige kvalitet af revisionen.

Det blev bemærket hertil, at det udkast til lovforslag, der har været sendt til høring (forud for fremsættelsen af lovforslag nr. L 140), drejede sig om ændring af rigsrevisorloven og statsrevisorloven og således alene vedrørte den statslige revisions opgaver m.v. vedrørende regionernes regnskaber.

Da FSR i sit høringssvar ikke adskilte spørgsmålet om lovgivningen vedrørende revisionsordningen, som fastlægger indholdet af revisionen, herunder bl.a. rapportering m.v., fra lovgivningen om revisorer, blev der gjort opmærksom på, at den af FSR omtalte revisorlov, dvs. lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer (med senere ændringer), omhandler krav til revisor. Disse krav vedrører bl.a. spørgsmål om revisors uafhængighed, habilitet, underretningspligt og tavshedspligt samt forhold vedrørende revisors erklæringer om den foretagne revision. Endvidere gælder der særlovgivning i tilknytning hertil, f.eks. lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og aktieselskabsloven.

Derimod gælder der for fastlæggelse af kravene til indholdet af revisionen den lovgivning, som ressortministeriet, i dette tilfælde Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er ansvarlig for, dvs. kommunestyrelsesloven og lov nr. 537 af 24. juni 2005. Denne lovgivning gælder for alle valgte sagkyndige revisorer, hvad enten de er omfattet af den ovennævnte revisorlovgivning og særlovgivning eller alene er omfattet af de almindelige standarder for god revisorskik.

Endelig var det tilkendegivet i ovennævnte høringssvar fra Kommunernes Revision og fra FSR, at der kunne blive behov for en koordinering af den praktiske udførelse af den statslige revisions og den sagkyndige revisions opgaver for bl.a. at undgå dobbeltarbejde.

Det blev hertil bemærket, at Rigsrevisionen inden beslutning om at gennemføre en større undersøgelse vil forhøre sig hos den sagkyndige revision, om denne har påbegyndt eller har aktuelle planer om at udføre en forvaltningsrevisionsundersøgelse svarende til Rigsrevisionens større undersøgelse. Med en sådan forudgående kontakt til den sagkyndige revision og i øvrigt med kendskab til revisors protokoller og beretninger m.v., jf. rigsrevisorlovens § 6, stk. 2, er risikoen for at udføre dobbeltarbejde minimal.

Det regnskabsmateriale, der vil danne grundlag for den statslige revisions regnskabsgennemgang, fremgår af § 6, stk. 2. Materialet vil omfatte årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for gennemførelsen af regnskabsgennemgangen. Dette materiale vil normalt blive indhentet direkte hos regionerne, jf. rigsrevisorlovens § 4, stk. 1, men vil i påkommende tilfælde €" navnlig når det drejer sig om tværgående opgørelser fra alle eller flere sammenlignelige regioner vedrørende f.eks. produktivitet/udgifter og de tilsvarende opstillede måltal €" blive indhentet hos ressortministeriet.

Til nr. 4

Bestemmelsen ændres således, at vedkommende minister kun underrettes i de tilfælde, hvor de indkrævede regnskaber giver anledning til, at der iværksættes nærmere undersøgelser af den pågældende forvaltning, f.eks. dele af en regions forvaltning eller hele institutioner m.v.

Det har vist sig, at der kun har været behov for at underrette vedkommende minister i situationer, hvor Rigsrevisionen først efter indhentelse af materiale gennem ministeren har besluttet at foretage en nærmere undersøgelse af en bestemt institution m.v. og derfor direkte fra denne har indhentet yderligere materiale. Det er hensigtsmæssigt fortsat at sikre rigsrevisor direkte adgang til regnskaber i de tilfælde, hvor vedkommende minister ikke har sikret sig (og dermed Rigsrevisionen) adgang. Derfor bibeholdes muligheden for direkte at indkræve regnskaber til gennemgang fra de pågældende institutioner m.v., hvilket derfor også vil omfatte regionernes regnskaber.

Til nr. 5

Bestemmelsen ændres som en konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne pr. 1. januar 2007. Det skal præciseres, at selv om rigsrevisorlovens § 5 ændres med ikrafttræden 1. januar 2007, vil rigsrevisor have adgang til de amtskommunale refusionsregnskaber via regionsrådene, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Efter kommunalreformen vil der fortsat på det kommunale område være virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for staten.

Til nr. 6

Økonomi- og Erhvervsministeren har i november 2005 fremsat lovforslag (L 50) om ændring af bl.a. lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. Det foreslås heri, at titlen på den nævnte lov ændres til »årsregnskabsloven.« Dette tages der højde for ved nærværende lovforslag. Der er således alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 7

Det foreslås at afkorte den nugældende 6-ugers-frist i § 16, stk. 1, så den harmonerer med den frist på 4 uger, jf. § 17, stk. 3, som gælder for rigsrevisors forelæggelse for vedkommende minister af udkast til beretning til statsrevisorerne inden afgivelse af beretningen.

I forslaget bevares adgangen for rigsrevisor til at tillade en længere frist for den revideredes besvarelse af rigsrevisors bemærkninger vedrørende revision og regnskabsgennemgang.

Beskæftigelsesministeriet foreslog i sit høringssvar til lovforslag nr. L 140, at den nuværende frist på 6 uger fastholdes. Ministeriet begrundede dette med, at der ofte er behov for at foretage interne høringer, drøftelse og koordinering af svar, hvilket vanskeliggøres ved større opgaver, når svarfristen reduceres. Ministeriet anførte dog også, at det generelt er muligt at besvare Rigsrevisionens henvendelser inden for 4 uger.

Forsvarsministeriet ønskede også i sit høringssvar til L 140 €" med samme begrundelse €" at bibeholde fristen på 6 uger.

Det blev hertil bemærket, at de to ministeriers betænkeligheder vedrørende en forkortet svarfrist allerede er afklaret ved, at muligheden for fristforlængelse bevares.

Til nr. 8

Opstillingen af statsregnskabet foretages af Finansministeriet på baggrund af de af ministrene godkendte årsregnskaber, idet statsregnskabet genereres elektronisk fra regnskaber fra al statslig virksomhed optaget på finansloven. Benævnelsen »særregnskaberne« i den hidtidige formulering af bestemmelsen var møntet på de enkelte ministerområderegnskaber og underliggende regnskaber, men denne benævnelse er det ikke længere relevant at bruge.

Samtidig er det heller ikke længere relevant, at rigsrevisor »afstemmer« statsregnskabet med de nævnte særregnskaber. I forslaget foreslås det i stedet, at rigsrevisor »undersøger fuldstændigheden af« statsregnskabet. Ved denne undersøgelse påser rigsrevisor, om administrationen har etableret forretningsgange og interne kontroller, der sikrer, at alle regnskabsdata indgår korrekt i statsregnskabet. Ministerierne afgiver samtidig med underskrivelsen af de enkelte områderegnskaber en regnskabserklæring, hvis indhold er aftalt mellem Finansministeriet og Rigsrevisionen.

Resten af bestemmelsen er uændret.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Rigsrevisionen fremover foretager regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber. Rigsrevisionen forudsættes i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, § 28, stk. 3, og i rigsrevisorloven at have den direkte kontakt med regionsrådene i forbindelse med regnskabs­gen­nem­gangen, som kan finde sted i regionerne. Rigsrevisionen vil derfor rapportere til regionsrådene herom og om nær­mere undersøgelser foranlediget af regnskabsgennemgangen forinden rapporteringen til statsrevisorerne.

Regionsrådene har ansvaret for en række opgavers udførelse, og regionsrådenes beslutninger i relation her­til vil derfor blive vurderet i forhold til lovgivningen på de pågældende områder, herunder om op­ga­ve­va­re­ta­gel­sen i øvrigt er sket under hensynstagen til en økonomisk god forvaltning af de anvendte midler. Rigs­re­vi­sio­nens rapportering vil derfor vedrøre såvel regionsrådenes som ressortministerens opgavevaretagelse, og re­gionsrådene skal derfor tillige med ministeren have forelagt udkast til beretninger til statsrevisorerne 4 uger inden afgivelsen. Regionsrådenes bemærkninger til beretningsudkast vil på tilsvarende måde som mi­ni­ste­rens bemærkninger og i henhold til Rigsrevisionens praksis i videst muligt omfang blive indarbejdet i den endelige beretning. Tilsvarende gælder allerede også om forelæggelse af beretningsudkast for visse sel­skabs­bestyrelser. Den hidtidige bestemmelse om, at der ikke skal finde forelæggelse sted, hvis der tidligere har været brevvekslet om sagen, er fortsat gældende.

Til nr. 10

Denne ændring er af formel karakter og i overensstemmelse med den hidtil gældende praksis, hvorefter statsrevisorerne sender deres beretninger til Folketinget og den pågældende minister. Statsrevisorerne sender derimod rigsrevisors årlige beretning om Rigsrevisionens virksomhed til Folketinget alene, fordi ingen minister skal afgive redegørelse til denne beretning.

Til nr. 11

Regionsrådenes bemærkninger vil i videst muligt omfang blive indarbejdet i en endelig beretning til statsrevisorerne om regionernes opgavevaretagelse, jf. bemærkningerne til nr. 9. Regionsrådene skal derfor efter forslaget have mulighed for at udtale sig om, hvilke tiltag de agter at gennemføre i anledning af statsrevisorernes beretning, på samme måde som det gælder for selskabsbestyrelser. Vedkommende minister skal derfor indhente udtalelser fra regionsrådene, som tillige med ministerens kommentarer hertil indgår i mi­nisterens redegørelse. Ændringsforslaget er formuleret, så der ikke er tvivl om, at udtalelserne fra re­gions­rå­dene og fra selskabsbestyrelserne også indgår i det materiale fra ministeren, som sendes til statsrevisorerne.

Til nr. 12

Denne ændring er en konsekvens af ændringsforslaget til § 18, stk. 3, og medfører, at ikke kun udtalelse fra et aktieselskabs bestyrelse, men også udtalelse fra et regionsråd fremsendes til rigsrevisor.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslaget til § 18, stk. 3, idet både bestyrelsers og regionsrådenes udtalelser kan indgå i statsrevisorernes endelige betænkning til Folketinget tillige med mi­ni­stre­nes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger.

Til nr. 14

Den gældende bestemmelse i § 18 b bliver til § 18 b, stk. 1, idet det i bestemmelsen tilføjes, at de af Udvalget for Forretningsordenen udstedte bestemmelser for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling skal være i overensstemmelse med bestemmelsen i det nye stk. 2, jf. herved de almindelige bemærkninger og de efterfølgende bemærkninger til nr. 15.

Til nr. 15

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er Rigsrevisionen ikke omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Endvidere fremgår det, at der knytter sig generelle regler om høring til Rigsrevisionens rapportering til statsrevisorerne. Ved­­kommende minister skal således have lejlighed til at afgive bemærkninger til et udkast, inden en beretning €" og efter Rigsrevisionens praksis visse notater €" af­gi­ves til statsrevisorerne (kontradiktion). Som konsekvens heraf er det offentlighedslovens regler, som i almindelighed finder anvendelse på Rigsrevisionens udkast, hvis der fremsættes begæring om aktindsigt over for et ministerium eller en anden myndighed, der er en del af den offentlige forvaltning, jf. offentlighedslovens § 1, stk. 1. Der er således forskel på, om aktindsigtsbegæringen fremsættes over for Rigsrevisionen eller over for den forvaltningsmyndighed, der er i besiddelse af Rigsrevisionens udkast til notater eller beretninger.

Formålet med nærværende forslag er at undgå, at der €" som det var sket i nogle tilfælde for beretningsudkast, hvor der var givet aktindsigt i høringsfasen €" sker offentliggørelse af hele eller dele af Rigsrevisionens endnu ikke færdigbearbejdede notater eller beretninger. De foreløbige bemærkninger i et sådant do­kument kan blive ændret væsentligt i det endelige notat eller i den endelige beretning, og det kan derfor være uhen­sigts­mæs­sigt og i visse tilfælde meget uheldigt for statsrevisorerne og de implicerede myndigheder m.fl., at der kan ske offentliggørelse af udkast til notat eller beretning. Der har været nogle tilfælde, hvor statsrevisorerne ikke har haft mulighed for at orientere sig fuldt ud om sagen, og ministeren var endvidere i disse tilfælde blevet bragt i en vanskelig situation, fordi ministeren ikke umiddelbart kunne tage til genmæle, så længe den endelige beretning ikke var færdiggjort og offentliggjort, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger.

Rigsrevisionen har undersøgt retsstillingen i henholdsvis om­buds­mands­loven og den norske rigsrevisorlov (Riksrevisjonsloven) vedrørende dokumenter, som svarer til Rigsrevisionens udkast til beretninger og notater.

I 1996 blev der på baggrund af Ombudsmandens undersøgelse i Nørrebrosagen indsat en bestemmelse i ombudsmandslovens § 20, stk. 2, hvorefter Ombudsmanden kan bestemme, at en høringsskrivelse, en fo­re­løbig udtalelse, en foreløbig redegørelse eller en foreløbig rapport vedrørende et projekt, som Om­buds­man­den har taget op af egen drift, ikke er undergivet aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven, førend vedkommende myndighed har haft lej­lig­hed til at udtale sig herom.

Baggrunden for at indføre denne bestemmelse i ombudsmandsloven var €" så længe bestemmelsen ikke fandtes €" at ministerier, der er omfattet af den offentlige forvaltning, skulle træffe afgørelse om aktindsigt i henhold til forvaltningslovens eller offentlighedslovens bestemmelser herom, og dermed kunne der i givet fald ske offentliggørelse af et ikke færdigt dokument. De foreløbige synspunkter i et sådant do­kument kunne blive ændret væsentligt i en endelig redegørelse, og det kunne derfor være uhen­sigts­mæs­sigt og efter omstændighederne mindre rimeligt over for de implicerede myndigheder eller enkeltpersoners rets­sikkerhed, at der kunne ske offentliggørelse af foreløbige redegørelser m.v., jf. bemærkningerne til be­stem­melsen.

I den norske rigsrevisorlov (Riksrevisjonsloven), lov nr. 21 af 7. maj 2004 om Riksrevisjonen, er det i § 18 fastlagt, at sagsdokumenter, som er udarbejdet af eller til Riksrevisjonen i sager, som den vurderer at ville fremsende til Stortinget som led i den parlamentariske kontrol, har offentligheden først aktindsigt i, når sagen er modtaget i Stortinget.

Begrundelsen for reglen i § 18 i Riksrevisjonsloven er ifølge kommentarer til bestemmelsen bl.a., at uden en sådan regel om udskydelse af tidspunktet for offentlighedens ret til aktindsigt vil en bred omtale af forhold, som viser sig at have en naturlig forklaring, eller en ufuldstændig gengivelse af kritiske spørgsmål rejst under Riksrevisjonens forberedende behandling af en sag medføre, at forvaltningen (dvs. de reviderede ministerier m.v.) må bruge betydelige ressourcer på at tage til genmæle og sikre en afklaring. Endvidere kan det være vanskeligt at opnå tilsvarende offentlighed, når det gælder berigtigelser, fordi dette ikke altid vil blive opfattet som interessant stof af pressen. Offentligheden kan derfor blive fastholdt med et fejlagtigt indtryk af, at der er blevet påvist kritisable forhold i den berørte del af forvaltningen.

Det foreslås i lovforslaget, at der €" i modsætning til bestemmelsen i ombudsmandslovens § 20, stk. 2, hvorefter Ombudsmanden konkret tager stilling fra sag til sag €" indføres en generel regel om at udskyde tidspunktet for, hvornår der efter forvaltningsloven og offentlighedsloven er ret til aktindsigt i notater og beretninger til statsrevisorerne. Dette skyldes, at det vil være i meget få tilfælde €" om nogen €" hvor alle faktiske forhold er fuldt afklarede allerede inden høring, og hvor det samtidig kan ude­lukkes, at der ikke bliver behov for at justere Rigsrevisionens bemærkninger.

På foranstående baggrund indeholder dette forslag en ny bestemmelse i rigsrevisorlovens § 18 b, stk. 2, som er en særregel (lex specialis) i forhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven, og der er således tale om en fravigelse af reglerne om aktindsigt i disse regelsæt. Den offentlige forvaltning, der er omfattet heraf, bliver derfor forpligtet til at anvende denne be­stemmelse. Der er tale om en absolut regel med hensyn til tidspunktet for, hvornår aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven kan gives.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse alene tager stilling til, på hvilket tidspunkt der eventuelt vil kunne gives aktindsigt, mens bestemmelsen hverken medfører udvidelse eller indskrænkning i aktindsigtens omfang, når den offentlige forvaltning på det nævnte tidspunkt træffer afgørelse vedrørende en anmodning om aktindsigt. Denne afgørelse skal således på normal vis følge de materielle regler i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

En revisionssag indeholder ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand. Den myndighed, som har fået et udkast til notat eller beretning i høring, kan imidlertid have lagt et sådant udkast i en afgørelsessag. Parten i denne afgørelsessag har ret til at begære aktindsigt i sagens dokumenter efter forvaltningslovens bestemmelser om partsaktindsigt. Med den foreslåede bestemmelse vil parten dog først kunne opnå aktindsigt i Rigsrevisionens nævnte dokumenter dagen efter rigsrevisors afgivelse af notatet eller beretningen til statsrevisorerne. Faktiske oplysninger, som er refereret i Rigsrevisionens dokumenter, kan afgørelsesmyndigheden selvsagt meddele parten på et hvilket som helst tidspunkt. Dette må i så fald ske i en anden form end uddrag fra Rigsrevisionens nævnte dokumenter. Partens mulighed for opnå aktindsigt i faktiske oplysninger, der €" uafhængigt af Rigsrevisionens dokumenter €" foreligger hos afgørelsesmyndigheden, udskydes således ikke, blot fordi sådanne oplysninger er refereret i Rigsrevisionens dokumenter.

Med de gældende regler forløber der normalt ca. 4 uger fra et ministeriums afgivelse af høringssvar, til Rigsrevisionen kan afgive den endelige beretning til statsrevisorerne. Muligheden for at give aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven udskydes således 4 uger i gennemsnit med dette forslag. For de notater, der sendes i høring, er den tilsvarende udskydelse 2-3 uger. For så vidt angår den årlige beretning om revisionen af statsregnskabet, der indeholder mange bidrag vedrørende ministerområderne, vil høringen af sådanne separate bidrag kunne strække sig over knap 2 måneder fra modtagelsen af høringssvaret på det først afsendte bidrag, og indtil det sidste høringssvar er indkommet, hvorefter den endelige beretning kan afgives til statsrevisorerne ca. 3 uger herefter. Den længste periode, som muligheden for at give aktindsigt i udkast til denne beretning udskydes med, er således ca. 2½ måned, mens den korteste periode er ca. 3 uger.

I det foreslåede nye stk. 2 i § 18 b præciseres det samtidig, at der ikke kan gives aktindsigt i uddrag fra notat- eller beretningsudkast før dagen efter, at det endelige dokument er afgivet til statsrevisorerne. Dette gælder, uanset hvilken form et uddrag har. Det kan f.eks. være i form af citater eller sammendrag og lign. Sådanne uddrag kan f.eks. være indarbejdet i administrationens dokumenter, herunder i dens høringssvar til Rigsrevisionen.

Forslaget medfører endelig, at høringsparterne, der er omfattet af reglerne om aktindsigt efter forvaltningsloven og efter offentlighedsloven, skal orienteres om datoen for rigsrevisors afgivelse af dokumentet til statsrevisorerne.

Alle høringsparter, jf. punkt 6 i de almindelige bemærkninger, har afgivet høringssvar. Langt de fleste høringsparter har ikke haft bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 15.

Justitsministeriet har i sit høringssvar oplyst ikke at have bemærkninger til lovudkastet, men har dog foreslået en lidt ændret formulering af lovudkastets tekst ud fra en ren sproglig betragtning. Baggrunden for Justitsministeriets forslag er, at formuleringen i lovudkastet kan give anledning til at antage, at der uden videre vil være ret til aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven i de af bestemmelsen omfattede dokumenter dagen efter, at disse er afgivet til statsrevisorerne.

Lovforslagets § 1, nr. 15 er justeret i overensstemmelse hermed, så der ikke vil være anledning til at antage, at aktindsigt kan gives uden en konkret vurdering af dokumentet i forhold til de to regelsæt.

Dansk Journalistforbund beklager, at der er lagt op til en indskrænkning af adgangen til aktindsigt i forhold til udgangspunktet i offentlighedsloven. Dette bør være sidste udvej og være baseret på et reelt og nødvendigt behov. Forbundet er af den opfattelse, at aktindsigt så vidt muligt skal gives så tidligt som muligt, fordi medierne har en klar interesse i at orientere offentligheden og dermed give denne mulighed for at debattere et særligt emne og eventuelt være med til at påvirke en proces. Forbundet anerkender problemet med fejlagtig fremstilling i medierne, som kan være resultatet af aktindsigt i et beretnings- eller notatudkast, idet afsendte høringssvar af naturlige årsager ikke er indarbejdet i et udkast, der er sendt til høring. Forbundet har ikke kendskab til, at problemet er udbredt. Det er desuden forbundets opfattelse, at det er muligt at forebygge dette problem ved at orientere ansøgeren af aktindsigt om, at der er tale om et beretningsudkast, og at den endelige beretning ofte vil indeholde væsentlige ændringer. Endvidere foreslås det, at der sker orientering via en generel vejledning, som kunne indeholde en beskrivelse af den proces, som beretninger/notater skal igennem, inden den endelige udgave foreligger, hvorved ansøgeren er tilstrækkeligt informeret til at kunne tage højde for dette, hvis materialet skal anvendes til omtale i medierne.

Det bemærkes hertil, at Journalistforbundets forslag vedrørende udstedelse af en vejledning ikke kan træde i stedet for den foreslåede bestemmelse. Forslaget er udarbejdet ud fra det synspunkt, at det i forhold til alle parter må være mest forsvarligt, at offentligheden får mulighed for at debattere en beretning og dens konklusioner på baggrund af fuldstændige og korrekte oplysninger. Det er endvidere også kun på et fuldstændigt oplyst grundlag, at statsrevisorerne kan fremkomme med bemærkninger til revisionssagen.

Danske Mediers Forum, som er en sammenslutning af en række medieorganisationer, herunder Danske Dagblades Forening, Danmarks Radio og TV2/DANMARK A/S, har afgivet høringssvar på de tre nævnte medlemmers vegne. Danske Mediers Forum har som udgangspunkt forståelse for begrundelsen for lovforslaget. Man er således enig i, at en offentliggørelse af beretningsudkast, som indeholder urigtige eller mangelfulde oplysninger, kan afstedkomme uberettiget kritik og en fejlagtig opfattelse i offentligheden af, at der er blevet påvist kritisable forhold i forvaltningen. Dette kan €" sammenholdt med de impliceredes begrænsede muligheder for at tage til genmæle, så længe beretningen endnu ikke er korrigeret i forhold til de afgivne høringssvar €" medføre uheldige situationer, der kan begrunde overvejelser om at udskyde adgangen til aktindsigt. Danske Mediers Forum er uanset denne forståelse, og selv om forslaget alene vedrører, på hvilket tidspunkt der eventuelt vil kunne gives aktindsigt, men ikke har til hensigt at indskrænke aktindsigtens omfang, bekymret over den svækkelse af offentlighedsprincippet, som der er en fremherskende tendens til ved at foretage begrænsninger og ændringer i offentlighedens ret til indsigt. Danske Mediers Forum fremhæver særlig måden, hvorpå dette finder sted, nemlig oftest via nye regler i særlove eller via ministerielle bekendtgørelser, og denne svækkelse af offentlighedsprincippet gennemføres, uden at der tages ordentlig afsæt i forslagets betydning for offentlighedsprincippet i den lov, som ændringerne reelt svækker. De mange undtagelser fra hovedreglen om aktindsigt er problematiske, fordi de €" ud over at udhule retten til aktindsigt €" også medvirker til en manglende overskuelighed. Dette har medført, at den nuværende Offentlighedskommission blev nedsat til at foretage en tiltrængt revision af offentlighedsloven. Under henvisning hertil finder Dansk Mediers Forum, at den foreslåede undtagelse fra offentlighedsloven principielt bør drøftes i Offentlighedskommissionen.

Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer har i sit høringssvar anbefalet, at denne del af lovforslaget afventer Offentlighedskommissionens redegørelse om lov om offentlighed i forvaltningen.

Det bemærkes til høringssvarene fra Danske Mediers Forum og fra Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, at lovforslaget skal løse et påtrængende behov for en udskydelse af tidspunktet for, hvornår der eventuelt kan gives aktindsigt i beretninger eller notater til statsrevisorerne, herunder udkast hertil og uddrag heraf, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor til Journalistforbundets høringssvar.

Med hensyn til spørgsmålet om orientering af Offentlighedskommissionen om den foreslåede bestemmelse skal det bemærkes, at der ikke tilsigtes en ændring i omfanget af den aktindsigt, som kan opnås efter forvaltningslovens og offentlighedslovens bestemmelser. Forslaget sigter alene på en udskydelse af tidspunktet for, hvornår der eventuelt kan gives aktindsigt.

Til § 2

Til nr. 1

Der indsættes i § 2, stk. 4, som nyt nr. 1 en bestemmelse om adgang til regionernes regnskaber.

I de gældende bestemmelser i statsrevisorlovens § 2, stk. 4, sammenholdt med § 2, stk. 6, har stats­re­vi­so­rerne hjemmel til at undersøge regnskaber fra institutioner m.v., der modtager tilskud eller anden støtte fra sta­ten eller bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, uanset hvilke regler der gælder om regn­skabs­af­læggelse og revision for de pågældende institutioner m.v. Principielt vil der derfor ikke være behov for at æn­dre statsrevisorloven i forbindelse med Folketingets vedtagelse af den nye kommunalreform, idet de fem re­gioner vil være omfattet af de gældende bestemmelser. For i videst mulig omfang at have parallelitet til rigs­revisorlovens bestemmelser, foreslås det imidlertid, at der indsættes et nyt nr. 1, i § 2, stk. 4, jf. de al­mindelige bemærkninger.

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at det præciseres, at statsrevisorerne har adgang til at foretage un­der­søgelse af regionernes regnskaber. Disse regnskaber revideres i øvrigt af en sagkyndig revision svarende til den i § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse nævnte revision. Der er i øvrigt ikke tale om en ind­holds­mæs­sig ændring af § 2, stk. 4, og det gælder fortsat, at statsrevisorerne i henhold til § 2, stk. 6, kan anmode rigs­revisor om at foretage undersøgelser og afgive beretning herom til statsrevisorerne.

Som konsekvens af den foreslåede ændring bliver de hidtidige § 2, stk. 4, nr. 1-3, til nr. 2-4.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i nr. 1.

Til nr. 3

Der er alene tale om en ændring af henvisningen i bestemmelsen. Den korrekte henvisning er til § 18, stk. 5 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) i stedet for til § 18, stk. 2. Ved en forglemmelse i 1996 skete der ikke den nødvendige konsekvensændring i lov om statsrevisorerne i forbindelse med bl.a. ændringen af rigsrevisorlovens § 18, jf. lov nr. 465 af 12. juni 1996.

Til § 3

Til stk. 1

De ændringer, der ikke vedrører regionslovgivningen, kan træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Ændringer, der vedrører regionslovgivningen, træder i kraft den 1. januar 2007, hvor amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges.