L 174 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld. (Forenkling af reglerne om eftergivelse af studiegæld samt forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper).

Fremsat den 15. marts 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld
og om eftergivelse af studiegæld

(Forenkling af reglerne om eftergivelse af studiegæld samt forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper)

§ 1

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december 1998, som ændret ved § 66 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 46 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 53 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper«.

2. I § 1 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2 . Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter ansøgning eftergive offentlig gæld efter reglerne i kapitel 3 a.«

3. I § 14, stk. 1, ændres »12« til: »9«.

4. I § 14, stk. 3, ændres »12-års« til: »9-års«.

5.§ 15 ophæves.

6.§ 16, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 4-5.

7. I § 16 b, stk. 1, udgår »inden for den 15-årige tilbagebetalingsperiode«.

8. § 16 b, stk. 2, ophæves.

9. Efter § 16 d indsættes i Kapitel 3 :

» § 16 e. Låntagere, som før den 1. januar 1998 har fået bedømt en ansøgning om eftergivelse af studiegæld efter de da gældende regler, kan få bedømt deres ansøgning på ny efter reglerne i §§ 13-16 e og 17 a.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige betingelsen i stk. 1, om at ansøgningen skal være bedømt før 1. januar 1998, hvis låntagers sociale forhold m.v. i særlig grad påvirker låntagers mulighed for at tilbagebetale studiegælden.

Stk. 3. En fornyet bedømmelse af en ansøgning efter stk. 1 kan ikke resultere i tilbagebetaling af ydelser, som låntager allerede har betalt på studiegælden.«

10. Efter den i nr. 9 foreslåede § 16 e, indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper

§ 16 f. Skyldnere, som i 4 år eller mere uafbrudt har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter reglerne i kapitel 5 i integrationsloven, kan efter ansøgning til restanceinddrivelsesmyndigheden få eftergivet gæld til det offentlige, jf. dog stk. 3. Det drejer sig om gæld, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden og anden forfalden gæld, der opkræves af offentlige fordringshavere.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få bevilget eftergivelse efter stk. 1, at skyldneren er kommet i beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse eller revalidering, jf. § 16 h, stk. 1.

Stk. 3. Eftergivelse kan ikke ske for gæld, som er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, eller som følge af, at skyldneren har afgivet urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed med den virkning, at skyldneren uretmæssigt har modtaget ydelser fra det offentlige.

§ 16 g. Eftergivelsen sker med et fast beløb pr. måned i 5 år. Beløbet, som eftergives pr. måned, udgør 1/60 af den samlede offentlige gæld, som er omfattet af eftergivelsen, jf. § 16 f.

Stk. 2. Når der er truffet afgørelse om eftergivelse, overdrager de offentlige fordringshavere den gæld, der er omfattet af eftergivelsen, til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis gælden ikke allerede er overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden. Der sker ikke forrentning af den eftergivne gæld.

§ 16 h. Det er en betingelse for eftergivelse, at skyldneren ophører med at modtage hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Modtager skyldneren, efter eftergivelsen er iværksat, igen hjælp efter reglerne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, sættes den månedlige eftergivelse i bero, indtil skyldneren ophører med at modtage hjælp. Når eftergivelsen har været stillet i bero i 1 år, ophører eftergivelsen for den resterende gæld. Der sker ikke forrentning af den eftergivne gæld.

Stk. 3. Modtager restanceinddrivelsesmyndigheden et eller flere nye offentlige krav mod skyldneren til inddrivelse, som er forfaldet efter eftergivelsen er iværksat eller stillet i bero, jf. stk. 2, falder afgørelsen om eftergivelse bort for den resterende gæld, således at den månedlige eftergivelse ophører i den måned, der kommer efter den måned, hvor de nye offentlige krav modtages i restanceinddrivelsesmyndigheden. Der sker dog fortsat ikke forrentning af den eftergivne gæld.

§ 16 i. Gæld, som vedrører en bortfalden afgørelse om eftergivelse, kan inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og eftergives efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 16 j. Afgørelser efter kapitel 3 a er endelige.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om ansøgningens indhold og administration af ordningen.

Stk. 3. Et år efter lovens ikrafttræden foretager Skatteministeriet i samarbejde med Socialministeriet en vurdering af afgrænsningen af ordningen.

Stk. 4. 3 år efter lovens ikrafttræden foretager Skatteministeriet i samarbejde med Socialministeriet en evaluering af forsøgsordningen.«

11. I § 17 a, indsættes som 2. pkt .:

»Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om ansøgeren, som er nødvendige for at behandle ansøgninger efter kapitel 3 a.«

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9, træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 10 og 11.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne for eftergivelse af studiegæld på baggrund af de erfaringer, der er indvundet siden revisionen i 1998, hvor kriterierne for eftergivelse af studiegæld blev objektiveret.

Lovforslaget har endvidere til formål, på forsøgsbasis at etablere mulighed for eftergivelse af gæld til det offentlige for skyldnere, der har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i 4 år eller mere, og dermed styrke incitamentet for denne gruppe til at søge ud på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse.

Eftergivelse af studiegæld

Reglerne om eftergivelse af studiegæld blev revideret i 1998, jf. lov nr. 1087 af 29. december 1997 (Lempelse af reglerne for tilbagebetaling og eftergivelse af statsgaranterede studielån m.v.). I lyset af de siden da indvundne erfaringer foreslås det nu for det første, at reglen i lovens § 15 om muligheden for en tilkendegivelse om eftergivelse af studiegæld på et senere tidspunkt ophæves.

En ansøgning om eftergivelse kan efter lovens § 14 tidligst behandles 12 år efter, at låntager har afsluttet eller afbrudt sin uddannelse mv. Ordningen om forhåndstilkendegivelse har haft til hensigt at lempe denne bestemmelse således, at låntager allerede 9 år efter uddannelsens afslutning mv. har kunnet opnå en bindende tilkendegivelse om resultatet af en fremtidig afgørelse om eftergivelse af studiegæld. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har vurderet, at låntager vil kunne få eftergivet gælden helt eller delvist, er forrentningen af lånet ophørt, og låntager har fremover skullet tilbagebetale studiegælden direkte til restanceinddrivelsesmyndigheden i overensstemmelse med forhåndstilkendegivelsen. Ved 12-års periodens udløb træffer restanceinddrivelsesmyndigheden den endelige afgørelse om eftergivelse af studiegæld på grundlag af låntagers aktuelle økonomiske forhold. Hvis disse ikke har ændret sig, vil afgørelsen om eftergivelse være identisk med forhåndstilkendegivelsen.

Ordningen har vist sig kun at være af ringe interesse for låntagerne. I 2005 behandlede restanceinddrivelsesmyndighden således under 50 ansøgninger, hvoraf 12 resulterede i en forhåndstilkendegivelse.

Den ringe interesse for ordningen kan skyldes, at den resterende tilbagebetalingsperiode, som i alt udgør 15 år, stadig kan være forholdsvis lang €" op til 6 år.

Som kompensation for bortfaldet af muligheden for forhåndstilkendegivelse foreslås det for det andet, at fristen for ansøgning om eftergivelse af studiegæld nedsættes til 9 år efter, at låntager har afsluttet eller afbrudt sin uddannelse mv.

Det forslås for det tredje, at en række begrænsninger for muligheden for at få genoptaget en eftergivelsessag, som er afgjort efter de indtil 1. januar 1998 gældende regler, ophæves.

Disse begrænsninger blev indført ved lovrevisionen i 1997/98, jf. § 3, stk. 3-6, i lov nr. 1087 af 29. december 1997, og havde til formål at begrænse antallet af genoptagelsessager, som alligevel måtte formodes at føre til samme resultat. Antallet af genoptagelsessager er dog ikke blevet mindre.

Det foreslås derfor, at disse begrænsninger ophæves. Det drejer sig om følgende:

1) Kravet om, at der skal være tale om statsgaranterede studielån. Fremover skal låntagere med alle former for studiegæld kunne få genoptaget deres sager.

2) Kravet om, at lånets restgæld pr. 1. januar 1998 skal udgøre mindst 100.000 kr.

3) Kravet om, at det beløb, som i givet fald kan eftergives, skal være større end 50.000 kr.

4) Kravet om, at den tidligere afgørelse om eftergivelse af studiegæld skal være truffet den 1. januar 1993 eller senere.

Forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper

På finansloven for 2005 blev der afsat 25,0 mio. kr. årligt i fire år til et forsøg med gældslempelse/gældseftergivelse for socialt svage grupper, jf. FL 2005, § 15.75.28.50. Der kan af bevillingen anvendes 3 pct. til administration, heraf 2/3 til lønsum.

Baggrunden for lovforslaget er, at en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Social Forsknings Instituttet (SFI) har vist, at gæld til det offentlige for de svageste kontanthjælpsmodtagere kan være en barriere for at komme i beskæftigelse, fordi en evt. økonomisk fremgang som følge af beskæftigelse vil blive mødt med krav om afdrag på den offentlige gæld fra inddrivelsesmyndighederne, jf. SFI-rapport 03:27. Samtidig er det er en forudsætning for at få gældssanering efter de almindelige regler i konkursloven, at skyldnerens økonomiske forhold er afklarede. Det betyder, at f.eks. kontanthjælpsmodtagere normalt ikke kan opnå gældssanering efter disse regler, da ledigheden anses for at være midlertidig i og med kontanthjælp er en midlertidig ydelse.

Sigtet med ordningen er på forsøgsbasis i 4 år at etablere et regelsæt, som giver mulighed for gennem eftergivelse af gæld til det offentlige at sikre, at det økonomiske incitament til at komme i arbejde for personer, der har været i langvarig offentlig forsørgelse, ikke bliver fjernet ved krav om tilbagebetaling af gæld, samtidig med at der sikres incitament til at fastholde skyldneren i beskæftigelse. Forslaget skal ses som et målrettet beskæftigelsesfremmende initiativ for de langvarige kontanthjælpsmodtagere.

SFI har til brug for lovarbejdet undersøgt antallet af personer, der har været på kontanthjælp mv. i mere end 4 år samt størrelsen af deres gæld til det offentlige. SFIs datamateriale er dog baseret på en bredere afgrænsning af målgruppen end den, lovforslaget omfatter. I SFIs afgrænsning er der 64.232 personer, som opfylder varighedskriteriet. Heraf har 36.034 personer en gæld til det offentlige, som samlet udgør 1,8 mia. kr. Dette giver en gennemsnitlig gæld for skyldnerne på godt 50.000 kr. Den snævrere afgrænsning af målgruppen i den foreslåede ordning i forhold til SFIs afgrænsning betyder, at de 36.034 personer er overvurderet. En antagelse om at ca. 20.000 personer har modtaget hjælp efter lov om aktiv social politik (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats) eller introduktionsydelse efter integrationsloven i en uafbrudt periode på 4 år og har gæld til det offentlige, vurderes at være realistisk.

På baggrund af ovenstående foreslås det derfor, at personer, som i en uafbrudt periode på 4 år eller mere har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv social politik (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) eller introduktionsydelse efter kapitel 5 i integrationsloven, kan få eftergivet deres gæld til det danske offentlige system. Eftergivelsen omfatter såvel gæld, som allerede er under inddrivelse af restanceinddrivelsesmyndigheden, som anden forfalden gæld hos offentlige fordringshavere, således at denne gæld i forbindelse med, at der træffes afgørelse om eftergivelse skal overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

I lighed med konkurslovens regler om gældssanering foreslås det af hensyn til retsfølelsen, at gæld, som er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, ikke omfattes af eftergivelsen. Endvidere foreslås det, at gæld opstået som følge af, at skyldneren har afgivet urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed med den virkning, at den pågældende uretmæssigt har modtaget ydelser fra det offentlige, ikke omfattes af eftergivelsen.

Gæld, som er registreret hos restanceinddrivelsesmyndigheden, men som er opstået i et andet land til en udenlandsk offentlig myndighed, vil ikke være omfattet af forsøgsordningen.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med konkurslovens regler for gældssanering, at eftergivelse af gælden sker over 5 år, således at et beløb svarende til en 1/60 af den samlede gæld eftergives hver måned i 60 måneder svarende til 5 år.

Forslaget om forsøgsordningen for eftergivelse er alene rettet mod gæld til det offentlige. SFIs analyse viser dog, at 76 procent af de langvarige kontanthjælpsmodtagere, som har gæld til det offentlige også har privat gæld. Der er således risiko for, at de private kreditorer vil øge deres krav om tilbagebetaling, hvis skyldneren får eftergivelse for gæld til det offentlige. Forsøgsordningen er begrundet i målgruppens manglende økonomiske incitament til at opnå beskæftigelse, og man kunne frygte, at væsentligt øgede krav fra de private kreditorer vil resultere i, at ordningen ikke findes attraktiv for skyldnerne, således at de enten undlader at ansøge eller returnerer til kontanthjælp, hvorefter eftergivelsen sættes i bero og eventuelt senere bortfalder.

Imidlertid vil det forhold, at en skyldner opnår eftergivelse af gæld til det offentlige typisk betyde, at skyldneren har opnået beskæftigelse, og det derfor vil være muligt at søge gældssanering efter konkurslovens regler, for så vidt angår eventuel privat gæld.

Det foreslås herudover som betingelse for eftergivelse af gæld til det offentlige, at skyldneren skal ophøre med at modtage hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller efter kapitel 5 i integrationsloven. Det forudsættes, at skyldneren, når denne ophører med at modtage hjælp, som nævnt, har opnået ordinær, ustøttet beskæftigelse, er kommet under ordinær uddannelse eller revalidering, herunder forrevalidering efter en jobplan, jf. lov om aktiv socialpolitik kapitel 6, eller er kommet i fleksjob.

Forslaget om gældseftergivelsesordningen skal ikke kunne tilskynde til uhensigtsmæssig spekulation i gældseftergivelse. Dette er søgt imødegået, via kravet om en relativ lang varighedsperiode på kontanthjælp e. lign. Med en varighedsgrænse på 4 år vurderes hensynet til ikke at kunne spekulere i ordningen at være tilgodeset.

Kommer skyldneren senere i kortere perioder tilbage på hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, stilles eftergivelsen i bero i de måneder, hvor hjælpen modtages, dog således at eftergivelsen falder bort, når der er modtaget hjælp i sammenhængende 12 måneder, jf. lovforslagets § 16 h. Denne bestemmelse udelukker ikke, at skyldneren på et senere tidspunkt igen vil kunne ansøge om en eftergivelsesordning, hvis betingelserne er opfyldt. Samtidig foreslås det, at eftergivelsen fremadrettet falder bort, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden, efter at eftergivelsen er iværksat, modtager nye offentlige krav til inddrivelse €" dvs. personen skal sikre at overholde sine løbende betalinger.

Derudover foreslås det, at restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst kan behandle en ansøgning om eftergivelse af offentlig gæld, når skyldneren i en uafbrudt periode på 4 år eller mere har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv social politik eller introduktionsydelse efter kapitel 5 i integrationsloven, og når der er opnået tilsagn om beskæftigelse, uddannelse, revalidering eller fleksjob. Det foreslås herudover, at skatteministeren kan fastsætte regler om ansøgningens indhold m.v., og at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser er endelige.

Endeligt forslås det, at forsøgsordningen 3 år efter ikrafttræden evalueres med henblik på en stillingtagen til, hvorvidt ordningen skal ophøre efter 4 år, forlænges eller gøres permanent.

Forslaget er således i overensstemmelse med »noget for noget«- princippet, idet eftergivelsen af gæld er knyttet dels til beskæftigelse, fleksjob, uddannelse eller revalidering og dels til kravet om, at der ikke opstår nye restancer til det offentlige.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget om forenkling af eftergivelsesreglerne for studiegæld forventes at fremrykke tidspunktet for nedskrivning af studiegæld med 3 år, men må i øvrigt forventes at være udgiftsneutralt.

Med hensyn til forslaget om gældseftergivelse af offentlig gæld for de socialt udsatte grupper er det væsentligt at pointere, at gæld til det offentlige kun i meget begrænset omfang må forventes at kunne inddrives efter gældende regler, da der som alt overvejende hovedregel er ingen eller meget begrænset betalingsevne hos de omfattede skyldnere, hvorfor den reelle kurs på gæld til det offentlige vurderes at være tæt på nul.

Det foreslås derfor, at kompensation til fordringshaverne ved anvendelse af de afsatte midler efter fradrag for administration sker 1 gang om året og opgøres ved årets udgang. De indfriede beløb fordeles forholdsmæssigt mellem de offentlige kreditorer, hvis tilgodehavender bliver berørt af gældseftergivelsen.

Det første kalenderår i hvilket loven vedtages vil kompensationsprocenten blive fastsat forud, dog med et loft på 10 %, som kompensationen til kreditorerne maksimalt kan udgøre ved årets udgang, hvor afregningen finder sted. Når resultaterne for det første års eftergivelse foreligger, vil kompensationsprocenten for det kommende år blive udmeldt.

Bevilling af gældseftergivelse sker på objektive kriterier, hvorfor kompensationsprocenten er variabel inden for loftet på 10 % afhængig af, hvor megen gæld, der eftergives i et kalenderår, hvor der er 25 mio. kr. til rådighed til kompensation. Netop på grund af de objektive kriterier, er der ikke nogen overgrænse for, hvor høj den samlede gældseftergivelse i et givent år kan blive.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper skønnes at medføre engangsudgifter på 710.000 kr. til bl.a. systemudvikling og €"tilretninger og information. Herudover skønnes forslaget at medføre årlige driftsudgifter svarende til ca. 2,5 mio. kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Derimod kan lovforslaget på længere sigt have positive strukturelle konsekvenser for erhvervslivet, da den foreslåede forsøgsordning med eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper kan bevirke et øget arbejdsudbud, som vil være til fordel for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget om eftergivelse af offentlig gæld indebærer, at de offentlige kreditorer delvist kompenseres for den gæld, der omfattes af eftergivelsen. Den foreslåede eftergivelsesordning vil også finde anvendelse for offentlige virksomheder, f.eks. DSB, som dermed ligeledes vil få adgang til kompensation. Som følge af, at gælden til det offentlige som beskrevet oven for ofte vil have en værdi tæt på nul, vurderes det, at kompensationsordningen i relation til disse virksomheder udgør statsstøtte efter EU-retten, hvis disse virksomheder modtager en betaling for gælden, der ligger ud over dennes værdi. Den del af forslaget, der vedrører eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper til disse offentlige virksomheder, vil på den baggrund blive anmeldt til EU-Kommissionen i henhold til EF-traktatens regler om statsstøtte og kan ikke træde i kraft før EU-Kommissionen har godkendt, at ordningen kan indføres i overensstemmelse med de fællesskabsretlige statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges på den baggrund til at fastsætte tidspunktet for den del af forslaget der vedrører eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. Herudover har forslaget ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Udover ministerierne har lovforslaget været udsendt i høring hos følgende:

Ligestillingsafdelingen, Ankestyrelsen, Styrelsen for Social Service, Den Sociale Sikringsstyrelse, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Socialchefforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, FOA €" Fag og Arbejde, Landsforeningen Sind, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere €" LAP, SBS § 94, Lederkollegiet, SAND, Centerlederforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Advokatrådet, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Pantefogeder, Konkurrencestyrelsen, SKAT, Landsskatteretten og Finansrådet.

En oversigt over modtagne høringssvar og Skatteministeriets kommentarer hertil er medtaget som bilag til lovforslaget.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I konsekvens af, at loven efter forslagets vedtagelse også vil indeholde bestemmelser om forsøg med eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper, foreslås det, at lovens titel ændres i overensstemmelse hermed, således at titlen affattes » Lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper«.

Til nr. 2

I konsekvens af, at loven efter forslagets vedtagelse også vil indeholde bestemmelser om forsøg med eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper, foreslås det, at lovens indledende paragraf ændres i overensstemmelse hermed, således at det fremgår at restanceinddrivelsesmyndigheden efter ansøgning kan eftergive offentlig gæld.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at den periode, der skal gå, før en låntager kan ansøge om eftergivelse nedsættes fra 12 til 9 år. Perioden regnes fortsat fra det tidspunkt, hvor

1) låntager har afsluttet eller afbrudt sin uddannelse,

2) låntager har påbegyndt tilbagebetalingen af gælden, eller

3) tilbagebetalingspligten er indtrådt efter lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statsgaranterede studielån.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet om eftergivelse af studiegæld.

Til nr. 5

Det foreslås, at muligheden for en forhåndstilkendegivelse efter 9 år fra uddannelsens afslutning mv. om eftergivelse på et senere tidspunkt bortfalder. Muligheden har aldrig været benyttet i noget videre omfang, og er formentlig heller ikke særlig attraktiv for låntagerne. Til gengæld nedsættes fristen for ansøgning om eftergivelse tilsvarende. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet om eftergivelse af studiegæld.

Til nr. 6

Bestemmelsen i lovens § 16, stk. 4, binder restanceinddrivelsesmyndigheden til at følge en forhåndstilkendegivelse om eftergivelse, når afgørelsen om eftergivelse skal træffes på et senere tidspunkt. Bestemmelsen foreslås ophævet i konsekvens af bortfaldet af muligheden for opnåelse af en forhåndstilkendegivelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet om eftergivelse af studiegæld.

Til nr. 7

Det foreslås, at der gives mulighed for at genoptage en afgørelse om eftergivelse af studiegæld, hvis låntagers indkomstforhold forringes væsentligt, også selvom forringelsen sker efter udløbet af den 15-årige tilbagebetalingsperiode. Det kan være tilfældet, hvis tilbagebetalingsperioden er forlænget ud over 15 år.

Til nr. 8

Det foreslås, at genoptagelse af en afgørelse om eftergivelse af studiegæld på grund af væsentligt forringede indkomstforhold træffes efter de nugældende regler. Dette hænger sammen med, at begrænsningerne i muligheden for genoptagelse af afgørelser om eftergivelse af studiegæld i øvrigt foreslås ophævet. Herefter vil alle afgørelser i genoptagelsessager skulle træffes efter nugældende regler.

Til nr. 9

Forslaget indebærer en forenkling af muligheden for at få genoptaget en tidligere afgjort ansøgning om eftergivelse efter tidligere gældende regler. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnittet om eftergivelse.

Til nr. 10

Det foreslås, at skyldnere, som i en uafbrudt periode på 4 år eller mere har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv social politik (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) eller introduktionsydelse efter kapitel 5 i integrationsloven, kan få eftergivet deres gæld til det offentlige, forudsat at skyldnerne kommer og forbliver i arbejde, fleksjob, under uddannelse eller revalidering i eftergivelsesperioden. 4-årsperioden afbrydes ikke, hvis personen i en periode ikke har modtaget hjælp som følge af en idømt sanktion efter reglerne i aktivloven

Det er efter forslaget yderligere en betingelse for etablering af eftergivelsen af gæld til det offentlige, at skyldneren har fået tilsagn om ordinær, ustøttet beskæftigelse, om optagelse på en ordinær uddannelse, eller at skyldneren er visiteret til revalidering, herunder forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, eller har fået tilbudt fleksjob.

I lighed med konkurslovens regler om gældssanering foreslås det af hensyn til retsfølelsen, at gæld, som er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, ikke omfattes af eftergivelsen. Endvidere foreslås det, at gæld opstået som følge af, at skyldneren har afgivet urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed med den virkning, at den pågældende uretmæssigt har modtaget ydelser fra det offentlige, ikke omfattes af eftergivelsen.

Når ansøgeren opfylder betingelserne for eftergivelse af gæld til det offentlige, vil gælden blive nedskrevet over 5 år med 1/60 om måneden. Dette gælder såvel for skyldneren som den offentlige fordringshaver. Afbrydes tilsagnet om gældseftergivelse med den begrundelse, at skyldneren igen overgår til offentlig forsørgelse eller på grund af misligholdelse, det vil sige nye krav fra en offentlig fordringshaver, stilles eftergivelsen af gælden hos såvel skyldneren som fordringshaver i bero eller bortfalder.

Kompensationsprocenten over de 5 år gældseftergivelsen finder sted, vil ikke på forhånd være kendt af fordringshaver, idet procenten vil være variabel afhængig af, hvor megen gæld, der samlet eftergives i et kalenderår.

Det foreslås endvidere, at gæld, som vedrører en bortfalden eftergivelse, kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og at gælden kan eftergives efter reglerne i opkrævningsloven.

Det foreslås, at afgørelser taget af restanceinddrivelsesmyndigheden er endelige, således at de ikke kan påklages administrativt. Baggrunden herfor er, at ordningen er baseret på objektive kriterier.

Skatteministeren fastsætter regler for ansøgningens indhold, administration af ordningen og fastsættelse af kompensationsprocenten. Da der er tale om objektive kriterier for at opnå gældseftergivelse, vil ordningen være forholdsvis nem at administrere. Administration af ordningen forventes at ske på baggrund af eksisterende indberetninger og systemløsninger, således at ansøgere kan udsøges maskinelt af restanceinddrivelsesmyndigheden, og tilsvarende at den efterfølgende kontrol med, at der ikke modtages kontanthjælp, kan ske ved anvendelse af MIA-indberetninger (månedlige indberetninger af ansatte), som også omfatter kontanthjælpsmodtagere.

Det er fundet hensigtsmæssigt at indsætte en revisionsbestemmelse i loven, således at der på baggrund af udnyttelsen af bevillingen det første år foretages en vurdering af afgrænsningen af ordningen, herunder varighed og eventuelt behov for et bundfradrag, som skyldnere selv skal betale. Herudover foreslås det, at der 3 år efter lovens ikrafttræden foretages en fornyet revision af ordningen med henblik på at vurdere om ordningen skal forlænges, gøres permanent eller om den skal afskaffes, og der vil i forbindelse hermed blive udarbejdet lovforslag vedr. denne ændring.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden indhenter oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger efter det foreslåede kapitel 3 a.

Til § 2

Det foreslås, at ændringerne vedr. eftergivelse af studiegæld træder i kraft den 1. juli 2006. Forslaget om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper indebærer, at de offentlige kreditorer delvist kompenseres for den gæld der omfattes af eftergivelsen. På baggrund heraf vurderes det, at kompensationsordningen i relation til disse virksomheder udgør statsstøtte efter EU-retten, således at kompensationsordningen skal anmeldes over for EU-Kommissionen, og den kan ikke træde i kraft, før godkendelse foreligger fra EU-Kommissionen. Det foreslås derfor, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af forslaget.