L 172 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden.(Lovmæssige rammer for en ny kapitalstærk venturefond).

Fremsat den 15. marts 2006 af Økonomi‑ og erhvervsminister (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om VækstFonden

(Lovmæssige rammer for en ny kapitalstærk venturefond)

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som bl.a. ændret ved § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003 og § 27 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 9 , indsættes efter »finansieringsinstrumenterne« : »og uddelegering af opgaver«.

2. I § 3, stk. 1, 3. pkt. , ændres»Danmarks Erhvervsråd«til:»Danmarks Vækstråd«.

3. § 3, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3.Bestyrelsen træffer afgørelse om finansieringstilsagn på grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte regler for henlæggelse af visse afgørelser til sekretariatet. Bestyrelsen kan endvidere fastsætte regler for henlæggelse af forvaltningen af afgrænsede dele af Vækstfondens kapitalanbringelser til selvstændige enheder. Disse selvstændige enheder kan tillige modtage private midler til forvaltning. Bestyrelsens afgørelser er endelige.«

4. I § 4, stk. 1 , indsættes efter»erhvervsfremmesystem«: »og varetagelse af opgaver med forvaltning af fondens kapitalanbringelser i virksomheder og udviklingsselskaber.«

5. I § 6 , indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kapitalanbringelse i virksomheder og udviklingsselskaber forvaltes efter principperne for den passive kapital i stk. 1, når de pågældende virksomheder og udviklingsselskaber ikke længere anses for omfattet af fondens erhvervsfremmende formål. Indtægter fra og udgifter til fondens forvaltning af disse kapitalanbringelser tilfalder og afholdes af fondens midler. Denne forvaltning kan af bestyrelsen efter forudgående godkendelse af økonomi- og erhvervsministeren henlægges til selvstændige enheder. «

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen har med en serie nye initiativer sat iværksætteri og innovation højt på den politiske dagsorden. Målet er, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der startes flest vækstvirksomheder. Samlet set må det forventes, at disse initiativer i de kommende år vil føre til, at væsentligt flere nye ideer skal testes for kommerciel holdbarhed og mange siden hen finansieres i forbindelse med opstart af virksomhed og de senere vækstfaser. Det er en stor udfordring for et marked, der allerede i dag har betydelige vanskeligheder ved at fremskaffe den nødvendige kompetente kapital til de virksomheder, som bl.a. etableres med udgangspunkt i innovationsmiljøerne og i uddannelses- og forskningsinstitutionerne.

Sammenlignet med de bedste europæiske lande som fx England og Sverige er det danske marked for innovationsfinansiering relativt lille. I perioden 2001 til 2004 lå det gennemsnitlige investeringsniveau på lidt under 0,2 pct. af BNP, mens det i Sverige lå på omkring 0,6 pct. af BNP. Der har dog i de senere år været en ganske kraftig vækst på det danske marked. I perioden fra starten af 90€™erne og frem til i dag er markedet for innovationsfinansiering mere end tidoblet. Det er en betydeligt kraftigere vækst end i lande som fx Tyskland, Finland og Irland. Den kraftige vækst har især fundet sted i de tidlige faser.

Den positive udvikling af markedet for innovationsfinansiering i de tidlige faser i de seneste år har især været båret af det offentlige, herunder ikke mindst af Vækstfonden. Således står det offentlige i dag for ca. to tredjedele af investeringerne i de tidlige faser. Denne meget store offentlige andel er næppe holdbar i længden. Dels fordi der uden en betydelig tilstedeværelse af privat kapital ikke vil være tilstrækkelig kapital til rådighed til at finansiere de ideer og den viden, der udspringer af regeringens styrkede indsats inden for forskning, iværksætteri og innovation. Dels fordi det kan medvirke til, at private kompetencer ikke i tilstrækkelig grad opbygges, hvilket hindrer opbygningen af et privat og selvbærende marked.

Selv om det således i de senere år er lykkedes at styrke tilgangen af kapital til de tidlige faser, er det samlede danske marked for innovationsfinansiering imidlertid endnu umodent sammenlignet med de førende lande. I international målestok er de danske fonde/selskaber inden for innovationsfinansiering relativt små, og ofte fordeles investeringerne ud på mange virksomheder og i små portioner. Den gennemsnitlige venturefondsstørrelse i Danmark er på ca. 340 mio. kr. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige fondsstørrelse i USA på 1 mia. kr. Sidste år modtog porteføljeselskaberne i danske venturefonde gennemsnitligt ca. 6 mio. kr. i innovationsfinansiering. På europæisk niveau er kapitalindskuddene gennemsnitligt 3-4 gange større.

En konsekvens af de små finansieringsrunder er, at nystartede virksomheder med relativt korte mellemrum skal søge ny kapital på markedet. Dette er en meget ressourcekrævende proces, der kan tage alt fra 6-24 måneder. Det fører til et langsommere vækstforløb og i nogle tilfælde til, at det slet ikke lykkes at skabe væksten, fordi ressourcerne og tiden i højere grad bruges på at rejse kapital frem for at udvikle virksomheden. Da venturefinansierede virksomheder som hovedregel vil være aktører på det globale marked, betyder disse forskelle i finansieringsmuligheder og -vilkår en konkurrencemæssig svækkelse af de danske virksomheder.

Det danske marked for innovationsfinansiering er således især karakteriseret ved en betydelig mangel på kapacitet til at bære teknologibaserede vækstvirksomheder frem til globale vinderpositioner. Der er mangel på den helt afgørende kobling mellem kapacitet til at yde ledelsesmæssig sparring og styrke virksomhedernes netværk på den ene side og tilstrækkelig med kapital til at kunne bære virksomhederne frem til aftestning af markedsstrategien og ekspansion af virksomhedernes organisation til global skala på den anden side. Mange nystartede virksomheder sælges derfor også ganske tidligt til udenlandske firmaer og/eller kapitalfonde, som i nogle tilfælde flytter væksten og arbejdspladserne ud af Danmark.

For at hjælpe markedet på vej og udløse det vækstpotentiale, der ligger i et velfungerende marked for innovationsfinansiering, har regeringen med handlingsplanen for risikovillig kapital fra januar 2005 og senest i regeringsgrundlaget "Nye Mål" fra februar 2005 fremlagt en række nye initiativer, der skal videreudvikle markedet for innovationsfinansiering på markedsmæssige vilkår og bane vejen for flere risikovillige investeringer fra private og institutionelle investorer i Danmark. Målet er, at Danmark opbygger ét af Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital.

Som et af de væsentligste initiativer vil regeringen i samarbejde med pensionsinstitutter og andre private investorer etablere en ny kapitalstærk venturefond, der kan sikre et løft i kompetencerne og investeringerne i de tidlige faser af det danske marked for innovationsfinansiering. Kapitalen tilvejebringes gennem et samarbejde med pensionsinstitutter og private investorer gennem en udskilning af Vækstfondens direkte investeringsenheder, hvilket forventes at skabe et samlet kapitalgrundlag på 3-4 mia. kr.

En forudsætning for at tilskynde pensionsinstitutter og andre private institutionelle investorer til at foretage investeringer i det danske marked for innovationsfinansiering er, at det forventede afkast herved er konkurrencedygtigt med alternative investeringsmuligheder i tilsvarende markeder i udlandet. Der er i Vækstfonden gennem de seneste 5 år inden for sektorerne Life Science (bioteknologi og medikoteknik) og Tech (informations- og telekommunikationsteknologi, software, hardware og materialeteknologi) skabt investeringsenheder, som har opbygget kompetencer, der gør det muligt for disse at tiltrække kapital fra private investorer. Dette skyldes, at Vækstfonden siden strategiskiftet i 2001 €" hvor fondens produktportefølje bl.a. blev omlagt til egenkapitalinvesteringer i såvel vækstvirksomheder som i venturefonde €" har fokuseret på at tiltrække de specialiserede kompetencer, der er nødvendige for at identificere og udvikle vækstvirksomheder med et attraktivt afkast. Det er netop denne kombination af investeringskompetencer og hidtidige resultater, som de private investorer efterspørger. Vækstfonden har således de seneste 5 år investeret i mere end 120 virksomheder og i 13 udviklingsselskaber og har dermed været en af de mest aktive ventureinvestorer i Europa.

Med de seneste 5 års investeringserfaring fra Vækstfonden vurderes disse investeringsenheder i dag at være i stand til at generere afkast, som er konkurrencedygtige med investeringsalternativer i udlandet. Hvis private investorer imidlertid skal se Vækstfondens investeringsenheder som et attraktivt alternativ til forvaltningsselskaber/venturefonde i udlandet, kræver det dog, at kapitalforvaltningen sker på markedskonforme betingelser. I modsat fald kan det ikke forventes, at investeringsenhederne kan tiltrække kapital fra private investorer. Vækstfondens investeringsenheder udskilles på den baggrund i et privatejet forvaltningsselskab, som giver de investeringsansvarlige mulighed for at operere på markedsvilkår og dermed konkurrencedygtige betingelser.

Med lovforslaget tager regeringen endnu et vigtigt skridt i retning mod at skabe de bedst mulige rammer for innovative virksomheder i Danmark og opfylde visionen om at medvirke til skabe ét af Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital. Da det er forudsat, at hovedparten af kapitalen til den nye kapitalstærke venturefond tilvejebringes fra private investorer, mens Vækstfondens investeringsenheder udgør fundamentet for forvaltningen, kræver det, at der foretages en række mindre justeringer i lov om VækstFonden med henblik på at skabe det nødvendige lovmæssige grundlag for etableringen.

Modellen for etablering af den nye venturefond

Den nye venturefond vil blive etableret ved at udskille Vækstfondens investeringsenheder inden for sektorerne Life Science og Tech i et privat forvaltningsselskab, der vil blive ejet af de investeringsansvarlige. Forvaltningsselskabet sigter på at rejse 1 mia. kr. på det private marked til nyinvesteringer bl.a. inden for de tidlige virksomhedsfaser i Life Science og Tech sektorerne. Disse midler suppleres af et tilsvarende beløb fra Vækstfonden, således at den nye fond kan foretage nyinvesteringer på op til 2 mia. kr. Der arbejdes dog på at opnå et investeringstilsagn fra den Europæiske Investeringsfond (EIF), og såfremt dette opnås, vil Vækstfondens kapitaltilførsel blive reduceret med et beløb svarende til investeringstilsagnet fra EIF. Endvidere kan anmodning fra de private investorer i fonden betyde en reduktion af Vækstfondens kapitalforpligtelse.

EIF, der investerer i venturefonde i hele Europa, skal sammen med private investorer sikre, at både formueforvaltningen og investeringerne sker på rent kommercielle vilkår uden statsstøtteelementer.

Samtidig med udskillelsen af Vækstfondens investeringsenheder indgås en formueforvaltningsaftale med det nye forvaltningsselskab vedrørende Vækstfondens eksisterende portefølje af direkte investeringer inden for Life Science og Tech. Denne portefølje består af investeringer i en række selskaber, der ikke længere har behov for en egentlig offentlig understøttelse, og hvor Vækstfondens fortsatte engagement og investering derfor alene skal tilgodese hensynet til at opnå et betryggende afkast på investeringerne for Vækstfonden.

Kapitaltilførslen fra Vækstfonden til nyinvesteringerne i den nye venturefond kan finde sted med udgangspunkt i den eksisterende lovgivning. Der skal dog i lov om VækstFonden gives hjemmel til, at fondens bestyrelse efter økonomi- og erhvervsministerens godkendelse kan udskille forvaltningen af dele af Vækstfondens aktiver til private enheder. Det drejer sig om eksisterende investeringer i virksomheder og udviklingsselskaber, som ikke længere er omfattet af fondens erhvervsfremmeformål, og hvor det afgørende er at sikre staten og Vækstfonden det bedst mulige afkast. Det er således forvaltningen af Vækstfondens modne, aktive kapitalanbringelser, der undergives en ekstern forvaltning, mens ejerskabet fortsat forbliver hos Vækstfonden. Det drejer sig fx om selskaber, der er på vej mod børsnotering i Danmark eller udlandet, eller tæt på et salg til en anden virksomhed.

Vækstfonden er både efter lov om VækstFonden og lov om statens regnskaber underlagt Rigsrevisionens kompetence, og der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer heri. Der vil således igennem Vækstfonden være adkomst til alt regnskabsmateriale m.v. fra de nye forvaltningsenheder såvel i relation til fondens kapitalanbringelser som til selve forvaltningsenhedens administrationsselskab.

Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke tilsigtes ændringer i Vækstfondens formål eller aktiviteter. Med udskillelsen af investeringsenhederne og en række af de eksisterende investeringer sker der imidlertid en klar opsplitning af Vækstfondens rene kommercielle aktiviteter i form af kapitalforvaltning og Vækstfondens erhvervsfremmeindsats, som medfører, at Vækstfonden fremadrettet får mulighed for at fokusere endnu mere på etableringen og udviklingen af meget tidlige vækstvirksomheder. På den baggrund arbejder Vækstfondens bestyrelse derfor på en række konkrete forslag til, hvordan Vækstfonden fremover kan spille en endnu mere offensiv rolle i de meget tidlige faser for de vækstorienterede iværksættervirksomheder samt styrke innovationen i eksisterende virksomheder. Dette tænkes bl.a. at finde sted via en regionalisering af Vækstfonden, som sikrer, at fondens kompetencer og finansieringsprodukter som fx vækstkautioner og kom-i-gang-lån kommer bredt ud i landet og forankres i samarbejde med lokale aktører. Tilbageløbet fra investeringerne i den nye venturefond og fra Vækstfondens øvrige investeringsaktiviteter vil blive anvendt til styrkelse af denne indsats.

Det bemærkes i øvrigt, at Vækstfonden i 2004 i praksis ophørte med at anvende et stort »F« i navnet på grund af, at dette gav anledning til stavemæssige forviklinger. I dette lovforslag staves Vækstfonden derfor med et lille »f«.

2. Gældende ret

2.1. Vækstfondens etablering og strategi

Vækstfonden blev etableret ved lov nr. 937 af 27. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond. Fonden blev formelt etableret den 19. oktober 1992 ved bekendtgørelse nr. 844 af 16. oktober 1992 med en grundkapital på 2 mia. kr. Formålet med fondens etablering var bl.a. €" som anført i bemærkningerne til lovforslag nr. L 80/1991 fremsat den 30. oktober 1991 og vedtaget den 20. december 1991 - at yde medfinansiering til især små og mellemstore virksomheders risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller markedsmæssigt sigte.

I takt med de ændrede behov for finansiering af disse virksomheder er lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond, der i 1993 skiftede navn til VækstFonden, ændret ved følgende love:

€" lov nr. 257 af 6. maj 1993 om ændring af lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond og lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),

€" lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af statskrav (Lønindeholdelse og modregning i visse erhvervs- og miljøtilskud),

€" lov nr. 366 af 14. juni 1995 om ændring af lov om VækstFonden og ligningsloven,

€" lov nr. 1204 af 27. december 1996 om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af gæld til det offentlige (Effektivisering af det offentliges restanceinddrivelse),

€" lov nr. 1008 af 23. december 1998 om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

€" lov nr. 410 af 31. maj 2000 om ændring af lov om VækstFonden og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven). (Garantier for udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder, supplerende instrumenter til at finansiere meget risikobetonede projekter og adgang til, at Vækstfonden kan formidle kontakt mellem virksomheder og private investorer),

€" lov nr. 413 af 31. maj 2000 om ændring af lov om VækstFonden (Jobskabelse på særlige vilkår),

€" lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter),

€" lov nr. 105 af 13. februar 2001 om ændring af lov om VækstFonden og ligningsloven (Udvidelse af VækstFondens muligheder for at yde medfinansiering til enkeltvirksomheder og udviklingsselskaber og visse muligheder for at yde medfinansiering til virksomheder, der ikke er små og mellemstore),

€" lov nr. 451 af 7. juni 2001 om erhvervsudvikling,

€" lov nr. 278 af 8. maj 2002 om ændring af lov om VækstFonden (Justeringer efter ressortomlægning og administration af lånegarantier m.v.),

€" lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger), og

€" lov nr. 1414 af 21. december 2005 om ændring af forskellige skattelove m.v. (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven).

Den mest gennemgribende ændring af lov om VækstFonden fandt sted i 2000/2001 på baggrund af et udvalgsarbejde om fondens virksomhed og sammenhængen med udviklingen i markedet for risikovillig kapital. Udvalgets konklusioner fremgår af »Sammenfatning af drøftelser i VækstFondsudvalget«. Disse blev suppleret af Erhvervsministeriets baggrundsrapport om »VækstFonden i den ny økonomi« til belysning af VækstFondens hidtidige virke, udfordringerne fra den nye økonomi og erfaringen med innovationsfinansiering i andre lande. VækstFondsudvalget var bredt sammensat af repræsentanter fra erhvervslivet og ventureinvesteringsmiljøet samt de berørte ministerier.

VækstFondsudvalget fremhævede bl.a., at det er centralt, at Vækstfonden får mulighed for at operere hurtigere, smidigere og endnu mere effektivt i fremtiden. Udvalget påpegede endvidere, at Vækstfondens store tab kombineret med et forholdsvis lavt nominelt afkast på grundkapitalen, der primært var placeret i obligationer, samt en øget udlånsvolumen medførte, at Vækstfondens egenkapitalbeholdning var for nedadgående. Denne tendens forventede udvalget forstærket yderligere, medmindre fondens aktivitetsniveau blev reduceret betydeligt eller aktivitetsformerne ændret, så det samlede nettotab blev mindsket.

Udvalget anbefalede, at Vækstfonden skulle aktivere en større del af sin egenkapital inden for de daværende lovgivningsmæssige rammer, herunder at kravet til egenkapitalniveauet forblev uændret.

VækstFondsudvalgets vurderinger og anbefalinger blev fulgt op af et lovforslag €" nr. L 62/2000 (Folketingstidende 2000/2001 tillæg A sp. 1663) €" med henblik på at øge Vækstfondens aktivitetsniveau og samtidig reducere tabene. Et væsentligt element i denne seneste større omlægning af Vækstfonden, var, at de succesfulde projekter skal give et afkast til institutionen, som betyder, at der efterfølgende er flere midler til rådighed for nye projekter og initiativer.

Denne strategi valgte man, da det siden etableringen af Vækstfonden har været forudsat, at fondens bestyrelse er uafhængig og erhvervsorienteret. Det er således også forudsat, at det begrænsede antal bestyrelsesmedlemmer vælges for at sikre en så handlekraftig bestyrelse som muligt. Der er lagt vægt på, at bestyrelsesmedlemmerne skal besidde erhvervsmæssig indsigt.

På den baggrund er Vækstfondens bestyrelse efter loven også ansvarlig for tilrettelæggelsen af fondens administration, og det er bestyrelsens opgave at træffe afgørelse om medfinansiering på grundlag af sekretariatets sagsbehandling. Vækstfondens bestyrelses særlige sammensætning og kvalifikationer har medført, at den tillige efter loven er forpligtet til at forvalte fondens midler til størst mulig gavn for fondens formål. Heri ligger dels at medfinansiering skal ydes til de mest perspektivrige projekter i forhold til målsætningen, dels at fondens formue skal placeres således, at der sikres den højst mulige forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed.

I tilknytning hertil er det fastsat, at samtlige udgifter til fondens administration, herunder også bestyrelseshonorarer og udgifter i forbindelse med fondens etablering, afholdes af fonden.

Vækstfondens bestyrelse har således to overordnede ansvarsområder: 1) At træffe afgørelse om medfinansiering inden for formålsparagraffen, og 2) at sikre en placering af den del af fondens aktiver, som ikke benyttes til medfinansiering inden for formålsparagraffen på en sådan måde, at der sikres den højst mulige forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed.

Det er på denne baggrund afgørende, at der samtidig med udskillelsen af de investeringsansvarlige i Vækstfondens Life Science og Tech enheder indgås en forvaltningsaftale med det nye forvaltningsselskab vedrørende Vækstfondens portefølje af direkte investeringer inden for samme segmenter. Uden en sådan forvaltningsaftale vil det forventede tilbageløb til Vækstfonden fra disse investeringer blive væsentligt reduceret, og hensynet til at opnå det højst mulige afkast vil ikke blive tilgodeset.

Det er forudsat, at Vækstfondens kapital forvaltes på en sådan måde, at der ikke er behov for yderligere kapitaltilførsel. Således skal bestyrelsen i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at egenkapitalen udgør mindst 1,7 mia. kr., jf. § 3, stk. 5, i lov om VækstFonden, på basis af det nuværende statslige kapitalindskud på 2 mia. kr. Opfyldelsen heraf påses bl.a. af rigsrevisor, da Rigsrevisorlovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering til statsrevisorerne gælder for Vækstfonden.

Konklusionerne i »Sammenfatning af drøftelser i VækstFondsudvalget« fra 2000, der førte til lovændringen i 2001 (L nr. 62/2000), betød imidlertid, at Vækstfonden siden har aktiveret en langt højere andel af egenkapitalen. På denne baggrund samt med udgangspunkt i en bredere anvendelse af egenkapitalinstrumentet har Vækstfonden siden 2001 benyttet en stor del af indskudskapitalen på 2 mia. kr. til aktiv medfinansiering.

2.2. Hovedindholdet af den gældende lov om VækstFonden

Vækstfondens formål er €" som angivet i lovens § 1 €" at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Formålsbestemmelsen for fonden er redaktionelt ændret senest i 2001, men indholdsmæssigt er fondens formål uændret siden etableringen. Fondens formål omfatter den aktive erhvervsfremmeindsats, mens fondens interne forhold, herunder ledelse og kapitalforvaltning, er særskilt reguleret.

Efter Vækstfondslovens § 2 er fondens fokus medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser. Hertil kommer markedsudvikling, der dog på de udenlandske markeder også er dækket af andre offentlige initiativer. Afgrænsningen af små og mellemstore virksomheder (SMV) følger EU-Kommissionens definition heraf.

Vækstfonden kan også deltage i finansieringen af projekter i større virksomheder, herunder de såkaldte »spin-off« -virksomheder, der er nærmere defineret i § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1064 af 3. november 2004 om Vækstfondens virke.

Ud over kapitaltilførsel til SMV kan Vækstfonden også medfinansiere de såkaldte »udviklingsselskaber«. Ved udviklingsselskaber forstås efter Vækstfondslovens § 2, stk. 3, selskaber, der tilfører kapital og kompetence til innovation og fornyelse af enkeltvirksomheder.

Det er ikke kun virksomhedsstørrelsen, der er afgørende for, om der kan opnås kapital fra Vækstfonden. Virksomhederne skal også have særlige perspektivrige udviklingsaktiviteter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken vil kunne ventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af medfinansieringen.

Vækstfonden vurderer i hvert enkelt tilfælde, om en virksomheds udviklingsaktivitet, jf. ovenstående, er kvalificeret til at modtage kapitalindskud fra fonden. Da virksomhederne og deres udviklingsaktiviteter forandrer sig betydeligt over tid med hensyn til fx kapitalbehov, geografisk udspredelse og behovet for offentlig involvering/indsats, svarer den gældende afgrænsning af fondens erhvervsfremmende fokus ikke til det lange udviklingsperspektiv, som præger vækstvirksomhedernes vej til succes. Således går der typisk 5-7 år fra det første kapitaltilskud i en virksomhed til tidspunktet, hvor investorerne kan få et tilbageløb fra investeringen. På denne baggrund opstår behovet for på et tidspunkt i forløbet på 5-7 år at lade Vækstfondens investering forvalte ud fra rent kommercielle overvejelser.

Finansieringsinstrumenterne for Vækstfonden er opregnet i lovens § 2, stk. 4-7, og indeholder beskrivelse af følgende muligheder:

€" lånegarantier for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder,

€" tilskud,

€" lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,

€" kapitalindskud, herunder erhvervelse af aktier,

€" garantier og

€" andre lignende finansieringsinstrumenter, hvorom økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra Vækstfonden.

Herudover kan Vækstfonden med henblik på at understøtte finansieringen af udviklingsprojekter tage initiativer, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden kan også tage andre initiativer, som kan understøtte fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse. Endvidere kan økonomi- og erhvervsministeren henlægge varetagelsen af andre statslige erhvervsfremmeordninger vedrørende formidling af risikovillig kapital til innovation og fornyelse til Vækstfonden, hvilket fx har været tilfældet med ordningerne for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån.

Opregningen af finansieringsinstrumenter knytter sig til Vækstfondens opfyldelse af sit overordnede formål. Derimod er der ingen anknytning til placering og anvendelse af fondens grundkapital, som der redegøres nærmere for nedenfor.

Vækstfonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og fem andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af økonomi- og erhvervsministeren for indtil tre år ad gangen og kan udpeges i alt to gange. To medlemmer udpeges efter indstilling fra Danmarks Erhvervsråd (der efter § 1, nr. 2, ændres til Danmarks Vækstråd), og et medlem udpeges efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation.

Bestyrelsen sammensættes således, at der er repræsenteret bred erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning, finansiering og ventureinvestering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.

Den daglige administration af Vækstfonden varetages af et selvstændigt sekretariat ledet af en direktør, der refererer til bestyrelsen. Fondens direktør udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

For så vidt angår beslutningskompetencen i de konkrete sager om tilførsel af kapital, tilkommer denne formelt bestyrelsen, jf. lovens § 3, stk. 3. Bestyrelsen har dog siden fondens etablering haft hjemmel til at henlægge visse afgørelser til sekretariatet. Denne bemyndigelse er udmøntet i en forretningsorden for bestyrelsen, der er tilgængelig på Vækstfondens hjemmeside.

Med henblik på at sikre Vækstfondens uafhængighed og undgå sammenblanding af erhvervsmæssige og politiske hensyn i de enkelte sager er det i Vækstfondsloven fastsat, at bestyrelsens afgørelser er endelige og således ikke kan indbringes for økonomi- og erhvervsministeren.

Et andet element i sikringen af, at Vækstfonden arbejder ud fra erhvervsorienterede rationaler er, at fonden ikke er omfattet af det offentlige løn- og ansættelsessystem. Siden fondens etablering har det medført, at medarbejdere fra det private erhvervsliv er rekrutteret, og at ansættelsesforholdene er tilpasset de aktuelle vilkår på det private arbejdsmarked, herunder implementering af incitamentsordninger efter præsterede resultater.

Ud over det overordnede ansvar for fondens formålsbestemte aktiviteter har bestyrelsen ansvaret for at forvalte fondens midler til størst mulig gavn for fondens formål. Bestyrelsen skal i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at egenkapitalen udgør mindst 1,70 mia. kr.

Vækstfondens kapital er i den daglige drift opdelt i en passiv og aktiv anbringelse, hvoraf ca. halvdelen er placeret i obligationer, og den anden halvdel aktivt i virksomheder og udviklingsselskaber, jf. lovens § 6 og beskrivelsen nedenfor.

Vækstfondens bestyrelse aflægger årligt et regnskab samt en beretning om sin virksomhed til økonomi- og erhvervsministeren, herunder et budget for fondens aktiviteter.

Vækstfonden har de seneste 5 år tilført kapital til mere end 120 virksomheder og deltaget i etableringen af 13 udviklingsselskaber. Kapitaltilførslen er sket sammen med private investorer på fælles kommercielle vilkår, hvor Vækstfonden har bidraget med både viden og erfaring samt den nødvendige risikovillige kapital, som ikke kunne skaffes på det private kapitalmarked.

Forvaltningen af Vækstfondens kapital og kontrol hermed blev fastlagt ved etableringen i 1991 samtidig med Grundforskningsfonden, og begge fonde blev tilført hver 2 mia. kr. hidrørende fra statens privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring. Med grundkapitalen forudsættes Vækstfonden at kunne varetage dels sit formål, dels omkostningerne til den daglige drift, herunder ledelse og kontrol m.v. Ud over afkastet af grundkapitalen kan fonden modtage gaver og yderligere midler til varetagelsen af nye erhvervsfremmeformål, såsom administrationen af garantiordningerne Vækstkaution og Kom-i-gang-lån.

Den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i medfinansiering af virksomheder, placeres i værdipapirer m.v. til højest mulig forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed. Vækstfonden har i dag denne passive kapital anbragt til forvaltning i en række større pengeinstitutter.

Sondringen mellem aktiv og passiv kapital er dog i praksis meget vanskelig, da Vækstfondens kapitalindskud i virksomheder, der udvikler sig gunstigt (fx ved en børsnotering på danske eller udenlandske børser), kan betegnes som både aktiv og passiv. Tilsvarende gælder med hensyn til indskud i udviklingsselskaber, der forvalter store beløb med kapitalindskud i både noterede og unoterede virksomheder.

Bestyrelsen har det umiddelbare ansvar for Vækstfondens drift, herunder kapitalforvaltningen. Derudover er fonden underkastet et flersidigt tilsyn fra dels Økonomi- og Erhvervsministeriet, dels Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for tre år ad gangen.

Økonomi- og erhvervsministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve Vækstfonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden. Økonomi- og erhvervsministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt. Revisorerne kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes, jf. lovens §§ 7-10.

3. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder de nødvendige bemyndigelser til Vækstfondens bestyrelse til at fortsætte arbejdet med etableringen af en ny stor dansk venturefond med væsentlig privat deltagelse. En forudsætning herfor er, at Vækstfonden kan udskille forvaltningen af de eksisterende porteføljeselskaber til et privat forvaltningsselskab.

Den væsentligste begrundelse for at placere forvaltningen af Vækstfondens eksisterende investeringer i et nyt forvaltningsselskab er, at de personer, der udskilles fra Vækstfonden, hidtil har forestået denne opgave. Disse medarbejdere har derfor et indgående kendskab til porteføljeselskaberne, hvorfor en sådan udskillelse er den mest hensigtsmæssige måde at sikre det bedst mulige afkast af investeringerne. Hertil kommer hensynet til virksomhederne i porteføljen. Det kan være forbundet med ganske stor usikkerhed for virksomhederne, hvis de pludselig skal samarbejde med helt nye parter uden kendskab til virksomhedens forretning og strategi, herunder skal forhandle om opfølgningsinvesteringer med ikke kendte parter.

Med kapitalen til nyinvesteringer og forvaltningen af Vækstfondens eksisterende investeringer får den nye venturefond en samlet kapital under forvaltning på ca. 3,5 mia. kr. Heraf hidrører 1,5 mia. kr. fra Vækstfondens eksisterende porteføljer af Life Science og Tech investeringer, mens Vækstfonden i de nye fonde på hver op til 1 mia. kr. maksimalt vil indskyde 50% af kapitalgrundlaget.

Det forventes, at de eksisterende investeringer afhændes over de kommende 2-6 år, mens nyinvesteringerne vil blive afhændet inden for 5-10 år. Provenuet fra Vækstfondens indskud tilbageføres til Vækstfonden. Herefter forventes forvaltningsselskabet at opbygge nye fonde hovedsageligt med privat kapital.

Med henblik på at skabe det nødvendige grundlag for at kunne etablere den beskrevne model for en ny kapitalstærk venturefond foreslås det derfor, at der i lov om VækstFonden gives hjemmel til, at fondens bestyrelse efter forudgående godkendelse af økonomi- og erhvervsministeren kan udskille forvaltningen af dele af Vækstfondens kapitalindskud til selvstændige enheder, jf. § 1, nr. 5. Det drejer sig om kapitalindskud i en række virksomheder og udviklingsselskaber, hvor der ikke længere er behov for en offentlig understøttelse, og hvor det afgørende er at sikre staten og Vækstfonden det bedst mulige afkast.

For så vidt angår nyinvesteringer, som den nye kapitalstærke venturefond vil foretage, er disse omfattet af det eksisterende regelsæt for udviklingsselskaber i Vækstfondsloven og bekendtgørelse nr. 1064 af 3. november 2004 om Vækstfondens virke. Der er således allerede hjemmel til, at Vækstfonden tilfører kapital til forvaltning i private udviklingsselskaber til investering i perspektivrige virksomheder inden for fondens formålsbestemmelse. Den nye venturefond vil således blive indpasset i Vækstfondens samlede aktivitetsplan.

Udskillelse af forvaltningen til en selvstændig enhed vil ske efter godkendelse af økonomi- og erhvervsministeren, hvilket er præciseret i § 1, nr. 5, med henblik på at sikre, at den eksterne administration sker på betryggende vis. Da lov om VækstFonden indeholder flere bemyndigelsesbestemmelser til økonomi- og erhvervsministeren, er de relevante af disse foreslået suppleret med den angivne bemyndigelse, jf. § 1, nr. 3 og 4. Det nærmere indhold af de enkelte bestemmelser er beskrevet under de særlige bemærkninger.

Forslagene til lovændringer skal også ses i lyset af, at Vækstfonden i nu knap 5 år har arbejdet ud fra en mere aktiv anvendelse af fondens kapital. Det var hensigten i 2001 i højere grad at lade Vækstfonden anvende egenkapitalindskud i virksomheder og udviklingsselskaber for at give fonden del i det kommercielle afkast, som fondens midler er med til at skabe og samtidig ikke mindst give fonden et bedre kapitalgrundlag for at tilføre risikovillig kapital til endnu flere virksomheder.

Det er vurderingen, at Vækstfonden ved i videst muligt omfang at anvende de strukturer, som kendes fra det private venturemarked, kan opnå det bedst mulige afkast af fondens grundkapital. Herved kan fondens aktivitetsniveau over for de helt nye virksomheder opretholdes og måske endda udvides ved tilbageløbet fra de kommercielt forvaltede investeringer. Inspirationen til strukturering af Vækstfonden og de foreslåede bemyndigelser er i vid udstrækning hentet fra opbygningen af de enheder hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som forestår investeringer i unoterede aktier samt venture- og equity-fonde.

Det bemærkes, at rigsrevisor skal have fuld indsigt i forvaltningen af Vækstfondens eksisterende kapitalindskud, uanset om forvaltningen heraf foregår i Vækstfonden eller i private enheder. Ud over at revidere Vækstfondens regnskaber i henhold til lov om VækstFonden vil rigsrevisor også have fuld indsigt i forvaltningen af fondens kapitalanbringelser, selvom forvaltningen heraf foregår i de nævnte private enheder. Når forvaltningen af og dermed regnskabsaflæggelsen for Vækstfondens overførte investeringer sker særskilt, er rigsrevisors revisionskompetence afledt af fondens fortsatte ejerskab til de enkelte investeringer. Rigsrevisor reviderer således fortsat disse investeringer efter lov om VækstFonden og tillige efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 (rigsrevisorloven) § 2, stk. 1, nr. 3. Vækstfonden er således et sådant selvstændigt forvaltningssubjekt som omfattet af nr. 3.

4. Relationer til anden lovgivning

Lovgrundlaget for Vækstfondens »søsterfond« €" Grundforskningsfonden €" blev ændret ved lov nr. 404 af 28. maj 2003. Her blev det fremhævet, at fondsformuens placering skal give en betryggende sikkerhed og højest mulig forrentning. Baggrunden for det skærpede fokus på at skabe afkast af grundkapitalen var, at perspektiverne for Grundforskningsfondens kapitalforhold var dystre. Grundforskningsfonden blev derfor givet hjemmel til at indskyde patentrettigheder i private selskaber og modtage aktier som betaling herfor. Sådanne aktieposter skal placeres således, at der sikres en kompetent og professionel forvaltning og på en sådan måde, at de ikke fjerner fokus fra hovedformålet med Grundforskningsfonden.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling blev ved loven bemyndiget til at udstede regler, der gør det muligt for Grundforskningsfonden at tegne yderligere aktier i selskaber, hvor fonden har overdraget patentrettigheder mod aktier som betaling. I de tilfælde, hvor disse selskaber udsteder nye aktier med henblik på at skaffe yderligere kapital, skal fonden have mulighed for at erhverve andele af de nye aktier, således at fondens ejerandel af selskabet og de mulige indtægter fra selskabet ikke ufrivilligt mindskes.

Helt tilsvarende betragtninger ligger bag dette lovforslag om mulighed for Vækstfondens bestyrelse til at henlægge forvaltningen af ejerandele i virksomheder og udviklingsselskaber til private med henblik på at opnå det bedst mulige afkast.

Lovforslaget bidrager også til Vækstfondens fortsatte deltagelse i opfyldelsen af erhvervsfremmelovens formål.

Det tilsigtes at kunne udstede en ny bekendtgørelse om Vækstfondens virke samtidig med ikrafttræden for ændringerne i Vækstfondsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Vækstfondens grundkapital aktiveres yderligere med henblik på at sikre et bedre afkast heraf. Dette afkast tilfalder Vækstfonden til anvendelse efter fondens formål. Staten påtager sig ikke forpligtelser ved evt. udlægning af opgaver fra Vækstfonden, herunder ved etablering af den nye kapitalstærke venturefond. Vækstfondens ejerskab til de hidtidige kapitalindskud bevares, mens forvaltningen heraf efter lovforslaget kan udskilles fra fonden. Forslaget er derfor en delvis privatisering af fonden, hvor kapitalaktiverne bevares, mens personalemæssige ressourcer udskilles.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Tilførsel af yderligere risikovillig kapital til nystartede innovative virksomheder forventes at have en gunstig effekt på erhvervsklimaet i Danmark.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Det bemærkes, at Vækstfondens finansieringsinstrumenter er notificeret ved EU-Kommissionen, men da der ikke ved forslaget ændres på disse og ej heller ydes statsstøtte, skal forslaget ikke notificeres. Det bemærkes, at Vækstfonden siden 1999 har haft notificeret hjemmel til at indskyde kapital til forvaltning i såkaldte udviklingsselskaber (også kaldet venturefonde) typisk organiseret som et K/S eller P/S.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Civiløkonomerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Metal, Danske Erhvervschefers Fællesråd, Dansk Venture Capital Association (DVCA), Finansministeriet, Finansrådet, Foreningen af Erhvervsservice Leverandører, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Vækstfonden og Økonomistyrelsen.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den eksisterende hjemmel i lovens § 2, stk. 9, for økonomi- og erhvervsministeren til efter drøftelse med Vækstfonden at fastsætte bestemmelser for medfinansieringen, herunder for anvendelse af finansieringsinstrumenterne, suppleres. Det er hensigten, at der skal kunne fastsættes bestemmelser for Vækstfondens forvaltning af de kapitalindskud, hvortil der skal være knyttet betryggende sikkerhed og et krav til afkast på linje med Vækstfondens passive kapital.

Det vil i praksis dreje sig om kapitalindskud i virksomheder og udviklingsselskaber, hvor de pågældende har udviklet sig så gunstigt, at de ikke længere kan betragtes som omfattet af Vækstfondens erhvervsfremmeformål. Af det samlede antal kapitalindskud Vækstfonden har, er det kun et ganske begrænset antal virksomheder, der omfattes af den nye forvaltningsordning. Det er virksomheder og udviklingsselskaber, som Vækstfonden gennem flere år har fulgt, og som efterhånden har modtaget betydelige kapitalindskud fra både fonden og ikke mindst private investorer. Når disse virksomheder er i stand til at opnå betydelig finansiering fra private kilder eller ikke længere har behov for yderligere kapitaltilførsel, vil fondens kapitalindskud heri typisk være egnet til forvaltning uden for Vækstfondens erhvervsfremmeaktiviteter.

De kapitalindskud, Vækstfonden har i sådanne virksomheder og udviklingsselskaber, skal behandles som en ren kommerciel investering, og det skabes der med forslaget hjemmel til.

Økonomi- og erhvervsministeren vil i samråd med Vækstfondens bestyrelse fastsætte nærmere kriterier for, hvornår de enkelte kapitalindskud har en sådan karakter, at de kan overføres til en rent privat forvaltning. Overførsel af kapitalindskud, som oprindelig er foretaget som led i opfyldelsen af Vækstfondens formål, vil ske efter beslutning fra Vækstfondens bestyrelse og efter forudgående godkendelse af økonomi- og erhvervsministeren.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at »Danmarks Erhvervsråd« ved lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme, som trådte i kraft den 1. januar 2006, erstattes af »Danmarks Vækstråd«. Danmarks Erhvervsråd har efter § 3, stk. 1, i lov om VækstFonden adgang til at indstille to medlemmer til fondens bestyrelse, og denne adgang overføres følgelig til Danmarks Vækstråd.

Udnævnelsesperioden for de to medlemmer, Danmarks Erhvervsråd har indstillet, udløber den 31. marts 2006, og det er tidligere end Danmarks Vækstråd formelt er oprettet og har konstitueret sig. For at sikre, at Vækstfondens bestyrelse har den tilsigtede sammensætning i overgangsperioden, vil de to nævnte medlemmers udnævnelsesperiode blive forlænget til den 31. juli 2006, hvor Danmarks Vækstråd er oprettet og har konstitueret sig. Danmarks Vækstråd skal som følge heraf indstille to medlemmer til Vækstfondens bestyrelse, som kan beskikkes af økonomi- og erhvervsministeren med virkning fra den 1. august 2006.

Til nr. 3

Det foreslås, at lovens § 3, stk. 3, suppleres med en bemyndigelse til Vækstfondens b estyrelse om at kunne fastsætte regler for henlæggelse af visse afgørelser til selvstændige enheder. Sådanne selvstændige enheder skal også kunne modtage private midler til forvaltning.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 3, træffer bestyrelsen afgørelse om finansieringstilsagn på grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte regler for henlæggelse af formueforvaltning til sekretariatet. Bestyrelsens afgørelser er endelige. Denne ordning ændres ikke ved forslaget.

Forslaget tilsigter at skabe grundlaget for, at Vækstfonden kan deltage aktivt ved etableringen af den ny store venturefond, herunder ved udskillelse af én eller flere enheder fra fonden. Disse enheder skal på Vækstfondens vegne kunne forvalte hidtidige kapitalindskud, herunder træffe beslutning om tilførsel af yderligere kapital, salg af ejerandele etc. ud fra rent kommercielle overvejelser.

De udskilte enheder skal således alene udøve såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed. Det vil sige, at de udskilte enheder alene skal vurdere og håndtere de kapitalanbringelser og midler, som Vækstfonden har overladt dem forvaltningen af. Denne forvaltning sker ud fra privatretlige synspunkter på lige fod med den private kapital, som enhederne også skal forvalte.

Derudover skal det være muligt for de udskilte enheder fra Vækstfonden at modtage private midler til formueforvaltning på privatretligt grundlag på lige vilkår med Vækstfondens kapital og ejerandele. Der forudsættes fastsat præcise forvaltningsaftaler mellem Vækstfonden og de udskilte enheder, herunder om kompetence, honorering, ansvar, forpligtelser, interessekonflikter etc.

De aktiviteter, som de udskilte enheder skal varetage med kombinerede private og offentlige midler, sker på det eksisterende lovgrundlag for udviklingsselskaber. Vækstfonden har allerede tilført kapital til 13 sådanne udviklingsselskaber, der også har modtaget privat kapital, og hvor kapitalforvaltningen sker på rent privatretligt og kommercielt grundlag uden statsstøtteelementer.

Den foreslåede bemyndigelse til Vækstfondens bestyrelse om at kunne henlægge forvaltningen af en afgrænset del af fondens kapitalindskud, skal også ses i sammenhæng med bestyrelsens forpligtelse til efter lovens § 3, stk. 4, at »forvalte fondens midler til størst mulig gavn for fondens formål« og samtidig »til højest mulig forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed«, jf. lovens § 6, stk. 1. En privat forvaltning af de kapitalindskud, der efterhånden kan betragtes som rene investeringer, kan meget vel være den bedste måde for Vækstfondens bestyrelse til at opfylde lovens krav om afkast og sikkerhed.

Til nr. 4

Det foreslås i Vækstfondslovens § 4, stk. 1, præciseret, at økonomi- og erhvervsministeren også kan fastsætte bestemmelser om fondens virksomhed i relation til varetagelse af opgaver med forvaltning af fondens kapitalindskud i udviklingsselskaber og virksomheder. Denne aktivitet kan ikke som udgangspunkt anses for at være en del af erhvervsfremmesystemet, hvorfor forvaltning angives udtrykkeligt i lovteksten. Begrebet forvaltning af kapital og andre finansielle aktiver anvendes efter samme principper som i momslovens § 13 og udbudsdirektivets art. 16 d. Det afkast, som Vækstfonden modtager fra forvaltningen af kapitalindskud, skal anvendes til fondens formålsbestemte aktiviteter af erhvervsfremmende karakter.

Til nr. 5

Det foreslås i Vækstfondslovens § 6 at indsætte et nyt 4. stykke. § 6 omhandler administrationen af den del af Vækstfondens grundkapital, der ikke anvendes aktivt i medfinansieringen af virksomheder, udviklingsselskaber m.v. Denne passive del af grundkapitalen skal placeres i værdipapirer m.v. til højest mulig forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed. Det er endvidere fastsat, at afkastet af fondens midler indgår i fonden og ikke i det samlede statsregnskab. Til gengæld afholdes udgifterne til fondens administration af fondens midler.

I det ny 4. stykke foreslås det fastsat, at kapitalindskud i virksomheder og udviklingsselskaber forvaltes efter de samme principper som for den passive kapital om højest mulig forrentning og sikkerhed, når de pågældende virksomheder og udviklingsselskaber ikke længere kan anses for omfattet af fondens erhvervsfremmende formål. Disse kapitalindskud forudsættes forvaltet på helt privatretligt grundlag. Indtægterne derfra og udgifter til fondens forvaltning af disse kapitalanbringelser tilfalder og afholdes ligeledes af fondens midler.

Det foreslås, at forvaltningen af konkrete kapitalindskud kan udskilles fra Vækstfonden til én eller flere selvstændige enheder efter bestyrelsens beslutning og efter godkendelse af økonomi- og erhvervsministeren.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Der gør sig ikke særlige indrettelsesmæssige hensyn gældende, hvorfor loven kan træde i kraft hurtigst muligt.

Der er ikke i loven fastsat overgangsregler, da loven ikke medfører en ændret retsstilling for de virksomheder, som er eller vil i kontakt med Vækstfonden.