L 171 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. og lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Justering af Nemkontoordningen og reglerne om selvejende institutioners anvendelse af Statens Koncern Betalinger/Offentligt Betalings System).

Fremsat den 3. marts 2006 af finansministeren (Thor Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. og lov om
ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Justering af Nemkontoordningen og reglerne om selvejende institutioners anvendelse af Statens Koncern Betalinger/Offentligt Betalings System)

§ 1

I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 527 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Juridiske personer, som ikke er tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal for at kunne modtage betalinger fra en offentlig myndighed

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering, og

2) anvise en Nemkonto efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse for juridiske personer, som ikke opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister eller bestemmelser fastsat i henhold til loven.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

2. I § 1, stk. 6, som bliver stk. 8, ændres i 1. og 2. pkt.: »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«

3. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »tredje« til: »femte«.

4. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for foretaget rettidigt af det offentlige, uanset de er modtageren i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis

1) de ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger til indenlandske konti, og

2) de tilsvarende indenlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt.«

5. I § 7, stk. 1, indsættes efter »betalingsforvaltning«: », herunder elektronisk ordreafgivelse«.

6. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »og arbejdsløshedskasser« til: », selvejende institutioner m.v. efter § 12, stk. 1, samt institutioner, foreninger og fonde m.v. efter § 12, stk. 3«.

7. I § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Ministeren kan herunder bestemme, at kommuner og regioner skal modtage og afregne betalinger med staten i et særligt, dertil etableret betalingssystem, Offentligt Betalingssystem (OBS). Ministeren kan endvidere bestemme, at selvejende institutioner m.v. efter § 12, stk. 1, samt institutioner, foreninger, og fonde m.v. efter § 12, stk. 3, skal modtage og afregne betalinger med staten i Statens KoncernBetalinger (SKB)« .

8. § 8, stk. 2, affattes således:

»Finansministeren kan fastsætte regler om, at afregning af nærmere fastlagte betalinger mellem staten, kommunerne, regionerne, selvejende institutioner m.v. efter § 12, stk. 1, samt institutioner, foreninger og fonde m.v. efter § 12, stk. 3, skal ske gennem en konto oprettet for hver enkelt kommune, region, selvejende institution, institution, forening eller fond.«

9. § 8, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

10. I § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »eller region« til: », region eller selvejende institution m.v.«

11. I § 10, stk. 2, 3. pkt., ændres »eller regionen« til: », regionen eller den selvejende institution m.v.«.

12. I § 11 indsættes som 2. pkt. efter »lovgivning.«: »Finansministeren fastsætter en betaling for anvendelse af betalingssystemet.«

13. I § 12, stk. 1, ændres »7« til: »8«.

14. I § 12, stk. 3, ændres »7« til: »8«, og »skal efter vedkommende ministers bestemmelse endvidere kunne finde anvendelse« ændres til: »finder tillige anvendelse«.

15. I § 12 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Vedkommende kommune eller region kan undtage selvejende institutioner som nævnt i stk. 2 fra bestemmelserne i §§ 1-7.

Stk. 6. Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren undtage institutioner, foreninger og fonde m.v. som nævnt i stk. 3 fra bestemmelserne i §§ 1-8.«

§ 2

I lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Etablering af én afregningskonto samt ny måde at afregne overskydende selskabsskat på), jf. lov nr. 1042 af 17. december 2002, som ændret ved § 15 i lov nr. 1203 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:

1.§ 2 ophæves.

§ 3

Lovens § 1, nr. 1-4, træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 5.

Stk. 3. § 1, nr. 6-15, og § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets formål

Lovforslaget har til formål

1) at foretage enkelte justeringer af teknisk karakter vedrørende Nemkontoordningen,

2) at præcisere bemyndigelsen til at digitalisere ordreafgivelse,

3) at bemyndige finansministeren til at fastsætte hvilke nærmere betalinger, der skal afregnes mellem staten, kommunerne, regionerne og de selvejende institutioner m.v. i betalingssystemet Statens KoncernBetalinger (SKB)/Offentligt Betalingssystem (OBS), idet den nuværende begrænsede anvendelse som minimum forudsættes opretholdt. OBS er betegnelsen for SKB systemet, når dette anvendes af (amts) kommunerne, og

4) at fastsætte bestemmelse om, at de selvejende institutioner m.v. under staten skal benytte SKB til afvikling af de ovenfor nævnte afregninger/betalinger, og at ophæve bestemmelserne om arbejdsløshedskassernes anvendelse af OBS ved indbetaling af medlemsbidrag med de kapitalplaceringer, der er mulige for arbejdsløshedskasserne.

Ad 1)

Justeringerne af Nemkontoordningen er af teknisk karakter.

Ad 2)

For at undgå tvivl om, hvad der forstås ved elektronisk betalingsforvaltning og omfanget heraf, er det præciseret, at ordreafgivelse er et naturligt element i den elektroniske betalingsforvaltning, således at den samlede proces fra bestilling til betaling kan ske fuldt elektronisk.

Ad 3)

Bemyndigelsen til finansministeren om at kunne fastsætte hvilke betalinger, der som minimum skal afvikles mellem offentlige myndigheder i betalingssystemet, fastholder det oprindelige formål om bedre styring af likviditeten i staten og af statens mellemværender med selvejende institutioner, kommuner og regioner. Derudover åbnes samtidig mulighed for at øge omfanget af afregninger/betalinger i SKB/OBS.

Ad 4)

Det foreslås, at selvejende institutioner som udgangspunkt skal være omfattet af SKB for så vidt angår mellemoffentlige betalinger, medmindre ressortministeren efter forhandling med finansministeren undtager den enkelte institution. Arbejdsløshedskassernes anvendelse af OBS ophæves, fordi de nuværende muligheder for kapitalplaceringer har vist sig at være meget vanskelige at administrere. Hverken staten eller arbejdsløshedskasserne har økonomiske fordele af anvendelsen af OBS, hvorfor arbejdsløshedskassernes anvendelse af OBS ophæves.

Tidligere ændringer af loven

Lov om offentlige betalinger m.v. er ved § 1 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 ændret i konsekvens af vedtagelsen af strukturreformen, således at henvisningerne i loven til amtskommunerne erstattes af regionerne med virkning fra 1. januar 2007. Da Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges pr. 1. januar 2007, nævnes de ikke længere i loven.

Status for i ndførelse af Nemkontoordningen, herunder NemBetalinger, og elektronisk fakturering

Umiddelbart efter lovens vedtagelse iværksatte Økonomistyrelsen et EU-udbud, som omfattede udvikling og drift af NemkontoSystemet, og i sommeren 2004 blev der indgået kontrakt med KMD A/S om som systemansvarlig at varetage udvikling og drift.

Udviklingen af NemkontoSystemet blev tilendebragt i efteråret 2005, hvorefter NemkontoSystemet blev idriftsat fra 7. november 2005 med successiv tilslutning af udbetalende myndigheder, dog således at udbetalingssystemer med mange udbetalinger tilsluttes først. Fra idriftsættelsen til månedsskiftet november/december 2005 er der blevet sendt knap 1 mio. betalinger med en beløbsmæssig værdi i størrelsesordenen af 10 mia. kr. gennem NemkontoSystemet.

Inden for et år fra idriftsættelsen skal samtlige udbetalende offentlige myndigheder være tilsluttet NemkontoSystemet. Det forventes, at der til den tid vil blive afviklet ca. 60 mio. udbetalinger pr. år via systemet.

Borgere og virksomheder har efter loven pligt til at anvise en Nemkonto, hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan udbetale pengebeløb, således at kontantudbetaling og udbetaling på check kan reduceres til det absolut minimale og kun helt nødvendige.

NemBetalinger

Kun meget få borgere vil med henvisning til reglerne i »God skik«-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finansielle virksomheder) kunne nægtes pengeinstitutkonti på almindelige indlånsvilkår. En afvisning af anmodning om oprettelse af en indlånskonto til en borger kræver en saglig og individuel begrundelse fra pengeinstituttets side. Baseret på tilbagemeldinger fra kommunerne skønnes denne gruppe at udgøre under 5.000 på landsplan.

Udbetaling til disse borgere samt andre borgere og virksomheder, der ikke oplyser en Nemkonto, forudsættes håndteret på anden måde, idet der i den gældende lov er åbnet tre muligheder for alternativ udbetaling:

€ Kontantudbetaling

€ Udstedelse af check

€ Udbetaling til statsejede Nemkonti i et privat pengeinstitut, hvortil borgere og virksomheder tillægges dispositionsadgang. Sådanne udbetalinger kaldes NemBetalinger.

Undladelse af at anvise en Nemkonto er i øvrigt ikke sanktioneret, hvilket sammenholdt med tilstedeværelsen af alternative udbetalingsformer indebærer, at Nemkontoordningen ikke er en tvangs-mæssig ordning, men skal opfattes som en opfordring til at anvise sådanne konti.

Etablering af ordningen for NemBetalinger har ikke vist sig realisabel, idet ingen pengeinstitutter på frivillig forretningsmæssig basis har tilbudt at oprette statsejede konti til brug for borgere og virksomheder uden egne Nemkonti, jf. finansministerens redegørelse af 21. april 2005 til Folketingets Politisk- Økonomiske Udvalg.

I ndførelse af elektronisk afregning med og mellem offentlige myndigheder

Efter idriftsættelse af det elektroniske fakturasystem den 1. februar 2005 udgør andelen af fakturaer, der sendes fuldt elektronisk til offentlige myndigheder ultimo 2005 ca. 97 % svarende til 14,6 mio. fakturaer ud af et forventet årligt antal fakturaer på 15 mio. Af de elektroniske fakturaer udgør andelen via LæsInd bureauer ca. 35 %.

For at begrænse antallet af afviste fakturaer er fakturakravene blevet præciseret ved ændring af LæsInd bekendtgørelsen i efteråret 2005.

Det har i praksis vist sig vanskeligt for virksomhederne i alle situationer at afgøre, hvorvidt den ordregivende myndighed er en offentlig myndighed, som er omfattet af lov om offentlige betalinger m.v. med tilhørende bekendtgørelser. Der er derfor behov for at præcisere hvilke offentlige myndigheder, der er omfattet af lov om offentlige betalinger m.v. ikke blot i relation til elektronisk afregning, men for alle dele af loven.

Begrænsning af det offentliges kontantkasser

Indførelse af Nemkontoordningen bevirker, at det hidtidige omfang af udbetalinger til borgere og virksomheder ved kontant- og checkudbetaling reduceres til det absolut minimale. Indførelsen af elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger forventes sat i kraft primo 2007 ved udstedelse af bekendtgørelse herom i medfør af bemyndigelsen i lovens § 7, stk. 1, efter forhandling med de berørte myndigheder.

Hovedformålet med elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger er, at så godt som alle indbetalinger til det offentlige gennemføres som maskinelle kontoindbetalinger, dvs. som overførsel af pengebeløb til de offentlige myndigheders pengeinstitutkonti, idet betalingerne ledsages af en for myndigheden struktureret læsbar information, der muliggør automatisk bogføring i myndighedernes bogførings/-regnskabssystem.

Nemkontoordningen og indførelse af elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger giver mulighed for at nedlægge eller sammenlægge offentlige kontantkasser inden for et nærmere geografisk område. Denne bemyndigelse er ikke udmøntet blandt andet på grund af den igangværende implementering af strukturreformen.

Statens KoncernBetalinger (SKB)/Offentligt BetalingsSystem (OBS)

Bestemmelserne om SKB og OBS i den gældende lovs §§ 8 -11 er en videreførelse af bestemmelserne i lov nr. 1079 af 22. december 1993 om bemyndigelse til optagelse af statslån som ændret ved lov nr. 1042 af 17. december 2002.

Statsinstitutioner formidler og afvikler i dag betalinger med omverdenen i det betalingssystem, der kaldes Statens KoncernBetalinger (SKB), hvis ydelser pt. leveres af Jyske Bank, der efter afholdelse af EU-udbud herom i år 2000 blev valgt som leverandør.

Det er derudover i 2003 etableret et særskilt betalingssystem, Offentligt BetalingsSystem (OBS), til modtagelse og afregning af betalinger mellem staten, kommuner, amtskommuner og arbejdsløshedskasser. Bestemmelserne herom blev overflyttet til lov om offentlige betalinger ved dennes ikrafttræden.

Ydelserne i OBS leveres af samme pengeinstitut, som leverer ydelserne i SKB, idet det var et vilkår i udbudet, at det skulle være muligt at udstrække SKB til også at omfatte kommunerne og amtskommunerne. Det indebærer, at alle afregninger mellem staten, kommunerne og amtskommunerne kunne tænkes afviklet i SKB/OBS, ligesom arbejdsløshedskasserne afregninger med staten kunne tænkes afviklet i SKB/OBS.

Omfanget af afregninger mellem staten, kommunerne og amtskommunerne er for tiden fastsat i § 8, stk. 2.

Det betyder, at OBS anvendes til de i § 8, stk. 2, nævnte afregninger. Det er en begrænsning af de beløb, som potentielt kunne afregnes i OBS.

Afregninger mellem staten og arbejdsløshedskasserne efter § 8, stk. 3, foregår ikke i OBS, fordi OBS ikke er implementeret i relation til arbejdsløshedskasserne.

Finansministeren har med hjemmel i § 9, stk. 1, fastsat, at kommunerne og amtskommunerne skal anvende OBS til udbetaling af nærmere opregnede ydelser, og kommunerne anvender i dag OBS til udbetaling af folkepension, førtidspension, delpension, boligsikring og boligstøtte.

(Amts) kommunerne kan ikke have en negativ saldo på deres OBS-konti, idet en sådan automatisk vil hindre, at der sker udbetaling fra kontiene.

Finansministeren har med hjemmel i § 11 fastsat regler om hæveadgang og generelle forretningsvilkår. Det er i den forbindelse aftalt med de kommunale parter, at indeståender på disses OBS-konti forrentes med den til enhver tid gældende indskudsbevisrente.

Lovens anvendelsesområde for så vidt angår det "offentlige"

Lovens anvendelsesområde er de offentlige myndigheder, herunder visse selvejende institutioner.

De selvejende institutioner er i lovens § 12 opdelt i tre grupper, nemlig selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov (stk. 1), selvejende institutioner med hvem, (amts) kommunerne har driftsoverenskomst (stk. 2), og institutioner, foreninger, fonde m.v., der efter vedkommende ministers bestemmelse er omfattet af loven (stk. 3).

Lovforslagets hovedpunkter

Lov om offentlige betalinger m.v. blev vedtaget med det formål at skabe grundlag for en modernisering og effektivisering af den offentlige betalingsforvaltning samtidig med, at borgere og virksomheder får de samme - eller forbedrede - vilkår.

For at sikre en effektiv, smidig og korrekt betalingsforvaltning har der vist sig behov for at foreslå følgende ændringer:

1) Indførelse af hjemmel til, at juridiske personer (foreninger m.v.), som ikke i forvejen er omfattet af reglerne om pligtmæssig registrering i CVR registeret, forpligtes til at lade sig registrere i registeret efter reglerne herom, hvis de modtager betalinger fra det offentlige og til at anvise en Nemkonto. Det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt, hvor mange af disse foreninger ofte er registreret i deres pengeinstitut ved formandens eller kassererens cpr. nr., hvilket skaber usikkerhed om den rette identifikation af beløbsmodtager. Forslaget tager hovedsageligt sigte på foreninger, der modtager tilskud fra det offentlige efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende sammenslutninger.

2) Indførelse af mulighed for, at udbetaling til nye eller ændrede Nemkonti først får virkning fra 5. bankdag efter anvisning af kontoen, idet det har vist sig, at den gældende bestemmelse om, at en sådan indberetning skal have retsvirkning senest 3 dage efter anmeldelsestidspunktet, i visse tilfælde ikke kan overholdes. Udbetalingsproceduren strækker sig i få tilfælde over en periode, der varer længere end 3 dage. Det kan derfor ikke altid sikres, at en nyoprettet eller en ændret Nemkonto, der er anmeldt senest 3 bankdage før modtagelsesdatoen for udbetalingen, i alle tilfælde kan få retsvirkning senest 3 bankdage efter anmeldelsen. Ved retsvirkning forstås, at udbetaling med frigørende virkning for myndigheden kun kan ske til den ændrede konto.

3) Indførelse af hjemmel til, at betalinger til borgere og virksomheder i udlandet modtages på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, der ekspederes på samme dato, forudsat de indenlandske betalinger er rettidige.

Når den systemansvarlige fra en offentlig myndighed modtager en fil med betalingsordrer, hvor modtager er identificeret med enten CPR-/CVR-/SE- eller P- nummer, påfører den systemansvarlige ud fra denne identifikation det kontonummer, hvortil det anviste beløb skal overføres. Dette kaldes komplettering.

Den kompletterede fil, hvor der er anført en ekspeditionsdato, videresendes derefter til betalingsafvikling på ekspeditionsdatoen hos det pengeinstitut, som den udbetalende myndighed har aftale med om betalingsformidling.

Ekspeditionsdatoen er således den samme, uanset om betalingen skal overføres til en konto i et pengeinstitut i Danmark eller i udlandet. Den udbetalende myndighed er af datasikkerhedsmæssige årsager ikke bekendt med, om kontoen er inden- eller udenlandsk. Imidlertid vil betalinger til udenlandske konti på grund af pengeinstitutternes forretningsgange ofte være længere tid undervejs (typisk 1-2 dage) i det finansielle system end betalinger til indenlandske konti. Der er derfor behov for at sidestille inden- og udenlandske betalinger, der ekspederes samme dag.

4) Indførelse af elektronisk ordreafgivelse fra det offentlige til private leverandører efterhånden som de infrastrukturelle forudsætninger er til stede.

Med bestemmelsen præciseres det, at der kan fastsættes regler for elektronisk ordreafgivelse og -modtagelse i overensstemmelse med de almindelige bemærkninger til lovforslag L 38, folketingsåret 2003/4, Folketingstidende sp.1078. Der skabes herved mulighed for via regulering at videreføre den digitaliseringsproces, der er igangsat ved indførelsen af elektronisk fakturering.

Fra såvel myndigheder som virksomheder er der udtrykt ønske om fortsat standardisering og digitalisering af indkøbsprocessen, således at alle dele af processen - fra bestilling til betaling - kan ske fuldt elektronisk med lavest mulige transaktionsomkostninger. Det vil kræve fastsættelse af regler for at sikre, at såvel virksomheder som myndigheder kan gennemføre omlægningen med lavest mulige omkostninger og risici.

En standard for elektronisk ordreafgivelse forventes at være klar i efteråret 2006, hvorefter det vil være muligt at fastsætte de regler, der skal sikre, at anvendelse af elektroniske ordrer giver økonomiske og administrative fordele for såvel det offentlige som virksomhederne.

5) Finansministeren bemyndiges til at fastsætte hvilke betalinger, der skal afregnes mellem staten, kommunerne, regionerne og de selvejende institutioner m.v. i betalingssystemet SKB/OBS.

Uanset at selvejende institutioner m.v. under staten allerede nu anvender SKB til betalingsafvikling fuldt ud eller delvist, herunder til modtagelse af driftstilskud fra staten og til afregning af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag med staten, er disse institutioner ikke omfattet af dette betalingssystem efter lov om offentlige betalinger m.v., og for så vidt angår (amts) kommunernes nuværende anvendelse af OBS er denne begrænset til at omfatte de i lovens § 8, stk. 2, og i § 9, stk. 1, omtalte afregninger/betalinger. Som følge af strukturreformens gennemførelse vil afregningsbilledet ændre sig, hvorfor en justering af, hvad der kan kræves afregnet/betalt via OBS, er nødvendig.

Statens ind- og udbetalinger blev under ét bragt i EU-udbud i år 2000 for at sikre bedst mulige vilkår og billigst mulige omkostninger ved afvikling af statens betalinger. Alle statsinstitutioner er forpligtet til at anvende SKB til betalingsafvikling, medens de selvejende institutioner m.v. i statsligt regi kun er forpligtet til at anvende SKB, hvis ressortministeren bestemmer det.

(Amts) kommunerne var tidligere ikke forpligtet til at anvende SKB ved afregninger med staten. Benyttelsen i form af OBS blev derfor introduceret i 2002 med vedtagelsen af lov om ændring af lov om bemyndigelse af optagelse af statslån til afregning af nærmere fastsatte beløb mellem staten og (amts) kommunerne med det overordnede formål at forbedre styringen af likviditeten i staten og af statens mellemværender med (amts) kommunerne med tilhørende rentefordel. Samtidig kunne finansministeren fastsætte regler om hvilke ydelser, der af (amts) kommunerne skulle udbetales til omverdenen (borgerne).

SKB/OBS er ét samlet betalingssystem, hvor betegnelsen SKB anvendes, når systemet benyttes af statsinstitutioner og selvejende institutioner m.v. under staten, og betegnelsen OBS anvendes, når systemet benyttes af (amts) kommuner og de kommende regioner.

I konsekvens af EU-udbudet må der være formodning for, at betalingsafviklingen foretages økonomisk mest fordelagtigt i SKB/OBS, hvorfor begrænsningen i anvendelsen af SKB/OBS nu om stunder er uhensigtsmæssig.

Det foreslås at bemyndige finansministeren til at fastsætte hvilke betalinger, der skal afregnes mellem staten, kommunerne, regionerne og de selvejende institutioner m.v. i betalingssystemet SKB/OBS, idet den nuværende begrænsede anvendelse som minimum forudsættes opretholdt.

Det foreslås endvidere at give mulighed for at indføre betaling for kommunernes og regionernes brug af OBS for de betalinger, der ikke pligtmæssigt betalingsafvikles via OBS. Brugerbetalingen skal alene dække statens omkostninger i forbindelse med betalingsafviklingen. Derimod er det ikke på nuværende tidspunkt hensigten at indføre brugerbetaling for afvikling af pligtmæssige betalinger.

6) Anvendelsesområdet for benyttelsen af SKB for så vidt angår selvejende institutioner m.v. i statens regi udvides. Selvejende institutioner m.v. i statens regi anvender i dag kun SKB, hvis ressortministeren har bestemt det, eller hvis institutionen anvender StatensLønSystem, idet brugen heraf er betinget af et kontoforhold i SKB.

Det foreslås, at disse institutioner fremover som udgangspunkt er omfattet af SKB, men dog således at ressortministeren kan undtage enkelte institutioner efter forhandling med finansministeren.

7) Bestemmelserne om arbejdsløshedskassernes anvendelse af OBS ophæves, idet det ikke har vist sig hensigtsmæssigt at forvalte arbejdsløshedskassernes indbetaling af medlemsbidrag i OBS.

Da den fremrykkede indbetaling af medlemsbidrag til arbejdsløshedskassernes konti i OBS medfører en renteudgift for staten, der omtrent modsvares af den renteindtægt, staten kan oppebære, skønnes arbejdsløshedskassernes tilslutning til OBS ikke at være en fordel for nogen af parterne.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Nemkontoordningen

Forslagene vedrørende Nemkontoordningen (forlængelse af retsvirkningsfristen for ændringsanmeldelser og betalinger til konti i udlandet) er primært tekniske ændringer, der skal sikre, at reglerne om betalingsafvikling er hensigtsmæssige og stemmer overens med almindelig praksis for betalingsafvikling. Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser af betydning for de offentlige myndigheder.

Elektronisk ordreafgivelse (e-ordre)

Ved digitalisering af den samlede proces fra bestilling (e-ordre) til betaling (e-faktura) opnås en række fordele for såvel offentlige myndigheder som virksomheder.

Ved at fastsætte regler om elektronisk ordreafgivelse i samhandlen mellem offentlige myndigheder og leverandører opnår myndighederne administrativ lettelse via en standardiseret digitalisering af den samlede indkøbs- og godkendelsesproces. Det er en naturlig forlængelse af den indførte elektroniske fakturamodtagelse.

Hvis godkendelsesprocessen digitaliseres, ligger der ifølge en undersøgelse fra KPMG (2003) en væsentlig besparelsesmulighed for de enkelte myndigheder. Herudover vil en digitalisering af hele indkøbsprocessen give bedre styring af de offentlige indkøb.

Omlægningen indebærer udgifter til anskaffelse og implementering af systemer til håndtering af ordrer og fakturaer. Anskaffelsen af sådanne systemer er dog for mange myndigheders vedkommende allerede påbegyndt som følge af indførelsen af elektronisk fakturering.

Omfanget af afregninger/betalinger i SKB/OBS

Forslaget bemyndiger finansministeren til at fastsætte hvilke betalinger, der skal afregnes mellem staten, kommunerne, regionerne og de selvejende institutioner m.v. i betalingssystemet SKB/OBS, idet den nuværende anvendelse som minimum forudsættes opretholdt, således at den allerede realiserede rentefordel i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt bibeholdes.

Det anses for væsentligt at fastholde omfanget af afregninger i SKB/OBS mellem staten, kommunerne og regionerne efter strukturreformens gennemførelse, hvorved den ovennævnte rentefordel opretholdes.

Den foreslåede bemyndigelse muliggør en forøget anvendelse af SKB/OBS, hvilket vil mindske statens finansieringsbehov med tilhørende rentefordel. Det er vanskeligt at skønne over, hvor meget statens finansieringsbehov kan mindskes, hvorfor den afledte rentefordel tilsvarende er svær at opgøre.

Udvidelsen vil dog give en mindre rentemæssig fordel svarende til den rentemæssige forskel mellem statens finansieringsrente og indskudsbevisrenten. Dette sker uden samtidig forringelse af kommunernes og regionernes renteindtægter, fordi kommunerne og regionerne får deres indeståender i OBS forrentet med indskudsbevisrenten. Denne rente svarer til den forrentning, kommunerne og regionerne skønnes at få af indeståender i de private pengeinstitutter.

Det er ikke hensigten, at kommunerne og regionerne på nuværende tidspunkt skal betale for den pligtmæssige anvendelse af OBS, således som finansministeren måtte fastsætte denne i henhold til den foreslåede bemyndigelse, idet staten afholder denne udgift. Såfremt kommunerne eller regionerne måtte ønske at anvende OBS til betalingsafvikling udover det pligtmæssigt fastsatte, skal disse selv betale herfor.

De selvejende institutioner skal på linje med statsinstitutioner selv betale for anvendelsen af SKB uanset omfanget af anvendelsen.

Pligten for selvejende institutioner m.v. under staten til at anvende SKB

Forslaget fastsætter en pligt for de selvejende institutioner henhørende under staten til at anvende SKB til formidling af nærmere af finansministeren fastsatte betalinger med staten, kommuner og regioner. Ressortministeren kan efter forhandling med finansministeren undtage en selvejende institution for anvendelsen af SKB.

Så længe de selvejende institutioners indeståender i SKB bruges til finansiering af afregninger med staten som f.eks. betaling af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, er sådanne betalinger ikke likviditetsdrivende for staten, fordi de afvikles som bogholderitransaktioner uden brug af likvide midler. Det betyder, at statens finansieringsbehov formindskes, hvorved staten opnår en rentefordel, fordi statens finansieringsomkostninger er ca. 0,3 % højere end diskontoen.

Statens driftstilskud indsættes på institutionernes SKB-konti, som staten forrenter med diskontoen. De selvejende institutioner, der anvender Statens LønSystem (SLS), benytter desuden SKB til lønudbetaling til de ansatte.

Det må forventes, at gennemførelsen af strukturreformen vil give anledning til dannelsen af omkring 250 nye og lidt større selvejende institutioner under staten, hvorunder bl.a. de nuværende amtsgymnasier og voksenuddannelsescentre vil henhøre.

De kommende selvejende institutioner under staten vil skulle anvende Navision Stat som økonomisystem, hvilket betyder, at der ikke vil skulle afholdes omkostninger til tilpasning af disses økonomisystemer i forbindelse med anvendelsen af SKB.

Pligten til at anvende SKB indebærer for de kommende selvejende institutioner, der hidtil har været en del af den amtskommunale virksomhed, at disse som minimum skal anvende SKB til afregning af de nuværende mellemoffentlige betalinger. En sådan anvendelse er en forudsætning for, at staten kan bevare den dermed forbundne rentefordel, som blev opnået ved indførelsen af OBS.

Ophævelse af A-kassernes pligt til at bruge OBS

Forslaget om at ophæve bestemmelserne om arbejdsløshedskassers anvendelse af OBS har ingen økonomiske konsekvenser af betydning. Det må antages, at de hjemlede muligheder, som gælder for arbejdsløshedskassernes individualiserede kapitalplacering af indbetalte medlemsbidrag til OBS, før disse bidrag indbetales til statskassen, er af en sådan karakter, at de vil give arbejdsløshedskasserne en forrentning i OBS, der svarer til besparelsen i statens finansieringsomkostninger.

Det har ikke været muligt at finde en administrerbar løsning for arbejdsløshedskassernes kapitalplaceringer i OBS, som samtidig har været økonomisk acceptabel for staten, hvorfor bestemmelserne om arbejdsløshedskassernes tilslutning til OBS foreslås ophævet.

Den eneste fordel, arbejdsløshedskasserne tilslutning til OBS synes forbundet med, er at bidrage til en formindskelse af statens evt. risiko ved en hurtig indbetaling af medlemsbidrag til OBS.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Nemkontoordningen

Forslagene har ingen administrative konsekvenser af betydning for de offentlige myndigheder målt i forhold til den gældende administration af lov om offentlige betalinger m.v.

Det forventes dog, at der opnås en beskeden lettelse i administrationen af tilskudsudbetalingen til foreninger m.v., når disse efter forslaget skal registreres med CVR-numre, hvis de modtager betalinger fra det offentlige.

Elektronisk ordreafgivelse (e-ordre)

Forslaget om elektronisk ordreafgivelse medfører administrative lettelser for de offentlige myndigheder, idet en række manuelle forretningsgange kan erstattes af digitale processer, således at hele processen fra indkøb til betaling kan digitaliseres.

Fastsættelse af omfanget af afregninger/betalinger i SKB/OBS

Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser af betydning for kommunerne, regionerne og de selvejende institutioner m.v.

Ophævelse af A-kassernes pligt til at bruge OBS

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassernes pligt til at bruge OBS udgår af loven. Forslaget har ingen administrative konsekvenser, fordi forpligtelsen ikke har været sat i kraft.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Administrative konsekvenser for borgerne

Indførelsen af elektronisk ordreafgivelse i samhandlen mellem det offentlige og leverandører giver virksomhederne mulighed for at håndtere den samlede ordremodtagelse, bekræftelse og fakturering til lavere omkostninger end i dag.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget om forsinkelse af betalinger til udenlandske konti, uden at betalingen af den grund ikke anses for rettidig, fremsættes, fordi NemkontoSystemet på grund af datasikkerhedsmæssige krav er indrettet således, at myndighederne ikke har kendskab til, hvilke borgere og virksomheder, der har anvist en konto i udlandet. Forslaget er derfor sagligt begrundet i forhold til EU-rettens regler om fri bevægelighed.

Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været til høring hos samtlige øvrige ministeriers departementer, Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Amtsrådsforeningen, Brugerforeningen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Center for små handicapgrupper, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Datatilsynet, De Hjemløses Landsorganisation, Den Sociale Ankestyrelse, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handi­cap­råd, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Landsforeningen for Førtidspensionister, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Statsamtsmænd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Kontaktudvalget for Mindre Sygdomsgrupper, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsforeningen af psykiatribrugere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorganisationen i Danmark, Nationalbanken, Realkreditrådet, Rigsrevisionen og Ældremobiliseringen.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Foreninger m.fl. er i den gældende lov ikke omfattet af pligten til at anvise en Nemkonto, idet de ikke er tildelt et CVR nummer, idet de ikke som udgangspunkt er skatte- eller afgiftspligtige efter de herom gældende regler. Det er imidlertid nu efter ændring af CVR- loven muligt for foreninger at foretage en frivillig registrering. Denne registrering indebærer ikke omkostninger for foreningerne.

Forudsætningen for at kunne sende betalinger gennem NemkontoSystemet er, at betalingsmodtager identificeres ved CPR/CVR/SE eller P- nummer. Det betyder, at f.eks. en kommune, der skal udbetale tilskud til en forening skal behandle udbetalingen manuelt. Det anslås, at der er ca. 10.000 foreninger i Danmark, som modtager offentlige tilskud f.eks. efter folkeoplysningsloven. Det betyder derfor en lettere administration for det offentlige, hvis disse tilskudsmodtagere er identificeret på en sådan måde, at udbetalinger kan ekspederes på samme måde som udbetalinger til borgere/virksomheder, d.v.s. via Nemkonto. Der stilles ikke krav om, hvem der registrerer en forening. En udbetalende myndighed vil derfor efter aftale med foreningen kunne foretage indberetningen på vegne af foreningen.

Udover pligten til at anvise en Nemkonto som betingelse for at modtage offentlige betalinger, medfører tildeling af CVR nummer ikke andre pligter for en forening.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Det er i den gældende lov § 2, stk. 2, fastsat, at fysiske og juridiske personer, som har anvist en Nemkonto, til enhver tid er berettiget til at anvise en ny Nemkonto, hvortil der kan ske udbetalinger fra det offentlige. De oplyste ændringer har retsvirkning senest fra den tredje bankdag efter anmeldelsestidspunktet.

Det har i praksis vist sig, at denne frist ikke i alle tilfælde kan opfyldes. Afhængig af hvilken myndighed og hvilket pengeinstitut myndigheden benytter, kan der i nogle tilfælde gå mere end tre bankdage fra kompletteringen af en betaling og til udbetaling sker. For at sikre en i alle tilfælde lovlig administration foreslås retsvirkningsdagen ændret til femte bankdag efter anmeldelsen af en ændring af Nemkontoen.

Til nr. 4

Den konto, som anvises som Nemkonto, skal være oprettet i et pengeinstitut. Det er uden betydning, om pengeinstituttet er beliggende i Danmark, eller i udlandet. Det har i praksis vist sig umuligt at sikre, at udbetalinger til en udenlandsk konto er til modtagers disposition på samme dag, som hvis betalingen var blevet anvist til en indenlandsk konto. Det skyldes den måde, som betalinger til udlandet i praksis foregår på. Betalinger, der ekspederes på samme tidspunkt, vil være minimum 1 dag længere undervejs end betalinger til en indenlandsk konto. Der kan ikke fastsættes en maksimumsforsinkelse, da forsinkelsens længde afhænger af, hvilket land et beløb skal overføres til.

I den gældende lov er der ikke taget højde for denne tidsmæssige forskellighed ved modtagelsen af betalinger til indenlandske og udenlandske konti.

Det er ikke muligt at ændre betalingsopsætningen i NemkontoSystemet, der er indrettet således, at en myndighed ikke kender modtagers konto, når den sender betalinger til Nemkonto. Når den offentlige myndighed sender udbetalinger til NemkontoSystemet, påføres alene modtageridentifikation i form af CPR-, CVR-, SE- eller P-nummer.

Der må derfor skabes hjemmel til, at betalinger til borgere og virksomheder i udlandet fortsat anses for rettidige, selv om de modtages på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, der ekspederes på samme dato, forudsat de indenlandske betalinger er rettidige.

Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt at regulere, hvornår en betaling er rettidig. En betalings rettidighed afhænger af den lovgivning, der regulerer det materielle skyldforhold, og af eventuelle aftaler mellem den offentlige myndighed og modtageren. Bestemmelsen har alene til formål at friholde de offentlige myndigheder for et eventuelt ansvar for forsinkelser, der må henføres til pengeinstitutternes forretningsgange i forbindelse med overførsel af beløb til udenlandske konti.

Det skal hertil bemærkes, at antallet af modtagere, der må bære risikoen for forsinkede udbetalinger er fåtalligt. Loven omfatter alene virksomheder beliggende i Danmark samt personer med bopæl i Danmark. Det vil således typisk kun være "grænsegængere" med bopæl i Danmark og med pengeinstitut i udlandet, der risikerer en sådan forsinkelse.

Til nr. 5

Finansministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk betalingsforvaltning foreslås udvidet til også at omfatte regler om elektronisk ordreafgivelse efterhånden som de nødvendige nationale standarder foreligger, og infrastrukturen er modnet tilstrækkeligt. Bestemmelserne skal fastsættes i samarbejde med de kommunale og regionale parter samt erhvervslivets organisationer.

Ved ændringen præciseres det, at loven omfatter den samlede proces fra bestilling til betaling. I praksis er afgrænsningen af indkøbsprocessens enkelte dele flydende, idet godkendelsen af en udgift enten kan ske ved ordreafgivelsen eller i forbindelse med fakturabetalingen. Dette kan give en usikkerhed mht. hvilke elementer af processen, der knytter sig til betalingen, og dermed er omfattet af loven. Ved ændringen fjernes denne usikkerhed.

Til nr. 6 og 7

Ændringen indebærer, dels at arbejdsløshedskassernes pligt til at anvende OBS ophæves, dels at de selvejende institutioner m.v. under staten skal anvende SKB til de af finansministeren fastsatte afregninger med staten, kommunerne og regionerne.

Udvidelsen af anvendelsen af SKB bevirker, at staten opnår en formindskelse af sit finansieringsbehov med tilhørende rentefordel.

Afregninger mellem staten og de selvejende institutioner m.v. sker i form af kontooverførsler uden brug af likvide midler, idet der er tale om bogholderitransaktioner. Dette er en beløbsmæssig udvidelse af de afregninger, der i dag afregnes i SKB.

De selvejende institutioner finansieres i dag hovedsageligt ved udbetaling af driftstilskud fra staten.

Hvis staten anviser de nævnte finansieringsmidler til de selvejende institutioner i SKB, vil dette kunne ske uden brug af likvide midler. Likviditetsvirkningen for staten vil derfor først vise sig, når de finansielle midler anvendes til udbetalinger til borgere og virksomheder i omverdenen.

De almindelige bestemmelser og vilkår, der gælder for de selvejende institutioners anvendelse af SKB fastsættes af finansministeren i overensstemmelse med den kontrakt, der er indgået med den nuværende leverandør af systemet. Det drejer sig f.eks. om opfyldelse af sikkerhedsmæssige forskrifter, fastsættelse af ind- og udlånsrente, fastsættelse af udbetalingsmaksimum pr. kreditor pr. periode (dag/måned/kvartal/halvår/år), betaling for anvendelse af SKB, herunder transaktionsgebyr pr. udbetaling, gebyr pr. kontoforhold og gebyr for support.

Til nr. 8

Finansministeren bemyndiges til at fastsætte hvilke betalinger, der skal afregnes mellem staten, kommunerne, regionerne og de selvejende institutioner m.v. i betalingssystemet Statens KoncernBetalinger (SKB)/Offentligt Betalingssystem (OBS), idet den nuværende begrænsede anvendelse som minimum forudsættes opretholdt.

Det er hensigten, at det nuværende omfang for anvendelsen, som giver en begrænsning i anvendelsen af afregninger mellem staten, kommunerne og amtskommunerne, ophæves og erstattes af ovennævnte bemyndigelse til finansministeren.

Fastsættelsen af de pligtmæssige afregninger i SKB/OBS, der ligger udover den nuværende anvendelse, vil ske efter forhandling mellem finansministeren og kommunerne/regionerne.

Strukturreformen vil give anledning til ændringer i afregningsbilledet mellem staten, kommunerne og regionerne, hvorfor det er hensigtsmæssigt at indføre en administrativ fleksibel mulighed for ændret fastsættelse af afregninger i SKB/OBS.

Til nr. 9

Det foreslås at undtage arbejdsløshedskasserne fra at anvende OBS til afregninger med staten.

Baggrunden herfor er, at det ikke har været muligt at finde et administrerbart system til håndtering af de kapitalplaceringer, der i den gældende lov gives arbejdsløshedskasserne ved indbetaling af medlemsbidrag til SKB/OBS, før de indbetales til staten.

De givne muligheder for kapitalplaceringer har vist sig ikke at være mulige at administrere. Hertil kommer, at inkorporering af arbejdsløshedskasserne i OBS forudsætter ikrafttræden af en række ændringer af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Da en tidligere indbetaling af medlemsbidrag til arbejdsløshedskasserne konti i SKB/OBS må forventes at medføre en renteudgift for staten til arbejdsløshedskasserne, der omtrent modsvares af den renteindtægt, staten kan oppebære af den tidligere pengeindgang, skønnes arbejdsløshedskassernes tilslutning til SKB/OBS alene at medføre merudgifter til administration.

Til nr. 10 og 11

De foreslåede ændringer hindrer ikke, at SKB anvendes af de selvejende institutioner m.v. i videre omfang end fastsat i henhold til lov om offentlige betalinger m.v.

Det er således ikke hensigten at begrænse anvendelsen af SKB til det fastsatte, idet den fulde anvendelse af SKB til såvel afvikling af udbetalinger som indbetalinger vil muliggøre den mest optimale og effektive betalingsforvaltning og -formidling. Under medvirken af vedkommende ressortminister kan dette ske i henhold til bestemmelser i bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen m.v.

Til nr. 12

Finansministeren bemyndiges til at fastsætte en betaling for anvendelse af SKB/OBS.

Det er hensigten at opkræve betaling hos regionerne og kommunerne for den anvendelse af OBS, der ligger udover det pligtmæssigt fastsatte omfang. Betalingen skal dække statens omkostninger i forbindelse med betalingsafviklingen. Derimod er det ikke hensigten på nuværende tidspunkt at indføre brugerbetaling for afvikling af pligtmæssige betalinger.

(Amts) kommunernes nuværende anvendelse af OBS betales i henhold til aftale mellem staten og de kommunale parter fuldt ud af staten.

De selvejende institutioner under staten betaler i dag samme priser for anvendelsen af SKB som statsinstitutioner.

Til nr. 13 og 14

De selvejende institutioner under staten forpligtes med den foreslåede ændring til at anvende SKB til de af finansministeren nærmere fastsatte mellemoffentlige afregninger.

Præciseringen betyder, at alle selvejende institutioner, der i henhold til § 12, stk. 1 og 3, er omfattet af lov om offentlige betalinger m.v., skal benytte SKB til ovennævnte afregninger. Derudover kan der være tale om en aftalemæssig bestemt benyttelse af SKB, som typisk vedrører benyttelsen af Statens LønSystem (SLS).

Til nr. 15

Vedkommende kommune eller region foreslås at kunne give dispensation for anvendelsen af bestemmelserne i §§ 1-7 for de selvejende institutioner, kommunen eller regionen har indgået driftsoverenskomst med. Vedkommende ressortminister foreslås efter forhandling med finansministeren at kunne give dispensation for anvendelsen af bestemmelserne i §§ 1-8 for selvejende institutioner efter § 12, stk. 3.

Dispensation kan gives fra bestemmelserne om anvendelsen af:

1) Nemkontoordningen, jf. §§ 1-6,

2) Elektronisk betalingsforvaltning, jf. § 7, og

3) SKB/OBS, jf. § 8.

Dispensationen skal udformes således, at det fremgår, hvilke af de tre nævnte områder den omfatter.

For så vidt angår finansministerens medvirken bemærkes, at dispensation i høj grad beror på initiativ og vurdering fra vedkommende ressortminister.

Dispensationer kan tænkes givet til mindre selvejende institutioner med begrænset betalingsvolumen og/eller begrænset systemunderstøttelse af økonomi- og regnskabsfunktionerne. Som eksempler på sådanne institutioner kan nævnes undervisningsinstitutioner efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) og lov om produktionsskoler samt private gymnasier, hf- og studenterkurser.

Eksempler på institutioner af tilsvarende karakter kan findes inden andre ressortområder.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 2 i lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. foreslås ophævet som konsekvens af, at arbejdsløshedskassernes anvendelse af OBS ophæves. Bestemmelsen er ikke trådt i kraft, hvorfor det er mere hensigtsmæssigt at foretage ophævelsen i ændringsloven i stedet for i de enkelte love.

Til § 3

Det foreslås, at justeringerne i Nemkontoordningen, jf. § 1, nr. 1-4 i lovforslaget, træder i kraft 1. juli 2006.

Det foreslås endvidere, at reglerne om og hermed udmøntningen af ordningen om elektronisk ordreafgivelse først skal træde i kraft, når standarderne og strukturerne herfor er fastlagt. Ikrafttrædelsen overlades derfor til finansministerens bestemmelse.

De øvrige ændringer om anvendelsen af SKB/OBS, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2007 samtidig med strukturreformen.