L 165 (som fremsat): Forslag til lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Fremsat den 22. februar 2006 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark

Kapitel 1

Virksomhed

§ 1. Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (foreningen) har til formål at yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Stk. 2. Foreningen er organiseret under navnet KommuneKredit.

Stk. 3. Foreningen skal til enhver tid have et sæt vedtægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.

§ 2. Foreningen kan yde de i § 1, stk. 1, nævnte ydelser til:

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

2) andre kommunale eller regionale formål for hvilke betingelserne efter stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Det er en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål efter stk. 1, nr. 2, at en eller flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

§ 3. Medlem af foreningen er enhver kommune og region, der har optaget lån hos eller indgået finansielle leasingkontrakter med foreningen eller hæfter for lån eller finansielle leasingkontrakter som anført i § 2.

§ 4. Foreningen finansierer sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter.

§ 5. Medlemmerne hæfter direkte solidarisk for alle foreningens forpligtelser. Et medlem udtræder først af foreningen, når skyldforholdet er afviklet, og medlemmet på vedtægtsmæssig måde er frigjort for det solidariske ansvar.

§ 6. Foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1.

Stk. 2. Foreningen kan fusionere med de i stk. 1 godkendte datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1.

§ 7. Inden for rammer fastsat af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, kan foreningen opkræve bidrag til administration.

Kapitel 2

Kapitalforhold m.v.

§ 8. Foreningens egenkapital skal til enhver tid udgøre mindst 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser.

Stk. 2. Hvis egenkapitalen måtte blive nedbragt under 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser, skal der fra medlemmerne og efter retningslinier fastsat i foreningens vedtægter indkræves det beløb, som behøves for at bringe egenkapitalen op på et niveau, som er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1. Indkrævede beløb, med tillæg af en af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, godkendt rente, skal godtgøres de indbetalende medlemmer, så snart dette kan ske, uden at bringe egenkapitalen ned på et niveau, som ikke er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, jf. stk. 1.

§ 9. Foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån reguleres af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, kan fastsætte regler for foreningens likviditet.

Stk. 3. Foreningen skal udarbejde regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, som straks efter godkendelse af foreningens bestyrelse sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, kan pålægge foreningen at ændre disse regler.

Kapitel 3

Ledelse

§ 10. Foreningens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af foreningens anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Direktionen varetager den daglige ledelse af foreningen.

Stk. 2. Foreningens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Stk. 3. Et eksemplar af retningslinierne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.

§ 11. Foreningen tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med en direktør eller af to direktører i forening. Foreningen tegnes desuden af et medlem af direktionen i forening med en dertil af bestyrelsens formand særlig bemyndiget medarbejder eller af to således bemyndigede medarbejdere i forening.

§ 12. Vederlag til bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, og må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 13. Foreningen udarbejder for hvert regnskabsår en årsrapport efter retningslinier fastsat i foreningens vedtægter. Et eksemplar af årsrapporten skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Stk. 2. Årsrapporten skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf mindst den ene skal være statsautoriseret.

§ 14. Bestyrelsen vælger en eller to revisorer, som skal være statsautoriserede. Tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, udpeger yderligere en revisor.

Kapitel 5

Tilsyn m.v.

§ 15. Indenrigs- og sundhedsministeren påser som tilsynsmyndighed overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1, kan pålægge medlemmer af foreningens bestyrelse og direktion daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de undlader at overholde deres forpligtelser efter § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 i denne lov eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Stk. 3. Tvangsbøder efter stk. 2 kan inddrives ved udpantning.

§ 16. Foreningen skal sende de af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, ønskede oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist.

§ 17. Medlemmer af foreningens bestyrelse, direktion eller revision skal af egen drift meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplysninger om forhold af særlig væsentlig betydning for foreningen, og som kan bevirke, at foreningen ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven.

§ 18. Tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, kan, på foreningens bekostning, foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.

§ 19. Tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, kan pålægge foreningen at betale et bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet.

Kapitel 6

Ophør

§ 20. Såfremt kreditorernes sikkerhed, som skønnet af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, væsentligt forringes, og foreningen ikke inden udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist har foretaget det fornødne til imødegåelse heraf, er tilsynsmyndigheden berettiget til at standse foreningens virksomhed eller foranstalte dens bo taget under skiftebehandling.

§ 21. Såfremt foreningen ophører med at drive virksomhed, anvendes reserverne, bortset fra hensættelser til pension, og efter at alle krav på foreningen er afviklet, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Anvendelsesmåden skal godkendes af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, som ændret ved lov nr. 538 af 24. juni 2005, ophæves.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Ved lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark blev der skabt hjemmel til oprettelsen af en kreditforening af kommuner i Danmark. Foreningen er i dag organiseret under navnet KommuneKredit.

Formålet med det foreliggende lovforslag er at modernisere lovgrundlaget for foreningen, således at det giver et retvisende og mere detaljeret billede af foreningens virksomhed.

Foreningen er i EU-retlig sammenhæng efter dansk praksis ikke at betragte som et kreditinstitut. Foreningen kan således efter denne opfattelse betragtes som en i EU-sammenhæng offentlig ejet institution, som ikke falder ind under definitionen af kreditinstitutter i artikel 1 i direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Direktivet er således for foreningens vedkommende ikke blevet implementeret. Foreningen har dog formelt ikke været optaget på undtagelseslisten til direktivet, hvilket Indenrigs- og Sundhedsministeriet derfor har ansøgt om i Europa-kommissionen. Processen herom forventes snarligt tilendebragt med foreningens optagelse på undtagelseslisten. Det forventes således, at optagelsen på undtagelseslisten vil blive offentliggjort af EU-kommissionen i løbet af foråret 2006.

Foreningen undergives i henhold til denne lov regler og tilsyn med henblik på beskyttelse af indlånere og investorer, og foreningen er således ikke omfattet af bestemmelserne herom i lov om finansiel virksomhed.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer af foreningens rettigheder og forpligtelser, herunder allerede indgåede låneaftaler, der fortsætter uændret under den nye lov.

2. Gældende ret

Lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark danner grundlag for foreningens virksomhed.

Foreningen, der er under indenrigs- og sundhedsministerens tilsyn, yder lån til kommunale formål.

Medlemskredsen er ifølge den gældende lov afgrænset til kommuner, dvs. primærkommuner og amtskommuner.

Medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser. Sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er således den samlede kommunale sektors økonomi. Foreningen har i lyset af sikkerhedsgrundlaget en meget høj kreditværdighed, som afspejles i de lånevilkår, der kan tilbydes.

Ved lov nr. 538 af 24. juni 2005 om ændring af Lov om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, der er vedtaget som led i gennemførelsen af kommunalreformen, og som træder i kraft den 1. januar 2007, udvides medlemskredsen af foreningen til også at omfatte regioner. Formålet er at give foreningen mulighed for at yde lån til regionerne på samme vilkår som til kommunerne, således at regionerne får samme finansieringsmuligheder i forbindelse med låntagning, som de nuværende amtskommuner har. Ved samme lov ændres foreningens navn pr. 1. januar 2007 til Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Gældende ret forudsætter, at der for foreningen er fastlagt statutter, som kræver indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse. Disse er nedfældet i vedtægterne for foreningen, hvor foreningens forhold, herunder aktiviteter, er nærmere reguleret.

Det bemærkes, at de begunstigelser af foreningen, som der henvises til i lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, ikke længere er aktuelle. Bestemmelsen om fritagelse for stempelafgift, jf. § 1, stk. 1, litra a og b, blev oprindeligt indsat, fordi realkreditobligationer var fritaget for stempelafgift, og fordi man ikke ønskede, at foreningens obligationer skulle stilles ringere end realkreditobligationer. Stempelafgiften er nu ophævet for alle typer af gældsinstrumenter, og der er derfor ikke længere tale om en særlig begunstigelse af foreningen.

Foreningen er ikke et fælleskommunalt selskab i medfør af den kommunale styrelseslov og varetager ikke på statens eller kommunernes vegne nogen form for myndighedsudøvelse eller offentlig forvaltning.

3. Lovforslagets indhold

Formålet med det foreliggende lovforslag er at modernisere lovgrundlaget for foreningen, således at det giver et retvisende og mere detaljeret billede af foreningens virksomhed.

Mulighed for en fleksibel tilpasning af foreningens virksomhed til samfundsudviklingen vil foregå inden for rammerne af foreningens vedtægter, som fortsat skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren. I medfør af lovforslaget er indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed endvidere givet bemyndigelse til regulering af visse af foreningens forhold.

3.1 Virksomhed

Lovforslagets kapitel 1 indeholder bestemmelser om foreningens virksomhed.

Med den foreslåede formålsbestemmelse i § 1, stk. 1, afgrænses foreningens forretningsområde til at omfatte lån og finansiel leasing, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter. I forhold til gældende ret er der tale om en præcisering af foreningens forretningsområde, idet finansiel leasing og finansielle ydelser, som knytter sig til lån og finansiel leasing, nævnes særskilt. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i foreningens forretningsområde, men bestemmelsen skaber mulighed for, at tilsynsmyndigheden senere gennem vedtægtsændringer kan godkende visse tilpasninger, hvis der viser sig behov herfor på grund af samfundsudviklingen.

Bestemmelsen i lovforslagets § 4 indebærer, at foreningen kan fremskaffe udlånsmidler ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter. I forhold til gældende ret er der tale om en præcisering af, hvordan foreningen fremskaffer udlånsmidler, herunder at udlånsmidler ikke kun tilvejebringes ved obligationsudstedelse. Der er med denne bestemmelse ikke lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis, men formuleringen i lovforslaget giver mulighed for visse tilpasninger i takt med samfundsudviklingen og udviklingen på kapitalmarkederne. Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan pålægge foreningen at ændre brugen af finansielle instrumenter, jf. § 9, stk. 3.

Lovforslagets § 6, stk. 1, indebærer, at foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed. Der er tale om en præcisering i forhold til situationen i dag, hvor foreningen har et datterselskab under navnet Kommune Leasing A/S. Det foreslås endvidere i § 6, stk. 2, at foreningen kan fusionere med datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden.

I henhold lovforslagets § 7 kan foreningen i nden for rammer fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed opkræve bidrag til administration. Ifølge gældende ret skal foreningen i dag opkræve et passende administrationsbidrag. Med den foreslåede bestemmelse er der mulighed for at foretage visse tilpasninger af foreningens bidragssatser i lyset af samfundsudviklingen. Således kan det bestemmes, at nogle typer af lån ikke skal pålægges et administrationsbidrag, såfremt dette ikke er normalt for den pågældende type af lån uanset størrelsen af de konkrete administrationsomkostninger, der er forbundet med de pågældende lån.

3.2 Kapitalforhold m.v.

Lovforslagets kapitel 2 indeholder bestemmelser om foreningens kapitalforhold m.v., herunder egenkapitalkrav samt regulering af låneoptagelse uden umiddelbart genudlån, fastsættelse af regler for likviditet samt udarbejdelse af retningslinier for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter.

Lovforslagets § 8 fastsætter et mindstebeløb for foreningens egenkapital på 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser (egenkapitalkrav). Med den foreslåede bestemmelse forhøjes egenkapitalkravet fra ½ til 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser set i forhold til det gældende egenkapitalkrav i foreningens vedtægter. Baggrunden for forhøjelsen er, at en større del af foreningens forpligtelser end tidligere vedrører korte værdipapirer, som løbende refinansieres, hvilket medfører et behov for en vis reserve. Der henvises i øvrigt til § 9, stk. 1 og 2.

Uanset den anførte forhøjelse af egenkapitalkravet til foreningen er kravet opgjort efter det foreslåede princip dog væsentligt lavere end for banker og realkreditinstitutter. Dette skal ses i lyset af det særlige sikkerhedsgrundlag for foreningens virksomhed, hvor medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser, og hvor sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er den samlede kommunale sektors økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret.

I henhold til lovforslagets § 9, stk. 1, reguleres foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån €" såkaldt mismatch €" af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed. I dag er foreningens muligheder for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån forholdsvis begrænsede. Andre specialiserede långivere i Europa er ikke underlagt samme restriktioner. Med den nye bestemmelse skabes der grundlag for, at tilsynsmyndigheden kan give foreningen mulighed for i større omfang end i dag at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån med henblik på at forbedre foreningens likviditetsberedskab.

Foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån må dog ikke have et omfang, som ikke kan begrundes set i forhold til foreningens almindelige udlånsvirksomhed. Således kan der fastsættes regler om, at lån uden øjeblikkeligt genudlån ikke må overstige det budgetterede bruttoudlån plus refinansieringsbehovet for eksisterende udlån inden for en nærmere defineret periode.

Endvidere skal reglerne for styring af finansielle risici, jf. § 9, stk. 3, sikre, at midler som følge af låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån kan opgøres, og at risikoen forbundet med låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån minimeres.

Det foreslås i § 9, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan fastsætte regler for foreningens likviditet. Således kan der fastsættes regler om, at foreningen til enhver tid skal have en samlet positiv overskudslikviditet inden for en nærmere defineret periode, ligesom der vil kunne fastsættes regler om den maksimale størrelse af foreningens samlede finansieringsbehov som følge af løbetidsforskelle mellem ydede og optagne lån.

Foreningen har indtil nu ikke været underlagt sådanne regler. Behovet for at udnytte bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den fremtidige regulering af foreningens muligheder for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån, jf. § 9, stk. 1, og udformningen af regler for styring af finansielle risici, jf. § 9, stk. 3.

Bestemmelsen i lovforslagets § 9, stk. 3, indebærer, at foreningen skal udarbejde regler for styring af finansielle risici, herunder kredit-, rente- og valutarisici, og brug af finansielle instrumenter. Reglerne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og sundhedsministeren kan som tilsynsmyndighed pålægge foreningen at ændre disse regler. Foreningen udarbejder allerede i dag sådanne regler, men dette fremgår ikke af den gældende lov.

3.3 Ledelse

Lovforslagets kapitel 3 indeholder bestemmelser om foreningens ledelse, herunder fastsættelse af arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion, tegningsregler og vederlag til bestyrelsesmedlemmer.

De foreslåede bestemmelser indebærer ikke ændringer i forhold til den nuværende praksis.

3.4 Regnskab og revision

Lovforslagets kapitel 4 indeholder bestemmelser om udarbejdelse af årsrapport og revision.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 1, indebærer, at foreningen for hvert år skal udarbejde en årsrapport efter retningslinier fastsat i foreningens vedtægter. I forhold til gældende ret præciseres det, at der kan fastsættes nærmere retningslinier for udarbejdelse af årsrapporten i foreningens vedtægter. Det præciseres desuden, at et eksemplar af årsrapporten skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Lovforslagets § 14 fastsætter, at foreningens bestyrelse vælger en eller to revisorer, som skal være statsautoriserede. Indenrigs- og sundhedsministeren vælger som tilsynsmyndighed yderligere en revisor. Ifølge gældende ret skal indenrigs- og sundhedsministeren godkende foreningens valg af revisor. Det vurderes ikke længere nødvendigt, da der stilles krav om, at den eller de revisorer, som foreningen vælger, er statsautoriserede.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der kan være op til tre revisorer for foreningen mod to ifølge gældende ret. Med denne ændring skabes der mulighed for en eventuel senere udvidelse af antallet af revisorer, hvis der viser sig behov herfor.

3.5 Tilsyn m.v.

Lovforslagets kapitel 5 indeholder bestemmelser om indenrigs- og sundhedsministerens tilsyn med foreningen.

Det fremgår således af § 15, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren er tilsynsmyndighed for foreningen, ligesom det er tilfældet efter gældende ret.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at medlemmer af foreningens bestyrelse og direktion kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder af tilsynsmyndigheden, hvis de undlader at overholde forpligtelser efter § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for bestyrelsen og direktionen. Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at ulovligheden af bestyrelsens og direktionens undladelse af at udføre en foranstaltning, som den efter loven har pligt til at udføre, fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Desuden er det en betingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at disse skal være påkrævet frem for mindre indgribende sanktioner.

Det foreslås i § 15, stk. 3, at tvangsbøder kan inddrives ved udpantning.

I § 16 foreslås det, at foreningen skal sende de af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, ønskede oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist. Foreningen indberetter i dag kvartalsvise oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Denne procedure forventes at fortsætte, hvor omfanget af oplysninger løbende tilpasses behovet.

I henhold til lovforslagets § 17 skal medlemmer af foreningens bestyrelse, direktion eller revision meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplysninger om forhold, der er af særlig væsentlig betydning for foreningen, og som kan bevirke, at foreningen ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven eller forskrifter udstedt med hjemmel heri. Med den foreslåede bestemmelse udvides den forpligtelse i gældende ret, hvorefter foreningens bestyrelse skal meddele indenrigsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) alle de oplysninger om foreningens forhold, der af ham måtte blive forlangt, således at foreningens bestyrelse også af egen drift har pligt til at meddele forhold, der er af særlig væsentlig betydning for foreningen. Endvidere pålægges medlemmer af foreningens direktion og revision en tilsvarende forpligtelse.

Foreningen betragtes ligesom i dag ikke som en del af den offentlige forvaltning.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19 indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan pålægge foreningen at betale et bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet. Der er ikke i dag en særskilt hjemmel til at opkræve sådanne bidrag. Formålet med bestemmelsen er at skabe mulighed herfor i lyset af, at tilsynsopgaven i takt med samfundsudviklingen har fået og kan få et større omfang. Andre finansielle virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, betaler afgifter til Finanstilsynet efter lov om finansiel virksomhed.

3.6 Ophør

Lovforslagets kapitel 6 indeholder bestemmelser om ophør, herunder at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan standse foreningens virksomhed, ligesom foreningen kan ophøre med at drive virksomhed på eget initiativ.

De foreslåede bestemmelser indebærer ikke ændringer i forhold til den nuværende praksis.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Foreningen forventes optaget på undtagelseslisten til Direktiv 2000/12/EF i foråret 2006. Lovforslaget indeholder således ikke EU-retlige aspekter.

5. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet samt KommuneKredit.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Til stk. 1

Det foreslås at indsætte en formålsbestemmelse i lovens § 1. Efter bestemmelsen er det foreningens formål at yde lån og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Med bestemmelsen skal de af foreningen ydede lån respektere de regler, som er fastlagt for kommunernes og regionernes låntagning, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet s bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. med senere ændringer.

Det fremgår af lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, at der ikke kan »tilstaas nogen Kommune Laan, forinden sammes overordnede Autoritet, henholdsvis Indenrigsministeren eller Amtsraadet, har meddelt den fornødne Laanetilladelse, samt at Laanet kun kan gives paa de i denne foreskrevne Betingelser for Forrentning, Amortisation m.v.«, jf. § 2, stk. 1, litra b. Formuleringen i den gældende lov skal ses i lyset af, at kommunerne tidligere alene kunne optage lån efter tilsynsmyndighedernes forhåndsgodkendelse. Dette krav blev imidlertid ophævet med virkning fra og med 1982, hvorefter indenrigsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) med hjemmel i lov om kommunernes styrelse har fastsat de nærmere regler for kommunernes låntagning i bekendtgørelser.

Der er således ikke tale om ændringer i forhold til nuværende praksis. En tilsvarende formulering, om at de af foreningen ydede lån skal respektere lånereglerne, fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, afgrænses foreningens forretningsområde til at omfatte lån og finansiel leasing, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Finansiel leasing betragtes som en finansiel transaktion, der kan sammenlignes med lån. Ved finansiel leasing forstås en leasingaftale/lejeaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele, som er forbundet med ejendomsretten til et aktiv, er overført fra leasingselskabet til leasingtager. Der foregår inden for leasingbranchen en løbende produktudvikling, der indebærer, at sondringen mellem forskellige leasingformer bliver mere udflydende. Det er indholdet af leasingaftalen, herunder særligt om den er indgået af finansieringsmæssige årsager, der er afgørende for klassifikationen af leasingaftalen som finansiel leasing. Denne lovs definition af finansiel leasing følger definitionen af finansiel leasing i kommunernes budget- og regnskabsvæsen, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet s bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 med senere ændringer og regler udstedt i medfør heraf.

Med tilknyttede finansielle ydelser forstås aktuelt depotfunktion for foreningens egne obligationer, afdækning af lån med finansielle instrumenter og rådgivning i forbindelse med lån, finansiel leasing eller afledte finansielle instrumenter til afdækning af lån.

I forhold til gældende ret er der tale om en præcisering af foreningens forretningsområde, idet finansiel leasing og finansielle ydelser, som knytter sig til lån og finansiel leasing, nævnes særskilt.

Der er ikke tilsigtet ændringer i foreningens forretningsområde, men bestemmelsen skaber mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed senere gennem vedtægtsændringer kan godkende visse tilpasninger, hvis der viser sig behov herfor på grund af samfundsudviklingen.

Til stk. 2.

Det fremgår af bestemmelsen, at foreningen er organiseret under navnet KommuneKredit.

Bestemmelsen er foreslået indsat i loven med henblik på at præcisere, at foreningen, som loven omhandler, er KommuneKredit.

Til stk. 3.

Den oprindelige lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark forudsatte, er der for foreningen var fastlagt statutter, som krævede indenrigsministerens €" nu indenrigs- og sundhedsministerens €" godkendelse. Denne forudsætning foreslås med bestemmelsen i § 1, stk. 3, videreført, således at foreningen til enhver tid skal have et sæt vedtægter, der nærmere regulerer foreningens forhold, og som er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at foreningen kan yde de i § 1, stk. 1, nævnte ydelser til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber samt til andre kommunale og regionale formål, hvor betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt.

I forhold til gældende ret er der tale om en præcisering af foreningens virksomhedsområde, idet muligheden for at yde lån og finansiel leasing samt de finansielle ydelser, som knytter sig hertil, til andre end kommuner og regioner i traditionel forstand nævnes særskilt.

Der er ikke tale om ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Til stk. 2

I denne bestemmelse angives betingelser for, at foreningen kan yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål ud over lån og finansiel leasing til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.

Disse betingelser er, at én eller flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori én eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

Der er ikke tale om ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Til § 3

Det foreslås, at foreningens medlemmer er enhver kommune og region, der har modtaget lån hos eller indgået finansielle leasingkontrakter med foreningen eller hæfter for lån eller finansielle leasingkontrakter som anført under § 2.

En kommune eller region bliver medlem af foreningen, når den optager et lån hos eller indgår en finansiel leasingkontrakt med foreningen, garanterer for et lån optaget hos eller en finansiel leasingkontrakt indgået med foreningen eller deltager i et solidarisk hæftende interessentselskab, der har optaget lån hos eller har indgået en finansiel leasingkontrakt med foreningen.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Til § 4

Bestemmelsen indebærer, at foreningen kan fremskaffe udlånsmidler ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter.

I forhold til gældende ret er der tale om en præcisering af, hvordan foreningen fremskaffer udlånsmidler, herunder at udlånsmidler ikke kun tilvejebringes ved obligationsudstedelse.

Bestemmelsen indebærer, at foreningen kan finansiere sig ved optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder med tilhørende finansielle instrumenter. Foreningen finansierer i dag de traditionelle obligationslån ved udstedelse af obligationer på Københavns Fondsbørs, mens finansieringen af aftalelån tilvejebringes på det danske kapitalmarked eller på udenlandske kapitalmarkeder afhængig af, hvor foreningen kan opnå de bedste, relative vilkår. Finansieringen sker i form af udstedelse af kortfristede eller langfristede værdipapirer, låneaftaler med individuel dokumentation og banklån. Derudover anvendes finansielle instrumenter, herunder swaps, til afdækning af risici. En swap er en aftale mellem to parter om at bytte betalinger, f.eks. rente- eller afdragsbetalinger, på aftalte vilkår over en aftalt periode.

Der er med denne bestemmelse ikke lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis, men formuleringen i lovforslaget giver mulighed for visse tilpasninger i takt med samfundsudviklingen og udviklingen på kapitalmarkederne.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan pålægge foreningen at ændre foreningens brug af finansielle instrumenter, jf. § 9, stk. 3.

Til § 5

Bestemmelsen medfører, at medlemmer af foreningen hæfter direkte solidarisk for alle foreningens forpligtelser. Bestemmelsen medfører ikke ændringer i forhold til gældende ret.

Det foreslås derudover, at medlemskab af foreningen ophører, når alle lån er tilbagebetalt, og medlemmet på vedtægtsmæssig måde er frigjort for det solidariske ansvar.

I forhold til gældende ret er der tale om en præcisering, idet lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark ikke indeholder bestemmelser om, hvornår medlemskabet af foreningen ophører. Der er imidlertid ikke med den foreslåede bestemmelse lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Til § 6

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at foreningen kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis.

I dag har foreningen således et datterselskab under navnet Kommune Leasing A/S, som tilbyder finansiel leasing til kommuner og kommunale fællesskaber i overensstemmelse med reglerne, som er fastlagt for kommunernes låntagning, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet s bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. med senere ændringer.

Ved et datterselskab forstås, i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 2, et aktie- eller anpartsselskab, hvor foreningen a) besidder flertallet af stemmerettighederne, b) er aktionær eller anpartshaver og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, selskabets direktion, c) er aktionær eller anpartshaver og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt, d) er aktionær eller anpartshaver og på grundlag af aftale med andre aktionærer eller anpartshavere råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller e) besidder aktier eller anparter i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.

Til stk. 2

Det foreslås, at foreningen kan fusionere med datterselskaber som nævnt i § 6, stk. 1, efter forudgående godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.

Med bestemmelsen skabes der mulighed for, at foreningen kan fusionere med sit nuværende datterselskab Kommune Leasing A/S.

Det vurderes, at det på sigt kan være hensigtsmæssigt at drive udlåns- og leasingvirksomhed i én samlet virksomhed. Da fusion mellem en forening og et aktieselskab ikke er hjemlet i den nuværende selskabslovgivning, foreslås det, at en sådan hjemmel til fusion mellem foreningen og godkendte datterselskaber indføres i loven.

Til § 7

Det foreslås, at foreningen inden for rammer fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan opkræve bidrag til administration.

Af lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark fremgår det, at medlemmerne af foreningen skal »betale et passende aarligt Bidrag til Dækning af Administrationsudgifter«, jf. § 2, stk. 1, litra f.

Med den foreslåede bestemmelse er der mulighed for at foretage visse tilpasninger af foreningens bidragssatser i lyset af samfundsudviklingen. Således kan det bestemmes, at nogle typer af lån ikke skal pålægges et administrationsbidrag, såfremt dette ikke er normalt for den pågældende type af lån uanset størrelsen af de konkrete administrationsomkostninger, der er forbundet med de pågældende lån.

Til kapitel 2

Til § 8

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes et mindstebeløb for foreningens egenkapital på 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser (egenkapitalkrav).

Foreningens samlede forpligtelser opgøres som den regnskabsmæssige værdi af foreningens passiver, eksklusiv egenkapitalen.

Der er ikke i den oprindelige lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark fastsat regler om egenkapitalkrav til foreningen. Egenkapitalkravet har i stedet været reguleret i vedtægterne for foreningen.

Med den foreslåede bestemmelse indføres egenkapitalkravet i loven og forhøjes fra ½ til 1 pct. af foreningens samlede forpligtelser set i forhold til det gældende egenkapitalkrav i foreningens vedtægter.

Baggrunden for forhøjelsen er, at en større del af foreningens forpligtelser end tidligere vedrører korte værdipapirer, som løbende refinansieres, hvilket medfører et behov for en vis reserve. Der henvises i øvrigt til § 9, stk. 1 og 2.

Uanset den anførte forhøjelse af egenkapitalkravet til foreningen er kravet opgjort efter det foreslåede princip dog væsentligt lavere end for banker og realkreditinstitutter. Dette skal ses i lyset af det særlige sikkerhedsgrundlag for foreningens virksomhed, hvor medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser, og hvor sikkerhedsgrundlaget for foreningens virksomhed er den samlede kommunale sektors økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret.

Til stk. 2

I denne bestemmelse er det fastsat, at hvis egenkapitalen ikke er i overensstemmelse med egenkapitalkravet, skal der fra medlemmerne og efter retningslinier fastsat i vedtægterne indkræves det beløb, som behøves for at bringe egenkapitalen op på et niveau, som er i overensstemmelse med egenkapitalkravet. Sådanne indkrævede beløb, med tillæg af en af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, godkendt rente, skal så snart som muligt godtgøres de indbetalende medlemmer, såfremt dette kan ske uden at bringe egenkapitalen ned på et niveau, der ikke er i overensstemmelse med egenkapitalkravet.

Der er ikke lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter, idet renten ved tilbagebetaling af indkrævede beløb dog forudsættes godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed. Renten forudsættes fastsat på et passende niveau set i forhold til det generelle renteniveau på det pågældende tidspunkt.

Til § 9

Til stk. 1

I henhold til bestemmelsen reguleres foreningens mulighed for låneoptagelse uden umiddelbart genudlån €" såkaldt mismatch €" af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.

I dag er foreningens muligheder for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån forholdsvis begrænsede. Det fremgår af lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, »at der til ingen Tid maa cirkulere et større Beløb af Gældsforskrivninger mod Foreningen end det Beløb af Interessenternes Obligationer, som denne ejer«, jf. § 2, stk. 1, litra c. I de gældende vedtægter er dette fortolket således, at foreningens beholdning af gældsbreve for de af foreningen ydede lån skal være af mindst samme størrelse som de på foreningen påhvilende forpligtelser ifølge optagne lån, idet der dog inden for en af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsat ramme kan optages lån med henblik på efterfølgende udlån. Denne ramme er i dag fastsat til 1,5 mia. kr. Andre specialiserede långivere i Europa er ikke underlagt samme restriktioner.

Med den nye bestemmelse skabes der grundlag for, at tilsynsmyndigheden kan give foreningen mulighed for i større omfang end i dag at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån med henblik på at forbedre foreningens likviditetsberedskab.

Foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån må dog ikke have et omfang, som ikke kan begrundes set i forhold til foreningens almindelige udlånsvirksomhed. Således kan der fastsættes regler om, at lån uden øjeblikkeligt genudlån ikke må overstige det budgetterede bruttoudlån plus refinansieringsbehovet for eksisterende udlån inden for en nærmere defineret periode.

Endvidere skal reglerne for styring af finansielle risici, jf. § 9, stk. 3, sikre, at midler som følge af låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån kan opgøres, og at risikoen forbundet med låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån minimeres.

Til stk. 2

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan fastsætte regler for foreningens likviditet.

Således vil der kunne fastsættes regler om, at foreningen til enhver tid skal have en samlet positiv overskudslikviditet inden for en nærmere defineret periode, ligesom der vil kunne fastsættes regler om den maksimale størrelse af foreningens samlede finansieringsbehov som følge af løbetidsforskelle mellem ydede og optagne lån.

Foreningen har indtil nu ikke været underlagt sådanne regler. Behovet for at udnytte bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den fremtidige regulering af foreningens muligheder for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån, jf. § 9, stk. 1, og udformningen af regler for styring af finansielle risici, jf. § 9, stk. 3.

Til stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at foreningen skal udarbejde regler for styring af finansielle risici, herunder kredit-, rente- og valutarisici, og brug af finansielle instrumenter.

Reglerne skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og indenrigs- og sundhedsministeren kan som tilsynsmyndighed pålægge foreningen at ændre disse regler.

Det er forudsat, at reglerne umiddelbart efter godkendelse i foreningens bestyrelse sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark indeholder ikke bestemmelser om udarbejdelse af regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter. Foreningen udarbejder dog allerede i dag sådanne regler.

Der kan vise sig behov for tilpasninger i forhold til det gældende regelsæt ved for eksempel en eventuelt udvidet brug af finansielle instrumenter, jf. § 4, eller eventuelle udvidede muligheder for lån uden øjeblikkeligt genudlån, jf. § 9, stk. 1.

Herunder vil indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed påse, at retningslinierne for foreningens påtagelse af renterisici ved betalingsforskelle som følge af løbetidsforskelle mellem ydede og optagne lån fortsat indebærer, at denne risiko ikke overstiger, hvad der anses for forsvarligt set i forhold til foreningens egenkapital og sikkerhedsgrundlag.

Til kapitel 3

Til § 10

Til stk. 1

Det foreslås, at ledelsen af foreningens anliggender forestås af foreningens bestyrelse og direktion, og at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, mens direktionen skal varetage den daglige ledelse af foreningen.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Bestemmelser, der regulerer forhold vedrørende valg til bestyrelsen, bestyrelsens sammensætning, beslutningsdygtighed og mødefrekvens fremgår af foreningens vedtægter. Derudover regulerer vedtægterne forhold vedrørende direktionens ansættelse og arbejdsopgaver.

Til stk. 2.

Det foreslås, at foreningens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Til stk. 3

Det foreslås, at foreningen skal sende et eksemplar af de skriftlige retningslinier, som skal udarbejdes i medfør af § 10, stk. 2, til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som også skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer i disse retningslinier.

Bestemmelsen foreslås indsat i loven i forlængelse af bestemmelsen i § 10, stk. 2. Bestemmelsen skal være med til sikre et fyldestgørende tilsyn med foreningen, jf. lovforslagets §§ 15-19.

Til § 11

Det foreslås, at foreningen tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med en direktør eller af to direktører i forening. Foreningen tegnes desuden af et medlem af direktionen i forening med en dertil af bestyrelsens formand særlig bemyndiget medarbejder eller af to således bemyndigede medarbejdere i forening.

Formålet med bestemmelsen er at klarlægge, hvem der kan forpligte foreningen udadtil, for eksempel i forbindelse med optagelse af lån.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Til § 12

Det foreslås, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed, og at disse vederlag ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Til kapitel 4

Til § 13

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at foreningen for hvert år skal udarbejde en årsrapport efter retningslinier fastsat i foreningens vedtægter.

I henhold til lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark er foreningens bestyrelse »pligtig aarlig at offentliggøre et fuldstændigt Regnskab for Foreningen«, jf. § 2, stk. 1, litra g.

I forhold til gældende ret fremgår det således af den foreslåede bestemmelse, at der kan fastsættes nærmere retningslinier for udarbejdelsen af årsrapporten i foreningens vedtægter.

Det forudsættes i den forbindelse, at årsrapporten som minimum indeholder en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, samt en revisorpåtegning.

Årsrapporten udarbejdes fra og med regnskabsåret 2007 i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder.

Det foreslås, at foreningen skal sende et eksemplar af årsrapporten til Indenrigs- og Sundhedsministeriet svarende til den nuværende praksis

Til stk. 2

Ifølge den foreslåede bestemmelse skal foreningens årsrapport revideres af mindst to revisorer, hvoraf mindst den ene skal være statsautoriseret.

Ifølge lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark skal »Reglementet for Revisionen fastsættes af Indenrigsministeren«, jf. § 2, stk. 1, litra g. Dette fortolkes i dag således, at mindst en af de valgte revisorer skal være statsautoriseret. Der er derfor ikke tale om ændringer i forhold til den nuværende praksis.

Til § 14

Bestemmelsen fastsætter, at foreningens bestyrelse vælger en eller to revisorer, som skal være statsautoriserede. Indenrigs- og sundhedsministeren vælger som tilsynsmyndighed yderligere en revisor.

I henhold til lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark skal »der ved Foreningen ansættes 2 Revisorer, hvoraf Indenrigsministeren udnævner den ene og stadfæster Valget af den anden«, jf. § 2, stk. 1, litra g.

Ifølge gældende ret skal indenrigs- og sundhedsministeren således godkende foreningens valg af revisor. Det vurderes ikke længere nødvendigt, da der stilles krav om, at den eller de revisorer, som foreningen vælger, er statsautoriserede.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der kan være op til tre revisorer for foreningen. Formålet er at skabe mulighed for en eventuel senere udvidelse af antallet af revisorer, hvis der viser sig behov herfor.

Til kapitel 5

Til § 15

Til stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren er tilsynsmyndighed for foreningen.

Bestemmelsen indebærer ikke ændringer i forhold til gældende ret, hvorefter indenrigsministeren €" i dag indenrigs- og sundhedsministeren €" er tillagt en række beføjelser i relation til foreningen.

Indenrigs- og sundhedsministerens tilsyn er først og fremmest baseret på indberetninger fra foreningen, jf. § 16, hvis indhold fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.

Tilsynet påser blandt andet overholdelse af egenkapitalkrav, jf. § 8, stk. 1. Der føres ligeledes tilsyn med, at foreningen overholder rammerne for foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån udstedt i medfør af § 9, stk. 1, regler for likviditet udstedt i medfør af § 9, stk. 2, samt overholdelse af retningslinier for finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, jf. § 9, stk. 3.

Herudover fører den af tilsynsmyndigheden udpegede revisor blandt andet løbende tilsyn med, at foreningens långivning er i overensstemmelse med de gældende regler om kommunernes og regionernes låntagning og den afgrænsning af foreningens kundegruppe, der er fastsat i loven.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, giver indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed hjemmel til at pålægge medlemmer af foreningens bestyrelse og direktion daglige eller ugentlige tvangsbøder. Tvangsbøder tilfalder statskassen, og løber indtil forpligtelsen er opfyldt. Det bemærkes, at tvangsbøder således tilsigter en ændret handling, men ikke er en straf for en forseelse.

Personer, der er blevet pålagt tvangsbøder, er parter i sagen om pålæggelsen af tvangsbøder.

De forhold, der skal gøres til genstand for opfølgning og kan sanktioneres med tvangsbøder, er forpligtelser efter lovens § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for bestyrelsen og direktionen, hvis der i særlige tilfælde skulle opstå behov herfor. Tvangsbøder kan ikke anvendes til gennemtvingelse af pligter, der påhviler det enkelte medlem af bestyrelsen og direktionen. Det er en betingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at det skal være muligt at angive de foranstaltninger, som bestyrelsen og direktionen efter loven er forpligtet til at gennemføre.

Det er ligeledes en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at ulovligheden af bestyrelsens og direktionens undladelse af at udføre en foranstaltning, som de efter loven eller regler udstedt i medfør af loven har pligt til at udføre, fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Kravet om klarhed i overtrædelsen er en selvstændig betingelse for anvendelsen af tvangsbøder ud over betingelsen om bestyrelsens og direktionens ulovlige undladelse. I tilfælde af at ulovligheden af bestyrelsens og direktionens undladelse ikke fremtræder med den fornødne klarhed, indebærer kravet om klarhed, at sådanne retlige tvivlsspørgsmål må afklares ved domstolene og på sigt overvejes løst ved ændring af loven.

Tvangsbøder skal endvidere i det konkrete tilfælde være påkrævet frem for mindre indgribende reaktioner fra tilsynsmyndighedens side til at fremtvinge bestyrelsens og direktionens opfyldelse af den pågældende handlepligt. Såfremt bestyrelsen og direktionen for eksempel allerede arbejder på at opfylde en lovbestemt handlepligt eller har truffet beslutning om at iværksætte tiltag, der forventes at være tilstrækkelige, som dog endnu ikke har haft mulighed for at vise deres effekt, vil tvangsbøder ikke være påkrævet.

Desuden vil tvangsbøder først kunne anvendes ved udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist for bestyrelsens og direktionens berigtigelse af det konkrete forhold, såfremt det pågældende forhold ikke er blevet berigtiget, eller der ikke er truffet foranstaltninger til berigtigelse af forholdet, jf. eksemplet ovenfor.

Til stk. 3

Det foreslås, at tvangsbøder pålagt efter stk. 2 kan inddrives ved udpantning.

Til § 16

Bestemmelsen indebærer, at foreningen skal sende de af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, ønskede oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist.

I henhold til lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark er foreningens bestyrelse forpligtet til »hvert Fjerdingsaar at indsende Regnskabsekstrat til Indenrigsministeren«, jf. § 2, stk. 1, litra g. Endvidere gælder det, »at Bestyrelsen er pligtig at meddele Indenrigsministeren alle de Oplysninger angaaende Foreningens Forhold, der af ham maatte blive forlangte«, jf. § 2, stk. 1, litra h.

Med den foreslåede bestemmelse foretages der således ikke ændringer i forhold til gældende ret.

Oplysninger ud over regnskabsoversigter kan for eksempel være dokumentation for overholdelse af regler for foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån udstedt i medfør af § 9, stk. 1, dokumentation for overholdelse af regler for foreningens likviditet udstedt i medfør af § 9, stk. 2, samt dokumentation for overholdelse af retningslinier for finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, jf. § 9, stk. 3.

Lovforslaget indebærer endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed frit kan fastsætte frekvensen for indberetning af de ønskede oplysninger. Dog er der ikke tilsigtet ændringer på dette område, således at foreningen indtil videre fortsat skal indberette kvartalsvise oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Til § 17

Det foreslås, at medlemmer af foreningens bestyrelse, direktion eller revision af egen drift skal meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplysninger om forhold, der er af særlig væsentlig betydning for foreningen, og som kan bevirke, at foreningen ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.

Lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark indeholder en bestemmelse om, »at Bestyrelsen er pligtig at meddele Indenrigsministeren alle de Oplysninger angaaende Foreningens Forhold, der af ham maatte blive forlangte«, jf. § 2, stk. 1, litra h.

Med den foreslåede bestemmelse udvides denne forpligtelse, således at foreningens bestyrelse også af egen drift har pligt til at meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet om forhold, der er af særlig væsentlig betydning for foreningen.

Endvidere pålægges medlemmer af foreningens direktion og revision en tilsvarende forpligtelse.

Som eksempel er medlemmer af foreningens bestyrelse, direktion eller revision, som formoder, at foreningen ikke opfylder egenkapitalkravet, jf. § 8, stk. 1, forpligtede til straks at meddele dette til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Endvidere er medlemmer af foreningens bestyrelse, direktion eller revision forpligtede til straks at meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis det pågældende medlem formoder, at foreningen ikke overholder regler for foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån udstedt i medfør af § 9, stk. 1, regler for foreningens likviditet udstedt i medfør af § 9, stk. 2, samt retningslinier for finansielle risici og brug af finansielle instrumenter, jf. § 9, stk. 3.

Til § 18

Med denne bestemmelse kan indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed på foreningens bekostning foranledige, at der foretages en undersøgelse af samtlige forhold, der vedrører foreningen.

Som eksempel kan tilsynsmyndigheden foranstalte en ekstraordinær revision af foreningen, hvor foreningen pålægges at betale for denne revisions udførelse.

Bestemmelsen indebærer ikke ændringer i forhold til gældende ret. Det fremgår således af lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, at indenrigsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) »til enhver Tid paa Foreningens Bekostning kan lade foretage Undersøgelse af samtlige de den vedrørende Forhold«, jf. § 2, stk. 1, litra h.

Til § 19

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed kan pålægge foreningen at betale et bidrag til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet.

Der er ikke i dag en særskilt hjemmel til at opkræve sådanne bidrag. Formålet med bestemmelsen er at skabe mulighed herfor i lyset af, at tilsynsopgaven i takt med samfundsudviklingen har fået og kan få et større omfang. Andre finansielle virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, betaler afgifter til Finanstilsynet efter lov om finansiel virksomhed.

Til kapitel 6

Til § 20

Det foreslås, at såfremt kreditorernes sikkerhed, som skønnet af tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, væsentligt forringes, og foreningen ikke inden udløbet af en af tilsynsmyndigheden stillet frist har foretaget det fornødne til imødegåelse heraf, skal tilsynsmyndigheden være berettiget til at standse foreningens virksomhed eller foranstalte dens bo taget under skiftebehandling.

Den foreslåede bestemmelse skal gælde, uanset på hvilken måde tilsynsmyndigheden er kommet i besiddelse af de oplysninger, der efter tilsynsmyndighedens skøn beviser, at kreditorernes sikkerhed er væsentligt forringet.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke lagt op til ændringer i forhold til gældende ret. En tilsvarende bestemmelse fremgår således i dag af lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, jf. § 3.

Til § 21

Det foreslås, at den bundne reserve, bortset fra hensættelser til pension, ved ophør skal anvendes til sikkerhed for afvikling af alle de på foreningen hvilende krav. Først når dette krav er opfyldt, anvendes reserverne, eller den resterende del heraf, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Anvendelsesmåden skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren som tilsynsmyndighed.

Bestemmelsen gælder, uanset om foreningen ophører med at drive virksomhed på eget initiativ eller som følge af, at tilsynsmyndigheden har standset foreningens virksomhed i medfør af § 20.

I forhold til gældende ret er der tale om en præcisering, idet det ikke fremgår af lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, hvordan foreningens midler fordeles ved ophør af virksomheden. Der er med den foreslåede bestemmelse imidlertid ikke lagt op til ændringer i forhold til den nuværende praksis. En tilsvarende bestemmelse fremgår i dag af foreningens vedtægter.

Til kapitel 7

Til § 22

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

Det foreslås, at lov nr. 35 af 19. marts 1898 om Begunstigelser for en Kreditforening af Kommuner i Danmark, som ændret ved lov nr. 538 af 24. juni 2005, ophæves, idet den nye lov træder i kraft.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer af foreningens rettigheder og forpligtelser, herunder allerede indgåede låneaftaler, der fortsætter uændret under den nye lov.

Til § 23

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget påvirker ikke gyldigheden eller statsgarantien for udestående lån til færøske kommuner. Foreningen har tidligere ydet lån til færøske kommuner mod statsgaranti, indtil denne mulighed ophørte i 1990.