Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 30. maj 2006
Forslag
til
Lov om sygedagpenge
Afsnit I
Formål og målgrupper
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er
1) at yde økonomisk kompensation ved
fravær på grund af sygdom,
2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder
sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så
hurtigt som muligt og
3) at understøtte samarbejdet mellem
kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at
nedbringe og forebygge sygefravær.
Kapitel 2
Målgrupper
§ 2.
Sygedagpenge ydes til:
1) Lønmodtagere.
2) Selvstændige erhvervsdrivende.
3) Ledige med ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
4) Personer, der har pådraget sig en
arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller
lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2. Det er en betingelse for
retten til sygedagpenge for lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder
beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32
eller efter § 42.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter særlige regler om sygedagpenge til
søfarende.
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3. Retten til
sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i
landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Sygedagpenge kan udbetales
under ophold i udlandet, når
1) en person i tilknytning til en sygeperiode er
på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet
inden afrejsen er anbefalet af en læge af
helbredsmæssige grunde,
2) en person er under sygebehandling og
Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse
til behandlingen,
3) en person må udsætte hjemrejse fra
et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er
dokumenteret ved en lægeerklæring eller
4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med
hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1
år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i
Danmark.
Stk. 3. Personer, der efter
EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71),
er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til
sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 4. Personer, der efter en
international aftale om social sikring er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de
ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2
er opfyldt.
§ 4. Retten til
sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i
beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark.
Stk. 2. Sygedagpenge kan dog udbetales
til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1,
når
1) indkomsten kan beskattes på
Færøerne eller i Grønland og
2) de pågældende ikke har eller ikke
længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for
tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne
og Grønland og de pågældende i øvrigt
enten har ophold her i landet eller har ophold på
Færøerne eller i Grønland og indtægten er
erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk
skib.
Stk. 3. Personer, der efter
EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet
af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 4. Personer, der efter en
international aftale om social sikring er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om
deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i
Danmark.
Stk. 5. Får en person udbetalt
løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har
arbejdsgiveren ret til refusion af sygedagpenge, jf.
§ 54.
§ 5. Personer
med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4,
stk. 1, kan ikke opnå sygedagpenge,
1) så længe de efter et andet lands
lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller
Grønland har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for
tab af indtægt, eller
2) i det omfang de efter EF-forordning nr.
1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social
sikring.
Kapitel 4
Udbetaling af sygedagpenge
§ 6. Kommunen
udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler
arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 2
uger fra 1. fraværsdag, jf. § 30.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra
arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til
1) personer, der deltager i erhvervsmæssig
uddannelse af begrænset omfang, og
2) genansatte, jf. § 30, stk. 4,
og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.
Afsnit II
Almindelige betingelser for ret til
sygedagpenge
Kapitel 5
Uarbejdsdygtighed
§ 7. Retten til
sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person
anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet
vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes
arbejdsevne.
Stk. 2. En lønmodtager er
delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det
skønnes, at den pågældende kun kan udføre
arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der
er foreskrevet af en læge eller tandlæge,
medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en
betingelse, at lønmodtagerens fravær er på
mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid
ved ambulante behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende
er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den
pågældende højst kan udføre halvdelen af
sit normale arbejde.
Stk. 3. Vurderingen af en persons
uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til
beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3
måneders sygefravær skal vurderingen ske på
grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og
beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige
grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for
vurderingen.
Stk. 4. Vurderingen af
uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det
arbejdsområde, som den pågældende står til
rådighed for.
Stk. 5. Sygedagpengene ophører
helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den
selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis
arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager
arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre
tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er
stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden
i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons
arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget
til revalidering, visitation til fleksjob eller
førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest
ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf.
§§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en
forlængelse af sygedagpengeperioden efter
§§ 27 eller 29 er opfyldt.
Kapitel 6
Visitation og opfølgning
§ 8. Kommunen
skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har
modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre
et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under
hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og
forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i
opfølgningen.
Stk. 2. Indsatsen skal være
sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal
koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf.
§ 9.
Stk. 3. Kommunen skal som led i
opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel
eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde
samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v.
samt udarbejde en opfølgningsplan, jf.
§§ 11-16.
§ 9. Kommunen
skal efter behov inddrage relevante aktører i
opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge,
arbejdsløshedskasse, faglig organisation, arbejdsformidling,
revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen
skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de
praktiserende læger og med arbejdspladserne.
Stk. 2. Kommunen skal som led i
samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som
kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks.
virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller
førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra
den sygemeldte.
§ 10. Kommunen
skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved
hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage
sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis
uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i
opfølgningsforløbet efter behov indhente
lægelige oplysninger, jf. § 39.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om
opfølgningen.
§ 11. Kommunen
skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage
visitation og opfølgning, herunder forberede den
første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte
sygedagpenge.
Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et
oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for
kommunen.
Stk. 3. Kommunen skal sende
oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af
sygefravær i løbende sager. Den sygemeldte skal svare
senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre
andet aftales med kommunen.
§ 12. Kommunen
skal på baggrund af oplysningsskemaet efter § 11 og
eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation til en
af følgende kategorier:
1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet
er umiddelbart forestående (kategori 1).
2) Sager med risiko for langvarigt
sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen
(kategori 2).
3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen
medfører et længerevarende sygdomsforløb
(kategori 3).
§ 13. Kommunen
fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren
for opfølgningsforløbet, herunder samtaleform ved
første og efterfølgende opfølgninger samt
hyppighed af den løbende opfølgning.
Stk. 2. I sager, der er omfattet af
§ 12, nr. 1, skal der senest følges op
første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1.
fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale.
Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal
ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale.
Stk. 3. I sager, der er omfattet af
§ 12, nr. 2, skal der senest følges op
første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1.
fraværsdag, og der skal holdes en individuel samtale.
Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale,
der som minimum hver anden gang skal være en individuel
samtale.
Stk. 4. I sager, der er omfattet af
§ 12, nr. 3, skal der senest følges op
første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1.
fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale.
Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge.
Stk. 5. Såfremt sygdommen
forhindrer, at der holdes individuel samtale eller telefonsamtale,
skal opfølgningen ske på anden vis.
Stk. 6. Kommunen skal foretage
revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages
der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden
kategori, jf. § 12.
Stk. 7. Uanset bestemmelserne i
stk. 1-4 om visitation inden første samtale kan en
kommune, som i løbende sager holder individuelle samtaler
ved første opfølgning inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, vente med at foretage den første
visitation, således at der visiteres første gang i
tilknytning til samtalen. Den første revisitation sker
herefter ved 2. opfølgning.
§ 14.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om de tre kategorier, jf. § 12, og visitationen og
revisitationen, jf. § 13.
§ 15. På
baggrund af den første samtale med den sygemeldte efter
§ 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen
foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for
behandling, optræning eller revalidering for at fremme
arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt
iværksætte den nødvendige indsats.
Stk. 2. På baggrund af hver
efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny
samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats.
Stk. 3. Kommunen skal ved hver
opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden
indsats, herunder om der er behov for hjælp til den
sygemeldtes familie.
§ 16. Kommunen
skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af
en opfølgningsplan med særlig fokus på
arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen
skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete
opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal
sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.
Stk. 2. Planen skal senest udarbejdes
i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning.
Stk. 3. Kommunen skal i umiddelbar
forlængelse af de efterfølgende opfølgninger
justere og udbygge opfølgningsplanen.
Stk. 4. Den sygemeldte skal have
planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under
de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til
den sygemeldte.
§ 17. Kommunen
skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis
tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den
sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under
sygdomsforløbet.
Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med
gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet
i fuldt omfang så hurtigt som muligt.
Stk. 3. Som udgangspunkt besluttes
gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og
den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om
nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der
ikke kan opnås enighed, hvis det vurderes, at der burde
være mulighed for en gradvis tilbagevenden.
Opfølgning af sager om
sygedagpenge til personer, der bor i udlandet
§ 18. Ved
opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor
i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der
bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af
særlige bestemmelser om administration efter EF-forordning
nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF-forordning nr.
1408/71, og administrative aftaler til konventioner og
internationale overenskomster om social sikring.
Stk. 2. Kommunen kan efter en konkret
vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde
sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til
en drøftelse af forløbet og mulige
hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en
hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen
afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i
landet.
Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan
yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med
gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt,
der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et
andet EU-land, EØS-land eller Schweiz.
Stk. 4. Har den sygemeldte mistet sin
opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller har
bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem
af EU, kan Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til
initiativer i forbindelse med opfølgningen.
Andre aktører i
opfølgningsindsatsen
§ 19. Kommunen
kan som led i at styrke opfølgningsindsatsen overlade
opgaver til andre aktører. Ansvaret for indsatsen
påhviler fortsat kommunen.
Stk. 2. Kommunen udarbejder en
opfølgningsplan efter § 16, inden anden
aktør inddrages. I planen fastsættes den anden
aktørs indsats m.v.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af
andre aktører.
§ 20. Kommunen
videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons
helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne
ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den
anden aktørs gennemførelse af den aftalte
opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke
benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger
til andre formål end dem, som er aftalt ved
opgaveoverdragelsen.
Kapitel 7
Bortfald af ret til sygedagpenge
§ 21. Retten
til sygedagpenge bortfalder
1) så længe den sygemeldte mod
lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på
sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling
eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at
deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde
arbejdsevnen,
2) hvis den sygemeldte ved sin adfærd
forhaler helbredelsen, eller
3) hvis den sygemeldte uden rimelig grund
undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel
6.
Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter
stk. 1, nr. 1 og 3, er betinget af, at kommunen har givet den
sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den
sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling
eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller undlader
at medvirke ved kommunens opfølgning.
Stk. 3. Retten til sygedagpenge
ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne
for udbetaling ikke længere er opfyldt.
§ 22. Retten
til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den
sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde eller dokumentere
fraværet, jf. kapitel 12 og 15.
§ 23. Retten
til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder
1) hvis lønmodtageren har pådraget
sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,
2) hvis lønmodtageren har fortiet
helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for
ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed
for ved aftale at kunne opnå refusion for sygedagpenge til
lønmodtageren, jf. kapitel 21,
3) under strejke eller lockout, eller
4) hvis lønmodtageren har pådraget
sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning
til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning
til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Kapitel 8
Varighedsbegrænsning
§ 24.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for
mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder,
jf. dog § 25.
Stk. 2. Ved beregningen af
sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for
hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de
første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
2) i anledning af graviditet, barsel eller
adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).
§ 25.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for
mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder
til personer, der
1) modtager førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser
for at kunne få førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse eller
3) er fyldt 65 år.
Stk. 2. Ved beregningen af
sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommunen kan rejse sag om,
hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage
førtidspension på grund af svigtende helbred eller af
andre grunde.
§ 26. Hvis
retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende
sygeperiode på mere end 52 uger, jf. § 24,
stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når
den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i
mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden.
Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger kan den sygemeldte
på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når
beskæftigelseskravet i § 32 eller i § 42
er opfyldt. Det er endvidere et krav, at en af betingelserne i
§ 27 for at forlænge sygedagpengeperioden er
opfyldt.
Stk. 2. Hvis retten til sygedagpenge
er opbrugt under en sammenhængende sygdomsperiode på
mere end 13 uger, jf. § 25, stk. 1, kan der på
ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør
at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter
varighedsbegrænsningens indtræden.
Kapitel 9
Forlængelse af
sygedagpengeperioden
§ 27. Kommunen
træffer afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af
varighedsbegrænsningen i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses
for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en
revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til,
at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære
arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at
gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende
foranstaltninger med henblik på at klarlægge den
sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden
forlænges i op til 26 uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på
lægebehandling og den pågældende efter en
lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage
erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet
fra varighedsbegrænsningens indtræden,
4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor
de lægelige behandlingsmuligheder anses for
udtømte,
5) der er rejst sag om ret til erstatning efter
lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger
af arbejdsskade eller
6) der er påbegyndt en sag om
førtidspension.
Stk. 2. Ved forlængelse af
sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den
periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et
offentligt sygehus.
§ 28.
Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på
grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og
27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse,
udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik
på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til
revalidering, visitation til fleksjob eller
førtidspension.
§ 29. Kommunen
kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er
omfattet af § 25, når det efter en lægelig
vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26
uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet
eller genoptage beskæftigelse.
Afsnit III
Sygedagpenge til
lønmodtagere
Kapitel 10
Beskæftigelseskrav i forhold til
arbejdsgiver
§ 30. En
lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn
under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger
fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 2 uger
forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer
søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan
afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1.
fraværsdag
1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8
uger før fraværet hos den pågældende
arbejdsgiver og
2) i denne periode har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
Stk. 3. I opgørelsen af
8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor
lønmodtageren under ansættelsesforholdet har
1) været syg eller haft fravær
på grund af graviditet, fødsel, adoption eller
børns alvorlige sygdom,
2) holdt ferie eller efter aftale med
arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,
3) deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter
efter aftale med arbejdsgiveren eller
4) været omfattet af en
arbejdskonflikt.
Stk. 4. Hvis lønmodtageren
tidligere har været beskæftiget hos den nuværende
arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne
udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger,
gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at
lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor
sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var
på arbejde sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag
og skulle have været på arbejde den dag, hvor
sygefraværet begynder.
Stk. 5. Ved vurderingen af, om
beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt
orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.
§ 31. En
lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren,
selv om ansættelsesforholdet ophører inden for de
første 2 uger fra 1. fraværsdag.
Kapitel 11
Beskæftigelseskrav i forhold til
kommunen
§ 32. En
lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når
den pågældende
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet
uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden
og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120
timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for
samme periode og beskæftigelsesforhold,
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var
indtrådt, ville have været berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i
stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3) inden for den seneste måned har
afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed,
4) er elev i lønnet praktik i en
uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. I opgørelsen af
13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor
lønmodtageren har
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig
erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som
lønmodtager og med virksomheden har opfyldt
beskæftigelseskravet efter § 42,
3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller
en ydelse, der træder i stedet herfor,
5) afholdt ferie med løn eller
feriegodtgørelse,
6) modtaget godtgørelse i en
opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller
7) været omfattet af en
arbejdskonflikt.
Stk. 3. Ved vurderingen af, om
beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt
orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses
endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er
ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter
§ 29 og plejevederlag efter § 104 i lov om
social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge
børn efter barselloven.
§ 33. Retten
til sygedagpenge fra kommunen indtræder
1) fra lønmodtagerens 1.
fraværsdag,
2) fra lønmodtagerens 1. fraværsdag
efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel
10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er
ophørt, eller
3) fra den fraværsdag, hvor
lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32,
stk. 1, nr. 2.
§ 34. En
person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om
arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1.
fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder
beskæftigelseskravet efter § 32.
Kapitel 12
Anmeldelse af sygefravær og
dokumentation
Lønmodtagerens anmeldelse over
for arbejdsgiver
§ 35.
Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til
arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids
begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er
fastsat en anden frist.
Stk. 2. Anmeldes sygefraværet
for sent, har lønmodtageren først ret til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen efter anmeldelsesdagen.
Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en
fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke
har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst
muligt at gøre indsigelse mod for sen anmeldelse.
Lønmodtagerens dokumentation over
for arbejdsgiver
§ 36.
Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en
rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden
måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan tidligst
kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde
på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes
ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan
arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren
afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet
genoptages.
Stk. 3. Arbejdsgiveren kan, hvis det
skønnes nødvendigt, forlange en
lægeerklæring af lønmodtageren.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed
på grund af sygdom og om, hvilke konkrete
funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug
for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel
eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger
forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og den
praktiserende læge. Erklæringen skal afgives på
en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af
arbejdsgiveren.
Stk. 4. Den lægeerklæring,
som en arbejdsgiver efter stk. 3 kan forlange udstedt efter
lønmodtagerens personlige konsultation hos lægen, kan
tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag og ikke på
lørdage og søn- og helligdage. Arbejdsgiveren kan dog
under særlige omstændigheder forlange, at
lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag, dog ikke
på lørdage og søn- og helligdage. I så
fald skal arbejdsgiveren på forhånd have
udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det
fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en
bestemt periode der begrunder ønsket om en
1.-dags-lægeerklæring.
Stk. 5. Arbejdsgiveren kan tidligst
forlange at få en lægeerklæring i hænde
dagen efter, at den er forlangt udstedt efter stk. 4, og ikke
på søn- og helligdage.
§ 37. Hvis den
skriftlige sygemelding eller lægeerklæringen efter
§ 36 afleveres efter fristens udløb, falder
lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og med den dag,
hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i
hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har
modtaget erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der
foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at
lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis
arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor
dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i
hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren
mod dokumentationens form eller forsinkelse.
Lønmodtagerens anmeldelse over
for kommunen
§ 38. Ved
anmodning om sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren
anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter 1.
fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt sygedagpenge, skal
anmeldelsen ske senest en uge efter, at udbetalingen fra
arbejdsgiveren er ophørt.
Stk. 2. Kommunen kan i særlige
tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i
stk.1.
Stk. 3. Anmeldelse af sygefravær
skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.
Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive
oplysninger til brug for kommunens behandling af
lønmodtagerens sag, skal gøre dette
1) via den landsdækkende digitale
løsning på Virk.dk eller
2) på en papirblanket, som anvises af
kommunen.
Stk. 5. Hvis anmodning om sygedagpenge
fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har
lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag,
hvor anmodningen modtages.
Stk. 6. Kommunen kan udbetale
sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når
lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold
i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller
når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at
anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke
fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6
måneder efter sygdommens indtræden, jf. dog
stk. 7.
Stk. 7. Hvis arbejdsgiveren har
udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller
mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til
kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om
sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra
arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke
længere er ansat hos arbejdsgiveren.
Lønmodtagerens dokumentation over
for kommunen
§ 39. Kommunen
kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte,
når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede
foreligger en egnet erklæring eller andre
tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af
journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra
skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation
for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at
styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til
arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at
få en målrettet erklæring skal kommunen ved
anmodningen om en erklæring give lægen relevante
oplysninger samt stille relevante spørgsmål.
Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af
Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen.
Stk. 2. Kommunen fastsætter en
frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er
nævnt i stk. 1. Hvis erklæringen afleveres efter
den frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens
ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle
have haft erklæringen i hænde, til og med dagen
før den dag, hvor kommunen har modtaget
erklæringen.
Stk. 3. Hvis en dokumentation, der er
forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan
kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på
grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været
forhindret heri, eller når andre særligt undskyldende
forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket
rettidigt.
Arbejdsgiverens anmeldelse af
sygefravær
§ 40. En
arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers
sygefravær, skal anmelde fraværet til
lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1.
fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over
den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale
sygedagpenge.
Stk. 2. Anmeldelse af
sygefraværet til kommunen skal ske
1) via den landsdækkende digitale
løsning på Virk.dk eller
2) på en papirblanket, som anvises af
kommunen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren kan anmelde
lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden
lønmodtagerens underskrift.
Afsnit IV
Sygedagpenge til selvstændige
erhvervsdrivende
Kapitel 13
Tidspunktet for retten til
sygedagpenge
§ 41.
Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra
kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der
tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret
til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf.
§ 45.
Kapitel 14
Beskæftigelseskrav
§ 42. Retten
til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12
måneder har været udøvet selvstændig
virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned
forud for sygefraværet. Virksomheden skal være
udøvet i mindst halvdelen af den normale
overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden
været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes
perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om
beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt
orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses
endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er
ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter
§ 29 og plejevederlag efter § 104 i lov om
social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge
børn efter barselloven.
Kapitel 15
Anmeldelse af sygefravær og
dokumentation
Den selvstændiges anmeldelse
over for kommunen
§ 43. Den
selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær
til kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag. Har den
selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra 1. eller 3.
fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske
senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden.
Stk. 2. Kommunen kan i særlige
tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i
stk. 1.
Stk. 3. Anmeldelse af
sygefraværet til kommunen skal ske
1) via den landsdækkende digitale
løsning Virk.dk eller
2) på en papirblanket, som anvises af
kommunen.
Stk. 4. Hvis anmodning om sygedagpenge
fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har
den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den
dag, hvor anmodningen er modtaget.
Stk. 5. Kommunen kan dog udbetale
sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den
selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i
udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller
når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at
anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke
fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6
måneder efter sygdommens indtræden.
Stk. 6. Hvis der ved anmodningen om
sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for arbejdsfortjenesten
i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge
først fra det tidspunkt, hvor dokumentationen foreligger og
der er indgivet fornyet anmodning om sygedagpenge, jf.
§ 46, stk. 2, nr. 2.
Den selvstændiges dokumentation
over for kommunen
§ 44. Kommunen
kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte,
når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede
foreligger en egnet erklæring eller andre
tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af
journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra
skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation
for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at
styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til
arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at
få en målrettet erklæring skal kommunen ved
anmodningen om en erklæring give lægen relevante
oplysninger samt stille relevante spørgsmål.
Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af
Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen.
Stk. 2. Kommunen fastsætter en
frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er
nævnt i stk. 1. Hvis lægeerklæringen
afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder den
selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag,
hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til
og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget
erklæringen.
Stk. 3. Hvis en dokumentation, der er
forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan
kommunen se bort herfra, når den selvstændige på
grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været
forhindret, eller når andre særligt undskyldende
forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket
rettidigt.
Kapitel 16
Sygedagpengeforsikring for
selvstændige erhvervsdrivende
§ 45. Personer,
der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan
sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2
uger af sygeperioden.
Stk. 2. Sygedagpengene udgør
mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i
§ 50, stk. 1, fra 3. fraværsdag, medmindre den
selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge fra 1.
fraværsdag.
Stk. 3. Sygedagpengene kan
udgøre et højere beløb end nævnt i
stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb,
der er nævnt i § 50, stk. 1, og
indtægten berettiger til det.
Stk. 4. Præmien til
sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til
størrelsen af de sikrede sygedagpenge og den periode, de
dækker. De samlede præmier skal fastsættes
således, at de skønnes at dække 55 pct. af
udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra 3.
fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra
1. fraværsdag.
Stk. 5. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler for
sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende,
herunder regler om præmiens størrelse,
opkrævning af præmiebidrag, optagelse, udmeldelse,
udelukkelse m.v.
Stk. 6. Præmiebidragene samt
påløbne renter kan inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.
Afsnit V
Beregning af sygedagpenge
Kapitel 17
Beregningsgrundlaget
§ 46.
Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt
og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf.
stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om,
1) hvilke indtægter der skal henregnes til
lønindtægt og hvilke til selvstændig
erhvervsindtægt, og
2) beregning af sygedagpenge på grundlag af
arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om
anvendelse af indtægtsoplysninger fra
skatteforvaltningen.
§ 47.
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige
på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det
ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste,
som lønmodtageren ville have været berettiget til
under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis
denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til
beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige
indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens
indtræden. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes dog kun
på grundlag af indtjening hos den pågældende
arbejdsgiver.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om,
1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige
indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf.
stk. 1,
2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre
beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og
3) at reglerne i stk. 1 og § 50,
stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende
arbejdstid.
§ 48. For
personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af
lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger
af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved
erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden
erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den
indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, efter
et skøn.
§ 49.
Sygedagpenge til lønmodtagere i fleksjob, jf. kapitel 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på
grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til
grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.
Kapitel 18
Sygedagpengenes størrelse
§ 50.
Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke
udgøre mere end 3.332 kr. divideret med den normale
overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.
Stk. 2. Ved udbetaling af sygedagpenge
fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf.
§ 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling
pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 3. Medmindre andet er oplyst,
udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge
med lige store andele pr. dag.
Stk. 4. Udbetaler arbejdsgiveren
løn under sygdom med et beløb, der overstiger de
sygedagpenge, som beregnes efter stk. 1 og 2, og
§§ 47, 49 og 51, falder sygedagpengene fra
arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede
sygedagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement
til lønnen.
§ 51.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde været syg. Til
personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i
stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør
sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle
indtjening, dog maksimalt det højeste
sygedagpengebeløb.
§ 52.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge
ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i
§ 50, stk. 1. Er der tegnet en
sygedagpengeforsikring efter reglerne i kapitel 16, udgør
sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i
§ 50, stk. 1.
Stk. 2. Til selvstændige
erhvervsdrivende udbetales sygedagpenge efter en 5-dages-uge fra
mandag til fredag med lige store andele pr. dag.
§ 53. Til
lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund
af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb
pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige
nedsættes sygedagpengene i sygdomstilfælde i forhold
til graden af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed.
Stk. 2. Til selvstændige
erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af
sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr.
uge, som svarer til halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge
ved fuldt fravær.
Afsnit VI
Refusion og finansiering m.v.
Kapitel 19
Arbejdsgivers ret til refusion af
sygedagpenge
§ 54. En
arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra
arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge,
som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et
beløb svarende til den udbetalte løn for samme
tidsrum.
Stk. 2. Får lønmodtageren
udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere,
deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de
dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger
til.
Kapitel 20
Sygedagpengeforsikring for private
arbejdsgivere
§ 55. En privat
arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret
til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få
refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de
sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra
arbejdsgiveren. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det
beløb, som lønmodtageren efter § 50,
stk. 2, har ret til fra kommunen.
Stk. 2. Private arbejdsgivere er
1) alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige
myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes
med mindst 50 pct. af offentlige midler, og
2) forældre, der har valgt at få et
økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i
lov om social service.
Stk. 3. De samlede præmier til
sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de
dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen. Det er en
betingelse for optagelse i sygedagpengeforsikringen, at
virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et
beløb, hvis størrelse fastsættes af
direktøren for Arbejdsdirektoratet, jf. stk. 4.
Stk. 4. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om
sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere, herunder
grænser for virksomhedens årlige lønsum,
beregning af lønsum og præmie, optagelse,
udtræden, udelukkelse m.v.
Stk. 5. Præmiebidragene samt
påløbne renter kan inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.
Kapitel 21
Aftale om refusion af sygedagpenge ved
langvarig eller kronisk sygdom m.v.
§ 56. En
arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå
ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der
svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til
fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet.
Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som
lønmodtageren har ret til efter § 50,
stk. 2.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1
kan indgås,
1) når lønmodtagerens sygdomsrisiko
er væsentligt forøget på grund af en langvarig
eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen
skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden
for 1 år,
2) når lønmodtageren skal
indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller
tilsvarende behandlingsinstitution og indlæggelsen eller
behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet,
eller
3) når arbejdsgiveren under det
bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge
eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for de seneste 12
måneder før indlæggelsen eller behandlingen.
Stk. 3. Aftalen skal være
skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og
lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen
skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 4. Aftalen kan indgås for 2
år ad gangen og vedrører kun fravær på
grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke
fornyes, når lønmodtagerens fravær på
grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført
mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens
udløb er sket væsentlige ændringer i
lønmodtagerens arbejdsmæssige eller
helbredsmæssige forhold.
§ 57.
Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens
indgåelse og omfatter kun det bestående
ansættelsesforhold.
Stk. 2. Refusionsretten omfatter
sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved
indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger,
kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation i
forbindelse hermed.
Stk. 3. Ved arbejdsbetingede lidelser
gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den
aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse
af bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
§ 58. Kommunen
kan forud for godkendelse af aftalen indhente
lægeerklæring som dokumentation for, at
lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i
væsentligt omfang forøger den normale
fraværsrisiko, og for, hvornår indlæggelse eller
behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen
betales af kommunen.
Stk. 2. Kommunen kan endvidere i det
enkelte fraværstilfælde indhente
lægeerklæring til belysning af, om fraværet
skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen
betales af kommunen.
Kapitel 22
Anmeldelse af refusionskrav
§ 59. En
arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til
refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til
lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 2. Har arbejdsgiveren anmeldt
sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, jf.
§ 40, stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der
ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af
kravet.
Stk. 3. Har arbejdsgiveren ikke
anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,
kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor
sygefraværet er anmeldt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Har arbejdsgiveren ikke
anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,
fordi fraværet er afsluttet inden for 2 uger fra 1.
fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger
indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Stk. 5. Ved en lønmodtagers
fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum,
der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af
kravet. Krav om refusion kan ikke fremsættes med mindre end 1
måneds mellemrum.
Stk. 6. Kommunen kan dog udbetale
refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som
i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren,
eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller
andre, der må antages at have særligt kendskab til
forholdene, eller når særlige omstændigheder i
øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når
anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter
1. fraværsdag.
Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav
til kommunen skal ske
1) via den landsdækkende digitale
løsning Virk.dk eller
2) på en papirblanket, som anvises af
kommunen.
Stk. 8. Vælger arbejdsgiveren at
anmelde refusionskravet via den landsdækkende digitale
løsning, sker det uden lønmodtagerens
underskrift.
Stk. 9. Vælger arbejdsgiveren at
anmelde refusionskravet på en papirblanket, skal både
arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten,
inden den sendes til kommunen. Der kan ses bort fra
lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens
oplysninger på blanketten, når ganske særlige
grunde taler for det og arbejdsgiveren på anden
fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav
på refusion.
Kapitel 23
Bortfald af arbejdsgivers
refusionsret
§ 60. En
arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter
§ 54, § 55, stk. 1, og § 56
bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag,
hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg
træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det
tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for, at
lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
sygdom.
Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren mod bedre
vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et
arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens
efterfølgende sygemeldinger i det pågældende
arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen
i en periode på 6 måneder.
Stk. 3. En udelukkelse fra retten til
refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med
virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det
pågældende arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget
har modtaget refusion af sygedagpenge.
Kapitel 24
Finansiering
§ 61.
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge i de
første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom, jf.
dog § 62, stk. 1.
§ 62. Staten
afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de
første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom, jf.
§ 61.
Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af
kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med
52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og
ansættelsesforhold.
Stk. 3. Kommunen afholder 100 pct. af
udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge.
Stk. 4. Der kan ikke ydes refusion,
så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at
følge op efter kapitel 6. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
§ 63. Staten
yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigede udgifter
efter denne lov.
Kapitel 25
Regulering af
sygedagpengebeløb
§ 64. Det
sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50,
stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første
mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til
det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det
afrundede beløb danner grundlag for det kommende års
satsregulering.
Stk. 2. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet offentliggør de regulerede
beløb.
Kapitel 26
Bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension
§ 65. Ved
udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere i alderen 16-66
år indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat
efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a
og § 4 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter § 6,
indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15,
stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke
bidrag, når personen har valgt at få
tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller
senere.
Stk. 2. De nærmere regler for
beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i
§ 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Lønmodtageren betaler
1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller,
når der udbetales sygedagpenge efter § 32 eller
§ 34, af kommunen.
Stk. 4. Det lønmodtagerbidrag,
der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det
dobbelte heraf.
Stk. 5. Lønmodtagerens del af
bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.
§ 66. Kommunens
indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes
af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling
efter § 65, stk. 3, afholdes af staten.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes
i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere,
der modtager sygedagpenge fra kommunen.
Stk. 3. Til dækning af
arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale
finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for
udenlandske virksomheder og virksomheder på
Færøerne og i Grønland.
Stk. 4. Finansieringsbidraget skal
indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som
forestår opkrævning og inddrivelse af
finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 5. Finansieringsbidrag efter
stk. 4 kan opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 6. Finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 4, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf.
stk. 5, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede
finansieringsbidrag.
Stk. 7. Finansieringsbidraget fra
arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget
indgår administrationsomkostninger, herunder
administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets
størrelse.
Stk. 8. Finansieringsbidraget beregnes
af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør
årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et
beløb, der svarer til årsbidraget efter
§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 9. Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den
pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for
at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige
finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning,
opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions registre.
Stk. 10. Sker indbetaling af
finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Stk. 11. Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag,
renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 12. Krav på
finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af
22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
Stk. 13. Afgørelser om
finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder
beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra
den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for
Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund
af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
§ 67. Ved
udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere indbetales en
særlig pensionsopsparing, der udgør det i
§ 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte.
Stk. 2. Kommunen eller arbejdsgiveren
fratrækker opsparingen af de beregnede sygedagpenge med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Hver
beløbsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
indbetaling af beløbet efter stk. 1 og 2 samt om
indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes
som og indbetales og indberettes sammen med bidrag efter
§ 65, stk. 1.
Stk. 4. Indbetales
opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-5
og 7, fastsatte regler.
Afsnit VII
Øvrige bestemmelser
Kapitel 27
Administration m.v.
§ 68. Kommunen
træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf.
reglerne om opholds- og handlekommune i kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvilken kommune der har
handleforpligtelsen i sager om sygedagpenge til personer med ophold
eller bopæl i udlandet.
§ 69.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren
for familie- og forbrugeranliggender fastsætte regler om
muligheden for at anvende digital kommunikation inden for
området for denne lov og barselloven og om de nærmere
vilkår herfor.
§ 70.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug for
kommunernes administration af denne lov indhente oplysninger fra
andre offentlige myndigheder, private firmaer og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om
enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik
på registersamkøring i kontroløjemed.
Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den
kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.
§ 71. Personer,
der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette
arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre
omstændigheder, der kan medføre ændring i eller
bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for
at kunne modtage refusion.
Stk. 2. En person, herunder en
juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter
stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område eller i
øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser
efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er
modtaget med urette.
Stk. 3. Tilbagebetalingskrav
opkræves af kommunen efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren i samråd med
skatteministeren.
Stk. 4. Inddrivelsen sker efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 5. Krav på tilbagebetaling
af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i
ydelser efter loven, i delpension og i førtidspension.
§ 72. Kommunen
udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis en arbejdsgiver helt
eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og kommunen
skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter
arbejdsgiveren om udbetalingen af forskud.
Stk. 2. Når kommunen har
udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere
forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget.
Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn
m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder, når det sociale
nævn eller Ankestyrelsen træffer afgørelse om,
at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når
kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb
efter reglerne i opkrævningsloven.
§ 73. Krav
på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand
for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der
er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne
kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er
ugyldige.
Sygedagpenge under
frihedsberøvelse m.v.
§ 74.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som
efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse
er frihedsberøvet. Udføres der under
frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige
arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog ret
til sygedagpenge efter de almindelige regler.
Stk. 2. Kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives
strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger,
herunder varetægtsfængsling.
§ 75. U
dbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som
bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. U dbetalingen af sygedagpenge
ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der
bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1,
eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager
sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom.
§ 76.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 75,
stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen
sygedagpenge for den periode, hvor personen var
frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning.
Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis
personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i
sagen.
Kapitel 28
Klageregler
§ 77. Kommunens
afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale
nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Kapitel 29
Regreskrav over for ansvarlig
skadevolder
§ 78. Hvis en
person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2,
stk. 1, nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som
følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig
skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav
gældende for de udbetalte sygedagpenge, i det omfang de
erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Kommunen kan dog
ikke gøre regres gældende over for arbejdsgiveren i
sager, hvor en person ansat hos den pågældende
arbejdsgiver har pådraget sig en arbejdsskade, der er
omfattet af lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2. Forsikringsselskaber har pligt
til inden 4 uger at orientere skadelidtes opholdskommune, når
der udbetales erstatning til den pågældende som
følge af en personskade. Manglende overholdelse af
4-ugers-fristen medfører, at forældelsen af
regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til, at orienteringen af
kommunen sker.
Kapitel 30
Beskæftigelsesrådet
§ 79.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser
efter denne lov.
Kapitel 31
Forsøgsordninger
§ 80.
Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med en kommune
tillade, at der bliver lavet forsøgsordninger, herunder
forsøgsordninger med digital administration, der fraviger
reglerne i §§ 8-17, 35-40 og 54-58.
Kapitel 32
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 81. Loven
træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2. §§ 1-10,
§ 12, stk. 2-4, og §§ 18 a, 20-24, 24
a-24 g, 25-28, 28 a, 29-36, 36 a-36 b og 37-43 i lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
1047 af 28. oktober 2004, ophæves.
§ 82. Loven
finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1.
fraværsdag er den 3. juli 2006 eller senere.
Stk. 2. Ved opgørelsen af
beskæftigelsesperioder efter §§ 30, 32 og 42
medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens
ikrafttræden.
Stk. 3. For sygdomstilfælde,
hvor 1. fraværsdag er før den 3. juli 2006, og hvor
fraværet fortsætter ud over denne dato, anvendes de
hidtil gældende regler.
Stk. 4. Satsreguleringen efter
§ 64 af det sygedagpengebeløb, der er nævnt
i § 50, stk. 1, sker den første mandag i
januar 2007 på grundlag af satsen pr. 1. januar 2006 for
arbejdsløshedsdagpenge.
§ 83. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.