L 144 (som fremsat): Forslag til lov om registrering af køretøjer. (Digital motorregistrering m.v.).

Fremsat den 25. januar 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om registrering af køretøjer

(Digital motorregistrering mv.)

Registrering af køretøjer

§ 1. Registrering af køretøjer sker i et for hele landet fælles register for køretøjer (Køretøjsregisteret), jf. dog stk. 4.

Stk. 2. I Køretøjsregisteret registreres oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret.

Stk. 4. Kongehusets, forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer registreres ikke i Køretøjsregisteret. Forsvarsministeren fastsætter regler om registrering af disse køretøjer.

Køretøjer, der skal registreres

§ 2. Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område:

1) Motorkøretøj.

2) Traktor, jf. dog § 3 og § 4.

3) Knallert, jf. dog § 26, stk. 2.

4) Påhængs- eller sættevogn til et køretøj, der skal registreres.

5) Campingvogn.

6) Andet påhængsredskab end campingvogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km. i timen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om registrering af motorredskab.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af lille knallert ikke skal registreres.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at et køretøj, der ganske overvejende anvendes uden for offentlige veje, ikke skal registreres. Ved registreringsfritagelsen fastsættes det område, hvor køretøjet må anvendes, og der kan fastsættes yderligere vilkår om køretøjets indretning, udstyr og benyttelse samt om pligt til syn af køretøjet.

Traktorer, der ikke skal registreres

§ 3. En traktor, der ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for arbejdsredskab, skal ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis traktoren alene anvendes på vejene:

1) Til egentransport til og fra arbejdssted eller til og fra reparatør.

2) Som trækkraft for arbejdsredskab til og fra arbejdssted eller til og fra reparatør for arbejdsredskaber.

3) Som trækkraft for påhængsvogn, der er tom eller der medfører arbejdsredskab, som er knyttet til traktorens funktion, til og fra arbejdssted eller til og fra reparatør for påhængsvogne.

4) Til prøvekørsel eller lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse fra politiet.

Stk. 2. En traktor kan, ud over kørsel som nævnt i stk. 1, uden registrering i Køretøjsregisteret anvendes på vejene, hvis traktoren på vejene alene anvendes til:

1) Vejarbejde på vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller afmærkning.

2) Renholdelse, snerydning eller lignende.

Traktorer, der skal godkendes

§ 4. En traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan endvidere uden almindelig registrering i Køretøjsregisteret anvendes til følgende transporter, hvis traktoren er godkendt dertil:

1) Transport af arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabets anvendelse benyttes som træk- eller drivkraft.

2) Transport af produkter, der hidrører fra eller skal benyttes til en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom eller mellem dele af denne. Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport af produkter fra flere virksomheder, medmindre ejerne eller brugerne af disses virksomheder alle er medejere af traktoren. Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en afstand af 10 km. fra den pågældende ejendom til transport til industriel brug af produkter, der hidrører fra virksomheden. Sådan transport kan dog altid ske til nærmeste jernbanestation.

Stk. 2. En traktor i sameje mellem ejere eller brugere af flere ejendomme kan ikke godkendes efter stk. 1, hvis samejet omfatter mere end 2 traktorer, eller hvis en af ejerne eller brugerne foruden de traktorer, der er i sameje, ejer en eller flere andre traktorer.

Stk. 3. En traktor, der er godkendt efter stk. 1 og 2, skal registreres som godkendt i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden traktoren tages i brug.

Køretøjer, der er registreret i udlandet

§ 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om benyttelse her i landet af køretøjer, der er registreret i et andet land.

Registreringsattest

§ 6. For et køretøj, der registreres i Køretøjregisteret, udstedes en registreringsattest i overensstemmelse med Rådets direktiv om registreringsdokumenter for motorkøretøjer.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at en registreringsattest skal medbringes under kørslen og vises til politiet på forlangende.

Nummerplader mv.

§ 7. Et køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, tildeles nummerplader, der udlånes af staten.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om brug, udformning og placering af nummerplader.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ejeren eller brugeren af et køretøj kan vælge en bestemt kombination af tal eller bogstaver på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ejeren af et køretøj kan anvende historisk korrekte nummerplader.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med køretøjer, der ellers skulle registreres i Køretøjsregisteret, med brug af særlige nummerplader eller mærker (prøveskilte).

Betaling

§ 8. For nummerplader betales:

1) 1.180 kr. for et sæt nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade, jf. dog nr. 2-4. Disse priser gælder også historisk korrekte nummerplader, nummerplader til blokvogn, grænsenummerplader, ønskenummerplader, erstatningsnummerplader og faste prøveskilte.

2) 90 kr. for en nummerplade til en lille knallert.

3) 110 kr. for en tredje nummerplade, der kan anvendes ved transport af gods på et registreret køretøj, når godset dækker den bagerste nummerplade.

4) 150 kr. for et sæt nordiske grænsenummerplader og 75 kr. for en enkelt nummerplade.

Stk. 2. Nummerplader udleveres uden betaling efter stk. 1 til:

1) Køretøjer tilhørende politiet.

2) Køretøj tilhørende en person med handicap, som opfylder betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.

§ 9. Ud over de beløb, der er nævnt i § 8, betales:

1) 6.200 kr. for retten til ønskenummerplader.

2) 1.300 kr. for et sæt historisk korrekte nummerplader og 650 kr. for en af disse plader.

3) 250 kr. for tilladelse til at køre med danske grænsenummerplader.

§ 10. For benyttelsen af faste prøveskilte betales, ud over det beløb, der skal betales efter § 8, stk. 1, årligt forud:

1) 1.150 kr. for et sæt prøveskilte til biler.

2) 190 kr. for et prøveskilt til motorcykler.

Stk. 2. For benyttelse af løse prøveskilte betales 100 kr. pr. døgn for såvel et sæt løse prøveskilte til en bil som for et løst prøveskilt til en motorcykel. For overskydende tid ud over 1 time betales som for et døgn.

Stk. 3. Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling af vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse på betaling for faste prøveskilte efter stk. 1.

§ 11. For registrering af en ny ejer eller bruger af et køretøj, der sker uden afmelding af køretøjet, betales 380 kr.

Stk. 2. Der skal ikke ske betaling, hvis:

1) Der sker skifte af ejer eller bruger mellem ægtefæller.

2) En ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn.

3) En person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år.

4) En person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet.

5) En person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før samlivsophævelsen.

6) Køretøjet er en lille knallert.

7) Et køretøj omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.

§ 12. For registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et køretøj til et andet betales 300 kr.

§ 13. For udstedelse af genpart af en registreringsattest eller en supplerende attest betales 50 kr.

Stk. 2. For ombytning af en registreringsattest, der er udstedt før den 5. december 2005, med en ny registreringsattest i to dele betales 50 kr.

§ 14. Betaling efter §§ 8-13 sker kontant.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om nedslag i prisen efter § 11 eller § 12, når registreringen sker over internettet og ikke foretages af en autoriseret operatør, jf. § 15.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling efter §§ 8-13.

Autorisation af operatører

§ 15. Told- og skatteforvaltningen kan autorisere en virksomhed til at registrere i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader.

Stk. 2. En virksomhed kan kun autoriseres, hvis den opfylder følgende betingelser:

1) Virksomheden skal have fast forretningssted her i landet.

2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den type, der skal registreres, før de tages i brug, jf. § 2.

3) Virksomheden må ikke have gæld til staten.

4) Virksomheden må ikke være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation.

Stk. 3. En virksomhed, der er godkendt af Færdselsstyrelsen til at syne eller omsyne køretøjer, kan autoriseres efter stk. 1, hvis virksomheden opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1, 3 og 4.

Stk. 4. En autorisation ophører, hvis virksomheden ophører med at opfylde en af betingelserne i stk. 2, jf. dog stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan, når særlige omstændigheder taler derfor, efter anmodning tillade, at en virksomhed, der er ophørt med at opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 2 eller 3, ikke mister sin autorisation.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter vilkår for autorisation. Skatteministeren kan herunder fastsætte regler om, at manglende overholdelse af fastsatte vilkår for en autorisation medfører, at autorisationen tilbagekaldes.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om udbetaling af godtgørelse til autoriserede virksomheder for registrering af køretøjer, der ikke handles som led i den autoriseredes virksomhed.

Stk. 7. Der kan ikke ske retsforfølgning i en autoriseret virksomheds beholdning af nummerplader eller krav på godtgørelse efter stk. 6.

Stk. 8. Betaling som nævnt i § 11 og § 12 for registrering, foretaget af en autoriseret virksomhed, skal af den pågældende autoriserede virksomhed afregnes over for told- og skatteforvaltningen efter regler, der fastsættes af skatteministeren efter stk. 5 eller § 14, stk. 3. Betaler den autoriserede virksomhed ikke beløbet rettidigt, inddriver restanceinddrivelsesmyndigheden beløbet. Der er udpantningsret for beløbet. Inddrivelsen kan ske ved lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven. Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens § 15, § 15 a og § 15 b finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Told- og skatteforvaltningen fører kontrol med overholdelse af betingelser og vilkår for autorisationer efter § 15.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fra en autoriseret virksomhed indkalde de oplysninger om foretagne registreringer, regnskabsføringen i forbindelse hermed, nummerplader, arbejdstilrettelæggelse, sikkerhedsprocedurer, personaleuddannelse og lignende, der er nødvendige til brug for kontrollen efter stk. 1.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den autoriserede virksomhed, og til at efterse virksomhedens beholdning af nummerplader, regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen med, at betingelser og vilkår for autorisationen overholdes, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller elektronisk. Told- og skatteforvaltningen har efter tilsvarende regler adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, samt i transportmidler, der anvendes af virksomheden. Kontrollen kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privat bolig eller fritidsbolig. Operatøren og dennes ansatte skal være told- og skatteforvaltningen behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal give told- og skatteforvaltningen de oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrollen med, at autoriserede virksomheder overholder § 15, stk. 2, nr. 3 og 4.

Adgang til registrerede oplysninger

§ 17. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret.

Straf

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-4.

Stk. 2. I forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes staf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 19. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at bødeforelæg ved nærmere angivne overtrædelser af §§ 2-4 eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan gives af en polititjenestemand i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan afgøres efter faste bødesatser med en bøde på ikke over 1.000 kr. Reglerne i retsplejelovens § 924, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Lovovertrædelsen kan dog i bødeforelægget betegnes kortfattet.

Stk. 2. Skønnes en overtrædelse af §§ 2-4 eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen afslutte sagen uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven bøde. Tilkendegivelsen skal udformes i overensstemmelse med kravene i retsplejeloven til indholdet af et anklageskrift i politisager.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Bøde i sager, der afgøres administrativt efter stk. 1 eller 2, opkræves af told- og skatteforvaltningen og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der er udpantningsret for bøderne. Inddrivelsen kan ske ved lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven. Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens § 15, § 15 a og § 15 b finder tilsvarende anvendelse.

Klage

§ 20. Efter reglerne i § 13, stk. 3-5, og §§ 40-46, i skatteforvaltningsloven afgør Landsskatteretten klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Reglerne om domstolsprøvelse mv. i §§ 48-50 i skatteforvaltningsloven finder tilsvarende anvendelse ved prøvelse af Landsskatterettens afgørelser efter stk. 1.

Færdselsloven

§ 21. I Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, foretages følgende ændringer:

1.§§ 72-76, § 88 a, stk. 1, 3. pkt., og §§ 124 j-124 p, ophæves.

2. I § 118, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 72, §§ 74-75«.

3. I § 124 q udgår », skatteministeren«.

Brændstofafgiftsloven

§ 22. I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret ved § 8 i lov nr. 127 af 27. februar 2004 og § 10 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »færdselslovens § 72, stk. 1« til: »§ 2 i lov om registrering af køretøjer«.

2. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »af motorkøretøjsregisteret« til: »til Køretøjsregisteret«, og i 3. pkt., ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

3. I § 4, stk. 5, 1. pkt., udgår »fra Centralregisteret for Motorkøretøjer«.

4. I § 5, stk. 2, ændres »for registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

5. I § 5, stk. 4 og 5, ændres »til registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

6. I § 5, stk. 6, ændres »i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er registreret efter lov om registrering af køretøjer«.

7. I § 8 ændres »Centralregisteret for Motorkøretøjer« til: »Told- og skatteforvaltningen«, og »registerets« til: »told- og skatteforvaltningens«.

9. I § 9, stk. 2, ændres »politiet« til: »Køretøjsregisteret«.

10. I § 9, stk. 3, og § 12 udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

11. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres »politiet« til: »Køretøjsregisteret«.

12. I 16, stk. 4, ændres »registreringsmyndigheden« til: »told- og skatteforvaltningen«.

Registreringsafgift

§ 23. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 154 af 12. marts 2003, § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 31 i lov nr. 325 af 18. maj 2004, § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1409 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., § 3 b, stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 15, ændres »færdselsloven« til: »lov om registrering af køretøjer«.

2. I § 3 b, stk. 5, 1. pkt., ændres »indleveres til det lokale motorkontor« til: »afleveres«.

3. I § 3 b, stk. 6, 1. pkt., ændres »indleveres rettidigt til det lokale motorkontor« til: »afleveres rettidigt«.

4. I § 3 b, stk. 6, 4. pkt., udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

5. Overalt i loven ændres »motorregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

6. I § 19, stk. 3, ændres »i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »ikke er registreret i overensstemmelse med lov om registrering af køretøjer«.

Vejbenyttelsesafgiftsloven

§ 24. I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 1. april 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, udgår »efter aftale med justitsministeren«.

2. § 5, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

3. I § 12, stk. 1, ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

Vægtafgiftsloven

§ 25. I lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 127 af 27. februar 2004, § 38 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »færdselslovens § 72, stk. 1,« til: »§ 2 i lov om registrering af køretøjer«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »færdselslovens § 75, stk. 1,« til: »§ 4 i lov om registrering af køretøjer«.

3. I § 4 a, stk. 3, og to steder i § 6, stk. 3, ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

4. Overalt i loven udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

5. I § 5 ændres »færdselslovens § 75, stk. 1« til: »§ 4 i lov om registrering af køretøjer«.

6. § 6, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

7. I § 6, stk. 5, 1. pkt., der bliver § 6, stk. 4, 1. pkt., udgår »fra centralregisteret for motorkøretøjer«.

8. I § 8, stk. 1, udgår »efter forhandling med Justitsministeriet«.

9. I § 9, stk. 1, 4. pkt., udgår »efter aftale med justitsministeren«.

10. I § 10, stk. 2, ændres »for registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

11. I § 10, stk. 4 og 5, ændres »registreringsmyndigheden« til: »Køretøjsregisteret«.

12. I § 10, stk. 6, ændres »færdselslovens bestemmelser« til: »lov om registrering af køretøjer«.

13.§ 20 ophæves.

14. I § 23, stk. 2, nr. 2, ændres »politiet« til: »told- og skatteforvaltningen«.

Ikrafttræden og overgang

§ 26. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. En lille knallert skal kun registreres og forsynes med nummerplade, inden den tages i brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, hvis knallerten er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.

Stk. 3. Der skal ikke betales for registrering af en ny ejer som følge af, at et køretøj overdrages som led i kommunalreformen, hvis anmeldelsen af den nye ejer er ledsaget af en erklæring herom. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål

Formålet med lovforslaget er at skabe det retlige grundlag for, at private kan registrere køretøjer i statens register over køretøjer og udlevere nummerplader.

I dag sker registrering af en bil ved henvendelse til et af politiets motorkontorer. Fremover skal forhandlere, synsvirksomheder og omsynsvirksomheder kunne autoriseres til at foretage denne registrering. Der skal også skabes mulighed for, at den enkelte borger i forbindelse med en privat bilhandel selv foretager omregistreringen af bilen. Herved kan der spares både tid og penge.

Et mål er, at en bilkøber skal kunne komme ud at køre samme dag, som handelen indgås.

Autoriserede virksomheder vil få en godtgørelse fra staten for at løse registreringsopgaver for andre, og private, der omregistrerer over internettet, vil få en rabat på prisen for omregistreringen.

Handel med biler og andre køretøjer har et betydeligt økonomisk omfang. Det samme gælder de afgifter, der er pålagt bilejere. Derfor, og af hensyn til færdselssikkerheden, er det af væsentlig betydning, at der er knyttet en høj grad af sikkerhed til registrering af biler og andre køretøjer. Der må ikke være usikkerhed om de registreringer, der sker om en bil og om bilens tilhørsforhold, og der må ikke være tvivl om hvilke nummerplader, bilen fører.

En sådan privat registreringsordning forudsætter derfor, at der skabes et nyt digitalt registreringssystem, der kan håndtere privat registrering af køretøjer over internettet. I et sådant nyt registreringssystem kan der indbygges automatiske sikkerhedssystemer, der kan fange fejl eller mangler i de oplysninger, der indberettes. Der vil også kunne indbygges ordninger, der gør det lettere for forsikringsselskaber, syns-/omsynsvirksomheder og andre at indberette oplysninger, der skal registreres om et køretøj, og lettere at trække på registrerede oplysninger.

Opgaven med at udvikle og drive dette nye registreringssystem er lagt hos told- og skatteforvaltningen, der tillige overtager opkrævningen af vægtafgift mv. Disse opgaver flyttes således fra politiet. Herved samles registrering af køretøjer og administration af afgifter af køretøjer i told- og skatteforvaltningen.

Efter lovforslaget fjernes reglerne om registrering af køretøjer af praktiske grunde fra færdselsloven og samles i en selvstændig lov om registrering af køretøjer.

Loven forventes først tillagt virkning fra den 1. januar 2008.

2. Baggrund

2.1. Regeringsgrundlaget

Lovforslaget er en udmøntning af Regeringsgrundlaget, Februar 2005, hvor det på side 49 under overskriften »Forenkling af bilregistreringen« er anført:

»Regeringen vil indføre et nyt system med digital motorregistrering, som sikrer, at indregistrering og omregistrering af biler og andre motorkøretøjer kan ske hurtigere og enklere end i dag.

Regeringen ønsker, at borgerne skal kunne nøjes med at henvende sig ét sted én gang i forbindelse med syn og køb og salg af motorkøretøjer. Regeringen vil derfor give private forhandlere og synsvirksomheder adgang til selv at foretage motorregistrering og udlevering af nummerplader. Ved privat handel med køretøjer vil regeringen sikre muligheder for, at borgerne selv kan registrere køretøjet via Internettet.«

2.2. Arbejdsgruppe om Digital Motorregistrering

Lovforslaget bygger på en rapport om Digital Motorregistrering fra februar 2005, udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe under Finansministeriet. Arbejdsgruppen anfører side 7-14:

»1. Indledning og sammenfatning

Det fremgår af det supplerende regeringsgrundlag fra august 2003, at "Regeringen vil foreslå en praktisk omlægning af registrering af biler og andre motorkøretøjer, der løser de problemer mange borgere i dag oplever med at skulle henvende sig forskellige steder €" hos biltilsynet for at få synet bilen og hos motorkontoret for at få udleveret nummerplader.«

Arbejdsgruppens målsætninger for den fremtidige organisering af motorregistreringsområdet har derfor primært været:

€ Borgeren skal så vidt muligt kun henvende sig ét sted i forbindelse med registrering af køretøjer. Motorregistrering skal ske på borgerens præmisser.

€ Borgere/virksomheder skal opleve en lettelse af de administrative procedurer, som er forbundet med at registrere et køretøj.

€ Antallet af sagsskridt forbundet med motorregistrering skal reduceres både for borgere, virksomheder og myndigheder.

€ Statens samlede omkostninger forbundet med motorregistreringsopgaven skal være uændrede eller skal reduceres.

1.1. Udlevering af nummerplader og digital motorregistrering hos bilforhandlere, synsvirksomheder og på Internettet

Langt størstedelen af alle fabriksnye køretøjer og ca. halvdelen af de brugte køretøjer forhandles i dag fra en forhandler. Det drejer sig om ca. 400.000 handler på årsbasis. For at sikre at køb og registrering af køretøjer er så ubureaukratisk og nemt for borgere og virksomheder som muligt foreslås udlevering af nummerplader og registrering af køretøjer flyttet fra motorkontorerne og ud til godkendte forhandlere, jf. figur 1 (udeladt).

En ændret organisering med nummerplader hos forhandlerne har længe været et stort ønske fra bilbranchen, som er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport. Det estimeres således, at erhvervslivet vil opnå en årlig administrativ lettelse på i størrelsesorden 60 mio. kr. ved en digitalisering af motorregistreringsopgaven i form af tidsmæssige besparelser, da forhandlerne så ikke længere skal i fysisk kontakt med et motorkontor for at registrere køretøjer.

Samtidigt bør den ændrede organisering give sig udslag i, at borgeren skal betale et lavere klargøringsgebyr for køb af køretøjer, da forhandlerne ikke længere skal forbi motorkontoret i forbindelse med klargøringen af køretøjet. Borgerne vil tillige opnå en tidsmæssig gevinst ved i princippet at kunne tage et nyerhvervet køretøj i brug samme dag, som det er købt.

Langt de fleste brugte køretøjer, der har været afmeldt, skal i dag igennem et registreringssyn hos en synsvirksomhed, inden at de efterfølgende kan få påsat nye nummerplader på motorkontoret. Der foretages i dag ca. 150.000 årlige registreringssyn af typiske køretøjer. For at lette administrationen for borgerne foreslår arbejdsgruppen, at det skal være muligt at registrere køretøjer og få udleveret nummerplader direkte hos en (om)synsvirksomhed i forlængelse af, at køretøjet er blevet synet. Herved sikres det, at borgeren kun skal henvende sig ét sted i forbindelse med motorregistreringen.

I forbindelse med de resterende ca. 175.000 privathandler med brugte køretøjer, hvor køretøjet i langt hovedparten af tilfældene allerede har nummerplader, foreslås muliggjort, at borgeren selv forestår registreringen på Internettet og herved opnår en rabat på registreringsprisen. Borgeren vil opleve en forenkling ved at have mulighed for at løse hele registreringsopgaven hjemmefra via Internettet i stedet for at skulle forbi et motorkontor.

Alternativt vil borgeren kunne få hjælp til registreringen fra en af ovenstående private operatører (forhandlere eller (om)synsvirksomheder), som til gengæld herfor modtager betaling fra staten. Borgeren vil her opleve, at der med anslået ca. 1.500 private operatører vil være et meget mere fintmasket net af »motorkontorer« end med politiets nuværende 65 motorkontorer. Samtidig vil åbningstiderne og de anslåede ventetider blive forbedret til gavn for borgerne.

For en række atypiske køretøjer (ca. 10 pct. af det samlede antal køretøjer som fx invalidekøretøjer, diplomatbiler mv.) vil det stadig være nødvendigt med en offentlig operatør, der kan håndtere de mere komplicerede ekspeditioner, som ikke umiddelbart kan digitaliseres. Samtidig vil der være behov for en »offentlig ventil«, som borgere og virksomheder også kan rette henvendelse til i forbindelse med registrering af typiske køretøjer. Arbejdsgruppen foreslår, at ToldSkats 30 regionskontorer fremover varetager disse opgaver, da det tillige vil være mest oplagt, at ToldSkat varetager systemudvikling og drift af et nyt digitalt motorregistreringssystem og den fremtidige afgiftsopkrævning på området, jf. nedenfor.

Det er forventningen, at i størrelsesordenen 1.500 forhandlere og (om)synsvirksomheder vil opnå tilladelse til nummerpladehåndtering. For at styrke sikkerheden i et distributionssystem med op til 1.500 operatører, vil der blive taget en række forhåndsregler. Der skal således opstilles en række krav til nummerpladeoperatørerne om fx økonomisk sikkerhedsstillelse, årlig omsætning, ingen restancer til det offentlige samt om sikker opbevaring af nummerplader. Samtidig vil nummerpladerne blive leveret forseglet og vil skulle benyttes i en bestemt rækkefølge, så der hele tiden er kontrol med, hvilke nummerplader som er i brug. Herudover vil operatørerne blive underlagt en regelmæssig kontrol, ligesom de vil risikere betydelige økonomiske og juridiske sanktioner, hvis de misbruger systemet. Snyderi med nummerplader må derfor €" ligesom i dag €" forventes primært at kunne ske ved tyveri fra parkerede køretøjer.

1.2. Fremtidig offentlig organisering af motorregistreringsopgaven og afgiftsopkrævningen

Med ovenstående forslag til reorganisering af motorregistreringsområdet vil et stor antal opgaver vedr. motorregistreringen overgå fra offentligt til privat regi. Tilbage står opgaver vedr. registrering af atypisk køretøjer, drift af det digitale motorregistreringssystem og afgiftsopkrævning.

ToldSkat har qua deres rolle som skatte- og afgiftsinddrivende myndighed i forvejen en række systemer til opkrævning af skatter- og afgifter.

Det er vurderingen, at vægtafgift kan opkræves af ToldSkat, hvorved det eksisterende system til opkrævning af vægtafgift mv. kan integreres i ToldSkats øvrige systemer. Det betyder, at der ikke skal drives to afgiftsopkrævningssystemer, ligesom mindst 25 pct. af udviklingskompleksiteten i forbindelse med motorregistreringsopgaven skæres bort. - - -

I dag eksisterer der i høj grad de samme IT-systemer på motorregistreringsområdet hos politiet og i ToldSkat specielt vedrørende afgiftsopkrævningsdelen. En placering i ToldSkat vil medføre, at der ikke skal driftes et separat opkrævningssystem til vægtafgift.

ToldSkat vil desuden i fremtiden have en række komparative fordele, idet ToldSkat allerede er i gang med at foretage de nødvendige IT-arkitektoniske omlægninger, som konsulentundersøgelsen har påpeget nødvendigheden af i forbindelse med indførelse af digital motorregistrering.

Arbejdsgruppen foreslår på baggrund af ovenstående, at udvikling og drift af et nyt digitalt motorregistreringssystem sker hos ToldSkat, hvilket også var anbefalingen fra den gennemførte konsulentanalyse. - - -

1.3. Økonomiske fordele for borgere og virksomheder

Bilbranchen har længe udtrykt stor interesse for, at forhandlerne selv kan forestå registreringsopgaven og udlevere nummerplader til kunderne. En reorganisering og digitalisering af motorregistreringsopgaven medfører, at forhandlere vil spare tid og ressourcer i forhold til at skulle henvende sig på et motorkontor. Omvendt kan der være en række mindre udgifter til PC-udstyr mv.

Forhandlerne vil ikke modtage betaling for registrering af egne solgte køretøjer, men vil €" ligesom (om)synsvirksomheder €" modtage betaling fra staten for registrering af andres køretøjer. Erhvervet har udtalt sig positivt om en sådan løsning. Dette skal også ses i snæver sammenhæng med de oven for beskrevne administrative lettelser for branchen. Det anslås således, at erhvervslivet vil opnå (årlige) lettelser i størrelsesordenen 60 mio. kr. i form af tidsmæssige besparelser ved en digitalisering af motorregistreringen.

Hertil kommer, at forsikringsselskaberne i dag betaler 7 kr. pr. forsikringsbevis, som skal håndteres af politiet. I alt er der på årsbasis ca. 1 mio. af denne type transaktioner, som efter en digitalisering af motorregistreringen vil bortfalde. Forsikringsselskaberne vil således kunne opnå en samlet besparelse på ca. 7 mio. kr. årligt.

Herudover vil der være en række administrative lettelser for importørerne som følge af den elektroniske dokumenthåndtering i forbindelse med digital motorregistrering.

I forbindelse med fremsættelse af de nødvendige lovændringer som følge af overgangen til digital motorregistrering vurderes de samlede administrative lettelser for erhvervslivet nærmere.

For den almindelige borger vil der primært være tale om en markant tidsmæssig besparelse i forhold til i dag. Dels vil en handel hos en forhandler i princippet kunne effektueres på én og samme dag, dels vil borgeren i forbindelse med almindelige privathandler kunne vælge at foretage hele registreringsopgaven fra hjemmet via Internettet og derved opnå en Internetrabat. Samtidig vil borgeren opnå den fordel, at der med ca. 1.500 private og offentlige operatører vil være væsentlig kortere til det nærmeste "motorkontor" end tilfældet er i dag. - - -

1.5. Fordele for borgere og virksomheder ved digital motorregistrering

Etableringen af et digitalt motorregistreringssystem indebærer en række betydelige forenklinger for myndigheder, importører, forhandlere, forsikringsselskaber og private borgere:

€ Forhandlerne kan digitalt anmelde et køretøj til registrering og påføre det nummerplader fra eget lager. Forhandlerne sparer tid og ressourcer brugt på papirhåndtering og afhentning af nummerplader ved personlig henvendelse på et af landets nuværende 65 motorkontorer.

€ Borgere og virksomheder skal fremover kun henvende sig ét sted i forbindelse med en typisk bilhandel, og vil i princippet kunne tage et nyerhvervet køretøj i brug samme dag, som det er købt.

€ Importørerne kan digitalt overføre typegodkendelsesdata og afgiftsdokumentation til det digitale motorregister. Det sparer importørerne for tid og ressourcer brugt til manuelt at udfylde og forsende type- og afgiftsattester.

€ Forsikringsselskaberne kan tilmelde sig en digital liste af selskaber, hvorfra anmelderen af et køretøj til registrering frit kan vælge. Det sparer forsikringsselskaberne for tid og ressourcer brugt på udarbejdelse og forsendelse af forsikringsbeviser.

€ Private borgere kan ved privathandel med brugte køretøjer, hvor nummerpladerne ikke er fjernet, registrere køretøjet direkte fra deres hjemme-PC - og opnå rabat - og samtidig spare turen til et af landets nuværende 65 motorkontorer. Alternativt kan borgeren få hjælp fra et bredt net af ca. 1.500 private operatører. Borgerne vil således opleve en væsentlig serviceforbedring i forhold til i dag.

€ Myndighederne kan digitalt overføre alle data med relevans for motorregistrering til det digitale motorregister. Det sparer myndighederne for tid og ressourcer brugt til (gen)indtastning af data, håndtering af papirdokumenter og fejlretning.«

Arbejdsgruppen anfører side 29-32 under overskriften »Digitalisering og regelforenkling af motorregistreringen«:

»Sammenfatning af forslag

Myndighederne

Offentlige myndigheder har i dag en række administrative opgaver i forbindelse med motorregistrering. I den forbindelse udveksles der mange papirdokumenter mellem ToldSkat, Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet samt syns- og omsynsvirksomhederne, og de samme data må indtastes flere steder.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som skal forenkle og digitalisere myndighedernes arbejdsgange:

€ Ved import af brugte personbiler, motorcykler og varebiler skal resultatet af køretøjets toldsyn overføres digitalt til det digitale motorregister, så borgerne slipper for at skulle forelægge resultaterne i papirform til ToldSkat. Borgerne skal således i princippet kun møde personligt frem hos synsvirksomhederne i forbindelse med indregistreringen af et importeret brugt køretøj.

€ Ved eksport af brugte køretøjer skal det digitale motorregister opdateres, såfremt der er udbetalt godtgørelse af registreringsafgiften. Ved en evt. genregistrering vil køretøjet blive afvist fra indregistrering, indtil det digitale motorregister er opdateret med oplysning om, at køretøjet er afgiftsberigtiget på ny hos ToldSkat.

€ Ved syn af køretøjer skal det digitale motorregister opdateres med resultatet af køretøjets syn, så oplysningerne ikke længere skal udveksles som papirdokumenter mellem synsvirksomheden og motorkontoret.

€ Generelt skal det digitale motorregister opdateres med de relevante oplysninger ved indregistrering af køretøjer. Motorkontoret skal således ikke længere manuelt indtaste en lang række oplysninger, og sende dokumenterne til arkivering i Centralregisteret.

€ Ved udarbejdelse af statistik for køretøjer kan Danmarks Statistik trække data direkte fra det digitale motorregister i stedet for som i dag at trække data fra tre forskellige registre uden fælles nomenklatur.

Importørerne

Importører af køretøjer bruger i dag mange ressourcer på at udfærdige typeattester og tolddokumenter for fabriksnye køretøjer, som indføres i landet. Oplysningerne kan i det nuværende system ikke udveksles digitalt. Det betyder, at de samme oplysninger må indtastes flere steder, og at de i visse tilfælde behæftes med fejl ved genindtastning.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som skal forenkle og digitalisere importørernes arbejdsgange:

€ For EF-typegodkendte køretøjer skal importørerne have mulighed for at levere de relevante data direkte til det digitale motorregister, så typeattester i papirform ikke længere skal udveksles mellem Færdselsstyrelsen, importører, forhandlere og Centralregisteret for Motorkøretøjer. For standardtypegodkendte køretøjer skal Færdselsstyrelsen levere de relevante data direkte til det digitale motorregister.

€ Ved afgiftsberigtigelse af køretøjer skal toldcertifikatet afskaffes, så kontrollen i stedet kan gennemføres via et opslag i det digitale motorregister, som skal dokumentere, hvorvidt importøren eller forhandleren er registreret hos ToldSkat. Samtidig afskaffes tolddatapladen, der i dag anvendes som bevis over for politiet på, at virksomheden er registreret hos ToldSkat.

Forhandlerne

Forhandlere foretager i dag størstedelen af alle nyregistreringer på vegne af køretøjets ejer. Forhandlerne bruger i den forbindelse betydelige ressourcer på at anmelde køretøjet til registrering og afhente nummerplader ved personligt fremmøde på motorkontorerne.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som skal forenkle og digitalisere forhandlernes arbejdsgange:

€ Ved anmeldelse af køretøjer til registrering skal forhandleren have pligt til at indhente skriftlig fuldmagt fra køretøjets ejer, som giver forhandleren mulighed for digital registreringsanmeldelse. Dermed undgås personligt fremmøde på motorkontoret.

€ I forbindelse med nummerpladehåndteringen skal forhandleren have mulighed for at opbevare et lager af nummerplader i sin forretning, så køber kan forlade forhandleren i køretøjet med nummerplader umiddelbart efter, at handlen er afsluttet.

Forsikringsselskaberne

Forsikringsselskaberne bærer i kraft af den lovpligtige ansvarsforsikring visse administrative byrder i forbindelse med motorregistrering. Selskaberne bruger således i dag betydelige ressourcer på at udstede forsikringsbeviser og opdatere forsikringsoplysninger, når en kunde skifter forsikringsselskab.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som skal forenkle og digitalisere forsikringsselskabernes arbejdsgange:

€ Ved tegning af lovpligtig ansvarsforsikring skal anmelderen digitalt kunne vælge forsikringsselskab fra en liste af selskaber, som har tilsluttet sig motorregistreringen. Dermed afskaffes forsikringsbeviset, som i dag udveksles i papirform mellem forsikringsselskaber og forhandler/borger samt Centralregistreret for Motorkøretøjer.

€ Ved skift af forsikringsselskab skal oplysningerne herom opdateres direkte i det digitale motorregister, så motorkontoret ikke længere skal bruge ressourcer på manuel indtastning af oplysningerne.

Borgerbetjeningen

Borgerne skal i dag anmelde et køretøj til registrering eller afmelde et køretøj ved at henvende sig personligt på motorkontoret.

I arbejdsgruppen er der udarbejdet en række forslag, som skal forenkle og digitalisere arbejdsgange i forbindelse med borgerbetjeningen:

€ Ved privat ejerskifte af et køretøj skal den nye ejer selv kunne indregistrere køretøjet digitalt, så det ikke længere er nødvendigt at henvende sig personligt på motorkontoret. Den nye ejer godtgør at være i besiddelse af den seneste registreringsattest ved at oplyse en kontrolkode, der skal fremgå af registreringsattesten. For at opnå størst mulig sikkerhed for, at køretøjet er registreret til den rette ejer, skal den nye ejer identificere sig selv med en digital signatur, jf. dog også nedenfor om privat ejerskifte.

€ Ved refusion af afgifter skal beløbet overføres direkte til borgerne via NemKonto, så det ikke længere er nødvendigt at udstede ca. 580.000 checks årligt til borgerne.«

Regeringen er i enig i disse anbefalinger.

Formålet med lovforslag er således at skabe det retlige grundlag for at gennemføre digital motorregistrering og en delvis privatisering af administrationen.

3. Gældende ret

3.1. Lovområder

Reglerne vedrørende registrering af køretøjer er delt mellem transport- og energiministeren, skatteministeren og justitsministeren.

Under transport- og energiministeren henhører reglerne om godkendelse og syn af køretøjer. Under skatteministeren henhører reglerne om registrering af køretøjer og om afgift af køretøjer. Og under justitsministeren henhører færdselsloven i øvrigt, administration af reglerne om registrering af køretøjer og opkrævning af vægt- og vejbenyttelsesafgift.

Reglerne om syn og godkendelse af køretøjer fremgår primært af lov nr. 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer, bekendtgørelse nr. 762 af 8. juli 2004 om godkendelse og syn af køretøjer, bekendtgørelse nr. 1126 af 22. november 2004 om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomhed) og bekendtgørelse nr. 473 af 9. juni 2004 om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer (Omsynsvirksomhed).

Reglerne om registrering af køretøjer fremgår primært af færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv., og bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark.

Reglerne om afgift af køretøjer fremgår af:

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 med senere ændringer.

Lov om vægtafgift af motorkøretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003 med senere ændringer.

Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002 med senere ændringer.

Lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 1. april 2003 med senere ændringer.

Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i disse afgiftslove.

3.2. Centralregisteret for Motorkøretøjer

Centralregisteret for Motorkøretøjer administreres af Rigspolitiet, der også udøver den myndighed, der er tillagt Centralregisteret.

Den daglige administration af registreringen af køretøjer sker i vidt omfang fra politiets 67 motorkontorer landet over.

I Centralregisteret registreres oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold.

Om køretøjet registreres ikke kun oplysninger om køretøjets mærke og stelnummer, men også oplysninger om en række tekniske forhold vedrørende køretøjet.

Om køretøjets tilhørsforhold registreres oplysninger om identiteten af såvel køretøjets ejer som køretøjets bruger, hvis brugeren er forskellig fra ejeren, i form af navn, adresse og CPR- eller CVR-nummer.

I forbindelse hermed registreres oplysninger om eventuelle tilladelser til særlig brug af køretøjet, f.eks. til erhvervsmæssig godstransport eller personbefordring, oplysninger om syn af køretøjet, oplysninger om forsikring af køretøjet, samt oplysninger om betaling af vægtafgift, brændstofafgift og vejbenyttelsesafgift.

3.3. Køretøjer, der skal registreres

Efter færdselslovens § 72 skal motorkøretøjer, traktorer, knallerter, påhængs- og sættevogne samt campingvogne registreres og forsynes med nummerplader, før de tages i brug. Knallerter med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km. i timen (lille knallert) skal dog som udgangspunkt kun registreres og forsynes med nummerplade, hvis knallerten er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.

Med hjemmel i færdselslovens § 72 er det bestemt i § 3 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv., at andet påhængsredskab end campingvogn, der kobles til et motorkøretøj, skal registreres og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug, hvis køretøjets konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km. i timen.

Det er endvidere bestemt i § 3 i bekendtgørelsen, at motorredskab, der er indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendigt for motorredskabets funktion, skal registreres og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug. Dette gælder dog ikke et motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående, en minitruck, der kun i ubetydeligt omfang såsom ved passage eller krydsning anvendes på offentlig vej, og en gaffeltruck.

For så vidt angår traktorer, er de efter færdselslovens § 74 fritaget for registrering, hvis traktoren, med enkelte undtagelser, ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for arbejdsredskab.

Efter færdselslovens § 75 kan en traktor endvidere anvendes på vejene i et nærmere bestemt videre omfang end anført i § 74, hvis traktoren er godkendt dertil. En sådan godkendelse skal registreres og traktoren skal føre en nummerplade.

Efter færdselslovens § 76 kan skatteministeren fastsætte regler om benyttelse af udenlandske køretøj her i landet, herunder om hvornår der indtræder dansk registreringspligt. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark.

3.4. Fremgangsmåden ved registrering af køretøjer

Efter færdselslovens § 73 fastsætter skatteministeren regler om registrering af køretøjer. Det er sket i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Anmeldelse af et køretøj til registrering skal ske på en særlig anmeldelsesblanket. Anmeldelse kan foretages af såvel køretøjets ejer som af køretøjets bruger.

Ved anmeldelse af et køretøj til registrering skal der forevises dokumentation for at køretøjet er i forskriftmæssig stand, at der er betalt registreringsafgift, at der er tegnet ansvarsforsikring og dokumentation for eventuel tidligere registrering. Herudover skal der, hvor det er relevant, forevises tilladelse til erhvervsmæssig godskørsel, særlig transport af farligt gods eller dyr, erhvervsmæssig personbefordring og udrykningskørsel.

Skal et køretøj synes og godkendes efter lov om godkendelse og syn af køretøjer, skal det ske inden køretøjet anmeldes til registrering.

Hvis motorkontoret finder, at betingelserne for registrering er opfyldte, foretager motorkontoret en foreløbig registrering af køretøjet, udsteder en kvittering for modtagelsen af anmeldelsen og udleverer nummerplader til køretøjet. Herefter sender motorkontoret anmeldelsen til Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Motorkontoret kan dog i visse tilfælde, hvor køretøjets ejer eller bruger har behov for straks at få udstedt en registreringsattest, udstede en tidsbegrænset registreringsattest, der er gyldig i op til 4 uger.

Finder Centralregisteret for Motorkøretøjer, at betingelserne for en endelig registrering er til stede, foretages en endelige registrering, og køretøjets ejer får tilsendt en registreringsattest. Finder Centralregisteret for Motorkøretøjer, at betingelserne for registrering ikke er til stede, afvises køretøjet fra registrering, og kvitteringen eller en tidsbegrænset registreringsattest samt nummerpladerne inddrages.

I visse tilfælde, hvor registreringsattesten oplyser om en tilladelse til at bruge køretøjet til særlig transport eller på anden særlig måde, skal registreringsattesten medbringes under kørslen og forevises politiet på forlangende.

Hvis et registreret køretøjs indretning eller udstyr ændres på en nærmere bestemt måde, skal køretøjets ejer eller bruger anmelde ændringen til registrering. Det samme gælder, hvis køretøjet skifter ejer eller bruger, eller en af disse flytter til udlandet.

Ved udstedelse af en ny registreringsattest for et brugt køretøj, skal den gamle registreringsattest afleveres.

3.5. Nummerplader

Efter færdselslovens § 72 skal et køretøj, der registres, forsynes med nummerplader, før det tages i brug.

Efter færdselslovens § 73 fastsætter skatteministeren regler om brug af nummerplader. Det er sket i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Herefter skelnes der mellem almindelige nummerplader, ønskenummerplader, historisk korrekte emaljenummerplader, en 3. nummerplade, grænsenummerplader og nordiske grænsenummerplader. Dertil kommer faste og løse prøveskilte.

Udgangspunktet er, at et køretøj skal være forsynet med to nummerplader, der placeres henholdsvis foran og bag på køretøjet. Motorcykler, knallerter, påhængskøretøjer og traktorer skal kun være forsynet med en nummerplade, der placeres bag på køretøjet.

3.6. Betaling

I færdselslovens §§ 124 j-124 p er der fastsat bestemmelser om betaling for de enkelte arter af nummerplader, for ændring af registrerede oplysninger og for genpart af registreringsattesten mv.

Efter færdselslovens § 88 a, stk. 1, 3. pkt., kan skatteministeren fastsætte regler, der fritager visse personer med handicap for betaling for nummerplader. Det er sket i § 81 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

3.7. Opkrævning af afgifter

På grundlag af de oplysninger, der er registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, opkræver Rigspolitiet vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift.

Betales afgiften ikke rettidigt, og efterkommes erindringsskrivelser ikke, anmodes politiet om at inddrage køretøjets nummerplader.

4. Lovforslaget

4.1. Lov om registrering af køretøjer

Der stilles forslag om, at de nuværende regler om registrering af køretøjer udskilles fra færdselsloven i en selvstændig lov om registrering af køretøjer. Heri medtages tillige bestemmelser om privates registrering af køretøjer.

Regler om registrering og nummerering af køretøjer er historisk set begrundet i et ønske om at kunne finde frem til ejeren af et køretøj med henblik på at gøre erstatningsansvar og eventuelt strafansvar gældende. I dag er registreringsordningen tillige grundlaget for beskatningen af køretøjer.

En privatisering af registreringsopgaven forudsætter udvikling af digitale løsninger.

Derfor, og under hensyn til færdselslovens karakter og omfang, er det fundet hensigtsmæssigt at udskille disse regler i en selvstændig lov, og henlægge administrationen til told- og skatteforvaltningen.

Denne udskillelse af reglerne om registrering af køretøjer ændrer ikke på færdselspolitiets hidtidige opgaver med at kontrollere, at køretøjer er registreret forskriftsmæssigt og overholder reglerne om nummerplader.

4.2. Køretøjsregisteret

Der stilles ikke forslag om at ændre ved, at det er en statslig opgave at drive et landsdækkende register over køretøjer.

Denne opgave er hidtil varetaget af politiet. Fra formentlig den 1. januar 2008 vil opgaven blive overført til told- og skatteforvaltningen som led i digitaliseringen og privatiseringen af ordningen med registrering af køretøjer, jf. omtalen heraf ovenfor under punkt 1.2.

Der er som udgangspunkt heller ikke planer om, at der skal registreres andre oplysninger om køretøjer eller om deres tilhørsforhold end i dag. Dog vil der fremover blive registreret oplysninger om nye og importerede brugte køretøjer, der endnu ikke har fået nummerplader.

Men driften af Køretøjsregisteret vil i højere grad end det er tilfældet med Centralregisteret for Motorkøretøjer blive baseret på digitale løsninger, således at den nuværende udveksling af oplysninger mellem registeret og forskellige leverandører eller brugere fremover kan ske digitalt. Og der vil blive åbnet for, at borgere og virksomheder kan foretage registreringer.

Der skabes samtidig mulighed for at samle al kontakt med det offentlige om registrering mv. af et køretøj ét sted.

4.3. Køretøjer, der skal registreres

Der stilles ikke forslag om at ændre på de gældende regler for, hvilke køretøjer der skal registreres, jf. §§ 1-4.

Men der stilles forslag om at lovfæste, i hvilket omfang andre påhængsredskaber end campingvogne skal registreres. Disse regler er i dag fastsat administrativt i § 3 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Der stilles heller ikke forslag om at ændre på de gældende regler for den anvendelse, der kan gøres af et køretøj, uden at der indtræder pligt til at registrere køretøjet, jf. §§ 2-5.

4.4. Autorisation af operatører

Det foreslås, at forhandlere af køretøjer og virksomheder, der er godkendt af Færdselsstyrelsen til at syne eller omsyne køretøjer, skal kunne autoriseres til at varetage opgaver vedrørende registrering af køretøjer.

Autoriserede virksomheder skal have adgang til at indregistrere og omregistrere i Køretøjsregisteret samt til i øvrigt at ændre registrerede oplysninger, der ikke længere er korrekte, eller til at supplere registrerede oplysninger. Disse virksomheder skal også kunne udlevere nummerplader til nyregistrerede køretøjer.

Derimod skal autoriserede virksomheder ikke kunne afregistrere et køretøj eller modtage nummerplader fra et afregistreret køretøj til destruktion. Disse opgaver skal fortsat varetages af staten, det vil sige af told- og skatteforvaltningen, fordi der herved skabes en vis sikkerhed for, at et afmeldt køretøj ikke længere bruges.

Af praktiske grunde vil registreringsattester blive udskrevet centralt af told- og skatteforvaltningen og sendt til køretøjets ejer. Men ved indregistrering af et køretøj vil en autoriseret operatør, ligesom motorkontorerne i dag, kunne give en kvittering for anmeldelsen og udlevere nummerplader, så køretøjet kan bruges med det samme.

Afgrænsningen af opgavefordelingen mellem told- og skatteforvaltningen og autoriserede virksomheder vil blive baseret på, at autoriserede virksomheder ikke skal kunne udøve forvaltningsmyndighed. Men i faktisk forvaltningsvirksomhed indgår en række vurderinger, f.eks. om der er fremlagt fornøden dokumentation til at registrering kan ske. Her vil det blive tillagt afgørende betydning, i hvilket omfang der i det digitale registreringssystem kan indlægges kontrolfunktioner, der automatisk kan spærre for urigtige eller mangelfulde oplysninger. Opstår der i øvrigt uenighed mellem en autoriseret virksomhed og en borger om en registrering, må uenigheden forelægges told- og skatteforvaltningen til afgørelse.

Skulle det forekomme, at en registrering er ulovlig, er registreringen ugyldig.

Told- og skatteforvaltningen vil som offentlig myndighed kunne foretage registreringer i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader. Ud over afregistreringer og modtagelse af nummerplader, vil told- og skatteforvaltningen skulle stå for registrering af atypiske køretøjer som eksempelvis invalidebiler og diplomatbiler og andre særlige opgaver, der ikke umiddelbart kan løses digitalt. Told- og skatteforvaltningen skal også fungere som en slags "offentlig ventil", som sikrer en bæredygtig privatiseret model, således af borgere og virksomheder altid kan henvende sig til told- og skatteforvaltningen og få løst registreringsopgaver mv.

I øvrigt skal told- og skatteforvaltningen føre kontrol med, at autoriserede virksomheder overholder betingelser og vilkår for autorisationen.

De virksomheder, der kan få en autorisation, er virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med køretøjer.

Den omsætning af køretøjer, der kan begrunde en autorisation, behøver ikke kun at være en omsætning af biler, motorcykler eller traktorer, men det kan også være en omsætning af f.eks. campingvogne eller knallerter. Det afgørende er, at omsætningen er med køretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret, før de tages i brug, jf. §§ 2-4.

Men virksomhederne skal kunne dokumentere en vis erhvervsmæssig omsætning af køretøjer og dermed et vist behov for at kunne registrere køretøjer.

Ikke kun forhandlere af køretøjer kan autoriseres, men også virksomheder, der af Færdselsstyrelsen efter § 5 i lov om godkendelse og syn af køretøjer er godkendte til at foretage syn eller omsyn af køretøjer. Færdselsstyrelsen har ved begyndelsen af 2006 godkendt omkring 70 virksomheder til at foretage syn og omkring 155 virksomheder til at foretage omsyn, og der er en fortsat tilgang af ansøgninger om godkendelse.

Det vil blive tilstræbt, at der i alt ikke autoriseres mere end omkring 1.500 virksomheder til at registrere køretøjer mv. Hermed skønnes landet dækket, samtidig med at der kan opretholdes en vis erfaring i virksomhederne med registreringsopgaven.

Det er opstillet fire grundlæggende betingelser for en autorisation, hvoraf nr. 2 dog ikke gælder for syns- eller omsynsvirksomheder. Det er:

1) Virksomheden skal have et fast forretningssted her i landet.

2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den type, der skal registreres, før de tages i brug, jf. § 2.

3) Virksomheden må ikke have gæld til staten.

4) Virksomheden må ikke være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation.

En virksomhed, der ikke opfylder disse basale betingelser, kan ikke autoriseres, og en autoriseret virksomhed, der ophører med at opfylde disse betingelser, mister autorisationen.

Betingelsen i nr. 2 vil af skatteministeren blive suppleret af betingelser om, at en virksomhed som minimum skal have et vist antal handler årligt, for at blive autoriseret (en bagatelgrænse).

Betingelse nr. 3 vil blive administreret således, at en autoriseret virksomhed med gæld til staten kan undgå at miste autorisationen, hvis virksomheden straks, den får en rykker for gældens betaling, bringer gælden ud af verden eller stille fuldt betryggende sikkerhed for gældens betaling tilligemed morarenter. Straks vil sige samme dag eller dagen efter.

Efter forslaget kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en overtrædelse af betingelserne i nr. 2 eller 3 ikke medføre bortfald af autorisationen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne særlige omstændigheder kan være sygdom eller en anden ganske uforudset begivenhed, der med overvejende sandsynlighed kan vurderes til kun at være midlertidig.

Er virksomheden en personligt ejet virksomhed, vil autorisationen blive givet til ejeren. Er virksomheden et selskab, vil autorisationen blive givet til selskabet som sådan.

Efter forslaget kan skatteministeren fastsætter nærmere reglerne for udstedelse af en sådan autorisationer. Denne bemyndigelse skal ses i sammenhæng med, at det er af væsentlig betydning, at der er knyttet en høj grad af sikkerhed til registrering af køretøjer og administrationen af nummerplader. Dertil vil autoriserede virksomheder for staten skulle administrere betalinger fra borgere for omregistreringer mv.

Skatteministeren kan således stille vilkår for autorisationer, f.eks. krav til virksomhedens arbejdsprocesser omkring løsningen af registreringsopgaven, krav til håndteringen af nummerplader, krav om regnskab med betaling for nummerplader og registreringer mv., krav om afregning af modtagne betalinger for registreringer, krav om uddannelse af personale, krav om sikkerhedsprocedurer i forbindelse med behandling af data i Køretøjsregisteret mmm.

Skatteministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse af en autorisationen, hvis vilkår for autorisationen, fastsat af skatteministeren, ikke overholdes.

Der vil skulle føres kontrol med, at autoriserede operatører overholder betingelser og vilkår for autorisationen. Kontrollen vil skulle rettes mod virksomhedens arbejde med registrering i Køretøjsregistreret, håndtering af nummerplader og regnskab med betaling for nummerplader, registreringer mmm.

4.5. Privat handel med et køretøj

Skatteministeren vil med hjemmel i § 1, stk. 3, fastsætte regler om borgernes adgang til at registrere ejerskifte på et køretøj, der er handlet privat.

Det vil være omregistrering som nævnt i § 11 og § 12, herunder korrektion af registrerede oplysninger som f.eks. ny ejer eller bruger af køretøjet. I sådanne tilfælde vil der ikke skulle ske skift af nummerplader.

4.6. Betaling

Det stilles ikke forslag om at ændre på de beløb, der skal betales for nummerplader og ændret registrering mv., jf. §§ 8-13.

Betaling skal som udgangspunkt ske kontant.

Efter lovforslaget er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betalingen. Skatteministeren kan herunder fastsætte regler om, at betalingen kan ske med betalingskort eller over en mellemregningskonto med staten.

For så vidt angår betaling i forbindelse med en privat omregistrering, vil registreringsattesten først blive udskrevet, når told- og skatteforvaltningen har modtaget betalingen.

Autoriserede virksomheder vil skulle afregne betalinger for nummerplader og omregistreringer mv. over en mellemregningskonto (en skattekonto) med told- og skatteforvaltningen. Der forventes at blive fremsat lovforslag om en ordning med skattekonti i foråret 2006.

Efter lovforslaget gives der rabat til private, herunder til ikke-autoriserede virksomheder, der indberetter omregistrering over internettet, og der gives autoriserede virksomheder en godtgørelse for registreringer mv. vedrørende køretøjer, der ikke handles som led i virksomheden.

Rabat-/godtgørelsesordningerne baseres på det overordnede princip, at den besparelse, det offentlige opnår ved at private løser opgaver for det offentlige, helt eller delvis skal komme den eller de pågældende private til gode.

Størrelsen af henholdsvis rabatten og godtgørelsen vil, inden for en ramme på op til 25 mio. kr. det første år, blive fastlagt efter den besparelse for staten, der er knyttet til henholdsvis indberetning over internettet og registrering ved autoriserede virksomheder. Rabatten pr. transaktion vil således blive mindre end godtgørelsen pr. transaktion. Ved udmøntning af godtgørelsesordningen vil det komme på tale at fastsætte transaktionsgodtgørelsen efter, om transaktionen er en indregistrering eller en omregistrering.

Skatteministeren fastsætter regler for ordningen med rabat/godtgørelse.

Godtgørelsen vil være skattepligtig indkomst for den autoriserede virksomhed, og der skal betales moms af godtgørelsen.

En autoriseret virksomhed skal som udgangspunkt ikke betale moms af en kundes betaling efter §§ 8-12. Det er imidlertid SKAT€™s vurdering, at hvis en autoriseret virksomhed giver kunden et nedslag i priser som nævnt i §§ 8-12, skal den autoriserede virksomhed betale moms af prisen.

4.7. Kontrol

Virksomheder, der autoriseres til at registrere i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader, skal overholde en række særlige betingelser og vilkår, jf. punkt 4.4. ovenfor.

Told- og skatteforvaltningen skal føre en løbende kontrol med, at disse betingelser og vilkår overholdes.

Selv om det i og for sig kan gøres til vilkår for en autorisation, at told- og skatteforvaltningen har sådanne kontrolbeføjelser over for den autoriserede virksomhed, er det fundet rigtigst særskilt at lovfæste disse kontrolbeføjelser.

Der foreslås derfor en lovfæstelse af, at told- og skatteforvaltningen til brug for denne kontrol har ret til at indhente oplysninger fra en autoriseret virksomhed og til at foretage kontrol på stedet i en autoriseret virksomhed.

Denne ret til kontrol er alene en ret til at kontrollere, at betingelser og vilkår for autorisationen overholdes. Kontrollen skal derfor være rettet mod virksomhedens arbejde med registrering i Køretøjsregistreret, håndtering af nummerplader, regnskab med betaling for nummerplader og registreringer.

Administrationen af disse kontrolbeføjelser skal ske i overensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005.

4.8. Adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret

I Køretøjsregisteret registreres oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold.

I registeret vil der ikke kun blive registreret de oplysninger, der i dag fremgår af registreringsattesten, men også oplysninger om den dokumentation, der er fremlagt i forbindelse med registreringen, og oplysninger om importerede køretøjer, der endnu ikke er taget i brug.

Køretøjsregisteret vil blive administreret af told- og skatteforvaltningen, der bliver dataansvarlig for registeret.

Indberetning af oplysninger til registeret skal kunne foretages af køretøjets ejer eller den, ejeren bemyndiger dertil, af autoriserede operatører, af forsikringsselskaber og af syns- eller omsynsvirksomheder. Disse interessenter skal også kunne hente oplysninger i Køretøjsregisteret.

Efter lovforslaget bemyndiges skatteministeren til, inden for rammerne af persondataloven, at fastsætte regler om adgangen til oplysninger i Køretøjsregisteret. Denne bemyndigelse vil blive udøvet i samarbejde med Datatilsynet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at registreringen af køretøjer delvis privatiseres.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med et principielt ønske om at give offentligheden adgang til oplysninger i det offentlige, hvor der ikke er væsentlige modstridende interesser som f.eks. ved personfølsomme eller erhvervsfortrolige oplysninger.

Det er tanken, at skatteministeren fastsætter regler, hvorefter en borger kan få oplysninger om sit køretøj ved brug af køretøjets registrerings- eller stelnummer, en særligt kontrolkode, der kan fremgå af registreringsattesten eller på anden særlig måde, og den pågældendes digitale signatur. Herved muliggøres, at ejeren eller brugeren af køretøjet løbende kan se alt, hvad der er registreret om køretøjet.

Det er tanken, at autoriserede virksomheder skal have adgang til oplysninger om et køretøj ved brug af køretøjets registrerings- eller stelnummer, den særligt kontrolkode vedrørende køretøjet (udleveres af køretøjets ejer), og en særlig digital signatur, der er knyttet til autorisationen. Denne særlige digitale signatur skal kun give adgang til de oplysninger om et køretøj, der er nødvendige for at den autoriserede virksomhed kan løse registreringsopgaven.

Herudover skal autoriserede virksomheder have adgang til registrerede oplysninger om nye køretøjer, der endnu ikke er registreret med nummerplader her i landet, ved at oplyse køretøjets stelnummer og den særlige digitale signatur, men uden brug af en særlig kontrolkode. Det samme skal gælde for importerede brugte biler.

Det er tanken, at forsikringsselskaber og syns- eller omsynsvirksomheder på tilsvarende måde skal have adgang til registrerede oplysninger.

Denne adgang for forsikringsselskaber skal ses i lyset af kravet i færdselsloven om ansvarsforsikring af motordrevne køretøjer.

Denne adgang for syns- og omsynsvirksomheder skal ses i lyset af, at en række køretøjer kun kan registreres, hvis de er godkendt af en syns- eller omsynsvirksomhed, og at et registreret køretøj skal afregistreres, hvis det ikke rettidigt fremstilles til syn. Disse virksomheder vil således skulle indberetter oplysninger til og trække på oplysninger i Køretøjsregisteret.

Der er ikke planer om at fastsætte regler om offentlige myndigheders adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret. Her vil de almindelige regler i persondataloven og eventuelle regler i særlovgivningen gælde.

4.9. Strafansvar

Efter færdselslovens § 118 ifaldes der straf i form af bøde, hvis et køretøj, der skal registreres, tages i bruges uden registrering og montering af nummerplader. Strafansvaret ifaldes, hvis der er handlet forsætligt eller uagtsomt.

Efter samme bestemmelse i færdselslovens kan der i forskrifter, der er udstedt i medføre af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Bemyndigelsen i færdselsloven er udnyttet i § 83 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Og efter samme bestemmelse i færdselsloven kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapital.

Det foreslås, at disse strafansvar videreføres.

Det er tanken, at skatteministeren fastsætter straf i form af bøde for autoriserede virksomheder, der overtræder vilkår for autorisationen, fastsat af skatteministeren. Et sådan stafansvar vil dog kun blive pålagt, når der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter retsplejelovens § 924, stk. 4, kan justitsministeren fastsætte regler om, at bødeforlæg ved nærmere angivne overtrædelser af færdselsloven kan gives af en polititjenestemand i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan afgøres efter faste bødesatser med en bøde på ikke over 1.000 kr.

Det foreslås, at der også fremover skabes mulighed for, at sager om overtrædelse af regler om registrering af køretøjer skal kunne afsluttes med bødeforlæg, der gives af en polititjenestemand.

Det foreslås, at straffesager efter denne nye lov almindeligt skal kunne afsluttes administrativt af told- og skatteforvaltningen, hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklære sig rede til at betale en nærmere angiven bøde inden for en nærmere angiven tid. Kan en sådan enighed ikke opnås, skal spørgsmålet om strafansvar straks overgives til anklagemyndigheden til prøvelse for en dommer.

De særlige regler for forsvarebistand i skattesager finder ikke anvendelse i sager om strafansvar efter lov om registrering af køretøjer. Her vil det bero på de almindelige regler om forsvarerbistand i retsplejeloven, om der er ret til forsvarebistand i disse sager.

4.10. Adgang til at klage

Forvaltning af reglerne om registrering af køretøjer er ikke forvaltning af lovgivning om skatter, jf. § 1 i skatteforvaltningsloven. Dermed gælder skatteforvaltningsloven ikke for forvaltningen af reglerne om registrering af køretøjer.

Efter lovforslaget og kommende regler udstedt efter loven vil reglerne om registrering af køretøjer blive administreret af told- og skatteforvaltningen.

Efter lovforslaget vil afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen kunne påklages til Landsskatteretten. I Landsskatteretten vil disse klager blive afgjort uden medvirken af retsmedlemmer (kontorafgørelser), medmindre retspræsidenten bestemmer, at omstændighederne ved en konkret klage taler for, at klagen afgøres under medvirken af retsmedlemmer.

Landsskatterettens behandling af disse klager skal i øvrigt ske efter de almindelige regler herfor i skatteforvaltningsloven, herunder at der ikke skal betales for klage i sager, der afgøres uden medvirken af retsmedlemmer. Dog kan der ikke udmeldes syn og skøn ved Landsskatterettens behandling af en sådan klage.

Efter lovforslaget vil prøvelse af Landsskatterettens afgørelser ske efter de almindelige regler herfor i skatteforvaltningslovens kapitel 17. Det betyder bl.a., at et sagsanlæg herom sker ved Landsretten.

Der vil ikke blive ydet omkostningsgodtgørelse ved Landsskatterettens eller domstolenes behandling af en sådan klage.

4.11. Opkrævning af afgifter

Oplysninger om opkrævning af vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift vil blive registreret i det kommende Køretøjsregister.

Told- og skatteforvaltningen overtager denne opkrævningsopgave fra Rigspolitiet.

Der stilles i øvrigt ikke forslag til ændring af reglerne for opkrævning af disse afgifter.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.1. For staten

Lovforslaget vil give staten en mindre årlig indtægt fra omregistreringer som følge af, at der gives rabat ved omregistrering over internettet. Størrelsen af denne mindre indtægt beror på skatteministerens udmøntning af rabatordningen, men rabatten forventes at blive fastsat med op til 4 mio. kr. det første hele år.

Staten vil få en merindtægt som følge af, at godtgørelsen på omkring 20 mio. kr. årligt til autoriserede virksomheder er skatte- og momspligtig.

5.2. For kommunerne

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

6.1. For staten

En implementering af forslaget skønnes med betydelig usikkerhed og med de nedenfor angivne forbehold mv. at medføre engangsomkostninger på ca. 50 €" 60 mio. kr., samt engangsomkostninger af en ukendt størrelse til systemomlægninger i Domstolsstyrelsen, og årlige driftsomkostninger på ca. 12 mio. kr . Desuden skønnes forslaget at medføre et mindreforbrug af årsværk i staten på i størrelsesorden 130 €" 140 årsværk.

Hertil kommer løbende omkostninger i form af godtgørelse til autoriserede virksomheder for udførelse af registreringer vedrørende køretøjer, der ikke handles som led i den pågældendes virksomhed. Størrelsen af denne omkostning beror på skatteministerens udmøntning af godtgørelsesordningen, men godtgørelsen forventes at blive fastsat med op til 20 mio. kr. det første hele år.

Baggrunden for skønnet er følgende:

Driftsomkostninger - årsværksforbrug

Det er skønnet, at personaleforbruget hos Politiet på motorregistreringsområdet hidtil har udgjort ca. 245 årsværk (ifølge Finansministeriets rapport), som vil kunne reduceres som følge af indførelsen af digital motorregistrering.

Ressourceforbruget til varetagelse af motorregistreringsopgaven m.v. i SKAT€™s regi efter gennemførelse af lovforslaget skønnes til ca. 100 - 110 årsværk, når digitaliseringen i forhold til borger og virksomheder er fuldt ud gennemført i år 3 til 4. I år 1 forventes på baggrund af skøn over digitaliseringsgraden, at der skal anvendes ca. 180 €" 190 årsværk og i år 2 ca. 140 - 150 årsværk til at løse opgaven.

Desuden er skønnet et merforbrug på 5 årsværk til en systematisk kontrol af nummerpladeoperatørernes beholdning af nummerplader.

Øvrige driftsomkostninger

Øvrige driftsomkostninger skønnes til ca. 12 mio. kr. årligt. Afhængigt af valget af systemleverandør m.v. kan der komme yderligere udgifter til selve driftsetableringen.

Det bemærkes, at dertil kommer udgifterne til produktion og forsendelse af nummerplader samt porto, som dog samlet skønnes at blive stort set uændrede i forhold til i dag

Engangsomkostninger

Engangsudgifter til systemudvikling samt udgifter til eksterne konsulenter m.m. skønnes til i størrelsesordenen 50-60 mio. kr.

Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, bl.a. i relation til nødvendig bearbejdning af data i forbindelse med konvertering fra det nuværende CRM3 til det nye DMR, samt afklaringen med de mange eksterne interessenter, som kan føre til uforudsete krav til systemets grænseflader.

Desuden afsættes ca. 1 mio. kr. til information i 2007 til henholdsvis vejledning og pjece samt til annoncering, jf. kommunikationsplanen.

Hertil kommer et beløb til tilpasning af tinglysningsregisteret, Bilbogen, til det nye Køretøjsregister. Omfanget af denne omkostning beror på den tekniske udformning af Køretøjsregisteret.

6.2. For regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke særlige administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har den økonomiske konsekvens for erhvervslivet, at autoriserede virksomheder får en godtgørelse for at registrere køretøjer mv., der ikke handles som led i den autoriseredes virksomhed.

7.2. Administrative konsekvenser

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har haft lovforslaget til vurdering i et virksomhedspanel.

De årlige lettelser for importører, forhandlere og forsikringsselskaber er vurderet til samlet omkring 48 mio. kr.

Hertil kommer lettelser af samme karakter som de, der sker for borgerne, jf. punkt 8 nedenfor, hvoraf den største fordel vil være, at virksomheden selv kan omregistrere over internettet.

Det har ikke været muligt på det foreliggende grundlag at vurdere størrelsen af erhvervslivets engangsudgifter ved omstilling til den nye registreringsordning.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Den planlagte digitalisering og privatisering af motorregistreringen vil gøre det meget enklere for borgerne at få indregistreret eller omregistreret køretøjer.

I almindelighed vil borgeren kun skulle henvende sig et sted og kun en gang for at få ordnet registreringen. Har registreringen en sådan karakter, at der ikke skal udleveres eller afleveres nummerplader, vil borgeren selv kunne foretage omregistreringen over internettet og med rabat.

Dækningen landet over med steder, hvor der kan ske registrering og udlevering af nummerplader, vil blive meget mere finmasket end i dag.

Som udgangspunkt vil en borger, der køber en bil, kunne komme ud at køre samme dag, som handlen indgås.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

11. Kommunikationsplan

SKAT vil i god tid, inden lovforslaget får virkning, iværksætte en række informationsinitiativer over for forhandlere, synsvirksomheder, omsynsvirksomheder og borgere.

Der vil blive udarbejdet en skriftlig vejledning målrettet til forhandlere og syns-/omsynsvirksomheder, som desuden vil blive grundigt instrueret i deres nye opgaver.

Borgerne vil blive informeret via en pjece, som vil kunne hentes hos skattecentre, biblioteker, kommunale borgerbetjeninger, forhandlere og syns-/omsynsvirksomheder samt politiets motorkontorer (indtil de nedlægges). Der vil desuden blive iværksat en landsdækkende annoncekampagne.

SKAT vil endvidere informere om de nye regler på sin hjemmeside, www.skat.dk.

Forskellige presseinitiativer vil blive overvejet.

12. Høring

Udover relevante ministerier har lovforslaget været sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handel og Service, Danske Motorcyklisters Råd, Danske Speditør Forening, Datatilsynet, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervenes Transportudvalg, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerrådet,

FDM, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsbrugsrådet, Landsskatteretten, MC-Touring Club Danmark, Motorcykel Importør Foreningen, Motorcykelbranchens Landsforbund, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, og Ældre Sagen.

Som bilag er medtaget en oversigt over modtagne bemærkninger til lovforslaget og kommentarer til bemærkningerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter bestemmelsen sker der en samlet registrering af køretøjer i et Køretøjsregister.

Køretøjsregisteret administreres af told- og skatteforvaltningen.

Kommunale redningskøretøjer registreres i Køretøjsregisteret, men vil i samme omfang som hidtil kunne anvende egne nummerplader.

Efter stk. 2 registreres oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold. Som hidtil vil der bl.a. blive registreret oplysninger om køretøjets mærke og stelnummer, tekniske data, eventuelle frister for fremstilling af køretøjet til syn, betaling af vægtafgift mv. og oplysninger til identifikation af køretøjets ejer eller bruger.

Fremover vil der også blive registreret oplysninger om importerede køretøjer, der endnu ikke er registreret til brug på vejene og dermed endnu ikke er tildelt nummerplader.

Efter stk. 3 fastsætter skatteministeren regler for den fremgangsmåde, der skal følges ved registrering af køretøjer i Køretøjsregisteret, jf. i dag bekendtgørelser nr. 1067 af 11. december 2005 om registrering af køretøjer mv.

De hidtidige regler bygger på, at indberetning til registrering sker ved motorkontorernes foranstaltning og baseret på papirhåndtering. Fremover vil denne opgave blive delvis privatiseret og baseret på digitale løsninger. Det vil nødvendiggøre nye procedurer, der endnu ikke er fastlagt i detaljer.

Efter bemyndigelsen kan skatteministeren bl.a. fastsætte regler for hvem, der kan registrere i Køretøjsregisteret, fremgangsmåden ved registrering i Køretøjsregisteret, krav til dokumentation for at få registreret oplysninger i Køretøjsregisteret, pligt for ejere eller brugere af registrerede køretøjer til at oplyse om ændringer i registrerede oplysninger, afmelding fra Køretøjsregisteret mmm.

Skatteministeren kan således give borgere ret til selv at omregistrere køretøjer over internettet.

Efter stk. 4 gælder der som hidtil særlige regler for registrering af Kongehusets, forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer. Regler herfor fastsættes af forsvarsministeren.

Disse køretøjer registreres ikke i Køretøjsregisteret.

Til § 2

Bestemmelsen angiver, hvilke arter af køretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i brug. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, jf. færdselslovens § 72, som affattet ved lov nr. 557 af 24. juni 2005, og § 3 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv. Der er ikke ved affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

I stk. 1 er anført de typer af køretøjer, der skal registreres og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område. Dette område er fastlagt i færdselslovens § 1, der har følgende formulering:

» § 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.«

Efter § 2, nr. 26, i færdselsloven er en vej:

»vej, gade og cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.«,

De anvendte betegnelser for typer af køretøjer følger definitionerne herfor i færdselslovens § 2.

Et motorkøretøj som nævnt i nr. 1 er efter § 2, nr. 14, i færdselsloven:

»motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«

En traktor som nævnt i nr. 2 er efter § 2, nr. 24, i færdselsloven:

»motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.«

En knallert som nævnt i nr. 3 er efter § 2, nr. 6, i færdselsloven:

»to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm³ eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.«

En påhængsvogn som nævnt i nr. 4 er efter § 2, nr. 19, i færdselsloven:

»påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget.«

En sættevogn som nævnt i nr. 4 er efter § 2, nr. 21, i færdselsloven:

»påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvis hviler på det trækkende køretøj.«

Et påhængskøretøj er efter § 2, nr. 17, i færdselsloven:

»køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab.«

En campingvogn som nævnt i nr. 5 anses efter § 2, nr. 18, i færdselsloven for et påhængsredskab, men en campingvogn er ikke nærmere defineret i færdselsloven. Efter Færdselsstyrelsens forskrifter er en campingvogn et påhængsredskab, der er indrettet til beboelse.

Et påhængsredskab som nævnt i nr. 6 er efter § 2, nr. 18, i færdselsloven:

»andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab.«

Efter stk. 1, nr. 3, skal en knallert registreres og forsynes med nummerplade, før den tages i brug. Efter § 26, stk. 2, gælder dette dog ikke en knallert med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 30 km. i timen, hvis knallerten er erhvervet som fabriksny før den 1. juli 2006. Det indebærer eksempelvis, at en knallert, der er købt brugt i 2009, skal registreres, hvis den tidligere er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.

Efter stk. 2 kan skatteministeren bestemme, at motorredskaber skal registreres og forsynes med nummerplader, før de tages i brug.

Et motorredskab som nævnt i stk. 2 er efter § 2, nr. 14, i færdselsloven:

»motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og kun med en væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.«

Efter § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv. skal et motorredskab, der er indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendigt for motorredskabets funktion, registreres og forsynes med nummerplade, inden køretøjet tages i brug. Dette gælder dog ikke et motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående, en gaffeltruck eller en minitruck, der kun i ubetydeligt omfang såsom ved passage eller krydsning anvendes på offentlig vej. Disse administrativt fastsatte regler om registrering af motorredskaber vil blive videreført.

Efter stk. 3 kan skatteministeren fastsætte regler om, at visse typer af lille knallert ikke skal registreres.

Bemyndigelsen er tænkt anvendt til bl.a. at fritage små invalideknallerter fra registrering.

Efter stk. 4 kan skatteministeren fritage et køretøjer fra registrering, hvis køretøjet ganske overvejende anvendes uden for vejene.

I dag er politiet bemyndiget til at godkende, at traktorer og gaffeltrucks anvendes som trækkraft for godsbefordrende påhængsvogne på nærmere afgrænsede havneområder, selv om bestemmelserne om registrering af køretøjsudstyr fraviges, jf. justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11060 af 27. november 1975. Denne praksis vil blive videreført.

I og med der af hensyn til færdselssikkerheden må stilles krav til indretning og udstyr samt syn af køretøjer, der bruges på vejene, vil Færdselsstyrelsen, som den ansvarlige myndighed for køretøjers indretning og udstyr, blive inddraget i administrationen af denne bemyndigelse.

I praksis vil bemyndigelsen blive administreret af told- og skatteforvaltningen.

Til § 3

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 74. Der er ikke ved affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Efter bestemmelsen er traktorer, der ganske overvejende anvendes uden for vejene som træk- eller drivkraft for arbejdsredskaber, fritaget for registrering. Dog kan traktoren i et nærmere bestemt omfang anvendes på vejene.

Efter stk. 2 kan en traktor uden registrering anvendes til vejarbejde på afspærrede eller afmærkede vejområder, samt til renholdelse, snerydning og lignende.

For så vidt angår vejarbejde, jf. nr. 1, gælder dette også transport af jord og vejmateriel i forbindelse med vejarbejde.

For så vidt angår renholdelse, snerydning eller lignende, jf. nr. 2, vil det typisk være kørsel med påmonteret fejemaskine, græsslåmaskine eller sneplov. Traktoren vil også kunne anvendes til grusspredning i glat føre. Traktoren kan derimod ikke anvendes til transport af f.eks. sne, gadesnavs, kloarkslam, græs eller til kørsel med vejbygningsmateriale eller snehegn.

Til § 4

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 75 og § 5 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Bestemmelsen vedrører kørsel uden almindelig registrering med en traktor, der tilhører ejere eller brugere af landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendomme. Efter bestemmelsen kan en traktor tilhørende disse anvendes uden almindelig registrering i et nærmere bestemt videre omfang end anvist i § 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, hvorefter der bl.a. af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens § 75, stk. 1, svares 61,85 kr. i vægtafgift om året.

Den godkendelse, der kræves, er en godkendelse af at traktorens ejer eller bruger opfylder de krav, der er stillet i bestemmelsen. Godkendelsen vedrører ikke traktorens tekniske stand.

Bestemmelsen finder kun anvendelse på traktorer, der i øvrigt opfylder betingelserne i § 3 for kørsel uden registrering.

Efter bestemmelsen skal traktoren tilhøre ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Der kræves dog ikke, at ejendommen efter landbrugsloven kan karakteriseres som en landbrugsejendom. Der er tiltrækkeligt, at der på ejendommen faktisk drives landbrugs-, gartneri eller skovbrugsvirksomhed.

F.eks. kan offentlige gartnerier, der driver egentlig gartnerivirksomhed, få en godkendelse, mens anlægsgartnere, der udfører arbejde på andres ejendomme, ikke har denne mulighed. Rideskoler og fiskere, som anvender traktorer i bedriften, kan ikke få en godkendelse, idet de ikke anses at udøve landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed.

Godkendelse gives af told- og skatteforvaltningen som den registrerende myndighed.

Efter stk. 2 er der sat grænser for sameje om en godkendt traktor. For det første kan samejet ikke omfatte mere end to traktorer. For det andet må en ejer eller bruger ikke eje andre traktorer end den eller de to, der er sameje om.

Efter stk. 3 kan en således godkendt traktor ikke anvendes til den her beskrevne kørsel, før det er registreret i Køretøjsregisteret, at traktoren er godkendt til denne kørsel og forsynet med en nummerplade.

Skatteministeren kan med hjemmel i § 1, stk. 3, fastsætte regler om denne registrering i Køretøjsregisteret.

Til § 5

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 76. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Færdselslovens § 76 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark. Der tilsigtes ikke i forbindelse med lovforslaget ændringer i bekendtgørelsens indhold.

Til § 6

Med bestemmelsen præciseres, at der udstedes en registreringsattest for køretøjer, der er registreret i Køretøjsregisteret, og at registreringsattesten skal overholde de krav, der er fastsat i EU-retten om medlemsstaternes brug af registreringsattester.

Det drejer sig om Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, som ændret ved Kommissionens direktiv 2003/127/EF af 23. december 2003, hvorefter der er fastsat fælles retningslinier for medlemsstaternes udformning af registreringsattester og indholdet af disse, med henblik på at opnå en harmonisering af medlemsstaternes registreringsattester.

En registreringsattest kan være tidsbegrænset, f.eks. en registreringsattest om kørsel med grænsenummerplader.

Der udstedes også en registreringsattest for traktorer, der er godkendt efter § 4, idet denne bestemmelse indebærer, at godkendelsen skal registreres i Køretøjsregisteret, og traktoren forsynes med en nummerplade.

Efter stk. 2 kan skatteministeren fastsætte regler om, at registreringsattesten skal medbringes under kørslen. Dette er en videreførelse af Færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 3, der er udnyttet i bl.a. § 29 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Til § 7

Bestemmelsen er som udgangspunkt en videreførelse af færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 2, og 4, § 73 a, stk. 1, og § 73 b.

Efter stk. 1 skal registrerede køretøjer tildeles nummerplader. Det er præciseret, at nummerplader udlånes fra staten, hvorfor de skal afleveres efter brug.

Efter stk. 2 fastsætter skatteministeren regler om brug af nummerplader, herunder om udformningen af nummerplader og om nummerpladers placering og montering på køretøjer.

Efter stk. 3 kan skatteministeren fastsætte regler om brug af nummerplader med ønskenumre.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren ikke kun åbne for salg af ønskenummerplader til et køretøjs ejer, men også til et køretøjs bruger. Hidtil har der kun været denne mulighed for køretøjets ejer.

Færdselslovens § 73 a. stk. 2, om afholdelse af offentlig auktion over retten til bestemte ønskenummerplader er ikke videreført, fordi bestemmelsen ikke bruges.

Efter stk. 4 kan skatteministeren fastsætte regler om brug af historisk korrekte nummerplader.

Hidtil har bemyndigelsen alene omfattet emaljenummerplader. Disse blev udleveret frem til den 1. april 1958.

Efter bestemmelsen kan skatteministeren nu fastsætte regel om anvendelse af ikke kun emaljerede nummerplader, men også nummerplader fra tiden efter den 1. april 1958, som historisk korrekte nummerplader.

Efter stk. 5 fastsætter skatteministeren regler om brug af faste og løse prøveskilte.

Hidtil er faste prøveskilte udleveret til fabrikanter, importører, forhandlere og reparatører til nærmere bestemt kørsel med køretøjer, der ikke er registreret.

Løse prøveskilte er hidtil udleveret til personer, der ikke vedvarende har brug for prøveskilte, til benyttelse til samme kørsel som faste prøveskilte. Løse prøveskilte udleveres i praksis for en periode på ikke over 14 dage. Løse prøveskilte kan være udformet som plader eller som nummererede mærker, der påklæbes køretøjet.

Til § 8

Bestemmelsen er som udgangspunkt en videreførelse af færdselslovens § 124 j. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, bortset fra at kravet om betaling af 25 kr. for CD-skilte er opgivet på grund af beløbets størrelse.

Bestemmelsen angiver basisprisen for nummerplader, sml. § 9.

Som hidtil kræves der ikke betaling for CC-skilte (corps consulaire). I forhold til hidtil kræves der nu heller ikke betaling for CD-skilte (corps diplomatique).

Efter stk. 2, nr. 2, kræves der ikke betaling for et køretøj, der tilhører en person med handicap, der er berettiget til støtte efter § 99 i lov om social service til erhvervelse af køretøjet. Fritagelsen er en lovfæstelse af § 81 i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. december 2005 om registrering af køretøjer mv., der har hjemmel i færdselslovens § 88 a, stk. 1, 3. pkt.

Skatteministeren kan efter § 1, stk. 3, fastsætte regler for hvilken dokumentation, der skal fremlægges, for at den pågældende kan undtages fra betaling for nummerplader.

Til § 9

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 124 k, stk. 1 og 3, og § 124 l. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Bestemmelsen angiver en tillægspris for særlige nummerplader. Dette tillæg skal betales ud over prisen efter § 8.

Til § 10

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 124 o og § 124 p. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Bestemmelsen angiver priserne for faste og løse prøveskilte.

For faste prøveskilte betales basisprisen efter § 8 plus et årligt beløb.

For løse prøveskilte betales alene en pris pr. dag.

Stk. 3 vedrører den situation, hvor et fast prøveskilt afleveres i den periode, der er betalt for. Efter bestemmelsen skal der i sådanne tilfælde ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af det årligt forudbetalte beløb.

Til § 11

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 124 m, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-5. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, bortset fra stk. 2, nr. 7, der er ny.

Bestemmelsen regulerer betaling for registrering af en ny ejer eller bruger vedrørende et registreret køretøj.

Bestemmelsen suppleres af § 26, stk. 3, hvorefter der ikke sker betaling for registrering af en ny ejer i forbindelse med kommunalreformen.

Efter stk. 2, nr. 7, kræves der nu ikke betaling for omregistrering af et køretøj til en person med handicap, der er berettiget til støtte efter § 99 i lov om social service til erhvervelse af køretøjet.

Til § 12

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 124 k, stk. 2. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Efter bestemmelsen kan en ønskenummerplade overføres til et andet køretøj mod betaling af 300 kr.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 7, stk. 3. Skatteministeren bestemmer således, i hvilket omfang en ønskenummerplade kan overføres til et andet køretøj.

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af færdselslovens § 124 n. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, idet det skal bemærkes, at koblingsattester ikke anvendes mere.

Bestemmelsen angiver prisen for at udstedelse af en genpart af registreringsattesten; det vil sige en ny registreringsattest til erstatning for en beskadiget eller bortkommen registreringsattest.

Bestemmelsen angiver i øvrigt prisen for at få udstedt en genpart af en supplerende attest, som Køretøjsregisteret ligger inde med.

Bestemmelsen i stk. 2 er en lovfæstelse af § 86, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. december 2005 om registrering af køretøjer mv.

Bestemmelsen angiver prisen for at få ombyttet en registreringsattest i en del med en ny registreringsattest i to dele.

Bestemmelsen skal samlet set sammenholdes med § 1, stk. 3. Skatteministeren bestemmer således, i hvilket omfang der skal give adgang til at få genparter eller ombyttet registreringsattester mv.

Til § 14

Efter bestemmelsen skal betaling for nummerplader mv. ske kontant. Det svarer til gældende administrativ praksis.

Betaling for nummerplader efter §§ 8-10 sker direkte til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med bestillingen af pladerne, uanset om pladerne bestilles af en autoriseret operatør eller af en borger i forbindelse med en indregistrering hos told- og skatteforvaltningen.

Betaling for omregistrering efter § 11 eller § 12 kan ske direkte til told- og skatteforvaltningen eller til en autoriseret operatør, der kan modtage betalingen på told- og skatteforvaltningens vegne. Sidstnævnte gælder også, hvor en autoriseret operatør omregistrerer egne køretøjer. Operatøren afregner efterfølgende over for told- og skatteforvaltningen som led en almindelig ordning med en mellemregningskonto (skattekonto) mellem den enkelte virksomhed og told- og skatteforvaltningen.

Betaling for en genpart eller ombytning af en registreringsattest efter § 13 sker direkte til told- og skatteforvaltningen.

Efter stk. 2 fastsætter skatteministeren regler om nedslag i det beløb, der skal betales efter § 11 og § 12, for omregistrering, hvis omregistreringen indberettes over internettet. Baggrunden for rabatten er, at en indberetning over internettet er ressourcebesparende for told- og skatteforvaltningen, set i forhold til en personlig henvendelse til told- og skatteforvaltningen.

Rabatten gives kun ved indberetning fra private, herunder fra ikke-autoriserede virksomheder. Der gives ikke rabat ved indberetning fra operatører, der er autoriseret efter § 15.

Efter stk. 3 kan skatteministeren fastsætte regler om betaling. Skatteministeren kan herunder fastsætte regler for betaling med betalingskort og betaling over en mellemregningskonto med told- og skatteforvaltningen.

I øvrigt henvises til omtalen af betalingsreglerne under punkt 4.6. i de almindelige bemærkninger.

Til § 15

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen autorisere virksomheder, der opfylder visse betingelser, til at registrere i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader.

Efter stk. 2, nr. 1, skal virksomheden have fast forretningssted her i landet.

Kravet skal ses i lyset af den høje grad af sikkerhed, der må knyttes til registrering af køretøjer. Der må ikke kunne opstå usikkerhed om registrering af et køretøj, herunder om køretøjets tilhørsforhold, og der må ikke være tvivl om hvilke nummerplader, køretøjet fører. Endvidere skal kravet om fast forretningssted her i landet ses i lyst af, at det foreslås, at autoriserede virksomheder skal modtage betaling på statens vegne for indregistreringer og omregistreringer.

Disse forhold gør, at der må skabes mulighed for, at told- og skatteforvaltningen kan udføre en effektiv kontrol af autoriserede virksomheder. Forslaget indeholder således i § 16 en bestemmelse, som giver told- og skatteforvaltningen adgang til at foretage indgående kontrol med de virksomheder, der er autoriserede til at registrere i Køretøjsregisteret og til at udlevere nummerplader.

En effektiv kontrol af de autoriserede virksomheder forudsætter, at den autoriserede virksomhed har et fast forretningssted, og at forretningsstedet er beliggende her i landet, således at told- og skatteforvaltningen har adgang til at udnytte de kontrolbeføjelser, som efter forslaget skal sikre, at de autoriserede forvalter registrering i Køretøjsregisteret og håndtering af nummerplader forsvarligt.

Efter stk. 2, nr. 2, skal virksomheden erhvervsmæssigt handle med køretøjer af den type, der skal registreres i Køretøjsregisteret, før køretøjet tages i brug. Disse køretøjer er nærmere beskrevet i § 2.

Efter stk. 2, nr. 3, må virksomheden ikke have gæld til staten. Bestemmelsen vil blive fortolket således, at virksomheden kan undgå at miste autorisationen, hvis virksomheden straks, den får en rykker fra kreditor om gældens betaling, bringer gælden ud af verden eller stille fuldt betryggende sikkerhed for gældens betaling tilligemed morarenter. Ved straks forstås samme dag eller dagen efter.

Efter stk. 2, nr. 4, må virksomheden ikke være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation. Dette krav skal bl.a. ses i lyset af, at en autorisation indebærer, at virksomheden administrerer beløb på det offentliges vegne og ligger inde med et lager af nummerplader.

Efter stk. 3 kan virksomheder, der af Færdselsstyrelsen er godkendte til at syne eller omsyne køretøjer, autoriseres til at registrere i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader. Reglerne for godkendelse til syn findes i bekendtgørelse nr. 1126 af 22. november 2004 om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomhed). Reglerne for godkendelse til omsyn findes i bekendtgørelse nr. 473 af 9. juni 2004 om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer (Omsynsvirksomheder).

Disse virksomheder kan kun autoriseres, hvis de opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1, 3 og 4. Der stilles ikke krav om at disse virksomheder skal handle med køretøjer.

Efter stk. 4 ophører en autorisation, hvis en af de betingelser, der er nævnt i stk. 2, ikke længere opfyldes.

Told- og skatteforvaltningen vil, når den bliver opmærksom på, at en betingelse ikke længere opfyldes, meddeler operatøren dette med fornøden begrundelse.

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en overtrædelse af betingelserne i nr. 2 eller 3 ikke medføre bortfald af autorisationen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne særlige omstændigheder kan være sygdom eller en anden ganske uforudset begivenhed, der med overvejende sandsynlighed kan vurderes til kun at være midlertidig.

Efter stk. 5 fastsætter skatteministeren nærmere regler for autorisation. Disse regler skal sikre, at autoriserede virksomheder administrerer registreringsopgaven korrekt.

Skatteministeren vil skulle fastsætte regler om regnskabsføring, afregning af betaling for omregistreringer mv., håndtering af nummerplader, databehandling mmm.

Skatteministeren vil også fastsatte en bagatelgrænse for omfanget af en virksomheds handel med køretøjer, der skal registreres.

Der henvises til omtalen heraf under punkt 4.4. i de almindelige bemærkninger

Efter stk. 6 fastsætter skatteministeren regler for udbetaling af godtgørelse til autoriserede virksomheder for registrering af køretøjer, der ikke handles i operatørens virksomhed. Der vil således ikke blive ydet godtgørelse til autoriserede operatører for registrering af køretøjer, der handles i dennes virksomhed.

Der henvises til omtalen heraf under punkt 4.6. i de almindelige bemærkninger.

Efter stk. 7 kan en autoriseret virksomheds kreditorer ikke foretage udlæg eller anden kreditorforfølgning i virksomhedens beholdning af nummerplader. Det har sammenhæng med, at nummerpladerne er statens ejendom, og at nummerpladerne kun må udleveres af told- og skatteforvaltningen eller en autoriseret virksomhed.

Der vil heller ikke kunne ske kreditorforfølgning i en autoriseret virksomheds krav på godtgørelse fra staten efter stk. 6 som følge af registrering for andre.

Efter stk. 8 skal en autoriseret virksomhed afregne betalinger som nævnt i § 11 og § 12 overfor told- og skatteforvaltningen. Det drejer sig om såvel betaling for registreringer for kunder som betaling for den autoriserede virksomheds registrering om egne køretøjer. Regler herfor vil blive fastsat af skatteministeren efter stk. 5 eller § 14, stk. 3.

Afregner en autoriseret virksomhed ikke rettidigt, vil beløbet blive inddrevet af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for inddrivelse af fordringer, der er tillagt udpantningsret. Inddrivelsen kan endvidere ske ved lønindeholdelse.

Der kan efter omstændighederne ydes henstand med gældendes betaling, og gælden vil i visse tilfælde kunne eftergives.

Til § 16

Efter bestemmelsen fører told- og skatteforvaltningen kontrol med, at virksomheder, der er autoriseret efter § 15 til at registrere i Køretøjsregisteret og udlevering af nummerplader, overholder betingelser og vilkår for autorisationen.

Bestemmelsen skal ses i lyset af den betydning, det generelt tillægges, at der er en høj grad af sikkerhed forbundet med registrering af køretøjer, samt at de autoriserede virksomheder forvalter penge på statens vegne. På den anden side vil der ikke gælde betingelser og vilkår for en autorisation, der ikke skønnes nødvendige for at skabe denne sikkerhed.

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen indkalde oplysninger fra en autoriseret virksomhed til brug for denne kontrol.

De oplysninger, der kan indkaldes, kan kun være oplysninger, der er nødvendige for at told- og skatteforvaltningen kan kontrollere, at betingelser og vilkår for virksomhedens autorisation er overholdt. Der kan ikke indkaldes oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1.

Inden for disse rammer kan en indkaldelse omfatte såvel specifikke oplysninger som samlinger af oplysninger i eksempelvis dokumenter eller elektroniske medier.

Efter stk. 3 har told- og skatteforvaltningen ret til at foretage udgående kontrol hos en autoriseret virksomhed. Told- og skatteforvaltningen har herunder ret til at efterse lokaler, områder og transportmidler, der benyttes af virksomheden, og til at efterse beholdninger af nummerplader, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale.

Efter stk. 4 skal restanceinddrivelsesmyndigheden give told- og skatteforvaltningen oplysninger om autoriserede virksomheders restancer til det offentlige.

Der henvises herom til omtalen under punkt 4.7. i de almindelige bemærkninger.

Til § 17

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret.

Der henvise herom til omtalen under punkt 4.8. i de almindelige bemærkninger.

Til § 18

Efter bestemmelsen ifaldes straf i form af bøde for brug af et køretøj, der skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, uden at dette er sket.

Efter stk. 2 kan skatteministeren administrativt fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af regler, der fastsat af skatteministeren.

Det kan eksempelvis være bøde for ikke at anmelde ny ejer eller bruger til registrering, eller undladelse af at aflevere nummerpladerne fra et køretøj, der er afmeldt fra registrering, jf. i dag § 83 i bekendtgørelse nr. 1067 af 1. november 2005 om registrering af køretøjer mv.

Efter stk. 3 kan staf som nævnt i stk. 1 og 2 pålægges selskaber mv. (juridiske personer) efter reglerne i 5. kapitel i straffeloven.

Der henvises herom til punkt 4.9. i de almindelige bemærkninger.

Til § 19

Efter bestemmelsen er skatteministeren bemyndiget til efter aftale med justitsministeren at fastsætte regler om, at en sag om strafansvar efter denne lov kan afgøres med et bødeforlæg, der gives af en polititjenestemand, når det sker i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at videreføre den gældende praksis vedrørende overtrædelser af færdselsloven, jf. Retsplejelovens § 924.

Efter stk. 2. kan told- og skatteforvaltningen i almindelighed afslutte en sag om straf efter denne lov administrativt, hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere bestemt frist.

Kan told- og skatteforvaltningen ikke nå til enighed med den pågældende, skal sagen straks overgives til anklagemyndigheden med henblik på forelæggelse for en dommer.

Ligesom i straffesager, der afsluttes administrativt på skatteområdet, vil told- og skatteforvaltningen efter drøftelse med Rigsadvokaten fastlægge retningslinier for disse bøder på baggrund af domstolenes praksis.

Den tilkendegivelse om straffesagen, som told- og skatteforvaltningen forelægge den pågældende, skal opfylde de formkrav, der er fastsat i retsplejeloven, til indholdet af et anklageskrift i politisager.

Efter stk. 3 bortfalder videre forfølgning, hvis bøden betales i rette tid eller blive inddrevet eller afsonet.

Efter stk. 4 opkræves og inddrives disse administrative bøde af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne om inddrivelse af fordringer, der er tillagt udpantningsret. Inddrivelse kan også ske ved lønindeholdelse.

De almindelige regler i skattelovgivningen om henstand med betaling og om eftergivelse finder tilsvarende anvendelse på disse administrative bøder.

Der henvises herom til punkt 4.9. i de almindelige bemærkninger.

Til § 20

Efter stk. 1 afgøres klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter denne lov af embedsmænd i Landsskatteretten under anvendelse af de almindelige regler i skatteforvaltningsloven for Landsskatterettens behandling af klager.

Dog kan der ikke udmeldes syn og skøn, der skal ikke betales for klage til Landsskatteretten ,og der ydes ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter ved at klage.

Efter stk. 2 finder de almindelige regler i skatteforvaltningsloven om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser tilsvarende anvendelse på Landsskatterettens afgørelse af klager efter stk. 1.

Dog ydes der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter ved domstolsprøvelsen.

Der henvises herom til punkt 4.10. i de almindelige bemærkninger.

Til §§ 21-25

Bestemmelserne er konsekvenser af, at registrering af køretøjer er overført fra justitsministerens til skatteministerens sagsområde, jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 2005 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, og forslagene til § 1 og §§ 15-20

Til § 26

Efter stk. 1 fastsætte skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette tidspunkt forventes at blive den 1. januar 2008.

Efter stk. 2 skal en lille knallert kun registreres og forsynes med nummerplade, hvis den er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere. Bestemmelsen er en videreførelse af § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 557 af 24. juni 2005.

Efter stk. 3 kan der uden betaling ske ejer- eller brugerskifte som led i kommunalreformen. Bestemmelsen vil således have sin primære betydning omkring årsskiftet 2006-2007.

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 124 m, stk. 1, og stk. 2, nr. 6, og stk. 3. Der er ikke ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Til § 27

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.