L 142 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. (Omkostningsbestemte takster for
kommunale tilbud).
Fremsat den 25. januar 2006 af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Omkostningsbestemte takster for kommunale
tilbud)
§ 1
I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social
service foretages følgende ændringer:
1. I
overskriften til a fsnit IX indsættes i
afsnitsoverskriften efter »Finansiering«: »,
takster«.
2. I
overskriften til kapitel 31 indsættes efter
»Finansiering«: »og takstberegning«.
3. I
§ 174 indsættes som nyt stk. 1-3
:
»
Kommunalbestyrelsen fastsætter en takst for det enkelte
kommunale tilbud, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Taksten efter stk. 1 skal beregnes
med udgangspunkt i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved
levering af tilbuddet eller typen af tilbud.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om takstberegningen og om, hvilke
tilbud der er omfattet af bestemmelsen.
«
Stk. 1 bliver herefter stk. 4.
4. I
§ 176 udgår stk. 2.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
847 af 8. september 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 574 af
24. juni 2005 og senest ved lov nr. 1418 af 9. december 2005,
foretages følgende ændring:
1. § 9 c, stk. 8, affattes
således:
» Stk. 8. De
udgifter, som opholdskommunen kan få dækket efter stk.
2-6, er opholdskommunens faktiske udgifter. De faktiske udgifter
omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og
udgifter til ledelse og administration, der er en følge af
driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst
eller beregnet et priskrav efter lov om social service, har
opholdskommunen ret til refusion svarende til taksten eller
priskravet. «
2. I
§ 82 ændres »regionerne« til:
»regionerne,
beskæftigelsesankenævnene«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar
2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund og
formål
Som led i udmøntningen af kommunalreformen
på det sociale område foreslås det med
lovforslaget, at kommunalbestyrelserne skal fastsætte taksten
for kommunale, sociale tilbud på grundlag af et
omkostningsbestemt beregningsprincip. Dette indebærer, at de
kommunale tilbud prissættes med alle tilbuddets
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.
Formålet med at gennemføre et
omkostningsbestemt takstfastsættelsesprincip for kommunale
tilbud er først og fremmest
1) at sikre, at beslutninger om valg af tilbud
træffes på et retvisende grundlag ved at fremme
gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder
selvejende institutioner, regionale og kommunale sociale tilbud,
herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter,
2) at sikre et varieret udbud og
udviklingsdynamik ved at undgå at private og regionale
leverandører af sociale tilbud stilles urimeligt ringe i
konkurrencesituationen med den kommunale
leverandørvirksomhed, og
3) at kommunalreformens målsætning
om en klar adskillelse mellem myndighed og leverandør
understøttes.
Kommunalreformen på det sociale
område træder fuldt ud i kraft den 1. januar 2007 og
afløser det hidtil delte myndigheds-, forsynings- og
finansieringsansvar mellem kommunalbestyrelser og amtsråd.
Der henvises til forarbejderne til lov nr. 573 af 24. juni 2005
€" lov om social service (L 38 2004-2005): Folketingstidende
2004-2005, Till. A 2177, Till. 2097, FF 955, Till. B 895, FF 4279,
FF 4782, Till. C 513.
Sammenlignelighed og
gennemsigtighed ved sociale tilbud
Som en del af kommunalreformen på det
sociale område etableres Tilbudsportalen, der indeholder
detaljerede beskrivelser af kommunale, regionale og godkendte
private sociale tilbud. Sociale tilbud skal være omfattet af
Tilbudsportalen for at kunne anvendes af kommunalbestyrelsen, og
der knyttes et statsligt tilsyn til Tilbudsportalen.
Tilbudsportalen har til formål at sikre overblik,
gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem sociale tilbud, dels i
forbindelse med konkrete visitationer og dels i planlægnings-
og udviklingssammenhæng, og at sikre en lige konkurrence
mellem private og offentlige leverandører.
Med henblik på at understøtte
kommunalreformens formål om gennemskuelighed og
sammenlignelighed, herunder ikke mindst Tilbudsportalens funktion,
er der behov for, at omkostningerne ved kommunernes egne tilbud
opgøres efter ensartede principper, der dels sikrer
sammenlignelighed mellem kommunale tilbud indbyrdes og dels mellem
kommunale, regionale og private sociale tilbud.
Taksten på sociale tilbud, som regionen
eller private leverer til kommunerne, beregnes således, at
samtlige omkostninger ved tilbuddet indgår i den pris, som
kommunen skal betale for tilbuddet. For regionernes vedkommende
fastsættes prisen for tilbud i den årlige rammeaftale,
og for privates vedkommende fastsættes prisen for et tilbud i
en kontrakt eller aftale mellem den private leverandør og
kommunalbestyrelsen.
Efter de gældende regler er der ikke krav
om, at kommunerne opgør priserne for egne tilbud på en
tilsvarende måde. I det omfang et kommunalt tilbud ikke
også opgøres på grundlag af de reelle
langsigtede omkostninger ved tilbuddet eller typen af tilbud, kan
det kommunale tilbud fremstå som væsentlig mindre
omkostningstungt end private tilbud, og dermed medvirke til en
forringelse af samspillet mellem kommunale, regionale og private
tilbud.
Med virkning fra regnskab 2005 er der
indført et krav om omkostningsregistrering i den kommunale
kontoplan. Ændringsforslaget vil skabe sammenhæng
hermed.
Varieret udbud med rimelige
konkurrencevilkår
For at sikre en fri og lige konkurrence mellem
private, regionale og kommunale tilbud er det en
forudsætning, at taksten på de kommunale tilbud
afspejler de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved tilbuddet.
Ellers vil det forvride konkurrencen til fordel for den kommunale
leverandørvirksomhed.
Hvis kommunalbestyrelsen fastsætter en
takst, der ikke afspejler den kommunale leverandørs
gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved et givent tilbud vil
det indebære, at der er tale om konkurrenceforvridende,
offentlig støtte i strid med konkurrencelovens
§ 11 a. Konkurrencerådet har hjemmel til at
påbyde, at støtte skal bringes til ophør eller
tilbagebetales, hvis støtten er konkurrenceforvridende, og
støtten ikke er lovlig.
Til brug for Konkurrencerådets vurdering
af, om betingelserne i forhold til konkurrencelovens § 11
a er opfyldt, indhentes en vurdering fra Socialministeriet af, om
der findes substituerbare ydelser på det konkrete marked.
Adskillelse af myndighed og
leverandør
Kommunalreformen på det sociale
område indebærer, at der indføres et enstrenget
myndigheds- og finansieringsansvar, således at det er
kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om og
finansierer tilbud og ydelser efter serviceloven.
Kommunalbestyrelsen har tillige forsyningsansvaret i forhold til
borgeren, og kan opfylde ansvaret ved egen
leverandørvirksomhed eller ved at indgå aftaler om
brug af regionale eller private tilbud, herunder tilbud fra
selvejende institutioner. Samlingen af myndigheds-, forsynings- og
finansieringsansvar hos en myndighed, kommunalbestyrelsen,
indebærer samtidig en klar afgrænsning af
kommunalbestyrelsen som myndighed overfor regionen og private
tilbud som leverandører i forhold til kommunens
afgørelser. Lovforslaget understøtter denne
afgrænsning.
Mellemkommunal refusion
Som en konsekvens af ændringen af
§ 174 i lov om social service, således at der skal
fastsættes priser eller takster for tilbud ud fra et
omkostningsbestemt princip, foreslås reglerne for
mellemkommunal refusion ændret. Ændringen har til
hensigt at skabe ensartethed i de beregningsmåder, der
anvendes henholdsvis af hensyn til sammenligneligheden og den
mellemkommunale refusion.
Hidtil har det ikke været muligt at medtage
udgifter til administration og ledelse, ligesom udgifterne bortset
fra udgifter til fællesarealer, skulle være direkte
personhenførbare. Det betyder, at opholdskommunen i dag ikke
kan få fuld dækning for udgiften fra den tidligere
opholdskommune. Med den foreslåede ændring af reglerne
om mellemkommunal refusion får opholdskommunen altså
dækket alle udgifterne ved tilbuddet samtidig med, at den
tidligere opholdskommune opnår en gennemsigtighed og
forudsigelighed vedrørende den mellemkommunale refusion.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at medføre
offentlige merudgifter.
Forslaget forventes ikke at medføre
væsentlige administrative merudgifter.
Forslaget forhandles med de kommunale parter.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Ingen.
Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt til
høring hos:
Statsministeriet, Finansministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsdirektoratet,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale
Sikringsstyrelse, Styrelsen for Social Service, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Statsamtmandsforeningen, Foreningen af
statsamtsjurister, Datatilsynet, Integrationsministeriet,
Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Kommunernes Revision, Dansk
socialrådgiverforening, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Landsforeningen Ældre Sagen, Det
Centrale Handicapråd, Ældremobiliseringen,
Revisionsaktieselskabet af 1952., KMD, Socialchefforeningen,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og
Rigsrevisionen.
Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/
mindre udgifter | Negative konsekvenser/
merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen væsentlige merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af § 1, nr. 3 om indførelse af
omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af § 1, nr. 3 om indførelse af
omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 3
Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelserne skal fastsætte taksten for kommunale,
sociale tilbud ud fra et omkostningsbestemt beregningsprincip.
Dette indebærer, at de kommunale tilbud prisfastsættes
efter alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, og
ikke blot udgifterne, som de fremgår af kommunens budget
eller regnskab. Det skyldes for det første, at det kommunale
budget eller regnskab ikke omfatter forrentning og afskrivning, som
er en del af omkostningerne og for det andet, at omkostninger er en
beregnet størrelse, der bygger på indregning af alle
produktionsfaktorer som fx central lønadministration.
Forslaget giver socialministeren beføjelse
til at fastsætte regler om takstberegningen i en
bekendtgørelse, og fastsætte hvilke tilbud, der er
omfattet af denne takstberegning.
Det skal sikres, at takstfastsættelsen kan
opfylde krav om beregning og dokumentation, og det skal
løbende vurderes, om opdelingen tilgodeser lige vilkår
for alle udbydere af tilbud.
Taksterne skal omfatte følgende
indtægts- og omkostningstyper (dække både
institutions- og institutionslignende tilbud om
omkostningsfinansierede ydelser):
Driftsomkostninger
(direkte og indirekte) | - løn til personale (inkl. pension,
forsikring, arbejdsgiveromkostninger m.v.) - ledelse - møder og supervision - uddannelse - transport - vand og varme - administration knyttet til tilbuddet (herunder
økonomi-, personale- og it-funktioner m.v.) - andel af central ledelse og administration
(økonomi-, personale- og it-funktioner m.v.) - m.v. |
Bygnings-/lokaleomkostninger | - leje/markedsleje ved ejede bygninger (herefter
ikke afskrivning) - afskrivninger - andel af centrale bygninger/lokaler |
Forrentning af kapital | - drift - anlæg |
Akutpladser | - det aftalte antal akutpladser |
Tomme pladser | - den aftalte belægningsprocent |
Udviklingsomkostninger | - det konkrete tilbud - nye tilbud/generel udvikling |
Alm. indtægter | - salg af ydelser - indtægtsdækket
virksomhed - betaling fra VISO |
Brugerbetaling | - husleje - serviceydelser |
For visse ydelser ville ikke alle kategorier
være relevante (f.eks. personlig og praktisk hjælp
m.v.), og for visse typer af tilbud €" fx dag- og klubtilbud
til børn og unge €" vil socialministerens bemyndigelse
blive udmøntet således, at disse tilbud ikke omfattes
af reglen om omkostningsberegning.
Bestemmelsen regulerer ikke priser fastsat i
henhold til servicelovens regler om frit leverandørvalg.
Ministerens bemyndigelse vil blive
udmøntet således, at for tilbud efter servicelovens
§§ 109 og 110 skal tillige følgende udgifter
indregnes i taksterne for de øvrige pladser:
1) Udgifter til ophold for danske statsborgere,
hvis den tidligere opholdskommune ikke kan findes.
2) Udgifter til ophold for udenlandske
statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.
3) Udgifter til lommepenge.
For alle takster gælder det, at taksten som
udgangspunkt altid skal fastsættes til det faktisk forbrugte
beløb. Der skal være fuld gennemsigtighed i
beregningerne og de data, der indgår heri.
Hvor det er nødvendigt at anvende en
fordelingsnøgle for andelen af centrale omkostninger, som
for eksempel lønomkostninger, skal den anvendte nøgle
nærmere begrundes.
Forslaget giver kommunalbestyrelserne mulighed
for af administrative hensyn at vælge, om de vil
fastsætte taksterne for det enkelte tilbud eller takster for
typen af tilbud. Ved typen af tilbud forstås tilbud, som kan
substituere hinanden, dvs. de skal være rettet mod samme
målgruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en
sammenlignelig karakter.
Til nr. 4
Udgår som konsekvens af
ændringsforslaget til § 174.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget giver adgang til, at også de
gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilbud kan
danne grundlag for opgørelsen af den mellemkommunale
refusion.
De gældende regler for fastsættelse
af priser i relation til mellemkommunal refusion er sparsomme og
hovedsagligt praksisskabte. De to overordnede principper for
prisfastsættelsen i dag er, at der dels ikke må
medtages udgifter til administration og ledelse, dels skal
være tale om udgifter, der er direkte
personhenførbare, dvs. ingen fællesudgifter fordelt
på de mulige brugere. Med lov nr. 1418 af 21. december 2005
blev der imidlertid indført adgang til, at udgifter til
servicearealer kunne medtages ved opgørelsen af det
mellemkommunale krav.
Efter forslaget er udgangspunktet, at de faktiske
omkostninger til drift af et tilbud skal medtages i beregningen af
den mellemkommunale refusion.
Fællesudgifter er udgifter som ikke kan
henføres direkte til en person. Ovennævnte
servicearealer er et eksempel herpå, men også fx
udgifter til uddannelse af personale, husleje, udvikling af
tilbuddet og tomme pladser vil være en del af
fællesudgifterne. Den mellemkommunale refusion vil dermed
omfatte samme udgiftstyper, som taksterne efter § 174 i
lov om social service.
Er der fastsat en takst eller et priskrav efter
lov om social service, så er det denne takst eller dette
priskrav, der udgør grundlaget for refusionen.
For de fleste tilbud efter serviceloven, vil der
blive fastsat takster. Imidlertid gælder dette fx ikke
på børneområdet, hvorfor forslaget til
§ 9, stk. 8, indeholder den generelle regel om beregning
af mellemkommunal refusion.
Til nr. 2
Det foreslås, at
beskæftigelsesankenævnene bliver omfattet af
bestemmelsen, så det fortsat bliver muligt for
Socialministeriet, herunder Ankestyrelsen, at indhente statistiske
oplysninger m.v. for sager, der overgår til
beskæftigelsesankenævnene.
Til § 3
Loven foreslås at træde i kraft 1.
januar 2007 samtidig med kommunalreformen. Kommuner og regioner
skal i 2006 indgå en rammeaftale, der har virkning fra 1.
januar 2007. Kommunerne skal derfor i rammeaftalen tage
højde for lovændringen fra 1. januar 2007.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om
social service foretages følgende ændringer: |
| | |
Afsnit IX Finansiering og refusion m.v. | | 1. I
overskriften til a fsnit IX indsættes i
afsnitsoverskriften efter »Finansiering«: »,
takster«. |
| | |
Kapitel 31 Finansiering | | 2. I
overskriften til kapitel 31 indsættes efter
»Finansiering«: »og takstberegning«. |
| | |
§ 174 . Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om
principperne for kommunernes finansiering af de mest specialiserede
lands- og landsdelsdækkende tilbud. | | 3. I
§ 174 indsættes som nyt stk. 1-3
: »
Kommunalbestyrelsen fastsætter en takst for det enkelte
kommunale tilbud, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Taksten efter stk. 1 skal
beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige langsigtede
omkostninger ved levering af tilbuddet eller typen af tilbud. Stk. 3. Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om
takstberegningen og om, hvilke tilbud der er omfattet af
bestemmelsen. « Stk. 1 bliver herefter stk. 4. |
| | |
Statsrefusion § 176.
€ Stk. 2. Kommunen kan ikke få
refusion for udgifter til rådgivning, tilsyn og
administration, herunder udgifter til lægeerklæringer,
advokatbistand efter § 135 m.v. | | 4. I
§ 176 udgår stk. 2. |
| | |
| | § 2 I lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som
ændret bl.a. ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 og senest ved
lov nr. 1418 af 9. december 2005, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 9 c.
Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af
udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov
om social pension og § 50, stk. 1, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. af den tidligere opholdskommune efter
stk. 2-5. Stk. 2. Opholdskommunen har ret til
refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig
myndighed har medvirket til, at en person får ophold i | | 1. § 9 c, stk. 8, affattes
således: » Stk. 8.
De udgifter, som opholdskommunen kan få dækket efter
stk. 2-6, er opholdskommunens faktiske udgifter. De faktiske
udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af
fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der
er en følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er
fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social
service, har opholdskommunen ret til refusion svarende til taksten
eller priskravet. « |
1) boformer efter §§ 107-110
og 191 i lov om social service, 2) boliger efter § 115, stk. 4, jf.
§ 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., 3) institutioner under
sygehusvæsenet, 4) institutioner under Kriminalforsorgen, 5) boliger, boformer m.v., der træder i
stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4,
eller 6) anbringelsessteder for børn og unge
efter §§ 67 og 142 i lov om social service. | | |
Stk. 3. Når opholdskommunen har
ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret
til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger
efter § 76, stk. 3, i lov om social service. Stk. 4. Opholdskommunen har ret til
refusion, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud
i en anden kommune eller amtskommune efter 1) § 108, stk. 2, og
§ 191 i lov om social service eller 2) § 58 a i lov om almene boliger
m.v. | | |
Stk. 5. Opholdskommunen har ret til
refusion, når en person får ophold i et tilbud som
nævnt i stk. 2-4 og den tidligere opholdskommune var bekendt
med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart,
at der måtte gribes ind. En opholdskommune har ligeledes ret
til refusion efter stk. 1, når et barn eller en ung får
ophold i et anbringelsessted, jf. §§ 67 og 142 i lov
om social service, som følge af en tidligere opholdskommunes
beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at
beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet. | | |
Stk. 6. Opholdskommunen refunderer
udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83
i lov om social service under en persons midlertidige ophold i en
anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1. Endvidere refunderer
opholdskommunen udgifter til plejevederlag og hjælp til
sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov
om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf.
§ 9 b, stk. 2. | | |
Stk. 7. Opholdskommunens udgifter til
førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i
lov om social pension, refunderes af den kommune, der var
pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op
til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt
førtidspensionen. Refusion efter stk. 2, 4 og 5 udskyder
retten til refusion efter 1. pkt. Stk. 8. De udgifter, som
opholdskommunen kan få dækket efter stk. 2-5,
inkluderer opholdskommunens udgifter til servicearealer. | | |
Stk. 9. Retten til refusion efter stk.
2, 4 og 5 består, så længe borgeren har
bopæl i det pågældende botilbud eller et
tilsvarende botilbud. En tidligere opholdskommunes pligt til at yde
refusion i anledning af en borgers ophold i en institution efter
§ 110 i lov om social service består dog, indtil
borgeren har erhvervet ny opholdskommune. | | |
Stk. 10. Kommuner kan uden for de
tilfælde, der er nævnt i stk. 2-5, indbyrdes aftale, at
en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til
hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det
fastsættes i aftalen, hvor længe den skal
gælde. Stk. 11. Krav mod en tidligere
opholdskommune efter stk. 2-7 skal rejses senest 3 år efter,
at hjælpen er ydet. | | |
| | |
§ 82.
Kommunerne, regionerne og de sociale nævn har pligt til at
tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som
socialministeren anmoder om. | | 2. I
§ 82 ændres »regionerne« til:
»regionerne,
beskæftigelsesankenævnene«. |
| | |
| | § 3 Loven træder i kraft den 1.
januar 2007. |