Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 30. maj 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
frihedsberøvelse og anden tvang
i psykiatrien og retsplejeloven
(Revision af psykiatriloven, herunder
tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af
døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og
ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.)
§ 1
I lov om frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2.
december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002,
lov nr. 1371 af 20. december 2004 og § 10 i lov nr. 542
af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien«.
2. § 1, stk. 2,
affattes således:
» Stk. 2 . Ved tvang
forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for
hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i
sundhedsloven.«
3. I § 1 indsættes som
stk. 3 og 4:
» Stk. 3 . For patienter,
der er under 15 år eller varigt mangler evnen til at give et
informeret samtykke, skal der ikke forsøges indhentet et
samtykke fra forældremyndighedens indehaver, værgen
eller de nærmeste pårørende, hvis omgående
gennemførelse af en foranstaltning i henhold til denne lov
er nødvendig for at afværge, at en patient
1) udsætter sig selv eller andre for
nærliggende fare for at lide skade på legeme eller
helbred eller
2) øver hærværk af ikke
ubetydeligt omfang.
Forældremyndighedens indehaver,
værgen eller de nærmeste pårørende skal
efterfølgende orienteres herom.
Stk. 4. For patienter, der er imellem
15 og 18 år, hvor sundhedspersonen efter en individuel
vurdering skønner, at vedkommende ikke selv er i stand til
at forstå konsekvensen af sin stillingtagen, jf.
sundhedslovens § 17, stk. 2, finder stk. 3
tilsvarende anvendelse.«
4. I § 2 ændres
»behandling og pleje« til: »behandling, pleje og
omsorg«, og efter »personalenormering,«
indsættes: »personalets kompetencer, politikker i
relation til patienter og pårørende,«.
5. Efter § 2
indsættes:
Ȥ 2 a.
Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk
afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for
patienterne.
Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre,
at den skriftlige husorden udleveres til patienten i forbindelse
med indlæggelse.
Stk. 3. Ved udformning eller
ændring af den skriftlige husorden skal patienterne, inden
der træffes beslutning herom, inddrages.«
6. I § 3, stk. 3,
indsættes som 2. pkt
. :
»En kopi af behandlingsplanen skal udleveres
til patienten, medmindre denne frabeder sig dette.«
7. § 3, stk. 4-6,
ophæves.
8. I § 4 indsættes som
stk. 5:
» Stk. 5 . Efter
ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes
en eller flere samtaler. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler
herom.«
9. I § 4 a ændres
»§ 12, stk. 3,« til: »§ 12,
stk. 4,«, og efter »§ 15, stk. 2,«
indsættes: »§ 18 f, § 19 a,
stk. 1 og 3,«.
10. I § 12 indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3 .
Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun
iværksættes, hvis patienten opfylder betingelserne i
stk. 1 og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende
tilstand.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
11. Efter § 13
indsættes:
»Kapitel 4 a
Opfølgning efter
udskrivning
§ 13 a.
Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter
udskrivning må antages ikke selv at ville søge den
behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for
patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem
patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante
myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de
behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter regler om registrering og indberetning af
udskrivningsaftaler til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholde
oplysninger om patientens identitet.
§ 13 b. Hvis en
patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til
indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen
ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de
relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.
udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og
sociale tilbud til patienten.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter regler om registrering og indberetning af
koordinationsplaner til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholde
oplysninger om patientens identitet.
§ 13 c. Den
psykiatriske afdeling kan videregive oplysninger om patienters rent
private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende
sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for
nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med
overholdelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I
samme omfang kan myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner
m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske
afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner
m.fl.«
12. Overskriften efter
§ 18 affattes således:
»Aflåsning af patientstue
på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus
Vestsjælland«.
13. Efter § 18
b indsættes:
»Personlig skærmning og
aflåsning af døre i afdelingen
§ 18 c. Ved
personlig skærmning forstås i denne lov
foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer konstant
befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.
Stk. 2. Personlig skærmning, som
patienten ikke samtykker til, må kun benyttes, i det omfang
det er nødvendigt for at afværge, at en patient
1) begår selvmord eller på anden vis
udsætter sit eller andres helbred for betydelig skade
eller
2) forfølger eller på anden lignende
måde groft forulemper medpatienter eller andre.
Stk. 3. En beslutning om personlig
skærmning træffes af en læge, efter at denne har
tilset patienten.
§ 18 d.
Patienten skal i forbindelse med indlæggelse på
afdelingen orienteres om afdelingens indretning, herunder om
forekomsten af mindre enheder på afdelingen, hvortil
døren kan aflåses, hvis sådanne mindre enheder
findes på afdelingen.
§ 18 e.
Lægen kan beslutte, at der skal foretages aflåsning af
døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer,
over for
1) patienter, der er frihedsberøvede efter
kapitel 3, og
2) patienter, for hvem der er risiko for, at de
utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare, jf.
§ 18.
Stk. 2. Lægen kan endvidere
beslutte, at der skal foretages aflåsning af døre, dog
ikke af døre til patientstuer over for en patient, der ikke
er omfattet af stk. 1, hvis patienten selv anmoder herom.
På patientens anmodning skal aflåsningen straks
ophæves.
Stk. 3. Alle patienter på
afdelingen skal straks efter, at en beslutning om aflåsning
efter stk. 1 og 2 er truffet, underrettes herom.
Personlig hygiejne under anvendelse af
tvang
§ 18 f.
Overlægen kan beslutte, at en patient, der på grund af
sin sindslidelse ikke selv er i stand til at varetage
nødvendig personlig hygiejne, skal have foretaget personlig
hygiejne under anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt
af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter eller
personale.«
14.§ 19 affattes
således:
Ȥ 19. Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter regler om tvangsfiksering,
anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm-
og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig
skærmning, aflåsning af døre i afdelingen,
personlig hygiejne under anvendelse af tvang samt aflåsning
af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk
Center, Sygehus Vestsjælland.«
15. Efter § 19
indsættes:
»Kapitel 5 a
Undersøgelse af post,
patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse
og tilintetgørelse af genstande m.v.
§ 19 a. Ved
begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farlige
genstande er blevet eller vil blive forsøgt indført
til patienten, kan overlægen beslutte,
1) at patientens post skal åbnes og
kontrolleres,
2) at patientens stue og ejendele skal
undersøges, eller
3) at der skal foretages kropsvisitation af
patienten. Undersøgelse af kroppens hulrum er ikke
tilladt.
Stk. 2. Undersøgelse af
patientens post og patientens stue samt ejendele skal så vidt
muligt foretages i patientens nærvær.
Stk. 3. Overlægen kan beslutte,
at medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet
ved indgreb efter stk. 1, skal beslaglægges.
Overlægen kan overlade til politiet at afgøre, om
medikamenter, rusmidler og farlige genstande besiddes i strid med
den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende
stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte,
om disse medikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.
Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgelse
af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt
beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande
m.v.«
16.§ 20, stk. 1,
affattes således:
»Oplysning om enhver anvendelse af
tvang, jf. §§ 5- 10 a, 12 og 13, 14- 17 a og 18 a
samt § 18 c, stk. 2, der uafbrudt varer mere end 24
timer, og § 18 e, skal tilføres afdelingens
tvangsprotokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og
begrundelse. Det samme gælder enhver ordination efter
§ 18.«
17.§ 21, stk. 1,
affattes således:
»Overlægen har til stadighed ansvaret
for, at frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvangsfiksering,
fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm- og
pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig
skærmning, aflåsning af døre i afdelingen,
personlig hygiejne under anvendelse af tvang, undersøgelse
af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt
beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v.,
samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen
under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, ikke anvendes
i videre omfang end nødvendigt.«
18.§ 21, stk. 3,
affattes således:
» Stk. 3 . Der skal
foretages fornyet lægelig vurdering af
spørgsmålet om fortsat anvendelse af
beskyttelsesfiksering, personlige alarm- og pejlesystemer og
særlige dørlåse, så ofte som forholdene
tilsiger det, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter, at beslutning
om anvendelse af disse foranstaltninger blev truffet, og herefter
mindst hver 4. uge, så længe ordinationen
opretholdes.«
19. I § 21 indsættes
som stk. 4 og 5:
» Stk. 4 . Så
længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages
fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om
fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som
forholdene tilsiger det, dog mindst 4 gange i døgnet, som
skal være jævnt fordelt, efter at beslutningen om
anvendelse af tvangsfiksering er truffet.
Stk. 5. Hvis en tvangsfiksering
udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal en
læge, der ikke er ansat på det pågældende
psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, som ikke har
ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et
underordnelsesforhold til den behandlende læge, foretage en
vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af
tvangsfiksering. Denne vurdering skal foretages af en læge,
der er speciallæge i psykiatri eller i børne- og
ungdomspsykiatri. Ved uenighed mellem de to lægers vurdering
af situationen er den behandlende læges vurdering
afgørende. Uenighed mellem de to lægers vurdering af
situationen skal dog mundtligt og skriftligt oplyses over for
patienten. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler
om den lægelige vurdering efter denne bestemmelse.«
20.§ 22, stk. 3,
ophæves.
21.§ 24, stk. 1,
affattes således:
»Der beskikkes en patientrådgiver for
enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller
undergives tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk
magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og
pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig
skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer,
aflåsning af døre i afdelingen efter § 18 e,
stk. 1, nr. 2, samt aflåsning af patientstue på
Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus
Vestsjælland, jf. dog § 40, stk. 4.«
22.§ 24, stk. 2, 3.
pkt., affattes således:
»Patientrådgiveren skal så vidt
muligt være til stede ved klagens behandling i det
psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen.«
23.§ 30 ophæves.
24. I § 31, stk. 1,
indsættes efter »underrettes«: »mundtligt
og skriftligt«.
25. I § 34, stk. 3,
ændres »patientklagenævnets« til:
»det psykiatriske patientklagenævns«.
26.§ 35 affattes
således:
Ȥ 35.
Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra patienten eller
patientrådgiveren indbringe klager over
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,
tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse
af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,
personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer,
aflåsning af døre i afdelingen samt aflåsning af
patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland, for det psykiatriske
patientklagenævn ved statsforvaltningen.«
27. I § 36, stk. 1 og
4, ændres
»patientklagenævnet« til: »det psykiatriske
patientklagenævn ved statsforvaltningen«.
28.§ 36, stk. 3,
affattes således:
» Stk. 3. Det
psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal
træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling, der
er tillagt opsættende virkning, jf. § 32,
stk. 3, inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. I andre
sager skal det psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen træffe afgørelse snarest muligt. Er
afgørelse ikke truffet inden 14 dage efter klagens
modtagelse, skal nævnet underrette patienten og
patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår
afgørelse kan forventes at foreligge.«
29.§ 37, stk. 1,
affattes således:
»Det psykiatriske patientklagenævn
ved statsforvaltningen skal efter anmodning fra patienten eller
patientrådgiveren indbringe sine afgørelser
vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,
tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og
aflåsning af døre i afdelingen for retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.«
30. I § 37, stk. 2,
ændres »patientklagenævnet« til: »det
psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen«.
31.§ 38, stk. 1,
affattes således:
»Afgørelser fra det psykiatriske
patientklagenævn ved statsforvaltningen om tvangsbehandling,
anvendelse af fysisk magt, personlige alarm- og pejlesystemer og
særlige dørlåse, personlig skærmning, der
uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af
patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland, kan påklages til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.«
32. I § 39, stk. 1,
ændres »Patientklagenævnet« til: »Det
psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen«.
33. I § 39, stk. 2,
ændres »patientklagenævnene« til: »de
psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningerne«.
34.§ 46 ophæves.
§ 2
I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, som
ændret senest ved § 12 i lov nr. 434 af 8. maj
2006, foretages følgende ændringer:
1.§ 469, stk. 1, 2.
pkt., affattes således:
»Sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i
afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
forelægges dog, så længe patienten ikke er
udskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende
psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende.«
2.§ 469, stk. 4, 3.
pkt., affattes således:
»I sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i
afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns
afgørelse i sagen.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Afgørelser fra det
psykiatriske patientklagenævn ved
statsamtet/Københavns Overpræsidium om
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og
tilbageførsel, som er truffet inden den 1. januar 2007, skal
efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren
indbringes for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43
a. Afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn
ved statsamtet/Københavns Overpræsidium om
tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt,
beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og
pejlesystemer og særlige dørlåse samt
aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under
Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, som er truffet
inden den 1. januar 2007, kan påklages til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
§ 4
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.