Bilag 1

I

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1435/2003

af 22. juli 2003

om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR €"

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, 1)

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, 2)

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, 3)  og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentet vedtog den 13. april 1983 en beslutning om kooperativer i Det Europæiske Fællesskab, 4)  den 9. juli 1987 en beslutning om kooperativers bidrag til regionaludviklingen, 5)  den 26. maj 1989 en beslutning om kvinders rolle i kooperativer og lokale beskæftigelsesfremmende initiativer, 6)  den 11. februar 1994 en beslutning om kooperativernes bidrag til den regionale udvikling 7)  og den 18. september 1998 en beslutning om kooperativernes betydning for øget beskæftigelse blandt kvinder. 8)

(2) Gennemførelsen af det indre marked og den forbedring af den økonomiske og sociale situation i hele Fællesskabet, som derved fremmes, forudsætter ikke alene fjernelse af handelshindringer, men også tilpasning af produktionsstrukturerne til fællesskabsdimensionen. Med henblik herpå er det nødvendigt, at alle typer af selskaber, hvis aktivitet ikke er begrænset til at dække rent lokale behov, kan planlægge og gennemføre omstruktureringen af deres aktiviteter på fællesskabsplan.

(3) Den juridiske ramme, inden for hvilken virksomhederne bør operere i Fællesskabet, bestemmes fortsat primært af den nationale lovgivning og stemmer således ikke overens med den økonomiske ramme, inden for hvilken virksomhederne skal udvikle sig for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 18. Denne situation udgør en væsentlig hindring for dannelsen af grupper af selskaber fra forskellige medlemsstater.

(4) Rådet har vedtaget forordning (EF) nr. 2157/2001 9)  om statut for det europæiske selskab (SE) i overensstemmelse med de generelle principper for aktieselskaber. Nævnte forordning egner sig imidlertid ikke til andelsselskabernes særlige karakter.

(5) Den europæiske økonomiske firmagruppe (EØFG), der blev indført ved forordning (EØF) nr. 2137/85, 10)  er en selskabsform, der giver virksomheder mulighed for fælles fremme afvisse aktiviteter, idet de samtidig bevarer deres uafhængighed, men den tilgodeser imidlertid ikke de særlige forhold, der gør sig gældende for andelsselskaber.

(6) For at sikre lige konkurrencevilkår og fremme den økonomiske udvikling bør Fællesskabet tilvejebringe passende juridiske rammer for andelsselskaber, der er en selskabsform, som generelt anerkendes i samtlige medlemsstater, således at de bliver i stand til at udbygge deres virksomhed på tværs af grænserne. De Forenede Nationer har opfordret alle regeringer til at sikre gunstige rammer, hvor andelsselskaber kan deltage på lige fod med andre virksomhedsformer. 11)

(7) Et andelsselskab er i første række en sammenslutning af personer eller retlige enheder, hvis virksomhed erbaseret på andre principper end dem, som gælder for andre selskabstyper. Disse principper omfatter demokratisk ledelsesstruktur og styring og udlodning af et regnskabsårs overskud på lige vilkår.

(8) Disse særlige principper beror navnlig på, at hovedvægten i et andelsselskab er lagt på dets medlemmer, hvilket kommer klart til udtryk i særlige regler om medlemmernes optagelse, udtræden og eksklusion, og således er stemmeretten knyttet til det enkelte medlem €" »én person, én stemme« €" og medlemmerne har ikke nogen rettigheder over selskabets aktiver.

(9) Andelsselskaber har en selskabskapital, og deres medlemmer kan enten være enkeltpersoner eller virksomheder. Disse medlemmer kan helt eller delvist udgøres af kunder, ansatte eller leverandører. Består et andelsselskab af medlemmer, som selv er andelsselskaber, betegnes dette som et »sekundært« andelsselskab eller et andelsselskab »af anden grad«. I nogle tilfælde kan en nærmere bestemt andel af andelsselskabets medlemmer dog være investorer (passive medlemmer) eller udenforstående, der nyder godt af andelsselskabernes virke eller udfører arbejde for dem.

(10) Et europæisk andelsselskab (i det følgende benævnt »SCE-selskab«) bør primært have til formål at tjene medlemmernes interesser og/eller at tilgodese behovet for udviklingen af deres økonomiske og samfundsmæssige virksomhed i overensstemmelse med følgende principper:

€" selskabets virksomhed bør være til gensidig fordel for medlemmerne, så hvert enkelt af disse nyder godt af SCE-selskabets virksomhed i forhold til deres indskud

€" SCE-selskabets medlemmer bør ligeledes være kunder, ansatte eller leverandører eller på en eller anden måde inddraget i SCE-selskabets virksomhed

€" kontrollen med SCE-selskabet bør fordeles ligeligt mellem medlemmerne, idet der dog kan gives mulighed for vægtet stemmeafgivning for at afspejle det enkelte medlems bidrag til SCE-selskabet

€" der bør være begrænset forrentning af lånekapitalen og indskuddene

€" SCE-selskabets overskud bør udloddes på grundlag af medlemmernes virksomhed i forhold til selskabet eller anvendes med henblik på at tjene medlemmernes interesser

€" der bør ikke være nogen kunstige barrierer for optagelse af medlemmer

€" i tilfælde af opløsning bør nettoprovenu og reserver udloddes efter princippet »ingen personlig gevinst«, dvs. til et andet andelsforetagende med lignende formål eller mål af almen interesse.

(11) Samarbejde mellem andelsselskaber på tværs af grænserne er på nuværende tidspunkt inden for Fællesskabet forbundet med problemer af juridisk og administrativ art, som bør elimineres i et indre marked uden grænser.

(12) Formålet med at indføre en europæisk statut for andelsselskaber, som er baseret på fælles principper, men tager hensyn til denne selskabstypes særegenhed, er at sætte dem i stand til at operere på tværs af landegrænserne inden for hele eller en del af Fællesskabet.

(13) Hovedformålet med denne forordning er at gøre det muligt, at et SCE-selskab kan stiftes af fysiske personer med bopæl i forskellige medlemsstater eller af juridiske enheder, der henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning. Den vil også gøre det muligt at stifte et SCE-selskab ved fusion mellem to bestående andelsselskaber eller ved omdannelse af et bestående nationalt andelsselskab, uden at dette først opløses, hvis det pågældende andelsselskab har vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor i én medlemsstat og et forretningssted eller datterselskab i en anden medlemsstat.

(14) På grund af SCE-selskabets specifikke og fællesskabsprægede karakter berører den ordning med hensyn til SCE-selskabets faktiske hjemsted, der er fastsat i denne forordning, ikke medlemsstaternes lovgivning og foregriber ikke de valg, der måtte blive truffet med hensyn til andre fællesskabstekster på det selskabsretlige område.

(15) Henvisninger til kapital i denne forordning bør kun omfatte den tegnede kapital. Dette bør ikke berøre fælles aktiver/aktiekapital i SCE-selskabet, der ikke er udloddet.

(16) Denne forordning omhandler ikke andre lovområder som for eksempel skat, konkurrence, intellektuel ejendomsret eller insolvens. Medlemsstaternes lovgivning og fællesskabsretten finder derfor anvendelse på ovennævnte områder ligesom på de øvrige områder, der ikke er omfattet af denne forordning.

(17) Reglerne om medarbejderindflydelse i det europæiske andelsselskab er fastsat i Rådets direktiv 200 3/72/EF, 12)  hvis bestemmelser således udgør et supplement til denne forordning, hænger uløseligt sammen med denne og skal anvendes med virkning fra samme tidspunkt som forordningen.

(18) Der er sket så store fremskridt med den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes selskabslovgivninger, at der på visse områder, hvor der ikke er behov for at fastsætte ensartede fællesskabsregler for SCE-selskaber, kan henvises til de lovbestemmelser i SCE-selskabets hjemstedsstat, som er vedtaget i henhold til navnlig følgende selskabsdirektiver, idet disse bestemmelser tilgodeser de krav, der må stilles til SCE-selskaber:

€" Rådets første direktiv 68/15 1/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagerne som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde 13)

€" Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer 14)

€" Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber 15)

€" Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber 16)

€" Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler. 17)

(19) Følgende direktiver indeholder bestemmelser om bl.a. kreditinstitutters og forsikringsselskabers udøvelse af virksomhed i sektoren for finansielle tjenesteydelser:

€" Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 18)

€" Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje forsikringsdirektiv). 19)

(20) Det bør være valgfrit at benytte denne statut €"

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

SCE-selskabet

1. På Fællesskabets område kan der stiftes andelsselskaber i form af europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) på de betingelser og efter de regler, der er fastsat i denne forordning.

2. Et SCE-selskabs tegnede kapital er fordelt på andele.

Antallet af medlemmer i et SCE-selskab samt størrelsen af dets kapital varierer.

Med mindre andet fastsættes i vedtægterne for et SCE, når dette oprettes, hæfter hvert medlem kun over for tredjemand for et beløb svarende til den kapital, den pågældende har tegnet. Hvis medlemmerne hæfter begrænset, tilføjes efter SCE-selskabets navn betegnelsen »SCE-selskab med begrænset hæftelse«.

3. Et SCE-selskab har primært til formål at tjene medlemmernes interesser og/eller fremme deres økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, navnlig ved indgåelse af aftaler med medlemmerne med henblik på levering af goder eller ydelser eller udførelse af arbejde inden for den type virksomhed, som SCE-selskabet udøver eller lader udøve. Et SCE-selskab kan også have som formål at tjene medlemmernes interesser ved at fremme deres deltagelse i økonomiske aktiviteter på ovennævnte måde i et eller flere SCE-selskaber og/eller nationale andelsselskaber. Et SCE-selskab kan udøve sine aktiviteter gennem et datterselskab.

4. Medmindre andet er fastsat i vedtægterne, må et SCE-selskab ikke lade ikke-medlemmer deltage i eller nyde gavn af dets virke.

5. Et SCE-selskab har status som juridisk person.

6. Med hensyn til medarbejderindflydelse i et SCE-selskab gælder bestemmelserne i direktiv 200 3/72/EF.

Artikel 2

Stiftelse

1. Et SCE-selskab kan stiftes:

€" af mindst fem fysiske personer med bopæl i mindst to medlemsstater

€" af mindst fem fysiske personer og selskaber som defineret i traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder, som er stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning, såfremt disse personer har bopæl i og selskaberne mv. hører under lovgivningen i mindst to forskellige medlemsstater

€" af selskaber som defineret i traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder, som er stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning, såfremt de hører under lovgivningen i mindst to forskellige medlemsstater

€" ved fusion af andelsselskaber, som er stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning og har vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor inden for Fællesskabet, såfremt mindst to af dem hører under forskellige medlemsstaters lovgivninger

€" ved omdannelse af et andelsselskab, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor i Fællesskabet, såfremt det i mindst to år har haft et forretningssted eller datterselskab, som hører under en anden medlemsstats lovgivning.

2. En medlemsstat kan fastsætte, at en juridisk person, som ikke har sit hovedkontor i Fællesskabet, kan deltage i stiftelsen af et SCE-selskab, såfremt dette er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat og har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.

Artikel 3

Mindstekapital

1. SCE-selskabets kapital udtrykkes i den nationale valuta. Et SCE-selskab, hvis vedtægtsmæssige hjemsted ligger uden for euro-området, kan også opstille sine regnskaber i euro.

2. Den tegnede kapital skal være på mindst 30 000 EUR.

3. Foreskriver en medlemsstats lovgivning en større tegnet kapital for juridiske personer, der udøver visse former for virksomhed, finder denne lovgivning anvendelse på SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i denne medlemsstat.

4. Vedtægterne fastsætter et beløb, under hvilket den tegnede kapital ikke må kunne nedbringes ved udbetaling af andele til medlemmer, hvis medlemskab af selskabet ophører. Dette beløb må ikke være lavere end fastsat i stk. 2. Fristen for udøvelsen af den i artikel 16 omhandlede ret til udbetaling for medlemmer, hvis medlemskab af selskabet ophører, suspenderes, hvis udbetalingen medfører, at den tegnede kapital kommer under mindste grænsen.

5. Kapitalen kan forhøjes ved senere indskud fra medlemmerne eller optagelse af nye medlemmer, og den kan formindskes ved hel eller delvis tilbagebetaling af indskud, jf. dog stk. 4.

Ændringer i kapitalens størrelse kræver ingen vedtægtsændringer og skal ikke offentliggøres.

Artikel 4

SCE-selskabets kapital

1. Et SCE-selskabs tegnede kapital består af medlemmernes andele udtrykt i den nationale valuta. Et SCE-selskab, hvis vedtægtsmæssige hjemsted ligger uden for euro-området, kan også opstille sine regnskaber i euro. Der kan udstedes flere kategorier af andele.

Det kan i vedtægterne fastsættes, at der til forskellige kategorier af andele er knyttet forskellige rettigheder med hensyn til udlodning af overskud. Andele, hvortil er knyttet samme rettigheder, udgør én kategori.

2. Kapitalen kan kun bestå af aktive elementer, der kan vurderes økonomisk. Medlemmernes andele kan ikke udstedes mod forpligtelser til udførelse af arbejder eller levering af tjenesteydelser.

3. Andelene skal lyde på navn. Andele af samme kategori skal have samme pålydende værdi. Denne værdi fastsættes i vedtægterne. Der kan ikke udstedes andele for beløb under deres pålydende værdi.

4. På andele udstedt mod kontant indskud skal der ved tegningen være indbetalt mindst 25 % af den pålydende værdi. Restbeløbet skal være indbetalt efter senest fem års forløb, medmindre der er fastsat en kortere periode i vedtægterne.

5. På andele udstedt mod indskud af andre værdier (apportindskud) skal der ved tegningen være foretaget fuld indbetaling.

6. I forbindelse med udpegelse af eksperter og vurdering af andet end kontante ydelser finder aktieselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber.

7. Det fastsættes i vedtægterne, hvor mange andele et medlem mindst skal have tegnet. Fastsættes det i vedtægterne, at medlemmer, der er fysiske personer, skal være i flertal på generalforsamlingerne, og er der i henhold til vedtægterne knyttet en tegningsforpligtelse til medlemmernes deltagelse i selskabets aktiviteter, må vedtægterne ikke indeholde krav om, at medlemmerne skal tegne mere end én andel.

8. Den årlige generalforsamlings beslutning om godkendelse af årsregnskabet skal indeholde angivelse af kapitalens størrelse ved regnskabsårets afslutning og forskellen i forhold til foregående regnskabsår.

På forslag af ledelses- eller administrationsorganet kan den tegnede kapital ved beslutning truffet af generalforsamlingen efter de regler om beslutningsdygtighed og flertal, der gælder for vedtægtsændringer, forhøjes ved, at de reserver, der er afsat til udlodning til medlemmerne, helt eller delvis overføres til kapitalen. De nye andele tildeles medlemmerne i forhold til deres hidtidige andele i kapitalen.

9. Andelenes pålydende værdi kan forhøjes ved sammenlægning af udstedte andele. Er dette i henhold til vedtægterne betinget af supplerende indskud fra medlemmerne, skal beslutningen herom træffes af generalforsamlingen efter de regler om beslutningsdygtighed og flertal, der gælder for vedtægtsændringer.

10. Andelenes pålydende værdi kan nedsættes ved opsplitning af udstedte andele.

11. Andelene kan efter reglerne i vedtægterne og med enten generalforsamlingens eller ledelses- eller administrationsorganets godkendelse overdrages eller afhændes til et medlem eller til en person, der optages som medlem.

12. Et SCE-selskab må hverken direkte eller indirekte via en person, der handler i eget navn, men på vegne af selskabet, tegne eller erhverve egne andele eller tage egne andele i pant.

I forbindelse med løbende forretninger i SCE-selskaber, der er kreditinstitutter, er det dog tilladt at tage egne andele i pant.

Artikel 5

Vedtægter

1. I denne forordning forstås ved et SCE-selskabs »vedtægter« såvel selskabets stiftelsesoverenskomst som dets egentlige vedtægter, hvis disse er nedfældet i et særskilt dokument.

2. SCE-selskabernes vedtægter fastsættes af stifterne i overensstemmelse med de regler, der gælder for stiftelse af andelsselskaber i henhold til lovgivningen i selskabets hjemstedsmedlemsstat. Disse vedtægter skal være nedfældet skriftligt og underskrevet af stifterne.

3. Den lovgivning vedrørende forsigtighedstilsyn, som finder anvendelse ved stiftelse af aktieselskaber i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, finder tilsvarende anvendelse på kontrollen med SCE-selskabets stiftelse.

4. Et SCE-selskabs vedtægter skal mindst indeholde:

€" selskabets navn, efterfulgt af betegnelsen SCE-selskab, og om nødvendigt med tilføjelse af ordene »med begrænset hæftelse«; betegnelsen kan også stå foran navnet

€" angivelse af selskabets formål

€" fysiske personers navn og navnene på de juridiske enheder, der medvirker ved selskabets stiftelse, samt i sidstnævnte tilfælde angivelse af formål og hjemsted

€" selskabets hjemsted

€" de nærmere betingelser for medlemmernes optagelse, eksklusion og udtræden

€" bestemmelser om medlemmernes rettigheder og forpligtelser, med angivelse af eventuelle forskellige kategorier af medlemmer samt de dertil knyttede rettigheder og forpligtelser

€" de tegnede andeles pålydende værdi og den tegnede kapitals størrelse samt angivelse af dens variable karakter

€" særlige regler om den del af overskuddet, der i givet fald skal overføres til den lovpligtige reservefond

€" bestemmelser om de enkelte selskabsorganers medlemmers beføjelser

€" regler for udpegelse og afsættelse af disse organers medlemmer

€" regler om flertal og beslutningsdygtighed

€" selskabets levetid, hvis denne er begrænset.

Artikel 6

Vedtægtsmæssigt hjemsted

Et SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende inden for Fællesskabet i samme medlemsstat som den, hvor selskabets hovedkontor er beliggende. En medlemsstat kan herudover pålægge SCE-selskaber, der er registreret på dens område, pligt til at placere deres hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted.

Artikel 7

Flytning af hjemsted

1. Et SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted kan flyttes til en anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 2-16. Flytning af hjemsted bevirker hverken, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person.

2. En plan om flytning udarbejdes af ledelses- eller administrationsorganet og offentliggøres efter artikel 12, uden at dette dog berører eventuelle yderligere offentliggørelsesformer, som er foreskrevet i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. I denne plan anføres SCE-selskabets nuværende navn, vedtægtsmæssige hjemsted og registreringsnummer samt oplysninger om:

a) det planlagte nye vedtægtsmæssige hjemsted for SCE-selskabet

b) de planlagte nye vedtægter for SCE-selskabet, herunder i givet fald dets nye navn

c) den foreslåede tidsplan for flytningen

d) eventuelle følger af flytningen for medarbejderindflydelsen i SCE-selskabet

e) eventuelle rettigheder til beskyttelse af medlemmer, kreditorer og andre rettighedshavere.

3. Ledelses- eller administrationsorganet udarbejder en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter samt de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af flytningen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af flytningen for medlemmer, kreditorer, medarbejdere og andre rettighedshavere.

4. Mindst en måned inden den generalforsamling, der skal tage stilling til flytningen, har SCE-selskabets medlemmer, kreditorer og andre rettighedshavere samt andre organer, der i henhold til national lovgivning kan udøve denne ret, ret til på selskabets hjemsted at gennemgå planen om flytning og den beretning, der er udarbejdet efter stk. 3, og til på anmodning gratis at få et eksemplar af disse dokumenter.

5. Et medlem, der på generalforsamlingen eller på en sektor- eller sektionsforsamling har modsat sig beslutningen om flytningen, kan inden to måneder fra tidspunktet for generalforsamlingens beslutning meddele, at vedkommende udtræder af selskabet. Medlemskabet ophører ved det regnskabsårs slutning, hvor meddelelsen om udtrædelse er givet; flytningen får ikke virkning for det pågældende medlem. Denne udtræden giver det pågældende medlem ret til at få sine andele udbetalt efter reglerne i artikel 4, stk. 4, og artikel 16.

6. Beslutningen om flytning kan først træffes to måneder efter offentliggørelsen af planen. Beslutningen skal træffes efter reglerne i artikel 62, stk. 4.

7. Inden den kompetente myndighed udsteder den attest, der er omhandlet i stk. 8, skal SCE-selskabet for så vidt angår forpligtelser, der er indgået inden offentliggørelsen af planerne om flytning, godtgøre, at selskabets kreditorers og andre rettighedshaveres (herunder offentlige organers) interesser er passende beskyttet i overensstemmelse med kravene i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted inden flytningen.

En medlemsstat kan udvide anvendelsesområdet for første afsnit til også at omfatte forpligtelser, der er opstået, (eller som kan opstå), inden flytningen.

Første og andet afsnit berører ikke anvendelsen på SCE-selskaber af medlemsstaternes nationale lovgivning om fyldestgørelse eller sikring af betalinger til offentlige organer.

8. Retten, en notar eller en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, udsteder en attest, der er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, som skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet.

9. Den nye registrering kan kun ske efter forelæggelse af den attest, der er omhandlet i stk. 8, og efter godtgørelse af, at de formaliteter, der kræves for registrering i den medlemsstat, hvor det nye vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, er opfyldt.

10. Flytningen af SCE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted samt den deraf følgende ændring af vedtægterne får virkning fra den dato, på hvilken selskabet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, optages i registeret for det nye vedtægtsmæssige hjemsted.

11. Når den nye registrering af SCE-selskabet er foretaget, underretter registeret for den nye registrering registeret for den tidligere registrering. Slettelsen i det gamle register foretages først ved modtagelse af denne underretning.

12. SCE-selskabets nye registrering og slettelsen af den tidligere registrering offentliggøres i de berørte medlemsstater efter artikel 12.

13. Efter offentliggørelsen af den nye registrering af SCE-selskabet kan det nye vedtægtsmæssige hjemsted gøres gældende over for tredjemand. Så længe selskabets slettelse i registeret for det tidligere vedtægtsmæssige hjemsted ikke er offentliggjort, kan tredjemand dog fortsat påberåbe sig det tidligere hjemsted, medmindre selskabet godtgør, at tredjemand havde kendskab til det nye hjemsted.

14. I lovgivningen i en medlemsstat kan det imidlertid, for så vidt angår SCE-selskaber, der er registreret i denne medlemsstat, bestemmes, at en flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted, som medfører, at en anden lovgivning finder anvendelse, ikke får virkning, hvis en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse mod flytningen inden for fristen i stk. 6 på to måneder. En sådan indsigelse kan kun fremsættes af samfundshensyn.

Kontrolleres et SCE-selskab af et nationalt finanstilsyn i overensstemmelse med fællesskabsdirektiver, kan dette tilsyn ligeledes fremsætte indsigelse mod flytningen af hjemstedet.

Indsigelsen kan indbringes for retten.

15. Et SCE-selskab, der er under opløsning, herunder frivillig likvidation, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning, eller over for hvilket der er indledt tilsvarende bobehandlinger, kan ikke flytte sit hjemsted.

16. Et SCE-selskab, der har flyttet sit hjemsted til en anden medlemsstat, anses med hensyn til ethvert krav, der er rejst inden flytningen som fastlagt i stk. 10, for at have sit vedtægtsmæssige hjemsted i den medlemsstat, hvor selskabet var registreret inden flytningen, uanset om der først anlægges sag mod selskabet efter flytningen.

Artikel 8

Lovvalg

1. SCE-selskabet er omfattet af:

a) bestemmelserne i denne forordning

b) bestemmelserne i selskabets vedtægter, når denne forordning udtrykkeligt tillader det, eller

c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af denne forordning, eller, hvis et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af denne forordning:

i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SCE-selskaber

ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted

iii) bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

2. Hvis der efter den nationale lovgivning findes særlige regler og/eller restriktioner for den type virksomhed, et SCE-selskab udøver, eller for kontrol fra en tilsynsmyndigheds side, gælder denne lovgivning fuldt ud for selskabet.

Artikel 9

Ikke-diskriminering

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, behandles et SCE-selskab i hver medlemsstat som et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Artikel 10

Obligatoriske angivelser på dokumenter

1. Aktieselskabslovgivningen, som fastsætter indholdet af breve og dokumenter til personer uden for selskabet, finder tilsvarende anvendelse på et SCE-selskab. Forkortelsen »SCE« skal stå enten før eller efter selskabets navn, og om nødvendigt skal ordene »med begrænset hæftelse« tilføjes.

2. Kun SCE-selskaber må anvende forkortelsen »SCE« før eller efter deres navn for at angive deres retsform.

3. Dog har de selskaber eller andre juridiske enheder, der er optaget i registeret i en medlemsstat inden ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning, og i hvis navn forkortelsen »SCE« indgår, ikke pligt til at ændre deres navn.

Artikel 11

Registrering og bekendtgørelse

1. Ethvert SCE-selskab skal i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. aktieselskabslovgivningen.

2. Et SCE-selskab kan ikke registreres, medmindre der er indgået en aftale om ordninger for medarbejderindflydelse i henhold til artikel 4 i direktiv 2003/72/EF, eller der er truffet afgørelse i henhold til nævnte direktivs artikel 3, stk. 6, eller forhandlingsperioden i henhold til nævnte direktivs artikel 5 er udløbet, uden at der er indgået nogen aftale.

3. For at et SCE-selskab, der er stiftet ved fusion kan registreres i en medlemsstat, der har benyttet sig af muligheden i artikel 7, stk. 3, i direktiv 200 3/72/EF, skal der være indgået en aftale i henhold til nævnte direktivs artikel 4 om de nærmere bestemmelser for medarbejderindflydelse, herunder medbestemmelse, eller ingen af de deltagende selskaber skal have været omfattet af bestemmelser om medbestemmelse inden registreringen af SCE-selskabet.

4. SCE-selskabets vedtægter må ikke på noget tidspunkt være i modstrid med de ordninger for medarbejderindflydelse, der er fastlagt. Hvis nye ordninger, som er fastsat i medfør af direktiv 2003/72/EF, er i strid med de gældende vedtægter, ændres disse vedtægter i det nødvendige omfang.

I så fald kan en medlemsstat fastsætte, at selskabets ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen.

5. Aktieselskabslovgivningen vedrørende bekendtgørelse af dokumenter og andre oplysninger i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber.

Artikel 12

Offentliggørelse af dokumenter i medlemsstaterne

1. Offentliggørelse af dokumenter og oplysninger vedrørende et SCE-selskab i henhold til denne forordning skal ske som fastsat i lovgivningen for aktieselskaber i SCE-selskabets hjemstedsstat.

2. De nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv 89/666/EØF, finder anvendelse på de filialer, et SCE-selskab opretter i andre medlemsstater end dets hjemstedsstat. Medlemsstaterne kan dog fastsætte undtagelser fra de nationale gennemførelsesbestemmelser for dette direktiv for at tage hensyn til andelsselskabernes særlige karakter.

Artikel 13

Bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende

1. Registrering af et SCE-selskab og slettelse af registreringen bekendtgøres til orientering i Den Europæiske Unions Tidende , når offentliggørelse efter artikel 12 har fundet sted. I bekendtgørelsen oplyses selskabets navn, registreringsnummer, registreringsdato, registreringssted, vedtægtsmæssige hjemsted og branche samt stedet og datoen for offentliggørelsen og titlen på offentliggørelsesmediet.

2. Flytning af et SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted, jf. artikel 7, bekendtgøres med angivelse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger samt oplysninger om den nye registrering.

3. De i stk. 1 omhandlede oplysninger sendes til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer senest en måned efter offentliggørelsen efter artikel 12, stk. 1.

Artikel 14

Optagelse som medlem

1. Med forbehold af artikel 33, stk. 1, litra b), sker optagelse som medlem af et SCE-selskab efter ledelses- eller administrationsorganets godkendelse. Nægtes optagelse, kan afgørelsen indbringes for førstkommende generalforsamling efter anmodningen om optagelse.

Hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, tillader det, kan det i vedtægterne fastsættes, at personer, der ikke vil gøre brug af eller deltage i frembringelsen af selskabets varer og tjenesteydelser, kan optages som investorer (passive medlemmer). I så fald skal deres optagelse i selskabet godkendes af generalforsamlingen eller et andet organ, der er bemyndiget hertil af generalforsamlingen eller ifølge vedtægterne.

De medlemmer af selskabet, som er juridiske enheder, betragtes som aktive medlemmer i deres egenskab af repræsentanter for deres egne medlemmer, såfremt deres medlemmer, som er fysiske personer, er aktive medlemmer.

Medmindre andet er fastsat i vedtægterne, kan fysiske personer eller juridiske enheder optages som medlemmer af et SCE-selskab.

2. Der kan i vedtægterne stilles andre betingelser for optagelse, herunder

€" tegning af en bestemt mindste kapital

€" betingelser i relation til selskabets formål.

3. Hvis det er fastsat i vedtægterne, kan der rettes anmodning om yderligere kapitalindskud til medlemmerne.

4. På selskabets vedtægtsmæssige hjemsted føres en alfabetisk fortegnelse over alle medlemmer med angivelse af deres adresse og antallet af deres andele, herunder eventuelt disses kategori. Efter begrundet anmodning skal enhver, der har en legitim interesse, få adgang til at gennemse denne fortegnelse og få udleveret et eksemplar eller uddrag, mod betaling af et gebyr, der dog ikke må overstige de dermed forbundne administrative omkostninger.

5. Alle dispositioner, der fører til ændringer i medlemskredsen eller i kapitalens fordeling samt forhøjelser og nedsættelser af denne registreres i den i stk. 4 omhandlede medlems­for­teg­nel­se senest en måned efter ændringen.

6. De i stk. 5 omhandlede dispositioner får først virkning over for selskabet og over for tredjemand, der har en direkte legitim interesse, når de er registreret i den i stk. 4 omhandlede fortegnelse.

7. Til medlemmerne udleveres efter anmodning et skriftligt registreringsbevis.

Artikel 15

Ophør af medlemskab

1. Medlemskab ophører

€" ved et medlems udtrædelse

€" ved eksklusion af et medlem, der groft har tilsidesat sine forpligtelser eller handler mod SCE-selskabets interesser

€" ved et medlems overdragelse af alle sine andele til et andet medlem, en fysisk person eller en juridisk enhed, der optages som medlem, hvis dette er tilladt ifølge vedtægterne

€" for medlemmer, der ikke er fysiske personer, ved opløsning

€" ved konkurs

€" ved et medlems død

€" i alle andre tilfælde, som er fastsat i vedtægterne eller i andelsselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted.

2. Et medlem, der på generalforsamlingen har modsat sig en ændring af vedtægten, hvormed

i) der indføres nye obligatoriske indbetalinger eller andre ydelser, eller hvorved

ii) medlemmernes eksisterende forpligtelser er blevet udvidet betydeligt, eller hvorved

iii) fristen for meddelelse om udtræden af SCE-selskabet er blevet forlænget til mere end fem år, men som ikke har opnået flertal for sin holdning

kan inden to måneder fra tidspunktet for generalforsamlingens beslutning give meddelelse om sin udtrædelse af selskabet.

Medlemskabet ophører ved det indeværende regnskabsårs slutning i de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, nr. i) og ii), og ved udløbet af den frist, der var gældende, før vedtægterne blev ændret, i det tilfælde, der er omhandlet i nr. iii). Vedtægtsændringen får ikke virkning for det pågældende medlem. Udtrædelsen giver det pågældende medlem ret til at få sine andele udbetalt efter reglerne i artikel 3, stk. 4, og artikel 16.

3. Et medlem kan ekskluderes ved beslutning truffet af ledelses- eller administrationsorganet efter forinden at være blevet hørt. Beslutningen herom kan af vedkommende medlem indbringes for generalforsamlingen.

Artikel 16

Medlemmernes økonomiske rettigheder ved udtrædelse eller eksklusion

1. Ethvert udtrædende medlem har ret til at få sin andel af den tegnede kapital udbetalt med proportionalt fradrag for eventuel reduktion af selskabskapital, medmindre udtrædelsen sker efter overdragelse af andelene, jf. dog artikel 3.

2. De beløb, der fratrækkes i henhold til stk. 1, beregnes efter den balance førte værdi i det regnskabsår, i løbet af hvilket retten til at få udbetalt andelen opstår.

3. Reglerne for udøvelse af retten til udtræden og fristen for udbetalingen, maksimalt tre år, skal være fastsat i vedtægterne. Under alle omstændigheder har andelsselskabet først pligt til at udbetale andelen seks måneder efter godkendelsen af balancen efter et medlems udtræden.

4. Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse, selv om kun en del af et medlems andel udbetales.

KAPITEL II

STIFTELSE

Afsnit 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 17

Gældende lovgivning ved stiftelse

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne forordning finder den nationale andelsselskabslovgivning i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, anvendelse på selskabets stiftelse.

2. Registreringen af et SCE-selskab offentliggøres efter artikel 12.

Artikel 18

Status som juridisk person

1. Et SCE-selskab får status som juridisk person på den dato, det i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det af denne stat udpegede register i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1.

2. Er handlinger foretaget i et SCE-selskabs navn, inden det er registreret i overensstemmelse med artikel 11, og overtager selskabet efter denne registrering ikke de forpligtelser, der følger af disse handlinger, hæfter de fysiske personer, selskaber eller andre juridiske enheder, som har foretaget handlingerne, solidarisk og ubegrænset for disse følger, medmindre andet er aftalt.

Afsnit 2

Stiftelse ved fusion

Artikel 19

Procedurer for stiftelse ved fusion

Et SCE-selskab kan stiftes ved fusion

€" efter fusionsproceduren ved overtagelse

€" efter fusionsproceduren ved stiftelse af en ny juridisk person.

Ved fusion ved overtagelse får det overtagende andelsselskab form af et SCE-selskab samtidig med fusionen. Ved fusion ved stiftelse af en ny juridisk person får denne form af et SCE-selskab.

Artikel 20

Gældende lovgivning ved fusion

For alle andelsselskaber, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion, gælder for spørgsmål, som ikke er omfattet af dette afsnit, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for de aspekter, som ikke er omfattet, de bestemmelser, der finder anvendelse på fusion af andelsselskaber ifølge lovgivningen i den medlemsstat, som andelsselskaberne henhører under, eller i mangel heraf de bestemmelser, der gælder for interne fusioner mellem aktieselskaber i denne stats lovgivning.

Lovgivningen i en medlemsstat kan foreskrive, at et andelsselskab, som hører under denne medlemsstats lovgivning, ikke kan deltage i stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion, hvis en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse herimod inden udstedelsen af den i artikel 29, stk. 2, nævnte attest.

Denne indsigelse kan kun fremsættes af samfundshensyn. Indsigelsen kan indbringes for retten.

Artikel 22

Betingelser for fusion

1. De fusionerende andelsselskabers ledelses- eller administrationsorgan udarbejder en fusionsplan. Denne plan skal indeholde følgende oplysninger:

a) de fusionerende andelsselskabers navn og vedtægtsmæssige hjemsted samt SCE-selskabets påtænkte navn og vedtægtsmæssige hjemsted

b) ombytningsforholdet for andelene af den tegnede kapital og i givet fald det kontante udligningsbeløbs størrelse. Hvis der ikke er nogen andele, en nøjagtig deling af aktiverne og den tilsvarende værdi i andele

c) de nærmere regler for udlevering af andelene i SCE-selskabet

d) det tidspunkt, fra hvilket disse andele giver ret til andel i overskuddet, med angivelse af alle særlige forhold, der er knyttet til denne ret

e) det tidspunkt, fra hvilket de fusionerende andelsselskabers dispositioner regnskabsmæssigt anses for foretaget for SCE-selskabets regning

f) nærmere bestemmelser eller særlige fordele, der vedrører andre værdipapirer end andele og obligationer, der i henhold til artikel 66 ikke giver ret til at blive medlem af selskabet

g) de rettigheder, SCE-selskabet sikrer andelshavere med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end andele, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer

h) måder til beskyttelse af kreditorernes rettigheder i de fusionerende andelsselskaber

i) alle særlige fordele, der indrømmes de eksperter, som undersøger fusionsplanen, samt medlemmerne af de fusionerende andelsselskabers administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer

j) SCE-selskabets vedtægter

k) oplysninger om fremgangsmåden for, hvorledes der i henhold til direktiv 200 3/72/EF fastlægges ordninger for medarbejderindflydelse.

2. De fusionerende andelsselskaber kan medtage andre forhold i fusionsplanen.

3. Aktieselskabslovgivningen vedrørende fusionsplaner finder tilsvarende anvendelse for andelsselskabers fusion over grænserne for at oprette et SCE-selskab.

Artikel 23

Forklaring af og begrundelse for fusionsplanen

Hvert af de fusionerende andelsselskabers ledelses- eller administrationsorganer udarbejder en detaljeret skriftlig rapport, der redegør for og begrunder fusionsplanen ud fra et juridisk og økonomisk synspunkt og især andelenes ombytningsforhold. Rapporten skal desuden give oplysning om eventuelle særlige vurderingsvanskeligheder.

Artikel 24

Offentliggørelse

1. Aktieselskabslovgivningen vedrørende bekendtgørelse af fusionsplaner finder tilsvarende anvendelse på hvert af de fusionerende andelsselskaber med forbehold af de yderligere krav, som foreskrives af den medlemsstat, det pågældende selskab hører under.

2. Offentliggørelsen af fusionsplanen i den nationale statstidende skal dog for hvert af de fusionerende andelsselskaber omfatte følgende oplysninger:

a) hvert af de fusionerende andelsselskabers form, navn og vedtægtsmæssige hjemsted

b) hvor eller hvilket register vedtægterne og alle andre dokumenter og oplysninger er anmeldt til, for hvert af de fusionerende selskaber, samt registreringsnummeret i dette register

c) oplysning om de nærmere regler for det pågældende andelsselskabs kreditorers udøvelse af deres rettigheder, jf. artikel 28, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse regler

d) oplysning om de nærmere regler for det pågældende selskabs medlemmers udøvelse af deres rettigheder, jf. artikel 28, samt om, hvor der vederlagsfrit kan indhentes udtømmende oplysninger om disse regler

e) SCE-selskabets foreslåede navn og vedtægtsmæssige hjemsted

f) de forhold, der er bestemmende for, på hvilken dato fusionen får virkning, jf. artikel 31.

Artikel 25

Bekendtgørelse

1. Enhver andelshaver har ret til mindst en måned før den generalforsamling, der skal tage stilling til fusionen, på hjemstedet at gennemse følgende dokumenter:

a) den i artikel 22 nævnte fusionsplan

b) de fusionerende andelsselskabers seneste tre årsregnskaber og årsberetninger

c) en regnskabsstatus, som er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne for interne fusioner mellem aktieselskaber, for så vidt en sådan status kræves ifølge disse bestemmelser

d) ekspertrapporten om værdien af andele, der skal uddeles mod aktiverne i de fusionerende andelsselskaber, eller andelenes ombytningsforhold, der er omhandlet i artikel 26

e) rapporten fra andelsselskabets ledelses- eller administrationsorgan, der er omhandlet i artikel 23.

2. Enhver andelshaver kan vederlagsfrit og på anmodning få en fuldstændig eller, hvis han ønsker det, delvis genpart af de i stk. 1 omhandlede dokumenter.

Artikel 26

Rapport fra uafhængige eksperter

1. For hvert af de fusionerende andelsselskaber skal en eller flere uafhængige eksperter, der er udpeget af dette andelsselskab i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 6, undersøge fusionsplanen og udarbejde en skriftlig rapport til medlemmerne.

2. Det er muligt at udarbejde en enkelt rapport for alle de fusionerende andelsselskaber, når lovgivningen i de medlemsstater, som andelsselskaberne hører under, tillader det.

3. Den lovgivning, der gælder for fusioner af aktieselskaber for så vidt angår eksperters rettigheder og forpligtelser, gælder tilsvarende for fusioner af andelsselskaber.

Artikel 27

Godkendelse af fusionsplanen

1. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende andelsselskaber skal godkende fusionsplanen.

2. Afgørelse om medarbejderindflydelsen i SCE-selskabet træffes i henhold til direktiv 200 3/72/EF. Generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber kan gøre registreringen af SCE-selskabet betinget af, at generalforsamlingen udtrykkeligt har godkendt de ordninger, der således er truffet afgørelse om.

Artikel 28

Gældende lovgivning for stiftelse ved fusion

1. I betragtning af fusionens grænseoverskridende karakter finder, som ved fusion af aktieselskaber, lovgivningen i den medlemsstat, som hvert af de fusionerende selskaber hører under, anvendelse på beskyttelsen af følgende rettighedshaveres interesser:

€" de fusionerende selskabers kreditorer

€" indehavere af obligationer i de fusionerende selskaber

2. En medlemsstat kan for så vidt angår de selskaber, som deltager i fusionen, og som hører under dens lovgivning, vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af medlemmer, der har modsat sig fusionen.

Artikel 29

Kontrol af fusionsproceduren

1. For hvert fusionerende selskab foretages kontrollen af lovligheden af den del af fusionen, der vedrører dette selskab, efter lovgivningen om fusioner af andelsselskaber i den medlemsstat, selskabet hører under, og i mangel heraf de bestemmelser, der gælder for interne fusioner mellem aktieselskaber i den nævnte stats lovgivning.

2. Retten, en notar eller en anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater udsteder en attest, som er beviset på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet.

3. Hvis der i den lovgivning i en medlemsstat, som et fusionerende selskab hører under, er fastsat en procedure for kontrol og ændring af andelenes ombytningsforhold eller en procedure for udbetaling af et udligningsbeløb til mindretalsmedlemmer, uden at dette er til hinder for registreringen af fusionen, finder sådanne procedurer kun anvendelse, hvis de andre fusionerende selskaber, der er beliggende i medlemsstater uden sådanne procedurer, ved godkendelsen af fusionsplanen efter artikel 27, stk. 1, udtrykkeligt accepterer, at medlemmer i det pågældende fusionerende selskab kan benytte sig af en sådan procedure. I så fald kan retten, en notar eller en anden kompetent myndighed udstede den attest, der er omhandlet i stk. 2, uanset om en sådan procedure er indledt. Det skal dog i så fald angives i attesten, at en procedure er indledt. Den afgørelse, der træffes under proceduren, er bindende for det overtagende selskab og alle dets medlemmer.

Artikel 30

Kontrol af fusionens lovlighed

1. Med hensyn til selve fusionens gennemførelse og stiftelsen af SCE-selskabet foretages kontrollen af fusionens lovlighed af retten, en notar eller en anden kompetent myndighed, som i den medlemsstat, hvor selskabet får sit vedtægtsmæssige hjemsted, har beføjelse til at føre tilsyn med dette aspekt af lovligheden af fusion af andelsselskaber og i mangel heraf for fusion af aktieselskaber.

2. Hvert af de fusionerende selskaber indsender med henblik herpå den i artikel 29, stk. 2, omhandlede attest til den kompetente myndighed inden for en frist på seks måneder efter attestens udstedelse samt en genpart af den af selskabet godkendte fusionsplan.

3. Den i stk. 1 omhandlede myndighed skal navnlig kontrollere, at de fusionerende andelsselskaber har godkendt en enslydende fusionsplan, og at der er fastlagt ordninger for medarbejderindflydelse i henhold til direktiv 200 3/72/EF.

4. Den i stk. 1 omhandlede myndighed skal desuden kontrollere, at SCE-selskabet er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor det etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Artikel 31

Registrering af fusion

1. Fusionen og den samtidige stiftelse af et SCE-selskab får virkning fra den dato, hvor selskabet er registreret, jf. artikel 11, stk. 1.

2. SCE-selskabet kan først registreres, når alle formaliteterne efter artikel 29 og 30 er afsluttet.

Artikel 32

Offentliggørelse

Den stedfundne fusion offentliggøres for hvert af de fusionerende selskaber efter de nærmere bestemmelser i hver medlemsstats lovgivning, jf. den lovgivning, der gælder for fusion af aktieselskaber.

Artikel 33

Følgerne af fusion

1. En fusion, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 19, første afsnit, første led, har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidig:

a) hvert overtaget selskabs aktiver og passiver overgår som helhed til den overtagende juridiske person

b) medlemmerne af hvert enkelt andelsselskab bliver medlemmer af den overtagende juridiske person

c) de overtagne andelsselskaber ophører med at eksistere

d) den overtagende juridiske person bliver et SCE-selskab.

2. En fusion, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 19, første afsnit, andet led, har ipso jure følgende retsvirkninger, som indtræder samtidig:

a) de fusionerende andelsselskabers aktiver og passiver overgår som helhed til SCE-selskabet

b) medlemmerne af de fusionerende andelsselskaber bliver medlemmer af SCE-selskabet

c) de fusionerende andelsselskaber ophører med at eksistere.

3. Kræver en medlemsstats lovgivning særlige formaliteter opfyldt ved fusion af andelsselskaber, for at overdragelsen af visse formuegenstande, rettigheder og forpligtelser, der følger med de fusionerende selskaber, har retsvirkning over for tredjemand, skal disse formaliteter opfyldes enten af de fusionerende selskaber eller af SCE-selskabet efter dets registrering.

4. De deltagende selskabers rettigheder og forpligtelser med hensyn til såvel individuelle som kollektive arbejds- og ansættelsesvilkår, der bygger på national lovgivning, praksis og individuelle arbejdskontrakter eller ansættelsesforhold, som eksisterede på registreringstidspunktet, overføres til SCE-selskabet.

Første afsnit gælder ikke for arbejdstagerrepræsentanters ret til at deltage i generalforsamlinger eller i sektor- eller sektionsforsamlinger som omhandlet i artikel 59, stk. 4.

5. Når fusionen er registreret, underretter SCE-selskabet straks medlemmerne af det andelsselskab, der overtages, om, at de er optaget i medlemsfortegnelsen, og om antallet af deres andele.

Artikel 34

Fusionens lovlighed

1. En fusion efter artikel 2, stk. 1, fjerde led, kan ikke erklæres ugyldig, når SCE-selskabet er blevet registreret.

2. Manglende kontrol af fusionens lovlighed efter artikel 29 og 30 er en mulig årsag til, at et SCE-selskab opløses i henhold til bestemmelserne i artikel 74.

Afsnit 3

Omdannelse af et bestående andelsselskab til et SCE-selskab

Artikel 35

Procedurer for stiftelse ved omdannelse

1. Med forbehold af artikel 11 giver omdannelse af et andelsselskab til et SCE-selskab ikke anledning til, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person.

2. Det vedtægtsmæssige hjemsted kan ikke flyttes fra en medlemsstat til en anden i forbindelse med omdannelsen, jf. artikel 7.

3. Det pågældende andelsselskabs ledelses- eller administrationsorgan udfærdiger en omdannelsesplan og en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter og de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af omdannelsen forklares og begrundes, ligesom der redegøres for følgerne af den vedtagne SCE-selskabsform for medlemmerne og medarbejderne.

4. Omdannelsesplanen skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, der skal tage stilling til omdannelsen.

5. Inden generalforsamlingen, jf. stk. 6, attesterer en eller flere uafhængige eksperter, som efter de nationale bestemmelser er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som det selskab, der omdannes til et SCE-selskab, hører under, med de fornødne ændringer, at reglerne i artikel 22, stk. 1, litra b), er overholdt.

6. Generalforsamlingen i det pågældende selskab godkender omdannelsesplanen samt SCE-selskabets vedtægter.

7. Medlemsstaterne kan gøre omdannelsen betinget af kvalificeret flertal eller enstemmighed i tilsynsorganet for det selskab, der skal omdannes, og hvor der findes en ordning for medbestemmelse for medarbejderne.

8. Rettigheder og forpligtelser i det selskab, der skal omdannes, med hensyn til såvel individuelle som kollektive arbejds- og ansættelsesvilkår, som bygger på national lovgivning, praksis og individuelle arbejdskontrakter eller ansættelsesforhold, som eksisterede på registreringstidspunktet, overføres til SCE-selskabet ved dets registrering.

KAPITEL III

SCE-SELSKABETS STRUKTUR

Artikel 36

SCE-selskabets organer

SCE-selskabet består på vilkårene i denne forordning af:

a) en generalforsamling og

b) enten et tilsynsorgan og et ledelsesorgan (det tostrengede system) eller et administrationsorgan (det enstrengede system) afhængigt af, hvilken af mulighederne der er valgt i vedtægterne.

Afsnit 1

Det tostrengede system

Artikel 37

Ledelsesorganets opgaver og udpegelse af dets medlemmer

1. Ledelsesorganet varetager ledelsen af SCE-selskabet og repræsenterer det over for tredjemand og i retssager. En medlemsstat kan bestemme, at en administrerende direktør har ansvaret for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for andelsselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område.

2. Ledelsesorganets medlem eller medlemmer udnævnes og afsættes af tilsynsorganet.

En medlemsstat kan dog bestemme eller tillade, at det fastsættes i vedtægterne, at ledelsesorganets medlem eller medlemmer skal udnævnes og afsættes af generalforsamlingen på de samme betingelser som dem, der gælder for andelsselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område.

3. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SCE-selskab. I tilfælde af et medlems forfald kan tilsynsorganet dog udpege et af sine medlemmer til at varetage hvervet som medlem af ledelsesorganet. Så længe den pågældende udøver dette hverv, suspenderes hans hverv som medlem af tilsynsorganet. En medlemsstat kan fastsætte, at denne periode er tidsbegrænset.

4. Antallet af medlemmer af ledelsesorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i SCE-selskabets vedtægter. En medlemsstat kan dog fastsætte et minimumsantal og/eller et maksimumsantal.

5. Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om et tostrenget system for andelsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, skal medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SCE-selskaber.

Artikel 38

Formandskab og indkaldelse af møder i ledelsesorganet

1. Ledelsesorganet vælger af sin midte en formand i overensstemmelse med vedtægterne.

2. Formanden indkalder til møde i ledelsesorganet på de i vedtægterne fastsatte betingelser, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra et medlem. Sådanne anmodninger om indkaldelse af organet skal være ledsaget af en begrundelse. Er en anmodning ikke imødekommet efter senest 14 dage, kan det eller de medlemmer, der fremsatte anmodningen, indkalde ledelsesorganet.

Artikel 39

Tilsynsorganets opgaver og udpegelse af dets medlemmer

1. Tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af dets hverv. Det kan ikke selv forestå ledelsen af SCE-selskabet. Det kan ikke repræsentere selskabet over for tredjemand. Det repræsenterer selskabet over for ledelsesorganet eller dets medlemmer, i retssager og ved indgåelse af aftaler.

2. Tilsynsorganets medlemmer udnævnes og afsættes af generalforsamlingen. Medlemmerne af det første tilsynsorgan kan dog være udpeget i vedtægterne. Dette gælder kun, hvis ikke andet er fastsat i de ordninger for medbestemmelse for medarbejderne, der er fastlagt i henhold til direktiv 2003/72/ EF.

3. Passive medlemmer må højst udgøre en fjerdedel af tilsynsorganets medlemmer.

4. Antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i vedtægterne. En medlemsstat kan dog for SCE-selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted på dens område, fastsætte antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller dets sammensætning eller et minimumsantal og/eller et maksimumsantal.

Artikel 40

Ret til oplysninger

1. Ledelsesorganet skal mindst hver tredje måned underrette tilsynsorganet om SCE-selskabets anliggender og dets forventede udvikling, idet der samtidig tages hensyn til oplysninger om eventuelle kontrollerede virksomheders forhold, der kan få væsentlig indflydelse på selskabets anliggender.

2. Ud over den regelmæssige underretning efter stk. 1 underretter ledelsesorganet omgående tilsynsorganet om alle vigtige forhold, der kan tænkes at få væsentlig indflydelse på SCE-selskabets stilling.

3. Tilsynsorganet kan anmode ledelsesorganet om at forelægge de oplysninger, som det har brug for med henblik på udøvelsen af det i artikel 39, stk. 1, omhandlede tilsyn. En medlemsstat kan bestemme, at hvert enkelt medlem af tilsynsorganet også kan benytte denne mulighed.

4. Tilsynsorganet kan foretage eller lade foretage undersøgelser, der er nødvendige for udførelsen af dets hverv.

5. Ethvert medlem af tilsynsorganet har adgang til alle de oplysninger, organet modtager.

Artikel 41

Formandskab og indkaldelse af møder i tilsynsorganet

1. Tilsynsorganet vælger en formand af sin midte. Er halvdelen af organets medlemmer udpeget af medarbejderne, kan kun et medlem, der er udpeget af generalforsamlingen, vælges til formand.

2. Tilsynsorganet indkaldes på de i vedtægterne fastsatte betingelser af formanden enten på dennes eget initiativ, efter anmodning fra mindst en tredjedel af tilsynsorganets medlemmer eller efter anmodning fra ledelsesorganet. Anmodninger om indkaldelse af organet skal være ledsaget af en begrundelse. Er en anmodning ikke imødekommet efter senest 14 dage, kan de, der fremsatte anmodningen, indkalde tilsynsorganet.

Afsnit 2

Det enstrengede system

Artikel 42

Administrationsorganets opgaver og udpegelse af dets medlemmer

1. Administrationsorganet varetager ledelsen af SCE-selskabet og repræsenterer det over for tredjemand i retssager. En medlemsstat kan bestemme, at en administrerende direktør har ansvaret for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for andelsselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted på den pågældende medlemsstats område.

2. Antallet af medlemmer af administrationsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i SCE-selskabets vedtægter. En medlemsstat kan dog fastsætte et minimumsantal og i givet fald et maksimumsantal. Passive medlemmer må højst udgøre en fjerdedel af administrationsorganets medlemmer.

Administrationsorganet skal imidlertid bestå af mindst tre medlemmer, når der er fastlagt en ordning for medarbejderindflydelse i henhold til direktiv 2003/72/EF.

3. Administrationsorganets medlemmer og deres eventuelle suppleanter i henhold til vedtægterne udnævnes af generalforsamlingen. Medlemmerne af det første administrationsorgan kan dog være udpeget i vedtægterne. Dette gælder kun, hvis ikke andet er fastsat i de ordninger for medbestemmelse for medarbejderne, der er fastlagt i henhold til direktiv 2003/72/ EF.

4. Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om et enstrenget system for andelsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, skal medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SCE-selskaber.

Artikel 43

Mødehyppighed samt ret til oplysninger

1. Administrationsorganet træder sammen mindst hver tredje måned med den mødehyppighed, der er fastsat i vedtægterne, for at drøfte SCE-selskabets anliggender og deres forventede udvikling, eventuelt under hensyntagen til oplysninger om kontrollerede virksomheders forhold, der kan få væsentlig indflydelse på selskabets anliggender.

2. Ethvert medlem af administrationsorganet har adgang til alle de rapporter, dokumenter og oplysninger, organet modtager.

Artikel 44

Formandskab og indkaldelse til møder i administrationsorganet

1. Administrationsorganet vælger en formand af sin midte. Er halvdelen af organets medlemmer udpeget af medarbejderne, kan kun et medlem, der er udpeget af generalforsamlingen, vælges til formand.

2. Administrationsorganet indkaldes på de i vedtægterne fastsatte betingelser af formanden, enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af organets medlemmer. Anmodninger om indkaldelse af organet skal være ledsaget af en begrundelse. Er en sådan anmodning ikke imødekommet efter senest 14 dage, kan de, der fremsatte anmodningen, indkalde administrationsorganet.

Afsnit 3

Fæ l l es regler for det enstrengede og det tostrengede system

Artikel 45

Funktionsperiode

1. Selskabsorganernes medlemmer udnævnes for en periode, som fastsættes i vedtægterne, men som ikke kan overstige seks år.

2. Medmindre andet er fastsat i vedtægterne, kan medlemmerne genudnævnes en eller flere gange for den periode, der er fastsat i stk. 1.

Artikel 46

Betingelser for at have sæde i et selskabsorgan

1. SCE-selskabets vedtægter kan fastsætte, at et selskab som defineret i traktatens artikel 48 kan være medlem af et af selskabets organer, medmindre andet gælder ifølge andelsselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted.

Det pågældende selskab skal med henblik på udøvelsen af sine beføjelser i det pågældende organ udpege en fysisk person som sin repræsentant. Repræsentanten er underlagt de samme betingelser og forpligtelser, som ville gælde, hvis han personligt var medlem af dette organ.

2. Følgende personer må hverken have sæde i et organ i SCE-selskabet eller repræsentere et medlem efter stk. 1:

€" personer, som efter national lovgivning i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et andelsselskab, som hører under samme medlemsstats lovgivning, eller

€" personer, som på grund af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, ikke kan have sæde i det tilsvarende organ i et andelsselskab, som hører under lovgivningen i en medlemsstat.

3. SCE-selskabets vedtægter kan, i lighed med hvad der gælder ifølge andelsselskabslovgivningen i medlemsstaten, fastsætte særlige betingelser for de medlemmer, der repræsenterer administrationsorganet.

Artikel 47

SCE-selskabernes repræsentationsbeføjelser og ansvar

1. Er beføjelsen til at repræsentere SCE-selskabet over for tredjemand i overensstemmelse med reglerne i artikel 37, stk. 1, og artikel 42, stk. 1, tillagt to eller flere medlemmer, udøves denne beføjelse af de pågældende medlemmer i forening, medmindre der ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kan fastsættes andre regler i vedtægterne, i hvilket fald en sådan bestemmelse kan gøres gældende over for tredjemand, når den er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, og artikel 12.

2. SCE-selskabet forpligtes over for tredjemand ved de retshandler, der indgås af dets organer, også selv om disse retshandler falder uden for rammerne af selskabets formål, medmindre de beføjelser, disse organer har eller kan tillægges i henhold til loven i selskabets hjemstedsstat, er overskredet.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at et SCE-selskab ikke er forpligtet af retshandler, der overskrider rammerne for dets formål, hvis selskabet beviser, at tredjemand var vidende om, at den pågældende retshandel faldt uden for disse rammer, eller ikke kunne være uvidende herom i betragtning af omstændighederne, idet offentliggørelsen af vedtægterne ikke i sig selv er tilstrækkeligt bevis herfor.

3. Begrænsninger i selskabsorganernes beføjelser, der følger af vedtægterne eller af de kompetente organers beslutninger, kan ikke gøres gældende over for tredjemand, selv om de er blevet offentliggjort.

4. En medlemsstat kan fastsætte, at vedtægterne kan tillægge en enkelt eller flere personer, som handler i fællesskab, retten til at repræsentere SCE-selskabet. Denne lovgivning kan fastsætte, at denne bestemmelse i vedtægterne kan gøres gældende over for tredjemand, såfremt den vedrører den generelle repræsentationsbeføjelse. I så fald finder bestemmelserne i artikel 12 anvendelse.

Artikel 48

Dispositioner, der kræver godkendelse

1. Det skal i SCE-selskabets vedtægter opregnes, hvilke former for dispositioner der

€" i det tostrengede system kræver en tilladelse fra tilsynsorganet eller generalforsamlingen til ledelsesorganet

€" i det enstrengede system kræver en udtrykkelig beslutning truffet af administrationsorganet eller en tilladelse fra generalforsamlingen.

2. Denne bestemmelse anfægter ikke bestemmelserne i artikel 47.

3. En medlemsstat kan dog fastlægge, at det organ, der skal give tilladelsen, samt at de former for dispositioner, der her er tale om, som et minimum skal være anført i vedtægterne for SCE-selskaber registret på dens område, og/eller fastsætte, at tilsynsorganet i det tostrengede system selv kan afgøre, hvilke former for dispositioner der skal gives tilladelse til.

Artikel 49

Tavshedspligt

Medlemmerne af SCE-selskabets organer må ikke, heller ikke efter ophøret af deres hverv, udbrede de oplysninger, som de får kendskab til om selskabet, og som vil kunne skade selskabets eller dets medlemmers interesser, hvis de udbredes, medmindre gældende bestemmelser i den nationale andelsselskabs- og selskabslovgivning eller samfundshensyn kræver det eller åbner mulighed herfor.

Artikel 50

Beslutningsdygtighed

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i vedtægterne, er de interne regler for beslutningsdygtigt antal og beslutningstagning i SCE-selskabets organer følgende:

a) beslutningsdygtigt antal: mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer skal være til stede eller repræsenteret

b) beslutningstagning: ved stemmeflerhed blandt de tilstedeværende eller repræsenterede stemmeberettigede medlemmer.

Fraværende medlemmer kan deltage i beslutningerne ved at give et andet medlem af organet eller de eventuelle suppleanter, der blev valgt samtidig, fuldmagt til at repræsentere dem.

2. Indeholder vedtægterne ikke bestemmelse herom, er formandens stemme udslagsgivende i hvert organ i tilfælde af stemmelighed. Vedtægterne må dog ikke fastsætte andet, hvis halvdelen af tilsynsorganet består af medarbejderrepræsentanter.

3. Hvis der er fastlagt en ordning for medarbejderindflydelse i henhold til direktiv 200 3/72/EF, kan en medlemsstat foreskrive, at det beslutningsdygtige antal og beslutningstagningen i tilsynsorganet, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, fastsættes efter de regler, der på de samme vilkår gælder for andelsselskaber, som hører under den pågældende medlemsstats lovgivning.

Artikel 51

Erstatningsansvar

Medlemmerne af ledelses-, tilsyns- eller administrationsorganerne hæfter ifølge de bestemmelser, der er fastsat i andelsselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted, for tab eller skade, de har påført SCE-selskabet ved tilsidesættelse af de retlige, vedtægtsmæssige eller andre forpligtelser, der er forbundet med deres hverv.

Afsnit 4

Generalforsamlingen

Artikel 52

Beføjelser

Generalforsamlingen træffer beslutning i anliggender, for hvilke den har en særlig kompetence ifølge:

a) denne forordning, eller

b) lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, vedtaget i medfør af direktiv 200 3/72/EF.

Endvidere træffer generalforsamlingen beslutning i anliggender, hvor generalforsamlingen i et andelsselskab, som hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, har kompetence, enten ifølge denne medlemsstats lovgivning eller ifølge SCE-selskabets vedtægter i overensstemmelse med samme lovgivning.

Artikel 53

Afholdelse af generalforsamlinger

Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit finder andelsselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, anvendelse på generalforsamlingens tilrettelæggelse og forløb samt på afstemningsprocedurerne.

Artikel 54

Indkaldelse af generalforsamlingen

1. Generalforsamlingen afholdes mindst en gang pr. kalenderår, senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning, medmindre lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted, for andelsselskaber, som udøver den samme form for virksomhed som SCE-selskabet, fastsætter en større mødehyppighed. En medlemsstat kan dog fastsætte, at den første generalforsamling kan afholdes senest 18 måneder efter selskabets stiftelse.

2. Generalforsamlingen kan til enhver tid indkaldes af ledelses-, administrations- eller tilsynsorganet, eller af ethvert andet organ eller af en kompetent myndighed i overensstemmelse med andelsselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted. Ledelsesorganet indkalder den på begæring af tilsynsorganet.

3. Dagsordenen for den generalforsamling, der afholdes efter regnskabsårets afslutning, skal mindst omfatte godkendelse af årsregnskabet og anvendelsen af overskuddet.

4. Der kan på generalforsamlingen træffes beslutning om at indkalde en ny generalforsamling på en dato og med en dagsorden, der fastsættes af den selv.

Artikel 55

Et mindretals adgang til at indkalde generalforsamlingen

Mindst 5 000 medlemmer eller mindst 10 % af det samlede antal medlemmer kan anmode om, at SCE-selskabet indkalder generalforsamlingen, og udforme dagsordenen. Lavere procentsatser kan fastsættes i vedtægterne.

Artikel 56

Indkaldelsesfrist og indkaldelsesmåde

1. Indkaldelse af SCE-selskabets generalforsamling sker i overensstemmelse med vedtægterne ved enhver form for skriftlig henvendelse til alle, der i henhold til artikel 58, stk. 1 og 2, er berettiget til at deltage i selskabets generalforsamling. Denne indkaldelse kan ske ved avertering i selskabets interne officielle publikation.

2. Indkaldelsen skal mindst indeholde følgende angivelser:

€" SCE-selskabets navn og hjemsted

€" sted, dato og tidspunkt for generalforsamlingen

€" i givet fald generalforsamlingens art

€" dagsordenen, med angivelse af de punkter, der skal behandles, og beslutningsforslagene.

3. Mellem udsendelse af brev med indkaldelsen, jf. stk. 1, og datoen for generalforsamlingens åbning skal der forløbe mindst 30 dage. Denne frist kan dog i hastetilfælde nedsættes til 14 dage. Hvis artikel 61, stk. 4, vedrørende krav om beslutningsdygtighed anvendes, kan tiden mellem det første og det andet møde, hvortil der indkaldes for at behandle samme dagsorden, nedsættes i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted.

Artikel 57

Tilføjelse af punkter på dagsordenen

Mindst 5 000 medlemmer af SCE-selskabet, eller medlemmer, som mindst besidder 10 % af det samlede antal stemmer, kan anmode om, at et eller flere supplerende punkter optages på dagsordenen for en generalforsamling. Lavere procentsatser kan fastsættes i vedtægterne.

Artikel 58

Deltagelse ved personligt fremmøde eller repræsentation

1. Alle selskabets medlemmer har ret til på generalforsamlingen at tage ordet og stemme om de punkter, der er opført på dagsordenen.

2. Medlemmer af SCE-selskabets organer og indehavere af andre værdipapirer end andele og obligationer jf. artikel 64, samt, hvis det er fastsat i vedtægterne, enhver anden, der har beføjelse hertil i henhold til lovgivningen i den stat, hvor SCE-selskabet har hjemsted, kan deltage i generalforsamlingen uden stemmeret.

3. Stemmeberettigede medlemmer kan efter de i vedtægterne fastsatte bestemmelser lade sig repræsentere på generalforsamlingen af en befuldmægtiget.

Det fastsættes i vedtægterne, hvor mange fuldmagter en befuldmægtiget højst kan modtage.

4. Det kan i vedtægterne fastsættes, at der kan stemmes pr. brev eller elektronisk, og der skal i så fald fastsætter nærmere regler herfor i vedtægterne.

Artikel 59

Stemmeret

1. Hvert medlem af et SCE-selskab råder over én stemme, uanset hvor mange andele vedkommende besidder.

2. Hvis den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted, tillader det, kan vedtægterne give mulighed for, at et medlem tildeles et antal stemmer i forhold til anden deltagelse i andelsselskabets aktiviteter end kapitalindskud. Denne tildeling kan højst være på 5 stemmer pr. medlem eller 30 % af de samlede stemmerettigheder, alt efter hvad der er lavest.

Hvis den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted, tillader det, kan SCE-selskaber, der er involveret i finansierings- eller forsikringsvirksomhed, i vedtægterne fastsætte, at antallet af stemmer bestemmes af medlemmernes deltagelse i andelsselskabets aktiviteter, herunder disses andel af SCE-selskabets kapital. Denne tildeling kan højst være på 5 stemmer pr. medlem eller 20 % af de samlede stemmerettigheder, alt efter hvad der er lavest.

Hvis den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted, tillader det, kan det i vedtægterne for SCE-selskaber, hvis medlemmer for størstedelens vedkommende er andelsselskaber, fastsættes, at antallet af stemmer bestemmes i henhold til medlemmernes deltagelse i andelsselskabets aktiviteter, herunder disses andel af SCE-selskabets kapital og/eller i henhold til den enkelte deltagende enheds medlemsantal.

3. Med hensyn til den stemmeret, som vedtægterne kan tildele passive medlemmer (investorer), er SCE-selskabet underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted. Passive medlemmer (investorer) må imidlertid tilsammen højst råde over 25 % af de samlede stemmerettigheder.

4. Såfremt lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted, tillader det ved denne forordnings ikrafttrædelse, kan det i selskabets vedtægter fastsættes, at arbejdstagerrepræsentanter kan deltage i generalforsamlingerne eller i sektor- eller sektionsforsamlingerne, forudsat at arbejdstagerrepræsentanterne tilsammen højst kontrollerer 15 % af de samlede stemmerettigheder. Sådanne rettigheder bliver ugyldige i det øjeblik, hvor SCE-selskabets hjemsted flytter til en medlemsstat, hvis lovgivning ikke åbner mulighed for en sådan deltagelse.

Artikel 60

Ret til oplysninger

1. Ethvert medlem, som fremsætter anmodning herom på generalforsamlingen, har ret til af ledelses- eller administrationsorganet at få oplysninger om de af SCE-selskabets aktiviteter, der har forbindelse med et emne, som generalforsamlingen kan træffe beslutning om, jf. artikel 61, stk. 1. Disse oplysninger skal så vidt muligt gives på den pågældende generalforsamling.

2. Ledelses- eller administrationsorganet kan ikke nægte at give disse oplysninger, medmindre det

€" ville være til betydelig skade for selskabet, eller

€" er uforeneligt med en lovbestemt tavshedspligt.

3. Et medlem, der er blevet nægtet en oplysning, kan forlange, at hans spørgsmål og begrundelsen for afslaget optages i generalforsamlingens protokol.

4. Inden for de ti dage, der går forud for den generalforsamling, der skal tage stilling til regnskabsårets afslutning, skal medlemmerne have adgang til balancen, resultatopgørelsen og noterne hertil, årsberetningen, resultaterne af regnskabsrevisionen, der er foretaget af den person, som er ansvarlig herfor samt, hvis det drejer sig om et moderselskab i henhold til direktiv 83/349/EØF, de konsoliderede regnskaber.

Artikel 61

Beslutningstagning

1. En generalforsamling kan træffe beslutninger om punkter på dagsordenen. Generalforsamlingen kan også drøfte og træffe beslutninger om emner, som et mindretal af medlemmerne har sat på dagsordenen i henhold til artikel 57.

2. Generalforsamlingens beslutninger træffes med et flertal af de tilstedeværende eller repræsenterede medlemmers gyldigt afgivne stemmer.

3. Regler om beslutningsdygtighed og nødvendigt flertal på generalforsamlinger fastsættes i vedtægterne.

Hvis vedtægterne åbner mulighed for, at SCE-selskabet kan have investormedlemmer (passive medlemmer) eller kan give stemmeret i forhold til den indskudte kapital i et SCE-selskab, der er involveret i finansierings- eller forsikringsvirksomhed, fastsættes der i vedtægterne også særlige krav til beslutningsdygtighed for så vidt angår andre medlemmer end investormedlemmer (passive medlemmer) eller medlemmer med stemmeret i forhold til den indskudte kapital i et SCE-selskab, der er involveret i finansierings- eller forsikringsvirksomhed. Det er op til medlemsstaterne at fastsætte minimumskravene til beslutningsdygtighed for sådanne SCE-selskaber, som har hjemsted på deres område.

4. I spørgsmål om vedtægtsændringer er generalforsamlingen kun beslutningsdygtig ved første indkaldelse, såfremt de tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer tilsammen udgør mindst halvdelen, og ved anden indkaldelse stilles der ikke krav til beslutningsdygtighed.

I de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, træffer generalforsamlingen beslutning med et flertal på to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer, medmindre lovgivningen vedrørende andelsselskaber i den medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted, kræver et større flertal.

Artikel 62

Protokol

1. Der føres protokol over hver generalforsamling. Protokollen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

€" tid og sted for generalforsamlingen

€" de emner, hvorom der er truffet beslutning

€" afstemningsresultatet.

2. Deltagerfortegnelse og indkaldelsesdokumenter samt de rapporter og beretninger, medlemmerne har fået forelagt vedrørende punkter på dagsordenen, vedhæftes protokollen som bilag.

3. Protokollen såvel som de vedlagte dokumenter skal opbevares i mindst fem år. Ethvert medlem kan mod betaling af et gebyr til dækning af de administrative udgifter forbundet hermed rekvirere en kopi af protokollen og de til denne vedlagte dokumenter.

4. Protokollen underskrives af generalforsamlingens dirigent.

Artikel 63

Sektor- og sektionsforsamlinger

1. Såfremt et SCE-selskab udøver flere forskellige typer virksomhed, virker i flere regioner, har flere forretningssteder eller har over 500 medlemmer, kan det i vedtægterne fastsættes, at der kan afholdes sektor- og sektionsforsamlinger, hvis det er tilladt i den relevante nationale lovgivning. Vedtægterne skal fastsætte bestemmelser om opdelingen i sektorer og sektioner og om antallet af delegerede.

2. Sektor- og sektionsforsamlingerne vælger deres delegerede for en periode på højst fire år, medmindre mandatet tilbagekaldes inden periodens udløb. De således udpegede delegerede udgør SCE-selskabets generalforsamling og repræsenterer her deres sektor eller sektion, som de rapporterer tilbage til om resultatet af generalforsamlingen. Bestemmelserne i kapitel III, afsnit 4, finder anvendelse på arbejdet i sektor- og sektionsforsamlingerne.

KAPITEL IV

UDSTEDELSE AF ANDELE, TIL HVILKE DER ER KNYTTET SÆRLIGE FORDELE

Artikel 64

Andre værdipapirer end andele og obligationer, til hvilke der er knyttet særlige fordele

1. Det kan i vedtægterne fastsættes, at der kan udstedes andre værdipapirer end andele eller obligationer, der ikke giver deres indehavere stemmeret. Disse kan tegnes af såvel medlemmer som udenforstående personer, men deres erhvervelse giver ikke medlemsstatus. Vedtægterne fastsætter ligeledes de nærmere betingelser for indløsning.

2. Indehavere af andele eller obligationer som omhandlet i stk. 1 kan opnå særlige fordele i overensstemmelse med vedtægterne eller de vilkår, der blev fastlagt ved deres udstedelse.

3. Andele og obligationer som omhandlet i stk. 1 må ikke tilsammen have en pålydende værdi, der overstiger det i vedtægterne fastsatte beløb.

4. Uden at det berører retten til at deltage i generalforsamlingen, jf. artikel 58, stk. 2, kan det i vedtægterne fastsættes, at disse andelshavere kan afholde særlige forsamlinger for indehavere af andele og obligationer som omhandlet i stk. 1. Den særlige andelshaverforsamling kan afgive indstillinger med henblik på enhver beslutning, der skal træffes på generalforsamlingen vedrørende rettigheder og interesser for sådanne indehavere, og udpege personer, der skal videregive indstillingen til denne.

Der skal i generalforsamlingens protokol henvises til sådanne indstillinger.

KAPITEL V

ANVENDELSE AF OVERSKUDDET

Artikel 65

Lovpligtige reservefonde

1. Med forbehold af ufravigelige bestemmelser i national lov skal vedtægterne indeholde bestemmelser om udlodning af regnskabsårets overskud.

2. Det skal i vedtægterne være fastsat, at en del af et eventuelt overskud overføres til en lovpligtig reservefond, før anden udlodning finder sted.

Indtil denne reservefond udgør den i artikel 3, stk. 2, omhandlede kapital, overføres mindst 15 % afregnskabsårets overskud efter fradrag af eventuelt overført underskud til denne.

3. Udtrædende medlemmer kan ikke gøre nogen krav gældende på beløb henlagt til den lovpligtige reservefond.

Artikel 66

Dividende

Det kan i vedtægterne fastsættes, at der udbetales dividende til medlemmerne i forhold til deres transaktioner med selskabet eller ydelser for selskabet.

Artikel 67

Anvendelse af det disponible overskud

1. Det disponible overskud er det beløb, der er tilbage efter fradrag af henlæggelse til den lovpligtige reservefond, eventuel udbetaling af dividende og overførte tab, plus i givet fald overskud fra foregående regnskabsår og overførsler fra reserverne.

2. På den generalforsamling, hvor årsregnskabet fremlægges, kan der træffes beslutning om, at dette overskud efter bestemmelserne i vedtægterne

€" fremføres til næste regnskabsår

€" henlægges til lovpligtige eller vedtægtsmæssige reservefonde

€" anvendes til forrentning af indbetalt kapital eller dermed ligestillet kapital i form af kontante udbetalinger eller udstedelse af nye andele.

3. Vedtægterne kan også indeholde bestemmelse om, at ingen udlodning må finde sted.

KAPITEL VI

ÅRSREGNSKABER OG KONSOLIDEREDE REGNSKABER

Artikel 68

Opstilling af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

1. Med hensyn til opstilling af årsregnskaber, eventuelt konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne er et SCE-selskab underlagt de bestemmelser, der i dets hjemstedsstat er vedtaget i henhold til direktiv 78/660/EØF og 83/349/ EØF. Medlemsstaterne kan imidlertid åbne mulighed for ændring af de nationale gennemførelsesbestemmelser til disse direktiver for at tage hensyn til andelsselskabers særlige karakteristika.

2. Er andelsselskaber ifølge lovgivningen i SCE-selskabets hjemstedsstat ikke underlagt pligt til at offentliggøre regnskaber som fastsat i artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, skal SCE-selskabet i det mindste fremlægge sine årsregnskaber til gennemsyn for offentligheden på sit hjemsted. Eksemplarer af regnskabsdokumenterne skal uden videre kunne rekvireres. Gebyret for fremsendelse af et sådan eksemplar må ikke overstige de dermed forbundne administrative omkostninger.

3. Et SCE-selskab skal opstille sine årsregnskaber og eventuelle konsoliderede regnskaber i den nationale valuta. Et SCE-selskab, hvis hjemstedsstat ligger uden for euro-området, kan også opstille sine årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber i euro. I så fald skal det i noterne anføres, på hvilket grundlag regnskabsposter, som oprindeligt var angivet i anden valuta, er omregnet til euro.

Artikel 69

Regnskaber for SCE-selskaber, der driver kredit- og finansieringsvirksomhed

1. Med hensyn til opstilling af årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne gælder for de SCE-selskaber, som er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, de samme regler som i lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, i medfør af direktiverne om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

2. Med hensyn til opstilling af årsregnskaber og i givet fald konsoliderede regnskaber, herunder den dertil knyttede årsberetning, samt revision og offentliggørelse af regnskaberne gælder for de SCE-selskaber, som er forsikringsselskaber, de samme regler som i lovgivningen i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, i medfør af Rådets direktiver.

Artikel 70

Lovpligtig revision

Lovpligtig revision af et SCE-selskabs årsregnskaber og eventuelle konsoliderede regnskaber foretages af en eller flere personer, som i selskabets hjemstedsstat er meddelt autorisation hertil efter de bestemmelser, denne stat har vedtaget til gennemførelse af direktiv 84/253/EØF og 89/48/EØF.

Artikel 71

Særlige krav til revision

Hvis lovgivningen i en medlemsstat kræver, at alle eller visse former for andelsselskaber, der hører under dette lands lovgivning, skal tilslutte sig et eksternt selskab, der er bemyndiget efter loven, og anvende en særlig metode ved revision og kontrol, der udøves af dette selskab, gælder bestemmelserne uden videre for det SCE-selskab, hvis hjemsted er beliggende i denne medlemsstat, under forudsætning af at dette eksterne selskab opfylder kravene i direktiv 84/25 3/EØF.

KAPITEL VII

OPLØSNING, LIKVIDATION, KONKURSBEHANDLING OG BETALINGSSTANDSNING

Artikel 72

Opløsning, konkursbehandling og lignende bobehandlinger

Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger er SCE-selskabet omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, herunder også bestemmelser om generalforsamlingens beslutningstagning.

Artikel 73

Opløsning ved afgørelse truffet af retten eller et andet kompetent organ i medlemsstaten, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted

1. På begæring af enhver person med berettiget interesse eller af en kompetent myndighed træffer domstolene eller en eventuel anden kompetent administrativ myndighed i medlemsstaten, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted, afgørelse om, at selskabet skal opløses, hvis de konstaterer, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, og/eller artikel 3, stk. 2, er blevet overtrådt, samt i de i artikel 34 omhandlede tilfælde.

Retten eller den kompetente administrative myndighed kan indrømme selskabet en frist til at bringe forholdene i orden. Er forholdene ikke bragt i orden inden udløbet af denne frist, træffer retten eller den kompetente administrative myndighed afgørelse om opløsning af selskabet.

2. Opfylder et SCE-selskab ikke længere kravet i artikel 6, træffer den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, passende foranstaltninger til at pålægge selskabet at afhjælpe forholdet inden for en nærmere fastsat frist:

€" enten ved at flytte sit hovedkontor tilbage til den medlemsstat, hvor det har sit hjemsted

€" eller ved at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted efter proceduren i artikel 7.

3. Den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit hjemsted, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et selskab, som ikke afhjælper forholdet i overensstemmelse med stk. 2.

4. Den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, giver adgang til domstols- eller anden relevant prøvelse af alle overtrædelser af artikel 6. Denne adgang har opsættende virkning for procedurerne i stk. 2 og 3.

5. Konstateres det, enten på myndighedernes eller på en berørt parts initiativ, at et SCE-selskab i strid med artikel 6 har sit hovedkontor på en medlemsstats område, underretter myndighederne i denne medlemsstat straks den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende.

Artikel 74

Offentliggørelse af opløsning

Indledning af bobehandling med henblik på opløsning, likvidation, konkurs eller betalingsstandsning samt afslutning af en sådan bobehandling, herunder frivillig likvidation, og beslutning om videreførelse offentliggøres efter artikel 12 med forbehold af national lovgivning om yderligere offentliggørelsesforanstaltninger.

Artikel 75

Udlodning af likvidationsprovenu

Nettoprovenuet udloddes efter princippet om uvildig udlodning, eller, hvis det ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har hjemsted, er tilladt, i henhold til en alternativ i SCE-selskabets vedtægter fastsat ordning. I denne artikel forstås der ved nettoprovenu restprovenuet efter betaling af alle skyldige beløb til kreditorer og tilbagebetaling af medlemmernes kapitalindskud.

Artikel 76

Omdannelse til et andelsselskab

1. Et SCE-selskab kan omdannes til et andelsselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor det pågældende selskab har sit hjemsted. Der kan ikke træffes beslutning om omdannelse, før der er gået to år efter dets registrering, og før de to første årsregnskaber er blevet godkendt.

2. Omdannelse af et SCE-selskab til et andelsselskab giver ikke anledning til, at selskabet opløses, eller at der stiftes en ny juridisk person.

3. SCE-selskabets ledelses- eller administrationsorgan udfærdiger en omdannelsesplan og en beretning, hvori de juridiske og økonomiske aspekter af omdannelsen og dens følger for beskæftigelsen forklares og begrundes, ligesom følgerne af den vedtagne andelsselskabsform, både for medlemmer, andelshavere ifølge artikel 14 og medarbejdere, angives.

4. Omdannelsesplanen skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning mindst en måned inden datoen for den generalforsamling, der skal tage stilling til omdannelsen.

5. Inden generalforsamlingen, jf. stk. 6, attesterer en eller flere uafhængige sagkyndige, som efter de nationale bestemmelser er udpeget eller godkendt af en retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, som SCE-selskabet, der omdannes til et andelsselskab, hører under, at selskabet faktisk råder over aktiver, som mindst svarer til selskabskapitalen.

6. SCE-selskabets generalforsamling godkender omdannelsesplanen samt andelsselskabets vedtægter. Generalforsamlingens beslutning træffes på de betingelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser.

KAPITEL VIII

SUPPLERENDE BESTEMMELSER OG OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 77

Den Økonomiske og Monetære Union

1. Hvis og så længe tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) ikke finder anvendelse på en medlemsstat, kan denne medlemsstat anvende de bestemmelser, der gælder for andelsselskaber eller aktieselskaber, som hører under dens lovgivning, på SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område for så vidt angår angivelsen af deres kapital. SCE-selskabet kan under alle omstændigheder angive sin kapital i euro. I så fald er omregningskursen mellem den nationale valuta og euro den kurs, der gælder den sidste dag i måneden forud for stiftelsen af selskabet.

2. Hvis og så længe tredje fase af ØMU€™en ikke finder anvendelse på den stat, hvor et SCE-selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kan selskabet dog opstille og offentliggøre sit årsregnskab og eventuelle konsoliderede regnskab i euro. Medlemsstaten kan kræve, at SCE-selskabets årsregnskaber og i givet fald de konsoliderede regnskaber opstilles og offentliggøres i den nationale valuta på samme betingelser som dem, der gælder for andelsselskaber og aktieselskaber, som hører under lovgivningen i den pågældende medlemsstat. Dette berører ikke selskabets yderligere mulighed for at offentliggøre sine årsregnskaber og i givet fald de konsoliderede regnskaber i euro i overensstemmelse med Rådets direktiv 90/ 604/EØF af 8. november 1990 om ændring af direktiv 78/ 660/EØF om årsregnskaber og direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber for så vidt angår undtagelser til fordel for små og mellemstore selskaber og for så vidt angår opstilling og offentliggørelse af regnskaber i ecu. 20)

KAPITEL IX

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 78

Nationale gennemførelsesbestemmelser

1. Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af denne forordning.

2. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder som angivet i artikel 7, 21, 29, 30, 54 og 73. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 79

Revision af forordningen

Senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af forordningen og i givet fald forslag til ændringer. Det skal i rapporten især undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt:

a) at åbne mulighed for, at et SCE-selskabs hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i forskellige medlemsstater

b) at åbne mulighed for, at en medlemsstat i de retsforskrifter, den udsteder i medfør af beføjelser tillagt ved denne forordning eller til sikring af denne forordnings faktiske anvendelse på SCE-selskaber, kan tillade, at der i et sådant selskabs vedtægter indsættes bestemmelser, som fraviger eller supplerer disse retsforskrifter, selv om sådanne bestemmelser ikke ville være tilladt i vedtægterne for et andelsselskab med hjemsted i den pågældende medlemsstat

c) at åbne mulighed for bestemmelser, der muliggør opsplitning af et SCE-selskab i to eller flere nationale andelsselskaber

d) at åbne mulighed for specifikke former for retlig prøvelse i tilfælde af svig eller fejl ved registrering af et SCE-selskab, der er stiftet ved en fusion.

Artikel 80

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 18. august 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2003.

På Rådets vegne

G. ALEMANNO

Formand

1) EFT C 99 af 21.4.1992, s. 17, og EFT C 236 af 31.8.1993, s. 17.

2) EFT C 42 af 15.2.1993, s. 75, og udtalelse af 14.5.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

3) EFT C 223 af 31.8.1992, s. 42.

4) EFT C 128 af 16.5.1983, s. 51.

5) EFT C 246 af 14.9.1987, s. 94.

6) EFT C 158 af 26.6.1989, s. 380.

7) EFT C 61 af 28.2.1994, s. 231.

8) EFT C 313 af 12.10.1998, s. 234.

9) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.

10) EFT L 199 af 31.7.1985, s. 1.

11) Resolution vedtaget af De Forenede Nationers generalforsamling på 88. plenarmøde den 19. december 2001 (A/RES/56/114).

12) Se side 25 i denne EUT.

13) EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

14) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved direktiv 2001/65/EF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28).

15) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2001/65/EF.

16) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.

17) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 36.

18) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2001/65/EF.

19) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2002/13/EF (EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17).

20) EFT L 317 af 16.11.1990, s. 57.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Baggrund for loven

Folketinget vedtog den 19. maj 2004 lov om det europæiske selskab (SE-loven, jf. lov nr. 363 af 19. maj 2004) på baggrund af Rådets forordning nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) (SE-forordningen).

Denne lov er efter samme model som SE-loven udarbejdet på baggrund af Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) i det følgende benævnt »SCE-forordningen«. I modsætning til i SE-forordningen, hvor forkortelsen »SE« står for »Societas Europaea«, er forkortelsen »SCE« ikke defineret i SCE-forordningen. Forordningen gælder direkte i medlemsstaterne og finder derfor anvendelse uden, at national implementering er nødvendig eller mulig. Ligesom det var tilfældet for SE-forordningen, gør SCE-forordningen det dog på visse områder nødvendigt at fastsætte supplerende regler i national ret og giver på andre områder mulighed for at fastsætte supplerende regler i national ret. Der er som udgangspunkt foreslået supplerende bestemmelser efter samme principper som i SE-loven. Den danske tekst af SCE-forordningen har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 207, 18. august 2003, side 1-24, og er optrykt som bilag til loven.

Formålet med SCE-selskabet er at fremme virkeliggørelsen af det indre marked gennem gunstige rammevilkår på fællesskabsplan. Grundlæggende giver SCE-forordningen nationale andelsselskaber mulighed for at organisere sig i en europæisk andelsselskabsform på samme måde som SE-forordningen gav nationale aktieselskaber mulighed for at organisere sig i en europæisk aktieselskabsform. SCE-forordningen indeholder udelukkende en EU-regulering af europæiske andelsselskabers selskabsretlige forhold. Europæiske andelsselskaber skal i forhold til andre forhold behandles efter national lovgivning, f.eks. i relation til skatteret, konkurrenceret, konkursret, immaterialret m.v.

SCE-forordningens bestemmelser og de supplerende nationale bestemmelser om SCE-selskaber, som foreslås med dette lovforslag, har ingen virkning for nationale andelsselskaber. Reguleringen gælder kun europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Adgangen til at stifte, fusionere sig til eller omdanne sig til et SCE-selskab er endvidere frivillig. Reglerne om denne adgang findes i forordningen.

Med SCE-forordningens ikrafttræden den 18. august 2006 bliver det muligt at stifte europæiske andelsselskaber, i det følgende benævnt SCE-selskaber, i alle medlemsstaterne i EU samt i EØS-landene. Et SCE-selskab kan stiftes af såvel fysiske personer som juridiske personer. I alle tilfælde forudsættes det, at der er relationer til mindst to medlemsstater. Det bliver endvidere muligt for nationale andelsselskaber at omdanne sig til et SCE-selskab, og det bliver muligt for nationale andelsselskaber, som henhører under forskellige medlemsstater, at danne et SCE-selskab ved fusion på tværs af landegrænser. Desuden bliver det muligt at flytte SCE-selskabers hjemsted fra en medlemsstat til en anden, uden at det er nødvendigt at opløse selskabet først og stifte en ny juridisk person. SCE-forordningen gør det muligt for andelsselskaber, hvis aktivitet ikke er begrænset til en bestemt medlemsstat, at planlægge og gennemføre reorganisering af deres aktiviteter på fællesskabsplan.

Ligesom SE-forordningen stiller SCE-forordningen krav om supplerende regler i national ret af hensyn til anvendelsen af forordningen. For det første pålægger SCE-forordningen medlemsstaterne at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen. For det andet pålægger SCE-forordningen medlemsstaterne at fastsætte regler i national ret på bestemte områder. For det tredje giver SCE-forordningen medlemsstaterne nogle muligheder for at vedtage supplerende national lovgivning på en lang række områder, jf. afsnit 1.4.

Lovforslaget skal sikre, at de regler, som SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte, er på plads, når forordningen finder anvendelse fra den 18. august 2006, f.eks. om udpegelsen af kompetente myndigheder. Lovforslaget fastsætter endvidere regler på nogle af de områder, hvor SCE-forordningen giver medlemsstaterne mulighed herfor, f.eks. om et minimumsantal medlemmer i et SCE-selskabs administrations-, ledelses- og tilsynsorgan. Endelig sikrer lovforslaget, at det fornødne lovgrundlag er til stede i dansk ret for en hensigtsmæssig regulering og administration af SCE-selskabers forhold, f.eks. ved en bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte regler om SCE-selskabers anmeldelse og registrering m.v.

Endvidere foreslås i dette lovforslag de nødvendige konsekvensændringer i lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) som følge af SCE-forordningens anvendelse i dansk ret, hvilket svarer til de ændringer, der blev vedtaget i relation til SE-forordningen.

Endelig foreslås en konsekvensændring i lov om det europæiske selskab (SE-loven) for at sikre en parallelitet mellem de to love hvad angår sikring af skatte- og afgiftskrav i forbindelse med flytning af hjemsted.

Ligesom det var tilfældet i relation til SE-forordningen og det tilhørende SE-medarbejderdirektiv, fremsætter beskæftigelsesministeren i tilslutning til dette lovforslag et lovforslag til gennemførelse af Rådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse, i det følgende benævnt SCE-medarbejderdirektivet.

1.2. Gældende ret

SCE-forordningens bestemmelser og de supplerende nationale bestemmelser om SCE-selskaber, som foreslås med dette lovforslag, har ingen virkning for nationale andelsselskaber.

Andelsselskaber i Danmark er generelt omfattet af den almindelige lovgivning, der regulerer erhvervsdrivende virksomheder, som f.eks. årsregnskabsloven, skatteloven, konkurrenceloven og konkursloven. Selskabsretligt er dansk andelsret - bortset fra enkelte bestemmelser i aktieselskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder - i det væsentligste reguleret af selskabernes vedtægter, gældende andelspraksis og almindelige foreningsretlige principper. Denne form for regulering har indtil videre vist sig såvel tilstrækkelig som hensigtsmæssig og passer ind i den danske andelstradition. De senere års medieomtalte sager inden for andelssektoren har ikke været af selskabsretlig karakter, og den ulovregulerede selskabsretlige tilgang inden for andelsretten skønnes generelt ikke at have givet anledning til væsentlige problemer.

Det bemærkes dog, at lovforslag nr. L 51 fremsat den 16. november 2005 af økonomi- og erhvervsministeren, i skrivende stund er under behandling i Folketinget. L 51 indeholder blandt andet forslag til ændringer i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som vil få virkninger for nationale andelsselskaber, hvis forslagene gennemføres. Blandt andet vil det efter forslagene i L 51 blive muligt for andelsselskaber at fusionere med universalsuccession.

1.3. SCE-forordningens hovedindhold og retskildehierarki

SCE-selskaber skal være en europæisk organisationsform for transnational virksomhed i andelsselskabsform. SCE-selskaber skal have samme rettigheder som nationale andelsselskaber, medmindre forordningen bestemmer andet. SCE-selskaber skal være juridiske personer, og SCE-selskabets kapital skal være fordelt på andele. Et SCE-selskab skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted inden for EU- eller EØS-landene. Det vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende i samme medlemsstat som SCE-selskabets hovedkontor.

Til forskel fra et SE-selskab kan et SCE-selskab også stiftes af fysiske personer. Et SCE-selskab kan efter SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, stiftes:

€" af fysiske eller juridiske personer,

€" ved fusion af andelsselskaber eller

€" ved omdannelse af et andelsselskab.

Et væsentligt forhold ved SCE-selskaber er kravet om et grænseoverskridende element, dvs. stiftelsen skal minimum vedrøre to lande. Ved stiftelsen skal der således være et grænseoverskridende element enten vedrørende:

€" stifternes bopæl (når stifterne er fysiske personer),

€" den nationale lovgivning, som stifterne hører under (når stifterne er juridiske enheder eller når stiftelsen sker ved fusion af andelsselskaber), eller

€" driften af et forretningssted eller et datterselskab (når stiftelsen sker ved omdannelse af et andelsselskab).

Et SCE-selskab kan efterfølgende omdannes til et andelsselskab, der hører under lovgivningen i den medlemsstat, hvor det pågældende selskab har sit hjemsted. Beslutningen om omdannelse kan først træffes to år efter SCE-selskabets registrering og efter, at de to første årsregnskaber er godkendt.

SCE-forordningen fastslår i artikel 9, at et SCE-selskab med forbehold af bestemmelserne i SCE-forordningen skal behandles som et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat at regulere forhold, der særligt vedrører SCE-selskaber, medmindre SCE-forordningen udtrykkeligt giver medlemsstaterne en sådan reguleringsmulighed.

SCE-forordningen indeholder derudover i artikel 8, stk. 1, et retskildehierarki, hvorefter SCE-selskaber i nævnte rækkefølge er omfattet af:

a) bestemmelserne i SCE-forordningen,

b) bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter, når SCE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller

c) følgende bestemmelser om spørgsmål, som ikke eller kun delvist er omfattet af SCE-forordningen:

i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SCE-selskaber,

ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted eller

iii) bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Er der ikke bestemmelser i SCE-forordningen om det pågældende forhold eller, hvis SCE-forordningen udtrykkeligt tillader det, i SCE-selskabets vedtægter, gælder den nationale lovgivning for SCE-selskaber. Løser medlemsstatens lovgivning om SCE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens generelle lovgivning om andelsselskaber.

Andelsselskaber i Danmark er ikke fuldt ud underlagt en selskabsretlig lovgivning som f.eks. aktieselskaber. Det er fastslået i en erklæring til Rådets protokol af 22. juli 2003 (123/03), at hvor forordningen henviser til og forudsætter national lovgivning om andelsselskaber, omfatter henvisningen i Danmarks tilfælde både regler i love og administrative forskrifter samt tilsvarende eller analoge regler eller skikke (dvs. andelspraksis).

Ovennævnte Rådserklæring indebærer for Danmarks vedkommende, at på de områder, hvor Danmark i stedet for en lovgivning om andelsselskaber baserer sig på praksis, skal denne praksis sidestilles med national lovgivning om andelsselskaber i relation til SCE-forordningen. Løser den nationale lovgivning om andelsselskaber ikke spørgsmålet, gælder SCE-selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsmålet.

Den praksis, der i Danmark anerkendes i andelssektoren, vil således komme til at gælde for SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet sideløbende med dette lovforslag og sideløbende med national regulering af andelsselskaber i øvrigt.

Til orientering og vejledning er der udarbejdet et statusnotat over den på nuværende tidspunkt anerkendte andelspraksis på de fleste af de områder, der har relevans for SCE-forordningen. Et lignende statusnotat blev oprindeligt lavet i 1995 af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med forhandlingerne om SCE-forordningen i Rådets arbejdsgruppemøder med henblik på en beskrivelse af den danske retstilstand. Det var blandt andet på baggrund af det oprindelige statusnotat, at Rådets erklæring af 22. juli 2003 (123/03) blev vedtaget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag opdateret det oprindelige statusnotat i samarbejde med Landbrugsraadet.

Hvis den type virksomhed, som et SCE-selskab skal udøve, er omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning, gælder denne lovgivning fuldt ud for SCE-selskaber, jf. artikel 8, stk. 2.

SCE-forordningen omfatter ikke andre retsområder så som f.eks. skatteret, konkurrenceret, immaterialret eller insolvens. Medlemsstaternes lovgivning og fællesskabsretten finder derfor anvendelse på ovennævnte områder som på de øvrige områder, der ikke er omfattet af SCE-forordningen. Et SCE-selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark vil således fuldt ud skulle overholde danske skatteregler, konkurrenceregler, markedsføringsregler, konkursregler osv.

1.4. Mulighederne i SCE-forordningen for at vedtage supplerende nationale regler

SCE-forordningen foreskriver, at der på nogle områder skal fastsættes regler i national ret, og at der på andre områder kan fastsættes nationale regler.

De områder, hvor der skal fastsættes regler i national ret, svarer til de områder, der kendes fra SE-forordningen. Det gælder f.eks. sanktioner ved overtrædelse af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor (artikel 73), jf. forslagets § 13.

De områder, hvor der kan fastsættes regler i national ret, svarer også i vidt omfang til de områder, der kendes fra SE-forordningen. I lovforslaget foreslås at udnytte de samme valgmuligheder som i relation til SE-forordningen og den tilhørende SE-lov. Det foreslås dog, at følgende valgmuligheder udnyttes, selvom disse ikke er udnyttet i relation til SE-selskaber:

€" Muligheden for, at der i SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem kan udpeges en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse (artikel 37, stk. 1), jf. forslagets § 6.

€" Et SCE-selskabs ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen, hvis vedtægterne er i modstrid med ordninger for medarbejderindflydelse (artikel 11, stk. 4), jf. forslagets § 12.

Derudover er der følgende valgmuligheder i SCE-forordningen, som ikke genfindes i SE-forordningen, og som er foreslået udnyttet i dette lovforslag:

€" SCE-selskabet forpligtes ikke ved retshandler, der overskrider rammerne for dets formål, når medkontrahenten er i ond tro (artikel 48, stk. 2, 2. pkt.), jf. forslagets § 10.

€" Undtagelser til gennemførselsbestemmelserne af filialdirektivet for filialer af udenlandske SCE-selskaber (artikel 12, stk. 2), jf. forslagets § 15.

Om baggrunden for at udnytte disse valgmuligheder henvises til afsnit 2.3 og de specielle bemærkninger.

For så vidt angår de områder, hvor der kan fastsættes regler i national ret, men hvor mulighederne i SCE-forordningen ikke foreslås udnyttet, svarer forslaget til, hvad der i SE-loven blev fravalgt i relation til de tilsvarende muligheder i SE-forordningen.

1.5. Det tilhørende medarbejderdirektiv

Medarbejdernes medbestemmelse og ret til information og høring i SCE-selskaber er reguleret af det tilhørende SCE-medarbejderdirektiv. Forslag til lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber fremsættes af beskæftigelsesministeren samtidig med nærværende lovforslag. Loven til gennemførelse af SCE-medarbejderdirektivet skal træde i kraft på samme tidspunkt som denne lov.

Det følger nærmere af SCE-forordningens artikel 11, stk. 2 og 3, at et SCE-selskab ikke kan registreres, medmindre der er indgået en aftale om medarbejderindflydelse i henhold til artikel 4 i direktivet, eller der er truffet en afgørelse i henhold til artikel 3, stk. 6, i direktivet, eller forhandlingsperioden i henhold til artikel 5 i direktivet er udløbet, uden at der er indgået en aftale. En opfyldelse af direktivets bestemmelser er således en forudsætning for, at der kan dannes et SCE-selskab.

I henhold til SCE-medarbejderdirektivets artikel 15, stk. 2, finder bestemmelser vedrørende medarbejdernes medbestemmelse i selskabsorganer, der er fastsat ved national lovgivning og/eller praksis, bortset fra bestemmelser til gennemførelse af SCE-medarbejderdirektivet, ikke anvendelse på de SCE-selskaber, som medarbejderdirektivets artikel 3-7 finder anvendelse på. Medarbejderdirektivets artikel 3-7 finder anvendelse på SCE-selskaber, der er omfattet af direktivets forhandlingsprocedure, dvs. SCE-selskaber der er stiftet af mindst to retlige enheder eller ved omdannelse.

For så vidt angår danske andelsselskaber findes der ikke et regelsæt om medarbejderrepræsentation, som det kendes fra aktieselskabers bestyrelse. Medarbejderrepræsentation i andelsselskabers ledende organer beror alene på individuelle og kollektive aftaler i det enkelte selskab eller selskabets vedtægter. Der er således ikke en entydig national referenceramme for medarbejderrepræsentation i disse selskabers ledende organer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Stiftelsesforhold

I SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, er opregnet de måder, hvorpå et SCE-selskab kan stiftes. Udgangspunktet er, at juridiske personer, der indgår i stiftelsen af et SCE-selskab, skal have hovedkontor i et EU- eller EØS-land.

Det foreslås i § 3 på tilsvarende vis som i relation til SE-forordningen at udnytte SCE-forordningens valgmulighed i artikel 2, stk. 2, således at også en juridisk person, der ikke har sit hovedkontor i et EU- eller EØS-land, kan deltage i stiftelsen af et SCE-selskab. Dette kræver, at den juridiske person er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat samt har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat, jf. SCE-forordningens artikel 2, stk. 2.

Det følger i øvrigt af forordningens artikel 17, stk. 1, at den nationale andelsselskabslovgivning i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, finder anvendelse på SCE-selskabets stiftelse, med forbehold af bestemmelserne i forordningen. I bemærkningerne til forslagets § 14 er der yderligere omtale heraf.

2.2. Kreditor- og minoritetsbeskyttelse

2.2.1. Fusion

I SCE-forordningens artikel 28, stk. 2, er der hjemmel for medlemsstaterne til at vedtage bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af medlemmer (andelshavere), der har modsat sig stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion.

Hvis bestemmelsen i artikel 28, stk. 2, ikke udnyttes, reguleres beskyttelsen af medlemmer, der har modsat sig stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion, udelukkende af lovvalgsbestemmelsen i SCE-forordningens artikel 20. SCE-forordningens artikel 20 bestemmer, at for alle andelsselskaber, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion, gælder for spørgsmål, der ikke er reguleret i SCE-forordningens Kapitel II, Afsnit 2, de bestemmelser, der finder anvendelse på fusion af andelsselskaber ifølge lovgivningen i den medlemsstat, som andelsselskaberne henhører under, eller i mangel heraf de bestemmelser, der gælder for interne fusioner mellem aktieselskaber i denne stats lovgivning. SCE-forordningen indeholder ikke nærmere regler om indholdet af beskyttelsen af medlemmer, der har modsat sig stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion.

Ved fusion efter SCE-forordningens Kapitel II, Afsnit 2, forstås, at et selskab opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet selskab (evt. til et helt nyt selskab) uden at overdragelserne kræver kreditorernes samtykke. Fusioner med universalsuccession kræver lovhjemmel. En sådan lovhjemmel findes f.eks. for aktieselskaber i aktieselskabslovens kapitel 15. En tilsvarende lovhjemmel eksisterer imidlertid ikke for fusioner af andelsselskaber, hvor resultatet af fusionen ikke er et SCE-selskab.

Andelsselskaber, der ønsker at slå sig sammen, må efter gældende retstilstand træffe beslutning om sammenlægningen, foretage de nødvendige vedtægtsændringer, indhente samtykke fra kreditorerne til debitorskiftet, likvidere det ophørende selskab m.m.

Det må anses som usikkert om en andelspraksis, der hviler på, at andelsselskaber ikke kan sammenlægges med universalsuccessionsvirkning, er analogt anvendelig på stiftelse af SCE-selskaber ved fusion.

Det må derfor antages, at lovvalgsbestemmelsen i SCE-forordningens artikel 20 (sammenholdt med Rådets protokol af 22. juli 2003 (123/03)) fører til, at de bestemmelser, der gælder for interne fusioner mellem aktieselskaber, som udgangspunkt skal være baggrundsret for fusionsspørgsmål for danske andelsselskaber, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion, når spørgsmålet ikke er reguleret i SCE-forordningen.

Hvis § 3, nr. 5, i lovforslag nr. L 51 fremsat den 16. november 2005 af økonomi- og erhvervsministeren vedtages uændret, opnås samme resultat som ovennævnte fortolkning af SCE-forordningens artikel 20. I L 51 er det således foreslået, at virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, herunder andelsselskaber, skal kunne fusionere efter reglerne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger.

Aktieselskabsloven indeholder imidlertid ingen regler om indløsningsret for aktionærer (udtrædelsesret for andelshavere), der modsætter sig en fusion. Det kan derfor ikke udelukkes, at vedtægtsbestemmelser eller en fast praksis om indløsningsret (udtrædelsesret) vil gælde udfyldende ved siden af aktieselskabslovens fusionsregler.

For at undgå unødig usikkerhed om hvilken beskyttelse, som gælder for medlemmer, der har modsat sig beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion, og for at sikre medlemmerne en klar udtrædelsesret, foreslås det, at valgmuligheden i SCE-forordningens artikel 28, stk. 2, udnyttes.

Der er et særligt hensyn at varetage i forhold til beskyttelse af medlemmer, der har modsat sig stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion. Dette hensyn skyldes først og fremmest, at andelsselskabet, uanset at der kan være tale om den samme juridiske person, efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da de enkelte andelshavere indtrådte i andelsselskabet. Endvidere er det muligt efter SCE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre andelsrettigheder gældende.

I SCE-forordningens artikel 7, stk. 5, er der direkte sikret medlemmer af et SCE-selskab, der har modsat sig beslutningen om at flytte hjemsted, en udtrædelsesret i tilfælde af SCE-selskabets flytning af hjemsted til en anden medlemsstat. Hensynet til medlemmer af et andelsselskab, der har modsat sig stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion, findes at være mindst lige så stort som hensynet til medlemmer af et SCE-selskab, der har modsat sig beslutningen om at flytte hjemsted.

Ved at udnytte artikel 28, stk. 2, bliver det endvidere mere klart, hvornår der kan udstedes den attest, som er beviset på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for fusionen, er afsluttet, jf. SCE-forordningens artikel 29, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er opbygget med forbillede i SE-lovens § 5, der regulerer den tilsvarende situation for så vidt angår stiftelse af et SE-selskab ved fusion. Dog er den foreslåede bestemmelse tilpasset anvendelse på andelsselskaber og tilpasset andelspraksis.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4.

2.2.2. Flytning af hjemsted

I SCE-forordningens artikel 7, stk. 7, er der hjemmel for medlemsstaterne til at fastslå hvilke nærmere krav, der skal stilles for, at et SCE-selskab har godtgjort, at dets kreditorer og andre rettighedshavere er passende beskyttet forud for flytningen af et SCE-selskabs hjemsted til en anden medlemsstat.

Efter gældende praksis kan andelsselskaber ikke flytte hjemsted over landegrænser. Selskabet må i stedet opløses, og en ny juridisk person stiftes i den anden medlemsstat. Med SCE-forordningen får SCE-selskaber €" ligesom SE-selskaber €" mulighed for at flytte det vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat, uden at SCE-selskabet skal likvideres først, og uden at der skal stiftes en ny juridisk person i den anden medlemsstat.

Medlemmer i et SCE-selskab, der ikke ønsker at deltage i selskabet, hvis det flytter sit hjemsted til en anden medlemsstat, har derfor mulighed for at udtræde af selskabet, hvis de pågældende på generalforsamlingen eller på en sektor- eller sektionsforsamling har modsat sig beslutningen, jf. SCE-forordningens artikel 7, stk. 5.

Kreditorbeskyttelsen ved flytning af et SCE-selskabs hjemsted til udlandet foreslås at være den samme som kreditorbeskyttelsen ved flytning af et SE-selskabs hjemsted til udlandet, jf. SE-lovens § 7. SE-lovens § 7 er den eneste regulering, der i dag findes om flytning af et selskabs hjemsted til udlandet. Der foreslås således regler om opfordring af kreditorerne til at anmelde deres fordringer og krav om sikkerhedsstillelse på forlangende for uforfaldne eller omtvistede krav. Endvidere foreslås det, at SCE-selskabet fra tidspunktet for flytteplanens offentliggørelse skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Dette tilsigter at beskytte kreditorer, som indgår aftaler med SCE-selskabet, efter at flytteplanen er offentliggjort.

For at forbedre told- og skatteforvaltningens muligheder for at få sikkerhed for skatte- og afgiftskrav i forbindelse med et SCE-selskabs vedtægtsmæssige flytning af hjemsted her fra landet foreslås det, at told- og skatteforvaltningen kan forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav opstået efter offentliggørelse af flytteplanen og indtil det tidspunkt, hvor SCE-selskabet flytter vedtægtsmæssigt hjemsted. For at told- og skatteforvaltningen kan få mulighed for at opgøre deres krav foreslås det, at der skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, der gør det muligt for told- og skatteforvaltningen at skønne over deres krav. Tilsvarende foreslås for SE-selskaber.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til §§ 5 og 24.

2.3. Ledelsesforhold og generalforsamlingen

2.3.1. Generelt om ledelsesforholdene i SCE-selskaber

Ligesom i SE-forordningen kan et SCE-selskab efter SCE-forordningen vælge at være organiseret efter det enstrengede ledelsessystem, jf. artiklerne 42-44, eller det tostrengede ledelsessystem, jf. artiklerne 37-41. SCE-forordningen indeholder derudover nogle fælles regler om ledelsessystemerne i artiklerne 45-51.

I det enstrengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et administrationsorgan, der varetager ledelsen af SCE-selskabet. Medlemmerne af administrationsorganet vælges af generalforsamlingen.

I det tostrengede ledelsessystem skal der udover generalforsamlingen være et ledelsesorgan og et tilsynsorgan. Ledelsesorganet varetager ledelsen af SCE-selskabet og repræsenterer det over for tredjemand og i retssager. Tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af dets hverv og kan ikke selv forestå ledelsen af SCE-selskabet. Det kan ligeledes ikke repræsentere selskabet over for tredjemand. Medlemmerne af tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen. Tilsynsorganet udnævner og afsætter ledelsesorganets medlemmer. Ingen kan på samme tid være medlem af både ledelsesorganet og tilsynsorganet i et SCE-selskab.

For begge ledelsessystemer kan der udpeges administrerende direktører til varetagelse af den daglige ledelse, jf. SCE-forordningens artikel 37, stk. 1, og artikel 42, stk. 1.

For det ledelsessystem, der ikke allerede gælder for andelsselskaber i medlemsstaterne, skal medlemsstaterne vedtage passende foranstaltninger, dvs. supplerende regler i national ret, jf. SCE-forordningens artikel 37, stk. 5, og artikel 42, stk. 4. SCE-forordningen forudsætter således, at medlemsstaterne gør sig klart, hvilket ledelsessystem der må antages at gælde for andelsselskaber, hvis de vil udnytte muligheden til at vedtage passende foranstaltninger. Efter den danske ordlyd af SCE-forordningen kunne udtrykket »skal« i bestemmelserne indikere, at der skal udarbejdes lovgivning for det ledelsessystem, som ikke allerede findes i de pågældende medlemsstater. Ved en sammenligning med de øvrige sprogversioner af SCE-forordningen og sammenhængen til SE-forordningen, hvor der står, at medlemsstaterne »kan« vedtage passende foranstaltninger, må det dog antages, at medlemsstaterne ikke umiddelbart er tvunget til at vedtage supplerende regler.

Heroverfor står imidlertid SCE-forordningens krav om, at medlemslandene skal sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1. Hvis muligheden for at vedtage passende foranstaltninger ikke udnyttes, vil SCE-forordningens relativt overordnede og sparsomme regulering udgøre det retlige grundlag for det af de to ledelsessystemer, som ikke allerede findes i medlemsstaternes andelsselskabsret eller -praksis. Det foreslås derfor, at der lovgives i dansk ret.

I dansk ret er der ikke en lovmæssig regulering af ledelsesstrukturen i andelsselskaber. Der må derfor med afsæt i andelspraksis om generalforsamling (repræsentantskabsforsamling), bestyrelse og direktion undersøges, hvorledes det danske ledelsessystem må betegnes i forhold til de ledelsessystemer, som SCE-forordningen indeholder.

2.3.2. Det danske ledelsessystem i forhold til det en- og tostrenget ledelsessystem

Da der ikke er lovmæssig regulering af ledelsesstrukturen i danske andelsselskaber, kan andelsselskabers ledelsesstrukturer ofte være reguleret meget forskelligt samt være opbygget og tilpasset det enkelte selskabs behov afhængig af størrelse, geografisk spredning, produktionsforhold m.v.

I andelsselskaber genfindes imidlertid ledelsesstrukturer, som i vidt omfang svarer til de strukturer, der generelt er kendetegnende for forenings- og selskabsretten, dvs. med en generalforsamling, en bestyrelse og en direktion. Generalforsamlingen (repræsentantskabet) kan være enten en forsamling med direkte medlemsindflydelse eller være en forsamling af delegerede med indirekte medlemsindflydelse, jf. afsnit 2.3.5.

Den gældende praksis i danske andelsselskaber harmonerer bedst med reglerne i SCE-forordningen om det enstrengede system. Det skyldes, at det enstrengede ledelsessystem i højere grad end det tostrengede ledelsessystem med dets rigoristiske adskillelse mellem ledelsesorganerne, svarer til den mere fleksible danske tilgang, hvor der kan være sammenfald mellem bestyrelsen og direktionen, ligesom der ikke i dansk andelspraksis er klare afgrænsninger af de to organers kompetenceområde. Ved at rubricere det danske ledelsessystem som enstrenget i forhold til SCE-forordningen opnås endvidere overensstemmelse med, hvordan man i SE-loven betragter det danske ledelsessystem i aktieselskaber i forhold til SE-forordningen.

Der vurderes ikke at være områder, som SCE-forordningen regulerer vedrørende det enstrengede ledelsessystem, der ikke i det væsentlige harmonerer med andelspraksis. Den fleksibilitet, det danske ledelsessystem tilbyder, vil derfor typisk kunne overføres direkte på det enstrengede ledelsessystem i et SCE-selskab. Det betyder, at danske andelsselskaber i langt de fleste tilfælde vil kunne opretholde den sædvanlige ledelsesstruktur ved en eventuel overgang til et SCE-selskab med et enstrenget ledelsessystem. Det foreslås dog at præcisere, hvilke nationale krav vedrørende bestyrelsen og direktionen i et andelsselskab der finder anvendelse på administrationsorganet og den eller de administrerende direktør(er) i et SCE-selskab med et enstrenget ledelsessystem.

2.3.3. SCE-selskaber med et enstrenget ledelsessystem

Da det danske ledelsessystem i andelsselskaber i forhold til SCE-forordningen nærmest må anses for at være enstrenget, er det som udgangspunkt ikke muligt at fastsætte passende foranstaltninger i dansk ret for det enstrengede ledelsessystem. For at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1, foreslås det dog i § 8 præciseret i overensstemmelse med retskildehierarkiet i SCE-forordningens artikel 8, at administrationsorganet sidestilles med bestyrelsen i et dansk andelsselskab. Det foreslås således præciseret, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsen, med de fornødne tilpasninger skal anvendes på administrationsorganet i et SCE-selskab med et enstrenget ledelsessystem.

Der er i danske andelsselskaber praksis for at ansætte en direktion bestående af professionelle eksterne kandidater, mens bestyrelsen typisk består af andelshavere udpeget af generalforsamlingen (repræsentantskabet) samt medarbejderrepræsentanter udpeget i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. Det foreslås derfor i § 9, stk. 3, at udnytte muligheden i SCE-forordningens artikel 42, stk. 1, til at fastsætte, at der skal være mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Herved opnås en opdeling på det funktionelle plan af den overordnede ledelse i administrationsorganet og den daglige ledelse hos en eller flere administrerende direktører, som svarer til, hvad der allerede typisk sker efter gældende dansk andelspraksis. Dette svarer endvidere til den opdeling, der kendes i aktieselskaber, hvor bestyrelsen forestår den overordnede ledelse og direktionen forestår den daglige ledelse.

Det foreslås, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører i et SCE-selskab.

For at sikre en effektiv iværksættelse af SCE-forordningen, jf. artikel 78, stk. 1, skabe klarhed over retstilstanden og undgå en uhensigtsmæssig sammenblanding af opgaverne for administrationsorganet med opgaverne for eventuelle administrerende direktører foreslås i § 9, stk. 2, tydeliggjort, at flertallet af administrationsorganets medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet. Dette svarer til den sædvanlige relation mellem bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i danske andelsselskaber, og det vil skabe lighed med reglerne for bestyrelsesmedlemmer i SE-selskaber, aktieselskaber og erhvervsdrivende fonde.

I § 9, stk. 1, foreslås at udnytte muligheden i SCE-forordningens artikel 42, stk. 2, til at fastsætte, at der skal være mindst tre medlemmer i administrationsorganet.

2.3.4. SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem

SCE-forordningens tostrengede ledelsessystem kendes ikke i dansk andelspraksis. Det foreslås derfor at udnytte SCE-forordningens artikel 37, stk. 5, til at fastsætte passende bestemmelser, jf. afsnit 2.3.1.

Det foreslås i § 6, stk. 1 og 2, at udnytte muligheden i SCE-forordningens artikel 37, stk. 5, til at fastsætte en hovedregel om, at hvor der i lovgivningen eller anerkendt andelspraksis i øvrigt er bestemmelser om eller krav til bestyrelsen og direktionen, skal disse anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af § 6, stk. 5. For at have en regel at falde tilbage på, hvor der i den lovgivning, der finder anvendelse på andelsselskaber, er forskellige krav om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse og direktion, foreslås det, at kravene for bestyrelsen anvendes med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet, medmindre andet følger af stk. 3, anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af § 6, stk. 6.

For at skabe størst mulig lighed med den praksis, der allerede kendes i andelsselskaber vedrørende udpegelse af en direktion bestående af professionelle direktionsmedlemmer, foreslås det i § 6, stk. 3, at ledelsesorganet kan udpege en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse. I relation til det enstrengede ledelsessystem foreslås det derimod, at der skal udpeges en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse, jf. afsnit 2.3.3. Baggrunden for denne forskel er, at der i det tostrengede system allerede er en opdeling af kontrolfunktionen i tilsynsorganet og ledelsesfunktionen i ledelsesorganet. Hvorvidt selskaberne ønsker en yderligere opdeling på det ledelsesmæssige plan i det tostrengede ledelsessystem, skal være op til det pågældende selskab. I det enstrengede ledelsessystem er der derimod alene efter forordningens udgangspunkt ét ledelsesorgan, hvorfor der i relation til det enstrengede ledelsessystem for at skabe lighed med den danske praksis om en bestyrelse og en direktion bestående af professionelle eksterne kandidater, foreslås, at der skal udpeges en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse, jf. afsnit 2.3.3.

I det omfang, der er udpeget en administrerende direktør i et SCE-selskab med et tostrenget ledelsessystem, finder gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen, anvendelse med de fornødne tilpasninger på den eller de administrerende direktører, medmindre andet følger af regler i medfør af stk. 5. I dette tilfælde finder alene gældende andelspraksis og lovgivning om bestyrelsens overordnede ledelse anvendelse på ledelsesorganet.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at flertallet af ledelsesorganets medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet. Det samme foreslås i § 9, stk. 2, for flertallet af administrationsorganets medlemmer i det enstrengede ledelsessystem, jf. afsnit 2.3.3.

Det foreslås i § 6, stk. 4, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsens kontrolbeføjelser, forpligtelser og ansvar, med de fornødne tilpasninger anvendes på tilsynsorganet, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 5 eller anden lovgivning. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for tilsynsorganets medlemmer.

På baggrund af bestemmelsens forholdsvis vidtrækkende karakter og af hensyn til eventuelle senere lovændringer m.v. samt det forhold, at ledelsesforholdene i andelsselskaber baserer sig på gældende vedtægtspraksis, foreslås det i § 6, stk. 5, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til, at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 6, stk. 1-4, helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der hører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende ministers ressort.

Derudover foreslås i § 7 at udnytte mulighederne i artikel 37, stk. 4, og artikel 42, stk. 2, til at fastsætte regler om, at der skal være mindst tre medlemmer i tilsynsorganet og mindst ét medlem i ledelsesorganet.

2.3.5. Generalforsamlingen

SCE-forordningens kapitel III, afsnit 4 (artikel 52-63), regulerer spørgsmål om generalforsamlingen i et SCE-selskab. Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit i forordningen finder andelsselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, anvendelse på generalforsamlingens tilrettelæggelse og forløb samt på afstemningsprocedurerne, jf. artikel 53.

SCE-forordningens kapitel III, afsnit 4, omtaler ligesom alle andre steder i forordningen generalforsamlingen i et SCE-selskab som »generalforsamlingen« €" både i det enstrengede og det tostrengede ledelsessystem.

Medlemmernes deltagelse ved generalforsamlingen i et SCE-selskab kan enten ske direkte, eller den kan ske indirekte via sektor- og sektionsforsamlinger, jf. forordningens artikel 63. Hvis SCE-selskabet afholder sektor- og sektionsforsamlinger består SCE-selskabets generalforsamling af indirekte valgte delegerede, som er valgt af medlemmerne på de afholdte sektor- og sektionsforsamlinger. Herved vil SCE-selskabets generalforsamling reelt være en repræsentantskabsforsamling, som det kendes fra det danske system, men begrebet en repræsentantskabsforsamling eksisterer ikke i et SCE-selskab. Derfor skal generalforsamlingen i et SCE-selskab betegnes som en »generalforsamling« uanset om generalforsamlingen består af alle SCE-selskabets medlemmer, eller generalforsamlingen består af indirekte valgte delegerede.

Systemet svarer til strukturen i mange danske andelsselskaber, hvor medlemmerne via medlemskredse o.l. vælger deres delegerede til en repræsentantskabsforsamling, som i nogle andelsselskaber kaldes »repræsentantskabet« og i andre andelsselskaber kaldes »generalforsamlingen«.

I § 11 foreslås det at udnytte muligheden i SCE-forordningens artikel 54, stk. 1, til at bestemme, at den første generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SCE-selskabets stiftelse.

SCE-forordningens bestemmelse i artikel 54, stk. 1, 1. pkt., om at generalforsamlingen skal afholdes senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning, gælder ikke for SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Sammenholdt med SCE-forordningens artikel 8, 9 og 68, skal artikel 54 fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SCE-selskaber som for danske andelsselskaber. Det medfører, at generalforsamlingen i et SCE-selskab skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven, jf. bemærkningerne til forslagets § 23, nr. 1-3 (ændringer af årsregnskabsloven).

Det foreslås endvidere i § 12 at udnytte muligheden i forordningens artikel 11, stk. 4, til at fastsætte, at selskabets ledelses- eller administrationsorgan kan ændre vedtægterne i det nødvendige omfang, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen, hvis nye ordninger for medarbejderindflydelse er i strid med SCE-selskabets gældende vedtægter.

2.4. Anmeldelsesforhold m.v.

Efter de gældende regler forestår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registre for aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser m.v. Det foreslås derfor i § 14, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal forestå registrering af SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og skal varetage de opgaver, der er nævnt i SCE-forordningens artikel 78, stk. 2.

Det foreslås endvidere i § 14, at aktieselskabslovens regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. Bestemmelsen i § 14, stk. 2, præciserer således i overensstemmelse med SCE-forordningens artikel 11, stk. 1 og 5, og artikel 12, stk. 1, at anmeldelse, registrering og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger vedrørende et SCE-selskab skal ske efter de regler, der gælder for aktieselskaber.

Det følger af SCE-forordningens artikel 11, stk. 1, at ethvert SCE-selskab i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, skal optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. aktieselskabslovgivningen. Artikel 11, stk. 1, antages at medføre, at aktieselskabslovens procedureregler i §§ 11-12, kapitel 19, § 135 m.v. vedrørende anmeldelse og registrering i registeret for aktieselskaber skal anvendes med de fornødne tilpasninger på anmeldelse og registrering af SCE-selskaber.

Det følger endvidere af SCE-forordningens artikel 11, stk. 5, og artikel 12, stk. 1, at aktieselskabslovgivningen vedrørende bekendtgørelse og offentliggørelse af dokumenter og andre oplysninger, finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 200 af 21. marts 2005 fastsat de nærmere regler om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det foreslås i § 15, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om SCE-selskabers anmeldelse til styrelsen m.v. Endvidere foreslås i § 16, at de i SCE-forordningens artikel 7, stk. 2, artikel 22, stk. 1, artikel 24, stk. 2, artikel 35, stk. 4, og artikel 76, stk. 4, nævnte dokumenter og oplysninger skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved fusion efter lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, indsendes oplysningerne alene til Finanstilsynet.

Det foreslås i § 17 at indarbejde SCE-forordningens mulighed i artikel 7, stk. 14, og artikel 21 om, at en myndighed kan fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn. Denne indsigelse foreslås at kunne fremsættes af økonomi- og erhvervsministeren over for virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Formålet hermed er bl.a. at kunne sikre opretholdelsen af en stabil finansiel sektor i Danmark. En stabil finansiel sektor og et stabilt finansielt marked er af væsentlig betydning for samfundet som helhed.

2.5. Opløsning og straf

2.5.1. Opløsning

Efter SCE-forordningens artikel 73, stk. 2, skal medlemsstaten, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, træffe passende foranstaltninger til at pålægge SCE-selskabet at afhjælpe forholdet, hvis SCE-selskabet ikke opfylder betingelsen i SCE-forordningens artikel 6 om at have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i den samme medlemsstat. Den pågældende medlemsstat skal endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et SCE-selskab, som ikke afhjælper forholdet, jf. SCE-forordningens artikel 73, stk. 3.

I forslagets § 13 fastsættes nærmere regler om proceduren i de tilfælde, hvor et SCE-selskab ikke opfylder kravet i SCE-forordningens artikel 6 om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i den samme medlemsstat. Den pågældende medlemsstat skal give adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af artikel 6. Denne adgang skal efter SCE-forordningens artikel 73, stk. 4, have opsættende virkning.

Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger i øvrigt er SCE-selskaber i henhold til artikel 72 i SCE-forordningen omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. De nærmere regler om likvidation og tvangsopløsning for andelsselskaber findes i kapitel 6 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Reglerne heri henviser til aktieselskabslovens kapitel 14, som finder anvendelse med de fornødne afvigelser.

2.5.2. Straf

SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1, men SCE-forordningen angiver ikke nærmere, hvilke bestemmelser i forordningen der skal sanktioneres med straf. Sanktionsvalget tilkommer som udgangspunkt medlemsstaterne.

Efter det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Sanktionen for overtrædelse af EU-retten skal dog i alle tilfælde være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning (effektivitetsprincippet).

SCE-forordningens materielle bestemmelser har i mange tilfælde ikke et modstykke i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som kun indeholder en sparsom materiel regulering af andelsselskaber m.v. Der er derfor også kun enkelte bestemmelser i SCE-forordningen, som kan strafbelægges med henvisning til, at en tilsvarende bestemmelse er strafbelagt i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Derimod har flere af SCE-forordningens bestemmelser et lignende modstykke i aktieselskabsloven, som er strafbelagt i henhold til aktieselskabsloven.

De bestemmelser i loven og i forordningen, som i § 19 foreslås strafbelagt, er bestemmelser, der ligner bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller aktieselskabsloven, hvis overtrædelse kan straffes på tilsvarende måde. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 19.

Foruden materiel regulering i selve forordningen indeholder SCE-forordningen en række henvisninger til national andelsselskabslovgivning, aktieselskabslovgivning og anden særlovgivning, der skal finde tilsvarende anvendelse i relation til SCE-selskaber.

Disse henvisninger til national ret f.eks. i forordningens artikel 8, stk. 1, litra c, ii, artikel 10, stk. 1, 1. pkt., artikel 11, stk. 1, og artikel 68 kan ikke i sig selv danne hjemmel for i dansk ret at pålægge SCE-selskaber og personer med relation til SCE-selskaber straf eller tvangsbøder. Det foreslås derfor i §§ 20 og 21, at SCE-selskaber og personer i relation til SCE-selskaber er omfattet af de straffe- eller tvangsbødebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør af SCE-forordningen eller denne lovs §§ 6 eller 8 finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber og personer i relation til SCE-selskaber.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslagets §§ 19-21.

3. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Den danske Børsmæglerforening, Civiløkonomerne, COOP Danmark, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Erhvervspolitisk afd., Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Management Råd (DMR), Danske Andelskasser, Danske Andelsselskaber, Datatilsynet, De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK), Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det danske Handelskammer, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, HTS-I (Handel, Transport og Serviceerhvervene), Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Københavns Fondsbørs A/S, Landbrugsraadet, Landsorganisationen I Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Realkreditrådet, REVIFORA Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Værdipapircentralen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem skal ændres, så det bliver muligt at registrere SCE-selskaber. Det vil medføre en engangsudgift for staten på ca. 0,2 mio. kr. Udgiften vil blive afholdt inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eksisterende rammer.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. SCE-selskabsformen er et tilbud til selskaber, der ønsker at blive SCE-selskaber og dermed underlagt SCE-forordningens regelsæt. Det forventes, at selskabsformen altovervejende vil være relevant for selskaber af en vis størrelse på grund af det grænseoverskridende sigte med selskabsformen.

Lovforslaget vurderes dog på længere sigt, at kunne medføre positive strukturelle økonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at lovforslaget giver de virksomheder, der vælger at oprette sig som et europæisk andelsselskab, friere muligheder for grænseoverskridende aktiviteter. Dette drejer sig blandt andet om fusion, flytning af hjemsted og oprettelse af datterselskaber og filialer.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Centret vurderer, at lovforslaget på sigt vil medføre administrative byrder for de virksomheder, der vælger at oprette sig som et SCE-selskab. På baggrund af erfaringerne med oprettelsen af SE-selskaber, er det vurderingen, at interessen for at oprette selskaber i den nye selskabsform på kort sigt vil være relativt beskeden. Samlet set vurderer centret derfor, at forslaget på kort sigt ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. Administrative konsekvenser for borgeren

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgeren.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget udnytter nogle af de muligheder, som SCE-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)) giver medlemsstaterne for at fastsætte supplerende regler i national ret og indeholder forslag til bestemmelser på de områder, hvor SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler. Endvidere tydeliggøres, at andelspraksis i vidt omfang skal finde anvendelse, jf. SCE-forordningens retskildehierarki i artikel 8, idet der kun findes en sparsom national andelslovgivning i Danmark. Lovforslaget supplerer SCE-forordningen og vedrører den danske administration heraf.

På det skatteretlige område er der foretaget en ændring af moder- og datterselskabsdirektivet (90/435/EØF, jf. 2003/123/EF), som er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1375 af 20. december 2004 om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven. Lovændringen indebærer, at moder- og datterselskabsdirektivet finder anvendelse på et større antal juridiske personer m.v. end hidtil, herunder SCE-selskaber.

Der er endvidere foretaget en ændring af fusionsskattedirektivet (90/434/EØF, jf. 2005/19/EF), hvorved direktivets anvendelsesområde ligeledes udvides til at omfatte et større antal juridiske personer, herunder SCE-selskaber. Samtidig betyder ændringen af direktivet, at når et SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted fra Danmark til udlandet, vil de tilsvarende regler gælde, som når et udenlandsk selskab flytter selskabets ledelse fra Danmark til udlandet. Det betyder, at der ikke udløses beskatning vedrørende aktiver og passiver, som Danmark har beskatningsretten til efter flytningen, dvs. hvis SCE-selskabet bevarer et fast driftssted her i landet. Andelshaverne i selskabet beskattes heller ikke som følge af flytningen. Skatteministeren har den 5. oktober 2005 fremsat et lovforslag (L 19) til gennemførelse af fusionsskattedirektivet.

9. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 1. Til forskel fra hvad der gælder for SE-selskaber kan både fysiske og juridiske personer deltage i stiftelsen af et SCE-selskab.

Det foreslås i stk. 1 , at de bestemmelser, der er fastsat i denne lov, finder anvendelse på alle SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på fysiske og juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab.

Et SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende inden for Fællesskabet i samme medlemsstat som den, hvor selskabets hovedkontor er beliggende. Det foreslås i § 1, stk. 1, sidste led, at denne lov også finder anvendelse på her i landet hjemmehørende fysiske og juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, selvom SCE-selskabet ikke skal have vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. Det skyldes, at bestemmelserne om dokumenter og oplysningers offentliggørelse i forslagets § 16, økonomi- og erhvervsministerens indsigelsesadgang i § 17 samt straffebestemmelserne i §§ 19-21 tilsvarende skal finde anvendelse på her i landet fysiske og juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, selvom SCE-selskabet ikke skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted her i landet.

Retskildehierarkiet i SCE-forordningens artikel 8, stk. 1, betyder i øvrigt, at i det omfang et spørgsmål er reguleret af SCE-forordningen, gælder forordningen forud for denne lov, der udstedes i medfør af SCE-forordningen, og forud for den lovgivning, som ville finde anvendelse på et dansk andelsselskab.

Efter SCE-forordningens retskildehierarki i artikel 8, stk. 1, er SCE-selskaber omfattet af:

a) bestemmelserne i SCE-forordningen,

b) bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter, når SCE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller

c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SCE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun er delvis omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SCE-forordningen:

i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SCE-selskaber

ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted

iii) bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Denne lov vil således være en national lov om SCE-selskaber, der har retskildestatus svarende til forordningens artikel 8, stk. 1, litra c, i.

I det omfang der ikke er bestemmelser i SCE-forordningen om et givet spørgsmål eller i SCE-selskabets vedtægter, når SCE-forordningen udtrykkeligt tillader det, gælder den nationale lovgivning om SCE-selskaber i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Løser medlemsstatens lovgivning om SCE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens generelle lovgivning om andelsselskaber. Generel lovgivning om andelsselskaber omfatter både regler i love og administrative forskrifter samt tilsvarende eller analoge regler eller skikke, jf. Rådets erklæring af 22. juli 2003 (123/03) omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 1.3. Løser den generelle lovgivning om andelsselskaber heller ikke spørgsmålet, gælder SCE-selskabets vedtægter, hvis de har taget stilling til spørgsmålet.

Ovennævnte Rådserklæring indebærer for Danmarks vedkommende, at på de områder hvor Danmark i stedet for en lovgivning om andelsselskaber baserer sig på praksis, skal denne praksis sidestilles med national lovgivning om andelsselskaber i relation til SCE-forordningen. Løser praksis ikke spørgsmålet, gælder SCE-selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsmålet.

Den praksis, der i Danmark anerkendes i andelssektoren, vil således komme til at gælde for SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet sideløbende med dette lovforslag og sideløbende med national regulering af andelsselskaber i øvrigt.

I en lang række tilfælde indeholder SCE-forordningen bestemmelser, der henviser direkte til de nationale regler, der gælder for andelsselskaber. Det gælder f.eks. regler om stiftelse af andelsselskaber, jf. artikel 2, stk. 1, 4. og 5. pind, artikel 5, stk. 2, artikel 17, stk. 1, og artikel 30, stk. 4, og regler om likvidation af andelsselskaber, jf. artikel 72 og artikel 75.

I andre tilfælde indeholder SCE-forordningen bestemmelser, der henviser direkte til de nationale regler, der gælder for aktieselskaber, eller til anden lovgivning. Det gælder f.eks. regler om udpegelse af eksperter og vurdering af apportindskud, jf. artikel 4, stk. 6, regler om obligatoriske angivelser på dokumenter, jf. artikel 10, stk. 1, regler om bekendtgørelse og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger, jf. artiklerne 11, stk. 5, og 12, stk. 1, regler om årsregnskaber, jf. artikel 68 og artikel 69, regler om lovpligtig revision, jf. artikel 70, og regler om opløsning, likvidation, konkurs og lignende bobehandling, jf. artikel 72.

I sådanne tilfælde af direkte henvisninger i forordningen kan de nationale regler få retskildestatus på niveau med en bestemmelse i forordningen, jf. artikel 8, stk. 1, litra a, eller som en forudsætning for en bestemmelse i SCE-selskabets vedtægter, jf. artikel 8, stk. 1, litra b, afhængig af den sammenhæng henvisningen indgår i.

Det følger endvidere af SCE-forordningens artikel 9, at et SCE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, at regulere forhold særligt vedrørende SCE-selskaber, hvis en sådan reguleringsmulighed ikke følger af SCE-forordningen.

Af SCE-forordningens præambel pkt. 16 fremgår, at SCE-forordningen ikke omhandler andre lovområder som f.eks. skat, konkurrence, intellektuel ejendomsret eller insolvens. Medlemsstaternes lovgivning og fællesskabsretten finder derfor anvendelse på disse områder ligesom på de øvrige områder, der ikke er omfattet af SCE-forordningen.

Det foreslås i stk. 2 , at det præciseres, at på et udenlandsk SCE-selskab, der driver virksomhed gennem en filial her i landet, finder reglerne om filialer i aktieselskabsloven anvendelse. Det fremgår af SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, at de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til ellevte selskabsdirektiv om filialer (89/666/EØF), finder anvendelse på de filialer, et SCE-selskab opretter i andre medlemsstater end dets hjemstedsstat. I dansk ret er ellevte selskabsdirektiv om filialer gennemført i aktieselskabslovens kapitel 17 og 18 med supplerende bestemmelser i Anmeldelsesbekendtgørelsens kapitel 3. Det vil således efter forordningen være disse regler, der skal regulere en her i landet hjemmehørende filial af et udenlandsk SCE-selskab. Efter SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, sidste pkt., er der dog mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra de nationale gennemførelsesbestemmelser for filialdirektivet for at tage hensyn til andelsselskabernes særlige karakter. Denne mulighed foreslås udnyttet i relation til anmeldelse af filialer her i landet, idet der i forslagets § 15, stk. 2, foreslås indført en hjemmel til at fastsætte undtagelser i henhold til SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, for her i landet hjemmehørende filialer af udenlandske SCE-selskaber.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til SE-lovens § 3.

I SCE-forordningen er der krav om, at SCE-selskabers vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor placeres i samme medlemsstat, jf. artikel 6. Bestemmelsen udnytter den mulighed, som SCE-forordningens artikel 6 giver, for også at pålægge SCE-selskaber at placere deres hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted, dvs. i samme kommune. Det foreslås at udnytte muligheden, da det skaber lighed med aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, erhvervsfondsloven og SE-loven. Det er endvidere gældende registreringspraksis i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at et andelsselskabs registrerede adresse (hovedkontor) skal være beliggende i den registrerede hjemstedskommune.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse svarer til SE-lovens § 4.

SCE-forordningens hovedregel er, at juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, skal være stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning og høre under lovgivningen i en medlemsstat, jf. SCE-forordningens artikel 2, stk. 1. Af artikel 2, stk. 2, fremgår det endvidere modsætningsvis, at en juridisk person også skal have sit hovedkontor i Fællesskabet for at kunne stifte et SCE-selskab efter forordningens hovedregel. I henhold til EØS-aftalen gælder SCE-forordningen også for stater inden for EØS-aftalens område. Hvor der i SCE-forordningen er angivet »Fællesskabet«, omfatter dette således også EØS-landene.

Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 2, stk. 2, til at fastsætte, at juridiske personer, som ikke har sit hovedkontor i et EU- eller EØS-land, også kan deltage i stiftelsen af et SCE-selskab. Dette kræver, at den juridiske person er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat samt har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat, jf. artikel 2, stk. 2.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse er opbygget med forbillede i SE-lovens § 5, der regulerer den tilsvarende situation for så vidt angår stiftelse af et SE-selskab ved fusion. Dog er den foreslåede bestemmelse tilpasset anvendelse på andelsselskaber og tilpasset andelspraksis.

I stk. 1 fastsættes, at hvis beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion skal træffes på en generalforsamling, hvor andelsselskabets medlemmer ifølge andelsselskabets vedtægter har direkte stemmeret, kan medlemmer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, udtræde af andelsselskabet, hvis meddelelse herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Fusionen får ikke virkning for de udtrædende medlemmer.

Bestemmelsen gælder kun for andelsselskaber, der i henhold til andelsselskabets vedtægter skal træffe beslutning om stiftelse af et SCE-selskab på en generalforsamling, hvor alle andelsselskabets medlemmer har direkte stemmeret. Det følger af SCE-forordningens artikel 27, stk. 1, at generalforsamlingen i hvert af de fusionerende andelsselskaber skal godkende fusionsplanen.

Som det er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5 kan det øverste kompetente organ i et dansk andelsselskab være organiseret som en generalforsamling, et repræsentantskab eller lignende. Således kan det øverste kompetente organ i et dansk andelsselskab, ligesom det er tilfældet for generalforsamlingen i et SCE-selskab, bestå af enten alle selskabets medlemmer eller af indirekte valgte delegerede.

Ved fastlæggelsen af en beskyttelsesregel for medlemmer, der har modsat sig beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion, findes det hensigtsmæssigt at sondre mellem om det deltagende andelsselskabs kompetente organ (i forhold til beslutningen om den påtænkte fusion) er en forsamling bestående af alle andelsselskabets medlemmer eller er en forsamling bestående af indirekte valgte delegerede.

Hvis andelsselskabs kompetente organ er en forsamling bestående af alle andelsselskabets medlemmer (en egentlig generalforsamling), foreslås det i stk. 1, at retten til at udtræde kun gælder for medlemmer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen. Dette svarer til § 5, stk. 1, i SE-loven, hvor aktionærernes indløsningsret ved stiftelse af et SE-selskab ved fusion kun gælder for aktionærer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen.

I lighed med hvad der gælder efter de gældende regler i f.eks. aktieselskabslovens § 81 a om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4, ligger der ikke i bestemmelsens formulering om, at medlemmerne skal have modsat sig generalforsamlingsbeslutningen et krav om, at medlemmerne har stemt imod denne beslutning. Det er tilstrækkeligt, at medlemmerne på generalforsamlingen har givet til kende, at de har modsat sig beslutningen. Rent bevismæssigt vil det være af betydning, at de forlanger deres standpunkt tilført generalforsamlingsprotokollen. Hvis selskabets ledelse eller generalforsamlingen inden afstemningen på generalforsamlingen ønsker et overblik over medlemmer, der påtænker at udnytte udtrædelsesretten, er dette muligt efter den foreslåede stk. 3.

Ret til udtræden efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter alene medlemmer i de deltagende andelsselskaber, der er registreret her i landet, og når fusionen sker i henhold til SCE-forordningens regler. For at sikre klarhed om hvilke medlemmer og dermed hvilke værdier, der vil indgå i SCE-selskabet, foreslås det endvidere i stk. 1, at meddelelse om udtræden fra de medlemmer, der har modsat sig beslutningen på generalforsamlingen, skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingen. Da den foreslåede særlige udtrædelsesret skyldes, at de udtrædende medlemmer modsætter sig beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion, foreslås det tydeliggjort, at fusionen ikke får virkning for de udtrædende medlemmer. De udtrædende medlemmer bliver således ikke medlemmer af SCE-selskabet. De pågældende medlemmer udtræder af andelsselskabet i forbindelse med at fusionens retsvirkninger indtræder, dvs. den dato hvor SCE-selskabet bliver registreret, jf. SCE-forordningens artikel 31, stk. 1.

I stk. 2 fastsættes, at hvis beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion skal træffes på en generalforsamling eller en anden kompetent medlemsforsamling, hvor andelsselskabets medlemmer ifølge andelsselskabets vedtægter ikke har direkte stemmeret, kan medlemmer udtræde af andelsselskabet, hvis meddelelse herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter den besluttende forsamlings afholdelse. Fusionen får ikke virkning for de udtrædende medlemmer.

Bestemmelsen gælder kun for andelsselskaber, der i henhold til andelsselskabets vedtægter skal træffe beslutning om stiftelse af et SCE-selskab på en generalforsamling eller en anden kompetent medlemsforsamling, hvor alle andelsselskabets medlemmer ikke har direkte stemmeret. I disse andelsselskaber træffes beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion af en forsamling, der ikke består af alle selskabets medlemmer. Det er således ikke den samme situation som ved afholdelsen af en generalforsamling i et aktieselskab, hvor der træffes beslutning om stiftelsen af et SE-selskab ved fusion. En regel, som i stk. 1, om at retten til at udtræde kun gælder for medlemmer, der på generalforsamlingen eller en anden kompetent medlemsforsamling har modsat sig fusionen, ville afskære mange medlemmer muligheden for at udnytte udtrædelsesretten. Det foreslås derfor, at der ikke skal gælde en tilsvarende begrænsning i udtrædelsesretten, når beslutningen om fusion træffes på en generalforsamling eller en anden kompetent medlemsforsamling, hvor ikke alle andelsselskabets medlemmer har direkte stemmeret. I øvrigt svarer bestemmelsen til stk. 1.

For at selskabets ledelse og generalforsamlingen inden afstemningen skal have mulighed for et overblik over omfanget af medlemmer, der påtænker at udtræde i forbindelse med fusionen, uanset om fusionen vedtages af et andelsselskab omfattet af stk. 1 eller stk. 2, fastsættes det i stk. 3, at medlemmerne før afstemningen på den besluttende generalforsamling eller anden kompetente medlemsforsamling kan anmodes om en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte udtrædelsesretten efter stk. 1 eller 2. Udtrædelsesretten er i så fald betinget af, at de pågældende medlemmer inden afstemningen på den besluttende forsamling har tilkendegivet dette. Bestemmelsen skal gøre det muligt for selskabets ledelse og den kompetente medlemsforsamling at trække forslaget om stiftelse af et SCE-selskab ved fusion inden afstemningen om forslaget afholdes.

Medlemmer, der ikke afgiver en sådan udtalelse, kan ikke efterfølgende udnytte udtrædelsesretten. Ønsker de fusionerende andelsselskaber yderligere sikkerhed for, at forudsætningerne for fusionen ikke forrykkes, kan det eksplicit i fusionsplanen angives, at fusionen ikke kan gennemføres, hvis mere end en vis andel af medlemmerne udtræder.

Det foreslås i stk. 4 , at ethvert udtrædende medlem har ret til at få sine personlige konti i andelsselskabet udbetalt efter bestemmelserne herom i andelsselskabets vedtægter. Bestemmelsen svarer til gældende andelspraksis. Der tilsigtes således ingen ændring i den gældende retstilstand for vilkårene for medlemmers udtræden.

Efter SCE-forordningens artikel 31, stk. 1, har fusionen og den samtidige stiftelse af SCE-selskabet virkning fra den dato, hvor SCE-selskabet registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater en attest, som er beviset på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er opfyldt, jf. SCE-forordningens artikel 29, stk. 2.

Inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SCE-forordningens artikel 29, stk. 2, skal fusionen være besluttet i alle de her i landet deltagende andelsselskaber, og der skal være betryggende sikkerhed for eventuelle udtrædende medlemmers krav i forhold til andelsselskabet efter stk. 4. Opfyldelsen af sikkerhedskravet kan ske ved nærmere dokumentation af, at der skønnes at være betryggende sikkerhed for udtrædende medlemmers krav. Dokumentationskravet kan f.eks. opfyldes ved en revisorerklæring om, at selskabet skønnes at kunne honorere de udbetalingskrav, som de udtrædende medlemmer har i henhold til stk. 4.

Er der uenighed om, hvorvidt sikkerheden er betryggende, afgøres dette af skønsmænd udmeldt af retten på andelsselskabets hjemsted. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten i henhold til SCE-forordningens artikel 29, stk. 2, medmindre retten bestemmer andet. Det vil dermed være rettens afgørelse, hvorvidt sikkerheden yder de udtrædende medlemmer tilstrækkelig beskyttelse ved andelsselskabets fusion og dermed afgør retten, hvorvidt udgangspunktet om, at søgsmålet ikke har opsættende virkning, skal fraviges. Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til de udtrædende medlemmers krav.

Den foreslåede bestemmelse influerer ikke på medlemmernes mulighed for i det eller de ophørende selskaber at kræve godtgørelse af selskabet i henhold til de gældende regler i aktieselskabslovens § 134 f, jf. fortolkningen af SCE-forordningens artikel 20 omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 7.

Den attest, der efter SCE-forordningens artikel 7, stk. 8, skal udstedes som bevis på, at alle betingelser for flytningen af et SCE-selskabs hjemsted er opfyldt, må først udstedes, når SCE-selskabet har godtgjort, at dets kreditorer og andre rettighedshavere (herunder offentlige organer) er passende beskyttet i overensstemmelse med kravene i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted inden flytningen, jf. artikel 7, stk. 7, 1. afsnit. SCE-forordningen giver således i artikel 7, stk. 7, 1. afsnit, indirekte medlemsstaterne mulighed for at fastslå hvilke krav, der skal stilles for, at et SCE-selskab har godtgjort, at dets kreditorer og andre rettighedshavere er passende beskyttet. I henhold til SCE-forordningens artikel 7, stk. 7, 2. afsnit, kan medlemsstaterne udvide den pågældende bestemmelse om kreditorbeskyttelse til at omfatte forpligtelser opstået i tidsrummet efter offentliggørelse af planen om flytning indtil selve flytningen.

Den foreslåede bestemmelse udnytter disse muligheder i SCE-forordningen ved regler om opfordring til kreditorerne til at anmelde deres fordringer og krav om sikkerhedsstillelse på forlangende for uforfaldne eller omtvistede krav.

Det er i dag ikke muligt at flytte et nationalt andelsselskabs hjemsted over landegrænser. Dette medfører, at andelsselskabet i stedet skal opløses, og at der skal stiftes en ny juridisk person i den pågældende anden stat. Der er således ingen andelspraksis om kreditorbeskyttelse ved flytning af hjemsted til udlandet. Flytning af hjemsted til en anden medlemsstat er ikke reguleret i dansk selskabsret, bortset fra i SE-lovens § 7. I SE-loven blev spørgsmålet om kreditorbeskyttelse ved flytning til udlandet for første gang relevant. Hensynet til en ensartet selskabsregulering på områder, hvor identiske hensyn gør sig gældende, tilsiger, at medmindre der er særlige grunde til andet, bør kreditorbeskyttelsen ved flytning af et SCE-selskabs hjemsted til udlandet være den samme som kreditorbeskyttelsen ved flytning af et SE-selskabs hjemsted til udlandet. Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til SE-lovens § 7.

Det foreslås, at opfordringen til kreditorerne til at anmelde deres fordringer offentliggøres i forbindelse med og som en del af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse og registrering af flytteplanen. Kreditorer og andre rettighedshavere vil således blive oplyst om deres rettigheder i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse og registrering af flytteplanen. Selskabets kreditorer og andre rettighedshavere skal herefter i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af flytteplanen med et varsel af mindst 2 måneder opfordres til at anmelde deres krav. Reglerne svarer til de ændringer, der er foreslået gennemført af SE-loven og aktieselskabsloven ved Lovforslag nr. L 51 fremsat den 16. november 2005 af økonomi- og erhvervsministeren, hvorved kravet om indrykning af proklama i Statstidende foreslås ophævet for særlige typer af sager.

Opfordringen til kreditorerne foreslås fastsat til mindst 2 måneder fra flytteplanens offentliggørelse, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor beslutningen om flytning kan træffes efter offentliggørelsen af planen, jf. SCE-forordningens artikel 7, stk. 6. Herved forsinkes SCE-selskabets flytning ikke unødigt, og kreditorerne må samtidig antages at have tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med flytteplanerne.

Begrebet »betryggende sikkerhed« kendes fra f.eks. aktieselskabslovens § 134 g, stk. 2, og SE-lovens § 7, stk. 1. Opfyldelsen af sikkerhedskravet kan ske gennem dokumentation af, at der skønnes at foreligge sikkerhed for at selskabet utvivlsomt kan honorere de pågældende krav. Er der mellem parterne uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed eller om en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, foreslås det at være op til skifteretten at afgøre spørgsmålet, jf. stk. 2.

I stk. 2 foreslås, at det er skifteretten, der er den kompetente myndighed ved afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed for anmeldte krav og om sikkerhedsstillelsens størrelse. Bestemmelsen svarer til SE-lovens § 7, stk. 2.

I stk. 3 foreslås, at forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelsen af planen er omfattet af stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Bestemmelsen er tænkt som en beskyttelse af de kreditorer, der får krav imod selskabet umiddelbart efter offentliggørelsen af flytteplanerne. Kreditorer, der får et krav mod SCE-selskabet kort tid efter offentliggørelsen af flytteplanen, vil ikke have haft samme mulighed for at gøre sig bekendt med flytteplanen inden kontraheringen med SCE-selskabet, som kreditorer, der først får et krav mod SCE-selskabet flere uger efter offentliggørelsen af flytteplanen.

Fristen i stk. 3 foreslås fastsat til 2 uger og ikke længere, da det vil være uhensigtsmæssigt for selskaberne, hvis perioden udstrækkes til at omfatte forpligtelser tæt på gennemførelsen af flytningen. Kreditorer, der indgår aftaler med selskabet efter offentliggørelsen af flytteplanen, anses for betryggende beskyttet af det forhold, at flytteplanen - og dermed opfordringen til kreditorerne om at anmelde deres fordringer - har været offentliggjort i mindst 2 uger, når beskyttelsen efter den foreslåede bestemmelse ophører.

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i forhold til beskyttelsen i den foreslåede stk. 5 om SCE-selskabers navn i perioden efter offentliggørelse af planen. Varslet til kreditorerne om at anmelde deres fordringer, som sker i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggørelse af flytteplanen i styrelsens edb-informationssystem, jf. stk. 1, udvides imidlertid ikke. De kreditorer og andre rettighedshavere, der er omfattet af stk. 3, skal således ligesom øvrige kreditorer og rettighedshavere anmelde deres krav inden for den varselsperiode, der er offentliggjort i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse og registrering af flytteplanen. Det reelle varsel for de pågældende kreditorer og andre rettighedshavere vil således ikke være mindst 2 måneder, jf. stk. 1, men i stedet være mindst cirka 1½ måned.

Det følger af SCE-forordningens artikel 7, stk. 7, sidste led, at reglerne om, at en kompetent myndighed skal udstede en attest på, at alle handlinger og forpligtelser, der skal opfyldes forud for flytningen, er opfyldt, ikke berører anvendelsen på SCE-selskaber af medlemsstaternes nationale lovgivning om fyldestgørelse af betalinger eller sikring af betalinger til offentlige organer.

Private kreditorer og andre rettighedshavere kan i forbindelse med offentliggørelse af flytteplanen og udstedelse af proklama få klarhed over deres krav og udestående fakturaer og herved sikre fremtidige leverancer. Told- og skatteforvaltningen har ikke samme muligheder som andre kreditorer for at opgøre deres krav i forbindelse med flytteplanens offentliggørelse.

Når SCE-selskabet offentliggør flytteplanen, vil told- og skatteforvaltningen have skatte- og afgiftskrav, der er opstået i skatte- og afgiftsperioder inden offentliggørelsen. Told- og skatteforvaltningen vil normalt ikke ved flytningen have et grundlag for at opgøre disse krav, idet SCE-selskabet endnu ikke har indsendt selvangivelse eller angivelse vedrørende disse perioder.

Dertil kommer, at der kan opstå nye skatte- og afgiftskrav i perioden fra flytteplanens offentliggørelse og indtil SCE-selskabets flytning af hjemsted. SCE-selskabets pligt til at betale skatter og afgifter fortsætter således efter flytteplanens offentliggørelse.

Endvidere vil visse skattekrav først blive udløst på selve tidspunktet, hvor SCE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted €" dvs. efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har godkendt flytningen. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er skattepligtig fortjeneste på aktiver i SCE-selskabet, som Danmark ved flytningen mister beskatningsretten til. I disse tilfælde vil skattekravet reelt ikke kunne opgøres før SCE-selskabet er flyttet.

For at forbedre told- og skatteforvaltningens muligheder for at få sikkerhed for skatte- og afgiftskrav, når et SCE-selskab flytter vedtægtsmæssigt hjemsted, foreslås det i stk. 4, 1. pkt. , at told- og skatteforvaltningen kan forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav, der er opstået eller kan opstå efter offentliggørelse af flytteplanen og indtil det tidspunkt, hvor SCE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted. Den foreslåede bestemmelse hindrer således ikke SCE-selskabets flytning unødigt.

Med bestemmelsen får Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ligeledes mulighed for at påse, at alle handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen af opfyldt, før udstedelse af en attest herpå til SCE-selskabet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der sammen med flytteplanen skal indsendes oplysninger, der gør det muligt for told- og skatteforvaltningen at skønne over de skatte- og afgiftskrav, der skal anmeldes efter stk. 1. Det kan bl.a. være oplysninger om indkomstudviklingen i SCE-selskabet siden seneste selvangivelse og angivelse og et skøn over indkomstudviklingen (budget) frem til tidspunktet for flytning af hjemsted. Herved får told- og skatteforvaltningen et overblik over de skatte- og afgiftskrav, som skal anmeldes inden proklamafristens udløb i henhold til stk. 1. Det vil samtidig give told- og skatteforvaltningen mulighed for €" som andre kreditorer €" at anmelde deres fordringer senest 2 måneder efter flytteplanens offentliggørelse.

Det følger af SCE-forordningen, at tidsplan for flytningen og bestemmelser om rettigheder til beskyttelse af medlemmer samt andre rettighedshavere skal indgå i flytteplanen. I ledelsens beretning skal indgå oplysninger om de juridiske og økonomiske konsekvenser samt de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af flytningen, ligesom der skal redegøres for følgerne af flytningen for medlemmer, kreditorer, medarbejdere og andre rettighedshavere, jf. artikel 7, stk. 2 og 3. Det antages, at forordningen herved stiller krav om, at der i flytteplanen og ledelsens beretning medtages oplysninger om, hvilke aktiviteter SCE-selskabet flytter her fra landet i forbindelse med flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted.

Det følger af artikel 7, stk. 16, i SCE-forordningen, at et SCE-selskab, der har flyttet hjemsted til en anden medlemsstat, med hensyn til ethvert krav, der er rejst inden flytningen, anses for at have sit vedtægtsmæssige hjemsted i den stat, hvor selskabet er registreret inden flytningen, uanset om der først anlægges sag mod selskabet efter flytningen.

I stk. 5 foreslås, at SCE-selskaber fra det øjeblik, hvor flytteplanen offentliggøres, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Kravet supplerer beskyttelsen af kreditorerne i stk. 1-4 og skal sikre, at de kreditorer, der indgår aftaler med SCE-selskabet efter offentliggørelsen af flytteplanen, er oplyst om SCE-selskabets plan om at flytte hjemsted udover selve flytteplanens offentliggørelse. Kravet om tilføjelsen til navnet bibeholdes, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af SCE-forordningens artikel 7, stk. 11, har slettet SCE-selskabet i styrelsens edb-informationssystem.

Til § 6

Bestemmelsen udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 37, stk. 5, for at vedtage passende foranstaltninger for det tostrengede ledelsessystem. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til SE-lovens § 8.

Alle steder hvor bestemmelsen henviser til tilsynsorganet, ledelsesorganet, bestyrelsen eller direktionen indebærer henvisningen også en henvisning til medlemmerne af det pågældende organ, bestyrelsen eller direktionen.

Det danske ledelsessystem må i forhold til SCE-forordningen nærmest anses for at være enstrenget, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2. Det betyder, at der i gældende ret og andelspraksis er krav at falde tilbage på for SCE-selskaber med det enstrengede ledelsessystem, når et spørgsmål ikke €" eller kun delvist €" er reguleret i forordningen, jf. SCE-forordningens artikel 8.

Der er derimod ikke på tilsvarende vis regler eller andelspraksis at falde tilbage på for det tostrengede ledelsessystem, som dette er reguleret i SCE-forordningen. Det foreslås derfor, at der vedtages supplerende regler herfor, jf. artikel 37, stk. 5. Med den foreslåede udnyttelse af denne mulighed sikres, at det tostrengede ledelsessystem ikke alene er underlagt forordningens sparsomme regulering, men endvidere underlægges de dele af national ret og andelspraksis, der med henvisningerne i den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse, hvor SCE-forordningen muliggør dette.

Det foreslås i stk. 1 , at gældende andelspraksis og lovgivning for bestyrelsens overordnede ledelse og direktionens daglige ledelse med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på ledelsesorganet i et SCE-selskab med en tostrenget ledelsesstruktur.

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til SE-lovens § 8, stk. 1, dog således at henvisningen i SE-loven til aktieselskabsloven her i forslaget til SCE-loven erstattes af en henvisning til gældende andelspraksis. Dette skyldes, at andelsselskaber ikke er selskabsretligt reguleret i en lov, på samme måde som det er tilfældet for aktieselskaber i aktieselskabsloven. Til forskel fra SE-lovens § 8, stk. 1, er det i bestemmelsen endvidere præciseret, at det er gældende andelspraksis og lovgivning for bestyrelsens overordnede ledelse og direktionens daglige ledelse , der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på ledelsesorganet i et SCE-selskab med en tostrenget ledelsesstruktur. Dette er ingen realitetsforskel fra SE-lovens § 8, stk. 1. Præciseringen beror på, ledelsesorganet i et SCE-selskab med et tostrenget ledelsessystem varetager ledelsen af SCE-selskabet, mens tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af dets opgaver. Gældende andelspraksis og lovgivning i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsens kontrolbeføjelser (tilsynsopgaver) m.v., skal derfor først og fremmest anvendes med de fornødne tilpasninger på tilsynsorganet, jf. stk. 4, og ikke på ledelsesorganet.

Reglerne i gældende andelspraksis og lovgivningen for direktionens daglige ledelse finder dog ikke anvendelse på ledelsesorganet, hvis der er valgt en administrerende direktør i medfør af det foreslåede stk. 3. I dette tilfælde finder alene gældende andelspraksis og lovgivning om bestyrelsens overordnede ledelse anvendelse på ledelsesorganet. Gældende andelspraksis og lovgivning om direktionens daglige ledelse foreslås i medfør af stk. 3 at finde anvendelse på den eller de administrerende direktør(er), hvis selskabet har udpeget administrerende direktører.

Hvis den i stk. 1 nævnte andelspraksis og lovgivning indeholder forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse og direktion, foreslås det i stk. 2 , at reglerne for bestyrelsen finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 5. Baggrunden for i stk. 2 at foreslå, at det er de bestemmelser, der omhandler bestyrelsen, som skal finde anvendelse på ledelsesorganet, er, at direktionens kompetence i dansk ret ikke er selvstændigt i forhold til den overordnede ledelse, der ligger hos bestyrelsen. Bestyrelsens bredere kompetenceområde, der omfatter en ret til at instruere direktionens ledelse af selskabet, svarer i højere grad til ledelsesorganets kompetence i SCE-selskabet. Dette stemmer overens med, at den eller de administrerende direktører tillægges direktionens daglige ledelse, hvor der er udpeget administrerende direktører, jf. stk. 3.

Det foreslås således i stk. 3 , at ledelsesorganet kan udpege en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse. Gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 5 eller anden lovgivning. Det foreslås i § 7, stk. 3, at flertallet af ledelsesorganet medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet.

I stk. 4 foreslås det, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsens kontrolbeføjelser, forpligtelser og ansvar, med de fornødne tilpasninger anvendes på tilsynsorganet, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 5 eller anden lovgivning. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for tilsynsorganets medlemmer.

I det omfang SCE-forordningen indeholder adgang hertil, foreslås det i stk. 5 , at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1-4 helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der henhører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 9.

Bestemmelsen tilsigter i stk. 1 og 2 at udnytte de muligheder, som SCE-forordningen i artikel 39, stk. 4, og artikel 37, stk. 4, giver medlemsstaterne for at fastsætte et minimumsantal af medlemmer i henholdsvis tilsynsorganet og ledelsesorganet i SCE-selskaber, der er registreret på medlemsstatens område. Der foreslås ikke fastsat et maksimumsantal.

Det foreslås i stk. 1 , at tilsynsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Tilsynsorganet kendes ikke i dansk andelsret, men tilsynsorganet har dog kontrolbeføjelser, forpligtelser og ansvar, der må sidestilles med visse kontrolbeføjelser, forpligtelser og ansvar hos bestyrelsen i et andelsselskab, jf. forslagets § 6, stk. 4. Antallet af bestyrelsesmedlemmer i andelsselskaber er reguleret i vedtægterne for det enkelte selskab. Det må dog antages, at bestyrelser med under tre medlemmer generelt sjældent anvendes. Der antages således at gælde en almindelig selskabsretlig grundsætning om, at en bestyrelse skal bestå af mindst tre medlemmer. Forslaget vil samtidig sidestille SCE-selskabet mest muligt med SE-selskaber, aktieselskaber og erhvervsdrivende fonde, som har lovregler om mindst 3 medlemmer i tilsynsorganet og i bestyrelsen. Antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i øvrigt i SCE-selskabets vedtægter, jf. SCE-forordningens artikel 39, stk. 4, 1. pkt.

I stk. 2 foreslås, at ledelsesorganet skal bestå af mindst et medlem.

I stk. 3 foreslås, at flertallet af ledelsesorganets medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet. Forslaget udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 37, stk. 5, for at vedtage passende foranstaltninger vedrørende SCE-selskaber, når der ikke findes et tostrenget system for andelsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område. Forslaget svarer til, hvad der gælder for SE-selskaber, jf. SE-lovens § 8, stk. 1.

Der er i danske andelsselskaber praksis for at ansætte en direktion bestående af professionelle eksterne kandidater, mens bestyrelsen typisk består af andelshavere udpeget af generalforsamlingen samt medarbejderrepræsentanter udpeget i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. Der er således sædvanligvis ikke overlap mellem direktionens medlemmer og bestyrelsens medlemmer. Ledelsessystemet i de danske andelsselskaber kan imidlertid ikke uden videre overføres til SCE-forordningens tostrengede ledelsessystem, hvor der er et tilsynsorgan, et ledelsesorgan samt eventuelt en eller flere administrerende direktører.

For at skabe klarhed over retstilstanden og for at undgå en uhensigtsmæssig sammenblanding af opgaverne for ledelsesorganet med opgaverne for eventuelle administrerende direktører foreslås det fastsat, at flertallet af ledelsesorganets medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet. Dette svarer til den sædvanlige relation mellem bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i danske andelsselskaber, og det vil skabe lighed med reglerne for medlemmerne af ledelsesorganet i SE-selskaber og med reglerne for bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og i erhvervsdrivende fonde.

Antallet af medlemmer af ledelsesorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i øvrigt i SCE-selskabets vedtægter, jf. SCE-forordningens artikel 37, stk. 4, 1. pkt.

Muligheden for på samme tid at være medlem af både tilsynsorganet og ledelsesorganet er reguleret i SCE-forordningens artikel 37, stk. 3.

Medlemmerne af tilsynsorganet og ledelsesorganet skal være fysiske personer.

Det følger af SCE-forordningens artikel 46, stk. 1, 1. pkt., at et SCE-selskabs vedtægter kan fastsætte, at et selskab som defineret i EF-traktatens artikel 48 kan være medlem af et af selskabets organer, medmindre andet gælder ifølge andelsselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted.

Det er i Danmark ikke muligt for et selskab at være medlem af et andelsselskabs ledelsesorganer. Det er en almindelig selskabsretlig grundsætning, at et selskab ikke kan være medlem af et andet selskabs ledelsesorganer, jf. dog aktieselskabslovens § 52, stk. 2. Et selskab eller en anden juridisk person kan have ret til at udpege et bestyrelsesmedlem i et andet selskab, men det pågældende bestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen som fysisk person med de beføjelser, pligter og det ansvar, der følger med.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 11.

Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om det enstrengede ledelsessystem for andelsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, skal medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SCE-selskaber, jf. SCE-forordningens artikel 42, stk. 4. Andelssektorens ledelsessystem ligger nærmest det enstrengede ledelsessystem, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2. Det antages dog, at der er hjemmel i SCE-forordningens artikel 42, stk. 4, og artikel 78, stk. 1, om at medlemsstaterne skal sikre en effektiv iværksættelse af SCE-forordningen, til at vedtage passende foranstaltninger for at tydeliggøre retstilstanden vedrørende SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, der har et enstrenget ledelsessystem.

Det foreslås, at det tydeliggøres direkte i loven, hvilke regler der gælder for administrationsorganet i et SCE-selskab med et enstrenget ledelsessystem.

Med bestemmelsen i stk. 1 tydeliggøres, at administrationsorganet i SCE-forordningens enstrengede ledelsessystem sidestilles med bestyrelsen i et dansk andelsselskab, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2 og 2.3.3.

Det foreslås, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsen, skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet. Når bestemmelsen henviser til bestyrelsen og administrationsorganet indebærer henvisningen også en henvisning til medlemmerne af bestyrelsen og administrationsorganet.

Derudover vil der være tilfælde, hvor SCE-forordningens regulering af det enstrengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler (f.eks. i relation til hvilke opgaver administrationsorganet skal varetage i henhold til forordningen).

Udtrykket »gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i andelspraksis eller lovgivningen i øvrigt er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå.

SCE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter i administrationsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 1, litra c, ii, i SCE-forordningen. I stk. 2 fastsættes, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for administrationsorganets medlemmer.

Af SCE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af administrationsorganet. Den foreslåede bestemmelse skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Der henvises til bemærkningerne til det forslag, som beskæftigelsesministeren fremsætter samtidig med nærværende lovforslag til implementering af SCE-medarbejderdirektivet i dansk ret.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 12.

I stk. 1 foreslås, at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Forslaget er en udnyttelse af SCE-forordningens artikel 42, stk. 2, 2. pkt. Når der er fastlagt en ordning for medarbejderindflydelse i henhold til SCE-medarbejderdirektivet, følger det allerede af SCE-forordningens artikel 42, stk. 2, 4. pkt., at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Antallet af medlemmer af administrationsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i øvrigt i SCE-selskabets vedtægter, jf. SCE-forordningens artikel 39, stk. 4, 1. pkt.

Der er i danske andelsselskaber praksis for, at bestyrelsen ansætter en direktion bestående af professionelle eksterne kandidater, mens bestyrelsen typisk består af andelshavere udpeget af generalforsamlingen samt medarbejderrepræsentanter udpeget i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. Der er således sædvanligvis ikke overlap mellem direktionens medlemmer og bestyrelsens medlemmer.

I stk. 2 foreslås det tydeliggjort, at flertallet af administrationsorganets medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet. Dette svarer til den sædvanlige relation mellem bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i danske andelsselskaber, og det vil skabe lighed med forslagets § 7, stk. 3, reglerne for medlemmerne af administrationsorganet i SE-selskaber samt reglerne for bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og i erhvervsdrivende fonde. Den tilsvarende regel for SE-selskaber følger af SE-lovens § 11, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 42, stk. 1, 2. pkt., hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte, at der skal være én administrerende direktør eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for andelsselskaber. Bestemmelsen svarer i tillempet form til SE-lovens § 12, stk. 2. I stk. 3 foreslås, at der skal udpeges mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Af SCE-forordningens artikel 8 og artikel 42, stk. 1, følger, at der skal gælde samme vilkår for administrerende direktører i et SCE-selskab, som der i andelsselskaber gælder for direktionen eller medlemmer heraf. Det er med bestemmelsen tydeliggjort, at gældende andelspraksis eller lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen (eller medlemmer heraf), finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører i SCE-selskaber. Det betyder bl.a., at den administrerende direktør eller de administrerende direktører skal varetage den daglige ledelse af selskabet. Den daglige ledelse svarer til de opgaver, som direktionen varetager i danske andelsselskaber. Dette spørgsmål er typisk reguleret i andelsselskabets vedtægter. I mangel af vedtægtsbestemmelser omkring arbejdsfordelingen må det antages, at det er bestyrelsen, som fastlægger arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen.

Medlemmerne af administrationsorganet skal være fysiske personer, jf. bemærkningerne til § 7.

Til § 10

Den foreslåede findes ikke i SE-loven, da der ikke i SE-forordningen er en tilsvarende mulighed for at fastsætte nationale bestemmelser om dette spørgsmål.

Bestemmelsen udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 47, stk. 2, 2. pkt., for at fastsætte en anden regel om SCE-selskabets ansvar for handlinger foretaget af selskabets tegningsberettigede end den hovedregel, som fremgår af artikel 47, stk. 2, 1. pkt. Ved at udnytte denne mulighed opnås, at reglerne, for hvornår et SCE-selskab er bundet af handlinger foretaget af selskabets tegningsberettigede, i højere grad kommer til at ligne det danske selskabsretlige udgangspunkt vedrørende tegningsretten.

I aktieselskabslovens § 61, som implementerer reglerne om tegningsret i første selskabsdirektiv (68/158/EØF) § 9, er udgangspunktet, at en retshandel, der indgås på selskabets vegne af nogen, der har tegningsret, forpligter selskabet, medmindre:

1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i loven, eller

2) retshandlen falder uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være ham ubekendt.

Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 158, stk. 1, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter nr. 2.

Forordningens udgangspunkt i artikel 47, stk. 2, 1. pkt., er en regel svarende til aktieselskabslovens § 61, stk. 1, men uden tilføjelsen i § 61, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Hvis muligheden i artikel 47, stk. 2, 2. pkt., ikke udnyttes, forpligtes et SCE-selskab således også ved retshandler, der falder uden for selskabets formål, selvom selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være ham ubekendt.

Aftaleloven indeholder i § 11, stk. 1, en regel om, at hvis en fuldmægtig ved en retshandels foretagelse har handlet i strid med fuldmagtsgiverens forskrifter, er retshandlen ikke bindende for denne, såfremt tredjemand indså eller burde indse, at fuldmægtigen således overskred sin beføjelse. Aftalelovens regel, lægger således €" ligesom aktieselskabslovens § 61 €" vægt på, om tredjemand er i god eller ond tro.

Artikel 47, stk. 2, 2. pkt., giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at et SCE-selskab ikke forpligtes ved retshandler, der overskrider rammerne for dets formål, hvis selskabet beviser, at tredjemand var vidende om, at den pågældende retshandel faldt uden for disse rammer, eller ikke kunne være uvidende herom i betragtning af omstændighederne, idet offentliggørelsen af vedtægterne ikke i sig selv er tilstrækkeligt bevis herfor.

I bestemmelsen foreslås, at et SCE-selskab ikke er forpligtet over for tredjemand i de tilfælde, som er nævnt i SCE-forordningens artikel 47, stk. 2, 2. pkt.

Til § 11

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 13.

Et SCE-selskab skal ligesom et dansk andelsselskab omfattet af lov nr. 11 af 9. januar 2002 om visse erhvervsdrivende virksomheder afholde generalforsamling mindst én gang om året, jf. artikel 54, stk. 1. I bestemmelsen foreslås det at udnytte muligheden i SCE-forordningens artikel 54, stk. 1, til at bestemme, at den første generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SCE-selskabets stiftelse. Dette svarer til de gældende regler for nationale andelsselskaber.

Ved siden af den foreslåede bestemmelse finder reglerne i årsregnskabsloven, herunder indsendelsesfristerne for årsrapporter, anvendelse. Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, skal den godkendte årsrapport være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets udløb. Bestemmelsen ligger inden for rammerne af Rådets fjerde direktiv nr. 78 af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) artikel 47, der henviser til artikel 3 i Rådets første direktiv nr. 68 af 9. marts 1968 (68/151/EØF) og svarer til de gældende indsendelsesfrister for danske andels- og aktieselskaber. Direktiverne indeholder ikke bestemmelser om fristen.

Indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, vil ikke kunne overholdes, hvis generalforsamlingen, der skal godkende årsrapporten, afholdes »senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning«, jf. SCE-forordningens artikel 54. Sammenholdt med SCE-forordningens artikel 8, 9 og 68, må artikel 54 dog skulle fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SCE-selskaber som for danske andelsselskaber. Det medfører således, at generalforsamlingen skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven.

Til § 12

I SE-loven er der ikke en bestemmelse svarende til den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsen udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 3. pkt. Det følger af SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 1. pkt., at et SCE-selskabs vedtægter ikke på noget tidspunkt må være i modstrid med de ordninger for medarbejderindflydelse, der er fastlagt. Hvis nye ordninger, som er fastsat i medfør af direktiv 2003/72/EF om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse, er i strid med de gældende vedtægter ændres disse vedtægter i det nødvendige omfang, jf. SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 2. pkt. Forslag til lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber, der gennemfører SCE-medarbejderdirektivet, fremsættes af beskæftigelsesministeren samtidig med nærværende lovforslag. Loven til gennemførelse af SCE-medarbejderdirektivet skal træde i kraft på samme tidspunkt som denne lov.

Det foreslås at udnytte bestemmelsen i SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 3. pkt., hvorefter ledelses- eller administrationsorganet kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen, hvis nye ordninger for medarbejderindflydelse, som er fastsat i medfør lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber, er i strid med SCE-selskabets gældende vedtægter. Herved opnås, at SCE-selskabet ikke behøver at indkalde og afholde en generalforsamling for at træffe formel beslutning om en vedtægtsændring, som under alle omstændigheder er påkrævet i henhold til SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 15.

Bestemmelsen foreslår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal beslutte, at et SCE-selskab skal opløses, om fornødent efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 21, stk. 2, hvis SCE-selskabet ikke opfylder kravet i SCE-forordningen om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i samme medlemsstat, og forholdet ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bestemmelsen opfylder forpligtelsen for medlemsstaterne til i henhold til SCE-forordningens artikel 73, stk. 2 og 3, at træffe passende foranstaltninger til at pålægge et SCE-selskab at afhjælpe en uoverensstemmelse med artikel 6 inden for en nærmere fastsat frist, og pligten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et selskab, som ikke afhjælper forholdet inden for den givne frist.

Det følger af ordlyden i den foreslåede bestemmelse, at opløsningssanktionen ikke gælder overtrædelse af den foreslåede § 2, der udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 6, for at pålægge SCE-selskaber at placere deres hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted, dvs. i samme kommune. Bestemmelsen omfatter således alene de tilfælde, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor ikke er beliggende i samme medlemsstat, jf. SCE-forordningens artikel 73.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 16. Den foreslåede bestemmelses stk. 2 er dog en præcisering, som ikke var nødvendig i SE-loven.

Bestemmelsen i stk. 1 er en følge af pligten i artikel 78, stk. 1, til at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, og pligten i artikel 78, stk. 2, for hver medlemsstat til at udpege de kompetente myndigheder som angivet i artikel 7, 21, 29, 30, 54 og 73.

Ifølge SCE-forordningens artikel 11, stk. 1, skal et SCE-selskab, optages i det register, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som det er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. aktieselskabslovgivningen. Efter de gældende regler forestår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registre for andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser m.v. Det foreslås derfor i stk. 1 at placere registret for SCE-selskaber med hjemsted her i landet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det foreslås endvidere i stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal varetage de opgaver, der er nævnt i SCE-forordningens artikel 78, stk. 2. Dette indebærer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. skal:

€" kontrollere at alle de handlinger og formaliteter, som skal opfyldes forud for en flytning af et SCE-selskabs hjemsted til udlandet er opfyldt, og udstede en attest som bevis herpå, jf. artikel 7,

€" kontrollere at alle de handlinger og formaliteter, som skal opfyldes forud for en fusion, hvor et dansk andelsselskab deltager, er opfyldt, og udstede en attest som bevis herpå, jf. artikel 29,

€" kontrollere en fusions lovlighed, når SCE-selskabet skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 30, og

€" kunne begære et SCE-selskab tvangsopløst i henhold til artikel 73.

Det foreslås i stk. 2 , at aktieselskabslovens regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. Bestemmelsen i stk. 2 præciserer således i overensstemmelse med SCE-forordningens artikel 11, stk. 1 og 5, og artikel 12, stk. 1, at anmeldelse, registrering og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger vedrørende et SCE-selskab skal ske efter de regler, der gælder for aktieselskaber.

Det følger af SCE-forordningens artikel 11, stk. 1, at ethvert SCE-selskab i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, skal optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. aktieselskabslovgivningen. Artikel 11, stk. 1, antages at medføre, at aktieselskabslovens procedureregler i §§ 11-12, kapitel 19, § 135 m.v. vedrørende anmeldelse og registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem skal anvendes med de fornødne tilpasninger på anmeldelse og registrering af SCE-selskaber.

Dette betyder f.eks., at et SCE-selskab skal anmeldes senest seks måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse, når SCE-selskabet stiftes af fysiske personer eller juridiske enheder i henhold til SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, 1.-3. pind, jf. aktieselskabslovens § 11, stk. 1, med de fornødne tilpasninger. Stiftes et SCE-selskab ved fusion i henhold til SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, 4. pind, følger det direkte af SCE-forordningens artikel 30, stk. 2, at SCE-selskabet skal anmeldes inden for en frist på seks måneder efter udstedelsen af den i artikel 29, stk. 2, omhandlede attest.

Stiftes et SCE-selskab ved omdannelse i henhold til SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, 5. pind, skal anmeldelse om den vedtagne omdannelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at omdannelsen er besluttet, jf. aktieselskabslovens § 135, stk. 2, jf. § 134 i, stk. 1, med de fornødne tilpasninger.

Er anmeldelsen om stiftelse af et SCE-selskab ikke modtaget senest ved udløbet af 6 måneders-fristen, kan registrering ikke finde sted, jf. aktieselskabslovens § 11, stk. 3, med de fornødne tilpasninger. Et SCE-selskab kan endvidere ikke registreres, medmindre den samlede tegnede kapital, som er bindende tegnet, svarer til den i vedtægterne angivne tegnede kapitals størrelse, jf. artikel 5, stk. 4, 7. pind, og der ved tegningen er foretaget indbetaling i overensstemmelse med SCE-forordningens artikel 4, stk. 4 og 5. Med anmeldelsen skal følge bevis for indbetalingen.

Sker der ændringer i SCE-selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt andet ikke er bestemt i SCE-forordningen eller loven, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse, jf. aktieselskabslovens § 156, stk. 1, med de fornødne tilpasninger, jf. dog aktieselskabslovens § 156, stk. 2, som fastsætter en 2-ugers frist for visse nærmere angivne ændringer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om SCE-forordningen, loven og SCE-selskabets vedtægter er overholdt, jf. aktieselskabslovens § 156 a med de fornødne tilpasninger. Endvidere kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nægte registrering, fastsætte frister til berigtigelse af fejl og mangler, stille krav om indsendelse af bevis for at anmeldelser og registreringer er lovligt foretaget m.v. efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 157 og 157 a med de fornødne tilpasninger. Registreringers udslettelse behandles i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 159 b, stk. 3, med de fornødne tilpasninger.

Det følger endvidere af SCE-forordningens artikel 11, stk. 5, at aktieselskabslovgivningen vedrørende bekendtgørelse af dokumenter og andre oplysninger, finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber. Det medfører f.eks., at aktieselskabslovens § 12, stk. 4, der bestemmer, at et selskab, som ikke er registreret, skal føje ordene »under stiftelse« til sit navn, finder tilsvarende anvendelse på et SCE-selskab, der ikke er registreret.

Samtidig følger det af SCE-forordningens artikel 12, stk. 1, at offentliggørelsen af dokumenter og oplysninger vedrørende et SCE-selskab i henhold til forordningen skal ske efter de regler, der gælder for aktieselskaber. Det medfører, at f.eks. aktieselskabslovens §§ 158 og 158 a om registrering og offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber.

Aktieselskabslovens i §§ 11-12, kapitel 19, § 135 m.v. vedrørende anmeldelse og registrering i registeret for aktieselskaber gælder dog ikke for SCE-selskaber, hvis SCE-forordningen selv regulerer spørgsmålet, jf. SCE-forordningens artikel 8. F.eks. indeholder SCE-forordningens artikel 18, stk. 1, regler om, at SCE-selskabet får status som juridisk person på den dato, det registreres, og artikel 18, stk. 2, indeholder regler om hæftelsen for forpligtelser, der indgås på SCE-selskabets vegne, inden selskabet er registreret. Aktieselskabslovens regler om samme spørgsmål i § 12, finder derfor ikke anvendelse på SCE-selskaber.

I modsætning til formalia og procedurer for anmeldelse og registrering af SCE-selskabet er kravene til selve stiftelsen af SCE-selskabet med forbehold af reglerne i SCE-forordningen underlagt den nationale andelsselskabslovgivning i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. SCE-forordningens artikel 17, stk. 1. I Danmark vil gældende andelspraksis således finde anvendelse på selve SCE-selskabets stiftelse, jf. Rådserklæringen af 22. juli 2003 (123/03) omtalt i afsnit 1.3 i de almindelige bemærkninger. I dag er der ikke for andelsselskaber, således som det er tilfældet for aktie- og anpartsselskaber, fastsat særlige formkrav, der skal iagttages, før selskabet er stiftet. Det antages dog, at for at en stiftelsesprocedure kan føre til en gyldig stiftelse af et andelsselskab, må den indeholde de elementer, der er nødvendige for, at selskabet kan siges at være kommet til eksistens. Disse elementer er især, at der skal foreligge en bindende stiftelsesbeslutning eller stiftelsesaftale, at der skal være vedtaget et sæt vedtægter med et sådant indhold, at selskabet kan fungere på grundlag heraf, at der skal være etableret en ledelse, og at der skal foreligge indmeldelse af to eller flere andelshavere.

Procedurerne for en stiftelse af et SCE-selskab, der sker ved omdannelse, er delvist reguleret i SCE-forordningens artikel 35. Det må dog antages, at den nationale lovgivning om omdannelse af andelsselskaber finder anvendelse på omdannelsen til et SCE-selskab i forhold til de aspekter, som ikke er reguleret af artikel 35, jf. artikel 8, stk. 1, litra c, ii. Dette antages at medføre, at aktieselskabslovens § 135 om omdannelse fra et andelsselskab til et aktieselskab med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på et andelsselskabs omdannelse til et SCE-selskab i relation til de aspekter, som ikke er reguleret af artikel 35.

Procedurerne for stiftelse af et SCE-selskab ved fusion er reguleret i SCE-forordningens artikler 19-34. Fusionen og den samtidige stiftelse af et SCE-selskab får virkning fra den dato, hvor selskabet er registreret, jf. artikel 31.

Uanset på hvilken måde SCE-selskabet stiftes, får et SCE-selskab først status som juridisk person på den dato, hvor SCE-selskabet i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det relevante register, jf. SCE-forordningens artikel 18, stk. 1.

Registreringen af et SCE-selskab offentliggøres efter reglerne i artikel 12, dvs. efter de regler, der gælder for aktieselskaber.

Til § 15

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 17. Bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., er dog en udnyttelse af en mulighed i SCE-forordningen som ikke findes €" og ikke er nødvendig - i SE-forordningen.

Bestemmelsens stk. 1 indeholder en bemyndigelse til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen af forordninger om SCE-selskaber. Herved tænkes først og fremmest på SCE-forordningen, forordning nr. 1435/2003, men ved formuleringen »forordninger« tilsigtes at smidiggøre adgangen til at indarbejde eventuelle efterfølgende forordninger, der måtte supplere eller ændre den oprindelige forordning. SCE-forordningen indeholder i artikel 79 en revisionsklausul.

Stk. 2 indeholder tillige en bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte regler om anmeldelse og registrering af SCE-selskaber og SCE-selskabers her i landet registrerede filialer, gebyr for sådan anmeldelse, offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen, ændringer i anmeldte forhold, udskrifter m.v. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påtænker at udnytte den foreslåede bemyndigelse til bl.a. at fastsætte nærmere regler om anmeldelse i de forskellige stiftelsessituationer og ved et SCE-selskabs flytning i en ny bekendtgørelse til erstatning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 200 af 21. marts 2005 (Anmeldelsesbekendtgørelsen).

Det foreslås i 2. pkt. i stk. 2 at udnytte SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, 2. pkt., der giver mulighed for at fastsætte undtagelser fra de nationale gennemførelsesbestemmelser til ellevte selskabsdirektiv om filialer (89/666/EØF) for at tage hensyn til andelsselskabers særlige karakter. Filialdirektivet er i dansk ret gennemført i aktieselskabslovens kapitel 17 og 18 med supplerende regler i Anmeldelsesbekendtgørelsens kapitel 3. Det følger af SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, 1. pkt., at de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til filialdirektivet, finder anvendelse på de filialer, SCE-selskaber opretter i andre medlemsstater. Der er imidlertid i 2. pkt. i artikel 12, stk. 2, mulighed for at fastsætte undtagelser af hensyn til andelsselskabers særlige karakter. Denne valgmulighed åbner mulighed for, at der kan fastsættes andre regler for filialer af udenlandske SCE-selskaber end de regler, der i Anmeldelsesbekendtgørelsens kapitel 3 gælder for filialer af udenlandske aktieselskaber. Derimod er der ikke i SCE-forordningen hjemmel til at fastsætte undtagelser til aktieselskabslovens filialbestemmelser i kapitel 17 og 18.

Valgmuligheden i SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, 2. pkt., for at fastsætte regler for at tage hensyn til andelsselskabers særlige karakter foreslås udnyttet ved, at der gives en bemyndigelse til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Anmeldelsesbekendtgørelsen kan fastsætte særlige regler om anmeldelse m.v. for her i landet registrerede filialer af udenlandske SCE-selskaber. Ved udnyttelse af hjemlen vil der blive taget hensyn til SCE-selskabers grænseoverskridende karakter samt de gældende regler i Anmeldelsesbekendtgørelsens kapitel 4 om anmeldelse om oprettelse af en filial af en udenlandsk virksomhed med begrænset ansvar.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 18.

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at de pågældende oplysninger og dokumenter skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at oplysningerne og modtagelsen af dokumenterne straks skal bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Uden bestemmelsen vil det ikke være helt klart, hvem flytteplaner skal indsendes til, eller hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal håndtere flytteplaner.

Flytteplaner kendes ikke i dansk ret. SCE-forordningens artikel 7, stk. 2, der via henvisningen til artikel 12, stk. 1, bestemmer, at flytteplanen offentliggøres som fastsat i aktieselskabslovgivningen, er derfor ikke direkte anvendelig.

Bestemmelsen er endvidere en præcisering af, hvem fusionsplaner, fusionsoplysninger og omdannelsesplaner skal indsendes til, og hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal håndtere disse dokumenter og oplysninger.

Fusionsplaner kendes i aktieselskabsloven, jf. aktieselskabslovens § 134 a. SCE-forordningens artikel 22, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, der bestemmer, at aktieselskabslovgivningen vedrørende fusionsplaner og bekendtgørelse af fusionsplaner finder tilsvarende anvendelse for andelsselskabers fusion over grænserne for at oprette et SCE-selskab, medfører, at bestemmelsen blot er en præcisering af, hvad der gælder ifølge SCE-forordningens henvisninger.

Omdannelsesplaner kendes i andelsselskabslovgivningen, jf. aktieselskabslovens § 135, der handler om andelsselskabers omdannelse til et aktieselskab. SCE-forordningens artikel 35, stk. 4, og artikel 76, stk. 4, der bestemmer, at en omdannelsesplan skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning, sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra c, ii, og artikel 17, stk. 1, medfører, at bestemmelsen blot er en præcisering af, hvad der antages at gælde ifølge SCE-forordningens henvisninger.

Ovennævnte henvisninger er dog svære at få overblik over. Forslagets stk. 1 har derfor til formål at skabe klarhed om procedurerne vedrørende SCE-selskabets pligt til offentliggørelse af flytteplan, fusionsplan, omdannelsesplan til stiftelse af et SCE-selskab og omdannelsesplan ved omdannelse til et andelsselskab. Det foreslås således, at de deltagende selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og SCE-selskabet indsender de i SCE-forordningens artikel 7, stk. 2, artikel 22, stk. 1, artikel 24, stk. 2, artikel 35, stk. 4, og artikel 76, stk. 4, nævnte dokumenter og oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oplysningerne og modtagelsen af dokumenterne skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Reglen om, at modtagelsen skal bekendtgøres straks, svarer til de regler, der kendes fra aktieselskabslovens regler om indsendelse af fusionsplaner, jf. aktieselskabslovens kapitel 15. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til aktieselskabslovens § 158, foreslås det, at offentliggørelsen skal ske straks i styrelsens edb-informationssystem.

Den foreslåede stk. 2 indeholder en præcisering af, at ved fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, indsendes de i SCE-forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, nævnte oplysninger alene til Finanstilsynet. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 7, foreslås det i 2. pkt., at de indsendte oplysninger bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 19.

I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at reguleringsmuligheden i SCE-forordningens artikel 7, stk. 14 (mulighed for indsigelse mod flytning af et SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted til udlandet), og artikel 21 (mulighed for indsigelse mod deltagelse i stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion) udnyttes. Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse i henhold til SCE-forordningens artikel 7, stk. 14, og artikel 21. Herved får økonomi- og erhvervsministeren en indsigelsesmulighed som i SE-loven overfor flytning af visse SCE-selskabers hjemsted til udlandet og stiftelser af SCE-selskaber ved fusion af visse danske andelsselskaber.

Økonomi- og erhvervsministerens indsigelse kan i begge tilfælde alene fremsættes ud fra samfundshensyn. Udtrykket »samfundshensyn« indebærer et væsentlighedskriterium, idet den nationale myndighed skal kunne begrunde, at fusion eller flytning vil kunne skade grundlæggende samfundsmæssige interesser i det pågældende land. Der skal foreligge en konkret, saglig begrundelse for indsigelsen, ligesom der skal kunne redegøres for, at indsigelsen er nødvendig for at opnå formålet, og at indsigelsen er proportional. Begrebet samfundshensyn er ikke defineret i SCE-forordningen, men der skal være tale om hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Det kan ikke på forhånd siges, hvilke hensyn EF-Domstolen konkret vil anerkende som samfundshensyn i relation til SCE-forordningen, men EF-Domstolens praksis må forventes at være restriktiv.

Muligheden for indsigelse foreslås kun udnyttet i forhold til den finansielle sektor, som er særligt omtalt i SCE-forordningen. Det vil være en betingelse for at gøre indsigelse gældende, at der er tale om afgørende hensyn til den finansielle sektors funktion og sikkerhed. Det må således antages, at en indsigelse, der kan begrundes i hensynet til kapitalmarkedets funktion, vil kunne anerkendes af EF-domstolen, mens henvisning til generelle nationale og økonomiske interesser ikke vil blive anerkendt. Anvendelsen af indsigelsesretten vil derfor i praksis være begrænset til helt særlige tilfælde.

For så vidt angår flytning af hjemsted, skal indsigelsen fremsættes inden for den frist, der er angivet i SCE-forordningens artikel 7, stk. 14, jf., artikel 7, stk. 6, dvs. senest 2 måneder efter at SCE-selskabet har offentliggjort sin plan om flytning af hjemsted. For så vidt angår fusion, skal økonomi- og erhvervsministeren fremsætte indsigelsen inden for den frist, der er angivet i SCE-forordningens artikel 21, jf. artikel 29, stk. 2, dvs. inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder en attest om, at alle handlinger og formaliteter forud for fusionen er opfyldt.

I stk. 2 foreslås, at økonomi- og erhvervsministerens eventuelle indsigelse efter stk. 1 skal meddeles selskabet senest 2 måneder efter offentliggørelse af plan om flytning eller fusion. Indsigelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem. Indsigelser om fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, skal dog offentliggøres i Statstidende af Finanstilsynet. Denne bestemmelse skal tilgodese kreditorer og andelshaveres berettigede forventning om at være orienteret om flytteplanernes henholdsvis fusionsplanernes status.

I stk. 3 foreslås, at indsigelsen skal kunne indbringes for retten. Retten til domstolsprøvelse følger af SCE-forordningens artikel 7, stk. 14, 3. afsnit, og artikel 21, 2. afsnit. Med bestemmelsen fastsættes en frist på 6 måneder for anlæggelse af en sådan sag.

Til § 18

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 20.

Den foreslåede bestemmelse svarer med de fornødne tilpasninger til § 17, stk. 2 og 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og til § 159 b, stk. 1 og 2, i aktieselskabsloven. I stk. 1 foreslås, at afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven, forskrifter udstedt i medfør af loven eller SCE-forordningen kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2. Herved behandles SCE-selskaber på samme måde som andelsselskaber i relation til klageadgang til Erhvervsankenævnet, jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 17, stk. 2. Træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelser vedrørende SCE-selskaber i medfør af reglerne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller reglerne i aktieselskabsloven, finder bestemmelserne om klageadgang i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller aktieselskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.

I stk. 2 foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frister og afgørelser truffet i henhold til § 13 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Baggrunden for at afskære administrativ rekurs for afgørelser truffet i henhold til forslagets § 13 er, at ved SCE-selskabers oversendelse til skifteretten vil kompetencen overgå hertil. Endvidere bestemmer SCE-forordningens artikel 73, stk. 4, at den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, skal give adgang til domstols- eller anden relevant prøvelse af alle overtrædelser af kravet i SCE-forordningens artikel 6 om sammenfald mellem hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted. Denne adgang skal have opsættende virkning for procedurerne i SCE-forordningens artikel 73, stk. 2 og 3. Den bevisbedømmelse, der skal foretages i henhold til artikel 73, stk. 4, sammenholdt med at det alene er domstols- eller anden relevant prøvelse, der har opsættende virkning efter SCE-forordningen, antages ikke at harmonere med administrativ rekurs. Undtagelsen svarer til undtagelsen i § 17, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder vedrørende samme lovs § 21, stk. 1 (om tvangsopløsning).

Til § 19

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 21.

SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1, men SCE-forordningen angiver ikke nærmere, hvilke bestemmelser i forordningen der skal sanktioneres med straf. Sanktionsvalget tilkommer som udgangspunkt medlemsstaterne.

Efter det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Sanktionen for overtrædelse af EU-retten skal dog i alle tilfælde være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning (effektivitetsprincippet).

SCE-forordningens materielle bestemmelser har i mange tilfælde ikke et modstykke i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som kun indeholder en sparsom materiel regulering af andelsselskaber m.v. Der er derfor også kun enkelte bestemmelser i SCE-forordningen, som kan strafbelægges med henvisning til, at en tilsvarende bestemmelse er strafbelagt i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Derimod har flere af SCE-forordningens bestemmelser et lignende modstykke i aktieselskabsloven, som er strafbelagt i henhold til aktieselskabsloven.

I fastsættelsen af hvilke bestemmelser i SCE-forordningen og i loven der foreslås strafbelagt, er der foretaget en sammenligning med hvilke tilsvarende bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller aktieselskabsloven, der er strafbelagte.

På denne baggrund foreslås det i stk. 1 , at overtrædelser af § 5, stk. 4 (pligt til tilføje »under flytning« til et SCE-selskabs navn, når selskabet er under flytning), i denne lov og artikel 4, stk. 3, 4. pkt. (forbud mod at der kan udstedes andele for under deres pålydende værdi), og stk. 12 (forbud mod at et SCE-selskab erhverver egne andele), artikel 10, stk. 1, 2. pkt. (pligt til at anvende forkortelsen »SCE« i navnet og om nødvendigt tilføjelsen »med begrænset ansvar«), og stk. 2 (forbud mod at andre end SCE-selskaber anvender forkortelsen »SCE« i navnet for at angive deres retsform), artikel 14, stk. 4, 1. pkt. (pligt for et SCE-selskab til at føre en medlemsfortegnelse), artikel 37, stk. 1 (ledelsesorganets pligt til at varetage SCE-selskabets ledelse), artikel 39, stk. 1 (tilsynsorganets pligt til at føre tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af dets hverv), artikel 42, stk. 1 (administrationsorganets pligt til at varetage SCE-selskabets ledelse), artikel 49 (tavshedspligt for medlemmerne af SCE-selskabets organer) og artikel 62 (pligt til at føre og opbevare en protokol over hver generalforsamling i SCE-selskabet) i SCE-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

De tilsvarende strafbelagte bestemmelser i national ret findes i aktieselskabslovens § 13, stk. 1, § 25, § 48, § 54, § 75, stk. 2-3, § 116, stk. 4, § 153, stk. 1, og § 160, stk. 1, og i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 6, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6.

I stk. 2 foreslås mulighed for i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven at fastsætte bødestraf for overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne.

I stk. 3 gives der mulighed for at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) straf for overtrædelse af bestemmelsen.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 22.

SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1. Sanktionen for overtrædelser af fællesskabsretten er underlagt det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip samt et effektivitetsprincip, jf. bemærkningerne til § 19.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at henvisningerne til national ret f.eks. i forordningens artikel 8, stk. 1, litra c, ii, artikel 10, stk. 1, 1. pkt., artikel 11, stk. 1, og artikel 68 ikke i sig selv kan danne hjemmel for at pålægge SCE-selskaber med hjemsted i Danmark og personer med relation til SCE-selskaber straf. Bestemmelsen skal således sikre, at SCE-selskaber og personer med relation til SCE-selskaber er omfattet af de straffebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør SCE-forordningen finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber og personer i relation til SCE-selskaber. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Bestemmelsen gælder ved siden af § 19 om straf for overtrædelse af bestemmelser i forordningen og i denne lov.

Det foreslås i bestemmelsen, at overtrædelse af lovgivning, som i medfør af SCE-forordningen eller denne lovs §§ 6 eller 8 finder anvendelse på et SCE-selskab, en filial af et udenlandsk SCE-selskab eller en person i relation til et SCE-selskab eller en filial af et udenlandsk SCE-selskab, straffes på samme måde, som overtrædelser der begås af selskaber og personer m.v., der umiddelbart er omfattet af den pågældende lovgivning.

Med udtrykket »en person i relation til et SCE-selskab eller en filial af et udenlandsk SCE-selskab« tænkes på alle persongrupper i relation til SCE-selskab, som via en henvisning i SCE-forordningen er underlagt national lovregulering. Det vil først og fremmest sige medlemmer af et SCE-selskabs administrationsorgan, -tilsynsorgan og ledelsesorgan, et SCE-selskabs administrerende direktører, revisorer, vurderingsmænd og likvidatorer samt filialbestyrere af udenlandske SCE-selskaber.

Bestemmelsen medfører blandt andet, at følgende straffebestemmelser i national lovgivning finder anvendelse i relation til SCE-selskaber. Efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 23 straffes bl.a. overtrædelse af lovens forskrifter om navn og binavne i § 6, stk. 3 og 7, med bøde medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven. Efter aktieselskabslovens § 160, stk. 1, straffes bl.a. overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.

Overtrædelse af en række specifikke bestemmelser i aktieselskabsloven, som også finder anvendelse på SCE-selskaber, straffes endvidere i henhold til aktieselskabslovens § 161. Dette gælder f.eks. overtrædelse af aktieselskabslovens § 12, stk. 4 (pligt til tilføje ordene »under stiftelse« til navnet, når selskabet endnu ikke er registreret), § 116, stk. 4 (pligt til tilføje ordene »i likvidation« til navnet, når selskabet er under likvidation), § 117, stk. 3 (pligt til tilføje ordene »under tvangsopløsning« til navnet, når selskabet er under tvangsopløsning), § 124 (pligter og forbud i forbindelse med selskabets endelige likvidation), § 151, stk. 2 (forbud for filialer af udenlandske selskaber), samt § 153, stk. 5 (pligt for en filial til i sit navn at optage selskabets navn med tilføjelsen »filial« og med tydelig angivelse af selskabets nationalitet) og 6 (pligt for selskaber og filialer til på breve og andre forretningspapirer at angive nærmere angivne oplysninger). Derudover er der i en række særlove, som finder anvendelse på SCE-selskaber, bestemmelser om straf, f.eks. i årsregnskabslovens § 164, og i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer §§ 20 og 27. Endvidere finder straffebestemmelser i den nationale lovgivning, som ikke er omfattet af SCE-forordningen, tilsvarende anvendelse i relation til SCE-selskaber som på nationale andelsselskaber, f.eks. straffebestemmelser i straffeloven, skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen, miljølovgivningen m.v.

Til § 21

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 23.

Det foreslås i stk. 1 , at der som i aktieselskabslovens § 160, stk. 2, og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 22, tillægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at pålægge tvangsbøder. Medlemsstaterne er forpligtet til efter SCE-forordningen at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip, som forpligter medlemsstaterne at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed.

Da der efter gældende ret kan pålægges aktieselskaber og andelsselskaber tvangsbøder, antages det, at der på samme måde er en pligt til at kunne pålægge SCE-selskaber tvangsbøder. Det er endvidere af stor betydning, at selskaber rettidigt indsender anmeldelser om ændringer i selskabets forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 158, hvorefter registrering af de indsendte anmeldelser skal bekendtgøres til orientering for tredjemand.

Det foreslås i stk. 2 , at hvis et SCE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktører, tilsynsorgan, ledelsesorgan, revisor, likvidator eller bestyreren af et udenlandsk SCE-selskabs filial undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler de pågældende i medfør af den lovgivning, som ifølge SCE-forordningen eller denne lovs §§ 6 eller 8 finder anvendelse på disse organer eller personer, kan de pågældende pålægges tvangsbøder på samme måde, som selskaber og personer m.v., der umiddelbart er omfattet af den pågældende lovgivning.

For så vidt angår administrationsorgan, administrerende direktør, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator og bestyreren af et udenlandsk SCE-selskabs filial, findes relevante pligter f.eks. i aktieselskabslovens § 160, stk. 2. For så vidt angår revisor, findes en relevant pligt f.eks. i årsregnskabslovens § 162, stk. 2.

Til § 22

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttræden. Ikrafttrædelsesdatoen svarer til SCE-forordningens ikrafttrædelsesdato, jf. SCE-forordningens artikel 80.

Til § 23

Til nr. 1-3

Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4, skal danske andelsselskaber med begrænset ansvar, som er omfattet af § 4 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven. Dette krav har ikke baggrund i EU-retlige krav, men er et rent nationalt krav. De pågældende andelsselskaber er imidlertid i vid udstrækning omfattet af de samme bestemmelser i årsregnskabsloven som aktieselskaber og anpartsselskaber, det vil sige bestemmelser, som er vedtaget i henhold til 4. direktiv om årsregnskaber (78/660/EØF) og 7. direktiv om koncernregnskaber (83/349/EØF).

De pågældende andelsselskaber er dog undtaget fra at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, hvis de er meget små, jf. den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 4.

Med den nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 5 , foreslås det, at SCE-selskaber med hjemsted i Danmark ligeledes skal være omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser med hensyn til opstilling, aflæggelse, revision samt indsendelse af årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forslaget er en konsekvens af SCE-forordningens artikel 68 vedrørende aflæggelse og indsendelse af årsrapport samt artikel 70 vedrørende revision af årsrapporter. Det følger således af artikel 68, at SCE-selskaber skal være underlagt de bestemmelser om aflæggelse af årsrapport m.v., som er vedtaget i henhold til 4. og 7. direktiv i det land, hvor SCE-selskabet har hjemsted. Det er således ikke muligt at lade SCE-selskaber omfatte af årsregnskabslovens § 4, der er omtalt ovenfor, da der er tale om en rent national undtagelse, som ikke findes tilsvarende i 4. direktiv.

Det foreslås, at SCE-selskaber nævnes udtrykkeligt i opregningen af virksomhedsformer i § 3, stk. 1, som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, da denne virksomhedsform ikke er dækket af de virksomhedsformer, som i dag er nævnt i bestemmelsen. I denne forbindelse bemærkes, at SE-selskaber ikke er nævnt udtrykkeligt i § 3, stk. 1, da SE-selskaber ifølge SE-forordningen er omfattet af reglerne for aktieselskaber. SE-selskaber er således dækket af »aktieselskaber« i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 5, indebærer, at SCE-selskaber med hjemsted i Danmark bliver omfattet af bestemmelserne i årsregnskabslovens regnskabsklasse B eller C, afhængig af selskabets størrelse, jf. årsregnskabslovens § 7. Er SCE-selskabets kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs m.v. i et EU/EØS-land, skal selskabet dog, uanset dets størrelse, følge reglerne for regnskabsklasse D. SCE-selskaber, der driver kredit- og finansieringsvirksomhed, jf. artikel 69, er ikke omfattet af den nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 5, da finansielle virksomheder ikke er omfattet af årsregnskabsloven, jf. lovens § 1, stk. 3, nr. 1.

Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, skal den godkendte årsrapport være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Bestemmelsen ligger inden for rammerne af Rådets fjerde direktiv nr. 78 af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) artikel 47, der henviser til artikel 3 i Rådets første direktiv nr. 68 af 9. marts 1968 (68/151/EØF) og svarer til de gældende indsendelsesfrister for danske andels- og aktieselskaber. Direktiverne indeholder ikke bestemmelser om fristen.

Indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, vil ikke kunne overholdes, hvis generalforsamlingen, der skal godkende årsrapporten, afholdes »senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning«, jf. SCE-forordningens artikel 54. Sammenholdt med SCE-forordningens artikel 8, 9 og 68, må artikel 54 derfor skulle fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SCE-selskaber som for danske andelsselskaber. Det medfører således, at generalforsamlingen skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven.

Til nr. 4

Da årsregnskabsloven ikke specifikt indeholder bestemmelser om et tilsynsorgan, foreslås det i den nye bestemmelse i § 3, stk. 4 , at nogle af de bestemmelser, som gælder for ledelsesorganet, finder tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet i SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelsen i § 3, stk. 3, vedrørende SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Henvisningen til §§ 73 og 107 er således ikke medtaget i § 3, stk. 4, da disse bestemmelser ikke gælder for andelsselskaber.

Henvisningen til bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 8-10 indebærer en præcisering af tilsynsorganets pligter og beføjelser i henhold § 6, stk. 4, i forslaget til SCE-lov. Derved får tilsynsorganet også et ansvar for, at årsrapporten - som aflægges af ledelsesorganet - er aflagt i overensstemmelse med kravene i lovgivningen m.v., og at årsrapporten giver et retvisende billede af SCE-selskabets aktiver, passiver, den finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten skal således både underskrives af medlemmerne af ledelsesorganet og tilsynsorganet i overensstemmelse med §§ 9 og 10. Baggrunden for forslaget er et ønske om at styrke kreditorernes og investorernes sikkerhed samt regnskabsbrugernes tillid til de offentliggjorte årsrapporter.

Endvidere indebærer forslaget, at kravet i § 98 b om oplysning om ledelsesvederlag m.v. ligeledes skal gælde for medlemmerne af tilsynsorganet i et SCE-selskab.

Efter § 160 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve nødvendige oplysninger af ledelsen til brug for en vurdering af, om selskabets årsrapport m.v. overholder lovgivningen. Det foreslås, at styrelsen også skal have adgang til at kræve sådanne oplysninger af tilsynsorganet i et SCE-selskab. I forlængelse heraf foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang i § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, til at pålægge medlemmerne af ledelsen tvangsbøder også skal gælde for medlemmerne af tilsynsorganet, hvis tilsynsorganet undlader at give styrelsen de krævede oplysninger, eller hvis tilsynsorganet undlader at rette sig efter et påbud fra styrelsen om, at overtrædelser skal bringes til ophør. Adgangen til at pålægge tvangsbøder efter § 162, stk. 1, nr. 1, på grund af manglende indsendelse af årsrapporter m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal derimod ikke gælde for tilsynsorganets medlemmer, da pligten til at indsende selskabets årsrapport m.v. alene påhviler ledelsesorganets medlemmer. Da det således ikke er hele tvangsbødebestemmelsen i § 162, der finder anvendelse på tilsynsorganets medlemmer, foreslås det af hensyn til retstilstandens klarhed, at der optages udtrykkelig bestemmelse herom i årsregnskabsloven.

Bilag 1. B. 4 indeholder en definition på modervirksomhed. Denne definition tilpasses således, at der ved »øverste ledelsesorgan« i nr. 2 forstås tilsynsorganet i SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring i § 159, stk. 1, 1. pkt. , indebærer, at undersøgelsen af et SCE-selskabs årsrapport tillige kan omfatte overtrædelser af bestemmelser i SCE-loven og SCE-forordningen.

Til § 24

Til nr. 1

I forslagets § 24, nr. 2, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse, der giver told- og skatteforvaltningen mulighed for at forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav, der er opstået eller kan opstå efter offentliggørelse af flytteplanen og indtil det tidspunkt, hvor SE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted. En tilsvarende bestemmelse foreslås i lovforslagets § 5 for SCE-selskabers flytning af hjemsted. Den foreslåede ændring præciserer, at told- og skatteforvaltningen kan forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav indtil det tidspunkt, hvor SE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. forslagets § 24, nr. 2. Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i SE-lovens § 7, stk. 3 , indsættes en henvisning til den nye bestemmelse i § 7, stk. 4.

Til nr. 2

I forslagets § 5 foreslås det, at told- og skatteforvaltningen kan forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav, der er opstået eller kan opstå efter offentliggørelse af flytteplanen og indtil det tidspunkt, hvor SCE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted. Flytteplanen skal vedlægges oplysninger, der giver told- og skatteforvaltningen mulighed for at opgøre de skatte- og afgiftskrav, der skal anmeldes inden for proklamaperioden.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4 , sidestiller told- og skatteforvaltningens mulighed for at forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav ved et SE-selskabs flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted med den situation, hvor et SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et andet medlemsland. Flytteplanen skal vedlægges oplysninger, der giver told- og skatteforvaltningen mulighed for at opgøre de skatte- og afgiftskrav, der skal anmeldes i henhold til § 7, stk. 1. Herved skabes parallelitet mellem de to regelsæt. Vedrørende den foreslåede ændring henvises til bemærkningerne til § 5.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 24, nr. 1 og 2.

Til § 25

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, da SCE-forordningen ikke er gældende for Grønland og Færøerne.