Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af våbenloven, straffeloven og krigsmaterielloven (Masseødelæggelsesvåben mv.)

(Lovforslag nr. L 130).

Forslaget har for det første til formål at sikre, at Danmark opfylder de forpligtelser i FN€™s Sikkerhedsråds resolution nr. 1540 af 28. april 2004 om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben mv., som hører under Justitsministeriets område.

FN€™s Sikkerhedsråds resolution nr. 1540 (2004) indebærer bl.a. en folkeretlig forpligtelse for Danmark til at vedtage og håndhæve national lovgivning, der forbyder ikke-statslige aktørers, herunder terroristers, adgang til masseødelæggelsesvåben mv. Endvidere pålægger resolutionen Danmark at gennemføre og håndhæve en række nationale kontrolforanstaltninger mv. med henblik på at forhindre ulovlig spredning af sådanne våben.

Lovforslaget tilsigter for det andet at gennemføre en generel modernisering og opdatering af de gældende bestemmelser i våbenloven og straffeloven om masseødelæggelsesvåben, der er baseret på videreførelser fra lov nr. 122 af 28. april 1934 om Handel med samt Tilvirkning og Besiddelse af Vaaben mv.

Efter de nuværende bestemmelser i våbenlovgivningen sidestilles masseødelæggelsesvåben i vidt omfang med andre tilladelsespligtige våben. Justitsministeriet kan således i dag meddele tilladelser til bl.a. indførsel, produktion og udførsel af masseødelæggelsesvåben, dele af sådanne våben samt fremføringsmidler hertil.

Selv om de eksisterende regler administreres i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser vedrørende ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og derfor allerede i vidt omfang sikrer et effektivt værn mod spredning af masseødelæggelsesvåben mv., finder Justitsministeriet det bedst overensstemmende med FN€™s Sikkerhedsråds resolution nr. 1540 (2004), at der indføres et mere generelt forbud mod masseødelæggelsesvåben mv.

Det foreslås derfor, at Justitsministeriets nuværende adgang til at meddele tilladelse vedrørende masseødelæggelsesvåben ophæves, og at der i stedet indføres et samlet forbud mod masseødelæggelsesvåben, som omfatter alle relevante handlinger i relation til sådanne våben. Dispensation fra dette forbud vil kun kunne meddeles helt undtagelsesvis og kun i tilfælde, hvor der foreligger ganske særlige sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn.

Overtrædelse af det foreslåede forbud vil som udgangspunkt kunne straffes på samme måde som overtrædelser af de nugældende regler i våbenloven vedrørende masseødelæggelsesvåben, det vil sige med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Derudover udvides bestemmelsen i straffelovens § 192 a vedrørende våben og eksplosivstoffer af særdeles farlig karakter, således at bestemmelsen fremover kommer til at omfatte alle handlinger, som er indeholdt i det foreslåede forbud mod masseødelæggelsesvåben, i det omfang de vedrører kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade. Ændringen medfører, at forsætlige overtrædelser af våbenlovens regler vedrørende masseødelæggelsesvåben i vidt omfang fremover vil kunne henføres under straffelovens § 192 a og dermed straffes med fængsel i op til 6 år.

For det tredje har lovforslaget til formål at ændre reglerne om udførsel af våben, som tillige er omfattet af EU€™s forordning nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Forordningen indeholder bl.a. regler om udførsel fra EU€™s toldområde af visse bærbare anordninger og stoffer til bekæmpelse af optøjer eller selvforsvar, som også er omfattet af reglerne i våbenlovens § 6 om udførsel af våben mv. fra Danmark.

Forordningen gælder umiddelbart i Danmark og har forrang for national ret. På den baggrund foreslås det, at våbenlovens eksportkontrolregler ændres, således at det fremgår udtrykkeligt af våbenloven, at forordningen finder anvendelse i de tilfælde, hvor våbenloven og forordningen overlapper hinanden.

Endelig har lovforslaget til formål at ændre reglerne for udenlandske investeringer i krigsmaterielproducerende virksomheder i Danmark.

De gældende bestemmelser i krigsmaterielloven indebærer, at krigsmaterielproducerende virksomheder i Danmark kun i et vist omfang kan ejes, drives eller i øvrigt være under indflydelse af udenlandske personer eller virksomheder. F.eks. må en krigsmaterielproducerende virksomhed ikke have mere end 40 pct. udenlandsk ejet aktiekapital, ligesom udenlandske personer eller virksomheder ikke må repræsentere mere end 20 pct. af stemmerne i selskabet. Endvidere skal alle direktører og mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne være danske statsborgere. Disse grænser for udenlandsk ejerskab og ledelse mv. er ufravigelige.

Under hensyn til det fortsat stigende internationale samarbejde på krigsmaterielområdet og den generelle industrielle globalisering finder Justitsministeriet, at den gældende ordning begrænser mulighederne for udenlandske investeringer i danske virksomheder i unødigt omfang.

I stedet foreslås en ordning, hvorefter der ikke længere vil gælde et forbud mod udenlandsk ejerskab mv. ud over de nuværende grænser. Derimod vil dispositioner, som indebærer, at de nuværende grænser overskrides, blive underlagt kontrol i form af et krav om tilladelse fra Justitsministeriet.

Tilladelse vil som altovervejende hovedregel blive meddelt, medmindre udenrigspolitiske eller sikkerhedsmæssige hensyn taler imod at meddele tilladelse. Det forudsættes herved, at Justitsministeriet forelægger ansøgninger om tilladelse til ændringer i ejer- eller ledelsesforholdene mv. for Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Rigspolitichefen med henblik på en vurdering af de udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige forhold.

De foreslåede ændringer indebærer en meget betydelig udvidelse af mulighederne for udenlandsk ejerskab mv. i danske krigsmaterielproducerende virksomheder, idet udenlandske personer og virksomheder vil kunne eje, deltage i ledelsen af eller i øvrigt have bestemmende indflydelse på krigsmaterielproducerende virksomheder i Danmark, medmindre dette i den konkrete sag giver anledning til udenrigspolitiske eller sikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.