L 129 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.

(Dommeres bibeskæftigelse).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-01-2006

Fremsættelse: 25-01-2006

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l129_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2006)

 

 

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres bibeskæftigelse)

(Lovforslag nr. L 129).

Formålet med lovforslaget er nærmere at regulere betingelserne for bibeskæftigelse, der varetages af dommere ved siden af hovedstillingen. Der foreslås en nyordning, der bl.a. har til formål at sikre, at omfanget af bibeskæftigelsen for den enkelte dommer holdes på et rimeligt niveau, og at udpegningen af dommere til de forskellige former for bibeskæftigelse sker på en måde, der ikke rejser spørgsmål om dommeres habilitet i hovedstillingen.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1465/2005 fra det bredt sammensatte udvalg om dommeres bibeskæftigelse, som bl.a. har anført, at dommeres adgang til bibeskæftigelse afspejler en efterspørgsel efter dommeres medvirken for bl.a. at sikre en fuldt kvalificeret og betryggende sagsbehandling, men at adgangen til bibeskæftigelse også bør reguleres således, at den ikke påvirker den almindelige opfattelse af dommeres uafhængighed negativt. Lovforslaget svarer i al væsentlighed til forslaget fra udvalgets flertal.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

Det foreslås, at nærmere betingelser for dommeres varetagelse af beskæftigelse ved siden af hovedstillingen kommer til at fremgå af retsplejeloven.

Det foreslås, at der indføres et loft for dommeres indtægter ved bibeskæftigelse, således at en dommer som udgangspunkt højst må oppebære biindtægter, der gennemsnitligt svarer til 50 % af lønnen i hovedstillingen over en 3-årig periode, og at ingen dommer over en 3-årig periode må oppebære biindtægter, der overstiger halvdelen af en højesteretsdommers løn i hovedstillingen. Undtaget fra dette loft er alene indtægter ved forfattervirksomhed og hverv i særlige domstole som f.eks. Arbejdsretten. Endvidere omfatter indtægtsbegrænsningen i de første 3 år efter tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter ved hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer.

Det foreslås dernæst, at der oprettes et uafhængigt Bibeskæftigelsesnævn, der bl.a. skal varetage en generel administration af dommeres bibeskæftigelse.

Det foreslås desuden, at de gældende regler i retsplejelovens §§ 47 €" 47 b om godkendelse og indberetning af dommeres bibeskæftigelse præciseres på enkelte punkter. En dommer skal bl.a. hvert år indberette de indtægtsgivende hverv, den pågældende har haft ved siden af hovedstillingen. Indtægter ved de enkelte hverv skal indberettes, og hvervets art og hvervgiveren skal oplyses. I voldgiftssager skal parternes navne dog ikke oplyses. Indberetningerne skal gives til vedkommende retspræsident, byretspræsidenterne skal indberette til vedkommende landsretspræsident og landsretspræsidenterne skal indberette til Højesterets præsident. Indberetningerne undergives aktindsigt, bortset fra oplysningerne om indtægterne ved de enkelte hverv. Oplysninger om antal og karakter af den enkelte dommers bierhverv skal efter forslaget videregives af retspræsidenten til Bibeskæftigelsesnævnet, og disse oplysninger skal offentliggøres.

Det foreslås endvidere, at dommere fra Højesteret, landsretterne og Sø- og Handelsretten kun må udpeges til et offentligt eller privat råd eller nævn, hvis det er bestemt ved lov eller er godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en dommer fra disse retter. Samtidig skal udpegning af de enkelte dommere som medlem af råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene foretages af de pågældende dommeres retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil.

Endelig foreslås det, at vedkommende retspræsident skal påse, at en dommer ikke overskrider indtægtsloftet, mens Bibeskæftigelsesnævnet skal træffe beslutning om konsekvenserne, hvis en dommers indtægter overstiger loftet. Nævnet vil efter forslaget kunne enten fastsætte en lavere indtægtsgrænse for den kommende opgørelsesperiode eller bestemme, at dommeren i en vis periode eller indtil videre kun må påtage sig bibeskæftigelse med Bibeskæftigelsesnævnets tilladelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.