L 127 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse. (Formålsbestemmelse, præcisering af lovbestemmelser, forenkling af klageadgang, berigtigelse af ulovlige forhold m.v.).

Fremsat den 25. januar 2006 af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

(Formålsbestemmelse, præcisering af lovbestemmelser, forenkling af klageadgang, berigtigelse af ulovlige forhold m.v.)

§ 1

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, § 54 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 1 i lov nr. 581 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

1) behovet for kystbeskyttelse,

2) økonomiske hensyn,

3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,

4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,

5) naturens frie udfoldelse,

6) rekreativ udnyttelse af kysten,

7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og

8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.«

2. Efter § 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Kommuners kompetence i forbindelse med kystbeskyttelsesforanstaltninger

§ 1 a. K ommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger).

Stk. 2. En anmodning om etablering af kystbeskyttelse efter stk. 1 indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen med en begrundelse for projektet og med en oversigt over de ejendomme, der foreslås inddraget i beskyttelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan selv iværksætte eller pålægge ansøgeren eller et lag, jf. § 7, at iværksætte forundersøgelser og skitseprojektering af kystbeskyttelsesforanstaltningerne.

§ 2. Kommunalbestyrelsen indhenter en udtalelse fra Kystdirektoratet om de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger samt en udtalelse fra de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt i henhold til § 3, stk. 5.

Stk. 2. Bestemmer kommunalbestyrelsen på dette grundlag, at sagen ikke skal fremmes, sendes skriftlig og begrundet meddelelse herom til ansøgeren, jf. § 1 a, stk. 2, og til de hørte grundejere.

§ 3. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen, skal den afholde et møde med de grundejere, der kan blive pålagt bidragspligt i henhold til § 3, stk. 5.

Stk. 2. Kystdirektoratet kan efter kommunalbestyrelsens anmodning bistå som sagkyndig under sagens videre behandling.

Stk. 3. Grundejerne og eventuelt en anden kommune, jf. stk. 6, indkaldes skriftligt til mødet med mindst 4 ugers varsel. Indkaldelse til mødet sker tillige ved meddelelse i et eller flere stedlige blade samt til de i området registrerede grundejerforeninger med samme varsel.

Stk. 4. Indkaldelsen til mødet skal indeholde en redegørelse for planerne om kystbeskyttelse, herunder et overslag over udgifterne og forslag til disses fordeling.

Stk. 5. Bidrag kan pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Hvis en kommune bidrager med et beløb ud over, hvad der måtte være pålagt kommunen i henhold til stk. 5, kan transport- og energiministeren efter indstilling fra kommunen pålægge en anden kommune, der er berørt af kystbeskyttelsesforanstaltningen, at bidrage med indtil samme beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse på både anlægsudgifter, driftsudgifter og andre udgifter.

§ 4. På mødet skal kommunalbestyrelsen nærmere redegøre for, hvilke foranstaltninger der påregnes gennemført, herunder de med projektet forbundne anlægs- og driftsudgifter, forslag til bidragsfordeling og sagens gennemførelse.

§ 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter det i § 3 nævnte møde beslutter, at sagen ikke skal fremmes, skal begrundet meddelelse herom sendes til de grundejere, der var indkaldt til mødet, og meddelelsen skal tillige offentliggøres i de blade, hvori indkaldelsen blev annonceret.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen, underrettes de grundejere, der var indkaldt til mødet, skriftligt herom. Underretningen skal indeholde en redegørelse for kommunalbestyrelsens bestemmelse om, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, herunder at kystbeskyttelsesforanstaltningen ikke kan gennemføres uden tilladelse fra transport- og energiministeren efter lovens § 16 eller § 16 a. Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, hvordan og af hvem kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres, samt hvorledes udgifterne skal afholdes, herunder udgifterne til:

1) Sagens forberedelse, forundersøgelser, projektering, udførelse og tilsyn.

2) Drift, vedligeholdelse og andre løbende foranstaltninger.

3) Ekspropriation.

4) Finansiering.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan gennemføre mindre ændringer i forhold til det forelagte projekt uden afholdelse af nyt møde, hvis grundejere, der berøres af ændringerne, har haft mulighed for at udtale sig.

§ 6. K ommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ekspropriation til gennemførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Stk. 2. K ommunalbestyrelsen kan beslutte at ekspropriere arealer med en offentlig myndighed eller et lag som fremtidig ejer, hvis det af hensyn til kystens pleje eller kystbeskyttelsen må anses for at være af væsentlig betydning, at myndigheden eller laget, jf. § 7, stk. 1, har ejendomsret til strandbredden, forlandet foran et dige eller en kyststrækning, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation.

Stk. 3. Ved ekspropriation i henhold til stk. 1 og 2 finder følgende bestemmelser i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet kommunalbestyrelsen træder i stedet for vejbestyrelsen: § 43, stk. 3, §§ 44-45 og §§ 47-67.

§ 7. K ommunalbestyrelsen kan beslutte, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udfærdiger en vedtægt for laget. Den skal indeholde regler for lagets styrelse og udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger.

Stk. 3. Forslag til vedtægt sendes til lagets medlemmer. Beslutning om vedtægtens endelige indhold kan tidligst træffes 4 uger efter, at forslaget er afsendt.

§ 8. K ommunalbestyrelsen lader for lagets regning vedtægten tinglyse på de ejendomme, der hører til laget.

Stk. 2. Hvis en ejendom under laget udstykkes eller i øvrigt afgiver areal, fordeler kommunalbestyrelsen efter anmodning det bidrag, der påhviler ejendommen. Det påhviler ejerne at sørge for berigtigelse af tingbogen.

§ 9. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder om, hvorvidt der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt skal afholde udgiften.

§ 10. Transport- og energiministeren kan bestemme, at en sag, der har betydning for en kyststrækning i flere kommuner, henvises til behandling i kommunalbestyrelsen.«

3. I § 11, stk. 1, ændres »Kapitel 1« til: »Kapitel 1 a«.

4. I § 11, stk. 2, ændres »§ 5« til: »§§ 2 €" 5«.

5.§ 14, stk. 1, affattes således:

»Ejere af omliggende arealer skal tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med forundersøgelser, tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og andre foranstaltninger i forbindelse med kystbeskyttelse. Personer, der benytter arealer i forbindelse med disse opgaver, skal efter anmodning vise legitimation og redegøre for formålet med tilstedeværelsen.«

6. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Stk. 1 gælder ligeledes forundersøgelser og tilsyn vedrørende de i § 16 a nævnte anlæg, indretninger m.v.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »eller 2«.

8. I § 16, stk. 1, indsættes i nr. 1 , efter »kystbeskyttelsesforanstaltninger«: »og andre faste anlæg, som også etableres på søterritoriet,«.

9. Efter § 16 indsættes:

» § 16 a. På søterritoriet må der kun efter tilladelse fra transport- og energiministeren

1) foretages inddæmning eller opfyldning,

2) udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande,

3) anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller

4) foretages uddybning eller gravning.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for anlæg m.v. på søterritoriet, der er etableret efter anden lovgivning.

Stk. 3. Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.

§ 16 b. Ansøgninger om tilladelser og afgørelser efter § 16, stk. 1, og § 16 a skal skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøgningerne og afgørelserne skal offentliggøres ved meddelelse i stedlige blade eller på Kystdirektoratets hjemmeside, hvis de er af væsentlig betydning eller har almindelig offentlig interesse. Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen sendes i høring, og tilladelsen meddeles ansøgeren.

Stk. 2. Vilkår for tilladelse efter § 16, stk. 1, og § 16 a kan tinglyses på ejendommen for ejerens regning.«

10.§ 17, stk. 4 og 5 , ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

11. I § 17, stk. 6, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt. :

»Vilkårene kan ændres, hvis der, efter at sejladsen er påbegyndt, viser sig uforudsete skader på kysten.«

12. Efter § 18, stk. 1, indsættes som nye stykker:

» Stk. 2. En kommunalbestyrelses afgørelse efter § 2, stk. 2, kan dog ikke påklages, medmindre klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 3. Klage indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, som videresender klagen til transport- og energiministeren med bemærkninger, den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen.«

Stk. 2 €" 4 bliver herefter stk. 4 €" 6.

13.§ 18, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort. Transport- og energiministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.«

14. I § 19 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Transport- og energiministeren kan bemyndige kommunalbestyrelser til at udøve ministerens beføjelser efter § 16 a.«

15. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Påbud, straf, ikrafttræden m.v.«

16. Efter § 19 indsættes i kapitel 5 :

» § 19 a. Transport- og energiministeren kan meddele påbud om:

1) at fjerne en kystbeskyttelsesforanstaltning og andre faste anlæg, som også er etableret på søterritoriet, og som vedkommende har udført i strid med § 16, stk. 1, nr. 1, eller

2) at retablere forholdene efter en gravning, boring, pumpning, sugning eller terrænændring, som vedkommende har udført i strid med bestemmelsen i § 16, stk. 1, nr. 2.

§ 19 b. Transport- og energiministeren kan meddele påbud om:

1) at fjerne en inddæmning, en opfyldning, et anlæg, en indretning, en genstand eller et fartøj, som vedkommende har foretaget, udført eller anbragt i strid med § 16 a eller

2) at retablere forholdene efter en uddybning eller gravning, som vedkommende har foretaget i strid med § 16 a.

§ 19 c. Transport- og energiministeren kan, hvis det ikke er muligt at meddele nogen et påbud i medfør af § 19 a eller § 19 b, meddele den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom påbud om at berigtige ulovligt etablerede kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v., som nævnt i § 16, stk. 1, og § 16 a.

Stk. 2. Myndigheden kan lade et påbud tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden lade påbuddet aflyse fra tingbogen. Udgifter til tinglysning afholdes for ejerens regning.

§ 19 d. Når der ved dom i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, er meddelt påbud om at efterkomme et i medfør af §§ 19 a €" 19 c meddelt påbud, og påbuddet i dommen ikke efterkommes rettidigt, og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan transport- og energiministeren foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning.

Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndighederne afholder efter stk. 1, § 16 b, § 19 c, stk. 2, og § 19 e.

Stk. 3. Betales de i stk. 2 nævnte udgifter ikke rettidigt, kan der tillægges renter i overensstemmelse med renteloven.

§ 19 e. Transport- og energiministeren eller en kommunalbestyrelse kan meddele ejeren af et vrag påbud om fjerne det, hvis vraget skønnes at kunne frembyde fare for kysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg. Efterkommes påbuddet ikke, kan ministeren eller kommunalbestyrelsen lade vraget fjerne for ejerens regning, hvis det er nødvendigt for at afværge en nærliggende fare. Er øjeblikkelig indgriben påkrævet, kan ministeren eller kommunalbestyrelsen lade vraget fjerne for ejerens regning uden forudgående påbud til ejeren.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på andre genstande, der er anbragt på søterritoriet eller strandbredden uden tilladelse fra Kystdirektoratet.«

17.§ 20 affattes således:

» § 20. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 16, stk. 1,

2) overtræder § 16 a,

3) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 16, stk. 1, og § 16 a, eller vilkår fastsat efter § 17, stk. 4, eller

4) undlader at efterkomme påbud efter §§ 19 a €" 19 c og 19 e.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

18. I § 22 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. T ransport- og energiministerens beføjelser vedrørende valg af bestyrelsesmedlemmer i henhold til følgende love:

1) lov nr. 92 af 30. april 1909 om anlæg af et havdige fra Vester Vedsted til Store Darum i Ribe Amt,

2) lov nr. 196 af 10. maj 1922 om anlæg af et havdige fra Vester Vedsted i Ribe Amt til Søndernæs i Tønder Amt og

3) lov nr. 77 af 29. marts 1924 om forhøjelse af diget på Mandø og af diget fra Vester Vedsted til Store Darum samt anlæg af havdiger på Rømø og fra Store Darum til Tjæreborg Bakker,

overføres til de i digelaget interesserede i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er angivet i lovene.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Sager, der er indbragt for et amtsråd inden den 1. januar 2007, overføres til den kommune, i hvilken den påtænkte foranstaltning foreslås etableret, og færdigbehandles af kommunalbestyrelsen efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. § 19 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, finder anvendelse på kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v. som nævnt i § 16, stk. 1, og § 16 a, der er etableret efter den 1. januar 2007.

Stk. 4. De repræsentanter, som transport- og energiministeren har valgt til bestyrelserne i de digelag, der er omfattet af § 22, stk. 2, forbliver i bestyrelserne indtil første ordinære bestyrelsesvalg.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række justeringer og præciseringer af kystbeskyttelsesloven i lyset af de hidtidige erfaringer med administrationen af loven.

Lovændringen indebærer for det første, at der indsættes en formålsparagraf i loven. For det andet ændres reglerne om kommunernes kompetence i forbindelse med kystbeskyttelsesforanstaltninger. For det tredje præciseres det, at transport- og energiministeren skal give tilladelse til etablering af visse anlæg m.v. på søterritoriet. For det fjerde præciseres lovens regler om klageadgang, og for det femte ændres lovens regler om ulovligt udførte kystbeskyttelsesforanstaltninger. Endelig foretages enkelte andre justeringer af loven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Formålet med kystbeskyttelse

De danske kyster skal fortsat give mulighed for udnyttelse og oplevelse. Kysten er samtidig det yderste værn mod oversvømmelse og nedbrydning af baglandet. Der skal derfor gives de nødvendige tilladelser til, at befolkningen og ejendom kan beskyttes mod sådanne angreb fra havet. Samtidig fremstår de åbne og ubeskyttede kyster som en unik naturressource, hvis bevarelse skal prioriteres meget højt. For at bevare og beskytte disse kystlandskaber og for eventuelt at retablere kyster, som er ødelagt af udtjent og uhensigtsmæssig kystsikring, er det vigtigt at sikre kystområdets dynamik.

Kystbeskyttelsesloven indeholder ikke i dag en egentlig formålsbestemmelse. I forbindelse med administrationen af loven har Kystdirektoratet udviklet en praksis, hvorefter hensynet til kystbeskyttelse afvejes over for navnlig hensynet til naturens frie udfoldelse. Endvidere har Kystdirektoratet i medfør af kystbeskyttelsesloven i visse tilfælde også inddraget mulighederne for at fremme den rekreative udnyttelse af kysten.

Da såvel amter som grundejere har givet udtryk for tvivl om, hvilke hensyn der skal inddrages i forbindelse med lovens administration, foreslås det, at der i loven indsættes en formålsparagraf, der beskriver den eksisterende kystbeskyttelsespraksis.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, hvor de enkelte hensyn er nærmere omtalt.

2.2. Kommunernes kompetence i forbindelse med kystbeskyttelsesforanstaltninger

2.2.1. Forenkling af procedurerne

Efter den gældende kystbeskyttelseslov har amtsrådene kompetence til at beslutte, at der på en kyststrækning skal udføres kystbeskyttelse for flere ejendomme. Endvidere er det amtsrådenes kompetence at træffe afgørelse om, hvilken form for kystbeskyttelse der skal udføres, herunder om foranstaltningen skal udføres på søterritoriet, på landjorden eller begge steder. Forinden foranstaltningerne kan udføres, skal der indhentes tilladelse fra transport- og energiministeren efter lovens § 16.

En anmodning om etablering af kystbeskyttelse for flere ejendomme indsendes til amtsrådet, der beslutter, om det vil gå videre med sagen. Går amtsrådet videre med sagen, skal der afholdes et møde med ejerne af de ejendomme, som kunne blive bidragspligtige. Forud for mødet indhentes en udtalelse fra bl.a. Kystdirektoratet. På mødet skal amtsrådet redegøre for de foreløbige planer, og på baggrund af tilkendegivelser fra mødet beslutter amtsrådet, om sagen skal fremmes eller opgives. Beslutter amtsrådet at gå videre med sagen, skal der afholdes et nyt møde med de berørte ejere, hvor der mere detaljeret redegøres for hele projektet, herunder udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse, og for disse udgifters fordeling blandt de bidragspligtige ejendomme.

De hidtidige erfaringer med administration af lovens bestemmelser har vist, at proceduren med afholdelse af flere møder - forud for amtsrådets endelige beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres kystbeskyttelse - er uhensigtsmæssig. Sagsbehandlingen kan være meget tids- og ressourcekrævende, bl.a. fordi grundejerne kan klage efter hver delafgørelse, f.eks. afgørelsen om at fremme projektet, projektets nærmere udformning eller bidragsfordeling, og fordi klagen som udgangspunkt har opsættende virkning, jf. § 18, stk. 3. En endelig afgørelse vedrørende den samlede kystbeskyttelsessag må således afvente de enkelte klagesagers afgørelse. Endvidere har det ofte vist sig, at der efter første møde er flertal for at gennemføre en kystbeskyttelse, og at flertallet så skifter ved det andet møde, når projektets økonomi er kendt.

Ved lov nr. 581 af 24. juni 2005 om ændring af bl.a. lov om kystbeskyttelse (konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen), overføres amtsrådenes kompetence til kommunalbestyrelserne. I forbindelse med kommunalbestyrelsernes overtagelse af opgaven er det fundet hensigtsmæssigt at forenkle proceduren for beslutning om gennemførelse af kystbeskyttelse ud for flere ejendomme. Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kun behøver at afholde ét møde med ejerne af de ejendomme, der kan blive omfattet af en beslutning om at etablere kystbeskyttelse. På mødet skal kommunalbestyrelsen kunne redegøre for såvel selve projektet som dets økonomi i et sådant omfang, at der foreligger et tilstrækkeligt og begrundet beslutningsgrundlag, jf. de særlige bemærkninger til §§ 2-5.

2.2.2. Præcisering af lovens anvendelsesområde

Efter lovens § 1 har amtsrådet kompetence til at bestemme, at der skal udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger »på en kyststrækning«. Nogle grundejere har rejst tvivl om, hvorvidt amtsrådene med denne formulering kunne pålægge private grundejere at bidrage til finansieringen af kystbeskyttelsesforanstaltninger, der var placeret helt eller delvist på søterritoriet. På den baggrund foreslås formuleringen ændret til »ved en kyst« for at præcisere, at kystbeskyttelsesforanstaltningerne kan være placeret såvel på land som på søterritoriet.

Det vil fortsat være et grundlæggende princip, at det er ejerne af de ejendomme, som opnår beskyttelse ved et anlæg, der skal tage initiativ til dets etablering og afholde udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse.

2.3. Visse anlæg på søterritoriet

Efter statens højhedsret kræves der tilladelse ved etablering af faste anlæg på søterritoriet. Statens højhedsret varetages af transport- og energiministeren og er delegeret til Kystdirektoratet, jf. bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet, som på nærmere vilkår træffer afgørelse om etablering af visse faste anlæg på søterritoriet, der ikke er omfattet af anden lov. Efter lovens § 20, stk. 2, straffes den, der uden tilladelse etablerer visse anlæg eller anbringer visse genstande m.v. på søterritoriet, med bøde.

Statens højhedsret over søterritoriet, for så vidt angår tilladelser til etablering af ledningsanlæg (rørledninger, sø- og luftledninger m.v.) til energitransport på søterritoriet, er delegeret til Energistyrelsen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1335 af 14. december 2005 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Da såvel kommuner som borgere har rejst spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for den eksisterende praksis, er det fundet hensigtsmæssigt at indskrive bestemmelser om højhedsretten i loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget til § 16 a). Heri foreslås det, at transport- og energiministeren får beføjelse til at træffe afgørelse om etablering m.v. af de nævnte foranstaltninger. Herved sker der ingen reelle ændringer i hidtidig administrationspraksis eller omfanget af Transport- og Energiministeriets kompetence. Samtidig vil der efter kystbeskyttelseslovens bestemmelser kunne gives tilladelse til kystbeskyttelse, der berører både strandbredden og søterritoriet.

Bestemmelsen svarer til § 2 i lov om havne og § 22 a i lov om elforsyning.

Flere anlæg på søterritoriet rækker også ind på strandbredden, f.eks. mindre broanlæg og ophalerramper for småbåde. For at skabe sammenhæng i en tilladelsespraksis foreslås ministerens beføjelser til efter § 16, stk. 1, at meddele tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger på strandbredder m.v. udvidet til desuden at omfatte faste anlæg, der også rækker ud på søterritoriet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

2.4. Klageadgang

Efter lovens § 18, stk. 1, kan amtsrådets afgørelser efter loven påklages til transport- og energiministeren. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven kan det forhold, at amtsrådet ikke efterkommer et ønske om at indlede en kystbeskyttelsessag, »ikke betragtes som en beslutning i henhold til denne lov«, som kan påklages til transport- og energiministeren.

Disse bemærkninger har sammenholdt med lovteksten undertiden givet anledning til tvivl om, hvorvidt den type afgørelser kan påklages til transport- og energiministeren.

Loven bygger på det princip, at amtsrådet som udgangspunkt er overladt et skøn i relation til beslutningen om, hvorvidt der skal udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger eller ej. Det har derfor ikke været hensigten med den oprindelige lov, at amtsrådenes beslutning om ikke at indlede en sag skulle kunne påklages.

Med forslagets § 1, nr. 12, præciseres det i selve lovteksten, at en sådan beslutning er en afgørelse, der ikke kan påklages til transport- og energiministeren, medmindre der er tale om retlige spørgsmål, herunder almindelige forvaltningsretlige spørgsmål såsom inhabilitet og manglende sagsoplysning m.v.

Endvidere foreslås en effektivisering af klagesagsbehandlingen. I dag indgives klage over amtsrådets afgørelser til ministeren, der herefter indhenter en udtalelse fra bl.a. amtsrådet. Forslaget til § 18, stk. 3, går ud på, at klagen sendes til kommunalbestyrelsen, der videresender den til transport- og energiministeren vedlagt bemærkninger til klagen samt sagens afgørelsesgrundlag.

Ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås en ny formulering af § 19, stk. 2, således at transport- og energiministeren kan delegere sine beføjelser efter § 16 a til kommunalbestyrelserne samt om adgangen til at klage over disse afgørelser, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

2.5. Ulovligt udførte kystbeskyttelsesforanstaltninger m.v.

Efter den gældende kystbeskyttelseslov må der ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger på strandbredder og på søterritoriet. Ved kystbeskyttelsesforanstaltninger forstås såvel faste anlæg som andre foranstaltninger, f.eks. sandfodring. Det er efter § 20, stk. 1 og 2, strafbart at udføre anlæg uden tilladelse, ligesom der i medfør af § 20, stk. 3, kan straffes for ikke at efterkomme et påbud om at fjerne forskellige indretninger m.v. eller retablere forholdene som påbudt.

Udgangspunktet i kystbeskyttelsesloven er, at der kun kan reageres over for den, der har foretaget den ulovlige handling. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde ud af, hvem der har udført en foranstaltning, har myndighederne ikke mulighed for at reagere over for det ulovlige forhold. 

Med forslaget til § 19 c foreslås en ny reaktionsmulighed i forhold til det, myndighederne kan i dag, nemlig mulighed for tillige at kunne påbyde den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige ulovlige forhold vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger, uanset at ejeren ikke har udført disse. Den ny reaktionsmulighed vil af hensyn til de nuværende grundejere kun finde anvendelse, hvor foranstaltningen er etableret efter lovens ikrafttræden, jf. forslagets § 2, stk. 3.

Det er intentionen, at myndighederne vil meddele påbud til den, der har udført de ulovlige kystbeskyttelsesforanstaltninger, såfremt det vides, hvem denne er. § 19 c vil således alene finde anvendelse, når det ikke er muligt at rette påbuddet til den, der har udført foranstaltningerne, anlæggene, m.v. § 19 c vil heller ikke blive anvendt, såfremt det i medfør af § 19 e er muligt at meddele et påbud til ejeren af genstanden.

Endvidere skal et påbud om berigtigelse af ulovlige forhold kunne tinglyses på den pågældende ejendom for ejerens regning. Dette svarer til bestemmelsen i § 74 i lov om naturbeskyttelse.

De nye §§ 19 a og b (forslagets § 1, nr. 16) er i øvrigt udtryk for en omformulering af de gældende reaktionsmuligheder, således at der nu er udtrykkelige lovbestemmelser om, hvad der kan meddeles påbud for. Dette efterfølges af en omformulering af § 20 (forslagets § 1, nr. 17) med bestemmelser om, hvad der efterfølgende kan straffes for. Af systematiske grunde er bestemmelserne i den gældende lovs § 17, stk. 4 og 5, derfor flyttet til kapitel 5 (§ 19 e).

2.6. Forslaget i øvrigt

2.6.1. Hurtigfærger

På baggrund af klager over gener i forbindelse med hurtigfærgers sejlads nedsattes i oktober 1996 et udvalg, der skulle undersøge dette forhold og om nødvendigt foreslå en hensigtsmæssig regulering af disse problemer (»Hurtigfærgeudvalget«).

Som resultat blev der ved lov nr. 469 af 10. juni 1997 foretaget ændringer i kystbeskyttelsesloven, lov om skibsfartens betryggelse og havmiljøloven. Ved ændringen af kystbeskyttelsesloven blev der indsat en bestemmelse om, at trafikministeren i forbindelse med Søfartsstyrelsens godkendelse af sejlads med hurtigfærger kan fastsætte nærmere vilkår for sejladsen af hensyn til beskyttelse af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet. Vilkårene kan dreje sig om fart, maksimal bølgepåvirkning, ruteforløb m.v. Kompetencen er delegeret til Kystdirektoratet.

For at udelukke enhver tvivl om, at de vilkår, Kystdirektoratet fastsætter, kan ændres, selv om Søfartsstyrelsens, Skov- og Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens godkendelse af sejladsen i øvrigt ikke berøres, indsættes der med forslagets § 1, nr. 11, en specifik bestemmelse herom i kystbeskyttelsesloven. Der indsættes tillige en strafbestemmelse for overtrædelse af de stillede vilkår i lighed med de bestemmelser om hurtigfærger, som Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen administrerer.

2.6.2. Færdsel på omliggende arealer i forbindelse med kystbeskyttelsesforanstaltninger

Efter lovens § 14, stk. 1, skal ejere af omliggende arealer tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og løbende foranstaltninger.

Der foreslås ved § 1, nr. 5, en ændring af § 14, stk. 1, således, at adgangen til at færdes på omliggende arealer langs kysten præciseres til også at omfatte færdsel i forbindelse med forundersøgelser, f.eks. opmålingsopgaver med henblik på eventuel etablering af kystbeskyttelse og løbende vedligeholdelsesforanstaltninger.

Endvidere foreslås det i et nyt stk. 2, at der også gives ret til begrænset færdsel på omliggende arealer for så vidt angår de i forslaget til § 16 a omtalte anlæg m.v. For så vidt angår disse anlæg, findes det dog kun nødvendigt at kunne benytte arealerne i forbindelse med forundersøgelser og tilsyn.

2.6.3. Valg af statslige medlemmer af bestyrelser i digelag

Lovforslaget indeholder herudover i § 1, nr. 18 (forslaget til § 22, stk. 2), en ændring vedrørende nogle af de gamle digeanlægslove m.v. I disse love er der bestemmelser om, at staten vælger en repræsentant til digelagenes bestyrelser. Herved blev det sikret, at staten (transport- og energiministeren) fik indseende i den daglige forvaltning af digets anliggender og dermed havde mulighed for at sikre sig, at der ikke blev disponeret uhensigtsmæssigt af digelaget. Baggrunden herfor var de betydelige midler, som staten havde brugt til anlæg af digerne.

I dag fører Kystdirektoratet tilsyn med digernes vedligeholdelsesstand. Det anses derfor ikke længere for nødvendigt, at staten vælger repræsentanter til digelagenes bestyrelser. Det foreslås på denne baggrund, at valget fremover foretages af digelagenes interessenter.

3. Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Det vurderes, at § 1, nr. 2, medfører en forenkling af kommunalbestyrelsernes fremtidige sagsbehandling i forbindelse med beslutning om etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger. Kommunalbestyrelserne kan således imødese et mindre ressourceforbrug i forhold til amtsrådenes nuværende ressourceforbrug. Ændringen af klagereglerne, jf. § 1, nr. 12, vurderes at medføre en mindre lempelse i såvel kommunalbestyrelsernes som statens behandling af klagesager. Herudover medfører forslaget ingen administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

5. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Med forslagets formålsbestemmelse om hensyntagen til bl.a. kystlandskabet og den rekreative udnyttelse af kysten skabes et sikkert lovgrundlag for, at disse hensyn fortsat varetages ved afgørelser om kystbeskyttelsesforanstaltninger til gavn for offentligheden.

6. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos 3 F, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ballum Digelag, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Hydraulisk Institut €" Institut for Vand og Miljø, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Darum-Tjæreborg Digelag, Digelaget for Mandø Bydige, Digelaget for Mandø Havdige, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Ingeniørforeningen i Danmark, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Grundejernes Landsorganisation, Greenpeace Danmark, HTS, Havneby Digelag, Hovedstadens Udviklings Råd, Juvre Digelag, Kirkeby Digelag, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Metal Søfart, NOAH, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rejsby Digelag, Ribe Digelag, Rådet for Større Badesikkerhed, Verdensnaturfonden og Visit Denmark.

8. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

T il nr. 1

Efter bestemmelsen er formålet med kystbeskyttelse at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Formålet skal varetages ud fra hensynet til behovet for kystbeskyttelse, økonomiske hensyn, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, herunder hensynet til internationale naturbeskyttelsesområder, kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse, den rekreative udnyttelse af kysten, sikringen af den eksisterende adgang til kysten, og andre særlige forhold af betydning for kystbeskyttelse.

Kystbeskyttelsesforanstaltninger skal således navnlig sikre, at mennesker og ejendom, herunder bebyggelse og infrastruktur, kan beskyttes mod havets ødelæggende påvirkninger. En sådan beskyttelse skal dog ske under fornøden hensyntagen til de opregnede hensyn.

I visse tilfælde er det ikke kun et spørgsmål om at tilgodese en beskyttelse af bestemte ejendomme, men der kan være tale om en ønskelig bevaring af et kystlandskab som sådant for at tilgodese et videregående interessefelt.

Om de hensyn, der skal afvejes, når Kystdirektoratet træffer afgørelse om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse, bemærkes følgende:

Behovet for kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. Ved risiko for oversvømmelse skal faren for tab af menneskeliv og omfanget af mulige skader vurderes ved anbefaling af et sikkerhedsniveau, som typisk svarer til en hændelse med et tidsinterval på mindst 50 år (statistisk). En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk 20-25 år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur.

Økonomiske hensyn omfatter bl.a. en vurdering af omkostningerne ved kystbeskyttelsesforanstaltningen sammenholdt med værdien af det, der søges beskyttet.

Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet omfatter bl.a. en vurdering af, at foranstaltningen er teknisk velfunderet, og at den ikke har væsentlige negative miljømæssige konsekvenser. Ansøger skal i forbindelse med ansøgning om kystbeskyttelsesanlæg gøre rede for anlæggets indvirkning på nabostrækninger. Anlæggets ejer er (økonomisk) ansvarlig for skader, som anlægget måtte påføre tredjemand, men spørgsmålet om eventuel erstatning bør afgøres af domstolene efter almindelige retsgrundsætninger.

Kystlandskabets bevarelse vurderes især ud fra bestemmelser om fysisk planlægning og naturbeskyttelse.

Naturens frie udfoldelse vurderes ligeledes ud fra bestemmelser om fysisk planlægning og naturbeskyttelse.

Den rekreative udnyttelse af kysten vedrører navnlig mulighederne for at etablere eller bevare strandarealer m.v.

Sikringen af den eksisterende adgang til og langs kysten som nævnt i planloven og naturbeskyttelsesloven tages i betragtning, hvis der ikke er tale om strækninger, hvor færdsel ikke er mulig, f.eks. på grund af at der ikke findes strand.

Andre forhold af anden art end de ovenfor nævnte, som har væsentlig betydning for kystbeskyttelse, kan ligeledes indgå.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1. beskriver formålsparagraffen den eksisterende praksis. Forslaget ændrer ikke ved, at amter og kommuner ikke er forpligtede til at foretage kystbeskyttelse eller finansiere dette.

Til nr. 2

Som følge af indsættelsen af en formålsbestemmelse bliver kapitel 1 til kapitel 1 a. Samtidig ændres overskriften til »Kommuners kompetence i forbindelse med kystbeskyttelsesforanstaltninger«. Herved præciseres det, at kapitlet vedrører kommunernes behandling af kystbeskyttelsessager. På grund af indsættelsen af en ny § 1 og ændringen af kapitel 1 til kapitel 1 a anføres kapitel 1 a i sin helhed.

Til § 1 a

I den gældende kystbeskyttelseslovs § 1, der bliver til § 1 a, præciseres det med ændringen af udtrykket »på en kyststrækning« til »ved en kyst«, at der kan være tale om foranstaltninger såvel på kysten (strandbredder) som nær kysten (søterritoriet). Det præciseres desuden, at bestemmelsen kun gælder, når der er tale om beskyttelse af flere ejendomme.

Der henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

I det foreslåede stk. 2 til § 1 a gives der mulighed for at anmode kommunalbestyrelsen om at rejse en kystbeskyttelsessag. Der stilles krav om, at anmodningen skal være skriftlig. Anmodningen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor projektet ønskes gennemført, og den skal også indeholde en oversigt over de ejendomme, som foreslås omfattet af projektet.

Efter det foreslåede stk. 3 til § 1 a kan kommunalbestyrelsen selv iværksætte eller pålægge den, der har rejst sagen, at iværksætte forundersøgelser m.v. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 4 i kystbeskyttelsesloven.

Det bemærkes, at bestemmelsen også kan anvendes, hvor kommunalbestyrelsen vil tage initiativ til forbedring af uhensigtsmæssige eller skæmmende kystbeskyttelsesanlæg eller til retablering af rekreative strande, hvor eksempelvis en havn har medført erosion eller forringet strandkvalitet tæt på havnen.

Til §§ 2 €" 5

Med forslaget til §§ 2 €" 5 gennemføres en forenkling af sagsproceduren. Kommunalbestyrelsen behøver således ikke længere at afholde mindst to møder, før der kan træffes endelig beslutning om gennemførelse af en kystbeskyttelse. Denne forenkling forudsætter dog, at der til det møde, der skal afholdes efter § 3, foreligger et projekt, der er så gennemarbejdet, at det giver et tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutning om dets gennemførelse eller ej. Er der behov for eller ønsker om at holde flere møder, kan kommunen dog naturligvis gøre det.

Til § 2

Efter den gældende lov kan amtsrådet ved sagens rejsning over for amtsrådet udøve et frit skøn i relation til beslutningen om, hvorvidt en anmodning skal imødekommes eller ikke. Med forslaget til den nye § 2 pålægges det kommunalbestyrelserne at foretage en høring af Kystdirektoratet og af de grundejere, som kan blive omfattet af kystbeskyttelsesforanstaltningen, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes eller ikke. Kystdirektoratet skal i sin udtalelse vurdere, om der er et behov for kystbeskyttelse på den omhandlede strækning og i givet fald, hvilken form for kystbeskyttelse der skal søges fremmet. Grundejerne har her mulighed for at tilkendegive, hvilken interesse den enkelte måtte have i projektets realisering. Anmodningen kan kun afvises af kommunalbestyrelsen efter stk. 2, hvis Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er behov for en kystbeskyttelse, eller hvis tilkendegivelserne fra de hørte grundejere klart viser, at der ikke vil være fornøden opbakning til projektets gennemførelse. Ved strandretableringsprojekter, hvor projektet indeholder væsentlige forbedringer af stranden udover selve sikringen af kysten mod erosion, og således forbedrer kystens rekreative værdi for offentligheden, kan kommunen vælge at bidrage økonomisk til projektets gennemførelse.

Til § 3

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at fremme sagen, skal der udarbejdes et skitseprojekt med tilhørende økonomisk overslag for de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger, ligesom der skal udarbejdes et forslag til bidragsfordeling. Kommunalbestyrelsen skal indkalde de grundejere, der kan blive berørt af projektet til et møde. Indkaldelsen skal være skriftlig og med mindst 4 ugers varsel. Indkaldelse til mødet skal endvidere ske ved meddelelse i et eller flere stedlige blade. Mødeindkaldelsen skal være vedlagt en redegørelse for de påtænkte foranstaltninger, herunder udgifternes fordeling såvel til anlæg som til vedligeholdelse.

Kommunalbestyrelsen kan uden udgift for kommunen anmode Kystdirektoratet om at medvirke som teknisk sagkyndig under sagens behandling. Kystdirektoratet kan derimod ikke medvirke til udarbejdelse af egentlige projektforslag. Bidrag kan, ligesom det er tilfældet i den gældende lov, pålægges de ejendomme, der opnår en beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen. Således kan ejendomme, der ikke ligger direkte ud til kysten, pålægges bidrag, hvis de rekreative muligheder forbedres ved de påtænkte foranstaltninger. De enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Til § 4

På mødet skal kommunalbestyrelsen gennemgå det forud for mødet udsendte materiale, således at det klart fremgår, hvilke foranstaltninger der påtænkes gennemført, herunder hvilke anlægs- og driftsudgifter, der vil være forbundet med projektets udførelse, og hvordan disse udgifter tænkes fordelt samt en tidsplan for hele projektets gennemførelse.

Til § 5

Når kommunalbestyrelsen har afholdt møde med grundejerne, beslutter kommunalbestyrelsen, om projektet skal gennemføres eller opgives. Kommunalbestyrelsens beslutning skal meddeles skriftligt til de til mødet indkaldte grundejere, og den skal offentliggøres i de samme blade som mødeindkaldelsen.

Kommunalbestyrelsens beslutning skal være begrundet. Hvis det besluttes at gennemføre projektet, skal underretningen tillige redegøre for, at anlægget ikke må udføres uden tilladelse fra transport- og energiministeren, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvordan og af hvem de skal udføres og projektets økonomi. Kommunalbestyrelsens gennemførelse af mindre ændringer i medfør af stk. 3 skal kunne påklages af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i kapitel 1, som bliver til kapitel 1 a.

Til nr. 5 og 6

Forslaget til en ændret formulering af § 14, stk. 1, 1. pkt., indebærer bl.a., at ordene »forundersøgelser« og »i kystbeskyttelsesøjemed« indsættes i bestemmelsen. På den måde præciseres det, at benyttelsen kun kan finde sted i kystbeskyttelsesøjemed, og at Kystdirektoratet vil kunne benytte kystnære arealer i forbindelse med det omfattende opmålingsprogram, der foregår på den jyske vestkyst med henblik på at overvåge kystudviklingen for eventuelt at kunne sætte ind med kystbeskyttende foranstaltninger.

Som noget nyt foreslås det, at den, der befinder sig på en grund i forbindelse med udførelsen af opgaver vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger, på forlangende skal kunne legitimere sig og redegøre for formålet med tilstedeværelsen på ejendommen.

Med forslaget til ny § 14, stk. 2, sikres det, at der også gives ret til begrænset færdsel i relation til andre anlæg end kystbeskyttelsesforanstaltninger. Dette sker bl.a. for at sikre, at myndigheden kan kontrollere, om vilkår i en tilladelse er opfyldt.

Til nr. 7

Forslagets § 1, nr. 7, er en konsekvensændring af forslaget til et nyt stk. 2.

Til nr. 8

Mange anlæg, der etableres på søterritoriet, f.eks. moler og broanlæg, vil også omfatte anlæg på strandbredden og andre kyststrækninger. Med tilføjelsen »og andre faste anlæg, som også etableres på søterritoriet« sikres der hjemmel til, at de tilladelser, der gives efter § 16 a, også kan udstrækkes til strandbredden m.v. Det bemærkes, at udtrykket »andre faste anlæg, som også etableres på søterritoriet« omfatter de i § 16 a, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte inddæmninger, opfyldninger, anlæg og faste indretninger eller genstande.

Til nr. 9

Til § 16 a

Med forslaget til en ny § 16 a indskrives bestemmelser om højhedsretten i loven. Der henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at tilladelsesordningen ikke skal gælde for anlæg etableret i henhold til anden lovgivning som f. eks. lov om havne og elforsyningsloven.

Til § 16 b

Hidtil har offentligheden først fået kendskab til et kystbeskyttelsesanlæg eller et anlæg på søterritoriet, når selve anlægsarbejdet er gået i gang. I ganske få tilfælde er der gennemført en VVM-screening eller en egentlig VVM-vurdering med tilhørende offentlighedsfase, men generelt er det kun de nærmeste naboer, der ved en nabohøring kan blive orienteret om projektet under sagens behandling.

Med forslaget til § 16 b, stk. 1, sikres det, at offentligheden ved meddelelse i stedlige blade eller på Kystdirektoratets hjemmeside bliver orienteret om projekter af væsentlig betydning eller almindelig offentlig interesse. En offentliggørelse vil både betyde, at flere berørte parter vil få kendskab til de planlagte foranstaltninger, og at der på den måde gives flere mulighed for at klage over myndighedernes afgørelse.

Forslaget til § 16 b, stk. 1, sikrer desuden, at ejere af naboejendomme bliver orienteret om ansøgninger om tilladelser og afgørelser vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger.

I Kystdirektoratets tilladelser er indeholdt vilkår om, at der skal ske tinglysning af vilkårene på ejendommen.

Med den foreslåede bestemmelse vil den myndighed, der meddeler tilladelse, have mulighed for at lade vilkårene for en tilladelse lyse på ejendommen for ejerens regning, såfremt ejeren ikke selv foretager tinglysning af vilkårene. Hermed sikres, at en efterfølgende ejer er klar over, at det til ejendommen tilhørende anlæg er lovligt opført samt får overblik over samtlige forpligtelser, som følger i relation til de anlæg, der er placeret på og ved ejendommen.

Forslaget indebærer ikke en pligt til, at der som vilkår i kommunalbestyrelsernes tilladelser skal fastsættes vilkår om tinglysning.

Til nr. 10

Kystbeskyttelseslovens § 17, stk. 4 og 5 (påbud om fjernelse af vrag og andre genstande), flyttes med forslaget af systematiske grunde til kapitel 5 i en ny § 19 e.

Til nr. 11

Med bestemmelsen skabes lovhjemmel til, at de af Kystdirektoratet stillede vilkår i relation til hurtigfærger kan ændres, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.1.

Til nr. 12 - 13

I forslaget til § 18, stk. 2, foreslås det, at en kommunalbestyrelses beslutning om ikke at fremme sagen, ikke er en afgørelse, der kan påklages, medmindre der er tale om klager over retlige spørgsmål, herunder almindelige forvaltningsretlige spørgsmål såsom inhabilitet og manglende sagsoplysning m.v. Baggrunden herfor er, at det samtidig i forslaget til § 2, stk. 2, fastsættes, at kommunalbestyrelsen kun efter en fastlagt procedure kan afvise at fremme sagen på dette stade i sagsforløbet, jf. bemærkningerne til nr. 2. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 14

Ændringen indebærer, at der skabes et hjemmelsgrundlag for ministerens delegation af sine beføjelser vedrørende søterritoriet til kommunalbestyrelser. Det er således hensigten at delegere kompetencen til at træffe afgørelse om etablering af bade-/bådebroer til kommunalbestyrelserne. For så vidt angår den eksisterende praksis henvises til bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 om bade- og bådebroer.

Til nr. 15

Med forslaget ændres overskriften til lovens kapitel 5, således at påbud også indgår.

Til nr. 16

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til §§ 19 a og 19 b

Bestemmelserne indebærer, at den myndighed, der har tilladelseskompetencen på området (§ 19 a på land og § 19 b på søterritoriet), kan give den, der har foretaget den ulovlige handling, påbud om, at det ulovlige forhold bringes i orden. Det bemærkes, at § 19 a finder anvendelse på såvel kystbeskyttelsesforanstaltninger som andre faste anlæg, der også etableres på søterritoriet, f. eks. de i § 16 a, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte inddæmninger, opfyldninger, anlæg og faste indretninger eller genstande.

Til § 19 c

Bestemmelsen medfører, at det kan påbydes den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom at fjerne ulovligt etablerede kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v. Bestemmelsen skal ses som et supplement til forslaget til §§ 19 a og 19 b og vil blive anvendt i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde frem til den, der har udført den ulovlige foranstaltning, anlæg m.v. Kystdirektoratet skal i den forbindelse rette henvendelse til ejeren, naboer og lokale myndigheder med henblik på at fastslå, hvem der har foretaget den ulovlige handling. Bestemmelsen svarer til naturbeskyttelseslovens § 74.

Forslaget til § 19 c, stk. 2, giver transport- og energiministeren eller kommunalbestyrelserne mulighed for at lade påbuddet tinglyse på ejendommen for ejerens regning for at sikre, at en efterfølgende ejer af ejendommen får kendskab til påbuddet.

Det vil være den myndighed, der har tilladelseskompetencen, som kan træffe beslutning om påbud.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til virkningsbestemmelsen i forslagets § 2, stk. 3.

Til § 19 d

Hvis den forpligtede i henhold til et påbud efter §§ 19 a €" 19 c ikke efterkommer kravet om at genskabe den tidligere tilstand, fjerne et anlæg m.v., kan sagen indbringes for retten med påstand om idømmelse af en bøde og påbud om genskabelse af den tidligere tilstand inden en bestemt frist og tvangsbøder, indtil påbuddet er efterkommet, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3.

Hvis den kompetente myndighed (den, der udsteder tilladelse til den pågældende foranstaltning m.v.) vurderer, at den forpligtede uanset tvangsbøder ikke vil lovliggøre forholdene, indeholder forslaget til § 19 d hjemmel til, at myndigheden kan sørge for, at der foretages det nødvendige til at berigtige forholdet for den forpligtedes regning.

Stk. 2 om udpantningsret og stk. 3 om morarenter for de udgifter, som myndighederne måtte komme til at afholde, svarer til naturbeskyttelseslovens § 92.

Til § 19 e

§ 19 e har samme ordlyd som den gældende lovs § 17, stk. 4 og 5, jf. pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger. Med bestemmelsen i stk. 2 kan der også gives påbud om fjernelse af andre genstande end vrag, hvis den pågældende genstand frembyder fare for kysten eller kystbeskyttelsesanlæg.

Til nr. 17

Forslaget til § 20 svarer indholdsmæssigt til de gældende regler. Dog skabes der som noget nyt hjemmel til at straffe for tilsidesættelse af vilkår fastsat efter § 17, stk. 4 (forslagets § 1, nr. 11), vedrørende hurtigfærger, samt for ikke at efterkomme påbud efter §§ 19 a €" 19 c og § 19 e.

Til nr. 18

Det foreslås med § 22, stk. 2, at transport- og energiministerens kompetence til at vælge medlemmer til bestyrelsen af digelag ophører, således at digelagenes interessenter fremover vælger disse medlemmer på samme måde som de medlemmer, der i dag vælges af de i digelaget interesserede i henhold til vedtægterne for digelagene.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

Da amterne nedlægges med udgangen af 2006, medfører bestemmelsen, at de sager, der måtte være rejst over for et amtsråd, og som endnu ikke er afsluttede, overføres til den kommune, hvor foranstaltningen er beliggende og færdigbehandles af kommunalbestyrelsen efter reglerne i denne lov. Hvis kystbeskyttelsesforanstaltningen er beliggende i flere kommuner, færdigbehandles sagen i den kommune, hvor den største del af foranstaltningen foregår. I tilfælde af uenighed afgør Kystdirektoratet, hvilken kommune der skal færdigbehandle sagen.

Til stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at § 19 c, forslagets § 1, nr. 16, kun finder anvendelse på kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v., der er etableret efter lovens ikrafttræden.

Til stk. 4

De bestyrelsesmedlemmer, som transport- og energiministeren allerede har valgt til digelagene, fortsætter i bestyrelserne indtil første ordinære bestyrelsesvalg.