Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 6. april 2006
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven,
vurderingsloven og andre skattelove
(Udjævningsreserver i kredit- og
kautionsforsikringsselskaber, ændrede regler for skov- og
ejerboligfordeling m.v.)
§ 1
I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om
den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)
foretages følgende ændring:
1.§ 34, stk. 1, nr. 4, 2.
pkt., affattes således:
»Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i
denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.«
§ 2
I lov om afgift af dødsboer og
gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
22. november 2005, som ændret ved § 1 i lov nr.
1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændring:
1.§ 29, stk. 2, 5.
pkt., affattes således:
»Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i
denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast
ejendom.«
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 27. september 2005,
foretages følgende ændringer:
1. § 5 A, stk. 1, 1.
pkt., affattes således:
»Den skattepligtige kan regulere
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den
procent beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i
personskattelovens § 20 er ændret fra
anskaffelsesåret til afståelsesåret for
ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7.«
2. § 6, stk. 2, 1.
pkt., affattes således:
»Ved afståelse af ejendomme, der
på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, eller blandet
benyttede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt., medregnes den
opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det
omfang denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i
1987-niveau) på 147.000 kr.«
3. I § 6, stk. 2, 3.
pkt., ændres »§ 33, stk. 1 eller
5 eller 7, 1. pkt.« til: »§ 33, stk. 1
eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt.«
4 § 6
A, stk. 1, 4. pkt. , affattes
således:
»Udlejning af anden fast ejendom end fast
ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for
erhvervsvirksomhed.«
5. I § 9, stk. 1,
ændres to steder »7, 1. pkt.,« til: »7, 1.
og 2. pkt.,«.
§ 4
I lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september 2002, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 488 af 9. juni 2004
og senest ved § 17 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, nr. 2, 4 og 5, ændres »1.
pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
2. § 4, nr. 6, 2. og 3. pkt., affattes
således:
»Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder
om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A af den
beboede lejlighed senest ved indgivelse af selvangivelse for det
første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i
forhold til den pågældende ejer. Det er endvidere en
betingelse, at ejeren senest den 1. oktober i det år, hvor
vurderingen foreligger, giver told- og skatteforvaltningen
meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være omfattet af
denne lov.«
§ 5
I lov om påligningen af
indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som
ændret senest ved lov nr. 68 af 7. februar 2006, foretages
følgende ændring:
1. § 8 B, stk. 2, 2.
pkt., affattes således:
»Hvis udgifterne er afholdt, før den
skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog
med lige store årlige beløb over 5 år fra og med
det indkomstår, hvori erhvervet blev
påbegyndt.«
§ 6
I lov om opkrævning af indkomstskat
samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer
m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.
november 2005, som ændret senest ved § 7 i lov nr.
1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændring:
1. § 33 C, stk. 1, 5.
pkt., affattes således:
»Udlejning af anden fast ejendom end fast
ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for
erhvervsvirksomhed.«
§ 7
I lov om beskatning af pensionsordninger
m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
824 af 25. august 2005, som ændret senest ved § 15
i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændring:
1. § 15 A, stk. 3, 3.
pkt., affattes således:
»Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses
ikke som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1.
pkt.«
§ 8
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14.
november 2005, som ændret senest ved § 16 i lov nr.
1414 af 21. december 2005, foretages følgende
ændring:
1. I § 4, stk. 1, nr.
5, ændres »aktieavancebeskatningslovens
§§ 18, 19 og 22« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19,
§ 21, stk. 1, og § 22«.
§ 9
I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1181 af 12. december
2005 og § 17 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og
senest ved § 5 i lov nr. 1421 af 21. december 2005,
foretages følgende ændring:
1.§ 13, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Forsikringsselskaber
kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
reglerne i stk. 8-14 fradrage beløb, der er
medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
vedrørende det indkomstår, der svarer til
indkomståret efter denne lov, og beløb, der
hensættes til dækning af forpligtelserne over for de
forsikrede i form af forsikringsmæssige hensættelser og
lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og
kautionsforsikring.«
§ 10
I lov om indkomstbeskatning af
selvstændigt erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2005, som
ændret ved § 24 i lov nr. 1414 af 21. december
2005, foretages følgende ændring:
1. § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2.
pkt., affattes således:
»Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i
denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast
ejendom.«
§ 11
I lov om vurdering af landets faste
ejendomme (vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740
af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 1047 af 17. december 2002, § 18 i lov nr. 458 af
9. juni 2004 og § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og
senest ved § 33 i lov nr. 535 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.§ 14, stk. 5, 1.
pkt., affattes således:
»Inden for områder, der ligger i
landzone, jf. lov om planlægning, ansættes
grundværdien af ejendomme, der benyttes til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33,
stk. 1, efter reglerne i stk. 1-4, således at der
ved vurderingen ses bort fra den højere værdi, der er
en følge af forventninger om ejendommenes overgang til anden
zonestatus.«
2. I § 33, stk. 2,
ændres », loven om lån til betaling af
ejendomsskatter og loven om afgift af dødsboer og
gaver« til: »og loven om lån til betaling af
ejendomsskatter«.
3.§ 33, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4. I forbindelse med
vurderingen af ejendomme, der må anses for benyttet til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.
stk. 1, 1. pkt., foretages en fordeling af
ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis
stuehuset med tilhørende grund og have og på den
øvrige ejendom.«
4. I § 33, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis der for en ejendom som nævnt i 1.
pkt., der fraflyttes eller afstås, og som tidligere har tjent
til bolig for ejeren, ikke er foretaget en fordeling af
ejendomsværdien på den del af ejendommen, der har tjent
til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom,
foretager told- og skatteforvaltningen en sådan fordeling i
fraflytnings- og afståelsesåret.«
5. I § 33, stk. 6,
indsættes efter 1. pkt.:
»Stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
6.§ 33, stk. 7,
affattes således.:
»Stk. 7. For skovejendomme
foretages i forbindelse med vurderingen fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for
ejeren, og på den øvrige ejendom. Stk. 5, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. For skovejendomme omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,
stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for
den ansatte eller hovedaktionæren, og på den
øvrige ejendom. For skovbrugsejendomme, som omfatter mindst
25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages
desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af
ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige
del af ejendommen.«
7. I § 33 A, stk. 3,
ophæves 2. og 3. pkt.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. §§ 1-4, 6, 7 og
10 har virkning fra og med indkomståret 2006.
Stk. 3. § 5 har virkning for
udgifter, der afholdes den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 4. §§ 8 og 11 har
virkning fra og med den 1. januar 2006.
Stk. 5. § 9 har virkning fra
og med indkomståret 2005.