L 121 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.).

Fremsat den 11. januar 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.)

§ 1

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1. Efter § 54 indsættes:

»§ 54 A. Sammen med udsendelse af årsopgørelsen informeres den skattepligtige om grundlaget for forskudsskatten for det kommende år. Den skattepligtige underrettes herunder om, at forskudsopgørelsen kun vil være tilgængelig for den skattepligtige på told- og skatteforvaltningens hjemmeside, medmindre den skattepligtige anmoder om at få forskudsopgørelsen tilsendt.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af underretningen som nævnt i stk. 1.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1421 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 A, 2. pkt., ændres »indgivelse af selvangivelsen« til: »selvangivelse«.

2. I § 9 E, stk. 4, ændres »vedlægge selvangivelsen« til: »inden selvangivelsesfristens udløb indsende«.

3. I § 12 B, stk. 2, sidste pkt. , samt i stk. 3, sidste pkt. , ændres »indgivelse af selvangivelse« til: »selvangivelse«.

4. I § 12 B, stk. 3, sidste pkt. , ændres »de skatteansættende myndigheder« til: »told- og skatteforvaltningen«.

5. I § 16 B, stk. 5, sidste pkt. , ændres »i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse« til: »inden selvangivelsesfristens udløb«.

6. I § 32 D, nr. 3, ændres »Indgivelse af selvangivelse« til: »Selvangivelse«.

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved indgivelse af selvangivelsen« til: »i forbindelse med selvangivelsen«.

2.§ 14, stk. 2, sidste pkt. , affattes således:

»Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.«

§ 4

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 30, stk. 1, ændres »valg i selvangivelsen« til: »i de selvangivne oplysninger «.

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som senest ændret ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Selvangivelsespligtige, som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, modtager en årsopgørelse uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt den selvangivelsespligtige inden 1. februar i året efter indkomstårets udløb har anmodet told- og skatteforvaltningen om at modtage et oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som ikke modtager en selvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysningskort.«

2. § 4, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, jf. § 1, stk. 5, skal dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:«

3. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) At den selvangivelsespligtige i året efter indkomståret, men senest den 1. maj meddeler told- og skatteforvaltningen, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli.«

4. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Selvangivelsespligtige, som alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse samtidig med et oplysningskort, kan undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen er korrekte og fyldestgørende, jf. § 1.«

5. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Har den selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr., for hver dag selvangivelsesfristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt.«

6. § 5, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) For fysiske personer, der kun har fået tilsendt en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 3, har fravalgt selvangivelsesfristen den 1. maj i året efter indkomståret, beregnes ikke noget skattetillæg.«

7. Efter § 8X indsættes:

»§ 8 Y. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som nævnt i ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 1-3, kan til brug for skatteligningen indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det foregående kalenderår. Indberetningen skal i så fald foretages i overensstemmelse med fristen i § 9 A, stk. 1, og indeholde oplysninger til identifikation af indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om størrelsen af det indbetalte beløb, samt efter hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er ydet.

Stk.   2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1.«

8. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »indgivet selvangivelse« til: »selvangivet«.

§ 6

Stk. 1. § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1 og § 2, nr. 1-3, 5 og 6, § 3, nr. 1, § 4 og § 5 fastsættes af skatteministeren.

Stk. 3. For det indkomstår, hvor denne lovs § 5, nr. 1, træder i kraft, anses den selvangivelsespligtige for at have selvangivet i overensstemmelse med § 4, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, hvis den pågældende har modtaget en selvangivelsesblanket udfyldt af told- og skatteforvaltningen og har undladt at indgive selvangivelse, fordi de anvendte oplysninger var korrekte og fyldestgørende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Lovforslaget består af følgende to elementer:

For det første går forslaget ud på at reducere antallet af skatteblanketter, som udsendes til borgerne.

Overordnet set vil forslaget betyde, at en meget stor del af borgerne alene vil modtage én årlig henvendelse vedrørende deres skatteforhold.

For det andet går forslaget ud på at gøre det muligt for foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som modtager gaver m.v. efter ligningslovens §§ 8A og 12, stk. 1-3, at indberette modtagne beløb til SKAT (told- og skatteforvaltningen), hvorved disse beløb kan fortrykkes.

Første del af forslaget går ud på at afskaffe printselvangivelsen. Det foreslås, at de skatteydere, som ikke det foregående år har selvangivet, fordi SKAT har alle selvangivelsesrelevante oplysninger i forvejen, eller som ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår , alene modtager en årsopgørelse. De skatteydere, som har haft én eller flere oplysninger at selvangive det seneste indkomstår, eller har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, vil efter forslaget ligeledes modtage en årsopgørelse. Disse skatteydere vil imidlertid også modtage et oplysningskort, hvorpå eventuelle korrektioner til de indberettede oplysninger og oplysninger om indkomster m.v., som ikke er blevet indberettet til SKAT, kan påføres. Oplysningerne kan også indberettes via TastSelv-Internet eller TastSelv-telefonen. Skatteydere, der ikke anvender TastSelv, kan indsende oplysningskortet til SKAT. Herefter vil disse skatteydere modtage en endelig årsopgørelse.

Endvidere reduceres antallet af skatteblanketter derved, at udsendelsen af den ordinære forskudsopgørelse til borgerne, herunder personligt erhvervsdrivende, som udgangspunkt afskaffes. I stedet informeres borgerne i forbindelse med årsopgørelsen om, hvilke oplysninger den kommende forskudsopgørelse dannes på grundlag af. Endvidere informeres borgeren om, at forskudsopgørelsen, når den dannes i november, gøres tilgængelig for denne i skattemappen på SKATs hjemmeside. Borgeren kan dog ved hjælp af TastSelv-telefonen rekvirere forskudsopgørelsen i en papirudgave. Endvidere modtager borgerne information om, at skattekortet automatisk tilsendes arbejdsgiveren m.v.

Forslaget giver borgerne den serviceforbedring, at de ikke flere gange i løbet af året besværes med henvendelser fra SKAT, som de skal forholde sig til. Med forslaget undgår man endvidere at sende dobbeltoplysninger til de borgere, der i dag modtager en printselvangivelse og en årsopgørelse samtidig.

Endelig giver forslaget om en enklere forskudsprocedure betragtelige portobesparelser €" besparelser, som i stedet kan anvendes til finansiering af offentlige kerneydelser.

Den anden del af forslaget går ud på at gøre det muligt for foreninger, stiftelser og institutioner m.v., som efter ligningslovens §§ 8A og 12, stk. 1-3, modtager gaver m.v., at indberette de modtagne beløb til SKAT. Vælger foreningen at indberette herom, skal det ske senest den 20. januar i året efter det kalenderår, hvori beløbene er ydet.

Hvis alle foreninger vælger at indberette gavebeløb m.v. til SKAT, skønnes det, at omkring 90.000 skatteydere vil kunne slippe for at selvangive ydede gavebeløb, samt at ca. 49.000 af disse skatteydere vil kunne omfattes af den foreslåede forenklede selvangivelsesprocedure, hvorefter disse skatteydere alene modtager en årsopgørelse.

Forslaget om afskaffelse af printselvangivelsen samt om en indberetningsordning vedr. gaver m.v. skal ses som led i moderniseringen af SKATs it-systemer på borgerområdet. Visionen er her i videst mulige omfang at lette borgernes arbejde med skat, herunder at mindske borgernes behov for at tage kontakt til myndighederne, samt at muliggøre en øget digital kommunikation mellem skatteyder og SKAT. Forslaget følger således regeringens ønske om i videst mulige omfang at gøre kommunikationen mellem borger og myndighederne papirløs. Hermed kan sagsbehandlingen effektiviseres, og samtidig med, at der opnås offentlige besparelser, kan der ydes borgerne en bedre service.

Med det foreliggende forslag afskaffes selvangivelsesarbejdet reelt for ca. 73 pct. af de skatteydere, som i dag modtager en printselvangivelse. Endemålet er afskaffelsen af selvangivelsesarbejdet for endnu flere skatteydere i overensstemmelse med Skatteministeriets vision om det selvangivelsesløse samfund. Opfyldelsen af dette mål kræver dog, at det i årene fremover vurderes, hvordan myndighederne mest hensigtsmæssigt får kendskab til de nødvendige oplysninger om borgernes indkomst- og fradragsforhold uden, at dette belaster erhvervslivet i unødig grad.

Under afsnit 3.1.1 og 3.2.1 nedenfor er der kort redegjort for indholdet af SKATs systemmoderniseringsplaner for forskuds- og selvangivelsesområdet.

I lighed med de øvrige initiativer på systemmoderniseringsområdet vil der blive iværksat en massiv informationskampagne over for borgerne og virksomhederne om de nye regler på området.

Forslagets forskudsdel knytter sig til det samtidig hermed fremsatte lovforslag om et indkomstregister (eIndkomst), ifølge hvilket der etableres en abonnementsordning på eSkattekort med udsendelse af elektroniske skattekort til arbejdsgivere m.fl. Det foreslås i dette forslag, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet. Selvangivelsesdelen og gavedelen indgår som nævnt som elementer i SKATs systemmodernisering af borgerområdet, og det kan på nuværende tidspunkt ikke siges med sikkerhed, at moderniseringen €" der efter planerne strækker sig over to år €" er på plads i begyndelsen af 2008. På den baggrund foreslås det, at det overlades til skatteministeren at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for det foreliggende forslag.

2. Gældende ret

2.1. Forskud

Ved kildeskattens indførelse blev der etableret et forskudsregistreringssystem, der skal sikre, at den indeholdte, foreløbige skat tilnærmelsesvis svarer til årets endelige skat.

Forskudsskattens beregning sker på baggrund af en automatisk skønsmæssig fremskrivning af borgernes indkomst- og fradragsforhold (forskudsopgørelse). Beregningen kan også basere sig på skatteyderens oplysninger om forventede indkomst- og fradragsforhold. Denne opgørelse er således en prognose gældende for indkomståret (kalenderåret). Der udsendes hvert år en ny ordinær forskudsopgørelse i perioden 1. november - 23. november i året før indkomståret , dvs. før det kalenderår, hvori skatten skal betales.

Den ordinære forskudsopgørelse er i dag af en høj kvalitet. Bortses der fra oprunding af trækprocent, er det erfaringen, at de foreløbige skatter i vidt omfang stemmer overens med borgernes slutskat.

Forskudsopgørelsen dannes på følgende måde:

I september måned i året før indkomståret dannes et forskudsmandtal ud fra oplysninger om skattepligtige, fysiske personers indkomster og fradrag m.v. fra den seneste slutligning (årsopgørelse) eller oplysninger om indkomster og fradrag m.v. fra en ændret forskudsregistrering (forskudsopgørelse). Endvidere anvendes personoplysninger som f.eks. bopæl og civilstand, der er registreret i Det Centrale Skatteyderregister (CSR-P).

Ud over oplysninger om indkomster og fradrag fra henholdsvis slutsystemet eller forskudssystemet modtager forskudsmandtallet oplysninger om aktuel pensionsudbetaling fra pensionssystemet på KMD, ATP-udbetaling fra ATP, SP-udbetaling fra SP-administrationen, pensionsudbetaling fra Økonomistyrelsen (tjenestemandspensioner m.m.) og restskatter til indregning i forskudsskatten.

Forskudsmandtallet foretager også reguleringen af de enkelte beløb, som beskrevet i bekendtgørelse om forskudsregistrering, som fastlægges hvert år ultimo august på baggrund af Finansministeriets reguleringssats.

Stipendieudbetaling fra SUstyrelsen, restancer til indregning fra KOBRA-systemet (et system til kontering og opkrævning af personlige skatter) og supplerende oplysninger om restskat til indregning leveres i starten af oktober.

Lige inden forskudsberegningen påbegyndes den 20. oktober, leveres supplerende oplysninger om pensionsudbetalinger fra både pensionssystemet og Økonomistyrelsen.

Til forskudssystemet er tilknyttet et register (EVS), som beregner og registrerer ejendomsværdiskatten for personer, der ejer en bolig, som skal beskattes. Ejendomsværdiskatten opkræves via forskudssystemet på lige fod med øvrige forskudsskatter og indgår derfor i beregningen af forskudsskatten sammen med øvrige forskudsskatter. Forskudssystemet beregner størrelsen af det indkomstafhængige nedslag, pensionister får i ejendomsværdiskatten.

Forskudsskatten beregnes den 20. oktober, når alle kommune-, amt- og kirkeskatteprocenter er endelig fastlagt og indberettet til kommuneregisteret (CKR).

Sammen med beregningen af forskudsskatten, dannes der forskudsopgørelser for samtlige skatteydere, og for skatteydere med A-indkomst dannes der tillige et skattekort. Skatteydere som har både A-indkomst og B-indkomst får også dannet B-skatterater og AM-bidragsrater til opkrævning i lighed med skatteydere, som er selvstændigt erhvervsdrivende.

De ordinære forskudsopgørelser udsendes som nævnt hvert år i perioden 1. november €" 23. november.

Denne procedure sker uden at ulejlige skatteyder med at afgive oplysninger. Ud af de ca. 4,5 mio. forskudsopgørelser, der udsendes hvert år, er det under 35.000 skatteydere (0,7 pct), som myndighederne må undersøge nærmere, fordi oplysningerne på disse skatteydere ikke har været tilstrækkelige til at danne en ny forskudsopgørelse.

Efterfølgende ændres forskudsopgørelserne i alt ca. 2,3 mio. gange (2004). Dette antal er for nedadgående hvert år. En stor del af ændringerne sker i perioden november, december og januar. Langt de fleste ændringer sker efter initiativ fra skatteyderne.

I forbindelse med den ordinære forskudsregistrering kan arbejdsgivere rekvirere skattekort for personer, der er ansat, og som arbejdsgiveren forventer at udbetale løn til i løbet af det kommende indkomstår. Denne mulighed gælder også for A-kasser (dagpenge) og pensionskasser m.v. (A-skattepligtige udbetalinger).

Alderspensionister indgår i en automatisk skattekortfordeling, som betyder at hovedkortet normalt tildeles den pensionsudbetaler, der kan anvende skattekortets fradrag. Det er dog kun sociale pensioner, tjenestemandspension, ATP og ATP-pensionsservice, som indgår i den automatiske skattekortfordeling. Pensionisten kan dog vælge at få hovedkortet tilsendt og efterfølgende selv aflevere det til pensionsudbetaler. Det er meget få pensionister, der gør brug af dette.

For studerende med stipendium fra SUstyrelsen, får SUstyrelsen normalt tildelt hovedkortet eller et eventuelt frikort. Ved den ordinære forskudsregistrering leveres hovedkortet eller et evt. frikort automatisk til SUstyrelsen .

2.2. Selvangivelse

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, skal enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Efter skattekontrollovens § 4, stk. 5, kan selvangivelsespligtige, som modtager en selvangivelsesblanket, der er udfyldt af skattemyndighederne, undlade at indgive selvangivelse, hvis de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

Endvidere følger det af skattekontrollovens § 4, stk. 1, at fysiske personer, der får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, skal selvangive senest den 1. maj. Dette gælder dog ikke, hvis en ægtefælle, som er samlevende med skatteyderen, har selvangivelsesfrist den 1. juli, skatteyderen deltager i et anpartsprojekt eller skatteyderen inden den 1. maj oplyser, at denne ikke ønsker at være omfattet af ordningen med en fortrykt selvangivelse. I så fald er selvangivelsesfristen den 1. juli.

Efter udløbet af fristen for virksomhedernes indberetning af oplysninger til SKAT (20. januar efter indkomstårets udløb) dannes selvangivelsen og årsopgørelsen på grundlag af disse indberetninger samt indberetninger fra borgeren selv. Selvangivelsen og årsopgørelsen udsendes herefter til borgerne i perioden medio marts til medio april.

I tilfælde, hvor skatteyderen har ændringer eller tilføjelser til selvangivelsen, modtager skatteyderen senere en årsopgørelse, når den er dannet af slutsystemerne.

Efter § 16 skal skattepligtige, som - uden at have indgivet selvangivelse - modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, underrette SKAT inden 4 uger, hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. Undladelse heraf kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen er sket med forsæt eller groft uagtsomt. Er undladelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.

Siden indkomståret 1988 er de oplysninger, som virksomheder m.v. indberetter til brug for skatteligningen, blevet fortrykt selvangivelsen (printselvangivelsen). Dette har lettet borgernes arbejde med selvangivelsen betydeligt. Borgerne har således som udgangspunkt alene haft behov for at udfylde selvangivelsen på de punkter, hvor oplysningerne ikke er fortrykt.

Der blev i 2004 udsendt godt 3,9 mio. fortrykte selvangivelser. Knap 2,6 mio. borgere modtog en årsopgørelse sammen med selvangivelsen. Det skete ud fra den formodning, at disse borgere ikke havde yderligere indkomster eller fradrag at selvangive. Formodningen bygger på oplysninger i forskuds- og slutsystemerne. Godt 210.000 af disse skatteydere €" svarende til ca. 8 pct. €" havde dog alligevel oplysninger, som blev selvangivet. Af de ca. 210.000 skatteydere, der i 2004 fik en årsopgørelse sammen med selvangivelsen, indberettede godt 156.000 eller ca. 74 pct., deres oplysninger via TastSelv, og ca. 54.000 eller ca. 26 pct. indsendte på papir. Af disse havde knap 80.000 kun en ændring vedrørende befordring og ca. 16.000 skulle kun påføre fradragsberettigede gaver.

Af de ca.1,3 mio. borgere, som i 2004 ikke i første omgang modtog en årsopgørelse, har der været ændringer til selvangivelserne i 61 pct. af tilfældene. Dette svarer til, at ca. 858.000 selvangivelser blev tilført yderligere oplysninger . Det vil omvendt sige, at 39 pct. af borgerne ikke havde tilføjelser eller rettelser til den udsendte selvangivelse. Disse skatteydere behøvede således ikke at foretage sig noget udover at kontrollere tallene og kunne have modtaget en årsopgørelse straks.

Samlet set skønnes det, at ca. 73 pct. af de borgere, der i dag modtager en fortrykt selvangivelse, ikke behøver at foretage sig yderligere udover at kontrollere tallene. For denne gruppe af borgere er selvangivelsen reelt allerede afskaffet.

Virksomheder m.v., som har pligt til at indberette årligt til SKAT, har sædvanligvis frist med indberetningen til 20. januar efter kalenderårets udløb. Borgerne har tillige mulighed for via TastSelv at indberette tidligt til selvangivelsen i februar i året efter indkomstårets udløb. SKAT lægger de indberettede oplysninger ud i skattemappen senest 1. marts. Borgere, der ikke umiddelbart har adgang til skattemappen på Internettet, kan via TastSelv-telefonen anmode om en papiroversigt over de indberettede oplysninger.

2.3. Gaver

Efter ligningslovens § 8 A kan en skatteyder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage gaver, som skatteyderen har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr. Der er således kun fradragsret for beløb ydet til foreninger m.v., hvis disse beløb tilsammen overstiger 500 kr. Det samlede gavebeløb, der maksimalt kan opnås fradrag for, er 6.400 kr. (2005), dvs. uanset om der ydes til én eller flere foreninger m.v.

Fradragsretten er ifølge § 8A, stk. 2, betinget af, at told- og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver.

Efter ligningslovens § 12 kan udgifter til løbende ydelser, som skatteyderen ensidigt har forpligtet sig til at udrede, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund, som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, jf. § 12, stk. 3.

Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.

Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud.

I dag modtager SKAT ikke underretning om gavebeløb og løbende ydelser, som borgere eller virksomheder har ydet til godkendte foreninger, stiftelser, institutioner m.v. efter henholdsvis ligningslovens §§ 8A og 12. Det betyder, at skatteydere, som yder sådanne beløb, må selvangive beløbene, hvis de ønsker fradrag herfor.

I 2003 har ca. 90.000 borgere selvangivet sådanne fradragsberettigede beløb. Heraf har ca. 49.000 borgere kun denne ene oplysning at tilføje selvangivelsen.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Forskud

Efter forslaget i § 1, nr. 1, skal skatteyderen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen informeres om grundlaget for forskudsskatten for det kommende år. I den forbindelse informeres skatteyderen om, at forskudsopgørelsen alene vil være tilgængelig for den skattepligtige på SKATs hjemmeside, medmindre den skattepligtige rekvirerer en papirudgave af forskudsopgørelsen.

Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indholdet af denne underretning.

Denne bemyndigelse tænkes udnyttet således, at skatteyderen informeres om, hvilke oplysninger som vil danne grundlag for forskudsopgørelsen, og hvornår forskudsopgørelsen foreligger. Endvidere informeres skatteyderen om, at forskudsopgørelsen alene er tilgængelig i skattemappen, men at skatteyderen kan rekvirere en papirudgave af forskudsopgørelsen hos SKAT. Endelig vil skatteyderen blive informeret om, at skattekortet automatisk vil blive sendt til den indeholdelsespligtige.

Der er således tale om en generel information om forskudsskatten.

Forskudsopgørelsen baserer sig på tallene i årsopgørelsen, på den forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, som blev dannet året før, eventuelle ændringer hertil samt på oplysninger fra Det Centrale Skatteyderregister.

Dannelsen af forskudsopgørelsen beror på fastlæggelsen af en række beløbsmæssige reguleringer, som finder sted i løbet af efteråret. Dette gælder f.eks. de kommunale skatteprocenter og satsreguleringsbeløb efter personskattelovens § 20.

Efter forslaget modtager skatteyderen som nævnt ikke længere forskudsopgørelsen i papirform, men opgørelsen vil som udgangspunkt alene være tilgængelig for skatteyderen i digital form i skattemappen på SKATs hjemmeside, når denne er dannet. Dog vil skatteyderen ved hjælp af TastSelv-telefonen kunne rekvirere forskudsopgørelsen i en papirudgave, når den er dannet. SKAT vil i overensstemmelse hermed sende forskudsopgørelsen i papirform til skatteyderen i november måned. Skatteyderen kan i øvrigt til enhver tid rekvirere forskudsopgørelsen i papirform hos SKAT.

Forslaget findes på dette punkt forsvarligt, eftersom ca. 83 pct. af borgerne mellem 16 og 74 år i dag har adgang til Internettet (heraf ca. 79 pct. fra eget hjem) ifølge Danmarks Statistiks undersøgelser af befolkningens brug af Internet 2004 og 2005.

SKAT vil sørge for, at borgerens skattekort automatisk bliver sendt til skatteyderens arbejdsgivere m.v.

Ligesom det gælder i dag, vil borgerne altid kunne ændre forskudsopgørelsen, såfremt de ikke er enige i SKATs prognose for deres indkomst- og fradragsforhold for det kommende år. Ændringerne kan gennemføres ved, at borgeren anvender TastSelv-forskud, men kan også ske ved henvendelse til SKAT. I de nye kommunale borgerservicecentre, som er etableret fra 1. november 2005, vil skattemedarbejderen bl.a. kunne bistå borgeren med at ændre forskudsopgørelsen via TastSelv-forskud. I øvrigt vil medarbejderen kunne vejlede borgerne om forskud, herunder om nødvendigheden af at ændre en forskudsopgørelse.

Såfremt SKAT ikke deler skatteyderens opfattelse af rigtigheden af de forskudsregistrede oplysninger, vil SKAT træffe en afgørelse herom efter reglerne i kildeskattelovens § 53, stk. 2. Denne afgørelse vil efter reglerne i kildeskattelovens § 55 B kunne påklages til skatteankenævnet. Afgørelsen fra skatteankenævnet kan efter bestemmelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

3.1.1 . Fremtidige initiativer på forskudsområdet

Som led i moderniseringen af SKATs it-systemer på borgerområdet overvejes det på forskudsområdet at gennemføre en række serviceforbedringer for borgerne i de kommende år. Bl.a. planlægger SKAT at iværksætte en informationskampagne for 2006 og frem, som skal gøre skatteyderne opmærksomme på, at de ikke bør ændre deres forskudsopgørelse ved uvæsentlige ændringer i deres indkomstforhold. I den forbindelse vil der blive gjort opmærksom på, at ændringer i givet fald nemmest kan ske via TastSelv, og at fordelen for borgerne ved at anvende TastSelv er, at deres forskudsopgørelse kan dannes med det samme. I jo højere grad borgerne anvender TastSelv, i jo højere grad vil SKAT også kunne aflastes.

Endvidere overvejes forskellige autorisationsmodeller, hvorefter tredjemand, f.eks. et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, af skatteyderen kan få adgang til at ændre forskudsopgørelsen for borgeren som følge af dennes optagelse af lån m.v. Denne mulighed vil give adgang til, at ændringer af forskudsopgørelsen gennemføres i samme forbindelse som lånet underskrives (one-stop-shopping).

Endelig vil TastSelv-mulighederne for borgerne blive forbedret. Indberetning via telefon vil blive udvidet som et tilbud til borgere, der ikke umiddelbart har adgang til Internettet.

I forbindelse med en gennemførelse af det samtidig hermed fremsatte forslag om lov om et indkomstregister (eIndkomst) bliver det endvidere muligt at etablere en automatisk rekvisitionsordning, hvorefter det traditionelle papirskattekort for alle skatteydere kan erstattes af elektroniske skattekort, der løbende rekvireres af arbejdsgiverne.

3.2. Selvangivelse

Med forslaget ændres reglerne om fremgangsmåden for borgernes selvangivelse. Sigtet med forslaget er at nedbringe antallet af skattedokumenter til kredsen af borgere med relativt ukomplicerede skatteforhold.

Forslaget skal ses i lyset af visionen på skatteområdet, herunder for SKATs systemmodernisering af borgerområdet, om, at opgaven med at befatte sig med skat for de allerfleste borgere skal søges reduceret til et minimum, ligesom borgerens behov for kontakt til SKAT skal søges begrænset mest muligt. Endvidere er det sigtet, at kommunikationen mellem skatteyder og SKAT i videst mulige omfang digitaliseres.

Forslaget på dette punkt omfatter - i modsætning til forslaget om forskud, jf. pkt. 3.1. - ikke personligt erhvervsdrivende. Endvidere omfatter den nye selvangivelsesprocedure ikke selskaber og andre juridiske personer.

Med forslaget afskaffes printselvangivelsen. De borgere, som SKAT skønner at have alle relevante oplysninger om, enten fordi de for det seneste år ikke har selvangivet, eller fordi de ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, vil efter forslaget alene modtage en årsopgørelse samt en kort vejledning i marts måned. Det drejer sig i første række om lønmodtagere med enkle beskatningsforhold, pensionister og studerende. Kun i relativ få tilfælde har denne gruppe noget at selvangive.

De skatteydere, som det foregående år enten har selvangivet supplerende indkomstoplysninger eller har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, vil efter forslaget ligeledes i marts måned modtage en årsopgørelse samt en vejledning. Imidlertid vil skatteyderen også samtidig modtage et oplysningskort. Har skatteyderen også for dette år supplerende indkomstoplysninger, kan oplysningskortet udfyldes med oplysninger herom og indsendes til SKAT, jf. forslagets § 5, nr. 1. Oplysningerne kan også €" ligesom i dag €" afgives via TastSelv-telefonen eller TastSelv på SKATs hjemmeside.

Med årsopgørelsen følger som nævnt en vejledning. Til de skatteydere, som alene modtager en årsopgørelse, vil vejledningen henlede skatteyderens opmærksomhed på selvangivelsespligten, herunder det strafbare i at undlade at selvangive samt muligheden for at rekvirere et oplysningskort eller anvende TastSelv, hvis skatteyderen måtte have indkomst m.v. at selvangive.

Til de skatteydere, som foruden årsopgørelsen modtager et oplysningskort, fordi der er en formodning for, at skatteyderen har supplerende indkomst at selvangive, følger ud over ovennævnte standardmæssige vejledning også en individuel vejledning, som i særlig grad tager sigte på den enkelte skatteyders selvangivelsesbehov. I vejledningen er således særligt beskrevet de selvangivelsesoplysninger, som må formodes at være relevante for denne skatteyder.

Oplysningskortet er tiltænkt de borgere, som ønsker at afgive supplerende indkomstoplysninger på papir. På kortet oplyser skatteyderen det rubriknummer, som fremgår af vejledningen samt størrelsen af de supplerende indkomstoplysninger. Som nævnt kan skatteyderen i stedet €" som i dag - anvende TastSelv-telefonen eller TastSelv på SKATs hjemmeside.

På baggrund af skatteyderens oplysninger dannes en ny årsopgørelse, som sendes til skatteyderen. Den ændrede årsopgørelse vil blive sendt til skatteyderen i en papirudgave, medmindre skatteyderen udtrykkeligt anmoder om at få opgørelsen tilsendt digitalt.

De almindelige regler om beregning af skat og klage over årsopgørelsen finder tilsvarende anvendelse.

I øvrigt indeholder forslaget en række konsekvensændringer af de gældende regler for skatteydere, som modtager en printselvangivelse, jf. forslagets § 5, nr. 2-6 og 8. Endvidere indeholder forslaget ændringer af en række bestemmelser i forskellige skattelove, som angår selvangivelsen, herunder printselvangivelsen. Som følge af forslaget om afskaffelsen af printselvangivelsen har det været nødvendigt at omformulere disse bestemmelser, jf. nærmere forslagets §§ 2 €" 4.

I forbindelse med gennemførelse af det forslag til lov om et indkomstregister (eIndkomst), der er fremsat samtidig hermed , bliver det muligt gennem indberetninger fra arbejdsgivere at udvide antallet af tilfælde, hvor det er muligt at fortrykke lønmodtageres befordringsoplysninger. I 2003 var der registret ca. 700.000 skatteydere med befordringsfradrag, heraf skulle 417.000 kun tilføje denne ene oplysning. Forslaget om lov om et indkomstregister (eIndkomst) gør det muligt for 417.000 borgere at slippe for at selvangive. Forslaget vil komme de skatteydere til gode, som har registreret flere end én arbejdsplads hos arbejdsgiveren.

Som nævnt ovenfor havde ca. 210.000 skatteydere - svarende til ca. 8 pct. af de skatteydere, der i 2004 modtog en årsopgørelse samtidig med selvangivelsen - oplysninger, der skulle indberettes. Af disse indberettede godt 156.000 eller ca. 74 pct., deres oplysninger via TastSelv og ca. 54.000 eller ca. 26 pct. indsendte på papir. Af de 210.000 skatteydere, som havde ændringer, havde knap 80.000 kun en ændring vedrørende befordring og ca. 16.000 skulle kun påføre fradragsberettigede gaver.

Såfremt befordringsfradraget fortrykkes, og der skabes adgang for foreninger m.v. til at indberette gavebeløb m.v . , og foreningerne gør brug af denne adgang, jf. afsnit 3.3 nedenfor, vil behovet for at ændre årsopgørelsen reduceres til ca. 114.000 skatteydere eller godt 4 pct., og de 54.000 skatteydere, som i dag indsender selvangivelse på papir, anslås at kunne nedbringes til omkring 40.000.

3.2.1. Fremtidige initiativer på selvangivelsesområdet

Som led i moderniseringen af SKATs it-systemer på borgerområdet overvejes det at skabe hjemmel til, at flere selvangivelsesoplysninger indberettes, således at endnu flere skatteydere kan nøjes med kun at modtage en årsopgørelse. For ikke at belaste virksomhederne med yderligere administrativt arbejde overvejes der i den forbindelse en ordning med frivillige indberetninger. Desuden overvejes det at skabe mulighed for, at borgeren kan indberette med virkning for flere år frem i tiden. Endelig udvides borgernes mulighed for tidligt at kunne indberette selvangivelsesoplysninger til SKAT.

Sigtet med de forskellige initiativer er, at borgerne som altovervejende regel kan regne med, at årsopgørelsen er udtryk for den endelige ansættelse af borgerens skatteforhold. Dette forudsætter, at der sker en fremrykning af myndighedernes ligningsindsats. Dette tænkes navnlig gennemført derved, at arbejdsgiverkontrollen styrkes, således at kvaliteten af de indberettede data sikres.

For en overvejende del af de skatteydere, der efter lovforslaget alene modtager en årsopgørelse, fordi de indberettede oplysninger på forhånd er kvalitetssikret af myndighederne i forbindelse med den fremrykkede ligning, vil det være muligt at afkorte ligningsfristen væsentligt og på sigt måske helt afskaffe ligningsfristen.

3.3. Gaver

Forslaget på dette punkt, jf. forslagets §   5, nr. 7, går ud på at gøre det muligt for foreninger, stiftelser og institutioner m.v. efter ligningslovens §§ 8A og 12, stk. 1-3, at indberette modtagne beløb til SKAT. I det omfang dette sker , gøres det muligt at fortrykke oplysningerne i årsopgørelsen, hvorved et yderligere antal skatteydere ikke behøver at selvangive fradragsberettigede gavebeløb m.v. Endvidere vil beløb, som personligt erhvervsdrivende yder efter ligningslovens § 12, stk. 1-3, kunne blive påført servicebrevet, som udsendes sammen med selvangivelsen til virksomhederne.

Ca. 90.000 borgere fratrak i 2003 gaver og løbende ydelser. Heraf skulle ca. 49.000 kun tilføje denne ene oplysning på selvangivelsen. Hvis det antages, at samtlige foreninger gør brug af denne indberetningsadgang, vil forslaget kunne føre til en administrativ lettelse for skatteyderne og betyde, at 49.000 borgere kan nøjes med blot at modtage en årsopgørelse.

Hvis en forening vælger at indberette de modtagne gavebeløb m.v. til SKAT , skal det imidlertid ske senest 20. januar. I modsat fald er der ikke sikkerhed for, at beløbet kan blive fortrykt. Foreningen skal oplyse sit SE-nr. eller CVR.nr,, yders CPR.nr. eller CVR.nr., beløbets størrelse, samt om der er tale om et beløb, som er ydet efter ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 1-3.

I det omfang en skatteyder har ydet en gave til en forening m.v., som har valgt ikke at indberette beløbet til SKAT, vil skatteyderen have mulighed for via TastSelv at indberette beløbet til SKAT i februar i året efter det indkomstår, hvori gaven er ydet, således at beløbet kan medtages i årsopgørelsen.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En implementering af forslaget skønnes at medføre følgende administrative konsekvenser:

Engangsudgifter

Merudgifter til systemtilretninger og information skønnes at udgøre: 11,1 mio. kr. og ½ årsværk.

Drift

Besparelser i den løbende drift skønnes at udgøre årligt: 18,1 mio. kr. og 1 årsværk.

Baggrunden for skønnet

Finansieringen og implementeringen af en enklere selvangivelsesprocedure samt af en gaveindberetningsordning er indbudgetteret som en del af SKAT´s systemmodernisering på borgerområdet. De samlede udgifter til SKAT´s systemmodernisering på borgerområdet er indbudgetteret på finanslovsforslaget for 2006 med et beløb på i alt 245 mio. kr.

Herudover vil der være udgifter på de nævnte 11,1 mio. kr. til systemtilrettelser m.v., som ikke er indbudgetteret i SKAT€™s systemmodernisering.

Disse udgifter er fordelt således:

Engangsudgifter til systemmæssige tilrettelser som følge af en ændret forskudsprocedure, der skønnes at udgøre 4,6 mio. kr. under forudsætning af, at tilrettelserne sker i forbindelse med SKAT´s systemmodernisering på borgerområdet.

Det gælder endvidere skønnede engangsudgifter på ca. 2,5 mio. kr. til systemtilretning vedrørende etablering af indberetningsløsning i TastSelv Erhverv vedrørende modtagne gaver og visning i virksomhedens skattemappe af de gaver, der er indberettet vedrørende selskaber m.fl. Det forudsættes at løsningen kan etableres i forbindelse med SKAT´s systemmodernisering på erhvervsområdet. Skønnet er forbundet med usikkerhed.

Endelig skønnes gennemførelsen af lovforslaget at medføre engangsudgifter til information på ca. 4 mio. kr.

Til udarbejdelse af informationsmateriale m.v. vedr. ovennævnte dele af forslaget påregnes ½ årsværk.

Den årlige driftsbesparelse på 18,1 mio. kr. er fordelt således:

Forslaget om en ændret forskudsprocedure skønnes at give SKAT en årlig portobesparelse på ca. 17 mio. kr.

Forslaget om en enklere selvangivelsesprocedure, skønnes at give SKAT en årlig print-, porto- og konverteringsbesparelse på ca. 1 mio. kr.

Forslaget om en gaveindberetningsordning skønnes at indebære en reduktion i portoudgifterne med ca. 100.000 kr. årligt. Desuden skønnes der at kunne spares 1 årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

8.1. Forskud

Forslaget reducerer antallet af skattepapirer, som borgerne modtager og skal forholde sig til. For en meget stor gruppe af borgere, hvis indkomst ikke varierer meget fra år til år, vil forskudsopgørelsen ikke have den store betydning. Disse borgere vil utvivlsomt opleve det forhold, at man undlader at udsende forskudsopgørelsen til dem, som en serviceforbedring. Det letter borgerens arbejde med skatteopgaven, herunder med dokumenter, som de skal tage stilling til, men som ikke har den store betydning for dem. Er der borgere i denne gruppe, som ønsker at modtage forskudsopgørelsen på papir, kan et enkelt opkald til TastSelv-telefonen gøre, at disse får tilsendt forskudsopgørelsen i papirudgave som hidtil.

Andre borgere €" herunder navnlig borgere som er fortrolige med de digitale værktøjer - vil formentlig også se forslaget som en serviceforbedring. Forskudsopgørelsen indgår i skattemappen på SKATs hjemmeside og samlingen af skatterelevante dokumenter dér giver borgerne et bedre overblik.

På den anden side vil nogle skatteydere formentlig anse det for en serviceforringelse, at de ikke umiddelbart får tilsendt forskudsopgørelsen i november, som de hidtil har fået, men at de selv aktivt enten skal finde forskudsopgørelsen i skattemappen på SKATs hjemmeside eller anvende TastSelv-telefonen for at sikre sig en papirudgave af denne opgørelse.

I betragtning af, at ca. 83 pct. af borgerne mellem 16 og 74 år i dag har adgang til Internettet (heraf ca. 79 pct. fra eget hjem) ifølge Danmarks Statistik, findes forslaget dog forsvarligt.

SKAT vil i øvrigt sørge for, at borgerens skattekort automatisk bliver sendt til dennes arbejdsgivere m.v.

8.2. Selvangivelse

Forslaget betyder, at skatteyderne ikke længere modtager en printselvangivelse, men kun en årsopgørelse eller en årsopgørelse samtidig med et oplysningskort. For den store gruppe af skatteydere, som ikke har noget at selvangive, eller som foretager tidlig indberetning via TastSelv, betyder forslaget en forenkling og serviceforbedring, eftersom der er færre skattedokumenter, som disse borgere skal forholde sig til.

Det vurderes, at ca. 8 pct. af de skatteydere, som efter forslaget alene vil modtage en årsopgørelse, alligevel vil have noget at selvangive. Såfremt befordringsfradraget fortrykkes, og samtlige foreninger m.v. gøre brug af den foreslåede indberetningsordning, vil antallet af skatteydere, der har behov for at selvangive kunne reduceres til ca. 4 pct. For den del af de godt 4 pct. af borgerne, der ikke anvender TastSelv-løsningerne, men ønsker at selvangive oplysningerne på oplysningskortet, vil forslaget indebære en mindre serviceforringelse. Det skyldes, at de i så fald bliver nødt til at rekvirere et oplysningskort hos SKAT, hvilket dog nemmest kan ske via TastSelv-telefonen. Der vil imidlertid være tale om en yderst begrænset personkreds. For skatteydere , som i forvejen har valgt at afgive de supplerende selvangivelsesoplysninger via TastSelv-telefonen eller via Internettet, indebærer forslaget på dette punkt intet yderligere besvær.

Det bemærkes, at ca. 74 pct. af ændringerne til selvangivelsen for 2004 blev gennemført gennem TastSelv-løsningerne. De resterende ca. 26 pct. af ændringerne blev gennemført ved indsendelse af selvangivelsen i papirform.

8.3. Gaver

Antages det, at samtlige foreninger gør brug af den frivillige indberetningsordning, betyder det, at flere borgere €" ca. 90.000 - fritages for at selvangive på dette punkt. Da ca. 49.000 borgere kun skal selvangive denne ene oplysning, vil forslaget kunne føre til, at disse borgere umiddelbart kan nøjes med kun at modtage en årsopgørelse. Derved opnår borgerne sikkerhed for, at de ydede gavebeløb bliver fradraget i den skattepligtige indkomst.

Yder borgeren imidlertid bidrag til foreninger m.v., som har valgt ikke at indberette beløbene, skal borgeren €" hvis denne ønsker fradrag for de ydede beløb €" fortsat selvangive disse beløb.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Kommunikationsplan.

SKAT har udarbejdet en kommunikationsplan, ifølge hvilken SKAT i god tid inden lovforslaget får virkning vil iværksætte en meget omfattende information over for borgerne, virksomhederne og foreninger m.v. om de nye regler. En detaljeret kommunikationsplan vil blive udarbejdet, når lovforslaget er vedtaget, og ikrafttrædelsestidspunktet for lovændringerne er kendt.

Mindre informationskampagner tænkes iværksat i forbindelse med den sidste forskuds- eller selvangivelsesudsendelse, mens større informationskampagner tænkes iværksat i forbindelse med etableringen af den nye forskuds- og selvangivelsesordning. Borgerne vil herunder blive gjort opmærksom på, at det kun er selvangivelsen, som afskaffes, hvorimod pligten til at selvangive består uændret. Borgerne og de selvstændigt erhvervsdrivende vil desuden blive gjort opmærksom på både den nye mulighed for at hente forskudsopgørelsen på Internettet og muligheden for stadig at kunne modtage forskudsopgørelsen i papirform €" ved at rekvirere den via TastSelv-telefonen.

12. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Dansk Landbrugsrådgivning Lands­centret, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Centret for Kvalitet i lovgivningen), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation), IT-Branchens Fællesorganisation, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Landbrugsrådet, SKAT, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen.

I bilag 1 til lovforslaget kommenteres de høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget fra ovennævnte organisationer m.v. ved høringsfristens udløb.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler udsender SKAT en ordinær forskudsopgørelse til skatteyderen med oplysninger om grundlaget for beregning af foreløbig skat sammen med et skattekort. Dette sker i perioden 1. €" 23. november i året før indkomståret.

Efter forslaget afskaffes udsendelsen af forskudsopgørelsen i papirudgaven til borgerne, herunder de personligt erhvervsdrivende. I stedet får borgerne en generel information i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen i foråret eller senere (selvstændigt erhvervsdrivende) om grundlaget for forskudsskatten for det kommende år. I den forbindelse underrettes borgeren om, at forskudsopgørelsen alene vil være tilgængelig for denne på SKATs hjemmeside, medmindre vedkommende rekvirerer en papirudgave af forskudsopgørelsen.

Ifølge forslaget overlades det til skatteministeren at fastsætte nærmere regler om indholdet af underretningen.

Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at der i underretningen kan orienteres om, hvilke oplysninger der indgår i dannelsen af forskudsopgørelsen, hvornår forskudsopgørelsen er tilgængelig på skattemappen samt om skatteyderens mulighed for at modtage forskudsopgørelsen i papirudgave, når denne er dannet, ved brug af TastSelv-telefonen.

Til § 2

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 5 A kan personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse.

De pågældende personer, som kan være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. være skatteydere, som i dag modtager en printselvangivelse. Da det foreliggende forslag går ud på at afskaffe printselvangivelsen, foreslås det, at udtrykket »indgivelse af selvangivelsen« i § 5 A ændres til »selvangivelse«.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 9 E kan eksportmedarbejdere ved opgørelsen den skattepligtige indkomst foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.

Efter bestemmelsens stk. 4 skal den skattepligtige vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.

De pågældende personer, som kan være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. være skatteydere, som i dag modtager en printselvangivelse. Da det foreliggende forslag går ud på at afskaffe printselvangivelsen, foreslås det, at udtrykket »vedlægge selvangivelsen« i § 9 E, stk. 4, ændres til »inden selvangivelsesfristens udløb indsende«.

Til nr. 3.

Ligningslovens § 12 B regulerer beskatningen af en løbende ydelse, hvis den helt eller delvist udgør vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver og aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal parterne til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, til de skatteansættende myndigheder indsende meddelelse om den indgåede aftale, herunder oplysning om kapitaliseringen og den foretagne fordeling.

Efter stk. 3 skal parterne i en aftale om løbende ydelse, hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til de skatteansættende myndigheder.

De pågældende personer, som kan være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. være skatteydere, som i dag modtager en printselvangivelse. Da det foreliggende forslag går ud på at afskaffe printselvangivelsen, foreslås det, at udtrykket fristen for »indgivelse af selvangivelse« i § 12 B, stk. 2, og 3, ændres til fristen for »selvangivelse«.

Til nr. 4

Som det fremgår af bemærkningerne til § 2, nr. 3, skal parterne i en aftale om løbende ydelse efter § 12 B senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse deres saldo til de skatteansættende myndigheder.

Det foreslås, at »de skatteansættende myndigheder« i bestemmelsens § 12 B, stk. 3, ændres til: »told- og skatteforvaltningen« i konsekvens af de nye regler i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005.

Til nr. 5

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal en aktionær eller andelshaver, der afstår aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregne afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1.

Efter stk. 3 finder stk. 1 ikke anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af investeringsbeviser.

Ifølge bestemmelsens stk. 5 finder stk. 1 ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier til det selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for det år, hvor afståelsen sker.

De pågældende personer, som kan være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. være skatteydere, som i dag modtager en printselvangivelse. Da det foreliggende forslag går ud på at afskaffe printselvangivelsen, foreslås det, at udtrykket »i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse« i § 16B, stk. 5, ændres til »inden selvangivelsesfristens udløb«.

Til nr. 6

Efter ligningslovens § 32 D fastsætter skatteministeren regler om 1) optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer, 2) i hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat samt 3) om indgivelse af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende tilfælde: a) hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene, b) hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland og c) vedrørende dødsboer.

De pågældende personer, som kan være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. være skatteydere, som i dag modtager en printselvangivelse. Da det foreliggende forslag går ud på at afskaffe printselvangivelsen, foreslås det, at udtrykket »Indgivelse af selvangivelse « i § 32 D, nr. 3, ændres til »Selvangivelse«.

Til § 3

Til nr. 1

Personskattelovens § 14 indeholder reglerne for omregning til helårsindkomst for personer ved indtræden eller ophør af fuld skattepligt til landet, jf. kildeskattelovens § 1. I sådanne situationer skal der efter § 14, stk. 1, ske omregning af såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte hel­års­indkomster beregnes helårsskat efter personskattelovens §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan en person vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Efter 4. pkt. i bestemmelsen skal valget træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører. Efter 5. og sidste pkt. kan valget omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.

De pågældende personer, som kan være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. være skatteydere, som i dag modtager en printselvangivelse. Da det foreliggende forslag går ud på at afskaffe printselvangivelsen, foreslås det, at udtrykket »ved indgivelse af selvangivelse«i stk. 2, 4. pkt. ændres til: »i forbindelse med selvangivelsen«.

Til nr. 2

Som det fremgår af bemærkningerne til § 3, nr. 1, kan et valg efter personskattelovens § 14, stk. 2, omgøres inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.

I konsekvens af de nye regler i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, foreslås sidste pkt. i § 14, stk. 2, ændret, således at det af bestemmelsen fremgår, at valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Til § 4

Til nr. 1

Efter skatteforvaltningslovens § 30 kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en skattepligtig ændrer et valg i selvangivelsen, i det omfang told- og skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Bestemmelsen giver adgang til at ændre såvel et valg en virksomhed som en borger har foretaget på selvangivelsen efter dennes ansøgning. Som følge af, at et sådant valg også kan angå forhold som er omfattet af årsopgørelsen eller selvangivet af borgeren efter den forenklede selvangivelsesprocedure, foreslås det, at udtrykket »valg i selvangivelsen« erstattes af udtrykket »i de selvangivne oplysninger«.

Til § 5

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 4, bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet udformningen og udsendelsen af blanketter til brug for selvangivelsen. Skattepligtige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket, er efter bestemmelsen ikke fritaget for at selvangive.

Det foreslås, at den nye selvangivelsesprocedure fastlægges i et nyt efterfølgende stykke. Heri fastslås, at selvangivelsespligtige, som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, fordi skatteyderen finder, at de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende, eller skatteyderen ikke har ændret sin forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, modtager en årsopgørelse uden oplysningskort.

Hvis SKAT derimod konstaterer, at skatteyderen for det seneste indkomstår burde have selvangivet indkomster, om hvilke SKAT ikke får automatisk kendskab - vil skatteyderen modtage en årsopgørelse sammen med et oplysningskort. Konstateringen heraf sker ved, at SKAT i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningsloven ændrer skatteyderens ansættelse.

Det foreslåede nye stk. 5 gælder dog ikke, såfremt skatteyderen inden 1. februar overfor SKAT har anmodet om at modtage et oplysningskort.

Det følger endvidere af forslaget, at andre selvangivelsespligtige, som ikke modtager en selvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysningskort. De skatteydere, som fortsat vil modtage en selvangivelse, er bl.a. erhvervsdrivende og skattepligtige med udenlandsk indkomst.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at skatteydere, som enten har selvangivet for det seneste indkomstår, eller som det pågældende indkomstår har ændret deres forskudsopgørelse, modtager en årsopgørelse med et oplysningskort.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 2. pkt., skal fysiske personer, der får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, selvangive senest den 1. maj efter ind­komst­årets udløb.

Det gælder dog ikke, hvis der er tale om samlevende ægtefæller, og den ene ægtefælle har selvangivelsesfrist den 1. juli. I et sådant tilfælde har begge ægtefæller selvangivelsesfrist den 1. juli.

Endvidere gælder det ikke, hvis den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, ligesom det heller ikke gælder, hvis den selvangivelsespligtige i året efter indkomståret, men senest den 1. maj, skriftligt meddeler told- og skatteforvaltningen, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen med en fortrykt selvangivelse og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli.

I øvrigt vil der efter anmodning kunne gives henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Det foreslås, at ovennævnte selvangivelsesfrist også kommer til at gælde for skatteydere, der alene får tilsendt en årsopgørelse samt skatteydere, som får tilsendt en årsopgørelse samtidig med et oplysningskort.

Til nr. 3

Efter gældende regler kan skatteydere, der i dag modtager en printselvangivelse, anmode om ikke være omfattet af ordningen med printselvangivelsen og i stedet anvende selvangivelsesfristen den 1. juli. Dette skal imidlertid ske senest 1. maj og anmodningen skal være skriftlig.

Efter forslaget til ændring af skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 3, behøver skatteydere, der efter forslaget modtager en årsopgørelse, ikke at meddele SKAT skriftligt, at denne ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli. Dette kan således også ske telefonisk eller ved personlig henvendelse.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 4, stk. 5, kan selvangivelsespligtige, der modtager en selvangivelsesblanket, der er udfyldt af told- og skatteforvaltningen, undlade af selvangive, hvis de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den kommer til at gælde skatteydere, som alene modtager en årsopgørelse samt skatteydere, der modtager en årsopgørelse samtidig med et oplysningskort efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 1, stk. 5, jf. forslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skal der betales et skattetillæg, hvis selvangivelsen ikke foreligger rettidigt.

Forslaget indeholder alene en ændring af udtrykket »selvangivelsen«, som erstattes af udtrykket »ikke selvangivet rettidigt«.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 5 er det skattetillæg, som skal betales ved ikke rettidig selvangivelse, på 200 kr. for hver dag fristen overskrides dog højst på 5.000 kr. i alt. Fra denne hovedregel gøres der i bestemmelsens nr. 1-3 nogle undtagelser. Efter nr. 1 beregnes der således ikke noget skattetillæg for fysiske personer, som har fået tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 3, har foretaget fravalg af selvangivelsesfristen den 1. maj.

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af, at den fortrykte selvangivelsesblanket (printselvangivelsen) afskaffes, således at de skatteydere, som hidtil har været omfattet af ordningen med printselvangivelsen, fremover enten blot modtager en årsopgørelse eller modtager en årsopgørelse samtidig med et oplysningskort. For disse skatteydere beregnes altså ikke noget skattetillæg.

Samtidig indeholder forslaget en præcisering af tidsangivelsen 1. maj.

Til nr. 7

Efter de gældende regler skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som nævnt i ligningslovens §§ 8A og 12, stk. 1-3 , ikke foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om modtagne indbetalinger fra yderen. Om fradragsbetingelserne for disse indbetalinger henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Med henblik på at muliggøre en udvidelse af kredsen af borgere, som kan modtage en årsopgørelse uden at skulle selvangive, foreslås, at de pågældende foreninger m.v. får adgang til årligt at indberette til SKAT om de modtagne bidrag.

Tilsvarende foreslås det, at foreningerne m.v. også får adgang til at indberette beløb, som selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber og andre skattepligtige institutioner har ydet efter ligningslovens §§ 8A og 12, stk. 1-3.

Vælger foreningerne at gøre brug af indberetningsordningen, skal foreningen m.v. give oplysninger til identifikation af foreningen m.v. selv og af indbetaleren. Foreningen skal oplyse sit SE.nr eller CVR.nr og skal oplyse indbetalerens CPR-nummer eller CVR.-nummer. Endvidere skal foreningen m.v. oplyse størrelsen på det modtagne beløb, samt hvorvidt ydelsen er omfattet af ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 1-3. Endelig skal foreningen m.v. indberette oplysningerne til SKAT senest den 20. januar i året efter det kalenderår, hvori beløbene er ydet.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder om foreningernes tilmelding og afmelding af ordningen, regler om markering af ydelsernes art, og om den nærmere identifikation af gaveyder og gavemodtager.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 16, stk. 1, skal skattepligtige, der uden at have indgivet selvangivelse, modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav. Dette skal ske inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

Efter bestemmelsens stk. 2 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder stk. 1, med bøde. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen ifølge bestemmelsens stk. 3 stige til fængsel indtil 2 år.

Det foreslås, at udtrykket uden at have »indgivet selvangivelse« erstattes af: uden at have »selvangivet«, hvorved der tages højde for, at skatteyderen kan selvangive på anden måde end ved at »indgive en selvangivelse«.

Til § 6

Det foreslås, at bestemmelserne i forslagets § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, som begge er konsekvensændringer som følge af de nye regler i skatteforvaltningsloven, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. § 6, stk. 1.

Bestemmelsen i § 1 om en enklere forskudsprocedure har sammenhæng med etableringen af en ordning med udsendelse af elektronisk skattekort (eSkattekort), som led i oprettelsen af et indkomstregister. Da det i dette lovforslag, som fremsættes samtidig hermed, er overladt til skatteministeren at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne ordning, foreslås det tilsvarende, at det overlades til skatteministeren at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede regler på forskudsområdet efter § 1, nr. 1, jf. § 6, stk.2.

Det foreslås endvidere, at det overlades til skatteministeren at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede bestemmelser i § 5. Disse bestemmelser angår en enklere selvangivelsesprocedure samt etableringen af en gaveindberetningsordning for foreninger mv. som nævnt i ligningslovens §§ 8A og 12, stk. 1-3. Disse dele af forslaget indgår som elementer i SKATs systemmodernisering af borgerområdet, og da det på nuværende tidspunkt ikke kan siges med sikkerhed, at moderniseringen €" der efter planerne strækker sig over to år €" er på plads i begyndelsen af 2008, foreslås det ligeledes, at det overlades til skatteministeren at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser.

Bortset fra § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, angår bestemmelserne i §§ 2-4 konsekvensændringer af en række bestemmelser i forskellige skattelove som følge af afskaffelsen af printselvangivelsen ved det foreliggende forslag. Ikrafttrædelsestidspunktet for gennemførelsen af ændringerne af disse love forslås ligeledes fastsat af skatteministeren.

Endelig foreslås det i § 6, stk. 3, at henvisningen i § 5, nr. 1, (om hvilke skatteydere, som modtager en årsopgørelse med eller uden oplysningskort) for det indkomstår, hvori bestemmelsen træder i kraft, til bestemmelsen i § 4, stk. 5, angår den affattelse af bestemmelsen i § 4, stk. 5, som gælder i dag. Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 5, kan selvangivelsespligtige, som modtager en selvangivelsesblanket, der er udfyldt af told- og skatteforvaltningen, undlade at indgive selvangivelse, hvis de anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende.