L 12 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven. (Begrænsning af perioden for detailsalg og anvendelse m.v.).

Fremsat den 5. oktober 2005 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven 1)

(Begrænsning af perioden for detailsalg og anvendelse m.v.) 1)

§ 1

I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri, som ændret ved § 74 i lov nr. 1054 af 23. december 1992, lov nr. 1096 af 21. december 1994 og § 8 i lov nr. 458 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler«

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Fyrværkeri«: »og andre pyrotekniske artikler«, og efter »fremstilles« indsættes: », herunder monteres,«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 gives som en godkendelse til den, der fremstiller, herunder monterer, eller indfører fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Ved fyrværkeri i denne lov forstås pyrotekniske artikler, der er konstrueret til at tjene et formål af underholdningsmæssig karakter. Ved pyrotekniske artikler forstås artikler, der indeholder stoffer eller en blanding af stoffer, som er fremstillet med henblik på at frembringe en effekt i form af lys, lyd, varme, gas eller røg eller en kombination af disse, som følge af ikke-detonerende, selvforbrændende, eksoterme, kemiske reaktioner.«

5. § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Undtaget fra bestemmelserne i denne lov er pyrotekniske artikler, der er beregnet til anvendelse som udløsermekanisme i sikkerhedsudstyr og selvoppusteligt redningsudstyr.«

6. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »fyrværkeriet«: »eller de andre pyrotekniske artikler«.

7. I § 1 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5:

»Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at fyrværkeriartikler med begrænset effekt og meget lav risiko, som er beregnet til anvendelse af forbrugere, er undtaget fra stk. 1«.

8.§ 2 affattes således:

» § 2. Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke overdrages, erhverves eller anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Stk. 2. Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun sælges i detailsalg i perioden 1. €" 31. december.

Stk. 3. Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun anvendes i perioden 1. december €" 5. januar.

Stk. 4. Økonomi- og Erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1, 2 og 3.«

9. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Det er en betingelse for at opnå godkendelse i medfør af lovens § 1, stk. 2, jf. stk. 1, og for at opnå tilladelse til at overdrage fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, jf. § 2, stk. 1, og for at opnå godkendelse som festfyrværker efter regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, nr. 5, at:

1) Ansøgeren ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af godkendelsen eller tilladelsen, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Er ansøgeren en virksomhed, gælder kravet for såvel virksomheden som virksomheders indehaver eller administrerende direktør.

2) Ansøgeren dokumenterer at være myndig. Er ansøgeren en virksomhed, skal dokumentation fremlægges for virksomhedens indehaver eller administrerende direktør.

Stk. 2. Nægtelse af godkendelse eller tilladelse begrundet i, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, skal på begæring af ansøgeren eller af vedkommende myndighed, indbringes for domstolene af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 78, stk. 3. Sagen behandles i strafferetsplejens former.

Stk. 3. Ansøgere om godkendelse i medfør af lovens § 1, stk. 2, jf. stk. 1, eller om tilladelse til at overdrage fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, jf. § 2, stk. 1, skal, udover det i stk. 1 anførte, dokumentere, at de ikke er under konkursbehandling.

Stk. 4. Godkendelse i medfør af lovens § 1, stk. 2, jf. stk. 1, og tilladelse til at overdrage fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, jf. § 2, stk. 1, bortfalder, såfremt indehaveren af godkendelsen eller tilladelsen kommer under konkursbehandling. Den myndighed, der har meddelt godkendelsen eller tilladelsen, kan dog efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden eller erhvervet. Sådan tilladelse kan gives i en periode af indtil 3 måneder.

Stk. 5. Den myndighed, der har meddelt en godkendelse efter § 1, stk. 2, jf. stk. 1, en tilladelse til at overdrage fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, jf. § 2, stk. 1, en tilladelse til at erhverve fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, jf. § 2, stk. 1, eller en godkendelse som festfyrværker, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, kan tilbagekalde godkendelsen eller tilladelsen, hvis der foreligger grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller af vilkår for godkendelsen eller tilladelsen, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller erhvervet. Tilbagekaldelsen sker på tid fra 1-5 år. En afgørelse om tilbagekaldelse, jf. 1. pkt., skal på begæring af indehaveren af godkendelsen eller tilladelsen indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3. Sagen behandles i strafferetsplejens former. Anmodning om indbringelse for domstolene af en afgørelse om tilbagekaldelse har ikke opsættende virkning, medmindre myndigheden eller retten bestemmer dette. Afgørelse om tilbagekaldelse af en godkendelse eller tilladelse, jf. 1. pkt., hvor der for samme forhold straffes ved dom, træffes dog af domstolene, jf. straffelovens § 79.«

10.§ 3, stk. 1, affattes således:

»Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om:

1) overdragelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,

2) anvendelsesklassifikation og tekniske sikkerhedskrav til fyrværkeriartikler og andre pyrotekniske artikler, herunder krav om mærkning og brugervejledning og sikkerhedsinformation i forbindelse med anvendelse og håndtering,

3) krav om prøvning og godkendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,

4) forbud imod salg til personer under 18 år af fyrværkeri samt kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af fyrværkeri,

5) uddannelse og godkendelse af festfyrværkere,

6) meddelelse af tilladelser og godkendelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, herunder bestemmelser om vilkår,

7) tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser udstedt i medfør af denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, bortset fra i de af § 2 a, stk. 5, omfattede tilfælde,

8) krav om, at en ansøger om godkendelse efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov har tegnet ansvarsforsikring,

9) overgangsordninger vedrørende tilladelser og godkendelser meddelt i medfør af denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov,

10) bestemmelser, som er nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser på fyrværkeriområdet i henhold til EU-retten og

11) kontrol med lovens overholdelse, herunder meddelelse af påbud, som er nødvendige for at sikre overholdelse af loven eller af bestemmelser, fastsat i medfør af loven.«

11.§ 4 affattes således:

» § 4. Sikkerhedsstyrelsen og kommunalbestyrelsen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der fremstiller, herunder monterer, indfører, opbevarer eller forhandler fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, og kan i forbindelse hermed for fabrikantens eller importørens regning udtage prøver af fyrværkeriartikler og andre pyrotekniske artikler og underkaste disse en teknisk undersøgelse.

Stk. 2. Indehavere af en tilladelse eller godkendelse til at fremstille, herunder montere, indføre, opbevare, overdrage, erhverve eller anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, samt forhandlere af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, som efter § 2, stk. 4, er undtaget fra kravet om tilladelse i § 2, stk. 1, har efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen eller kommunalbestyrelsen pligt til at give alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen.«

12.§ 5 affattes således:

» § 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at omkostninger for undersøgelser efter § 1, stk. 5, og § 4, stk. 1, og afprøvninger og godkendelser efter § 3, stk.1, nr. 3, skal afholdes af ansøgeren.«

13. I § 6 indsættes efter »fyrværkeri«: »eller andre pyrotekniske artikler«.

14. I § 6 a indsættes efter »fyrværkeri«: »og andre pyrotekniske artikler«.

15.§ 7, stk. 1, affattes således:

»Med bøde, eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, 2 og 3, eller tilsidesætter oplysningspligten efter § 4, stk. 2.«

16. I § 7, stk. 2, ændres »forskrifter« til: »regler«, og » forskrifterne« ændres til: »reglerne«

§ 2

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og stk. 4:

»Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol med fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som opbevares eller fremstilles.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at udgifter i forbindelse med kontrol efter stk. 3 skal afholdes af den, der opbevarer eller fremstiller fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 3

Loven træder i kraft den 14. november 2005. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 4

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Dog kan § 1 sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, og § 2 kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske eller færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Den 3. november 2004 skete der en voldsom ulykke på en fyrværkerivirksomhed i Seest ved Kolding. Ulykken i Seest har sat fokus på farligheden af fyrværkeriprodukter.

Regeringen fremlagde i denne forbindelse den 16. november 2004 en 10-punkts-plan til forbedring af fyrværkerisikkerheden i Danmark. En række af 10-punkts-planens initiativer blev iværksat med det samme.

Som et mere langsigtet initiativ i 10-punkts-planen nedsatte regeringen Kulegravningsudvalget. Udvalget fik bl.a. til opgave at undersøge, hvordan reglerne om godkendelse af fyrværkeriprodukter, salg og anvendelse af fyrværkeri, opbevaring, håndtering og transport af fyrværkeriprodukter, myndighedskontrol og sanktioner på fyrværkeriområdet samt de forsikringsmæssige forhold for fyrværkerivirksomheder kunne strammes.

Udvalgets rapport blev offentliggjort den 12. maj 2005, og kan bl.a. ses på www.oem.dk.

Rapporten indeholdt en række anbefalinger til stramninger i regelsættet på fyrværkeriområdet med henblik på at højne sikkerheden.

2. Lov om fyrværkeri

Lovforslaget indeholder en række ændringer i fyrværkeriloven. Hovedloven er lov om fyrværkeri, lov nr. 193 af 24. maj 1972, jf. Folketingstidende 1971-1972, sp. 1825, 2155, 5692 og 5749. Loven er senest ændret ved lov nr. 458 af 10. juni 2003 om ændring af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2002-2003, sp. 7928, 9740, og 10475. Denne ændring flyttede fyrværkeriloven fra indenrigsministerens ressortområde til økonomi- og erhvervsministerens. Loven var hidtil blevet administreret i sammenhæng med brandforebyggelse på området, som er reguleret i medfør af beredskabsloven. Beredskabsloven henhører i dag under forsvarsministeren.

I lovforslaget foreslås nogle ændringer i fyrværkeriloven som opfølgning på anbefalinger fra Kulegravningsudvalgets rapport, samt ændringer, der har sammenhæng til andre led i regeringens 10-punkts-plan. Disse forslag vil blive gennemgået nedenfor.

Det er ikke intentionen med lovforslaget at ændre på den hidtidige opdeling af fyrværkeriområdet mellem henholdsvis forsvarsministeren og økonomi- og erhvervsministeren. Således vil sikkerheden ved brandbare oplag af fyrværkeri samt de brandmæssige risici ved anvendelsen fortsat høre under forsvarsministeren, mens sikkerheden ved fyrværkeriet som produkt ved anvendelse og håndtering fortsat hører under økonomi- og erhvervsministeren.

Begrænsninger i salgs- og anvendelsesperioderne

Fyrværkeri, der er beregnet og godkendt til at blive anvendt af forbrugere, kan i dag købes og affyres året rundt.

Som nævnt ovenfor, var det en af Kulegravningsudvalgets opgaver at undersøge, om der er regler vedrørende salg og anvendelse af fyrværkeriprodukter, som bør strammes i sikkerhedsmæssigt øjemed. Udvalget har i denne forbindelse anbefalet, at der indføres begrænsninger i salgs- og anvendelsesperioderne for fyrværkeri, beregnet til anvendelse af den almindelige forbruger.

Baggrunden herfor er, at affyring af fyrværkeri indebærer en reel risiko for ulykker. Der sker mange alvorlige personskader hvert år. Omkring 20 pct. af fyrværkeriskaderne sker fra februar til november måned.

Hertil kommer, at affyringen indebærer støjgener. Det er i forbindelse med Kulegravningsudvalgets arbejde blevet fremført fra Dyrenes Beskyttelse og Landbrugsraadet, at affyring af især kraftigt fyrværkeri giver problemer for hunde, katte og øvrige husdyr, der bliver bange, kommer til skade osv.

Det er derfor vurderingen, at en begrænsning af salgs- og anvendelsesperioderne vil kunne medvirke til at begrænse antallet af fyrværkeriskader. En begrænset affyringsperiode vil endvidere mindske generne ved fyrværkeriaffyring for mennesker og dyr.

Bortset fra Sverige har de lande, der omgiver os, begrænset salg og til dels anvendelse af fyrværkeri til dagene mellem jul og nytår.

Ved fastsættelsen af den periode, hvori salg og anvendelse skal være tilladt, må ønsket om den ulykkesbegrænsende effekt sammenholdes med andre forhold, der kan gøre sig gældende.

I forbindelse med Kulegravningsudvalgets arbejde har der været afholdt møder med Fyrværkeribrancheforeningen, De Samvirkende Købmænd, Danmarks Tapet- og Far vehandlerforening og Dansk Handel & Service (DHS).

Mht. spørgsmålet om indskrænkning i salgs- og anvendelsesperioderne gav organisationerne udtryk for følgende holdninger: Det blev generelt fremført, at en meget begrænset salgsperiode til fx kun mellem jul og nytår vil medføre store logistiske problemer for detailhandlen med øget risiko for håndteringsulykker mv., da meget store mængder vil skulle sælges inden for en kort periode. Fyrværkeribrancheforeningen mente som udgangspunkt ikke, at der er behov for at indskrænke salgs- og anvendelsesperioden for forbrugerfyrværkeri, men kan acceptere, at salgsperioden indskrænkes til december måned. De Samvirkende Købmænd og Danmarks Tapet- og Far vehandlerforening var positivt indstillede over for en begrænsning af salgsperioden til december måned. Dansk Handel & Service (DHS) gav udtryk for forståelse for ønsket om en begrænsning af salgsperioden, men opfordrede til, at det i givet fald bliver december måned til starten af januar.

På denne baggrund findes det at være udtryk for en passende balance, at det foreslås, at detailsalg skal være tilladt i december måned, og anvendelse i tidsrummet fra 1. december til og med 5. januar.

Hensynene til husdyrene bliver endvidere tilgodeset, ved at der i en kommende ny fyrværkeribekendtgørelse vil blive fastsat krav om afstand til dyrehold i forbindelse med affyring af nytårsfyrværkeri, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Overførelse af beføjelsen til at meddele tilladelse til overdragelse, erhvervelse, opbevaring og anvendelse af fyrværkeri fra politiet til kommunalbestyrelsen

Tilladelser til overdragelse, erhvervelse, opbevaring og anvendelse af fyrværkeri meddeles i dag af politiet. Dog har kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde en beføjelse til at fastsætte vilkår for anvendelse af fyrværkeri i det fri i brandsikringsmæssigt øjemed.

I forbindelse med Kulegravningsudvalgets undersøgelse af reglerne omkring myndighedskontrol, blev det fundet hensigtsmæssigt, at disse beføjelser ligger hos den samme myndighed. Politiet, som er den kompetente myndighed i dag, har ganske vist det lokale kendskab, men besidder ikke nogen særlig sagkundskab med hensyn til brand- og eksplosionsfare. Det anbefales derfor at henlægge beføjelserne til kommunalbestyrelsen, som også meddeler tilladelse til andre eksplosionsfarlige virksomheder og oplag.

Kommunalbestyrelsens tilladelser til opbevaring vil blive meddelt i henhold til bestemmelser, udstedt i medfør af beredskabsloven.

Krav til detailhandelen om skiltning med aldersgrænser

Som led i regeringens 10-punkts-plan i forbindelse med forbedret synlighed af gældende krav overfor forbrugerne foreslås det at fastsætte krav til detailhandelen om skiltning med aldersgrænserne for, hvem der må købe de forskellige arter af fyrværkeri.

Grænserne, som er henholdsvis 15 år og 18 år for de forskellige arter, beregnet til forbrugerne, findes i dag, men der er ikke pligt til at oplyse om dem. Grænsernes overholdelse søges efter de gældende regler sikret ved, at det ikke er tilladt at sælge fyrværkeri ved selvbetjening, samt ved krav om, at der i forbindelse med fjernsalg af fyrværkeri skal oplyses om, hvorledes det sikres, at forbuddet mod salg til personer under 18 år og 15 år overholdes.

Formålet med kravet om skiltning er at drage øget opmærksomhed mod forbuddet mod salg til personer under de anførte aldersgrænser, både hos overdrageren og kunden.

Aldersgrænserne vil være de samme som de gældende.

Den nærmere udmøntning af kravet påtænkes fastsat administrativt, hvorfor der i loven foreslås indsat en bemyndigelse, der gør det muligt for ministeren at fastsætte sådanne krav.

Betingelser for at opnå tilladelser og godkendelser efter loven samt om bortfald og tilbagekaldelse af sådanne tilladelser og godkendelser

Erhvervsmæssig omgang med fyrværkeri er betinget af en række godkendelser og tilladelser i medfør af lov om fyrværkeri og den tilhørende bekendtgørelse. Fremstilling og indførelse af fyrværkeri er i dag betinget af, at den pågældende person eller virksomhed har Sikkerhedsstyrelsens tilladelse hertil. Denne tilladelse gives i form af en godkendelse af den pågældende. Denne ordning påtænkes opretholdt. Udover disse godkendelser gives der i medfør af loven og den tilhørende bekendtgørelse tilladelser til overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri. Endvidere meddeles der godkendelse til festfyrværkere. Disse tilladelses- og godkendelsesordninger påtænkes ligeledes opretholdt. Tilladelse til opbevaring vil efter forslaget fremover blive meddelt i medfør af bestemmelser udstedt i medfør af beredskabsloven, jf. ovenfor.

Der er ikke i loven i dag fastsat bestemmelser om betingelser for at opnå tilladelser og godkendelser efter loven samt om bortfald og tilbagekaldelse af disse. I forbindelse med regeringens 10-punkts- plan foreslås det at fastsætte sådanne bestemmelser som led i arbejdet med en styrket indsats for at bekæmpe det illegale marked for fyrværkeri. Bestemmelsernes formål er således at forebygge misbrug af tilladelser og godkendelser.

Bemyndigelse til at fastsætte krav om ansvarsforsikring

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte krav om, at en ansøger om godkendelse efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov har tegnet ansvarsforsikring. Forslaget er et led i Kulegravningsudvalgets anbefalinger. Der bliver herved bl.a. åbnet mulighed for, at der kan fastsættes krav om, at en indehaver af godkendelse til at indføre eller fremstille fyrværkeri, har tegnet en sådan forsikring.

Præcisering af gældende bestemmelser

Endelig foreslås præciseringer af en række af lovens bestemmelser. Det vedrører især bemyndigelser til at fastsætte administrative forskrifter. Dette er aktuelt, fordi Kulegravningsudvalgets rapport også anbefaler en række tiltag, som skal gennemføres i bekendtgørelsesform.

I forbindelse med regeringens 10-punkts-plan til forbedring af fyrværkerisikkerheden i Danmark er det tillige besluttet at arbejde for en skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen.

Strafbestemmelser

Lovens strafbestemmelser foreslås ændret, bl.a. således, at det gøres strafbart at anvende og sælge nytårsfyrværkeri udenfor de foreslåede perioder. Retspraksis på området er sparsom, og det er på den baggrund vanskeligt at angive et gældende, generelt strafniveau. Det er imidlertid af væsentlig betydning for håndhævelsen af regelsættet, at bøderne har en sådan størrelse, at de har en generalpræventiv effekt. Det vurderes, at niveauet generelt er for lavt under hensyn til omfanget af det illegale marked for fyrværkeri, farligheden af fyrværkeriprodukter, og antallet af ulykker, der sker med fyrværkeri. Særligt det illegale fyrværkeri er særdeles farligt når det anvendes af ikke-kyndige personer, og anvendelse af illegalt fyrværkeri har bl.a. ført til et antal dødsfald indenfor de seneste år.

Det forventes, at der som følge af den intensiverede indsats mod det illegale fyrværkeri, som ligeledes er et led i 10-punkts-planen, fremover vil komme flere sager om overtrædelse af fyrværkerilovgivningen til behandling hos politiet og til pådømmelse ved retterne. Da det generelt er intentionen bag lovforslaget at højne sikkerheden og herunder stramme sanktionerne for overtrædelse af lovgivningen, forudsættes det, at der i praksis sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet. Det er aftalt med Rigsadvokaten, at Rigsadvokaturen vil følge op på de nye regler ved at udsende nye retningslinier til anklagemyndigheden om strafniveauet.

De angivne strafniveauer er vejledende, og kan fraviges af domstolene i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

3. Beredskabsloven

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af beredskabsloven. Hovedloven blev vedtaget som lov nr. 1054 af 23. december 1992, jf. Folketingstidende 1992/1993, sp. 2860, 3536, 3938 og 4331.

Det foreslås med ændringen af beredskabsloven, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kontrol med fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som opbevares eller fremstilles, med henblik på at fremme kommunalbestyrelsens mulighed for at sikre sig, at der alene opbevares eller fremstilles fyrværkeri m.v., der stemmer overens med opbevarings- eller fremstillingstilladelsen.

Ligeledes foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at udgiften til tilvejebringelse af dokumentation for prøvninger af fyrværkeri og pyrotekniske artikler afholdes af den, der opbevarer eller fremstiller fyrværkeriet m.v.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten

Forslaget har ikke merøkonomiske konsekvenser. DUT-forhandlingerne er ikke endeligt afsluttet.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for amter og kommuner

Forslaget har ikke merøkonomiske konsekvenser. DUT-forhandlingerne er ikke endeligt afsluttet.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget giver Økonomi- og Erhvervsministeriet hjemmel til at fastsætte nærmere regler omkring omkostninger for undersøgelser, afprøvninger og godkendelser. Disse omkostninger skal afholdes af ansøgeren. Lovforslaget vurderes således at medføre en negativ afledt konsekvens for de 55 omfattede virksomheder. Den økonomiske konsekvens estimeres til at udgøre 1,5 mio. kr. årligt.

Forslaget kan desuden medføre negative strukturelle virkninger, idet salgsperioden for fyrværkeri begrænses til perioden 1.-31. december. Betydningen af forslaget vurderes dog at være begrænset, idet størstedelen af salg af fyrværkeri sker i den nævnte periode.

Erhvervslivets udgifter til fremlæggelse af dokumentation for farligheden af artiklerne i relation til opbevaring, anvendelse og fremstilling skønnes til en samlet udgift for virksomhederne på omkring 2,5 mio. kr. pr. år, hvilket vurderes som en beskeden økonomisk byrde.

Forslaget om indførelse af en bemyndigelsesbestemmelse til økonomi- og erhvervsministeren til fastsættelse af krav om, at en ansøger om godkendelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven har tegnet en ansvarsforsikring, medfører ikke i sig selv økonomiske byrder for erhvervslivet. Kun hvis forsikringsbranchen og fyrværkeribranchen ikke ad frivillighedens vej kan dække et rimeligt forsikringsbehov, vil bestemmelsen kunne anvendes til, ad lovgivningens vej og i et samarbejde med brancherne, at søge at finde en løsning der kan sikre, at ansøgere efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven har tegnet en ansvarsforsikring.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Idet der er tale om en rammelov, medfører forslaget i sig selv ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet, og lovforslaget bør derfor ikke testes i et virksomhedspanel. Styrelsen vurderer dog, at udmøntningen af hjemlerne i forslaget vil medføre administrative byrder for erhvervslivet. De efterfølgende bekendtgørelser vil derfor blive sendt til Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en eventuel forelæggelse for et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

En begrænsning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, beregnet til anvendelse af den almindelige forbruger, vil have en positiv effekt for miljøet, da perioden for støjgener ved affyring vil blive tilsvarende reduceret.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er notificeret for EU-kommissionen.

10. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Fyrværkerifabrik, ABC Teltudlejning, Advokatrådet, AGO A/S, Apollo, Amtsrådsforeningen, Arbejdstilsynet, Balls of Fire, BE Trading, Beredskabsstyrelsen, Black Cat Aps, Brightstar Fireworks A/S, Cowi Consult, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Pyro Art, Dansk Sprængteknisk Forening, Dansk Supermarked, Dansk Scene Fyrværkeri ApS, DSK €" De Samvirkende Købmænd, Dyrenes Beskyttelse, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Euro 2000, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Force Technology, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Små Teatre, Forsikring og Pension, Forsvarets Eksplosivstofkommission, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, FyrværCo, Fyrværkeribrancheforeningen, Fyrværkerifabrikken Fyn, Fyrværkerihuset Silkeborg, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Grønlands Hjemmestyre, H.C.Andersen Festfyrværkeri A/S, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Ilbjerg Fyrværkerifabrik, Image 2000 v/Peter Kristensen, Importa, J.S. Trading, Jaydii Partner, JKC Festfyrværkeri, J.K.S. v/Keld Stemmerik, Justitsministeriet, Jydsk Kotillionfabrik, Kim Jørgensen A/S, Kommunernes Landsforening, Konpap, Krudtfabrikken ApS, Krudttønden, Københavns Byret, Københavns Kommune, Københavns Politi, Landbrugsraadet, Landsorganisationen I Danmark, Lars Hoffmann Barfod, Larsens Fyrværkeri, LCH Import, Magic, Mega Pyrotec, Mermaid Fireworks, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Møllers Fyrværkeri, Nordlys, N.P. Johnsen, P. Weiling & Co., Pablo Diversity ApS, Poulsens Fyrværkerifabrik ApS, Pyro Tec ApS, Pyrodan Fyrværkerifabrik ApS, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Scandinavian Fireworks ApS, Scanseason, Starlight Festfyrværkeri, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Teaterteknikerforbundet, Teknologisk Institut, Thinghøjgård, Uni-Safe A/S, Viking A/S, Zebra A/S.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel foreslås ændret som følge af, at lovens definition af fyrværkeri foreslås ændret, jf. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2

Ændringerne er dels en konsekvens af den ændrede definition af fyrværkeri, og dels en præcisering af, at montering anses for at være en del af fremstillingsprocessen. Det har også hidtil været gældende ret, at montering betragtes som en del af fremstillingen af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Dette svarer til, hvad der er gældende i medfør af EU-forskrifter på dette og lignende områder. Der er derfor alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 3

Der foreslås indsat en præcisering af, at tilladelse til fremstilling eller indførelse af fyrværkeri i praksis gives i form af en godkendelse til den pågældende person eller virksomhed. Tilladelsen har også hidtil været givet som en sådan godkendelse, og bestemmelse herom ønskes indsat i loven som en præcisering af ordningen. I forbindelse med meddelelsen af denne godkendelse tager Sikkerhedsstyrelsen stilling til, hvilke arter af fyrværkeri, virksomheden vil kunne importere eller fremstille i Danmark, samt til, om virksomheden i øvrigt opfylder de krav, som er fastsat i regler udstedt i medfør af fyrværkeriloven. Virksomhedens placering, indretning og benyttelse vil fortsat blive reguleret af bestemmelser, fastsat af forsvarsministeren, idet der er tale om en brand- og eksplosionsfarlig virksomhed.

Herudover foreslås det at præcisere, at fremstilling omfatter montering, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 4

Lovens definition af fyrværkeri foreslås ændret. I den nugældende definition defineres fyrværkeri som pyrotekniske artikler. Definitionen foreslås præciseret, således at begrebet »fyrværkeri« foreslås beskrevet som den del af de pyrotekniske artikler, der er konstrueret til at tjene et formål af underholdningsmæssig karakter. Der ændres ikke herved på lovens anvendelsesområde, idet andre pyrotekniske artikler som hidtil også er omfattet af loven. Med den foreslåede, ændrede definition bliver der skabt overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i forbindelse med de gældende og kommende EU-forskrifter på fyrværkeriområdet. Som eksempel på »andre pyrotekniske artikler« kan nævnes nødsignaler til skibe og maritime kanonslag til fiskeriformål. Derudover foreslås lovens definition af pyrotekniske artikler præciseret. Der ændres heller ikke herved på lovens anvendelsesområde.

Til nr. 5

I medfør af den gældende lov er pyrotekniske artikler, der er monteret som udløsermekanisme i sikkerhedsudstyr og selvoppusteligt redningsudstyr undtaget fra lovens anvendelsesområde. Som eksempel på udstyr, som artiklerne kan indgå i, kan nævnes airbags og selvoppustelige redningsflåder o.l. Med den gældende ordlyd undtages de pågældende pyrotekniske artikler fra lovens anvendelsesområde fra det tidspunkt, hvor de er installeret i det sikkerheds- eller redningsudstyr, som de er beregnet til at indgå i. Der er ofte tale om komponenter, som skal udskiftes årligt. Fra artiklerne er installeret er de omfattet af den regulering, som omfatter det udstyr, som de er monteret i. Indtil da er de omfattet af fyrværkeriloven. Loven omfatter således disse artikler mens de opbevares med henblik på efterfølgende installation. Bestemmelser om opbevaring vil imidlertid fremover alene blive fastsat i medfør af bestemmelser udstedt med hjemmel i beredskabsloven. Da der ikke findes behov for, at de pågældende artikler er underlagt de bestemmelser omkring sikkerhed ved anvendelsen, som gælder i medfør af fyrværkeriloven, foreslås det, at de helt undtages fra lovens anvendelsesområde. Derfor foreslås bestemmelsen ændret, således at artiklerne efter ordlyden er undtaget fra lovens anvendelsesområde, uanset om de er installeret i sikkerhedsudstyret.

Da »montering«, som anført i bemærkningerne til nr. 2, i forbindelse med fyrværkeri betragtes som en del af fremstillingen, findes det hensigtsmæssigt at undgå at anvende denne terminologi i forbindelse med bestemmelsen.

Til nr. 6.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændrede definition af fyrværkeri, jf. nr. 4.

Til nr. 7.

Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at undtage visse fyrværkeriartikler fra kravet om, at fremstilling eller indførelse af fyrværkeri eller pyrotekniske artikler kræver tilladelse. Dette gælder fyrværkeriartikler med begrænset effekt og meget lav risiko, som er beregnet til anvendelse af forbrugere. Bestemmelsen påtænkes benyttet til at undtage knallerter, bordbomber, trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner. Virksomheder eller personer, der alene indfører eller fremstiller disse artikler, skal således ikke søge om tilladelse.

Til nr. 8

Det anbefales som nævnt i Kulegravningsudvalgets rapport, at beføjelsen til at meddele tilladelse til overdragelse, erhvervelse, opbevaring og anvendelse af fyrværkeri overføres fra politiet til kommunalbestyrelsen, hvor opgaven i praksis vil blive varetaget af det kommunale redningsberedskab.

Brandforebyggende regler om anvendelse af fyrværkeri fastsættes af forsvarsministeren i medfør af beredskabsloven.

Som en konsekvens af, at de ovennævnte beføjelser til at meddele tilladelser anbefales overført til kommunalbestyrelsen, er det tillige fundet hensigtsmæssigt, at politiets kontrolbeføjelser på fyrværkeriområdet bør overgå til kommunerne, jf. bemærkningerne til nr. 11. Dette vil ikke ændre på, at politiet kan bistå ved kontrol, som politiet generelt også gør på en række andre områder end fyrværkeriområdet.

Det foreslås derfor, at § 2, stk. 1, ændres, således at tilladelser til overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri fremover vil blive meddelt af kommunalbestyrelsen i medfør af fyrværkeriloven. Da beredskabsloven allerede indeholder hjemmel til udstedelse af tilladelser til opbevaring, vil kommunalbestyrelsens opgaver i denne forbindelse blive varetaget i medfør af beredskabsloven på linie med andre forebyggende foranstaltninger mod brand og eksplosion. Begrebet opbevaring udgår derfor af bestemmelsen.

I § 2, stk. 2 og 3, foreslås det at fastsætte begrænsninger i perioderne, hvori henholdsvis detailsalg og anvendelse af det almindelige nytårsfyrværkeri er tilladt. Der er ikke fastsat sådanne begrænsninger i dag.

For detailsalg foreslås det, at dette skal være tilladt i december måned. For anvendelse foreslås, at det skal være tilladt i tidsrummet fra 1. december til og med 5. januar.

Disse perioder vurderes at være udtryk for en passende balance mellem hensynene til dels den ulykkesbegrænsende effekt, der forventes, dels den omstændighed, at en kortere salgsperiode ville kunne være problematisk for butikkerne, fordi fyrværkeriet i så fald skulle transporteres, håndteres og sælges over få dage, hvilket kunne øge risikoen for fejl og dermed ulykker i detailhandlen.

Begrænsningen omfatter nytårsfyrværkeri såsom raketter o.l., som er tilladt for forbrugerne.

De professionelle festfyrværkeres anvendelse af fyrværkeri til scenebrug og festfyrværkeri medfører ikke samme risiko for personskader som forbrugernes affyring, hvilket er baggrunden for, at det professionelle fyrværkeri ikke er omfattet af bestemmelsen. Dette betyder, at private til større arrangementer, såsom bryllupper, vil kunne hyre en festfyrværker til at stå for et professionelt fyrværkeriarrangement.

Det er ikke hensigten at åbne mulighed for at give dispensation til affyring af nytårsfyrværkeri uden for den fastsatte periode.

I § 2, stk. 4, foreslås en adgang til at fastsætte undtagelser fra stk. 1, 2 og 3.

Bestemmelsen giver således mulighed for at fastsætte undtagelser fra kravet i stk. 1, om at overdragelse, erhvervelse og anvendelse kun må finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse. En tilsvarende bestemmelse findes i § 2, stk. 3, i den gældende lov. Bestemmelsen er hidtil blevet anvendt til at undtage godkendt fyrværkeri, der er beregnet til at blive anvendt af forbrugere, samt småfyrværkeri såsom bordbomber, isfontæner o.l. Dette vil også være tilfældet fremover.

Herudover påtænkes bestemmelsen anvendt til at undtage småfyrværkeri som omtalt ovenfor fra begrænsningerne i salgs- og anvendelsesperioderne i § 2, stk. 2 og 3. Der ses ikke behov for disse begrænsninger for så vidt angår sådanne artikler, da skadesrisikoen ved artiklerne er minimal.

Adgangen til at fastsætte undtagelser fra stk. 3 påtænkes endvidere anvendt til at undtage festfyrværkeres anvendelse af nytårsfyrværkeri, bestemt til anvendelse af den almindelige forbruger, fra begrænsningen i anvendelsesperioden. Festfyrværkere kan anvende denne type fyrværkeri som led i de professionelle arrangementer.

Det er tillige hensigten at lade undtagelsen fra stk. 3 omfatte affyring af nytårsfyrværkeri, der foretages af personer og virksomheder, der har en virksomhedsgodkendelse til fremstilling eller indførsel af fyrværkeri, som led i egenkontrol af produkterne. Affyring, der foretages af certificerings- og afprøvningsinstitutter, der er anerkendt af Sikkerhedsstyrelsen, påtænkes tillige undtaget, når det sker som led i vurderingen og afprøvningen af fyrværkeriet.

Til nr. 9

Der foreslås indsat en bestemmelse om, at det er en betingelse for godkendelse til fremstilling og indførsel, godkendelse som festfyrværker og tilladelse til overdragelse, at ansøgeren ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af godkendelse eller tilladelsen. For virksomheder gælder dette både virksomheden og virksomhedens indehaver eller ansvarlige direktør. Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at forebygge misbrug af godkendelser og tilladelser. Erfaringerne på området viser, at der forekommer tilfælde, hvor ansøgere om sådanne godkendelser eller tilladelser har været straffet, og hvor der er tale om overtrædelse af bestemmelser, der vedrører forhold af betydning for sikkerheden på fyrværkeriområdet. Som eksempel på sådan overtrædelse kan nævnes overdragelse af ulovligt fyrværkeri. I sådanne tilfælde kan der ud fra sikkerhedsmæssige betragtninger være behov for at kunne meddele afslag på ansøgningen.

Afslag vil kun kunne meddeles i de tilfælde, hvor det vurderes, at den pågældende overtrædelse begrunder en nærliggende fare for misbrug af godkendelsen eller tilladelsen.

I § 2a, stk. 2 er indsat en bestemmelse om, at afslag med begrundelse i ovennævnte skal indbringes for domstolene af anklagemyndigheden på begæring af ansøgeren eller myndigheden.

Der stilles endvidere krav om, at ejeren af den ansøgende virksomhed eller den administrerende direktør er myndig.

Dette krav stilles kun i forbindelse med godkendelse til at indføre eller fremstille fyrværkeri, godkendelse som festfyrværker og tilladelse til overdragelse af fyrværkeri. For så vidt angår tilladelse til anvendelse af fyrværkeri, er det ikke vurderingen, at der gør sig de samme hensyn gældende, idet tilladelse til anvendelse kun er nødvendig for så vidt angår professionelt fyrværkeri, og dette kun kan anvendes af en person eller virksomhed, der har en af de øvrige tilladelser eller godkendelser efter loven, typisk som festfyrværker. Tilsvarende er tilfældet med tilladelse til erhvervelse, idet denne tilladelse vil søges af en ansøger, der har godkendelse som festfyrværker eller er indehaver af en overdragelsestilladelse.

Godkendelse til fremstilling og indførsel og tilladelse til overdragelse er tillige betinget af, at ansøgeren ikke er under konkursbehandling.

Herudover foreslås en bestemmelse i stk. 4 om, at tilladelser eller godkendelser til at fremstille, herunder montere, indføre og overdrage fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler bortfalder i tilfælde af konkurs. Den myndighed, der har meddelt tilladelsen eller godkendelsen, kan dog efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden eller erhvervet i en periode af indtil 3 måneder. Hensigten hermed er bl.a., at et konkursbo kan få mulighed for at afvikle sine aktiviteter.

Bestemmelsen om, at ansøgeren ikke må være under konkursbehandling, gælder ikke ansøgning om godkendelse som festfyrværker, ligesom bestemmelsen om, at en godkendelse bortfalder ved konkurs, heller ikke gælder for en godkendt festfyrværker. Baggrunden er, at dette er en personlig godkendelse, som er relateret til en bagvedliggende uddannelsesmæssig kompetence. Hertil kommer, at mange festfyrværkere er ansatte medarbejdere.

Som det følger af bemærkningerne ovenfor til nr. 8, er det hensigten, at fyrværkeri, der er beregnet til forbrugerne, dvs. småfyrværkeri som bordbomber o.l. samt nytårsfyrværkeri, der er godkendt, vil blive undtaget fra kravet om kommunalbestyrelsens tilladelse i medfør af § 2, stk. 4. Detailhandelen, der kun beskæftiger sig med salg af disse artikler, vil hermed ikke skulle ansøge om overdragelsestilladelse. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 vil således omfatte virksomhedsgodkendelser til indførsel og fremstilling, tilladelse til overdragelse af professionelt fyrværkeri og €" bortset fra kravet om, at ansøgeren ikke må være under konkursbehandling €" godkendelse som festfyrværker.

Kravene om, at ansøgeren skal være myndig og ikke må være under konkurs, og om bortfald af godkendelser og tilladelser i tilfælde af, at indehaveren kommer under konkursbehandling, er bestemmelser, der også forekommer i anden lovgivning om tilladelser i forbindelse med erhvervsudøvelse, såsom autorisationer.

I stk. 5 foreslås der fastsat bestemmelser om tilbagekaldelse på tid fra 1-5 år af godkendelser som festfyrværker og til at indføre og fremstille fyrværkeri, samt tilladelse til overdragelse og erhvervelse. Det foreslås, at disse afgørelser skal kunne forlanges indbragt for domstolene. De nævnte tilladelser og godkendelser udgør grundlaget for de pågældende indehaveres erhvervsvirksomhed, og der findes derfor behov for, at domstolene kan prøve afgørelsen.

Det bemærkes, at tilladelser til erhvervelse ligesom tilladelser til overdragelse kun vedrører professionelt fyrværkeri, jf. ovenfor, da fyrværkeri, der er beregnet til forbrugerne er undtaget fra kravet om tilladelse.

Bestemmelsen i stk. 5 medfører, at muligheden for administrativ tilbagekaldelse er parallel med den mulighed, der følger af straffelovens § 79. Bestemmelsen indebærer, at i det omfang, der gennemføres en sag ved domstolene, vil der af domstolen blive gjort endeligt op med spørgsmålet om tilbagekaldelse, således at myndigheden ikke efter afsagt dom kan tilbagekalde godkendelsen eller tilladelsen begrundet i det samme strafbare forhold. Muligheden for administrativ tilbagekaldelse vil dermed være aktuel, hvor det strafbare forhold ikke pådømmes ved domstolene, men for eksempel i stedet afgøres ved et udenretligt bødeforelæg eller slet ikke forfølges. Myndighederne vil dog i videst muligt omfang foretage anmeldelse af overtrædelser af lovgivningen.

For så vidt angår tilbagekaldelse af øvrige tilladelser og godkendelser, er der ikke indsat bestemmelser i loven. Sådanne bestemmelser påtænkes indsat i regler fastsat efter den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 7, jf. bemærkningerne til denne. Baggrunden for, at disse bestemmelser påtænkes fastsat administrativt, er, at situationerne, hvor der kan opstå behov for tilbagekaldelse, relaterer sig til de konkrete betingelser, som er fastsat for de pågældende godkendelser og tilladelser. Disse betingelser er meget forskelligartede, fordi der er tale om godkendelser og tilladelser af vidt forskellig karakter, jf. nedenfor bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 10

Der foreslås en ændret struktur af loven, således at nogle bestående hjemler til udstedelse af administrative forskrifter samles i § 3, stk. 1. Udover de bestående hjemler foreslås nogle nye, som der vil blive redegjort nærmere for i det efterfølgende.

Det er hensigten, at der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse om fyrværkeri med hjemmel i fyrværkeriloven. Den gældende fyrværkeribekendtgørelse regulerer både brandforebyggelse med hjemmel i beredskabsloven, og sikkerheden ved anvendelse af fyrværkeri m.v. med hjemmel i fyrværkeriloven. Disse forhold vil fremover blive reguleret i to forskellige bekendtgørelser. Hjemlerne i § 3, stk. 1 vil således blive udmøntet i den bekendtgørelse, der påtænkes fastsat med hjemmel i fyrværkeriloven. Denne nye bekendtgørelse vil indeholde en række ændringer i reguleringen i forhold til den nugældende bekendtgørelse. Ændringerne er i vid udstrækning en opfølgning på anbefalinger fra Kulegravningsudvalget.

Disse ændringer vil bl.a. omfatte indførelse af grænser for det maksimale lydtryksniveau, skærpede krav i forbindelse med mærkning, herunder krav om påtrykning af advarsler, og udvidet registreringspligt, jf. nedenfor vedrørende § 3, stk. 1, nr. 11.

I § 3, stk. 1, nr. 1 foreslås en hjemmel for økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte bestemmelser om overdragelse af fyrværkeri. Hjemmelen påtænkes bl.a. benyttet til at fastsætte krav til udsalgssteder. Som led i regeringens 10-punkts- plan er det hensigten, at der skal indføres krav om, at forretninger, der forhandler fyrværkeri, skilter med aldersgrænserne for, hvem der må købe de forskellige arter af fyrværkeri. Brandforebyggende krav til udsalgssteder vil fortsat blive fastsat af forsvarsministeren i medfør af beredskabsloven.

Bestemmelsen om adgang til at fastsætte nærmere, generelle bestemmelser vedrørende anvendelsen af fyrværkeri findes i dag i lovens § 2, stk. 2, men foreslås flyttet til § 3, stk. 1, nr. 1, af redaktionelle årsager. Som eksempel på en bestemmelse om anvendelse kan nævnes, at det som følge af en anbefaling i kulegravningsrapporten foreslås, at der indføres bestemmelser om afstandskrav til dyrehold i forbindelse med affyring af nytårsfyrværkeri, jf. omtalen heraf i de almindelige bemærkninger.

I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det at indføre tydelige bestemmelser om fastsættelse af anvendelsesklassifikation, tekniske sikkerhedskrav, krav om mærkning og brugervejledning og sikkerhedsinformation i forbindelse med anvendelse og håndtering, samt om prøvning og godkendelse. Der stilles krav på disse områder i dag, men det er fundet hensigtsmæssigt med en præcisering af hjemlerne og en tydeliggørelse af, hvad der forudsættes reguleret.

Anvendelsesklassifikationen skal træde i stedet for den kategorisering af fyrværkeriet, som hidtil er blevet anvendt, til at inddele fyrværkeriet i grupper efter art, tilsigtet anvendelse osv.

I den kommende bekendtgørelse i henhold til fyrværkeriloven vil der i et bilag til bekendtgørelsen blive fastsat nye konstruktionskrav. Disse vil i struktur og indhold lægge sig tæt op af det udspil til direktivforslag, som EU-Kommissionen arbejder på, hvilket dels vil forbedre sikkerheden ved de enkelte fyrværkeriartikler, dels vil smidiggøre en kommende implementering af fælles europæiske regler for fyrværkeri.

Krav om vejledninger vedrørende forebyggelse af brand ved opbevaring, håndtering og anvendelse fastsættes af forsvarsministeren i medfør af beredskabsloven.

§ 3, stk. 1, nr. 4, svarer til den gældende lovs § 3, nr. 1.

§ 3, stk. 1, nr. 5, er en delvis gengivelse af den nuværende § 2, stk. 2. Bestemmelsen foreslås flyttet af redaktionelle årsager for at samle de bestemmelser, som giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regulering.

I § 3, stk. 1, nr. 6, foreslås det at præcisere, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af tilladelser og godkendelser, herunder bestemmelser om vilkår for disse tilladelser og godkendelser.

I § 3, stk. 1, nr. 7 foreslås bemyndigelse til at fastsætte regler om tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser udstedt i medfør af denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, bortset fra i de af § 2a, stk. 5, omfattede tilfælde. De af § 2a, stk. 5, omfattede tilfælde omfatter tilbagekaldelse af godkendelser og tilladelser, der ligger til grund for erhvervsudøvelse, jf. bemærkningerne til nr. 8.

De tilladelser og godkendelser, for hvilke der vil kunne ske administrativ frakendelse, er produktgodkendelser af fyrværkeriartikler, tilladelser til overdragelse af produktgodkendelser, tilladelser til omklassificering af fyrværkeriartikler, tilladelse til detailsalg ved fjernsalg af fyrværkeri, beregnet til anvendelse af forbrugere, tilladelse til midlertidig videreførelse af en godkendelse eller tilladelse under konkurs samt tilladelse til anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler.

Bestemmelserne om de omstændigheder, hvorunder der vil kunne ske tilbagekaldelse, vil blive udformet således, at der skal foreligge forhold af væsentlig karakter, for at der kan træffes afgørelse. Bestemmelserne vil endvidere afspejle de konkrete omstændigheder, der gør sig gældende for de pågældende godkendelser og tilladelser. Som eksempel på en situation, hvor der vil kunne opstå behov for en tilbagekaldelse, kan nævnes en godkendelsesindehaver af en produktgodkendelse, der nægter at efterleve et påbud om fremsendelse af ny dokumentation for, at fyrværkeriet fortsat overholder de krav, der ligger til grund for godkendelsen.

I § 3, stk. 1, nr. 8, foreslås hjemmel til at fastsætte krav om, at ansøgere om godkendelse efter loven eller efter bestemmelser fastsat i medfør af loven har tegnet en ansvarsforsikring. Forslaget er en opfølgning på en anbefaling i Kulegravningsudvalgets rapport, og vil, såfremt der viser sig behov derfor, fx kunne anvendes til at fastsætte krav om forsikring for de virksomheder, der er godkendt til indførelse eller fremstilling af fyrværkeri. Bestemmelsen vil kunne anvendes, såfremt fyrværkeribranchen og forsikringsbranchen ikke ad frivillighedens vej kan sikre en passende ansvarsforsikringsdækning for fyrværkerivirksomhed.

I § 3, stk. 1, nr. 9, foreslås indført en hjemmel til at fastsætte overgangsbestemmelser vedrørende tidligere meddelte godkendelser og tilladelser.

Lovforslaget foreslår ændringer i de bestemmelser i loven, i henhold til hvilke kravene stilles. Dette medfører ikke i sig selv, at tidligere meddelte tilladelser og godkendelser falder bort. Der vil imidlertid blive behov for overgangsordninger vedrørende godkendelser og tilladelser. Som eksempel på et forhold, der medfører behov for en overgangsordning, kan nævnes, at der, i forbindelse med den kommende nye fyrværkeribekendtgørelse, vil blive indført en anvendelsesklassifikationsordning til at inddele fyrværkeriet i grupper, i stedet for den kategorisering af fyrværkeriet, som hidtil har været anvendt, jf. bemærkningerne til stk.1, nr. 2 og 3.

Overgangsbestemmelserne vil blive fastsat i den kommende nye fyrværkeribekendtgørelse.

I § 3, stk. 1, nr. 10, foreslås det af hensyn til eventuelle kommende EU-regler på fyrværkeriområdet at indføre en hjemmel til at fastsætte de bestemmelser, som disse måtte nødvendiggøre.

§ 3, stk. 1, nr. 11, svarer til den nugældende § 3, nr. 2. Som eksempel på en bestemmelse, der vedrører kontrol med lovens overholdelse kan nævnes, at der påtænkes indført en udvidet pligt for virksomhederne til at registrere deres varestrømme. Herudover foreslås hjemmel til at fastsætte bestemmelser om påbud til at sikre overholdelse af loven samt bestemmelser, fastsat i medfør af loven.

Til nr. 11

Det foreslås, at bestemmelsen om Beredskabsstyrelsens beføjelser til adgang uden retskendelse til fyrværkerivirksomheder og til at udtage prøver på fabrikantens regning fjernes fra fyrværkeriloven, da Beredskabsstyrelsens kontrol m.v. på fyrværkeriområdet sker i medfør af beredskabsloven.

Som en konsekvens af, at de opgaver i forbindelse med meddelelse af tilladelser til anvendelse, erhvervelse, overdragelse og opbevaring, som hidtil er blevet varetaget af politiet, fremover skal varetages af kommunalbestyrelsen, foreslås det, at politiets beføjelser på fyrværkeriområdet i forbindelse med kontrol ligeledes overgår til kommunalbestyrelserne.

Politiet vil fortsat kunne bistå ved kontrol, som politiet generelt også gør på en række andre områder end fyrværkeriområdet.

Adgangen til kontrol med virksomheder, der opbevarer fyrværkeri, opretholdes, da der kan opstå behov for adgang til egentlige lagre i forbindelse med, at der føres kontrol med fyrværkerilovens overholdelse.

Der foreslås endvidere ændringer som konsekvens af den ændrede definition af fyrværkeri, jf. nr. 4.

Herudover foreslås indsat en bestemmelse om, at Sikkerhedsstyrelsen og kommunalbestyrelsen kan kræve meddelt de oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes kontrol. Bestemmelsen retter sig mod virksomheder og personer, der beskæftiger sig med fyrværkeri i erhvervsmæssigt øjemed. Bestemmelsen er et supplement til § 4, stk. 1, og foreslås som et led i ønsket om en styrket kontrol med henblik på bekæmpelse af det illegale marked.

Bestemmelsen vil alene blive anvendt som led i den almindelige kontrolvirksomhed på området under iagttagelse af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Til nr. 12

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den nugældende § 5, med tilføjelse af en mulighed for at bestemme, at udgifter til afprøvninger af fyrværkeri efter bestemmelser fastsat i medfør af § 3, stk. 1, nr. 3, afholdes af ansøgeren. Disse afprøvninger af fyrværkeri, som også finder sted i henhold til det gældende regelsæt, sker som led i Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af artiklen, som forudsætning for, at fyrværkeriet kan overdrages og anvendes uden polititilladelse.

Herudover foreslås det også at åbne mulighed for, at udgifter til godkendelse af fyrværkeri bliver afholdt af ansøgeren. Baggrunden herfor er, at det kan forventes, at det som følge af et kommende EU-direktiv på området, vil blive nødvendigt på et senere tidspunkt at indføre krav om, at fyrværkeri skal godkendes af et særligt bemyndiget organ, hvorefter kun fyrværkeri, der er godkendt af sådant bemyndiget organ, må markedsføres. Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne stilles krav om, at importører og fabrikanter afholder de hermed forbundne omkostninger.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændrede definition af fyrværkeri, jf. nr. 4.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændrede definition af fyrværkeri, jf. nr. 4.

Til nr. 15

Som følge af, at der i § 2, stk. 2 og 3, foreslås begrænsninger i salgs- og anvendelsesperioderne for fyrværkeri, beregnet til anvendelse af forbrugere, foreslås § 7 ændret, således at overtrædelse af disse bestemmelser vil kunne straffes.

Endvidere foreslås det, at tilsidesættelse af pligten til at give oplysninger i forbindelse med kontrol, jf. bemærkningerne til nr. 11, vil kunne straffes.

I forbindelse med regeringens 10-punkts plan er det besluttet at arbejde for en skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen. Det vurderes, at niveauet generelt er for lavt under hensyn til omfanget af det illegale marked for fyrværkeri, farligheden af fyrværkeriprodukter, og antallet af ulykker, der sker med fyrværkeri. Særligt det illegale fyrværkeri er særdeles farligt når det anvendes af ikke-kyndige personer, og anvendelse af illegalt fyrværkeri har bl.a. ført til et antal dødsfald indenfor de seneste år. Da det er intentionen bag forslaget at højne sikkerheden og herunder stramme sanktionerne for overtrædelse af lovgivningen, forudsættes det, at der i praksis sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet. Således forventes det, at der tilstræbes bødestørrelser i et niveau som angivet i de følgende eksempler:

Indførsel i strid med fyrværkerilovens § 1, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, med henblik på videresalg af ikke-godkendt nytårsfyrværkeri i en mængde over 250 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) (svarer til indholdet i en varebil): Bøde på ikke under 50.000 kr. Er der tale om mindre mængder nedsættes bøden forholdsmæssigt.

Overdragelse af professionelt fyrværkeri til andre end de, der er berettiget til at erhverve det, hvilket er i strid med § 17 i det forslag til bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler som er sendt i høring samtidig med loven: Bøde på ikke under 5000 kr., gradueret i øvrigt efter mængde: 10 kg NEM: Bøde på ikke under 7000 kr., 50 kg. NEM: Bøde på ikke under 20.000 kr., 100 kg. NEM: Bøde på ikke under 50.000 kr.

Erhvervelse af fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse i strid med lovens § 2, stk. 1, jf. § 7, stk. 1:

Forbrugere: Bøde på ikke under 2000 kr.

Virksomheder: Bødestørrelse gradueret efter mængde: Fra 250 kg NEM: Bøde på ikke under kr. 50.000 kr. Er der tale om mindre mængder nedsættes bøden forholdsmæssigt.

Anvendelse af fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse i strid med lovens § 2, stk. 1, jf. § 7, stk. 1:

Forbrugere: Bøde på ikke under 2000 kr.

Virksomheder: Bøde på ikke under 5000 kr.

For så vidt angår salg og anvendelse af godkendt nytårsfyrværkeri i strid med de nye bestemmelser, som foreslås indsat i loven som § 2, stk. 2 og 3, og som foreslås strafbelagt såfremt salg og anvendelse finder sted udenfor nærmere fastsatte perioder, jf. bemærkningerne til nr. 8, er det vurderingen, at der bør fastsættes bøder, som har en generalpræventiv effekt.

Dette forudsætter som udgangspunkt en bødestørrelse på ikke under kr. 2000 i tilfælde af anvendelse. Det bemærkes dog, at såfremt der er tale om en privatpersons anvendelse af meget beskedne mængder, bør der normalt overvejes en noget lavere bødestørrelse på omkring 500-1000 kr. For så vidt angår salg udenfor de angivne perioder, forudsættes en bødestørrelse på ikke under 5000 kr. I denne situation vil ikke som udgangspunkt være grundlag for at lavere bøder, idet der vil være tale om erhvervsdrivende, som dels kan opnå økonomiske fordele ved overtrædelsen, og dels bør være opmærksom på lovgivningen omkring de produkter, den pågældende forhandler.

Det bør betragtes som skærpende omstændigheder

€" hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der er voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet, eller der konkret har været fare for dette

€" hvis der er tale om ulovligt salg af meget store mængder fyrværkeri eller meget farligt fyrværkeri

€" hvis der ved overtrædelsen er opnået økonomisk gevinst eller besparelse.

Herudover foreslås det, at bestemmelsen om, at der kan straffes for overtrædelse af vilkår, som er fastsat i tilladelser efter loven, udgår. Baggrunden herfor er, at vilkår i godkendelser og tilladelser fremover vil være fastsat i medfør af bestemmelser i en bekendtgørelse. Da loven giver hjemmel til at fastsætte strafbestemmelser i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, vil overtrædelse af vilkår i godkendelser og tilladelser kunne straffes efter disse bestemmelser.

Til nr. 16

Redaktionelle ændringer, som foreslås for at ensarte sprogbrugen i loven.

Til § 2

Til nr. 1

Med bestemmelsen foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kontrol med farligheden af de fyrværkeriartikler og andre pyrotekniske artikler, der opbevares eller fremstilles.

De fremtidige afstandskrav ved opbevaring af fyrværkeri vil være baseret på fyrværkeriets farlighed, som den er udtrykt ved transportklassifikationen. Når der henses til, at der kan opbevares store mængder fyrværkeri på et sted - også meget større mængder end det er tilfældet ved transport - vurderes der at være et afgørende sikkerhedsmæssigt behov for en skærpet kontrol af transportklassifikationen på det opbevarede fyrværkeri.

Da godkendelsen af transportklassifikation efter international praksis ikke nødvendigvis sker på basis af fysiske tests, anses det derfor for nødvendigt, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at kræve dokumentation for korrektheden af fyrværkeriets transportklassifikation i form af behørig dokumentation for gennemførte prøvninger i henhold til FN's »Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Tests and Criteria«. Dette skal sikre, at der ikke opbevares fyrværkeri, der er farligere end forudsat ved fastsættelsen af afstandskravene til oplaget.

Hvorvidt der er overensstemmelse mellem ansøgerens eller tilladelsesindehaverens oplysninger om lagerbeholdninger og det fyrværkeri m.v., der rent faktisk opbevares eller fremstilles, vil kunne konstateres ved de brandsyn, der udføres i henhold til beredskabslovens § 36.

Opbevares eller fremstilles der fyrværkeriartikler m.v., der er farligere end forudsat ved tilladelsen og dermed ikke er omfattet af denne, kan kommunalbestyrelsen tilbagekalde tilladelsen eller påbyde artiklerne fjernet fra lageret.

Ligeledes foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at udgiften til tilvejebringelse af dokumentation for prøvningerne afholdes af den, der opbevarer eller fremstiller fyrværkeriet m.v.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 14. november 2005. Hermed vil de ændringer, som loven medfører, få virkning for nytåret 2005/2006.

Det foreslås endvidere, at forslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse, hvilket er nødvendigt for at kunne lade loven træde i kraft den 14. november, og ikke først tre dage efter vedtagelsen. Den fremrykkede ikrafttræden er nødvendig for at tilladelser til den kommende nytårssæson til blandt andet opbevaring m.v. af fyrværkeri i detailhandlen kan ske efter de skærpede regler, der vil blive udstedt i medfør af beredskabsloven, ligesom det er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelserne tilstrækkelig tid til at varetage området op til nytåret.

Det bemærkes, at notifikationsperioden ikke vil være udløbet på tidspunktet for forslagets fremsættelse.

Til § 4

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men § 1 kan dog sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, og § 2 kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske eller færøske forhold tilsiger.

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.