L 119 (som fremsat): Forslag til lov om et
indkomstregister.
Fremsat den 11. januar 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om et indkomstregister
Oprettelse af et indkomstregister
§ 1. Ved denne
lov oprettes et indkomstregister.
Indberetningspligtige
§ 2.
Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller
juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i
§ 3, stk. 1, nr. 1-11, nævnte
bestemmelser.
Oplysninger omfattet af
indberetningspligten
§ 3.
Følgende oplysninger skal indberettes til
indkomstregistret:
1) Beløb og andre oplysninger, som er
omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens
§ 7.
2) Beløb mv., som efter skatteministerens
bestemmelse omfattes af indberetningspligten efter
skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, og skattepligtige
fordele som nævnt i skattekontrollovens § 7 A,
stk. 3.
3) Uddelinger omfattet af indberetningspligt
efter skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, fra fonde
og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven
eller pensionsafkastbeskatningsloven.
4) Vederlag og udlodninger i form af, at der er
stillet en bil til rådighed for privat benyttelse eller i
form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller
en helårsbolig til rådighed, som er omfattet af
indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 C.
5) Tilbagebetalinger af kontanthjælp og
introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af
indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 D.
6) Oplysninger om ansættelsesperiode, den
produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer,
som omfattes af indberetningspligt efter skattekontrollovens
§ 7 J.
7) Oplysninger om indskud til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i svenske
pensionsinstitutter, jf. skattekontrollovens § 8 E.
8) Oplysning om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag,
jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 21.
9) Oplysning om indeholdt særlig
pensionsopsparing, jf. § 17 f, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
10) Oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension samt bidragssatser i det omfang, der efter
anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er
fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregistret.
11) Oplysninger som er relevante for
administration af en barselsudligningsordning, jf. § 7 i
lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
(Barselsudligningsloven).
Stk. 2. Ved indberetning
vedrørende personligt arbejde i tjenesteforhold skal
lønperioden tillige oplyses.
Stk. 3. For ydelser, der udbetales af
offentlige myndigheder eller anerkendte
arbejdsløshedskasser, skal tillige oplyses den periode,
udbetalingen omfatter.
Stk. 4. I forbindelse med indberetning
af de i stk. 1-3 nævnte oplysninger, skal der endvidere
gives oplysning til indkomstregistret om CPR-nr. og CVR-nr. eller
SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige
til identifikation af den, oplysningerne vedrører.
Indberetning
§ 4.
Indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages
senest den 10. i måneden efter udløbet af den
kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar
måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar.
For indberetningspligtige, som er omfattet af
opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal
indberetning dog foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i
den måned, oplysningerne vedrører.
Stk. 2. Skatteministeren
fastsætter regler for fristen for indberetning for de i
kildeskattelovens § 56 og arbejdsmarkedsfondslovens
§ 13, stk. 9, nævnte indeholdelsespligtige,
for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt
kildeskat efter kildeskatteloven og indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 3. Den, indberetningen
vedrører, skal give den indberetningspligtige oplysning om
CPR-nr. og CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger,
der er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren.
Hvis den, indberetningen vedrører, nægter at give
disse oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen meddele den
indberetningspligtige oplysningerne.
Stk. 4. De i § 7,
stk. 1, nævnte myndigheder mv. er forpligtede til at
meddele indkomstregistret de indberetninger eller ændringer
af indberetninger, der ikke sker til indkomstregistret.
Myndighederne mv. skal foretage indberetning efter 1. pkt. efter
nærmere anvisning fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. Skatteministeren
fastsætter regler for indberetning af oplysninger efter
§ 3 og nærværende bestemmelse, herunder
regler om
1) lempelse af indberetningspligten efter
stk. 1 og 2 og §§ 2 og 3,
2) registrering af indberetningspligten i
erhvervssystemet,
3) det elektroniske indberetningsformat, idet
fastsættelse af regler herom sker efter aftale med
videnskabsministeren.
4) papirindberetningsformatet og
5) Tastselv løsninger til
virksomhederne.
§ 5.
Vægrer nogen sig ved at efterkomme §§ 2 - 4 i
denne lov, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt den
pågældende er pligtig dertil. Indberetningen kan om
fornødent fremtvinges ved pålæg af
tvangsbøder.
Stk. 2. Der er udpantningsret for
tvangsbøder pålagt efter stk. 1.
Adgang til oplysninger i
indkomstregistret
§ 6. Den, de
indberettede oplysninger vedrører, har adgang til
oplysninger, der er indberettet vedrørende den
pågældende.
Stk. 2. Indberetningspligtige, jf.
§ 2, har adgang til oplysninger, som de selv har
indberettet. Det samme gælder for den, der er bemyndiget af
den indberetningspligtige til at foretage indberetningen.
§ 7. Kommunale
og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og
andre kan uden for de i § 6 nævnte tilfælde
få terminaladgang til indkomstregistret, i det omfang de
pågældende i henhold til anden lovgivning kan få
sådan adgang.
Stk. 2. Told og Skatteforvaltningen
har terminaladgang til indkomstregistret, jf. stk. 1, med
henblik på drift og administration af indkomstregistret.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen
indgår aftaler med hver enkelt af de i stk. 1
nævnte myndigheder mv. om terminaladgang til
indkomstregistret.
Stk. 4. Skatteministeren
fastsætter efter aftale med videnskabsministeren regler for
behandling af oplysninger i indkomstregistret og om adgang til
oplysninger i indkomstregistret efter stk. 1-3 og
§ 6, herunder:
1) Adgangskontrol til indkomstregistret.
2) Adgang til at få stillet oplysninger fra
indkomstregistret til rådighed.
3) Overførsel af oplysninger fra
indkomstregistret.
4) Beskyttelse af oplysninger registreret i
indkomstregistret eller overført herfra.
5) Anvendelse af oplysninger i registret.
6) Betaling for adgang til og anvendelse af
indkomstregistret.
Indhentning af oplysninger
§ 8. Told- og
Skatteforvaltningen kan i elektronisk form indhente oplysninger,
der er nødvendige for at varetage indkomstregistrets
opgaver, hos andre offentlige myndigheder, herunder de i
§ 7, stk. 1, nævnte myndigheder mv., Det
Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.
Administration mv.
§ 9.
Skatteministeren fastsætter regler for administration af
indkomstregistret.
§ 10. Told- og
skatteforvaltningen opretter et rådgivende forum
vedrørende indkomstregistret.
Straffebestemmelser
§ 11.
Indberetningspligtige efter § 2, der, uden at forholdet
omfattes af straffebestemmelser i anden lovgivning,
forsætligt eller af grov uagtsomhed, undlader rettidigt at
opfylde en pligt, der påhviler den pågældende i
medfør af § 3 eller § 4, stk. 1
eller 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges
juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
§ 12.
Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre
højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2
. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af anklageskrift og
om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforlæg.
Stk. 3. Betales bøden i rette
tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,
bortfalder videre forfølgning.
§ 13.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne
lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
§ 14.
Bøder i sager, der afgøres administrativt efter
§ 12, opkræves af told- og skatteforvaltningen og
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. Bøderne kan inddrives
ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne herom i
kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøderne.
Stk. 3. Reglerne i kildeskattelovens
§ 73 B om eftergivelse og henstand finder tilsvarende
anvendelse.
Ikrafttrædelse
§ 15.
§§ 1 og 4, stk. 2-5, samt
§§ 5-14 træder i kraft den 1. april 2006.
Stk. 2. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af
§§ 2, 3 og 4, stk. 1. Herunder kan
skatteministeren fastsætte forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige virksomheder
mv.
§ 16. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Baggrund
Oplysninger om borgernes indkomst
indgår i sagsbehandlingen af en række offentlige
ordninger. Det drejer sig blandt andet om tildeling af
arbejdsløshedsdagpenge, boligstøtte, fripladstilskud,
SU, sociale pensioner, kontanthjælp m.m.
Det er imidlertid ofte forbundet med
administrativt besvær for både myndigheder, borgere og
virksomheder at få tilvejebragt de nødvendige
oplysninger. Da der ikke eksisterer et indkomstregister,
tilvejebringes indkomstoplysningerne typisk ved, at borgerne eller
virksomheder udleverer kopier af lønsedler til
sagsbehandleren. Samme oplysninger gives ofte til flere forskellige
myndigheder.
På denne baggrund finder regeringen, at
der bør etableres et indkomstregister med oplysninger om
borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Af regeringsgrundlaget
fremgår således følgende:
»Administrationen af en række
indkomstafhængige ydelser er i dag unødigt tung for
både det offentlige og for borgere og virksomheder. F.eks.
har dagpengemodtagere besvær med at skaffe dokumentation i
form af lønsedler og tro- og love erklæringer. Og
arbejdsgiverne har besvær med at skulle afgive detaljerede
lønoplysninger om nuværende og tidligere ansatte alene
til kontrolformål.
Med det formål at skabe grundlag for
regelforenklinger og effektivisere administrationen vil regeringen
på baggrund af det fælles arbejde med arbejdsmarkedets
parter etablere et eIndkomstsystem med månedlige oplysninger
om indkomst og arbejdsomfang.
Et sådant system vil føre til
store gevinster for det offentlige, borgerne og a-kasserne. Det
skal udformes, så det ikke belaster arbejdsgiverne
unødigt. Resultatet vil være, at en række andre
indberetninger i forbindelse med dagpengesager, skatteoplysninger,
statistik mv. kan afskaffes.«
Dette lovforslag er en udmøntning af
denne del af regeringsgrundlaget.
De oplysninger, der efter lovforslaget skal
samles i indkomstregistret, er oplysninger, som allerede i dag skal
afgives fra virksomhederne til offentlige myndigheder og
a-kasser.
Ved indførelse af et indkomstregister
opnås der en langt bedre systematisering af indsamlingen af
oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Virksomhederne og andre,
som skal indberette til indkomstregistret, indberetter
således oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang til
et fælles offentligt register. De myndigheder mv., som bruger
de oplysninger, der indberettes til indkomstregistret, kan herefter
hente oplysningerne i indkomstregistret frem for selv at indhente
oplysningerne hos borgerne og virksomhederne. For så vidt
angår de oplysninger, som indberettes til indkomstregistret,
og som myndighederne mv. henter i indkomstregistret, undgås
dermed, at de samme oplysninger skal afgives flere gange til flere
forskellige myndigheder. Virksomhederne skal kun afgive én
månedlig samlet indberetning. Virksomhederne kan dog
vælge at foretage indberetning med kortere tidsinterval
(f.eks. i forbindelse med lønbehandlingen for
ugelønnede eller 14-dages lønnede), således at
indberetningsrytmen kan tilpasses rytmen i virksomhedernes
lønbehandling.
Samtidig bliver konsekvensen af forslaget
dog, at myndighederne får en mere samlet indsigt i borgernes
forhold gennem registrering i et fælles offentligt
register.
På grund af registrets karakter og
meget store omfang har Skatteministeriet fundet det rigtigst, at
registret etableres ved lov, og at spørgsmålet om
terminaladgang til registret ligeledes reguleres gennem
udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante
særlovgivning.
Lovforslaget ledsages derfor af et
følgelovforslag, der blandt andet har til formål at
tilvejebringe sådanne udtrykkelige bestemmelser om
terminaladgang. Adgangen til indhentelse og videregivelse af
oplysninger fra registret i øvrigt reguleres derimod alene
af de almindelige regler herom, herunder navnlig persondatalovens
regler.
Følgelovforslaget har endvidere til
formål, at tilvejebringe klare og utvetydige hjemler til at
anvende registret til sammenstilling og samkøring af
oplysninger i kontroløjemed i det omfang, der på de
enkelte områder findes at være afgørende hensyn,
der begrunder, at registret anvendes på denne måde.
1.2. Visionen for et
indkomstregister
1.2.1. Kun indberetning én
gang
Det er en del af visionen for et
indkomstregister, at oplysninger om borgernes indkomstforhold og
arbejdsomfang kun skal indberettes én gang. I dag kan
borgere og virksomheder være nødsagede til at
indberette de samme oplysninger flere gange. Dette er f.eks.
tilfældet, hvis en borger søger om både
arbejdsløshedsdagpenge og boligstøtte.
Flere indberetninger af de samme oplysninger
giver unødigt administrativt besvær for såvel
borgerne og virksomhederne som de offentlige myndigheder.
Det administrative besvær hos
myndighederne består blandt andet i, at der i dag er for lidt
genbrug af data og funktioner hos de offentlige myndigheder. De
enkelte forvaltninger har således arbejdsgange og
it-systemer, hvor forvaltningerne hver især bruger tid
på at administrere data, som lige så godt kunne
læses direkte i andre forvaltningers systemer.
Kommende it-investeringer skal fremme genbrug
og samtænkning på tværs af nuværende skel.
Der er behov for, at der kan opnås sammenhæng,
både vedrørende teknik, data og forretningsgange,
så it-udviklingen baseres på en fælles
arkitektur. Det er derfor nødvendigt, at eksisterende
specialløsninger kan omlægges til komponenter eller
moduler, som sammen med nye moduler kan levere en række
services, som kan indgå i fleksible løsninger.
Sådanne fleksible løsninger vil
kunne understøtte en lettere og mere effektiv arbejdsgang,
fordi forvaltningerne kan gøre brug af hinandens systemer og
data. Målet er, at data oprettes og administreres på en
kosteffektiv måde og stilles til rådighed via
åbne, kontrollerede grænseflader, hvor andre
it-systemer med legal autorisation får adgang til de data og
funktioner, de har brug for. Forskellige it-systemer skal kunne
udføre opgaver for hinanden, så hver forvaltning ikke
skal bruge ressourcer til at udvikle og vedligeholde funktioner,
der også findes i andre systemer. Det er også dette
mål, indkomstregistret forfølger.
1.2.2. Op- og udbygning af digitale
services for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder
Et indkomstregister vil endvidere kunne
muliggøre opbygning og udbygning af digitale
løsninger, som kan lette hverdagen for borgere, virksomheder
og offentlige myndigheder.
De dele af sagsbehandlingen, der
afhænger af oplysninger om indkomst- og arbejdsomfang kan
således i højere grad foregå digitalt
Offentlige myndigheders
selvbetjeningsløsninger vil kunne blive forudfyldt med de
relevante oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Dermed vil de
kunne gøres mere attraktive at anvende for borgerne og
virksomhederne.
1.2.3. Regelforenklinger
Arbejdet med at fremme digital forvaltning
vil kunne styrkes, hvis oprettelsen af et indkomstregister
suppleres med yderligere regelforenklinger på udvalgte
områder. Der er identificeret 21 ordninger, hvor borgernes
indkomst indgår som et kriterium i sagsbehandlingen. I de 21
ordninger blev der benyttet 16 forskellige indkomstbegreber,
hvilket illustrerer lovgivningens kompleksitet.
Formålet med regelforenklingen vil
derfor være at få gjort flere af de offentlige
myndigheders ordninger e-administrerbare. Indkomstregistret
suppleret med yderligere regelforenklinger vil f.eks. give mulighed
for væsentlige forenklinger af forskuds- og
selvangivelsessystemet. Der henvises til det samtidig fremsatte
lovforslag herom. Endvidere giver forslaget mulighed for en
række administrative lettelser på skatteområdet,
herunder lønindeholdelse via A-skattetrækket. Regler
herom findes i det samtidig fremsatte lovforslag om
konsekvensændringer som følge af indkomstregistret.
Endelig kan henvises til de forenklinger, som nævnes i pkt.
3.4.6-10 og til, at der er igangsat et analysearbejde med henblik
på yderligere forenklinger, som skal sikre en optimal
udnyttelse af indkomstregistrets potentiale. Indkomstregistret vil
derfor kunne medvirke til at fremme gennemgribende
regelforenklinger.
1.2.4. Bedre kontrol og fair play
De offentlige myndigheders kontrolmuligheder
vil kunne forbedres som følge af adgangen til opdaterede
indkomstoplysninger. Indkomstregistret vil således give
mulighed for at opdage snyd og socialt bedrageri på et
betydeligt tidligere tidspunkt end i dag.
Arbejdsdirektoratet anslår, at ca. 1,8
pct. af dagpengeudbetalingerne er såkaldte fejludbetalinger.
Da a-kasserne i 2003 udbetalte ca. 22,2 mia. kr. til
dagpengemodtagerne, svarer det til, at ca. 400 mio. kr.
årligt er fejludbetalt. Med de eksisterende kontrolmuligheder
er Arbejdsdirektoratet og a-kasserne i dag i stand til at indhente
ca. 40 pct. af de fejludbetalte beløb. Dette fremgår
af Økonomistyrelsens rapport »Digitale
løndata«, 2003.
Med udgangspunkt i et indkomstregister vil
det fremover være muligt at udføre en væsentlig
mere effektiv kontrol af dagpengeudbetalingerne end den
stikprøvekontrol, der kan foretages i dag. Registret vil
på månedsbasis kunne give en indikation for, at der kan
være tale om en fejludbetaling. Der vil imidlertid fortsat
være behov for en manuel sagsbehandling for at
undersøge, om der rent faktisk er noget galt.
Indkomstregistret vil forbedre mulighederne
for at opdage snyd og socialt bedrageri væsentligt.
Indkomstregistret vil således være en væsentlig
støtte for den fortsatte kampagne om fair play. Denne
konklusion gør sig gældende for alle ordninger, hvor
indkomstregistrets kontrolmuligheder benyttes.
1.2.5. Statistik
Et indkomstregister vil endelig kunne betyde
en væsentlig bedre statistikindsamling vedrørende
især personaleforhold.
1.2.5.1.
Beskæftigelsesstatistik
De oplysninger, der vil blive indberettet til
indkomstregistret, vil gøre det muligt at danne en mere
opdateret og en mere præcis beskæftigelsesstatistik,
end det er muligt i dag. De første resultater af en
sådan beskæftigelsesstatistik vil kunne foreligge i
slutningen af 2008.
I dag opgøres
beskæftigelsesstatistikkerne enten kvartalsvist (f.eks.
ATP-statistikken eller årligt (f.eks. den registerbaserede
arbejdsstyrkestatistik). Den mest benyttede
beskæftigelsesstatistik er den kvartalsvise ATP-statistik,
der udkommer ca. 50 dage efter det relevante kvartals
afslutning.
Ud fra indberetningerne til indkomstregistret
vil det fremover være muligt at opgøre
beskæftigelsesstatistikken på månedsbasis,
ligesom det vil være muligt at offentliggøre
statistikken betydeligt hurtigere efter måleperiodens
afslutning, end det er muligt i dag. Derved opnås en mere
tidssvarende beskæftigelsesstatistik, og
beskæftigelsesstatistikken vil i højere grad give et
billede af den aktuelle udvikling i beskæftigelsen.
Med udgangspunkt i indkomstregistret vil det
også være muligt at danne en mere præcis
beskæftigelsesstatistik. Den eksisterende ATP-statistik
opgør antallet af fuldtidsbeskæftigede ud fra
arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag. Disse ATP-bidrag
varierer imidlertid for hver medarbejder, alt efter hvilket
beskæftigelsesinterval (i timer) den enkelte medarbejder
befinder sig i. Således betales der ét ATP-bidrag for
lønmodtagere med mellem 9 og 17 timers arbejde om ugen, et
andet bidrag for lønmodtagere med mellem 18 og 26 timers
arbejde om ugen og et tredje bidrag for lønmodtagere med
mere end 27 timers arbejde om ugen. Lønmodtagere med mindre
end 9 timers arbejde om ugen inkluderes ikke i
beskæftigelsesstatistikken. ATP-statistikkens
arbejdstidsopgørelse for hver enkelt lønmodtager er
således kun korrekt inden for et bestemt interval, og
personer med mindre end 9 timers arbejde om ugen bliver ikke talt
med i statistikken.
Da den enkelte lønmodtagers
arbejdsomfang (løntimer) skal indberettes til
indkomstregistret, bliver det muligt at danne en mere præcis
beskæftigelsesstatistik (både med hensyn til personer
og timer).
Med en beskæftigelsesstatistik baseret
på oplysningerne i indkomstregistret vil ATP-statistikken
gradvist kunne udfases.
1.2.5.2. Statistikindberetning til
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik indsamler i dag en
række indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger fra
virksomhederne. Dette gælder f.eks. den årlige
strukturstatistik og den kvartalsvise konjunkturstatistik
vedrørende lønoplysninger. Da indkomstregistret vil
indeholde en række indkomst- og arbejdsrelaterede
oplysninger, såsom bruttoindkomst og ATP-bidrag, åbner
det mulighed for, at Danmarks Statistik vil kunne trække en
del af de indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger direkte fra
indkomstregistret. Det sikres derefter, at Danmarks Statistik ikke
efterspørger indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger, som
virksomhederne allerede har indberettet til indkomstregistret.
På denne måde vil en indberetning til indkomstregistret
samtidig være en indberetning til Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik vil dog fortsat skulle
indhente en række indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger
direkte fra lønbureauer, mellemstore og store virksomheder,
men omfanget vil være lidt mindre end i dag.
2. Gældende regler
2.1. Indberetnings- og
oplysningspligter
Indberetning til indkomstregistret erstatter
en række indberetnings- og oplysningspligter, som i dag
findes i anden lovgivning. De pågældende oplysninger
skal efter forslaget indberettes til indkomstregistret, og de
myndigheder mv., som anvender de pågældende
oplysninger, kan herefter anvende oplysningerne i indkomstregistret
frem for at indhente oplysningerne selv hos virksomhederne.
I det følgende gennemgås en
række indberetnings- og oplysningsforpligtelser, som
påvirkes af etableringen af indkomstregistret.
2.1.1. Skatteministeriets
område
På Skatteministeriets område
indhentes oplysninger fra arbejdsgivere m.fl. til brug for
skatteligning- og beregning samt til kontrolformål.
Følgende love påvirkes som følge af
indkomstregistret:
·
Skattekontrolloven
·
Kildeskatteloven
·
Arbejdsmarkedsfondsloven
· ATP-loven
· Lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister
Skattekontrolloven
Den årlige oplysningsseddel:
Oplysningspligtige virksomheder skal hvert
år senest den 20. januar indberette oplysninger om
løn, honorarer, pensioner m.m. til brug ved skatteligningen
og skatteberegningen. Indberetningen skal gives til de statslige
told- og skattemyndigheder. Hjemmel og bestemmelser findes i lovens
§§ 7, 7A, 7B, 7C, 7D, 7J, 8 E og 9A.
Kildeskatteloven
Den månedlige indberetning af
medarbejdernes CPR-nummer:
Virksomheder, der udbetaler A-indkomst, skal
senest samtidig med angivelse af A-skat og bidrag indsende
oplysninger om personer, der modtager A-indkomst i
A-skatteperioden, den såkaldte MIA-indberetning. Udbetales
der ikke A-indkomst, skal der indsendes nul-indberetning. Hjemmel
findes i lovens § 57 og i § 24 i
bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om
opkrævning af indkomstskat og kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer mv.
(kildeskattebekendtgørelsen).
Kildeskatteloven,
Arbejdsmarkedsfondsloven, ATP-loven og lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
Den månedlige A-skatteangivelse:
Når en virksomhed er registret som
arbejdsgiver i Erhvervssystemet, skal der indsendes en
månedlig angivelse vedrørende indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Hvis en virksomhed en måned ikke har
lønudbetaling, skal der indsendes en nul-angivelse. Hjemmel
til angivelse findes i kildeskattelovens § 57 og
arbejdsmarkedsfondslovens § 13. De nærmere
bestemmelser vedrørende angivelse findes i
opkrævningsloven. Den månedlige angivelse skal
ligeledes indeholde oplysninger om indeholdt bidrag til Den
Særlige Pensionsopsparing, der dog er suspenderet frem til og
med indkomståret 2007. Hjemlen hertil findes i ATP-loven
§ 17 f.
Lønindeholdelse:
Ved indbetaling til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister af beløb, som er indeholdt
efter reglerne om lønindeholdelse, skal den
indeholdelsespligtige give skriftlig meddelelse om arbejdsgiverens
CVR/SE-nummer, personnummer på skyldneren, beløb og
dispositionsdato. Dette følger af bekendtgørelse nr.
995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Endvidere skal den indeholdelsespligtige give
meddelelse til Det Fælles Lønindeholdelsesregister,
hvis skyldneren ikke er ansat hos den pågældende, eller
skyldneres ansættelse hos den pågældende
ophører.
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets område.
På Beskæftigelsesministeriets
område indhentes oplysninger fra arbejdsgivere m.fl. til brug
for administrationen af:
€" Lov om arbejdsløshedsforsikring
mv.
€" Lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel
€" Lov om aktiv socialpolitik
€" Lov om fleksydelse
€" Lov om delpension
€" Lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
€" Lov om arbejdsskadesikring.
€" Lov om Lønmodtagernes
Garantifond
€" Ferieloven
€" Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
€" Lov om ansvaret for og styring af den
aktive beskæftigelsesindsats
Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Administrationen af
arbejdsløshedsforsikringsloven sker i dag som udgangspunkt
på grundlag af medlemmets egne oplysninger om bl.a.
lønindtægt, arbejdstid og arbejdsperioder, f.eks. ved
fremlæggelse af lønsedler, ansættelseskontrakt
mv.
Med hjemmel i lovens § 91 kan der
imidlertid indhentes oplysninger fra arbejdsgivere bl.a. om hvilke
lønmodtagere, pågældende har beskæftiget,
og hvilken løn der er udbetalt inden for et nærmere
angivet tidspunkt, om årsagen til a-kassemedlemmers
arbejdsophør samt om udbetaling af
dagpengegodtgørelser (G-dage). Oplysningerne kan indhentes
af Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn samt
€" for så vidt angår egne medlemmer €" af
vedkommende arbejdsløshedskasse.
Skønsmæssigt indhentes 80-90.000
arbejdsgivererklæringer årligt, navnlig
vedrørende løn og arbejdstid. Arbejdsgiverne afgiver
oplysningerne på papirbaserede blanketter. En del af disse
vil blive erstatttet af oplysninger fra indkomstregistret.
Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets
Ankenævn kan indhente oplysninger om bestemte
ydelsesmodtageres pensionsforhold mv. hos pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysninger om
skattepligtige udbetalinger af pensioner vil indgå i
indkomstregistret, og der vil derfor blive brug for færre
henvendelser til pensionskasser m.fl.
Lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel
Med hjemmel i lovens § 26,
stk. 3, er der i bekendtgørelsen om dagpenge ved sygdom
eller fødsel fastsat regler om arbejdsgiverens anmeldelse af
refusionskrav samt anmeldelse af sygefravær.
I lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel er der ikke hjemmel til at indhente oplysninger om
indkomst og arbejdsomfang. Regler herom er fastsat i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Ved anmeldelse af refusionskrav samt
anmeldelse af sygefravær skal arbejdsgiveren udfylde en
blanket. Arbejdsgiveren skal blandt andet udfylde oplysninger om
ansættelsesperiode, arbejdstid pr. dag, evt. oplysninger om
varierende arbejdstid, holdskifte mv. Endvidere oplysninger om
løn (der medregnes ikke ekstraordinært overarbejde,
feriepenge, ATP, pensionsbidrag og lign., og endvidere skal
arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes), samt om der er
søgnehelligdagsordning.
KL har skønnet, at arbejdsgiverne i
dag udfylder lønoplysninger (i større eller mindre
omfang) på i alt ca. 1.433.000 blanketter vedr. sygedagpenge
årligt samt i alt ca. 331.000 blanketter vedr. barseldagpenge
årligt.
For at kunne benytte oplysningerne fra
indkomstregistret i forbindelse med anmodningerne om refusionskrav
samt anmeldelse af sygefravær vil det kræve
grundlæggende ændringer af beregningsreglerne for
dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der vil på
sygedagpengeområdet blive iværksat analyser for at
få klarlagt, hvilke beregningsregler der kan opstilles
på baggrund af oplysningerne i indkomstregistret.
Lov om aktiv socialpolitik
Der er hidtil ikke indberettet oplysninger om
indkomst- og arbejdsomfang til brug for administrationen af lov om
aktiv socialpolitik, men kommunerne indhenter oplysninger, herunder
fra borgerne selv, til brug for beregningen af ret til hjælp
samt til brug for beregning af ydelser, fradrag i ydelser og
kontrol.
Lov om fleksydelse
Efter lovens § 34 kan
Arbejdsdirektoratet indhente oplysninger fra arbejdsgiveren, som er
nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse. Desuden
anvendes MIA-systemet og KMD€™s kontrolordning til
kontrol med beregningsgrundlaget for ydelsen.
Lov om delpension
Kommunerne administrerer lov om
delpension.
Ved beregningen af delpension anvendes
oplysninger om arbejdstid. Reglerne om indhentelse af disse
oplysninger er fastsat i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Oplysningerne anvendes til at
fastsætte arbejdstidsnedsættelsen og dermed beregningen
af delpensionens størrelse. Desuden anvendes MIA-systemet og
KMD€™s kontrolordning til kontrol med
beregningsgrundlaget for ydelsen.
Lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension - Indbetaling og indberetning af
ATP-bidrag
Regler om indbetaling og indberetning af
ATP-bidrag fremgår af ATP-loven, og de nærmere regler
for beregning, indbetaling og indberetning af ATP-bidrag er fastsat
i bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2005 om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herudover gælder der
særlige regler for indbetaling og indberetning af ATP-bidrag
af forskellige overførselsindkomster, hvilket er fastsat i
en række bekendtgørelser med hjemmel i
særlovgivning.
Arbejdsgiverne beregner og indeholder
lønmodtagernes andel af ATP-bidraget ved hver
lønudbetaling og foretager kvartalsvis indbetaling af det
samlede ATP-bidrag (lønmodtager- og arbejdsgiverandel) for
virksomhedens ansatte.
Endelig skal virksomhederne én gang
årligt indberette til told- og skatteforvaltningen, hvor
meget der er indbetalt i ATP-bidrag (samlede årlige bidrag og
bidragssats) for hver medarbejder (cpr.nr.) på de
årlige oplysningssedler med oplysninger om
beskæftigelsesåret. De få arbejdsgivere, der ikke
skal indsende oplysningssedler til told- og skatteforvaltningen,
indberetter oplysningerne på en særlig blanket, der
indsendes direkte til ATP, hvorefter disse behandles manuelt i
lønmodtagersystemet (gælder f.eks. beskæftiget
hushjælp og danske lønmodtagere under udenlandsk
virksomhed).
Told- og skatteforvaltningen opsamler
indberetningsdata og leverer dem til ATP i en hovedkørsel
primo året efter indberetningsåret og stiller endvidere
en række kontroldata til rådighed for ATP.
Reglerne om arbejdsgivernes årlige
indberetning vil skulle ændres, da lovforslaget
indebærer, at arbejdsgiverne skal indberette ATP-bidraget til
indkomstregistret på månedlig basis.
Op mod 75 pct. af arbejdsgiverne anvender
maskinelle løsninger til lønadministration, herunder
lønservicebureauer eller egne lønsystemer til
indbetaling og indberetning af ATP-bidrag. Det forudsættes,
at lønservicebureauer mv. fortsat som hidtil leverer
oplysninger for de arbejdsgivere, der er tilsluttet her.
De øvrige arbejdsgivere, der ikke
anvender lønservicebureauer eller Informationsservice,
foretager manuel indbetaling og indberetning.
Det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt af
forskellige overførselsindkomster (ydelser ved fravær
fra arbejdsmarkedet), indberettes også en gang årligt
for den enkelte ydelsesmodtager. Indberetningen sker på den
årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen, der
viseresender oplysningerne til ATP.
Reglerne om indberetning af ATP-bidrag af
forskellige overførselsindkomster vil ligeledes skulle
ændres, da indberetningen heraf ligeledes vil skulle ske
månedsvis til indkomstregistret.
Lov om arbejdsskadesikring
Tilkendelse af erstatning efter lov om
arbejdsskadesikring sker i dag på grundlag af oplysninger om
blandt andet lønindtægt, arbejdstid og arbejdsperioder
fra den tilskadekomne selv, fra dennes arbejdsgiver og fra
skattevæsenet. Oplysningerne indhentes hovedsageligt i
papirform, og dokumenteres ved lønsedler,
årsopgørelser og selvangivelser.
Oplysningerne indhentes fra den tilskadekomne
på grundlag af dennes samtykke. Med hjemmel i lovens
§ 37 kan der tillige indhentes oplysninger fra
arbejdsgiveren om, hvilken løn der er eller ville være
blevet udbetalt i en nærmere angiven periode og om
årsagen til den tilskadekomnes arbejdsophør.
Oplysningerne kan indhentes af Arbejdsskadestyrelsen og
Ankestyrelsen.
AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)
er etableret i henhold til kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring.
AES har efter loven til opgave at
· beregne og
opkræve bidrag til at finansiere udgifterne ved
erhvervssygdomme og
· udbetale
erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.
Sikringspligten i AES er obligatorisk og
omfatter samtlige private og offentlige arbejdsgivere.
Arbejdsgiverne kan derfor ikke efter loven sikre deres ansatte mod
følgerne af erhvervssygdomme andre steder end i AES.
Arbejdsgiveren opfylder sin sikringspligt ved at tilmelde sig AES
og indbetale bidrag for sine ansatte. Bidraget fastsættes af
AES€™ bestyrelse blandt andet på grundlag af
arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, det beregnede
antal ansatte og de forventede udgifter vedrørende den
pågældende arbejdsgiver.
I medfør af bekendtgørelsen om
arbejdsgivernes betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har arbejdsgiverne derfor i dag pligt til at
indberette deres beskæftigelse til AES. Indberetningen sker
på særlige reguleringsskemaer, der sendes til
arbejdsgiverne i forbindelse med den årlige
hovedopkrævning i december for det kommende
kalenderår.
Lov om Lønmodtagernes
garantifond
Efter loven skal offentlige myndigheder,
arbejdsgivere og faglige organisationer efter anmodning give fonden
oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling
fra fonden.
Direkte adgang til oplysningerne i
indkomstregistret vil i vidt omfang kunne erstatte en anmodning til
arbejdsgiver og lønmodtager. Dette forudsætter, at
oplysningerne svarer til oplysningerne på en
lønseddel. I modsat fald vil LG fortsat kunne kræve
indsendelse af lønsedler fra lønmodtageren.
Ferieloven
Efter lovens § 43 kan
direktøren for Arbejdsdirektoratet indhente oplysninger til
brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og
arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes
Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der
administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3,
og Arbejdsmarkedets Feriefond, herunder i elektronisk form,
1) om, hvilke personer der har været ansat
hos en arbejdsgiver,
2) om, hos hvilke arbejdsgivere en person har
været ansat,
3) om, i hvilke perioder en person har holdt
ferie,
4) om, hvornår en person er ophørt
hos en arbejdsgiver,
5) om, i hvilken periode og i hvilket omfang en
person har været beskæftiget,
6) om, hvilken løn der er udbetalt til en
person,
7) om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt
til en person,
8) om feriegodtgørelse, der ikke er
hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg,
der ikke er udbetalt, herunder udbetalinger efter
§§ 34 a eller 34 b,
9) om meddelelser af betydning for
opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto,
10) om meddelelser af betydning for kontrol med
udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunder
personers skriftlige erklæringer, og
11) om regnskabsoplysninger mv. af betydning for
kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af
§ 36, stk. 3.
Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats
Tilvejebringelse af datagrundlaget for
forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen finder efter
ikrafttrædelsen af kommunalreformen den 1. januar 2007 sted
med hjemmel i den ny lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Efter § 62 i denne lov har
offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører, der medvirker i forvaltningen af
arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette
oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag om
virksomheder og om en persons beskæftigelsesprofil,
forløb og modtagne ydelser samt andre data om
beskæftigelsesindsatsen. Endvidere er der med hjemmel i
lovens § 63 adgang til at udveksle relevante oplysninger
mellem myndigheder m.v. til brug for blandt andet opgørelsen
af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
2.1.3. Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggenders område
Lov om social service
Vedr. fripladstilskud i dagtilbud og klubtilbud til børn og
unge
Der er ikke hjemmel i lov om social service
til at indhente oplysninger om indkomst. Regler herom er fastsat i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, § 11 a, stk. 2. Det er kommunerne, der
administrerer reglerne om optagelse og forældrenes
egenbetaling for plads i dagtilbud og klubtilbud, herunder
bestemmelserne om fripladstilskud af økonomiske og
socialpædagogiske grunde. Borgeren har pligt til at give
oplysninger om indkomstforhold som grundlag for beregning af
fripladstilskud. Desuden anvendes MIA-systemet og KMD€™s
kontrolordning til kontrol med beregningsgrundlaget for
ydelsen.
Lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag
I lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger
til at nedsætte det særlige børnetilskud til
pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at
nedsætte børnetilskuddet til uddannelsessøgende
forældre, jf. lovens § 10 c, stk. 5 og 6.
Kommunerne kan efter § 11 a,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område indhente indtægtsoplysninger til brug
for beregning af disse nedsættelser af
børnetilskuddene. Desuden anvendes MIA-systemet og
KMD€™s kontrolordning til kontrol med
beregningsgrundlaget for ydelsen.
2.1.4. Indenrigs- og
Sundhedsministeriets område
Efter lov om kommunal indkomstskat er
bestyrelser for selskaber mv. forpligtet til at afgive de
oplysninger, som er nødvendige for fordeling af selskabsskat
mv., hvis oplysningerne ikke har kunnet skaffes efter anmodning til
told- og skatteforvaltningen. De oplysninger, der er tale om, er
hovedsageligt oplysninger om lønsummens fordeling på
beskæftigede i de enkelte kommuner.
2.1.5. Integrationsministeriets
område
Integrationsloven
Efter integrationsloven udbetales
introduktionsydelse til udlændinge, der tilbydes
introduktionsprogram, i op til tre år, og som i øvrigt
opfylder betingelserne herfor. Ved beregning af ydelsen skal den
kommunale forvaltning tage hensyn til eventuel lønindkomst
eller andre indtægter, som den pågældende
udlænding måtte oppebære.
Administrationen af loven finder i dag som
udgangspunkt sted på grundlag af udlændingens egne
oplysninger om bl.a. egne og en eventuel ægtefælles
arbejdstimer, lønindtægter samt løbende
pensions- og forsikringsordninger, jf. integrationslovens
§ 49.
Efter integrationslovens § 50,
stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dog €" som udgangspunkt
med udlændingens samtykke €" forlange, at personer,
myndigheder mv., der har kendskab til forholdene, giver
oplysninger, der må anses for nødvendige ved
behandlingen af sager om ydelser efter integrationslovens kapitel
4-6. Kan samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes
uden samtykke, jf. integrationslovens § 50,
stk. 2.
Efter integrationslovens § 50,
stk. 5, kan en kommunalbestyrelse endvidere kræve at
få oplysninger om økonomiske forhold i elektronisk
form fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om
den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den
kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.
Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag
eller som led i en generel søgning eller til brug for
kontrol. Desuden anvendes MIA-systemet og KMD€™s
kontrolordning til kontrol med beregningsgrundlaget for
ydelsen.
Repatrieringsloven
Efter repatrieringsloven kan
kommunalbestyrelsen efter ansøgning yde en løbende,
månedlig reintegrationsbistand i 5 år til visse
udlændinge, som ønsker at vende tilbage til
hjemlandet, og som ikke har midler, der kan dække behovet for
reintegrationsbistand.
Ved vurderingen af om en udlænding har
midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand,
tages både formue og løbende indtægter i
betragtning. Pension, der medtages ved repatriering, fradrages i
reintegrationsbistanden.
Administrationen af loven finder i dag som
udgangspunkt sted på grundlag af udlændingens egne
oplysninger.
2.1.6. Socialministeriets
område
Den sociale lovgivning indeholder ikke regler
om indberetninger fra arbejdsgivere m.fl.
Derimod er der regler om hvilke personer mv.,
som myndigheden kan forlange at få oplysninger fra.
Reglerne om indhentelse af oplysninger,
herunder borgernes oplysningspligt, findes på
Socialministeriets område, primært i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
(lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005),
§§ 10-12 a. Loven omfatter også lovgivning,
der administreres af Beskæftigelsesministeriet samt Familie-
og Forbrugerministeriet. Lovens anvendelsesområde er
beskrevet i § 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed
og administration på det sociale område
(bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004).
Efter lovens § 11 har den, der
ansøger om eller får hjælp, pligt til at give
nødvendige oplysninger. Efter § 11 a kan
myndigheden €" med samtykke fra den der får eller
søger om hjælp €" forlange at få
nødvendige oplysninger om pågældende fra andre
offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse,
læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i
øvrigt og personer, der handler på disses ansvar,
arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og
private, der udfører opgaver for det offentlige.
Efter §11 a, stk. 2, kan
myndigheden €" uden samtykke €" til brug for behandlingen
af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve
oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger
om eller får hjælp, og dennes ægtefælle,
fra andre offentlige myndigheder og fra
arbejdsløshedskasser.
2.1.7. Undervisningsministeriets
område
På Undervisningsministeriets
område indhentes oplysninger fra arbejdsgivere, modtagere af
uddannelsesstøtte og deres forældre, modtagere af
voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, elevstøtte og
bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik til
brug for administrationen af
· Lov om statens
uddannelsesstøtte
· Lov om statens
voksenuddannelsesstøtte
· Lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
· Lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
· Lov om
arbejdsgivernes elevrefusion (AER)
· Lov om bonus
til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik
Lov om statens
uddannelsesstøtte
Administrationen af SU-loven er allerede i
meget væsentligt omfang digitaliseret. Det gælder
også indhentning af indkomstoplysninger. Det er kun i
undtagelsestilfælde, der indhentes oplysninger fra de
uddannelsessøgende eller deres forældre.
SUstyrelsen indhenter blandt andet
følgende oplysninger:
Uddannelsessøgende på 18 og 19
år, som er i gang med en ungdomsuddannelse, får et
tillæg til deres grundstipendium, hvis forældrenes
samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det
andet kalenderår forud for støtteåret ikke
overstiger et vist beløb. Tillægget gradueres over en
indkomstskala.
Indkomstgrundlaget er defineret i lovens
§ 26 og vil ikke kunne beregnes på grundlag af
oplysninger fra indkomstregistret. SUstyrelsen får i dag
indkomstgrundlaget leveret fra registre i told- og
skatteforvaltningen. Indhentningen af disse oplysninger er derfor
allerede næsten 100 pct. digitaliseret, idet kun oplysninger
om udenlandske indkomster ikke kan leveres.
Efter lovens § 25, stk. 8, nr.
4, kan indkomstgrundlaget fraviges, når forældrenes
indkomst er faldet væsentligt. Den uddannelsessøgende
skal søge herom, og i den forbindelse indsende sine
forældres forskudsopgørelse, de seneste
lønsedler og en dokumenteret begrundelse for, hvorfor de er
gået ned i indkomst.
I den udstrækning, at forældrene
er lønmodtagere, vil SUstyrelsen kunne anvende
lønoplysningerne fra indkomstregistret til belysning af
forældrenes aktuelle indkomstforhold. Det drejer sig om ca.
1.000-1.500 sager årligt.
Uddannelsessøgende, som ikke er danske
statsborgere, kan efter lovens § 2, i visse
tilfælde i støttemæssig henseende ligestilles
med danske statsborgere.
I nogle situationer vil disse
uddannelsessøgende skulle dokumentere at have eller at have
haft erhvervsarbejde i Danmark i en bestemt periode.
Ansøgningen skal derfor vedlægges
arbejdsgivererklæringer, kontrakter eller lønsedler,
der dækker hele perioden.
SUstyrelsen vil i et vist omfang i stedet
kunne anvende oplysninger fra indkomstregistret. Det drejer sig om
ca. 1.500 €" 2.000 sager årligt.
Efter lovens § 28 udbetales
uddannelsesstøtten med foreløbige beløb i
støtteåret og tildeles med endelige beløb efter
støtteårets afslutning. Det sker efter lovens
§ 30, stk.1, med udgangspunkt i blandt andet den
uddannelsessøgendes egenindkomst og studieforhold.
Egenindkomsten er defineret i lovens
§ 23 og vil ikke kunne beregnes på grundlag af
oplysningerne i indkomstregistret. SUstyrelsen får i dag
egenindkomstoplysningerne leveret fra registre i told- og
skatteforvaltningen. Indhentningen af disse oplysninger er allerede
100 pct. digitaliseret.
SUstyrelsen anmoder i forbindelse med den
endelige tildeling i enkeltsager, blandt andet ved henvendelser og
ankesager mv., den uddannelsessøgende om dokumentation for
indkomstforhold, herunder lønsedler og lignende. SUstyrelsen
vil i et vist omfang i stedet kunne anvende oplysninger fra
indkomstregistret. Det drejer sig højst om et par hundrede
sager årligt.
Administrationen af forrentning og
tilbagebetaling af studiegæld i form af studielån,
slutlån og statslån, jf. lovens
§§ 33-35, samt krav om tilbagebetaling af for meget
modtaget støtte, jf. lovens § 31, varetages i
henhold til aftale mellem Økonomistyrelsen og SUstyrelsen af
Økonomistyrelsen.
Økonomistyrelsen anmoder i enkeltsager
blandt andet i forbindelse med afgørelse om udskydelse af
tilbagebetalingen og i klagesager mv. debitorerne om oplysninger,
der kan stilles til rådighed fra indkomstregistret. Det
drejer sig højst om et par hundrede sager årligt.
Lov om statens
voksenuddannelsesstøtte
Administration af statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) sker i dag som udgangspunkt
på grundlag af ansøgerens egne oplysninger om bl.a.
uddannelsesbaggrund og beskæftigelsesforhold, herunder
oplysninger om orlov og fravær fra arbejdet på grund af
uddannelse. Oplysningerne indhentes via et ansøgningsskema.
Der indhentes ikke umiddelbart oplysninger fra hverken de
uddannelsessøgende eller deres arbejdsgivere, der med fordel
vil kunne stilles til rådighed fra indkomstregistret med
henblik på tildeling af SVU.
Lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Administration af godtgørelsen ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) sker i
dag som udgangspunkt på grundlag af ansøgerens egne
oplysninger om bl.a. uddannelsesbaggrund og
beskæftigelsesforhold, herunder oplysninger om fravær
fra arbejdet på grund af uddannelse. Oplysningerne indhentes
via et ansøgningsskema. Der indhentes ikke oplysninger fra
hverken de uddannelsessøgende eller deres arbejdsgivere, der
umiddelbart vil kunne stilles til rådighed fra
indkomstregistret.
Lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler)
Efter lovens § 30 yder staten en
indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af
egenbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på
efterskoler. Til brug for denne beregning kan Styrelsen for Statens
Udannelsesstøtte (SUstyrelsen) efter anmodning fra
efterskolen indhente oplysninger om indkomstgrundlaget fra told- og
skatteforvaltningen til beregning af det ugentlige
støttebeløb.
Indkomstgrundlaget er defineret i lovens
§ 32 og vil ikke kunne beregnes på grundlag af
oplysninger i indkomstregistret. SUstyrelsen får i dag
indkomstgrundlaget leveret fra registre i told og
skatteforvaltningen. Administrationen af denne bestemmelse er
derfor i meget væsentlig grad digitaliseret. Det er kun i
tilfælde, hvor SU styrelsen ikke kan få oplysninger fra
told- og skatteforvaltningen, at der indhentes oplysninger fra
eleven selv eller dennes forældre.
Lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion
AER opkræver bidrag hos alle
ATP-pligtige arbejdsgivere til finansiering af en række
ydelser til arbejdsgivere og elever, primært udbetaling af
lønrefusion til arbejdsgivere under elevernes skoleophold.
De nærmere regler er fastsat i loven og
bekendtgørelsen om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), der administrerer AER, indhenter AER elektronisk oplysninger
til identifikation af arbejdsgivere og ansatte, herunder elever, i
form af CVR-/SE-numre og CPR-numre. Oplysningerne anvendes til den
løbende administration af AER€™s
bidragsopkrævnings- og udbetalingsopgaver.
Fra ATP indhenter AER endvidere elektronisk
oplysninger om de bidrag, arbejdsgiverne kvartalsvist indbetaler
til ATP. Oplysningerne anvendes til beregning af arbejdsgivernes
AER-bidrag. Efter § 4 i bekendtgørelsen om
Arbejdsgivernes Elevrefusion beregnes og opkræves
arbejdsgivernes bidrag til AER kvartalsvis af AER på grundlag
af de samlede bidrag til ATP, som er modtaget fra arbejdsgiveren i
forudgående 3-måneders perioder.
Fra ATP indhenter AER endvidere elektronisk
oplysninger om arbejdsgivernes årsindberetning til told-
og skatteforvaltningen af de indbetalte ATP-bidrag for den enkelte
lønmodtager og den anvendte sats (A-, B- eller C-sats).
Oplysningerne anvendes til regulering af AER-bidraget for de
arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag med flere satser. For
disse arbejdsgivere sker der ifølge
AER-bekendtgørelsens § 5 en foreløbig
beregning af AER-bidraget på grundlag af en fordeling af
arbejdsgiverens indbetalte ATP-bidrag efter samme forhold mellem de
tre bidragssatser som i den senest modtagne årlige
indberetning til told- og skatteforvaltningen. Når AER i
februar/marts året efter har modtaget ATP-indberetningerne
til told- og skatteforvaltinngen vedrørende et givet
bidragsår, foretages i slutningen af året en
efterfølgende regulering af arbejdsgiverens bidrag, som kan
resultere i enten en efterbetaling eller en tilbagebetaling.
Fra Undervisningsministeriets Easy-P system
modtager AER elektronisk oplysninger om indgåede
uddannelsesaftaler (oplysninger om elever og praktiksteder,
uddannelseskoder og uddannelsesperioder) i henhold til lov om
erhvervsuddannelser. Oplysningerne suppleres med oplysninger, der
indhentes direkte fra skolerne, arbejdsgiverne og eventuelt
også fra eleverne, primært om indgåede
uddannelsesaftaler uden for erhvervsuddannelsesloven. Oplysningerne
anvendes til AER€™s administration af de forskellige
udbetalingsopgaver, først og fremmest
lønrefusionsudbetalingerne og til administrationen af
arbejdsgivernes AER-bidragsfritagelse for elever. Disse oplysninger
kan næppe erstattes af oplysninger i indkomstregistret.
Fra arbejdsgivere og elever indhentes i
ikke-elektronisk form oplysninger om elevlønninger, der
blandt andet anvendes til AER€™s vurdering af, om en
arbejdsgiver er berettiget til lønrefusion med den
særlige sats for voksenelever. Ifølge
AER-bekendtgørelsens § 6 ydes lønrefusion
med voksensatsen, hvis eleven er fyldt 25 år ved
uddannelsesaftalens begyndelse og modtager en løn, der
mindst svarer til den laveste løn for en ikke-faglært
arbejder inden for området.
Lov om bonus til elever i
ungdomsuddannelse med lønnet praktik
I følge bonusloven udbetaler
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) på statens vegne bonus til
elever, der er under erhvervsuddannelse, landbrugets
grunduddannelse, grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, til elever i de sidestillede uddannelser
(erhvervsfisker- og farmako-nomuddannelsen) samt til elever i
skolepraktik efter lov om erhvervsuddannelser.
Der ydes ikke bonus til elever, for hvilken
arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion med
voksensatsen. AER indhenter derfor i dag en række oplysninger
til belysning af, om betingelserne for lønrefusion med
voksensatsen er opfyldt, jf. ovenfor. Det er ikke en betingelse, at
arbejdsgiveren rent faktisk modtager lønrefusion med
voksensatsen. Oplysningerne indhentes dels med udgangspunkt i
elevens uddannelseskode og oplysningerne om lønniveauet i de
enkelte uddannelser, dels ved indhentelse af skriftlig
dokumentation fra arbejdsgiver/elev om elevens løn
kombineret med oplysninger om elevens alder.
2.2. Anvendelse af indberettede
oplysninger
De data, som er nævnt i afsnit 2.1,
anvendes til administration af en række regler fordelt
på flere ministeriers områder. Det er dermed de
områder, hvor data fra indkomstregistret kan få
betydning.
I det følgende gennemgås de
regler, hvor der i dag anvendes data, som efter forslaget kommer
til indgå i indkomstregistret.
2.2.1. Skatteministeriets
område
På skatteministeriets område
anvendes oplysninger om borgernes indkomstforhold til
skatteligningen og skatteberegningen samt til
kontrolformål.
Den månedlige angivelse af indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag anvendes til opkrævning af
virksomhedernes indeholdte A-skatte- og arbejdsmarkedsbidrag.
Manglende indbetaling resulterer i udsendelse af en
opkrævning.
Oplysningerne fra den årlige
oplysningsseddel anvendes som hovedformål til dannelse af
selvangivelser og årsopgørelser. Endvidere danner
oplysningerne grundlag for dannelse af borgernes
forskudsregistrering.
Derudover anvendes oplysninger fra
oplysningssedlen til kontrolformål. Til kontrol af
virksomhedernes indeholdelse og betaling af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag sammenholdes de månedlige angivelser
heraf med de årlige oplysninger fra oplysningssedlerne om
A-indkomst, A-skat mv. pr. lønmodtager. Ved
årsdifferencer pålægges virksomheden korrektion
af differencerne.
De månedlige oplysninger om
medarbejdernes CPR-numre (MIA-oplysninger) anvendes primært
til kontrolformål i forbindelse med udbetaling af sociale
ydelser og dagpengeudbetalinger. Oplysningerne videresendes til de
sociale myndigheder og Arbejdsdirektoratet. Told- og
skatteforvaltningen anvender oplysningerne i forbindelse med
arbejdsgiverkontrol.
Oplysningerne om identiteten af skyldneren og
det lønindeholdte beløb samt om ophør af
skyldnerens ansættelsesforhold i forbindelse med
lønindeholdelse anvendes af Det Fælles
Lønindeholdelsesregister til kontrol af virksomhedernes
indeholdelse og betaling samt med henblik på at kunne sikre
sig, at den rigtige arbejdsgiver pålægges at foretage
lønindeholdelse.
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets område
Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
De indhentede oplysninger om
beskæftigelsesperioder, løntimer og indtægter
anvendes som grundlag for afgørelser om medlemmernes ret til
ydelser efter loven, udmåling af ydelsernes størrelse
og varighed, til brug ved behandling af ankesager samt som grundlag
for Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne og deres
medlemmer.
Lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel
Oplysningerne om ansættelsesforhold
samt løn anvendes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet for lønmodtagerens ret til
dagpenge ved sygdom eller fødsel, samt ved beregningen af
dagpengenes størrelse.
Lov om aktiv socialpolitik
Kommunerne indhenter oplysninger, herunder
fra borgerne selv, til brug for beregning af ydelser, fradrag i
ydelser og kontrol.
Lov om fleksydelse
Oplysningerne anvendes bl.a. i forbindelse
med beregning af fleksydelsens størrelse samt til kontrol
af, at ydelsen er udbetalt med rette.
Lov om delpension
Oplysningerne anvendes til at fastsætte
arbejdstidsnedsættelsen og dermed beregningen af
delpensionens størrelse.
ATP-loven
Indberetning til ATP
Oplysningerne fra told- og
skatteforvaltningen om indbetalte ATP-bidrag på CPR-niveau
overføres elektronisk til ATP i det følgende år
ved en hovedkørsel omkring 1. marts samt supplerende
kørsler over resten af året. Ved disse
overførsler modtager ATP også oplysning om indberettet
A-indkomst for hver lønmodtager fordelt pr. CVR-nr./SE-nr.
Oplysningerne fra told- og skatteforvaltningen kan kun leveres
årsvis, og der findes ingen andre kilder, som løbende
indsamler lignende data.
Når de årlige
indberetningsoplysninger (hovedkørslen) fra told- og
skatteforvaltningen er modtaget, godskrives ATP-bidraget for hver
enkelt lønmodtager som en rettighed i ATPs
pensionssystem.
Kontrol med ATP-indbetalinger
Oplysningerne fra told- og
skatteforvaltningen gør det muligt for ATP at afvikle et
antal årlige kontroller, der har til formål at sikre
lønmodtagerens rettigheder efter ATP-loven.
Lov om arbejdsskadesikring
De indhentede oplysninger om
beskæftigelsesperioder og indtægter anvendes som
grundlag for afgørelse om den tilskadekomnes ret til
erstatning for tab af erhvervsevne eller de efterladtes ret til
erstatning for tab af forsørger samt fastsættelse og
beregning af erstatningens størrelse.
Ved Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
årlige bidragsopkrævning i december anvendes som
udgangspunkt arbejdsgiverens senest kendte antal ansatte for det
forudgående år. I forbindelse med
årsopkrævningen kan arbejdsgiveren på det
samtidigt modtagne reguleringsskema dels foretage endelig
regulering af antal ansatte for det netop afsluttede
kalenderår dels forskudsregistrere antallet af ansatte for
det kommende år. Opkrævningen i december er derfor en
foreløbig bidragsopkrævning, og bidraget kan
efterfølgende blive reguleret én eller flere
gange.
Lov om Lønmodtagernes
Garantifond
Oplysningerne vil skulle bruges til fondens
administration i forbindelse med beregning og udbetaling til
lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent
arbejdsgiver.
Ferieloven
Oplysningerne skal bl.a. bruges til at
konstatere om en arbejdsgiver har ansatte, og i hvilke perioder en
lønmodtager har været ansat. Oplysningerne vil derfor
i et vist omfang være brugbare i forbindelse med
administrationen af ferieloven. Det vil dog stadig være
nødvendigt at indhente supplerende oplysninger.
Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats
Ved administrationen af lovgivningen
indgår oplysninger om personers indkomst- og
beskæftigelsesforhold, herunder typer af indkomst, samt
oplysninger om virksomhedens forhold. Disse oplysninger anvendes
blandt andet i forbindelse med opgørelse af
beskæftigelses- og ledighedsperioder, herunder perioder med
tilbud efter lovgivningen og i forbindelse med opgørelse af
merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet i forbindelse
med ansættelse med løntilskud. Oplysningerne anvendes
endvidere til opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen, overvågning af arbejdsmarkedet
og statistik- og analyseformål.
2.2.3. Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggenders område
Lov om social service
Vedr. fripladstilskud i dagtilbud og klubtilbud til børn og
unge
Med hjemmel i § 15, stk. 6, og
§ 22, stk. 2, i lov om social service har ministeren
for familie- og forbrugeranliggender i bekendtgørelse om
henholdsvis kommunens tilskud til brug for dagtilbud til
børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud mv.
og bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for
klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til
større børn og unge fastsat bestemmelser om, at
tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes
økonomiske forhold og barnets / den unges særlige
behov for ophold i dagtilbud / klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud.
Kommunen administrerer bestemmelserne om
fripladstilskud. Fripladstilskud ydes når forældrene
dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for
satserne ifølge en fripladsskala, som reguleres hvert
år pr. 1. januar. Forældre, der ønsker at
modtage hel eller delvis friplads er forpligtet til at give
kommunen de relevante oplysninger om indkomst. Der er ikke fastsat
bestemmelser i serviceloven om, hvordan disse oplysninger skal
gives / indhentes.
Kommunerne indhenter oplysninger fra den
enkelte borger. Kommunerne kan endvidere efter § 11 a,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område indhente indtægtsoplysninger til brug
for beregning af fripladstilskud.
Indkomstregistret vil kunne anvendes til
indhentelse af oplysninger til brug for beregning af
fripladstilskud.
Lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag
I lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger
til at nedsætte det særlige børnetilskud til
pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at
nedsætte børnetilskuddet til uddannelsessøgende
forældre, jf. lovens § 10 c, stk. 5 og 6.
Kommunerne indhenter oplysninger fra de
enkelte borgere til brug for beregning af nedsættelsen.
Kommunerne kan endvidere efter § 11 a, stk. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område indhente indtægtsoplysninger til brug for
kontrol af borgerens oplysninger om indtægter til beregning
af disse nedsættelser af børnetilskuddene.
Indkomstregistret vil kunne anvendes til
indhentelse af oplysninger til brug for beregning af
fripladstilskud.
2.2.4. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område
Ved fastsættelse af
ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere
indgår oplysninger om støttemodtagerens
arbejdsindkomst, dagpenge ved sygdom samt anden indkomst fra det
offentlige, som ikke er arbejdsindkomst, eller kontanthjælp.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får de
pågældende oplysninger ved henvendelse til
skattemyndighederne.
2.2.5. Indenrigs- og
Sundhedsministeriets område
Oplysninger blandt andet om lønsummens
fordeling på beskæftigede i de enkelte kommuner
anvendes i forbindelse med fordelingen af den kommunale andel af
selskabsskatter mv. mellem kommunerne.
2.2.6. Integrationsministeriets
område
Integrationsloven
Administrationen af loven finder i dag som
udgangspunkt sted på grundlag af den pågældende
udlændings egne oplysninger om bl.a. egne og en eventuel
ægtefælles arbejdstimer, lønindtægter samt
løbende pensions- og forsikringsordninger, jf.
integrationslovens § 49. Integrationsloven indeholder
således ikke regler om indberetning af oplysninger om
indkomst- og arbejdsforhold til kommunerne, men kommunerne
indhenter om nødvendigt på egen foranledning
oplysninger til brug for beregning af ydelser mv.
Repatrieringsloven
Administrationen af loven finder i dag som
udgangspunkt sted på grundlag af den pågældende
udlændings egne oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Repatrieringsloven indeholder således ikke regler om
indberetning af oplysninger om indkomst- og arbejdsforhold til
kommunerne.
2.2.7. Socialministeriets
område
Efter den sociale lovgivning benyttes
oplysninger om indkomst mv. til kommunens beregning/regulering af
ydelsen efter en række love, hvor ydelserne helt eller
delvist er indkomstafhængige. Det drejer sig om
følgende love:
€" lov om social pension
€" lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
mv.
€" lov om individuel boligstøtte
€" lov om social service
€" lov om aktiv socialpolitik
Ankemyndighederne anvender de samme
oplysninger, hvis der klages over en konkret kommunal
afgørelse.
2.2.8. Undervisningsministeriets
område
Lov om statens
uddannelsesstøtte
Anvendelse af oplysninger om indkomst og
arbejdsomfang sker blandt andet på følgende
områder:
De indhentede oplysninger om forældres
aktuelle lønindkomster for 18-19-årige
uddannelsessøgende, som er i gang med en ungdomsuddanelse,
anvendes ved afgørelsen af, om indkomstgrundlaget ved
beregningen af tillægget til de uddannelsessøgendes
grundstipendium kan fraviges, hvis forældrenes indkomst er
faldet væsentligt.
De indhentede oplysninger om omfanget af
erhvervsarbejdet for uddannelsessøgende, som ikke er danske
statsborgere, anvendes ved afgørelsen af, om de
pågældende i støttemæssig henseende kan
ligestilles med danske statsborgere.
De indhentede oplysninger om de
uddannelsessøgendes indkomster anvendes blandt andet i
enkeltsager ved afgørelsen af, hvilket månedligt
fribeløb der skal lægges til grund ved den endelige
støtteberegning.
De indhentede oplysninger om debitorernes
indkomster og arbejdsomfang anvendes blandt andet ved
afgørelse om udskydelse af tilbagebetalingen og ved
behandlingen af klagesager om tilbagebetaling.
3. Forslaget
3.1. Oprettelse af et
indkomstregister
Det foreslås, at der oprettes et
indkomstregister. Virksomheder og offentlige myndigheder mv. skal
indberette oplysninger om indkomst og arbejdsomfang til registret.
Offentlige myndigheder og andre kan herefter få adgang til
oplysningerne i registret i det omfang, de anvender oplysninger,
som findes i indkomstregistret. Terminaladgang til oplysninger i
registret kræver udtrykkelig lovhjemmel, og
forudsætter, at der indgås en aftale med den
dataansvarlige om adgangen til registret. I følgeforslaget
til dette lovforslag foreslås en række bestemmelser,
der giver myndigheder hjemmel til en sådan terminaladgang
Driften af registret forestås af told-
og skatteforvaltningen, som er dataansvarlig for registret.
I forbindelse med fastsættelse af
nærmere regler for indkomstregistret, aftaler om adgang til
oplysninger i registret og driften af registret vil det blive
sikret, at persondatalovens regler overholdes. Lovforslaget giver
således ikke mulighed for fravigelse af reglerne i
persondataloven.
Lovforslaget giver ikke selvstændig
hjemmel til samkøring af registre i kontroløjemed,
men nogle af de foreslåede hjemler til terminaladgang til
indkomstregistret i følgeforslaget indeholder tillige
hjemmel til samkøring og sammenstilling af data med
kontrolformål.
3.2. Oplysninger omfattet af
indkomstregistret
De oplysninger, som skal samles i
indkomstregistret, er oplysninger om indkomstforhold og
arbejdsomfang.
De oplysninger, som efter forslaget skal
indberettes til indkomstregistret er hovedsageligt de oplysninger,
som i dag skal indberettes på den årlige
oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen.
I forhold til den nuværende
oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen foretages
først og fremmest den ændring, at der skal ske en
månedlig indberetning i modsætning til den
nuværende årlige indberetning.
Herudover foretages følgende
ændringer:
· Der skal
foretages indberetning af bruttoløn. Efter de gældende
regler, skal der foretages indberetning af
arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragsfri
A-indkomst på oplysningssedlen. Bidrag til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (herunder
Arbejdsmarkedets Tillægspension) indgår ikke i disse
beløb. Den ansattes andel af disse bidrag indgår
derimod i bruttolønnen, som foreslås at skulle
indberettes. Da sådanne pensionsbidrag efter
pensionsbeskatningsloven ikke beskattes, har disse oplysninger ikke
været omfattet af oplysningssedlen. Da indkomstregistret
imidlertid også skal kunne anvendes af andre myndigheder mv.,
som har behov for oplysninger om bruttolønnen (f.eks. i
relation til dagpengesystemet), foreslås det, at denne
også skal indberettes.
· Der skal
foretages specifikation af den del af den indberettede A-indkomst,
der hidrører fra feriegodtgørelser. Tilsvarende
gælder for opsparing til søgnehelligdagsbetaling og
feriefridagsopsparing. Oplysningerne er nødvendige for, at
oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes ved beregning af
boligstøtte og førstegangsberegning af
førtids- og folkepension.
· Som
følge af, at lønindeholdelse foreslås at skulle
ske via A-skattetrækket, jf. pkt. 3.4.3 nedenfor, vil der
skulle ske en indberetning af det samlede beløb af
indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb. Efter de
gældende regler skal der ske indberetning på
oplysningssedlen om indeholdt A-skat, mens lønindeholdte
beløb skal indberettes særskilt til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Den særskilte indberetning
til lønindeholdelsesregistret bortfalder som følge af
ændringen.
· Der skal
foretages indberetning vedrørende produktionsenheder. Efter
lov om Det Centrale Virksomhedsregister § 16,
stk. 2, er der hjemmel til fastsættelse af nærmere
regler, der pålægger juridiske enheder pligt til
løbende indberetning af data vedrørende
produktionsenheder til Det Centrale Virksomhedsregister. Denne
hjemmel er hidtil ikke udnyttet, men det er tanken, at den skal
udnyttes i forbindelse med indførelsen af indkomstregistret,
for så vidt angår virksomheder, som indberetter til
indkomstregistret, og som har ansatte fordelt på flere
produktionsenheder. Nøglen til fastlæggelsen af den
ansattes arbejdssted bliver således CVR-nummeret i
kombination med produktionsenhedens nummer (P-nummeret), hvor dette
er relevant. Der vil sideløbende blive udviklet en
selvbetjeningsløsning, hvor virksomhederne selv kan
indberette og ajourføre deres produktionsenheder.
Ordningen erstatter indberetningen af
arbejdsstedskoder på oplysningssedlen til told- og
skatteforvaltningen, som videregiver oplysningerne til Danmarks
Statistik. Der eksisterer således allerede i dag i princippet
en indberetningsordning for oplysninger om arbejdssteder, og denne
indberetning vil falde bort ved indførelse indberetninger
vedrørende produktionsenheder.
Med disse oplysninger vil der blive skabt et
langt bedre grundlag end i dag for automatisk beregning af
befordringsfradrag og dermed fortrykning heraf på
printselvangivelsen. Dette vil betyde en væsentlig lempelse
for de borgere, som i dag selv skal beregne deres
befordringsfradrag og selvangive det. Endvidere benyttes
produktionsenhedsnummeret eksempelvis af Arbejdstilsynet i
forbindelse med screening af virksomheder og ved anmeldelse af
arbejdsulykker via EASYsystemet.
· Der skal
foretages indberetning af oplysninger om løntimer i
forbindelse med udbetalt løn for personligt arbejde i
tjenesteforhold, der er A-indkomst for modtageren. Oplysninger om
løntimer anvendes bl.a. ved administrationen af en del af
Beskæftigelsesministeriets lovgivning, for eksempel i
relation til betingelserne for erhvervelse af ret til
arbejdsløshedsdagpenge. Indberetning af løntimer er
samtidig en betingelse for, at der kan laves en mere
pålidelig beskæftigelsesstatistik.
· Med henblik
på administration af den lovbaserede barselsudligningsordning
er der behov for, at der indberettes oplysninger om den enkelte
lønmodtagers tilhørsforhold til en
barselsudligningsordning, lønoplysninger, CPR-nummer m.v.
Oplysningerne skal anvendes til identifikation af de
lønmodtagere, som er omfattet af den lovbaserede ordning.
Oplysningerne vil også blive anvendt til at beregne
størrelsen af bidrag og refusion. Disse oplysninger skal
efter forslaget indberettes til indkomstregistret.
For så vidt angår periodiseringen
af oplysningerne, foreslås følgende principper:
· Der skal
foretages indberetning af lønperiode for vederlag i
tjenesteforhold. Det vil sige den periode, der er beregnet
løn og skat for. For udbetalinger af ydelser fra det
offentlige mv. foreslås det, at der skal ske indberetning af
den periode udbetalingen vedrører. Hidtil har der på
told- og skatteforvaltningens oplysningsseddel skulle gives
oplysninger om de vederlag og ydelser, men ikke om den periode,
ydelserne vedrører.
· Der skal
foretages indberetning af den A-skatteperiode en udbetaling eller
godskrivning af A-indkomst skal henføres til. Det
følger af pkt. 3.4.5, at pligten til månedligt at
angive A-skat bortfalder. Angivelsen vil i stedet kunne dannes
på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret. For at
muliggøre dette, skal det fremgå at indberetningerne,
hvilken A-skatteperiode indberetningerne af A-indkomst og A-skat
skal henføres til.
Ved administrationen af bl.a. lov om
arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel er det vigtigt, at oplysningerne om indkomst og
løntimer periodiseres. Det ovenfor anførte om
lønperiode og a-skatteperiode betyder, at indkomst og
løntimer skal henføres til den periode, for hvilken
der beregnes løn, skat og ATP. Herudover skal angives
lønperiodens længde, dvs. f.eks. om lønnen er
14-dagesløn eller månedsløn. Lønperioden
er nødvendigvis ikke sammenfaldende med den periode, hvori
lønnen er optjent. Andre løndele end
hovedlønnen som f.eks. overtidsbetaling, bonus eller akkord
kan vedrøre længere ikke nærmere specificerede
forudgående perioder.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 3, som indeholder en
nærmere gennemgang af de oplysninger, som skal indberettes
til indkomstregistret
3.3. Anvendelse af oplysningerne
I afsnit 1 er visionerne for
indkomstregistret gennemgået. Det fremgår heraf, at det
er formålet med registret, at oplysninger om borgernes
indkomstforhold og arbejdsomfang skal indberettes til et
fælles offentligt indkomstregister. De myndigheder, som
anvender oplysninger, som findes i indkomstregistret, kan herefter
anvende oplysningerne i indkomstregistret frem for at selv at
indhente oplysningerne hos virksomhederne og borgerne. Ved
anvendelse af oplysningerne i indkomstregistret vil myndighederne
endvidere kunne opnå nogle fordele i form af udbygning af
digitale services og sagsbehandling, forbedrede kontrolmuligheder
og forbedret statistik.
I dette afsnit gennemgås hvilke
myndigheder mv., der skal have adgang til oplysningerne, og hvad de
skal bruges til.
3.3.1. Skatteministeriets
område
Oplysningerne i indkomstregistret skal i
udgangspunktet anvendes til de samme formål som i dag; det
vil sige dannelse af borgernes selvangivelser,
årsopgørelser og forskudsregistreringer. Den
månedlige indberetningspligt til indkomstregistret betyder,
at en række af de gældende indberetningspligter kan
bortfalde. Det drejer sig om den månedlige MIA-indberetning
og A-skatteangivelse samt den årlige oplysningsseddel. Den
gældende indberetningspligt erstattes af indberetningen til
indkomstregistret, og det vil på baggrund heraf være
muligt for told- og skatteforvaltningen at danne de resterende
oplysninger til brug for ovenstående formål.
Resultatet er, at administrativ
arbejdsgiverkontrol i forbindelse med differencer mellem
månedlige A-skatteangivelser og årlige oplysningssedler
bortfalder, idet eventuelle differencer opklares i forbindelse med
de løbende indberetninger. Ved månedlig indberetning
pr. medarbejder vil de tilfælde kunne undgås, hvor
årsdifferencer skyldes, at de oplysninger, der er lagt til
grund for de månedlige A-skatteangivelser, går tabt i
løbet af året. Den løbende indberetning giver
mulighed for en løbende kontakt og vejledning mellem
skattemyndighederne og virksomhederne i stedet for den eksisterende
kontrolindsats i forbindelse med den årlige
årsopgørelse.
De indberettede oplysninger om medarbejdernes
arbejdssteder i løbet af året giver mulighed for, at
den eksisterende ordning med automatisk beregning af
befordringsfradrag vil kunne udvides til at omfatte
væsentligt flere borgere, der herved ikke længere har
behov for at indgive selvangivelse.
Anvendelse af data fra indkomstregistret
sikrer således på sigt mere korrekte selvangivelser og
årsopgørelser for borgerne, idet datagrundlaget i
højere grad vil kunne være på plads i
løbet af året, således at efterfølgende
ligningsmæssige korrektioner bliver overflødige, jf.
det samtidig fremsatte lovforslag om enklere forskuds- og
selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver
mv.
De månedlige indberetninger til
indkomstregistret giver mulighed for en smidigere og enklere
arbejdsgang ved ændringer i forskudsskatten og ændret
skattetrækkort. I dag er der kun mulighed for elektronisk
overførsel af skattekort ved den ordinære
forskudsregistrering. Det betyder, at de indeholdelsespligtige i
ændringssituationen og ved jobskifter skal administrere
trækkort på papir. Der vil i stedet blive
indført en ordning, hvor skattekort altid overføres
fra told- og skatteforvaltningen til den indeholdelsespligtige, og
hvor dette kan ske elektronisk. Det indebærer en lettelse for
både de indeholdelsespligtige virksomheder og for
borgerne.
Samtidig sker der en sammenlægning af
skattetræk og lønindeholdelse for restancer. Herved
undgår de indeholdelsespligtige virksomheder dels at få
kendskab til medarbejderes eventuelle restancer til det offentlige
og dels at skulle foretage særskilt indeholdelse samt
indberetning og betaling af beløb vedrørende
restancer. Derudover bliver arbejdsgiveren fri for at
håndtere to forskellige beregningsmetoder; én for
indeholdelse af A-skat og én i forbindelse med
lønindeholdelse. Indkomstindberetningen vil således
blive anvendt som grundlag for opdeling af indeholdte beløb
på skattebetaling og afdrag på restancer.
Indkomstoplysningerne vil desuden blive
anvendt til brug ved lettelse af ændringer i
forskudsregistreringen i løbet af indkomståret. Dette
skyldes, at oplysninger om allerede optjent indkomst og indeholdt
skat vil kunne hentes automatisk til brug ved udarbejdelse af den
ændrede forskudsopgørelse. Herved sparer borgeren tid
til at finde frem til de pågældende oplysninger i form
af lønsedler mv.
Oplysningerne i indkomstregistret spiller en
vigtig rolle i forbindelse med forenklingsinitiativerne på
skatteområdet, og indgår hermed som en integreret del
af told- og skatteforvaltningens systemmodernisering.
3.3.2.
Beskæftigelsesministeriets område
Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Oplysningerne i indkomstregistret kan i et
vist omfang anvendes af a-kasserne til brug for administration af
arbejdsmarkedslovgivningen, herunder som grundlag for
afgørelser om medlemmernes ret til dagpenge, efterløn
og andre ydelser, udmåling af ydelsernes størrelse og
forbrug af ydelsesperioder.
Arbejdsdirektoratet kan anvende oplysningerne
til sagsbehandling i forbindelse med behandling af klager over de
af a-kasserne trufne afgørelser, som grundlag for tilsynet
med a-kasserne og deres medlemmer, samt til udarbejdelse af
arbejdsmarkedsstatistik.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan anvende
oplysningerne til sagsbehandling i forbindelse med behandling af
klager over afgørelser truffet af Arbejdsdirektoratet samt
ved behandling af sager om ret til dagpengegodtgørelse
(G-dage).
Indkomstregistret kan danne grundlag for
ændring af reglerne om arbejdsgivernes betaling af 1. og 2.
ledighedsdag efter afskedigelse mv. (G-dagsordningen)
således, at arbejdsgiverne fritages for administration af
ordningen, jf. pkt. 3.4.7.
Lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel
Oplysningerne kan anvendes ved kommunernes
behandling af sager om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Lov om aktiv socialpolitik
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst-
og arbejdsomfang kan anvendes af kommunerne til brug for
administration af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
herunder bl.a. til beregning af ret til kontanthjælp og
revalideringsydelse, beregning af og fradrag i kontanthjælp
og revalideringsydelse samt til beregning af ledighedsydelse og
fradrag heri samt evt. tilbagebetaling heraf.
Registreringen af indkomster og arbejdsomfang
vil kunne lette og effektivisere kontrolmulighederne til brug for
bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.
Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsen
kan anvende oplysningerne til sagsbehandling i forbindelse med
behandling af klager over afgørelser, der er truffet af
kommunerne.
Lov om fleksydelse
Indkomstregistrets oplysninger kan anvendes
af Arbejdsdirektoratet i administrationen af lov om fleksydelse,
blandt andet i forbindelse med beregning af ydelsen og til
kontrolformål.
Lov om delpension
Indkomstregistrets oplysninger kan anvendes
af kommunerne ved administrationen af lov om delpension i
forbindelse med at fastsætte arbejdstidsnedsættelsen og
dermed beregningen af delpensionens størrelse.
ATP-loven
Indberetning
Lovforslaget vil betyde, at (private som
offentlige) arbejdsgivere fremover kan undlade at foretage den
årlige indberetning til told- og skatteforvaltningen af
indbetalte ATP-bidrag for hver lønmodtager, idet ATP kan
modtage disse oplysninger fra indkomstregistret og summere disse op
for hele året.
Kontrol og godskrivning
Lovforslaget gør det muligt for ATP at
foretage hurtigere beregning, kontrol og godskrivning af ATP-bidrag
for den enkelte lønmodtager, idet ATP med rådigheden
over nødvendige data i indkomstregistret får et
hurtigere opdateret bidragsgrundlag, end det er tilfældet i
dag.
For lønmodtagere betyder det hurtigere
regulering af udbetalt pension og dødsfaldsydelse. For
arbejdsgivere fører det til hurtigere reaktion fra ATP
på mulige fejl. Herudover vil den hurtigere opdatering
føre til, at opkrævninger for ordninger, som beregnes
på grundlag af indbetalte ATP-bidrag (AER, FIB), foretages
på et mere retvisende grundlag.
Lov om arbejdsskadesikring
Oplysningerne i indkomstregistret kan
anvendes af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen til brug for
administration af arbejdsskadelovgivningen, herunder som grundlag
for afgørelser om tilskadekomnes og efterladtes ret til
erstatning samt fastsættelse og beregning af erstatningernes
størrelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret på
CVR/SE-nr. niveau om løntimer og ansættelsesperioder
vil kunne erstatte de reguleringsskemaer, AES i dag udsender til
arbejdsgiveren én gang årligt i forbindelse med
hovedopkrævningen.
Derved undgås besvær for
arbejdsgiverne og efterfølgende regulering(er) af bidragene.
Dette vil være en stor fordel for både arbejdsgivere og
AES. Derved sikres formentlig også at AES opkræver
på et mere validt datagrundlag, idet arbejdsgiveren ikke skal
huske at regulere antal ansatte over for AES ved ændringer i
beskæftigelsen.
Oplysninger i indkomstregistret om
bruttoindkomst og ansættelsesperiode kan endvidere anvendes
til, at AES kan afgøre, om der skal betales helt eller halvt
bidrag for personer, der har sikret sig på frivillig basis
(selvstændige og medarbejdende ægtefæller), uden
at skulle indhente supplerende oplysninger fra den
selvstændige erhvervsdrivende selv.
I forbindelse med erstatningsudmåling
for erhvervsevnetab anvender Arbejdsskadestyrelsen oplysninger om
den tilskadekomnes årsløn. AES får i dag €"
som en del af sagsakterne fra Arbejdsskadestyrelsen €" den
tilskadekomnes selvangivelse som dokumentation for
årsløn.
Hvis indførelsen af indkomstregistret
medfører, at Arbejdsskadestyrelsen fremover skal hente
oplysninger om den tilskadekomnes årsløn i registret,
vil AES have behov for at kunne kontrollere registrets oplysninger
om årslønnen som led i AES€™ almindelige
gennemgang af de trufne erstatningsafgørelser. Dette behov
afhænger dog af, i hvilket omfang og hvilken form
Arbejdsskadestyrelsen vedlægger oplysninger fra
indkomstregistret i sagsakterne.
Lov om Lønmodtagernes
Garantifond
Indkomstregistrets oplysninger kan anvendes
af Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med
administrationen af loven, blandt andet i forbindelse med beregning
og udbetaling.
Oplysninger af betydning for beregning og
udbetaling af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver
vil i et vidt omfang være tilgængelige i
indkomstregistret. Dette begrænser behovet for indhentelse af
generelle oplysninger om en persons løn- og
ansættelsesforhold hos den insolvente arbejdsgiver.
Ferieloven
Indkomstregistrets oplysninger kan anvendes
af Arbejdsdirektoratet i forbindelse med kontrolopgaver. FerieKonto
kan desuden konstatere om en arbejdsgiver har ansatte, når de
udsender opkrævninger.
Oplysninger af betydning for varetagelsen af
disse opgaver vil i et vist omfang være tilgængelige i
indkomstregistret. Dette begrænser behovet for indhentelse af
generelle oplysninger om ansættelsesforhold direkte hos
arbejdsgiver og lønmodtager.
Registret vil i et vist omfang effektivisere
tilsyns- og kontrolmulighederne.
Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst-
og beskæftigelsesforhold vil medføre et forbedret
datagrundlag for gennemførelse af forskellige elementer i
beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. mere
aktuelle og detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og
en forenkling af indhentning af data til brug for styring,
varetagelse af og opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen. Især forventes oplysninger om
beskæftigelses- og indkomstforhold at medføre en
stærk forenklet måde at opgøre resultater og
effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling af den
lediges afstand til arbejdsmarkedsmarkedet.
Der kan blandt andet peges på
følgende områder for anvendelse af indkomstregistret i
beskæftigelsesindsatsen:
·
Opgørelse af grundlaget for afholdelse af minimumsindsatsen
efter lovgivningen, hvor der anvendes opgørelse af
ledighedsperioder, forsørgelsesperioder,
beskæftigelsesperioder mv.
· Behandling af
ansøgning om løntilskud, herunder f.eks. vurderingen
af om virksomheden opfylder kravene om merbeskæftigelse og
rimelighed.
· Udbygning af
Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase med
beskæftigelses- og indkomstforhold, hvorved datagrundlagt for
opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen
forbedres markant.
·
Overvågning af beskæftigelsesudviklingen, til- og
afgang fra arbejdsmarkedet, identifikation af
flaskehalsområder.
· Vejledning af
de ledige i forbindelse med jobsøgning.
3.3.3. Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggenders område
Lov om social service
Vedr. fripladstilskud i dagtilbud og klubtilbud til børn og
unge
Oplysningerne kan anvendes ved kommunernes
beregning af fripladstilskud til dagtilbud og klubtilbud.
Lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Oplysningerne kan anvendes ved kommunernes
kontrol af beregning af nedsættelse af
børnetilskuddene.
Barselsudligningsloven (forslag til
lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
(Barselsudligningsloven)
Til brug for administration af en lovbaseret
barselsudligningsordning vil der kunne indhentes oplysninger i
indkomstregistret. Der vil fra indkomstregistret kunne indhentes
oplysninger om virksomhedernes CVR-/SE-nr., lønmodtagerens
CPR-nummer, oplysninger om tilhørsforhold til en
barselsudligningsordning, ATP-bidrag og løntimer.
Herudover er der behov for, at
barselsudligningsordningen kan indhente oplysninger om bidraget til
en navngiven barselsordning på CPR-nummer niveau, samt
oplysning om hvilken periode de oplyste bidrag til
udligningsordning, til ATP og løntimer vedrører. Der
er endvidere behov for at kunne indhente oplysninger om
lønmodtagers bruttoløn, ATP, feriepenge,
feriefridagsopsparing, søgnehelligdagsbetaling mv.
Oplysningerne skal anvendes til
identifikation af lønmodtagere, for hvem arbejdsgiveren er
bidragspligtig til den lovbaserede barselsudligningsordning.
Oplysningerne vil endvidere blive anvendt i forbindelse med
beregning og opkrævning af bidrag samt beregning og
udbetaling af refusion fra ordningen. Oplysningerne vil tillige
blive anvendt til at kontrollere om arbejdsgiveren indbetaler til
den rette ordning.
3.3.4. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område
Ved etableringen af indkomstregistret vil
oplysningerne som omhandlet i pkt. 2.2.4 kunne hentes direkte i
dette.
3.3.5. Indenrigs- og
Sundhedsministeriets område
Bestyrelser for selskaber mv. forpligtet til
at afgive de oplysninger, som er nødvendige for fordeling af
selskabsskat mv., hvis oplysningerne ikke har kunnet skaffes efter
anmodning til told- og skatteforvaltningen. Efter etableringen af
indkomstregistret vil det yderligere være en betingelse, at
oplysningerne ikke findes i indkomstregistret.
3.3.6. Integrationsministeriets
område
Integrationsloven
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst-
og arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for
administration af ydelser efter integrationsloven, herunder
udmåling og fradrag i introduktionsydelse.
Registret vil kunne lette og effektivisere
kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af
sociale ydelser.
Repatrieringsloven
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst-
og arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for
administrationen af udbetaling af reintegrationsbistand, herunder
om indtægts- og formueforhold.
Registret vil kunne lette og effektivisere
kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af
sociale ydelser.
3.3.7. Socialministeriets
område
Oplysningerne fra indkomstregistret vil kunne
bruges af kommuner og ankemyndigheder ved afgørelser om
indkomstregulering af ydelser, som beskrevet i pkt. 2.2.7.
Endvidere vil indkomstregistrets oplysninger
om arbejdsomfang (løntimer) kunne anvendes til brug for
administration af reglerne om opsat pension i lov om social
pension, §§ 15a-15f.
For at sikre, at myndighederne kan få
adgang til oplysningerne i indkomstregistret, foreslås
ændringer i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, § 11 a. Der henvises til det
samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige
love (konsekvensændringer som følge af lov om et
indkomstregister).
Indførelsen af et indkomstregister vil
generelt give mulighed for at indføre regler, der sikrer, at
ydelserne på det sociale område udbetales på det
mest aktuelle grundlag, hvilket nedsætter behovet for
efterreguleringer og tilbagebetaling. Endvidere vil der være
mulighed for en effektivisering og forenkling af den kommunale
sagsbehandling på Socialministeriets område.
3.3.8. Undervisningsministeriets
område
Lov om statens
uddannelsesstøtte
Oplysninger i indkomstregistret kan blandt
andet anvendes af SUstyrelsen ved beregningen af tillægget
til grundstipendiet for 18-19-årige uddannelsessøgende
uden for klippekortet, når forældrenes indkomstgrundlag
kan fraviges, fordi forældrenes indkomst er faldet
væsentligt.
Oplysningerne kan også anvendes af
SUstyrelsen ved opgørelse af omfanget af erhvervsarbejdet
for uddannelsessøgende, som ikke er danske statsborgere, til
brug ved afgørelsen af, om de pågældende kan
ligestilles med danske statsborgere
Oplysningerne kan også anvendes af
SUstyrelsen i enkeltsager ved afgørelse af, hvilket
månedligt fribeløb der skal lægges til grund ved
den endelige støtteberegning.
Oplysninger kan også anvendes i
enkeltsager af Økonomistyrelsen ved afgørelse om
udskydelse af tilbagebetalingen og ved behandlingen af
klagesager.
Selv om oplysningerne i registret kan
anvendes på ovennævnte områder, vil
sagsbehandlingen dog fortsat være manuelt baseret.
Lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion
Oplysningerne i indkomstregistret om de
månedligt indberettede ATP-oplysninger, især om de
anvendte satser, vil kunne fremrykke reguleringen af AER-bidraget
for de arbejdsgivere, der betaler ATP-bidrag med flere satser,
så arbejdsgiverne ikke skal vente til slutningen af det
efterfølgende år, som tilfældet er i dag. En
mere generel adgang til disse oplysninger i indkomstregistret vil i
gunstigste tilfælde helt overflødiggøre den
efterfølgende regulering, idet opkrævningerne i
så fald vil bygge på den korrekte fordeling mellem de
tre satser.
Oplysningerne i indkomstregistret om
især A-indkomst og løn- og ansættelsesperioder
vil medføre, at arbejdsgivere og elever ikke længere
skal indsende skriftlig dokumentation for, at især kravene
til elevens løn er opfyldt. AER vil selv kunne indhente
disse oplysninger, både i tvivlstilfælde, i forbindelse
med kontrol og i andre situationer, hvor det i dag er
nødvendigt at indhente supplerende oplysninger fra
arbejdsgiver/elev. Dette vil endvidere give større
muligheder for digital forvaltning.
Mere generelt vil oplysningerne i
indkomstregistret kunne anvendes i forbindelse med kontrol af
f.eks. lønoplysninger i lønrefusionssager, hvor der
opstår tvivl, der i dag fører til krav til
arbejdsgiver/elev om indsendelse af (supplerende)
dokumentation.
Lov om bonus til elever i
ungdomsuddannelse med lønnet praktik
Oplysningerne i indkomstregistret om
især A-indkomst og løn- og ansættelsesperioder
vil kunne erstatte de manuelt indhentede oplysninger fra
arbejdsgiver eller elever til dokumentation af, om eleven
berettiger arbejdsgiveren til lønrefusion med voksensatsen
og derfor ikke har krav på elevbonus, idet AER umiddelbart
på grundlag af disse oplysninger kan vurdere elevens alders-
og indkomstforhold.
3.4. Lettelser og forenklinger som
gennemføres som følge af etableringen af
registret
I forbindelse med forslaget om oprettelse af
et indkomstregister vil der blive gennemført en række
administrative lettelser og regelforenklinger.
Der er tale om følgende lettelser og
forenklinger:
3.4.1. Bortfald af oplysningsseddel
til skattemyndighederne om løn mv.
Efter de gældende regler skal
virksomhederne en gang årligt indberette oplysninger om
løn, honorarer, pensioner m.m. til brug ved skatteligningen
og skatteberegningen. Indberetningen skal ske til told- og
skatteforvaltningen.
De oplysninger, der er omfattet af denne
indberetning omfattes efter forslaget af den månedlige
indberetningen til indkomstregistret. Den årlige indberetning
bortfalder dermed.
Denne ændring er indeholdt i
ændringerne i det samtidig fremsatte lovforslag om
konsekvensændringer som følge af lov om et
indkomstregister.
3.4.2. Elektronisk overførsel
af skattekort til arbejdsgivere mv.
Efter de gældende regler skal
arbejdsgiveren på baggrund af de oplysninger, som
fremgår af medarbejdernes skattekort beregne og indeholde
medarbejdernes skat. Arbejdsgiveren skal opbevare skattekortet, og
må kun indeholde skat efter det seneste udstedte skattekort.
Modtages der ikke skattekort/bikort eller frikort, er
arbejdsgiveren forpligtet til at indeholde 60 pct. af
lønnen. Ændres medarbejderens skatteforhold, og
udstedes der i denne forbindelse et nyt skattekort, afleverer
medarbejderen det nye skattekort til arbejdsgiveren, hvorefter de
nye skatteoplysninger indtastes manuelt.
I forbindelse med etableringen af
indkomstregistret ændres ordningen, således at
skattekortet og løbende opdateringer heraf overføres
elektronisk til arbejdsgiveren. For virksomheder, som ikke er i
stand til at modtage skattekort elektronisk, vil der automatisk
blive udsendt en papirversion af skattekortet.
Lovændringerne i anledning heraf er
indeholdt i det samtidig fremsatte lovforslag om
konsekvensændringer som følge af lov om et
indkomstregister.
3.4.3. Lønindeholdelse via
skattekort
En virksomhed kan efter de gældende
regler blive pålagt at skulle indeholde en del af
medarbejderens løn, hvis denne har gæld til det
offentlige. Virksomheden modtager et særligt
restancetrækkort, der viser, hvilken procentdel af
medarbejderens løn, der skal indeholdes.
Denne ordning er kritiseret for at give
arbejdsgiveren en unødvendig viden om medarbejderens private
økonomi og for at medføre, at medarbejdere
vælger at forlade virksomheden frem for at blive
lønindeholdt.
Efter etableringen af indkomstregistret og
automatisk opdatering af skattekortet, jf. pkt. 3.4.2, vil
arbejdgiverens pligt til at foretage lønindeholdelse inden
udbetaling af medarbejderens løn blive afskaffet. I stedet
laves et fælles trækkort (skattekort), som omfatter
såvel lønindeholdelse som A-skat. Arbejdsgiveren
foretager indeholdelse og indbetaling til told- og
skatteforvaltningen på grundlag af dette kort, og fordelingen
af den indeholdte sum på A-skat og lønindeholdelse
styres herefter af told- og skatteforvaltningens
afregningssystem.
Skyldneren vil som hidtil blive orienteret om
afgørelser om lønindeholdelse. Reglerne om
partshøring og om underretning om afgørelser om
lønindeholdelse (herunder om begrundelse og klagevejledning)
gælder uændret. Efter de nugældende regler skal
arbejdsgiveren orientere den ansatte om størrelsen af
indeholdt A-skat og om størrelsen af lønindeholdte
beløb. Efter forslaget vil arbejdsgiveren alene kende det
samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte
beløb. Det vil derfor alene være dette samlede
beløb, arbejdsgiveren kan orientere den ansatte om. Dog vil
told- og skatteforvaltningen som følge heraf etablere en
web-adgang, hvor skyldneren kan følge med i fordelingen af
indeholdte beløb på henholdsvis A-skat og
lønindeholdelse.
Lønindeholdelse medfører
årligt cirka 550.000 indbetalinger, hvortil kommer de
indeholdelser, der hidtil er sket internt inden for kommunerne. Ved
at sammensmelte lønindeholdelse med indeholdelse af a-skat,
vil disse 550.000 særskilte indeholdelser og indbetalinger
bortfalde, og arbejdsgiveren skal ikke længere forholde sig
til pålæg om lønindeholdelse.
Lovændringerne i anledning heraf er
indeholdt i det samtidig fremsatte lovforslag om
konsekvensændringer som følge af lov om et
indkomstregister.
3.4.4. Bortfald af månedlig
indberetning af personer, der har fået udbetalt eller
godskrevet a-indkomst
Efter de gældende regler skal
arbejdsgivere månedligt foretage indberetning af personer,
der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst.
De månedlige indberetninger til
indkomstregistret omfatter oplysninger om de enkelte medarbejderes
løn og arbejdsomfang og omfatter dermed de oplysninger om
medarbejdernes identitet, som hidtil har skullet indberettes.
Dermed bortfalder den særskilte indberetning af personer, der
har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst.
Denne ændring er indeholdt i det
samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som
følge af lov om et indkomstregister.
3.4.5. Automatisk dannelse af
A-skatteangivelse
Med etableringen af indkomstregistret kan
virksomhedernes A-skatteangivelse dannes automatisk på basis
af indberetningerne til indkomstregistret. Herved bliver det muligt
at afskaffe den selvstændige pligt for arbejdsgiverne til
månedlig udarbejdelse og indsendelse af en A-skatteangivelse.
Pligten kan i stedet erstattes af pligten til at indberette til
indkomstregistret. Virksomhederne skal dog fortsat foretage
indeholdelse af A-skat, beregne den indeholdte A-skat og indbetale
beløbet inden for fristerne i opkrævningsloven.
Denne ændring er indeholdt i det
samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som
følge af lov om et indkomstregister.
3.4.6. Reduktion af arbejdsgiveres
oplysningspligt i forbindelse med arbejdsgivererklæringer
efter arbejdsløshedslovgivningen
Efter etableringen af indkomstregistret med
oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang kan
virksomhederne lettes for administrationen i forbindelse med en del
af de arbejdsgivererklæringer, de efter
arbejdsløshedsforsikringslovgivningen skal give.
Det vurderes, at det med en justering af
regelsættene vil være muligt at anvende
registeroplysningerne ved administrationen af beregning af
dagpengesats, opgørelse af beskæftigelseskrav,
opgørelse af efterlønspræmie, opgørelse
af forbrug af ydelsesperiode samt G-dage. Der vil fortsat
være behov for et vist forbrug af supplerende
lønsedler eller arbejdsgivererklæringer.
Det vil fortsat være nødvendigt
at indhente visse oplysninger hos arbejdsgiveren, f.eks. om
årsagen til arbejdsophør i forbindelse med en
rådighedsvurdering.
Registret vil endvidere gøre det
muligt at udføre en væsentlig mere effektiv kontrol af
dagpengeudbetalingerne, og det vil kunne danne grundlag for
regelforenkling og forenkling af a-kassernes administration
på de nævnte områder.
Lovforslag herom forventes fremsat i 2.
halvdel af 2006.
3.4.7. Ændring af
administrationen af ordningen om betaling af 1. og 2. ledighedsdag
efter fratrædelse (G-dagsordningen)
Efter § 84 i lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., skal arbejdsgiveren udbetale
godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, når et medlem
af en a-kasse ved afskedigelse, hjemsendelse mv. har haft en
arbejdstid, der mindst svarer til 2 ugers fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i de sidste 4 uger.
Arbejdsgiveren udbetaler godtgørelsen til den ledige.
Arbejdsgiveren skal dog ikke betale
godtgørelse, hvis der foreligger en såkaldt
bortfaldsgrund, f.eks. hvis afskedigelse væsentligst kan
tilregnes medlemmet.
Hvis den ledige er berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge, kan der ikke udbetales dagpenge for
de dage, hvor den ledige får godtgørelse fra
arbejdsgiveren.
Indkomstregistret kan danne grundlag for en
ændring af G-dagsordningen således, at ordningen
ændres fra at være et forhold mellem den ledige og
arbejdsgiveren til at være et forhold mellem arbejdsgiveren
og staten.
Ordningen kan udformes således, at den
ledige får udbetalt dagpenge fra a-kassen fra første
ledighedsdag, hvis betingelserne er opfyldt. Indkomstregistrets
oplysninger om arbejdstid samkøres med oplysninger fra
a-kassen om personens dagpengeret. På baggrund heraf
genereres der automatisk en opkrævning til arbejdsgiveren for
betaling af de første ledighedsdage.
Forslaget medfører dermed, at
arbejdsgiverne fritages for administrationen af
G-dagsordningen.
Der er den 7. november 2005 indgået
aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for
2006. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:
»Parterne er enige om at
undersøge mulighederne for at lette de administrative byrder
for arbejdsgiverne i forbindelse med betaling af G-dage i
forbindelse med etablering af et eIndkomstregister.
eIndkomstregistret samler en lang række nødvendige
indkomstoplysninger i et fælles offentligt dataregister.
Etableringen af registret skaber mulighed for, at der kan
gennemføres administrative lettelser for virksomhederne,
bl.a. i dagpengesystemet.«
Forslag herom forventes fremsat i 2. halvdel
af 2006.
3.4.8. Ændring af
beregningsreglerne i sygedagpengeloven, så de afstemmes med
indkomstregistrets oplysninger
Det vil være muligt at lette
arbejdsgivernes indberetning af lønoplysninger i forbindelse
med en sygedagpengesag. Det vil dog kræve en
grundlæggende ændring af sygedagpengelovens
beregningsregler.
3.4.9. Reduktion af arbejdsgiveres
oplysningspligt i forbindelse med arbejdsgiveres indhentelse af
oplysninger om indkomst og arbejdsomfang efter lov om aktiv
socialpolitik
Efter etableringen af indkomstregistret kan
virksomhederne lettes for administrationen i forbindelse med
kommunernes og ankeinstansernes indhentelse af oplysninger om
indkomst og arbejdsomfang efter retssikkerhedsloven, som de skal
give. Oplysninger af betydning for konstatering af, f.eks. om en
person opfylder retten til af få kontanthjælp og for
beregning af revalideringsydelsens eller ledighedsydelsens
størrelse og for beregning af fradrag i ydelserne forventes
i betydeligt omfang at være tilgængelige i
indkomstregistret. Dette begrænser behovet for indhentelse af
generelle oplysninger om en persons ansættelse hos dennes
tidligere arbejdsgiver. Registret vil endvidere effektivisere
kontrolmulighederne.
3.4.10. Forudfyldelse af blanketter
på www.virk.dk
Når en virksomhed indberetter data til
indkomstregistret, vil det offentlige ligge inde med data for de
enkelte virksomheder og disses medarbejdere. Samme data
indgår imidlertid i ca. 26 andre indberetninger, hvoraf 10 er
obligatoriske for virksomhederne at foretage, mens resten er
hændelsesbestemte.
Denne dobbeltindberetning er en velkendt
uhensigtsmæssighed, som obligatorisk indberetning til
indkomstregistret kombineret med udnyttelse af fordelene ved
Virk.dk's indberetningssystem, vil kunne løse på en
sådan måde, at det er hensigtsmæssig for
både virksomhederne og de involverede myndigheder.
KPMG har i en rapport for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fra april 2005 opgjort et betydeligt
besparelsespotentiale for virksomhederne ved at gøre brug af
løsningen. I rapporten bliver der endvidere peget på,
at myndighederne ligeledes vil kunne opnå besparelser ved
løsningen
4. Offentlige økonomiske og
administrative konsekvenser
4.1. Staten
Det skønnes, at de samlede
administrative konsekvenser for staten medfører
engangsudgifter på i alt 67,1 mio. kr. samt løbende
merudgifter på årligt 5,8 mio. kr., som dog modsvares
af løbende besparelser på årligt 23 mio. kr.
De samlede udgifter er fordelt på de
enkelte ministerier således:
4.1.1. Skatteministeriet
Det skønnes, at SKAT vil få
engangsudgifter på i alt 58,6 mio. kr., som vedrører
dels systemtilretninger med 12,3 mio. kr. dels udgifter til
etablering af et indkomstregister med 46,3 mio. kr., hvoraf 15,0
mio. kr. vedrører et årsværksforbrug på 30
i SKAT.
De løbende årlige IT-udgifter
for SKAT skønnes til 5,8 mio. kr., som dog modsvares af en
besparelse på 23 mio. kr., hvoraf 19,0 mio. kr.
vedrører et årsværksforbrug på 38 i SKAT.
Det skønnes således, at der årligt vil
være en driftsbesparelse på 17,2 mio. kr.
Skønnet er dog behæftet med usikkerhed.
Indførelsen af indkomstregistret vil
sandsynligvis have en positiv effekt på restancemassen,
således at denne bliver mindre som følge af, at det
på et tidligere tidspunkt er muligt at opdage, at der skal
ske korrektion af udbetalinger, der beregnes på baggrund af
indkomstens størrelse.
Restancemassen i kommunerne er i
øjeblikket omkring 19 mia. kr. €" altså vil en
ændring på f.eks. 1 pct. udgøre kr. 190 mio. kr.
€" det er dog ikke muligt at give et kvalificeret skøn
over effekten på restancemassen.
4.1.2.
Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsmarkedets
Tillægspension:
Det er ikke muligt at skønne over de
administrative konsekvenser for ATP-koncernen ved systemtilpasning
til indkomstregistret for ordningerne under ATP-koncernen.
Arbejdsdirektoratet og
Arbejdsmarkedets Ankenævn:
Indførelsen af indkomstregistret
skønnes at medføre ikke nævneværdige
udgifter. På sigt vil der være mulighed for
administrative lettelser, som det dog ikke er muligt på
nuværende tidspunkt nærmere at skønne over.
Arbejdsløshedskasserne:
I forbindelse med tilpasningen og udviklingen
af arbejdsløshedskassernes IT-systemer forventes forholdsvis
begrænsede omkostninger.
Arbejdsløshedskassernes løbende
administration af arbejdsløshedsforsikringsloven
skønnes ikke at blive påvirket i
nævneværdigt omfang. Det skyldes, at administrative
lettelser på arbejdsløshedsforsikringsområdet
forudsætter justering af regelsættene. Lovforslaget
herom forventes fremsat i 2. halvdel af 2006.
Indkomstregistret vurderes at åbne
mulighed for væsentlig bedre kontrol med udbetaling af
ydelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven. Der vil dog
være visse typer af fejludbetalinger, hvor
kontrolmulighederne ikke forbedres. De årlige
fejludbetalinger vurderes at udgøre ca. 400 mio. kr., hvoraf
ca. 40 pct. afdækkes ved Arbejdsdirektoratets
tilsynsvirksomhed og arbejdsløshedskassernes egenkontrol.
Målsætningen er, at en væsentligt større
del af de fejludbetalte beløb vil blive afdækket.
4.1.3. Socialministeriet
Forslaget skønnes ikke at
medføre administrative konsekvenser for
Socialministeriet.
4.1.4. Undervisningsministeriet
Det skønnes, at SUstyrelsen skal
afholde engangsudgifter til systemtilretninger på i
størrelsesordenen 1,0 mio. kr.
Der skønnes ikke
nævneværdige løbende administrative konsekvenser
i SUstyrelsen.
4.1.5. Økonomi- og
Erhvervsministeriet
Lettelsesinitiativet i form af forudfyldelse
af blanketter på Virk.dk skønnes at medføre
omkostninger på ca. 3,5 mio. kr.
Udvikling af P-enhederne forventes at
indebære omkostninger på ca. 4 mio. kr.
Engangsudgifter til systemtilretning
vedrørende LetLøn indgår som en del af
Skatteministeriets udgifter til systemtilretninger og etablering af
indkomstregistret.
4.1.6. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Der skønnes ikke at være
engangsudgifter og kun meget begrænsede løbende
administrative besparelser.
4.1.7. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Der skønnes ikke at være
administrative konsekvenser for Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
4.2. Kommunerne
Kommunernes Landsforening (KL) skønner
en udgift på 3,5-4 mio. kr. til udvikling af IT-systemer samt
6-11 mio. kr. til ændring af kommunale IT-systemer.
Herudover forventer kommunerne en øget
årlig driftsudgift på 2-4 mio. kr.
KL har ikke nærmere vurderet de
løbende administrative konsekvenser.
Socialministeriet vurderer, at
indkomstregistret vil tilvejebringe et potentiale for ikke
ubetydelige administrative besparelser gennem en effektivisering og
forenkling af den kommunale sagsbehandling på det sociale og
beskæftigelsesmæssige område.
Endvidere forventes der visse yderligere
administrative lettelser på det kommunale område.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Etableringen af indkomstregistret og de
forenklinger, som vil blive gennemført i anledning heraf
medfører en række administrative lettelser for
borgerne. Det drejer sig om følgende lettelser:
· I det omfang
oplysninger om borgerens indkomstforhold og arbejdsomfang findes i
indkomstregistret, skal borgeren ikke aflevere oplysninger herom
til offentlige myndigheder. Myndighederne vil kunne hente
oplysningerne i indkomstregistret.
· Anvendelse af
data fra indkomstregistret vil endvidere kunne medføre, at
borgerne får en hurtigere, lettere og mere korrekt
sagsbehandling hos myndighederne.
·
Indførelsen af elektronisk skattekort (eSkattekort)
bevirker, at arbejdsgiverne indhenter skattekort hos told- og
skatteforvaltningen. Den ansatte skal dermed ikke længere
aflevere skattekort til arbejdsgiveren eller til andre, der
udbetaler A-indkomst.
· Anvendelsen af
produktionsenheder til identifikation af ansattes arbejdssted
sikrer, at der i flere tilfælde end hidtil vil kunne
fortrykkes befordringsfradrag på printselvangivelsen. Dette
vil særligt betyde en lettelse for borgere, som hidtil alene
har skullet indsende selvangivelse på grund af
befordringsfradraget.
Lønindeholdelse via
skattetrækket indebærer, at der ikke foretages
lønindeholdelse via et særskilt restancekort. Det
sikres dermed, at arbejdsgiverne ikke kommer i besiddelse af
unødvendig viden om de ansattes økonomi.
Lovforslaget indebærer samtidig en
udbygning af registreringen af borgernes indkomstforhold og
arbejdsomfang, primært gennem en mere systematisk indhentning
af oplysningerne. Indkomstregistret indebærer således,
at myndighederne får en mere samlet indsigt i borgernes
forhold.
6. Administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslagets administrative konsekvenser for
erhvervslivet har været testet i Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som administreres af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering. Virksomhedspanelet er baseret på
AMVAB-metoden.
Undersøgelsen viser, at forslaget
medfører nye løbende administrative byrder for
erhvervslivet i størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt.
De løbende administrative byrder for virksomhederne
udspringer af de månedlige indberetninger virksomhederne skal
foretage til indkomstregistret.
Etableringen af indkomstregistret vil
også indebære visse omstillingsbyrder for
virksomhederne. Disse byrder vil primært ramme de
virksomheder, der har lønsystemer, der ikke er gearet til
indberetningen af de nye oplysninger og som derfor vil have
udgifter forbundet med tilpasningen af systemerne
For at kompensere virksomhederne for den
administrative byrde, der følger med indberetningspligten
til indkomstregistret, er der udarbejdet en række forslag til
administrative lettelser på Skatteministeriets område,
som fremsættes i følgeloven til indkomstregistret.
AMVAB-undersøgelsen af de administrative lettelser ved de
fem fremsatte forslag viser, at de samlede administrative lettelser
for erhvervslivet i alt udgør ca. 215 mio. kr.
årligt.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
I forbindelse med udarbejdelsen af
lovforslaget er det €" blandt andet ved inddragelse af
Datatilsynet €" sikret, at de foreslåede regler er i
overensstemmelse med reglerne i persondataloven og dermed de
EU-retlige regler, der er implementeret ved persondataloven.
(Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(EF-Tidende 1995 L 281, side 31 ff.)).
9. Kommunikationsplan
Formålet med loven er at etablere et
indkomstregister. Herved opnås der bedre systematisering af
indsamlingen af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Det
sikres således, at oplysninger, som skal indberettes til
indkomstregisteret, ikke skal afgives til flere forskellige
offentlige myndigheder. De myndigheder, som anvender de
oplysninger, som er i indkomstregisteret, kan i stedet trække
oplysningerne i indkomstregisteret. Samtidig gennemføres en
række administrative lettelser for virksomhederne på
skatteområdet.
Målgrupperne er følgende:
· Virksomheder,
offentlige myndigheder og pensionsselskaber mv., som skal foretage
indberetning til indkomstregistret.
·
Lønservicebureauer og udbydere af lønsystemer
Hovedbudskabet er at sikre kendskabet til
indkomstregistret og de indberetningspligter, der etableres i
tilknytning hertil, samt de forenklinger, der gennemføres i
forbindelse med etableringen af indkomstregistret. Endvidere at
sikre kendskabet til elektroniske løsninger, således
at byrderne for virksomhederne kan reduceres.
Lovforslaget har været i høring
hos relevante parter og har samtidig været offentligt
tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside
www.skat.dk. Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven
være tilgængelig på Skatteministeriets
hjemmeside.
Endvidere er følgende tiltag er
gennemført eller planlagt:
·
Skatteministeren har i efteråret 2005 holdt møder med
en række erhvervsorganisationer, hvor han har informeret om
indkomstregistret og den nedennævnte følgegruppe.
· Told- og
skatteforvaltningen vil invitere erhvervsorganisationerne til
deltagelse i en følgegruppe, som skal eksistere gennem hele
implementeringsforløbet. Gruppen nedsættes i
forbindelse med lovforslagets fremsættelse.
· Med henblik
på at reducere mængden af manuelle indberetninger, vil
told- og skatteforvaltningen fortsætte den forøgede
markedsføring af LetLøns beregningsordning, som
begyndte primo 2005. Endvidere er der iværksat initiativer
for at få de distribuerede lønsystemer til at
tilslutte sig LetLøns abonnementsordning for skatte- og
restancekort fra 1. januar 2006. Dette vil gøre overgangen
til indkomstregistret lettere for udbyderne og deres brugere, og
det vil styrke mulighederne for, at virksomheder, som indberetter
manuelt, ser fordele ved at benytte eksisterende elektroniske
løsninger.
· Der indledes
et teknisk samarbejde mellem told- og skatteforvaltningen og
lønservicebureauer og udbydere af lønsystemer med
henblik på udformning af miljøet. Det vil sige
fastlæggelse af data, etablering af tekniske
følgegrupper og afholdelse af workshops, hvor dataformater
mv. kan præsenteres og kommenteres. Dette samarbejde
påbegyndes ligeledes ultimo 2005.
· Primo 2007 vil
der blive udsendt en informationspjece til virksomhederne.
·
Skatteministeriet vil samarbejde med erhvervsorganisationerne om
information om indkomstregistret i disses medlemsblade mv.
· Som
støtte til virksomhederne vil der blive etableret en
telefonisk hotline i fjerde kvartal 2006.
· Endvidere
overvejes mulighederne for at etablere nogle rådgivningsteams
for virksomheder, som ikke vil kunne hjælpes telefonisk.
10. Lovovervågning
Lovforslaget indstilles ikke til
lovovervågning
11. Høring
Lovforslaget har været sendt på
høring hos Advokatrådet, ATP, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel &
Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk
Landbrugsrådgivning (Landscenteret), Datatilsynet, De Danske
Landbrugsforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension,
Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS €"
Handel Transport og Serviceerhvervene,
Håndværksrådet, ISOBRO, IT-branchens
Fællesorganisation, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Landbrugsrådet,
Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Sammenslutningen
af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen og SKAT.
I bilag 1 refereres og kommenteres de
modtagne høringssvar.
Lovforslaget har desuden været sendt
på høring i Beskæftigelsesministeriet,
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender,
Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, Justitsministeriet,
Miljøministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet,
Transport- og Energiministeriet, Undervisningsministeriet,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
12. Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Offentlige økonomiske og
administrative konsekvenser | Staten: | |
| | |
| Løbende årlige besparelser
på 23 mio. kr. | Engangsudgifter på 67,1 mio. kr. |
| | |
| Nedgang i restancemassen. En ændring
af restancemassen på f.eks. 1 pct. vil udgøre 190 mio.
kr. | Løbende udgifter på 5,8 mio.
kr. |
| | |
| Bedre muligheder for at udgå
fejludbetalinger af ydelser. | |
| | |
| Kommunerne: | |
| | |
| Ikke ubetydelige besparelser, som det dog
ikke er muligt at skønne over. | KL skønner en udgift på 3,5-4
mio. kr. til IT-udvikling og 6-11 mio. kr. til ændring af
kommunale IT-systemer. |
| | Driftsudgifter på 2-4 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for borgerne | Borgerne skal ikke aflevere oplysninger til
offentlige myndigheder, som myndighederne kan hente i
indkomstregistret. | De offentlige myndigheder får en mere
samlet indsigt i borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. |
| | |
| Hurtigere , lettere og mere korrekt
behandling af borgernes sager. | |
| | |
| Der skal ikke længere afleveres
skattekort til arbejdsgivere m.fl. | |
| | |
| Befordringsfradraget vil kunne fortrykkes i
flere tilfælde end hidtil. | |
| | |
| Arbejdsgiveren skal ikke foretage
særskilt lønindeholdelse og får dermed ikke
viden om medarbejderens privatøkonomi ved
lønindeholdelse. | |
Administrative og økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet | De administrative lettelser på
Skatteministeriets område, som gennemføres i det
samtidig fremsatte forslag til lov om konsekvensændringer som
følge af lov om et indkomstregister, medfører
administrative lettelser for virksomhederne på ca. 215 mio.
kr. | Erhvervslivet påføres
administrative byrder i forbindelse med indberetning til
indkomstregistret. Omfanget heraf vurderes at udgøre ca. 200
mio. kr. årligt. |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | De foreslåede regler er i
overensstemmelse med reglerne i persondataloven og dermed de
EU-retlige regler, der er implementeret ved persondataloven.
(Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(EF-Tidende 1995 L 281, side 31 ff.)). |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter § 1 oprettes der et
indkomstregister. Dette register omfatter oplysninger om indkomst
og arbejdsomfang. Der er som udgangspunkt tale om månedlige
oplysninger. Den nærmere afgrænsning af de oplysninger,
der omfattes af indkomstregistret, er omhandlet i lovforslagets
§ 3, og fristerne for indberetning i § 4.
Det overordnede formål med
indkomstregistret er, at de, som indberetter oplysninger til
indkomstregistret, alene skal indberette disse oplysninger til
indkomstregistret. I det omfang en oplysning skal indberettes til
indkomstregistret, skal den kun indberettes hertil. Myndigheder
mv., som har adgang til oplysninger i indkomstregistret, skal
herefter som altovervejende hovedregel anvende oplysningerne i
registret, når de ved deres sagsbehandling mv. har behov for
oplysninger, som findes i indkomstregistret. Den, oplysningerne
vedrører, dennes arbejdsgiver eller andre, som har
indberettet til indkomstregistret, skal dermed ikke bebyrdes med at
afgive oplysninger til myndigheder mv., som har adgang til
registret, i det omfang oplysningerne findes i indkomstregistret.
Der kan dog være konkrete sagsområder, hvor det kan
være hensigtsmæssigt at fremskaffe oplysningerne ad
andre kanaler.
Reglerne for, hvilke myndigheder, der har
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, er reguleret
ved lovforslagets § 7.
Til § 2
Bestemmelsen omhandler kredsen af
indberetningspligtige.
Systematikken i lovforslaget er
således, at det i § 3 i lovforslaget ved henvisning
til en række indberetningsbestemmelser i anden lovgivning er
afgrænset, hvilke oplysninger der skal indberettes til
indkomstregistret. Endvidere er det disse bestemmelser i anden
lovgivning, der regulerer, hvem de indberetningspligtige er. Efter
den foreslåede § 2 er kredsen af
indberetningspligtige således afgrænset af de
bestemmelser om indberetning, der henvises til i den
foreslåede § 3.
De indberetningspligtige er
følgende:
· For så
vidt angår oplysningerne efter lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1-4 og 6-7 (oplysninger omfattet af bestemmelserne
i skattekontrolloven §§ 7-7 C, § 7 J og 8
E om indkomst, indeholdt A-skat, lønindeholdte beløb,
ansættelsesperiode, arbejdssted (produktionsenhedens nummer)
og løntimer): Fysiske og juridiske personer, der er
hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed med
fast driftssted her i landet. Undtaget fra indberetningspligt efter
disse bestemmelser er kongehuset og diplomatiske
repræsentationer. De nærmere regler om kredsen af
indberetningspligtige efter disse bestemmelser er omhandlet i
§§ 1 og 5 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17.
december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1242 af 20. december
2002, bekendtgørelse nr. 851 af 15. oktober 2003,
bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004,
bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og
bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.
· For så
vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5
(oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 D om
tilbagebetalt kontanthjælp mv.): Kommunerne.
· For så
vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 8
(oplysninger om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag efter
arbejdsmarkedsfondslovens § 21): Arbejdsgivere, som har
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
· For så
vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 9
(oplysninger om indeholdt særlig pensionsopsparing):
Arbejdsgivere, som har indeholdt bidrag til særlig
pensionsopsparing. Det bemærkes, at den særlige
pensionsopsparing for tiden er suspenderet, og indberetningspligten
efter denne bestemmelse er dermed ikke aktuel.
· For så
vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 10
(oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og
bidragssatser): Arbejdsgivere, der betaler bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension €" såvel
arbejdsgiverens andel som lønmodtagernes andel. Dette
gælder også for de kommuner,
arbejdsløshedskasser mv., der betaler ATP-bidrag af
forskellige overførselsindkomster.
· For så
vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 11
(oplysninger om den ansattes tilhørsforhold til en
barselsudligningsordning): Arbejdsgivere med ansatte, der er
omfattet af den lovbaserede barselsudligningsordning, jf. forslag
til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
(Barselsudligningsloven)
Til § 3
Bestemmelsen omhandler de oplysninger, som
skal indberettes til indkomstregistret. Bestemmelsen indeholder
henvisninger til en række bestemmelser i anden lovgivning om
indberetning af oplysninger. I forbindelse med de fleste af disse
lovbestemmelser i anden lovgivning er der i bekendtgørelser
udstedt nærmere regler om indberetningspligten, oplysningerne
omfattet af indberetningspligten mv. Når der henvises til en
bestemmelse i anden lovgivning dækker denne henvisning
såvel selve bestemmelsen som de regler i
bekendtgørelser, der er fastsat for nærmere at
afgrænse indholdet af den pågældende
lovbestemmelse.
De oplysninger, som omfattes af
indberetningspligten til indkomstregistret, er hovedsageligt de
oplysninger, som i dag skal indberettes på den årlige
oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. For disse
oplysninger ændres indberetningen fra at være en
årlig indberetning til en månedlig indberetning. Der
henvises i denne forbindelse til det samtidig fremsatte forslag til
lov om konsekvensændringer i anledning af lov om et
indkomstregister, hvor indberetningsbestemmelserne justeres,
således at indberetningsreglerne tilpasses
indkomstregistret.
Udover de oplysninger, som i dag skal
indberettes på oplysningssedlen omfatter indberetningen
oplysninger om bruttoløn, feriegodtgørelse m.m., det
samlede beløb af indeholdte A-skatter og
lønindeholdte beløb, produktionsenheder,
lønperiode, A-skatteperiode, løntimer og oplysninger
af betydning for administration af en barselsudligningsordning.
Til stk. 1
Bestemmelsen indeholder henvisninger til en
række indberetningsbestemmelser i anden lovgivning, hvor de
pågældende oplysninger skal indberettes til
indkomstregistret. Disse bestemmelser er følgende:
Nr. 1 : Skattekontrollovens
§ 7. Bestemmelsen omfatter først og fremmest
A-indkomst. Herudover omfatter bestemmelsen følgende
beløb: Godtgørelse for udgifter, lønmodtageren
påføres som følge af arbejdet, uanset om
beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er
skattefrit for modtageren. De i ligningslovens § 31,
stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, som gives til
godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og
kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om
beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.
Vederlag mv. i forbindelse med personligt arbejde i
tjenesteforhold, som efter deres art ville være omfattet af
indberetningspligten, når modtageren af beløbet ikke
er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens
§§ 1 og 2. Endvidere indeholder bestemmelsen pligt
til at indberette sødage.
Ved § 17, nr. 2, i det samtidig
fremsatte forslag om konsekvensændringer som følge af
lov om et indkomstregister foreslås det, at der tillige skal
ske indberetning af bruttolønnen og den del af den
indberettede A-indkomst, der udgøres af
feriegodtgørelse m.m.
Ved samme bestemmelse i konsekvensforslaget
foreslås det desuden, at der skal ske indberetning af det
samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb, som
indeholdes efter reglerne om lønindeholdelse. Endelig
foreslås det, at der ske indberetning af den A-skatteperiode,
de indberettede beløb skal henføres til.
Nr. 2 : Skattekontrollovens
§ 7 A. Bestemmelsen omfatter en række beløb
og personalegoder, som ikke er A-indkomst. Selve bestemmelsen
indeholder en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte,
hvilke beløb mv. der omfattes af bestemmelsen. Denne hjemmel
er udnyttet ved §§ 10-12 i bekendtgørelse nr.
1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter
skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgørelse nr.
1242 af 20. december 2002, bekendtgørelse nr. 851 af 15.
oktober 2003, bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004,
bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og
bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.
Nr. 3 : Skattekontrollovens
§ 7 B, stk. 1. Bestemmelsen omhandler uddelinger fra
fonde og foreninger, som er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven. Det er
uddelingerne til den enkelte modtager, der efter forslaget skal
indberettes til indkomstregistret. Visse uddelinger, som ikke er
skattepligtige her i landet, er ikke omfattet af
indberetningspligten efter § 13 i bekendtgørelse
om indberetningspligter efter skattekontrolloven.
Nr. 4 : Skattekontrollovens
§ 7 C. Bestemmelsen omhandler visse personalegoder, som
gives til direktører eller andre medarbejdere med
væsentlig indflydelse på deres aflønning.
Endvidere omfatter bestemmelsen udbytte til hovedaktionærer i
form af sådanne goder.
Nr. 5 : Skattekontrollovens
§ 7 D. Bestemmelsen omhandler tilbagebetaling af
kontanthjælp og integrationsydelse.
Nr. 6: Skattekontrollovens
§ 7 J. Bestemmelsen omhandler oplysninger om
ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er
tilknyttet, og løntimer i forbindelse med personligt arbejde
i ansættelsesforhold. For så vidt angår
produktionsenhederne kan økonomi- og erhvervsministeren
efter § 16, stk. 2, i lov om det centrale
virksomhedsregister fastsætte pligt til løbende
indberetning af data om virksomhedernes produktionsenheder. Med
hjemmel i denne bestemmelse vil der i bekendtgørelsesform
blive udstedt regler om indberetning til indkomstregistret for
virksomheder, som indberetter til indkomstregistret, og som har
ansatte fordelt på flere produktionsenheder. Den ansattes
arbejdssted skal herefter ved indberetningen til indkomstregistret
identificeres ved virksomhedens CVR-nummer i kombination med
produktionsenhedens nummer (P-nummeret), hvor dette er relevant.
Der henvises til den nærmere beskrivelse af denne
ændring i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.
Nr. 7 : Skattekontrollovens
§ 8 E. Efter bestemmelsen kan skatteministeren
fastsætte regler for arbejdsgiveres oplysningspligt
vedrørende pensionsordninger. Det er dog alene oplysninger
vedrørende indbetalinger til pensionsordninger i svenske
pensionsinstitutter, der efter forslaget skal indberettes til
indkomstregistret. Indberetningen omfatter såvel den ansattes
egen andel som arbejdsgiverens andel. Det bemærkes, at der
efter forslaget § 3, stk. 1, nr. 1, og
skattekontrollovens § 7, som foreslås ændret
i forslaget til konsekvensændringer i forbindelse med dette
forslag, er foreslået regler om indberetning af
bruttolønnen inklusive indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (den ansattes eget
bidrag).
Nr. 8 : Arbejdsmarkedsfondslovens
§ 21. Bestemmelsen indeholder blandt andet hjemmel for
skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om
indberetning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Denne hjemmel er
udnyttet ved § 5 i bekendtgørelse nr. 136 af 17.
februar 2005 om arbejdsmarkedsbidrag. Indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag skal således indberettes til
indkomstregistret.
Nr. 9 : Lov om arbejdsmarkedets
tillægspension § 17 f, stk. 1. Af denne
bestemmelse fremgår det, at arbejdsmarkedsfondslovens regler
om bl.a. indberetning finder tilsvarende anvendelse for bidrag til
særlig pensionsopsparing. Det foreslås, at oplysninger
om indeholdt bidrag til særlig pensionsopsparing i lighed med
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skal indberettes til
indkomstregister. Det bemærkes, at ordningen med indbetaling
af bidrag til den særlige pensionsopsparing er suspenderet.
Bestemmelsen i nr. 9 har dermed ingen aktuel betydning.
Nr. 10: Regler om indberetning af bidrag til
Arbejdsmarkedet Tillægspension og bidragssatser. ATP-lovens
§ 30 indeholder blandt andet hjemmel for
beskæftigelsesministeren til at fastsætte de
nærmere regler om indberetning efter indstilling fra
bestyrelsen for ATP. Denne hjemmel er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2005 om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Arbejdsgiveren skal indberette det samlede
årlige bidrag til told- og skatteforvaltningen €"
såvel arbejdsgiverens andel som lønmodtagernes andel -
samt bidragssatser. Videre er der i medfør af anden
lovgivning (om bl.a. sociale ydelser) fastsat tilsvarende regler i
bekendtgørelser om indberetning af ATP-bidrag af forskellige
overførselsindkomster. Disse oplysninger vil fremover skulle
indberettes til indkomstregistret månedligt.
Nr. 11 : Barselsudligningslovens
§ 7, stk. 2. Denne bestemmelse giver hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger
af betydning for administration af barselsudligningsloven. Der er
behov for administration af den lovbaserede ordning, at der
indberettes oplysninger om den enkelte lønmodtagers
tilhørsforhold til en barselsudligningsordning,
lønoplysninger, CPR-nummer m.v. Oplysningerne skal anvendes
til identifikation af de lønmodtagere, som er omfattet af
den lovbaserede ordning. Oplysningerne vil også blive anvendt
til at beregne størrelsen af bidrag og refusion. Disse
oplysninger skal efter forslaget indberettes til
indkomstregistret.
Til stk. 2
Det foreslås, at der ved indberetning
vedrørende personligt arbejde i tjenesteforhold skal ske
indberetning af den lønperiode, de pågældende
indberetninger vedrører.
Lønperioden er den periode, som
virksomhederne benytter til at styre indeholdelsen af A-skat,
herunder medarbejdernes fradrag i medfør af skattekortet,
således at der ikke ydes flere fradrag for den enkelte
medarbejder, end denne har krav på.
Der henvises til pkt. 3.2 i de almindelige
bemærkninger, for så vidt angår begrundelsen for
kravet om indberetning af lønperioden.
Ved § 17, nr. 2, i det samtidig
fremsatte forslag til konsekvensændringer som følge af
dette lovforslag er det foreslået, at der skal ske
indberetning af den A-skatteperiode, udbetalinger af A-indkomst
skal henføres til. Det vil imidlertid ikke være muligt
på grundlag af indberetningen af A-skatteperioden (som
hovedregel den måned, udbetalingen finder sted) at
fastslå lønperioden.
Til stk. 3
Det foreslås, at der for ydelser
udbetalt af offentlige myndigheder eller anerkendte
arbejdsløshedskasser skal ske indberetning af den periode,
ydelserne vedrører. Den periode, ydelserne vedrører
er ikke altid identisk med den lønperiode, der er omhandlet
i stk. 2. Eksempelvis skal en efterregulering
vedrørende en tidligere periode henføres til denne
tidligere periode, uanset at beløbet i relation til
styringen af indeholdelsen af A-skat henføres til den
periode, hvor efterreguleringen finder sted.
Til stk. 4
Indberetningerne til indkomstregistret skal
henføres til dem, som indberetningerne vedrører. Det
er derfor nødvendigt, at de identificeres. Det fremgår
derfor af det foreslåede stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 4, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om indberetning efter lovens
§§ 3 og 4. I relation til identifikation af den,
oplysningerne vedrører, er det tanken at fastsætte
regler svarende til reglerne i § 4 i
bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 1242 af 20. december 2002,
bekendtgørelse nr. 851 af 15. oktober 2003,
bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004,
bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og
bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i
§ 4 indeholder de nærmere regler for indberetning
af oplysninger omfattet af § 3. Stk. 1 indeholder
således hovedreglerne for, hvornår indberetning skal
foretages. Stk. 2 indeholder en hjemmel til fastsættelse
af regler for indberetningsfrist for statslige og kommunale
myndigheder m.v., som omfattes af reglerne for fremrykket afregning
af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 3 indeholder en
regel om pligt for den, indberetningen vedrører, til at
afgive identifikationsoplysninger til den, som skal indberette.
Stk. 4 indeholder en regel om pligt for de myndigheder, der
har adgang til indkomstregistret, til at indberette oplysninger og
ændring af oplysninger til indkomstregistret i det omfang, de
bliver opmærksom herpå i deres virke. Endelig
indeholder stk. 5 en hjemmel for skatteministeren til at
fastsætte nærmere regler for indberetningen.
Til stk. 1 og 2.
Det foreslås, at indberetning skal
foretages senest på samme tidspunkt, som det tidspunkt, hvor
den pågældende indberetningspligtige efter de
nugældende regler skal foretage angivelse af A-skat. Dette
hænger sammen med, at reglerne om angivelse af A-skat
ophæves i etableringen af indkomstregistret, da indberetning
til indkomstregistret træder i stedet for angivelse af
A-skat. Der henvises til pkt. 3.4.5 i de almindelige
bemærkninger
Fristerne for angivelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag følger af opkrævningslovens
§ 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3 og
stk. 5, og kildeskattelovens § 56.
Fristerne for angivelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag er følgende:
For mindre virksomheder skal angivelse ske
senest den 10. i den første måned efter udløbet
af afregningsperioden. I januar skal angivelse dog senest indgives
den 17. januar. Hvis den sidste rettidige angivelsesdag falder
på en lørdag, søndag eller helligdag, kan
angivelse dog ske senest den første efterfølgende
hverdag. Disse regler følger af opkrævningslovens
§ 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3.
For større virksomheder er fristen for
angivelse den sidste hverdag (bankdag) i den måned,
indkomsten vedrører. Dette følger af
opkrævningslovens § 2, stk. 5, som ved
følgeforslaget til dette lovforslag bliver til stk. 6.
De foreslåede regler i § 4,
stk. 1, svarer til disse regler.
I stk. 2 er der indsat en hjemmel for
skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om
indberetningsfristerne for dem, som er omfattet af reglerne for
fremrykket afregning af kildeskat efter kildeskatteloven og
arbejdsmarkedsbidrag
Reglerne herom findes i kildeskattelovens
§ 56 og i § 23 i bekendtgørelse nr. 993
af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv.
(kildeskattebekendtgørelsen).
Tilsvarende regler gælder for angivelse
af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens
§ 13, stk. 9, og § 12 i
bekendtgørelse nr. 136 af 17. februar 2005 om
arbejdsmarkedsbidrag
Disse regler gælder for:
· Ministerier og
institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens
bevillingslove.
· Institutioner,
foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til
§ 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen
mv. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal
finde anvendelse.
· Ikke-statslige
institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af
institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.
· Kommuner.
· Kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab
optages i en kommunes regnskab.
· Selvejende
institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.
For bagudlønnede skal disse efter de
nugældende regler angive A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
senest den sidste hverdag i den måned, indkomsten
vedrører.
For forudlønnede skal angivelsen efter
de nugældende regler ske senest den første hverdag i
den måned, indkomsten vedrører. Dette gælder dog
ikke for kommuner og kommunale fællesskaber, hvor angivelsen
af A-skat også for forudlønnede skal ske senest den
sidste hverdag i måneden forud for den måned,
indkomsten vedrører.
De, som er omfattet af reglerne om fremrykket
afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan have forskellige
angivelsesfrister for A-skat. Udbetalingerne til de ansatte er
således omfattet af kildeskattelovens § 56, mens
A-skat indeholdt af andet end lønudbetalinger skal angives
inden for fristerne i opkrævningslovens § 2.
Desuden er der efter kildeskattelovens § 56 og den
nævnte bekendtgørelses § 28 forskel på
angivelsesfristen for henholdsvis forud- og bagudlønnede.
Princippet om, at indberetningsfristen skal være
sammenfaldende med de nugældende frister for angivelse af
A-skat, kan dermed for disse virksomheder følges, for
så vidt angår A-indkomst, men for andre
indkomstoplysninger og for oplysninger om andet end indkomst, er
det ikke klart, hvad princippet fører til.
For disse indberetningspligtige
foreslås det derfor, at skatteministeren fastsætter de
nærmere regler om fristen for indberetning. Baggrunden for
dette er, at reglerne om den fremrykkede afregning af A-skat er
fastsat ved bekendtgørelse. Da reglerne om indberetning skal
tilpasses de nugældende regler for angivelse A-skat, er det
dermed hensigtsmæssigt, at indberetningsfristerne ligeledes
fastsættes ved bekendtgørelse.
Det er tanken, at hjemlen til udstedelse af
nærmere regler vil blive udnyttet til udstedelse af regler
med følgende indhold:
For så vidt angår indberetningen
af oplysninger om indkomst omfattet af reglerne om fremrykket
afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal indberetning
foretages inden for samme frist, som i dag gælder for
angivelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den
pågældende indkomst. Indberetningen omfatter
såvel den indkomst, der indeholdes A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag af som den indeholdte A-skat mv. og andre
oplysninger vedrørende ansættelsesforholdet
For så vidt angår
bagudlønnede skal andre oplysninger vedrørende
ansættelsesforhold, hvor A-skatten er omfattet af reglerne om
fremrykket afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, indberettes
inden for den nugældende frist for angivelsen af A-skatten
vedrørende den pågældende måned.
For forudlønnede skal andre
oplysninger vedrørende ansættelsesforholdet
indberettes inden for den nugældende frist for angivelse af
A-skatten af løn vedrørende den efterfølgende
måned. Dette skyldes, at oplysninger om f.eks. arbejdsomfang
ikke kan indberettes på tidspunktet for indberetning af
indkomsten og A-skatten (første hverdag i den måned
indkomsten vedrører, eller sidste hverdag i måneden
før den måned indkomsten vedrører).
For så vidt angår oplysninger,
som ikke vedrører ansættelsesforhold, hvor A-skatten
og arbejdsmarkedsbidraget er omfattet af reglerne om fremrykket
afregning af A-skat, skal indberetning ske inden for de
nugældende frister for angivelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag i opkrævningslovens § 2.
De foreslåede regler omhandler alene
fristen for indberetning. Det er ikke et krav, at der foretages en
samlet indberetning omfattende hele den måned, der
indberettes vedrørende. Den indberetningspligtige kan
således vælge at indberette flere gange i
måneden, blot disse indberetninger foretages inden for de
frister, der gælder efter bestemmelsen.
Dette kan f.eks. være en fordel for
virksomheder, som beskæftiger ugelønnede medarbejdere.
En sådan virksomhed kan ønske at indberette
oplysninger om løn og arbejdsomfang samtidig med
lønbehandlingen. Dette giver bestemmelsen mulighed for, blot
indberetningerne vedrørende en måned foretages inden
for fristen for indberetning vedrørende den
pågældende måned, hvilket vil sige inden for
fristen for angivelse af den indeholdte A-skat vedrørende
den pågældende måned.
De oplysninger, som skal indberettes inden
for de i stk. 1 og 2 omhandlede frister, er oplysninger, der
vedrører den måned, der foretages indberetning for.
Det fremgår af de regler, der henvises til i § 3,
hvilken måned de pågældende ydelser skal
henføres til. Der henvises i denne forbindelse til
ændringerne af skattekontrollovens §§ 7-7 D, 7
J og 8 E i konsekvensforslagets § 17 og
bemærkningerne til disse ændringer. Indberetning af
lønperiode og den periode en ydelse vedrører efter
forslagets § 3, stk. 2 og 3, sker samtidig med
indberetningen af den pågældende indkomst.
Told- og skatteforvaltningen kontakter de
indberetningspligtige, der i forbindelse med de månedlige
indberetninger, fortsat ikke har indsendt fyldestgørende
oplysninger til indkomstregistret. Proceduren gennemføres
som en »erindingsmail« til de indberetningspligtige,
henholdsvis de lønservicebureauer, der indberetter på
vegne af de indberetningspligtige. Erindringsmailen udsendes
på et forud fastsat tidspunkt i tilknytning til
indberetningsfristen. For indberetningspligtige, som ikke kan
modtage en elektronisk »erindringsmail«, vil der blive
udsendt en erindring i papirform.
Det er virksomhedernes pligt at sikre, at
data i indkomstregistret er korrekte. Dette medfører, at der
er behov for at kunne rette i de indsendte oplysninger eller at
supplere disse. Fælles for de indberetningspligtiges
rettelser i indkomstregistret er, at alle grunddata er på
cpr-niveau, således også korrektioner og supplerende
indberetninger. Hvis virksomheden eksemplevis ønsker at
korrigere deres månedlige A-skatteangivelse, som dannes
på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret,
forudsætter det, at der korrigeres på de indeholdte
A-skattebeløb pr. ansat i virksomheden for den
pågældende periode.
Til stk. 3
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4.
Efter § 3, stk. 4, skal den
indberetningspligtige identificere den, indberetningen
vedrører. Dette forudsætter, at den
indberetningspligtige har kendskab til de oplysninger, som er
nødvendige for at identificere den
pågældende.
Det foreslås derfor i stk. 3, at
den, indberetningen vedrører, skal give den
indberetningspligtige de nødvendige oplysninger til
identifikation, så den indberetningspligtige kan opfylde
pligten i den foreslåede § 3, stk. 4, til
identifikation af den, indberetningen vedrører.
Hvis den, indberetningen vedrører,
nægter at give disse oplysninger til identifikation,
foreslås det, at told- og skatteforvaltningen kan meddele den
indberetningspligtige de fornødne oplysninger.
Bestemmelsen svarer til den nugældende
regel i skattekontrollovens § 7, stk. 4. Denne
bestemmelse, finder i dag tilsvarende anvendelse i relation til
skattekontrollovens §§ 7 A-7 C. Der
påføres dermed ikke borgerne nogen ny pligt til at
afgive identifikationsoplysninger. Denne pligt eksisterer allerede
i dag.
Til stk. 4
Det foreslås, at de myndigheder mv.,
som har terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret skal
være forpligtet til at meddele indkomstregistret de
indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke
sker til indkomstregistret.
Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor en myndighed i forbindelse med en kontrol hos
virksomheden retter data uden indberetning fra virksomheden, eller
andre tilfælde, hvor indberetninger er ændret i
forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og
myndigheden. Hvis f.eks. en myndighed ved en kontrol hos en
virksomhed konstaterer, at de indberettede oplysninger ikke er
korrekte, eller at der er oplysninger, som ikke indberettes til
indkomstregistret, og virksomheden ikke indberetter oplysningerne
eller rettelserne, har myndigheden således pligt til at
meddele indkomstregistret de pågældende oplysninger
eller ændringer.
For Danmarks Statistiks vedkommende skal
meddelelse kun ske til indkomstregistret, hvis indberetningen er
indgivet eller ændret i forbindelse med en direkte
kommunikation mellem virksomheden og Danmarks Statistik.
Indkomstregistret skal ikke have meddelelser om ændringer,
som Danmarks Statistik foretager af egen drift.
Formålet er at sikre, at oplysningerne
i indkomstregistret altid er opdateret og at undgå, at
indkomstregistret unødigt adviserer virksomheden i
tilfælde, hvor indberetning ved en fejl er sket direkte til
en anden myndighed. Det forudsættes, at de nævnte
modtagere får en on-line adgang til oplysningerne i
indkomstregistret med mulighed for at korrigere i indberettede
beløb. Korrektionen kan ske automatisk ved udveksling mellem
den pågældende myndigheds eget system og
indkomstregistret.
Indberetningen fra myndighederne mv. efter
stk. 4 skal foretages efter nærmere anvisning fra told-
og skatteforvaltningen.
Til stk. 5.
Bestemmelsen indeholder en hjemmel for
skatteministeren til at fastsætte regler om
indberetningen.
I den foreslåede bestemmelse er
nævnt nogle særlige emner, skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler om. Listen er dog ikke
udtømmende.
Det nævnes direkte i den
foreslåede bestemmelse, at skatteministeren kan lempe
indberetningspligten. Lovforslaget bygger på en balancegang
mellem på den ene side hensynet til at pålægge
virksomhederne færrest mulige byrder i forbindelse med
indberetning og på den anden side at sikre myndighederne
adgang til data, som er nødvendige for deres virke.
Bestemmelsen åbner for, at indberetningspligten kan lempes
til fordel for virksomhederne i de tilfælde, hvor
myndighedernes interesse i at modtage data ikke kan opveje hensynet
til virksomhederne.
Som et muligt anvendelsesområde for
lempelsen kan nævnes, at der kan fastsættes regler om,
at visse oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret,
ikke skal indberettes månedligt, men årligt.
Et eksempel herpå kunne være, at
indberetningerne til indkomstregistret omfatter alle de
indberetninger, som i dag skal foretages på den årlige
oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. Disse
indberetninger kan også omfatte beløb, der udbetales
til selvstændigt erhvervsdrivende og virksomheder. Dette
gælder f.eks. tilskud fra det offentlige. Det er
hensigtsmæssigt, at indberetningerne fortsat skal ske til
samme modtager, og da andre oplysninger fra den nuværende
oplysningsseddel skal indberettes til indkomstregistret,
foreslås det, at også de nævnte oplysninger skal
indberettes til indkomstregistret. Derfor er disse oplysninger ikke
undtaget fra indberetningen til indkomstregistret. Da
indkomstregistret imidlertid ikke i øvrigt indeholder
oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivendes og
virksomheders indkomstforhold, er det dog ikke givet, at der er
behov for en månedlig indberetning af ydelser, der udbetales
til selvstændigt erhvervsdrivende og virksomheder. En
lempelse kunne her bestå i, at der alene skal ske en
årlig indberetning af sådanne oplysninger til
indkomstregistret.
Endvidere vil visse oplysninger kunne
undtages fra indberetningspligten. Eksempelvis er det muligt, at
hensynet til statens sikkerhed vil kunne begrunde visse
undtagelser, for så vidt angår indberetningerne
vedrørende ansatte i efterretningstjenesterne.
De regler, der fastsættes i
medfør af bestemmelsen kan endvidere indeholde nærmere
regler om registrering af indberetningspligten i erhvervssystemet
samt de nærmere regler for, hvorledes indberetningen skal
foretages, hvilket omfatter:
· Det
elektroniske indberetningsformat. Reglerne herom fastsættes
efter aftale med videnskabsministeren.
·
Papirindberetningsformatet
· Tastselv
løsninger til virksomhederne.
Det er endvidere tanken, at bestemmelsen vil
blive udnyttet til at fastsætte regler om specifikation af
ydelsestypen for visse offentlige ydelser.
Til § 5
Det foreslås, at det er told- og
skatteforvaltningen, der træffer afgørelse om,
hvorvidt den enkelte virksomhed mv. er forpligtet til at indberette
til indkomstregistret.
Endvidere foreslås det, at indberetning
kan fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder. Der er
efter forslaget udpantningsret for tvangsbøder, som
pålægges ved manglende indberetning.
Bestemmelsen om tvangsbøder svarer til
den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 9,
som blandt andet finder anvendelse i forbindelse med oplysninger,
som skal indberettes på den årlige oplysningsseddel til
told- og skatteforvaltningen. I forbindelse med at disse
oplysninger efter etableringen af indkomstregistret skal
indberettes til indkomstregistret, foreslås en tilsvarende
regel i relation til indberetninger til indkomstregistret.
Til § 6
Til stk. 1 og 2
Der etableres elektronisk adgang til egne
indberettede oplysninger på såvel virksomheds- som
personniveau. Personer skal have adgang til alle oplysninger, der
er indberettet vedrørende deres CPR-nummer. Indberettede
data på CVR/Produktionsenhedsniveau skal kunne stilles til
rådighed for den enkelte virksomhed mv., der derved får
mulighed for at basere betaling af A-skat på de registrerede
oplysninger og udtrække data til brug for egne statistikker
mv. Løsningen gennemføres i skattemappen for
henholdsvis borgere og virksomheder. I skattemappen (eller en
e-indkomstmappe) kan borgere få adgang til egne data.
Borgeren råder over egne data og kan således også
give andre adgang til disse. For de skatterelevante oplysninger
foreslås det i øvrigt, at told- og skatteforvaltningen
i februar måned giver borgerne adgang til oplysninger om
beregnede helårsbeløb i de »personlige
skatteoplysninger« i skattemappen. Dette er til erstatning
for den årlige oplysningsseddel fra arbejdsgiverne m.v., der
bortfalder. Disse helårsbeløb stilles også til
rådighed via printordningen.
Persondatalovens regler om indsigt
gælder ved siden af disse regler. Ifølge
persondatalovens § 31, stk. 1, skal den
dataansvarlige efter begæring fra en person, give meddelelse
om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles
sådanne oplysninger, skal der på en let
forståelig måde gives meddelelse om, hvilke oplysninger
der behandles, behandlingens formål, kategorierne af
modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om,
hvorfra disse oplysninger stammer.
Det foreslås endvidere, at
lønservicebureauer og andre, der bemyndiges til at foretage
indberetninger for den indberetningspligtige, har adgang til at
kontrollere det indberettede. Told- og skatteforvaltningen vil
registrere disse bemyndigelser.
Til § 7
Bestemmelsen omhandler terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret for myndigheder og andre, der i
deres sagsbehandling og til andre formål anvender
oplysninger, som findes i indkomstregistret.
Til stk. 1
Det foreslås, at kommunale og statslige
myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, i det
omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan
få en sådan terminaladgang til indkomstregistret.
Det er således et krav for at få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, at der i anden
lovgivning er udtrykkelig lovhjemmel til, at den
pågældende myndighed mv. kan få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret. Terminaladgang vil kun kunne
opnås i det omfang, de enkelte myndigheder kan/skal bruge
oplysninger fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet
adgang til oplysninger som er relevante og nødvendige for
den enkelte myndighed.
Ved det samtidig fremsatte lovforslag om
konsekvensændringer som følge af lov om et
indkomstregister foreslås følgende bestemmelser om
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret:
· De ansvarlige
myndigheder i beskæftigelsesindsatsen
(Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v,
beskæftigelsesregionerne og staten og kommunen i jobcenteret)
foreslås at få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret med henblik på varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der henvises til
følgelovforslagets § 1.
·
Arbejdsdirektoratet, arbejdsløshedskasserne og
Arbejdsmarkedets Ankenævn foreslås at kunne få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik
på administration af forsikringssystemet efter lov om
arbejdsløshedsforsikring. Der henvises til § 2,
nr. 2, i følgeforslaget.
· Told- og
skatteforvaltningen foreslås at kunne få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret med henblik på
administration af den Særlige Pensionsordning. Desuden
foreslås Arbejdsmarkedets Tillægspension at kunne
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til
brug for indbetaling af ATP-bidrag og udbetaling af pensions- og
dødsfaldsydelser efter ATP-loven samt kontrolopgaver i
forbindelse hermed, og til brug for administration af den
Supplerende Arbejdsmarkedspension, den Særlige
Pensionsopsparing mv. Der henvises til § 3 i
følgeforslaget.
·
Arbejdsskadestyrelsen og ankestyrelsen foreslås at kunne
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret om
tilskadekomnes arbejdsperioder og indkomstforhold ved
afgørelser om ret til erstatning efter lov om
arbejdsskadesikring. Der henvises til § 4, nr. 1, i
følgeforslaget.
·
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås at kunne
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til
brug for administration af bidragsopkrævninger og
erstatningsudbetalinger efter lov om arbejdsskadesikring og kontrol
i forbindelse hermed. Der henvises til følgelovforslagets
§ 4, nr. 2.
·
Arbejdsdirektoratet og FerieKonto foreslås at kunne få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik
på administration af ferieloven. Oplysningerne skal anvendes
til kontrol af arbejdsgivernes indberetning og indbetaling af
feriegodtgørelse og udbetalinger af disse beløb til
lønmodtagerne. Der henvises til følgeforslagets
§ 5.
·
Arbejdsdirektoratet og Ankestyrelsen foreslås at kunne
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med
henblik på administration af fleksydelsesordningen. Der
henvises til følgeforslagets § 6, nr. 4.
·
Lønmodtagernes Garantifond foreslås at kunne få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik
på beregning og udbetaling af lønmodtagernes krav samt
kontrolopgaver i forbindelse hermed. Der henvises til
følgeforslagets § 7, nr. 2.
· Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslås at kunne
få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på
beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om
ophørsstøtte til jordbrugere. Der henvises til
lovforslagets § 8.
· Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslås at
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til
brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af
lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere. Der henvises
til følgeforslagets § 9.
· Kommunerne og
fordelingnævnet foreslås at kunne få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik
på fordeling af den kommunale andel af selskabsskatter mv.
Der henvises til følgeforslagets § 10.
· Kommunerne
foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret til brug for behandling af sager om ydelser efter
integrationslovens kapitel 4-6. Der henvises til
følgeforslagets § 11.
· Kommunerne
foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret til brug for behandling af sager om udbetaling af
reintegrationsbistand. Der henvises til følgeforslagets
§ 12.
·
Restanceinddrivelsesmyndigheden foreslås at kunne få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik
på administration af lønindeholdelse og inddrivelse i
øvrigt. Der henvises til følgeforslagets
§ 13, nr. 1.
· Told- og
skatteforvaltningen foreslås at kunne få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret til brug ved opgørelse
eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller
afgifter. Der henvises til følgeforslagets § 17,
nr. 24.
· Lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
gælder ved behandling og afgørelse efter en
række love på det sociale område og
beskæftigelsesområdet. Det foreslås, at
myndighederne kan få terminaladgang til oplysninger fra
indkomstregistret til administration af disse love. Der henvises
til følgeforslagets § 18, nr. 2.
·
Arbejdsgivernes Elevrefusion foreslås at kunne få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for
administration og kontrol af bidragsopkrævninger og
udbetalinger til arbejdsgivere, elever og skoler i henhold til lov
om Arbejdsgivernes Elevrefusion og udbetaling af bonus til elever i
henhold til lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med
lønnet praktik. Der henvises til følgeforslagets
§§ 19 og 20.
· Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte og Økonomistyrelsen
foreslås at få terminaladgang til oplysningerne i
indkomstregisteret med henblik på administrationen af lov om
statens uddannelsesstøtte. Der henvises til
følgeforslagets § 21.
Af lov om Danmarks Statistik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, § 6,
fremgår, at »Offentlige myndigheder og institutioner
inden for rammerne af den af styrelsen fastlagte arbejdsplan efter
anmodning fra Danmarks Statistik skal meddele de oplysninger, de er
i besiddelse af«. Formuleringen af § 6 tager sigte
på at pålægge offentlige styrelser og
institutioner en pligt til at afgive oplysninger, som de er i
besiddelse af, til Danmarks Statistik. Såfremt der er tale om
indhentelse af oplysninger til brug for en statistik, er det en
betingelse, at den pågældende statistik er optaget
på arbejdsplanen for Danmarks Statistik. Det vurderes, at
Danmarks Statistik i denne bestemmelse har tilstrækkelig
hjemmel i den eksisterende lovgivning til terminaladgang til
indkomstregistret med henblik på adgang til oplysninger, som
Danmarks Statistik kan indhente med hjemmel i bestemmelsen.
Adgang vil alene kunne etableres i
overensstemmelse med persondatalovens regler.
Efter persondatalovens § 5,
stk. 2, skal indsamling af data ske til udtrykkeligt angivne
og saglige formål, og senere behandling må ikke
være uforenelig med disse formål. Etableringen af
terminaladgang til indkomstregistret vil således
forudsætte, at en sådan adgang ikke er uforenelig med
formålene med adgangen til indkomstregistret.
Efter persondatalovens § 5,
stk. 3, skal de oplysninger, som behandles være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne
indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere
behandles. Etablering af terminaladgang til indkomstregistret vil
således kræve en selvstændig vurdering i forhold
til disse krav.
Det vil således i forbindelse med
etablering af terminaladgang til indkomstregistret konkret skulle
overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give
adgang, og om der på det enkelte område kan gives alene
en begrænset adgang til oplysningerne i indkomstregistret.
Det er et krav, at offentlige myndigheder m.v. ikke må
behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov
for i deres konkrete myndighedsudøvelse.
Oplysningerne stilles til rådighed i
elektronisk form, dvs. at myndighederne kan få adgang til
oplysningerne via:
·
batchkørsel,
· webservice
· online
opslag
Masseudtræk (batchkørsel) er
specielt relevant i de tilfælde, hvor en myndighed har ret
til at hente store datamængder f.eks til kontrolformål
i forbindelse med udbetaling af offentlige ydelser samt til
statistikformål. Webservices og online oplag vil blive
anvendt i forbindelse med konkret sagsbehandling og til integration
i forbindelse med forskellige selvbetjeningsløsninger.
I det omfang der på det enkelte
lovområde er særskilt hjemmel til samkøring i
kontroløjemed, vil sådanne bestemmelser i kombination
med bestemmelserne om adgang til indkomstregistret kunne
indebærer, at registrets oplysninger kan anvendes ved
sådan kontrolsamkøring overfor borgerne og
virksomheder. Det betyder eksempelvis, at indberettede oplysninger
om løn mv. kan stilles til rådighed for kommunale og
statslige myndigheder til brug for myndighedernes inddrivelse af
offentlige restancer, kontrol vedrørende opkrævning af
skatter og afgifter samt kontrol med udbetaling af offentlige
ydelser. Endvidere kan oplysningerne stilles til rådighed for
anerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med
udbetaling af dagpenge mv. og for ATP til kontrolformål.
Sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed forudsætter anmeldelse hos Datatilsynet,
og at Datatilsynets udtalelse indhentes, inden kontrollen
iværksættes. Endvidere bør antallet af
sagsbehandlere, der er beskæftiget med sammenstilling og
samkøring i kontroløjemed, begrænses mest
muligt.
Borgere, som berøres af en
kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom
på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i
kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes.
Samkøringen skal endvidere så vidt muligt alene finde
sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået
meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysningerne til
myndigheden.
Oprettelsen af registret giver ikke
myndighederne umiddelbar adgang til andre typer oplysninger end i
dag. Oplysningerne er blot mere detaljerede og opdateres hyppigere,
og der gives mulighed for en nem og smidig dataadgang for de
offentlige myndigheder.
Mange af de systemer, der i dag anvendes i
forbindelse med udbetaling af overførselsindkomster, tager i
kontroløjemed udgangspunkt i told- og skatteforvaltningens
COR-register, hvor lønmodtagernes indkomstforhold
registreres på baggrund af virksomhedernes årlige
indberetninger. Et andet register, der i dag anvendes i
kontroløjemed, er told- og skatteforvaltningens
MIA-register, der, på baggrund af virksomhedernes
månedlige indberetninger af ansattes CPR-numre, indeholder
oplysninger om identiteten af modtagere af A-indkomst. Registret
anvendes hovedsagligt i forbindelse med udbetaling og kontrol af
udbetalingen af offentlige ydelser og i forbindelse med det
offentliges restanceinddrivelse.
Det vil i altovervejende grad være den
type oplysninger, der findes i disse to registre i dag, der vil
være indberettet til og vil kunne videregives fra
indkomstregistret. Oplysningerne vil blot være mere
detaljerede og opdaterede, fordi de vil være specificeret
på udbetalingsperiode, og fordi de indgives løbende og
ikke kun årligt. Med etableringen af indkomstregistret vil
MIA-registret kunne nedlægges, og oplysningerne herfra vil i
stedet komme til at ligge i indkomstregistret. COR-registret vil
fortsat eksistere.
Bestemmelsen indebærer derfor, at de
offentlige myndigheder mv., der i dag har adgang til told- og
skatteforvaltningens COR- og MIA-register, i stedet vil kunne
få mere detaljerede indkomstoplysninger, der er indberettet
via indkomstregistret, til rådighed. Myndigheder, der ikke i
dag har adgang til told- og skatteforvaltningens COR- og
MIA-registre, vil kunne få adgang til indkomstoplysninger i
indkomstregistret ved særskilt hjemmel eller via
følgeforslaget.
Til stk. 2.
Det foreslås, at told- og
skatteforvaltningen får terminaladgang til indkomstregistret
med henblik på at løse opgaven som ansvarlig for
administrationen og driften af indkomstregistret. Det er
nødvendigt for at kunne løse denne opgave, at told-
og skatteforvaltningen har adgang til samtlige data i
indkomstregistret. For så vidt angår told- og
skatteforvaltningens elektroniske adgang til indkomstregistret til
andre formål henvises til bemærkningerne til
stk. 1 og til følgeforslaget, herunder særligt
§ 17, nr. 24 i følgeforslaget.
Til stk. 3
Den ansvarlige for indkomstregistret (told-
og skatteforvaltningen) skal indgå aftale med de enkelte
myndigheder om omfanget af dataleverancer, herunder hvilke data og
i hvilken form, samt hvor ofte og hvilken type af adgang
myndigheden ønsker (batch, webservice, online).
Det skal endvidere aftales hvilke oplysninger
de enkelte myndigheder må modtage. Indgåelsen af
aftalerne vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataloven.
Told- og skatteforvaltningen skal som dataansvarlig sikre sig, at
den enkelte myndighed mv. har hjemmel til adgang til
indkomstregistret, og at aftalen om adgang respekterer reglerne i
persondataloven. I tvivlstilfælde, vil Datatilsynets
rådgivning blive indhentet.
Der kan endvidere være behov for, at de
myndigheder mv., som skal indberette til indkomstregistret eller
indhente oplysninger i indkomstregistret, gennemgår deres
eksisterende anmeldelser til Datatilsynet, med henblik på at
vurdere, om der skal foretages ændringer heri.
Til stk. 4
Det foreslås, at skatteministeren efter
aftale med videnskabsministeren kan fastsætte de
nærmere regler for behandling af oplysninger i
indkomstregistret og om adgang til oplysninger i indkomstregistret
efter § 6 (adgang for den, oplysningerne vedrører,
den indberetningspligtige og den, der er bemyndiget af den
indberetningspligtige til at foretage indberetningen) og efter
§ 7 (terminaladgang for myndigheder mv.).
I medfør af bestemmelsen kan bl.a.
fastsættes regler om sikkerhed ved modtagelse og
videregivelse, opbevaring og sletning af oplysninger. Bemyndigelsen
vedrører således behandlingen af oplysninger i bred
forstand. I forbindelse med udarbejdelse af disse regler vil
Datatilsynets udtalelse blive indhentet, jf. persondatalovens
§ 57.
Særligt vedrørende sletning af
oplysninger bemærkes, at det er hensigten, at oplysninger
slettes efter 10 år.
Der vil skulle fastsættes regler om
sikkerhedsforskrifter og -procedurer, som opfylder kravene til
autenticitet, integritet, uafviselighed og fortrolighed. Disse
sikkerhedsforskrifter og -procedurer, der vil blive fastsat
nærmere regler om, omfatter dels sådanne, som
fremgår af lov om behandling af personoplysninger med
tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse, dels
sådanne, som fastlægges i forbindelse med
indgåelse af tilslutningsaftale mellem told- og
skatteforvaltningen og den myndighed (bruger af data), som har
terminaladgang til indkomstregistret.
Adgang til registeret kontrolleres jf.
tilslutningsaftalen med den enkelte bruger. Endvidere er regler om
brug af digital signatur og TastSelv kode eksempler på de
regler skatteministeren fastsætter i forbindelse med adgang
til data i registeret.
Dataudvekslingen mellem indkomstregisteret og
de myndigheder, der har hjemmel til at modtage data, skal
foregå i en kommunikationsløsning, som opfylder
kravene til autenticitet, integritet, uafviselighed og
fortrolighed.
Regler for sikkerhedsforskrifter og
-procedurer knyttet til såvel »udstilling« som
overførsel af data, fastsættes af
skatteministeren.
Overførsel af data i registreret til
datamodtager sker gennem et offentligt standardformat fastsat af
skatteministeren så som webservice, online eller batch.
Dataudvekslingen foregår efter de metoder der anbefales af
Videnskabsministeriet €" f.eks. OIOXML.
Krav om, at modtageren af data kun modtager
de data, de har hjemmel til, sikres gennem såvel
indgåelse af aftaler med datamodtagerne, om hvilke data de
har adgang til, som gennem datafiltrering. Det vil sige, at
datamodtagerne i forbindelse med adgangskontrollen alene kan
få adgang til de indkomstdata, der udtrykkeligt er
anført i hjemmelsbestemmelserne i egen lovgivning, og som
den pågældende myndighed mv. kan få adgang til
efter regler i persondataloven.
Anvendelsen af oplysningerne i registeret
aftales i forbindelse med aftale om dataudvekslingen mellem
indkomstregisteret og de myndigheder, der har hjemmel til at
modtage data.
En given offentlig myndighed har i
indkomstregisteret kun adgang til oplysninger, som er relevante og
nødvendige for myndighedens eget
forretningsområde.
Ministeren fastsætter endvidere regler
for »udstilling« af data f.eks. gennem
Skattemappen.
Told- og skatteforvaltningen skal besvare
begæringer om indsigt i personoplysninger, der er indberettet
til indkomstregisteret, jf. lov om behandling af
personoplysninger.
Told- og Skatteforvaltningen skal endvidere
berigtige eller slette oplysninger, der er urigtige eller
vildledende i indkomstregisteret.
I forhold til betaling for oplysninger fra
registret er det hensigten alene at fastsætte regler om
betaling for myndigheder mv., som har adgang til indkomstregistret
efter den foreslåede § 7, stk. 1 og 3. Det vil
sige, at for den, indberetningen vedrører, den
indberetningspligtige og den, den indberetningspligtige bemyndiger
til at foretage indberetningen, vil der ikke skulle ske betaling
for adgang til data.
For myndigheder mv., som har terminaladgang
til indkomstregistret efter den foreslåede § 7,
stk. 1 og 3, er udgangspunktet en model med fuld
bevillingsdækning for standardydelser kombineret med en fuld
indtægtsdækning for specialleverancer.
Bevillingsmodellen skal imødegå, at der sker
ulovhjemlede registersammenkøringer. Standardydelser vil
være rådata (de indberettede data) samt enkelte
standardbegreber tilpasset datamodtagernes grundlæggende
fællesbehov. Eksempelvis indkomst akkumuleret på
årsbasis og andre standardbegreber, som kan dannes
udelukkende på baggrund af data i indkomstregistret.
Finansieringen heraf sker med fuld bevillingsdækning via
told- og skatteforvaltningens finanslovsbevilling, med mulighed for
tilpasning alt efter udbredelse/nedlæggelse af
standardbegreber og antal indgåede aftaler med datamodtagere.
Herudover vil der være mulighed for specialleverancer.
Finansiering af udgifterne i forbindelse med specialleverancer skal
ske ved, at de enkelte myndigheder betaler for de modtagne data
efter en omkostningsbaseret prismodel.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører told- og
skatteforvaltningens muligheder for at indhente oplysninger hos
andre myndigheder til brug for varetagelsen af indkomstregistrets
opgaver.
I det omfang, der forefindes oplysninger hos
andre myndigheder, som indkomstregistreret skal bruge af hensyn til
administrationen, kan told- og skatteforvaltningen indhente disse i
elektronisk form. Dette vil typisk være stamdata på
borgere og virksomheder, som andre myndigheder besidder.
Oplysninger fra Det Centrale
Virksomhedsregister og Det Centrale Personregister skal
primært anvendes i forbindelse med validering af de indkomne
indberetninger. Det vil således som en del af en
indgangskontrol blive kontrolleret, om de indberettede CVR-,
SE-, Produktionsenheds- og CPR-numre er valide.
Herudover skal en indeholdelsespligtig
virksomhed, når den oprettes i Erhvervssystemet, automatisk
registreres i indkomstregistret, ligesom virksomhedsophør
for indeholdelsespligtige virksomheder skal registreres. Dette er
nødvendigt for at kunne kontrollere, at der indberettes for
alle indeholdelsespligtige virksomheder, jf. bestemmelserne i
§ 5.
Til § 9
Bestemmelsen vedrører administration
mv. af indkomstregistret.
Det foreslås, at skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for administrationen af
indkomstregistret. Indkomstregistret er underlagt de regler, der
findes på Skatteministeriets område, samt den
organisering, der er bestemt af skatteministeren.
For så vidt angår klage, vil
reglerne i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1,
finde anvendelse. Det vil sige, at afgørelser truffet af
told- og skatteforvaltningen i forbindelse med administrationen af
indkomstregistret kan påklages til Landsskatteretten.
Til § 10
Tilrettelæggelsen af driften og
udviklingen af indkomstregistret har betydning dels for de
virksomheder og myndigheder, der leverer data til registret, og
dels for de myndigheder mv. som benytter sig af data fra
registret.
Med henblik på at sikre, at
leverandørerne og aftagerne bliver inddraget i beslutninger,
der kan få betydning for deres forhold, foreslås det,
at told- og skatteforvaltningen opretter et rådgivende
forum.
Det rådgivende forum skal inddrages i
alle beslutninger af væsentlig og vidtgående karakter
af betydning for registrets dataleverandørers og brugeres
forhold.
Gruppen af dataleverandører skal
inddrages i enhver væsentlig beslutning, der vedrører
dataleverandørernes forhold til indkomstregistret, hvilket
bl.a. vil omfatte det løbende arbejde med at forbedre
registret. Arbejdet forventes gennemført ved ad hoc
møder og høringsrunder forud for væsentlige
beslutninger inden for drift og udvikling af indkomstregistret. Der
kan eksempelvis være tale om fastsættelse af nye
bekendtgørelser og systemmæssige omlægninger af
registret.
Det rådgivende forum vil ikke skulle
inddrages i løbende afgørelser vedrørende
drift af registret omfattet af forvaltningslovens
§ 19.
Der er ikke i forslaget fastsat præcise
rammer for deltagerkreds, mødefrekvens mv. Dette skyldes, at
forummet herved gøres så fleksibelt som muligt. Det er
således hensigten, at deltagerkredsen skal tilpasses den til
enhver tid værende gruppe af interessenter, der på fast
basis bidrager med oplysninger til og benytter sig af oplysninger
fra registret, og at mødefrekvensen afspejler det aktuelle
behov herfor.
Baggrunden for, at forummet alene får
rådgivende karakter er, at det i sidste ende er told- og
skatteforvaltningen, der har det overordnede økonomiske og
administrative ansvar for registrets indhold, funktion og
økonomi.
Til § 11
Den foreslåede bestemmelse indeholder
hjemmel til straf for indberetningspligtige, der forsætligt
eller ved grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt,
der påhviler den pågældende i medfør af
lovforslagets §§ 3 eller 4, stk. 1 eller 2.
Reglerne i lovforslagets § 3
indeholder reglerne om de oplysninger, der skal indberettes til
indkomstregistret, mens § 4, stk. 1 og 2, indeholder
fristerne for indberetning.
Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis
forholdet ikke omfattes af straffebestemmelser i anden
lovgivning.
De foreslåede straffebestemmelser i
lovforslagets § 11, stk. 1, og
§§ 12-14 er i øvrigt udformet i
overensstemmelse med skattekontrollovens § 14,
stk. 2, § 19, § 20 og 23 A. Det vil sige,
at for overtrædelse af indberetningspligter, som ikke er
omfattet af skattekontrollovens §§ 7, 7 A, 7 B, 7 C,
7 J eller 8 E, vil straffebestemmelserne være de samme som
ved overtrædelse af disse bestemmelser, medmindre forholdet
er omfattet af andre straffebestemmelser end den foreslåede
§ 11 eller skattekontrollovens § 14,
stk. 2.
På trods af, at der ikke i relation til
skattekontrollovens § 14, stk. 2, findes en
bestemmelse om strafansvar for juridiske personer, foreslås
det i § 11, stk. 2, at der etableres hjemmel til
straf for juridiske personer. Indberetning til indkomstregistret
skal efter forslaget erstatte den månedlige angivelse af
indeholdt A-skat og at personer som har modtaget A-indkomst. De
gældende regler herom findes i kildeskattelovens
§ 57, stk. 1, og undladelse af rettidigt at indgive
angivelse kan straffes efter kildeskattelovens § 74,
stk. 1, nr. 2. Der er i kildeskattelovens § 77
hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar
for overtrædelse af denne regel.
Det foreslås derfor, at der i relation
til indberetningerne til indkomstregistret også kan
pålægges juridiske personer strafansvar.
Da den foreslåede bestemmelse ikke
finder anvendelse, hvis forholdet er omfattet af
straffebestemmelser i anden lovgivning, har bestemmelsen
følgende anvendelsesområde:
Manglende indberetning af oplysninger
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, er
omfattet af skattekontrollovens § 14, stk. 2. I
relation til denne bestemmelse er der dog ikke hjemmel til at
pålægge juridiske personer strafansvar. Den
foreslåede bestemmelse vil dermed omfatte juridiske personers
manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7. Det vil sige en række
indkomstoplysninger, oplysninger om det samlede beløb af
indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb og
oplysninger om den produktionsenhed den ansatte er tilknyttet,
ansættelsesperiode og løntimer.
Manglende indberetning af oplysninger
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 5, er ikke omfattet af
skattekontrollovens § 14, stk. 2. Dermed vil
manglende indberetning af oplysninger efter denne bestemmelse
være omfattet af den foreslåede § 11.
§ 3, stk. 1, nr. 5, omfatter oplysninger om
tilbagebetaling af kontanthjælp mv.
Manglende indberetning efter bestemmelserne i
§ 3, stk. 1, nr. 8-10, omfattes af
straffebestemmelser i henholdsvis ATP-loven og
arbejdsmarkedsfondsloven og i bekendtgørelse om
arbejdsmarkedsbidrag. Derfor omfattes manglende indberetning af
disse oplysninger ikke af den foreslåede § 11.
§ 3, stk. 1, nr. 8-10 omfatter oplysninger i
forbindelse med arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til Den Særlige
Pensionsopsparing og ATP-bidrag.
Bestemmelsen omfatter til gengæld
manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3,
stk. 1, nr. 11. Denne bestemmelse omfatter oplysninger i
tilknytning til en barselsudligningsordning.
Bestemmelsen omfatter endvidere manglende
indberetning efter § 3, stk. 2-4, om
lønperiode, den periode en offentlig ydelse mv.
vedrører, og identiteten af den, indberetningen
vedrører.
Endvidere omfatter bestemmelsen manglende
overholdelse af indberetningsfristerne i § 4, stk. 1
og 2.
Til § 12
Den foreslåede § 12 svarer
til skattekontrollovens § 19, stk. 1, og
§ 20 om administrativ behandling af straffesager.
Det følger af det foreslåede
stk. 1, at hvis overtrædelsen skønnes ikke at
ville medføre højere straf end bøde, kan told-
og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en
forudsætning herfor, at den pågældende erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde.
Bøden skal være angivet i tilkendegivelsen fra told-
og skatteforvaltningen. Fristen for betaling af bøden kan
begæring forlænges.
Efter det foreslåede stk. 2 finder
retsplejelovens regler om krav til indholdet af anklageskrift og
om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende
anvendelse på bødeforlæg. Bestemmelsen svarer
til skattekontrollovens § 19, stk. 1, og
§ 20, stk. 2, idet der dog er sket sammenskrivning
og sproglig modernisering.
Endelig fremgår det af stk. 3, at
videre forfølgning bortfalder, hvis bøden betales i
rette tid, eller hvis den bliver inddrevet eller afsonet.
Til § 13
Den foreslåede § 13 svarer
til skattekontrollovens § 19, stk. 2.
Efter bestemmelsen kan ransagning i sager om
overtrædelser af loven om et indkomstregister ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse svarer til
§ 23 A i skattekontrolloven om inddrivelse af
bøder i sager, der afgøres administrativt.
Det fremgår af bestemmelsen, at
bøder i sager, der afgøres administrativt efter
§ 12, opkræves og inddrives af told- og
skatteforvaltningen.
Bøderne kan inddrives ved indeholdelse
i løn mv. efter reglerne i kildeskatteloven. Der er
udpantningsret for bøderne.
Endelig finder reglerne i kildeskattelovens
§ 73 B om eftergivelse og henstand tilsvarende
anvendelse.
Til § 15
Bestemmelsen omhandler lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås (i stk. 1), at
§§ 1 og 4, stk. 2-5, samt
§§ 5-14 træder i kraft den 1. april 2006. Det
vil sige samtlige lovens bestemmelser med undtagelse af
bestemmelserne om indberetningspligt, de oplysninger, som skal
indberettes, og indberetningsfristerne.
Efter stk. 2 fastsætter
skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne
i §§ 2, 3 og 4, stk. 1. Det vil sige lovens
bestemmelser om indberetningspligt, de oplysninger, som skal
indberettes, og indberetningsrfristerne. Ved fastsættelse af
ikrafttrædelsen efter denne regel kan skatteministeren
fastsætte forskellige ikrafttrædelsesbestemmelser
vedrørende pligten til at indberette til indkomstregistret
for forskellige virksomheder mv.
Idéen med disse
ikrafttrædelsesregler er, at hjemlen til etablering af
indkomstregistret, reglerne om behandling af oplysninger i
registret, reglerne om adgang til oplysningerne i registret,
indhentning af oplysninger fra andre myndigheder og administration
af indkomstregistret træder i kraft den 1. april 2006.
Herefter kan arbejdet med etableringen af registret foretages.
Imidlertid vil der gå nogen tid, inden arbejdet med
etablering af indkomstregistret er nået så langt, at
registret kan begynde at modtage indberetninger fra de virksomheder
mv., som skal indberette til indkomstregistret.
Herudover foreslås det, at hjemlerne
til udstedelse af nærmere regler om indberetning samt
reglerne om afgørelser om indberetningspligt,
tvangsbøder ved manglende indberetning og
straffebestemmelserne træder i kraft den 1. april 2006. Disse
regler vil først få betydning for virksomhederne,
efterhånden som indberetningspligten træder i kraft. Af
hensyn til mulighederne for at anvende reglerne overfor de
indberetningspligtige, når indberetningspligten træder
i kraft, og uanset at indberetningspligten træder i kraft
på forskellige tidspunkter for forskellige virksomheder,
foreslås det dog, at reglerne træder i den 1. april
2006.
Endvidere er det hensigtsmæssigt at
virksomhederne mv. gradvist over en periode begynder deres
indberetning til indkomstregistret, således at
indberetningspligten for alle virksomheder ikke indføres
på samme tidspunkt. Dette sikres ved, at skatteministeren kan
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om
indberetning til indkomstregistret og i denne forbindelse kan
fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for
forskellige virksomheder mv.
Det er tanken, at følgende tidsplan
vil blive fulgt for så vidt angår indberetningerne til
indkomstregistret:
Ultimo 2006 vil modtagelsen af de
første dataleverancer kunne ske. Dette vil ske i form at et
pilotforsøg, hvor et eller flere lønservicebureauer
vil begynde indberetningen til indkomstregistret.
De øvrige dataleverandører vil
herefter blive tilsluttet i perioden frem til 1. januar 2008, hvor
reglerne om indberetning i deres helhed forventes at ville kunne
træde i kraft. Dog således, at der vil kunne skabes
dispensationsløsninger for enkelte
datalevarandører.
Den fulde implementering på såvel
inddatasiden som uddatasiden forventes at ville kunne være
foretaget pr. 1. januar 2008.
Denne trinvise etablering af
indberetningspligten giver mulighed for en udførlig test
såvel i relation til inddatasiden som uddatasiden.
For så vidt angår de lettelser,
som er nævnt i pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger,
vil disse kunne gennemføres i følgende takt:
1. Indførelse af elektronisk
overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv. vil kunne
træde i kraft, så virksomhederne modtager
trækkortet efter den nye ordning inden den første
indberetning til indkomstregistret.
2. Bortfald af den månedlige indberetning
af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet
A-indkomst, vil kunne gennemføres i takt med, at
virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret.
3. Automatisk dannelse af A-skatteangivelsen
på grundlag af data, som indberettes til indkomstregistret,
vil kunne gennemføres i takt med, at virksomhederne begynder
at indberette til indkomstregistret
4. Bortfald af den årlige oplysningsseddel
til told- og skatteforvaltningen. Dette vil kunne
gennemføres med virkning fra 2007 for virksomheder mv., som
har begyndt at indberette til indkomstregistret senest den 1.
januar 2007. For virksomheder, der tilslutter sig senere, vil
oplysningssedlen kunne bortfalde fra og med 2008. Dette skyldes, at
bortfaldet af oplysningssedlen forudsætter, at der foretages
indberetning til indkomstregistret for hele det
pågældende år. I LetLøn eksisterer der en
mulighed for at modtage en år-til-dato indberetning ved
tilmelding i løbet af året. Hvis denne mulighed
bruges, vil oplysningssedlen også kunne bortfalde for 2007
for virksomheder, der tilslutter sig indkomstregistret i
løbet af 2007.
5. Lønindeholdelse via skattekortet og en
ændret ordning for betaling af 1. og 2. ledighedsdag efter
fratrædelse (G-dagsordningen) vil ikke kunne realiseres
før den 1. januar 2008, da disse ordninger forudsætter
en fuld implementering af indkomstregistret.
De nærmere regler for
ikrafttrædelse af de pågældende lettelser vil
blive fastsat i den lovgivning, der gennemfører lettelserne.
For så vidt angår elektronisk overførsel af
skattekort, bortfald af pligten til at indberette om personer, der
har modtaget A-indkomst, bortfald af den årlige
oplysningsseddel og lønindeholdelse via skattetrækket
henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
konsekvensændringer som følge af forslag til lov om et
indkomstregister.
Til § 16
Det foreslås, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
I oversigten nedenfor er de modtagne
høringssvar gengivet og kommenteret i kort form
Organisation/myndighed | Bemærkninger i
høringssvar | Kommentar
til bemærkninger |
Advokatrådet | Ingen bemærkninger | |
Arbejdsdirektoratet | Bemærkninger af teknisk karakter samt
tilføjelser til lovforslagene på områder, hvor
direktoratet tidligere har bidraget til forslaget. | Bidragene mv. er indsat i lovforslagene. |
Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP) | Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
bør gives adgang til oplysninger i indkomstregistret. | Der er i følgeforslaget indsat en
sådan hjemmel. |
| Periodiseringen af oplysninger i
indkomstregistret tager afsæt i en A-skattemodel,
således at løntimer og €"periode ikke
nødvendigvis er sammenfaldende med den periode, hvori
lønnen er optjent. Endvidere kan andre løndele end
hovedlønnen vedrøre en længere ikke
nærmere specificeret forudgående periode. Det ville
forbedre ATP-koncernens muligheder for at udnytte data i
indkomstregistret, hvis de blev periodiseret på
optjeningsperioden. | Spørgsmålet om periodisering af
oplysningerne i indkomstregistret har været genstand for
drøftelse med visse erhvervsorganisationer. Den
foreslåede periodisering er udtryk for et kompromis mellem de
data virksomhederne har mulighed for indberette til
indkomstregistret og de ønsker, myndighederne har til de
indberettede data. Periodiseringsprincippet fastholdes derfor. |
| Herudover foreslår ATP-koncernen, at en
række yderligere oplysninger skal indberettes til
indkomstregistret. Uden denne ændring for så vidt
angår periodisering og de yderligere oplysninger, vil
ATP-koncernen fortsat have behov for at indhente supplerende
oplysninger hos virksomhederne og borgerne. | Udvidelse af kredsen af oplysninger, som skal
indberettes til indkomstregistret, vil alene kunne ske efter en
analyse af de byrder, der pålægges erhvervslivet, de
lettelser, der samtidig kan skabes for erhvervslivet, og den nytte
oplysningerne har for det offentlige. Herunder mulighederne for ved
ændring af reglerne at kunne foretage administrationen
på grundlag af oplysninger, som allerede efter forslaget vil
skulle indberettes til indkomstregistret. Ud fra disse
betragtninger er de yderligere oplysninger ikke medtaget blandt de
oplysninger, som efter lovforslaget skal indberettes til
indkomstregistret. |
| ATP-koncernen vil tidligst kunne udveksle
oplysninger med indkomstregistret pr. 1. januar 2008. Det findes
hensigtsmæssigt, at det hidtidige dataflow fra SKAT
opretholdes sideløbende med med de systemmæssige
tilpasninger til indkomstregisteret i en rimelig overgangsperiode
efter den 1. januar 2008 for at sikre udveksling og kvalitet af de
nødvendige data. | SKAT forventer tidligst ændringer i det
eksisterenede COR-system i forbindelse med fase III i
systemmoderniseringen. SKAT vil derfor også i 2008 kunne
levere ATP-data fra COR-systemet til ATP-koncernen. Leverancer i
2009 og efterfølgende aftales bilateralt. |
| Det foreslås, at løntimebegrebet
i indkomstregistret harmoniseres med ATP-lovens
arbejdstimebegreb. | ATP-lovens arbejdstimebegreb ligger tæt
op ad løntimebegrebet, som indkomstregistret i øvrigt
hviler på. Den eneste umiddelbare forskel er tilsyneladende,
at arbejdstimebegrebet omfatter sygdomsperioder, hvor
arbejdsgiveren udbetaler dagpenge. Det omfatter
løntimebegrebet ikke. |
| | I det videre arbejde med undersøgelse
af mulighederne for optimal udnyttelse af indkomstregistrets
potentiale, vil det dog kunne indgå, om det på sigt kan
være muligt at harmonisere de to begreber. |
| Det drøftes mellem
Lønmodtagernes Garantifond og SKAT, hvorledes der skal
forholdes i forbindelse med lønindeholdelse. | Drøftelserne er afsluttet, og
konklusionerne indarbejdet i følgeforslagets § 7,
nr. 1, og § 14, nr. 14 og 15. |
| Der lægges i forslaget ikke op til, at
FerieKonto skal foretage indberetninger til indkomstregistret, selv
om oplysningerne vil kunne bruges af andre myndigheder i
kontroløjemed (f.eks. om der oppebæres andre ydelser i
ferieperioder). | Det vil indgå i fremtidige overvejelser
om videreudvikling af indkomstregistret, om disse oplysninger vil
skulle indberettes til indkomstregistret. |
| Det vil være hensigtsmæssigt
også at lade ordninger på det aftalebaserede
område være omfattet af indkomstregistret, da dette vil
give mulighed for lettelser for arbejdsgiverne. | Forslaget vil indebære en udvidelse af
de indberetninger, som skal foretages til indkomstregistret.
Eventuelle udvidelser af de oplysninger, som skal indberettes til
indkomstregistret bør drøftes med erhvervslivet.
Derfor er det anførte ikke taget med i lovforslagene. |
Dansk Arbejdsgiverforening | Det fremgår af lovforslaget, at en
række ministerier på sigt forventer at kunne opnå
administrative lettelser som konsekvens af indkomstregistret. DA
finder, at der i denne forbindelse skal være fokus på
at forenkle eksisterende lovgivning frem for at fastholde denne og
øge indberetningsbyrden for virksomhederne. Samlet set
må virksomhedernes administrative byrder ikke stige som
følge af offentlige myndigheders og A-kassers ønske
om administrative lettelser. | Det er regeringens mål at lette
virksomhedernes administrative byrder. Ved yderligere udbygning af
indkomstregistret og udbredelse af anvendelse af data i
indkomstregistret, vil dette mål blive holdt for
øje. |
| Alle fremtidige ændringer af
indberetningspligten bør drøftes med erhvervslivets
organisationer med udgangspunkt i en AMVAB-måling. | Erhvervslivets organisationer vil blive
inddraget i forbindelse med senere ændringer af
indberetningspligten, og konsekvenserne for virksomhedernes
administrative byrder vil indgå i forbindelse med
beslutninger herom. Det fremgår af lovforslaget, at der vil
blive nedsat et forum i tilknytning til indkomstregistret, hvor
senere udvikling af indkomstregistret vil blive drøftet med
de indberetningspligtige og aftagerne af data fra
indkomstregistret. |
| Det er vigtigt, at det i loven
præciseres, at den enkelte sagsbehandler alene kan opnå
en målrettet adgang til data fra indkomstregistret. I
forbindelse med konkrete sagsbehandlingsbehov. | Der henvises til Datatilsynets
høringssvar og kommentarerne til dette. |
| DA anmoder om adgang til data fra
indkomstregistret til brug for arbejdsmarkedsstatistik. | LetLøn videresender i dag
lønstatistikoplysninger til DA. Lønstatistikken er
ikke omfattet af indkomstregistret. |
| | For så vidt angår adgang til
oplysninger i indkomstregistret kræver dette dels et
analysearbejde med henblik på at få klarlagt, hvilke
oplysninger DA er interesseret i, og dels en drøftelse med
Datatilsynet, om hvorledes en eventuel adgang vil kunne
etableres. |
| Indberetning af ansættelses- og
fratrædelsesperiode er en væsentlig byrde. Hertil
kommer, at der ved indberetningen til indkomstregistret skal
anvendes to forskellige periodiseringsprincipper. Det er vigtigt,
at man fokuserer på de datoer og perioder, som mange
virksomheder har mulighed for at få fra deres
lønsystemer, og det er vigtigt at fastholde, at den periode,
der skal indberettes, ikke nødvendigvis er den periode,
optjeningen vedrører. | Spørgsmålet om den nærmere
udformning af kravene til indberetningerne vil skulle
drøftes i den følgegruppe med deltagelse af
erhvervsorganisationer , der vil blive nedsat i forbindelse med
implementeringen af loven. Det er væsentligt, at
indberetningsbyrden bliver så lille som muligt, herunder at
de oplysninger, som skal indberettes i videst muligt omfang
bør være oplysninger, som allerede indgår i
virksomhedernes lønsystemer. Som det fremgår af pkt.
3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er der
ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den
lønperiode, der skal indberettes og den periode, hvor
lønnen er optjent. |
| For medarbejdere med skiftende arbejdssteder
kan der være situationer, hvor det vil være vanskeligt
for en virksomhed at foretage korrekt indberetning af den
produktionsenhed, medarbejderen er tilknyttet. | Det vil i den følgegruppe med
deltagelse af erhvervsorganisationer, der nedsættes i
forbindelse med implementeringen af loven blive drøftet,
hvorledes indberetningen af produktionsenheder tilrettelægges
mest hensigtsmæssigt. Herunder af hensyn til ansatte med
skiftende arbejdssteder. |
| En række barselsudligningsordninger,
som har eksisteret i en årrække, er baseret på
bidrag opgjort på grundlag af virksomhedernes lønsum.
I disse ordninger har man ikke kendskab til de enkelte
medarbejdere, der betales bidrag for. Derfor er det ikke
umiddelbart muligt at indberette disse oplysninger til
indkomstregistret. Det er DA€™s forventning, at Familie-
og Forbrugerministeriets lovforslag om en national
barselsudligningsordning ændres i overensstemmelse hermed.
Disse virksomheder skal herefter heller ikke være forpligtet
til at indberette til oplysninger om barselsudligningsordninger til
indkomstregistret. | Der er i barselsudligningsloven
indføjet, at arbejdsgivere, hvor alle medarbejdere er med i
decentrale barselsudligningsordninger, skal meddele ATP herom og
ikke skal indberette CPR-numre for disse medarbejdere.
Arbejdsgivere, hvor kun en del af medarbejderne er med i den
lovbaserede barselsudligningsordning, indberetter CPR-numre for
denne del af medarbejderne. Arbejdsgivere, hvor alle er omfattet af
den lovbaserede ordning, skal indberette CPR-numre for samtlige
medarbejdere. ATP sender opkrævning og indberetningsliste til
virksomhederne, som selv beregner og indberetter de
tilhørende medarbejdere. Der er tale om en midlertidig
ordning indtil indkomstregistret er etableret. Når
indkomstregistret er sat i værk, er der i lovforslaget
forudsat, at disse oplysninger indhentes via indkomstregistret,
også for de medarbejdere, som er med i en decentral
udligningsordning. |
| Indberetningsfristerne efter forslaget er
udformet på grundlag af fristerne for angivelse og afregning
af A-skat. Dette er problematisk for store virksomheder, som skal
afregne A-skat den sidste hverdag i måneden. DA finder, at
fristen bør være den samme for alle virksomheder (10.
i den efterfølgende måned henholdsvis den 17. januar).
Alternativet er at rykke afregningsfristen for A-skat til dette
tidspunkt for alle virksomheder. | Med henblik på, at indberetningen til
indkomstregistret kan erstatte den månedlige angivelse af
A-skat, skal indberetningen ske senest samtidig med
afregningsfristen for A-skat. DA har ret i, at alternativet er at
rykke afregningsfristen for A-skat. Dette har regeringen dog ikke
planer om at gøre. |
Dansk Handel & Service | Lovforslaget tilgodeser først og
fremmest effektiviseringer af den offentlige sektor. Samtidig
påføres virksomhederne yderligere byrder. Det er ikke
rimeligt at virksomhederne påføres øgede
administrative byrder om forhold, der ikke vedrører dem.
Ifølge forslaget er der balance mellem de nye
indberetningspligter og de lettelser, der samtidig
gennemføres. Dansk Handel og Service deler ikke denne
opfattelse, da sådanne generelle opgørelser altid er
behæftet med en usikkerhed, og ikke i tilstrækkelig
grad afdækker de faktiske byrder. Endelig rammer byrderne
forskelligt afhængigt af virksomhedens størrelse og
branchetilknytning. | Der er foretaget en AMVAB-måling af
byrderne og lettelserne i forbindelse med lovforslaget. Denne
måling viser som nævnt af Dansk Handel & Service,
at der er balance mellem de byrder og de lettelser, der
gennemføres for virksomhederne. Der vil altid være en
usikkerhed forbundet med en sådan måling af byrder, som
ikke er indført endnu. Regeringen finder dog ikke, at der er
grund til at betvivle målingen. I øvrigt skal det påpeges, at
Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri har deltaget i
tilrettelæggelsen af AMVAB-undersøgelsen og den
efterfølgende vurdering af resultaterne. |
| | Forskellene mellem virksomhederne kan betyde
at nogle virksomheder netto vil opleve forøgede byrder, mens
andre virksomheder vil få en større lettelse. |
| | For virksomheder, der har digital
lønbehandling, vil lønbehandlingssystemerne skulle
tilrettes, men herefter vil indberetningsbyrden ikke være
væsentlig. |
| | For de ikke digitale virksomheder vil
indberetningsbyrden være større. Byrden for disse
virksomheder vil dog blive lempet gennem etablering af hotline og
eventuelt rådgivningsteams samt etablering af et tastecenter,
som virksomhederne i papirform kan indsende oplysningerne til.
Disse virksomheder vil kunne opleve en lettelse ved at gå
over til digital lønbehandling. |
| | Endelig vil der fortsat blive arbejdet med
yderligere tiltag, som sikrer en optimal udnyttelse af
indkomstregistrets potentiale, således at virksomhederne kan
få yderligere lettelser. |
| Indberetningerne vil ikke være baseret
på de faktiske lønudbetalinger for perioden. Det vil
ofte være umuligt at opgøre den korrekte arbejdstid
på det tidspunkt, hvor lønudbetalingen finder sted.
Overenskomstbestemmelser om lønudbetaling, beregning af
overtid m.v. vil ikke kunne foretages korrekt, medmindre
tidspunktet for lønudbetalingen fastsættes til efter
månedens udløb. Oplysningerne i indkomstregistret vil
derfor ikke altid være korrekte. En konsekvens vil
være, at mange virksomheder rykker tidspunktet for
lønudbetalingen, således at udbetalingen sker på
samme tidspunkt som indberetningen til indkomstregistret. | Der nedsættes en følgegruppe,
hvor blandt andet tekniske spørgsmål i forbindelse med
indberetningen til indkomstregistret vil kunne løses. I
denne følgegruppe inddrages erhvervslivets organisationer.
De rejste spørgsmål er af teknisk karakter og
løses bedst i denne følgegruppe. |
| I forbindelse med de tiltag, der skal sikre
yderligere lettelser hos de offentlige myndigheder, er der en
risiko for, at dette fører til yderligere byrder for
virksomhederne. Det er vigtigt, at virksomhederne opnår de
fordele, som er nævnt i forslaget, og at det ikke betyder
forringede vilkår i øvrigt. Derfor er det vigtigt, at
offentligt/privat samarbejde indtænkes i løsningerne.
Dette indfrier forslaget ikke. Fokus skal være på at
forenkle lovgivningen frem for en stigning af
indberetningspligterne. | Der henvises til kommentaren til Dansk
Arbejdsgiverforening. |
| Dansk Handel & Service ser frem til at
blive inddraget i overvejelserne om ændringer på andre
ministerområder. Særligt fremhæves overvejelserne
på Beskæftigelsesministeriets område, hvor det
anføres, at ændringerne vedrørende
dagpengebetaling og G-dage vil medføre væsentligt
øgede byrder for virksomhederne afhængigt af, hvilken
branche, der er tale om. | Det kan oplyses, at arbejdsmarkedets parter
vil blive inddraget i forbindelse med forslag om eventuelle
ændringer på Beskæftigelsesministeriets
område, f.eks i forhold til en fremtidig G-dagsordning.
Inddragelsen vil ske efter den normale procedure i forbindelse med
høring af lovforslag og bekendtgørelsesudkast, hvor
disse altid fremsendes til Beskæftigelsesrådet eller
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg til
bemærkning. |
| | I øvrigt bemærkes, at
lovforslag, der sendes i ekstern høring, også vil
blive lagt på internetsiden
www.høringsportalen.dk. |
| | I forhold til den generelle bemærkning
om væsentlige øgede byrder for virksomhederne, f.eks
som følge af ændring af G-dagsreglerne,
bemærkes, at de administrative byrder, som arbejdsgiverne i
dag har i forbindelse med G-dagsordningen, vil bortfalde. Dette
skyldes, at arbejdsgiverne efter en ny G-dagsordningen ikke skal
vurdere, om personen er berettiget til dagpengegodtgørelsen.
Den seneste AMVAB-undersøgelse på området viste,
de administrative byrder ved den nuværende ordninger er
på omkring 20 mio. kr. årligt. De administrative
lettelser for arbejdsgiverne i forbindelse med ændringen af
G-dagsordningen forventes at blive i samme
størrelsesorden. |
| Indberetning af ansættelses- og
fratrædelsesperiode er en væsentlig byrde. Hertil
kommer, at der ved indberetningen til indkomstregistret skal
anvendes to forskellige periodiseringsprincipper. Det er vigtigt,
at man fokuserer på de datoer og perioder, som mange
virksomheder har mulighed for at få fra deres
lønsystemer, og det er vigtigt at fastholde, at den periode,
der skal indberettes, ikke nødvendigvis er den periode,
optjeningen vedrører. | Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening. |
| For virksomheder med ansatte med flere
arbejdssteder vil det være en betydelig byrde for
virksomhederne at vedligeholde produktionsenhedsnumrene. | Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening. |
| Indberetningsfristerne efter forslaget er
udformet på grundlag af fristerne for angivelse og afregning
af A-skat. Dette er problematisk for store virksomheder, som skal
afregne A-skat den sidste hverdag i måneden. Fristen
bør være den samme for alle virksomheder (10. i den
efterfølgende måned henholdsvis den 17. januar). | Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening. |
Dansk Industri | DI vurderer, at lovforslaget netto vil
være en administrativ byrde for erhvervslivet. Byrderne i
forbindelse med afstemning af oplysninger, kontrol og indberetning
således vil overstige det skønnede beløb. | Der er foretaget en AMVAB-måling af
byrderne og lettelserne i forbindelse med lovforslaget. Der vil
altid være en usikkerhed forbundet med en sådan
måling af byrder, som ikke er indført endnu.
Regeringen finder dog ikke, at der er grund til at betvivle
målingen. |
| Det foreslås, at Skatteministeriet
opstiller en plan for, hvorledes ministeriet ved implementeringen
vil sikre, at de byrderne og lettelserne bliver som
skønnet. | Da det er regeringens mål at lette
erhvervslivets administrative byrder, vil der til stadighed blive
overvejet, hvilke muligheder der er for at lette virksomhedernes
byrder. Dette gælder, uanset hvorledes nettobyrderne i
forbindelse med indkomstregistret bliver. |
| | Endvidere vil det i forbindelse med den
følgegruppe, der etableres i forbindelse med
implementeringen af indkomstregistret blive drøftet med
erhvervslivets organisationer, hvorledes erhvervslivets byrder kan
begrænses mest muligt indenfor de i lovforslaget udstukne
rammer. |
| DI opfordrer til, at der bliver taget
yderligere tiltag til regelforenkling på
beskæftigelsesområdet, således at f.eks. refusion
af sygedagpenge kan blive integreret med indkomstregistret,
så oplysningerne i indkomstregistret bliver genbrugt til
forudfyldelse af blanketter vedr. ansøgning om refusion af
sygedagpenge. Ved en integration af
beskæftigelsesområdet i indkomstregistret er det
afgørende, at det ikke medfører fornyede krav om
indberetning af flere oplysninger. I stedet bør
administrationen af beskæftigelsesområdet ske på
baggrund af de oplysninger, som virksomhederne allerede har
indberettet til indkomstregistret. | Generelt kan oplyses, at der allerede er
iværksat et analysearbejde med henblik på at
afdække indkomstregistrets muligheder i forhold til
yderligere at nedbringe arbejdsgivernes administrative byrder samt
med henblik på yderligere regelforenkling for borgerne og
virksomhederne mv. Arbejdsdirektoratet har oplyst, at der ikke
ses at være noget til hindre for, at den landsdækkende
digitale løsning til brug for anmeldelse af sygefravær
samt anmodning om refusion af syge- og barseldagpenge, vil kunne
anvende oplysningerne fra indkomstregistret. Dette ville kunne
være relevant både i forhold til forudfyldelse af
oplysninger der skal afgives af arbejdsgiveren og i forhold til
kontrol. |
| DI opfordrer til at fremtidige
ændringer af indberetningspligten til indkomstregistret
drøftes med erhvervsorganisationerne med udgangspunkt i
AMVAB-målinger. | Der henvises til kommentaren til Dansk
Arbejdsgiverforenings høringssvar. |
Dansk Landbrug og Landbrugsrådet | Det er meget uheldigt, at virksomhederne
pålægges ekstra administrative byrder. Den udvidede
indberetningspligt vil især ramme virksomheder med få
ansatte, da disse virksomheder er kendetegnet ved ofte ikke at
anvende elektronisk løsninger til lønregnskabet.
Endvidere vil disse virksomheder opleve at lettelserne ikke
kompenserer for de ekstra byrder. | Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Handel & Service. |
| Der anmodes om adgang til at se beregningerne
af de administrative byrder for virksomhederne. | I forbindelse med fremsættelsen af
lovforslaget vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om de
administrative byrder blive tilgængelig på Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens hjemmeside. |
| Landbrugsrådet og Dansk Landbrug er
opmærksomme på, at der vil blive etableret et
indtastningscenter, hvor de virksomheder, der ikke indberetter
digitalt kan få indtastet deres indberetninger. Det vurderes
dog, at dette vil virke som en irritationsbyrde for de
virksomheder, som ikke anvender elektroniske løsninger i
deres lønregnskab, og som ikke anvender et
lønservicebureau. | Som det fremgår af kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Handel & Service vil
nettobyrderne i forbindelse med lovforslaget være
størst for virksomheder, der ikke indberetter digitalt. Der
er derfor fokus på at lette disse byrder ved etablering af et
tastecenter og etablering af telefonisk hot-line. Endvidere
overvejes mulighederne for etablering af
rådgivningsteams. |
| Beklageligvis har erhvervslivets
organisationer ikke været inddraget i forbindelse med
udarbejdelsen af lovforslaget. Landbrugsrådet og Dansk
Landbrug ønsker at indgå i en konstruktiv dialog og
opfordrer til, at der snarest holdes et møde mellem
Skatteministeriet og brancherne. | Forslaget har været drøftet med
en række erhvervsorganisationer. Dog ikke
Landbrugsrådet og Dansk Landbrug. Der lægges stor
vægt på en inddragelse af erhvervslivets
organisationer. Landbrugets organisationer vil derfor blive
inddraget i den følgegruppe, der skal fungere i forbindelse
med implementeringen af indkomstregistret. |
Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscenteret | Der opfordres til, at der arbejdes
seriøst på at få harmoniseret de oplysninger,
offentlige myndigheder anvender i deres sagsbehandling. Selv om
edb-systemer og detaljerede indberetninger kan tackle vanskelige
beregninger for ydelser, skal borgeren helst kunne forstå
sammenhængen. | Der vil fortsat blive arbejdet med at
yderligere tiltag, som sikrer en optimal udnyttelse af
indkomstregistrets potentiale. Herunder så flere myndigheder
vil kunne administrere på baggrund af data i
indkomstregistret. |
Datatilsynet | Datatilsynet forudsætter, at det i
lovforslaget €" og eventuelt følgelovgivningen €"
klart omtales, hvilken kontrol myndighederne kan udøve
på grundlag af indkomstregistret. Endvidere må den
regulering, der etableres, sætte de fornødne rammer om
de databehandlinger, der kan foretages. | Lovforslagets almindelige bemærkninger
og bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, der giver
adgang til oplysninger i indkomstregistret indeholder en grundig
beskrivelse af, hvad data i indkomstregistret skal anvendes til,
herunder de kontroller, myndighederne kan udøve. Rammerne
for databehandlingen fastsættes dels i bestemmelserne, som
giver adgang til indkomstregistret og dels de nærmere regler
der udstedes i medfør af loven, de aftaler om adgang, der
indgås mellem SKAT og de myndigheder m.v., der skal have
adgang til oplysninger i registret, samt i
registerforskrifterne. |
| Datatilsynet noterer sig, at lovforslaget
ikke giver mulighed for at fravige persondatalovens regler. | Dette er korrekt. |
| Datatilsynet forudsætter, at told- og
skatteforvaltningen er dataansvarlig for indkomstregistret. | Dette fremgår af pkt. 3.1. i de
almindelige bemærkninger. |
| Datatilsynet henleder opmærksomheden
på persondatalovens § 5, stk. 2, om, at
indsamlingen af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og
saglige formål, og at senere sagsbehandling ikke må
være uforenelig med disse formål. Datatilsynet
går ud fra, at Skatteministeriet har overvejet
formålene med det foreliggende forslag og fundet dem i
overensstemmelse hermed. Datatilsynet har ikke grund til at
anfægte formålene, og påpeger, at
efterfølgende etablering af adgang til indkomstregistret
også skal overholde disse principper. | Skatteministeriet har overvejet
formålene med lovforslaget, og fundet dem i overensstemmelse
med principperne i persondatalovens § 5, stk. 2, og
noterer sig, at Datatilsynet ikke har fundet grund til at
anfægte formålene. Ved efterfølgende etablering af adgang
til indkomstregistret vil reglerne i persondatalovens
§ 5, stk. 2, endvidere blive overholdt. I
bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2,
er der derfor indsat en bemærkning om, adgang gives under
iagttagelse af reglerne i persondatalovens § 5,
stk. 2. |
| Datatilsynet anbefaler, at det i
bemærkningerne beskrives, hvorledes det sikres, at
oplysninger, der alene er indberettet med statistikformål
ikke anvendes til kontrolformål. | Det bemærkes, at der ikke indberettes
oplysninger til indkomstregistret alene med statistiske
formål. Danmarks Statistik vil kunne anvende oplysninger i
indkomstregistret til statistiske formål, men oplysningerne
indberettes samtidig til indkomstregistret med henblik på
anvendelse til andre formål af de myndigheder mv., som
får adgang til indkomstregistret. |
| Datatilsynet henleder endvidere
opmærksomheden på persondatalovens § 5,
stk. 3, om, at oplysninger, som behandles, skal være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles og de formål, hvortil oplysningerne
senere behandles. Datatilsynet har ikke grundlag for at antage, at
registret er i strid med denne bestemmelse, men påpeger, at
efterfølgende etablering af adgang til registret
forudsætter en selvstændig vurdering i forhold til
§ 5, stk. 3. | Der er som følge heraf indsat en
sætning i bemærkningerne til § 7,
stk. 1, en bemærkning om, at persondatalovens
§ 5, stk. 3, skal vurderes selvstændigt i
forbindelse med, at der gives adgang til indkomstregistret. |
| Datatilsynet gør opmærksom
på, at det følger af persondatalovens § 5,
stk. 1, at behandlingen af oplysninger skal ske i
overensstemmelse med princippet om god databehandlingsskik. Dette
betyder, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. | Dette vil også blive fulgt ved
administration af loven. |
| Datatilsynet forudsætter, at de hjemler
til adgang til oplysninger i indkomstregistret, der indsættes
i særlovgivningen skal respektere persondatalovens
rammer. | Lovforslaget giver ikke mulighed for at
fravige persondatalovens regler. Dette forudsættes også
at være gældende for hjemlerne i særlovgivningen
til adgang til data i indkomstregistret. |
| Datatilsynet understreger vigtigheden af, at
det konkret overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt
at give adgang til indkomstregistret, og om der på det
enkelte område kan gives begrænset adgang til
oplysninger i registret. Det er et grundlæggende krav, at der
ikke gives myndigheder m.v. adgang til oplysninger, som de ikke har
behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse. | Bemærkningerne til § 7,
stk. 1 er ligeledes præciseret på dette punkt. |
| Datatilsynet forudsætter i sin praksis,
at myndighederne i forbindelse med sammenstilling og
samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt
grundlag at arbejde på. Hvis det med følgeforslaget er
hensigten, at skabe hjemmel til samkøringer i
kontroløjemed, skal Datatilsynet anbefale, at dette
udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser. | Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at lovforslaget ikke selvstændigt giver hjemmel
til samkøring i kontroløjemed. Datatilsynets høringssvar har
været sendt til de ministerier i hvis lovgivning, der i
følgeforslaget indsættes bestemmelser om adgang til
oplysninger til indkomstregistret. Dette har ført til en
præcisering af hjemlerne til kontrolsamkøring mv. |
| Borgere, som berøres af en
kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom
på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i
kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes.
Endvidere skal samkøringen så vidt muligt alene finde
sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået
meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysningerne til
myndigheden. | Der er indsat en bemærkning herom i
bemærkningerne til § 7, stk. 4. |
| Sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed forudsætter anmeldelse hos Datatilsynet,
og at Datatilsynets udtalelse indhentes, inden kontrollen
iværksættes. Det er Datatilsynets opfattelse, at
antallet af sagsbehandlere, der er beskæftiget med
sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, skal
begrænses mest muligt. | Der er indsat en bemærkning herom i
bemærkningerne til § 7, stk. 4. |
| Datatilsynet henleder opmærksomheden
på sikkerhedsbekendtgørelsen og dens regler om
autorisation og adgangskontrol. | Udformningen af de nærmere regler for
adgang til oplysninger i indkomstregistret vil ske i respekt for
reglerne i sikkerhedsbekendtgørelsen. |
| Efter lovforslagets § 6 har den, de
indberettede oplysninger vedrører, adgang til de
oplysninger, der er indberettet vedrørende den
pågældende. Datatilsynet gør opmærksom
på, at der herudover er ret til registerindsigt efter
persondatalovens § 31, stk. 1. | Der er indsat en bemærkning herom i
bemærkningerne til § 6. |
| Datatilsynet går ud fra, €" at såvel elektronisk indberetning
til registret og videregivelse herfra samt indhentelse/fremsendelse
af elektroniske skattekort vil ske under iagttagelse af de
fornødne sikkerhedsforanstaltninger, | Persondatalovens regler kan ikke fraviges i
forbindelse med indkomstregistret. Der vil blive taget højde
for dette i forbindelse med udformningen af de nærmere regler
og procedurer i forbindelse med indkomstregistret, og der vil blive
udarbejdet sikkerhedspolitiker. |
| €" at såvel told- og
skatteforvaltningen som de myndigheder m.v., der får adgang
til oplysninger i indkomstregistret udarbejder en
sikkerhedspolitik, og | |
| €" at der vil blive taget højde for
kravene til sikkerhed ved fastsættelsen af de nærmere
regler i forbindelse med indkomstregistret. | |
| Datatilsynet finder det uklart, hvad
hensigten med § 7, stk. 4, er, herunder forholdet
mellem stk. 1 og stk. 4, sammenholdt med
bemærkningen om, at aftalerne om adgang til indkomstregistret
skal verificeres af Datatilsynet (bemærkningerne til
§ 7, stk. 4). Datatilsynet finder, at den
dataansvarlige i første omgang må vurdere, om
betingelserne for videregivelse er opfyldt, dvs. om myndighederne
har den fornødne hjemmel til adgang. Datatilsynet vil
stå til rådighed med rådgivning og vejledning.
Endvidere kan der være behov for, at de myndigheder, der skal
indberette oplysninger til eller indhente oplysninger fra
indkomstregistret, gennemgår deres eksisterende anmeldelser.
Datatilsynet vil i den forbindelse være i dialog med de
pågældende. | Bemærkningerne til § 7,
stk. 4 er rettet til i overensstemmelse med det
anførte. |
| Datatilsynet anmoder om at blive hørt i
forbindelse med fastsættelse eller ændring af regler om
behandling af persondata i bekendtgørelser mv. udstedt i
medfør af loven. | Datatilsynet vil blive hørt i
forbindelse med sådanne regeludstedelser og
€"ændringer. |
Finansrådet | Det foreslås, at indberetningen af
uddelinger fra fonde m.v. alene skal indberettes én gang
årligt frem for månedligt. | Formålet med indkomstregistret er at
skabe en mere samlet og aktuel registrering af borgernes
indkomstforhold og arbejdsomfang. Som led heri foreslås, at
indberetningerne til indkomstregistret skal ske
månedligt. |
| | Finansrådet oplyser, at udlodningerne
fra fondene typisk alene sker én gang årligt. En
sådan udlodning vil efter forslaget skulle indberettes for
den måned udlodningen foretages. Udlodningen skal ikke
fordeles på 12 måneder. |
| Indberetningerne af A-indkomst samt
produktionsenheder til eIndkomst bør kunne føre til
forenkling af fordeling af provenuet af selskabsskatten,
særligt for pengeinstitutter, hvor fordelingen altid sker med
udgangspunkt i lønudbetalingerne og fordelingen af de
ansatte mellem de enkelte kommuner. | Det fremgår af den foreslåede
ændring i § 10 i konsekvensforslaget, at den
kommune, der foretager fordelingen og fordelingsnævnet,
får adgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik
på fordelingen af selskabsskatter. Det fremgår
endvidere af bestemmelsen, at oplysninger alene skal indhentes hos
selskabet, hvis oplysningerne ikke kan indhentes i
indkomstregistret eller hos told- og skatteforvaltningen. |
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer | Det bør overvejes, om de
løbende indberetninger kan tilrettelægges
således, at der ikke er behov for fremsendelse af supplerende
indberetninger til Danmarks Statistik. | Data i indkomstregistret er primært
anvendelige til at udarbejde beskæftigelsesstatistik. Indberetinger til lønstatistikken er
væsentligt mere detaljerede €" og afgrænsede iht.
bindende EU-lovgivning - end oplysninger i indkomstregistret.
Danmarks Statistik er derfor forpligtet til fortsat at indhente
disse oplysninger direkte fra respondenterne (dog overvejende via
virksomhedernes tilknyttede lønbureauer). |
| | Danmarks Statistik er fuldt opmærksom
på, at i det omfang oplysninger fra indkomstregistret kan
erstatte de nuværende indhentede oplysninger fra
virksomheder/lønbureauer, vil de blive erstattet. Det drejer
sig imidlertid om et forholdsvis begrænset antal
oplysninger. |
| Det foreslås, at der ved indberetning
af løntimer alene skal ske indberetning, hvis timetallet
ikke er 37 timer om ugen. | Det er væsentligt for
indkomstregistret, at lønperiodens løntimer
indberettes, da det ellers ikke er muligt at skelne mellem de
situationer, hvor timetallet er 37 timer om ugen og de situationer,
hvor der mangler indberetning af timetallet. |
| Der spørges, om det kan give problemer
at fastslå, hvem der er den hovedindeholdelsespligtige i
forbindelse med det elektroniske skattekort. | Efter de foreslåede regler skal den
hovedindeholdelsespligtige have tilsendt et elektronisk skattekort,
mens andre indeholdelsespligtige skal have tilsendt et elektronisk
bikort. I forbindelse med udsendelse af et hovedkort til en ny
hovedindeholdelsespligtig, vil et tidligere udsendt hovedkort til
en anden indeholdelsespligtig blive trukket tilbage ved udsendelse
af et bikort. |
| Det bør overvejes, hvorvidt der
fortsat efter indførelsen af indkomstregistret er mulighed
for at foretage regulering af for meget indeholdt A-skat og/eller
arbejdsmarkedsbidrag i løbet af et indkomstår, samt
hvorledes indberetningen af en korrektion skal foretages i forhold
til angivelse af lønperiode og A-skatteperiode. | Regulering af for meget indeholdt A-skat
eller arbejdsmarkedsbidrag sker ved ændring af de data, der
ligger til grund for A-skatten og/eller arbejdsmarkedsbidraget. Der
skal således korrigeres for den periode, hvor der er
konstateret fejl i indberetningen. |
| Fysiske og juridiske personer, der ikke er
hjemmehørende i Danmark, og som ikke driver
erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal
ikke indeholde A-skat eller foretage MIA-indberetning og er ikke
omfattet af pligten til at indberette oplysninger efter
skattekontrollovens §§ 7-7 C, 7 J og 8 E på
oplysningssedlen. Beskæftiger de imidlertid statsborgere i
visse lande påhviler der arbejdsgiveren pligt til at anmelde
sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til at
indberette det samlede årlige ATP-bidrag på
særlige indberetningslister til ATP. | Efter forslagets § 2 omfatter
indberetningspligtigen til indkomstregistret de fysiske og
juridiske personer, der er indberetningspligtige efter de i
forslagets § 3 nævnte regler. Dette
indebærer, at der ikke sker nogen ændringer for
så vidt angår, hvem der er indberetningspligtige efter
skattekontrollovens §§7-7 C, 7 J og 8 E. Der er dermed
ikke behov for en yderligere lempelse af indberetningspligten i
forhold til reglerne i skattekontrolloven på dette punkt. |
| I denne anledning spørges der, om de
pågældende virksomheder vil være friholdt fra
indberetning til indkomstregistret. I givet fald bør det
overvejes med hjemmel i lovforslagets § 4, stk. 4,
nr. 1, at disse fysiske og juridiske personers indberetningspligt
ikke udvides, og således at der alene skal ske årlig
indberetning af ATP-bidrag €" eventuelt til
indkomstregistret. | For så vidt angår indberetningen
til ATP vil denne kunne erstattes med en indberetning til
indkomstregistret for dermed at gøre indberetningsformen
ensartet. En sådan indberetning vil kunne gøres
årlig frem for hovedreglen om månedlig indberetning til
indkomstregistret. Dette vil blive overvejet i forbindelse med
implementeringen af indkomstregistret. |
| Det bør overvejes, hvilke muligheder
borgerne skal have for at give adgang til egne data i
indkomstregistret, således at andre får adgang til
disse, frem for at borgeren udleverer sin egen adgangskode til de
pågældende. | Fra februar 2006 bliver skattemappen
organiseret i nogle grupper, hvor skatteyderen har mulighed for at
autorisere tredjeparts adgang til de forskellige grupper. Det vil
være helt naturligt, at der også bliver mulighed for at
autorisere til oplysningerne i indkomstregistret i skattemappen |
Foreningen Danske Revisorer | Det er en ubehagelig tanke, at alle
lønmodtagere bliver overvåget i et sådant
system. | Indkomstregistret medfører alene en
samlet registrering af borgerne. De oplysninger, som indgår i
indkomstregistret er oplysninger, som allerede i dag anvendes af de
offentlige myndigheder, og som derfor afgives til disse. Endvidere
vil de myndigheder, som anvender data i registret alene have adgang
til oplysninger, de skal bruge i deres sagsbehandling. Det vil sige
oplysninger, de allerede i dag indhenter ad andre kanaler. |
| Skønnet over erhvervslivets byrder og
lettelser i forbindelse med indkomstregistret er mere udtryk for et
håb end et realistisk skøn. Oplysninger, som i dag
skal indberettes årligt eller med længere interval end
månedligt, skal efter forslaget indberettes månedligt,
og der skal ske opdeling på lønperioder. Det virker
som om, at det offentlige forbrug skal holdes nede ved at
overvælte udgifterne på virksomhederne, hvilket ikke er
i overensstemmelse med regeringens mål om at skabe
administrative lettelser for virksomhederne. | Der er i skønnet over de
administrative byrder og lettelser taget højde for, at
indberetning skal ske månedligt. Ved et skøn over byrderne som
følge af en indberetningsordning, som ikke eksisterer, vil
der altid være tale om et skøn behæftet med en
vis usikkerhed. Målingen viser, at byrderne og lettelserne
stort set er i balance, dog med en mindre nettolettelse. Dette vil
naturligvis variere fra virksomhed til virksomhed. Der vil
således være virksomheder, som vil opleve en
nettobyrde, mens andre vil opleve en større
nettolettelse. |
| | Det er regeringens mål at
begrænse erhvervslivets byrder, og arbejdet med udnyttelse af
indkomstregistrets potentiale i forhold til lettelse af
virksomhedernes byrder vil fortsætte. |
Foreningen Registrerede Revisorer | FRR finder det uklart, om der for
virksomhederne bliver tale om mindre administrativt
bøvl. | Virksomhedernes byrder og lettelser i
forbindelse med forslaget skønnes at balancere €" dog
med en mindre nettolettelse. Forskellene mellem virksomhederne kan
dog betyde at nogle virksomheder netto vil opleve forøgede
byrder, mens andre virksomheder vil få en større
lettelse. |
| Der er med forslaget åbnet for en
delvis realisering af en registeropbygning, der bringer staten
meget tæt på den enkelte borgers indkomstforhold. | De oplysninger, der skal indberettes til
indkomstregistret er som hovedregel oplysninger, som allerede i dag
indhentes og anvendes af offentlige myndigheder. Med forslaget
opnås blot en mere systematisk indsamling heraf. De
offentlige myndigheder vil alene have adgang til oplysninger i
indkomstregistret, som er nødvendige for deres virke. |
| De væsentligste økonomiske
gevinster ligger hos det offentlige. Der er endnu ikke sat
beløb på, men beløbet må være
stort. | Der henvises til beskrivelsen af de
administrative og økonomiske konsekvenser for det
offentlige, som er udbygget i forhold til det udkast, som blev
sendt i høring. |
| Det er ikke beskrevet, hvorledes oplysninger
fra registret skal flyde til indberetningspligtige virksomheder,
som ikke kan modtage oplysninger elektronisk, herunder de
eventuelle nye byrder, disse virksomheder vil blive
pålagt. | Virksomheder der ikke anvender elektroniske
indberetningsløsninger vil få alternative
indberetningsmuligheder stillet til rådighed, herunder
TastSelv og blanketter. Blanketterne skal indsendes til SKAT, som
sørger for, at oplysninger kommer ind i indkomstregistret.
Det må antages, at de virksomheder, der vælger
sådanne alternative løsninger, vil få ekstra
byrder, som følge af at de skal indberette månedlige
indkomstoplysninger for hver enkelt ansat. Der vil i
løsningen blive lagt vægt på at indberetningen
bliver enkel og overskuelig. Kommunikationen til virksomheden vil
som hovedregel være baseret på den løsning
virksomheden vælger at indberette på. Hvis f.eks.
virksomheden vælger papirløsningen, vil f.eks.
eSkattekortet blive tilsendt på papir. |
| I afsnittet for samlet vurdering af
lovforslagets økonomiske konsekvenser bør den samlede
vurdering for eksempelvis virksomhederne opdeles på de
enkelte elementer, der er beskrevet i lovforslaget. | Der henvises til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens rapport om den foretagne AMVAB-måling.
Rapporten vil blive offentliggjort på Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens hjemmeside, når lovforslaget
fremsættes. |
| Det offentliges økonomiske og
administrative konsekvenser bør beskrives mere
uddybende. | Dette er sket. |
Forsikring & Pension | Pensionsinstitutterne vil skulle foretage
månedlig indberetning af ydelser m.v. samt indeholdt A-skat
frem for årlig indberetning heraf. Dette vil betyde en
væsentlig forøget byrde for pensionsinstitutterne, som
ikke er forenelig med regeringens mål om at skabe lettelser
for erhvervslivet. | Der henvises i til kommentarerne til
Foreningen Danske Revisorers høringssvar. |
| Efter skattekontrollovens § 9 A,
skal pensionsinstitutterne indberette oplysninger efter
skattekontrollovens § 8 B om pensionsordninger
årligt. Det foreslås, at denne indberetningspligt
bortfalder. | Efter skattekontrollovens § 7,
§ 8 B og § 8 F, skal pensionsinstitutter
foretage en række indberetninger i relation til
pensionsordninger. En række af disse oplysninger vil ikke
skulle indberettes til indkomstregistret. Derfor kan indberetningen
heraf ikke erstattes med indberetning til indkomstregistret. Dog er
der i følgeforslaget indsat regler om, at der ikke skal ske
indberetning efter skattekontrollovens § 8 B og
§ 8 F om udbetalinger, som skal indberettes til
indkomstregistret efter skattekontrollovens § 7,
stk. 1, nr. 3, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i
hovedforslaget. |
| Det foreslås, at forsikringsselskaber
og pensionskasser gives hjemmel til adgang til oplysninger i
indkomstregistret, eventuelt i et nærmere begrænset
omfang. | Dette vil kræve en nærmere
vurdering af mulighederne for at give en sådan adgang,
herunder, hvorledes en sådan adgang vil kunne
gennemføres under hensyntagen til reglerne i
persondataloven. Regler om adgang til indkomstregistrets data for
forsikringsselskaber og pensionskasser er dermed ikke medtaget i
forslaget, men en sådan adgang vil eventuelt kunne etableres
senere. |
| Det vurderes, at pensionsinstitutterne vil
kunne påbegynde indberetning til indkomstregistret ultimo
2007. | Der vil ved indfasningen af indkomstregistret
blive taget højde for indberetternes mulighed for at begynde
indberetningen, dog således at det er tanken, at
indkomstregistret skal være fuldt implementeret den 1. januar
2008. Det forventede tidspunkt for pensionsinstitutternes overgang
til indberetning til indkomstregistret ligger inden for dette
tidsrum, og vurderingen er derfor taget til efterretning. |
HTS €" Handel, Transport og
Serviceerhvervene | HTS opfordrer til, at de
bekendtgørelser, der udstedes i medfør af loven
sendes i høring. | Det er en selvfølge, at de
bekendtgørelser, der udstedes i medfør at loven
sendes i høring. |
| Det er vigtigt, at erhvervslivets
organisationer inddrages på et tidligt tidspunkt i
forbindelse med ændringer af indberetningspligten. | Der henvises til kommentaren til Dansk
Arbejdsgiverforenings høringssvar. Inddragelsen af
organisationerne vil ske så tidligt som muligt. |
| Indberetningspligterne medfører
øgede byrder eller omkostninger for virksomhederne.
Særligt fremhæves indberetningen af ansættelses-
og fratrædelsestidspunkt. Det er afgørende, at
indberetningsforpligtelserne sammenholdt med lettelserne ikke
medfører øgede omkostninger eller byrder for
virksomhederne. | AMVAB-målingen i forbindelse med
forslaget viser, at byrderne og lettelserne for erhvervslivet er i
balance dog med en mindre nettolelettelse. Ved yderligere udbygning
af indkomstregistret og udbredelse af anvendelse af data i
indkomstregistret, vil lettelserne kunne udbygges yderligere. |
| Efter forslaget skal ATP indberettes og
indbetales hver måned. Dette vil forøge byrderne for
virksomhederne, særligt for virksomheder, som foretager
manuel indberetning og indbetaling. | Det foreslås ikke, at der skal
indføres månedlig indbetaling af ATP-bidrag. Det er
alene indberetningen, som skal ske månedligt. |
| HTS finder, at G-dagsordningen bør
afskaffes. Dog bør der ikke indføres automatisk
opkrævning, der indebærer, at administrationen flyttes
fra arbejdsgiverne til a-kasserne. Dette vil give stor risiko for
fejludbetalinger. | I forhold til bemærkningen om den
fremtidige G-dagsordning bemærkes, at a-kasserne ikke kommer
til at administrere opkrævningen. En fuld udnyttelse af potentialet af
indkomstregistret i forhold til G-dagsordningen indebærer en
automatisk opkrævning, der vil blive administreret af staten
(SKAT). |
| Af hensyn til virksomheder, der ikke har
etableret online-kommunikation, er det vigtigt at sikre, at der
også findes ikke-elektroniske løsninger. | Det er ikke hensigten med forslaget at tvinge
virksomheder til elektronisk kommunikation. Der vil være
væsentlige fordele for virksomhederne ved at omstille sig til
elektronisk kommunikation, men der etableres løsninger, som
ikke er baseret på elektronisk kommunikation, for
virksomheder, der ikke har mulighed for dette. |
| HTS finder, at persondataloven bør
ændres, så myndighederne for øget adgang til at
indhente oplysninger i indkomstregistret og sammenkøre
oplysninger med henblik på at komme sort økonomi til
livs. | Der er ingen planer om at ændre
persondatalovens regler med henblik på at give myndighederne
yderligere adgang til oplysninger. Der bør være visse
begrænsninger i myndighedernes adgang til oplysninger om
borgerne og til at samkøre oplysninger med
kontrolformål, og disse begrænsninger respekteres i
forbindelse med indkomstregistret og de data, som registreres
heri. |
Håndværksrådet | Det er muligt, at nogle brancher eller
virksomhedsstørrelser får større byrder end i
dag, mens andre lempes. Hvis det viser sig, at det især er de
mindste virksomheder, der får væsentligt større
byrder end i dag, er det uheldigt. De små og de ikke digitale
virksomheder skal helst opleve, at overgangen til digitalisering er
forbundet med lettelser €" ikke byrder. | Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Handel & Service. |
| Der bør gennemføres en
vurdering af hver ny indberetning, så de positive og negative
konsekvenser synliggøres. Er en ny indberetning tung for
erhvervslivet relativt i forhold til de fordele, der skabes for det
offentlige, bør den undgås.
Håndværksrådet er i denne forbindelse
særligt bekymret for indberetningen af løntimer og af
produktionsenheder. | Regeringen er enig i, at konsekvenserne for
erhvervslivet af nye indberetningspligter skal vurderes, og at der
skal ske en afvejning af byrderne for erhvervslivet med den nytte,
det offentlige har af indberetningerne. Det er således
regeringens mål at reducere erhvervslivets administrative
byrder. For så vidt angår
løntimerne og indberetning om tilknytning til
produktionsenheder vil de nærmere regler for indberetning
herom blive udarbejdet efter drøftelse med
erhvervsorganisationerne, og efter en afvejning overfor den nytte,
myndighederne vil have af oplysningerne. |
| Langt de fleste af
Håndværksrådets medlemmer vil forventeligt bede
et lønsevicebureau forestå opgaven med indberetning
til indkomstregistret. Det er vigtigt, at disse
lønservicebureauer alle er klar til opgaven, og at de
merinvesteringer, de skal, foretage ikke medfører et
væsentligt løft i prisen. | Det er korrekt, at det må forventes, at
langt de fleste virksomheder vil bede et lønservicebureau om
at forestå indberetningsopgaven. Det foreslås, at
indberetningspligten til indkomstregistret indføres gradvist
i perioden fra ultimo 2006 til 1. januar 2008. Indkomstregistret
skal først være fuldt implementeret pr. 1. januar
2008. Dette giver mulighed for, at lønservicebureauerne
får tid til at foretage de nødvendige tilpasninger,
inden indberetningen til indkomstregistret startes. Endvidere giver
det mulighed for at foretage de nødvendige tilretninger i
forbindelse med, at der alligevel skulle ske opdatering af
lønservicebureauernes systemer. Dette må forventes at
begrænse merinvesteringerne som følge af
indførelsen af indkomstregistret. |
| Selv om virksomhederne anvender et
lønservicebureau, vil de have merbyrder i forbindelse med
afgivelse af oplysninger til lønservicebureauet. | Det er korrekt, at selv om en virksomhed
anvender et lønservicebureau, skal de afgive de oplysninger
til lønservicebureauet, som bureauet skal indberette til
indkomstregistret. Der er dog som udgangspunkt tale om oplysninger,
som i forvejen indgår i virksomhedernes
lønadministration. Når rutinerne er etableret, vil der
dog være tale om en mindre byrde. |
| Det er for de ikke-digitale virksomheder
vigtigt, at der findes et veletableret privat marked, der kan
løse opgaven for dem. Ca. 6. pct. af
Håndværksrådets medlemmer er ikke-digitale. For
de virksomheder, der vil forestå indberetningen selv, er det
vigtigt, at de kan indhente den fornødne hjælp. Blandt
Håndværksrådets medlemmer er der et udbredt
ønske om en hotline, og rådgivningsteams er en god
mulighed. | Enig i, at det er vigtigt, at virksomhederne
på det private marked kan skaffe sig understøttelse
til at klare indberetningsopgaven. SKAT stiller et
indtastningscenter til rådighed og mulighederne for at
etablere nogle rådgivningsteams overvejes, men hvis der i
privat regi kan etableres andre services, vil dette være en
klar fordel for virksomhederne, da de da vil kunne vælge
mellem forskellige services. |
| Det er også vigtigt, at virksomheder,
som oplever, at deres systemer går ned på fristdagen
for indberetningen, ikke straffes herfor. | Lovforslaget giver mulighed for at
gennemtvinge indberetning ved anvendelse af tvangsbøder, jf.
lovforslagets § 5. Ligeledes kan den, der ved
forsæt eller grov uagtsomhed undlader rettidig indberetning
straffes efter lovforslagets § 11. Det er dog ikke
tanken, at disse bestemmelser skal anvendes, hvis f.eks. en
virksomheds system er gået ned på fristdagen, og
indberetningen derfor ikke foretages på fristdagen, men kort
tid herefter. |
| Håndværksrådet mener, at
det er en styrke, at a-kasserne får adgang til data i
indkomstregistret, men er betænkelig ved, at andre private
skal kunne trække oplysninger fra registret. | Lovforslagets § 7 giver mulighed
for, at offentlige myndigheder, anerkendte a-kasser og andre kan
få adgang til oplysninger i indkomstregistret, hvis de i
anden lovgivning har hjemmel hertil. Ved følgelovens
§ 2, nr. 2, skabes hjemmel til at A-kasserne kan få
adgang til anvendelse af oplysninger om egne medlemmer i
indkomstregistret, idet de undergives tavshedspligt med hensyn til
oplysningerne. Der skabes med forslaget ikke hjemmel til, at andre
private får adgang til oplysninger i indkomstregistret. Hvis
andre private skal have adgang til oplysninger i indkomstregistret,
skal det sikres, at persondatalovens regler overholdes, og at der
€" som for A-kasserne €" er de nødvendige regler
om tavshedspligt. |
| Håndværksrådet deltager
gerne i den følgegruppe, der skal nedsættes i
forbindelse med implementeringen af indkomstregistret. | Håndværksrådet vil blive
inddraget i følgegruppen. |
| Det foreslås, at
lønservicebureauernes kunder og de større
virksomheder i praksis kommer til at indberette før de
små virksomheder, som selv vil indberette, så
»børnesygdommene« kan blive ryddet af vejen. | Ved den gradvise indførelse af
indberetningspligten til indkomstregistret vil det blive sikret, at
indberetningspligten for de små virksomheder, som gerne vil
indberette selv, indføres efter de mere professionelle
indberettere. |
| Håndværksrådet medvirker
gerne gennem egne blade til, at deres medlemmer orienteres om
indkomstregistret i god tid. | Det er væsentligt at sikre, at
virksomhederne får informationer om indkomstregistret €"
herunder gennem organisationernes blade. Skatteministeriet og SKAT
vil meget gerne samarbejde med Håndværksrådet og
andre organisationer herom. |
| Det er nødvendigt, at alt fungerer,
inden indberetning til indkomstregistret bliver obligatorisk. Hvis
dette ikke nås inden den 1. januar 2008, vil
Håndværksrådet foreslå en
udsættelse. | Hvis indkomstregistret mod forventning ikke
skulle fungere tilfredsstillende pr. 1 januar 2008, vil der ske en
udskydelse af ikrafttrædelsen af indberetningspligten. |
ISOBRO | Ingen bemærkninger. | |
Kommunernes Landsforening (KL) | Forinden indkomstregistret kan udnyttes fuldt
ud, er det nødvendigt at tilpasse lovgivningens
indkomstbegreber, så disse matcher med det, som står
til rådighed i indkomstregistret. | Der vil blive igangsat et arbejde, som skal
sikre optimal udnyttelse af indkomstregistrets potentiale. Herunder
om lovgivningens indkomstbegreber kan tilpasses, så der i
højere grad kan administreres på grundlag af
oplysninger i indkomstregistret. |
| KL tager afstand fra, at der i forslaget
lægges op til obligatorisk brug af indkomstregistret. Andre
kanaler kan være mere egnet til at levere data, og KL tager
afstand fra, at kommunerne pålægges snævre rammer
for arbejdstilrettelæggelsen. | Tanken med indkomstregistret er, at de
oplysninger, som indberettes til indkomstregistret, skal de
offentlige myndigheder skaffe sig i indkomstregistret frem for at
bede virksomheden eller borgeren om at afgive de samme oplysninger
igen. I det omfang de nødvendige oplysninger ikke findes i
indkomstregistret, må myndighederne anvende andre
kanaler. |
| For at fremme digital forvaltning er det
nødvendigt med yderligere initiativer, således at alle
data, som beror på objektive kriterier, og som er registreret
elektronisk hos en myndighed eller eventuelt i den private sektor
overføres til kommunale registre. Der foreslås
således: | Disse forslag ligger uden for rammerne af
forslaget om et indkomstregister. Dog må det til stadighed
overvejes, hvilke muligheder der er for at fremme digital
forvaltning. |
| €" Et centralt huslejeregister, | |
| €" udvidelse af indberetningspligten for
så vidt angår udbetalinger fra Lønmodtagernes
Garantifond, Ferie Konto og erstatning for arbejdsskade, | |
| €" et register for kapitalindkomster, | |
| €" månedlig indberetning af
pensionskonti mv., | |
| €" at kommunerne gives adgang til
oplysninger om start og ophør af virksomhed samt andre
oplysninger, der kan berøre virksomhedernes forhold, | |
| €" at borgerne gives adgang til at afgive
elektronisk fundmagt, | |
| €" at mulighederne for elektroniske
hæftelseserklæringer til brug for
boligstøtteområdet undersøges, og | |
| €" at der etableres en central oversigt over
virksomheder, der har fået pålæg om at
føre logbog jf. bl.a. retssikkerhedslovens § 12
a. | |
| KL har afgivet en vurdering af de
økonomiske konsekvenser af forslaget. | Dette er indarbejdet i lovforslaget under de
administrative og økonomiske konsekvenser for det
offentlige. |
| I forbindelse med den gradvise tilslutning af
virksomheder til indkomstregistret lægger KL vægt
på, at virksomheder med mange ansatte kommer på
først. | Den nærmere plan for den gradvise
implementering af indkomstregistret skal drøftes med
erhvervslivet og lønadministrationsbranchen. |
| KL lægger vægt på, at
indkomstregistret også giver adgang til oplysninger om
B-indkomst (honorarer m.v.). | Efter lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 2, jf. skattekontrollovens § 7 A, kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler om blandt
andet indberetning af visse B-indkomster. Det er tanken, at denne
hjemmel vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at de
indkomster, som i dag skal indberettes på den årlige
oplysningsseddel, skal indberettes til indkomstregistret. |
| Det er ikke muligt at se fordelingen mellem
almindelig løn og ekstraordinær løn (f.eks.
overarbejdsbetaling). Derfor vil det fortsat være
nødvendigt at indhente oplysninger fra borgerne og
virksomhederne. Der bør være mulighed for en mere
detaljeret arbejdsgiverindberetning på frivillig basis. | Som nævnt ovenfor i den første
kommentar til KL vil der blive igangsat et arbejde for sikre en
optimal udnyttelse af oplysningerne i indkomstregistret. Herunder
om tilpasning af indkomstbegreber i lovgivningen.
Spørgsmålet om muligheden for frivillig indberetning
bør drøftes med erhvervslivet og
lønadministrationsbranchen. Dette kan passende ske i den
følgegruppe, som nedsættes i forbindelse med
implementeringen af indkomstregistret. |
| Det foreslås, at der også skal
indberettes løntimer i forbindelse med B-indkomst. | Efter forslaget skal løntimer alene
indberettes i forbindelse med vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold. For at begrænse indberetningspligterne vil
dette ikke blive udvidet. |
| Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 4, stk. 4, at der vil blive fastsat
regler om, at indberetning af visse tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende og virksomheder alene skal indberettes
årligt. Dette bør ske månedligt. | For de selvstændigt erhvervsdrivende og
virksomhederne kan indberetninger alene give et mangelfuldt billede
af indkomstforholdene. Derfor er der næppe grund til at
stille krav om månedlig indberetning. Når tilskuddene
alligevel skal indberettes til indkomstregistret, skyldes det, at
de i dag skal indberettes på den årlige
oplysningsseddel. Når denne afskaffes, foreslås det, at
disse oplysninger skal indberettes til indkomstregistret frem for
at opretholde en særlig oplysningsseddel for sådanne
tilskud. |
| KL foreslår, at undtagelserne for
MIA-indberetning i forbindelse med udbetaling af ydelser efter
pensionsbeskatningsloven ikke opretholdes. | Det er ikke tanken at undtage
pensionsudbetalinger fra indberetningen til indkomstregistret. |
| Oplysninger i indkomstregistret skal efter
bemærkningerne til lovforslaget slettes efter 5 år (2
år for oplysninger, som alene er registreret med statistiske
formål). KL foreslår, at sletningen først sker
efter 10 år. | Det er afgørende, at
sletningsfristerne følger de frister, som gælder for
sager, der træffes på grundlag af indkomstregistret.
Derfor ændres sletningsfristen (som omtales i
bemærkningerne til hovedforslagets § 7) til 10
år. |
| Det vil lette arbejdet med fordeling af
selskabsskatten, at kommunerne får adgang til oplysninger om
lønmodtageres arbejdssted. Det ville lette yderligere, hvis
de fik adgang til SKATs registre over selskabernes indkomst. | Til brug for administrationen af
§ 11 i loven om kommunal indkomstskat (fordeling af
selskabs- og fondsskat mellem flere kommuner) kan kommunerne
allerede i dag anmode SKAT om at få de medarbejdere, der er
beskæftiget med kommunefordelingen, autoriseret til at kunne
forespørge på selskabsskatteoplysninger i system 3 S
(selskabsskattesystemet). Anmodning om autorisation skal rettes til
SKAT, Hovedcentret. |
| Det foreslås i bemærkningerne at
præcisere, at kommunerne kan overføre data til egne
registre og kommunernes del af fælleskommunale registre og
samkøre dem med kommunernes øvrige data, når
det er nødvendigt for en opgave, som løses af
kommunerne. | I det omfang en sådan overførsel
er i overensstemmelse med persondataloven, vil den kunne foretages.
Det er ikke fornødent med en præcisering heraf i
bemærkningerne. |
| Det fremgår ikke, hvorledes kommunerne
skal forholde sig med hensyn til fejl i indkomstregistret og
mistanke om snyd. Det foreslås, at der fastsætte
procedurer for dette. | Efter lovforslagets § 4,
stk. 3, har brugerne af data i indkomstregistret pligt til at
meddele indberetninger og ændringer af indberetninger, der
ikke sker til indkomstregistret. Spørgsmålet om
procedurer for dette vil blive drøftet med brugerne i
forbindelse med implementeringen. |
| KL foreslår nogle justeringer i
relation til følgeforslagets ændring af
retssikkerhedsloven. | Efter bestemmelsen har myndighederne adgang
til oplysninger i indkomstregistret. I det omfang de oplysninger,
myndigheden skal bruge, findes i indkomstregistret, skal
myndighederne bruge oplysningerne i indkomstregistret. Dette er det
generelle princip for indkomstregistret, og dette bør ikke
ændres. I tilfælde, hvor oplysningerne ikke
fremgår af indkomstregistret, vil de kunne hentes ad andre
kanaler. Der er stadig i retssikkerhedslovens § 11 a,
stk. 1, mulighed for at kommunerne kan forlange at få
oplysninger stillet til rådighed bl.a. fra arbejdsgivere |
| Efter de nugældende regler er a-kasser
fritaget for MIA-indberetning, hvis de efter aftale mellem KL og
Beskæftigelsesministeriet indberetter identiteten af
modtagerne af udbetalinger til KMD. Indberetningen til KMD
foretages samtidig med udbetalingen. KL foreslår, at
hjemmelsgrundlaget for indberetning fra a-kasser til kommunerne
opretholdes. | Hensigten med forslaget er at samle
oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang ét
sted, og at oplysningerne alene skal indberettes én gang.
Dette bør også gælde for a-kasserne. I øvrigt bemærkes, at a-kasserne
er forpligtet til at indberette udbetaling af ydelser til RAM
(Register For Arbejdsmarkedet). Registret administreres af
Arbejdsdirektoratet og anvendes endvidere af Danmarks Statistik til
brug for ledighedsstatistikken mv. Denne indberetningspligt vil
ikke bortfalde som følge af indførelsen af
indkomstregistret. |
| | Det er mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og
a-kasserne aftalt, at der foretages 2 indberetninger til RAM.DP
(dagpengeudbetalingerne i RAM). RAM dp indberettes 1. gang en uge
efter dagpengeperiodens afslutning (RAM.lynDP) og 2. gang ca. 4-5
uger efter dagpengeperiodens udløb (RAM.DP). Ved 1.
indberetning er dækningen ca. 85 pct., hvor den anden gang er
ca. 98 pct. Kommunerne (KMD) kunne søge om at få
adgang til RAM.lynDP. |
| Hvis indberetningsfristen for offentlige
myndigheder, a-kasser og visse virksomhedstyper fremrykkes, vil der
være basis for at drøfte en lukning af MIA-systemet og
indberetningerne fra a-kasserne til kommunerne. | Der er ikke planer om at fremrykke
indberetningstidspunktet for offentlige myndigheder og andre i
forhold til de foreslåede regler. |
| Hjemmelsgrundlaget for MIA-systemet og selve
MIA-systemet opretholdes indtil indkomstregistret er fuldt
implementeret, så kommunerne ikke mangler data fra
virksomheder mv., som ikke indberetter til indkomstregistret
endnu. | Det fremgår af bemærkningerne til
ikrafttrædelsesbestemmelsen, at MIA-indberetningen vil kunne
bortfalde samtidig med, at virksomheden mv. begynder at indberette
til indkomstregistret. Omvendt betyder det, at MIA-indberetningen
opretholdes indtil det tidspunkt, hvor virksomheden mv. begynder
indberette til indkomstregistret. |
| Det foreslås, at der i sygesikringsloven
indsættes hjemmel til adgang til oplysninger i
indkomstregistret. | Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder
ikke, som foreslået af KL, at der skal indsættes en
bestemmelse i sygesikringsloven svarende til retssikkerhedslovens
§ 11 a, stk. 2. |
| | Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dog
oplyse, at ministeriet vil foreslå Socialministeriet, som har
sendt en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i
retssikkerhedsloven i høring, at der i denne
bekendtgørelse indsættes en bestemmelse om, at
retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, gælder,
når kommuner træffer afgørelser med hjemmel i
sygesikringsloven. |
Landsorganisationen i Danmark | Da brugen af oplysninger i indkomstregistret
er obligatorisk, bør anvendelsen heraf også være
gratis. | Ifølge bemærkningerne til
lovforslagets § 7, stk. 4, er udgangspunktet, at
udgifterne dækkes via told- og skatteforvaltningens
finanslovsbevilling. Dog skal brugerne af data betale for
specialleverancer. Det vil efter denne model være gratis for
brugerne at modtage de indberettede rådata, og visse
standardbegreber, som kan dannes på grundlag af data i
indkomstregistret. Har brugeren ønsker om at få
leveret andet end denne standardydelse, skal der betales for dette.
Dette ændrer dog ikke ved, at data kan modtages gratis. |
| Der savnes en angivelse af, hvorledes man
sikrer sig, at oplysninger korrigeres, enten som følge af
oprindelige fejl eller som følge af efterfølgende
ændringer. | Der er i bemærkningerne til
§ 4 indsat en præcisering af, at den
indberetningspligtige er forpligtet til at indberette korrekte
oplysninger og dermed i fornødent omfang korrigere forkerte
indberetninger. Endvidere har de myndigheder mv., som bruger data
fra indkomstregistret efter forslagets § 4, stk. 3,
pligt til at meddele indkomstregistret indberetninger og
ændringer af indberetninger, der ikke sker til
indkomstregistret. Dette berører dog ikke den
indberetningspligtiges pligt til at foretage indberetning og
rettelser af forkerte indberetninger. |
| Hvem bærer ansvaret for, at der f.eks.
er foretaget dagpengeudbetalinger på grundlag af forkerte
oplysninger. | Pligten til at sikre, at oplysningerne i
indkomstregistret er korrekt påhviler i første
række den indberetningspligtige. Bliver denne opmærksom
på fejl i indberetningerne, har vedkommende pligt til at
rette disse. Endvidere har myndigheder mv. med adgang til
indkomstregistret pligt til at indberette oplysninger til
indkomstregistret, hvis de bliver opmærksomme på
manglende indberetninger eller fejl i indberetninger i forbindelse
med kommunikation mellem myndigheden og virksomheden. |
| | A-kasserne har ret til refusion fra
statskassen af de fejlagtigt udbetalte dagpenge, hvis
fejludbetalingen er sket på grund af fejlagtige oplysninger
fra arbejdsgiverne og offentlige myndigheder. Eventuelt
erstatningsansvar for arbejdsgiverne afgøres €" som i
dag €" efter erstatningsrettens almindelige regler. |
| Det er nødvendigt med en del
følgelovgivning for at indkomstregistret kan fungere
optimalt. I relation til a-kasserne kan nævnes en tilpasning
af reglerne for optagelse, overflytning, beskæftigelseskrav,
beregning af dagpengesats, forbrug af ydelsesperioder og
overskydende timer. | Regeringen er enig i, at arbejdet med at
sikre en optimal udnyttelse af indkomstregistrets potentiale skal
fortsætte. Herunder at der skal ses på mulighederne for
at tilpasse lovgivningen, så der i højere grad kan
foretages administration på grundlag af data i
indkomstregistret. |
| Der kan være situationer, hvor
medlemmer af a-kasser falder udenfor indkomstregistret. Blandt
andet arbejde i udlandet og søfolk, der sejler på
DIS-overenskomst. | Ved fastlæggelsen af de oplysninger,
der skal indberettes til indkomstregistret, er der taget
udgangspunkt i de oplysninger, der i dag skal indberettes på
den årlige oplysningsseddel. I det omfang der er personer,
der i dag ikke indberettes oplysninger om på
oplysningssedlen, vil der således heller ikke skulle ske
indberetning om disse til indkomstregistret. Regeringen har ikke et
ønske om at udvide indberetningspligten på dette
punkt. |
| | Der kan således være situationer,
hvor et medlem har haft indtægter eller arbejdsomfang, som
ikke er indberettet til indkomstregistret. I så fald må
medlemmet dokumentere dette på anden vis. Medlemmet har i
øvrigt fortsat pligt til at oplyse om forhold, der har
betydning for dagpengeretten, beregningen mv. |
| LO gør opmærksom på en
række eksempler på periodeforskydninger, og at det er
et vanskeligt spørgsmål, hvorledes de forskudte
udbetalinger håndteres skattemæssigt. | Det ligger udenfor lovforslagets formål
(at etablere et fælles offentligt register for oplysninger om
borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang) at uddybe reguleringen
af den skattemæssige periodisering af visse ydelser. Ved
indberetning til indkomstregistret følges som udgangspunkt
princippet om, at der skal ske indberetning på
udbetalingstidspunktet, medmindre dette ligger mere end 6
måneder efter retserhvervelsestidspunktet. Udbetalingen skal
henføres til den A-skatteperiode, den vedrører, og
til den lønperiode, udbetalingen er henført til ved
indeholdelse af A-skat. I forbindelse med implementeringen af
indkomstregistret vil der under inddragelse af organisationer, som
repræsenterer såvel de indberetningspligtige som
brugerne af data fra indkomstregistret, blive taget stilling til
den nærmere tilrettelæggelse af indberetningerne. |
Landsskatteretten | Retspræsidenten vil i medfør at
skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., lade
klager over afgørelser efter lovforslagets § 5,
stk. 1, behandle uden medvirken af ordinære
retsmedlemmer. | Dette giver ikke anledning til
bemærkninger. |
Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgivere
(SALA) | SALA hæfter sig ved bestemmelsen om
indberetning af oplysninger om tilhørsforhold til en
barselsudligningsordning, og går ud fra, at Familie- og
Forbrugerministeriets lovforslag om en barselsudligningsordning
på det private arbejdsmarked ændres tilsvarende,
så indberetningspligten ikke gælder for private
barselsudligningsordninger, men påhviler den enkelte
virksomhed. | Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening. |
| Private barselsudligningsordninger bør
have adgang til relevante oplysninger i indkomstregistret. | Der er i forslag til barselsudligningsloven
indføjet en bemyndigelse til ministeren for familie- og
forbrugeranliggender til at fastsætte regler om, at
decentrale barselsudligningsordninger til brug for administration
af egne ordninger kan indhente oplysninger hos blandt andet
offentlige registre. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse, hvis indhold vil blive fastsat efter
drøftelse med Datatilsynet. |
| SALA savner en samlet beskrivelse af,
hvorledes planerne for en samordning af indberetning og indbetaling
til ATP, AER, LG og AES forholder sig til lovforslaget. Dette er af
betydning for vurderingen af lettelserne for erhvervslivet. | ATP forventer, at eventuel
Fællesopkrævning etableres med ikrafttræden den
1. januar 2008, og at AES overgår til ATP-grundlaget,
således at alle ordninger opkræves på samme
grundlag (indbetalte ATP-bidrag). Derudover vil en
Fællesopkrævning indebære, at
indbetalingsterminerne harmoniseres med ATP-reglerne for
indbetaling. |
| | Vedtages det at gennemføre
Fællesopkrævning, forventes det at indebære en
række administrative lettelser for arbejdsgiverne, herunder
ikke mindst da en del indberetninger til AES vil bortfalde. |
| SALA ønsker en særlig
beskrivelse af konsekvenserne for små arbejdsgivere, som ikke
anvender elektroniske medier til indberetning til det
offentlige. | For de ikke digitale virksomheder vil
indberetningsbyrden være større end for de digitale
virksomheder. Byrden for de ikke digitale virksomheder vil dog
blive lempet gennem etablering af hotline og eventuelt
rådgivningsteams samt etablering af et tastecenter, som
virksomhederne i papirform kan indsende oplysningerne til. I
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens måling af konsekvenserne af
lovforslaget er der taget højde for byrderne hos de ikke
digitale virksomheder. Der henvises til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens rapport, som offentliggøres på
deres hjemmeside, når lovforslaget er fremsat. |
| Der opfordres til nedsættelse af et
udvalg med repræsentanter fra relevante erhvervs- og
arbejdsmarkedsorganisationer til en gennemgang af forslaget. | Der vil blive nedsat en følgegruppe,
som skal eksistere gennem hele implementeringen af
indkomstregistret. Gruppen nedsættes i forbindelse med
fremsættelsen af forslaget. Gruppen nedsættes med
henblik på at sikre organisationerne indflydelse på
implementeringen af indkomstregistret. Der skønnes ikke at
være behov for yderligere udvalg. |
Told- og Skatteforvaltningen (SKAT) | 1. I § 3, stk. 1, nr. 1,
bør der måske tilføjes »m.v.« efter
»indeholdt A-skat«, da der også skal ske
indberetning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. | Indberetnings af indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag er omfatet af § 3, stk. 1, nr.
8. Der er dermed ikke grund til en sådan ændring af
§ 3, stk. 1, nr. 1. |
| 2. I § 3 mangler den særlige
indberetningspligt efter arbejdsmarkedsfondslovens
§ 9. | Reglerne om indberetning efter
arbejdsmarkedsfondsloven fastsættes i medfør af
arbejdsmarkedsfondslovens § 21, som der henvises til i
§ 3, stk. 1, nr. 8, i lovforslaget. |
| 3. Det foreslås, at der i
§ 4, stk. 1, 4. pkt., indsættes
»indeholdt« før »kildeskat«. | Forslaget er imødekommet. |
| 4. For at sikre, at indkomstregistret er
korrekt ajourført, foreslås det, at der i
§ 4, stk. 3, indsættes et nyt pkt. om, at
myndighederne skal foretage indberetninger af ændringer m.v.
efter nærmere anvisning fra SKAT. | Forslaget er imødekommet. |
| 5. Hvorfor medtages § 5,
stk. 2, ikke i straffebestemmelserne under § 14. Som
alternativ bør der være hjemmel til at inddrive
tvangsbøden ved lønindeholdelse. | Bestemmelsen hænger sammen med
§ 5, stk. 1, og bør derfor være i
tilknytning til denne bestemmelse. Bestemmelsen svarer i
øvrigt til skattekontrollovens § 9, stk. 2,
om tvangsbøder med henblik på at fremtvinge
indberetning blandt andet på den årlige
oplysningsseddel. Denne bestemmelse indeholder heller ikke hjemmel
til lønindeholdelse. Det er ikke fundet
hensigtsmæssigt at foretage en skærpelse på dette
punkt i forbindelse med indførelsen af
indkomstregistret. |
| 6. Det foreslås, at
tvangsbøderne benævnes »daglige
bøder« i § 5 i overensstemmelse med
angivelsen i skattekontrolloven. | I skattekontrollovens § 9,
stk. 1, benævnes bøderne »daglig
bøde« og i stk. 2 benævnes de
»tvangsbøder«. I lovforslaget anvendes begreber
som »tvangsbøder« for at undgå forveksling
med dagbøder. |
| 7. Det foreslås, at
lønservicebureauer og andre, der bemyndiges til at foretage
indberetning for en indberetningspligtig gives adgang til at
kontrollere det indberettede. SKAT vil registrere sådanne
bemyndigelser. | Der er i lovforslagets § 6 indsat
en bestemmelse herom. |
| 8 og 37. Der foreslås en ny formulering
af bestemmelsen i skattekontrollovens § 11 F, der sikrer,
at SKAT har adgang til de oplysninger i indkomstregistret, der er
nødvendige for SKATs myndighedsudøvelse. | Den nye formulering er efter yderligere
tilretning i samarbejde med SKAT indsat i
følgeforslaget. |
| 9. Afsnittet om lønindeholdelse i de
almindelige bemærkningers pkt. 2.1.1 forslås
ændret som følge af udstedelse af en ny
bekendtgørelse. | Afsnittet er ændret. |
| 10. I pkt. 3.3.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget foreslås en
præcisering af arbejdsgivernes lettelser som følge af
de nye regler for lønindeholdelse. | Præciseringen er foretaget. |
| 11, 15 og 24. Efter forslaget €" og de
gældende regler €" skal arbejdsgiveren indeholde 60 pct.
uden fradrag, hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget noget
skattekort. Hvis der lønindeholdes, kan den samlede
indeholdelsesprocent overstige 60 pct., og dermed kan skyldneren
€" i samarbejde med arbejdsgiveren €" sørge for,
at arbejdsgiveren ikke modtager skattekortet, så der reelt
indeholdes for lidt. | Der er indsat nogle bemærkninger herom
i følgeforslaget i tilknytning til ændringen af
kildeskattelovens § 48, stk. 7. Manglende modtagelse
af skattekort kan f.eks. forekomme, hvis der er tale om en
arbejdsgiver, der ikke kan modtage skattekortet elektronisk, og det
rekvirerede papirskattekort ikke er kommet frem på
tidspunktet for lønudbetalingen. Det vil sige ved
første lønudbetaling ganske kort tid efter
ansættelsen. Af hensyn til alle de lønmodtagere, som
ikke får foretaget lønindeholdelse, er
indeholdelsesprocenten ikke forhøjet fra de nuværende
60 pct. I situationer, hvor arbejdsgiveren €" i samarbejde med
en skyldner €" undlader at indhente skattekort for at
undgå indeholdelse med en sats på over 60 pct., vil der
kunne være tale om en strafbar overtrædelse af
kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1. |
| 12. I pkt. 3.4.3 i de almindelige
bemærkninger til hovedforslaget foreslås en
præcisering af antallet af lønindeholdelser. | Præciseringen er indsat i
forslaget. |
| 13. I pkt. 10 i de almindelige
bemærkninger til hovedforslaget, foreslås tidspunktet
for udsendelse af en informationsfolder til virksomhederne
ændret fra april 2006 til primo 2007. | Da det er hensigtsmæssigt, at folderen
udsendes i nærmere tilknytning til, at virksomhederne skal
påbegynde indberetning til indkomstregistret, er denne
ændring foretaget i bemærkningerne. |
| 14. Det foreslås, at
bemærkningerne til hovedforslaget udbygges med en beskrivelse
af, at borgerne får adgang til oplysningerne i
indkomstregistret via »Personlige skatteoplysninger« i
skattemappen og den tilknyttede printordning. Borgerne har adgang
til at se de løbende indberetninger, men vil herudover
få adgang til opgjorte helårsbeløb, for så
vidt angår de skatterelevante oplysninger. | Forslaget letter borgernes muligheder for at
sammenholde oplysningerne med de oplysninger, som har betydning for
årsopgørelsen og selvangivelsen. Der er derfor i
bemærkningerne til hovedforslagets § 6 indsat en
beskrivelse af denne ordning. |
| 16 og 29. Det fremgår at den
foreslåede ændring af kildeskattelovens § 73,
at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om
lønindeholdelse. Dette bør ændres til
restanceinddrivelsesmyndigheden. | Præciseringen er indsat i
følgeforslaget. |
| 17. Det foreslås, at den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 73,
stk. 4, ændres, så der ikke indsættes en
regel om, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om ændring af indeholdelsesprocenten ved ændring
af nettoindkomsten. | Forslaget er imødekommet.
Ændring af indeholdelsesprocenten vil naturligvis kunne komme
på tale ved ændrede indkomstforhold, men det ikke
skønnes hensigtsmæssigt at fastsætte
nærmere regler herom. |
| 18. Det foreslås, at der
indsættes en regel om, at den samlede indeholdelsesprocent
(A-skat og lønindeholdese) ikke må overstige 100
pct. | Der er indsat en regel herom. |
| 19 og 32. Det foreslås, at for meget
lønindeholdte beløb ikke anses for yderligere
indeholdt A-skat. I stedet bør
restanceinddrivelsesmyndigheden kunne modregne det overskydende
beløb i andre restancer, som ikke er omfattet af en konkret
afgørelse om lønindeholdelse. Det må dog
betinges, at der er hjemmel til at kunne inddrive det krav, der
på denne måde dækkes helt eller delvist, ved
lønindeholdelse. | Reglen om overskydende lønindeholdte
beløb er ændret, så beløbene ikke anses
for yderligere indeholdt A-skat, men kan anvendes til dækning
af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet
afgørelse om lønindeholdelse. I bemærkningerne
til denne bestemmelse anføres endvidere, at eventuelt
yderligere for meget indeholdte beløb udbetales til
skyldneren. |
| 20, 33 og 34. Det foreslås, at der
foretages en generel gennemskrivning af lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, så den passer til den nye
struktur i SKAT. | Der er behov for en generel gennemskrivning
af loven, men det skønnes ikke hensigtsmæssigt, at
dette gøres i forbindelse med nærværende
lovforslag. Dels har behovet for gennemskrivningen ikke
sammenhæng med indførelsen af indkomstregistret. Dels
er ønsket om gennemskrivningen fremkommet så sent, at
der ikke har været mulighed for at gennemarbejde
gennemskrivningen. Dels forventes ændringerne i loven i
forbindelse med indkomstregistret først at skulle
træde i kraft den 1. januar 2008, mens en gennemskrivning som
følge af den nye struktur i SKAT bør træde i
kraft på et tidligere tidspunkt. |
| | Der er således kun taget højde
for de af SKATs forslag til ændring af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister, som har tilknytning
til indførelsen af indkomstregistret. Det vil sige i
relation til forslaget om ændring af § 2. |
| 21 og 35. Det foreslås, at det i
opkrævningsloven anføres, at fristerne for
indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag også finder
anvendelse på lønindeholdte beløb. | Det fremgår af forslaget til
ændring af § 73 i kildeskatteloven, at reglerne i
opkrævningsloven vedrørende indeholdelse af A-skat
finder tilsvarende anvendelse på lønindeholdelse.
Dermed er det ikke nødvendigt, at anføre dette i
opkrævningsloven. |
| 22. Til bemærkningerne til
§ 3, nr. 2, bemærkes det, at der ikke sker
indberetning til indkomstregistret af fritagelse for
arbejdsmarkedsbidrag, og at ATP i stedet vil kunne anvende
opdelingen mellem A-indkomst, hvoraf der skal henholdsvis ikke skal
betales arbejdsmarkedsbidrag. | Bemærkningerne er ændret i
overensstemmelse med det anførte. |
| 23. I bemærkningerne til § 7
bør pkt. 4 udgå, da disse oplysninger ikke indberettes
direkte. Endvidere bør det præciseres i
ændringen af skattekontrollovens § 7, stk. 2,
at det alene er egetbidrag, der skal indberettes. | Bemærkningerne til § 7 er
ændret i overensstemmelse med det anførte. Endvidere
er det i ændringen af skattekontrollovens § 7, stk.
2, præciseret, at det alene er arbejdstagerens egen andel af
bidraget til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, der
indgår i bruttolønnen, som skal indberettes til
indkomstregistret. Arbejdsgiverens andel indgår ikke. |
| 25. Der spørges, om skattekontrolloven
bør indeholde en regel svarende til LetLønsloven om,
at arbejdsgiveren anses for at have modtaget skattekortet,
når det er stillet til rådighed elektronisk. | Reglen i LetLønsloven skal ses i
sammenhæng med kildeskattelovens § 48. Efter
kildeskattelovens § 48 har arbejdsgivere mv. pligt til at
rekvirere et skattekort hos SKAT. Bestemmelsen i
LetLønsloven sikrer, at skattekortet i stedet kan rekvireres
gennem abonnementsordningen i denne lov. Der er ikke samme behov
for præcisering i relation til arbejdsgivere mv., som
rekvirerer skattekort fra SKAT. |
| 26. Det bør overvejes, om der fortsat
er behov for, at pålægge arbejdsgiveren at indeholde
med en højere sats, hvis den ansatte beder om det. Den
ansatte kan lige så godt få ændret sin
forskudsopgørelse og foretage frivillige indbetalinger. | Lovforslagene skønnes ikke at
ændre på behovet for den pågældende
bestemmelse. |
| 27. I bemærkningerne til
kildeskattelovens § 73, stk. 1, er det
anført, at i de situationer, hvor arbejdsgivere foretager
indeholdelse af A-skat uden brug af skattekort, skal told- og
skatteforvaltningen tage initiativet til at udsende skattekort,
hvis der skal foretages lønindeholdelse. Der spørges,
om det er told- og skatteforvaltningen, eller om det er
restanceinddrivelsesmyndigheden og dermed Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, der skal udsende skattekortet.
Hvis det er Det Fælles Lønindeholdelsesregister, skal
dette register fortsat kunne udsende restancekort. | Efter forslaget sker lønindeholdelse
altid i forbindelse med udsendelse af et skattekort mv., hvor
lønindeholdelsesprocenten er indeholdt i den samlede
trækprocent. Det er efter forslaget altid told- og
skatteforvaltningen, som udsender skattekortene. Herved opnås
et énstrenget system. Dette fastholdes, og fremgår af
bemærkningerne ved anvendelse af begreberne skattekort og
told- og skatteforvaltningen. |
| 28. Der vil ikke kunne foretages
lønindeholdelse vedrørende skyldnere, der er ansat
hos en dansk arbejdsgiver, men som arbejder i udlandet, når
de ikke er A-skattepligtige til Danmark. | Efter den foreslåede § 73 i
kildeskatteloven kan der foretages lønindeholdelse i
A-indkomst. Efter kildeskattelovens § 41, stk. 2, er
A-indkomst defineret som skattepligtig indkomst, hvor A-skat skal
indeholdes. Hvis en indkomst ikke er skattepligtig til Danmark, er
den ikke A-indkomst. Dermed kan der heller ikke ske
lønindeholdelse i beløbet. |
| 30. Der skal ske en afklaring af, hvorledes
der skal forholdes med igangværende lønindeholdelser,
når de nye regler om lønindeholdelse træder i
kraft. En løsning bør være, at arbejdsgiverne
fortsat administrerer eksisterende trækkort efter de
nuværende regler, indtil der udstedes et nyt trækkort,
der så indregnes i skattekortet efter de foreslåede
regler. Dette bør kombineres med en frist for, hvornår
alle restancekort skal være afløst af indregning i
skattekortet. | Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i
følgeforslaget fastsætter skatteministeren
ikrafttrædelsen for blandt andet ændringerne af
reglerne for lønindeholdelse. Denne bestemmelse giver
mulighed for at fastsætte overgangsregler med det
foreslåede indhold. Bemærkningerne til
ikrafttrædelsesbestemmelsen er udbygget med en omtale af
dette forhold. |
| 31. Påpeger en skrivefejl i
bemærkningerne til kildeskattelovens § 73,
stk. 7. | Fejlen er rettet. |
| 36. Det foreslås, at arbejdsgiveren
pålægges pligt til at indberette, når arbejdet
ikke foregår på den produktionsenhed, den
pågældende ansatte er tilknyttet. Dette fremmer
mulighederne for at undgå forkert beregnede
befordringsfradrag. | Der er indsat en omtale af forholdet i
bemærkningerne til følgeforslagets § 17, nr.
15. |
| Endelig er der afgivet et bidrag til
beskrivelse af forslaget administrative og økonomiske
konsekvenser for det offentlige. | Bidraget er indarbejdet i de almindelige
bemærkninger til hovedforslaget. |