Skriftlig fremsættelse (11. januar
2006)
Skatteministeren (Kristian
Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om et indkomstregister
(Lovforslag nr. L 119).
Forslag til lov om ændring af
forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov
om et indkomstregister)
(Lovforslag nr. L 120).
Ved lovforslagene oprettes et indkomstregister
med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang.
Oplysninger om borgernes indkomst og
arbejdsomfang indgår i sagsbehandlingen af en række
offentlige ordninger. Imidlertid er det ofte forbundet med
besvær for myndighederne, borgerne og virksomhederne at
få tilvejebragt de fornødne oplysninger.
Gennem oprettelsen af et indkomstregister
opnås der en langt bedre systematisering af indsamlingen af
oplysninger. Virksomheder og offentlige myndigheder og
institutioner indberetter således månedligt oplysninger
til et fælles offentligt register. De myndigheder, som bruger
den type oplysninger, som findes i indkomstregistret, kan herefter
hente oplysningerne i dette register frem for selv at hente
oplysningerne hos borgerne eller virksomhederne.
Ud over at fremme offentlige myndigheders
genbrug af data, vil indkomstregistret kunne muliggøre
opbygning og udbygning af digitale løsninger, som kan lette
hverdagen for borgerne, virksomhederne og offentlige
myndigheder.
Desuden giver indkomstregistret basis for
regelforenklinger, således at digital forvaltning fremmes.
Herved kan opnås hurtigere, lettere og mere korrekt
sagsbehandling.
På skatteområdet foreslås 5
konkrete forenklingsinitiativer. En række oplysnings- og
angivelsespligter kan således afløses at
indberetninger til indkomstregistret. Desuden giver
indkomstregistret mulighed for at gennemføre et elektronisk
skattekort, hvor arbejdsgiverne direkte fra SKAT modtager
skattekortet og senere opdateringer heraf. Dette giver endvidere
mulighed for at afskaffe arbejdsgivernes særskilte pligter i
forbindelse med lønindeholdelse. Lønindeholdelse vil
således ske via skattekortet.
Endelig giver indkomstregistret det offentlige
bedre muligheder for at dels at udgå fejludbetalinger og dels
for at opdage snyd og socialt bedrageri. Dette skyldes
myndighedernes adgang til bedre og mere aktuelle data.
Overgangen til indberetning til
indkomstregistret vil ske gradvist, således at ikke alle
virksomheder begynder indberetning samtidig. Indkomstregistret
forventes at være fuldt ud implementeret den 1. januar
2008.
Forslaget skønnes at indebære en
engangsudgift for staten på 67,1 mio. kr., løbende
årlige udgifter på 5,8 mio. kr. og løbende
årlige besparelser på 23 mio. kr. For kommunerne
skønner KL en udgift på 3,5-4 mio. kr. til
IT-udvikling, 6-11 mio. kr. til ændring af kommunale
IT-systemer, samt løbende driftsudgifter på
2-4 mio. kr. Forslaget indebærer herudover ikke ubetydelige
løbende besparelser for kommunerne, som det dog ikke er
muligt at skønne over. Endelig giver forslaget mulighed for
en nedgang i restancerne til det offentlige og bedre muligheder for
at undgå fejludbetalinger af ydelser.
For borgerne indebærer forslaget
lettelser i forbindelse med deres kontakt med offentlige
myndigheder i form af, at de ikke skal afgive samme mængde
oplysninger, og i form af bedre sagsbehandling. Dog får
myndighederne en mere samlet indsigt i borgernes forhold. Borgerne
skal endvidere ikke længere aflevere skattekort til
arbejdsgiverne, og arbejdsgiverne får ikke gennem
lønindeholdelse indsigt i den ansattes private
økonomi.
For virksomhederne skønnes de
administrative byrder til indberetning af udgøre ca. 200
mio. kr. årligt. De administrative lettelser, som samtidig
foreslås, skønnes at indebære lettelser på
ca. 215 mio. kr. årligt.
Idet jeg henviser til lovforslagenes
bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslagene til
Folketingets velvillige behandling.