L 116 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove.
(Justering af erhvervsbeskatningen).
Fremsat den 14. december 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
lov om ændring af ligningsloven,
selskabsskatteloven og andre
skattelove
(Justering af erhvervsbeskatningen)
§ 1
I lov om skattemæssige
afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
856 af 12. september 2005, foretages følgende
ændring:
1.§ 12, 4. pkt., affattes
således:
"Fortjeneste eller tab medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
salgsåret med så stor en del, som svarer til den
gennemsnitlige erhvervsmæssige benyttelse i
indkomstårene forud for salgsåret."
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, skt.
8, 1. pkt., ændres "25 pct." til: "10 pct."
2. I § 6, stk. 8,
indsættes efter 1. pkt.:
"I kalenderåret 2006 udgør den i 1.
pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene
2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15
pct."
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 27. september 2005,
foretages følgende ændring:
1. I § 8 indsættes som
stk. 5:
"Stk. 5. Reglerne i stk. 1
€" 3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af
en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C
eller § 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af
stk. 1-3. Fortjenesten ved afståelsen af
erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den
ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den
skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og
nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været
berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på
tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen."
§ 4
I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr.1129 af 21. november 2005, foretages
følgende ændring:
1. I § 7, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
"For perioden kan dog højst afskrives med en
sats, der svarer til afskrivningssatsen for det
pågældende aktiv gange den forholdsmæssige andel,
som perioden udgør af et kalenderår."
§ 5
I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1015 af 24. oktober 2005, foretages følgende
ændring:
1. I § 29, stk. 3, 4.
pkt., ændres "jf. stk. 1" til: "jf. 1. pkt."
§ 6
I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af
20. september 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
"Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles
selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke
udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold
er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt. Selskaber og foreninger mv. som nævnt
i 2. pkt. anses for indbyrdes koncernforbundne, såfremt de
har fælles ledelse, eller hvis samme kreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse."
2. I § 2, stk. 2, 2.
pkt., indsættes efter "som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2,": "og stk. 1, 3. pkt.,"
3. I § 15, stk. 4,1.
pkt., ændres "25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen" til: "10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen (i
kalenderåret 2006 udgør den nævnte ejerandel dog
20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den
nævnte ejerandel 15 pct.)".
§ 7
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21.
november 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra
d,1. pkt., udgår "udenlandske".
2. I § 11, stk. 5,
indsættes efter 2. pkt.:
"Lån fra tredjemand anses som kontrolleret
gæld, når hovedkontoret hæfter for
lånet."
3.§ 32, stk. 8,
affattes således:
"Stk. 8. Såfremt moderselskabet
direkte eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal
der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne
datterselskabets CFC-indkomst, og ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde
afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til
handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del
af aktierne. På samme måde medregnes
skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Ved
bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne
datterselskabets CFC-indkomst, medregnes tillige den udenlandske
skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet
datterselskabet i anledning af indkomsten. Bestemmelsen i 1.-3.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne overdrages til et
selskab, som moderselskabet selv direkte eller indirekte
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Der
sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang
moderselskabets ejerandel nedbringes. Bestemmelsen i 1.-3. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis aktierne overdrages til en
nærtstående, som omfattes af ligningslovens
§ 16 H. Den nærtstående indtræder i
moderselskabets anskaffelsessummer og €"tidspunkter efter
stk. 7. Bestemmelsen i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
moderselskabet overdrager aktierne i et dansk datterselskab til et
udenlandsk selskab og det danske datterselskab selv kontrollerer
eller har væsentlig indflydelse på det udenlandske
datterselskab med samme ejerandel som moderselskabet og fik kontrol
eller væsentlig indflydelse på samme tidspunkt som
moderselskabet."
§ 8
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 B, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
"Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles
selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke
udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold
er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt. Selskaber og foreninger mv. som nævnt
i 2. pkt. anses for indbyrdes koncernforbundne, såfremt de
har fælles ledelse, eller hvis samme kreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse."
2. I § 3 B, stk. 2, 2.
pkt., indsættes efter "som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2,": "og stk. 1, 3. pkt.,"
§ 9
I lov nr. 1376 af 20. december 2004, om
ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven
(Justering af erhvervsbeskatningen) foretages følgende
ændring:
1. § 3, stk. 2,
affattes således:
"Lovens § 1, nr. 1, har virkning for
overførsel af biler, som anskaffes den 7. oktober 2004 eller
senere og som overføres fra virksomheden til den
skattepligtige med virkning for indkomståret 2005 eller
senere indkomstår.".
§ 10
I lov nr. 408 af 1. juni 2005 om
ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,
ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings-
og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing), som
ændret ved § 91 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændring:
1. I den under
§ 1, nr. 9, foretagne indsættelse af
skattekontrollovens § 3 B, stk. 9, 2. pkt.,
ændres "stk. 1, nr. 2-4" til: "stk. 1, nr.
1-4".
§ 11
Stk. 1. Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 10. Skatteministeren kan samtidig
fastsætte, at § 10 skal have virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller
senere.
Stk. 2. § 3 har virkning for
ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere.
Stk. 3. § 4 har virkning for
de omfattede fusioner og spaltninger, hvor fusions- eller
spaltningsdatoen er den 1. april 2006 eller senere.
Stk. 4. § 6, nr. 1 og 2,
§ 7, nr. 1, og § 8 har virkning for
transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere.
Ændringen i denne lovs § 8 har virkning for
kildeskat på betalinger af renter og kursgevinster, jf.
kildeskattelovens § 65 D samt selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra d og h, der vedrører tiden
fra og med den 1. april 2006.
Stk. 5. § 7, nr. 3, har
virkning fra og med den 14. december 2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Lovforslaget indeholder følgende
elementer:
€" Justering af koncerndefinitionen i
diverse værnsregler.
€" Beskatning af fortjeneste i
erhvervsejendomme, der ændrer klassifikation, når
beskatningen er udskudt efter den såkaldte
genanbringelsesregel.
€" Afskrivning ved skattefri fusioner og
visse skattefri spaltninger.
€" Justering af definitionen af skyldnerens
selskab i ligningslovens § 15 og
aktieavancebeskatningslovens § 6.
€" Justering af CFC-reglerne ved
overdragelse af aktier i CFC-selskaber.
€" Justering af afskrivninger for blandet
benyttede biler.
Formålet med lovforslaget er at rette
op på en række uhensigtsmæssigheder, som kan give
anledning til utilsigtet brug af skattelovgivningen.
Skatteministeriet foretager løbende en nøje analyse
af skattelovgivningen og er i den forbindelse blevet
opmærksom på uhensigtsmæssighederne.
A. Justering af koncerndefinitionen i
diverse værnsregler
1. Baggrund for forslaget
I de senere år har flere danske og
udenlandske kapitalfonde opkøbt danske koncerner.
Opkøbet foretages gennem et til lejligheden oprettet dansk
holdingselskab €" eventuelt med en høj grad af
lånefinansiering og dermed betydelige renteudgifter i det
danske holdingselskab/targetselskab. Herved nedbringes umiddelbart
den skattepligtige indkomst i Danmark i den pågældende
koncern.
Kapitalfondene (private equity fondene) er
typisk organiseret som kommanditselskaber. Ifølge dansk
skatteret betragtes kommanditselskaber ikke som selvstændige
skattesubjekter, men som skattemæssigt transparente enheder.
Det er dermed de enkelte deltagere, der er skattepligtige. Det
indebærer, at de danske værnsregler vedrørende
tynd kapitalisering, armslængdeprincippet og kildeskat
på renter til skattelylande, der har til formål at
begrænse skatteplanlægning vedrørende gæld
til koncernforbundne selskaber (kontrolleret gæld), ikke kan
anvendes.
Årsagen er, at kapitalfonden ikke er et
selvstændigt skattesubjekt og at ingen af investorerne ejer
mere end 50 pct. af kapitalen/stemmerne i holdingselskabet. De
gældende værnsregler forudsætter nemlig, at
én skattepligtig (eller tilsvarende udenlandsk enhed) ejer
mere end 50 pct. af kapitalen/stemmerne (direkte eller
indirekte).
De gældende regler for kontrolleret
gæld, hvis formål er at begrænse mulighederne for
skatteminimering i internationale koncerner, er derfor ikke
anvendelige på kapitalfonde.
Det foreslås, at de skattetransparente
enheder i forhold til værnsreglerne om transfer pricing og
tynd kapitalisering m.fl. sidestilles med selvstændige
skattesubjekter. Dette medfører, at transaktioner mellem en
kapitalfond og dets datterselskab er omfattet af transfer pricing
reglerne, samt at gæld fra kapitalfonden anses for at
være koncernintern gæld i reglerne om tynd
kapitalisering og kildeskat på renter, selvom kapitalfonden
ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Kapitalfondene
sidestilles dermed med blandt andre aktieselskaber.
Konsekvensen af, at kapitalfondene i de
nuværende regler ikke er omfattet af værnsreglerne, er
bl.a., at der ikke sker indeholdelse af kildeskat på renter
og kursgevinster, der udbetales til kapitalfonden. Rentebetalingen
anses nemlig for at være udbetalt direkte til investorerne.
Disse er hver for sig ikke omfattet af værnsreglen, idet de
ejer mindre end 50 pct. af kapitalen/stemmerne i det rentebetalende
selskab.
Dette betyder, at følgende scenario er
muligt:
€" Der oprettes et holdingselskab i
Danmark. Holdingselskabet, som lånefinansieres af
kapitalfonden, står for købet af aktierne i det danske
selskab (targetselskabet).
€" Holdingselskabet og det danske
targetselskab sambeskattes, hvorved holdingselskabets renteudgifter
modregnes i targetselskabets skattepligtige indkomst.
€" Kapitalfonden er beliggende i et
skattelyland, som Danmark ikke har og heller ikke kan forventes at
få en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Kapitalfonden
beskattes ikke eller beskattes meget lempeligt i skattelyet.
Endvidere udveksler dette skattelyland ikke oplysninger om, hvem
investorerne i kapitalfonden er, til de lande, hvor investorerne er
hjemmehørende.
Hvis kapitalfonden i stedet havde været
et selvstændigt skattesubjekt, ville der skulle indeholdes
kildeskat på alle rentebetalinger til kapitalfonde beliggende
i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark. Denne kildeskat skal forhindre, at det rentemodtagende
udenlandske selskab slipper for beskatning eller beskattes meget
lempeligt, samtidigt med at Danmark giver det rentebetalende
selskab fradrag for renteudgifterne.
Med den foreslåede ændring sikres
det, at der indeholdes kildeskat af rentebetalingen til
kapitalfonden, i det omfang investorerne er selskaber mv. og er
hjemmehørende i er land, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
En anden konsekvens af, at kapitalfondene i
de nuværende regler ikke er omfattet af værnsreglerne,
er, at reglerne om tynd kapitalisering ikke finder anvendelse.
Kapitalfondens holdingselskab har dermed fradrag for
renteudgifterne uanset størrelsen på gælden til
kapitalfonden. Hvis långiver i stedet var et
enkeltstående moderselskab til holdingselskabet, ville der
ikke kunne opnås fradrag for renterne af gælden, i det
omfang holdingselskabets gæld oversteg egenkapitalen med mere
end forholdet 4:1.
De nuværende regler er ikke
hensigtsmæssige. Der er ikke tvivl om, at kapitalfonden
udøver bestemmende indflydelse på holdingselskabet,
når investorerne i kapitalfonden agerer samlet. Lån fra
kapitalfonden til holdingselskabet bør derfor være
omfattet af reglerne om tynd kapitalisering. I realiteten er der
således ikke forskel på den omtalte situation og
situationen, hvor kapitalfonden er stiftet som et selskab i
skatteretlig henseende.
Der foreslås en ændring af
koncerndefinitionen i værnsreglerne om transfer pricing, tynd
kapitalisering, kildeskat på koncerninterne renter og
kildeskat på koncerninterne kursgevinster, således at
gæld til transparente enheder, som f.eks. kommanditselskaber,
anses for kontrolleret gæld på samme måde, som
hvis den udenlandske långiver var et selskab. Konkret
indføres et kriterium, hvorefter selskaber og foreninger,
der ikke anses for at være selvstændige
skattesubjekter, omfattes af værnsbestemmelserne, når
de udøver bestemmende indflydelse over en skattepligtig og
når deres forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en
selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
2. De gældende regler
I dette afsnit gennemgås kort de
gældende regler for transfer pricing, som direkte
berøres af den foreslåede lovændring. Den
foreslåede lovændring får imidlertid tillige
indirekte indflydelse på andre værnsregler i
skattelovgivningen, idet der i disse bestemmelser er henvist til
koncerndefinitionen i transfer pricing reglerne. Det drejer sig om
følgende værnsregler:
€" Tynd kapitalisering
(selskabsskattelovens § 11)
€" Kildeskat på koncerninterne renter
og kapitalgevinster (selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra d og h)
€" Koncernintern udlejning af
afskrivningsberettigede aktiver (ligningslovens § 5 G,
stk. 2)
€" Koncerninterne forsikringsselskaber
(captive insurance) (selskabsskattelovens § 11 A)
€" Transparente selskaber
(selskabsskattelovens § 2 A)
a. Ligningslovens § 2
€" de materielle transfer pricing regler
Interesseforbundne parter skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og
vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og
vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for
tilsvarende transaktioner (armslængdeprincippet). Kravet om
anvendelse af armslængdeprincippet i forhold til priser og
vilkår for kontrollerede transaktioner omfatter såvel
indenlandske som grænseoverskridende transaktioner.
Skattepligtige:
1. hvorover fysiske eller juridiske personer
udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse
over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk
person
4. der har et fast driftssted beliggende i
udlandet, eller
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk
person med et fast driftssted i Danmark,
er omfattet af bestemmelsen. Ved
koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske
personer, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende
indflydelse. Juridiske personer omfatter kun selskaber mv., der
udgør et selvstændigt skattesubjekt €" begrebet
omfatter således ikke skattemæssigt transparente
enheder.
Ved bestemmende indflydelse forstås
ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således
at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne.
b. Skattekontrollovens § 3
B €" oplysnings- og dokumentationspligten vedrørende
transfer pricing
Det almindelige udgangspunkt er, at
skattemyndighederne i forbindelse med ligning kan bede den
skattepligtige om nærmere dokumentation. Den almindelige
selvangivelsespligt indeholder en pligt til efter anmodning at
redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger,
således at skattemyndighederne får mulighed for at
bedømme kvaliteten af disse.
I forhold til kontrollerede transaktioner er
der i skattekontrollovens § 3 B fastsat yderligere
regler, som indebærer, at der gælder en særlig
oplysningspligt og en særlig dokumentationspligt. Disse
regler forhindrer ikke, at told- og skatteforvaltningen i
overensstemmelse med ovennævnte udgangspunkt kan anmode om
supplerende oplysninger og dokumentation, såfremt den
udarbejdede dokumentation ikke skønnes at give et
tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af de kontrollerede
transaktioner.
Oplysningspligten indebærer,
at den skattepligtige i selvangivelsen skal afgive oplysninger om
art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske
transaktioner med koncernforbundne selskaber m.m. (kontrollerede
transaktioner), herunder oplysning om relationer med forbundne
parter. Der er alene tale om summariske oplysninger. Formålet
er at give told- og skatteforvaltningen et redskab til hjælp
i udvælgelsen af de virksomheder, som ønskes gjort til
genstand for en nærmere undersøgelse.
Dokumentationspligten
indebærer, at den skattepligtige skal udarbejde og opbevare
skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er
fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en
sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om
priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet
mellem uafhængige parter.
Mindre koncerner skal alene udarbejde
dokumentation for kontrollerede transaktioner med fysiske og
juridiske personer samt faste driftssteder, der er
hjemmehørende/beliggende i en fremmed stat, der ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som ikke er medlem
af EU/EØS. Ved mindre koncerner forstås koncerner med
under 250 ansatte og med enten en årlig balance på
under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på
under 250 mio. kr.
c. Selskabsskattelovens
§ 11 €" tynd kapitalisering
Formålet med tynd
kapitaliseringsreglerne er at sikre en minimumsbeskatning af
egenkapitalafkast i danske selskaber.
Bestemmelsen medfører, at et tyndt
kapitaliseret selskabs fradragsret for renter og kurstab på
koncerninterne lån beskæres efter nærmere
fastsatte regler. Reglerne om tynd kapitalisering er for så
vidt et særtilfælde af princippet om, at
økonomisk samkvem mellem koncernselskaber skal ske på
markedsvilkår (armslængdeprincippet).
Reglerne om værn mod tynd
kapitalisering finder anvendelse på et selskab eller en
forening, der oppebærer lån fra den kontrollerende
ejerkreds eller koncernforbundne selskaber (kontrolleret
gæld).
Den kontrollerende ejerkreds omfatter
juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2,
stk. 1. Kontrolleret gæld foreligger således
eksempelvis, når et danske selskab har
€" gæld til juridiske personer, der
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen
eller stemmerettighederne i selskabet,
€" gæld til juridiske personer, der
kontrolleres af det danske selskab, eller
€" gæld til juridiske personer, der
er koncernforbundne med det danske selskab.
Lån fra selskaber, der f.eks. er
kontrolleret af det danske selskab, vil således også
være et lån, hvorpå rentefradrag kan
beskæres.
Fradrag kan beskæres, hvis forholdet
mellem selskabets samlede gæld (koncernintern gæld og
al anden gæld under ét) og dets egenkapital ved
udløbet af indkomståret er mindre end eller lig med
forholdet 4:1. Hvis egenkapitalen udgør mindst 20 pct., er
der fuld fradragsret for renter og kurstab på gælden
efter almindelige regler.
Fradragsbeskæring finder alene sted,
hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.
Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted for den del
af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til
egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og
egenkapital ved indkomstårets udløb udgør
4:1.
Selv om den koncerninterne gæld i det
konkrete tilfælde overskrider grænserne, kan selskabet
undgå en skattemæssig korrektion i form af en
beskæring af fradragsretten, hvis selskabet godtgør,
at lånet kunne være optaget hos en uafhængig
ekstern finansieringskilde på samme vilkår. Det er
således op til selskabet at påvise, at der ikke er tale
om lån ydet på vilkår, der alene er affødt
af ejerkredsens kontrollerende indflydelse.
d. Selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra d og h, - kildeskat på
koncerninterne renter og kapitalgevinster
Som udgangspunkt er der begrænset
skattepligt af renter og kursgevinster af koncernintern gæld.
Det vil sige renter af gæld, som selskaber m.v. har til
udenlandske juridiske personer som nævnt i transfer pricing
reglerne. Skatten indeholdes med 30 pct. af
renteindtægten/kursgevinsten, og skattepligten er endeligt
opfyldt med den foretagne indeholdelse af kildeskat.
Skattepligten omfatter ikke renter, hvor
beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter
bestemmelserne i rente-/royaltydirektivet eller i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab er
hjemmehørende. I tilfælde hvor beskatningen frafaldes
eller nedsættes efter bestemmelserne i direktivet,
gælder dette dog kun, hvis det betalende selskab og det
modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet (25
procents ejerskab) i en sammenhængende periode på
mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal
ligge.
Herudover findes der en række
undtagelser, som medfører, at der alene sker beskatning af
udenlandske koncerner med danske selskaber, hvor
rentebetalinger/kursgevinsten går til et skattelyselskab i
situationer, hvor en dansk koncern ville være beskattet af
renteindtægten/kursgevinsten via CFC-reglerne.
e. Ligningslovens § 5 G,
stk. 2, €" koncernintern udlejning af
afskrivningsberettigede aktiver
Bestemmelse har til formål at
imødegå muligheden for skatteudskydelse for
koncernforbundne fysiske eller juridiske personer ved dobbelt
afskrivning for samme investering i forbindelse med finansielle
leasingarrangementer over grænserne på grund af
forskelle i landenes afskrivningsregler.
Ved finansiel leasing indgås en
kontrakt mellem udlejeren og lejeren om, at sidstnævnte
får stillet et aktiv til rådighed. En sådan
kontrakt vil ofte løbe uopsigeligt over et længere
åremål. Den juridiske ejendomsret til aktivet ligger i
udlejningsperioden fortsat hos udlejeren, men den økonomiske
realitet i et finansielt leasing-arrangement kan sammenlignes med,
at udlejeren yder et lån til lejeren mod pant i aktivet.
Efter de danske afskrivningsregler kan den
juridiske ejer af et erhvervsaktiv foretage skattemæssige
afskrivninger på dette. I visse andre lande lægger man
i denne situation vægt på det økonomiske
ejerskab til leasede aktiver i stedet for det juridiske, og man
placerer derfor adgangen til skattemæssige afskrivninger hos
lejeren i stedet for hos udlejeren. Disse forskelle i landenes
afskrivningsregler gør det muligt at opnå dobbelt
afskrivning af den samme investering i forbindelse med finansielle
leasing-arrangementer over grænserne.
Konstruktionen giver mulighed for
skatteudskydelse for de koncernforbundne personer eller selskaber
som helhed. Det vil således være attraktivt for en
koncern at kanalisere finansielle leasing-arrangementer via et
dansk selskab med henblik på at opnå adgang til
afskrivning på det samme aktiv såvel i Danmark som i
udlandet. Underskud ved sådanne leasing-arrangementer kan med
bestemmelsen ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst,
men kan fremføres uden tidsbegrænsning til modregning
i positiv skattepligtig indkomst i senere indkomstår fra
samme arrangement.
f. Selskabsskattelovens
§ 11 A €" koncerninterne forsikringsselskaber
(captiv insurance)
Formålet med bestemmelsen er, at
resultatet af en selvforsikring skattemæssigt bliver den
samme, uanset hvordan man indretter sig. Det skal således
ikke være muligt at opnå fradrag for selvforsikring
blot ved at oprette et koncerninternt forsikringsselskab. Det
selskab, som tegner en koncernintern forsikring, får derfor
ikke fradrag for forsikringspræmierne, men får i stedet
fradraget på det tidspunkt, hvor det måtte lide en
skade (et tab).
Fradragsretten beskæres som
udgangspunkt, såfremt et dansk selskab eller en forening m.v.
foretager betalinger af forsikringspræmier til et
koncernforbundet selskab m.v. Koncernforbundne selskaber m.v.
forstås på samme måde som i ligningslovens
§ 2.
Forsikringspræmierne til
forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst,
i det omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for
præmieindbetalingerne. Herved skabes der symmetri mellem
forsikringstagerens manglende fradragsret og forsikringsselskabets
skattepligt.
Samlet set stilles koncernen, som hvis der
ikke var tegnet en forsikring. Der opnås først
fradrag, når skaden indtræffer.
g. Selskabsskattelovens § 2
A - Transparente selskaber
Bestemmelsens formål er først og
fremmest at begrænse fradragsretten for renter og royalty,
som et dansk selskab betaler til et udenlandsk koncernforbundet
selskab, når det udenlandske selskab (rente- og
royaltymodtageren) ikke beskattes i sit hjemland, fordi det danske
selskab efter det udenlandske selskabs domicillands interne ret
anses for skattemæssigt transparent. Når det danske
selskab i medfør af § 2 A efter danske regler skal
anses for at være transparent, vil det blive beskattet efter
reglerne for faste driftssteder. Som udgangspunkt er der ikke
fradragsret for interne rente- og royaltybetalinger fra et fast
driftssted i Danmark til et udenlandsk hovedkontor. Bestemmelsen
tager særligt sigte på de amerikanske
»check-the-box«-regler, ifølge hvilke
amerikanske aktionærer i bl.a. danske anpartsselskaber kan
vælge, at det danske anpartsselskab efter amerikanske regler
skal anses for transparent.
Det danske selskab anses for kontrolleret af
koncernforbundne juridiske personer, når kriterierne i
skattekontrollovens § 3 B er opfyldte. Kriterierne i
§ 3 B€™s koncerndefinitionen svarer til dem,
der er beskrevet overfor under punkt a vedrørende
ligningslovens § 2.
3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at selskaber og
foreninger mv., der ikke udgør et selvstændigt
skattesubjekt (transparente selskaber), skal omfattes af
koncerndefinitionen i transfer pricing reglerne (ligningslovens
§ 2 og skattekontrollovens § 3 B), når
selskabet/foreningen udøver bestemmende indflydelse over en
skattepligtig og når selskabets/foreningens forhold er
reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt. Dette medfører, at
interessentselskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber og
lignende danske og udenlandske selskaber bliver omfattet af
værnsreglerne.
Det foreslås endvidere, at hvis
sådanne transparente selskaber har fælles ledelse, skal
de anses for indbyrdes koncernforbundne.
De foreslåede ændringer får
indirekte indflydelse i andre skattebestemmelser
(værnsregler), idet disse regler henviser til
koncerndefinitionen i ligningslovens § 2, stk. 1,
eller skattekontrollovens § 3 B, stk. 1. Det drejer
sig om koncernintern udlejning af afskrivningsberettigede aktiver
(ligningslovens § 5 G, stk. 2), kildeskat på
koncerninterne renter og kapitalgevinster (selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra d og h), transparente selskaber
(selskabsskattelovens § 2 A), tynd kapitalisering
(selskabsskattelovens § 11) samt koncerninterne
forsikringsselskaber (captive insurance) (selskabsskattelovens
§ 11 A). Transparente selskaber vil med forslaget blive
omfattet af disse bestemmelser.
B. Genanbringelse af fortjeneste i
erhvervsejendomme, der ændrer klassifikation
1. Baggrund og formål
I forbindelse med behandlingen af lov nr.
1376 af 20. december 2004 forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af
erhvervsbeskatning) (L 29- folketingsåret 2004/2005 1.
samling) blev ministeren spurgt om, hvad han vil gøre i
anledning af, at der i en artikel i Tidsskrift for Skatteret (TfS
2004.795) var gjort opmærksom på en
uhensigtsmæssighed i genanbringelsesreglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven.
I svaret på spørgsmålet
gav ministeren bl. a. udtryk for følgende:
"€€€€Artiklen har givet mig
anledning til at bede mine embedsmænd se på
spørgsmålet om genbeskatning af genplacerede
ejendomsavancer ved omklassificering til parcelhuse med henblik
på en vurdering af, om problemstillingen bør
føre til lovgivningsinitiativ. I den vurdering vil jeg se
på udbredelsen af fænomenet og de tekniske muligheder
for at begrænse et eventuelt misbrug holdt op imod hensynet
til de erhvervsdrivende, som i dag benytter reglerne om
genplacering af ejendomsavance i en ny erhvervsejendom."
Genanbringelsesreglen i
ejendomsavancebeskatningsloven blev indført i 1993. Reglen
var et led i den daværende regerings skatteomlægning.
Som led i skatteomlægningen blev beskatningen af
ejendomsavancer vedrørende erhvervsejendomme skærpet.
Ved afståelse i det 8. år efter anskaffelsen eller
senere var ejendomsavancen dengang skattefri. Disse regler blev
ændret, så en del af fortjenesten fremover altid vil
blive beskattet.
For at de nye regler ikke skulle
begrænse erhvervsvirksomheders flytning fra gamle til nye
erhvervsejendomme indførtes samtidig
genanbringelsesreglerne. Reglerne betyder, at beskatningen af
fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom kan udskydes,
hvis fortjenesten anbringes i en anden nyerhvervet erhvervsejendom.
Det sker ved at anskaffelsessummen af den nye erhvervsejendom
nedsættes med fortjenesten ved afståelsen af den
første erhvervsejendom.
Fokus på genanbringelsesreglerne og de
senere ændringer har alene været, hvilke betingelser,
der skal være opfyldt for at genanbringelsesreglerne kan
anvendes, når en erhvervsejendom er solgt. Der har ikke
været særlig fokus på, hvad der sker, hvis en
erhvervsejendom omklassificeres til en ejerbolig. De gældende
regler betyder således, at en skattepligtig fortjeneste ved
afståelse af en erhvervsejendom, der er genanbragt i en anden
erhvervsejendom kan undgå beskatning, hvis den anden
erhvervsejendom ændrer klassifikation til en ejerbolig.
Et typisk eksempel er en frisør, der
afstår en erhvervsejendom. I stedet erhverves en villa, hvor
en del af villaen indrettes som frisørsalon, og fortjenesten
ved afståelse af frisørforretningen anbringes i den
erhvervsmæssige del af ejendommen. 6 år senere
går frisøren på pension og salonens arealer
omdannes til beboelse. Senere kan den pensionerede frisør
sælge ejendommen skattefrit.
Med de foreslåede ændringer
fjernes denne uhensigtsmæssighed. Det foreslås, at den
fortjeneste, der er anbragt i en erhvervsejendom, der har
ændret klassifikation til en ejerbolig omfattet af
parcelhusreglen, beskattes, når den omklassificerede
erhvervsejendom afstås. Fortjenesten ved afståelse af
den første ejendom beskattes på samme måde som
hvis fortjenesten var blevet beskattet ved den oprindelige
afståelse.
2. De gældende regler
Beskatning af fortjeneste ved afståelse
af en erhvervsejendom kan udskydes ved genanbringelse i en ny
erhvervsejendom. Ved blandede ejendomme skal fortjenesten anbringes
i den erhvervsmæssige del af ejendommen.
Princippet for genanbringelsesreglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven er, at beskatningen af fortjeneste
ved afståelse af en erhvervsejendom udskydes, hvis
fortjenesten anbringes i en anden erhvervsejendom. Beskatningen
finder først sted, når den anden ejendom sælges.
Rent teknisk sker dette ved, at anskaffelsessummen for den anden
ejendom reduceres med den fortjeneste, der vedrører den
første ejendom.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 A kan en skattepligtig ved at genanskaffe en ny
ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom
udskyde beskatningen til en senere ejendomsafståelse.
Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C kan
fortjenesten ved afståelse af en fast ejendom genanbringes i
udgifterne ved ombygning, tilbygning eller nybygning på en
fast ejendom. Den skattepligtige har således valgfrihed
mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen
eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at
modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede
ejendom eller i udgifterne ved ombygningen, tilbygningen eller
nybygningen på en fast ejendom.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 10 er der mulighed for at udskyde beskatningen, hvis
ejeren har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og
foretager genopførelse af den skadelidte ejendom. I så
fald kan ejeren anbringe den del af erstatnings- eller
forsikringssummen, der ikke er skattefri, i den genopførte
ejendom. Ved udskydelse af beskatningen efter § 10 skal
der også ske udskydelse af beskatningen af genvundne
afskrivninger efter afskrivningsloven.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 A kan alene den del af fortjenesten, der
vedrører den del af den afståede ejendom, som blev
anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller dennes samlevende
ægtefælles erhvervsvirksomhed, genanbringes. Endvidere
kan fortjenesten kun anvendes til at nedsætte
anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der
anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende
ægtefælles virksomhed.
Fortjenesten, der kan anbringes,
opgøres efter de sædvanlige regler i
ejendomsavancebeskatningsloven som forskellen mellem
anskaffelsessummen reguleret med 10.000 kr. - tillæg og
tillæg for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter over
10.000 kr. og afståelsessummen. Genanbringelse sker med hele
den del af fortjenesten, der vedrører den
erhvervsmæssige del uden bundfradrag og ejertidsnedslag efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og
3.
Erhvervsvirksomhed omfatter ikke udlejning af
fast ejendom, hvad enten, der er tale om udlejning til beboelse
eller udlejning til en lejer, der anvender ejendommen til
erhvervsmæssig virksomhed. Bortforpagtning af ejendomme, der
helt eller delvist benyttes til landbrug, gartneri, planteskole
eller frugtplantage samt skovbrugsejendomme, anses ikke for
udlejning.
Endvidere anses den del af den afståede
ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør
boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt
erhvervsmæssigt. Den del af fortjenesten, der vedrører
boligdelen, kan således aldrig genanbringes, og der kan
aldrig ske nedsættelse af den del af anskaffelsessummen, der
vedrører boligdelen. Reglen har f.eks. betydning, hvor den
erhvervede ejendom er en landbrugsejendom, hvor hele ejendommen
bortforpagtes/udlejes. Selvom udlejning af landbrugsejendom anses
for erhvervsmæssig virksomhed, kan der ikke ske
genanbringelse i den del af anskaffelsessummen, der vedrører
stuehuset med tilhørende grund og have, da stuehuset kan
afstås skattefrit.
Desuden kan der aldrig ske genanbringelse i
anskaffelsessummer for ejendomme, der er omfattet af
parcelhusreglen. Dette gælder uanset, om der er tale om en-
og to familieshuse, ejerlejligheder eller sommerhuse, hvor der
også indgår erhvervsmæssig anvendelse, idet de
pågældende ejendomme kan sælges skattefrit,
når blot mindst 50 pct. af ejendomsværdien er
henført til beboelse.
Den erhvervsmæssige del opgøres
på grundlag af afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Ved fordeling af afståelsessum og anskaffelsessum på
stuehus m.v. og restejendom anvendes de fordelinger, der skal
foretages efter de sædvanlige regler i
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, som
forskellen mellem anskaffelsessummen reguleret for tillægget
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 og
2, og afståelsessummen. Genanbringelsen skal ske med hele den
del af fortjenesten, der vedrører den erhvervsmæssige
del af ejendommen. Ved delafståelse af en ejendom er der ikke
hjemmel til genanbringelse i restejendommen.
3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at parcelhusreglen
ændres, så fortjeneste ved afståelse af en
erhvervsejendom, der genanbringes i en anden erhvervsejendom, altid
beskattes, også når den ejendom, hvor fortjenesten
anbringes, omklassificeres til et parcelhus.
Efter forslaget sker beskatningen af den
genanbragte fortjeneste, når den omklassificerede ejendom
afstås, dvs. ikke på det tidspunkt, hvor ejendommen
ændrer klassifikation.
Tankegangen bag genanbringelsesreglerne har
alene været, at beskatningen af en evt. fortjeneste skulle
udskydes så længe ejeren drev erhvervsvirksomhed. Ved
reglerne skulle det således undgås, at en
erhvervsdrivende ved flytning til en ny erhvervsejendom på
grund af en skattebetaling var nødt til at indskrænke
erhvervsvirksomheden. Derved sikredes at reglen kan have en
mobilitetshæmmende virkning for aktive erhvervsvirksomheder.
Det har aldrig været hensigten, at en skatteyder skulle kunne
genanbringe en fortjeneste i en erhvervsejendom eller i den
erhvervsmæssige del af en erhvervsejendom, for
efterfølgende at omdanne den nye ejendom til et parcelhus,
hvor fortjenesten ved afståelse er skattefri .
Forslaget omfatter alene omklassifikation af
en erhvervsejendom til en ejendom, der afstås skattefrit
efter parcelhusreglen. Ejendomme, der omklassificeres til andre
ejendomstyper som f.eks. udlejningsejendomme, hvor fortjenesten
ikke kan genanbringes, er ikke omfattet af ændringen. Det
skyldes, at fortjenesten ved afståelse af disse ejendomme i
forvejen beskattes ved afståelsen.
C. Afskrivning ved skattefri fusioner
og visse skattefri spaltninger
1. Baggrund og gældende
regler
En såkaldt skattefri fusion bygger
på et successionsprincip, hvor det modtagende selskab
indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige
situation.
Som reglerne er i dag, kan både det
indskydende og det modtagende selskab foretage afskrivninger for de
samme aktiver i samme indkomstår, hvis det ene selskab eller
begge selskaber har forskudt indkomstår.
Det skyldes, at de gældende regler
giver mulighed for, at der ved opgørelsen af det indskydende
selskabs skattepligtige indkomst for perioden forud for fusionen
kan afskrives for et helt indkomstår på 12
måneder, selv om perioden eventuelt kun udgør f.eks.
en måned eller to.
Ved en serie af fusioner vil aktiver
således kunne afskrives meget hurtigt inden for samme
kalenderår.
2. Lovforslagets indhold
På baggrund af denne
uhensigtsmæssighed i skattelovgivningen foreslås en
værnsregel, som har til formål at forhindre et
utilsigtet, potentielt provenutab i tilfælde af, at der
måtte være selskaber, som systematisk vil udnytte den
nævnte mulighed for at opnå meget hurtige
afskrivninger.
Efter den foreslåede værnsregel
kan der for perioden forud for fusionen højst afskrives
på aktiver svarende til en forholdsmæssig andel af et
sædvanligt indkomstår, der har 365 dage.
Samme problemstilling findes ved spaltning af
et selskab, som ophører ved spaltningen. Derfor
foreslås det, at værnsreglen også omfatter denne
situation.
D. Justering af definitionen af
skyldnerens datterselskab i ligningslovens § 15 og
aktieavancebeskatningslovens § 6
1. Baggrund og gældende
regler
Ligningslovens § 15, stk. 4,
og aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 8,
indeholder værnsregler ved nedbringelse eller indfrielse af
fordringer ved kapitalindskud til debitoren eller dennes
datterselskab. Bestemmelserne omfatter de situationer, hvor
kreditor reelt €" men ikke formelt €" giver debitor
gældseftergivelse. Gældseftergivelsen kan ske ved, at
kreditor indskyder kapital i debitorselskabet, som herefter
indfrier eller nedbringer fordringen med den indskudte kapital.
Gældseftergivelsen kan tillige ske ved at bruge et af
debitors datterselskaber som mellemstation. Kreditor indskyder
kapital i et af debitors datterselskaber, som herefter skattefrit
udlodder den indskudte kapital til debitorselskabet, som derefter
indfrier eller nedbringer fordringen.
Dengang bestemmelserne blev indført,
var datterselskabsdefinitionen i bestemmelserne tilpasset,
således at definitionen omfattede alle tilfælde, hvor
datterselskabsudbytter var skattefri. Det gør definitionen i
bestemmelserne ikke længere, hvorfor den foreslås
justeret.
Værnsreglen i ligningslovens
§ 15 sikrer, at der i disse
gældseftergivelsessituationer - som i andre
gældseftergivelsessituationer - sker en begrænsning i
adgangen til underskudsfremførsel i debitorselskabet.
Aktieavancebeskatningslovens § 6 skal forhindre, at en
kreditor kan konvertere et ikke-fradragsberettiget tab på en
fordring mod debitorselskabet til et fradragsberettiget
aktietab.
2. Lovforslagets indhold
Definitionen af skyldnerens datterselskab
bør være sammenfaldende med definitionen af
datterselskab i reglerne om skattefrie datterselskabsudbytter,
hvilket fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, jf.
lovforslag L 139, folketingssamlingen 1994/95, som blev vedtaget
som lov nr. 412 af 14. juni 1995. Ejerandelsgrænsen i de
pågældende bestemmelser er imidlertid fortsat 25 pct. I
reglerne om skattefrie datterselskabsudbytter (selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2) er ejerandelsgrænsen 20
pct. €" og nedsættes til 15 pct. i 2007 og 10 pct. i
2009.
Det foreslås, at
datterselskabsdefinitionen i bestemmelserne justeres, således
at definitionen svarer til definitionen i reglerne om skattefrie
datterselskabsudbytter.
E. Justering af CFC-regler ved
overdragelse af aktierne i CFC-selskaber
1. Baggrund og gældende
regler
Efter de såkaldte CFC-regler kan
aktionærer (selskaber eller personer) under visse betingelser
blive skattepligtige af renteindtægter, kursgevinster m.v,
optjent af et udenlandsk selskab (CFC-selskabet), hvis den
effektive udenlandske selskabsskat er mindre end ¾ af den
danske selskabsskat.
I forbindelse hermed er der også en
særlig værnsregel, der går ud på, at
også ikke realiserede indtægter i CFC-selskabet i visse
situationer medregnes til den skattepligtige indkomst. Denne
værnsregel skal sikre, at CFC-beskatningen af de
ikke-realiserede aktiver ikke omgås ved at sælge
aktierne i CFC-selskabet i stedet for at sælge de enkelte
aktiver. Avancerne ved salg af aktierne i CFC-selskabet er
skattefrie efter tre års ejertid, hvorimod salg af aktiverne
ville udløse CFC-beskatning.
Den særlige værnsregel omfatter
salg af CFC-selskabet til uafhængige selskab. Den omfatter
derimod ikke salg af CFC-selskabet til ikke-nærtstående
personer.
2. Lovforslagets indhold
Der foreslås en ny affattelse af
bestemmelsen om CFC-beskatning ved overdragelse af CFC-selskabet,
således at enhver overdragelse er omfattet af bestemmelsen,
medmindre:
€" Aktierne overdrages til et selskab, som
moderselskabet selv direkte eller indirekte kontrollerer eller har
væsentlig indflydelse på.
€" Aktierne overdrages til en
nærtstående, som omfattes af ligningslovens
§ 16 H. Den nærtstående indtræder i
givet fald i moderselskabets anskaffelsessummer og
€"tidspunkter.
€" Moderselskabet overdrager aktierne i et
dansk datterselskab til et udenlandsk selskab og det danske
datterselskab selv kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på det udenlandske datterselskab med samme
ejerandel som moderselskabet og fik kontrol eller væsentlig
indflydelse på samme tidspunkt som moderselskabet.
Bestemmelsen omfatter herefter også
overdragelser til fysiske personer, fonde og trusts.
F. Justering af afskrivninger for
blandet benyttede biler
1. Baggrund og lovforslagets
indhold
Formålet med denne del af lovforslaget
er at gøre reglerne om den skattemæssige behandling af
tab på blandede driftsmidler €" herunder at
klargøre ikrafttrædelsesreglen for beskatning af
genvundne afskrivninger for blandet benyttede biler i
virksomhedsordningen.
Efter vedtagelsen af lov nr. 1376 af 20.
december 2004 er der rejst 2 problemstillinger vedrørende
reglerne for beskatningen af blandet benyttede biler, som tages ud
af virksomhedsordningen.
For det første er der sået tvivl
om, hvorvidt de forudsætninger, som Skatteministeriet lagde
til grund ved lukning af skattehullet i lov nr. 1376 af 20.
december 2004, holder. Ved lukningen af skattehullet var det
forudsat, at fradraget for tab ved et efterfølgende faktisk
salg af bilen skal opgøres efter den faktiske brug af bilen.
Hvis denne forudsætning ikke holder, er skattehullet ikke
lukket effektivt. Det er efter gennemførelsen af lov nr.
1376 af 20. december 2004 kritiseret, at ministeriets
forudsætning ikke fremstår klart ved læsning af
bestemmelsen om tab på blandet benyttede aktiver.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen
justeres med henblik på at sikre, at gældende ret
praktiseres i overensstemmelse med denne forudsætning.
Ændringen gør reglen mere klar og fastlægger, at
fradraget for tabet skal opgøres ud fra den
erhvervsmæssige brug af aktivet. Ændringen har
særlig betydning for blandet benyttede biler, som ikke har
været afskrevet uden for virksomhedsordningen.
For det andet er der opstået usikkerhed
om, hvordan ikrafttrædelsesbestemmelsen for beskatningen af
genvundne afskrivninger for blandet benyttede biler i
virksomhedsordningen skal forstås. Der er tale om at rette op
på en mindre fejl i forbindelse med lov nr. 1376 af 20.
december 2004, se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 9, nr. 1.
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
1. Justering af koncerndefinitionen i
diverse værnsregler.
De foreslåede ændringer i
koncerndefinitionen, således at transparente selskaber med
fælles ledelse bliver anset som koncernforbundne,
begrænser mulighederne for at omgå en række
værnsregler i skattelovgivningen. Forslaget vil derfor
forhindre et utilsigtet provenutab.
2. Genanbringelse af fortjeneste i
erhvervsejendomme, der ændrer klassifikation.
Forslaget om, at parcelhusreglen ikke
længere skal gælde i det omfang, der i huset er er
genanbragt fortjeneste fra salg af en erhvervsejendom og huset
efterfølgende er blevet omklassificeret til parcelhus vil
forhindre et utilsigtet provenutab. Det må vurderes, at
provenutabet som følge af omklassificeringer af
erhvervsejendomme med genanbragt fortjeneste til parcelhuse har
været begrænset.
3. Afskrivning ved skattefri fusioner
og visse skattefri spaltninger.
Forslaget medfører, at fusioner mellem
selskaber med forskellige regnskabsår ikke længere har
mulighed for at afkorte afskrivningsperioden. Dette indebærer
en rentefordel for det offentlige. Det må dog vurderes, at
fordelen vil være af beskeden størrelse.
4. Justering af definitionen af
skyldnerens selskab i ligningslovens § 15 og
aktieavancebeskatningslovens § 6.
Med den foreslåede harmonisering af
datterselskabsdefinitionen i værnsreglerne mod konvertering
af ikke-fradragsberettigede tab på fordringer til
fradragsberettigede aktietab med definitionen i forbindelse med
skattefri datterselskabsudbytte forhindres et utilsigtet
provenutab.
5. Justering af CFC-reglerne ved
overdragelse af aktier i CFC-selskaber.
Med forslaget bortfalder en utilsigtet
lempelse af CFC-reglerne, således at forslaget ikke har
provenumæssige konsekvenser i forhold til det tilsigtede.
6. Justering af afskrivninger for
blandet benyttede biler.
Præciseringen af regelsættes
varighed har ikke provenumæssige konsekvenser.
Justeringen af reglerne vedrørende
blandet benyttede biler har ikke provenumæssige konsekvenser,
da justeringen medfører, at de nye regler får den
påtænkte virkning.
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget om justering af
koncerndefinitionen i diverse værnsregler betyder en
administrativ forøgelse.
Skattemyndighederne skal identificere de
skattepligtige, som vil være omfattet af lovforslagets
bestemmelse. Dette drejer sig i første omgang om de
kapitalfonde, der har opkøbt danske koncerner. Det drejer
sig imidlertid også om tilfælde, hvor selskaber er ejet
af interessentskaber og lign., eller tilfælde, hvor et
større antal fysiske personer her i landet deltager i et
dansk kommanditselskab, der igen ejer et dansk eller udenlandsk
selskab. Når de er identificeret, skal der som led i den
løbende lignings- og kontrolindsats foretages en vurdering
af, hvorvidt transaktionerne mellem de relevante selskaber sker
på armslængde vilkår.
Der er ikke grundlag for at estimere, i
hvilket omfang kredsen af skattepligtige omfattet af ligningslovens
§ 2, skattekontrollovens § 3 B og
selskabsskattelovens § 11 vil blive udvidet som
følge af lovændringen. Tilsvarende er der ikke
grundlag for at estimere, i hvilket omfang denne nye kreds vil have
kontrollerede transaktioner eller i hvilket omfang disse
transaktioner sker på armslængde vilkår.
Hvis lignings- og kontrolindsatsen
fører til en konstatering af, at der ikke er anvendt
armslængde priser, består andet led i, at
indkomstreguleringerne skal foretages hos de enkelte
selskabsdeltagere (f.eks. kommanditister). For forståelsen af
omfanget af andet led bemærkes, at visse kommanditselskaber
kan have op til mange tusinder kommanditister, og at hver enkelt
dansk skattepligtig kommanditist forudsætningsvis skal have
foretaget sin egen indkomstregulering €" med mulighed for at
påklage de ændrede skatteansættelser. Dette andet
led vil derfor kunne blive ret resursekrævende for
skattemyndighederne.
Samlet set skønnes det under betydelig
usikkerhed, at de ekstra resurser til kontrol og
gennemførelse af indkomstændringer vil udgøre
ca. 5 årsværk.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have
konsekvenser for de erhvervsøkonomiske vilkår.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke været sendt i
høring, hvorfor det ikke har været muligt at indhente
oplysninger om de erhvervsadministrative konsekvenser. Disse
formodes dog at være meget begrænsede.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i
ekstern høring. Lovforslaget sendes i høring i
forbindelse med fremsættelsen.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Forslagets bestemmelser har hovedsageligt
karakter af værnsregler, som vil forhindre utilsigtede
provenutab | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Samlet set skønnes det under
betydelig usikkerhed, at de ekstra resurser til kontrol og
gennemførelse af indkomstændringer vil udgøre
ca. 5 årsværk. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Forslaget skønnes ikke at have
konsekvenser for de erhvervsøkonomiske vilkår. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Meget begrænsede |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler afskrives blandet
benyttede driftsmidler særskilt for hvert aktiv, jf.
afskrivningslovens § 11.
Ved afståelse af driftsmidlet
opgøres eventuelle genvundne afskrivninger og fortjeneste
eller tab. Efter ordlyden af afskrivningslovens § 12
opgøres fortjeneste eller tab ud fra forholdet mellem de
samlede afskrivninger på driftsmidlet og de
fradragsberettigede afskrivninger på driftsmidlet.
Landsskatteretten har i 1962 (Meddelelser fra Landsskatteretten
årgang 1962, nr. 110) truffet en afgørelse om, at det
fradragsberettigede tab skal opgøres ud fra den
erhvervsmæssige brug af bilen, hvor skatteyderen ikke har
afskrevet på bilen i ejerperioden.
Blandet benyttede driftsmidler kan som
udgangspunkt ikke medtages under virksomhedsordningen. En
undtagelse hertil er blandet benyttede biler. Hvis en blandet
benyttet bil inddrages under virksomhedsordningen, er konsekvensen,
at bilen behandles som om den var fuldt erhvervsmæssigt
anvendt. I forhold til afskrivningsloven betyder det, at der i de
år, hvor bilen medtages i virksomhedsordningen, er fradrag
for de fulde afskrivninger på bilen. Det bemærkes dog,
at bilen i afskrivningslovens forstand fortsat er et blandet
benyttet aktiv, hvorfor afskrivning fortsat skal ske særskilt
for hvert aktiv.
Dette forhold førte til, at biler blev
købt under virksomhedsordningen sidst på året og
afskrevet maksimalt i anskaffelsesåret. Samtidig blev
skatteyderen kun beskattet af fri bil i få måneder.
Herefter blev bilen taget ud af virksomhedsordningen uden at blive
solgt. Da bilen ikke blev solgt, blev der ikke opgjort genvundne
afskrivninger. Ved et salg af bilen nogle år senere, var
salgsværdien ikke højere end den skattemæssige
værdi, og skatteyderen slap herved for at
indtægtsføre genvundne afskrivninger.
Dette skattehul blev lukket med lov nr. 1376
af 20 december 2004 (L 29), som fastslår, at bilen skal anses
for solgt, når den tages ud af virksomhedsordningen. Herved
sker der beskatning af de genvundne afskrivninger, når bilen
tages ud af virksomhedsordningen.
Loven er kritiseret for ikke at have lukket
skattehullet effektivt. Det er forklaret med, at skatteyderen kan
få fradrag for de beskattede genvundne afskrivninger ved det
senere faktiske salg af bilen. I kritikken anføres, at
skatteyderen vil have fuldt fradrag for tabet på den blandet
benyttede bil det år, hvor bilen sælges, fordi bilen
har været afskrevet fuldt ud de år bilen var i
virksomhedsordningen samtidig med at skatteyderen har valgt ikke at
afskrive på bilen de efterfølgende år, hvor
bilen ikke længere er med i virksomhedsordningen. Efter
ordlyden i §12 fører fordelingsnøglen til, at
det fradragsberettigede tab skal opgøres som forskellen
mellem de fratrukne afskrivninger under virksomhedsordningen og de
samlede afskrivninger. Da de fratrukne afskrivninger i den
beskrevne situation kan være nøjagtig så store
som de samlede afskrivninger bliver der i denne situation fuld
fradragsret for tabet.
Ministeriet har tidligere udtalt sig imod
denne fortolkning. Ministeriet har i forbindelse med forarbejderne
til lov nr. 1376 af 20. december 2004 (L 29), fastholdt at
fradraget for tabet skal opgøres ud fra den
erhvervsmæssige brug af den blandet benyttede bil. Dette er
begrundet i, at lov nr. 1376 af 20. december 2004 fastlægger,
at overførslen af bilen skal behandles som et salg af bilen.
Herved får bilen en ny anskaffelsessum svarende til
handelsværdien på overførselstidspunktet. Ved
opgørelsen af tabsfradraget efter § 12 er
situationen derfor, at bilen ikke har været afskrevet.
Ministeriets opfattelse hviler på en kendelse fra
Landsskatteretten fra 1962, trykt i Meddelelser fra
Landsskatteretten årgang 1962 nr. 110, hvorefter fradraget
for tabet skal opgøres efter den erhvervsmæssige brug,
i en situation, hvor skatteyderen har valgt slet ikke at afskrive
på bilen.
Det er kritiseret, at opgørelsen af
det fradragsberettigede tab på en blandet benyttet bil , som
ikke har været afskrevet, ikke kan læses direkte ud af
bestemmelsen. Det foreslås derfor at justere bestemmelsen i
afskrivningslovens § 12, således at tabsfradraget
fremover skal opgøres ud fra den erhvervsmæssige brug.
Med ændringen sikres det, at fortjeneste og tab i alle
situationer kun medregnes til indkomstopgørelsen svarende
til den erhvervsmæssige brug.
Konsekvensen af at ændre
fordelingsnøglen i afskrivningslovens § 12 er, at
skatteyderens valg af ikke at afskrive eller ikke af afskrive med
den højeste afskrivningssats, ikke påvirker
opgørelsen af størrelsen af fradraget for tab
på et blandet benyttet driftsmiddel.
Hvis bilen indgår i
virksomhedsordningen kan bilen anses som fuldt ud
erhvervsmæssigt anvendt i de indkomstår, hvor bilen er
inddraget under virksomhedsordningen. Efter afskrivningslovens
§ 4, stk. 2, skal eventuelle genvundne afskrivninger
beskattes, når en blandet benyttet bil tages ud af
virksomhedsordningen. I de år, hvor bilen holdes uden for
virksomhedsordningen, anvendes de enkelte års faktiske
erhvervsmæssige brug ved opgørelsen af hvad bilens
gennemsnitlige erhvervsmæssige brug har været.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Aktieavancebeskatningslovens § 6
skal bl.a. forhindre, at en kreditor, der erhverver aktier som
betaling for indskud i debitorselskabets datterselskab, opnår
et fradragsberettiget aktietab som følge af, at indskuddet
bruges til at betale gælden til kreditor, som
debitorselskabet ellers ikke kunne betale.
Det foreslås at justere
datterselskabsdefinitionen i bestemmelsen, således at
definitionen omfatter alle tilfælde, hvor
datterselskabsudbytter er skattefri, og indskuddet derfor
skattefrit kan overføres til anvendelse i debitorselskabet.
Det gjorde definitionen, da bestemmelsen blev indført, men
det gør den ikke længere.
Til § 3
Til nr. 1
Efter forslaget ændres reglerne for
beskatning af fortjeneste ved afståelse af en ejendom, hvori
der er genanbragt fortjeneste, der hidrører fra
afståelse af tidligere erhvervsejendom. Reglerne
foreslås ændret i den situation, hvor den ejendom, hvor
fortjenesten er genanbragt, efterfølgende er blevet
omklassificeret til en ejendom, hvor fortjenesten er skattefri
efter parcelhusreglen.
Den genanbragte fortjeneste beskattes,
når den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt,
afstås. Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste
sker på samme måde som, hvis beskatningen var sket ved
den oprindelige afståelse af erhvervsejendommen, dvs. med de
samme nedslag og tillæg som det ville have været
tilfældet, hvis fortjenesten var blevet beskattet ved den
oprindelige afståelse. Der indrømmes ikke tillæg
eller nedslag for den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt, da
fortjeneste ved afståelse af denne ejendom efter ændret
klassifikation, er skattefri efter parcelhusreglen.
Den fortjeneste, der er anbragt i ejendommen,
er opgjort efter de sædvanlige regler i
ejendomsavancebeskatningsloven som forskellen mellem
anskaffelsessummen reguleret med 10.000 kr.- tillæg og
tillæg for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter over
10.000 kr. og afståelsessummen. Ved opgørelse af
fortjenesten er der ikke givet bundfradrag og ejertidsnedslag efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.
Forslaget betyder, at der ved beskatningen indrømmes det
bundfradrag og ejertidsnedslag som ejeren havde været
berettiget til, hvis erhvervsejendommen var blevet beskattet ved
den oprindelige afståelse.
Til § 4
Til nr. 1
Efter fusionsskattelovens § 5 anses
datoen for den åbningsbalance, der i forbindelse med fusionen
udarbejdes for det modtagende selskab, i skattemæssig
henseende for fusionsdato. Efter fusionsskattelovens § 5
er det endvidere en betingelse for at anvende reglerne i
fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med
skæringsdatoen for det modtagende selskabs
indkomstår.
Ved skattefri fusion mellem to selskaber
ansættes det indskydende selskabs skattepligtige indkomst i
tiden fra udløbet af sidste sædvanlige
indkomstår og indtil fusionsdatoen for hele denne periode
uden hensyn til dens længde, jf. fusionsskattelovens
§ 7, stk. 1. Reglen indebærer, at denne
periode kan være kortere end et sædvanligt
indkomstår på 365 dage.
Dermed rummer regelsættet mulighed for
meget hurtige afskrivninger ved en serie af såkaldte
skattefri fusioner, der er omfattet af fusionsskatteloven.
Situationen kan illustreres ved, at der efter
gennemførelsen af en skattefri fusion af to selskaber pr. 1.
januar i et givet år kan foretages yderligere en fusion med
et tredje selskab pr. 1. februar, med et fjerde pr. 1. marts og
så fremdeles. Har alle de involverede selskaber forskudt
indkomstår, vil de hurtigere afskrivninger kunne
videreføres for hver enkelt situation.
Uhensigtsmæssigheden i
skattelovgivninger kan yderligere illustreres således:
Fusion nr. 1
En skattefri fusion gennemføres pr. 1.
januar 2006.
Det indskydende selskab A har bagudforskudt
indkomstår 1.6 til 31.5 €" dvs. for indkomståret
2006 dækker det perioden 1.6.2005 til 31.5.2006. Det
modtagende selskab B har (og skal have) et indkomstår, der
begynder pr. fusionsdatoen den 1.1.2006, jf. fusionsskattelovens
§ 5.
Det indskydende selskab A afskriver i perioden
1.6.2005 til 31.12.2005 for indkomståret 2006, jf.
fusionsskattelovens § 7, stk. 1. Det modtagende
selskab B afskriver på det overtagne afskrivningsgrundlag for
indkomståret 2006 i perioden 1.1.2006 til 31.12.2006.
Fusion nr. 2
Det modtagende selskab B fusionerer nu pr.
1.2.2006 med selskab C, der har (og skal have) et indkomstår,
der begynder pr. fusionsdatoen 1.2.2006, jf. fusionsskattelovens
§ 5.
Det indskydende selskab B afskriver i perioden
1.1.2006 til 31.1.2006 for et helt indkomstår, jf.
fusionsskattelovens § 7, stk. 1. Det modtagende
selskab C afskriver på det overtagne afskrivningsgrundlag i
perioden 1.2.2006 til 31.1.2007 for indkomståret 2006.
Som beskrevet i eksemplerne er der nu afskrevet
tre gange på samme aktiv i samme indkomstår (2006).
Dermed er afskrivningerne ved flere efterfølgende fusioner
fremrykket gentagne gange.
For at forhindre muligheden for meget hurtige
afskrivninger ved en serie af skattefri fusioner foreslås
fusionsskattelovens § 7, stk. 1, ændret
således, at der for den nævnte periode højst kan
afskrives efter en sats, der svarer til afskrivningssatsen gange
den forholdsmæssige andel, som perioden udgør af et
sædvanligt indkomstår på 365 dage.
Hvis perioden f.eks. udgør 120 dage,
betyder den foreslåede regel, at der for perioden
højst kan afskrives med en sats, der fastsættes som
afskrivningssatsen for det pågældende aktiv gange
120/365.
Perioden kan også udgøre mere
end 12 måneder, jf. fusionsskattelovens § 7,
stk. 1, 3. pkt. Heri er fastsat:
"Udløber det sædvanlige
indkomstår for det indskydende selskab inden den 31. december
i det kalenderår, som indkomståret træder i
stedet for, og ligger fusionsdatoen efter det sædvanlige
indkomstårs udløb, men inden vedkommende
kalenderårs udløb, udgør det sidste
indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse
og indtil fusionsdatoen."
Hvis perioden med hjemmel i denne bestemmelse
f.eks. udgør 380 dage, betyder den foreslåede regel,
at der for perioden højst kan afskrives med en sats, der
fastsættes som afskrivningssatsen for det
pågældende aktiv gange 380/365, dvs. en sats, der er
højere end den almindelige afskrivningssats for det
pågældende aktiv.
Reglen om en afskrivningssats, der tilpasses
længden af det indskydende selskabs indkomstår forud
for fusionsdatoen, foreslås for selskaber omfattet af
fusionsskattelovens kapitel 1.
Det vil sige, at den foreslåede regel
omfatter aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt
i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Desuden
omfatter forslaget selskaber som nævnt i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2. Dette fremgår af den
gældende formulering af fusionsskattelovens
§ 1.
Reglen foreslås også for den type
fusioner af kooperative virksomheder mv. og den type fusioner med
udenlandske selskaber, der allerede efter de gældende regler
er omfattet af fusionsskattelovens § 7, stk. 1, jf.
fusionsskattelovens kapitel 2 og 3.
Desuden foreslås reglen for
spaltninger, hvor det indskydende selskab ophører.
Sådanne spaltninger er allerede efter de gældende
regler omfattet af fusionsskattelovens § 7, stk. 1,
jf. fusionsskattelovens § 15 b.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger punkt C.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring.
§ 29, stk. 3, vedrører beskatningen af visse
obligationer. I 4. pkt. findes en henvisning til stk. 1, der
er meningsløs (§ 29, stk.1, er en regel om beskatning
af finansielle kontrakter). Det skulle have været en
henvisning til 1. pkt., for at henvisningen har indhold. Det
foreslås at rette henvisningen i overensstemmelse hermed.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
I lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, og
§ 9 foreslås, at skattemæssigt transparente
selskaber, der har bestemmende indflydelse over skattepligtige,
omfattes af ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3
B. Den foreslåede tilføjelse til definitionen af
koncerner i ligningslovens § 2, stk. 1,
(lovforslagets § 6, nr. 1 og 2) og skattekontrollovens
§ 3 B, stk. 1, (lovforslagets § 9)
får selvfølgelig direkte indflydelse i de to
bestemmelser. Den får imidlertid tillige indirekte
indflydelse i andre skattebestemmelser (værnsregler), idet
disse regler henviser til koncerndefinitionen i ligningslovens
§ 2, stk. 1, eller skattekontrollovens § 3
B, stk. 1. Det drejer sig om følgende regler:
€" Koncernintern udlejning af
afskrivningsberettiget aktiver (ligningslovens § 5 G,
stk. 2),
€" kildeskat på koncerninterne renter
og kapitalgevinster (selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra d og h),
€" transparente selskaber
(selskabsskattelovens § 2 A)
€" tynd kapitalisering
(selskabsskattelovens § 11) samt
€" koncerninterne forsikringsselskaber
(captiv insurance) (selskabsskattelovens § 11 A).
Indflydelsen i bestemmelserne om udlejning af
afskrivningsberettigede aktiver, transparente selskaber og
koncerninterne forsikringsselskaber vurderes dog ikke til at
være stor i praksis. Ændringen har derimod betydelig
indflydelse på anvendelsen af reglerne om tynd kapitalisering
og kildeskat på koncerninterne renter og kursgevinster,
hvilket er beskrevet i de almindelige bemærkninger under
punkt A.
I forslaget foreslås, at selskaber og
foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke udgør et
selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af
selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt, sidestilles med juridiske personer i
bestemmelsernes stk. 1, nr. 1 (skattepligtige, hvorover
fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende
indflydelse).
Formålet med bestemmelsen er, at
sammenslutninger, der overfor omverden fremtræder som en
samlet enhed, skal være omfattet af bestemmelserne.
Bestemmelserne skal derimod ikke omfatte situationer, hvor
uafhængige parter i fællesskab (sameje) ejer en
juridisk person, når parterne optræder hver for sig i
forhold til omverden og den enkelte partner direkte er medejer af
andelene i den juridiske person. Dette skal ses i modsætning
til interessentskabet, hvor fællesskabet står som ejer
og optræder som en enhed.
Ved selskabsretlige regler menes såvel
lovregler såsom aktieselskabslovens regler om
kommanditaktieselskaber (partnerselskab) som deklaratoriske regler
formuleret af den juridiske teori (på grundlag af
domspraksis), f.eks. reglerne om kommanditselskaber og
interessentskaber. Selskabsretlige regler kan tillige være
udenlandske lovregler som f.eks. den engelske lov "The Limited
Partnerships Act 1907", som fastlægger rammerne for et
Limited Partnership, der på mange måde minder om et
kommanditselskab i dansk ret.
På de områder, hvor der ikke er
selskabsretlig lovgivning er selskabsaftalen og
foreningsvedtægten grundlaget for den løbende
regulering af selskabsdeltagernes indbyrdes forhold. Det er normalt
også det afgørende retsgrundlag i forholdet til
omverden €" medkontrahenter og myndigheder.
Selskabet mv. vil være omfattet af
bestemmelsen, uanset om selskabsaftalen er skriftlig eller
mundtlig. Der stilles således ingen formkrav til
selskabsaftalen.
Tilføjelsen medfører, at
partnerselskaber, kommanditselskaber og interessentskaber samt
lignende danske eller udenlandske selskaber omfattes af
bestemmelserne, selvom selskaberne ikke anses for at være
selvstændige skattesubjekter. Foreninger, som ikke er
selvstændige skattesubjekter, vil ligeledes blive omfattet af
bestemmelserne, når foreningen har bestemmende indflydelse i
juridiske personer.
Det foreslås endvidere, at
såfremt de transparente selskaber har fælles ledelse,
så skal de transparente selskaber anses for koncernforbundne.
Dette skal sikre, at den foreslåede bestemmelse også
finder anvendelse i de tilfælde, hvor et opkøb af et
dansk selskab foretages af flere kapitalfonde, som har fælles
ledelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
komplementaren (eller et af denne indsat management-selskab) har
ledelses- og beslutningsretten i kommanditselskabet, således
at kun meget væsentlige og indgribende beslutninger
kræver godkendelse fra kommanditisterne. Kommanditisternes
samtykke kræves kun til beslutninger, som går ud over
selskabskontraktens ordlyd eller parternes forudsætninger ved
aftalens indgåelse. Endvidere kræver udskiftning af
komplementaren udtrykkeligt samtykke fra samtlige deltagere, dvs.
både kommanditister og eventuelle andre komplementarer,
medmindre andet er aftalt i selskabskontrakten. Kommanditisterne
har derfor normalt ikke nogen form for indflydelse på
kommanditselskabets ledelse. Hvis flere kapitalfonde, har samme
komplementar vil denne således €" uimodsagt €"
kunne bestemme, at kapitalfondene skal foretage et fælles
opkøb.
Bestemmelsen om fælles ledelse vil
eksempelvis finde anvendelse, når administratoren
(eksempelvis komplementaren i et kommanditselskab eller et
management-selskab) er den samme i flere kapitalfonde eller
når der er tale om forskellige administratorer, men disse
administratorer er koncernforbundne/nærtstående.
Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom kapitalfondene
administreres af forskellige administratorer, når
administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af
det fællesejede selskab.
Den foreslåede ændring af
ligningslovens § 2, stk. 1, betyder, at
skattepligtige, hvorover et kommanditselskab mv. udøver
bestemmende indflydelse, skal anvende markedspriser og
€"vilkår for handelsmæssige eller
økonomiske transaktioner med kommanditselskabet.
Ændringen i ligningslovens § 2 medfører
desuden, at gæld til et kommanditselskab, der udøver
bestemmende indflydelse på debitorselskabet, vil være
kontrolleret gæld i forhold til selskabsskattelovens
§ 11, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 3
Værnsreglen i ligningslovens
§ 15 sidestiller bl.a. en kreditors indskud i et
debitorselskabs datterselskab med kreditors eftergivelse af
debitorselskabets gæld. Gældseftergivelse
medfører, at debitorselskabet ikke længere kan
fremføre sit underskud.
Det foreslås at justere
datterselskabsdefinitionen i bestemmelsen, således at
definitionen omfatter alle tilfælde, hvor
datterselskabsudbytter er skattefri, og indskuddet derfor
skattefrit kan overføres til anvendelse i debitorselskabet.
Det gjorde definitionen, da bestemmelsen blev indført, men
det gør den ikke længere.
Til § 7
Til nr. 1
Med ændringen af koncerndefinitionen i
skattekontrollovens § 3 B indføres der som
udgangspunkt kildebeskatning af renter og kursgevinster, når
kreditor er et kommanditselskab mv. og kommanditisterne er
hjemmehørende i udlandet. Ændringen i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d,
medfører, at der er kildeskat på rentebetalingerne,
uanset om kommanditselskabet mv. er dansk eller udenlandsk.
Det er fortsat kommanditisterne, der er de
begrænset skattepligtige subjekter. Kommanditisterne bliver
med ændringen begrænset skattepligtige af renterne,
når kommanditselskabet er koncernforbundet med
debitorselskabet.
Kommanditisterne i kommanditselskabet anses
som udgangspunkt for at være begrænset skattepligtige
af renterne og kursgevinsterne.
Den begrænsede skattepligt omfatter
imidlertid alene selskaber og foreninger mv. som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, der har hjemsted i udlandet,
jf. således indledningen i selskabsskattelovens
§ 2. Den begrænsede skattepligt omfatter
således ikke kommanditister, der er fysiske personer. Den
omfatter heller ikke fysiske og juridiske personer, der er
hjemmehørende i Danmark.
Den begrænsede skattepligt vil
endvidere ikke omfatte renter og kursgevinster, hvis beskatningen
skal frafaldes eller nedsættes efter
rente-/royaltydirektivet. Undtagelsen forudsætter dog, at det
betalende selskab og det modtagende selskab er associeret (25
procents ejerskab, jf. rente-/royaltydirektivet) i en
sammenhængende periode på minimum 1 år.
Endelig bortfalder den begrænsede
skattepligt, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab
(kommanditisten) er hjemmehørende.
Rentebetaleren skal således indeholde
kildeskat af renter betalt til et kommanditselskab, når der i
ejerkredsen findes begrænsede skattepligtige, dvs. selskaber
og foreninger mv. hjemmehørende i et land, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Der skal kun indeholdes
kildeskat af den del af rentebetalingen, der svarer til de
begrænsede skattepligtiges ejerandel.
Det må formodes, at rentebetaleren i
langt de fleste tilfælde vil kunne undlade at indeholde
kildeskatter ved betaling til koncernforbundne skattemæssigt
transparente enheder, idet det vil være de færreste
interessentselskaber og kommanditselskaber mv., hvor der er ejere,
der er juridiske personer hjemmehørende i lande, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. De fleste
rentebetalere vil derfor kunne udbetale renter til transparente
enheder €" uden overvejelser om indeholdelse af kildeskat.
Til nr. 2
Der er tale om en præcisering af
gældende ret vedrørende tynd kapitalisering af
udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark. Det
præciseres, at det udenlandske selskabs hovedkontor har
stillet sikkerhed for lån fra tredjemand, når
hovedkontoret hæfter for lånet. Lånet anses
derfor for at være kontrolleret gæld.
Til nr. 3
Der foreslås en ny affattelse af
selskabsskattelovens § 32, stk. 8, om CFC-beskatning
ved overdragelse af CFC-selskabet, således at enhver
overdragelse som udgangspunkt er omfattet af bestemmelsen.
Udgangspunktet fraviges imidlertid i følgende tre
tilfælde:
€" Aktierne overdrages til et selskab, som
moderselskabet selv direkte eller indirekte kontrollerer eller har
væsentlig indflydelse på. Denne undtagelse findes
allerede i den nuværende bestemmelse, idet den
nuværende bestemmelse alene finder anvendelse, når
aktierne overdrages til et selskab, som moderselskabet ikke selv
direkte eller indirekte kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på.
€" Aktierne overdrages til en
nærtstående, som omfattes af ligningslovens
§ 16 H. Den nærtstående indtræder i
givet fald i moderselskabets anskaffelsessummer og
€"tidspunkter efter § 32, stk. 7.
€" Moderselskabet overdrager aktierne i et
dansk datterselskab til et udenlandsk selskab og det danske
datterselskab selv kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på det udenlandske datterselskab med samme
ejerandel som moderselskabet og fik kontrol eller væsentlig
indflydelse på samme tidspunkt som moderselskabet. Denne
undtagelse findes allerede i den nuværende bestemmelse.
Bestemmelsen omfatter herefter bl.a.
også overdragelser til ikke-nærtstående fysiske
personer samt til fonde og trusts.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Den skattepligtige, hvorover et
kommanditselskab mv. udøver en bestemmende indflydelse, skal
med den foreslåede ændring i skattekontrollovens
§ 3 B i selvangivelsen afgive oplysninger om art og
omfang af handelsmæssige eller økonomiske
transaktioner med kommanditselskabet, jf. skattekontrollovens
§ 3 B, stk. 1, nr. 1. Det er således ikke
kommanditselskabet, som skal afgive transfer pricing oplysninger
€" samt udarbejde og opbevare transfer pricing dokumentation
€" men derimod den skattepligtige, som har transaktioner med
kommanditselskabet.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.
I tilfælde hvor en gruppe udenlandske
personer i fællesskab driver en virksomhed i udlandet i
f.eks. interessentskabsform, og denne virksomhed har et fast
driftssted her i landet, vil transaktioner mellem virksomheden og
det faste driftssted være omfattet af ligningslovens
§ 2, og de udenlandske ejere af interessentskabet er
dokumentations- og oplysningspligtige efter skattekontrollovens
§ 3 B, stk. 1, nr. 5. Dette gælder allerede
efter de gældende regler og det ændres der ikke
på. Det er vigtigt at være opmærksom på, at
de udenlandske ejere af interessentskabet selv er skattepligtige
til Danmark af indtægterne fra det faste driftssted i Danmark
i kraft af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d/
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det er
derfor fortsat ejerne af interessentskabet, der er dokumentations-
og oplysningspligtige - og ikke interessentskabet eller det faste
driftssted i sig selv.
Til § 9
Til nr. 1
Ved lov nr. 1376 af 20. december 2004 om
justeringer af erhvervsbeskatningen blev det fastsat, at
overførsel af en blandet benyttet bil fra
virksomhedsordningen til privatøkonomien skal behandles som
et salg af bilen med den konsekvens, at der skal opgøres
eventuelle genvundne afskrivninger på bilen.
Skatteministeriet er blevet opmærksom
på, at der er usikkerhed om forståelsen af
ikrafttrædelsesbestemmelsen. Ved nærværende
lovforslag foreslås det at justere
ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 1376 af 20. december
2004 i overensstemmelse med formålet.
Den gældende ikrafttrædelsesregel
angiver at have virkning for overførsler med virkning for
indkomståret 2005. Det var med lovforslaget hensigten at
indføre en varig ordning. Ved en fejl er det ikke angivet,
at ordningen også har virkning for indkomstår efter
2005. Med henblik på at præcisere, at reglen også
skal anvendes, når overførslen sker med virkning for
indkomstår efter 2005, foreslås det, at formuleringen
præciseres, så det klart fremgår, at reglen har
virkning for overførsler, der foretages med virkning for
indkomståret 2005 eller senere indkomstår.
Loven har virkning for biler som anskaffes
den 7. oktober 2004, når bilen senere overføres til
privatøkonomien. Blandet benyttede biler, som
overføres fra virksomheden til den skattepligtige, skal
bogføres i virksomhedsordningen fra starten af
indkomståret. Når blandet benyttede biler føres
ind eller ud af virksomhedsordningen sker det således med
virkning for hele indkomståret. Kun ved køb eller salg
af bilen indgår henholdsvis udgår bilen på en
dato inde i indkomståret.
Ikrafttrædelsestidspunktet friholder
biler, som er anskaffet inden fremsættelsen af lovforslaget,
fra at blive omfattet af reglen. Ved udtrykket "anskaffes"
forstås, at der er indgået bindende aftale om
køb af bilen. At bilen først leveres den 7. oktober
2004 eller senere er således uden betydning, når
salgsaftalen er underskrevet inden 7. oktober 2004.
Til § 10
Til nr. 1
Der er tale om korrektion af en
henvisningsfejl.
Til § 11
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det
foreslås dog, at skatteministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 10. Dette skyldes, at
det undersøges om den oprindelige bestemmelse i lov nr. 408
af 1. juni 2005 skal notificeres over for Europa-kommissionen.
Samtidig foreslås det, at skatteministeren ligesom med den
oprindelige bestemmelse kan fastsætte, at bestemmelsen
allerede skal have virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere, i og med at der
er tale om en lempelse i forhold til hovedreglen.
Der er ikke angivet et afvigende
virkningstidspunkt vedrørende justeringen af afskrivninger
for blandet benyttede biler, da praksis ikke skal ændres.
Lovforslaget går således kun ud på at tilpasse
ordlyden til den eksisterende fortolkning med henblik på at
styrke hjemmelsgrundlaget og gøre loven mere klar.
Der er heller ikke angivet et afvigende
virkningstidspunkt for justeringen af skyldnerens selskab i
ligningslovens § 15 og aktieavancebeskatningslovens
§ 6, idet virkningstidspunkterne fremgår direkte af
de forslåede ændringer. I kalenderåret 2006 anses
skyldnerens selskab for at være et datterselskab, hvis
skyldneren ejer 20 pct. af selskabet. I kalenderårene 2007 og
2008 vil ejerandelen udgøre 15 pct., og i 2009 og senere
kalenderår vil den udgøre 10 pct. Justeringen kommer
med dette forslag til at følge den løbende justering
af datterselskabsdefinitionen i reglen om skattefrie
datterselskabsudbytter i selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2, der blev vedtaget med lov nr. 1375 af 20.
december 2004.
Til stk. 2: Genanbringelse af
fortjeneste i erhvervsejendomme, der ændrer
klassifikation
Det foreslås, at de ændrede
regler for beskatning af fortjeneste fra afståelse af
erhvervsejendomme, der anbringes i ejendomme, der ændrer
klassifikation, skal have virkning for afståelse af
ejendomme, der sker den 14. december 2005 og efterfølgende.
Ved at lade den foreslåede ændring træde i kraft
på lovforslagets fremsættelsesdato sikres, at ingen
fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom fremover kan
undgå beskatning ved at være genanbragt i en ejendom,
der kan sælges skattefrit. Med det foreslåede
virkningstidspunkt kan den foreslåede bestemmelse ikke
omgås ved at sælge ejendommen efter
fremsættelsestidspunktet, men inden loven
ikrafttrædelsestidspunkt.
Til stk. 3: Afskrivning ved
skattefri fusioner og visse skattefri spaltninger
Det foreslås, at forslaget om
afskrivning ved skattefri fusioner og visse skattefri spaltninger
skal have virkning for de omfattede fusioner og spaltninger, hvor
fusions- eller spaltningsdatoen er den 1. april 2006 eller senere.
Lovforslaget antages at være vedtaget og stadfæstet
før den 1. april 2006.
Til stk. 4: Justering af
koncerndefinitionen i visse værnsregler
Det foreslås, at ændringen af
koncerndefinitionen skal have virkning for transaktioner, der
foretages den 1. januar 2006 eller senere. Transaktioner, der
foretages den 1. januar 2006 eller senere, mellem en transparent
enhed, herunder en kapitalfond, og et selskab, hvorover den
transparente enhed har bestemmende indflydelse, bliver dermed
omfattet af værnsreglerne om bl.a. transfer pricing og tynd
kapitalisering. Det anses for væsentligt, at ændringen
får virkning allerede fra og med den 1. januar 2006.
Ændringen får hermed virkning på alle
rentebetalinger, der vedrører kalenderåret 2006.
Den ændrede koncerndefinition
medfører som nævnt i bl.a. de almindelige
bemærkninger under punkt A, at der indføres kildeskat
på visse rentebetalinger og kursgevinster. Kildeskat på
rente og kursgevinster sker ved, at betaleren indeholder en
kildeskat. Det er ikke muligt at indføre indeholdelse af
kildeskatter på renter og kursgevinster fra og med den 1.
januar 2006. Indeholdelsen af kildeskatter indføres derfor
først fra og med 1. april 2006, hvor lovforslaget antages at
være vedtaget og stadfæstet.
Ændringerne har virkning på
såvel allerede eksisterende koncernstrukturer som kommende
koncernstrukturer. I forhold til bl.a. reglerne om tynd
kapitalisering og kildeskat på renter og kursgevinster har
ændringerne tillige virkning for såvel allerede
eksisterende låneforhold som kommende låneforhold.
Til stk. 5: Justering af
CFC-reglerne ved overdragelse af aktier i CFC-selskaber
Det foreslåede element foreslås
at skulle have virkning fra og med fremsættelsesdagen den 14.
december 2005. Med denne virkningsdato sikres det, at den
foreslåede skærpelse ikke undgås ved at overdrage
aktier i CFC-selskabet efter lovforslagets fremsættelse, men
inden lovens ikrafttræden.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 12.
september 2005, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 12. Sælges
et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan
der ikke for salgsåret beregnes afskrivning på det
solgte driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller tab
opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne
beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med
eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved
beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets
begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de
enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet
mellem de ved indkomstopgørelsen i
alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede
afskrivninger. | | 1. § 12, 4. pkt. ,
affattes således: "Fortjeneste eller tab medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
salgsåret med så stor en del, som svarer til den
gennemsnitlige erhvervsmæssige benyttelse i
indkomstårene forud for salgsåret." |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 6. --- | | 1. I § 6, stk.
8, 1. pkt. , ændres "25 pct." til: "10 pct." 2. I § 6,
stk. 8 , indsættes efter 1. pkt.: |
Stk. 8. I det omfang nedbringelse
eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et
kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab mv., hvori
skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,
reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med
det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende
overstiger fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses
bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages,
når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages: | | "I kalenderåret 2006 udgør den i 1.
pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene
2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15
pct." |
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors
ægtefælle. | | |
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors
ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte
råder over mere end 50 pct. af stemmerne. | | |
3) Af en person, som alene eller sammen med sin
ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller
råder over mere end 50 pct. af stemmerne. | | |
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med
kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. | | |
5) Af en kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber mv., der har den i nr. 1-4 nævnte
tilknytning til kautionisten. | | |
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for
fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den i nr. 1-4
nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller
kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at
være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. | | |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 27. september 2005,
foretages følgende ændring: |
| | 1. I
§ 8 indsættes som stk. 5: |
§ 8.
Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og
ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden
har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor
ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås
skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en-
og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun,
såfremt | | " Stk. 5. Reglerne i stk. 1
€" 3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af
en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C
eller § 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af
stk. 1-3. Fortjenesten ved afståelsen af
erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den
ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den
skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og
nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været
berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på
tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen." |
1) ejendommens samlede grundareal er mindre end
1.400 m² eller 2) der ifølge offentlig myndigheds
bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til
selvstændig bebyggelse eller 3) udstykning ifølge erklæring fra
told- og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig
værdiforringelse af restarealet eller den bestående
bebyggelse. | | |
Stk. 2 Reglerne i stk. 1
gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren
eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del
af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor
ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås
skattefrit efter nærværende stykke. | | |
Stk. 3. Reglerne i stk. 1
gælder også ved afståelse af en anpart af en fast
ejendom med flere beboelseslejligheder, såfremt anparten er
forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, og
lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes
husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet
anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå anparten
skattefrit efter nærværende stykke har været
opfyldt. | | |
Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved
afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i
det kalenderår, hvori selskabet mv. endeligt opløses,
af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er
forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med
flere beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis
lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret
eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori
denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for at
kunne afstå værdipapiret skattefrit efter
nærværende stykke har været opfyldt. Stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der
hører et bestemt grundareal til lejligheden. | | |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr.1129 af 21. november 2005, foretages
følgende ændring: |
§ 7. Ved
opgørelsen af det indskydende selskabs skattepligtige
indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige
indkomstår og indtil fusionsdatoen ansættes indkomsten
for hele denne periode uden hensyn til dens længde.
Ansættelsen finder sted uden hensyn til den med fusionen
forbundne opløsning af selskabet, i det omfang det
modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs
skattemæssige stilling. Udløber det sædvanlige
indkomstår for det indskydende selskab inden den 31. december
i det kalenderår, som indkomståret træder i
stedet for, og ligger fusionsdatoen efter det sædvanlige
indkomstårs udløb, men inden vedkommende
kalenderårs udløb, udgør det sidste
indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse
og indtil fusionsdatoen. | | 1. I § 7,
stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.: "For perioden kan dog højst afskrives
med en sats, der svarer til afskrivningssatsen for det
pågældende aktiv gange den forholdsmæssige andel,
som perioden udgør af et kalenderår." |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1015 af 24. oktober 2005, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 29. --- | | 1. I § 29,
stk. 3, 4. pkt. , ændres "jf. stk. 1" til:
"jf. 1. pkt." |
Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7
gælder også gevinst og tab på fordringer, der
ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen
reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og
andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.,
når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges
til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette
kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst
hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene
reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik
beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel
og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene
reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle
forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den
Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og
kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist
opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være
omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold
til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for
fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks
som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme
område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med
regulering på grundlag af den pågældende valuta.
Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at
vedrøre samme område. | | |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af
20. september 2005, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
Skattepligtige, | | 1. I § 2,
stk. 1 , indsættes som 2. og 3. pkt.: |
1) hvorover fysiske eller juridiske personer
udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse
over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk
person, 4) der har et fast driftssted beliggende i
udlandet, eller 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk
person med et fast driftssted i Danmark, skal ved opgørelsen af den
skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og
vilkår for handelsmæssige eller økonomiske
transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og
faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse
med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne
var afsluttet mellem uafhængige parter. | | "Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles
selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke
udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold
er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt. Selskaber og foreninger mv. som nævnt
i 2. pkt. anses for indbyrdes koncernforbundne, såfremt de
har fælles ledelse, eller hvis samme kreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse." |
Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse
forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct.
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses
for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person,
eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den
skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier
og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige
aktionærer og deres nærtstående, jf.
ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond
eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte
koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af
fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes
ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo
omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i
fællesskab med nærtstående eller i
fællesskab med en fond eller trust stiftet af den
skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde
eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses
den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de
nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med
oprindeligt slægtskabsforhold. | | 2. I § 2,
stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter "som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2,": "og stk. 1, 3. pkt.," |
| | |
§ 15. --- Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en
fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren
eller til et selskab mv., hvori skyldneren ejer mere end 25% af
aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte
eller indirekte foretages: | | 3. I § 15,
stk. 4,1. pkt. , ændres "25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen" til: "10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen (i
kalenderåret 2006 udgør den nævnte ejerandel dog
20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den
nævnte ejerandel 15 pct.)". |
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors
ægtefælle. | | |
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors
ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50% af
aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte
råder over mere end 50% af stemmerne. | | |
3) Af en person, som alene eller sammen med sin
ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50% af
aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder
over mere end 50% af stemmerne. | | |
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med
kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. | | |
5) Af en kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber mv., der har den i nr. 1-4 nævnte
tilknytning til kautionisten. | | |
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for
fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den i nr. 1-4
nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller
kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at
være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. | | |
| | |
| | § 7 |
| | I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr.1125 af 21. november 2005, foretages
følgende ændringer: |
§ 2. Skattepligt i
henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og
foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der
har hjemsted i udlandet, for så vidt de --- | | |
d) oppebærer renter fra kilder her i landet
vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v.
omfattet af § 1 eller litra a har til udenlandske
juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens
§ 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog
ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast
driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter,
hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes
efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning
af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige medlemsstater, eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er
hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det
betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som
nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode
på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet
skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis det modtagende selskab
m.v. er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et
her i landet hjemmehørende selskab m.v., jf. § 32,
stk. 6. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende
selskab m.v. er kontrolleret eller under væsentlig
indflydelse af et selskab m.v., der er hjemmehørende
på Færøerne, i Grønland eller en stat,
som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette
selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i
Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af
renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt.
Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab
m.v. godtgør, at det ikke ville være omfattet af
§ 32, hvis det havde været kontrolleret eller under
væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende
selskab m.v., jf. § 32, stk. 6, samt at det ikke
betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som
ville opfylde betingelserne i § 32, --- | | 1. I § 2,
stk. 1, litra d, 1. pkt., udgår "udenlandske". |
§ 11. --- | | |
| | |
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder
tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2,
stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af gæld og
egenkapital efter stk. 2 og 3 indgår alene værdien
af aktiver og gæld, der har tilknytning til det faste
driftssted. | | 2. I § 11,
stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.: "Lån fra tredjemand anses som kontrolleret
gæld, når hovedkontoret hæfter for
lånet." |
| | |
§ 32. --- | | 3. § 32, stk. 8 ,
affattes således: |
Stk. 8. Såfremt moderselskabet
direkte eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet til et
selskab, som moderselskabet ikke selv direkte eller indirekte
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på, skal
der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne
datterselskabets CFC-indkomst, og ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde
afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til
handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del
af aktierne. På samme måde medregnes
skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Ved
bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne
datterselskabets CFC-indkomst, medregnes tillige den udenlandske
skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet
datterselskabet i anledning af indkomsten. Bestemmelsen i dette
stykke finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet overdrager
aktier i et dansk datterselskab til et udenlandsk selskab og det
danske datterselskab selv kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på det udenlandske datterselskab med samme
ejerandel som moderselskabet og fik kontrol eller væsentlig
indflydelse på samme tidspunkt som moderselskabet. | | " Stk. 8. Såfremt moderselskabet
direkte eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal
der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne
datterselskabets CFC-indkomst, og ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde
afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til
handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del
af aktierne. På samme måde medregnes
skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Ved
bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne
datterselskabets CFC-indkomst, medregnes tillige den udenlandske
skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet
datterselskabet i anledning af indkomsten. Bestemmelsen i 1.-3.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne overdrages til et
selskab, som moderselskabet selv direkte eller indirekte
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Der
sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang
moderselskabets ejerandel nedbringes. Bestemmelsen i 1.-3. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis aktierne overdrages til en
nærtstående, som omfattes af ligningslovens
§ 16 H. Den nærtstående indtræder i
moderselskabets anskaffelsessummer og €"tidspunkter efter
stk. 7. Bestemmelsen i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
moderselskabet overdrager aktierne i et dansk datterselskab til et
udenlandsk selskab og det danske datterselskab selv kontrollerer
eller har væsentlig indflydelse på det udenlandske
datterselskab med samme ejerandel som moderselskabet og fik kontrol
eller væsentlig indflydelse på samme tidspunkt som
moderselskabet." |
| | |
| | § 8 |
| | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr.1126 af 24. november 2005, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 3 B.
Skattepligtige, | | 1. I § 3
B, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.: |
1) hvorover fysiske eller juridiske personer
udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse
over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk
person, 4) der har et fast driftssted beliggende i
udlandet, eller 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk
person med et fast driftssted i Danmark, skal i selvangivelsen afgive
oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller
økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og
juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede
transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse. | | "Med juridiske personer i nr. 1 sidestilles
selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke
udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold
er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt. Selskaber og foreninger mv. som nævnt
i 2. pkt. anses for indbyrdes koncernforbundne, såfremt de
har fælles ledelse, eller hvis samme kreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse." |
| | |
Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse
forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct.
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses
for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person,
eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den
skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier
og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige
aktionærer og deres nærtstående, jf.
ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond
eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte
koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af
fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes
ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo
omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i
fællesskab med nærtstående eller i
fællesskab med en fond eller trust stiftet af den
skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde
eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses
den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de
nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med
oprindeligt slægtskabsforhold. | | 2. I § 3
B, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter "som indehaves
af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2,": "og stk. 1, 3. pkt.," |
| | |
| | § 9 |
| | I lov nr. 1376 af 20. december 2004, om
ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven
(Justering af erhvervsbeskatningen) foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 3. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. | | 1. § 3, stk. 2 ,
affattes således: |
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1,
har virkning for overførsel af biler, der er anskaffet den
7. oktober 2004 eller senere, og som overføres den 7.
oktober 2004 eller senere fra virksomheden til den skattepligtige
med virkning for indkomståret 2005. | | "Lovens § 1, nr. 1, har virkning for
overførsel af biler, som anskaffes den 7. oktober 2004 eller
senere og som overføres fra virksomheden til den
skattepligtige med virkning for indkomståret 2005 eller
senere indkomstår.". |
| | |
| | § 10 |
| | I lov nr. 408 af 1. juni 2005 om
ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,
ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings-
og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing), som
ændret ved § 91 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 1. --- | | |
9. I § 3 B,
stk. 6 , der bliver stk. 9, indsættes som 2.
pkt.: "Stk. 1-8 finder heller ikke anvendelse for
selskaber m.v., som opgør deres indkomst efter
tonnageskatteloven, for så vidt angår kontrollerede
transaktioner med udenlandske juridiske personer eller faste
driftssteder, jf. stk. 1, nr. 2-4, hvor den herved
oppebårne indkomst skal henføres til den
tonnagebeskattede indkomst." | | 1. I den under
§ 1, nr. 9 , foretagne indsættelse af
skattekontrollovens § 3 B, stk. 9, 2. pkt.,
ændres "stk. 1, nr. 2-4" til: "stk. 1, nr.
1-4". |