L 114 (som fremsat): Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Fremsat den 15. december 2005 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog.

Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne

1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende,

2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,

3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis,

4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer,

5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og

6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde.

§ 2. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde.

§ 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse.

§ 4. Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse (CVU€™er) og på seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger.

Kapitel 2

Indhold, varighed og struktur

Varighed

§ 5. Uddannelsen er normeret til 3½ år og tilrettelægges således, at der veksles mellem uddannelse på institution og på praktiksted.

Uddannelsens fag og faglige elementer

§ 6. Uddannelsen omfatter følgende grundlæggende fag og faglige elementer:

1) Pædagogik.

2) Dansk, kultur og kommunikation.

3) Individ, institution og samfund.

4) ‰t af følgende linjefag efter den studerendes valg:

a) Sundhed, krop og bevægelse.

b) Udtryk, musik og drama.

c) Værksted, natur og teknik.

5) Praktikuddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fagenes og de faglige elementers mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag.

§ 7. Den studerende vælger én af følgende specialiseringer:

1) Børn og unge.

2) Mennesker med nedsat funktionsevne.

3) Mennesker med sociale problemer.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialiseringernes mål, organisering, omfang og centrale kundskabs- og færdighedsområder og kan fastsætte regler om de studerendes valg af specialisering.

§ 8. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering.

§ 9. Praktikuddannelsen tilrettelægges med progression gennem uddannelsens første tre år med henblik på, at den studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse.

Stk. 2. Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i fastlagte uddannelsesmål, således at den studerende indgår i tilrettelagte uddannelsesforløb, aktiviteter og arbejdsfunktioner, der har relation til disse mål, og således at der er sammenhæng med uddannelsen på uddannelsesinstitutionen, herunder bachelorprojektet.

Stk. 3. 1. års praktikperiode er normeret til ¼ år og er ulønnet. 2. års og 3. års praktikperioder er hver normeret til ½ år og er lønnede.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, om praktikvejledning og -bedømmelse og om uddannelsesinstitutionernes tilsyn med praktikken samt om hel eller delvis erstatning af den lønnede praktik med ulønnet praktik for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet.

Professionsbachelorprojektet

§ 10. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig

1) særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde,

2) færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og

3) færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstillinger.

Stk. 2. Professionsbachelorprojektet afsluttes efter 3. praktikperiode.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets omfang og udformning m.v.

Øvrige bemyndigelser

§ 11. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen i øvrigt, herunder om

1) adgang til og optagelse på uddannelsen,

2) institutionens studieordning,

3) de studerendes deltagelsespligt, herunder mødepligt i praktikuddannelsen,

4) prøver og beviser,

5) kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om lærerkvalifikationer og censorinstitutionen, og om

6) klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist.

§ 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger kan fritages for dele af uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om muligheden for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for studerende med særlige behov.

§ 13. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 3

Klage

§ 14. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2007 eller senere.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 2007.

§ 16. Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 i den i stk. 1 nævnte lov finder fortsat anvendelse for de seminarier, der ikke er omfattet af reglerne om CVU€™er i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og som er godkendt til at udbyde pædagoguddannelsen før denne lovs ikrafttræden.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget vil pædagoguddannelsens faglighed blive styrket samtidig med, at der bliver mere tid til fordybelse, bedre muligheder for specialisering, en mere ensartet uddannelse samt en forbedret praktikuddannelse. Det vil give de færdiguddannede pædagoger styrkede kompetencer til at løfte opgaverne både i forbindelse med en god start til alle børn og med opgaver inden for det meget brede arbejdsområde for pædagoger.

2. Baggrunden for lovforslaget

Pædagoguddannelsen blev sidst reformeret i 1991. Ved denne reform blev de tre hidtidige pædagoguddannelser (uddannelserne til børnehave-, fritids- og socialpædagog) lagt sammen til én uddannelse med baggrund i udviklingen på pædagogernes arbejdsmarked, hvor arbejdet i stigende grad fandt sted på tværs af traditionelle sektor- og faggrænser. Uddannelsen blev udformet som en 3½-årig enhedsuddannelse uden grendelinger i uddannelsesforløbet, men med en såkaldt "mild" specialisering, der skulle give de studerende mulighed for at fordybe sig i særlige problemstillinger inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Pædagoguddannelsen blev i foråret 2003 evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, og evalueringsrapportens anbefalinger indgår i grundlaget for forslaget om en ny pædagoguddannelse. Det afspejles bl.a. i forslagene om skærpelse af indgangsniveauet til uddannelsen, central fastsættelse af CKF€™er (centrale kundskabs- og færdighedsområder) for fagene og præcisering af kravene til forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af det enkelte praktikuddannelsesforløb, fornyelse af prøve- og eksamensformer og udarbejdelse af ensartede regler for uddannelsens tilrettelæggelse, jf. nedenfor.

Der er i dag ca. 80.000 pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejder ca. 45.000 i dagtilbud og SFO€™er (vuggestuer, dagpleje, børnehaver, skolefritidsordninger, klubber og lign.). Ca. 30.000 arbejder inden for det socialpædagogiske område, og ca. 4.000 arbejder i børnehaveklasser ifølge Evalueringsinstituttets rapport fra 2003 samt undersøgelse vedr. børnehaveklasser foretaget af Danmarks Lærerforening i 2003.

Fordelingen på arbejdsmarkedet er dog ikke statisk. Arbejdsmarkedet for pædagoger er under stadig forandring, og pædagoguddannelsen skal indrettes sådan, at de uddannede pædagoger bedst muligt kan opfylde de skiftende krav.

3. Forslaget

Pædagoguddannelsen skal give de studerende kompetencer til som færdiguddannede pædagoger at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt, som bl.a. er defineret i lovgivningen, herunder navnlig serviceloven og folkeskoleloven.

Pædagoguddannelsen skal derfor kvalificere pædagoger til at arbejde inden for området børn og unge, herunder med tidlig indsats over for alle børn, særligt over for børn med vanskeligheder, med sprogstimulering til tosprogede småbørn, med pædagogiske læreplaner i dagtilbud og med indholdsbeskrivelser i børnehaveklasserne. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen "ønsker en pædagoguddannelse, der giver fagligt stærke pædagoger kompetencer til at løfte de nye opgaver, der følger af regeringens strategi for en god start til alle børn."

Uddannelsen skal også give kompetencer til at varetage det øvrige arbejdsfelt for pædagoger, herunder det socialpædagogiske område, der bl.a. omfatter børn, unge og ældre med særlige behov for hjælp og støtte, herunder børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk, personer med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, voksne med sociale problemer (hjemløse, misbrugere og sindslidende) samt familieinstitutioner og børne- ungdomspsykiatriske hospitaler. Uddannelsen skal herunder give kompetencer til at varetage den kriminalitetsforebyggende indsats i bl.a. boligkvarterer, under SSP-samarbejde og i kriminalforsorgen.

3.1. Formålet med uddannelsen, dens grundlag og faglige kerne.

3.1.1. Uddannelsen tilrettelægges som en vekseluddannelse med henblik på at kvalificere den færdiguddannede pædagog til at udføre professionens opgaver.

Det pædagogiske arbejde er en samfundsmæssig omsorgs-, udviklings-, dannelses-, og læringsopgave, som tager afsæt i de værdier, mål og intentioner, som samfundet bygger på.

En væsentlig forudsætning for udførelsen af denne opgave er, at pædagoger har kompetencer til at indgå og udvikle betydende relationer til de mennesker, som de arbejder med. Det er pædagogens ansvar at støtte og skabe rum for børns og brugeres udvikling og livskvalitet og evne til etablering af relationer. Den pædagogiske opgave indebærer således, at pædagogen skal kunne planlægge, udføre og koordinere pædagogisk arbejde og tilrettelægge en pædagogisk indsats med henblik på at fremme barnets/brugerens livsudfoldelse, trivsel og selvstændighed samt at understøtte barnets/brugerens udvikling og læring.

Forebyggelse og tidlig indsats er ligeledes en grundlæggende pædagogisk opgave, der sammen med en eventuel særlig indsats skal sikre, at børn og brugere med behov for særlig støtte får samme udviklingsmuligheder som andre borgere.

Pædagogen skal endvidere kunne reflektere over, dokumentere og evaluere en pædagogisk proces.

3.1.2. Pædagoguddannelsen er en generalistuddannelse med specialisering og skal kvalificere den studerende til som færdiguddannet pædagog at arbejde i et mangfoldigt, bredt og alsidigt fagområde.

Det pædagogiske professionsfelt er ikke nogen entydig størrelse. Der er tale om et meget bredt og alsidigt funktionsområde. Det omfatter bl.a. pædagogisk arbejde med mennesker i alle aldre, normalt fungerende mennesker, mennesker med større eller mindre nedsatte funktioner af social, fysisk eller psykisk art, samt mennesker, der er fuldt integreret i samfundet, mennesker, der på grund af sprog, etnicitet, kultur m.v. har svært ved at blive integreret i samfundet, og mennesker, der lever i udkanten af samfundet.

Pædagoguddannelsens indhold og tilrettelæggelse tager derfor sigte på, at den studerende skal tilegne sig teoretisk og praktisk viden og kompetence, der er overførbar fra én pædagogisk praksis og situation til en anden. Samtidig skal den studerende specialisere sig i et for faget relevant område. Fortsat faglig udvikling sker efterfølgende f.eks. via efter- og videreuddannelse, hvorfor den studerende ud over erhvervskompetence skal tilegne sig studiekompetence til fortsat videreuddannelse.

3.1.3. Pædagoguddannelsen tager i sit indhold og i sin tilrettelæggelse højde for, at det pædagogiske arbejde er karakteriseret ved at være komplekst og foranderligt.

Ny forskning og viden om omsorg, udvikling, læring og dannelse fører til forandringer i den pædagogiske opgave, de organisatoriske rammer omkring løsningen af denne opgave og i den pædagogiske praksis. I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden.

Kravet i henhold til lov om mellemlange videregående uddannelser om uddannelsens forskningstilknytning kan bl.a. indebære, at undervisernes viden om pædagogik, fagdidaktik, læring og kompetenceudvikling udvikles og styrkes gennem videreuddannelse, f.eks. med ph.d.-forløb, på universiteter, herunder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), og gennem samarbejde med universiteter om relevante forsknings- og udviklingsprojekter.

Pædagoguddannelsen tilrettelægges således, at den studerende får kendskab til de forhold og faktorer, som det pædagogiske arbejde er under påvirkning af, samt tilegner sig metoder og kompetencer til at forholde sig til, ændre og udvikle praksis. Forudsætningen herfor er, at den studerende gennem uddannelsens udviklingsbasering og forskningstilknytning tilegner sig kompetencer til at inddrage ny viden og forskningsresultater i forandringsprocessen, ligesom den studerende skal tilegne sig kompetencer til at udføre udviklingsarbejder og til fortsat læring. Disse kompetencer vil endvidere give den færdiguddannede pædagog forudsætninger for deltagelse i videreuddannelse.

3.1.4. Pædagoguddannelsen tilrettelægges med mulighed for samarbejde med andre uddannelser.

Meget pædagogisk arbejde foregår i et tværprofessionelt samarbejde. Derfor skal pædagoger også kunne arbejde tværfagligt og bruge deres fagsprog i tværprofessionelle sammenhænge og have kendskab til andre faggruppers faglighed og fagsprog. For at understøtte dette tværprofessionelle element tilrettelægges pædagoguddannelsen således, at de studerende i løbet af uddannelsen, med udgangspunkt i egen faglig identitet, skal samarbejde med studerende fra andre relevante uddannelser.

3.2. Uddannelsens foreslåede indhold, varighed og struktur.

Hovedelementerne i en reform af pædagoguddannelsens indhold er styrket faglighed og øget fleksibilitet. Fagligheden styrkes såvel i den teoretiske som i den praktiske del af uddannelsen. Den øgede fleksibilitet skal forbedre de studerendes muligheder for at specialisere sig mod bestemte arbejds-/funktionsområder, herunder mulighed for at knytte den sidste del af praktikuddannelsen sammen med den valgte specialisering.

Fagligheden styrkes bl.a. ved at sætte mere fokus på de slutkompetencer, de studerende skal opnå gennem uddannelsen, jf. ovenfor. Der foretages en reduktion af de obligatoriske faglige elementer, således at de fremover udgøres af følgende fag og faglige elementer:

1. Pædagogik.

2. Individ, institution og samfund.

3. Dansk, kultur og kommunikation.

Der indføres følgende 3 linjefag, hvoraf den studerende skal vælge ét:

1. Sundhed, krop og bevægelse.

2. Udtryk, musik og drama.

3. Værksted, natur og teknik.

Endelig indføres specialisering i følgende arbejdsområder, hvoraf den studerende skal vælge én:

1. Børn og unge.

2. Mennesker med nedsat funktionsevne.

3. Mennesker med sociale vanskeligheder.

De faglige mål tydeliggøres bl.a. ved, at der fastsættes centrale CKF€™er (centrale kundskabs- og færdighedsområder) i stedet for €" som ordningen er i dag €" at den enkelte institution fastlægger disse. CKF€™er angiver de kundskabs- og færdighedsområder i de enkelte uddannelseselementer, den studerende skal tilegne sig gennem uddannelsen.

De centralt fastsatte CKF€™er og opstramninger i øvrigt på bekendtgørelsesniveau vil bl.a. omfatte fagenes fordeling på studieårene, forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, specialiseringsmuligheder og prøveformer i sammenhæng med studieforløbet. En større ensartethed på disse områder vil bl.a. give de studerende bedre mulighed for at kunne skifte uddannelsessted under studieforløbet.

Uddannelsen tilrettelægges, så den studerende kan tilegne sig kompetencer til bl.a. at kunne indgå i professionelle relationer, som tager hensyn til det enkelte barns, den unges og den enkelte voksnes identitet og forudsætninger, at kunne opstille mål, overveje og evaluere metoder og opstille handleplaner for den pædagogiske virksomhed, at kunne planlægge og gennemføre aktiviteter, der får børn, unge og voksne til at opleve den pædagogiske proces som meningsfuld og engagerende og at kunne agere i og anvende det lovgrundlag, som sætter de overordnede rammer for det pædagogiske arbejde.

Ved at indføre linjefag reduceres antallet af fag i den obligatoriske fagrække for den enkelte studerende. Det giver større mulighed, end det er tilfældet i dag, for at fordybe sig i det enkelte fag og dermed for at styrke fagligheden. Indhold og omfang af de enkelte linjefag skal modsvare de øgede krav til faglighed og fordybelse. Det enkelte fag skal derfor styrkes både i omfang og kvalitet. Dette vil ske i den kommende bekendtgørelse ved fastlæggelse af mål og CKF€™er.

Nærmere regler om de studerendes valg af linjefag vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, med tilhørende bemærkninger.

Faget dansk styrkes med henblik på at skærpe den studerendes sproglige og kulturelle bevidsthed og på at give den studerende forudsætninger for at varetage opgaven i forhold til sprogstimulering af børn, herunder sprogstimulering af tosprogede småbørn. Dansk skal fortsat omfatte en æstetisk og kulturfaglig dimension.

Styrkelse af specialisering mod bestemte arbejds-/funktionsområder sikres i den ny pædagoguddannelse ved, at uddannelsen indeholder et antal specialiseringer, der sigter mod forskellige dele af den pædagogiske profession. Disse er

€" børn og unge,

€" mennesker med nedsat funktionsevne og

€" mennesker med sociale problemer.

Et væsentligt element i denne styrkelse er muligheden for at knytte den teoretiske del af specialiseringen sammen med den sidste del af praktikuddannelsen. Specialiseringsperioden placeres derfor i uddannelsens sidste halvdel.

Formålet med specialiseringen er, at der ud fra uddannelsens vidensområder og kerne sker en fordybelse i et brugerområde, der kvalificerer den studerende til at kunne anvende specialviden, teori og metoder i et specifikt område. Samtidig lægges vægt på, at indholdet i specialiseringerne skal fungere eksemplarisk, så anvendte metoder efterfølgende kan nyttiggøres af den studerende til at sætte sig ind i andre brugergruppers særlige karakteristika og behov.

Specialiseringen skal anskues i sammenhæng med to udviklingstendenser. På den ene side ses en udvikling, der støtter grundprincippet i den nuværende enhedsuddannelse, nemlig decentralisering, integration, nærhed og mindsteindgrebsprincip. På den anden side en udvikling, som går i retning af øget specialisering og kategorisering. Pædagoger skal således dels have generel viden om hele det pædagogiske arbejdsfelt og være i stand til at arbejde med forskellige indsatsområder ud fra helhedssyn, som skaber rummelighed og inklusion, dels have empirisk og metodisk viden om specifikke brugergrupper for at kunne yde en specialiseret og målrettet indsats i forhold til disse gruppers særlige behov. Den foreslåede specialisering tilsigter generelt at styrke den studerendes kompetence til at udøve den pædagogiske profession ud fra forskellige brugergruppers behov uafhængigt af løbende ændringer i institutionsstruktur og på det pædagogiske arbejdsmarked.

Uddannelsen skal som i dag have en varighed på 3½ år, svarende til 210 ECTS og fortsat være en professionsbacheloruddannelse. 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Uddannelsen struktureres i en vekselvirkning mellem teoretisk uddannelse på uddannelsesinstitutionen og praktik på praktikinstitutionen.

Efter lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. skal uddannelsesinstitutionerne på internettet give oplysninger om bl.a. uddannelsens mål, fagudbud og læseplaner m.v., hvorved bl.a. kommende studerende vil kunne blive bekendt med den pågældende uddannelsesinstitutions studie- og arbejdsformer, lektionstimetal og kravene til selvstændige studiearbejder. Disse oplysninger vil kunne give en kommende studerende et kvalificeret grundlag for valg af uddannelsesinstitution.

3.2.1. Praktikuddannelsen.

Formålet med praktikuddannelsen er at konfrontere teoretiske og praktiske aspekter af uddannelse og erhverv, at indfange og generere viden fra praksis, som er vanskelig at eksplicitere, og gennem arbejdsfunktioner at give den studerende et realistisk indtryk af professionsarbejdet, som kan lette overgangen til erhverv.

Praktikken er således den del af den studerendes uddannelse, der foregår gennem og samtidig med udførelse af praktisk, pædagogisk arbejde, og som sigter mod det selvstændigt udøvende inden for pædagogprofessionen. De arbejdsfunktioner, der er indeholdt i praktikuddannelsen, fastlægges af praktikstedet. Arbejdsfunktionerne skal ligge på linje med det uddannede personales dog under hensyn til, at den studerende er under uddannelse og skal bidrage til opfyldelse af institutionens primære formål som pædagogisk institution. De studerende vil derfor fortsat have en arbejdsmæssig værdi under praktikuddannelsen.

I den ulønnede praktikperiode modtager de studerende SU efter reglerne herom.

Det er et væsentligt formål med reformen, at den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikuddannelsen styrkes. Derfor skal såvel den samlede praktikuddannelse som den enkelte praktikperiode tilrettelægges i forhold til uddannelsesmål, som fastlægges i en kommende bekendtgørelse, og der vil blive stillet krav om, at praktikuddannelsen skal indeholde tilrettelagte forløb og arbejdsfunktioner, som retter sig mod de uddannelsesmæssige mål, som fastlægges af praktikstedet i samarbejde med uddannelsesstedet og den studerende ved begyndelsen af den enkelte praktikperiode. Der indføres en praktikuddannelsesplan, der vil være et væsentligt redskab i tilrettelæggelsesarbejdet. Ved reformen skal mulighederne for at benytte et bredere praktikfelt forbedres blandt andet ved, at den studerende får mulighed for at komme i praktik i børnehaveklasser. F.eks. kan praktik i børnehaveklasser kombineres med praktik i skolefritidsordninger. Endelig skal der skabes bedre sammenhæng mellem praktikuddannelsen og uddannelsen i øvrigt, især hvad angår sammenhængen med specialiseringen, idet den sidste praktik skal indgå i den valgte specialisering.

Undervisningsministeren vil blive bemyndiget til at fastlægge mål for den enkelte praktikperiode, jf. bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2. Målene for den enkelte praktikperiode vil dels indeholde konkretisering af progressionen i den samlede praktikuddannelse, dels indeholde specifikke mål, som relateres til den enkelte periodes særlige karakter. Således vil målene for praktikken i første studieår primært indeholde specifikke mål, som vedrører kendskab til området, brugergruppe og opgaver. Målene for den lønnede praktik på andet studieår vil indeholde specifikke mål, som vedrører den studerendes evne til at indgå som aktiv og forpligtet medarbejder, og i den lønnede periode på tredje studieår vil de specifikke mål primært blive relateret til specialiseringen.

Kravene til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken foreslås styrket. Uddannelsesinstitutionens, praktikstedets og den studerendes opgaver i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af den enkelte praktikperiode vil således blive præciseret. Ministeren fastsætter nærmere regler herom samt regler om praktikbedømmelse, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9.

Praktikken udgør fortsat 74 ECTS-point og består fortsat af lønnet og ulønnet praktik. Den ulønnede praktik er på 14 ECTS-point, mens den lønnede del udgør 60 ECTS-point. Den ulønnede praktikperiode placeres i første studieår. Den lønnede praktik placeres fortsat som to perioder på hver 30 ECTS i henholdsvis begyndelsen af 2. studieår og slutningen af 3. studieår.

3.2.2. Bachelorprojektet.

Alle studerende skal efter 3. studieår udarbejde et professionsbachelorprojekt, der bl.a. sigter mod, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter, der er centralt i forhold til professionen. Bachelorprojektet afsluttes efter sidste periode i praktikuddannelsen for i videst muligt omfang at give mulighed for sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen.

3.3. Adgangskravene til uddannelsen.

For at sikre at uddannelsens faglige niveau kommer på linje med de øvrige professionsbacheloruddannelsers niveau, vil adgangskravene til uddannelsen blive strammet fra de nuværende krav (hhv. gymnasial uddannelse eller Dansk A, et andet fag B og mindst 2 års erhvervserfaring eller erhvervsuddannelse af mindst 2½ års varighed eller bestået adgangsprøve til videregående social- og sundhedsuddannelser eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v.) til gymnasial uddannelse, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. med niveaukrav i blandt andet dansk. For at sikre at de formelle adgangskrav ikke udelukker ansøgere med de nødvendige reelle kvalifikationer, vil der dog blive fastsat regler om optagelse af ansøgere, der ikke har en adgangsgivende uddannelse, men som kan dokumentere kvalifikationer, der ud fra en realkompetencevurdering kan sidestilles hermed.

3.4 Aktiv deltagelse.

De studerende forudsættes at tage ansvar for deres studium og at have motivation og disciplin til at deltage aktivt i undervisningen.

Deltagelsespligten vil blive håndhævet aktivt. Der vil blive fastsat regler om mødepligt i praktikken, og for den øvrige undervisning vil der blive fastsat regler om mødepligt henholdsvis deltagelsespligt. Der vil blandt andet blive fastsat regler om mødepligt ved undervisningsformer og i fag og fagområder, som kræver flere studerendes samtidige medvirken.

3.5. Samspil med andre uddannelser.

Samarbejdsmulighederne med andre relevante uddannelser, herunder læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen foreslås sikret ved, at uddannelsen for alle studerende indeholder et element, der tilrettelægges i samarbejde med andre relevante uddannelsesinstitutioner, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer, der fremmer samarbejde med andre relevante professioner.

3.6. Tilvejebringelse af praktikuddannelsespladser.

De hidtidige regler om tilvejebringelse af praktikpladser ophæves pr. 1. januar 2007 som led i kommunalreformen. Regler om tilvejebringelse af praktikpladser og fastsættelse af optagelsestal for en række mellemlange videregående uddannelser er nu indføjet i lov om mellemlange videregående uddannelser. Herefter er det uddannelsesinstitutionerne, der fordeler praktikpladser, som statens institutioner, regionsråd, kommunalbestyrelser, og private, herunder selvejende institutioner, der modtager statstilskud, har pligt til at stille til rådighed for uddannelsen i overensstemmelse med det fastsatte optagelsestal. Optagelsestallet fastsættes af undervisningsministeren efter dialog med regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

3.7. Meritpædagoguddannelsen.

Den særligt tilrettelagte uddannelse under Åben Uddannelse €" meritpædagoguddannelsen €" vil blive videreført efter de samme regler, som gælder i dag. Uddannelsen svarer til den ordinære uddannelse med hensyn til formål, fagligt indhold m.v., og de meritstuderende vil opnå de samme kompetencer. Den vigtigste forskel er, at meritpædagoguddannelsens praktikperiode €" som i dag €" kun er på tre måneder, idet et af optagelseskravene til merituddannelsen er erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt 5 års fuldtidsbeskæftigelse.

4. Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat og kommuner, da den nuværende fordeling af lønnet og ulønnet praktik bevares, og de studerendes arbejdsværdi forudsættes uændret. Styrkelsen af praktikkens uddannelsesmæssige kvalitet forventes gennemført inden for de nuværende rammer gennem bl.a. præcisering af de opgaver, som uddannelsesstedet, praktikinstitutionen og den studerende skal varetage før, under og efter praktikperioden. De studerende skal ud over deltagelse i praktikken løbende forberede og efterbehandle arbejds- og studieopgaver i forbindelse med praktikken, herunder læsning af relevant litteratur.

Det forudsættes, at KL og regionsrådene medvirker til at sikre, at mulighederne for lønnet praktik i børnehaveklasser, små specialiserede institutioner for handicappede og tilsvarende institutioner for personer med sociale vanskeligheder forbedres væsentligt. Sikringen af mulighederne for at benytte et bredere praktikfelt forudsættes gennemført udgiftsneutralt.

5. Administrative konsekvenser for stat og kommuner.

Lovforslaget forventes ikke at have større administrative konsekvenser for stat og kommuner. I forbindelse med sikring at muligheden for et bredere praktikfelt må påregnes et mindre administrativt arbejde i kommunerne med udarbejdelse af administrativ model.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten.

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget har før fremsættelsen for Folketinget været fremlagt i Høringsportalen (hoeringsportalen.dk) med henblik på offentlig høring. Derudover har forslaget været udsendt til høring hos følgende organisationer m.v.:

Danmarks Evalueringsinstitut

MVU-Rådet

CVU-Rektorkollegiet

Foreningen af frie Samarbejdende MVU-institutioner

Pædagogseminariernes Rektorforsamling

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening

Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen

Akademikernes Centralorganisation

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Lærernes Centralorganisation

Dansk Magisterforening

Forbundet af Offentlige Ansatte

BUPL

Socialpædagogernes Landsforbund

Danmarks Lærerforening

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen i Danmark

Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune

Børne- og Kulturchefforeningen

Daginstitutionernes Landsorganisation

Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge

De samvirkende Invalideorganisationer

Det Centrale Handicapråd

Børnerådet

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Det pædagogiske arbejdsområde dækker dels yderpunkterne af livsforløbet fra den tidlige barndom til alderdommen og omfatter derved næsten alle børn og unge samt voksne med behov for særlig støtte. Professionsbachelorniveauet giver den færdiguddannede pædagog adgang til de pædagogiske diplomuddannelser, til nogle masteruddannelser og (beslægtede) kandidatuddannelser eventuelt efter en kortere suppleringsuddannelse.

Til stk. 2

Bestemmelsen viser hen til det omfattende og sammensatte arbejdsområde, uddannelsen retter sig mod. Bestemmelsens grundlag er en beskrivelse af professionens faglige kerne og de grundlæggende opgaver, som pædagogen varetager uanset målgruppe eller ansættelsesområde. Formålet med bestemmelsen er at sikre en pædagoguddannelse, som matcher de nuværende og kommende krav til den pædagogiske profession og at styrke fagligheden med fokus på de kompetencer, de færdiguddannede pædagoger skal have for at kunne varetage de mange forskellige opgaver inden for den pædagogiske profession. De kompetencer, som vil danne grundlag for en udbygget målformulering i den kommende bekendtgørelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, omfatter dels en overordnet kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer og i forskellige praksissammenhænge, bl.a. gennemførelse af pædagogiske handlinger, planlægning og refleksion over pædagogisk arbejde og kommunikation om og udvikling af pædagogisk arbejde, dels en række professionelle grundkompetencer. Grundkompetencerne omfatter:

€" Social og kommunikativ kompetence, herunder evne til indgå i et professionelt samarbejde med kollegaer og andre faggrupper.

€" Personlig og relationel kompetence, herunder evne til at opbygge og udvikle professionelle relationer til brugere og pårørende.

€" Faglig kompetence, herunder teoretisk indsigt, musiske og kreative redskaber samt evne til at handle såvel intuitivt som planlagt og reflekteret.

€" Organisatorisk kompetence, herunder evne til at organisere og udvikle pædagogisk praksis samt rammerne herfor.

€" Systemkompetence, herunder evne til at indgå og agere i offentlig forvaltning.

€" Udviklings- og læringskompetence, herunder evne til at inddrage ny viden og forskning i udvikling af pædagogisk virksomhed.

Til § 2

Bestemmelsen fastholder, at pædagoguddannelsen skal kvalificere den færdiguddannede pædagog til arbejdet inden for hele den pædagogiske profession. Samtidig fastlægges, at uddannelsen skal indeholde specialisering, som rettes mod et specifikt fagområde, funktionsområde eller arbejdsområde.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2. og til bemærkningen til den foreslåede bestemmelse i § 7.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til den nuværende lovs bestemmelse i § 1, stk. 2, om, at uddannelsen skal bidrage til de studerendes personlige udvikling samt bidrage til de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Bestemmelsen foreslås videreført med tilføjelse af muligheden for videreuddannelse.

Til § 4

Uddannelsen bliver i dag udbudt i hele landet, dels på Centre for Videregående Uddannelse, CVUer, dels på enkeltstående seminarier.

Til § 5

Uddannelsens omfang fastsættes til 3½ år, 210 ECTS-point, hvilket er det samme som den nuværende uddannelse. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Til § 6

Til stk. 1

Uddannelsen vil omfatte en række grundlæggende, professionsorienterede faglige elementer, som er nødvendige for, at den studerende kan tilegne sig de kompetencer, der er behov for på pædagogernes arbejdsmarked. Uddannelsen i det enkelte fag og faglige element sigter således mod at give den studerende faglige kompetencer til at anvende faget i pædagogisk arbejde.

For at styrke pædagogernes faglighed reduceres antallet af obligatoriske fag og faglige elementer. En del af de eksisterende fag- og fagområder vil blive indarbejdet i den nye fagrække. F.eks. vil pædagogik udover arbejdet med professionens metoder og didaktik omfatte områder som filosofi, antropologi, psykologi og sociologi, ligesom faget skal rumme sundhedspædagogisk teori og metode. Faget Individ, institution og samfund vil bl.a. omhandle lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for de pædagogiske institutioner samt forholdet mellem individ og institution. Hermed vil det nye fag rumme elementer fra de tidligere fag, socialfag samt faget kommunikation, organisation og ledelse. Dansk, der hidtil har indgået i rækken af aktivitets- og kulturfag, bliver selvstændigt, obligatorisk og med et væsentligt større omfang end i dag. Faget skal styrkes med henblik på at skærpe den studerendes kulturelle og sproglige bevidsthed og give pædagogerne bedre forudsætninger for at bidrage til barnets sproglige udvikling, herunder den sproglige udvikling hos tosprogede børn. Faget vil således fremover rumme en kulturfaglig, en sproglig og en kommunikativ del.

Den eksisterende uddannelse indeholder en række meget små fag inden for det aktivitets og kulturfaglige område med et omfang på 1/12 til 1/6 årsværk. Indførelsen af linjefag skal medvirke til at øge pædagogens specifikke kvalifikationer inden for det aktivitets- og kulturfaglige område, idet reduktionen i antallet af obligatoriske fag for den enkelte studerende giver mulighed for at styrke det enkelte fagområde med hensyn til mål, indhold og omfang. Den studerende skal gennemføre ét af de i § 6 nævnte linjefag. Sundhedsfag, som i dag udgør 1/6 årsværk inddrages i linjefagsordningen for at give de kommende pædagoger den nødvendige kompetence til at medvirke til at løse opgaver i forhold til fremme af sundhed. De enkelte linjefag kan evt. udbydes som efteruddannelse som en del af de pædagogiske diplomuddannelser for at imødekomme et evt. behov for pædagoger med en bredere faglig profil.

Til stk. 2

Fagenes, de faglige elementers og linjefagenes mål, CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder), jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.2, og omfang vil blive fastlagt i en kommende bekendtgørelse. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen fastsættes regler om uddannelsesinstitutionernes mulighed for at give de studerende en samlet indføring i linjefagene og deres professionsfaglige forankring ligesom målene for de enkelte praktikperioder vil blive tydeliggjort med henblik på at sikre, at de studerende udvikler kompetence til iagttagelse, analyse, praksisudvikling, refleksion og handling i pædagogarbejde. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9.

Fagene tænkes organiseret på en sådan måde, at de bidrager til den studerendes tilegnelse af en række faglige og personlige redskaber og kompetencer, som tilsammen danner den kommende pædagogs videngrundlag og potentielle handlingsberedskab for at kunne tilrettelægge institutionelle pædagogiske betingelser for børn/brugeres udvikling, dannelse og livsmestring.

I bekendtgørelsen vil der endvidere blive fastsat CKFer. I forbindelse med fastsættelse af mål og CKFer vil fagenes naturvidenskabelige dimension og anvendelse af IT blive præciseret.

Til § 7

Til stk. 1

Med henblik på at den enkelte studerende specialiserer sig i et nærmere afgrænset arbejds-, funktions- eller fagområde, skal uddannelsen indeholde de tre specialiseringsmuligheder, der er nævnt i teksten, og som sigter mod forskellige dele af pædagogernes arbejdsfelt, og hvoraf den studerende skal vælge én. Specialiseringen skal have sammenhæng med både uddannelsen på uddannelsesinstitutionen og i praktikken.

Hver specialisering består af en obligatorisk kombination af fag og faglige elementer, der er udvalgt fra den samlede fagrække, og tilrettelægges sådan, at den studerende fordyber sig i fag eller arbejdsfunktioner, der er relevante for det pågældende arbejdsområde. I forbindelse med specialiseringen arbejder den studerende således med fag-, arbejds- og funktionsområde i indbyrdes sammenhæng.

Undervisningen inden for en specialisering skal sigte mod en bred vifte af kompetencer og rumme tilgange af både teoretisk, færdighedsmæssig og praktisk karakter - også sådan, at det, den studerende lærer, bliver eksemplarisk i forhold til måden at forholde sig til andre områder på. Alle studerende skal - uanset valg af specialisering - gennem uddannelsen kvalificere sig i forhold til hele det pædagogiske arbejdsområde. Det vil således være nærliggende, at studerende beskæftiger sig med centrale temaer som f.eks. rummelighed, negativ social arv eller samarbejde med pårørende uanset valg af specialisering.

Til stk. 2

I en kommende bekendtgørelse skal der fastsættes regler for uddannelsesinstitutionernes mulighed for i forbindelse med tilrettelæggelse af specialiseringsperioden at underopdele de enkelte specialiseringer. F.eks. kunne specialiseringen "Børn og unge" underopdeles i: "mindre børn", "større børn og unge", "pædagogiske læreplaner i dagtilbud", "indskoling" eller "børn og unge med anden kulturel baggrund end dansk". I specialiseringen "Mennesker med nedsat funktionsevne" vil f.eks. kunne etableres følgende underopdelinger: "ældreområdet", "unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse" eller "børn med spastiske lammelser". Specialiseringen "Mennesker med sociale problemer" vil f.eks. kunne rumme følgende underopdelinger: "misbrugere", "mennesker i sorg eller krise" eller "truede familier", jf. også afsnittet om specialiseringsmuligheder under de almindelige bemærkninger.

Omfanget af de enkelte specialiseringer fastsættes i en kommende bekendtgørelse.

I forhold til den nuværende uddannelse vil uddannelsen efter denne lov således indeholde en tydelig præcisering af den enkelte studerendes mulighed for og pligt til specialisering.

Til § 8

Til stk. 1

Samarbejdet mellem pædagoguddannelsen og andre mellemlange videregående uddannelser, herunder læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen skal styrkes. Det er tanken, at der i pædagoguddannelsen skal indgå et tværprofessionelt element svarende til øvrige professionsbacheloruddannelser. Det tværprofessionelle element skal indgå i såvel den teoretiske undervisning som i praktikken og arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen. Samarbejde mellem professioner kan fx være samarbejde mellem pædagoger og lærere i forbindelse med skolestart, samarbejde mellem pædagoger og sygeplejersker i forbindelse med pædagogisk arbejde inden for det psykiatriske område eller samarbejde mellem pædagoger og socialrådgivere i forbindelse med særlig indsats over for truede børn og unge.

I visse mellemlange videregående uddannelser, bl.a. uddannelserne til socialrådgiver, fysio- og ergoterapeut, sygeplejerske og afspændingspædagog, er der indført et sådant tværprofessionelt element på mindst 8 ECTS-point. I andre mellemlange videregående uddannelser vil det kræve en bekendtgørelsesændring at indføre et lignende tværprofessionelt element, mens det for læreruddannelsen i givet fald kræver en lovændring.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger ministeren til, at målet er, at de studerende får en forståelse af egen og andres kompetencer og profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver. Dette vil give en bedre opgaveløsning i samarbejdsfladerne mellem professionerne og kan bl.a. bidrage til at bryde negativ social arv gennem udøvelsen af den pædagogiske profession.

Til § 9

Til stk. 1

Praktikuddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i professionens virksomhedsområde og behov og tilrettelægges med progression gennem hele uddannelsesforløbet med henblik på, at de studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for overgang til erhvervsmæssig beskæftigelse.

Til stk. 2

I den nuværende uddannelse er mulighederne i realiteten begrænsede for lønnet praktik i en række relevante typisk personalemæssigt små pædagogarbejdspladser, herunder børnehaveklasser. Disse begrænsninger udgør et kvalitetsproblem for uddannelsen.

På baggrund af folkeskolelovens krav om, at den, der skal forestå undervisningen i en børnehaveklasse, skal have gennemført uddannelsen til pædagog, er det i særlig grad et problem, at studerende stort set ikke i praksis har fået mulighed for at gennemføre praktikuddannelse i de lange praktikperioder i børnehaveklasser.

Derfor forudsættes det, at KL og regionsrådene medvirker til, at mulighederne for lønnet praktik i børnehaveklasser, små specialiserede institutioner for handicappede og tilsvarende institutioner for personer med sociale vanskeligheder forbedres væsentligt. Praktik i børnehaveklasser kan f. eks. kombineres med praktik i skolefritidsordninger.

Først efter sidste praktikperiode afsluttes bachelorprojektet for i videst muligt omfang at give mulighed for sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen.

Til stk. 3

Der vil fortsat være praktik på henholdsvis 1., 2. og 3. år i uddannelsen med et samlet omfang på 14 ECTS-point + 2 x 30 ECTS-point, jf de almindelige bemærkninger under 3.2.1.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler til sikring af praktikkens uddannelsesmæssige kvalitet, svarende til de allerede gældende regler herom. De omhandler:

€" Mål for den enkelte studerendes praktik fastlægges af praktiksted i samarbejde med studerende og uddannelsesinstitutionen inden for rammer i bekendtgørelsen.

€" De studerende skal have vejledning, som praktikstedet sørger for.

€" Der skal være midtvejsmøde mellem uddannelsesinstitution, studerende og praktiksted for at give mulighed for at korrigere det videre forløb.

€" Der er fem ugers indkald til uddannelsesinstitutionen i løbet af den samlede praktikperiode, hvor den studerende skal have supplerende undervisning.

€" Praktikstedet afgiver en skriftligt begrundet udtalelse til uddannelsesinstitutionen med bedømmelse af den studerendes udbytte af praktikken ved afslutningen af hver periode. På grundlag heraf bedømmes den studerendes praktik i den pågældende periode til "Godkendt" eller "Ikke godkendt". En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til "Ikke godkendt", kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Bedømmes også denne periode til "Ikke godkendt", er den studerende afskåret fra at fortsætte uddannelsen.

For yderligere at styrke praktikkens uddannelsesmæssige kvalitet vil det i den kommende bekendtgørelse blive præciseret, hvilke opgaver der påhviler uddannelsessted, praktikinstitution og den studerende.

Før praktikperioden: Uddannelsesstedet forbereder den studerende i henhold til målene for praktikperioden, ligesom det forbereder den studerende på læring i praksis, herunder læringsformer og studiemetoder. Desuden vejleder uddannelsesstedet den studerende i arbejdet med at opstille læringsmål. Praktikstedet udarbejder uddannelsesplaner i overensstemmelse med bekendtgørelsens mål for den enkelte periode. Desuden udarbejdes materiale om praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe, arbejdsmetoder og evt. henvisninger til relevant litteratur. Uddannelsesplanerne kan evt. udarbejdes i samarbejde med uddannelsesstedet. Den studerende udarbejder som led i studiet en praktikuddannelsesplan med angivelse af relationerne mellem praktikken og studiet i øvrigt. Der fastsættes nærmere regler om praktikuddannelsesplanen. Den studerende er desuden forpligtet til at forberede sig på praktikken på grundlag af det udarbejdede materiale, herunder udarbejdelse af spørgsmål til praktikstedet samt læsning af relevant litteratur.

Under praktikperioden: Praktikstedet fastlægger målet for praktikken i samarbejde med studerende og uddannelsesinstitutionen, jf. gældende regler. Praktikuddannelsesplanen inddrages i fastlæggelsen af disse mål. Den studerende vedligeholder i samarbejde med praktikvejlederen praktikuddannelsesplanen med notater og aftaler om den løbende praktik i forbindelse med vejledning og midtvejsmøder m.v. efter de gældende regler. Praktikuddannelsesplanen inddrages i uddannelsesstedets løbende evaluering og vejledning af den studerende og anvendes til om nødvendigt at korrigere forløbet og/eller styrke uddannelsesinstitutionens vejledningsindsats over for den studerende. Den studerende skal desuden - udover deltagelse i praktikken - løbende forberede og efterbehandle arbejds- og studieopgaver i forbindelse med praktikken, herunder læsning af relevant litteratur.

Efter praktikperioden: Praktikstedet udsteder en skriftlig praktikerklæring til den studerende og uddannelsesinstitutionen. Erklæringen udarbejdes i samarbejde med den studerende og skal indeholde oplysninger om, hvilke arbejdsområder og funktioner den studerende faktisk har været beskæftiget med på praktikstedet og om den studerendes eventuelle særlige behov for fortsat praktik eller anden supplerende uddannelse. Erklæringen indeholder praktikstedets bedømmelse af den studerende, jf. de gældende regler. Uddannelsesstedet skal efterbehandle den studerendes praktikforløb og inddrage denne i den løbende evaluering og vejledning af den studerende og anvendes til om nødvendigt at styrke vejledningsindsatsen over for den studerende.

Bemyndigelsen i stk. 4 forventes således anvendt til at styrke kravene til forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af praktikuddannelsen og fastsætte regler om, at den studerende som led i studiet skal udarbejde en praktikuddannelsesplan med angivelse af relationerne mellem praktikken og studiet i øvrigt. Praktikuddannelsesplanen justeres løbende gennem hele uddannelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at følge den studerendes uddannelse i praktikinstitutionen. Det er tanken, at den nuværende mulighed for studerende til at gennemføre enten 2. eller 3. års praktik i udlandet vil blive videreført. Praktikforholdet skal som hidtil være et led i et uddannelsessamarbejde mellem institutionen og en eller flere institutioner i udlandet. Tilladelse til at gennemføre et ulønnet praktikophold i udlandet vil som hidtil berettige den studerende til SU i praktikperioden.

Til § 10

Til stk. 1 og 2

Pædagoguddannelsen blev i 2001 en professionsbacheloruddannelse. Der indgår derfor €" som i øvrige professionsbacheloruddannelser €" et professionsbachelorprojekt. Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig en særlig indsigt i et afgrænset emne eller område eller i en afgrænset problemstilling. Bachelorprojektet vil bl.a. skulle bedømmes på den studerendes evne til i bachelorprojektet at dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information. Emnet for projektet skal være centralt i forhold til professionen. Bachelorprojektet er placeret sidst i uddannelsen for i videst muligt omfang at give mulighed for at etablere sammenhæng til såvel den praktiske som den teoretiske del af uddannelsen.

Til stk. 3

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler tænkes anvendt til at beskrive målet med, omfanget, udformningen og tilrettelæggelse af bachelorprojektet.

Til § 11

De nærmere regler om uddannelsen vil blive fastsat dels med hjemmel i de i dette lovforslag foreslåede bestemmelser og dels med hjemmel i lov om mellemlange videregående uddannelser.

Til nr. 1

Bemyndigelsen forventes anvendt til en skærpelse af adgangskravene til uddannelsen i forhold til den nuværende uddannelse. Adgangskravet vil blive en gennemført gymnasial uddannelse, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse med niveaukrav blandt andet i dansk. Et vist niveaukrav i dansk er en forudsætning for at gennemføre uddannelsen og for den senere udøvelse af pædagogisk virksomhed. Der skal fortsat kunne gives adgang for ansøgere, der ikke har en adgangsgivende uddannelse, hvis de ud fra en realkompetencevurdering anses for at have tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne gennemføre uddannelsen.

Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende uddannelse med de fastsatte niveaukrav skal kunne optages efter den enkelte institutions beslutning. Denne beslutning skal være begrundet i, at ansøgeren på anden vis har erhvervet sig kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav og af institutionen vurderes til at kunne gennemføre uddannelsen. Det vil f. eks. kunne være tilfældet, hvis ansøgeren har en erhvervsuddannelse med et passende niveau i blandt andet dansk. Det forudsættes, at en institutions afgørelse om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering som noget nyt også skal være bindende for andre institutioner, hvor den pågældende ansøger vil søge optagelse. Institutionen skal iagttage principperne for god forvaltningsskik.

Til nr. 2

Studieordningen skal indeholde de af institutionen inden for uddannelsesbekendtgørelsens rammer fastlagte regler om uddannelsen. De nærmere regler skal sikre, at studieordningerne lever op til en landsdækkende standard.

Til nr. 3

Bemyndigelsen forventes anvendt til præcisering af deltagelsespligten, herunder mødepligten, og konsekvenserne ved manglende opfyldelse af pligten. Til visse dele af uddannelsen, herunder praktikken, vil der blive fastlagt mødepligt. Der vil blandt andet blive fastsat regler om mødepligt ved undervisningsformer og i fag og fagområder, som kræver flere studerendes samtidige medvirken. Hvis den studerende ikke har opfyldt deltagelsespligten, herunder mødepligten, skal det medføre, at den studerende pålægges at indhente det forsømte. Reglerne vil blive udarbejdet i samarbejde med relevante rektorforsamlinger. Herudover vil det blive fastsat, at opfyldelsen af deltagelsespligten skal være en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve.

Til nr. 4

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til i den kommende bekendtgørelse om uddannelsen at stille øgede og mere ensartede prøvekrav i forhold til kravene i den nuværende uddannelse. Der vil som nu blive en 1. årsprøve og tre praktikperioder, der alle skal bestås for, at den studerende kan gå videre på uddannelsen. Desuden vil indførelse af CKFer betyde mere ensartede grundlag for bedømmelse af de studerendes præstationer.

Til nr. 5

Der er fastsat regler om lærerkvalifikationer i bekendtgørelse om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser. Fremtidige ændringer heraf vil få hjemmel i den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 6

Ministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionens behandling af klager fra de studerende over uddannelsesinstitutionens afgørelser, herunder om klagefrist og om krav til sagsbehandlingen. Det forudsættes fastsat, at institutionen ved behandling af klager fra de studerende skal iagttage principperne for god forvaltningsskik.

Til § 12

Til stk. 1

De kommende regler i uddannelsesbekendtgørelsen om merit (fritagelse for dele af uddannelsen på grund af særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger) vil lægge vurderingen af ansøgerens kvalifikationer i de konkrete tilfælde ud til institutionerne.

Merit skal sikre overgangsmuligheder mellem uddannelserne og bidrage til så vidt muligt at undgå dobbeltuddannelse. Personer, der kan dokumentere særlige kvalifikationer, som helt eller delvist modsvarer elementer i pædagoguddannelsen, kan få en tilsvarende afkortning af uddannelsen. Institutionerne skal foretage individuelle vurderinger med henblik på, at ansøgernes konkrete kvalifikationer tages i betragtning.

Til stk. 2

Muligheden i stk. 2 tager sigte på at fremme pædagoguddannelsens tilgængelighed for studerende med handicap.

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse svarer til den nuværende lovs § 5.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kun er klageadgang til Undervisningsministeriet, i det omfang der er fastsat regler herom. Dog kan institutionens afgørelser for så vidt angår retlige spørgsmål altid indbringes af den studerende, hvis retsstilling afgørelsen vedrører.

Den foreslåede bestemmelse er identisk med § 28 i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Til § 15

Overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før lovens ikrafttræden, vil blive fastsat i den kommende bekendtgørelse om uddannelsen.

Til § 16

De pædagogseminarier, der ikke indgår i CVUer og dermed er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., er omfattet af kapitel 2 om institutionerne i den nuværende lov om uddannelse af pædagoger. Det foreslås, at bestemmelserne i kapitel 2 i den gældende lov forsat finder anvendelse for disse enkeltstående seminarier.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse svarer til den nuværende lovs § 28.