Skriftlig fremsættelse (8. december
2005)
Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender (Lars Barfoed) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om barseludligning på
det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)
(Lovforslag nr. L 102).
Lovforslaget udmønter regeringsgrundlagets
initiativ om etablering af en lovbaseret barseludligningsordning.
Lovforslagets overordnede formål er at øge
ligestillingen mellem kvinder og mænd via udligning af
arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselorlov.
Lovens anvendelsesområde omfatter den del af
det private arbejdsmarked, som ikke er omfattet af godkendte
decentrale barseludligningsordninger. Alle arbejdsgivere indbetaler
bidrag til ordningen for alle lønmodtagere, medmindre
lønmodtageren er omfattet af en decentral
barseludligningsordning. Arbejdsgiveren kan modtage refusion for
udgifter til løn under barsel. Refusionen udgør
forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden
for et fast kroneloft på 142 kr. pr. time i op til 26
uger.
Lovforslaget opstiller krav til de decentrale
barseludligningsordninger. Kravene skal være opfyldt for, at
ordningen kan blive godkendt af ministeren, og dermed undtaget fra
den lovbaserede udligningsordning. Der gives ministeren
bemyndigelse til i særlige tilfælde at dispensere fra
kravene for allerede godkendte ordninger.
Det er hensigten, at den lovbaserede ordning skal
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Det
foreslås, at klageadgang for afgørelser truffet af
henholdsvis ATP eller en myndighed under ministeriet bliver
afskåret. Der er endvidere mulighed for at indhente relevante
oplysninger fra bl.a. arbejdsgiverne, ATP, decentrale
barseludligningsordninger og offentlige registre til brug for
administration af såvel den lovbaserede ordning og decentrale
barseludligningsordninger.
Det foreslås, at alle omkostninger i
ordningen dækkes af virksomhederne, herunder etablering,
administration, evaluering og kontrol af ordningen. Udgifterne
hertil skønnes at udgøre i størrelsesordenen
på ca. 24 mio. kr. det første år, ca. 22 mio.
kr. de efterfølgende 4 år og herefter ca. 15 mio. kr.
årligt. Der er lagt vægt på i så høj
grad som muligt at bruge digitale løsninger for at
begrænse de administrative byrder for virksomhederne. I takt
med at de digitale løsninger fremkommer vil disse blive
anvendt. Af administrative konsekvenser er omstillingsbyrderne
opgjort til ca. 26 mio. kr. De løbende administrative byrder
er opgjort til at kunne udgøre op til 36,2 mio. kr.
Såfremt der ved lovens ikrafttræden bliver
indgået aftale om dataoverførsel mellem ATP og
kommunerne reduceres de løbende administrative byrder til
ca. 15,9 mio. kr. Med det kommende eIndkomstregister, der forventes
etableret fra 1. januar 2008, vil de løbende byrder kunne
reduceres yderligere til 8,6 mio. kr.
Med disse bemærkninger indstiller jeg
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.